Sygeplejersker er bedre end algoritmer

Triage. På akutklinikker landet over bliver patienter vurderet efter triagesystemer. Men et nyt forskningsstudie viser, at sygeplejerskers kliniske blik er meget bedre til at forudsige dødelighed, end systemer og algoritmer er.
Sygeplejerske Angi Stampe bruger sit kliniske blik. Det vil sige sine sanser. Hun ser, lytter og lugter. Faktorer som en algoritme ikke kan fornemme.
Foto: Nikolai Linares

Angi Stampes klare, blå øjne betragter den ældre kvinde på båren. Kvinden har stærke kramper i nakken og er derfor netop ankommet til Rigshospitalets akutklinik i Glostrup, og det er sygeplejerske Angi Stampe, der tager imod. I mødet med den ældre, kvindelige patient får Angi Stampe straks en fornemmelse af, hvordan patienten har det.

Det kliniske blik

Det kliniske blik er et begreb, der dækker over den praksiserfaring, faglige viden og sanseindtryk, sygeplejersker bruger til at vurdere, hvordan en patient har det. Nogle kalder det en mavefornemmelse. Alle mennesker, der har set mange syge, har et klinisk blik i større eller mindre grad.

"Jeg bruger mit kliniske blik. Det er svært at forklare hvordan, men jeg bruger mine sanser. Ser og lytter," fortæller Angi Stampe.

Angi Stampe beder patienten om at placere sine smerter på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest. 6, lyder svaret. Inde på stuen spørger Angi Stampe ind til smerterne, mens hun måler kvindens blodtryk.

Nu er det op til Angi Stampe at vurdere, hvor hurtigt kvinden har brug for behandling. Det skal hun gøre ved at bruge triagesystemet DEPT. Triagesystemet bruger algoritmer, der, baseret på patientens vitalværdier og henvendelsesårsag, inddeler patienterne i farvekategorier, alt efter hvor alvorlig deres tilstand er. Ved farven grøn haster det ikke med at tilse patienten. Ved rød skal patienten have øjeblikkelig hjælp.

Angi Stampe når frem til, at patienten med nakkesmerter falder indenfor kategorien orange.

"Hendes vitalparametre er grønne, men hun er meget smertepåvirket. Derfor er hun orange, hvilket betyder, at hendes tilstand er kritisk, og at hun skal tilses hurtigt," fortæller Angi Stampe og tilføjer:

"Hvis jeg ikke skulle følge triagesystemet, ville hun efter min vurdering være i den gule kategori. Hendes tilstand er ikke kritisk. Men vi skal følge systemet slavisk."

Angi Stampe og hendes kolleger skal ifølge retningslinjerne bruge DEPT ved alle patienter, der kommer til akutklinikken, men noget tyder på, at DEPT slet ikke bør være altafgørende.

For et nyt forskningsstudie viser, at det menneskelige, kliniske blik giver en mere præcis vurdering af patientens tilstand, end DEPT gør.

Det menneskelige blik er overlegent

I studiet skulle sundhedsfagligt personale bruge deres kliniske blik til at vurdere, om en patient havde risiko for at dø indenfor henholdsvis 48 timer og de følgende 30 dage. Studiet tog udgangspunkt i, at det kliniske blik blev udført af personer, der ikke normalt arbejder med at vurdere patienter, bl.a. bioanalytikere og laboranter. DEPT blev derimod foretaget af sygeplejersker.

Ud af 6.383 patienter viste personalets kliniske blik at vurdere korrekt i 82,2 pct. af tilfældene og dermed trumfe DEPT. For DEPT ramte kun plet i 71,8 pct. af tilfældene.

Ifølge forskeren bag studiet, Anne Kristine Iversen, er der ikke tvivl:

"Hvis en bioanalytiker, som ikke har det som kernekompetence at vurdere patienter, alligevel formår at vurdere korrekt, mener vi, at vurderingen vil blive endnu mere præcis, hvis det er mere erfarent personale som sygeplejersker, der foretager den," siger hun.

Det kommer ikke bag på Angi Stampe, at det er mennesker, der er bedst til at aflæse patienterne, og ikke en algoritme.

"Der er ting, man kun kan se med det kliniske blik. F.eks. noget så enkelt som at en patient ligger forkert i sengen. Så kan jeg hjælpe med at sætte ham lidt op, og så fortæller han, at han har det bedre," siger Angi Stampe.

DEPT

Danish Emergency Process Triage (DEPT) er et 5-trins triagesystem med 5 hastegrader.

Rød: Livstruende tilstand. Kræver omgående behandling. Behov for kontinuerlig monitorering.

Orange: Kritisk tilstand. Kræver hurtig behandling. Revurdering minimum hvert 15. min.

Gul: Stabil tilstand, dog potentielt ustabil. Haster mindre. Revurdering minimum hver time.

Grøn: Stabil og stationær tilstand. Haster ikke. Revurdering minimum hver 3. time.

Blå: Upåvirket. Patienter med mindre skader. Revurdering minimum hver 4. time.

Hvis sygeplejersken vurderer, at patienten tilhører en alvorligere kategori, kan patienten blive optriageret. Hvis sygeplejersken derimod vurderer patienten til at tilhøre en mindre alvorlig kategori, end den DEPT har vurderet, er det kun lægen, der må nedtriagere.

Kilde: Brugervejledning til Danish Emergency Process Triage – DEPT

Ulla Gars, lektor på det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet på Københavns Professionshøjskole, har beskæftiget sig med sygeplejerskers kliniske blik i forhold til teknologi. Hun er enig i, at algoritmer og teknologi aldrig vil kunne erstatte det kliniske blik.

"Hvis du står med et sår, der lugter på en speciel måde, ved du, at du nok hellere må tage en podning af det. Der bruger du dit kliniske blik til at vurdere såret. Den information, du får fra dine sanser, kan teknologi og systemer ikke altid give dig på samme måde," siger Ulla Gars.

"Vi skal finde en middelvej"

Siden 00’erne har hospitalerne i stigende grad indført triagesystemer, og i dag er DEPT det mest anvendte system i Danmark. Men faktisk er der ikke megen evidens for, at systemets algoritmer virker som tiltænkt, forklarer Anne Kristine Iversen:

"Vores studie udspringer af, at der kun er sparsom evidens for brugen af de her algoritmer. Vi mener, at man får rigtig meget viden og erfaring ved at stå med patienten til daglig. Det er ærgerligt, hvis man skubber den viden væk til fordel for en algoritme, der ikke er testet grundigt."

Hverken Anne Kristine Iversen eller Ulla Gars advokerer dog for, at det kliniske blik skal stå alene. De mener begge, at det er vigtigt, at der findes en objektiv vurdering.

"Hvis man udelukkende handler på sin intuition, så bliver vurderingen ikke evidensbaseret. Men ved at kombinere de kliniske retningslinjer og vurderingssystemerne med det kliniske blik udvider man sit vurderingsrum," siger Ulla Gars og fortsætter:

"Man skal passe på, at det ikke er teknologien og algoritmerne, der styrer ens faglighed, men at det er fagligheden, der styrer dem. Man skal have en kritisk sans og ikke blindt stole på, hvad apparaturerne siger."

Emneord: