Fuldt fortjent: En operation tager den tid, den tager

"Den teknologiske udvikling!" udbryder Helle Bjørn Thind-Handberg prompte som svar på spørgsmålet om, hvad der i løbet af hendes ansættelsestid har ændret sig mest radikalt. I 37 år har hun været ansat på operationsafdeling AKO på Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Som eksempel nævner hun, at det dengang ikke var muligt at følge med på en skærm under en endoskopi, som man gør det i dag.

"Der stod vi bare ved siden af og gloede og vidste egentlig ikke, hvad lægen foretog sig derinde," forklarer hun med et grin. "Da jeg blev færdig i 1981, der anede man jo nærmest ikke, hvad en computer var. Men det skal jeg da lige love for, at man kom til. I dag skal man jo være computernørd for overhovedet at kunne følge med!" udbryder hun.

Med begejstring for den teknologiske udvikling fulgte dog også en frustration over de ændringer, der i samme tempo er rullet ind over sundhedsvæsenet gennem årene. Ligesom de fleste sygeplejersker har Helle gradvist mærket de ændrede vilkår i kraft af besparelser, digitalisering og ændrede arbejdsgange.

"Tendensen i dag er ambulatorievirksomhed og en hurtigt-ind-hurtigt-ud-tankegang. Før i tiden lå patienterne på en sengeafdeling, indtil stingene var fjernet. Det er længe siden," konstaterer Helle Bjørn Thind-Handberg nøgternt.

"Det politiske system i dag er blevet så træls. Hver gang man er rigtig god og når meget, så bliver man straffet i den anden ende og får at vide, at man skal spare. Det hænger ikke sammen, at man på den ene side vil have flere varme hænder og flere på fuldtid, og på den anden bliver ved med at fyre og spare," siger hun. Alligevel mener hun, at hendes afdeling trods alt er privilegeret i forhold til andre.

"Vi har jo ikke klokkesnore, pårørende og andre faktorer, der forstyrrer vores hverdag som på en sengeafdeling. Og en operation tager den tid, den tager. Det kan man heldigvis ikke bare spare sig ud af," siger hun. Helle har svært ved at svare på, om hun ville vælge sygeplejen igen, hvis hun kunne skrue tiden 40 år tilbage.

"Rent politisk synes jeg ikke, at faget er værd at have med at gøre mere," siger hun efter en tænkepause, men skynder sig at tilføje: "Men rent fagligt er det jo stadig helt vildt spændende. Det kan man bare ikke tage fra det."

Helle har da heller ingen planer om at lade sig pensionere foreløbigt. Det skyldes særligt samspillet med kolleger og patienter, der gennem alle årene har været alfa og omega for hendes arbejdsglæde. Og der er visse ting, som alverdens digitalisering og teknologi ikke kan ændre på. "Som sygeplejerske skal man være god til at have med mennesker at gøre. Man kan være en nok så dygtig teoretiker, men det betyder ikke meget, hvis man ikke evner indlevelse," siger hun.