Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Studerende i praksis: ... moderen fortalte med hviskende stemme, at han ikke fik mælk nok

En studerende er i praktik i Tanzania og bliver meget kontant spurgt til råds om amning. Hun kan ikke huske pensum om etablering af amning, men situationen lærer hende noget om åbenhed.

Sygeplejersken 2018 nr. 7, s. 66

Af:

Camilla Sonne, sygeplejestuderende

stud-i-prax_camillasonne
Camilla Sonne
At have viden om og kunne reflektere over, hvorfor mennesker reagerer, som de gør, er en vigtig del af sygeplejen. Det gælder også de kulturelle forhold. Jeg er taget til Afrika i praktik og starter på en højskole i Kenya, før jeg tager til min endelige destination i Tanzania.

Her på højskolen får vi et godt indblik i den østafrikanske kultur, og en dag besøgte vi Nanyuki District Hospital. Kvindefløjen var opdelt i fem: én stue til medicinske patienter, én til kirurgiske, én til patienter med behov for isolation, én til kritisk syge patienter og én til både tuberkulose- og hiv-patienter. Man kunne jo ikke vide, om hiv-patienterne ville smitte andre patienter.

Vi bevægede os over i den pædiatriske fløj, hvor vi for første gang ikke mødte lugten af urin, afføring og gamle madrester, som vi gjorde alle andre steder i hospitalets afsnit. Her hilste jeg på en mor og hendes 15 dage gamle dreng. Hendes første kommentar til mig var: "It’s a boy and he’ll be fine."

Jeg spurgte, hvad han fejlede, og moderen fortalte med hviskende stemme, at han ikke fik mælk nok. Jeg sagde til hende, at der også er kvinder i Danmark, som har svært ved at amme. Moderen lyste op på en måde, som jeg ikke havde forventet, og spurgte nysgerrigt ind til, hvad grundene kunne være.

Vi talte kort om hud-til-hud-kontakt, og at barnet skal have godt fat. Kvinden blev mere og mere ivrig og spurgte ind til andre årsager. Jeg blev irriteret på mig selv over ikke at kunne huske det pensum, jeg lige havde læst om etablering af amning. Resten af gruppen, jeg fulgtes med, var på vej videre, og moderen mærkede, at jeg ikke havde meget tid at give af. Da jeg blev nødt til at gå, udbrød hun: "So what’s your advice?"

Det gik op for mig, hvor stort et ansvar jeg pludselig stod med, og at hun håbede på, at jeg kunne vejlede hende. Jeg var slet ikke klar til spørgsmålet og kom meget i tvivl om, hvad der var det rette at gøre. I min alenehed som novice trak jeg "jeg-er-stadig-studerende-kortet". Hun smilede til mig og sagde "okay", og vi sagde farvel til hinanden. Jeg har sidenhen fundet ud af, at det er et stort tabu i Kenya, hvis en kvinde ikke kan amme. Et barn bliver ammet til omkring toårsalderen, og hvis ikke det lykkes, er man en dårlig mor.

Den viden gav mig større forståelse for, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde. Jeg tog et emne op, som en frustreret nybagt mor havde brug for at få til at fremstå som normalt og skabte en god relation på kort tid, hvilket kvinden højst sandsynligt hungrede efter. Men vejledningen haltede.

Jeg har flere kulturelle indblik og mere viden om den østafrikanske kultur i forhold til sundhed og sygdom til gode, men erfarede, at det er vigtigt at kunne møde en patients kultur med anerkendelse og åbenhed, hvad enten man er i Danmark eller er gæst i et andet land.

Camilla Sonne er sygeplejestuderende på 4. semester på UC Viborg.