Boganmeldelser

Gunilla Svensmark

Vi talte ikke om det, men vi vidste det

230 sider – 50 kr.
Fås på Sygeplejehistorisk Museum eller ved at kontakte specialkonsulent
i historie, Gunilla Svensmark, gs@dsr.dk

En fascination af den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 og det spændende ved at undersøge sygeplejerskers hverdag under besættelsen har drevet Dansk Sygeplejehistorisk Museum og specialkonsulent i sygeplejehistorie, Gunilla Svensmark, til at indsamle erindringer fra sygeplejersker og sygeplejeelever i perioden. Formålet er at lade materialet være tilgængeligt for forskere, historikere, studerende og andre. Det dramatiske i begivenhederne har tiltrukket hendes opmærksomhed. Det er den nationale fortælling om den tyske besættelse, der gennemsyrer fremstillingen, som bygger på 56 interviews, breve og erindringer. Svensmark indleder med nogle kapitler om løn og vilkår 1940-45 og om udviklingen i sygeplejerskeuddannelsen. Derefter følger engageret og godt fortalte fremstillinger af sygeplejerskers oplevelser af de større begivenheder gennem besættelsen. Nogle steder med sygeplejerskernes egne ord, andre steder i redigeret form. Temaerne er taget fra sygeplejerskernes hverdag. Det er lige til at sluge. Det er dramatiske beskrivelser fra sygeplejerskehverdagen i en tid med knaphed, men med godt humør og sammenhold, lus og fnat. Det handler også om mørklægning, linned og lagner, mad og hospitalssprit. Sygehusene, frihedskæmpernes skjulested, appellerer til en fælles forståelse af det heroiske. Sygeplejerskerne og sygeplejeeleverne er også heroiske. Hverdagens heltinder, der fik det hele til at fungere på sygehusene og skjulte modstandsfolk. Den personlige historie er i centrum, og den er medrivende.

Hjemmesygeplejen under besættelsen er kun sporadisk omtalt. Svensmark overtager den folkelige tilgang til "tyskerpiger" og "jødeaktionen" og kaster kun få kritiske kommentarer ind. For at vise undervisning i racehygiejne 1946 på Thestrup Højskole har hun valgt at tage et lille ubehageligt citat med fra en notesbog. I citatet beskrives en jøde som lavstammet med jødenæse, store fødder og som regel mørke øjne. Lene Koch har skrevet om racehygiejne i Danmark 1920-56, og notesbogen kunne være sat ind i den ramme for at fremme forståelse og refleksion. Ikke desto mindre har Svensmark et engageret kapitel om, hvad hun kalder jødeaktionen i 1943.

Svensmark er optaget af det jødiske personale, de efterladte jødiske børn og kæresterier med henholdsvis frihedskæmpere og tyske soldater.

Hun bygger på Nete Balslev Wingenders bog fra 1999 "Firkløveret og ildsjælene", sammenfatninger af besættelsestidens historie samt de populære fremstillinger, som Bo Lidegaard har skrevet i de senere år.

Interviewene vil være tilgængelige på Dansk Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside; der ligger nogle allerede nu. Det er dog ikke transskriberinger, men samlede fortællinger, der kan være vanskelige at analysere, alt efter hvilken teori og metode man vil anvende – naturligvis. Det kan være, at Svensmark vil lægge et dokument på hjemmesiden med guiden til interviewene og beskrivelse af, hvilke refleksioner hun har i forhold til forforståelse, fortolkning og udvælgelse og citater.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, cand.phil. i historie og Dr.PH

Morten Sodemann, professor, overlæge, Indvandrermedicinsk klinik afdeling Q, Odense Universitetshospital og Klinisk Institut på Syddansk Universitet

Sårbar – Det kan du selv være

220 sider – gratis

Bogen kan downloades på www.ouh.dk/dwn664471

Bogens emne er vitalt på to fronter, både for sårbare patienters livslyst og helbred, og for læger og sygeplejerskers trivsel i det danske sundhedsvæsen.

Kan vi holde os selv ud som håndlangere for et system, hvis primære formål burde være at lindre sårbare, syge menneskers tilværelse, hvis vi i stedet oplever, at systemet ofte ikke formår at rumme de mennesker, det er til for?

Bogen har mange gode pointer om sårbarhed og system og en omfattende litteraturliste. Desværre præges den af manglende korrekturlæsning og kunne med fordel koncentreres til det halve og eventuelt suppleres med socialsygeplejerskers praktiske tilgang til emnet.

Bogen er efter min mening for hård i sin dom over mange læger, der gør sig umage med at håndtere sårbarhed i et opskruet tempo på landets sygehuse. Bl.a. hedder det ofte: "læger gør altid/aldrig" og "læger bør". Bogen er meget ambitiøs i sine intentioner om, at lægen skal nå til at kende patientens "fulde sandhed". Læger behøver ikke at vide alt for at være dygtige.

Mit påtrængende spørgsmål lyder: Hvorfor skal vi dog bekæmpe sårbarhed? Hvorfor ikke forsøge bare at anerkende sårbarheden i alle dens afskygninger som den vidunderlige menneskelige faktor, den er i en barsk verden? Hvor var vi som civilisation, hvis vi ikke havde de sårbare iblandt os?

Af Stine Riegels Læsøe, sygeplejerske, Plejecentret Vigerslevhus