Sygeplejersken
Boganmeldelser
I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: Den spanske syge, Angst og Engle, At gå døden i møde, Se barnet indefra og Sociologi for sundhedsprofessionelle.
Sygeplejersken 2018 nr. 9, s. 40-42
Den spanske syge – sygeplejens glemte gennembrud
For 100 siden, i 1918, udbrød den mest dræbende pandemi nogensinde. Den slog til under 1. verdenskrigs sidste krampetrækninger, hvor sundhedstilstanden var helt i bund. På verdensplan dræbte den ca. 50 millioner mennesker, i Danmark 15-18.000.
Der er ikke mange, der i dag ved ret meget om den spanske syge, en ondartet influenzaepidemi, der spredte sig verden over. Virus var stadig en ukendt størrelse, og myndigheder og sundhedsvæsen stod magtesløse.
Det er der nu udkommet to bøger om, der er et must for enhver, der interesserer sig for sygeplejens historie. Begge bøger fortæller om den ondartede influenza, der i sjælden grad udviklede sig til en dødelig lungebetændelse. Det uhyggelige ved sygdommen var, at den fortrinsvis angreb unge mennesker, mens de ældre slap relativt nådigt. Byerne blev forvandlet til spøgelsesbyer, hvor folk isolerede sig og ikke turde nærme sig hjem, hvor der lå syge.
Myndighederne gjorde halvhjertede forsøg på at begrænse smitten ved at lukke biografer og teatre, mens kirkerne stadig holdt velbesøgte gudstjenester.
Lægerne kæmpede en forgæves kamp med de behandlinger, de kendte. Det, der gjorde en forskel, var de dengang ret få sygeplejersker og de mange frivillige kvinder, der gik fra hjem til hjem for at hjælpe. Mange af dem døde som følge af deres indsats. De vaskede patienter og sengetøj, gav varme omslag, kom med mad og gjorde rent, kort sagt god grundlæggende sygepleje.
De to bøger fortæller den samme historie og har flere sammenfaldende kilder, men det er alligevel to forskellige bøger.
Hans Trier er tidligere embedslæge og cand.mag. i historie, og han er gået til værks med embedslægens blik for sundhedstilstanden i lokalområderne. Ved at lade kilderne komme til orde tegner han et tydeligt billede af den uhyggelige sygdom og dens konsekvenser. De døde børn, de efterladte enker og forældreløse børn i et samfund, der endnu ikke havde lovgivning til at hjælpe. Afslutningsvis gør Hans Trier opmærksom på, at en tilsvarende epidemi kan ramme igen, og at vi derfor er nødt til at lære af fortiden.
Tommy Heisz er journalist og forfatter og har som Trier gravet dybt i kilderne. Heisz’ bog skiller sig ud fra Triers ved også at fortælle om den spanske syge i andre dele af verden.
Også Heisz har brugt personlige erindringer om den spanske syge, og han lader nogle af disse figurer være gennemgående i bogen. En af dem er sygeplejerske Valborg Hjorth, som udover at være rejselysten også var en god fortæller. Gennem hende hører vi om lejrene i Horserød og Hald, der blev bygget til frigivne krigsfanger efter 1. verdenskrig på deres vej mod hjemlandet.
Begge forfattere reflekterer over det faktum, at myndighederne og videnskaben kom til kort i deres kamp mod sygdommen, fordi ingen vidste, hvad den skyldtes. Her viste kvinderne deres værd, ikke blot sygeplejerskerne, men også tusindvis af frivillige kvinder. De var epidemiens helte, men da det ikke var dem, der skrev historien, blev det hele glemt. Det er der nu rådet bod på med disse meget læseværdige bøger.
Af Gunilla Svensmark, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Museet har leveret billeder og arkivalier til begge bøger.
Døden er vi fælles om
En sand perle
Sociale forhold kan gøre mennesker syge
Kort nyt om bøger
Knud Lindholm Lau
Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten
Tekst og Tale Forlag 2018
300 sider – 308 kr. (vejl.)
Bogens titel "Bare fordi at" henviser til påstanden om, at man ikke er racist, bare fordi man ikke kan lide islam eller er imod indvandrere. Umiddelbart en sær titel, der ikke kalder på et bogkøb. Forfatteren viser gennem mange, mange eksempler, hvordan et diskriminerende sprogbrug bliver brugt i debatter og synspunkter, der handler om etniske og religiøse minoriteter. Tilgangen er tilstræbt videnskabelig med fodnoter, kildeangivelser og referencer. Mindre afsnit samler op på stoffet og konkluderer på eksemplerne. Disse strækker sig fra anden verdenskrig og nazistudsagn op til nutiden. Mange er bragt på nettet, på Facebook og som blogindlæg. Forfatteren mener, at der er brug for en bevægelse væk fra "os" og "dem" mod et "vi", men hvad hovedbudskabet i øvrigt er, og hvorfor forfatteren har arbejdet med at finde de mange kilder, melder historien ikke noget om.
Jonas Sprogøe, Helle M. Davidsen og Jens Boelsmand (red.)
Begribe og gøre – innovation og entreprenørskab i et professionsperspektiv
Frydenlund Academic 2018
318 sider – 299 kr.
Innovation er en del af det moderne uddannelsessystem, og ordet optræder mange steder med en slet skjult opfordring til at praktisere innovation. Her i bogen samles aktuel forskning, metode, teori, begreber og problemstillinger om innovation, hedder det i pressematerialet. De 14 forfattere er hovedsageligt tilknyttet professionshøjskoler, og det afspejler sig i temaerne, der er relateret til uddannelsesudvikling og velfærdsinnovation. Fem dele er bogen opdelt i, og efter hvert kapitel følger en litteraturliste. Sproget er akademisk tilsat citater fra studerende og derfor noget ujævnt og indimellem decideret kringlet. Det er en bog, man gnaver sig igennem – eller læser et enkelt kapitel i. Jeg savner en sproglig linje, der forbinder form med indhold.
Anne Holm Christensen og Lene Plambech Hansen
Vores liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp
Forlaget Vitae 2018
346 sider – 249 kr.
En dejlig bog. Så kort kan det siges. 13 personer i alderen 80-97 år fortæller i samtaler med bogens forfattere om deres liv fra barndom til alderdom og en hverdag med hjemmehjælp. Bogen er opdelt i perioder på 30 år, som suppleres af afsnit om den samfundsmæssige, sociale og sundhedsmæssige udvikling i samme periode. At være opvokset som krigsbarn, familieliv, socialpolitik og etablering af velfærdsstaten er områder, der bliver berørt både i den generelle gennemgang og i samtalerne med de enkelte gamle mennesker. Teksterne er ligeud ad landevejen, og det betyder, at personerne dels fremtræder meget tydeligt, dels virker meget forskellige. Fælles for dem er, at de alle modtager hjemmehjælp fra det samme firma. Det har været tilgangen til den enkelte gamle. Bogen kan læses som både underholdning og indblik i gamles hverdagsliv og i deres ønsker og behov. God i undervisningssammenhæng.
(jb)