Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Om SLS

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) er en studenterpolitisk organisation, der arbejder for, at du som sygeplejestuderende kommer godt igennem sygeplejerskeuddannelsen. Her kan du læse mere om, hvem vi er, og hvordan du kan være med.

Sygeplejestuderende står med SLS-banner i solen

Foto:

Philip Davali

SLS er studenterorganisationen for dig, der læser til sygeplejerske

I Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, forkortet SLS, organiserer vi Danmarks sygeplejestuderende. Cirka 70 % af alle sygeplejestuderende i Danmark er medlem af SLS, og vi kæmper for en god og udfordrende uddannelse og den bedste studietid.

Vi tror på, at vi sygeplejestuderende er hverdagens eksperter, der er med til at fortælle og sætte fokus på vores fælles ønsker og forventninger til sygeplejerskeuddannelsen.

Vi består af over 20 afdelinger, 5 regionsbestyrelser og en landsbestyrelse. Cirka 150 sygeplejestuderende er aktive i arbejdet i SLS' afdelinger og bestyrelser.

SLS er en del af Dansk Sygeplejeråd

SLS er en del af sygeplejerskernes fagforening Dansk Sygeplejeråd. Som medlem af SLS overgår du til at blive medlem af DSR, når du er færdiguddannet sygeplejerske. SLS varetager sygeplejestuderendes interesser med 6 pladser i DSR's kongres. Forpersonen for SLS er medlem af DSR's hovedbestyrelse. 

Sådan er SLS bygget op

Afdelinger

På hvert uddannelsessted har vi en afdeling, eller også arbejder vi på at oprette en. Det er i afdelingen, at mange SLS-aktive mødes i hverdagen og snakker om sygeplejerskeuddannelsen og livet som sygeplejestuderende.

Vær med i din SLS-afdeling
Regionsbestyrelser

Ligesom uddannelsesstederne er samlet i professionshøjskoler, er SLS' afdelinger organiseret i regionsbestyrelser. Her møder repræsentanter fra afdelingerne på tværs af regionen med mål om at tale sygeplejestuderendes sag over for professionshøjskolen, regioner og kommuner. Regionsbestyrelserne samarbejder også tæt med Dansk Sygeplejeråds kredse.

Mere om regionsbestyrelserne
Landsbestyrelse og forretningsudvalg

På landsplan ledes SLS mellem årsmøderne af en landsbestyrelse. Den består af regionskoordinatorerne fra de 5 regionsbestyrelser og forretningsudvalget. Landsbestyrelsen har ansvaret for organisationens samlede virke. Mellem møderne i landsbestyrelsen er forretningsudvalget SLS' daglige ledelse. Forretningsudvalget er valgt på årsmødet, og de er op til 6 personer. De mødes cirka hver 14. dag.

Landsbestyrelsen og forretningsudvalget

SLS-aktive

I det daglige består SLS af cirka 130 SLS-aktive sygeplejestuderende, der lægger tid og arbejdskraft i arbejdet for fremtidens sygeplejersker. Her på siden kan du få et overblik over de forskellige niveauer i organisationen.

Læs mere om hvordan du kan være med i din SLS-afdeling

Vedtægter og visioner

56924016

SLS's princip og visionsprogram

Programmet beskriver SLS' overordnede principper og visioner for vores arbejde. Det er vedtaget af og kan ændres af SLS' årsmøde.

Vedtægter og organisatorisk grundlag

SLS' vedtægt og det organisatoriske grundlag for SLS-aktive beskriver, hvordan vi er bygget op og gerne vil arbejde.

Sygeplejestuderende stemmer til årsmøde

Årsmøde i SLS i maj

Årsmødet er den øverste myndighed i SLS, og danner rammen for at debattere, hvad der er vigtigst for os som sygeplejerskestuderende. Årsmødet udgøres af landsbestyrelsen samt delegerede udpeget af afdelingerne. Årsmødet afholdes hvert år i maj, i år d. 17.-19. maj 2024.