De generelle principper for forebyggelse i arbejdsmiljøindsatsen

De generelle forebyggelsesprincipper er en fast del af arbejdsmiljølovgivningen. Dem skal I være opmærksomme på, når I arbejder med forebyggelse på arbejdspladsen.

Oprettet: 21.01.2021
Catrine Thomsen, cth@dsr.dk

Der findes i arbejdsmiljølovgivningen en række principper for arbejdet, som skal ligge til grund for de tiltag I sætter i værk på arbejdspladsen, fx når I som en del af APV-arbejdet har identificeret problemer med arbejdsmiljøet.

De principper kaldes forebyggelsesprincipperne og er en fast del af en lang række bekendtgørelser og AT-vejledninger om arbejdsmiljø - fx Bekendtgørelse om arbejdets udførelse fra 2018 og Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø fra efteråret 2020.

De ni generelle principper

De ni generelle principper for forebyggelse udspringer direkte af EU-direktiv 89/391/EØF om sikkerhed og sundhed under arbejdet og er er en del af dansk lovgivning. Forebyggelsesprincipperne lyder sådan:

  1. Forhindring af risici.
  2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
  3. Bekæmpelse af risici ved kilden.
  4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
  5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 
  6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
  7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 
  8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 
  9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Et hierarki af principper

Når I arbejder med forebyggelsesprincipperne, skal I se dem som en form for hierarki, hvor det første trin er at forebygge, at risiko for sundhedsskadelige og sikkerhedsmæssige belastninger i arbejdet overhovedet opstår. Det gode forebyggelsesarbejde handler om at være på forkant.

Desuden er et vigtigt element, at løsningerne skal tage udgangspunkt i en kollektiv beskyttelse: når der iværksættes initiativer, skal de beskytte alle medarbejdere. Det nytter ikke, at I løser et problem for den enkelte, og så opstår problemet igen for en anden kollega, som bliver udsat for de samme belastninger.

risikovurdering

Forebyggelsesprincipperne skal ligge til grund for arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden, hvor arbejdspladsen skal sikre en effektiv forebyggelse af problemer i arbejdsmiljøet. Det betyder, at arbejdspladsen skal hindre/fjerne risici og belastninger i arbejdet. Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. I modellen er forebyggelsesprincipperne illustreret i et hierarki og grupperet. Pilen illustrerer, hvor virksomme principperne er. De øverste er mest virksomme og de nederst mindst virksomme. I skal på arbejdspladsen starte i det øverste niveau - det følger af arbejdsmiljølovgivningen - men det betyder ikke, at I ikke også skal have foranstaltninger i de andre niveauer. Der er fx i arbejdsmiljølovgivningen krav om instruktion og oplæring mv.


De forebyggende tiltag skal modsvare risikoen i arbejdet, sådan at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I skal også huske, at der kan være tiltag på forskellige niveauer og at det ikke er antallet af forebyggende foranstaltninger, som er afgørende, men at det er de rigtigt og at de virker. Og at I altid først skal se på om I i det hele taget kan undgå, at der opstår risici i arbejdet.

I forhold til psykisk arbejdsmiljø kan forebyggede tiltag fx være:

  • Forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.
  • Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet.
  • Effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.
  • Forsvarlig indretning af arbejdsstedet.
  • Korrekt anvendelse af tekniske hjælpemidler, som skal være egnede eller tilpassede til arbejdet.
  • Mulighed for støtte i arbejdet, herunder ledelsesmæssig og kollegial støtte.
  • Mulighed for indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde, som skal udføres.

Kilde: De generelle principper for forebyggelse i arbejdsmiljøindsatsen (godtpsykiskarbejdsmiljo.dk) hvor Dansk Sygeplejeråd er repræsenteret i arbejdet i BrancheFællesskabet for Velfærd og Offentlig administration (BFA)