Få gratis hjælp til bedre psykisk arbejdsmiljø med SPARK
Nu er det muligt at ansøge om hjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø med SPARK - et samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø i kommunerne.
Nu er det muligt at ansøge om hjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø med SPARK - et samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø i kommunerne.
Gennem de sidste seks år har SPARK hjulpet hundredvis af kommunale arbejdspladser med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og det er igen muligt at ansøge om gratis hjælp fra SPARK´s konsulenter, som kommer ud på arbejdspladsen.
MED-udvalg og TRIO'er fra en kommune eller et særligt brancheområde kan samles og arbejde med et fælles tema. Det kan også være MED-udvalg og TRIO´er fra flere kommuner, der går sammen om at sætte fokus på et område.
Når flere arbejdspladser går sammen om et SPARK-forløb, kan det blive startskuddet til et kursskifte inden for et område, på tværs af brancher eller i en hel kommune. Tilbuddet er aftalt i overenskomsten og er derfor gratis.
Læs mere om, hvordan du søger og se eksempler på, hvad andre kommuner har fået hjælp til, og hvad det kræver af jer.