Brug af ansigtsmasker

Værnemidler: Brug af masker

DSR modtager mange spørgsmål og bekymringer omkring brug/ikke brug af masker. Bekymringerne går bl.a. på:

• Jeg kan ikke tåle mundbind og min arbejdsgiver vil have jeg bruger det hos alle patienter og når jeg bevæger mig rundt i afdelingen eller på bostedet.
• Hos os skal vi ikke bruge mundbind, selvom Sundhedsstyrelsen har indført skærpede regler for brug af mundbind.

Det er to dilemmaer sygeplejersker møder når de går på arbejde og begge giver anledning til diskussion mellem ledelse og medarbejdere. Vi opfordrer til at finde en lokal løsning med inddragelse af TR, AMiR, FTR og evt. den lokale kreds, hvis det ikke kan løses ved almindelig dialog.

I det følgende får du overblik over, hvilke regler og retningslinjer, der gælder for området.

Hvem har ansvaret for at de relevante værnemidler er til stede og kan bruges korrekt?

Arbejdsgiver skal sikre og har pligt til at:

1. Kortlægge risikoen for, at medarbejdere kan blive udsat for smitte med covid-19 fra patienter, borgere, pårørende eller kolleger.
2. Iværksætte foranstaltninger, der så effektivt som muligt, kan beskytte medarbejderne mod smitterisiko. Herunder kontorer, frokoststue, konferencerum etc.
3. At relevante værnemidler er tilgængelige.
4. Eventuelle belastninger ved brugen af værnemidler håndteres målrettet og lokalt. Herunder hudgener, ubehag, pauser og længden af brug.
5. Medarbejderne er oplært i korrekt anvendelse af værnemidler.

Regioner og kommuner køber massivt ind af værnemidler. Det arbejde er med til at forhindre, at lagerbeholdningen af værnemidler igen bliver kritisk. På Danske Regioners hjemmeside findes en oversigt over lagerbeholdningen af værnemidler i Danmark.

Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er de samme slags masker der kommer fra gang til gang. Men alle partier af fx mundbind bliver kontrolleret for, at de lever op til dansk standard og kvalitet. Ansigtsmaskerne skal være CE-mærkede. Mærket efterfølges altid af et registreringsnummer for det uafhængige prøvningsinstitut, der er ansvarligt for den løbende kvalitetskontrol af værnemidlet.

Dansk Sygeplejeråd holder løbende møde med Regionerne for at sikre, at de ved, hvilke udfordringer sygeplejerskerne oplever med værnemidler. Vi allokerer for, at der skal være mulighed for flere forskellige typer der kan bestilles, så der er et lille udvalg af forskellige masker. Hvis det opleves at den type fx mundbind der er til rådighed, sidder dårligt på nogle, må man høre sin leder om en anden type kan bestilles.  

Retningslinjerne

Opgaven består i at finde den helt rigtige balance mellem at være beskyttet og ikke overbeskyttet. Det kan være vanskeligt at finde rundt i, men din arbejdsplads skal følge de nyeste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Der er overordnet set to forskellige retningslinjer:

1. Ikke mistanke om covid-19: Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19
2. Mistanke om eller bekræftet covid-19: Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsnet

Ikke mistanke om covid-19

Sundhedsstyrelsen har skærpet fokusset på situationer, hvor der ikke er konkret mistanke om covid-19.  Det er anbefalinger og ikke et påbud om brug af masker og skal vurderes lokalt på de enkelte afdelinger på sygehuse, plejehjem, almen praksis mv. Men Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at masker/visir bør overvejes kraftigt for at mindske risikoen for at blive smittet eller smitte med covid-19. Men der bør i overvejelserne ligeledes tages højde for den enkelte sygeplejerske, da ikke alle tåler at bruge mundbind.  

Mistanke om covid-19

Ved mistanke om eller bekræftet covid-19 skal de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer følges samt retningslinjerne for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsnet.

Brug af maske

Ansigtsmasker skal som minimum dække næse og mund og have en filtrerende effekt over for virus og bakterier. De skal skiftes hvis de bliver våde, beskidte eller berøres.

Der skelnes mellem to typer af masker:

• Kirurgiske masker

  Bruges primært for at mindske smittespredning og ved lette tilfælde af håndtering af patienter med covid-19 og andre alvorlige infektioner, som smitter ved dråbesmitte.

  Vær opmærksom på, at kirurgiske masker har forskellig grader af filtreringseffekt og forskellig evne til at modstå sprøjt og stænk.

  Type I masker har en filtreringsgrad på mindst 95%. Anbefales til patienter, borgere og pårørende

  Type II masker har en filtreringsgrad på 98%. Anvendes af sundhedsprofessionelle

  Type IIR beskytter udover type II desuden mod stænk og sprøjt

• Ansigtsmasker af typen FFP2/3

  Bruges primært i forbindelse med alvorligt syge patienter med covid-19 eller andre alvorlige infektioner der smitter via dråber. FFP2 masker er tilstrækkelige ved covid-19, men ikke ved alle aerosoler ved andre virus/infektioner. Derfor skal der være en opmærksomhed på, at FFP2 masker kun anvendes ved covid-19 og ikke andre virus/infektioner. Når lagerne af FFP2 masker er brugt op bruges der igen FFP3 masker, for at undgå utilsigede hendelser.

FFP2/3-masker

Anvendelsen giver to centrale opmærksomhedspunkter på dit arbejdsmiljø:

• Maskens effekt overfor smitte
• Den fysiske belastning ved brugen af masken

De overordnede og gængse retningslinjerne er, at FFP 2/3 maksimalt må bruges i tre timer på en vagt.  I en periode, under covid-19, blev denne retningslinje dog ændret til maximalt 8 timer. Sådan er det ikke længere.    

Anbefalingerne er ændret til, at de undtagelsesvis kan bæres i mere end 3 timer/dag. Se: Arbejdstilsynet under afsnittet håndsprit, masker og andre personlige værnemidler.

Arbejdsgiveren kan ikke planlægge arbejdet efter, at der dagligt er sygeplejesker, der anvender maskerne i mere end 3 timer dagligt. Det må kun ske i nødsituationer. Ellers skal der anskaffes værnemidler med turboenhed på.

DSR har været i dialog med en Arbejdsmedicinsk klinik for at høre den arbejdsmedicinske vurdering af længere tids brug af FFP2/3 masker. De skriver:

a. Hvad kan der ske ved at overskride de anbefalede 3 timer/døgn?

Åndedrætsværn er en fysiologisk og komfortmæssig belastning af brugeren. Arbejdspræstationen falder ved brug af åndedrætsværn idet arbejdshastighed og -udholdenhed påvirkes.

Brugerens komfort påvirkes af åndedrætsværns fysiologiske effekter, men i mindst lige så høj grad af varme og fugt under masken, hæmmet udsyn og verbal kommunikation samt tryk mod ansigtet. Modstanden i åndedrætsværn øger det negative tryk i luftvejene ved indånding og overtrykket ved udånding. Med stigende luftskifte øges modstanden og trykgradienten; vejrtrækningshastighed og indåndingens del af vejrtrækningscyklus øges relativt. Kuldioxidtryk og ventilation øges i takt med arbejdsbelastning.

De fysiologiske påvirkninger er påvist under eksperimenter af højst nogle få timers varighed. Man kender ikke effekten af lang tids maskebrug på fysiologiske parametre og heller ikke evt. langsigtede helbredseffekter. Effekter på hjerte og kredsløb af maskebrug synes at være begrænsede i forhold til påvirkning af vejrtrækningen. Der er ikke holdepunkter for, at brug af åndedrætsværn kan fremkalde lungeødem – ”vand i lungerne”.

b. Hvilke symptomer skal vi være opmærksomme på?

Den tid arbejde kan udføres med åndedrætsværn falder med stigende arbejdsintensitet. Langvarig maskebrug kan forventes at give symptomer i form af gener fra huden omkring luftvejene. Man kan eventuelt også være opmærksom på øget træthed og nedsat fysisk udholdenhed, ligesom andre mulige symptomer i form af f.eks hoste og gener fra luftvejene; dette kan højere grad forventes at forekomme hos ældre, personer med kroniske sygdomme og hos gravide.

c. Er der kroniske sygdomme som gør at man skal være ekstra opmærksom på brug af masker ex. hjerte/kar sygdomme eller lungesygdomme?

Personer med kroniske sygdomme og tilstande som graviditet og høj alder kan i de fleste tilfælde arbejde med åndedrætsværn, men arbejdskapaciteten kan forventes nedsat i højere grad end for andre.

Vi har kendskab til at det fysiologisk og komfortmæssigt kan være belastende for medarbejdere at arbejde i lang tid med filtrerende åndedrætsværn. Hvor stor belastningen er, afhænger af den enkelte medarbejders fysiske form, og på intensiteten af arbejdet.

• FFP2/FFP3 åndedrætsværn bør anvendes til aerosoledannende procedurer hos patienter med covid-19 og andre sjældent forekommende alvorlige infektionssygdomme
• Kirurgiske masker og samtidig brug af visir kan i en række situationer erstatte FFP- masker, men der skal være en opmærksomhed på areosolgenererende procedurer, hvor der skal skiftet til FFP2/3-maske. Du finder mere her: Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet Covid-19
• Ud fra et infektionshygiejnisk perspektiv er det acceptabelt at øge varigheden, man må bære masken, til mere end 3 timer, men det anbefales ikke af Arbejdstilsynet medmindre der er mangel.

Belastningen på dit arbejdsmiljø ved brug af FFP2/FFP3-masker i mere end 3 timer

Arbejdstilsynets opgave er at forholde sig til ansattes arbejdsmiljø. Tilsynet beskriver, at en filtrerende maske ikke skal bruges mere end 3 timer. Hvis man har brug for at bære maske i længere tid end 3 timer på en vagt, skal det være en maske med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn. Det fremgår af Vejledning om åndedrætsværn og dets brug.

Arbejdsgiveren kan ikke planlægge arbejdet efter, at der dagligt er sygeplejesker, der anvender maskerne i mere end 3 timer dagligt. Det må kun ske i nødsituationer. Ellers skal der anskaffes værnemidler med turboenhed på.

Masken kan give udslet

'Det kan rigtig nok være irriterende for huden at bære mundbind, og det kan i sjældne tilfælde give allergi, men det er hverken farligt eller skadeligt for huden' siger Tove Agner, der er klinisk professor ved Københavns Universitet og overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital i København. Ifølge hende skyldes det, at hos de fleste, der oplever irritation og gener ved at bære mundbind, at de i forvejen har en hudsygdom i ansigtet, som bliver forværret af at være gemt væk under et mundbind. Det er meget få, der oplever egentlige allergiske reaktioner.

I forbindelse med brug af masker vil din hud blive varm, svedig og der vil være øget talgproduktion. Det er derfor vigtigt med daglig hudpleje i form af sæbefri ansigtsrens uden parfume. Fugtighedscreme der passer din hudtype. samt aftørring af ansigtet umiddelbart efter brug af maske, fx med et fugtet papir/stofhåndklæde.

 Hvis du fortsat oplever gener ved brug af maske: 

• Forsøg med et andet mærke af maske - måske det er den ene type maske der giver generne.
• Kontakt egen læge. I alvorlige tilfælde vil du her blive sendt til udredning hos en hudlæge, der kan foretage en test for hudallergi og evt. behandle underliggende hudlidelse som eksem, akne eller anden hudsygdom.
• Anmeldes som arbejdsskade via egen læge/speciallæge når der foreligger en udredning
• Arbejdsgiver i samarbejde med medarbejder overveje alternative løsninger. Det gælder ikke ved mistanke om covid-19, der skal de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer følges.
• At det lokalt drøftes med TR, AMiR og FTR, hvis ikke der kan findes en løsning må den lokale DSR-kreds involveres.

Se: Gode råd til at forebygge hudgener ved brug af maske

Andre spørgsmål vedr. coronavirus?

I vores FAQ på dsr.dk/corona under punktet 'Hvis du skal arbejde med mistænkt/påvist coronasmittede" kan du finde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af covid-19.