Pårørende i den akutte fase: pest, kolera eller inddragelse?

Der er fortsat diskussioner om, hvorvidt pårørende må komme ind på traumestuen under akut behandling. Men de pårørende har for længst tilkendegivet, hvad de ønsker i den akutte fase.

Ved både første og anden bølge af covid-19 er en gammel debat blusset op igen: pårørende i den akutte fase og under indlæggelse. Risiko for smittespredning har betydet, at landets hospitaler har indført restriktioner for de pårørende i forskelligt omfang, og det har givet næring til diskussioner både internt i afdelingerne og på sociale medier. Der argumenteres flittigt for, at restriktionerne har givet mere ro, mere tid til kernefagligheden og mere tid til patienterne. Men er det udelukkende personalets perspektiv?

Allerede i 2003 bragte Sygeplejersken et temanummer om emnet og heri bl.a. en artikel af journalist Lotte Havemann, hvor modstanden mod pårørende på traumestuen blev synliggjort (1). Havemann beskrev, hvordan tilstedeværelse af pårørende i den akutte fase hørte til sjældenhederne – på trods af ønsker om det modsatte fra patienter og pårørende. Både dengang og sidenhen har resultaterne af forskning på området vist det samme; de pårørende ønsker at deltage i den akutte fase (2-4).

Også i den akutte kardiologi diskuterer vi ofte, om pårørende skal med i den akutte fase – med ind i maskinrummet – operationsstuerne i et kardiologisk laboratorium. En erfaren sygeplejerske bragte emnet op: Hvad er barriererne for at lukke de pårørende ind, hvor tingene sker?

En rundspørge på flere akutte modtageafdelinger afslørede, at praksis er meget forskellig. Nogle steder er det fast kutyme, at de pårørende lukkes ind, andre steder er de ikke velkomne i den mest akutte fase. Men hvorfor egentligt ikke?

På den ene side argumenteres der for at skåne de pårørende for den voldsomme oplevelse, som f.eks. et akut hjertestop kan være, men på den anden side kan deltagelse måske give en forståelse og accept af, hvordan det går patienten. Er vi bekymrede for, at de pårørende tager tiden fra patienten? At vi skal bruge tiden på omsorg for den pårørende fremfor for patienten. Eller handler det om vores faglighed?

Hvorfor skal vi igen under covid-19-pandemien diskutere, om deltagelse af pårørende er en nødvendighed? Er der virkelig et alternativ til at inddrage pårørende – et alternativ til at åbne døren og lukke de pårørende helt ind?

Vi har brug for viden og den nødvendige faglighed for at føle os trygge ved, at pårørendeinddragelse naturligvis er den rigtige løsning. Og samtidig skal vi sikre, at vi har ressourcer til at tage imod, give omsorg og give tid – både til patienten og den pårørende.

Når Jane og Peter bliver modtaget akut, fordi Peter har fået et hjertestop på løbeturen i skoven – skal Jane så med ind i maskinrummet og se, at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at redde Peter? Eller skal hun skånes for denne oplevelse og henvises til en dagligstue, hvor hun kan vente? Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, hvis jeg var Jane …

paa_spidsen_britt

Britt Borregaard

sygeplejerske, ph.d., postdoc

Referencer

1. Havemann L. Modstand mod pårørende på traumestuen. Sygeplejersken 2003;11:6-10.

2. Meyers TA, Eichhorn DJ, Guzzetta CE, et al. Family presence during invasive procedures and resuscitation: the experience of family members, nurses, and physicians. AJN 2000;100(2):32-43.

3. Toronto CE, LaRocco SA. Family perception of and experience with family presence during cardiopulmonary resuscitation: An integrative review. J Clin Nurs 2019;28(1-2):32-46. doi: 10.1111/jocn.14649 [published Online First: 2018/08/22]

4. de Mingo FE, Martín GM, Herrera MJ. Family witnessed resuscitation and invasive procedures: Patient and family opinions. Nursing ethics 2020:969733020968171. doi: 10.1177/0969733020968171 [published Online First: 2020/12/17].

 

Emneord: 
Akutsygepleje
Pårørende

Mobilt akutteam hjælper både patienter og personale

Mobilt Akut Team (MAT) findes på mange danske sygehuse. På Holbæk Sygehus er der over en periode på et halvt år foretaget en undersøgelse, der viser organisering og effekt af MAT-kald.
Fagligt Ajour

Fagligt Ajour præsenterer ny viden fra sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle, der arbejder systematisk og metodisk med udvikling af sygeplejen eller genererer viden, der er anvendelig i sygeplejen. I artiklerne formidler de resultater og konklusioner fra deres udviklingsarbejde og giver kollegial inspiration til fornyelse af den kliniske sygepleje. Har du selv lyst til at skrive en Fagligt Ajour, så læs mere på dsr.dk/manuskriptvejledning.

Resume

Mobilt Akut Team (MAT) bliver kaldt til mangfoldige opgaver, hvoraf nogle kræver den specialuddannede intensivsygeplejerskes erfaring og kompetence, mens andre ligger inden for den erfarne ikke-intensivuddannede sygeplejerskes kompetenceområde.

MAT-funktionen blev introduceret som led i Operation Life i 2007. Resultaterne fra en retrospektiv undersøgelse af 356 patienter gennemført på Holbæk Sygehus i første halvdel af 2018 viser, at patienterne modtog i alt 656 akutte tilsyn fra MAT.

Undersøgelsen havde til formål bl.a. at skabe overblik over den aktuelle anvendelse af MAT og sammenholde anvendelsen med det, der var den oprindelige hensigt med funktionen.

Ud fra et perspektiv om at yde en faglig kompetent, undervisende og tryghedsskabende indsats, der styrker patientsikkerheden og øger sygeplejerskernes kompetencer på stamafdelingen, kan der være god og nyttig mening med, at spændvidden i opgaverne er bred.

Boks 1. Kerneopgaver for MAT

Hensigten med og kerneopgaverne for det sygeplejerske-ledede Mobilt Akut Team:

• MAT bistår personalet på almene kirurgiske og medicinske afdelinger med at forebygge, at forværring i patienters tilstand fører til hjertestop eller indlæggelse på intensiv afdeling.

• MAT er en direkte tilgang til en specialuddannet intensivsygeplejerskes kompetencer.

• MAT kan kaldes af alt klinisk personale uden forudgående ordination fra læge.

• MAT underviser stamafdelingens sygeplejersker og unge læger, så de med tiden kan håndtere en lignede kritisk situation.

Formålet med artiklen er at præsentere patientsikkerhedsredskabet Mobilt Akut Team (MAT) og debattere anvendelsen af MAT, der er blevet en del af sygeplejerskers arbejdspraksis på mange danske sygehuse. MAT blev præsenteret i fagbladet Sygeplejersken i 2007 efter at være blevet implementeret på bl.a. Hvidovre Hospital som led i Operation Life (1,2), se Boks 1.

Organisering og effekt af MAT

Der er forskellige måder at organisere et MAT på. Det kan være bemandet med en anæstesilæge og en intensivsygeplejerske eller blot med en intensivsygeplejerske, som foretager den første vurdering af patienten og kalder anæstesilæge ved behov. Uanset teamsammensætning skal den tilkaldende sygeplejerske og læge samarbejde.

Hidtil har undersøgelser ikke kunnet svare entydigt på, hvilken teamsammensætning der er bedst. Undersøgelser af effekten af MAT målt på antal hjertestop viser heller ikke et entydigt resultat, idet nogle review konkluderer, at MAT har en reducerende effekt på antallet af hjertestop (3,4), mens andre ikke har fundet en sådan effekt. Sidstnævnte påpeger dog, at MAT har en betydning på andre forhold såsom forbedring af end-of-life care (5).

Aktuelt foregår et studie med udgangspunkt fra Holbæk Sygehus, der undersøger, for hvem, hvordan og i hvilken udstrækning MAT virker. Svarene på disse spørgsmål forventes at være meget anvendelige for at kunne forbedre MAT.

Tilkald af MAT

MAT kan tilkaldes til alle voksne patienter. En international undersøgelse fandt, at patienter over 80 år diagnosticeret med flere kroniske sygdomme (særligt hjerte- og lungesygdomme) og med flere tidligere indlæggelser bag sig har en øget risiko for at få behov for MAT-tilsyn inden for 48 timer efter indlæggelse (6). MAT skal tilse patienten og i samarbejde med stamafdelingens sygeplejerske og læge foreslå sygeplejefaglige handlinger og til tider egentlig behandling, der kan stabilisere patienten.

For at MAT kan tilse en patient, er det afgørende, at der er en sygeplejerske, en læge eller en social- og sundhedsassistent, som identificerer, at patienten er ustabil og tilkalder MAT. I slutningen af 00’erne var tilkaldekriterierne fastsat som grænseværdier for de enkelte vitale parametre.

Boks 2. Karakteristik af deltagerne

Kriterier for tilkald af Mobilt Akut Team i Region Sjælland og Region Hovedstaden:

boks2

Sundhedspersonale kunne også tilkalde MAT, hvis de var bekymrede for patienten, uden at der var afvigelse i en eller flere vitale parametre. Både nationalt og internationalt er der opdaterede kriterier for tilkald af MAT. Teamet kan altid tilkaldes, hvis stamafdelingens personale er bekymrede for patienten eller ved ønske om en second opinion, f.eks. hvis patienten kun har mindre symptomer på forværring, men sygeplejersken vurderer, at noget er under opsejling, se Boks 2.

I dag er tilkald af MAT blevet en integreret del af Region Hovedstadens og Region Sjællands tværregionale instruks for anvendelse af Early Warning Score System, kaldet National Early Warning Score (NEWS). Der anvendes Early Warning Score-systemer over det meste af landet til systematisk monitorering af alle indlagte patienter for at kunne opspore forværring og iværksætte en bred vifte af målrettede handlinger i tide.

Overvejelser før tilkald

I tilfælde af, at patienten har en NEWS >6 eller at en enkeltparameterscore er >3, og der ikke foreligger en handlingsplan, skal det overvejes, om MAT skal kaldes. Tilkaldekriterier giver en klar rettesnor for, hvornår og til hvad, der skal kaldes MAT. Undersøgelser har fundet, at trods tilkaldekriterier og retningslinjer kan kulturen på en afdeling, sygeplejerskers uddannelsesniveau og deres erfaring med MAT samt MAT-sygeplejerskernes adfærd udgøre barrierer for at tilkalde MAT.

Undersøgelserne peger også på, til hvilke konkrete opgaver der kaldes MAT. For eksempel fandt et amerikansk kvalitativt studie, at nyopståede ændringer i patientens vitale parametre får medicinske og kirurgiske sygeplejersker til at kalde MAT (7). Derudover lyttede sygeplejerskerne til deres intuition og foretog en helhedsvurdering af patienten, hvorefter de tilkaldte MAT ved bekymring for patienten. Sygeplejerskerne tilkaldte også MAT ved mangel på teknisk kunnen i forbindelse med udstyr, de ikke var bekendt med, ved mangel på praktiske færdigheder eller mangel på udstyr.

Sygeplejerskerne valgte også at kalde MAT for at få sparring til håndtering af patienter, hvis sygdomsbillede og plejebehov havde en større kompleksitet, end den enkelte sygeplejerske kunne håndtere. Undersøgelsen beskriver en tendens til, at relativt uerfarne sygeplejersker typisk tilkalder MAT til hjælp i forbindelse med praktiske opgaver som hjælp til at tage arteriepunktur m.m., mens mere erfarne sygeplejersker kalder til sparring og mere komplekse opgaver (7).

Det efterfølgende afsnit af artiklen tager afsæt i en retrospektiv undersøgelse af MAT-kald på Holbæk Sygehus i første halvdel af 2018.

MAT på Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er et akut sygehus i Region Sjælland med ca. 338 sengepladser, og der udskrives på årsbasis (2018) ca. 22.660 patienter fra sygehuset. Region Sjællands borgere er i løbet af de seneste 30 år blevet mere multisyge, dvs. at mange lider af to eller flere kroniske sygdomme. Desuden er regionens borgere mere syge end borgerne i andre danske regioner (8). Multisygdom kan medføre mange og hyppige kontakter med sundhedsvæsenet herunder flere indlæggelser inden for en kort tidsperiode, efterhånden som patienterne bliver ældre, og deres kroniske sygdomme forværres.

MAT på Holbæk Sygehus blev startet i 2012 og er bemandet med en erfaren og specialuddannet intensivsygeplejerske, som døgnet rundt kan tilkaldes til indlagte patienter over 18 år. Efter en kort introduktion til funktionen, som varetages af den MAT-ansvarlige sygeplejerske på intensiv afdeling, oplæres den nye MAT-sygeplejerske ved at følge en kollega rundt på tilkald. Den MAT-ansvarlige sygeplejerske præsenterer MAT-funktionen ved den månedlige fællesintroduktion af nye medarbejdere.

På Holbæk Sygehus skal den sygeplejerske, som har tilkaldt MAT, samt stamafdelingens læge være tilstede, når MAT ankommer på afdelingen, hvilket skal ske inden for 15 minutter. I løbet af MAT-kaldet aftales en pleje- og behandlingsstrategi, der kan imødegå patientens problematikker. Hvis der er behov for yderligere kompetencer, skal anæstesilæge tilkaldes.

Boks 3. Opgave for vagthavende

Den vagthavende sygeplejerske på Mobilt Akut Team, Holbæk Sygehus, har følgende opgaver, der alle indebærer et møde mellem teamet, stamafdelingens sygeplejerske og patienten:

1. Akutte MAT-kald til en patient, der opfylder et eller flere tilkaldekriterier inkl. sygeplejerskens bekymring for patienten. Stamafdelingens sygeplejerske og læge skal være til stede hos patienten, når MAT kommer.

2. Efter hvert akutte MAT-kald går MAT-sygeplejersken et opfølgningstilsyn ca. 1-2 timer efter det oprindelige kald for at sikre, at den aftalte plan er fulgt, og at patientens tilstand ikke er forværret.

3. MAT-kald, hvor der efterspørges praktisk assistance, f.eks. a-gasser, tracheal-sugning, anlæggelse af PVK, sonder, urinkatetre.

4. Telefonkonsultationer om mindre vigtige spørgsmål.

5. Dialogrunder på Medicinsk, Ortopæd- og Parenkym-kirurgiske afdelinger. På disse runder går MAT-sygeplejersken ind på samtlige afsnit og forhører sig hos den ansvarshavende sygeplejerske, om der er behov for hjælp eller sparring til en patient. Afdelingernes sygeplejersker har således mulighed for at rådspørge sig vedrørende patienter, som de er særligt opmærksomme på, men som de vurderer, ikke har behov for et akut MAT-kald.

6. Opfølgende tilsyn på patienter, som dagen før blev udskrevet fra Intensiv afsnit efter at have været indlagt der i mere end 24 timer.

I forbindelse med MAT-kald kan der foregå uformel bedside undervisning, hvor MAT-sygeplejersken demonstrerer, instruerer eller sparrer med sygeplejersken og/eller lægen, som har tilkaldt MAT. Herudover udfører MAT-sygeplejersken opfølgende og opsøgende besøg m.m., se Boks 3.

Aktuelt dokumenteres aktiviteter, sygeplejefaglige handlinger og overvejelser i forbindelse med akutte MAT-kald i Sundhedsplatformen, men der foreligger ikke krav om at dokumentere hverken de opfølgende tilsyn eller aktiviteter i forbindelse med dialogrunderne og de telefoniske henvendelser. Det betyder, at en ret betydelig del af MAT-sygeplejerskernes arbejdsopgaver ikke er dokumenteret i detaljer, men kun opgjort som antal.

Hvordan anvendes MAT-funktionen?

Gennem en retrospektiv undersøgelse af MAT-funktionen på Holbæk Sygehus i perioden 1. januar til 30. juni 2018 ønskede vi at undersøge, hvad sygehusets MAT-funktion anvendes til, og at få et billede af den typiske patient, som tilses ved akutte MAT-kald. Vi mener, at den viden er vigtig, for at vi kan udvikle kvaliteten af MAT-funktionen, så den kan imødekomme de behov for hjælp, som patienter og sygeplejersker på de tilkaldende afdelinger har.

Vi gennemgik notater i Sundhedsplatformen for alle MAT-kald i første halvdel af 2018. I alt blev MAT i perioden tilkaldt til 356 patienter, som havde en gennemsnitsalder på 75 år (den yngste var 21 og den ældste 100 år), 51 pct. af patienterne var mænd, og hele 86 pct. af de 356 patienter havde mere end to komobiditeter, f.eks. hjerte-kar-sygdom, diabetes eller KOL.

En lille tredjedel (29 pct.) af de 356 patienter havde været indlagt inden for den seneste måned, og 35 pct. af patienterne døde under den aktuelle indlæggelse. De, som døde, havde en gennemsnitlig alder på 80 år, og de patienter, som overlevede 180 dage efter udskrivelse, havde en gennemsnitlig alder på 70 år. Af de 230 patienter, som blev udskrevet fra sygehuset, blev 30 pct. genindlagt inden for 30 dage.

Når MAT tilkaldes på Holbæk Sygehus, foregår det pr. telefon direkte til MAT-sygeplejersken, som derved taler med den tilkaldende sygeplejerske og beder om en årsag til henvendelsen. De i Tabel 1 nævnte kaldekriterier samt høj NEWS (NEWS >6) blev kun nævnt i 47 pct. af tilkaldene. Årsagen til de fleste MAT-kald var et ønske om hjælp til praktiske handlinger, og ofte blev der opgivet flere årsager til MAT-kaldet, f.eks. lav iltmætning, hjælp til arteriepunktur og sugning.

Hvis man sorterer årsager til MAT-kald ud fra de såkaldte ABC-principper, hvor A er Airway, B er Breathing og C er Cirkulation, så vedrører 44 pct. af MAT-kaldene A- og B-problematikker. Herunder hører også hjælp til at få taget en arteriepunktur og hjælp til at trakealsuge patienten. Se Tabel 1.tabel1

Det er MAT-sygeplejerskens opgave at vurdere og lytte til patienten og have en dialog med sygeplejersken og lægen. I vores undersøgelse vurderede MAT-sygeplejersken, at der i visse tilfælde var andre presserende opgaver, der skulle håndteres, end de, der var blevet præsenteret i telefonen. En stor del af de opgaver, der blev udført i forbindelse med MAT-kald, var hjælp til vurdering og håndtering af luftveje og vejrtrækning, idet 77 pct. af kaldene kunne relateres til A- og B-problematikker på trods af, at A- og B-problemer i årsagsangivelserne kun var nævnt i 44 pct. af tilkaldene. Samlet set var der kun var meget få kald, der omhandlede C-, D- og E-problematikker.

"Hjælp til andet" er også rigt repræsenteret. Det dækker over andre interventioner, alt fra praktiske gøremål som anlæggelse af sonde og urinkatetre til sparring med læge og sygeplejersker på afdelingen om den fremadrettede pleje- og behandlingsplan, se Tabel 2.tabel2

Hos 108 af de 356 patienter blev MAT tilkaldt mere end én gang i løbet af den aktuelle indlæggelse. Data viser, at disse 108 patienter blev tilset af MAT mellem to og 13 gange med et gennemsnit på tre kald pr. patient. Hos 39 patienter var årsagen til MAT-kaldet den samme som tidligere (arteriepunktur, sugning og CPAP (Contineous Positive Airway Pressure) som de mest gængse), mens der hos 69 patienter blev kaldt MAT på baggrund af andre årsager og udført andre tiltag. Hjælp til håndtering af A- og B-problematikker var som nævnt den hyppigste årsag til at kalde MAT, se Tabel 3.

tabel3

MAT opfylder behov

Patienterne, som modtager hjælp fra MAT, er ældre (gns. 75 år) og multisyge, og flere end en tredjedel af alle patienter, som modtager hjælp fra MAT, dør under den aktuelle indlæggelse. En del patienter har behov for MAT’s bistand flere gange og til flere forskellige problematikker.

Det er fakta, der er med til at tegne et billede af patientgruppen, der har behov for MAT som værende alvorligt syge mennesker med komplekse pleje- og behandlingsbehov, og det kan tænkes at have en betydning for, hvilke handlinger det vurderes at være hensigtsmæssige at iværksætte hos patienterne. Meget tyder på, at stamafdelingens sygeplejersker er bevidste om ABCDE-principperne, og at de er meget opmærksomme, når patienterne udviser unormale symptomer, der indikerer A (Airway)- og B (Breathing)-problematikker. De savner erfaring med, hvordan de selv skal håndtere problemerne og tilkalder MAT, idet der visse steder er langt mellem de erfarne kollegaer, sygeplejerskerne kan søge råd hos.

I lighed med internationale undersøgelser (7,9) er der på Holbæk Sygehus mange MAT-opgaver, der vedrører praktiske gøremål såsom at foretage og analysere arteriepunktur, starte high-flow CPAP, anlægge sonde og urinkateter samt oplære sygeplejersker i opsætning af varmtvandsfugter og anlæggelse af PVK. Det tyder på, at sygeplejersker på medicinske og kirurgiske sengeafsnit har behov for støtte og supervision fra MAT-sygeplejersken til at udføre en klinisk opgave, inden de kaster sig ud i at udføre den selvstændigt.

Den anvendelse af MAT er i tråd med den oprindelige tanke om, at MAT skal bistå med bedside klinisk undervisning. Dog var det hensigten, at MAT skulle undervise i håndtering af akutte situationer og ikke i basale sygeplejeopgaver. Man kan formode, at en del tilkald involverer den lidt mere erfarne sygeplejerske, som ønsker sparring på en mere kompleks situation. Her er MAT typisk en sparringspartner og indgår i dialog med stamafdelingens sygeplejersker og læge. Vi har dog ikke data for sygeplejerskernes anciennitet og kan derfor ikke koble den med årsag til at tilkalde MAT.

MAT optimerer sygeplejen

Den lokale Holbæk-undersøgelse viser, at de oplyste behov for hjælp og MAT-sygeplejerskens vurdering af handlingsbehovet ikke altid harmonerer, idet MAT identificerer andre problemer end dem, hun kaldes til og iværksætter handlinger på på baggrund af nyidentificerede problemer. Vi forstår det sådan, at med de ekstra øjne og den specifikke viden og erfaring, som en specialuddannet intensivsygeplejerske har, drager både patienter og sygeplejersker nytte af, at der eksisterer MAT på danske sygehuse. MAT-sygeplejersken er den erfarne kollega, som kan demonstrere praktiske handlinger og kan indgå i en refleksion over komplekse patientforløb, og endelig er hun et sikkerhedsnet under patienten, idet ikke-identificerede problematikker bliver opdaget, hvilket fører til iværksættelse af målrettede handlinger.

Vores undersøgelse peger på, at MAT anvendes ganske ofte, og at de opgaver, MAT bliver kaldt til, falder ind under den oprindelige hensigt med MAT

Gennemsnitligt er der på Holbæk Sygehus to akutte MAT-kald pr. dag, og hertil kommer andre opgaver i form af opfølgende tilsyn efter akutte kald og overflytning fra intensivafdelingen samt sparring under de daglige runder på afdelingerne. Vi vurderer, at den hyppige anvendelse er et udtryk for, at funktionen værdsættes. MAT udfører en række forskellige opgaver og gør med stor sandsynlighed en positiv forskel for patienter og sygeplejersker.

Man kan med rette problematisere, at der kun er krav om dokumentation af en begrænset andel af alle de opgaver, som MAT udfører, og derfor er det ikke tydeligt, hvilken ressource den samlede MAT-funktion udgør for varetagelsen af akutte og mere basale opgaver på et sygehus.

Anlægger man et kritisk blik på det faktum, at MAT anvendes til at udføre basale sygeplejefaglige opgaver, f.eks. at lægge sonde, kan man spørge, om det er den bedste udnyttelse af meget erfarne, specialuddannede intensivsygeplejerskers kompetencer og tid, eller om behovet for supervision og støtte til nyuddannede sygeplejersker kan tilgodeses på en bedre måde?

Det er vores opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at have en MAT-funktion i og med at MAT-sygeplejersken, samtidig med at hun udfører en basal praktisk opgave, vurderer patienten med inddragelse af al sin viden og erfaring. Dermed føjer hun sin kliniske kompetence til de specialekyndige sygeplejerskers viden og kendskab til den enkelte patient. Det giver alt i alt den bedste faglige løsning på patientens problemer.

Abstract in English

Hansen TCB, Bunkenborg G. Mobile Acute Care Team helps patients and personnel. Fag&Forskning 2021;(1):48-53.

This article presents and discusses Mobile Acute Care Team (MACT) deployment, reflecting on MACT use in practice compared with the original intention for this unit when it was introduced under Operation Life in 2007.

The article includes the results of a retrospective study of 356 patients, who, in the period 1 January 2018 - 30 June 2018 accounted for a total of 656 MACT attendances at Holbæk Hospital, Denmark.

The study reveals that MACT was called to attend to a diversity of patient presentations, some of which required the experience and expertise of the specially-trained intensive care nurse, while others were within the competences of the experienced non-intensive care nurse.

Assessing MACT performance in the interests of providing a professionally competent, instructive and reassuring intervention boosting patient safety and building nursing competences within team-members’ original seconding unit, it is seen as productive and beneficial to maintain broad clinical scope in MACT deployments.

Keywords: Mobile Acute Care Team, MACT, patient safety, retrospective study, nursing skills.

gittebunkenborg

Gitte Bunkenborg

Sygeplejerske 1989, specialuddannet intensiv sygeplejerske 1999, Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet 2004, ph.d. fra Lunds Universitet 2014. Ansat på Anæstesiologisk afdeling i intensivt regi på henholdsvis Roskilde Sygehus og Hvidovre Hospital 1992-2014, siden 2014 forskningsleder for MVU-området på Holbæk Sygehus. Lektor i klinisk sygepleje på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.

gibu@regionsjaelland.dk

tinahansen

Tina Charlotte Bitsch Hansen

Sygeplejerske 2003, specialuddannet intensiv sygeplejerske 2009, Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling, Aarhus Universitet 2015. Ansat på Nykøbing Sjællands Sygehus, medicinsk afdeling fra 2003-2005. Herefter ansat på Anæstesiologisk afdeling, intensivt afsnit, Holbæk Sygehus, og tilknyttet Forskningens Hus, Holbæk Sygehus.

Debat!
  • I hvilke situationer og til hvilke opgaver kalder I MAT på din afdeling?
  • I hvor stor udstrækning vurderer MAT, at der er behov for hjælp til andre opgaver end dem, I har kaldt til?
  • På hvilken måde har henholdsvis patient og sygeplejerske udbytte af MAT på din afdeling?
Referencer

1. Bunkenborg G, Petersen JA. Etablering af Mobilt Akut Team. Sygeplejersken 2007;17:70-1.

2. Kjeldsen SB. Livredder på løbehjul. Sygeplejersken 2007;17:18-9.

3. Solomon RS, Corwin GS, Barclay DC, et al. Effectiveness of Rapid Response Teams on Rates of In-Hospital Cardiopulmonary Arrest and Mortality: A Systematic Review and Meta-analysis. J Hosp Med 2016;11(6):438-45.

4. Rocha HAL, de Castro Alcantara AC, Rocha SGMO, et al. Effectiveness of rapid response teams in reducing intrahospital cardiac arrests and deaths: a systematic review and meta-analysis. Rev Bras Ter Intensiva 2018; 30(3):366-75.

5. Lyons PG, Edelson DP, Churpek MM. Rapid Response Systems. Resusciation 2018;128:191-7.

6. Allen J, Orellana L Jones D, et al. Associations between patient and system characteristics and MET review within 48 h of admission to a teaching hospital: A retrospective cohort study. European Journal of Internal Medicine 2019;66:62-8.

7. Hart Pl, Spiva LA, Dolly L, et.al. Medical-surgical nurses´ experiences as first responders during deterioration events: a qualitative study. Journal of Clinical Nursing 2016;25:3241-51.

8. http://publikationer.regionsjaelland.dk/pfi/sundhedsprofilen-2017/ 2020-01-1

9. Topple M, Brooke R, Baldwin I, et al. Tasks Completed by nursing members of a teaching hospital Medical Emergency Team, Intensive and Critical Care Nursing 2016;32:12-19.

 

Emneord: 
Akutsygepleje

Dårligt arbejdsmiljø på 1813

Det psykiske arbejdsmiljø på Akuttelefonen 1813 halter. Arbejdstilsynet har givet to påbud til arbejdspladsen

Det står sløjt til med arbejdsmiljøet på Akuttelefonen og Alarmcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab. Arbejdspladsen har fået to påbud af Arbejdstilsynet for dårligt arbejdsmiljø. Påbuddene skal sikre, at de ansatte ikke bliver syge af de høje, følelsesmæssige krav, der er forbundet med arbejdet, og at der i tilfælde med traumatiske hændelser er den nødvendige psykiske førstehjælp.

”Det er en særlig arbejdsplads, hvor det kan være følelsesmæssigt hårdt at arbejde. Derfor er det vigtigt, at det også bliver håndteret ordentligt af arbejdspladsen. Vi følger med i, at der bliver handlet på påbuddene fra ledelsens side,” fortæller Hanne Krogh, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden.

Af påbuddene fremgår det, at de ansatte tager mange opkald i løbet af en dag og derfor er vidne til kritiske og voldsomme hændelser, som det er svært at få tid til at tale igennem og bearbejde, inden den næste telefon ringer.

Medarbejdere har oplevet at være grådhabile efter lange vagter, at have søvnproblemer og se kolleger gå grædende hjem og derefter blive sygemeldt. Arbejdstilsynet mener, at det står så slemt til, at de ansatte risikerer at få stress og stressrelaterede sygdomme som f.eks. angst, depression og hjertekarsygdomme.

På Akuttelefonen fortæller enhedschef Marie Baastrup, at der er stor opmærksomhed på arbejdsmiljøet, og at der er sat en række nye aktiviteter i gang:

”F.eks. får alle medarbejderne på 1-1-2 og 1813 fremadrettet forebyggende, obligatorisk supervision, hvor der fokuseres på de høje følelsesmæssige krav og belastninger, der kan være en del af arbejdet i Akutberedskabet,” siger hun og fortsætter:

”Vi har desuden indgået aftale med en ekstern udbyder om faste, erfarne og håndplukkede traumepsykologer til at varetage debriefing, ligesom ledelse, TR og AMiR bliver uddannet i psykisk førstehjælp. Der vil også blive fulgt op på eventuelle psykologsamtaler.”

Fagligheden ser dog ikke ud til at fejle noget på 1813. Påbuddet kommer sideløbende med, at kvaliteten af visitationen på Akuttelefonen 1813 er blevet undersøgt i et forskningsprojekt. Her scorer sygeplejerskerne højt på både sikkerhed og grundighed i deres visitation.

Emneord: 
Akutsygepleje
Arbejdsmiljø

1813: Sygeplejersker scorer højt på sikkerhed og grundighed

Ny forskningsrapport har målt på forskellene, når sygeplejersker og læger visiterer telefonisk. Konklusionerne dokumenterer sygeplejerskernes høje faglighed.

Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har undersøgt, om fagligheden påvirker kvaliteten af telefonvisitation, hvad angår kommunikation, sikkerhed og effektivitet. I projektet indgår Lægevagten i Region Midtjylland og Akuttelefonen 1813 i Hovedstaden.

Konklusionen var, at kvaliteten af telefonvisitationen i Danmark er høj, uanset om man får en sygeplejerske eller en læge i røret.

”Sygeplejersker var helt overordnet bedre til at identificere og afdække relevante problemer (..) samtalerne var dog længere og blev vurderet til at være mindre effektive, sammenlignet med de praktiserende læger,” siger forskeren bag projektet, postdoc Dennis Schou Graversen.

Sygeplejersker er rustet til opgaven

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten siger formand for DSR Kreds Hovedstaden, Kristina Robins, at det nu må være slået fast, at sygeplejersker er rustet til opgaven, idet forskningsprojektet understøtter, at det er fuldt fagligt forsvarligt, når sygeplejersker tager telefonen på 1813.

Ifølge undersøgelsen ligger sygeplejerskerne højere i bedømmelserne af den kommunikationsmæssige kvalitet og sikkerhed i telefonvisitationen.

Både sygeplejersker og læger med forskellige, medicinske specialer sender flere patienter videre i systemet, end de praktiserende læger gør. Det kan betyde længere ventetid på at komme igennem og flere unødige konsultationer.

Til det siger Kristina Robins:

”Jeg synes aldrig, at grundighed er en dårlig ting. Det handler netop om at sikre sig, at man ikke laver fejl. Der er en balance mellem effektivitet og grundighed, og hensynet til patientsikkerheden vejer rigtig tungt.”

Emneord: 
Akutsygepleje

Patienten, jeg aldrig glemmer: "En ung mand lå på en båre skrigende af smerter"

Han tog fat i min hånd med venstre hånd, og jeg foldede mine hænder om den, og vi bad sammen for hans overlevelse. Det øjeblik glemmer jeg aldrig.
Som blot 23-årig blev Lisbeth Kidmoses evner som sygeplejerske sat på prøve, da hun arbejdede på Grønland.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Denne aften blev jeg kaldt akut på arbejde.

Da jeg kom ind i skadeklinikken var alt kaotisk.

En ung mand lå på en båre skrigende af smerter og med blodet pulsende ud af højre overarm.

Vi måtte standse blødningen hurtigt, hvis han ikke skulle forbløde.

Det lykkedes med en stram staseslange. Vi havde dog ikke mulighed for at udføre større operationer, så vi skulle have ham hurtigst muligt fløjet til Nuuk.

Desværre ville skæbnen, at der netop denne aften og nat var så tåget, at helikopteren ikke kunne flyve.

Lægerne i Nuuk rådede os til, at vi gav ham en rus med propofol og morfin, så han sov men stadig selv trak vejret.

Jeg blev udpeget til at tage den første nat, selvom jeg protesterede voldsomt.

Jeg havde ingen kendskab til at give patienterne en propofolrus, og jeg følte mig på ingen måde kompetent til opgaven.

Jeg var panisk for at komme til at give ham for stor en dosis, så han fik respirationsstop.

Men der var ikke noget at gøre, jeg skulle påtage mig opgaven, så min kollega kunne fortsætte med de øvrige patienter.

Patienten var 17 år og havde i en hashrus banket sin højre hånd ind i en glasdør, der var knust og havde herved pådraget sig dybe flænger i højre overarm.

På et tidspunkt i løbet af natten åbnede han øjnene og spurgte: ”Hvad er der sket?” Jeg forklarede ham det kort.

Han virkede helt klar i hovedet og usædvanlig rolig. ”Skal jeg dø?” spurgte han. Spørgsmålet kom bag på mig, og jeg fik fremstammet, at det håbede jeg ikke.

Jeg ville give ham mere morfin, men han afviste mig og ville gerne snakke lidt mere. Han kunne ikke huske noget fra aftenens forløb.

”Må jeg ikke give dig lidt at slappe af på,” spurgte jeg igen.

”Nej, så vågner jeg ikke igen,” svarede han.

”Måske kan vi bede,” spurgte jeg forsigtigt.

Hans mor havde siddet ved siden af ham det meste af aftenen og bedt til gud.

Jeg var i tvivl om, han ville synes, jeg var tåbelig, men det var det eneste, jeg kunne finde på for at bevare håbet for ham.

Han tog fat i min hånd med venstre hånd, og jeg foldede mine hænder om den, og vi bad sammen for hans overlevelse.

Det øjeblik glemmer jeg aldrig.

Det var så smukt og unikt og føltes så rigtigt i situationen.

Vi var så unge begge to og på vej ud i livet.

Jeg, der så gerne ville ud og gøre en forskel som sygeplejerske og redde hele verden, og så sad jeg blot der.

To døgn efter hans uheld blev han fløjet til Nuuk og fik amputeret sin højre arm ovenfor albuen.

Af mirakuløse årsager overlevede han de 2 døgn, selvom vi ikke kunne give ham blod eller operere ham.

Måske gjorde vores fælles bøn alligevel en forskel, måske var det skæbnen, der spillede ind, som grønlænderne sætter deres lid til.

Han gjorde i hvert fald et dybt indtryk på mig.

Han lærte mig meget tidligt i min karriere, at skæbnen og håb er fundamentale livsbetingelser, som er en vigtig del af sygeplejen.
 

Emneord: 
Akutsygepleje

Medaljer for exceptionelt mod og opofrelse

Anni Fjord, Charlotte Ife og Astrid Opstrup modtog den 24. maj den prestigefyldte Florence Nightingalemedalje, som uddeles af Internationalt Røde Kors.
Prismodtagerne Charlotte Ife (tv.) og Anni Fjord (th.) på hver side af Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen. Den tredje prismodtager, Astrid Opstrup, er for tiden udsendt med Læger uden Grænser.
Foto: Søren Svendsen

Mod og opofrelse af den exceptionelle slags. Internationalt Røde Kors´ prestigefyldte Florence Nightingalemedaljen blev i 2019 givet til 29 sygeplejersker på verdensplan, som arbejder i konflikt- og katastrofeområder. Tre danske sygeplejersker var i år del af det eksklusive selskab, sundhedsplejerske Anni Fjord og intensivsygeplejerskerne Charlotte Ife og Astrid Opstrup.

Røde Kors´ generalsekretær, Anders Ladekarl, og Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, overrakte medaljerne til de danske sygeplejersker, og i sin tale udtrykte Grete Christensen sin stolthed.

”Medaljen er både en anerkendelse af jeres indsats fra Internationalt Røde Kors – men også herhjemme anerkender vi jeres arbejde, både blandt kolleger og organisationer. I er blandt de få, som modtager lige præcis denne anerkendelse, der som nævnt er den største indenfor sygeplejen.”

Anni Fjord
Sundhedsplejerske Anni Fjord, 65 år, har i over 40 år hjulpet mødre, børn og familier i flygtningelejre i Danmark og i konfliktzoner i verdens brændpunkter som Etiopien, Sudan, Yemen, Bangladesh og Afghanistan. Hun arbejder for Læger uden Grænser.

Charlotte Ife
Intensivsygeplejerske Charlotte Ife, 52 år, har siden 2013 været på seks missioner for Røde Kors til Sydsudan, Libanon, Bangladesh og Pakistan. Hun er i øjeblikket udsendt til Peshawar i Pakistan, hvor hun arbejder med at sætte uddannelse i system i en stor fattig region.

Astrid Opstrup
Intensivsygeplejerske Astrid Opstrup, 37 år, er beviset på, at også yngre sygeplejersker kan gøre sig fortjent til Florence Nightingalemedaljen. Siden 2014 har hun været udsendt med Læger uden Grænsers nødberedskab til nogle af verdens største katastrofeområder i Bangladesh, Mosul, Etiopien og Congo, og for tiden er hun i Den Centralafrikanske Republik.

Læs mere om Florence Nightingalemedaljen og om de seneste tre modtagere

Emneord: 
Akutsygepleje
Flygtning
Intensiv

5 minutter med: Lisbeth Bavnsgaard

" … Og jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at stå der. Det er følelsen af ”wow!”. Ikke ”wow!” som i ”jeg er god”, men ”wow, det lykkedes!”

Lisbeth Bavngaard
Lisbeth Bavngaard, 56 år. Arbejdssted: akut- og projektsygeplejerske, Akutsygeplejen, Assens Kommune.
Privatfoto
Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
”Jeg mødte nogle rigtig dygtige sygeplejersker, mens jeg arbejdede som ufaglært, og tænkte, at jeg gerne ville være ligesom dem. Det var deres overblik. At kunne se præcis, hvad problemet var, og have løsninger til det.”

Hvad var dit første job?
”På intensivafdeling på Middelfart Sygehus.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for akutsygeplejen?
”Uanset om jeg har været intensivsygeplejerske, har undervist på sygeplejerskeuddannelsen, arbejdet med flygtninge, været ansat i kirurgien eller i den kommunale sygepleje, er akutsygeplejen der, hvor jeg er bedst.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Jeg sender en særlig tanke til hende, som lærte mig op, da jeg stod som nyuddannet på intensivafdelingen. Hun mestrede det at stille sin faglighed og erfaring til rådighed og samtidig lod mig finde min egen vej. Det lærte jeg rigtig meget af.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
”Et godt klinisk blik, mod, faglighed, ansvarsbevidsthed, at man er sine egne værdier bevidst. Det handler om at involvere sig med sine patienter og hele tiden prøve at forstå deres situation eller perspektiv.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
”Du skal være nysgerrig og give dig selv tid til at være ny. Man kan ikke det samme som de erfarne, og det tager tid at få viden, kunnen og færdigheder. Det kan man ikke forcere.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”At gøre en forskel. Det lyder banalt, men ude på kanten betyder sygeplejen sommetider forskellen på, om borgeren lever eller dør. Og jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at stå der. Det er følelsen af ”wow!”. Ikke ”wow!” som i ”jeg er god”, men ”wow, det lykkedes!”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”I det daglige, helt praktiske, er det, at systemerne ikke taler sammen. Der er mangel på kommunikation og ansvarsfordeling og mange arbejdsgange, som tilgodeser organisationsenheder frem for sammenhæng for patienten eller borgeren. Det er den helt store udfordring, når du står ude i den primære akutfunktion og skal samarbejde med alt fra den lokale sosu-medhjælper til en højtspecialiseret sygehusafdeling.”  

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Meningsløshed, afmagt, ondskab. Når jeg f.eks. ser et billede af den lille treårige syriske dreng, der var druknet og skyllet ind på stranden. Det kan holde mig vågen.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”At vi gør en forskel for patienterne og de pårørende.”

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
”Så ville jeg tvinge de politiske lag til at tage stilling til, hvad vi kan og skal med de ressourcer, de prioriterer. Vi er langt ude over det med work smarter and harder og lean og dysfungerende it-systemer. Det kan ikke ændre det misforhold, der er mellem de opgaver, vi skal løse, og de ressourcer, der er til rådighed.”

Hvor ser du dig selv om fem år?
”Jeg er nok i en funktion, der ligner den, jeg har nu. Jeg er i hvert fald stadig fagligt forankret i akutsygeplejen.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
”Jeg tror, vi står ved en skillevej. På den ene side kan jeg frygte, at de sygeplejersker, vi uddanner lige nu, lynhurtigt flygter ud af faget eller videreuddanner sig ind på kontorerne. Og dermed bliver der færre hænder til patienterne. På den anden side ser jeg også nye specialuddannelser, f.eks. den nye uddannelse i borgernær sygepleje og den nye kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje. De er tegn på, at vi er på vej tilbage til vores borgere igen med et løftet fagligt niveau. Og jeg er spændt på, hvilken vej vi kommer til at gå.”

Emneord: 
Akutsygepleje

Sygeplejersker er bedre end algoritmer

Triage. På akutklinikker landet over bliver patienter vurderet efter triagesystemer. Men et nyt forskningsstudie viser, at sygeplejerskers kliniske blik er meget bedre til at forudsige dødelighed, end systemer og algoritmer er.
Sygeplejerske Angi Stampe bruger sit kliniske blik. Det vil sige sine sanser. Hun ser, lytter og lugter. Faktorer som en algoritme ikke kan fornemme.
Foto: Nikolai Linares

Angi Stampes klare, blå øjne betragter den ældre kvinde på båren. Kvinden har stærke kramper i nakken og er derfor netop ankommet til Rigshospitalets akutklinik i Glostrup, og det er sygeplejerske Angi Stampe, der tager imod. I mødet med den ældre, kvindelige patient får Angi Stampe straks en fornemmelse af, hvordan patienten har det.

Det kliniske blik

Det kliniske blik er et begreb, der dækker over den praksiserfaring, faglige viden og sanseindtryk, sygeplejersker bruger til at vurdere, hvordan en patient har det. Nogle kalder det en mavefornemmelse. Alle mennesker, der har set mange syge, har et klinisk blik i større eller mindre grad.

"Jeg bruger mit kliniske blik. Det er svært at forklare hvordan, men jeg bruger mine sanser. Ser og lytter," fortæller Angi Stampe.

Angi Stampe beder patienten om at placere sine smerter på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest. 6, lyder svaret. Inde på stuen spørger Angi Stampe ind til smerterne, mens hun måler kvindens blodtryk.

Nu er det op til Angi Stampe at vurdere, hvor hurtigt kvinden har brug for behandling. Det skal hun gøre ved at bruge triagesystemet DEPT. Triagesystemet bruger algoritmer, der, baseret på patientens vitalværdier og henvendelsesårsag, inddeler patienterne i farvekategorier, alt efter hvor alvorlig deres tilstand er. Ved farven grøn haster det ikke med at tilse patienten. Ved rød skal patienten have øjeblikkelig hjælp.

Angi Stampe når frem til, at patienten med nakkesmerter falder indenfor kategorien orange.

"Hendes vitalparametre er grønne, men hun er meget smertepåvirket. Derfor er hun orange, hvilket betyder, at hendes tilstand er kritisk, og at hun skal tilses hurtigt," fortæller Angi Stampe og tilføjer:

"Hvis jeg ikke skulle følge triagesystemet, ville hun efter min vurdering være i den gule kategori. Hendes tilstand er ikke kritisk. Men vi skal følge systemet slavisk."

Angi Stampe og hendes kolleger skal ifølge retningslinjerne bruge DEPT ved alle patienter, der kommer til akutklinikken, men noget tyder på, at DEPT slet ikke bør være altafgørende.

For et nyt forskningsstudie viser, at det menneskelige, kliniske blik giver en mere præcis vurdering af patientens tilstand, end DEPT gør.

Det menneskelige blik er overlegent

I studiet skulle sundhedsfagligt personale bruge deres kliniske blik til at vurdere, om en patient havde risiko for at dø indenfor henholdsvis 48 timer og de følgende 30 dage. Studiet tog udgangspunkt i, at det kliniske blik blev udført af personer, der ikke normalt arbejder med at vurdere patienter, bl.a. bioanalytikere og laboranter. DEPT blev derimod foretaget af sygeplejersker.

Ud af 6.383 patienter viste personalets kliniske blik at vurdere korrekt i 82,2 pct. af tilfældene og dermed trumfe DEPT. For DEPT ramte kun plet i 71,8 pct. af tilfældene.

Ifølge forskeren bag studiet, Anne Kristine Iversen, er der ikke tvivl:

"Hvis en bioanalytiker, som ikke har det som kernekompetence at vurdere patienter, alligevel formår at vurdere korrekt, mener vi, at vurderingen vil blive endnu mere præcis, hvis det er mere erfarent personale som sygeplejersker, der foretager den," siger hun.

Det kommer ikke bag på Angi Stampe, at det er mennesker, der er bedst til at aflæse patienterne, og ikke en algoritme.

"Der er ting, man kun kan se med det kliniske blik. F.eks. noget så enkelt som at en patient ligger forkert i sengen. Så kan jeg hjælpe med at sætte ham lidt op, og så fortæller han, at han har det bedre," siger Angi Stampe.

DEPT

Danish Emergency Process Triage (DEPT) er et 5-trins triagesystem med 5 hastegrader.

Rød: Livstruende tilstand. Kræver omgående behandling. Behov for kontinuerlig monitorering.

Orange: Kritisk tilstand. Kræver hurtig behandling. Revurdering minimum hvert 15. min.

Gul: Stabil tilstand, dog potentielt ustabil. Haster mindre. Revurdering minimum hver time.

Grøn: Stabil og stationær tilstand. Haster ikke. Revurdering minimum hver 3. time.

Blå: Upåvirket. Patienter med mindre skader. Revurdering minimum hver 4. time.

Hvis sygeplejersken vurderer, at patienten tilhører en alvorligere kategori, kan patienten blive optriageret. Hvis sygeplejersken derimod vurderer patienten til at tilhøre en mindre alvorlig kategori, end den DEPT har vurderet, er det kun lægen, der må nedtriagere.

Kilde: Brugervejledning til Danish Emergency Process Triage – DEPT

Ulla Gars, lektor på det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet på Københavns Professionshøjskole, har beskæftiget sig med sygeplejerskers kliniske blik i forhold til teknologi. Hun er enig i, at algoritmer og teknologi aldrig vil kunne erstatte det kliniske blik.

"Hvis du står med et sår, der lugter på en speciel måde, ved du, at du nok hellere må tage en podning af det. Der bruger du dit kliniske blik til at vurdere såret. Den information, du får fra dine sanser, kan teknologi og systemer ikke altid give dig på samme måde," siger Ulla Gars.

"Vi skal finde en middelvej"

Siden 00’erne har hospitalerne i stigende grad indført triagesystemer, og i dag er DEPT det mest anvendte system i Danmark. Men faktisk er der ikke megen evidens for, at systemets algoritmer virker som tiltænkt, forklarer Anne Kristine Iversen:

"Vores studie udspringer af, at der kun er sparsom evidens for brugen af de her algoritmer. Vi mener, at man får rigtig meget viden og erfaring ved at stå med patienten til daglig. Det er ærgerligt, hvis man skubber den viden væk til fordel for en algoritme, der ikke er testet grundigt."

Hverken Anne Kristine Iversen eller Ulla Gars advokerer dog for, at det kliniske blik skal stå alene. De mener begge, at det er vigtigt, at der findes en objektiv vurdering.

"Hvis man udelukkende handler på sin intuition, så bliver vurderingen ikke evidensbaseret. Men ved at kombinere de kliniske retningslinjer og vurderingssystemerne med det kliniske blik udvider man sit vurderingsrum," siger Ulla Gars og fortsætter:

"Man skal passe på, at det ikke er teknologien og algoritmerne, der styrer ens faglighed, men at det er fagligheden, der styrer dem. Man skal have en kritisk sans og ikke blindt stole på, hvad apparaturerne siger."

Emneord: 
Akutsygepleje

5 minutter med... Jonas Dannesbo Nøddegaard

''Jeg kan virkelig godt lide, når der er fart på, og man skal tage en hurtig beslutning. Og så den diagnosticerende tankegang, hvor man skal tænke lidt selv."

Jonas Dannesbo NøddegaardHvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
"Efter to år i forsvaret fandt jeg ud af, at førstehjælp og den anatomiske lære om mennesket var rigtig spændende. Derfor valgte jeg den vej."

Hvad var dit første job?
"På Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital."

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for akutsygeplejen?
"Jeg kan virkelig godt lide, når der er fart på, og man skal tage en hurtig beslutning. Og så den diagnosticerende tankegang, hvor man skal tænke lidt selv. Man ved jo aldrig helt, hvad der er galt med patienterne, når de kommer ind, og man er nødt til at være åben over for mange muligheder."

Hvem har du lært mest af i din karriere?
"Der er ikke en bestemt person, men jeg lærer mange forskellige ting af mine kolleger. Det spændende ved sygeplejen er, at selv om vi laver det samme, gør vi tingene på hver vores måde."

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
"Høj faglighed, et godt overblik og ikke mindst empati. Fleksibilitet er også en nødvendighed, fordi vi lever i en omskiftelig hverdag."

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
"Det er en travl hverdag, og man er ikke 100 meter-mester, når man er færdig med studiet. Så du skal acceptere, at du ikke kan det hele, selv om du gerne vil kunne. Og når du løber panden mod en mur, skal du ikke tænke, at du er en dårlig sygeplejerske. Du skal først til at lære faget."

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
"Når man rammer det gode patientforløb. Altså, hvor man får behandlet rettidigt og får personen med, får informeret rigtigt og får taget fat om alle de problemstillinger, patienten kommer med."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
"At vi har så travlt. Alt det vigtige skal vi nok nå, men alt det udenom kniber det med. F.eks. det at holde sin faglighed ved lige og få udvidet sin viden. Det er heller ikke altid, man når at få patienten med, og det er skidt, for det er ikke sikkert, gamle fru Jensen helt opfanger, hvad der sker. I så travl en hverdag skærer man nogle hjørner af, og det er problematisk."

Hvad kan holde dig vågen om natten?
"Der er ikke noget, der holder mig vågen."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
"Jeg er generelt stolt af mine kolleger. At vi som tværfagligt team når det, vi skal, og kan stå på mål for tingene trods travlheden."

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
"Der skal være bedre samarbejde mellem egen læge, vagtlæge og os. Der er rigtig mange uhensigtsmæssige indlæggelser, fordi der ikke findes et bedre tilbud. Lige nu hedder det vent halvandet år på en ambulant tid, eller bliv indlagt nu. Hvis man har gået rundt med ondt i maven et stykke tid, kan det godt være, man kan vente en uge eller måske endda en måned, men man kan ikke vente halvandet år på at få det udredt. Jeg kunne ønske nogle flere ambulante tider eller flere udredningsforløb, så det ikke behøver være indlæggelser det hele. Og det bunder sikkert i flere ressourcer."

Hvor ser du dig selv om fem år?
"Jeg er nok stadig behandlersygeplejerske inden for det akutte område. Jeg møder jo alt lige fra børn, der har slået fingeren, til voksne med hjertestop, så det giver en bred erfaring, jeg senere kan bruge til at specialisere mig videre på."

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
"Jeg tror, vi får flere og flere lægefaglige opgaver, fordi lægefronten også er vældig presset. Dermed får vi også større ansvar. Det kan vi sagtens tage på os, men det skal være under de rigtige forudsætninger og med den rigtige oplæring. Og så skal vi have penge for det ansvar, vi har – det har det indtil videre knebet med."

Jonas Dannesbo Nøddegaard er 26 år og arbejder på Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens.

Emneord: 
Akutsygepleje

Skiftedag: "Man ved aldrig, hvem der ringer"

Telefonerne gløder på AMK-vagtcentralen i Aalborg. Her hjælper Anne Lyndorff borgere, der har tastet 112, fordi der er opstået akut sygdom, sket en ulykke eller noget helt tredje. Denne uforudsigelige del af jobbet er med til at gøre det ekstra spændende.
Anne Lyndorff
Foto: Lars Horn

"Jeg elsker uforudsigeligheden i mit arbejde. Man ved aldrig, hvem der ringer ind, og derfor skal man også holde hovedet koldt. Jeg taler med mennesker i mange forskellige situationer – lige fra unge mennesker, der kommer til skade i en sportssituation, til borgeren, der ringer, fordi hustruen har mistet kraften i den ene side. Og selvom de står i en krisesituation, får jeg næsten altid en tyde-lig fornemmelse af, at de er taknemmelige for hjælpen. Det er kæmpestort at mærke, at jeg er med til at gøre en forskel for borgere i akutsituationer.

Da jeg så det opslåede job her hos AMK-vagtcentralen, fik jeg også hurtigt en fornemmelse for, at jobbet kunne være en ny og spændende måde at bruge min faglige viden på. Det akutte

Anne Lyndorff, 51 år

Nyt job: 1. oktober som sundhedsfaglig visitator i AMK-Vagtcentralen i Aalborg, hvor hun bl.a. hjælper borgere, der ringer 112, med at få tilsendt ambulance.

Kom fra: Et vikariat på Organkirurgisk sengeafsnit i Hjørring, Regionshospital Nordjylland, hvor hun var ansat i fem måneder.

var noget, jeg savnede på organkirurgisk afsnit, hvor der var mange planlagte operationer. Før det arbejdede jeg i næsten otte år på Neuro og Traume Intensiv Afsnit i Aalborg, hvor jeg varetog intensiv terapi og behandling af patienter med alvorlig hjerneblødning og tilskadekomst i hovedet – f.eks. efter trafikulykker. Der var meget akut, og det trives jeg rigtig godt med. Samtidig har jeg en intensivud-dannelse med mig, og her fylder kommunikationen med pårørende til de alvorligt syge rigtig meget. Den erfaring kan jeg sagtens trække på i mit arbejde her i vagtcentralen, hvor jeg hele tiden hjælper mennesker i alvorlig krise. Det er et kæmpe chok for dem, hvis deres børn, hustru eller en anden nær har været ude for alvorlig tilskadekomst eller akut alvorlig sygdom. De skal støttes og lyttes til.

Når de ringer 112, så er min opgave at visitere og rådgive om førstehjælp, indtil hjælpen når frem. Det er udfordrende, for jeg kan ikke se, hvad der sker. Jeg kan kun høre, hvad borgeren fortæller mig. Derfor er det vigtigt at høre efter og få spurgt ind til det, så det hele kan blive afdækket så godt som muligt, for at vi kan finde ud af, om der f.eks. skal sendes en ambulance, eller om de skal kontakte vagtlægen. I den proces trækker jeg på min brede sygdomslære om alt lige fra hjertestop til apopleksi. Vi har også praktiserende læger, der ringer ind og indlægger borgere, der er blevet syge – og her sørger vi også for ambulance, hvis der er brug for det. Det er klart, at når man har været sy-geplejerske med patientkontakt i en del år, så overvejer man, om man kan undvære denne kontakt. Men der er så mange spændende ting i jobbet her, at jeg endnu ikke har savnet det. Jeg er rigeligt udfordret – jeg har hele tiden min faglighed i spil, jeg skal handle hurtigt, og jeg har et stort ansvar. Jeg kan godt lide det ansvar. Og vi har selvfølgelig klare retningslinjer, vi arbejder ud fra, og jeg har altid en kollega, som jeg kan sparre med, hvis der er nogen tvivl."

Emneord: 
Akutsygepleje