Blandt chokoladefrøer og farlige kemikalier

Julie Staun i en stol med orange baggrund

Da sygeplejerske Agnes Henriksen blev ansat på Galle & Jessens konfekturefabrik i København i 1939, skrev hun sig ind i historien som Danmarks første arbejdsmiljøsygeplejerske.

Fabrikken, der især var kendt for sine chokoladefrøer, havde blik for, at personlig og arbejdsmæssig hygiejne var en vigtig prioritering på et tidspunkt, hvor tuberkulose var udbredt i befolkningen.

Agnes Henriksen blev ansat til at undervise de ansatte i god hygiejne.

Derudover behandlede hun småskader og brandsår, gav lægeordinerede injektioner og rådgav medarbejderne om både arbejdsliv og om sociale spørgsmål udenfor fabrikken. Hun kørte også på hjemmebesøg hos syge medarbejdere i deres hjem.

Problemløsende model

Siden Agnes Henriksen kom der flere arbejdsmiljøsygeplejersker til.

Da der var flest, var der 90 medlemmer af det Faglige Selskab for Arbejdsmiljøsygeplejersker, FaSAM, fortæller den tidligere formand, Julie Staun.

I anledning af 80-året for Agnes Henriksen har Julie Staun inviteret Sygeplejersken på besøg for at fortælle om, hvilken rolle arbejdsmiljøsygeplejersker har haft - og ifølge Staun stadig burde have - på det danske arbejdsmarked.

Men i dag er gruppen af arbejdsmiljøsygeplejersker forsvindende lille. FaSAM har blot 33 medlemmer.

Af dem har kun 13 den uddannelse, som arbejdsmiljøsygeplejersker, som Julie Staun efter mange års kamp sammen med kollegaen Christine Wolff i 1997 havde fået etableret i samarbejde med Sheffield University i England.

Og det er en skam, mener Julie Staun. For i andre europæiske lande er arbejdsmiljøsygeplejersker langt mere udbredt.

I Finland er der f.eks. 1.700, mens Sverige har 1.200 og Norge 800.

Agnes Henriksen på sit kontor hos Galle & Jessen
Agnes Henriksen var Danmarks første arbejdsmiljøsygeplejerske. Her ses hun på sit kontor på Galle & Jessen

Og med deres sundhedsfaglige, kliniske blik er sygeplejersker ifølge Julie Staun helt oplagte til at fremme sundhed og forebygge arbejdsrelaterede sygdomme blandt medarbejdere på danske virksomheder.

”Sygeplejersker er gode til at se og kæde ting sammen.

Med sygeplejeprocessen som udgangspunkt har vi en problemløsende model til at fokusere systematisk både på den enkelte, på gruppen og organisationen,” siger Julie Staun, der har fået flere priser for sit arbejde med at uddanne, organisere og fremme arbejdsmiljøsygeplejersker i Danmark og for sit internationale arbejdsmiljøarbejde.

Julie Staun var fra 1999-2014 præsident i Federation of Occupational Health Nurses in the European Union, FOHNEU.

Helhedssyn forebygger

Den nuværende formand for Fagligt Selskab for arbejdsmiljøsygeplejersker Charlotte Uno Bisgaard ærgrer sig også over, at arbejdspladser ikke i højere grad ansætter sygeplejersker.

”Vi har et helhedssyn, som er godt i forhold til arbejdsmiljøproblematikker på virksomheder,” siger Charlotte Uno Bisgaard, der blev uddannet arbejdsmiljøsygeplejerske i 2001, men som aldrig selv har arbejdet i den funktion, da der ikke er mange jobs, hvor arbejdsmiljøsygeplejersker bliver taget i betragtning.

”Vi ved, at vi kan gøre en stor forskel for sundheden for arbejdstagerne. Vi kan f.eks. se i undersøgelser fra bl.a. 3F, at deres medlemmer dør tidligere end andre. De dør af deres arbejde. Det er arbejdstagernes sundhed, vi taler om, og det er noget, vi forebyggende kan gøre noget ved,” siger hun.

Fra antikken til Siemens

I løbet af de tre timer, Sygeplejersken er på besøg hos Julie Staun, fører hun os gennem århundreders arbejdsmiljøshistorie, fra antikken 500 år f.kr, hvor slaver blev syge og døde af at arbejde i kviksølvminerne gennem industrialiseringen i England og frem til de danske arbejdsmiljøsygeplejerskers kamp for fodfæste og uddannelse (se tidslinje nedenfor) indtil Julie Staun når frem til nutiden, hvor hun peger på de seneste statistikker fra Arbejdstilsynet om anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme 2011-2018, der viser, at folk stadig bliver syge af at gå på arbejde.

Bl.a. er antallet af hud- og luftvejssygdomme ikke faldet i perioden.

Især en konkret sag, der kom i mediernes søgelys i 2016 ligger Julie Staun på sinde.

Det er sagen om 130 medarbejdere ansat hos Vestas og Siemens Wind Power, der i perioden 2004 til 2016 var blevet syge efter at have været udsat for kemikalierne epoxy og/eller isocyanat.

”Epoxy er et stof, der har været lovreguleret siden 1970’erne. Og selv om der både var teknisk arbejdsmiljørådgivning tilknyttet Siemens og Arbejdstilsynet tildelte begge virksomheder en kronesmiley, var der ingen, der fik øje på de ansattes risiko for sygdomme i håndtering af disse kemikalier,” siger Julie Staun, der selv har arbejdet i kemi-industrien og i mange år var leder af Haldor Topsøes arbejdsmiljøafdeling.

”Hvis man havde fokuseret på arbejdsrelaterede sundhedsfaktorer hos Siemens og Vestas kunne eksponeringer i den danske vindmølleindustri have været identificeret. Kompetente arbejdsmiljøsygeplejersker med baggrund i klinisk observation og praksis ville med fokus på medarbejdere og deres håndtering af kemiske stoffer, have haft mulighed for at forebygge de kroniske lunge- og hudsygdomme hos medarbejderne,” siger hun og understreger:

”Jeg tror ikke, der er nogen arbejdsgivere, der er interesseret i syge medarbejdere. Det kan ikke betale sig, hverken imagemæssigt, produktivitetsmæssigt eller på bundlinjen. Men det er ikke nødvendigvis noget, arbejdsgiverne tænker i af sig selv, for deres primære fokus er på bundlinjen, så de er afhængige af kompetente, faglige rådgivere til at fortælle sig, hvordan man kan fremme sundhed og undgå sygdom hos medarbejderne,” siger hun og understreger, at set med hendes øjne og erfaring, så kan netop arbejdsmiljøsygeplejerskernes kompetencer gavne både den enkelte, virksomheder og organisationer og samfundsøkonomien.

Tidslinje

1939
Agnes Henriksen ansættes som sygeplejerske og sundhedsplejerske på konfekturefabrikken Galle & Jessen.

1951
Agnes Henriksen tager initiativ til den første faglige gruppe for de dengang syv arbejdsmiljøsygeplejersker. De mødes en gang om måneden hjemme hos Agnes Henriksen. Her inviterer de forskellige specialister, læger og psykologer til at holde oplæg om faglige emner

1954
En formel forening etableres.

1955-56
Første kursus i arbejdsmiljøsygepleje blev arrangeret af Agnes Henriksen på Rigshospitalet. 15 aftener til en pris a 100 kr., som oftest blev finansieret af arbejdsgiveren.

1966
Interessen for arbejdsmiljøsygeplejersker vokser. De er ansat i B&W, Illum og Risø og deltager på nationale og internationale kongresser. Dansk Sygeplejeråd laver en brochure, der sendes til arbejdsgivere.

1977
Ny arbejdsmiljølov. Sikkerhed udvides med sundhed. Den lovpligtige bedriftssundhedstjeneste bliver etableret. Det er især tekniske og ergonomisk personale, der bliver ansat. Læger og sygeplejersker i mindre grad.

1997
Det lykkes for daværende formand for FaSAM, Julie Staun, via kontakter i Royal College of Nursing at lave en aftale med Sheffield
University om at videreuddanne danske sygeplejersker til arbejdsmiljøsygeplejesker.

1998-2006
Fire gange udbydes der uddannelse i arbejdsmiljøsygepleje i samarbejde med DSR og Sheffield University. Gruppen af arbejdsmiljøsygeplejesker er vokset til 70.

2004-09
Bedriftssundhedstjenesten nedlægges og udfases, og det forebyggende sundheds-perspektiv reduceres.

2008
Den femte omgang af arbejdsmiljøsygeplejeuddannelse bliver ikke afholdt og derefter nedlagt, da der mangler to tilmeldinger for, at man er oppe på de 15 deltagere, som kræves for at afholde kurset.

 

 

 

Gennem 80 år har en lille gruppe arbejdsmiljøsygeplejersker været med til at forebygge, at medarbejdere på virksomheder bliver syge af deres arbejde. I dag er arbejdsmiljøsygeplejersker i fare for helt at forsvinde.
54-56
2020
1
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljørepræsentant
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljørepræsentant
Web article 

Drop efternavnet, når du er på arbejdet

De sociale medier og hele den digitale udvikling har ændret vores privatliv så markant, at det nu bør få konsekvens for, hvor offentlige vi skal være, når vi går på arbejde.
Sundhedspersonalet skal fremover kunne droppe efternavnet i forbindelse med arbejdssituationer, lyder det nu fra Lederforeningen.

”I gamle dage var det jo muligt at have hemmeligt telefonnummer, og så var vi sikret mod at få de til tider lidt uhyggelige henvendelser. Men verden har ændret sig. Hele verden er blevet mere offentlig. Vi kan let finde hinanden. Og tonen over hinanden er desværre også blevet mere rå. Derfor er vi nødt til at beskytte sundhedspersonalet bedre,” siger Peter Stuhaug, der er næstformand for de godt 4300 ledere i Lederforeningen.

Ledelsen på Nordsjællands Hospital besluttede tidligere på året efter utryghed som følge af drabet på læge Charlotte Asperud, at personalet på akutmodtagelsen midlertidigt kunne fjerne deres efternavn fra deres navneskilt. Tidligere har trusler uden for arbejdstiden fra vrede patienter og pårørende fået sygeplejersker på flere andre hospitaler til at skjule deres efternavne.

I dette nummer af magasinet Forkant fortæller ledende sygeplejersker, at personalet  oplever ubehagelige henvendelser fra patienter i en række situationer … og at utrygheden er større nu end tidligere.
 
”At utrygheden eskalerer, er en meget uheldig udvikling. Problematikken med flere trusler og tilgængeligheden til vores fulde navne er ikke ny. Udfordringen er, at problematikken håndteres af de forskellige ledelser lokalt og ikke på øverste niveau og det mener jeg er forkert. Det skaber uens og uklare retningslinjer, som kan være svære at forholde sig til som personale og ledelse. Det bør være en national opgave at sikre ensrettede retningslinjer, så personalets tryghed sikres samtidig med, at respekten og hensynet til borgerne bibeholdes. Udviklingen med øget utryghed kræver handling nu. Det er ikke et øjeblik for tidligt,” siger Peter Stuhaug.

Lederforeningen henvender sig i første omgang nu til de fem regioner.
 

Læs også kronikken: Passer vi godt nok på vores personale?

Sundhedspersonale skal kunne nøjes med fornavn og en tilhørende kode eller et nummer i stedet for deres fulde navn, når de er på arbejde, lyder det nu fra Lederforeningen.
6
2019
4
andre artikler
Arbejdsmiljø
Ledelse
Øvrige artikler
Lederforeningen
Forkant
Leder
Artikel
Magazine 
Forkant
Tags 
Arbejdsmiljø
Ledelse
Web article 

Træk advarsler tilbage og betal erstatning

Botilbud Fangelvej

Dommen fra kommunen var entydig, da ansvaret skulle placeres, efter at en 50-årig kvinde døde – formentlig af medicinforgiftning – på Botilbud Fangelvej i Odense i maj: fire fyringer og otte advarsler til personalet. Ledelsen blev frikendt.

Men en tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed slår nu fast, at ledelsen har et stort ansvar i sagen for utilstrækkelige instrukser om medicinhåndtering. Ifølge rapporten er instrukserne ikke tilpasset de lokale forhold, og de beskriver ikke, hvordan personalet skal kontrollere, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen.

Det stemmer overens med det, som en af de fyrede, sygeplejersken A., sagde til Sygeplejersken i september, da de første oplysninger om uklare instruktioner kom frem:

“Jeg fulgte de instrukser og retningslinjer, som var tilstede, og som var udarbejdet af ledelsen. Jeg er nu blevet klar over, at ledelsens forventninger til de yderligere sygeplejefaglige opgaver ikke er beskrevet fyldestgørende og klart.”

Line Gessø Hansen, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark, påpeger over for Fyens Stiftstidende, at den nye rapport konkluderer, at instrukserne til personalet ikke har været fyldestgørende. Derfor falder problematikken ikke tilbage på den enkelte, men på bostedet og ledelsen.

Vil have erstatning til fyrede

“Vi ønsker derfor, at kommunen trækker advarslerne tilbage og giver erstatning for tort og svie til dem, der er blevet afskediget. Vi ønsker, at kommunen lærer af den her situation og i højere grad får fokus på, hvordan beboerne får et godt og sikkert liv,” siger Line Gessø til avisen.

Hun kritiserer kommunen for at have kørt en “heksejagt” på de ansatte. I stedet burde man fra begyndelsen have prøvet at se, hvad man kunne lære af den tragiske sag.

Ledere tavse om forældede instrukser

TV2/Fyn afdækkede i begyndelsen af november, at en forløbschef, en socialoverlæge og en chefkonsulent havde kendt til, at der lå forældede instrukser på Botilbuddet Fangelvej. Instrukser, der ikke tydeligt gjorde personalet opmærksom på, hvordan de skulle reagere på de symptomer, som den nu afdøde kvinde viste i dagene op til sin død. Instrukser, der skulle have været fjernet allerede i sommeren 2018.

De forældede instrukser, som de tre medarbejdere ikke fortalte om, viser ifølge TV2/Fyn, at der på ledelsesniveau ikke var handlet korrekt for at sikre, at de ansatte på Fangelvej havde de rette instrukser at orientere sig efter.

Dette kom ikke frem efter dødsfaldet, og medarbejderne fik det fulde ansvar for forløbet op til kvindens død.

 

Ny rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed retter hård kritik af ledelsen på Botilbuddet Fangelvej i Odense efter en beboers dødsfald. Dansk Sygeplejeråd kræver erstatning til fyret sygeplejerske.
13
2019
13
Aktuelt
Arbejdsmiljø
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsvilkår
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Krise førte til bedre arbejdsmiljø

Jannie Christensen

Væggene er beklædt med kvadratiske, lysebrune murstensklinker. Bogreolerne er fyldt med skønlitterære titler. Den røde sofagruppe og de små runde borde har blomsterkrukker og små pyntegræskar, der passer til årstiden.

Det er hyggestemningen, der byder velkommen på mave-tarm-kar-kir og gynækologisk afdeling på Slagelse Sygehus.

”Her er rart at være. Både som patient og personale. Vi har en fællesskabsånd. Selv når vi har travlt, er der plads til smil,” siger sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Marianne Nielsen til Sygeplejersken, som er på besøg for at høre, hvordan afdelingen er lykkedes med at skabe et godt arbejds- og samarbejdsmiljø.

Det viser sig dog hurtigt, at der bag smilene og den hyggelige stemning også gemmer sig en anden virkelighed.

I dag har seks patienter måttet tage til takke med en seng på gangen. For nylig var der 20 patienter i overbelægning på afdelingen, der har 49 sengepladser. Dette var dog en ekstrem dag.

En patient ligger og kigger op i luften, en anden sidder og stirrer tomt ud i luften. De er konstant udsat for de forbipasserendes blikke. Og skal gang-patienter have en udrensende behandling inden operation foregår det på gangen bag en interimistisk skærm.

Det sker dog kun under helt særlige omstændigheder, når der er virkelig mange patienter.

Siden august måned i år har afdelingen været under stort pres, bl.a. på grund af markant flere patienter.

Det skyldes ifølge Marianne Nielsen bl.a., at der er kommet 100 flere kirurgiske patienter i regionen end forventet. Derudover er en sektion på Slagelse Sygehus akutafdeling blevet lukket ned, fordi der i maj måned i år manglede 19 sygeplejersker på afdelingen.

”At man lukker en del af akutafdelingen, betyder jo ikke, at patienterne ikke kommer ind på sygehuset. De flyttes bare hurtigere til andre afdelinger i stedet for. For eksempel til os,” siger Marianne Nielsen.

Det har yderligere bragt afdelingen under pres, at der har været vikarstop siden den 1. oktober, fordi regionen har oprettet et vikarkorps, som endnu ikke er oppe på fuld bemanding. Det har afdelingen pt. kompenseret for ved, at der er indgået en aftale om FEA-vagter, medarbejderne har fået lov til at flytte ferien ind i det næste år, nogle er gået op i tid og kursusaktiviteter er minimeret.

”Når man har så mange patienter, så glemmer eller overser, man nemmere flere ting. Alle er pressede, og patientsikkerheden kan komme i fare,” siger Marianne Nielsen.

Krise førte til ny kultur

Det er ikke første gang, at afdelingen har været under pres. For to – tre år siden var arbejdsmiljøet på sengeafsnittet brændt helt sammen. Der manglede 19 sygeplejersker samt flere social- og sundhedsassistenter på afdelingen.

”Der var langtidssygdom og vakante stillinger og en masse uro på grund af sammenlægninger og uvished om flytninger. Det var et kæmpe pres i afdelingen, og folk var ved at knække sammen af stress,” fortæller Marianne Nielsen.

Til sidst indkaldte den daværende oversygeplejerske til et akut personalemøde, hvor personalet fik lov til at give frustrationerne frit løb.

Det blev et vendepunkt. Frustrationerne blev skrevet ned og taget videre i arbejdsmiljø og MED-regi. De blev brugt til at skabe en ny kultur med et større fokus på arbejdsmiljø og et løbende samarbejde omkring arbejdsmiljøet mellem ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter, som også fik afsat tid til deres arbejde.

Marianne Nielsen
Sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Marianne Nielsen (tv), forklarer, at de forskellige initiativer for at skabe et bedre arbejdsmiljø sker på baggrund af en presset hverdag.
Foto: Claus Bech
Derudover er der sket en lang række konkrete tiltag. Sosu-assistenter er blevet kompetenceudviklet til at overtage nogle af sygeplejerskernes opgaver. Husassistenter er blevet ansat til at servere patienternes mad for at aflaste plejepersonalet og afdelingen har fået tilknyttet en erhvervspsykolog. Alle medarbejdere er også blevet inviteret til en app, hvor de hver 14. dag får fem spørgsmål om deres trivsel. Det er anonymt, og man kontaktes af Psykiatrifondens beredskab, hvis ens trivsel falder eller der er tegn på mistrivsel. Arbejdsmiljørepræsentanterne og afdelingslederen kan bruge de statistikker, de kan trække, som et redskab til at se om der er mistrivsel i et område af afdelingen og derved rette fokus på netop dette område.

Og det kan ses på bundlinjen. Antallet af vakante sygeplejestillinger er faldet fra 19 til 9. Og de er stillinger, der ikke må besættes, før kar-specialet flyttes til nytår. Samtidig modtager afdelingen mange ansøgninger til opslåede stillinger. Og det seneste år er langtidssygefraværet i sengeafsnittet faldet.

”Det langtidssygefravær, vi har, skyldes ikke arbejdsrelaterede sygdomme eller stress. Vi tolker, at det skyldes vores særlige fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Vi har sat ind, inden kollegaerne er blevet syge,” siger Marianne Nielsen.

Arbejdsmiljø i rød zone

Den kultur og det samarbejde, der blev skabt dengang, kommer afdelingen til gode i dag, hvor rammer og vilkår igen presser afdelingen til det yderste af personalets formåen.

”I dag bruger afdelingssygeplejersker os arbejdsmiljørepræsentanter som sparringspartnere. Når der skal indføres nye tiltag på afdelingen, så ser vi sammen på, hvilke konsekvenser det vil få for arbejdsmiljøet. På alle MED-møder drøfter vi trivslen på afdelingen og i de enkelte afsnit. Hvilke konsekvenser har presset? Hvordan har vi håndteret det? Vi prøver at bruge det konstruktivt. Vi kan ikke fjerne arbejdspresset, men vi kan håndtere det,” siger Marianne Nielsen.

Blandt andet kigger man på, om man kan få flere patienter til at møde på den dag, de skal behandles og ikke indlægges dagen før.

I øjeblikket er to specialesygeplejersker, to afdelingssygeplejersker og to arbejdsmiljørepræsentanter i gang med at lave kategorier for, hvornår afdelingens belastning er i rødt, gult eller grønt.

”Vi kigger på plejetyngde og personalemæssige ressourcer og diskuterer, hvornår en patient er tung eller let. Afdelingens ledere eller ansvarshavende sygeplejerske skal flere gange dagligt vurdere, hvilken farveskala afdelingen befinder sig i og prioritere hvilke opgaver, der skal løses.

Ja tak til prioritering

Inde på en af patientstuerne er sygeplejerske Jannie Christensen i gang med at lægge et pvk på en patient.

Patientens hustru bemærker, at der her kl. 11.35 endnu ikke har været stuegang, samt at en alarm fra en af de andre stuer, har lyst rødt i mere end et kvarter.

Bag skillevæggen gentager en anden patient, Hans Helmer Rasmussen flere gange, at nu vil han altså gerne hjælpes fra sin stol og over i sengen.

”Jeg holder ikke meget længere,” siger han. ”Fysioterapeuten sagde, at jeg skulle sidde her et kvarter. Nu har jeg snart siddet her to timer. Og jeg er ved at få ondt. Det er altså ikke i orden,” siger han.
Jannie Christensen ser frem til, at det nye prioriteringssystem træder i kraft.

”Det er rart, at ansvaret med at prioritere opgaver bliver taget fra vores skuldre, at nogen andre prioriterer og bestemmer, hvad det er vi ikke skal nå i dag; er det hygiejne eller mobilisering, der er vigtigst?” siger Jannie Christensen.

Hun har været på afdelingen siden 2002 og kan godt mærke, at arbejdsmiljøet har været mere presset de seneste to måneder.

”Jeg er vældigt træt, når jeg kommer hjem. Og jeg glemmer også ting, som jeg kommer i tanke om, når jeg kommer hjem. Nogle ting er mindre vigtige, f.eks. at jeg glemte at komme med et glas saft, andre ting som at glemme at sende en plejeforløbsplan kan få fatale konsekvenser,” siger Jannie Christensen.

Christie Moestrup

Budskaber bliver hørt
Afdelingssygeplejerske Christie Moestrup siger, at relationer og gode kollegaer betyder meget, plus det, at medarbejdernes budskaber bliver hørt og sendt højere op i systemet. Men hun er også bekymret over det øgede arbejdspres

”En af årsagerne til, at jeg kan magte de travle perioder, er mine kollegaer, og at min ledelse er lydhør. Hvis vi kommer og siger, at det har været en travl vagt, snakker de med os om, hvordan det kan blive anderledes. Jeg er helt sikker på, at de vil os det allerbedste og gør, hvad de kan med de vilkår vi har.”

Højere op i systemet

Afdelingssygeplejerske Christie Moestrup peger på det samme.

”Relationer og gode kollegaer betyder rigtig meget. Medarbejderne ved, at vi sender deres budskaber højere op i systemet. De ved, at vi er her for dem.”

Kan gode kollegaer kompensere for arbejdspresset?

”Det har gjort en forskel indtil nu. Men jeg er bekymret over det øgede arbejdspres og den påvirkning det kan have, til trods for alle de initiativer, vi har iværksat for arbejdsmiljøet,” siger hun.

På Slagelse Sygehus kæmper sundhedspersonalet trods overbelægning og massivt arbejdspres hver dag for det bedst mulige arbejdsmiljø. Kreative løsninger, samarbejde og fællesskab er det, der holder sammen på afdelingen.
36-38
2019
12
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Alternativ behandling
Fysisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø
Web article 

Alternativet var en opsigelse

Vicki Gudmandsen med kolleger

Personalemangel er ikke en utilsigtet hændelse, selvom det resulterer i, at en patient ikke får sin medicin eller taget vigtige blodprøver til tiden.

Den besked fik Vicki Gudmandsen, der er sygeplejerske på hjerteintensiv på Rigshospitalet, i januar, da en læge i samråd med den øvrige ledelse afviste den UTH, som hun havde skrevet.

UTH’en var Vicki Gudmandsens sidste forsøg på at få ledelsen i tale om den nærmest kroniske personalemangel, som ofte har resulteret i, at hun og kollegerne har stået i situationer, hvor de har frygtet for egen autorisation og patienternes sikkerhed.

Dommerkomitéens begrundelse

Kirsten Stallknecht Prisen 2019 tildeles sygeplejerske Vicki Gudmandsen for modigt at ytre sig i sagen om afviste indberetninger af utilsigtede Hændelser (UTH).

Meningen med at indberette er netop at øge muligheden for læring og dermed styrke patientsikkerheden og forebygge UTH.

Ved at stå frem med sin kritik har Vicki Gudmandsen gjort offentligheden opmærksom på et væsentligt problem.

Afvisningen blev som beskrevet i Sygeplejersken nr. 4/2019 startskuddet på et forløb, hvor Vicki Gudmandsen først var ved at miste tilliden til hele sundhedssystemet, men som også førte til, at sygeplejersken gik til medierne.

”Ellers kunne jeg ikke se mig selv fortsætte som sygeplejerske inden for det offentlige system. Det skulle ud,” siger Vicki Gudmandsen.

Satte dagsorden

I første omgang håbede sygeplejersken, at historien om afviste UTH’er på Rigshospitalet kunne nå medierne uden hendes medvirken. Akkurat som mange andre sygeplejersker frygtede hun nemlig, at det kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis hun ytrede sig.

Efter flere opfordringer fra kollegerne og fra en journalist på TV2 valgte hun dog at stå frem, vel vidende at hendes fællestillidsrepræsentant og Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden også støttede hende.

Sygeplejerskens beslutning førte til flere indslag på TV2 News og TV2 Nyhederne. Og det kom frem, at 56 UTH’er var blevet uretmæssigt afvist på Rigshospitalet alene i 2018. Indslagene førte til, at sundhedsministeren blev konfronteret, og Styrelsen for

Patientsikkerhed meddelte, at der skulle følges op på UTH-systemet på nationalt plan.

Her nogle måneder efter udmeldingen lader konklusionen på den landsdækkende opfølgning stadig vente på sig. Men det har ingen betydning for, at Vicki Gudmandsen modtager Kirsten Stallknecht Prisen 2019 for sit mod til at stå frem.

Prisen er ikke bare hendes, men også kollegernes, pointerede Vicki Gudmandsen flere gange ved prisoverrækkelsen i Dansk Sygeplejeråd.

”Jeg troede ikke, at min lille stemme kunne føre til alt det her. Prisen er et skulderklap og en kæmpe anerkendelse af alt det, jeg har været igennem, siden jeg stod frem. Det har været noget af en rutsjebanetur, som jeg kun har kunnet klare, fordi min kæreste og mine kolleger hele tiden har været på min side,” siger hun.

Ikke færdig med at ytre sig

Ifølge Vicki Gudmandsen har klinikledelsen ikke helt accepteret hendes optræden i medierne endnu:

”Sagen burde handle om patientsikkerhed og vores arbejdsvilkår. Jeg tænker, at ledelsen ønsker det samme som os medarbejdere, men internt er sagen lidt kommet til at handle om ”dem og os” i stedet for patientsikkerheden. Og det er hårdt,” siger hun, men henviser igen til den store opbakning, hun mærker blandt sine kolleger.

”De har hele tiden taget mig i forsvar, og jeg har fået masser af krammere og trøstende ord. Jeg har flere gange været på nippet til at give op, men jeg er vild med mit speciale, patienterne og kollegerne og kunne ikke tænke mig at arbejde et andet sted. Jeg er sindssygt stolt af os alle,” siger hun og fremhæver bl.a. den kulturændring, der er sket i forhold til UTH’er på afdelingen.

”Før var der mange UTH’er, der ikke blev indberettet. Der var hverken tid til eller kultur for det. Nu indberetter vi alle mere end nogensinde før,” siger hun.

Derudover har sagen også ført til en nedjustering af antallet af sengepladser, så de stemmer bedre overens med bemandingen. Men der er stadig meget at kæmpe for. Derfor har Vicki Gudmandsen i kraft af sin titel som arbejdsmiljørepræsentant nu plads i både det lokale MED-udvalg og Center MED-udvalg, ligesom hun er nyvalgt suppleant i det centrale Virksomhedsmedarbejderudvalg, også kaldet VMU:

”Jeg er ikke færdig med at forsøge at påvirke systemet endnu – hverken inde- eller udefra.”

Se liste over tidligere modtagere af Kirsten Stallknecht Prisen

Da ledelsen afviste sygeplejerske Vicki Gudmandsens UTH-indberetning om manglende behandling pga. personalemangel, besluttede hun at gå til medierne med sagen. Det har hun nu fået Kirsten Stallknecht Prisen 2019 for. Et tiltrængt skulderklap ikke bare til hende, men også til kollegerne, pointerer hun.
38-39
2019
7
Kirsten Stallknecht Prisen
Arbejdsmiljø
Utilsigtet hændelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Kirsten Stallknecht prisen Web article 

Den utilsigtede hændelses vej gennem systemet

Grafikken viser en uth’s overordnede og typiske vej gennem systemet. Det skal dog bemærkes, at det er forskelligt fra sted til sted, hvordan man helt konkret har organiseret sig.
54-55
2019
4
Utilsigtede hændelser
Arbejdsmiljø
Utilsigtet hændelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Web article 

Klare regler giver færre skader

En massiv indsats for at forebygge ulykker og nedslidning af personalet i forbindelse med forflytninger af patienter har givet bonus på flere planer på Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet i Viborg.

Her investerede ledelsen 60.000 kr. i nye hjælpemidler og undervisning af personalet. Til gengæld har man fået mindre sygefravær, større arbejdsglæde og et overskud på bundlinjen på 200.000 kr. Succesen har givet bonus i form af en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2019.

”Vi valgte at satse på fem forskellige hjælpemidler og købe nok, så de er let tilgængelige. Alle medarbejdere er blevet undervist i, hvordan man bruger dem, og alle bruger dem på samme måde. De ved, hvornår de kan forflytte patienter selv, og hvornår de skal være to,” siger Ulla Primdahl Veng, oversygeplejerske på Neurologisk Afsnit.

Hun fortæller, at medarbejderne tidligere kunne gøre tingene lidt forskelligt og tage en forflytning selv, selvom det var af typen, hvor man skal være to – hvis man ikke kunne finde en hjælper.

”Nu står det klart for alle, at kræver opgaven to, så skal man være to. De klare retningslinjer gør også, at patienterne føler sig mere trygge, fordi forflytningerne sker på samme måde,” siger Ulla Primdahl Veng og fortsætter:

”Vi har ikke nogen langtidssyge, og vi har nedbragt korttidssygefravær, der er relateret til flytninger. Alt i alt og med en række andre indsatser har det så også givet økonomisk overskud.”

Tre andre arbejdspladser med sygeplejersker på lønningslisten er også blevet nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2019.

Sorø Sundhed og Omsorg er nomineret, fordi de har udviklet to særlige redskaber, der har nedbragt konflikterne mellem borgere, pårørende og ansatte.

Regionspsykiatrien i Horsens er nomineret for deres indsats for at nedbringe voldelige hændelser og tvang, og Intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital er nomineret for at forbedre forholdene mærkbart for personale på nattevagter bl.a. med dæmpet belysning og mindre oprydningsarbejde.

Arbejdsmiljøprisen 2019 uddeles af Arbejdsmiljørådet den 8. april.

Fire forskellige arbejdspladser med sygeplejersker er i år nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2019. Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet i Viborg er en af dem, hvis indsats med forflytninger kan ses på såvel sygefravær, arbejdsglæde og bundlinje.
12
2019
4
Aktuelt
Arbejdsmiljø
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Web article 

Frustrerende ikke at nå det hele

En klump i brystet. Mindre lyst til socialt samvær med venner og familie. Vedstår sig at have udviklet en kortere lunte i forhold til venner og kolleger.

Konsekvenserne af at gå hjem fra jobbet med en følelse af ikke at have nået alt det, man gerne ville, rammer én personligt.

Og i arbejdstiden oplever sygeplejersker en frygt for at begå fejl, og de lader sig irritere over manglende balance mellem ledelsesforventninger og mulighed for at opfylde kravene i et rimeligt arbejdstempo. Alt sammen fordi muligheden for at gøre opgaverne færdige i arbejdstiden ikke er til stede.

Ovenstående er en sammenskrivning af en brøkdel af de mange sigende udsagn, som sygeplejersker anonymt har skrevet i svarfeltet i en undersøgelse af, hvad det betyder for den enkelte at gå hjem fra arbejdet med en følelse af ikke at have løst sin arbejdsopgave.

Har konsekvenser for den enkelte

Og følelserne af frustration og afmagt – og mange flere negative følelser – har to ud af tre sygeplejersker haft inden for den seneste måned, viser undersøgelsen lavet af Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling.

I undersøgelsen er der spurgt ind til, om man inden for den seneste måned har oplevet at forlade arbejdspladsen med følelsen af ikke at have udført sit arbejde godt nok, hvor ofte det er sket samt om forslag til årsager. Desuden er deltagerne blevet spurgt om deres bud på konsekvenser for både patienter og for dem selv som sygeplejersker.

For lidt tid og for få kolleger

Af svarene konkluderer undersøgelsen, at først og fremmest manglende tid og for få kolleger er årsagen til, at ikke alle arbejdsopgaver blev løst som forventet i løbet af arbejdsdagen. Og det går også ud over borgerne: De modtager en lavere kvalitet i behandlingen. Sygeplejerskerne selv bliver berørt både psykisk og fysisk i form af vrede, tristhed, dårlig søvn, smerter i hoved og mave samt hjertebanken.

For faget og for arbejdspladsen er konsekvensen, at sygeplejersker, som oplever ikke at have gjort arbejdet godt nok, i højere grad end andre overvejer at søge arbejde uden for faget.

Ansæt flere sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen finder forholdene, som de fremgår af undersøgelsen, urimelige:

”Det er ikke rimeligt, at man skal gå grædende hjem med hjertebanken eller hovedpine, fordi der mangler tid til patienterne,” siger hun og peger på en enkelt løsning:

”Når politikerne kun vil give en brøkdel af de penge, der skal til for at leve op til en fagligt forsvarlig pleje og behandling, så svigter de både borgere og sygeplejersker. Derfor skal der ansættes flere sygeplejersker.”

Fakta fra undersøgelsen
  • 1.119 respondenter (68 pct.) svarede, at de inden for den seneste måned er gået hjem fra arbejde med en følelse af ikke at have fået løst arbejdsopgaverne så godt som ønsket

Blandt alle 1.119, som svarede bekræftende på ovenstående, gælder:

  • 992 respondenter (89 pct.) svarede, at de altid/næsten altid, ofte eller indimellem gik hjem fa arbejde med en oplevelse af ikke at have fået løst opgaverne som ønsket
  • Som årsag til ikke at få løst arbejdsopgaverne angav 932 respondenter manglende tid (83 pct.), 654 angav mangel på kolleger (58 pct.) og 427 angav, at de skulle løse for mange ikke-sygeplejerelevante opgaver (38 pct.)
  • 896 respondenter (80 pct.) angav lavere kvalitet for borger/patient som en konsekvens, 599 (54 pct.) angav dårligere patientinddragelse som en konsekvens, og 484 (43 pct.) angav mere ventetid som en konsekvens
  • 718 (64 pct.) respondenter angav vrede/frustration hos den enkelte sygeplejerske som en konsekvens, 585 (52 pct.) svarede trist/ked af det, 464 (41 pct.) svarede, at de sover dårligt, 333 (30 pct.) svarede, at de får ondt i hovedet/maven, mens 152 (14 pct.) anfører hjertebanken som en konsekvens.
  • Ca. en femtedel (18 pct.) af dem, der svarede ja til at gå fra arbejdet med en oplevelse af ikke at have løst opgaven godt nok, overvejer at skifte til et ikke-sygeplejefagligt arbejde inden for de næste par år
  • Lidt flere end en femtedel (22 pct.) overvejer at skifte til et sygeplejerskejob inden for et andet felt end i dag.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 23. januar – 1. februar 2019 blandt et repræsentativt udsnit af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. 4.062 medlemmer modtog spørgeskema, 2.228 (55 pct.) svarede.

Læs undersøgelsen

 

To ud af tre sygeplejersker er inden for en måned gået hjem fra arbejde med følelsen af ikke at have nået alle arbejdsopgaver.
8
2019
4
Aktuelt
Arbejdsmiljø
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Stress
Web article 

Personalemangel kan være årsag til en UTH

Rigshospitalet

Mangel på personale og travlhed kan også være årsag til en utilsigtet hændelse.

Det slår risikomanager på Rigshospitalet, Mark Krasnik, fast, da Sygeplejersken spørger til en af de 56 rapporteringer af utilsigtede hændelser, der det seneste år er blevet uberettiget afvist på Rigshospitalet.

Blandt andre sygeplejerske Vicki Gudmansen, som fik sin UTH afvist af afdelingsledelsen med begrundelsen, at man ikke kunne lave en UTH på personalemangel.

”Kan travlhed eller personalemangel ifølge dig være årsag til en utilsigtet hændelse?”

”Selvfølgelig. Og det har vi også bedt om, bliver rapporteret. Det er blevet godkendt i direktionen og centerledelseskredsen på Rigshospitalet, og det er ledelserne blevet gjort opmærksom på,” siger Mark Krasnik og fortæller, at han hvert kvartal tjekker, hvor mange rapporteringer der har været på travlhed. Centerledelserne og direktionen bliver orienteret regelmæssigt.

”Det har jeg gjort siden 2015,” siger han og fortæller, at utilsigtede hændelser med rod i travlhed tidligere har ført til forandringer på Rigshospitalet.

Læs også: Da personalemangel førte til en utilsigtet hændelse

Han henviser til jordemødrene, der i 2014 rapporterede om 39 utilsigtede hændelser som følge af travlhed i fødeklinikken på Rigshospitalet. Efterfølgende blev der ændret i fordelingen af fødsler på regionens hospitaler. Der er også flere eksempler på lokale ændringer baseret på rapporterede UTH’er med udgangspunkt i travlhed eller manglende ressourcer.

”Det eneste nye i denne sag er, at der var blevet afvist hændelser, der ikke burde afvises,” siger Krasnik og fortæller, at han løbende holder øje med, hvilke sager der bliver afvist.

Læs også: Den utilsigtede hændelses vej  gennem systemet

Sidste år opfangede Rigshospitalets to risikomanagere flere sager, der ikke burde have været afvist. Ud af de 156 sager, der blev afvist, var der 56, der ikke skulle have været afvist, og de relevante ledelser blev kontaktet.

”Var der et mønster i de sager, der uretmæssigt blev afvist?”

”Nej. Og der var heller ingen alvorlige eller nogen, der lignede hinanden, så jeg har ikke indtryk af, at nogen forsøger at skjule noget.”

”Hvad har I gjort fremadrettet?”

”Der er skrevet ud til alle klinikledelser om de grundlæggende principper for at afvise hændelser, og alle sagsbehandlere (de ledelsespersoner, der kan læse og også afvise UTH’er, red.) er indkaldt til et møde.”

Risikomanager på Rigshospitalet, Mark Krasnik, slår fast, at personalemangel og travlhed også kan være årsag til utilsigtede hændelser.
53
2019
4
Utilsigtede hændelser
Arbejdsmiljø
Utilsigtet hændelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Arbejdspres
Web article 

Lang vej til job

”Vi skal til højre her!”

Det skal gå stærkt, hvis man vil holde trit med operationssygeplejerske Marie Højsgaard i labyrinten af lange gange på Aarhus Universitetshospital, men farten er helt nødvendig. Store gåafstande og mangel på omklædningsrum i det 250.000 kvadratmeter store nybyggeri i Skejby æder af fritiden, når sygeplejerskerne skal møde ind på job.

Marie Højsgaard
At få p-plads helt tæt på indgangen kan være en kamp, så for at spare tid vælger Marie Højsgaard ofte at parkere længere væk, hvor der er ledige pladser – det føjer ekstra skridt til ruten.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
”Det tager mig vel i gennemsnit 15 minutter fra jeg forlader bilen, til jeg står på afdelingen, men nogle gange kan det føles som en evighed,” siger Marie Højsgaard, da vi skynder os videre fra kitteldepot til omklædning, hvor sygeplejerskerne med hendes egne ord ofte står som ”sild i en tønde.”

Hun er endda én af de heldige. Afhængigt af, hvilken afdeling man tilhører i det enorme hospitalskompleks, kan det tage op til en halv time for en sygeplejerske at komme på arbejde. I den oprindelige planlægning af byggeriet var der ganske vist indtænkt flere omklædningsrum, men på grund af besparelser blev en del skrottet til fordel for decentrale lagre til supersygehusets sterilcentral.

”15 minutter virker måske ikke af meget, men det løber alligevel op,” siger Marie Højsgaard. ”Jeg synes ikke, det kan passe, at vi skal bruge så meget tid på at komme fra A til B.”

Marie Højsgaard
Marie Højsgaard i et af de omklædingsrum som der ifølge mange ansatte er for få af.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Dyrebar tid

Den længste gåtur, som nogle af sygeplejerskerne må ud på, efter de er kommet ind på hospitalets område, er en rute, som strækker sig fra den yderste parkeringsplads, rundt, op, ned, frem – og tilbage igen – indtil de står omklædte ude på de afdelinger, som er beliggende i den vestlige del af hospitalet.

Dén rute går jeg sammen med FTR Jacob Gøtzsche, imens jeg tager tid og tæller skridt. Undervejs skal vi forbi kitteldepotet, som ligger nede for enden af en lang gang i kælderetagen – sygeplejerskerne skal ikke kun traske hele vejen ned for at hente kitler, de skal også tilbage samme vej for at klæde om og komme på arbejde.

”Selvom man er gode til at hjælpe hinanden og for eksempel tager kitler med til flere kolleger, så koster det alligevel minutter. Det kan godt være, at man har været nødt til at prioritere, men det er ikke rimeligt, at det er sygeplejerskerne, som skal betale for besparelserne med deres fritid,” siger Jacob Gøtzsche.

04-2019_1500-meter_kort
Caption 
Den længste rute strækker sig over ca. 1,7 kilometer fra P-plads til kitteldepot, til omklædning og til afdelingen.
Efter knap en halv time, 1,7 kilometer og omtrent 2.700 skridt, er vi endelig nået frem til vores destination – godt ømme i benene.

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg oplyser, at parkeringsforholdene bliver bedre, når de sidste p-pladser er blevet etableret.

”Efter de sidste udflytninger er vi i gang med at omfordele omklædningsrummene efter et nærhedsprincip, så ingen skal gå fra den ene ende af hospitalet til den anden,” siger Poul Blaabjerg, men tilføjer:

”Alle vil skulle gå et stykke om morgenen. Det giver ikke mening at spørge, om det er rimeligt; det er et vilkår.”

Fritid. Sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital må tage af sted i god tid, når de skal på arbejde. Lange gåafstande og mangel på omklædningsrum på hospitalsområdet kræver gode ben og koster dyrebare minutter.
36-37
2019
4
Fritid vs arbejdstid
Arbejdsmiljø
Arbejdstid
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Arbejdstid
Web article