"Vi har ikke lært af sagen"

Sygeplejerske Pernille Larsen anmeldte kollegaen Christina Aistrup Hansen, der endte med at blive idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg. Pernille Larsen er skuffet over, at sundhedsvæsenets store aktører efter dommen i store træk har undladt at debattere sagen og mulige konsekvenser offentligt. Selv har hun flere bud på, hvad man burde gøre.
Pernille Larsen er stadig ansat på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, hvor hun var kollega med den dømte Christina Aistrup Hansen. Hun efterlyser en større refleksion i forhold til, om der er gjort nok for at undgå en lignende sag i fremtiden.
Foto: Claus Bech

”Jeg husker, at jeg den morgen sidder og forsøger at overtale Niels til, at vi skal vente med at ringe til politiet, for jeg kan ikke overskue konsekvenserne af det. Jeg er godt klar over, at det her vil sætte en hel masse ting i gang.”

Pernille Larsen, sygeplejerske på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, tænker tilbage. På sine overvejelser og tanker den 1. marts 2015. Det var dagen efter en dramatisk nattevagt med Christina Aistrup Hansen med flere uforklarlige dødsfald på afdelingen.

Pernille Larsen mistænker sin kollega for at give patienterne dødelige doser morfin med vilje. I samråd med sin kæreste, Niels Lunden, der er læge på akutafdelingen, beslutter de at ringe til politiet.

Resten er historie, vil nogen måske mene. I 2017 blev Christina Hansen, der nægtede sig skyldig, idømt 12 års fængsel i Landsretten for drabsforsøg på fire patienter.

Nu fem år efter, sidder Pernille Larsen i sit store køkken med lyse klinker i parrets hjem udenfor Maribo på Lolland og fortæller om stemningen efter anholdelsen.

I perioden frem til dommen følte hun sig meget alene på sin arbejdsplads, mødt af en famlende ledelse og mistro fra nogle af sine kolleger og andre i periferien.

”Nogle af mine kolleger holdt meget af Christina. De havde rigtig svært ved at få øje på, at det her kunne være sket, og de tog en naturlig afstand til mig. I og med at jeg ikke havde mulighed for at folde historien ud, så måtte det jo være sådan.”

Pernille Larsen minder om, at hun under efterforskningen havde tavshedspligt, og retssagen blev afholdt for lukkede døre.

”Det var svært for mig at gå rundt i en afdeling og have en masse informationer, og en masse kolleger, der var enormt nysgerrige efter, hvad der var sket. Det gjorde jo, at der var rum for en masse uro og spekulationer.”

Trods tilbud om psykologhjælp til alle i afdelingen i den periode, beskriver Pernille Larsen ledelsen som rådvild. Men deres ageren har hun med tiden oparbejdet en vis forståelse for:

”Jeg er jo stadig på samme arbejdsplads, jeg har de samme ledere, og jeg holder faktisk ret meget af dem. Jeg har ondt af dem, for de havde ingen redskaber eller noget at gøre og gribe i, i den her sag. Jeg er ikke i tvivl om, at de gjorde deres bedste for at støtte op om mig og deres afdeling. De var også fanget i det skisma mellem at skulle passe på mig og også passe på Christina, for hun var uskyldig, indtil det modsatte var bevist.”

Der burde stå: ”Ring til politiet”

Den 32-årige akutsygelejerske og flowkoordinator understreger, at hendes ærinde med dette interview, er at fremme en debat, så man kan lære af sagen.

"Health care Killers"

Der findes en del tilfælde af såkaldte ”health care killers” i udlandet, herunder sygeplejersker, som er dømt for drab eller drabsforsøg på flere patienter. Seneste eksempler er:

  • 2017. Elizabeth Wettlaufer, Canada. Livstid for drab og drabsforsøg på 14 patienter.
  • 2015. Niels Högel, Tyskland. Livstid for drab på 85 patienter.
  • 2008. Colin Norris, Skotland: 30 års fængsel for fire drab og et drabsforsøg på ældre patienter.

”Jeg synes, det er enormt problematisk, at de helt store spillere indenfor patientsikkerhed og repræsentanterne for sygeplejerskerne og for hospitalerne i min optik har været ret hurtige til at træde et skridt tilbage fra at ville lære noget af denne sag. Mit billede af det er, at de behandler Christina som et enestående tilfælde, fordi hun er uden kendte fortilfælde i Danmark.  Men i landene omkring os er der flere tilfælde.” (Se boks).

Efter krav fra Styrelsen For Patientsikkerhed blev der allerede under sagen lavet en skriftlig retningslinje for bekymringshenvendelser. Den er nu gældende i hele sundhedsvæsenet som direkte konsekvens af sagen, så noget er der sket?
”Den siger – i bund og grund – at mistænker du din kollega for at slå nogen ihjel, så skal du ikke gå til politiet, men til din nærmeste leder. Som så skal indkalde til et møde, hvor man skal afdække sagen.”

Hvad skulle man i stedet gøre?
”Jeg synes, det ville være oplagt, at der stod, at man skulle ringe til politiet, hvis man havde en mistanke, fremfor til en afdelingsleder. Vi kan godt lege med tanken om, at vi var gået til vores ledere, der så havde brugt instruksen, og kaldt Christina til et møde. Og så kunne beviserne for den nat være forsvundet, patienterne kremeret og skraldespandene tømt. En af hovedgrundene til, at det her blev opdaget, er fordi alle beviserne blev sikret, og politiet kom på banen fra første færd.”

Samkør dødsfald og vagtplaner

Pernille Larsen efterlyser en større refleksion i forsøget på at forstå og dermed forebygge:

”Det kunne man netop gøre ved at finde ud, hvordan Christina kunne fungere i så lang tid, hun gjorde. F.eks. ved at kigge på de her ”røde flag”, personlige træk der kendetegner de her personer. Er der noget her, som vi skal have en særlig opmærksomhed på? Jeg har bare en dybtfølt angst for, at der skulle stå en anden kollega i min situation. Og at den person skal have nogle ledere, der var lige så meget ude at skide som jeg var. Og lige pludselig er der et helt sygehus, der bliver miskrediteret ud fra én persons handlinger.”

"Røde flag"

Den amerikanske professor i retsmedicinsk psykologi, Katherine Ramsland, har forsket i blandt andet sygeplejersker, som er dømt for seriedrab eller drabsforsøg på patienter.

Hun har udarbejdet en liste på 22 punkter over karakteristika i adfærden associeret med de dømte. Punkter betegnet som ”røde flag”, der blandt andet inkluderer at forudsige, hvornår en patient vil dø, hang til at dramatisere, fortrække nattevagter og en stor trang til at få opmærksomhed.

Hver for sig er disse træk ikke alarmerende, men hvis tilstrækkelig mange optræder hos den samme person er det ifølge Katherine Ramsland et ”rødt flag”.

Med ”røde flag” henviser Pernille Larsen til de psykologiske karakteristika, der kendetegner sygeplejersker, der har slået patienter ihjel eller forsøgt på det. (Se boks).

Hvad mener du, man burde gøre?
”Det er ikke sådan, at jeg ønsker, at nu skal vi gå og mistænke hinanden. Tværtimod. Men vi skal skabe et system, der gør det mere besværligt for folk med onde hensigter.

Altså kunne man samkøre dødstal med vagtplaner? Og hvis der så er en, der sprænger listen fuldstændig, så ved chefen: ’jamen hov’.”

Af konkrete forslag, udover samkøring af dødstal og vagtplaner, nævner Pernille Larsen videoovervågning af medicinrum og en åben debat om det forhold, at ingen eller få reagerede på Christina Hansens mistænkelige adfærd gennem flere år:

”Jeg tror, at bare det at tale om, at hun var der og fungerede, vil gøre, at man har en øget bevidsthed.” 

Pernille Larsen
Pernille Larsen ønsker at sparke en større debat i gang om bl.a. overvågning af medicinrum
Foto: Claus Bech
Ingen kontrol i medicinrummet

Aktuelt har Akutafdelingen på Nordsjællands Sygehus i Hillerød, indført video-overvågning af den skuffe i medicinrummet, der rummer potente midler som morfin og stesolid. Delvis inspireret af sagen fra Nykøbing Falster.

”Jeg synes, at det Hillerød Akutafdeling har gjort er sindssygt prisværdigt og modigt. Man kan diskutere overvågning, og det er mange jo enormt bange for, men de har da i det mindste gjort noget. Vi er jo allerede der, at når du lukker dig ind i medicinrummet, så bliver du registreret,” siger Pernille Larsen, og forestiller sig, hvordan videoovervågning af medicinrummet kunne have hjulpet hende i 2015:

”I tiden efter Christina blev anholdt, går der en masse rygter i min afdeling. At det er et trekantsdrama, at det i virkeligheden er mig, der har gjort det, og de rygter skulle jeg bevæge mig rundt i. Havde der været et kamera den nat, der havde set, at det ikke var mig, der havde fingrene i den skuffe, ville det have været helt vildt rart for mig.”

Er der i dag nogen registreringer af, hvad du og dine kolleger tager i medicinrummet?
Nej. Og vi har adgang til al medicin.

Registrerer I ikke, hvad I bruger?
Kun i patientjournalen, og kun hvad vi giver patienten. Hvis vi skal give 2,5 milligram morfin, bryder vi en ampul med 10 milligram, og der er ingen kontrol af, om vi trækker resten op i en sprøjte eller hælder det i håndvasken. Der er ingen steder vi noterer, hvor mange ampuller vi tager.

Men hvis personalet skal bruge tid på at notere og registrere alt, kan det så ikke gå ud over det nødvendige tempo på en akutafdeling i forhold til at redde patienterne?
”Jo, vi er nødt at kunne handle hurtigt og være fleksible. Systemet knækker, hvis vi skal notere alt, og det er det sidste jeg ønsker. Derfor tror jeg, at videoovervågning kan være en rigtig god løsning, hvis det er noget man som leder sørger for er et ønske fra medarbejderne, og ikke noget man trækker ned over hovedet på folk.”

Hvor er balancen mellem unødig mistænkeliggørelse, og omfanget af registrering, der ikke går ud over patientsikkerheden?
”Det er ikke nogen nem opgave at balancere det her. Altså hvornår tipper vægtskålen, så vi nærer mistillid til hinanden, og hvornår tipper den, så læger og sygeplejersker føler, at der bliver spændt et sikkerhedsnet ud under dem, som jeg mener videoovervågning kunne være et eksempel på.”

Et kram ingen gider have

Stillet over for det synspunkt, at sagen mod Christina Hansen er enestående i nyere tid i Danmark, og at det derfor er ude af proportioner at starte en stor debat, der risikerer at skabe en generel mistillid til sygeplejersker, siger Pernille Larsen:

”Det er en bagvendt tankegang. Jeg har en tro på, at det er bedre at skabe dialog og bringe ting ud i lyset. Hvis vi som gruppe af sygeplejersker anerkender, at det skete lige foran næsen på os, men at det ikke skal ske igen. Det er da noget, der vil skabe tillid og noget, der vil styrke os.”

Hvad betyder sagen for dig i dag, hvor meget rumler den i dig?
”I hverdagen er det ikke noget, der fylder. Jeg går på arbejde samme sted. Jeg er glad, og det er ikke noget, der rider mig som en mare. Men der skal ikke så meget til, før jeg finder tilbage i de følelser. Det er ærgrelse over den manglende debat og smerte ved tanken om, at en kollega kunne komme til at stå i samme situation som jeg. Og de ligger lige under overfladen.”

Efter dommen over Christina Hansen, forventede Pernille Larsen en eller anden form for offentlig opbakning og anerkendelse fra ledelsen på Nykøbing Falster Sygehus af hendes rolle. Den kom ikke.

”Ikke mig bekendt. Men jeg har det sådan nu: Der er jo ikke nogen, der gider have et kram, man selv skal bede om.”

Svar fra Dansk Sygeplejeråd

Næstformand Anni Pilgaard, hvad har DSR draget af konsekvenser af kriminalsagen fra Nykøbing Falster?
”Vi har understøttet, at de tillidsvalgte og lederne sammen med sygeplejersker, har drøftet sagen. Så man på hver enkelt arbejdsplads har kunne danne en åben kultur for dialog, også om svære emner som denne, hvilket jeg synes er langt mere befordrende, end tage en debat om det i pressen”

Pernille Larsen foreslår bl.a., at man måske burde have mere opmærksomhed omkring ”røde flag”, der handler om bestemte karaktertræk og adfærd?
”Der en stor mangfoldighed blandt medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd, og det går vi ind for. Vi ønsker ikke, at de enkelte sygeplejersker skal opføre sig som psykoterapeuter overfor deres kolleger og vurdere deres egnethed ud fra personlighedstræk.”

Hvad mener du om samkøring af vagtplaner og dødstal?
Det er da virkelig en mistænkeliggørelse, hvis man gjorde det. Forestil dig en afdeling med mange kritisk syge. Man kan så frygte, at sygeplejersker prøver at undgå bestemte patienter, for at de ikke skal dø på deres vagt, og dermed bringe sig selv under mistanke.

Hvad tænker du om Pernilles position i denne sag?
Det må have været en meget vanskelig position og jeg forstår til fulde, de dilemmaer og udfordringer Pernille har oplevet, både på det faglige – men ikke mindst på det følelsesmæssige plan.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Hørt: Meget bedre end sit rygte

En lang række negative fortællinger om sygeplejefaget og psykiatrien i Nordjyske Stiftstidende fik sygeplejerskerne Malene Busk og Julie Winther til at skrive debatindlægget ”Psykiatri mere end tvang og dramatik”.
Kollegahjælp, sparring og fællesskab er bare nogle af de ting, der karakteriserer jobbet som psykiatrisk sygeplejerske på S1, hvor man har en såkaldt skytsengel-ordning. Julie Winther er skytsengel for Malene Busk. De to kolleger skrev et debatindlæg samm
Foto: Cathrine Ertmann

ikon-hoert”Jeg håber, at vi kan starte en landsdækkende debat op, så det ikke kun er de dystre historier om nogen, der er blevet dræbt, man hører. Langt de fleste patienter er jo ikke farlige.”

Det fortæller Malene Busk, der arbejder på sengeafsnit S1 for mennesker over 30 år med psykosesygdomme, om baggrunden for, at hun skrev et debatindlæg til Nordjyske Stiftende sammen med sin kollega Julie Winther.

Malene Busk oplever, at historierne om en presset hverdag og tvang i psykiatrien fylder mere i mediebilledet, end de gør i hverdagen på S1.

”Det er ikke fordi, alt er rosenrødt i sundhedsvæsenet, og man skal også sætte fokus på de ting, der ikke fungerer. Men både sygeplejen og psykiatrien er bedre end det billede, man ofte ser i medierne,” siger Malene Busk.

Fra somatik til psykiatri

Efter 20 år som somatisk sygeplejerske i mange funktioner sagde Malene Busk sidste år sit job som afsnitsledende sygeplejerske på en medicinsk afdeling op for at udleve sin oprindelige drøm om at arbejde i psykiatrien. Og det har hun ikke fortrudt.

”Jeg synes, man får rigtig meget ud af at hjælpe de her mennesker på vej videre i livet. Det er fascinerende at se, hvor meget man kan opnå ved at bruge sig selv, og opleve hvor meget patienter kan rykke sig f.eks. gennem samtaler og miljøterapi. Jeg ser patienter komme ind og ikke kunne sige et ord, fordi de har det så dårligt. Man taler til dem og tænker: Er der nogen derinde? Og så efter et par måneder, når de har fået det bedre, kommer de og siger, 'det du sagde dengang, var jeg rigtig glad for, og det var rigtig hjælpsomt'.”

”Jeg tror i virkeligheden, at jeg bruger min sygeplejefaglighed mere som psykiatrisk sygeplejerske. Alle de små observationer og symptomer som jeg skal være opmærksom på og få beskrevet,” siger hun.

”Og så er der hele den grundlæggende sygepleje som at børste tænder og komme i bad, som ikke alle syge får gjort, hvis man ikke får motiveret dem. Det er også en del af sygeplejen i psykiatrien.”

Malene Busk fortæller, at selv om de kan have travlt nogle dage, er de gode til at hjælpe hinanden og prioritere.

”Jeg havde f.eks. en patient, der fik et voldsomt angstanfald i en aftenvagt. Jeg aftalte med kollegerne, at de skulle tage sig af mine andre patienter, og så sad jeg hos ham i to timer, indtil jeg kunne gå ud. Han taler stadig om, hvordan det hjalp ham fuldstændig til ro. Det synes jeg da er fedt,” siger hun og fortæller, at debatindlægget kun har
givet positive reaktioner fra venner, bekendte, kolleger og ansatte i psykiatrien.

”En af mine kolleger har sagt, at hun også gerne vil være med til at skrive debatindlæg fremover.”

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Psykiatri

SATH-undersøgelsen: Klar, parat, SVAR

6.000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd modtog et spørgeskema i deres indbakke for en uges tid siden, nemlig den tilbagevendende undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH-undersøgelsen). Hvis du har modtaget spørgeskemaet, er dit svar vigtigt.

For at skabe lydhørhed om sygeplejerskers arbejdsvilkår har Dansk Sygeplejeråd brug for opdateret viden om sygeplejerskers arbejdsmiljø. En væsentlig kilde til den viden er besvarelserne på et spørgeskema, der den 24. februar blev sendt ud til 6.000 sygeplejersker. Hvis du har modtaget spørgeskemaet, så husk at din stemme tæller i det store regnskab.

Kortlægning af sygeplejerskers arbejdsmiljø kan bidrage til, at der kontinuerligt bliver arbejdet for at forbedre arbejdsmiljøet både på den enkelte arbejdsplads og på politisk niveau.

”Især det psykiske arbejdsmiljø har betydning for arbejdsglæden. Og vi ved, at et dårligt arbejdsmiljø i sidste ende kan udstøde én fra arbejdslivet,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, om SATH-undersøgelsens formål.

Mange svar giver vægt

Hun understreger, at det er vigtigt, at så mange som muligt svarer på det udsendte spørgeskema.

”Det er helt afgørende. For jo flere svar, jo mere repræsentativ er undersøgelsen, så man kan være sikker på, at resultaterne afspejler sygeplejerskernes arbejdsmiljø,” siger Anni Pilgaard. Undersøgelsen er af kortere omfang end tidligere SATH-undersøgelser og er derfor hurtigere at besvare.

Det kan stadig nås at besvare spørgeskemaet. Dataindsamlingen kører frem til 15. marts 2020.

Har du spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte specialkonsulent Louise Kryspin Sørensen på mlf@dsr.dk

Læs mere på dsr.dk/SATH2020

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

"Læg ressourcerne, hvor det kan mærkes"

Dansk Sygeplejeråd er i løbende dialog med regionerne om, hvordan de skaffer 1.000 flere sygeplejersker og hvilke afdelinger, der bør prioriteres.
Arkivfoto: Søren Svendsen
Fra valgløfte til realitet

Regeringen indgik den 10. januar 2020 en aftale med Danske Regioner om 1.000 flere sygeplejersker fra 2021. Dansk Sygeplejeråd bakker op omkring aftalen. 500 sygeplejersker kommer i 2020, resten næste år. Der er afsat 300 millioner i 2020, og 600 millioner kroner årligt fra 2021.

Kilde: www.regeringen.dk

10. januar 2020 leverede regeringen et af Socialdemokratiets store valgløfter: Penge til at aflønne 1.000 flere sygeplejersker. 500 kommer allerede i år, og de resterende 500 følger trop næste år.

Lige nu er situationen i regionerne den, at ved redaktionens slutning manglede kun Region Midt at godkende de mere overordnede linjer for, hvordan ressourcerne skal bruges. Konkrete beslutninger om, hvilke specifikke afdelinger, der får tildelt ressourcerne, er dog fortsat åben. Bortset fra region Syddanmark, som har sat navne på de afdelinger, der skal have flere sygeplejersker.

I Dansk Sygeplejeråd er kredspolitikere og ikke mindst formand Grete Christensen derfor i konstant dialog med især formænd og næstformænd i regionerne.

“Det er væsentligt for mig, at vi ikke smører leverpostejen for tyndt ud, men koncentrerer os om at sætte ressourcerne dér, hvor det for alvor kan mærkes,” pointerer Grete Christensen.

Ikke kun et spørgsmål om stillingsopslag

Hun nævner specifikt akutafdelingerne samt de medicinske afdelinger, som steder i det danske sundhedsvæsen, som det i følge hende vil være hensigtsmæssigt at fokusere på.

“Alle sygeplejersker løber stærkt. Det er der ingen tvivl om. Men vi ved fra arbejdsmiljøundersøgelser, at arbejdspresset er særligt massivt på netop akut- og medicinafdelinger,” forklarer Grete Christensen.

Men en ting er, hvor regionerne skal placere de 1.000 flere sygeplejersker. Noget andet er, hvor de vil skaffe arbejdskraften. Med en lav arbejdsløshed blandt sygeplejersker vil rekrutteringen ikke kun være et spørgsmål om stillingsopslag.

“Det er ikke en let opgave for regionerne, men det er vigtigt at understrege, at løsningerne findes,” konstaterer Grete Christensen.

Frivilligt på fuld tid

På den korte bane er det regionernes intention at tilskynde de sygeplejersker, der i dag arbejder på deltid, til at gå op på fuld tid. Eller som minimum gå op i tid. Desuden bliver nye stillinger som udgangspunkt slået op som fuldtidsstillinger.

Formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), understreger, at fuld tid bliver et tilbud, som de ansatte frivilligt kan sige ja eller nej til.

“Ingen bliver presset til at gå på fuld tid. Men nu er det en ret, de ikke har haft før,” forklarer Anders Kühnau, der samtidig fortæller, at Region Midtjylland som den første region i Danmark fra 1. marts 2020 implementerer politikken om fuld tid.

I Dansk Sygeplejeråd bakker formand Grete Christensen op om fuld tid til flere sygeplejersker.

“Det er naturligt, at vi i perioder af vores liv er på deltid, men jeg så samtidig gerne, at vi havde en profession, hvor det var almindeligt, at vi var på fuld tid,” fortæller Grete Christensen.

Hun peger på, at det dog kræver, at arbejdspresset letter på landets hospitaler, så sygeplejerskerne kan holde til det og ikke forlader faget. Som situationen er i dag, er knap halvdelen af de omkring 38.000 sygeplejersker, der er ansat i regionerne, på deltid.

“Her hviler et stort ansvar hos arbejdsgiverne,” understreger Grete Christensen.

“Der findes løsninger”

Både Grete Christensen og regionsformand Anders Kühnau peger på, at der dog findes løsninger. Løsninger som f.eks. fokus på mindre frafald på sygeplejerskeuddannelsen, og gode introduktionsforløb for nyuddannede.

Begge fremhæver gode eksempler som blandt andet Bispebjerg Hospitals medicinskemodtage-afsnit, der med et nyt introduktionsforløb har fået markant flere nye sygeplejersker til at blive i jobbet samt Regionshospitalet Horsens, der med oplæringsstillinger for nyuddannede både har fået sygefraværet til at falde markant, ligesom 85 procent af de nyuddannede fortsat er i jobbet efter to år.

“Det er eminente eksempler på, at der er metoder og tiltag, som rent faktisk virker, og vi gør fra Dansk Sygeplejeråd naturligvis meget ud af at fortælle vidt og bredt om de gode eksempler. For netop at signalere, at det faktisk ikke er så svært,” fortæller Grete Christensen.

Det løser ikke alle udfordringer

Hun understreger, at hun er taknemmelig for, at regeringen med den nye aftale anerkender, at der er et behov for flere sygeplejersker. Men at hun kun ser det som et første skridt i den rigtige retning.

“Sundhedsvæsenet har været systematisk underfinansieret i årevis. Så det her løser ikke alle de udfordringer, vi har,” siger Grete Christensen, der understreger, at Dansk Sygeplejeråd vil fortsætte et politisk pres.

“Vi har fået 1.000 nye stillinger. Nu handler det om de næste 1.000. Og de næste. Og næste,” forklarer Grete Christensen.

1.000 flere sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråds ønsker til fokusområder

Prioriterede afdelinger
Afdelinger med størst arbejdspres. Det kan bl.a. være medicinske afdelinger og fælles akutmodtagelser.

Frivillighed
Retten til fuldtid er et tilbud som det er frivilligt at tage imod. Når nye stillinger fremover slås op på fuldtid, skal det fortsat være muligt at blive ansat på deltid.

Opnormering
De afdelinger der får tilført ekstra personaleressourcer, skal have øget deres budget tilsvarende for at sikre øget normering.

Introduktionsforløb
 Bedre forhold for nyuddannede sygeplejersker gennem strukturerede og længerevarende introduktionsforløb.

Mindre frafald
Frafaldet blandt de studerende skal sænkes, bl.a. gennemme bedre praktikforløb.

Effektmåling
Løbende måling af effekten af ekstra personale skal gøre os klogere på forholdet mellem normering, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og økonomiske gevinster.

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Blandt chokoladefrøer og farlige kemikalier

Gennem 80 år har en lille gruppe arbejdsmiljøsygeplejersker været med til at forebygge, at medarbejdere på virksomheder bliver syge af deres arbejde. I dag er arbejdsmiljøsygeplejersker i fare for helt at forsvinde.
"Siden Agnes Henriksen har vi kæmpet for arbejdsmiljøuddannelse, og det gør vi fortsat," siger Julie Staun, arbejdsmiljøsygeplejerske og tidligere formand for FaSAM
Foto: Claus Bech

Da sygeplejerske Agnes Henriksen blev ansat på Galle & Jessens konfekturefabrik i København i 1939, skrev hun sig ind i historien som Danmarks første arbejdsmiljøsygeplejerske.

Fabrikken, der især var kendt for sine chokoladefrøer, havde blik for, at personlig og arbejdsmæssig hygiejne var en vigtig prioritering på et tidspunkt, hvor tuberkulose var udbredt i befolkningen.

Agnes Henriksen blev ansat til at undervise de ansatte i god hygiejne.

Derudover behandlede hun småskader og brandsår, gav lægeordinerede injektioner og rådgav medarbejderne om både arbejdsliv og om sociale spørgsmål udenfor fabrikken. Hun kørte også på hjemmebesøg hos syge medarbejdere i deres hjem.

Problemløsende model

Siden Agnes Henriksen kom der flere arbejdsmiljøsygeplejersker til.

Da der var flest, var der 90 medlemmer af det Faglige Selskab for Arbejdsmiljøsygeplejersker, FaSAM, fortæller den tidligere formand, Julie Staun.

I anledning af 80-året for Agnes Henriksen har Julie Staun inviteret Sygeplejersken på besøg for at fortælle om, hvilken rolle arbejdsmiljøsygeplejersker har haft - og ifølge Staun stadig burde have - på det danske arbejdsmarked.

Men i dag er gruppen af arbejdsmiljøsygeplejersker forsvindende lille. FaSAM har blot 33 medlemmer.

Af dem har kun 13 den uddannelse, som arbejdsmiljøsygeplejersker, som Julie Staun efter mange års kamp sammen med kollegaen Christine Wolff i 1997 havde fået etableret i samarbejde med Sheffield University i England.

Og det er en skam, mener Julie Staun. For i andre europæiske lande er arbejdsmiljøsygeplejersker langt mere udbredt.

I Finland er der f.eks. 1.700, mens Sverige har 1.200 og Norge 800.

Agnes Henriksen på sit kontor hos Galle & Jessen
Agnes Henriksen var Danmarks første arbejdsmiljøsygeplejerske. Her ses hun på sit kontor på Galle & Jessen

Og med deres sundhedsfaglige, kliniske blik er sygeplejersker ifølge Julie Staun helt oplagte til at fremme sundhed og forebygge arbejdsrelaterede sygdomme blandt medarbejdere på danske virksomheder.

”Sygeplejersker er gode til at se og kæde ting sammen.

Med sygeplejeprocessen som udgangspunkt har vi en problemløsende model til at fokusere systematisk både på den enkelte, på gruppen og organisationen,” siger Julie Staun, der har fået flere priser for sit arbejde med at uddanne, organisere og fremme arbejdsmiljøsygeplejersker i Danmark og for sit internationale arbejdsmiljøarbejde.

Julie Staun var fra 1999-2014 præsident i Federation of Occupational Health Nurses in the European Union, FOHNEU.

Helhedssyn forebygger

Den nuværende formand for Fagligt Selskab for arbejdsmiljøsygeplejersker Charlotte Uno Bisgaard ærgrer sig også over, at arbejdspladser ikke i højere grad ansætter sygeplejersker.

”Vi har et helhedssyn, som er godt i forhold til arbejdsmiljøproblematikker på virksomheder,” siger Charlotte Uno Bisgaard, der blev uddannet arbejdsmiljøsygeplejerske i 2001, men som aldrig selv har arbejdet i den funktion, da der ikke er mange jobs, hvor arbejdsmiljøsygeplejersker bliver taget i betragtning.

”Vi ved, at vi kan gøre en stor forskel for sundheden for arbejdstagerne. Vi kan f.eks. se i undersøgelser fra bl.a. 3F, at deres medlemmer dør tidligere end andre. De dør af deres arbejde. Det er arbejdstagernes sundhed, vi taler om, og det er noget, vi forebyggende kan gøre noget ved,” siger hun.

Fra antikken til Siemens

I løbet af de tre timer, Sygeplejersken er på besøg hos Julie Staun, fører hun os gennem århundreders arbejdsmiljøshistorie, fra antikken 500 år f.kr, hvor slaver blev syge og døde af at arbejde i kviksølvminerne gennem industrialiseringen i England og frem til de danske arbejdsmiljøsygeplejerskers kamp for fodfæste og uddannelse (se tidslinje nedenfor) indtil Julie Staun når frem til nutiden, hvor hun peger på de seneste statistikker fra Arbejdstilsynet om anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme 2011-2018, der viser, at folk stadig bliver syge af at gå på arbejde.

Bl.a. er antallet af hud- og luftvejssygdomme ikke faldet i perioden.

Især en konkret sag, der kom i mediernes søgelys i 2016 ligger Julie Staun på sinde.

Det er sagen om 130 medarbejdere ansat hos Vestas og Siemens Wind Power, der i perioden 2004 til 2016 var blevet syge efter at have været udsat for kemikalierne epoxy og/eller isocyanat.

”Epoxy er et stof, der har været lovreguleret siden 1970’erne. Og selv om der både var teknisk arbejdsmiljørådgivning tilknyttet Siemens og Arbejdstilsynet tildelte begge virksomheder en kronesmiley, var der ingen, der fik øje på de ansattes risiko for sygdomme i håndtering af disse kemikalier,” siger Julie Staun, der selv har arbejdet i kemi-industrien og i mange år var leder af Haldor Topsøes arbejdsmiljøafdeling.

”Hvis man havde fokuseret på arbejdsrelaterede sundhedsfaktorer hos Siemens og Vestas kunne eksponeringer i den danske vindmølleindustri have været identificeret. Kompetente arbejdsmiljøsygeplejersker med baggrund i klinisk observation og praksis ville med fokus på medarbejdere og deres håndtering af kemiske stoffer, have haft mulighed for at forebygge de kroniske lunge- og hudsygdomme hos medarbejderne,” siger hun og understreger:

”Jeg tror ikke, der er nogen arbejdsgivere, der er interesseret i syge medarbejdere. Det kan ikke betale sig, hverken imagemæssigt, produktivitetsmæssigt eller på bundlinjen. Men det er ikke nødvendigvis noget, arbejdsgiverne tænker i af sig selv, for deres primære fokus er på bundlinjen, så de er afhængige af kompetente, faglige rådgivere til at fortælle sig, hvordan man kan fremme sundhed og undgå sygdom hos medarbejderne,” siger hun og understreger, at set med hendes øjne og erfaring, så kan netop arbejdsmiljøsygeplejerskernes kompetencer gavne både den enkelte, virksomheder og organisationer og samfundsøkonomien.

Tidslinje

1939
Agnes Henriksen ansættes som sygeplejerske og sundhedsplejerske på konfekturefabrikken Galle & Jessen.

1951
Agnes Henriksen tager initiativ til den første faglige gruppe for de dengang syv arbejdsmiljøsygeplejersker. De mødes en gang om måneden hjemme hos Agnes Henriksen. Her inviterer de forskellige specialister, læger og psykologer til at holde oplæg om faglige emner

1954
En formel forening etableres.

1955-56
Første kursus i arbejdsmiljøsygepleje blev arrangeret af Agnes Henriksen på Rigshospitalet. 15 aftener til en pris a 100 kr., som oftest blev finansieret af arbejdsgiveren.

1966
Interessen for arbejdsmiljøsygeplejersker vokser. De er ansat i B&W, Illum og Risø og deltager på nationale og internationale kongresser. Dansk Sygeplejeråd laver en brochure, der sendes til arbejdsgivere.

1977
Ny arbejdsmiljølov. Sikkerhed udvides med sundhed. Den lovpligtige bedriftssundhedstjeneste bliver etableret. Det er især tekniske og ergonomisk personale, der bliver ansat. Læger og sygeplejersker i mindre grad.

1997
Det lykkes for daværende formand for FaSAM, Julie Staun, via kontakter i Royal College of Nursing at lave en aftale med Sheffield
University om at videreuddanne danske sygeplejersker til arbejdsmiljøsygeplejesker.

1998-2006
Fire gange udbydes der uddannelse i arbejdsmiljøsygepleje i samarbejde med DSR og Sheffield University. Gruppen af arbejdsmiljøsygeplejesker er vokset til 70.

2004-09
Bedriftssundhedstjenesten nedlægges og udfases, og det forebyggende sundheds-perspektiv reduceres.

2008
Den femte omgang af arbejdsmiljøsygeplejeuddannelse bliver ikke afholdt og derefter nedlagt, da der mangler to tilmeldinger for, at man er oppe på de 15 deltagere, som kræves for at afholde kurset.

 

 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljørepræsentant

Drop efternavnet, når du er på arbejdet

Sundhedspersonale skal kunne nøjes med fornavn og en tilhørende kode eller et nummer i stedet for deres fulde navn, når de er på arbejde, lyder det nu fra Lederforeningen.

De sociale medier og hele den digitale udvikling har ændret vores privatliv så markant, at det nu bør få konsekvens for, hvor offentlige vi skal være, når vi går på arbejde.
Sundhedspersonalet skal fremover kunne droppe efternavnet i forbindelse med arbejdssituationer, lyder det nu fra Lederforeningen.

”I gamle dage var det jo muligt at have hemmeligt telefonnummer, og så var vi sikret mod at få de til tider lidt uhyggelige henvendelser. Men verden har ændret sig. Hele verden er blevet mere offentlig. Vi kan let finde hinanden. Og tonen over hinanden er desværre også blevet mere rå. Derfor er vi nødt til at beskytte sundhedspersonalet bedre,” siger Peter Stuhaug, der er næstformand for de godt 4300 ledere i Lederforeningen.

Ledelsen på Nordsjællands Hospital besluttede tidligere på året efter utryghed som følge af drabet på læge Charlotte Asperud, at personalet på akutmodtagelsen midlertidigt kunne fjerne deres efternavn fra deres navneskilt. Tidligere har trusler uden for arbejdstiden fra vrede patienter og pårørende fået sygeplejersker på flere andre hospitaler til at skjule deres efternavne.

I dette nummer af magasinet Forkant fortæller ledende sygeplejersker, at personalet  oplever ubehagelige henvendelser fra patienter i en række situationer … og at utrygheden er større nu end tidligere.
 
”At utrygheden eskalerer, er en meget uheldig udvikling. Problematikken med flere trusler og tilgængeligheden til vores fulde navne er ikke ny. Udfordringen er, at problematikken håndteres af de forskellige ledelser lokalt og ikke på øverste niveau og det mener jeg er forkert. Det skaber uens og uklare retningslinjer, som kan være svære at forholde sig til som personale og ledelse. Det bør være en national opgave at sikre ensrettede retningslinjer, så personalets tryghed sikres samtidig med, at respekten og hensynet til borgerne bibeholdes. Udviklingen med øget utryghed kræver handling nu. Det er ikke et øjeblik for tidligt,” siger Peter Stuhaug.

Lederforeningen henvender sig i første omgang nu til de fem regioner.
 

Læs også kronikken: Passer vi godt nok på vores personale?

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Ledelse

Træk advarsler tilbage og betal erstatning

Ny rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed retter hård kritik af ledelsen på Botilbuddet Fangelvej i Odense efter en beboers dødsfald. Dansk Sygeplejeråd kræver erstatning til fyret sygeplejerske.
Line Gessø Hansen, kredsnæstformand i DSR Kreds Syddanmark, kritiserer kommunen for at have kørt en “heksejagt” på de ansatte Botilbud Fangelvej. I stedet burde man fra begyndelsen have prøvet at se, hvad man kunne lære af den tragiske sag, mener hun.
Foto: Niels Svalebøg

Dommen fra kommunen var entydig, da ansvaret skulle placeres, efter at en 50-årig kvinde døde – formentlig af medicinforgiftning – på Botilbud Fangelvej i Odense i maj: fire fyringer og otte advarsler til personalet. Ledelsen blev frikendt.

Men en tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed slår nu fast, at ledelsen har et stort ansvar i sagen for utilstrækkelige instrukser om medicinhåndtering. Ifølge rapporten er instrukserne ikke tilpasset de lokale forhold, og de beskriver ikke, hvordan personalet skal kontrollere, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen.

Det stemmer overens med det, som en af de fyrede, sygeplejersken A., sagde til Sygeplejersken i september, da de første oplysninger om uklare instruktioner kom frem:

“Jeg fulgte de instrukser og retningslinjer, som var tilstede, og som var udarbejdet af ledelsen. Jeg er nu blevet klar over, at ledelsens forventninger til de yderligere sygeplejefaglige opgaver ikke er beskrevet fyldestgørende og klart.”

Line Gessø Hansen, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark, påpeger over for Fyens Stiftstidende, at den nye rapport konkluderer, at instrukserne til personalet ikke har været fyldestgørende. Derfor falder problematikken ikke tilbage på den enkelte, men på bostedet og ledelsen.

Vil have erstatning til fyrede

“Vi ønsker derfor, at kommunen trækker advarslerne tilbage og giver erstatning for tort og svie til dem, der er blevet afskediget. Vi ønsker, at kommunen lærer af den her situation og i højere grad får fokus på, hvordan beboerne får et godt og sikkert liv,” siger Line Gessø til avisen.

Hun kritiserer kommunen for at have kørt en “heksejagt” på de ansatte. I stedet burde man fra begyndelsen have prøvet at se, hvad man kunne lære af den tragiske sag.

Ledere tavse om forældede instrukser

TV2/Fyn afdækkede i begyndelsen af november, at en forløbschef, en socialoverlæge og en chefkonsulent havde kendt til, at der lå forældede instrukser på Botilbuddet Fangelvej. Instrukser, der ikke tydeligt gjorde personalet opmærksom på, hvordan de skulle reagere på de symptomer, som den nu afdøde kvinde viste i dagene op til sin død. Instrukser, der skulle have været fjernet allerede i sommeren 2018.

De forældede instrukser, som de tre medarbejdere ikke fortalte om, viser ifølge TV2/Fyn, at der på ledelsesniveau ikke var handlet korrekt for at sikre, at de ansatte på Fangelvej havde de rette instrukser at orientere sig efter.

Dette kom ikke frem efter dødsfaldet, og medarbejderne fik det fulde ansvar for forløbet op til kvindens død.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Krise førte til bedre arbejdsmiljø

På Slagelse Sygehus kæmper sundhedspersonalet trods overbelægning og massivt arbejdspres hver dag for det bedst mulige arbejdsmiljø. Kreative løsninger, samarbejde og fællesskab er det, der holder sammen på afdelingen.
Jannie Christesen (tv.) forklarer, hvor vigtigt det er for et godt arbejdsmiljø, at kollegaer og ledelse er lydhøre: ”Hvis vi kommer og siger, at det har været en travl vagt, snakker de med os om, hvordan det kan blive anderledes.”
Foto: Claus Bech

Væggene er beklædt med kvadratiske, lysebrune murstensklinker. Bogreolerne er fyldt med skønlitterære titler. Den røde sofagruppe og de små runde borde har blomsterkrukker og små pyntegræskar, der passer til årstiden.

Det er hyggestemningen, der byder velkommen på mave-tarm-kar-kir og gynækologisk afdeling på Slagelse Sygehus.

”Her er rart at være. Både som patient og personale. Vi har en fællesskabsånd. Selv når vi har travlt, er der plads til smil,” siger sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Marianne Nielsen til Sygeplejersken, som er på besøg for at høre, hvordan afdelingen er lykkedes med at skabe et godt arbejds- og samarbejdsmiljø.

Det viser sig dog hurtigt, at der bag smilene og den hyggelige stemning også gemmer sig en anden virkelighed.

I dag har seks patienter måttet tage til takke med en seng på gangen. For nylig var der 20 patienter i overbelægning på afdelingen, der har 49 sengepladser. Dette var dog en ekstrem dag.

En patient ligger og kigger op i luften, en anden sidder og stirrer tomt ud i luften. De er konstant udsat for de forbipasserendes blikke. Og skal gang-patienter have en udrensende behandling inden operation foregår det på gangen bag en interimistisk skærm.

Det sker dog kun under helt særlige omstændigheder, når der er virkelig mange patienter.

Siden august måned i år har afdelingen været under stort pres, bl.a. på grund af markant flere patienter.

Det skyldes ifølge Marianne Nielsen bl.a., at der er kommet 100 flere kirurgiske patienter i regionen end forventet. Derudover er en sektion på Slagelse Sygehus akutafdeling blevet lukket ned, fordi der i maj måned i år manglede 19 sygeplejersker på afdelingen.

”At man lukker en del af akutafdelingen, betyder jo ikke, at patienterne ikke kommer ind på sygehuset. De flyttes bare hurtigere til andre afdelinger i stedet for. For eksempel til os,” siger Marianne Nielsen.

Det har yderligere bragt afdelingen under pres, at der har været vikarstop siden den 1. oktober, fordi regionen har oprettet et vikarkorps, som endnu ikke er oppe på fuld bemanding. Det har afdelingen pt. kompenseret for ved, at der er indgået en aftale om FEA-vagter, medarbejderne har fået lov til at flytte ferien ind i det næste år, nogle er gået op i tid og kursusaktiviteter er minimeret.

”Når man har så mange patienter, så glemmer eller overser, man nemmere flere ting. Alle er pressede, og patientsikkerheden kan komme i fare,” siger Marianne Nielsen.

Krise førte til ny kultur

Det er ikke første gang, at afdelingen har været under pres. For to – tre år siden var arbejdsmiljøet på sengeafsnittet brændt helt sammen. Der manglede 19 sygeplejersker samt flere social- og sundhedsassistenter på afdelingen.

”Der var langtidssygdom og vakante stillinger og en masse uro på grund af sammenlægninger og uvished om flytninger. Det var et kæmpe pres i afdelingen, og folk var ved at knække sammen af stress,” fortæller Marianne Nielsen.

Til sidst indkaldte den daværende oversygeplejerske til et akut personalemøde, hvor personalet fik lov til at give frustrationerne frit løb.

Det blev et vendepunkt. Frustrationerne blev skrevet ned og taget videre i arbejdsmiljø og MED-regi. De blev brugt til at skabe en ny kultur med et større fokus på arbejdsmiljø og et løbende samarbejde omkring arbejdsmiljøet mellem ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter, som også fik afsat tid til deres arbejde.

Marianne Nielsen
Sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Marianne Nielsen (tv), forklarer, at de forskellige initiativer for at skabe et bedre arbejdsmiljø sker på baggrund af en presset hverdag.
Foto: Claus Bech
Derudover er der sket en lang række konkrete tiltag. Sosu-assistenter er blevet kompetenceudviklet til at overtage nogle af sygeplejerskernes opgaver. Husassistenter er blevet ansat til at servere patienternes mad for at aflaste plejepersonalet og afdelingen har fået tilknyttet en erhvervspsykolog. Alle medarbejdere er også blevet inviteret til en app, hvor de hver 14. dag får fem spørgsmål om deres trivsel. Det er anonymt, og man kontaktes af Psykiatrifondens beredskab, hvis ens trivsel falder eller der er tegn på mistrivsel. Arbejdsmiljørepræsentanterne og afdelingslederen kan bruge de statistikker, de kan trække, som et redskab til at se om der er mistrivsel i et område af afdelingen og derved rette fokus på netop dette område.

Og det kan ses på bundlinjen. Antallet af vakante sygeplejestillinger er faldet fra 19 til 9. Og de er stillinger, der ikke må besættes, før kar-specialet flyttes til nytår. Samtidig modtager afdelingen mange ansøgninger til opslåede stillinger. Og det seneste år er langtidssygefraværet i sengeafsnittet faldet.

”Det langtidssygefravær, vi har, skyldes ikke arbejdsrelaterede sygdomme eller stress. Vi tolker, at det skyldes vores særlige fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Vi har sat ind, inden kollegaerne er blevet syge,” siger Marianne Nielsen.

Arbejdsmiljø i rød zone

Den kultur og det samarbejde, der blev skabt dengang, kommer afdelingen til gode i dag, hvor rammer og vilkår igen presser afdelingen til det yderste af personalets formåen.

”I dag bruger afdelingssygeplejersker os arbejdsmiljørepræsentanter som sparringspartnere. Når der skal indføres nye tiltag på afdelingen, så ser vi sammen på, hvilke konsekvenser det vil få for arbejdsmiljøet. På alle MED-møder drøfter vi trivslen på afdelingen og i de enkelte afsnit. Hvilke konsekvenser har presset? Hvordan har vi håndteret det? Vi prøver at bruge det konstruktivt. Vi kan ikke fjerne arbejdspresset, men vi kan håndtere det,” siger Marianne Nielsen.

Blandt andet kigger man på, om man kan få flere patienter til at møde på den dag, de skal behandles og ikke indlægges dagen før.

I øjeblikket er to specialesygeplejersker, to afdelingssygeplejersker og to arbejdsmiljørepræsentanter i gang med at lave kategorier for, hvornår afdelingens belastning er i rødt, gult eller grønt.

”Vi kigger på plejetyngde og personalemæssige ressourcer og diskuterer, hvornår en patient er tung eller let. Afdelingens ledere eller ansvarshavende sygeplejerske skal flere gange dagligt vurdere, hvilken farveskala afdelingen befinder sig i og prioritere hvilke opgaver, der skal løses.

Ja tak til prioritering

Inde på en af patientstuerne er sygeplejerske Jannie Christensen i gang med at lægge et pvk på en patient.

Patientens hustru bemærker, at der her kl. 11.35 endnu ikke har været stuegang, samt at en alarm fra en af de andre stuer, har lyst rødt i mere end et kvarter.

Bag skillevæggen gentager en anden patient, Hans Helmer Rasmussen flere gange, at nu vil han altså gerne hjælpes fra sin stol og over i sengen.

”Jeg holder ikke meget længere,” siger han. ”Fysioterapeuten sagde, at jeg skulle sidde her et kvarter. Nu har jeg snart siddet her to timer. Og jeg er ved at få ondt. Det er altså ikke i orden,” siger han.
Jannie Christensen ser frem til, at det nye prioriteringssystem træder i kraft.

”Det er rart, at ansvaret med at prioritere opgaver bliver taget fra vores skuldre, at nogen andre prioriterer og bestemmer, hvad det er vi ikke skal nå i dag; er det hygiejne eller mobilisering, der er vigtigst?” siger Jannie Christensen.

Hun har været på afdelingen siden 2002 og kan godt mærke, at arbejdsmiljøet har været mere presset de seneste to måneder.

”Jeg er vældigt træt, når jeg kommer hjem. Og jeg glemmer også ting, som jeg kommer i tanke om, når jeg kommer hjem. Nogle ting er mindre vigtige, f.eks. at jeg glemte at komme med et glas saft, andre ting som at glemme at sende en plejeforløbsplan kan få fatale konsekvenser,” siger Jannie Christensen.

Christie Moestrup

Budskaber bliver hørt
Afdelingssygeplejerske Christie Moestrup siger, at relationer og gode kollegaer betyder meget, plus det, at medarbejdernes budskaber bliver hørt og sendt højere op i systemet. Men hun er også bekymret over det øgede arbejdspres

”En af årsagerne til, at jeg kan magte de travle perioder, er mine kollegaer, og at min ledelse er lydhør. Hvis vi kommer og siger, at det har været en travl vagt, snakker de med os om, hvordan det kan blive anderledes. Jeg er helt sikker på, at de vil os det allerbedste og gør, hvad de kan med de vilkår vi har.”

Højere op i systemet

Afdelingssygeplejerske Christie Moestrup peger på det samme.

”Relationer og gode kollegaer betyder rigtig meget. Medarbejderne ved, at vi sender deres budskaber højere op i systemet. De ved, at vi er her for dem.”

Kan gode kollegaer kompensere for arbejdspresset?

”Det har gjort en forskel indtil nu. Men jeg er bekymret over det øgede arbejdspres og den påvirkning det kan have, til trods for alle de initiativer, vi har iværksat for arbejdsmiljøet,” siger hun.

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Alternativet var en opsigelse

Da ledelsen afviste sygeplejerske Vicki Gudmandsens UTH-indberetning om manglende behandling pga. personalemangel, besluttede hun at gå til medierne med sagen. Det har hun nu fået Kirsten Stallknecht Prisen 2019 for. Et tiltrængt skulderklap ikke bare til hende, men også til kollegerne, pointerer hun.
””Vi er lige bag dig,” sagde en kollega, da jeg besluttede mig for at stå frem,” fortæller Vicki Gudmandsen. Antallet af kolleger, der var mødt frem for at støtte prismodtageren, slog alle rekorder.
Foto: Bax Linares

Personalemangel er ikke en utilsigtet hændelse, selvom det resulterer i, at en patient ikke får sin medicin eller taget vigtige blodprøver til tiden.

Den besked fik Vicki Gudmandsen, der er sygeplejerske på hjerteintensiv på Rigshospitalet, i januar, da en læge i samråd med den øvrige ledelse afviste den UTH, som hun havde skrevet.

UTH’en var Vicki Gudmandsens sidste forsøg på at få ledelsen i tale om den nærmest kroniske personalemangel, som ofte har resulteret i, at hun og kollegerne har stået i situationer, hvor de har frygtet for egen autorisation og patienternes sikkerhed.

Dommerkomitéens begrundelse

Kirsten Stallknecht Prisen 2019 tildeles sygeplejerske Vicki Gudmandsen for modigt at ytre sig i sagen om afviste indberetninger af utilsigtede Hændelser (UTH).

Meningen med at indberette er netop at øge muligheden for læring og dermed styrke patientsikkerheden og forebygge UTH.

Ved at stå frem med sin kritik har Vicki Gudmandsen gjort offentligheden opmærksom på et væsentligt problem.

Afvisningen blev som beskrevet i Sygeplejersken nr. 4/2019 startskuddet på et forløb, hvor Vicki Gudmandsen først var ved at miste tilliden til hele sundhedssystemet, men som også førte til, at sygeplejersken gik til medierne.

”Ellers kunne jeg ikke se mig selv fortsætte som sygeplejerske inden for det offentlige system. Det skulle ud,” siger Vicki Gudmandsen.

Satte dagsorden

I første omgang håbede sygeplejersken, at historien om afviste UTH’er på Rigshospitalet kunne nå medierne uden hendes medvirken. Akkurat som mange andre sygeplejersker frygtede hun nemlig, at det kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis hun ytrede sig.

Efter flere opfordringer fra kollegerne og fra en journalist på TV2 valgte hun dog at stå frem, vel vidende at hendes fællestillidsrepræsentant og Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden også støttede hende.

Sygeplejerskens beslutning førte til flere indslag på TV2 News og TV2 Nyhederne. Og det kom frem, at 56 UTH’er var blevet uretmæssigt afvist på Rigshospitalet alene i 2018. Indslagene førte til, at sundhedsministeren blev konfronteret, og Styrelsen for

Patientsikkerhed meddelte, at der skulle følges op på UTH-systemet på nationalt plan.

Her nogle måneder efter udmeldingen lader konklusionen på den landsdækkende opfølgning stadig vente på sig. Men det har ingen betydning for, at Vicki Gudmandsen modtager Kirsten Stallknecht Prisen 2019 for sit mod til at stå frem.

Prisen er ikke bare hendes, men også kollegernes, pointerede Vicki Gudmandsen flere gange ved prisoverrækkelsen i Dansk Sygeplejeråd.

”Jeg troede ikke, at min lille stemme kunne føre til alt det her. Prisen er et skulderklap og en kæmpe anerkendelse af alt det, jeg har været igennem, siden jeg stod frem. Det har været noget af en rutsjebanetur, som jeg kun har kunnet klare, fordi min kæreste og mine kolleger hele tiden har været på min side,” siger hun.

Ikke færdig med at ytre sig

Ifølge Vicki Gudmandsen har klinikledelsen ikke helt accepteret hendes optræden i medierne endnu:

”Sagen burde handle om patientsikkerhed og vores arbejdsvilkår. Jeg tænker, at ledelsen ønsker det samme som os medarbejdere, men internt er sagen lidt kommet til at handle om ”dem og os” i stedet for patientsikkerheden. Og det er hårdt,” siger hun, men henviser igen til den store opbakning, hun mærker blandt sine kolleger.

”De har hele tiden taget mig i forsvar, og jeg har fået masser af krammere og trøstende ord. Jeg har flere gange været på nippet til at give op, men jeg er vild med mit speciale, patienterne og kollegerne og kunne ikke tænke mig at arbejde et andet sted. Jeg er sindssygt stolt af os alle,” siger hun og fremhæver bl.a. den kulturændring, der er sket i forhold til UTH’er på afdelingen.

”Før var der mange UTH’er, der ikke blev indberettet. Der var hverken tid til eller kultur for det. Nu indberetter vi alle mere end nogensinde før,” siger hun.

Derudover har sagen også ført til en nedjustering af antallet af sengepladser, så de stemmer bedre overens med bemandingen. Men der er stadig meget at kæmpe for. Derfor har Vicki Gudmandsen i kraft af sin titel som arbejdsmiljørepræsentant nu plads i både det lokale MED-udvalg og Center MED-udvalg, ligesom hun er nyvalgt suppleant i det centrale Virksomhedsmedarbejderudvalg, også kaldet VMU:

”Jeg er ikke færdig med at forsøge at påvirke systemet endnu – hverken inde- eller udefra.”

Se liste over tidligere modtagere af Kirsten Stallknecht Prisen

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Utilsigtet hændelse

Den utilsigtede hændelses vej gennem systemet

Grafikken viser en uth’s overordnede og typiske vej gennem systemet. Det skal dog bemærkes, at det er forskelligt fra sted til sted, hvordan man helt konkret har organiseret sig.