Klare regler giver færre skader

Fire forskellige arbejdspladser med sygeplejersker er i år nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2019. Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet i Viborg er en af dem, hvis indsats med forflytninger kan ses på såvel sygefravær, arbejdsglæde og bundlinje.
Pressefoto

En massiv indsats for at forebygge ulykker og nedslidning af personalet i forbindelse med forflytninger af patienter har givet bonus på flere planer på Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet i Viborg.

Her investerede ledelsen 60.000 kr. i nye hjælpemidler og undervisning af personalet. Til gengæld har man fået mindre sygefravær, større arbejdsglæde og et overskud på bundlinjen på 200.000 kr. Succesen har givet bonus i form af en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2019.

”Vi valgte at satse på fem forskellige hjælpemidler og købe nok, så de er let tilgængelige. Alle medarbejdere er blevet undervist i, hvordan man bruger dem, og alle bruger dem på samme måde. De ved, hvornår de kan forflytte patienter selv, og hvornår de skal være to,” siger Ulla Primdahl Veng, oversygeplejerske på Neurologisk Afsnit.

Hun fortæller, at medarbejderne tidligere kunne gøre tingene lidt forskelligt og tage en forflytning selv, selvom det var af typen, hvor man skal være to – hvis man ikke kunne finde en hjælper.

”Nu står det klart for alle, at kræver opgaven to, så skal man være to. De klare retningslinjer gør også, at patienterne føler sig mere trygge, fordi forflytningerne sker på samme måde,” siger Ulla Primdahl Veng og fortsætter:

”Vi har ikke nogen langtidssyge, og vi har nedbragt korttidssygefravær, der er relateret til flytninger. Alt i alt og med en række andre indsatser har det så også givet økonomisk overskud.”

Tre andre arbejdspladser med sygeplejersker på lønningslisten er også blevet nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2019.

Sorø Sundhed og Omsorg er nomineret, fordi de har udviklet to særlige redskaber, der har nedbragt konflikterne mellem borgere, pårørende og ansatte.

Regionspsykiatrien i Horsens er nomineret for deres indsats for at nedbringe voldelige hændelser og tvang, og Intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital er nomineret for at forbedre forholdene mærkbart for personale på nattevagter bl.a. med dæmpet belysning og mindre oprydningsarbejde.

Arbejdsmiljøprisen 2019 uddeles af Arbejdsmiljørådet den 8. april.

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Frustrerende ikke at nå det hele

To ud af tre sygeplejersker er inden for en måned gået hjem fra arbejde med følelsen af ikke at have nået alle arbejdsopgaver.
Foto: Søren Svendsen

En klump i brystet. Mindre lyst til socialt samvær med venner og familie. Vedstår sig at have udviklet en kortere lunte i forhold til venner og kolleger.

Konsekvenserne af at gå hjem fra jobbet med en følelse af ikke at have nået alt det, man gerne ville, rammer én personligt.

Og i arbejdstiden oplever sygeplejersker en frygt for at begå fejl, og de lader sig irritere over manglende balance mellem ledelsesforventninger og mulighed for at opfylde kravene i et rimeligt arbejdstempo. Alt sammen fordi muligheden for at gøre opgaverne færdige i arbejdstiden ikke er til stede.

Ovenstående er en sammenskrivning af en brøkdel af de mange sigende udsagn, som sygeplejersker anonymt har skrevet i svarfeltet i en undersøgelse af, hvad det betyder for den enkelte at gå hjem fra arbejdet med en følelse af ikke at have løst sin arbejdsopgave.

Har konsekvenser for den enkelte

Og følelserne af frustration og afmagt – og mange flere negative følelser – har to ud af tre sygeplejersker haft inden for den seneste måned, viser undersøgelsen lavet af Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling.

I undersøgelsen er der spurgt ind til, om man inden for den seneste måned har oplevet at forlade arbejdspladsen med følelsen af ikke at have udført sit arbejde godt nok, hvor ofte det er sket samt om forslag til årsager. Desuden er deltagerne blevet spurgt om deres bud på konsekvenser for både patienter og for dem selv som sygeplejersker.

For lidt tid og for få kolleger

Af svarene konkluderer undersøgelsen, at først og fremmest manglende tid og for få kolleger er årsagen til, at ikke alle arbejdsopgaver blev løst som forventet i løbet af arbejdsdagen. Og det går også ud over borgerne: De modtager en lavere kvalitet i behandlingen. Sygeplejerskerne selv bliver berørt både psykisk og fysisk i form af vrede, tristhed, dårlig søvn, smerter i hoved og mave samt hjertebanken.

For faget og for arbejdspladsen er konsekvensen, at sygeplejersker, som oplever ikke at have gjort arbejdet godt nok, i højere grad end andre overvejer at søge arbejde uden for faget.

Ansæt flere sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen finder forholdene, som de fremgår af undersøgelsen, urimelige:

”Det er ikke rimeligt, at man skal gå grædende hjem med hjertebanken eller hovedpine, fordi der mangler tid til patienterne,” siger hun og peger på en enkelt løsning:

”Når politikerne kun vil give en brøkdel af de penge, der skal til for at leve op til en fagligt forsvarlig pleje og behandling, så svigter de både borgere og sygeplejersker. Derfor skal der ansættes flere sygeplejersker.”

Fakta fra undersøgelsen
  • 1.119 respondenter (68 pct.) svarede, at de inden for den seneste måned er gået hjem fra arbejde med en følelse af ikke at have fået løst arbejdsopgaverne så godt som ønsket

Blandt alle 1.119, som svarede bekræftende på ovenstående, gælder:

  • 992 respondenter (89 pct.) svarede, at de altid/næsten altid, ofte eller indimellem gik hjem fa arbejde med en oplevelse af ikke at have fået løst opgaverne som ønsket
  • Som årsag til ikke at få løst arbejdsopgaverne angav 932 respondenter manglende tid (83 pct.), 654 angav mangel på kolleger (58 pct.) og 427 angav, at de skulle løse for mange ikke-sygeplejerelevante opgaver (38 pct.)
  • 896 respondenter (80 pct.) angav lavere kvalitet for borger/patient som en konsekvens, 599 (54 pct.) angav dårligere patientinddragelse som en konsekvens, og 484 (43 pct.) angav mere ventetid som en konsekvens
  • 718 (64 pct.) respondenter angav vrede/frustration hos den enkelte sygeplejerske som en konsekvens, 585 (52 pct.) svarede trist/ked af det, 464 (41 pct.) svarede, at de sover dårligt, 333 (30 pct.) svarede, at de får ondt i hovedet/maven, mens 152 (14 pct.) anfører hjertebanken som en konsekvens.
  • Ca. en femtedel (18 pct.) af dem, der svarede ja til at gå fra arbejdet med en oplevelse af ikke at have løst opgaven godt nok, overvejer at skifte til et ikke-sygeplejefagligt arbejde inden for de næste par år
  • Lidt flere end en femtedel (22 pct.) overvejer at skifte til et sygeplejerskejob inden for et andet felt end i dag.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 23. januar – 1. februar 2019 blandt et repræsentativt udsnit af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. 4.062 medlemmer modtog spørgeskema, 2.228 (55 pct.) svarede.

Læs undersøgelsen

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Personalemangel kan være årsag til en UTH

Risikomanager på Rigshospitalet, Mark Krasnik, slår fast, at personalemangel og travlhed også kan være årsag til utilsigtede hændelser.
Pressefoto

Mangel på personale og travlhed kan også være årsag til en utilsigtet hændelse.

Det slår risikomanager på Rigshospitalet, Mark Krasnik, fast, da Sygeplejersken spørger til en af de 56 rapporteringer af utilsigtede hændelser, der det seneste år er blevet uberettiget afvist på Rigshospitalet.

Blandt andre sygeplejerske Vicki Gudmansen, som fik sin UTH afvist af afdelingsledelsen med begrundelsen, at man ikke kunne lave en UTH på personalemangel.

”Kan travlhed eller personalemangel ifølge dig være årsag til en utilsigtet hændelse?”

”Selvfølgelig. Og det har vi også bedt om, bliver rapporteret. Det er blevet godkendt i direktionen og centerledelseskredsen på Rigshospitalet, og det er ledelserne blevet gjort opmærksom på,” siger Mark Krasnik og fortæller, at han hvert kvartal tjekker, hvor mange rapporteringer der har været på travlhed. Centerledelserne og direktionen bliver orienteret regelmæssigt.

”Det har jeg gjort siden 2015,” siger han og fortæller, at utilsigtede hændelser med rod i travlhed tidligere har ført til forandringer på Rigshospitalet.

Læs også: Da personalemangel førte til en utilsigtet hændelse

Han henviser til jordemødrene, der i 2014 rapporterede om 39 utilsigtede hændelser som følge af travlhed i fødeklinikken på Rigshospitalet. Efterfølgende blev der ændret i fordelingen af fødsler på regionens hospitaler. Der er også flere eksempler på lokale ændringer baseret på rapporterede UTH’er med udgangspunkt i travlhed eller manglende ressourcer.

”Det eneste nye i denne sag er, at der var blevet afvist hændelser, der ikke burde afvises,” siger Krasnik og fortæller, at han løbende holder øje med, hvilke sager der bliver afvist.

Læs også: Den utilsigtede hændelses vej  gennem systemet

Sidste år opfangede Rigshospitalets to risikomanagere flere sager, der ikke burde have været afvist. Ud af de 156 sager, der blev afvist, var der 56, der ikke skulle have været afvist, og de relevante ledelser blev kontaktet.

”Var der et mønster i de sager, der uretmæssigt blev afvist?”

”Nej. Og der var heller ingen alvorlige eller nogen, der lignede hinanden, så jeg har ikke indtryk af, at nogen forsøger at skjule noget.”

”Hvad har I gjort fremadrettet?”

”Der er skrevet ud til alle klinikledelser om de grundlæggende principper for at afvise hændelser, og alle sagsbehandlere (de ledelsespersoner, der kan læse og også afvise UTH’er, red.) er indkaldt til et møde.”

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Utilsigtet hændelse

Lang vej til job

Fritid. Sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital må tage af sted i god tid, når de skal på arbejde. Lange gåafstande og mangel på omklædningsrum på hospitalsområdet kræver gode ben og koster dyrebare minutter.

”Vi skal til højre her!”

Det skal gå stærkt, hvis man vil holde trit med operationssygeplejerske Marie Højsgaard i labyrinten af lange gange på Aarhus Universitetshospital, men farten er helt nødvendig. Store gåafstande og mangel på omklædningsrum i det 250.000 kvadratmeter store nybyggeri i Skejby æder af fritiden, når sygeplejerskerne skal møde ind på job.

Marie Højsgaard
At få p-plads helt tæt på indgangen kan være en kamp, så for at spare tid vælger Marie Højsgaard ofte at parkere længere væk, hvor der er ledige pladser – det føjer ekstra skridt til ruten.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
”Det tager mig vel i gennemsnit 15 minutter fra jeg forlader bilen, til jeg står på afdelingen, men nogle gange kan det føles som en evighed,” siger Marie Højsgaard, da vi skynder os videre fra kitteldepot til omklædning, hvor sygeplejerskerne med hendes egne ord ofte står som ”sild i en tønde.”

Hun er endda én af de heldige. Afhængigt af, hvilken afdeling man tilhører i det enorme hospitalskompleks, kan det tage op til en halv time for en sygeplejerske at komme på arbejde. I den oprindelige planlægning af byggeriet var der ganske vist indtænkt flere omklædningsrum, men på grund af besparelser blev en del skrottet til fordel for decentrale lagre til supersygehusets sterilcentral.

”15 minutter virker måske ikke af meget, men det løber alligevel op,” siger Marie Højsgaard. ”Jeg synes ikke, det kan passe, at vi skal bruge så meget tid på at komme fra A til B.”

Marie Højsgaard
Marie Højsgaard i et af de omklædingsrum som der ifølge mange ansatte er for få af.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Dyrebar tid

Den længste gåtur, som nogle af sygeplejerskerne må ud på, efter de er kommet ind på hospitalets område, er en rute, som strækker sig fra den yderste parkeringsplads, rundt, op, ned, frem – og tilbage igen – indtil de står omklædte ude på de afdelinger, som er beliggende i den vestlige del af hospitalet.

Dén rute går jeg sammen med FTR Jacob Gøtzsche, imens jeg tager tid og tæller skridt. Undervejs skal vi forbi kitteldepotet, som ligger nede for enden af en lang gang i kælderetagen – sygeplejerskerne skal ikke kun traske hele vejen ned for at hente kitler, de skal også tilbage samme vej for at klæde om og komme på arbejde.

”Selvom man er gode til at hjælpe hinanden og for eksempel tager kitler med til flere kolleger, så koster det alligevel minutter. Det kan godt være, at man har været nødt til at prioritere, men det er ikke rimeligt, at det er sygeplejerskerne, som skal betale for besparelserne med deres fritid,” siger Jacob Gøtzsche.

04-2019_1500-meter_kort
Caption 
Den længste rute strækker sig over ca. 1,7 kilometer fra P-plads til kitteldepot, til omklædning og til afdelingen.
Efter knap en halv time, 1,7 kilometer og omtrent 2.700 skridt, er vi endelig nået frem til vores destination – godt ømme i benene.

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg oplyser, at parkeringsforholdene bliver bedre, når de sidste p-pladser er blevet etableret.

”Efter de sidste udflytninger er vi i gang med at omfordele omklædningsrummene efter et nærhedsprincip, så ingen skal gå fra den ene ende af hospitalet til den anden,” siger Poul Blaabjerg, men tilføjer:

”Alle vil skulle gå et stykke om morgenen. Det giver ikke mening at spørge, om det er rimeligt; det er et vilkår.”

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Hørt: Fridagene, der blev væk

Som nyuddannet vil Line Mellergaard hellere end gerne arbejde 37 timer om ugen – hvis hun kan. Hun synes nemlig, det er en gratis omgang at sige, at flere sygeplejersker skal arbejde fuldtid, imens man med nye vagtplaner gør det sværere at få privatlivet til at hænge sammen.

ikon-hoertSiden de nye vagtplaner trådte i kraft på Rigshospitalet pr. 1. februar i år, har Line Mellergaard og sygeplejerskekollegaerne på Hjertecentret måttet omstille sig til en virkelighed, hvor arbejdsdagene måske nok er blevet kortere, men hvor fleksibiliteten også er blevet mindre. Forskudte mødetider, komplicerede vagtskifter og adskillige ekstra arbejdsdage om året har allerede haft en mærkbar effekt – ikke mindst på den unge sygeplejerskes lyst til at arbejde fuldtid.

”Det er meget oppe i tiden, at politikere siger, at vi skal have flere sygeplejersker til at arbejde fuldtid, men jeg synes, det bliver en gratis omgang, når det ikke er dét, man arbejder for ude i virkeligheden,” siger Line Mellergaard.

13 ekstra arbejdsdage om året

Tværtimod mener hun, at man ved at forkorte vagterne fra otte timer til syv en halv time gør det endnu sværere for sygeplejerskerne på fuldtid at få privatlivet til at hænge sammen.

”Det er i hvert fald ikke noget, der overordnet set giver øget fleksibilitet i hverdagen. Vi kommer ikke til at arbejde flere timer end før, men timerne bliver til gengæld fordelt ud på flere dage, fordi man lægger dem til i sidste ende,” siger hun.

Helt nøjagtigt bliver den sidste halve time til i alt 13 ekstra dage om året, hvor Line Mellergaard og hendes kollegaer skal møde på arbejde. Hun undrer sig derfor over, hvorfor man taler om, at færre skal på deltid, imens man samtidig gør det sværere for sygeplejersker at arbejde fuldtid.

Line Mellergaard
13 ekstra fremmødedage om året. Det er konsekvensen af forkortede vagter for Line Mellergaard og hendes kolleger på Hjertecentret, Rigshospitalet.
Foto: Claus Bech
”Det er 13 ekstra dage med transport, hentning af uniformer, omklædning og alt, hvad det indebærer. Selvfølgelig har det en betydning, at vi pludselig skal på arbejde nogle dage, som vi ikke skulle før. Det kommer uundgåeligt til at påvirke fritiden og hjemmelivet,” siger Line Mellergaard.

Arbejder deltid af nød

I starten af februar fik hendes frustration over de nye vagtplaner Line Mellergaard til at gå til medierne med sagen. I en artikel i Politiken med titlen ””Vi er alle sammen sindssygt irriterede”: Ny vagtplan giver pludselig Line 13 flere arbejdsdage” luftede hun sin utilfredshed over ændringerne.

”Man snakker meget om en deltids-kultur, men jeg synes ikke, det passer. Jeg kender ingen sygeplejersker, der arbejder deltid, fordi det var drømmen. De gør det af nød, fordi de ellers ikke kan få privatlivet til at hænge sammen,” siger Line Mellergaard.

Selv vil hun hellere end gerne arbejde fuldtid, hvis det altså kan lade sig gøre.

”Jeg vil da prøve at se, om jeg kan klare det. Jeg er jo nyuddannet og vil enormt gerne arbejde fuldtid, men jeg er også opmærksom på, at netop nyuddannede fylder meget i statistikken i forhold til stress. Her kommer 13 ekstra arbejdsdage om året nok heller ikke til at gøre en positiv forskel,” siger hun.

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Systematisk kamp mod farlig røg

Kirurgisk røg I: Litteratursøgning og interne undersøgelser har ført til ny praksis og test af bedre udsugning af kirurgisk røg.

Susanne Friis Søndergaard
Forskningssygeplejerske, ph.d. Susanne Friis Søndergaard: Det er både kirurger, anæstesi- og operationssygeplejersker, som udsættes for den skadelige røg. Derfor er det også et teamarbejde at gøre noget ved det.
Foto: Lars Holm
Diatermi (elkirurgi) er for længst blevet helt almindelig på de danske operationsstuer, og det er der mange fordele ved. Til gengæld har der ikke været så meget fokus på bagsiden: Konsekvenserne af kirurgisk røg. Det skulle et projekt på Regionshospitalet Viborg ændre på, men det var ikke den letteste opgave:

”Vi har været oppe imod, at der har været evidens for ikke at se det som et stort problem,” fortæller forskningssygeplejerske, ph.d., Susanne Friis Søndergaard.

Det hele startede, da sygeplejersker ved arbejdspladsvurderinger på afdelingen fortalte om kvalme, luftvejsgener, hovedpine, ubehag og andre fysiske gener som følge af arbejde i operationsstuer, hvor der blev udviklet kirurgisk røg. På den baggrund bad afdelingens arbejdsmiljøorganisation Susanne Friis Søndergaard om at se nærmere på problematikken.

”Jeg foretog en systematisk litteratursøgning, interviewede personale, som arbejder på operationsstuerne, og gennemgik sammen med teknisk afdeling operationsstuernes udsugning, ventilation, gulvsug osv.,” beskriver Susanne Friis Søndergaard processen.

Kirurgisk røg indeholder 80 skadelige stoffer

Kirurgisk røg udvikles, når der sendes strøm gennem væv, så temperaturen i vævet kommer op på over 80 grader. Hver gang der på den måde destrueres 1 gram væv, udvikler det røg, der svarer til at ryge seks cigaretter. Og ifølge diverse undersøgelser kan en person, som arbejder otte timer på en operationsstue med anvendelse af diatermi, indtage røg svarende til 28 cigaretter. En røg, der indeholder mere end 80 skadelige stoffer. Det er da også påvist, at risikoen for at udvikle luftvejslidelser er dobbelt så stor hos personale på operationsstuer, som i den øvrige del af befolkningen.

Og hvad siger loven?

Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, kapitel 8, §35:

Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

I litteratursøgningen gik Susanne Friis Søndergaard tilbage til året 2000 og fandt 2.100 artikler, hvoraf hun samlede de 570 i en database. Af dem danner 35 artikler sammen med interne undersøgelser og samtaler baggrund for konklusionen: Ja, der er et problem. Og ja, der skal gøres noget ved det. 

”Vi har således udtalelser fra sygeplejersker, der efter en dag på operationsstuen går hjem med dundrende hovedpine,” konstaterer Susanne Friis Søndergaard. 

Hun fremlagde konklusionen for bl.a. afdelingsledelsen, som nikkede ja til et egentligt projekt. En arbejdsgruppe blev nedsat, og hermed var vejen åben til næste fase: Intervenering med testning af åndedrætsværn og arbejde med optimering af udsugning tæt på det sted, hvor røgen udvikles.

Kombination af kvantitativ og kvalitativ metode

”Det vigtige er at fjerne røgen tæt på det sted, hvor den opstår. Indtil det kan sikres, er det afgørende at personbeskytte personalet,” forklarer Susanne Friis Søndergaard.

Markedet for åndedrætsværn blev afsøgt og en række forskellige typer værn købt hjem. Operationssygeplejersker kunne nu efter eget valg benytte maske og herefter udfylde evalueringsskema udviklet af klinisk sygeplejespecialist Janni Dahlgaard Gravesen. 

"I røg og damp for Danmark"

Projekt ”I Røg og Damp for Danmark” er et tværfagligt projekt på Operation og Intensiv, Regionshospital Viborg. Projektet blev igangsat på initiativ af arbejdsmiljøgruppen på afdelingen og afvikles i tæt samarbejde mellem AMiR-leder, AMiR-gruppen, klinisk sygeplejespecialist, forskningssygeplejerske og teknisk afdeling.

”Her har vi valgt at kombinere den kvantitative og den kvalitative metode på en måde, så vi både får brugerens faktuelle vurdering af, hvordan masken passer i den aktuelle situation, og den kvalitetsmæssige vurdering af, hvilken betydning brugeren oplever, masken har haft under brugen. Det er en kombination af metoder, der sikrer større dybde i forskningen,” fortæller Susanne Friis Søndergaard. 

Læs også: Ved nogle operationer er det værre end ved andre

Evalueringen skal føre til den endelige beslutning om, hvilke masker der skal tilbydes. Der vil formentlig blive tale om flere masker, for behovet kan være forskelligt alt efter, hvilke operationer der er tale om, og dermed hvor og hvor meget røg der udvikles.

Fra personalebeskyttelse til patientsikkerhedsprojekt

På hospitalet i Viborg er der for længst taget fat på næste fase, hvor der arbejdes med udsugning. Her kan der drages fordel af Susanne Friis Søndergaards kontakt til den amerikanske organisation ”Association of periOperative Registered Nurses”, AORN, som hun de sidste fem år har samarbejdet med i forbindelse med sin ph.d., og som i et ”Go Clear-program” bl.a. arbejder med at teste udsugning. 

Problemer ved kirurgisk røg

Undersøgelsen på afdelingen Operation og Intensiv på Regionshospitalet Viborg viste, at operationspersonale udsat for kirurgisk røg oplever:

  •     Øre-, næse- og halsirritationer
  •     Hovedpine
  •     Kvalme og svimmelhed
  •     Løbende næse
  •     Hoste
  •     Træthed
  •     Allergier, f.eks. røde og kløende øjne
  •     Hudirritation

I Viborg er der en udfordring på nogle af de gamle operationsstuer, hvor der bygningsmæssigt ikke er tilstrækkelig mulighed for effektiv udsugning. Selv om der netop nu bygges nyt og snart vil blive taget nye operationsstuer i brug, vil der fortsat være ældre stuer i brug. Holdningen er, at det fortsat vil være nødvendigt at tilbyde åndedrætsværn, også i de nye operationsstuer.

”Det vigtigste er jo at sikre optimal beskyttelse af personalet, som ofte i mange timer ugentlig udsættes for kirurgisk røg, siger Susanne Friis Søndergaard. 

Endnu en fase venter i fremtiden, hvor det er patienterne, det handler om:

”Arbejdsmiljøprojektet vil udvikle sig til også at være et patientsikkerhedsprojekt. Vi vil undersøge, hvordan vi kan minimere risikoen for patienter, som skal have lavet laparoskopisk operation. Her kan røgen gå i patientens blodbaner, og vi vil teste, hvordan dette kan undgås gennem udskiftning og rensning af CO2 under operationen,” fortæller Susanne Friis Søndergaard.

Foreløbig har projektet ført til ny praksis på operationsstuerne. Men kampen mod den kirurgiske røgs skadelige virkninger fortsætter i Viborg. 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Kirurgi

5 minutter med: Lene Plejdrup

”Man skal se udvikling og forandring som et must, man skal arbejde med på og ikke imod. Man skal have de fornødne kompetencer praktisk og instrumentelt i forhold til de opgaver, der skal udføres."

Lene Plejdrup
Privatfoto
Lene Plejdrup, 57 år. Arbejdssted: Sygeplejerske i CRECEA - en konsulentvirksomhed, der er godkendt som autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
”Det er en alsidig uddannelse med en god blanding af håndværk, psykologi og kommunikation, som giver mulighed for at søge job mange forskellige steder, bl.a. også i udlandet.”

Hvad var dit første job?
”På Kirurgisk Ambulatorium på Holstebro Sygehus.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for arbejdsmiljøsygeplejen?
”Jeg ville gerne være med i forreste række, når det gælder forebyggelse. Jeg arbejder ude i virksomheder over hele landet. Her er jeg inde og formidle viden og vejlede den enkelte medarbejder i at tage bedst mulig hånd om sig selv, og samtidig er man med til at styrke virksomhedens samlede arbejdsmiljøindsats.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Jeg har lært og lærer stadig af mine kolleger. Det gælder både det faglige og i forhold til inspirerende, personlige egenskaber.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
”Man skal se udvikling og forandring som et must, man skal arbejde med på og ikke imod. Man skal have de fornødne kompetencer praktisk og instrumentelt i forhold til de opgaver, der skal udføres. Og man skal kunne møde borgeren, patienten, klienten eller kunden med respekt, empati, troværdighed og tillid.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
”Vær nysgerrig og sug til dig fra dine kollegers forskellige kompetencer. Det er vigtigt, at vi i hverdagen tør bruge hinanden, så du skal ikke være bange for at spørge, når du ikke føler dig klædt på til en opgave.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”Jeg er super glad for at være ude så vidt forskellige steder. Det ene øjeblik kan jeg være på en virksomhed, hvor de fremstiller pommes frites, det næste i en lufthavn. Der kan være stor forskel på kompleksiteten i opgaverne, så jeg bruger mine 31 års erfaring og har samtidig et stort bagland af forskellige faggrupper som support. Det er meget tilfredsstillende.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”At styre min kalender, når der er travlt, og jeg godt kan lide at arbejde. Vi har jo en ordrebog og skal selv tjene vores løn forstået på den måde, at vi selv skal ud og lave kontrakt med kunderne og sørge for, at der bliver sendt en faktura ud. Det er ikke noget, man lærer på sygeplejeskolen. I det hele taget var det nyt for mig også at skulle være en slags sælger. Men at sælge handler om at være empatisk og sætte sig i kundens sted, og er der noget, vi sygeplejersker er gode til, så er det at være empatiske.” 

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Hvis jeg er på natarbejde, holder jeg mig vågen, men ellers er der ikke noget.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”Nu har vi vestjyder det ikke med at gå og sige, vi er stolte over noget. Men jeg er glad for, jeg altid har gjort, hvad jeg havde lyst til. Og jeg er specielt glad for, at jeg i 80’erne arbejdede to år i Californien, dels på et hospice og dels et privathospital for misbrugere.”

Hvis du kunne ændre en ting i sundheds- væsenet, hvad skulle det så være?
”Så ville jeg sætte skatten i vejret og få nogle penge ind i sygehusvæsenet.”

Hvor ser du dig selv om fem år?
”Forhåbentlig arbejder jeg stadig med arbejdsmiljø.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
””Med udsigt til mange år på arbejdsmarkedet vil der være stigende behov for at investere endnu mere i såvel den fysiske som den mentale sundhed – både for den enkelte medarbejder, men også fra arbejdsgiverens side. Det skal ske, fra man starter i sit første job, for det gode helbred er bygget op gennem hele livet. Påvirkning fra en stigende mængde kemikalier og stoffer i arbejdsmiljøet vil også kræve en større indsats i forhold til at sikre et sundt arbejdsmiljø.”

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Links til international forskning om normering

Sygeplejerskens redaktion har samlet en række links til internationale artikler og forskningsprojekter om normering.

Færre sygeplejersker har dødelige konsekvenser

I artiklen "Sparsom normering koster" henvises til en række udenlandske studier. Et af de mest kendte studier er gennemført af Linda Aiken, som påviste, at for hver ekstra patient en sygeplejerske med fire patienter på en kirurgisk afdeling har, øges risikoen for, at patienten dør 30 dage efter indlæggelse med 7 pct. (1,2).

Et engelsk studie, der sammenligner 30 engelske hospitaler viser, at på hospitaler med lav sygeplejerskenormering (defineret ved mere end 12 patienter pr. sygeplejerske) er der 71 pct. større sandsynlighed for, at sygeplejerskerne oplever udbrændthed sammenlignet med steder med højere normering (defineret ved, at hver sygeplejerske har maksimum 8 patienter) (3):

1.       Aiken LH et al. Hospital nurse staffing and patient mortality, nurse burnout, and job dissatisfaction. JAMA, 2002 (10): 288 (16); 1987-93.

2.       Aiken LH et al. Nurse staffing and education and hospital mortality in nine European countries: a retrospective observational study, 2014. Lancet (5): 383 (9931): 1824-30.

3.       Rafferty AM et al. Outcomes of variation in hospital nurse staffing in English hospitals: cross-sectional analysis of survey data and discharge records. International Journal of Nursing Studies, 2007 (2): 44 (2): 175-82

Dyrt at spare på sygeplejersker

Internationale studier har vist, at forlængede indlæggelser og genindlæggelser ofte hænger sammen med lav bemanding, og at de kan være dyrere end besparelsen på sygeplejetimerne. Studier har også påvist en forbindelse mellem lav sygeplejerskebemanding og øget brug af overtidsbetaling, højere grad af udbrændthed med øget fravær og personale-omsætning til følge. Se mere i disse kilder:

Missed nursing care

Lave sygeplejerskenormeringer fører til ”missed nursing care”.

Missed nursing care er et begreb, der dækker over den sygepleje, der er nødvendig, men som ikke sker til tiden, eller kun bliver delvist udført eller slet ikke udført.

Når sygeplejersker er nødt til at prioritere, øges risikoen for forsinket eller manglende pleje, bl.a. i form af medicin og behandling, og det er med til at øge risikoen for komplikationer.

De fejl, der oftest forbindes med missed nursing care, er medicinfejl, faldulykker, hospitalsinfektioner, tryksår, dødelighed, forlængede hospitalsophold og mindre patienttilfredshed.

Et litteraturstudie fra 2015, der gennemgår 42 tidligere undersøgelser, viser, at mere end halvdelen (55-98 pct.) af sygeplejerskerne sagde, at der havde været mindst én episode af missed nursing care på deres seneste vagt.

Fejl og utilsigtede hændelser

Medicinfejl og nåleskader hænger sammen med lave sygeplejerskenormeringer.

Andre studier peger på, at lave sygeplejerskenormeringer øger risiko for faldulykker, urinvejsinfektioner, lungebetændelse, sårinfektioner og tryksår.

Udbrændthed og utilfredshed med jobbet

Et engelsk studie, der sammenligner 30 engelske hospitaler, viser, at på hospitaler med lav sygeplejerskenormering (defineret ved mere end 12 patienter pr. sygeplejerske) er der 71 pct. større sandsynlighed for, at sygeplejerskerne oplever udbrændthed sammenlignet med steder med højere normering (defineret ved, at hver sygeplejerske har max 8 patienter).

Et amerikansk studie viser, at for hver ekstra patient en sygeplejerske har, øges sandsynligheden for udbrændthed med 23 pct. og jobutilfredsheden med 15 pct.:

Uddannelse og erfaring

Flere studier viser, at sygeplejerskenormeringer, sygeplejerskernes uddannelsesniveau, deres erfaring og deres arbejdsmiljø påvirker patientsikkerheden, risikoen for dødelighed og dødelighed.

Et stort europæisk studie, RN4CAST fra 2014, som gennemgår 422.730 patienter i ni lande på 300 hospitaler, viser f.eks., at jo lavere uddannelse sygeplejersker er, jo større er sandsynligheden for, at et patientforløb får en dødelig udgang.

Normering

Tema: Sygeplejersker får nok, når normeringen halter

Anja Eldrup har sidste arbejdsdag som sygeplejerske sidst i januar. Hun er en af mange, der er træt af dårlig normering på landets hospitaler, som slider på personalet og bringer patienternes sikkerhed i fare. Normeringerne er under pres, fordi de fastsættes ud fra sygehusenes budgetter frem for patienternes plejebehov og personalets kompetencer.
Løsningen er bedre normeringer, siger ph.d. og Dansk Sygeplejeråd. Det giver også samfundsøkonomisk mening.

Læs i dette tema:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Dorthe Boe Danbjørg: "Vi må ikke resignere"

Der skal langt mere fokus på de kritisable normeringer på landets sygehuse, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, som nu sætter aktivt ind for at råbe ledelserne op.

Dorthe Boe Danbjørg
”Vi vil arbejde for bedre normeringer, fordi vi har dokumentation for, at det påvirker patientsikkerheden og arbejdsmiljøet positivt," siger Dorthe Boe Danbjørg.
Arkivfoto: Søren Svendsen
”Vi skal gøre op med en tankegang om, at vi ikke kan gøre noget for at få bedre normeringer. Vi skal gøre op med resignation og modløshed og tankegangen om, at vi ikke kan stille noget op over for den økonomiske politik.”

Sådan lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Hun mener, det er uacceptabelt, at der ikke er større fokus på problematikken med dårlige normeringer på landets sygehuse.

”Nødberedskabsforhandlingerne under overenskomstforhandlinger i foråret 2018 viste meget tydeligt, at man mange steder havde så få sygeplejersker, at man ikke havde nok sygeplejersker på arbejde i hverdagen. De viste uoverensstemmelsen mellem, hvor mange man bør være, og hvor mange man er,” påpeger Dorthe Boe Danbjørg.

Derfor sætter Dansk Sygeplejeråd nu fokus på området og går i dialog med ledere og tillidsrepræsentanter på nogle af de afdelinger, hvor der er udfordringer.

”Vi vil arbejde for bedre normeringer, fordi vi har dokumentation for, at det påvirker patientsikkerheden og arbejdsmiljøet positivt. Vi vil tage diskussionen om, hvad fagligt forsvarlig normering er,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun mener, det er vigtigt at have vedvarende fokus på normeringerne.

”Der er en samfundsøkonomisk gevinst, og en meget stor sidegevinst er, at patienterne ikke bliver genindlagt eller ikke dør. Og det er der, vi skal sætte ind,” siger Dorthe Boe Danbjørg og påpeger:

”Det er et paradoks, at vi som sygeplejersker forsøger at evidensbasere vores praksis, og samtidig arbejder vi under rammer, der afviger fra den evidens, vi har for, at det har betydning, hvor mange sygeplejersker der er på arbejde.”

Er I nok på arbejde?

Dansk Sygeplejeråd besøger i januar udvalgte arbejdspladser over hele landet for at tale med ledere om fagligt forsvarlige normeringer.

Hvordan er normeringen, og hvordan er personalet sammensat på jeres arbejdsplads med hensyn til anciennitet og kompetencer? Hænger det sammen i forhold til de patienter og borgere, I skal tage jer af? De spørgsmål har Dansk Sygeplejeråds lokale kredspolitikere med, når de i januar besøger arbejdspladser over hele landet for at tale om fagligt forsvarlige normeringer.

Tre ud af fire sygeplejersker i regionerne har inden for den seneste måned oplevet at være for få sygeplejersker i forhold til arbejdsopgaverne. Stort set alle vurderer, at underbemandingen har negative konsekvenser for kvaliteten af plejen og behandlingen samt patientsikkerheden.

Arbejdspladserne er valgt dels med afsæt i erfaringerne fra forårets nødberedskabsforhandlinger, dels på baggrund af meldinger fra tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om problemer med normeringen.
Kredsene tager også kontakt til sygeplejefaglige topledere for at drøfte normeringer, fastholdelse og rekruttering. Bag indsatsen står et udvalg nedsat af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.
(sbk)

Læs mere på dsr.dk/normeringer
 

Normering

Tema: Sygeplejersker får nok, når normeringen halter

Anja Eldrup har sidste arbejdsdag som sygeplejerske sidst i januar. Hun er en af mange, der er træt af dårlig normering på landets hospitaler, som slider på personalet og bringer patienternes sikkerhed i fare. Normeringerne er under pres, fordi de fastsættes ud fra sygehusenes budgetter frem for patienternes plejebehov og personalets kompetencer.
Løsningen er bedre normeringer, siger ph.d. og Dansk Sygeplejeråd. Det giver også samfundsøkonomisk mening.

Læs i dette tema:

 

 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Havde vi været flere på arbejde, var patienten ikke endt på intensiv

For gastrosygeplejerske Belinda Freundt fik en alt for travl weekendvagt voldsomme konsekvenser for både en patient og hende selv.
”Hvert år har vi fået ekstra patienter og nye besparelser, uden at vi er blevet opnormeret,” fortæller Belinda Freundt.Og det er svært at rekruttere sygeplejersker til de stillinger, der er.
Foto: Nikolaj Linares

”Jeg kan ikke sige, hvad det er, men da jeg kommer hjem, kan jeg ikke sove. Der er et eller andet, der alarmerer mig, så jeg ringer ind på afdelingen.”

Sådan fortæller sygeplejerske ved Gastroenheden på Herlev Hospital, Belinda Freundt, om en weekendvagt for halvandet år siden, der fik alvorlige konsekvenser for hende selv og en patient.

En weekend, hvor der er alt for få sygeplejersker på arbejde og personalet må prioritere benhårdt mellem patienterne, hvoraf flere er meget dårlige.

Det er derfor, at den mandlige patient, der bliver overført til afdelingen efter en vellykket tarmslyngsoperation, og som virker ”rigtig frisk, er fint smertedækket og smilende og får målt gode værdier”, ikke får førsteprioritet. Og det er også derfor, at de observationer, der ikke har været tid til at reflektere over, først dukker op, efter at Belinda Freundt er kommet hjem.

Unødigt tre måneder på intensiv

Patienten har en sonde i næsen ved ankomsten, men den er ikke tilsluttet.

I løbet af natten sker der overløb fra patientens mavesæk til lungerne, og han ender på intensivafdelingen. Her ligger han de næste tre måneder.

”Måske er det, fordi han ikke har fået sat sonden til ved ankomsten, at han aspirerer,” efterrationaliserer Belinda Freundt.

”Vi burde have talt med ham efter operationen og kontrolleret, hvad der var i hans mave ved at trække tilbage i sonden. Hvis vi havde haft mere tid og været mere personale på arbejde, havde vi som det mest naturlige kontrolleret det,” siger Belinda Freundt.

Syg af travlhed

Episoden bliver dråben for Belinda Freundt. Da hun kommer på arbejde igen, ryster hun, er bange og er flere gange ved at græde. Hun bliver sygemeldt med stress i en periode, hvorefter hun starter stille og roligt op igen.
Sygemeldingen er en kulmination på et enormt arbejdspres, der har strakt sig over flere år.

”Hvert år har vi fået ekstra patienter og nye besparelser, uden at vi er blevet opnormeret,” fortæller hun. Og det er svært at rekruttere sygeplejersker til de stillinger, der er.

Én sygeplejerske til 17 patienter

Belinda Freundt fortæller, at da hun begyndte på afdelingen for knap ni år siden, var normeringen, at to sygeplejersker og to sosu-assistenter havde 11 patienter i den dagvagt. I dag har de 14.

Sygdom på afdelingen bliver ikke altid dækket ind, og derfor kan man risikere at have endnu flere patienter pr. personale.

”Det er sket, at man som sygeplejerske kan have 17 patienter i en aftenvagt, hvoraf tre af dem er i overbelægning. Hvis en eller to er meget dårlige, så har du ikke tid til resten. Det er enormt problematisk og kan vælte fra det ene øjeblik til det andet,” fortæller Belinda Freundt.

Overlæge sagde op

I slutningen af 2017 sagde den ledende overlæge på hendes afdeling, Mark Ainsworth, op. Han skrev et debatindlæg i Politiken, hvor han gjorde det klart, at tempoet på de kliniske afdelinger er blevet så højt, at det er på grænsen af det fagligt og menneskeligt forsvarlige.

Belinda Freundt og 111 af hendes kollegaer bakkede ham op i endnu et læserbrev. Det fik direktionen til at reagere.

Afdelingen blev tilført nogle flere ressourcer og fik i en periode på to måneder mulighed for at bruge vikarer udefra og blev også undtaget fra den årlige sparerunde.

Men i dag er meget igen, som det var før. For nylig stod hun f.eks. i en dag-weekendvagt som eneste sygeplejerske til 14 patienter sammen med to sosu-assistenter.

Normering

Tema: Sygeplejersker får nok, når normeringen halter

Anja Eldrup har sidste arbejdsdag som sygeplejerske sidst i januar. Hun er en af mange, der er træt af dårlig normering på landets hospitaler, som slider på personalet og bringer patienternes sikkerhed i fare. Normeringerne er under pres, fordi de fastsættes ud fra sygehusenes budgetter frem for patienternes plejebehov og personalets kompetencer.
Løsningen er bedre normeringer, siger ph.d. og Dansk Sygeplejeråd. Det giver også samfundsøkonomisk mening.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid