Læserbrev: Hæv stemmen uden for kaffestuen

På trods af at vi fysisk syner af meget, formår vi alligevel at fylde så lidt i den offentlige debat, når det gælder om at stå op for og stå sammen om vores fag.

Uacceptable arbejdsforhold og dårligt arbejdsmiljø. Vedvarende besparelser og nedskæringer. Travlhed og stressede sygeplejersker. Et meningsfuldt arbejde til en meningsløs løn. Hvis du spørger mig, er der nok at råbe op om.

Vi er med 60.000 erhvervsaktive sygeplejersker en af de største faggrupper i det danske sundhedsvæsen. På trods af at vi fysisk syner af meget, formår vi alligevel at fylde så lidt i den offentlige debat, når det gælder om at stå op for og stå sammen om vores fag.

Bølgerne går ofte højt på afdelingernes kaffestuer. Over frokosten bliver der langet ud efter både ledere og politikere. En sygeplejerske påpeger, hvordan patienterne pga. manglende sengepladser ligger på gangene. En anden sygeplejerske fremhæver det høje og stressende arbejdstempo, der har sendt flere af hendes kollegaer hjem med en sygemelding. Sygeplejerskerne har nok at råbe op om, når de sidder i kaffestuen. Og med rette. For der er nok at råbe op om.

Men vi bliver nødt til at hæve stemmen og turde bevæge os ud over kaffestuens varme og trygge fire vægge. Den offentlige debat er ikke et sted, hvor vi er vant til at komme. Men den er et sted, hvor vi som sygeplejersker kan gøre opmærksom på os selv, vores hverdag og alle de problemstillinger, vi hver dag råber op om i kaffestuen.

Så kære sygeplejersker. Jeg udfordrer jer til at hæve stemmen. Jeg opfordrer jer til ikke at gemme jer, men stå sammen og stå op for jer selv, når politikerne igen snakker om besparelser, nedskæringer og overenskomstaftaler.

Kære sygeplejersker. Sæt jeres stemme på sygeplejen.

Jannie Mikkelsen er stud.cur. ved Aarhus Universitet

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmiljø

Flere og færre sygeplejersker

Afhængigt af, hvilke år man kigger på, får man forskellige konklusioner på, om der er sket en stigning eller et fald.

13-2018_tema_larsloekke

"Der er ansat 5.900 flere sygeplejersker."

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
ved Folketingets åbningsdebat 2018.

13-2018_tema_mette

"I de seneste tre år er der blevet færre sygeplejersker på landets hospitaler."

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet
ved Folketingets åbningsdebat 2018.

Under Folketingets åbningsdebat var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen tilsyneladende lodret uenige om, hvor mange flere eller færre fuldtidsansatte sygeplejersker, der er blevet ansat på landets hospitaler. Lars Løkke sagde, at der er ansat 5.900 flere sygeplejersker, mens Mette Frederiksen sagde, at der er blevet færre sygeplejersker de sidste tre år. Flere eller færre? Begge har ret. Det har Ugebrevet Mandag Morgen klarlagt på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Lars Løkke Rasmussen har ret i, at der fra 2001-2017 er blevet 5.900 flere fuldtidsansatte sygeplejersker. I 2001 var der ansat 29.660 sygeplejersker. Et tal, der i 2017 var steget til 35.586. Altså en stigning på 5.926.

Men Mette Frederiksen har også ret i, at der er blevet færre sygeplejersker – hvis man kigger på udviklingen de sidste tre år frem til og med 2017. Antallet af fuldtidsansatte sygeplejersker toppede i perioden i 2014 med 35.731, så de sidste tre år er der blevet 145 færre sygeplejersker på landets sygehuse.

13-2018-tema_ekstra

Mickael Bech er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i sundhedsøkonomi. Han undrer sig ikke over, at de to politikere konkluderer forskelligt ud fra den samme statistik: 

"Det er meget gængs. Det ser man også, når politikere sammenligner antal pædagoger i daginstitutioner. Afhængigt af, hvilke år man kigger på, får man forskellige konklusioner på, om der er sket en stigning eller et fald," siger han til Mandag Morgen.

Koege Sygehus

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA:

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Sara kan ikke få lov at arbejde fuld tid

Da hæmodialyse 1 på Frederiksberg Hospital for to år siden blev beskåret, blev arbejdstiden sat ned med en halv time om dagen. Nu ansættes sygeplejerskerne maksimalt på 33 timer om ugen. For sygeplejerske Sara Holse Mortensen er det problematisk.

33 timer om ugen. På hæmodialyseafsnit 1 på Frederiksberg Hospital kan de ansatte sygeplejersker ikke ansættes til flere timer, med mindre de vil tage 12-timers vagter eller indvilliger i at arbejde på andre afdelinger for at supplere op. Årsagen er nedsat arbejdstid som led i besparelser for få år tilbage. 25-årige Sara Holse Mortensen blev som nyuddannet ansat på afdelingen i februar i år, og trods et ønske om at arbejde 37 timer, kan arbejdspladsen ikke tilbyde hende flere end 33. Hun er derfor en del af de 10 pct. af alle sygeplejersker, der trods et ønske om at arbejde på fuld tid ganske enkelt ikke får lov.

"Det er problematisk, at man ikke får særlig meget udbetalt og heller ikke sparer op til sin fremtid og alderdom. Det er bekymrende," siger hun.

Udover problemer med at finde og betale bolig i København og få hverdagsøkonomien til at hænge sammen, kan det lave timetal få den konsekvens, at Sara Holse Mortensen er nødt til at forlade arbejdspladsen.

"Når min kæreste og jeg en dag får børn og dermed højere udgifter, så vil det klart være en grund til at finde et andet arbejde. Jeg er nødt til at tænke på min fremtid," siger hun.

Besparelser gav deltid

Da der i sin tid skulle spares i afdelingen, var der to scenarier: færre i fremmøde eller kortere arbejdstid. Scenarierne blev drøftet i MED-udvalget, men i sidste ende var det ledelsens beslutning. Valget faldt på kortere arbejdstid.

Halvdelen af afdelingens sygeplejersker sagde op, og det kan stadig mærkes på det faglige niveau i afdelingen, der i stedet har ansat mange nyuddannede sygeplejersker.

Når Sara Holse Mortensen hører, at politikerne gerne vil have flere sygeplejersker på fuld tid, kan hun ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet.

"Vi kan jo netop ikke komme på fuld tid, fordi de har besparet så meget på området," siger hun.

12-timers vagter vender hverdagen på hovedet

Afdelingens tillidsrepræsentant Marin Snejbjerg fortæller, at selv om afdelingen tilbyder fuld tid, er det reelt set ikke en mulighed for de fleste ansatte, der med ugentlige 12-timers vagter ikke vil kunne få hverdagen til at hænge sammen. Marin Snejbjerg arbejder som den eneste på afdelingen 37 timer om ugen, men det er ikke med hendes gode vilje.

"Jeg var i sin tid tvunget til at holde fast i mine 37 timer, selvom det passer mig virkelig dårligt at have 12-timers vagter," forklarer hun.

"Men jeg er enlig mor til tre børn. Jeg har ganske enkelt ikke råd til at gå ned i tid."

Afdelingens oversygeplejerske, Karina Bruun, kan godt forstå, at mange af de ansatte ærgrer sig over timetallet.

"Der er jo ingen af os, der elsker de her besparelser, og vi ville ønske, at det ikke var frontpersonalet, der skulle berøres. Men det var den mulighed, der var. Jeg kan sagtens forstå, at personalet synes, det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Men med de vilkår vi har haft, synes jeg, vi som ledelse har gjort, hvad vi kunne," siger hun.

Koege Sygehus

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA:

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Efter fire måneder var jeg ved at knække nakken

Bortset fra en kort periode har sygeplejerske Zilah Petersen kun arbejdet 32 timer om ugen de seneste otte år. Både i sit nuværende job på et plejecenter og i de forrige på en medicinsk afdeling og en akutmodtagelse. På hospitalerne var det af nød. Nu er det af lyst.
Direkte adspurgt, om højere løn kunne få Zilah Petersen til at gå op i tid, svarer hun: ”Mere i løn ville være skønt, men for mig er det især det psykiske arbejdsmiljø, indflydelse på eget arbejde og mulighed for faglig udvikling, der tæller."
Foto: Claus Bech

Da Zilah Petersen vendte tilbage efter barsel med sit yngste barn i 2010, var det til en fuldtidsstilling med skiftende vagter på Medicinsk Afdeling på Roskilde Hospital. Men det holdt hun kun til i fire måneder:

"Her var jeg ved at knække nakken. Det fungerede ikke for mig med tre børn og søvnløse nætter, så jeg kom hurtigt på 32 timer," fortæller hun.

De 32 timer tog hun med sig, da hun i 2012 fik nyt job på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Og hun var rigtig glad for det hele: Kollegerne, ledelsen og arbejdsopgaverne.

"Det var en fantastisk arbejdsplads med megaspændende opgaver og konstant mulighed for læring. Havde jeg ikke haft tre unger derhjemme, var jeg blevet," siger hun og refererer til sine tre børn, der i dag er mellem ni og 13 år.

For med tiden blev selv de 32 timer nemlig uforenelige med familielivet og en ægtefælle på fuldtid.

"Jeg havde flere forskellige funktioner på akutmodtagelsen og skulle konstant være omstillingsparat. Børnene blev større og sov igennem om natten, men så kom der fritidsaktiviteter, skole-hjem-samtaler, fødselsdage og legeaftaler. Det er voldsomt, når man arbejder i skiftende vagter. Jeg måtte ofte takke nej til arrangementer og havde konstant dårlig samvittighed. Den var ved at æde mig op," siger hun.

Efter fem år på akutmodtagelsen var Zilah Petersen med egne ord "lidt udbrændt". De 32 timer på hospitalet blev derfor i 2017 skiftet ud med samme antal på Plejecenter Trekroner i Roskilde Kommune.

Her har Zilah Petersen dagvagter fra mandag-fredag og weekendvagt hver 6. uge. Det har givet mere ro derhjemme, og fagligt er hun især glad for den store indflydelse, hun har.

"Det fysiske og psykiske arbejde er ikke så belastende. Verden er rimelig ens fra uge til uge, og jeg tilrettelægger mere eller mindre selv mine opgaver," siger hun og tilføjer:

"Jeg ville godt kunne holde til 37 timer her, som også er muligt. At jeg fortsat er på 32 timer, skyldes primært personlige årsager. Jeg nyder at have tidligere fri og føler mig privilegeret over at have muligheden for at være mere til stede i familiens hverdag," siger hun.

Zilah Petersen ved godt, at hun på nedsat tid risikerer at sætte både livsindkomst og pension over styr.

"Jeg burde måske tænke mere over det, men det handler simpelthen om, hvad der nu og her gør tilværelsen bedst for os alle i familien," siger hun.

Koege Sygehus

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA:

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Fuldtid kræver bedre arbejdsvilkår

Hvis flere går op i tid, kan det mindske manglen på sygeplejersker, mener KL. Dansk Sygeplejeråd mener også, at flere sygeplejersker skal have mulighed for at vælge fuldtid. Det er nemlig langtfra muligt alle steder. Og mange fravælger en fuldtidsstilling af private årsager, skiftende arbejdstider og hårdt arbejdsmiljø.

Over halvdelen af alle sygeplejersker arbejder i dag mindre end 37 timer om ugen. I en tid, hvor riget fattes sygeplejersker, kan det derfor falde naturligt at pege på den løsning, som KL gjorde i flere medier sidst i oktober: Hvis bare alle deltidsansatte medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren, dvs. både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, arbejder en time mere om ugen, vil det føles som 1.700 ekstra medarbejdere. Formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, udtalte bl.a. i KL’s nyhedsbrev Momentum:

Om Sath 2018

I perioden 20. august til 9. september 2018 har DSR Analyse gennemført en arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2018) blandt 6.000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. 63 pct. af de inviterede medlemmer deltog. Denne artikel behandler nogle af resultaterne vedrørende årsager til deltid blandt sygeplejerskerne.

"Vi står over for massive rekrutteringsproblemer på ældreområdet … Det er oplagt at se på de gode ansatte, vi allerede har, og om man kunne få de deltidsansatte til at arbejde flere timer."

Dansk Sygeplejeråd har flere konkrete anbefalinger til, hvordan manglen på sygeplejersker kan afhjælpes. En anbefaling er netop, at det skal være muligt for flere sygeplejersker at vælge fuldtid fremfor deltid, siger Grete Christensen.

"Arbejdsgiverne skal forpligtes til at udbyde stillinger på fuldtid. Det skal være sygeplejerskernes ønske at gå på deltid, der afgør sagen, ikke arbejdsgivernes planlægningsbehov," siger hun.

De ekstra timer vil ikke kun mindske arbejdsgivernes rekrutteringsproblemer, men også sikre sygeplejerskerne højere løn og pension, tilføjer Grete Christensen.

13-2018_tema_figur_2

Mange ønsker nedsat tid

Løsningen med at få flere sygeplejersker til at gå op i tid er dog langtfra så enkel, som den måske lyder. Årsagerne til deltid er nemlig mange og komplekse, viser en helt ny arbejdsmiljøundersøgelse fra DSR Analyse.

I SATH-undersøgelsen (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred) angiver 40 pct. af sygeplejerskerne, at de arbejder på nedsat tid for at få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen. Det er f.eks. tilfældet for sygeplejerske Mirjam Hansen.

Mirjam Hansen arbejder som sundhedskonsulent i et kommunalt sundhedscenter. Med tre børn i alderen 12-17 år samt en ægtefælle med fuldtidsjob som ingeniør har deltid været et bevidst valg, siden børnene var helt små.

"Jeg har selv ønsket og haft behov for, at det var mig, der havde færrest timer. Og derfor er det naturligt nok også mig, som står for meget af det praktiske herhjemme, f.eks. kørsel med børnene til og fra fritidsaktiviteter," fortæller hun.

Trods fleksible arbejdstider, spændende arbejdsopgaver, gode kolleger og en lydhør leder har Mirjam Hansen netop fået opfyldt sit ønske om at gå ned på 28 timer.

"Så kan jeg lettere holde en ugentlig fridag. Jeg kunne sagtens bruge fridagen på at gøre hele huset rent. Men i dag har jeg også læst to kapitler i en roman, for det havde jeg brug for," fortæller hun og uddyber:

"Uanset hvor fedt mit job er, har jeg stadig brug for nedsat tid. Jeg har været igennem et stressforløb nogle år tilbage og skal passe på mig selv. Jeg har mange samtaler, ofte med de svageste borgere. Det er givende og meningsfuldt, men jeg bruger mig selv meget og har behov for at lade op på andre tidspunkter," siger hun.

Mirjam Hansen berører dermed to andre resultater i den nye SATH-undersøgelse: 6 pct. af sygeplejerskerne arbejder på nedsat tid pga. faktorer i det fysiske arbejdsmiljø, mens 9 pct. henviser til faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. På andre arbejdspladser i kommunalt regi har Mirjam Hansen selv mødt utilfredsstillende arbejdsopgaver, utilfredse kolleger og dårlig ledelse.

"Hvor meget man orker, afhænger i høj grad af, om man trives. Er arbejdsmiljøet presset, og mangler der tid til omsorg og det relationelle arbejde, kan selv 20 timer være for meget," siger hun.

13-2018_tema_figur3

Fuldtid sikrer ikke nok hoveder

Som leder af hjemmesygeplejen i Kerteminde Kommune møder Irmgard Birkegaard i dag flere sygeplejersker end tidligere, som ønsker at arbejde på fuldtid. Men:

"Flertallet efterspørger stadig deltid for at kunne få arbejds- og familieliv til at gå op. Når jeg ansætter nye medarbejdere, spørger jeg altid, hvad kandidatens ønsketimetal er. De fleste gange havner vi på en 30-32 timer," siger hun.

Det samme gør sig gældende blandt sygeplejerskerne på Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, fortæller oversygeplejerske Lene Breum.

"De har ofte en mand, der tjener penge, og mange af de unge vælger så at prioritere tid med børnene. Vi har også en del ældre over 50, som også vil på nedsat tid, ellers er det for hårdt. Det er mega hårdt at være på fuldtid. Man løber og går meget og har et kæmpe ansvar," siger Lene Breum.

Hvis alle medarbejderne efterspurgte 37 timer, ville Lene Breum og Irmgard Birkegaard dog have svært ved at efterkomme det. Og det paradoks er de ikke alene med. Ifølge SATH-undersøgelsen arbejder 10 pct. af alle sygeplejersker på nedsat tid, fordi arbejdspladsen ikke kan honorere deres ønsker om fuldtid. Irmgard Birkegaard uddyber:

"Skulle alle på 37 timer med de nuværende lønkroner og normering, måtte jeg reducere tilsvarende i antal sygeplejersker for at kunne overholde budgettet. Så ville vi være for få mennesker, og jeg ville ikke kunne få vagtplanen til at gå op. Man kan ikke døgndække med timer. Man har brug for nok hoveder til at bemande 24/7 alle årets dage og uger," forklarer hun.

Højere løn, færre på deltid

Medarbejdere på fuldtid er i sig selv en udfordrende ledelsesopgave, når det kommer til personalepleje og overenskomstaftaler, pointerer Irmgard Birkegaard. Især fordi antallet af opgaver og deres kompleksitet er vokset enormt, uden at budget og normering er fulgt med.

"De skiftende arbejdstider er i høj grad en belastning fysisk og psykisk. Den tager sygeplejerskerne på sig, men som leder synes jeg faktisk ikke, at 37 timer er rimeligt som fuldtidsnorm. Jeg ville også have svært ved at overholde overenskomstaftalen med 37 timer i forhold til hviletidsbestemmelser og fridøgn," siger hun.

Dermed taler Irmgard Birkegaard ind i endnu et resultat fra SATH-undersøgelsen: 14 pct. af sygeplejerskerne er på nedsat tid af helbredsmæssige årsager:

"Man kan ikke holde til det, og det er en af grundene til, at sygeplejersker med skiftende vagter er på nedsat tid," siger hun.

DSR anbefaler

For at afhjælpe fremtidens sygeplejerskemangel anbefaler Dansk Sygeplejeråd:

  • Øget dimensionering og mindre frafald på sygeplejerskeuddannelsen samt god start på arbejdslivet
  • Gør det muligt for flere sygeplejersker at vælge fuldtid frem for deltid
  • Systematisk udvikling af kompetencer og specialiserede sygeplejersker
  • Gør det attraktivt at blive længere i faget

Læs uddybninger af de fire punkter på www.dsr.dk/sundhedsreform -> Klik ind på anbefalingen under punkt 1: "Der skal være 6.000 sygeplejersker flere i 2015".

Hos Dansk Sygeplejeråd er Grete Christensen meget bevidst om, at mange sygeplejersker fravælger fuldtid for at få hverdagen til at hænge sammen.

"Hvis sygeplejersker ønsker at arbejde på deltid pga. private årsager, skal det selvfølgelig være muligt. Men når det netop er sygeplejersker, som vælger at arbejde på deltid, er det ikke tilfældigt. Det skyldes, at lønnen er lav, og at det derfor er deres løn, som bedst kan undværes. Var sygeplejerskers løn bedre, ville færre vælge deltid," siger Grete Christensen.

Det bekræftes af en anden ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, som viser, at næsten halvdelen af de sygeplejersker, som i dag kun vil arbejde på nedsat tid, er villige til at gå op i tid, hvis de fik en højere løn.

Grete Christensen er også optaget af, at et hårdt psykisk og fysisk arbejdsmiljø ikke er befordrende for sygeplejerskernes lyst til fuldtid, hvilket ovenstående undersøgelse også bekræfter: 30 pct. ville være villige til at gå op i tid, hvis arbejdsmiljøet forbedres, mens 20 pct. er villige til at arbejde flere timer, hvis de får større indflydelse på vagtplanlægningen.

"Vi hører, at mange sygeplejersker er nødt til at arbejde på deltid og få deltidsløn, fordi arbejdspresset er for højt. Det er uacceptabelt," siger Grete Christensen, som har følgende råd til en regering, der vil løse problemet med sygeplejerskemangel:

"Giv sygeplejerskerne bedre løn, og sørg for gode arbejdsforhold og bedre normeringer, så vil mange flere sygeplejersker gerne lægge nogle ekstra arbejdstimer."

Koege Sygehus

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA:

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Anja frygter, at fyringer går ud over patienterne

Dagen for eksekveringen af fyringerne i Region Sjælland var forfærdelig, men værre kan det blive for de patienter, der må lide under manglen på de afskedigede medarbejdere, mener operationssygeplejerske Anja Refsgaard.
Operationssygeplejerske Anja Refsgaard er bange for, at patienterne fremover ikke kommer til at opleve samme tryghed og tillid før en operation, efter at flere af hendes kolleger er blevet fyret eller omplaceret.
Foto: Claus Bech

Følelsesmæssig tortur. Sådan oplevede operationssygeplejerske Anja Refsgaard tirsdag den 6. november, hvor alle ansatte på sygehusene i Region Sjælland bare ventede. Ventede på en fyreseddel, et tilbud om ansættelse et andet sted, eller et o.k. til at de kunne beholde deres arbejde. Op mod 600 stillinger blev berørt af besparelserne.

"Der var den mærkeligste stemning. Jeg gik bare og ventede på manden med leen," fortæller Anja Refsgaard, der er ansat på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Hun frygtede selv at blive fyret. Men hun gik fri.

Til gengæld siger hun farvel til otte kolleger på sit afsnit. Heraf fem sygeplejersker, der er blevet omplaceret. Derudover sagde to andre op kort efter varslingen om fyringerne.

"Det var forfærdeligt. Jeg får lov til at blive. Men hvad er det, jeg bliver til?" spørger Anja Refsgaard.

Patienterne vil mærke det

Hun har svært ved at se, hvordan det hele skal hænge sammen fremover, når mange allerede nu må tage ekstra vagter.

"Politikerne siger, at det ikke går ud over patienternes sikkerhed. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det ikke vil det. Jeg er bekymret for, at patienterne ikke kommer til at opleve den samme tryghed og tillid før en operation som i dag, fordi vi ikke vil have den tid til patienterne, som de har behov for i lige deres situation. Jeg tror ikke, der går lang tid, før patienterne vil kunne mærke konsekvenserne af besparelserne. Desværre," siger Anja Refsgaard og fortæller, hvordan problemerne kan give udslag på hendes egen afdeling:

"Jeg er bange for, at kvaliteten i fagligheden bliver svækket, hvis vi ikke har en ledelse med operationserfaring, og jeg kan frygte, at vi ikke er nok i fremmøde til at håndtere flere akutte eller kritiske patienter på samme tid," siger Anja Refsgaard.

Hun forklarer, at hvis alle er "låst" på en operationsstue, og der kommer et akut kejsersnit, så må de sætte en operation på pause og gå hen for at lave kejsersnit, alt imens lægerne må vente, og patienten være bedøvet i længere tid.

"Det er i sig selv ikke særlig smart. Og hvad så den dag, hvor den operation, man står i, er akut, så man ikke bare kan gå? Så har vi et problem," slutter Anja Refsgaard.

Koege Sygehus

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA:

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Er der nogen, der har set en sygeplejerske?

5.000 sygeplejerskejob står ubesatte hen. Sygeplejeledere kæmper for at få dem besat, så vagtpuslespillet kan gå op, og borgerne få et minimum af pleje og behandling. Samtidig svinger politikerne sparekniven og fyrer de sygeplejersker, der er så hårdt brug for.

"Jeg kan ikke forstå, at man som politiker og ledelse kan fyre og nedlægge op mod 600 stillinger, når vi i forvejen ikke er nok. Vi tager ekstravagter for at få det til at hænge sammen. Og så forventer de, at vi kan fortsætte på samme niveau. Det er simpelthen tudetosset."

Sådan lyder det fra Anja Refsgaard, der er operationssygeplejerske på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Tirsdag den 6. november mistede hun otte kolleger på sit afsnit. Nogle blev fyret, andre omplaceret. Yderligere to havde allerede sagt op, efter fyringerne blev varslet.

Det er nemlig det store paradoks i det danske sundhedsvæsen i dag. At der er alvorlig mangel på sygeplejersker og samtidig fyrer man dem, der er der.

Det er især på landets hospitaler, der mangler sygeplejersker. Men kommunerne mærker også manglen og forudser, at det kun bliver værre de kommende år, i takt med at andelen af ældre de kommende år vil stige.

Samtidig sidder politikerne i landets regionsråd og har svært ved at få pengene til at stemme. Der skal prioriteres, og når regnestykket i sidste ende skal gå op, ender det ofte med besparelser blandt personalet. Helt aktuelt sker det i Region Sjælland, som Anja Refsgaards arbejdsplads hører under.

13-2018_tema_figur

5.000 ubesatte stillinger

Men kan det virkelig passe, at der mangler så mange sygeplejersker?

Ifølge en undersøgelse gennemført af Dansk Sygeplejeråd i marts 2018 har 37 pct. af de ledende sygeplejersker i kommuner og på hospitaler ubesatte sygeplejerskestillinger.

Det svarer til omkring 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger på landsplan. Heraf er ca. 3.800 på hospitalerne. Tallene er estimater baseret på en spørgeskemaundersøgelse.

Lene Breum, oversygeplejerske på Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, bekræfter:

"Det er svært at rekruttere sygeplejersker. Og det bliver ikke bedre af, at vi er i udkanten af hovedstaden."

Hun mangler i øjeblikket 10-12 sygeplejersker alene på sin afdeling, og hun fortæller, at mange af hendes kolleger – også i København – har problemer.

"Der var også en periode i 1990’erne, hvor det var svært at rekruttere sygeplejersker, men ikke på de populære specialer. Men nu er det så grelt, at der også er problemer med det," siger Lene Breum.

Hun har eksempelvis lige haft en stilling slået op på Gastromedicinsk Afdeling med spændende opgaver, som krævede en sygeplejerske med erfaring.

"Det var endda et 8-16-job, fem dage om ugen. Normalt ville jeg have 15 kvalificerede ansøgere til sådan en stilling. Jeg har fået tre ansøgninger. De er alle nyuddannede, der aldrig ville kunne varetage det job."

Manglen på sygeplejersker mærkes også i kommunerne. Bl.a. i Roskilde, hvor afdelingsleder på Trekroner Plejecenter, Mette Færch, har brug for at ansætte flere sygeplejersker, fordi der er flere og mere komplekse opgaver. Men for første gang har hun prøvet at slå en stilling op, som hun ikke fik kvalificerede ansøgere til. Stillingen er fortsat ubesat.

"Vi har ellers altid kunnet tiltrække sygeplejersker med, at de kun arbejder dagvagt fra mandag til fredag og weekendvagt hver 6. uge. Det er en attraktiv arbejdsplads med stor mulighed for selvtilrettelæggelse," siger Mette Færch.

Mangel med vokseværk

Problemet bliver dog værre. Ifølge KL’s nyhedsbrev Momentum forventer KL massive rekrutteringsproblemer frem mod 2025, hvor der vil komme mere end 80.000 flere ældre over 80 år, hvilket ifølge KL’s simple fremskrivning kræver 15.000 flere ansatte – sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen dokumenterer også de svære rekrutteringsvanskeligheder blandt sygeplejersker, og en fremskrivning foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Sygeplejeråd forudser, at der vil mangle mindst 6.000 sygeplejersker i hele sundhedsvæsenet i 2025.

Det kan ikke undgå at have konsekvenser. For sygeplejerskerne og for patienterne.

Oversygeplejerske Lene Breum fra Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er allerede stærkt udfordret på at få vagtskemaerne til at gå op. Det sker kun med brug af en masse vikarer og medarbejdere, der tager ekstravagter.

"Det er ikke sjovt overhovedet. Jeg skal hele tiden finde nye løsninger for at sikre, at jeg har den rigtige kompetencesammensætning," siger Lene Breum.

International forskning gennemført af bl.a. den amerikanske professor i sygepleje, Linda Aiken, og udgivet i The Lancet i 2014 viser, at hver gang man øger antallet af patienter med én pr. sygeplejerske, stiger patienternes risiko for at dø inden for 30 dage med 7 pct.

Besparelser koster sygeplejersker

Alligevel er det netop plejepersonalet og herunder sygeplejerskerne, regionerne gang på gang svinger pisken over, når budgetterne ikke går op.

Det er også situationen lige nu. Regionerne har lagt næste års budgetter, og de skal tilsammen spare mindst 1 mia. kr. Det er forskelligt, hvordan regionerne vælger at finde pengene, men i fire ud af fem regioner vil det koste medarbejdere – omkring 500, ifølge en rundringning fra 3F.

En stor del af dem bliver fundet på sygehusene i Region Sjælland. Her var udmeldingen til at begynde med, at 317 medarbejdere ville blive afskediget. Efter forhandlinger blev det til, at 198 blev fyret, og yderligere 100 ville få tilbud om fortsat at være ansat på andre vilkår. Dertil kommer, at regionen har nedlagt ubesatte stillinger svarende til 278 årsværk.

Hårdest gik det ud over Sjællands Universitetshospital med matrikler i Køge og Roskilde, hvor operationssygeplejerske Anja Refsgaard stadig er ansat i Roskilde. Men hun er dybt bekymret over den hverdag, der venter hende, uden sine fyrede og omplacerede kolleger og med krav, der er lige så høje som før.

Aldrig tilfreds

Imens Anja Refsgaard tænker på, hvordan praktikken skal gå op, så patienterne ikke bliver ladt i stikken, er der mudderkast på det politiske plan. Regionspolitikere beklager sig over, at de ikke har fået nok penge af regeringen, og regeringen med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i spidsen skyder ansvaret tilbage på regionerne. De har fået penge i økonomiaftalen og endda 1 mia. kr. mere end sidste år.

"De har alle lidt ret. Regionerne har jo fået penge – og lidt til. Men samtidig får regionerne også bare væsentligt færre penge end før finanskrisen. Der er bare ikke så mange penge, som der var engang, og der er flere opgaver," siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive.

"Det er det samme, der sker hvert år på denne tid, når regionspolitikerne har siddet og fundet ud af, hvad de vil. Hvis de vil nye ting og satse på nye behandlinger, må de finde pengene andre steder. Og så er det, vi ser fyringer. Men det ender med at gå op, for de fyrede medarbejdere bliver bare ansat et andet sted," siger Jakob Kjellberg.

At det sker samtidig med, at der er stor mangel på sygeplejersker, kommer ikke bag på ham.

"Hvad skal politikerne ellers gøre, når der er for få penge?" spørger han.

Han minder om, at regionerne ikke selv har mulighed for at kræve skatteindtægter, så det eneste sted, de kan få ekstra penge, er ved at plage regeringen.

"Og sådan er det bare. Der er aldrig nogen, der bliver tilfreds, og der vil aldrig være noget naturligt niveau for, hvor mange penge der skal bruges på sundhedsvæsenet," understreger Jakob Kjellberg.

Koege Sygehus

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA:

 

 

 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Arbejdstid

Hørt: Computere kan ikke skabe tryghed

Efter mange år som sygeplejerske troede operationskoordinator, Sheila Petersen, at hun var immun overfor besparelser. Men da det faste holdepunkt for de kræftsyge børn og deres familier på Rigshospitalet blev fyret, blev hun ramt så hårdt, at hun ikke kunne tie længere.

ikon-hoertNår kræftsyge børn og deres familier i fremtiden møder ind på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, vil de ikke længere blive mødt af et velkendt ansigt, der får dem til at føle sig ventet og velkomne. Afdelingens sygeplejesekretær er nemlig blevet fyret efter 40 år. Hun vil blive erstattet af en computer.

"Da jeg kom hjem efter at have fået beskeden, kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne slippe vreden, og samtidig havde jeg en følelse af magtesløshed. For hvad nytter det at råbe op? Alligevel var jeg nødt til at sige det én gang til: Vi kan ikke spare mere!" fastslår Sheila Petersen.

Resultatet blev et Facebook-opslag, hvor hun bl.a. ærgrer sig over, at endnu en menneskelig værdi bliver erstattet af en maskine:

"Måske det bare er mig, der er blødsøden, når jeg mener, at det har stor værdi for en patientgruppe som vores, at det er et omsorgsfuldt levende væsen, der tager imod dem, når de kommer," skrev Sheila Petersen i opslaget. Og noget tyder på, at det ikke bare er hende, for opslaget er delt mere end 5.000 gange, har fået næsten 1.000 kommentarer og mere end 8.000 reaktioner.

Sheila Petersen
Sheila Petersen
Foto: Nikolai Linares
Alle bliver ramt

Ikke kun sygeplejerskerne er hårdt ramt. Nedskæring på nedskæring har gjort afstanden mellem medarbejder og ledelse mindre, og Sheila Petersen bebrejder dem heller ikke deres valg:

"For hver gang, der igen kommer nye besparelser, kan man mærke en stigende afmagt hos ledelsen. Og vi fornemmer, at vi er i samme båd. De ved heller ikke, hvad de skal stille op, eller hvordan det skal lykkes endnu en gang at skære ned. Vi kan ikke undvære flere kollegaer," siger hun til Sygeplejersken.

For kollegaerne på kræftafdelingen betyder fyringen, at de nu igen skal løbe lidt hurtigere og hver især dække noget af det tabte ind, for opgaverne forsvinder jo ikke med sygeplejesekretæren. Så selvom Sheila Petersen godt ved, at den kamp er tabt, så kæmper hun stadig i håb om, at udviklingen kan vendes.

"Jeg håber, at hvis der kommer nok opmærksomhed, så vil det på et tidspunkt rykke noget, men min tiltro er ikke ret stor. Der er ikke noget, der tyder på ændringer af sundhedsvæsnet i en sådan grad, at vi kan være stolte af det igen," forklarer hun.

Hun frygter, at sundhedsvæsnet fortsætter ud ad samme spor, hvor der ikke er tid til at beundre et kræftsygt barns skoletaske og skabe tre minutters normalitet inden kemoterapi. Det menneskelige islæt er langsomt blevet helt fjernet, det er ikke sket i et snuptag med fyringen af sygeplejesekretæren, siger Sheila Petersen:

"Hun bliver symbolet på, hvor galt det står til – ikke kun hos os, men alle steder. Der er slet ikke plads til noget, der ikke er højeffektiviseret eller målbart i et excel-ark længere."

Sheila Petersens Facebook-opslag blev delt mere end 5.000 gange.

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Kræft

Hørt: Fyringerne kom fuldstændig bag på os

To fyrede direktører og en provokerende udtalelse fra manden bag fik sygeplejerske Helle Susanne Laursen fra Hospitalsenheden Midt, Viborg, til tasterne. Hun problematiserede forløbet og krævede en forklaring.

ikon-hoertChokket over fyringen af hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen og sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen på Hospitalsenheden Midt var stort nok i sig selv. Men måden, det skete på, blev for meget for sygeplejerske og tillidsrepræsentant på samme hospital, Helle Susanne Laursen.

Hun og kollegerne fik 10. september lidt før klokken ni beskeden på intranettet med 4-5 linjers begrundelse. Om aftenen ser hun regionsdirektøren Jacob Steensgaard Madsen i TV Midt Vest, der kommenterer fyringerne og siger, "at det er som med trænerne for et fodboldhold; man har tillid til trænerne, indtil man ikke har det længere".

"Jeg blev virkelig påvirket af den tilgang, som 4200 aktive medspillere på hospitalet skulle have den information på. Normalt, når man fyrer en træner, er det fordi, træneren ikke har leveret – og det har de to direktører, der blev fyret. Det giver ingen mening, og fyringen kom fuldstændig bag på os alle," siger Helle Susanne Laursen.

Helle Susanne Laursen
Ni dage efter Helle Susanne Laursens læserbrev modtog hun et personligt svar fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der anerkendte hendes kritik.
Foto: Lars Horn
Indtil fyringerne havde hun oplevet en hospitalsledelse, der viste vej, lyttede til og gjorde opmærksom på de sundhedsfaglige konsekvenser, beslutninger kan have. Også i forbindelse med "Regionsrådsformandens forslag til politiske prioriteringer og besparelser i budget 2019 og budget 2020".

Frustrationerne fik hende til tasterne. Hun gjorde det klart, at udtalelsen fra Jacob Steensgaard Madsen ikke var "fair play" ud fra Region Midtjyllands værdier om dialog, dygtighed og dristighed. Brevet blev først sendt til politikerne i regionen og derefter bragt i Viborg Stifts Folkeblad 18. september.

"Ingen ledere på Hospitalsenhed Midt har i denne uge udtalt sig. Dristigheden er efter den "voldsomme tackling" 10. september blevet til larmende tavshed fra alle ledelseslag og "nøglespillere" efter den seneste uges begivenheder. For man ser jo, at man risikerer "rødt kort" fra "dommerne" og "er ude af kampen", hvis man udtaler sig. Ja, jeg er nødt til at spørge, hvad er status for demokratiet og ytringsfriheden i regionen?", skriver Helle Susanne Laursen i læserbrevet.

Samme aften, som læserbrevet blev bragt, meddelte forretningsudvalget i Region Midtjylland, at regionsdirektør Jacob Steensgaard Madsen var blevet fyret. Ni dage senere fik Helle Susanne Laursen svar på nogle af sine spørgsmål.

"Jeg har modtaget et personligt svar fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S), hvor han anerkender, at alle medarbejdere i Region Midtjylland har ytringsfrihed. Han er enig i, at der skal være en tydelig strategisk retning. Og at de bærende værdier bør være dialog, dygtighed og dristighed," fortæller Helle Susanne Laursen og tilføjer:

"Jeg har stor respekt for hans svar, som jeg synes viser, at det, vi siger, bliver taget alvorligt."

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Ledelse
Ytringsfrihed

Fuldt fortjent: Han var simpelthen så inspirerende

Maren Lis Susgaards møde med en fantastisk læge, der brændte for faget, blev starten på 27 års tro tjeneste på afsnit M1 på Regionshospitalet Holstebro.

Maren Lis Susgaard
Der blev holdt en stor reception, da Maren Lis Susgaard tidligere i år fik overrakt sin fortjenstmedalje.
Foto: Astrid Dalum
"Det kunne godt have været lidt af et kulturchok. Vi vestjyder er jo sådan lidt sindige og skal jo helst lige se folk an. Men han var simpelthen så dynamisk og inspirerende."

Maren Lis Susgaard forklarer, hvordan et barselsvikariat udviklede sig og i stedet blev til 27 dejlige år på hæmatologisk afdeling på Regionshospitalet Holstebro. Da Maren Lis Susgaard i sin tid kom til afdelingen, havde man netop ansat en ung hæmatolog fra København. Det var ham, der gav hende blod på tanden.

"Jeg syntes, det var fantastisk spændende. Han gjorde os så interesserede i specialet. Han fik tingene til at ske hurtigt og forventede omvendt, at vi kunne vores fag. Han havde meget store forventninger til at drive afdelingen. Det blev jeg så inspireret af, at jeg er blevet hængende lige siden," griner Maren Lis Susgaard.

De vigtige relationer

I årene på afdelingen er et inspirerende arbejdsmiljø blevet ved at være en vigtig faktor for Maren Lis Susgaard. Et fantastisk kollegaskab og en tværfaglighed mellem personalegrupperne, der bare fungerer, har alle årene bidraget til en enorm arbejdsglæde.

"Det tværfaglige samarbejde er ualmindelig godt. I starten af min karriere var lægerne sådan nogle, der udstak ordinationer, og så måtte vi andre forsøge at efterkomme det. I dag er der et fantastisk kollegialt samarbejde. Der er stor gensidig forståelse og respekt for det arbejde, vi hver især udfører," fortæller hun.

Også patientrelationer har fyldt meget for Maren Lis Susgaard. På trods af, at der i arbejdet med de svært syge patienter på en hæmatologisk afdeling er stunder, der er ulykkelige, og arbejdsdage, der er hårde, oplever hun også, at netop patienternes skrøbelighed er årsag til et helt særligt bånd mellem patienter og personale.

"Vi har mange kroniske patienter, der kommer hos os, fra de bliver diagnosticeret, til de går bort. I sådan et langt arbejdsliv, der bliver det til mange indlæggelser og et ualmindelig godt kendskab til både patienter og pårørende. Afdelingen har altid båret præg af den fælles genkendelighed," fortæller hun.

Ikke færdig med at drømme

For Maren Lis Susgaard kan der ikke blive tale om pension lige foreløbig. Hun går nemlig med tanken om at flytte med, når det nye supersygehus i Gødstrup åbner. Hun har en drøm om at være med til at starte den hæmatologiske afdeling op, inden hun trækker sig tilbage fra sygeplejefaget.

"At starte noget nyt op er altid utroligt spændende, og det kunne være en fin måde at slutte af på. At være med til at overdrage en afdeling og føre noget videre," siger hun.

ikon-fuldt-fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år. Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø