Latexallergi en ny trussel

Sygeplejersker bør forholde sig til latexallergi, for de udsætter både sig selv og patienterne ved at bruge latexhandsker uden omtanke. Særligt udsat er personale og patienter på operationsafdelingerne. Symptomerne på latexallergi spænder fra høfeber til anafylaktisk shock. Her er en oversigtsartikel om emnet.

SY-1997-39-22-1Eksempler på utensilier, der kan indeholde latex. Foto: Poul Rasmussen

Bedst som sundhedspersonalet har lært at leve med og forholde sig til risiko for smitte med bl.a. hepatitis og hiv, opstår en ny trussel i arbejdsmiljøet. For anvendelse af handsker er den primære måde at forebygge blodbåren smitte på. Den øgede brug af handsker, heriblandt latexhandsker, menes at have medvirket til stigningen i antallet af sundhedspersoner, der udvikler latexallergi.

Samtidig mener man, at det øgede behov for latexhandsker (og kondomer) har medført produktion af latexprodukter med større indhold af latexproteiner og dermed større risiko for udvikling af allergi (1,2). Denne allergiform er således blevet et nyt problem for sundhedspersonalet, heriblandt sygeplejersker.

Men der er ikke kun tale om et arbejdsmiljøproblem. For sygeplejersken er det også et professionelt og fagligt problem i forhold til patienten. Der er i Danmark ikke tradition for at spørge specifikt til latexallergi, endsige undersøge herfor. Der bliver heller ikke taget hensyn til særlige højrisikogrupper.

Vurdering af eventuelt forekommende latexallergi bør indgå som en naturlig del af den enkelte sygeplejerskes helhedsvurdering af patienten. Er en patient latexallergisk, eller er der mistanke herom, skal der tages højde for dette forhold i mål og handlinger for pleje, undersøgelser og behandling. Problemet skal håndteres professionelt, og ikke som en kvinde med latexallergi for nylig har været ude for, da hun skulle have foretaget en gynækologisk undersøgelse hos egen læge: Han havde kun latexhandsker i sin konsultation, hvorfor han sagde til kvinden, at hvis det var et problem, måtte hun selv tage andre handsker med!

Hvad er latex

Latex (naturgummi, kautsjuk, gummi elasticum) udvindes som saft fra gummitræer, hvor det mest almindelige er 'Hevea Brasiliensis'. Gummitræer vokser i tropiske områder i det nordlige Sydamerika og det sydøstlige Asien, hvor latex nu overvejende udvindes i Malaysia. Latex udtappes fra gummitræerne i små opsamlingskopper. Der tilsættes en række hjælpestoffer for at undgå koagulering efter udtapning. Latex anvendes til mange formål, især i dagligdagen (se boksen overfor) (3).

Allergiens udbredelse

Efter at man er blevet opmærksom på forekomst af latexallergi, har der vist sig to særligt udsatte grupper. Den ene er en forholdsvis lille gruppe af personer med den medfødte rygmarvssygdom spina bifida, hvor der som et led i behandlingen indopereres små dræn af latex. Mellem 10 og 85 procent af patienter med spina bifida udvikler latexallergi. Den anden gruppe er sundhedspersonale, der i stor udstrækning anvender latexholdige produkter. Op til 17 procent af sundhedspersonalegrupperne har latexallergi (4). Forekomsten i befolkningen i almindelighed er under 1 procent (2).

På verdensplan er der rapporteret om ca. 1100 tilfælde af alvorlige reaktioner som følge af latexallergi, og 15 dødsfald, hvor latexallergi menes at være årsagen (5). Der er inden for de senere år foretaget flere udenlandske undersøgelser af forekomsten af latexallergi hos sundhedspersonale. Disse undersøgelser viser, at operationspersonale, tandlæger og laboratorieansatte har størst hyppighed af latexallergi (6-17 pct.). Blandt personale ansat på sengeafdelinger ses allergi hos 3-4 pct. (se figur 1, side 24) (4,5,6,7).

Undersøgelserne viser en stigende tendens i antallet af mennesker, der udvikler latexallergi. En ny undersøgelse af 1351 ansatte på et hospital i Canada (4) har vist en generelt højere forekomst af latexallergi. Studiet bestod af ekspositionsundersøgelse af latexallergener i luften, undersøgelse af latexproteiner i handsker, spørgeskemaundersøgelse og hud-priktest for dels latex, dels tre almindelige inhalationsallergener og seks fødevarer. Totalt var prævalensen af latexallergi 12,1 pct. Laboratorieansatte havde en prævalens på 16,9 pct. og sygeplejersker og læger 13,3 pct. Der var ingen sammenhæng med køn, alder eller rygning, men latexallergikerne havde oftere allergi over for en eller flere fødevarer. Der var også en sammenhæng mellem mængden af anvendte latexoperationshandsker og latexallergi, hvorimod dette ikke var tilfældet ved brug af almindelige latexundersøgelseshandsker.

Arbejdsmedicinsk afdeling på Slagelse Centralsygehus har for nylig haft en person, der er ansat i sundhedsvæsenet, til undersøgelse for latexallergi. Der var ingen tvivl om, at det var arbejdet, der havde medført allergien. Pågældende kunne end ikke opholde sig i rum, hvor andre anvendte latexhandsker uden at få allergisk reaktion, og personen må nu revalideres til helt anden uddannelse.

Slagelse Centralsygehus har foretaget en gruppeundersøgelse af sundhedspersonale på kliniske sengeafsnit (på et andet sygehus). Undersøgelsen fandt en forekomst af latexallergi på 3,4 pct. Dette svarer til resultaterne i flere udenlandske undersøgelser, hvor tilsvarende forekomst i sengeafdelinger er påvist.

To typer allergi

Latex indeholder en lang række af proteiner, hvor en del af disse kan give anledning til type I-immunreaktion (straks-allergi). Latexproteinet kan optages gennem huden, men optagelse via slimhinder, luftveje eller blodbane giver kraftigst reaktion. Kroppens immunsystem danner antistoffer mod latexproteinet, der sædvanligvis vil være til stede resten af livet. I mere end 40 år har hudallergi (type IV = kontaktallergi) været kendt over for latex og gummi. Latexallergi må imidlertid ikke forveksles med almindelig gummiallergi, der skyldes tilsætningsstofferne til gummi.

Den første engelske videnskabelige artikel om problemet blev publiceret i 1979. Før dette tidspunkt har latexallergi stort set været ukendt (1). I 1993 er der beskrevet ét tilfælde af kontaktallergi overfor latex. Personen havde ikke type I-allergi over for latex. Pågældende havde heller ikke type IV-allergi over for gummitilsætningsstoffer, som det ses ved almindelig gummiallergi (8). Latexproteinet kan således både give type I- og type IV-allergi, hvor type I-allergi over for latex er den mest kendte, den bedst dokumenterede og den mest alvorlige.

En enkelt undersøgelse har vist, at der ikke

Side 23

var sammenhæng mellem forekomst af latexallergi og andre type I-allergier (9), men de fleste undersøgelser peger på, at allergi er en prædisponerende faktor.

Den allergiske reaktion ved type I-allergi, og dermed altså også ved latexallergi, kan spænde fra lette høfebersymptomer til livstruende shock. Nældefeber, alvorlig hævelse af slimhinder i mund og hals (Quincke's ødem) samt astma kan forekomme. En latexallergiker er i særlig risiko for alvorlige følger, hvis personalet bruger latexhandsker i forbindelse med undersøgelse eller operation. Der er flere gange rapporteret om personer, der har udviklet anafylaktisk shock under operation på grund af latexallergi.

Der kan forekomme krydsreaktion over for en række eksotiske frugter som banan, kokosnød, avocado, kiwi, papaya, figen m.fl., hvoraf banan er den hyppigst forekommende krydsreaktion. Der er desuden fundet krydsreaktion over for stuebirk (Ficus benjamina), hvor allergenet er fundet i både plantesaft og støv på bladenes overflade. I en stor kohorteundersøgelse blev der ved priktest påvist signifikant sammenhæng mellem latexallergi og allergi for en eller flere fødevarer (banan, avocado, kiwi, kartoffel, kokosnød og komælk) (3,4).

Ekspositioner

Latexproteiner kan optages gennem huden, fx når der benyttes handsker. Ved kontakt med slimhinder, fx ved anvendelse af kondomer, kan latexproteiner let optages, både via penis og via vagina. Slimhinderne i munden kan også optage latexproteinerne, fx når børn anvender sutteflasker eller narresutter.

Ved anvendelse af, især pudrede, latexhandsker, kan luften indeholde latexproteiner, og disse kan optages via luftvejene. Der er størst udsættelse for latexproteiner, når nye latexhandsker bliver taget i brug. Ekspositionen nedsættes, jo ældre handsken bliver. Der er stor forskel på koncentrationen af latexproteiner i de forskellige produkter, men de største koncentrationer findes i pudrede engangshandsker (10). Ved direkte kontakt med blod eller vævsvæske, fx under operation, er der meget stor mulighed for at optage latexproteiner. En i forvejen sensibiliseret person, vil normalt reagere meget kraftigt ved denne udsættelse.

SY-1997-39-22-3Latexallergi kan diagnosticeres ved priktest, der anses for den mest sikre metode, idet der kan indgå flere forskellige proteinstørrelser ved denne undersøgelse. Foto: FOCI

Diagnosticering

Latexallergi kan diagnosticeres ved priktest, der anses for den mest sikre metode til at afsløre latexallergi, idet der kan indgå flere forskellige proteinstørrelser ved denne undersøgelse. Ved en blodprøve kan der påvises, om der er antistoffer i blodet ved en såkaldt RAST (radio allergo sorbent test), men denne undersøgelse dækker ikke alle de typer latexproteiner, der kan fremkalde allergi.

Kvaliteten af de diagnostiske muligheder synes, for tiden, at være for ringe (3). Der arbejdes på at forfine og udvikle mulighederne for at diagnosticere latexallergi mere følsomt via blodprøve.

Der er ikke lavet publicerede undersøgelser af forekomsten af latexallergi i Danmark på nuværende tidspunkt. En undersøgelse har været under opsejling, men bliver formentlig ikke til noget, da omkostningerne ved undersøgelsen og ubehag for et stort antal personer i forbindelse med priktesten ikke skønnes at stå mål med nytteværdien af resultaterne af undersøgelsen. Baggrunden er, at der i forvejen ligger en række udenlandske undersøgelser, der kan hjælpe til at udpege risikoområderne. Det vil være mere formålstjenligt at bruge ressourcerne på forebyggelse af latexallergi. 

HER BRUGES LATEX   

I HJEMMET

  • gummihandsker (rengøring)
  • gummimåtter
  • tæppeunderlag/tæppebagsider
  • tætningslister
  • kondomer
  • pessarer
  • gummistøvler
  • regntøj
  • fodtøj med gummisåler
  • støttebind
  • tøjelastikker
  • narre- og flaskesutter
  • legetøj
  • gummibukser
  • balloner

I SUNDHEDSVÆSENET

  • gummihandsker
  • blærekatetre
  • plastre
  • støttekorsetter
  • ventrikelsonder
  • ventilationsmasker
  • trakealtuber
  • klyx
  • hætteglas
  • tandproteser

PÅ ANDRE ARBEJDSPLADSER

  • gummihandsker
  • limprodukter
  • tape
  • elastikker
  • bildæk
  • cykelslanger/dæk
  • vandslanger

Forebyggelse

Udvikling af latexallergi kan føre til en alvorlig helbredstruende situation, og bør derfor altid undgås. Massiv kontakt med latex, specielt via blodbane eller slimhinder, eller indånding af latexproteiner ved støvafgivelse fra latexprodukter, skal undgås.

Desværre findes der ikke i dag et alternativ til latex, der kan byde på samme elasticitet, brudstyrke og uigennemtrængelighed for en lang række stoffer. Især sundhedspersonale må således affinde sig med, at latexholdige

Side 24

produkter vil være en nødvendighed i udøvelsen af deres erhverv. Det betyder ikke, at latexallergi ikke kan eller skal forebygges. Forebyggelse kan tage udgangspunkt i flere niveauer og strategier.

SY-1997-39-22-4Den primære forebyggelse handler om, at personalet generelt undgår risiko for at udvikle latexallergi – altså ingen nye tilfælde af latexallergi. Det er nærmest umuligt at substituere latex, men i nogle tilfælde, fx på hospitalslaboratorier, kan der udmærket anvendes andre handsketyper af syntetisk gummi. Man kan bruge vinylhandsker i stedet for latexhandsker ved en række pleje- og undersøgelsesmæssige opgaver. Fx ved hjælp til personlig hygiejne, ved patientrelaterede procedurer som injektioner, sårskift, temperaturtagning, sugning, sondenedlæggelse og ved assistance til eksempelvis gynækologiske undersøgelser.

Undgå pudrede handsker

Når det er påkrævet at anvende latexhandsker, bør man undgå handsker med pudder. Pudderet i sig selv består af majsstivelse og er harmløst, men det indeholder og transporterer latexproteiner, og kan tilmed få dem til at flyve rundt i luften.

Handskerne bør tages på under gode, ventilerede forhold, fx i stinkskab med udsugning, hvor hverken handskebrugeren eller kolleger udsættes for støv fra handsken. Man skal vælge latexhandsker i god kvalitet og af lavprotein-typen, hvor latexproteinerne er slået i stykker og reduceret ved en speciel produktionsmetode. Brugerne må stille krav til indkøberne om at vælge denne type handsker. Man kan eventuelt benytte inderhandsker af syntetisk gummi.

Ved sekundær forebyggelse handler det om at undgå, at personer, der har udviklet latexallergi, unødigt udsættes yderligere. Det kan indebære, at der tages særlige hensyn til latexallergikeren, eventuelt i form af fritagelse for visse opgaver eller omplacering på arbejdspladsen.

Højrisikogrupper

Ved strategisk forebyggelse kan man tage udgangspunkt i højrisikogrupperne. Sundhedspersonale beskæftiget i operationsafsnit, specielt opererende læger og operationssygeplejersker, er i højrisikogruppen for at udvikle arbejdsbetinget latexallergi. Endvidere anses tandlæger og laboratorieansatte for værende specielt udsatte. For disse faggrupper må der iagttages særlige forholdsregler for at undgå unødvendig latexudsættelse.

Visse udenlandske undersøgelser foreslår, at personer i højrisikogrupper undersøges for latexallergi, såfremt de selv skal opereres eller have foretaget gynækologisk undersøgelse. Når sygeplejersker udøver pleje og behandling, må overvejelser om latexallergi altid indgå i vurderingen. Viden om latexallergi har således betydning, både for sygeplejerskens arbejdsmiljø og for de patienter, sygeplejersken tager vare på.

Litteratur

  1. Granady, L.C.; Slater, J.E. The History and Diagnoses of Latex Allergy. Immunology and Allergy Clinics of North America, 1995, Vol. 15, nr. 1, side 21-29.
  2. Tan, B.B.; Lear, J.T.; Watts, J.; Jones, P.; English, J.S.C. Perioperative collapse: prevalence of latex allergy in patiens sensitive to anaesthetic agent. Contact Dermatitis, 1997, Vol. 36, side 47-50.
  3. Jensen, Vagn Brændholt; Rasmussen, Kirsten B.; Jørgensen, Inger Merete; Prahl, Palle. Latexallergi. Ugeskrift for læger, Maj 1997, Vol. 159, nr. 21, side 3129-3133.
  4. Liss, G.M.; Sussman, G.L.; Deal, K; Brown, S.; Cividino, S.S.; Beezhold, D.L.; Smith, G.; Swanson, M.C.; Yunginger, J.; Douglas, A.; Holness, D.L.; Lebert, P.; Keith, P.; Wasserman, S:; Turjanmaa, K. Latex allergy: epidemiological study of 1351 hospital workers. Occupational and Environmental Medicine, Maj 1997, Vol. 54, side 335-342.
  5. Slater, Jay E. Latex allergi. Journal of Allergy and Clinical Immunology, August, 1994, Vol. 94, nr. 2, side 139-149.
  6. Young, Mary Ann; Meyers, Margie; McCulloch, Lee Desotell; Brown, Lesley. Latex Allergy. AORN (Association of Operating Room Nurses) Journal, September 1992, Vol. 56, nr. 3, side 488-502.
  7. Turjanmaa, K.; Makinen-Kiljunen, S. Reunala, T.; Allenius, H; Palosuo, T. Natural rubber Latex Allergy. The European Experience. Immunology and Allergy Clinics of North America, 1995, Vol. 15, nr. 1, side 71-88.
  8. Wyss, M.; Elsner, P.; Wüthrich, B.; Burg, G. Allergic contact dermatitis from natural latex without contact urticaria. Contact Dermatitis, 1993, Vol. 28, side 154-156.
  9. Zaza, Stephanie; Reeder, Jean M.; Charles, Luenda E.; Jarvis, William R.. Latex Sensitivity Among Perioperative Nurses. AORN (Association of Operating Room Nurses) Journal, November 1994, Vol. 60, nr. 3, side 806-812.
  10. Yunginger, J.W. Variances in Antigenicity of Latex Products. Immunology and Allergy Clinics of North America, 1995, Vol. 15, nr. 1, side 61-70.

 Lars Henrik Søfren er ansat på arbejdsmedicinsk afdeling på Centralsygehuset i Slagelse.

Nøgleord: Allergi, arbejdsmiljø, latexallergi. 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Arbejdsskade af biler

Flertallet af de faste brugere af hjemmeplejens biler i Rudkøbing Kommune har haft problemer med håndleddene, fordi tjenestebilerne blandt andet har manglet servostyring og har været forsynet med uhensigtsmæssige dørgreb. Eksemplet fra Langeland er langtfra enestående, selvom problemerne sandsynligvis kunne undgås, hvis kommunerne rådførte sig med BST før de anskaffer nye biler.

SY-1997-34-10-1Samme bevægelse 100 gange i løbet af en vagt slider på håndleddet, og biler er som udgangspunkt ikke bygget til mange ind- og udstigninger. Derfor bør biler til hjemmesygeplejersker tage mest muligt hensyn til arbejdsmiljøet. Foto: Søren Svendsen.

At skulle starte, slukke, låse og åbne en bil måske hundrede gange i løbet af en vagt slider på håndleddet – især hvis dørgrebet sidder uhensigtmæssigt. En stram gearstang kan give lignende problemer, og det er bestemt ikke ligegyldigt, om bilen har servostyring eller ej. Varme i sæderne, ergonomiske sæder og gode pladsforhold i bilen bør også være en selvfølge.

Som hjemmesygeplejerske har man ikke alene brug for en driftsikker bil – den skal også være indrettet og bygget således, at der er taget mest muligt hensyn til arbejdsmiljøet.

Begge disse krav er opfyldt i de nye biler, som hjemmeplejen i Rudkøbing Kommune tager i brug 1. september. Vigtigste forbedringer i forhold til de gamle biler er servostyring og centrallåsesystem. Forbedringer som kun koster kommunen småpenge set i forhold til de udgifter, der er forbundet med at have langtidssygemeldt medarbejdere.

Problemerne i Rudkøbing Kommune har stået på siden sidste efterår, hvor to af de sygeplejersker, der kører om aftenen, af flere omgange har været langtidssygemeldt.

''På et tidspunkt døjede seks ud af otte ansatte i hjemmeplejen med problemer i håndleddet, og to af os fik seneskedehindebetændelse,'' siger hjemmesygeplejerske Karen Cortsen Møller, der sidste vinter var sygemeldt i en periode på seks uger.

Efterhånden som de ansatte i hjemmeplejen blev klar over, at det var deres tjenestebiler, der var årsagen til deres lidelser og gener, informerede de i foråret kommunens ledende hjemmesygeplejerske om problemerne. Hun var ikke sen til at tage problemerne alvorligt.

''De ansattes arbejdsmiljø skal være i orden – både af hensyn til dem selv, men også af hensyn til økonomien. Vi har ikke råd til at have folk langtidssygemeldt,'' siger leder af hjemmeplejen i Rudkøbing, Bodil Andreasen.

Hun undersøgte, om det var muligt straks at få bilerne udskiftet med nogle bedre, men af praktiske grunde sker det først nu til september, hvor leasingaftalen med den lokale bilforhandler skal fornys. Bodil Andreasen var opmærksom på mulige arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med valget af biler til hjemmeplejen for et par år siden, og fik Bedriftssundhedstjenesten (BST) til at undervise brugerne af bilerne i korrekt ind- og udstigning. I dag erkender hun, at hun åbenbart ikke var kritisk nok og heller ikke inddrog den lokale BST i udvælgelsen af biler til hjemmeplejen.

''Vi er ikke uddannet til og kan have svært ved at afsætte den fornødne tid, når vi skal forhandle aftaler om køb eller leasing af tjenestebiler,'' siger Bodil Andreasen, der i forbindelse med den seneste leasingaftale har haft BST i Svendborg med som rådgiver omkring indretningen af bilerne og behovet for ekstraudstyr.

Når skaden er sket

Hos BST i Svendborg er henvendelsen fra Rudkøbing Kommune langtfra den første af sin art. Mange arbejdspladser, hvor de ansatte bruger en stor del af deres tid i biler, og hvor der på en arbejdsdag er mange ud- og indstigninger, kender til problemerne med gener i ryg, skuldre, arme og håndled.

Og typisk bliver BST først inddraget, når skaden er sket.

''Generelt bliver der taget for lidt hensyn til førerens arbejdsmiljø, når arbejdspladserne anskaffer sig tjenestebiler,'' siger konsulentTove Petersen. Hun mener, at økonomien og hensynet til at handle lokalt ofte er afgørende for mange arbejdsgiveres valg af tjenestebiler.

''Desværre er det ikke ret mange arbejdspladser, der kontakter os første gang, de skal anskaffe biler.

Side 11

De fleste kommer først, når de ansatte er begyndt at få problemer,'' siger Tove Petersen.

Selv om hun mener, at arbejdspladserne skal være meget grundige med at tjekke de biler, som de anskaffer sig, påpeger hun, at valget af en arbejdsmiljøvenlig bil ikke gør det alene. Det er altid vigtigt, at føreren af en bil også lærer at bruge den rigtigt, således at kroppen udsættes for færrest mulige forkerte og belastende bevægelser.

''Biler er som udgangspunkt ikke indrettet til hyppige ind- og udstigninger. Det betyder, at eksempelvis hjemmesygeplejersker med aften, nat- og weekendarbejde, hvor de på en vagt har mange, korte, besøg, belaster kroppen på flere måder,'' siger Tove Petersen. Hun nævner blandt andet, at hoften udsættes for vrid ved ind- og udstigning, mens ryg, nakke og skuldre udsættes for vrid i forbindelse med en parkering.

Nemt at tjekke nye biler

Dansk Sygeplejeråd har været involveret i en lang række sager om arbejdsskadeerstatning efter brugen af tjenestebil.

''Typisk vælger mange kommuner at spare et par tusinde kroner ved at købe eller lease biler, som efterfølgende giver arbejdsmiljøproblemer for brugerne,'' siger Else Bjerre, socialrådgiver i Dansk Sygeplejeråd

Efter hendes opfattelse er uvidenhed på området dog nok den største barriere i forbindelse med anskaffelse af arbejdsmiljøvenlige biler. Det sker på trods af, at problemet med dårligt indrettede biler har været kendt i en årrække. Desuden er der udgivet flere pjecer og vejledninger om emnet.

En af pjecerne kommer fra Branchesikkerhedsrådet for Social- og Sundhedsvæsenet. Her bliver de krav, som bør stilles i forbindelse med anskaffelse af tjenestebiler, gennemgået punkt for punkt. Pjecen præciserer samtidig, at det er arbejdsgiverens ansvar, at tjenestebilerne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige at anvende for de ansatte.

Desuden bliver det i pjecen understreget, at kommunerne som arbejdsgiver har pligt til at give sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

I forhold til tjenestebiler betyder det, at sikkerhedsrepræsentanterne bør have indflydelse på anskaffelse, indretning, udarbejdelse af retningslinier for vedligeholdelse og for udarbejdelse af retningslinier for instruktion.

Pjecen fra Branchesikkerhedsrådet kan købes hos Arbejdsmiljøfondet, og er blevet udarbejdet på baggrund af 'Vejledning ved anskaffelse og vedligeholdelse af tjenestebiler', som blev udarbejdet i maj 1994 af Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte i Sønderjyllands Amt.

En væsentlig årsag til at de to sønderjyske fagforeninger i sin tid fandt det nødvendigt at udsende en vejledning, skyldes en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner i Sønderjyllands Amt. Den viser blandt andet, at:

  • I næsten 90 pct. af kommunerne i Sønderjylland har sikkerhedsgrupperne i hjemmeplejen ikke deltaget i udvælgelsen af tjenstebiler.
  • Kun i halvdelen af kommunerne har de ansatte i øvrigt deltaget i udvælgelsen af tjenestebiler.
  • I halvdelen af de tilfælde, hvor personalet er blevet medinddraget, blev den bil valgt, som personalet havde anbefalet.
  • I en tredjedel af kommunerne er eller har der været problemer i forbindelse med vedligeholdelse. I det værste tilfælde var der problemer med nedslidte dæk, utætheder (benzin), samt defekte bremser.
  • I halvdelen af kommunerne har personalet ikke modtaget instruktion i brug af tjenestebilerne.
  • I en fjerdedel af kommunerne er adgangsvejen til det sted, hvor tjenestebilerne står om aftenen og om natten, ikke tilstrækkeligt belyst.
  • Ud over dette er der mange forskellige problemer med indretningen og vedligeholdelsen af tjenestebilerne.

Om undersøgelsen fra Sønderjyllands Amt skriver Branchesikkerhedsrådet i sin pjece: 'Meget tyder på, at det er forhold, som også gælder for resten af landet'.·

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, BST, hjemmesygepleje, tjenestebiler.

POSTENS BIL ER
PRØVEKØRT

Den erhvervsgruppe, som nok bedst kender til arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med brugen af tjenestebiler, er landpostbudene, der på en enkelt arbejdsdag kan have langt over hundrede ind- og udstigninger.

Et tæt samarbejde, som efterhånden er blevet opbygget mellem Post Danmark og Dansk Postforbund omkring indkøb af nye biler, sikrer imidlertid, at de værste fejl og mangler ved tjenestebilerne bliver opdaget, før bilerne bliver indkøbt.

Dels gennemgår BST de biler, som Post Danmark påtænker at indkøbe. Dels bliver bilerne sendt til prøvekøring hos udvalgte postbude, der efterfølgende bliver interviewet af BST om eventuelle gener i forbindelse med hyppig brug af bilen. Endelig beder Post Danmark billeverandørerne om at tilpasse udstyret i bilerne, således at der efterfølgende opstår færrest mulige gener for postbudene.

''Vi har efterhånden fået udviklet et rimeligt godt samarbejde med Post Danmark ved udvælgelsen af nye tjenestebiler,'' siger forbundssekretær i Dansk Postforbund, Søren Henningsen, der dog må erkende, at det i et stort firma som Post Danmark ikke er muligt at indkøbe biler, der er skræddersyede til den enkelte postmedarbejder.

''Men vi kan se på vores arbejdsskadestatistik, at antallet af arbejdsskader som følge af bilkørsel har ligget lavt siden vi påbegyndte samarbejdet med Post Danmark omkring indkøb af tjenestebiler,'' siger Søren Henningsen. 

INGEN ARBEJDSSKADEERSTATNING

Hjemmesygeplejersker, der pådrager sig arbejdsskader i forbindelse med kørsel i dårligt indrettede tjenestebiler, skal ikke regne med at kunne få arbejdsskadeerstatning. I hvert fald ikke hvis skaden opstår over en længere periode. Den erfaring har Karen Cortsen Møller fra Rudkøbing måtte drage efter både at have anmeldt en arbejdsskade i form af seneskedehindebetændelse hos Arbejdsskadestyrelsen og efterfølgende anket et afslag til Den Sociale Ankestyrelse. Afslaget fra Arbejdsskadestyrelsen er begrundet med, at Karen Cortsen Møller har været beskæftiget med det samme arbejde i mere end seks måneder, før lidelsen opstod, og at hun i sit arbejde er beskæftiget med varieret arbejde med forskellige arbejdsfunktioner.

''Seneskedehindebetændelse i hånd eller underarm kan kun anerkendes som arbejdsskade, hvis der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner. Desuden skal lidelsen være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde og være opstået inden for seks måneder efter dette arbejdes påbegyndelse,'' skriver Arbejdsskadestyrelsen i sit afslag til Karen Cortsen Møller.

I et brev fra en fysioterapeut, der har undersøgt og behandlet Karen Cortsen Møller og to af hendes kolleger, bliver det understreget, at de ansattes lidelser må betragtes som arbejdsskader. Det har dog ikke ændret på Den Sociale Ankestyrelses vurdering af sagen.

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Hjælp til at håndtere stress

20 nyuddannede personalevejledere skal fremover hjælpe de ansatte på Holstebro Centralsygehus med at håndtere og minimere de daglige stresssituationer. Det sker i en erkendelse af, at stress har stor indvirkning på det fysiske arbejdsmiljø.

SY-1997-31-6-3Foto: Foci

Stress i arbejdet hænger ufravigeligt sammen med kroppens fysiske belastning. Ved at blive bedre til at erkende, hvornår man bliver stresset og efterfølgende forsøge at undgå disse situationer, vil man automatisk mindske kroppens fysiske belastning.

Resultatet vil være færre arbejdsulykker og mindre nedslidning. Ud fra den erkendelse har Holstebro Centralsygehus, som det første sted i landet, uddannet 20 personalevejledere, som fremover skal hjælpe deres 1.600 kolleger med at håndtere de daglige stresssituationer og om muligt få dem til at undgå dem.

''De fleste er tilbøjelige til at sige, at stress skyldes ydre faktorer, som den enkelte har svært ved at ændre på. Men faktisk er det ofte små ting i hverdagen, som det er muligt at lave om på, der er med til at give den enkelte stress,'' siger Anette Toft, der er laborant og en af de nydannede personalevejledere på Holstebro Centralsygehus.

Hun nævner som eksempel fra sin egen hverdag konstant kimende telefoner eller utryghed over for nyinstalleret teknisk udstyr, som faktorer, der nemt kan udløse stress. Ved at erkende problemet og måske få indført en fast telefontid eller få taget sig sammen til at lære det nye udstyr ordentligt at kende, er det muligt at mindske disse stressfaktorer.

''De fleste har lignende småting i deres hverdag, som er med til at give dem stress – derfor gælder det om at erkende, hvad det er, der giver stress,'' siger Anette Toft.

Anna Marie Fink, der er sygeplejerske og udviklingskonsulent på sygehuset supplerer:

''Målet med at blive bedre til at håndtere de daglige stresssituationer er, at vi kan få kroppen til at kontrollere stressen og ikke som det normalt er tilfældet, at det er stressen, der kontrollerer kroppen.

Hun mener ikke, at al form for stress kan undgås på den måde. I visse situationer kan det endda være godt med en smule stress i kroppen, fordi det i hektiske og krævende situationer får adrenalinet til at køre rundt i kroppen.

''Det gælder bare om, at man kan falde ned igen bagefter,'' siger Anna Marie Fink.

Vejledere valgt blandt ildsjæle

De 20 personalevejledere, der netop har afsluttet et to-ugers kursus i stresserkendelse og -bearbejdning, er udvalgt blandt frivillige ildsjæle på tværs af sygehusets afdelinger og hierarki.

''Det har været vigtigt for os, at personalevejlederne var medarbejdere, som virkelig

Side 11

brændte for ideen, således at det ikke blot blev endnu en opgave, som blev lagt oven i sikkerhedsgruppernes arbejde, siger chefsygeplejerske Marie Danielsen.

Historien bag beslutningen om at uddanne de 20 personalevejledere er kort fortalt, at Holstebro Centralsygehus for nogle år siden, som et led i projekt Sund By Netværk, fik foretaget en omfattende arbejdspladsvurdering. Den resulterede i en rapport, hvor hovedkonklusionen var, at tunge løft og stress af personalet blev opfattet som de største arbejdsmiljøproblemer.

En styregruppe bestående af ledere og ansatte blev hurtigt enige om, at det skulle der gøres noget ved. Og gerne på en måde, så indsatsen kunne mærkes. Ideen med at uddanne personalevejledere i stresshåndtering var oplagt, fordi man derved kunne sikre, at den viden, som de fik hos eksterne konsulenter, efterfølgende kunne brede sig på sygehuset som ringe i vandet.

''Vi har i vores uddannelse lært, hvordan man over for sig selv erkender, hvad der er, som giver os stress. Samtidig har vi lært noget om, hvordan man kan håndtere stress,'' siger ergoterapeut Bente Fjordside, en anden af de 20 personalevejledere.

Hun skal sammen med en del af de øvrige personalevejledere have sin personalevejlederuddannelse suppleret med ekstra viden om løfteteknik og lignende.

''De af os, som arbejder med tunge løft i dagligdagen, skal have vores personalevejlederuddannelse suppleret med en uges ekstra kursus, således at vi bliver bedre i stand til at koble sammenhængen mellem stress og løfteteknikker,'' siger hun.

Skal ud af offerrollen

Både ledere og medarbejdere i projekt stresshåndtering på Holstebro Centralsygehus er bevidste om, at det selvfølgelig ikke er alle stresssituationer, som man kan forhindre eller minimere, blot man erkender dem.

Økonomi, normeringer, fysiske rammer og meget mere kan, især for den enkelte, være særdeles vanskeligt at gøre noget ved.

Projektdeltagerne er dog enige om, at det er vigtigt at få gjort op med myten om, at arbejdsmiljøproblemer altid skyldes manglende ressourcer.

''Vi vil gerne have de ansatte til at gøre noget aktivt ved de problemer, som de har, frem for at de bare lader det blive ved at brokke sig,'' siger Bente Fjordside.

''Som medarbejder kommer man ikke langt med sin egen stress, hvis man ikke gør noget aktivt for at forhindre den. Og hvis man erkender, at ens arbejde grundlæggende er for stresset, så bør man måske overveje at skifte til en anden afdeling,'' siger Anna Marie Fink.

Hun mener, at indsatsen omkring stresshåndtering overordnet drejer sig om, at man som enkeltperson forsøger at komme ud af offerrollen, hvor man går rundt og giver omgivelserne skylden for, at man har det dårligt.

''Vi skal ud af offerrollen og i stedet vænne os til at tænke på, hvordan vi som enkeltpersoner selv kan gøre noget aktivt for at ændre situationen,'' siger Anna Marie Fink.

Ledelsen må tage ansvar

Selv om Holstebro Centralsygehus med uddannelsen af de 20 personalevejledere har rettet fokus mod, hvad den enkelte kan gøre for at minimere det daglige stress og de fysiske skader, er ressourceproblematikken ikke af den grund blevet glemt.

''Som de ansvarlige ledere må vi blive bedre til at tænke arbejdsmiljøet ind i vores overordnede beslutninger,'' siger chefsygeplejerske Marie Danielsen.

Og i den forbindelse er det ledelsens ansvar over for de ansvarlige politikere, at forklare dem, at der skal være plads og råd til også at tage hensyn til arbejdsmiljøet, mener hun.

''Som ledere er det også vores ansvar at bakke op om og deltage i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde,'' siger hun.

I forbindelse med det konkrete projekt bliver en af opgaverne at skaffe forståelse hos afdelingsledelsen for, at personalevejlederne skal have tid og råderum til at rådgive deres kolleger i dagligdagen.

''Vi har helt bevidst ikke villet lave en ordning, hvor personalevejlederne blev frikøbt et antal timer om ugen til at udføre deres arbejde. Det skal være sådan, at det er helt naturligt, at de går ind og hjælper og rådgiver, når en situation opstår. Det skal der være tid og råd til,'' pointerer Marie Danielsen.

At denne forståelse ikke er givet, har projektledelsen mærket undervejs i arbejdet med at få finansieret og uddannet de 20 personalevejledere. På nogle afdelinger har der således været bekymring for, om der skulle bruges penge fra afdelingsbudgetterne til at få uddannet personalevejlederne.

Finansieringen af projektet er dog blevet sikret gennem eksterne midler. Sundhedsstyrelsen har blandt andet ydet et tilskud på 100.000 kr. Til gengæld skal Holstebro Centralsygehus lave en evalueringsrapport på projektet.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, Holstebro Centralsygehus, rygskader, stress.

Tema: Rygskader

Hjælpemidler er ingen garanti         

Fokus på holdninger            

Hjælp til at håndtere stress               

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Fokus på holdninger

På bare to år er antallet af anmeldte arbejdsulykker i den kommunale hjemmepleje i Horsens faldet til under det halve. En væsentlig forklaring er, at plejepersonalet er begyndt at diskutere holdninger til, hvad de vil udsætte deres rygge for.

SY-1997-31-6-2Foto: Foci

Det var ikke manglende viden om personløft, som var årsagen til, at der i 1994 blev anmeldt 74 arbejdsulykker fra de ansatte i Horsens Kommunes hjemmepleje. Arbejdsulykker, som gav mange lidelser for de berørte, og som kostede kommunen næsten et tusinde sygedage.

Som på de fleste andre arbejdspladser, hvor personløft er en del af arbejdet, havde sygeplejersker og hjemmehjælpere også i Horsens fået grundig instruktion i, hvordan de skulle løfte og flytte de ældre og de handicappede.

Når det alligevel så ofte gik galt, skyldes det for en stor del manglende ansvar hos den enkelte plejer for sig selv og sin ryg. Men også problemer med at sige fra, når man som plejer kom i en situation, hvor man egentlig godt viste, at det var forkert at begynde at løfte eller flytte en anden person.

At holdninger til sig selv og sit arbejde har så stor betydning for antallet af arbejdsulykker, var kun få klar over for et par år siden. I dag sætter de færreste spørgsmålstegn ved sammenhængen.

Statistikken over antallet af arbejdsulykker har leveret beviset.

I 1996 blev der fra de ansatte i hjemmeplejen anmeldt 36 arbejdsulykker med i alt 532 sygedage til følge. Med i billedet hører, at otte ud af de 36 arbejdsulykker skyldes sne- og glatføre.

''Selvfølgelig skal man som plejer vide, hvordan man løfter rigtigt, men vores kampagne med at få sat en diskussion i gang om holdninger til egen krop og de daglige arbejdssituationer, viser med al tydelighed, at det ikke er nok blot at sikre grundig viden om personløft og tilstrækkeligt med hjælpemidler, hvis man vil de mange rygskader i social- og sundhedssektoren til livs,'' siger Ellen Brynning, daglig sikkerhedsleder i sundheds- og socialforvaltningen i Horsens Kommune.

Hun bad i 1993 det lokale BST-center om hjælp at til få vendt den stigende kurve over antallet af arbejdsulykker. Som udgangspunkt blev samtlige arbejdsulykker over en periode på 15 måneder analyseret. Med den viden gennemførte BST efterfølgende et tre timers undervisningsforløb for samtlige medarbejdere i hjemmeplejen, hvor fokus var lagt på holdninger til arbejdet. Desuden underviste hjemmeplejens egne terapeuter deres kolleger i kropsbevidsthed.

Stil krav til hjemmets indretning

Holdningskampagnen har fået de ansatte og deres ledere til at sætte spørgsmålstegn ved en lang række af de rutiner, som

Side 9

tidligere blot blev udført uden at tænke videre over følgerne.

''De ansatte i hjemmeplejen er for eksempel begyndt at se mere kritisk på, hvordan de ældres hjem er indrettet. Det har bevirket, at der i dag bliver stillet helt andre krav til den fysiske indretning hos de mennesker, som modtager hjælp af hjemmeplejen,'' siger Ellen Brynning. At Horsens Kommune sideløbende med holdningskampagnen også er gået i gang med at lave arbejdspladsvurderinger i de private hjem, hvor hjemmeplejen kommer, har gjort det langt nemmere for hjemmeplejerne at stille krav til de ældres boligindretning.

En anden ting, som er kommet i fokus, er, at det ikke nødvendigvis er nok at være to personer om at løfte. Faktisk viste statistikken over arbejdsulykker i Horsens Kommune, at der ofte var to om at løfte, når det gik galt.

''Noget så banalt som at være enige om at løfte samtidig har faktisk stor betydning for ryggens belastning. Samtidig er det heller ikke lige meget, hvor stor højdeforskellen er hos de to, som skal løfte,'' forklarer Ellen Brynning.

For lang ventetid på at få installeret plejesenge hos hjemmeboende ældre, der har fået svært ved selv at komme ud af sengen, er et andet problem, som har været i fokus.

''En generel holdning hos mange plejere har været, at de måtte vente alt for længe på at få installeret en plejeseng. Men noget af det, vi har fundet ud af, er, at oplevelsen af, at der er lang ventetid, tit hænger sammen med, at plejerne ofte har svært ved at få taget sig sammen til at få bestilt en seng. Ved at blive bedre til i tide at erkende, at der er behov for en plejeseng og efterfølgende få den bestilt, forsvinder oplevelsen af, at der er ventetid,'' forklarer Ellen Brynning. Holdningskampagnen har primært drejet sig om at få plejepersonalet til at erkende, at deres helbred afhænger af, om de vil stille krav til sig selv og de fysiske rammer, som de arbejder i. Men det har ikke kun været gulerodsmetoden, som har været brugt for at sikre et bedre arbejdsmiljø. Ledelsen har også brugt pisken.

''Vi har meldt klart ud over for personalet, at arbejdsmiljøreglerne skal overholdes. Og vi har sagt, at det vil blive opfattet som en tjenesteforseelse, hvis man underlader at bruge en lift til personløft, når det er påkrævet ifølge reglerne,'' siger Ellen Brynning.

Næste skridt efter en tjenesteforseelse er en advarsel, som kan resultere i en fyring, hvis episoden gentager sig.

''Jeg ved ikke, hvor stor effekt denne politik har, men det har været vigtigt for os at signalere, at vi mener det alvorligt,'' siger Ellen Brynning. Hun tilføjer, at ledelsen selvfølgelig også har bakket 100 procent op, når sygeplejersker og plejere har nægtet at udføre uforsvarlige løft hos ældre borgere, der har insisteret på, at de ikke ville løftes med en lift.

Øget tværgående indsats

Holdningskampagnen i Horsens har også ført til en styrkelse af det tværgående arbejde omkring at minimere rygskader og undgå nedslidning. Konkret giver det sig udslag i, at sygeplejersker og plejere i dag mødes en gang om ugen i deres plejegrupper, hvor de blandt andet diskuterer, hvordan konkrete arbejdsmiljøproblemer kan løses. Til de enkelte plejegrupper er tilknyttet terapeuter, som kan give ergonomiske råd i konkrete situationer.

''Den tværgående indsats, som det er lykkedes os at få opbygget, er helt central, når det handler om at få gjort noget ved arbejdsmiljøproblemerne,'' siger Karen Ludvigsen, teamsygeplejerske i Horsens, hvilket svarer til at være assisterende ledende sygeplejerske.

Hun fornemmer i dag en helt anden bevidsthed blandt sygeplejersker og især plejere omkring at passe bedre på sig selv end for blot et par år siden. Og det er blevet helt naturligt at diskutere etik i forhold til de krav, man som plejer kan stille til boligindretningen hos de ældre. En problemstilling som tidligere kun sjældent blev taget op.

''Vi er blevet bedre til at sige til os selv, at vi er nødt til at stille krav til boligindretningen, hvis vi skal kunne yde hjælp til de ældre,'' siger Karen Ludvigsen.

En politik, som ikke alle brugere er lige begejstrede for, hvilket har ført til klager til det Sociale Ankenævn. Ingen har dog fået medhold.

''Vi undgår næppe diskussioner med brugerne om disse ting, men forhåbentlig sker der over tid en holdningsændring blandt brugerne, således at det også for dem bliver naturligt at tænke på vores arbejdsmiljø,'' siger Karen Ludvigsen.

Holdningskampagnen i Horsens har som sagt allerede givet resultater i form af væsentligt færre arbejdsulykker. At antallet af pensioner som følge af nedslidning også kommer ned, er dog mindst lige så vigtigt.

''Om vores indsats også virker i forhold til nedslidning, kan vi først se om 10 eller 15 år,'' siger Karen Ludvigsen, der stadig må se til, at alt for mange af de ældre plejere må holde op med at arbejde i utide, fordi tidligere års hårde fysiske belastning har slidt for meget på deres kroppe.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, Horsens Kommune, løft, rygskader.

Tema: Rygskader

Hjælpemidler er ingen garanti         

Fokus på holdninger            

Hjælp til at håndtere stress               

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Hjælpemidler er ingen garanti

Indsatsen mod de mange rygskader i sundhedssektoren foregår alt for isoleret. Stress og manglende indflydelse på arbejdet er blandt de ofte oversete medårsager til mange rygskader. Derfor må arbejdspladsernes sikkerhedsgrupper arbejde mere bredt, lød meldingen på en konference arrangeret af Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet.

SY-1997-31-6-1Foto: Foci

Langt de fleste sikkerhedsgrupper på arbejdspladserne inden for social- og sundhedsvæsenet arbejder med at få antallet af rygskader bragt ned. De arrangerer kurser, skaffer penge til indkøb af nye hjælpemidler og sørger for, at deres kolleger får instruktion i rigtig personløft.

Desværre står resultaterne alt for sjældent mål med indsatsen. Trods omfattende viden og rigeligt med tekniske hjælpemidler, er der endnu ikke sket noget mærkbart fald i antallet af rygskader. Noget tyder derfor på, at det måske ikke er den rigtige måde, som man hidtil har forsøgt at forebygge de mange rygskader på.

Derfor er der brug for at tænke alternativt eller i det mindste mere bredt, når sikkerhedsgrupperne inden for social- og sundhedsvæsenet fremover skal lægge strategi for, hvordan man kan skåne flest mulige medarbejderes rygge.

Det var det gennemgående budskab på konferencen 'ryg'er det noget', som Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet afholdt i slutningen af maj måned på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Konferencen var en slags midtvejsevaluering af Branchesikkerhedsrådets handlingsplan om personløft, som har kørt gennem de sidste par år.

Dårlige livsbetingelser

''Min umiddelbare vurdering er, at projektet måske er gjort for enkelt. Man har valgt hypotesen: Der er en entydig sammenhæng mellem personløft og rygskader. Man har derfor også valgt kendte metoder og har udelukkende koncentreret sig om indsatsen omkring tekniske hjælpemidler, instruktion i løfteteknik – altså en snæver ergonomisk indsats. Det synes jeg måske er det største problem,'' sagde Ulla Runge, rektor for Ergoterapeutskolen i Næstved. Hun mener, at man derved tilsidesætter en stor del af den eksisterende viden på området, der blandt andet dokumenterer, at stress og manglende indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen hænger ufravigeligt sammen med risikoen for skader i blandt andet ryggen.

''Ryggens slid er kroppens svar på dårlige livsbetingelser,'' pointerede Ulla Runge, der foreslår, at man i arbejdet med at mindske rygskader bør lægge stilen om, således at man i højere grad fokuserer på helheder frem for enkeltheder.

Superkarla-syndrom

At de fleste sikkerhedsgrupper indtil nu har haft fokus på enkelthederne og i mindre grad har sat de mange rygskader ind i en større sammenhæng, dokumenterer en

Side 7

meget omfattende undersøgelse af knap 2.000 sikkerhedsgruppers arbejde, som sociolog Grete Korremann har lavet for Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet.

''Undersøgelsen viser, at der hos sikkerhedsgrupperne primært er fokus på viden, enkeltpersoner og teknik. Problemet er bare, at den viden og den teknik, man har til rådighed, ikke altid bliver brugt,'' sagde Grete Korremann, som derfor stiller spørgsmål ved, om de mange ressourcer, som der bruges for at mindske antallet af rygskader, bliver brugt rigtigt.

Det, som i virkeligheden tit har afgørende betydning for arbejdsmiljøet, er selve arbejdsprocessen, ledelsens holdning til arbejdsmiljø, holdningen til klienterne og arbejdstilrettelæggelsen, påpeger hun.

''Et stort problem i sundhedssektoren er det såkaldte Superkarla-syndrom, der dækker over, at de ansatte ikke tager hensyn til deres egen krop, men kun har fokus på klienten/patienten, sagde Grete Korremann. Hun mener, at de ansatte i social- og sundhedssektoren i højere grad bør forsøge at samarbejde med klienterne om, hvordan man bruger hjælpemidler i forbindelse med personløft.

Sociale egenskaber

Et andet vigtigt indsatsområde er at få ledelsens fulde opbakning til at sikre et godt arbejdsmiljø – ikke kun i ord, men også i handling.

''Det er også vigtigt, at sikkerhedsgrupperne mere systematisk forholder sig til, om de ting, man allerede har arbejdet med, nytter noget, eller om man i stedet bør forsøge med andre initiativer,'' sagde Grete Korremann.

Kortlægningen af sikkerhedsgruppernes arbejde har afsløret, at mange savner faglig viden og føler sig dårligt rustet til at sætte ting i gang og motivere deres kolleger til at tænke mere på deres arbejdsmiljø.

''Mange sikkerhedsgrupper føler sig ikke klædt godt nok på til at sætte en proces i gang eller til at inspirere de ansatte til at arbejde med forebyggelse af arbejdsskader,'' sagde Grete Korremann. Hun foreslår, at der i uddannelsen af sikkerhedsrepræsentanter i højere grad bliver lagt vægt på også at udstyre dem med nogle sociale egenskaber, som de efterfølgende kan bruge til at inspirere deres kolleger med.

Sygedage raslet ned

At det kan nytte at arbejde med arbejdsskader i et mere bredt perspektiv, viser erfaringerne fra blandt andet hjemmeplejen i Skjern. Her er det gennem en målrettet og systematisk indsats på kort tid lykkedes, at få antallet af arbejdsskader og sygedage til at rasle ned.

I de sidste tre år er antallet af sygedage faldet til under en tredjedel, fordi der i dag sker færre og knap så alvorlige arbejdsskader.

Det var et stort antal arbejdsskader, mange sygedage og hjemmeplejens dårlige omdømme i befolkningen, som i 1993 tvang Skjern Kommune til at gøre noget, forklarede leder af hjemmeplejen, Margit Hansen, på konferencen.

Som udgangspunkt blev årsagerne til de mange fraværsdage analyseret, og resultatet viste, at faktorer som stress, manglende social kontakt personalet i mellem, uklare arbejdsopgaver og ingen indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen på lige fod med nedslidning, arbejdsskader og graviditetsgener var de væsentligste grunde til det høje antal sygedage.

Den efterfølgende indsats i hjemmeplejen for at undgå de mange sygedage og arbejdsskader, har derfor ikke kun været koncentreret om kurser i forflytningsteknik eller en ny ordning, hvor de enkelte grupper i hjemmeplejen har fået tilknyttet ergo- eller fysioterapeut, der er fast med til gruppemøderne hver 14. dag.

Der har også været meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de enkelte grupper i hjemmeplejen.

Arbejdspsykologisk indsats

Desuden er der blevet formuleret en ny målsætning for ældreområdet i Skjern Kommune, hvilket har haft betydning for organisering og arbejdstilrettelæggelse.

Det, som ifølge Margit Hansen nok har haft den største betydning for det forbedrede arbejdsmiljø, har været en arbejdspsykologs indsats over for både de ansatte og ledelsen.

Psykologen gav både de ansatte og ledelsen en opsang i forhold til den måde, arbejdet og samarbejdet fungerede på. Samtidig blev alle medarbejdere bedt om skrive de ting ned, som de var utilfreds med.

''Psykologens indsats har givet 'luft', og nu trives de ansatte i hjemmeplejen,'' fortalte Margit Hansen, der tydeligt kan mærke den afledte effekt i form af langt færre arbejdsskader og sygedage.

''Jeg tror, at vi er nødt til at rette øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, hvis vi skal have antallet af skader i bevægeapparatet ned,'' pointerede Margit Hansen.

Nogle løft er unødvendige

Et forbedret psykisk arbejdsmiljø eller kurser i løfteteknik er ikke de eneste strenge, der kan spilles på, når det gælder om at få antallet af arbejdsskader i bevægeapparatet gjort mindre.

Det vil ofte også være en god idé at arbejde med og diskutere, hvornår man skal løfte, og hvornår det ikke er nødvendigt.

Det slog fysioterapeut Carsten Ditlefsen fra Horsens BST-Center til lyd for. Han fortalte på konferencen om en ergonomikampagne på sociale institutioner i Vejle Amt, som han have været med til at arrangere. Målet med kampagnen var primært at diskutere holdninger.

Når det er vigtigt at diskutere holdninger, skyldes det, at mange arbejdsskader hænger sammen med, at den pædagogiske målsætning på mange arbejdspladser står i skarp modsætning til et godt arbejdsmiljø, mener Carsten Ditlevsen.

''Mange steder undlader personalet eksempelvis at bruge hjælpemidler i klientens hjem, fordi der eksisterer en pædagogisk målsætning om, at tingene skal være så naturlige som muligt. Men er det ikke rimeligt at stille krav til klienternes boligindretning eller deres beklædning, hvis det kan være med til at sikre et bedre arbejdsmiljø for de ansatte,'' spurgte Carsten Ditlefsen. Han sluttede sit indlæg med at citere fra 'grundbog i arbejdsteknik', hvor forfatterne ikke er i tvivl om, hvem der skal tages mest hensyn til:

''Hvis valget står mellem to metoder, hvor den ene er 'værdig' for klienten, men sundhedsfarlig for hjælperen, og den anden, der kræver anvendelse af hjælpemidler, er 'uværdig' for klienten, men ufarlig for hjælperen, må man vælge anvendelsen af hjælpemidler.''

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, Branchesikkerhedsrådet, løft, rygskader. 

Tema: Rygskader

Hjælpemidler er ingen garanti         

Fokus på holdninger            

Hjælp til at håndtere stress               

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Udviklende arbejde trods stort tidspres

Et godt forhold til kollegerne og de mange faglige udfordringer redder tilsyneladende hverdagen for den menige sygeplejerske. For en undersøgelse fra de københavnske hospitaler viser almindelig utilfredshed med lønnen, normeringerne og den tid, der er til patienterne.

Sygeplejersker burde blive mere og mere tilfredse med deres arbejde, hvis arbejdssociologiske teorier ellers holdt stik. For sygeplejersker oplever, at deres arbejde er blevet mere udfordrende og selvstændigt i de senere år.

Når mange sygeplejersker alligevel føler en voksende utilfredshed, skyldes det, at de samtidig har fået mindre tid til patienterne, siger cand.merc. Kenneth Stilling Christensen, der har undersøgt 205 københavnske sygeplejerskers oplevelse af deres arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Han har taget udgangspunkt i arbejdssociologiske teorier, der knytter oplevelsen af tilfredshed til forhold som ansvar, selvstændighed og udfordringer i arbejdet.

På den baggrund skulle man forvente, at sygeplejersker generelt var blevet mere tilfredse i de senere år.

For arbejdet, sådan som det opleves af 200 sygeplejersker fra de seks somatiske sygehuse i HS, svarer i høj grad til det, nogle kalder 'det udviklende arbejde'. Sygeplejerskernes ansvar, selvstændighed og indsigt i arbejdet er blevet større, deres forhold til kolleger, overordnede og patienter er blevet bedre.

Positiv udvikling

Udviklingen inden for sygeplejen blev officielt beskrevet i den rapport, som forligsmand Mette Christensen lagde navn til efter strejken i 1995.

Kenneth Stilling Christensens spørgeskemaundersøgelse tegner et billede, der ligger tæt på rapportens, hvad angår arbejdsopgaver, men den tegner også et billede af det oplevede arbejdsmiljø.

''Mette Christensen-rapporten beskriver den udvikling, der er sket i sygeplejen ud fra objektive kriterier,'' sagde Kenneth Stilling Christensen, da han for nylig fremlagde undersøgelsens resultater på Hvidovre Hospital.

''Jeg har lagt vægt på den subjektive oplevelse af, hvordan arbejdsvilkår og arbejdsmiljø har udviklet sig. Min konklusion er, at sygeplejerskers oplevelse af deres arbejde har udviklet sig positivt. Og det burde betyde, at sygeplejersker var blevet mere tilfredse.

Men det er de ikke. Kun 41 procent er mere tilfredse i dag end for tre år siden.''

Lønnen ikke vigtigst

De 41 pct. skal sammenholdes med, at 77 pct. oplever, at de har fået større faglig indsigt i de sidste tre år, at 64 pct. oplever, at de har udviklet sig menneskeligt, og at 64 pct. oplever, at deres arbejde er blevet mere udfordrende.

''Spørgsmålet er så, hvorfor de er utilfredse?'' siger Kenneth Stilling Christensen. Han mener, at svaret findes i de forhold, som arbejdsgiverne umiddelbart har indflydelse på. ''69 pct. er utilfredse med deres løn, 63 pct. er utilfredse med den tid, de har til plejen, og 58 pct. er utilfredse med normeringerne på afdelingen.

Hvad angår utilfredshed, er lønnen altså topscorer, og det kan ikke undre, fordi Dansk Sygeplejeråd i de senere år har profileret sig kraftigt med kampagner for højere løn. Så skulle man måske tro, at lønnen er noget af det, sygeplejersker går mest op i. Men det er igen forkert. Når man spørger, hvad sygeplejersker prioriterer, kommer lønnen først ind på en femteplads.

Sygeplejersker prioriterer først og fremmest forholdet til kollegerne. 88 pct prioriterer forholdet til kollegerne, 83 pct. prioriterer tid til pleje og behandling af patienterne, 73 pct. kvalitet i arbejdet og 66 pct. forholdet til patienterne. Først derefter kommer lønnen med 62 pct.

Meget få, 22 pct., er parat til at flytte til et andet hospital for at få højere løn, mens 78 pct. ikke vil. Lidt flere, 44 pct., er parat til at søge til en anden afdeling for højere løn. Sygeplejersker er altså meget knyttet til deres arbejdsplads.''

Tid til patienterne

Blandt det halve hundrede sygeplejersker, der var mødt frem for at høre Kenneth Stilling Christensens fremlæggelse, var der stor interesse for resultaterne, og ikke mindst blev spørgsmålet om tid til plejen diskuteret.

SY-1997-22-6-1Især de yngre sygeplejersker har oplevet stor faglig og personlig udvikling i de seneste tre år. Foto: Søren Svendsen.

Flere mindede om, at liggetiderne er blevet forkortet drastisk i de senere år, og pegede på, at det kunne være en forklaring på den udbredte oplevelse af mindre tid til patienterne. Andre pegede på de mange nye opgaver i forbindelse med undervisning og dokumentation som en del af forklaringen. Det var Kenneth Stilling Christensen ikke uenig i.

''Det fremgår klart af besvarelserne, at sygeplejersker vil ud til patienterne. I grunden har faget et paradoks her, for man vil ikke have administrative opgaver, men man vil alligevel varetage så mange facetter af sygeplejen som muligt. Men netop spørgsmål om tid til patienterne blev kommenteret i mange besvarelser, jeg fik – med typiske udsagn som: Vi har ikke den fornødne tid – de svageste lades i stikken – den psykiske pleje bliver forsømt.''

Lykkes for de fleste

Det er ikke alle sygeplejersker, der føler tidspresset lige stærkt. Et mindre flertal af de sygeplejersker, der har en specialuddannelse, har fået bedre tid, og for sygeplejersker i behandlingsafdelinger (operationsafdelinger, skadestuer og ambulatorier) er situationen nogenlunde uændret. Det er i sengeafdelingerne, presset føles. 71 pct. af sygeplejerskerne her føler, at de har mindre tid til patienterne.

''På den baggrund er det interessant, at kun 20 pct. har oplevet et forringet forhold til patienterne, mens 49 pct. har et uændret og 31 pct. et bedre forhold til patienterne,'' siger Kenneth Stilling Christensen.

''De fleste oplever altså stadig, at de lykkes med patienterne.

Men når man tænker på, hvor afgørende det er for en sygeplejerske, at forholdet til patienterne lykkes, er det alligevel skræmmende, at 18 pct. oplever forholdet til patienterne som ''i nogen grad værre'', og at 2 pct. oplever det som ''i høj grad værre''.''

Novicerne

Meget naturligt er det først og fremmest de unge sygeplejersker i alderen 25-35 år, der har oplevet en stor udvikling i deres arbejde i de sidste tre år. Mange af dem var nyuddannede for tre år siden, og derfor er det ikke overraskende, at deres oplevelse af faglig og menneskelig udvikling er større end de ældre sygeplejerskers.

At mange ældre sygeplejersker ikke, som de unge, oplever, at de har fået et bedre forhold til kolleger og overordnede i de seneste tre år, overrasker heller ikke Kenneth Stilling Christensen.

De kommentarer, som nogle sygeplejersker har knyttet til deres besvarelser, peger på, at støtten fra kollegerne og de overordnede i forvejen var stor.

Der er også forskel på, hvad de forskellige aldersgrupper prioriterer. Blandt de 25-35-årige har udfordringer i arbejdet høj prioritet, mens de ældre aldersgrupper først og fremmest prioriterer forholdet til kollegerne. Prioriteringen af udfordringer i arbejdet går igen hos sygeplejersker med studentereksamen eller HF.

Samtlige sygeplejersker i aldersgruppen 46-65-år prioriterer forholdet til kollegerne, kvalitet i arbejdet og forholdet til patienterne som vigtigst for deres arbejde. Til gengæld er der ikke så mange i denne aldersgruppe, der prioriterer tid til patienten højt, sådan som de yngre gør. De 46-65-årige skiller sig også ud ved at prioritere arbejdstiderne højt.

På lægens præmisser

Undersøgelsen viser på flere områder en forskel mellem sygeplejersker i sengeafdelinger og sygeplejersker med speciale eller ansættelse i behandlingsafdelinger.

Fælles er de tre første prioriteter, forholdet til kollegerne, tid til pleje og behandling og kvalitet i arbejdet. Men herefter prioriterer sygeplejerskerne i behandlingsafdelingerne omgangstonen i afdelingen, mens sygeplejersker i sengeafdelinger prioriterer forholdet til patienterne og personalenormeringen.

Når det gælder oplevelsen af faglig og menneskelig udvikling, større indsigt i arbejde og større selvstændighed er der også forskel på ansættelsesområderne. Det er først og fremmest sygeplejersker i sengeafdelinger, der har oplevet den positive udvikling. Denne forskel forklarer Kenneth Stilling Christensen med forskellen på arbejdet i en sengeafdeling og en behandlingsafdeling.

Hvor sygeplejersken i sengeafdelingen har høj autonomi og kompetence inden for et bredt felt, arbejder personorienteret og ud fra sin egen vurdering af patientens plejebehov, opfatter han sygeplejen i behandlingsafdelingerne som karakteriseret ved lav autonomi, høj kompetence inden for et meget afgrænset felt og opgaveorienteret arbejde med udgangspunkt i lægens behandlingsforslag og beslutninger.

Mange sygeplejersker i behandlingsafdelingerne oplever da også et øget samarbejde med lægen, mens deres mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet ikke er blevet øget tilsvarende. For nogles vedkommende er muligheden endda blevet mindre.

En tilhører til fremlæggelsen foreslog dog en anden forklaring på forskellen mellem svarene fra sengeafdelinger og behandlingsafdelinger. Nemlig at sygeplejersker i behandlingsafdelingerne generelt er ældre end deres kolleger i sengeafdelingerne. Den sammenhæng var Kenneth Stilling Christensen ikke afvisende over for, men hans materiale er endnu ikke analyseret for aldersfordeling på de enkelte ansættelsesområder.•

Nøgleord: Arbejdsmiljø, sygepleje.  

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Sygehuse uden BST

I modsætning til ældreområdet i kommunerne er sygehusene ikke tilsluttet bedriftssundhedstjenesten, der rådgiver og hjælper virksomheder med at løse deres arbejdsmiljøproblemer.

De ansatte på landets sygehuse ville formodentlig have lettere ved at få råd og vejledning omkring arbejdsmiljøspørgsmål, hvis landets sygehuse var tilknyttet en bedriftssundhedstjeneste (BST).

Ideen med BST er i samarbejde med virksomhederne at forebygge arbejdsmiljøskader og fremme de ansattes sikkerhed og sundhed.

Men sygehusene hører til blandt de brancher, hvor der endnu ikke er truffet aftale om at skulle være med i en BST-ordning. En udbygningsplan for BST-ordningen, som blev formuleret i begyndelsen af 90'erne, havde ellers som mål, at alle brancher efterhånden skulle være omfattet af BST. En del brancher nåede at komme med, svarende til omkring en tredjedel af lønmodtagerne, men siden er udbygningsordningen for BST blevet sat i stå. Formodentlig efter pres fra de private arbejdsgivere, der opfatter BST som en ekstra virksomhedsskat.

BST har status som en selvejende institution, som de enkelte virksomheder betaler for at være medlem af eller går sammen om at drive. BST har ingen myndighedsbeføjelser på samme måde som Arbejdstilsynet.

BSTs opgave er derimod i samarbejde med virksomhederne at rådgive om, hvordan arbejdsmiljøproblemer bliver løst, og i den sammenhæng være med til at analysere og måle omfanget og virkningerne af arbejdsmiljøproblemer.

Konkret fungerer BST på den måde, at de enkelte virksomheder betaler mellem 300 og 500 kr. pr. medarbejder om året for at være tilsluttet BST. Til gengæld har virksomhederne ret til at få 1,3 timers rådgivning pr. medarbejder om året. Det er dette betalingsprincip, som arbejdsgiverne opfatter som en ekstra virksomhedsskat.

Arbejdsministeren forsøger i øjeblikket at få etableret en reorganisationsplan for udbygningen af BST og har lagt op til, at hun vil imødekomme virksomhedernes kritik omkring betalingen.

I det nye discount-forslag, som i øjeblikket er til debat, er der lagt op til, at virksomhederne betaler et noget mindre beløb end de 300-500 kr. pr. medarbejder. Til gengæld får virksomhederne ikke længere adgang til 'gratis' rådgivning fra BST, men har kun ret til at få informationer om aktuel viden vedrørende arbejdsmiljøet.

Rådgivning skal betales som almindelig konsulenthjælp.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjeneste, BST.

Tema: Arbejdsmiljø - Mustine

Utrygheden forsvinder aldrig      

Strid om arbejdsproces            

Det koster blod, sved og tårer           

Sygehuse uden BST         

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Det koster blod, sved og tårer

Vedholdenhed og indsigt i arbejdsmiljølovgivningen er en forudsætning for at kunne tilkæmpe sig et godt arbejdsmiljø. Mustine-sagen fra Århus er et klassisk eksempel på, at det i sidste ende er op til de ansatte selv at sikre sig et godt arbejdsmiljø.

Y-1997-20-12-1Kirsten Holmboe, arbejdsmiljøkonsulent: ''Arbejdstilsynet har været for tilbagetrukken. De har ikke fungeret som konstruktive rådgivere og ikke ladet tvivlen om eventuelle skadelige virkninger komme de ansatte til gode.'' Foto: Kissen Møller Hansen.

Mustine-sagen fra Marselisborg Hospital viser med al ønskelig tydelighed, at et godt arbejdsmiljø ikke kommer af sig selv, men ofte vil være betinget af, at de ansatte selv undersøger forholdene til bunds og herefter må arbejde for at få det fornødne sikkerhedsudstyr installeret.

''Der er så mange regler og specielle forhold, som har betydning for omgåelsen med Mustine, at det er helt umuligt for de ansatte at skaffe sig et overblik over situationen,'' siger Kirsten Holmboe, arbejdsmiljøkonsulent hos Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Århus. Hun har i over et halvt år arbejdet intenst med Mustine-sagen uden dog af den grund at være kommet helt til bunds i sagen.

Selv om de ansatte endnu ikke har fået en samlet vurdering af risikoen ved at arbejde med Mustine, er deres krav til arbejdsmiljøet på flere væsentlige punkter blevet imødekommet af ledelsen.

Der er blevet gennemført målinger af koncentrationen af Mustine i luften foretaget af et uvildigt firma. Ledelsen har blandt andet på baggrund af disse målinger indvilliget i at opstille såkaldte behandlingskabiner, der kan beskytte de ansatte mod eventuelt at indånde Mustine fra luften. Desuden er selve proceduren ved penslingerne med Mustine blevet ændret til gavn for arbejdsmiljøet.

Ledelsens ansvar

For Kirsten Holmboe er det forbedrede arbejdsmiljø på hudafdelingen på Marselisborg Hospital et klart udtryk for, at det kan betale sig at arbejde seriøst med arbejdsmiljøforhold, men at det til tider kræver både blod, sved og tårer:

''Noget af det, Mustine-sagen har fortalt mig, er, at man er nødt til at være ualmindelig vedholdende,'' forklarer Kirsten Holmboe. Hun præciserer, at det er ledelsens ansvar hele tiden at sikre sig, at arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Samtidig bør ledelsen følge op på ny lovgivning, der har betydning for arbejdsforholdene. I forbindelse med håndteringen af Mustine eksempelvis ved at få lavet arbejdsplads-brugsanvisninger. Ledelsen har endvidere ansvar for at drage omsorg for de forhold, der virker psykisk belastende for personalet.

''Dette står i skarp modsætning til, at afdelingsledelsen på Marselisborg Hospital ikke af sig selv har taget initiativer til at forbedre de ansattes arbejdsmiljø eller har vist interesse for, at tingene blev undersøgt til bunds,'' siger Kirsten Holmboe.

Også Arbejdstilsynets rolle og manglende engagement har været meget betænkelig. ''Personalet har haft en forventning om, at Arbejdstilsynet fulgte op på ny lovgivning. Det kan man nok ikke forvente, men deres rolle har været noget uforstående,'' siger hun:

''Arbejdstilsynet har efter min mening været for tilbagetrukken, og ved to stormøder for hele personalet, hvor der var brug for deres ekspertise, var de ikke til stede. De har på den måde ikke fungeret som konstruktive rådgivere, og i deres godkendelse af arbejdsmiljøet har de ikke ladet tvivlen om Mustinens eventuelle skadelige virkning for arbejdsmiljøet komme de ansatte til gode.''

Kirsten Holmboe mener heller ikke, at Arbejdstilsynet i tilstrækkelig grad har lagt vægt på og

Side 13

forholdt sig til sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø.

Vigtigt med sammenhold

Når det alligevel er lykkedes at komme så forholdsvist langt i arbejdet med at sikre arbejdsmiljøet på Marselisborg Hospital, hænger det ifølge Kirsten Holmboe sammen med, at der blandt personalet har været et stærkt sammenhold og fælles opbakning til at formulere krav til ledelsen.

''Med en enkelt eller to undtagelser bakkede samtlige sygeplejersker – også alle dem, der ikke er i direkte kontakt med Mustinen – op, da det sidste år blev besluttet i en periode at stoppe med penslingerne med Mustine,'' forklarer Kirsten Holmboe:

''Tidligere, hvor kun dele af personalet har forsøgt at sikre bedre arbejdsmiljøforhold, har det været langt vanskeligere at komme igennem med kravene.''

Gode råd til andre

Bestræbelserne på at forbedre arbejdsmiljøforholdene på Marselisborg Hospital har tydeliggjort en række principielle forhold, som gælder ved mere komplicerede arbejdsmiljøproblemer.

Kirsten Holmboe peger på:

  • at det er vigtigt at kende arbejdsmiljøloven og at bruge den.
  • at der skal arbejdes systematisk og skriftligt med arbejdsmiljøarbejde for at opnå klarhed og et brugbart resultat.
  • at man i arbejdsmiljøarbejde nødvendigvis må være meget vedholdende, hvis man enten ikke forstår nogle sammenhænge eller ikke føler sig overbevist om rigtigheden af eksperternes forklaring.
  • at der kan være så komplicerede arbejdsmiljøspørgsmål, at man som sikkerhedsgruppe må forlange at få specialviden stillet til rådighed frem for selv at føle ansvar for at skulle kunne løse alt.
  • at arbejdsmiljø i høj grad er en fælles sag for alle på en arbejdsplads, og at alles mening og holdning er vigtig og derfor bør lyttes til.
  • at arbejdsmiljøarbejde hele tiden kræver opfølgning, fordi arbejdet ændres, lovgivningen ændres, holdninger ændres.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, Marselisborg Hospital, Mustine, sikkerhed.

Tema: Arbejdsmiljø - Mustine

Utrygheden forsvinder aldrig      

Strid om arbejdsproces            

Det koster blod, sved og tårer           

Sygehuse uden BST         

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Kræft

Strid om arbejdsproces

Spørgsmålet om, hvorvidt Mustine er gjort klar til brug eller ej, når sygeplejerskerne anvender det i behandlingen, har betydning for de sikkerhedskrav, der stilles til håndteringen af stoffet. Og spørgsmålet har betydning for, hvorvidt der skal foretages en risikovurdering. Dansk Sygeplejeråd i Århus og Arbejdstilsynet er uenige.

I bestræbelserne på at få foretaget en samlet risikovurdering af brugen af Mustine på Marselisborg Hospital har Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent i Århus, Kirsten Holmboe, argumenteret for, at anvendelsen af stoffet falder ind under Arbejdstilsynet. Nærmere bestemt bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Kort fortalt vurderer Dansk Sygeplejeråd, at Mustine først skal forarbejdes, før det kan tages i brug. I forbindelse med behandlingen blander sygeplejerskerne et hætteglas med Methyl-kvælstof-sennepsgas – der er et krystalliseret pulver – med vand, før stoffet er klar til brug i behandlingen.

Denne proces har efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse karakter af, at sygeplejerskerne forarbejder stoffet, inden det kan tages i anvendelse.

Er det tilfældet, kræver brugen af stoffet en særlig tilladelse af direktøren for Direktoratet for Arbejdstilsynet. En tilladelse, der sandsynligvis kun vil blive givet på baggrund af en samlet risikovurdering, hvor behandlingen med Mustine blandt andet vil blive sammenlignet med andre behandlingsmetoder for at se, om der kan anvendes andre mindre arbejdsmiljøbelastende metoder.

Foruden en risikovurdering af stoffet er der også andre skærpede krav til en arbejdsplads-brugsanvisning, hvis direktøren for Direktoratet skal give sin tilladelse til at anvende et stof.

Gab i lovgivningen

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent og de ansatte på Marselisborg Hospital støtter sig til Beredskabsstyrelsen, der efter en henvendelse i et fire sider langt brev argumenterer for, at anvendelsen af Mustine bør falde ind under Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Arbejdstilsynet i Århus er imidlertid af en anden opfattelse, og de bakkes op af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Direktoratet for Arbejdstilsynet skriver:

''Der er ikke ved den nævnte proces tale om, at Mustinen forarbejdes, men blot at der sker en opløsning af det færdige produkt. Direktoratet er opmærksom på,at ordlyden af AT-anvisning nr. 4.1.1.1. om arbejde med cytostatika kan give anledning til fortolkningstvivl. I forbindelse med fremtidig revidering af ovennævnte anvisning vil spørgsmålet blive taget op, således at det præciseres, at hensigten med reglerne om arbejdet med cytostatika er at sikre, at arbejdet med fremstilling af stoffer, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. skal godkendes af Arbejdstilsynet, men ikke at arbejdsprocessen skal godkendes, når der alene er tale om opløsning at et færdigt produkt i et lukket system, eksempelvis et hætteglas.''

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent i Århus konkluderer på den baggrund:

''Der er et stort gab i lovgivningen. Der er for lidt hensyn og opmærksomhed på personalet i sundhedssektoren, der arbejder med eller har omgang med lægemidler. Et stof kan af Arbejdstilsynet vurderes til at være farligt med deraf følgende skærpede sikkerhedskrav til arbejdsmiljøet, når stoffet bliver fremstillet i lægemiddelindustrien. Når sygeplejerskerne efterfølgende skal forarbejde det samme stof på en hospitalsafdeling, bliver stoffet efter Arbejdstilsynets vurdering pludselig ufarligt.''

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, kræft, Mustine, sikkerhed.

Tema: Arbejdsmiljø - Mustine

Utrygheden forsvinder aldrig      

Strid om arbejdsproces            

Det koster blod, sved og tårer           

Sygehuse uden BST         

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Kræft

Utrygheden forsvinder aldrig

I mere end 20 år har behandlingen med det kræftfremkaldende stof Mustine skabt utryghed blandt de ansatte på dermatologisk afdeling på Marselisborg Hospital i Århus. Målinger viste sidste år, at koncentrationerne af Mustine i luften er meget små og ikke udgør nogen akut risiko for de ansatte. En sygeplejerskes død i 1996, der af Arbejdsskadestyrelsen sættes i forbindelse med brugen af stoffet, gør det imidlertid svært for de ansatte at føle sig trygge ved brugen af Mustine.

SY-1997-20-6-1Overtræksdragt, gummiforklæde, flere par handsker, hætte og en tætsluttende gasmaske er det nødvendige sikkerhedsudstyr, når sygeplejerskerne på Marselisborg Hospital skal pensle patienter med Mustine. Foto: Kissen Møller Hansen.

Side 7

For at undgå den værste forskrækkelse bliver patienterne altid forberedt på det syn, der venter dem, når de føres op til behandling i et lille tagværelse på dermatologisk afdeling på Marselisborg Hospital. Lokalet er der ikke noget unormalt ved. Det er der derimod ved det sikkerhedsudstyr, som sygeplejerskerne ifører sig, mens patienterne venter på at blive behandlet.

Når sygeplejerskerne har blandet det stof, patienterne skal pensles med, og igen kommer ind, er de iført gummistøvler, overtræksdragt, gummiforklæde, flere par handsker, hætte og en tætsluttende gasmaske. Et syn, der nemt kan lede tankerne hen på scener fra en film om kemisk krig. At stoffet, der behandles med, har navnet kvælstof-sennepsgas, giver næppe færre associationer i samme retning.

Mustine, der er den mest almindelige betegnelse for stoffet, har i over 20 år været anvendt på Marselisborg Hospital i behandlingen af patienter med den sjældne kræftsygdom mycosis fungoides, som kun en snes danskere hvert år bliver ramt af.

Siden begyndelsen af 80'erne har Marselisborg Hospital været ene om at bruge denne behandlingsform. I det københavnske sygehusvæsen er man for længst stoppet med at bruge stoffet. Det er sket af hensyn til personalet, som ledelsen ikke ønsker skal arbejde med et stof, der kræver så omfattende sikkerhedsforanstaltninger, som tilfældet er ved brugen af Mustine (se boksen side 9).

På Marselisborg Hospital har ledelsen valgt at fortsætte behandlingen med Mustine. Stoffet sikrer en meget effektiv behandling, det er billigt og giver ikke patienterne bivirkninger, påpeger overlægen på hudafdelingen, Kristian Testrup-Pedersen. Han vurderer, at de ansattes arbejdsmiljø er sikret i rigelig grad.

Sikkerhedskravene ér meget omfattende, men de ansatte efterlyser fortsat en samlet risikovurdering af brugen af Mustine, hvor behandlingsresultaterne på Marselisborg Hospital bliver sammenholdt med behandlingsresultater fra andre hospitaler, hvor behandlingen af mycosis fungoides foregår uden brugen af Mustine.

Død af lungekræft

Hverken overlægen eller Arbejdstilsynet er i tvivl om sundhedsfaren og risikoen for at udvikle kræft ved uforsvarlig omgang med Mustine. Derfor de strenge sikkerhedskrav, som sygeplejerskerne på Marselisborg Hospital skal følge, når de på skift et par hundrede gange om året pensler patienter.

Gravide sygeplejersker slipper dog for at skulle pensle, blandt andet fordi Mustine har været mistænkt for at kunne give kromosomforandring.

Da behandlingen blev taget i brug i 70'erne, foregik det uden beskyttelse. Øget opmærksomhed om stoffets farlighed og løbende krav fra de ansatte og sikkerhedsgruppen på afdelingen har gennem årene ført til forbedrede sikkerhedsforanstaltninger.

Flere sikkerhedsforanstaltninger har imidlertid ikke kunnet fjerne de ansattes utryghed, der fik ny næring sidste år, hvor en sygeplejerske på afdelingen døde af lungekræft i en alder af 43 år Hun fik før sin død anerkendt lungecancer som arbejdsbetinget skade. Arbejdsskadestyrelsen vurderede i sin behandling af sagen, at der kunne være en sammenhæng mellem sygeplejerskens død og hendes kontakt med Mustine.

Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen er ikke offentlig tilgængelig, men 'Sygeplejersken' har af den afdøde sygeplejerskes mand fået tilladelse til at referere fra den speciallægeerklæring, som indgik i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagen.

Her hedder det:

''Der er en sandsynlig udsættelse for et potent carcinogen, specielt i perioden 1982-84, hvor den samlede vurdering – med baggrund i det minimale tobaksforbrug – bliver, at der kan være en sammenhæng mellem konstateret lungecancer og eksponering for kvælstof-sennepsgas.''

I Arbejdsskadestyrelsens begrundelse for at tilkende arbejdsskadeerstatning lyder det:

''Der er ved anerkendelsen lagt vægt på, at De som sygeplejerske på Marselisborg Hospital har været udsat for Mustine (kvælstof-sennepsgas), og at De lider af lungekræft.'' 

Kræftbehandling med kræftfremkaldende stoffer

Nogle af de mest effektive stoffer til behandling af kræft er de såkaldte cytostatikaer, der har den egenskab, at de blokerer for en fortsat deling af kræftceller. Behandling med cytostatika kan ikke helbrede kræftsygdomme, men hæmmer væksten af en kræftsvulst.

En anden ikke uvæsentlig egenskab ved cytostatikaerne er, at stofferne er kræftfremkaldende. Det kræver en række forholdsregler for at forhindre eller minimere kræftrisikoen for de ansatte, som arbejder med stoffet som et led i en kræftbehandling.

Mustine eller kvælstof-sennepsgas tilhører cytostatika-gruppen, og var i 70'erne et af de første stoffer, som blev taget i brug til behandlingen af kræft. I de første år blev Mustine anvendt til behandling af en lang række kræftsygdomme, både i form af piller, som indsprøjtninger eller ved pensling, men efterhånden er brugen af Mustine blevet erstattet med andre mere effektive cytostatikaer.

Specielle penslingskabiner

Sygeplejerskens død og en del avisskriveri om Mustinens eventuelle skadelige virkning for de ansatte førte sidste år til, at Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Århus gik ind i sagen. Personalet, Dansk Sygeplejeråd og FOA enedes om, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der skulle undersøge sagen og efterfølgende formulere

Side 8

nogle krav til ledelsen. Kravene blev sendt til afdelingsledelsen, sygehusledelsen og Arbejdstilsynet. Herefter blev det på et stormøde i september måned besluttet – med ledelsens opbakning – at der ikke skulle pensles med Mustine, før alle arbejdsmiljøaspekter i forbindelse med brugen af Mustine var blevet kortlagt.

I de efterfølgende måneder blev der gennemført en uvildig undersøgelse af indholdet af Mustine i luften og af stoffets mulighed for at trænge gennem sikkerhedsudstyret.

Firmaet Miljøkemi, som blevet hyret til denne undersøgelse, skriver efterfølgende i sin rapport, at der er små mængder Mustine i luften, når der behandles med stoffet.

Mængderne er dog meget små og giver efter Arbejdstilsynet og Miljøkemis vurdering ikke anledning til nogen akut risiko for de ansatte ved korrekt brug af sikkerhedsudstyr.

Alligevel blev det besluttet, at sikkerhedsforanstaltningerne skulle forbedres yderligere. Det førte til udarbejdelse af en arbejdsplads-brugsanvisning, kontrol af sikkerhedsudstyret, revision af penslingsproceduren, bedre arbejdstilrettelæggelse samt udviklingen af specielle behandlingskabiner, som minimerer de ansattes mulighed for at komme i berøring med Mustine.

Herefter blev behandlingen med Mustine genoptaget i januar måned i år. Det skete dog, før behandlingskabinerne var installeret, idet disse endnu ikke her i maj måned er taget i brug.

Efterlyser risikovurdering

Tillidsrepræsentanten på dermatologisk afdeling er godt tilfreds med, at der nu bliver indført øgede sikkerhedsforanstaltninger i form af specielle penslingskabiner, men efterlyser fortsat en samlet, uvildig risikovurdering.

''Mange af de ansatte har i lang tid følt sig utrygge, især efter vores kollega fik tilkendt arbejdsskadeerstatning,'' siger sygeplejerskernes tillidsrepræsentant, Karen Kofoed. Hun beskriver den aktuelle stemning på afdelingen som 'afventende' i forhold til, hvordan den nye behandlingsprocedure med penslingskabinerne vil komme til at fungere.

''At sikkerhedsforanstaltningerne nu bliver forbedret, sker primært, fordi vi som ansatte har presset på,'' forklarer hun og understreger, at det meget store arbejde med at skaffe dokumentation og finde rundt i de mange regler og love kun har kunnet lade sig gøre, fordi Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent i Århus har været så engageret i sagen.

''Vi var aldrig kommet så langt, hvis vi selv skulle have arbejdet med sagen. Det ville simpelthen have været et for uoverkommeligt arbejde,'' siger Karen Kofoed. Hun mener samtidig, at de ansattes repræsentanter i sikkerhedsudvalget har haft en meget vanskelig opgave, fordi de har været pålagt et meget stort ansvar med at skulle afdække de mange uafklarede problemstillinger i sagen.

''Indtil sidste år har vi følt, at afdelingsledelsen ikke tog vores utryghed alvorligt,'' siger Karen Kofoed. Det skete først efter efterårets stormøder og det efterfølgende tremånders stop for penslinger. Hun føler dog ikke, at Arbejdstilsynet har rådgivet og støttet de ansatte i tilstrækkelig grad.

Ansatte rejser fra afdelingen

Mistanken om, at Mustine trods sikkerhedsforanstaltninger alligevel udgør en fare for de ansatte, har gennem tiden fået flere af de ansatte til at søge væk fra afdelingen.

''Den første tid jeg var på afdelingen, havde jeg tillid til ledelsens udsagn om, at der ikke var nogen risiko forbundet med at pensle med Mustine. Men efterhånden som der blev indført skærpede sikkerhedsforanstaltninger, voksede min utryghed ved at arbejde med stoffet. Jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv om, hvorfor det var nødvendigt med øget sikkerhedsudstyr, når ledelsen hele tiden havde hævdet, at forholdene var i orden,'' siger sygeplejerske Ulla Mortensen, der sidste år valgte at søge væk fra afdelingen.

Det er ikke mindst hendes kollegas død og tilkendelsen af arbejdsskadeerstatning, som lå til grund for denne beslutning.

''Ledelsen var på ingen måde udadfarende for at sikre et forbedret arbejdsmiljø og tog ikke vores nervøsitet for stoffets eventuelle skadelige virkning seriøst,'' siger Ulla Mortensen. Hun oplevede, at de ansatte af ledelsen blev behandlet som en flok hysteriske høns.

Andre tidligere ansatte, som 'Sygeplejersken' har talt med, og

Side 9

som har søgt væk på grund af Mustine-sagen, beretter tilsvarende om en arrogant holdning hos ledelsen i forhold til de ansattes sikkerhed.

KUN MARSELISBORG FASTHOLDER MUSTINE

Marselisborg Hospital er i dag det eneste sted i Danmark, hvor Mustine bliver brugt til pensling af patienter med hudkræft. På det tidligere Finsens, hvis hudafdeling nu er blevet overført til Bispebjerg Hospital, blev Mustine anvendt i behandlingen af patienter med hudkræft frem til begyndelsen af 80'erne.

Administrerende overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg, Hans Christian Wulf, siger:

''Når vi stoppede med at bruge Mustine, skete det primært af hensyn til de ansatte.''

Han forklarer, at det efter hans opfattelse er muligt at beskytte de ansatte mod stoffet gennem omfattende beskyttelse, men at ledelsen på det daværende Finsens ikke ønskede at bringe de ansatte i en situation, hvor de skulle udføre arbejdet med at pensle patienterne under meget strenge krav til beskyttelse og andre sikkerhedskrav.

''Med i beslutningen om at stoppe med brugen af Mustine hører, at vi vurderer, at man kan nå tilnærmelsesvis de samme resultater ved at bruge andre behandlingsformer som eksempelvis lys og røntgen,'' forklarer Hans Christian Wulf.

Han understreger, at beslutningen om at stoppe med brugen af Mustine, efter hans opfattelse ikke er mere rigtig end den, som ledelsen på Marselisborg har taget. Nemlig, under strenge sikkerhedshensyn, at fortsætte med behandlingen af Mustine.

På Odense Universitetshospital anvender hudafdelingen heller ikke Mustine i behandlingen, men det har på et tidspunkt været overvejet.

Administrerende overlæge Flemming Øjvind Brændrup siger:

''Vi har for år tilbage overvejet at anvende Mustine i behandlingen af vores patienter, men vi har ikke haft de økonomiske og organisatoriske ressourcer til at etablere behandlingen og de tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.

Ifølge Flemming Øjvind Brændrup har eventuel modvilje fra de ansatte ikke haft indflydelse på beslutningen om at undlade at anvende Mustine i behandlingen af hudkræftspatienter på Odense Universitetshospital.

Tilladelsen til at bruge Mustine i behandlingen på Marselisborg er givet af Lægemiddelstyrelsen, der telefonisk oplyser, at der inden for de sidste tre år er givet i alt fire udleveringstilladelser, mens der i 1987 blev givet ni udleveringstilladelser.

'Sygeplejersken' ville gerne af Lægemiddelstyrelsen have oplyst navne på de hospitaler, som enten har eller har haft tilladelse til at anvende Mustine i behandlingen, for efterfølgende at høre om deres erfaringer og holdninger til arbejdsmiljøet.

Lægemiddelstyrelsen afviser imidlertid at udlevere disse oplysninger, og en begæring om aktindsigt har ikke ændret deres holdning. En afgørelse, som 'Sygeplejersken' har anket til Sundhedsministeriet.

Ubehagelig hetz

Den administrerende overlæge på hudafdelingen på Marselisborg Hospital, Kristian Testrup-Pedersen, erkender, at afdelingen før 1981 ikke var tilstrækkelig opmærksom på risikoen ved at arbejde med Mustine. Men forklarer samtidig, at sikkerhedsforanstaltningerne sidenhen er blevet skærpet, således at der i de sidste mange år ingen risiko har været for de ansatte.

Kristian Testrup-Pedersen mener derfor, at det vil være spild af penge at lave en samlet risikovurdering i forbindelse med brugen af Mustine. Sikkerheden er helt i top, fastslår han, men erkender, at der sandsynligvis aldrig vil falde helt ro omkring brugen af Mustine.

Han forstår, at afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med den afdøde sygeplejerske har skabt utryghed, men er personligt ikke i tvivl om, at Mustine ikke kan have været årsagen til hendes død.

''For mig at se har Arbejdsskadestyrelsen truffet en ulogisk afgørelse,'' siger Kristian Testrup-Pedersen.

Han er i øvrigt meget utilfreds med den måde, som Dansk Sygeplejeråd har opført sig på i forbindelse med Mustine-sagen. Overlægen mener, at Dansk Sygeplejeråd har overtrådt samtlige spilleregler for, hvordan man bør arbejde med en arbejdsmiljøsag ved at gå uden om det officielle samarbejdssystem.

Kristian Testrup-Pedersen føler i det hele taget, at Mustine-sagen har udviklet sig til en ubehagelig hetz mod afdelingsledelsen og ikke mindst ham selv.

''Det er et ubehageligt psykisk pres at være administrerende overlæge for afdelingen, og jeg har på den baggrund ikke tænkt mig at søge om forlængelse af min

Side 10

femårige kontrakt,'' siger Kristian Testrup-Pedersen.

Sagen er lukket

Arbejdstilsynet i Århus er den eneste myndighed foruden Århus Amtsråd, som reelt kan stille krav om, at Marselisborg Hospital indstiller brugen af Mustine. Det har der været rig lejlighed til alle de gange, hvor Arbejdstilsynet har været draget ind i den løbende debat om sundhedsrisikoen ved at arbejde med Mustine. Men det har aldrig været på tale og kommer det formodentlig heller ikke.

Det forklarer jurist hos Arbejdstilsynet i Århus, Kirsten Voldby:

''Det er fuldt lovligt at anvende Mustine, og vi vurderer, at de ansattes arbejdsmiljø på Marselisborg Hospital er tilstrækkeligt sikkert.''

Hun forklarer samtidig, at når Arbejdstilsynet ikke forlanger dokumentation for, hvorfor behandlingen med Mustine ikke kan erstattes af en anden og for arbejdsmiljøet mindre belastende behandlingsform, hænger det sammen med, at man accepterer ledelsens forklaring om, at Mustine er den bedste behandlingsmetode.

''Når overlægen på Marselisborg Hospital siger, at Mustine er den bedste behandlingsform, har vi fuldt ud tillid til, at det er rigtigt, og vil derfor ikke begynde at gå ind i en vurdering af andre behandlingsmetoder,'' forklarer Kirsten Voldby.

Arbejdstilsynet i Århus har derfor aldrig undersøgt eller sammenlignet behandlingsresultaterne på eksempelvis Marselisborg Hospital og Bispebjerg Hospital, hvor de samme lidelser behandles henholdsvis med og uden brugen af Mustine.

''For os er sagen lukket,'' siger Kirsten Voldby. Hun erkender, at der på hudafdelingen fortsat hersker megen utryghed blandt de ansatte omkring brugen af Mustine. Ikke mindst efter deres kollegas død sidste år.

''Jeg forstår godt deres utryghed og ville sikkert føle på samme måde, hvis jeg var ansat på afdelingen,'' siger Kirsten Voldby, der mener, at det vil være en fordel, hvis der kan falde en smule ro om sagen.

Læge med flere kasketter

Speciallæge Lone Donbæk, der er Arbejdstilsynets lægelige konsulent i 'Mustine-sagen', siger:

''Vi har ikke hjemmel til at stille andre krav til arbejdsmiljøet end dem, som er beskrevet i lovgivningen. Og det er, hvad vi har gjort.

Hun har forståelse for de ansattes utryghed som reaktion på deres kollegas død, men hun mener, at sikkerhedsforanstaltningerne er i orden.

Lone Donbæk er til daglig afdelingslæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Kommunehospitalet i Århus, hvor Marselisborg Hospital også hører under, og arbejder kun én dag om ugen som konsulent hos Arbejdstilsynet i Århus. I Mustine-sagen har hun altså for Arbejdstilsynet skullet vurdere arbejdsmiljøet på en af Kommunehospitalets afdelinger samtidig med, at hun selv er ansat i anden afdeling, nemlig Arbejdsmedicinsk Klinik, på det samme hospital.

Formelt er der ikke noget problem i at have disse kasketter.

Og det er der heller ikke moralsk, mener Lone Donbæk.

Efter henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen har 'Sygeplejersken' fået oplyst, at Lone Donbæk i sin egenskab som ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik var den læge, som i sin tid havde ansvaret for at udarbejde den speciallægeerklæring til Arbejdsskadestyrelsen, der indgik i vurderingen af, at den afdøde sygeplejerske på Marselisborg Hospital fik tilkendt arbejdsskadeerstatning.

Formelt set er det heller ikke noget problem.

Lone Donbæk siger:

''Det gælder selvfølgelig om at holde tungen lige i munden, når man har flere forskellige kasketter. Man er nødt til at acceptere de forskellige spilleregler, som findes i de forskellige systemer.''

Hun ønsker ikke at udtale sig om konklusionerne i den speciallægeerklæring, som hun har lavet til Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med den afdøde sygeplejerske fra Marselisborg Hospital. Kun om de generelle principper i forbindelse med arbejdsskaderapporter.

''I en arbejdsskadesag kan tvivlen så at sige komme den skadelidte til gavn. Selvom det ikke er bevist, at et bestemt stof er årsagen til en arbejdsskade, kan den skadelidte alligevel få erstatning, hvis der ikke er andre konkurrerende årsager,'' siger Lone Donbæk.

Anderledes er spillereglerne i Arbejdstilsynets regi, forklarer hun. Her er det arbejdsmiljølovgivningen og ikke tvivlen, der afgør, hvilke krav der skal stilles til arbejdsmiljøet.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, kræft, Marselisborg Hospital, Mustine.

Tema: Arbejdsmiljø - Mustine

Utrygheden forsvinder aldrig      

Strid om arbejdsproces            

Det koster blod, sved og tårer           

Sygehuse uden BST         

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Kræft