Vi spurgte politikerne: Er det rimeligt?

Sygeplejersken har konfronteret fire politikere med Arbejdstilsynets påbud og strakspåbud til hospitalsafdelinger for dårligt psykisk arbejdsmiljø og spurgt: Er det rimeligt, at sygeplejersker presses så meget, at de bliver syge af at gå på arbejde? Og hvad gør du ved det?

Karsten HøngeKarsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF

Drop de militaristiske kommandoveje

”Nej. Og jeg ved godt, at sygeplejerskerne løber for hurtigt. Det bliver synligt, når Arbejdstilsynet uddeler påbud for psykisk arbejdsmiljø, og når det står klart, at et nødberedskab er bedre end den daglige bemanding. 

Vi tager det som et alarmopkald.

Vi kæmper for at få lavet en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Der skal være bedre uddannelse af ledere. Og vi skal have en stærkere arbejdsmiljøorganisation. Og så handler det om at inddrage medarbejderne langt mere, når der tages beslutninger. 

Det er man ikke god nok til i det offentlige, når man laver om på tingene. Der er derimod nærmest militaristiske kommandoveje. Når man nedlægger en afdeling eller slår nogle sammen, så er det en politisk og organisatorisk beslutning.  Så skal sygeplejerskerne pludselig leve i et nyt system, med en ny leder, nye inddelinger, og man ved ikke, hvor længe det så varer ved. 

Der er også behov for flere penge til hospitalerne til en ordentlig bemanding, så sygeplejerskerne kan udføre deres arbejde ordentligt – for patienternes skyld. Og for sygeplejerskernes.” 

 

Flemming Møller MortensenFlemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, Socialdemokratiet

Langsigtet økonomi for sygehusene

”Ingen skal acceptere, at ens arbejde slider én ned og gør én syg. Dårligt arbejdsmiljø er roden til alt ondt. 
Jeg er godt klar over, at der er givet mange påbud og strakspåbud til hospitalerne, og det er noget, jeg har kaldt sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren i samråd om.

Det er vigtigt, at de ikke svækker Arbejdstilsynet. Og det er nødvendigt, at vi får det reelle billede af, hvordan forholdene er, og hvilke årsager der er til, at sygeplejersker og patienter lider. Vi er meget optaget af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det er mit ansvar på Christiansborg at se på, hvor vi bruger pengene. Men der er nogle, der hellere vil bruge pengene på skattelettelser og arveafgifter. Det gør det svært. 

Vi har sagt, at pengene skal bruges til at gøre vores velfærdsinstitutioner mere robuste – herunder sundhedsvæsenet.

Det mener vi bl.a. skal ske med mere langsigtede økonomiske rammer for regionerne og sygehusene. Samtidig forventer vi, at vores fremlagte selvstyrereform vil give bedre plads til lokal ledelse og mulighed for, at de ansatte kan komme med input i hverdagen, så de får nogle rammer, der giver mening.

Og så mener vi, at der skal flere penge til sundhedsvæsenet på finansloven.”

 

Liselott BlixtLiselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

Mål på personalets velbefindende

”Man skal ikke acceptere nogen arbejdspladser, hvor personalet bliver syge af at være. 

Vi fik 2-procentskravet væk, som netop sundhedspersonalet pegede på stressede dem utrolig meget. Fremover vil vi se på arbejdsmiljøet og på, hvordan personalet har det. Det skal være et af de parametre, vi skal måle på.

Jeg kan ikke sige, det skal gøres på en bestemt måde. Der er forskel fra afdeling til afdeling, men vi kan se, at en god ledelse er alfa og omega. En god ledelse, der skinner igennem og sikrer, at der er ordentlige arbejdsbetingelser for de ansatte.

Vi vil gerne have flere penge til området, og vi vil også forlange det til finanslovsforhandlingerne. Men jeg tror ikke, penge gør det alene. 

Jeg har selv arbejdet på et sygehus. Dengang var det det samme. Der var også steder, hvor der var nogle, der døde, fordi der ikke var det mandskab, der skulle være.

Men jeg tror aldrig, vi vil kunne udfylde alle hullerne, for det vil der ikke være personale nok til. 

Vi forsøger at lave tiltag, der gør, at borgerne i højere grad kan blive i eget hjem, så de ikke fylder op på sygehusene. Vi ser også på hele afregningssystemet, så pengene i stedet følger patienten. 

Men i sidste ende bliver vi også nødt til at have en debat om, hvordan vi bruger pengene. Vi bruger mange ressourcer på folk, der er dødssyge. Vi har ikke råd til medicinen, men når man bliver gammel, får man ikke lov til at dø.” 

 

Hans AndersenHans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre

God ledelse skal eliminere stress

”Det er helt afgørende for Venstre, at vi sikrer sunde og sikre forhold på de danske arbejdspladser – det gælder også hospitalerne. Men vi kan desværre se, at det går den forkerte vej med særligt det psykiske arbejdsmiljø. 

Det kan og skal vi simpelthen gøre bedre. For det er selvfølgelig helt uacceptabelt, når mennesker bliver syge af at gå på arbejde. 

Venstre har stor fokus på at vende kurven, og vi har flere konkrete initiativer på vej. Vi kan eksempelvis se, at god ledelse er afgørende for at få bugt med stress og udbrændthed. Derfor handler det ene spor i regeringens sammenhængsreform, som kommer til efteråret, netop om at sikre bedre ledelse i den offentlige sektor – herunder på vores hospitaler.

Derudover har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen. For der er brug for, at hele indsatsen bliver kigget igennem med friske øjne. Det arbejde bliver afsluttet henover sommeren, og det er min forventning, at vi herefter vil komme med konkrete forslag til initiativer, der skal løfte arbejdsmiljøindsatsen.”

Tine Erlandsen

Tema: Påbud på påbud

Sygeplejersker bliver syge – eller risikerer at blive det – når de går på arbejde. Det står klart i de 56 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har givet hospitaler landet over gennem det seneste halvandet år, og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. Vi har besøgt Sygehus Sønderjylland Aabenraa, som har fået fem påbud for både tidspres og vold. Her er den medicinske afdeling i bedring, mens FAM stadig hiver efter vejret.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Svært at måle det psykiske arbejdsmiljø med en decibelmåler

Uklare regler i arbejdsmiljølovgivningen gør det svært at forebygge og forbedre psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det mener jurist og forsker Marlene Buch Andersen. Det er tid til en ny bekendtgørelse, siger faglig hovedorganisation.

”Skift det farlige ud med det mindre farlige”. 

Sådan lyder en af forebyggelsesprincipperne i en bekendtgørelse om arbejdets udførelse, som også gælder det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge den gældende arbejdsmiljølovgivning skal arbejdsmiljøet være ”sikkerhedsmæssigt sundt og fuldt forsvarligt”.

”Men hvad betyder det, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø? Hvilke pligter har man som virksomhed? Hvad er det for regler, man skal overholde?” spørger Marlene Buch Andersen, jurist og forsker ved Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet. 

Hun har i en ph.d.-afhandling gennemgået al eksisterende lovgivning på arbejdsmiljøområdet og sammenholdt den med bl.a. Arbejdstilsynets påbud.

Og hendes konklusion er, at reglerne er så uklare, at det skaber problemer i forhold til lovens formål om at skabe ligestilling mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø og incitament til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

En ligestilling, der ellers med et stort folketingsflertal blev vedtaget og skrevet ind i arbejdsmiljøloven i 2013. 

”Når jeg har kigget reglerne igennem, kan jeg ikke få øje på ligestillingen. Og det synes jeg er et af de helt store problemer. Fra lovgivers side har man ønsket, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være ligestillet. Men når man læser bestemmelserne i loven, så virker det som om, at de er lavet med det fysiske for øje, og at man ikke har tænkt på, at det psykiske arbejdsmiljø skal beskrives på en anden måde,” siger Marlene Buch Andersen. 

”Du kan jo ikke tage en decibelmåler og sige, at det psykiske arbejdsmiljø ligger over grænsen. Men hvis man som lovgiver har sagt, at man vil ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så skal man også gøre et forsøg på at konkretisere det eller sige, at man vil regulere det på en anden måde,” siger hun.

Nødvendigt med ny bekendtgørelse

Hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte heriblandt sygeplejersker, er af samme mening.

”Vi foreslår, at politikerne vedtager klare regler om psykisk arbejdsmiljø. Der mangler en bekendtgørelse, der fastsætter konkrete krav til arbejdsgiverne,” siger FTF-formand Bente Sorgenfrey i en artikel på organisationens hjemmeside.

FTF foreslår bl.a. et krav om, at ledere med personaleansvar skal have uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, ligesom FTF mener, at lovgivningen helt konkret bør nævne en række af de risikofaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, som man ved udgør en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko. Det er bl.a. arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare og modstridende krav, uhensigtsmæssig håndtering af konflikter, arbejde i skiftende vagter, herunder natarbejde, og uhensigtsmæssig håndtering af forandringer.  

hvadgoerjeg

Tine Erlandsen

Tema: Påbud på påbud

Sygeplejersker bliver syge – eller risikerer at blive det – når de går på arbejde. Det står klart i de 56 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har givet hospitaler landet over gennem det seneste halvandet år, og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. Vi har besøgt Sygehus Sønderjylland Aabenraa, som har fået fem påbud for både tidspres og vold. Her er den medicinske afdeling i bedring, mens FAM stadig hiver efter vejret.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Patienter lider under sygeplejerskers arbejdspres

Når ansatte på landets hospitaler har for travlt, rammer det patienterne hårdt. Det går ud over deres behandling og pleje, deres helbred og chancer for at overleve.

Tarmslyng, der bliver opdaget otte dage for sent. Patienter, der får medicin to gange eller slet ikke – med livsfarlige konsekvenser. 

Der er mange eksempler på de alvorlige konsekvenser, det har for patienter, når der er for få ansatte på hospitalerne til at løse opgaverne. Det viser begrundelserne for de påbud og strakspåbud, som Arbejdstilsynet har givet til en række hospitaler for stor arbejdsmængde og tidspres.

Her fortæller blandt andre sygeplejersker om patienter, der ikke er blevet mobiliseret, hvilket øger risikoen for længere indlæggelser, blodpropper eller lungebetændelse. Og om kost og væskeskemaer, der ikke er blevet ajourført, med risiko for dehydrering og fald.

Der sker mange fejl med medicin. Enten bliver det givet for sent eller slet ikke – eller to gange. Bl.a. fordi sygeplejerskerne heller ikke når at dokumentere, at medicinen er givet. 

Og så er der opgaven med at børste patienternes tænder, som gerne er en af de første plejeopgaver, der bliver nedprioriteret, når der er travlt. Til trods for risikoen for udvikling af bakterier, der eksempelvis kan give lungebetændelse eller andre infektioner.

På Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital førte manglende tandbørstning til, at en patient endte med at få en fastgroet slimklat i ganen, som måtte behandles på øre-næse-hals-afdelingen. Her var Arbejdstilsynet på besøg i december 2017. 

Livsfarlige medicinfejl

På Medicinsk Afdeling på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, som havde tilsynsbesøg i november 2017, fortalte de ansatte bl.a. om, at patienter ikke fik insulin, når de skulle have det, og at patienter, der havde fået konstateret blærebetændelse, ikke fik skiftet kateter før dagen efter med den konsekvens, at der udviklede sig infektioner. 

Her skete det også, at sondemad ikke blev sat i gang på korrekte tidspunkter.

Den Fælles Akut Modtagelse på samme sygehus havde tilsynsbesøg i november 2017, hvor der i rapporten står, at der er ting, der bliver glemt:

”(..), hvilket kan have alvorlige konsekvenser i form af blodpropper, der kan vandre til lungerne og medføre døden for en patient. Dette skete for et par år siden.

Fem dage uden mad

Da Arbejdstilsynet besøgte Geriatrisk Sengeafsnit på Holbæk Sygehus i februar 2018, skete det jævnligt, at sygeplejerskerne ikke fik lavet væskeskema eller kostregistrering. Her fortalte de ansatte, at de for nylig havde en patient indlagt fra onsdag til mandag, hvor de først fik talt om kostregistrering om mandagen. Her opdagede de, at patienten ikke havde spist noget, siden vedkommende blev indlagt om onsdagen. 

At patienternes sikkerhed bringes i fare, når plejepersonalet bliver udsat for stor arbejdsmængde og tidspres, slog Styrelsen for Patientsikkerhed fast i forhold til problemerne på netop Holbæk Sygehus. Medicinsk Afdeling, som Geriatrisk Sengeafsnit er en del af, fik et påbud for at bringe patienternes sikkerhed i fare.

Se Danmarkskort over påbud og strakspåbud

”Samlet set er der problemer af større betydning for patientsikkerheden på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. Vi har besøgt alle 11 afsnit på afdelingen, og alle steder så vi, at der var problemer af større eller mindre betydning. Det er noget af det mest alvorlige, vi har set i forbindelse med tilsyn på sygehuse,” sagde Anette Lykke Petri, der er enhedschef ved Styrelsen for Patientsikkerhed, til Sygeplejersken i april i år. 

Tine Erlandsen

Tema: Påbud på påbud

Sygeplejersker bliver syge – eller risikerer at blive det – når de går på arbejde. Det står klart i de 56 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har givet hospitaler landet over gennem det seneste halvandet år, og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. Vi har besøgt Sygehus Sønderjylland Aabenraa, som har fået fem påbud for både tidspres og vold. Her er den medicinske afdeling i bedring, mens FAM stadig hiver efter vejret.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Hospitaler gambler med sygeplejerskers helbred

Det står skidt til med sygeplejerskernes arbejdsforhold på en lang række hospitaler landet over. Arbejdstilsynet har det seneste halvandet år givet 56 påbud og strakspåbud til hospitalsafdelinger for dårligt psykisk arbejdsmiljø. De ansatte risikerer at udvikle angst, depression og hjerte-kar-sygdomme.
Foto: Michael Drost-Hansen

Sygeplejersker, der går grædende hjem fra arbejde, som ikke når at få vand eller gå på toilettet i løbet af en vagt, som sover dårligt og er mentalt udbrændte, og som ender med at blive syge af at gå på arbejde. 

De 56 påbud

Sygeplejersken har fået aktindsigt i de påbud og strakspåbud, som Arbejdstilsynet har uddelt til hospitalsafdelinger i Danmark efter tilsynsbesøg, der er gennemført fra november 2016 til april 2018.

I den periode er der givet 56 påbud og strakspåbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, der kategoriserer sig inden for følgende områder:

  • Vold og trusler: 21
  • Stor arbejdsmængde og tidspres: 16
  • Høje følelsesmæssige krav: 10
  • Mobning: 4
  • Uklare krav: 2
  • Andet: 3

Det er virkeligheden mange steder på landets hospitaler, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at sygeplejerskers sundhed og sikkerhed bliver sat på spil, fordi der er store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det står klart og tydeligt i de 56 påbud og strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet har uddelt til hospitalsafdelinger inden for det seneste knap halvandet år – og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. 

Se Danmarkskort over de 56 påbud og årsagerne til dem.

Arbejdsmiljø halter endnu mere

Men problemet er langt større end det, Arbejdstilsynet kan afdække, mener en række tillidsfolk rundt om på hospitalerne, som Sygeplejersken har talt med, samt lokale kredsformænd i Dansk Sygeplejeråd. 

”Nu var det vores afdeling, Arbejdstilsynet valgte at besøge. Var de også gået til en række af de andre afdelinger på hospitalet, ville de have fundet flere af de samme problemer.”

Det fortæller Lene Petersen, der er FTR-suppleant på Aalborg Universitetshospital Syd og sygeplejerske på Kardiologisk Sengeafsnit S1, som sidste år fik et påbud af Arbejdstilsynet for stor arbejdsmængde og tidspres.

Samme meldinger er der fra kredsformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syd, John Christiansen. I hans område har Sygehus Sønderjylland i Aabenraa fået påbud for både tidspres og vold.

”Nu er det Sygehus Sønderjylland, der har fået påbud. Men der er udfordringer mange steder, og jeg tror, at man kunne kigge andre steder hen og få det samme billede. Men der er kun fokus på de steder, Arbejdstilsynet kommer,” siger han.

Anja Laursen, formand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland, tilføjer:

”Arbejdspresset og tidspresset er helt ekstremt mange steder, og det er min klare opfattelse, at hvis Arbejdstilsynet tog ud flere steder, ville de kunne give flere påbud for uoverensstemmelser mellem opgaver og ressourcer.”

Men der er et loft over, hvor mange tilsyn Arbejdstilsynet udfører. Det hænger sammen med de midler, det får, som ikke er nok til at rykke ud alle steder, der kan være overskridelser af arbejdsmiljølovgivningen.

”Fast forward film”

16 af de 56 påbud og strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som Sygeplejersken har fået indsigt i, handler om stor arbejdsmængde og tidspres. De tegner et billede af sygeplejersker, der hver dag presser sig selv til det yderste for at nå deres opgaver. 

I påbuddene kan man læse om hospitalsansatte, der løber rundt fra patient til patient som ”en fast forward film”, tager to mands arbejde på egen hånd og ganske enkelt ikke når at komme på toilettet, tage pauser, spise og drikke. Og om sygeplejersker, der arbejder over og tager ekstra vagter, mens andre går syge på arbejde for at hjælpe kollegerne, og andre igen bukker under for presset og melder sig syge.

”Det, der gør os syge, er, at vi ved, hvad vi skal gøre, men ikke kan det. Så følelsesmæssigt fylder det rigtig meget,” fortæller en ansat fra Nefrologisk Afsnit på Holbæk Sygehus til Arbejdstilsynet.

Arbejdspresset får nogle til at bryde grædende sammen på arbejdet. Der bliver også skruet op for den hårde tone over for kollegerne. Nogle fortsætter med at være i alarmberedskab, når de kommer hjem, har svært ved at falde til ro og sover dårligt. Og det sker ofte, at sygeplejersker ringer ind til kollegerne efter arbejdstid, fordi de er kommet i tanke om opgaver, de har glemt. 

Ifølge Arbejdstilsynet går sådan et pres ud over sygeplejerskernes helbred.

”Det forøger plejepersonalets risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjerte-kar-sygdomme,” skriver Arbejdstilsynet igen og igen.

I påbuddet til Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød har Arbejdstilsynet uddybet den bekymring – bl.a. fordi sygeplejerskerne ender med selv at udføre opgaver, de burde være to til, når der er for travlt:

”De ansatte risikerer at blive udsat for arbejdsulykker som følge af stor arbejdsmængde og tidspres. De risikerer dermed af få fysiske helbredsskader og komme alvorligt til skade.”

Overbelægning og personalemangel

Årsagerne til den store arbejdsmængde og tidspres er også meget enslydende. Ifølge påbuddene fra Arbejdstilsynet er overbelægning et stort problem, men også komplekse patienter og forandringer i arbejdet fylder.

At overbelægningen er et udbredt problem, viser også en ny analyse af tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR står bag. Den fortæller, at hver femte sygehusafdeling med mindst 10 sengepladser i gennemsnit havde flere patienter end senge i marts 2018. 

Konsekvensen er, at erfarne sygeplejersker siger op, og det er svært at rekruttere nye – eller også får man nyuddannede, som man ofte ikke har tid til at oplære.

Da Arbejdstilsynet fx besøgte den Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Sønderjylland i november 2017, var 27 sygeplejersker rejst inden for et år. Neurologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød havde tilsyn i december 2017. Her var der ni ledige sygeplejerskestillinger, men ingen ansøgere og heller ikke udsigt til at få det.

På Nefrologisk Afsnit på Holbæk Sygehus sagde 10-12 sygeplejersker op inden for tre måneder. 1. februar 2018 var der en sygeplejerske tilbage i afsnittet og ingen ansøgere til stillingerne. Der havde konstant været 1-2 ansatte langtidssyge inden for det sidste halve år – og ”det medgives, at størstedelen sandsynligvis har været stressrelateret”.

Det er sygeplejerskernes helbred, hospitalerne gambler med, når de byder dem arbejdsvilkår, hvor de ikke har mulighed for at løse deres opgaver ordentligt. De knokler for at hjælpe patienterne, men ofte er det ikke nok. Og så gambler de også med patienternes sikkerhed. 

Tine Erlandsen

Tema: Påbud på påbud

Sygeplejersker bliver syge – eller risikerer at blive det – når de går på arbejde. Det står klart i de 56 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har givet hospitaler landet over gennem det seneste halvandet år, og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. Vi har besøgt Sygehus Sønderjylland Aabenraa, som har fået fem påbud for både tidspres og vold. Her er den medicinske afdeling i bedring, mens FAM stadig hiver efter vejret.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Et kærkomment påbud

På medicinsk afdeling på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, er sygeplejerskerne glade for de to påbud, de fik fra Arbejdstilsynet i december sidste år. En opnormering på to stillinger samt struktur på arbejdet har givet ro og arbejdsglæde.
Afdelingssygeplejerske Anita Lindenborg blev ansat omtrent samtidig med, at Arbejdstilsynet kom på tilsynsbesøg. Og selv om to påbud var en stor mundfuld for en ny leder, kalder hun dem for en gave.
Foto: Michael Drost-Hansen

Klokken er lidt i 10, og afdelingssygeplejerske Anita Lindenborg er på vej ned ad gangen på medicinsk afdeling på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. 

Hun stikker hovedet ind på patientstuerne og ud i opfyldningsrummet og minder plejepersonalet om, at det er tid til den daglige timeout. 

Timeouten er blevet indført, efter at afdelingen sidste år i december fik to påbud af Arbejdstilsynet, fordi arbejdspresset udgjorde en alvorlig risiko for medarbejdernes helbred og for patienternes sikkerhed.

På det ultrakorte møde får den samlede personalegruppe overblik over, hvem der har travlt, og hvem der har tid til at hjælpe.

”En halv times travlhed fylder ikke så meget, hvis bare man ved, at der kommer en og hjælper om en halv time,” forklarer Anita Lindenborg, som blev ansat omtrent samtidig med, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg.

Selv om det ikke har været rart at se sin arbejdsplads udstillet som et dårligt sted, så har påbuddene betydet, at arbejdsmiljøproblemerne langt om længe blev taget alvorligt. 

“Jeg synes, at de påbud var en gave. For pludselig blev det et projekt at få gjort noget ved arbejdsmiljøet. Også selv om det var lidt af en mundfuld at starte op på som ny leder, så var der også noget konkret at tage udgangspunkt i,” siger Anita Lindenborg.

Arbejdsmiljørepræsentant Ulla Fink siger: 

“Vi havde råbt op om forholdene på afdelingen i lang tid. Vi prøvede også flere gange at klage til Arbejdstilsynet, men de reagerede ikke på henvendelserne,” siger hun.

Også Dansk Sygeplejeråds formand i Kreds Syddanmark, John Christiansen oplever, at man kan råbe op i lang tid, uden at der sker noget.

”Vi har snakket med både den lokale og den øverste ledelse på sygehuset i meget lang tid,” siger han og understreger, at arbejdsmiljøproblemerne ikke kun findes på de afdelinger, der har fået påbuddene, men også på mange andre afdelinger og sygehuse. Han oplever, at sygehusene generelt er trængte, og at der ikke skal meget til for at vælte læsset.

”Hver gang problemet er blevet løst et sted, dukker det op et andet sted. Og nogle gange dukker det op det samme sted igen,” siger John Christiansen.
”Det så vi også i forbindelse med nødberedskabsforhandlingerne, hvor vi så, hvor lille det daglige frirum er. Der er fuld hammer på butikken hele tiden.” 

Flere hænder og mere struktur

I dag er afdelingen blevet opnormeret med to stillinger. 

Derudover har Anita Lindenborg gennemgået strukturen på afdelingen. På den baggrund har hun ansat en sygeplejerske, der skal hjælpe koordinatoren med flowet fra FAM og være med til at modtage nye patienter på afdelingen. I denne uge, hvor Sygeplejersken var på besøg, startede også en udskrivningskoordinator med baggrund som forløbskoordinator i kommunen. 

“Koordinering af udskrivelser har været noget af det, der før skabte både stress og overarbejde,” siger Anita Lindenborg.

Hun peger på endnu et tiltag fra den handleplan, der skal nedbringe den store arbejdsmængde og tidspresset, nemlig prioriteringstrappen: et skema, der beskriver præcis, hvad det er for nogle opgaver, sygeplejerskerne skal prioritere, når antallet af patienter stiger. 

Alt er ikke lyserødt

Afdelingen har også fået tre nye mobile arbejdsstationer, og Anita Lindenborg har lavet små samarbejdsøvelser, hvor kollegaer er blevet bedt om at sige en positiv ting om hinanden. Hun drømmer om at lave en slags poesibøger, der skal medvirke til, at personalet lærer hinanden endnu bedre at kende. Plejepersonalets spisepause bliver prioriteret højt, og der er faglig sparring en gang om måneden for at løfte vidensniveauet på afdelingen. 

Anita Lindenborg fortæller, at der trods opnormeringen og de nye tiltag stadig er travlt på det medicinske afsnit.

“Vi har ikke mindre travlt, og alt er ikke lyserødt. Men vi har fået mere struktur, og vi har fået flere ressourcer, og der er kommet mere ro på afdelingen,” siger hun.

Netop roen er noget, som flere sygeplejersker bemærker. Sygeplejerske Helene Wagner, der har været på afdelingen i tre år, siger:

“Dengang det var værst, havde jeg ikke engang overskud til at søge noget andet. Og nu er jeg glad for, at jeg ikke søgte væk dengang. Her er blevet meget bedre at være. Stressniveauet er faldet, og jeg kan give slip, når jeg går hjem.”

God arbejdslyst

I dag tager timeouten på det medicinske sengeafsnit under fem minutter. For både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenterne er godt med. Maria og Jannie er godt med. Det er Rikke og Renate også. Anja har to patienter, der skal udskrives. En af dem til en aflastningsplads. 

”Tager du den selv, Anja? Eller skal Rikke hjælpe dig?” spørger Anita Lindenborg afdelingens nye udskrivningskoordinator.

”Det ville være fint, hvis Rikke kunne hjælpe,” siger Anja.

”Så stue 1 og 2, Rikke?” siger Anita Lindenborg. 

Rikke nikker bekræftende.

”Super! Har du mere, Anja?”

Det har hun ikke, og sådan fortsætter det hele vejen rundt. 

Anita: ”Ulla, er dine patienter medgørlige?”

Der grines. 

Anita Lindenborg forklarer: ”Det er, fordi Ulla har en administrativ dag. Kan du hjælpe, hvis der bliver brug for det senere hen?” 

Det kan hun godt.

Anita konstaterer: Det er godt, det ser roligt ud. God arbejdslyst. 

Tine Erlandsen

Tema: Påbud på påbud

Sygeplejersker bliver syge – eller risikerer at blive det – når de går på arbejde. Det står klart i de 56 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har givet hospitaler landet over gennem det seneste halvandet år, og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. Vi har besøgt Sygehus Sønderjylland Aabenraa, som har fået fem påbud for både tidspres og vold. Her er den medicinske afdeling i bedring, mens FAM stadig hiver efter vejret.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

16 timers vagter er stadig normalt

PÅBUD. Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa fik sidste år i december to påbud fra Arbejdstilsynet. I dag kæmper afdelingen stadig med at nedbringe arbejdspresset.
De fem påbud til kom i forlængelse af, at sygehuset havde været inde i en turbulent periode med et belastet arbejdsmiljø, der kulminerede med, at direktionen blev fyret. Ifølge sygeplejerske og AMIR på FAM, Tine Erlandsen, er travlheden stadig for stor.
Foto: Michael Drost-Hansen

“Grædende kollegaer. Stress-sygemeldinger. Daglige fejl, der kan få alvorlige konsekvenser for patienterne. En ledelse, der erkender problemerne, men har for travlt til at gøre noget ved det.”

Sådan lød Arbejdstilsynets beskrivelse, da Sygehus Sønderjylland i Aabenraa sidste år fik fem påbud for det psykiske arbejdsmiljø, fordi vold, trusler og stor arbejdsmængde og tidspres var blevet en del af dagligdagen. 

I dag er det lykkedes at bringe travlheden ned til et tåleligt leje på det medicinske sengeafsnit (se artikel på side 22), mens det stadig er en udfordring på Fælles Akut Modtagelse (FAM).  

Man siger ja for at hjælpe

Tine Erlandsen er sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på FAM, og hun er en af de sygeplejersker, der tager mange ekstravagter for at få det hele til at hænge sammen. 50 timer bliver det til i gennemsnit om ugen.

“Man siger ja, fordi man selv ved, hvor hårdt det er at være på arbejde og mangle personale,” siger hun.

Ligesom afdelingens andre ansatte får hun dagligt 6-8 sms’er om vagter, der ikke er besat, enten pga. sygdom eller huller i vagtplanen. 

Det sidste års tid har man været nødt til at bruge FEA-vagter (frivilligt ekstra arbejde) i en grad, så de sygeplejersker, der tager ekstravagter, ifølge Tine Erlandsen får udbetalt “skyhøje” lønninger.

Men der er også sygeplejersker, der ikke kan holde til det høje arbejdspres på afdelingen, som siger op eller bliver sygemeldt med stress.

Daglige fejl og forglemmelser

Da Arbejdstilsynet gav FAM to påbud i december, beskrev det bl.a. arbejdsmiljøet sådan her:

”Ansatte har meldt sig syge på grund af arbejdspresset. Andre tager på arbejde syge, da man får dårlig samvittighed over for kollegaer, som man ved kommer til at løbe endnu hurtigere.”

”Der er daglige fejl og ting, der bliver glemt grundet den store arbejdsmængde og tidspres, der kan få alvorlige konsekvenser for patienten.”

”En hjerteovervågning er blevet slukket, og en anden patient blev fundet med lavt blodtryk og tæt på at dø på grund af sådan et forhold.”

Ifølge Tine Erlandsen er travlheden stadig så stor, at det har konsekvenser for patienterne.

”Der sker stadig fejl som følge af travlhed, bl.a. i TOKS-systemet med blodtryks- og temperaturmålinger, som der ikke bliver fulgt op på. Og der sker også fejlmedicinering, der fører til, at patienter ender på intensiv.

Ingen nemme løsninger

Ifølge sygeplejefaglig direktør Eva Nielsen arbejder ledelsen på at få lukket det sidste påbud, som omhandler arbejdspresset. Og på at bruge erfaringerne herfra og brede dem ud til de afdelinger, der ikke har fået påbud, da de samme problemer givetvis også findes andre steder.

På FAM er der blevet oprettet en teamkoordinatorfunktion, og der er indført timeouts, tavlemøder og forbedringstavler. Derudover er afdelingen blevet opnormeret med 3,25 sygeplejerske, men det er svært at rekruttere.

I stedet har man ansat fire unge, der på skift skal komme hver dag fra kl.16-20 og sørge for en række praktiske opgaver, som f.eks. opfyldning af saft, oprydning og klargøring af sug. For at løse problemet med de ubesatte stillinger, er de nuværende sygeplejerskestuderende på afdelingen, blevet hyret ind som assistenter til at tage vagter hen over sommeren. 

Men problemet er langt fra løst med det.

Oversygeplejerske på FAM, Helle Overgaard, bekræfter, at der stadig er enkelte dage, hvor der er for travlt på afdelingen. “Vi har sygeplejersker, der nogle gange tager dobbeltvagter og arbejder 16 timer i træk,” siger hun.

Data viser, at denne vinter var der ofte overbelægning, meget stort flow af patienter og stort forbrug af FEA.
Sygeplejefaglig direktør Eva Nielsen siger:

”Vi arbejder meget med arbejdsgange. Men de store gevinster ligger ikke lige for. Dem har vi allerede høstet.”

Hun tilføjer. ”Politikerne er også med til at sætte høje forventninger til, hvad vi skal levere, men uden så meget vilje til prioritering.”

Manglende flow

Ifølge sygeplejerske på FAM, Tine Erlandsen, er et af de helt store problemer, at sygehusets overordnede flow ikke fungerer.

”Det er det, der gør, at vi er pressede. Vi har for mange patienter, der stagnerer hos os,” siger hun med henvisning til, at alle patienter skal igennem FAM, inden de bliver sendt videre ud på afdelingerne.

Sygeplejefaglig direktør Eva Nielsen er også opmærksom på problemerne med flowet. Hun siger:

”De næste måneder reducerer vi antallet af pladser i FAM. Der er tale om nogle akutte løsninger, hvor andre afdelinger skal hjælpe, og det har været en udfordring ikke bare at flytte problemerne rundt på sygehuset. Vi starter i juni, og det vil give en fornemmelse i FAM af, at resten af sygehuset hjælper til.”

På trods af de to påbud og det høje arbejdstempo er Tine Erlandsen rigtig glad for sit job. Hun kan lide det akutte. Sine kollegaer. Patienterne. Afdelingen.

Afdelingslederne og specialet. Hun fremhæver, at det er en afdeling med stort fokus på faglig udvikling og videreuddannelse, hvor der ugentligt er tværfaglig simulationstræning og undervisning i faglige emner af speciallæger. 

”Det er en sindssyg fed afdeling og et sindssygt fedt job,” siger hun og tilføjer. ”Altså selve kernen i jobbet, hvis man ser bort fra arbejdsmængden og tidspresset.” 

2018-8-tema-intro

Tema: Påbud på påbud

Sygeplejersker bliver syge – eller risikerer at blive det – når de går på arbejde. Det står klart i de 56 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har givet hospitaler landet over gennem det seneste halvandet år, og som Sygeplejersken har fået aktindsigt i. Vi har besøgt Sygehus Sønderjylland Aabenraa, som har fået fem påbud for både tidspres og vold. Her er den medicinske afdeling i bedring, mens FAM stadig hiver efter vejret.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Leder: Nok er nok – arbejdsmiljøet lider!

2018-8-leder-gcArbejdsmiljøet på mange sygeplejerskers arbejdspladser lider. Påbud fra Arbejdstilsynet, medieomtaler og de hverdagshistorier, vi som sygeplejersker deler med hinanden, vidner om et arbejdsmiljø, der hverken er til glæde for sundhedsvæsenet, borgerne eller arbejdspladsen. Allerede nu har Arbejdstilsynet givet flere påbud om arbejdsmængde og tidspres end i hele 2017.

Det paradoksale er, at vi har et stærkt udgangspunkt for at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi er et af verdens rigeste lande, vores sundhedsvæsen er højt udviklet, og engagerede og veluddannede medarbejdere går hver dag på arbejde og løser centrale opgaver for velfærdssamfundet.

Det er på tide at fokusere på helheder og sammenhænge på den enkelte arbejdsplads og mellem sektorer i stedet for den eksisterende silotænkning. Og på politisk anerkendelse af de mennesker, der hver dag ihærdigt arbejder for at bygge broer og etablere relationer.

Vi stod sammen skulder ved skulder ved forårets overenskomstforhandlinger, og vi skal også stå sammen i kampen for et arbejdsmiljø, som medarbejderne i den offentlige sektor kan holde til. Det gælder nationale dagsordener som f.eks. økonomiaftaler, styringsformer, arbejdsmiljølovgivning og uddannelse til ledere i arbejdsmiljø. Det gælder også på den enkelte arbejdsplads, hvor I som ledere og medarbejdere hver dag er med til at skabe arbejdsmiljøet inden for de givne rammer.

Opstår der arbejdsmiljøproblemer, så kræver det handlekraft af den enkelte og fællesskabet. Arbejdsmiljøproblemer, som I ikke kan løse lokalt, vil jeg opfordre til, at I involverer TR/FTR og dernæst den lokale kreds. En forudsætning for at kunne styrke den fælles handlekraft er, at vi taler åbent om det, når arbejdspresset og belastningerne bliver uhåndterlige.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Stressen åbnede nye døre

Selvværd. Da Christina Seidelin gik ned med stress, stod hun tilbage med et selvværd, der var helt i bund, og tvivlede på, om hun overhovedet ville være sygeplejerske. Med hårdt arbejde og hjælp fra udstrakte hænder fandt hun dog vej tilbage til faget – og til en arbejdsglæde, der er større end nogensinde før.
Foto: Nikolai Linares
Få styr på dig selv

Planlæg din dag og genvind overblikket
Stress kan øges af for mange opgaver og ikke mindst for mange uløste opgaver. Derfor er det en god idé at få skemalagt, hvornår en given ting skal laves – ligesom det er vigtigt at få sat tid af til pauser og afslapning.

Prioritér din tid
Ikke alt er lige vigtigt! Sortér i dine gøremål, udsæt eller uddelegér. Det giver luft i hverdagen og tid til at trække vejret.

Få fritiden på dagsordenen
I en tid, hvor det grænseløse arbejdsliv ofte hersker, skal du gøre noget aktivt for at få skabt tid til fritidsaktiviteter. Brodér, dans, syng. Det giver alt sammen energi og overskud.

Markér dine succeser
Hold op med at fokusere på det, du ikke når, men koncentrer dig i stedet om det, du har nået. Hvis du skriver dine sejre op i en lille bog, kan du dele dem med omgivelserne og være heldig at modtage ros og anerkendelse. Du kan også bruge listen til at minde dig selv om, at du har udrettet noget og booste din selvtillid.

Kilde: "Førstehjælp til dit arbejdsliv" udgivet af Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Symptomerne havde egentlig været der i et års tid, men det var først, da det var for sent, og hun en dag knækkede sammen med stress, at det gik op for Christina Seidelin, at hun alt for længe havde gået på kompromis med sig selv. Travle dage på jobbet som sygeplejerske, for mange og for store opgaver og en trang til at være den evige jasiger sneg sig langsomt, men sikkert ind på hende, indtil hun ikke længere kunne ignorere, hvad hendes krop prøvede at fortælle hende.

"Jeg har vist altid haft tendens til at være den pæne pige, som gerne ville være pligtopfyldende, og som kunne det hele på den halve tid. I virkeligheden havde jeg nok været der så meget for alle andre, at jeg helt glemte at være der for mig selv," siger Christina Seidelin efter et stykke tid, hvor vi har siddet og talt sammen i et roligt lokale på Frederiksberg Hospital.

Her arbejder hun som sygeplejerske på Reumatologisk Ambulatorium – et helt andet job end det, hun havde før stressen. 32 timer om ugen med alt, hvad det indebærer af opgaver, tidspres, patienter og ansvar. Men havde man spurgt Christina for bare to år siden, ville hun ikke have troet på, at det var muligt.

"Jeg var skrækslagen ved tanken om at få et arbejde. Samtidig var jeg også i tvivl om, om jeg overhovedet ville være sygeplejerske, mit selvværd var helt i bund. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle kunne tage mig af andre, når jeg ikke engang kunne tage vare på mig selv," siger hun.

En hjælpende hånd

Christina Seidelin er kommet ud på den anden side af stressen. Det har dog været en sej og langstrakt kamp, som bl.a. krævede sygemelding ad to omgange og grundig ommøblering af både prioriteter og selvopfattelse. Det fortæller hun lidt om i den nye bog, "Førstehjælp til dit arbejdsliv", en håndbog til sygeplejersker, der af forskellige årsager leder efter nye karriereveje.

Stressramte er den gruppe af henvendelser, der fylder mest i Din Sundhedsfaglige A-kasses Socialrådgivning, da rundt regnet 260 medlemmer årligt bliver sygemeldt med stress. Christinas største ønsker er at kunne hjælpe andre sygeplejersker, der er havnet i samme situation som den, hun engang stod i.

"Hvis jeg med den viden og erfaring, jeg har opnået gennem mit sygdomsforløb, kan gøre noget for andre, så betragter jeg det i høj grad som en gave, stressen har givet mig," siger hun.

Netop hjælpen fra andre – og ikke mindst evnen til at lade sig hjælpe – opfatter Christina Seidelin som afgørende i hendes sejr over stressen. At hun ikke kun rakte ud efter andre hænder, men også tog imod dem, da de blev strakt frem, var første skridt på vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

"Da jeg blev sygemeldt anden gang, blev jeg igennem vores forsikring tilbudt et psykologforløb, som jeg valgte at takke ja til. Det blev en slags startskud. Følelsen af, at jeg blev hørt og set, gav mig lidt af den tro på mig selv tilbage, som jeg ellers havde mistet," siger hun.

Christina Seidelin
Christina Seidelin opfordrer ligesindede til at kæmpe imod trangen til at isolere sig. For når én dør lukker, kan der måske være to andre, der åbner sig.
Foto: Nikolai Linares
Sidenhen meldte Christina sig til flere forløb, kurser og tilbud til stressramte både igennem kommunen og Din Sundhedsfaglige A-kasse. Hver gang fik hun lidt flere byggesten til sit nye liv med sig i rygsækken. Hun blev introduceret til mindfulness og yoga og lærte at lytte til sin krop. Hun fik redskaber til at håndtere sin stress og fandt evnen til at sige fra. Da hun så småt begyndte at være klar til at træde ind på jobscenen igen, blev hun via en bekendt tilknyttet et 12 uger langt forløb hos Novozymes, hvor hun under kyndig vejledning blev genintroduceret til arbejdsmarkedet og blev sporet ind på, hvad hun egentlig gerne selv ville med sit arbejdsliv.

Hele vejen har Christina følt sig inddraget og kærligt behandlet. Selvom hun også føler sig heldig over, at hun har haft så mange muligheder, understreger hun dog, at indsatsen først og fremmest er hendes egen. Hun råder derfor andre stressramte til selv at opsøge de tilbud, der findes derude.

"Jeg har fået rigtig meget hjælp, men det er også mig selv, der har banet vejen. Jeg tog selv det første skridt, og så det næste og så det næste. Nogle gange var det måske meget små skridt, men selv et lille skridt var jo en slags sejr," siger hun.

Bliv din egen bedste ven

Brug kroppen
Motion er med til at holde stress på afstand. Find derfor en motionsform, der passer dig, og dyrk den et par gange om ugen. Med god kondition kommer vi os hurtigere efter en stressreaktion og får dermed mere livskvalitet.

Sig ja
Sig ja, når nogen rækker dig en hånd. Det kan godt være, du mest har lyst til at isolere dig, men det er sammen med andre – dine venner og familie – du kommer hurtigst videre til det gode liv.

Lyt til dig selv
Tag dig selv alvorligt og lyt til din krop. Netop du ved så meget om kroppen, gør det til din fordel. Når du lytter til din krop, kan du hurtigt se et mønster i, hvornår din krop mistrives og f.eks. bliver udsat for stress. Når du kan genkende faresignalerne, kan du nå at ændre adfærd, inden det er for sent.

Vær tålmodig
Tag små skridt, og ros dig selv for dit arbejde med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker ikke i morgen, men når du arbejder med dig selv, er du på vej.

Kilde: "Førstehjælp til dit arbejdsliv" udgivet af Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Stress åbnede døren

I dag har Christina Seidelin vendt sit stressforløb til en styrke. Derfor lagde hun heller ikke skjul på, at hun havde været syg, da hun søgte sit nuværende job på Frederiksberg Hospital.

"Det var vigtigt for mig at være ærlig om mine sygemeldinger fra starten. Ikke kun fordi jeg gerne ville spille med åbne kort, men også fordi mit forløb har gjort mig til en stærkere og bedre sygeplejerske, end jeg var før. Jeg ville gerne have, at de forstod, at jeg med mine erfaringer ville være en gevinst for dem," siger hun.

Selvom følelsen af at være alene kan være svær at ignorere som stressramt, opfordrer Christina alligevel ligesindede til at kæmpe imod trangen til at isolere sig. For når én dør lukker, kan der måske være to andre, der åbner sig. For hende endte stressen med at blive en ny vej. En vej til det liv, hun gerne ville leve – både som sygeplejerske og menneske.

"Mit råd til andre sygeplejersker må være: Ræk ud," siger hun. "Tag imod hjælp, når den bliver tilbudt. Spørg efter den, når du har brug for den, og husk at passe på dig selv i stedet for kun at passe på andre."

”Førstehjælp til dit arbejdsliv” er udgivet af Din Sundhedsfaglige A-kasse, DSA, og er en ny medlemsbog, der samler en del af den store viden, karrierekonsulenter i DSA ligger inde med. Bogen et konkret redskab, man som jobsøgende og medlem af DSA kan tage med hjem fra et CV-møde og finde inspiration i. Medlemmer i job vil også finde indholdet relevant. Se mere på dsa.dk/bestilbog.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Hørt: Ikke mere pynt på lagkagen

Sygeplejersker må jævnligt gå på kompromis med deres fundamentale faglighed på grund af tidspres. Det oplever sygeplejerske Helle Bang Jensby, der er leder for 21 medarbejdere.

ikon-hoertDe vigtigste dyder for sygeplejersker er omhu, omsorg og ansvarsbevidsthed. Men der er ikke længere tid til dem alle. Det skriver Helle Bang Jensby i et debatindlæg i Politiken, hvor hun mener, at de afsluttede overenskomstforhandlinger for alvor har vist, at der er en sag at kæmpe for. Sagen drejer sig om trivsel og arbejdsmiljø. Noget, hun som afdelingssygeplejerske igennem 10 år kan se, er under pres.

"Der er ikke meget pynt tilbage på lagkagen," siger hun og uddyber.

"Det stirrer mig i øjnene, at alt skal se så flot ud på ydersiden. Vi har så travlt med patientinddragelse og med store flotte hospitalsbyggerier, men det, der gemmer sig inde bagved, er, at man må lade patienter ligge med våde bukser eller undlade en vigtig samtale, fordi sygeplejersker skal prioritere, hvad der er tid til," siger hun.

Som leder for 21 medarbejdere har Helle Bang Jensby oplevet, hvordan de hver dag udviser overskud og opmærksomhed og forsøger at nå det hele omkring patienten.

2018-8-hoert_helle-jensby
Foto: Mikkel Berg Pedersen
"Der, hvor pynten er væk, er, når vi har en hverdag, hvor vi er nødt til at gå på kompromis med vores fundamentale faglighed," siger hun.

"Vi blev dygtige sygeplejersker, fordi vi evnede at yde omsorg, udvise omhu og tage ansvar. Når disse dyder jævnligt sættes under pres, bliver vi rystede i vores grundvold, og jeg har ikke lyst til at sende flere kompetente sygeplejersker hjem med stress af den grund," siger Helle Bang Jensby, som indimellem forsøger at lave en fælles prioritering og siger:

"I dag er vi på Jutlandia, underforstået: Vi er i en 'krigszone', hvor der er tid til at redde liv – forvent ikke andet. Men vi kan jo ikke lege Jutlandia hver dag, og når man bliver nødt til at gøre det, så er pynten for alvor taget af lagkagen," siger Helle Bang Jensby.

Derfor håber hun, som hun også skriver i sit debatindlæg, "at nogen tør tage ansvar, vise omhu og drage omsorg for sundhedsvæsenet snart. Meget snart!" Med det sidste mener hun, at velfærdssamfundet er i fare, når man f.eks. ikke kan stille et nødberedskab blandt personalet på landets største hospitaler i forbindelse med en konflikt:

"Politikerne bliver nødt til at forholde sig til dette, og vi som vælgere bliver nødt til at forholde os til, om vores velfærd skal se sådan ud."

Emneord: 
Arbejdsmiljø

35 forslag til debat

De fremsendte kongresforslag rummede indholdsmæssigt alt fra visioner om et bedre arbejdsmiljø til, hvordan man skal forholde sig, når der mangler suppleanter i en kredsbestyrelse.
Foto: Søren Svendsen

I alt skulle de delegerede i løbet af kongressen forholde sig til 35 fremsendte forslag. De mange forslag og den store debatlyst krævede derfor dirigenter, som myndigt, men respektfuldt kunne sikre, at alle tidsterminer blev overholdt. Det lykkedes.

Blandt de vigtigste kongresforslag var vedtagelsen om, at Dansk Sygeplejeråd skal påbegynde arbejdet med en ny vision og et nyt værdigrundlag for fremtidens Dansk Sygeplejeråd.

Hovedbestyrelsen skal nu sætte sig i spidsen for "en involverende proces med alle relevante parter omkring udarbejdelse af en ny vision og værdigrundlag med fremtidsrettede og attråværdige sigtepunkter, der sikrer sammenhæng til formål og de politiske pejlemærker, så vi i Dansk Sygeplejeråd kan samles om en fælles klar ambition, der kan være med til at begejstre og engagere medlemmerne."

Arbejd for ligestilling

To kongresforslag berørte emnet ligestilling og kønsneutralitet i bl.a. titler. Debatten blev nok kongressens længste og mest følelsesladede, og den måtte afbrydes flere gange af pauser, hvor delegerede udarbejdede ændringsforslag til de stillede forslag. Enden på den lange drøftelse blev vedtagelsen af et ændringsforslag, hvis indhold tilsagde hovedbestyrelsen at "forpligte sig til at arbejde aktivt for ligestilling".

Færre officielle samlinger

Endelig førte vedtagelsen af to kongresforslag til, at der fremover skal holdes ordinær kongres hvert fjerde år – mod hidtil hvert andet år – og generalforsamlingerne i de fem kredse skal fremover kun holdes hvert andet år.

I disse to beslutninger ligger, at der vil være plads til en eller flere temakongresser i den fireårige kongresperiode og også et større kredsmøde i den nu toårige periode mellem generalforsamlingerne.

Samtlige stillede kongresforslag og behandlingen af dem kan læses på www.dsr.dk/kongres2018

Kongres 2018

Læs i dette nummer af Sygeplejersken om Kongres 2018

Reportagen i Sygeplejersken fra Kongres 2018 er sammenskrevet på baggrund af artiklerne bragt under kongressen på www.dsr.dk/kongres2018

Reportage: Susanne Bloch Kjeldsen, Ditte-Marie Runge og Michael Bech.
Sammenskrevet af Henrik Boesen.
Foto: Søren Svendsen

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø