Vi er hinandens arbejdsmiljø

Fællesskabet har ansvar for den enkeltes trivsel på arbejdspladsen. Det blev en af konklusionerne ved temadebatten om arbejdsmiljø.

"Vi har alle et ansvar for hinandens arbejdsmiljø." Det slog næstformand Dorte Steenberg fast, da hun åbnede kongressens temadebat om arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i Dansk Sygeplejeråds holdningspapirer om arbejdsmiljø fra 2017 blev det diskuteret, hvordan arbejdsmiljøet kan fremmes.

kongres_3
Dansk Sygeplejeråd vil fremadrettet kæmpe for retten til et godt arbejdsmiljø, fastslog næstformand Dorte Steenberg
Foto: Søren Svendsen
Som indspark fik de delegerede gode råd fra tre eksperter: Klaus T. Nielsen, professor på RUC, Kurt Jacobsen, professor på CBS, samt arbejdsmiljøforsker fra Team Arbejdsliv, Karen Albertsen. De tre eksperter fortalte bl.a., at fagligheden er særlig vigtig for sygeplejerskerne, fordi de ofte føler sig mindre anerkendte i forhold til lægernes alment anerkendte faglighed. En pointe var også, at arbejdsmiljø ofte er svært at få øje på:

"Dårligt psykisk arbejdsmiljø er usynligt, og derfor er det vanskeligt at have med at gøre. Det er afgørende, at det bliver noget, man kan tale åbent om. Den enkelte skal turde stå frem med sine problemer, og fællesskabet, herunder ledelsen, skal være villig til at lytte," sagde Kurt Jacobsen.

Dorte Steenberg sluttede med at sige, at Dansk Sygeplejeråd fremadrettet vil kæmpe for retten til et godt arbejdsmiljø. Hun slog samtidig fast, at sygeplejerskerne også skal have ret til et meningsfyldt privatliv.

"Der skal være plads til, at man kan leve et liv ved siden af arbejdet, så man ikke bare kommer hjem fra arbejdet og sidder og stirrer ind i væggen, fordi man er helt slidt op. Vi skal finde en måde at tale om stress på, så det ikke bliver et individuelt problem, men et problem, vi skal finde fælles løsninger på," sagde Dorte Steenberg.

Kongres 2018

Læs i dette nummer af Sygeplejersken om Kongres 2018

Reportagen i Sygeplejersken fra Kongres 2018 er sammenskrevet på baggrund af artiklerne bragt under kongressen på www.dsr.dk/kongres2018

Reportage: Susanne Bloch Kjeldsen, Ditte-Marie Runge og Michael Bech.
Sammenskrevet af Henrik Boesen.
Foto: Søren Svendsen

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Fokus på fællesskaber, arbejdsmiljø og nye roller

Tre fokusområder dannede rygraden for Kongres 2018. De tre områder er samtidig pejlemærker for hovedbestyrelsens arbejde i den kommende kongresperiode.

I oplægget til Kongres 2018 hed det: "Kongressens slogan er velvalgt: Sygeplejersker er stolte – stolte af vores fag og vores faglighed. Sygeplejersker er stærke – vi holder ud, holder i hånden og har mod og vilje til at tage fat, når det gælder. Vi er stærke individer hver især, men bevidste om, at sammen er vi stærkest. Sidst, men ikke mindst, er vi sygeplejersker – sygeplejersker af hjertet."

Oplægget dannede baggrund for tre temadrøftelser med overskrifterne "Samme værdier – nye roller", "Fra holdning til handling – et sikkert og sundt arbejdsmiljø" samt "Handlekraftige fællesskaber".

Behov for bedre sammenhæng

Temaet "Samme værdier – nye roller" blev et hovedspring direkte ud i debatten om en presset sundhedssektor og sygeplejerskers nye roller i et sundhedsvæsen under forandring.

De to indbudte gæster, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner Karin Friis Bach (R), og medlem af KL’s sundheds- og ældreudvalg, Pernille Beckmann (V), var i åben debat-clinch med formand Grete Christensen. Med journalist Nynne Bjerre Christensen som moderator diskuterede de den voldsomme udvikling i et sundhedsvæsen, hvor der er stort behov for en bedre sammenhæng og en mere tydelig retning i det tværgående samarbejde mellem regioner og kommuner.

Sammen om DSR var første skridt

Temaet om de handlekraftige fællesskaber skal ses som en fortsættelse af arbejdet med "Sammen om DSR".

"Vi har taget de første skridt med processen i "Sammen om DSR". Men vi skal turde at ville endnu mere nyt. De involverende og inkluderende fællesskaber kan være en vej frem, når vi skal stille os til rådighed for vores medlemmer. Stærke fællesskaber skaber retning, rammer, råderum og gode relationer," indledte næstformand Anni Pilgaard temadrøftelsen. Den bestod af en indledende film efterfulgt af beretninger om erfaringer med dannelsen af lokale, ofte tværgående fællesskaber, både formelle og uformelle, fra både kongresdelegerede og indbudte gæster.

Læs "Vi er hinandens arbejdsmiljø" vedr. temadrøftelsen om arbejdsmiljøet.

Kongres 2018

Læs i dette nummer af Sygeplejersken om Kongres 2018

Reportagen i Sygeplejersken fra Kongres 2018 er sammenskrevet på baggrund af artiklerne bragt under kongressen på www.dsr.dk/kongres2018

Reportage: Susanne Bloch Kjeldsen, Ditte-Marie Runge og Michael Bech.
Sammenskrevet af Henrik Boesen.
Foto: Søren Svendsen

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Roller
Sygeplejerolle

"Vi skubber opgaver videre til andre, som heller ikke har et overblik"

Opgaver med bl.a. socialt udfordrede borgere falder af og til mellem to stole i den kommunale sygepleje. Og så ender problemet hos hjemmesygeplejersken. Mette Bust-Hansen har både skullet klare ildebrande og et overfald på en hjemmehjælper i sit daglige job.

Hjemmesygeplejerske i Horsens Kommune, Mette Bust-Hansen, føler sig ofte presset ud i situationer og opgaver med syge borgere, der gør det svært at bevare det gyldne overblik.

"Generelt er problemet, at vi er i vildrede om vores opgaver. Borgerne skal have hjælp til lidt af hvert. Og alt falder tilbage på sygeplejerskerne i det kommunale sundhedsvæsen. Vi kan da også løse det meste, men jeg har også stået med en ildebrand og et overfald på en hjemmehjælper, hvor jeg lige skulle trække på nogle andre kompetencer end de sygeplejefaglige," siger Mette Bust-Hansen om sin oplevelse af og sit syn på arbejdet i den kommunale sygepleje.

kompleksitet_mette-bust-hansen-15
Mette Bust-Hansen: ”Generelt er problemet, at vi er i vildrede om vores opgaver. Borgerne skal have hjælp til lidt af hvert."
Foto: Michael Drost-Hansen
Hun kan da også i grove træk nikke genkendende til konklusionerne i rapporten om "Kompleksitet i den kommunale sygepleje", som VIVE netop har sendt ud: Der skal strammes op organisatorisk i kommunerne af hensyn til borgerne.

"Uklart, hvem der egentlig har ansvaret"

I et andet tilfælde blev hjemmesygeplejersken kaldt ud til et ungt menneske, som skulle have hjælp med sin medicin. Kort før hendes besøg ringede en pårørende og fortalte, at den psykisk syge borger havde truet med at begå selvmord.

"Og så stod jeg i et hjem, hvor jeg kun kendte borgerens medicin og skulle hjælpe en psykisk syg med selvmordstendenser. Den pårørende lagde det hele i mine hænder, fordi hun troede, at jeg vidste alt om den situation. Men det havde vi altså ikke noget om på min uddannelse," siger Mette Bust-Hansen.

Sygeplejersken har efterhånden fået erfaringen med at yde assistance til borgeren også i tilfælde, hvor det ikke handler om hendes sygeplejefaglige baggrund.

"Men det tager tid fra andre opgaver og borgere, og det er uklart, hvem der egentlig har ansvaret. Ofte skubber vi opgaver videre til andre, som heller ikke har et overblik, så mange ting går tabt," siger Mette Bust-Hansen, der blev uddannet som sygeplejerske for fire år siden.

Læs også: Uklare arbejdsgange bremser sygeplejersker i kommuner

Problemerne opstår ifølge sygeplejersken, når to instanser i kommunen ikke kan blive enige om, hvem der skal agere på en udfordring med en borger. Så ender det i hjemmesygeplejen. Og i de tilfælde mangler hun ofte et nummer til en anden fagperson at ringe til.

"Vi brokker os ikke som sygeplejersker. Men vi har brug for en ny struktur og en organisering, der skaber sammenhæng. Og det kræver, at man splintrer systemet i den kommunale sygepleje til atomer – og samler det igen til en funktionsdygtig model," siger Mette Bust-Hansen.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Hjemmesygepleje
Kommunal sundhedstjeneste
Organisering

Hørt: "Vi må tit smide, hvad vi har i hænderne"

Fyring af specialistsygeplejersker, tidlige hospitalsudskrivelser og mangelfuld kommunikation fra sygehusene har resulteret i, at hjemmesygeplejerske Gina Marcussen har overarbejde fire ud af fem dage. Ofte må hun sløjfe vigtige opgaver for at rykke ud til alvorligt syge. Og så halter det med efteruddannelsen.

ikon-hoertI weekenden blev det igen til ekstra plejeopgaver, en sen frokost foran computeren og flere timer oven i bunken af overarbejdstimer. For mens Gina Marcussen kørte rundt på hjemmebesøg i sit distrikt i Næstved Kommune, ændrede et opkald hurtigt på det planlagte skema. En terminal borger lå nu for døden, og derfor måtte en af de andre hjemmesygeplejersker tilse borgeren, mens Gina Marcussen pressede flere af kollegaens opgaver ind i sit program.

Merarbejde sker nu så ofte, at Gina Marcussen har fået nok. Derfor medvirkede hun for nylig i en artikel i Avisen.dk om sygeplejerskers ændrede arbejdsforhold. Der er kommet flere og sværere opgaver, og det bør udløse flere hænder og mere efteruddannelse, mener hun.

"Vi må tit smide, hvad vi har i hænderne. Og det betyder jo, at andre plejeopgaver bliver udskudt," siger Gina Marcussen.

Mangler uddannelse efter fyringer

Hun peger samtidig på, at personalet ikke har den tilstrækkelige efteruddannelse. Ifølge hende bl.a. fordi kommunen har valgt at fyre sygeplejersker med speciale i sår og palliation uden efterfølgende at give hjemmesygeplejerskerne uddannelse af ordentlig kvalitet.

"I weekenden skulle min kollega besøge den terminale borger mindst én gang hver anden time, til hun døde. Men det var presset. Borgeren kunne sandsynligvis have haft et bedre forløb, hvis vi havde haft tiden til at være der hos hende – tid til også at give borgeren smertestillende noget før," siger hun og fortsætter:

hoert_ginamarcussen_foto-claus-bech
Foto: Claus Bech
"Det er fagligt utilfredsstillende. Tit har jeg fornemmelsen af, at mit arbejde kunne gøres bedre. Men jeg ved ikke hvordan. Halvdelen af vores arbejdsopgaver handler om sår. Derfor ville mere uddannelse virkelig være på sin plads."

Klapsammenleverpostej i bilen

De mange tidlige udskrivelser fra hospitalerne resulterer også i en bred vifte af merarbejde med sværere arbejdsopgaver, hvor flere hænder og efteruddannelse også ville gavne. For ofte er det komplekse sygdomsforløb, hvor borgerne ikke er færdigbehandlet:

"Tit får vi ikke god nok information om, hvad de er blevet behandlet for. Så skal vi stå i telefonkø for at komme frem til rette person på hospitalet. Vi mangler virkelig bedre overgange og mere information mellem sygehus og eget hjem. Borgerne bliver bare sluppet i frit fald. Og så skal vi samle dem op. Det kvarter, der var afsat til besøget, ender ofte med at blive til 1½ time. Og så bliver dagen presset."

Tit bliver arbejdsdagen forlænget med en time eller to, og derfor er det ikke nemt at lave aftaler lige efter arbejde. Og frokostpausen er ofte svær at få øje på:

"Spiser vi på kontoret, sker det sent på dagen foran computeren. Mange har mad med, som egner sig til at spise hurtigt i bilen. Men det er ikke fedt at spise klapsammenleverpostej i bilen hver dag."

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Primær sundhedssektor
Sygeplejerolle

Presset til at arbejde på fridage

Sygeplejersker tager ofte ekstra vagter i deres fritid. Hver tredje svarer i en undersøgelse, at de inden for den seneste måned har følt sig presset til at tage ekstra vagter.
Illustration: Mikkel Henssel

Hver tredje sygeplejerske har følt sig presset til at arbejde på en fridag inden for den seneste måned. Det viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd.

En af de sygeplejersker, som genkender den problemstilling, er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på onkologisk afdeling på Regionshospitalet Herning, Malene Sørensen. Hun oplever, at det er svært at sige fra, når man bliver spurgt, om man kan tage en ekstra vagt.

"Det er ikke ledelsen, som tvinger mig til at tage ekstra vagter. Presset kommer indefra. Jeg har lyst til at holde fri, men jeg ved, at jeg får dårlig samvittighed overfor mine kolleger, hvis jeg siger fra, for de er også pressede," siger Malene Sørensen.

Hun mener, at sygeplejerskers samvittighed gør det svært at sige fra.

"Vi er jo omsorgspersoner og gode til at lægge vores egne behov til side. Det kommer til gengæld én selv til gode, for kollegerne viser også hensyn," siger Malene Sørensen.

Camilla Christiansen Dyhr, sygeplejerske på akutklinikken på Amager Hospital, genkender også billedet af, at man kan føle sig presset til at tage en ekstra vagt af hensyn til kollegerne.

"Det påvirker mig, når jeg får sms’er, og jeg kan se, at det er fra arbejdet. Jeg har små børn og vil helst holde fri, når
jeg har fri, men hvis jeg ikke tager en ekstra vagt, så er der en anden, som skal tage den," siger Camilla Christiansen Dyhr, som er tillidsrepræsentant på sin afdeling.

Hun oplevede, at holdningen i en tidligere ledelse var, at de, som var fleksible og tog mange vagter, fik flere fordele end dem, som blot passede de vagter, de havde ifølge vagtplanen. De kunne f.eks. bytte sig til fri og nemmere få fri i efterårsferien.

"Her var jeg nødt til at stille spørgsmål ved, om det ikke længere var godt nok at passe sine almindelige vagter," siger Camilla Christiansen Dyhr.

Massivt arbejdsmiljøproblem

Arbejdsmiljørådgiver i konsulentfirmaet Team Arbejdsliv, Inger-Marie Wiegman, har beskæftiget sig med sundhedsgruppers arbejdstid, og hun finder det bekymrende, at hver tredje sygeplejerske inden for den seneste måned har følt sig presset til at tage ekstra vagter.

"Jeg er ikke overrasket, men det er et højt tal, som afspejler et massivt arbejdsmiljøproblem. Det vidner om en usund balance mellem arbejds- og privatliv, og man kan frygte, hvad der sker, hvis medarbejderne ikke kan holde til det. Hvis først der begynder at komme sygemeldinger, så kan det ende i en ond spiral, som forstærker problemet," siger Inger-Marie Wiegman.

Dansk Sygeplejeråds undersøgelse viser også, at knap hver anden sygeplejerske mener, at arbejdsmiljøproblemer bliver gjort til den enkelte medarbejders problem frem for fællesskabets problem.

"Sygeplejersker bliver presset på deres samvittighedsfuldhed, og det er netop på grund af den, man bliver ansat. Hvis man ikke kan holde til presset, er der to muligheder: enten at flygte, eller at man vælter, fordi balancen tipper. Derfor er det nødvendigt, at man i fællesskab taler om, hvordan man bedst løser et problem med arbejdspres og laver nogle regler, for det tager presset af den enkelte," tilråder Inger-Marie Wiegman.

Hun nævner, at man på nogle arbejdspladser aftaler, at det er o.k., at man ikke tager sin telefon, hvis arbejdspladsen ringer på en fridag. Eller at man kan vælge, at der er fridage, hvor det er o.k. at blive ringet op, og fridage, hvor det ikke er o.k.

Afstem forventninger

Inger-Marie Wiegman råder arbejdspladserne til at sætte medarbejdernes arbejdspres på dagsordenen til møder. Ved at skabe enighed om prioriteringer og forventninger i afdelingen lettes belastningen for den enkelte. For alene det at inddrage medarbejderne i at finde fælles løsninger kan være en del af løsningen.

"Vi oplever ofte, at negative oplevelser fylder meget, måske fordi man er meget optaget af at beskytte sig selv imod, at det skal ske igen. Det er vigtigt at få fakta på bordet, hvis lederen skal bringe et ressourceproblem videre op i systemet," siger hun.

Ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, tegner undersøgelsen et billede af, at der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på mange arbejdspladser.

"Ingen skal sidde tilbage med oplevelsen af, at et arbejdsmiljøproblem er ens eget ansvar, det er et meget vigtigt princip for Dansk Sygeplejeråd. Det er alvorligt, når sygeplejersker bliver presset på deres samvittighed i forhold til deres kolleger. Hvis de siger nej til at tage en ekstra vagt, så ved de, at det vil gå ud over deres kolleger," siger Dorte Steenberg.

Dansk Sygeplejeråds analyse er gennemført i april 2018 i samarbejde med analyseinstituttet Megafon. 4.176 medlemmer blev inviteret til at deltage, og svarprocenten var 56.

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Dødsfald, selvbebrejdelser og manglende støtte

I fire måneder fulgte Carsten Juul Jensen de nyuddannede sygeplejersker Martha, Emilie, Anja, Thor og Rebecca overalt på de medicinske afdelinger, hvor de blev ansat.

I fire måneder fulgte Carsten Juul Jensen de nyuddannede sygeplejersker Martha, Emilie, Anja, Thor og Rebecca overalt på de medicinske afdelinger, hvor de blev ansat. Han observerer og registrerer deres handlinger, følelsesudbrud, tanker og kropslige reaktioner. Han spørger ind til deres faglige og personlige baggrund og oplever, hvordan selvbebrejdelser, manglende mentorer og de mange dødsfald præger dem. Her et udpluk af hans observationer.

phd_6

Emilie [Selvbebrejdelser]

En af de sygeplejersker, der i høj grad er tynget af skyld og selvbebrejdelser, er Emilie. Set udefra er hun smilende, løser sine opgaver og spørger om hjælp, når hun har brug for det. Hun får tit at vide, at hun virker rolig, men siger: "Der er bare kaos oppe i mit hoved."

Med sig i bagagen har Emilie en historie fra sin tid som studerende, hvor en patient døde, lige efter at hun havde fortalt hans datter, at han havde det godt.

Oplevelsen gjorde, at hun blev sygemeldt med angst og depression i et halvt år og overvejede at droppe ud af studiet.

Carsten Juul Jensen observerer, at Emilie flere gange bebrejder sig selv for sine manglende færdigheder i sygeplejen.

Få måneder inde i hendes arbejdsliv dør en af de patienter, hun har plejet. Og da han dør, tænker hun: Er der noget, jeg har overset? Er det min skyld, at han er død? Som månederne går, bliver Emilie mere og mere presset. Og tre måneder efter hun er begyndt på afdelingen, fortæller hun, at hun har været "tæt på at opgive" sygeplejefaget, og at hun i en periode har været sygemeldt med angstsymptomer. Hun siger, at selv om de er mange sygeplejersker om at passe patienterne, tænker hun altid, at det er hende, der har gjort noget forker

 

phd_5

Anja [ Manglende mentor ]

En anden sygeplejerske, der føler, at hun ikke slår til, er Anja. På grund af ferie og travlhed i afdelingen får hun ikke den mentor, det ellers var planen, hun skulle have.

På trods af at hun siger: "Det er ikke min skyld. Det er arbejdsbetingelserne, der er urimelige," føler hun sig alligevel dum. Ikke bare fagligt, men også personligt, fordi hun konstant er nødt til at spørge tilfældige sygeplejersker om de ting, hun er usikker på. Hun frygter, at kollegaerne tænker: "Hun er jo helt idiot. Nu har hun spurgt 20 gange på en dag om alt muligt." Og når hun ikke har haft tid til at læse om patienterne i den elektroniske patientjournal, så siger hun om sig selv: "Og så sidder dumme Anja derinde og skal give rapport til nogle læger."

Som tiden går, bliver Anja også mere og mere presset. Og hun fortæller, at hun kører tudende hjem fra arbejde flere gange. Hun fortæller, at sidste gang hun var i klinik, var hun blevet rost til skyerne, men på den medicinske afdeling er hun alligevel "bange for at slå patienterne ihjel".

phd_7

Martha [ Fire døde på en uge ]

Døden fylder meget hos de nyuddannede sygeplejersker. Der dør to patienter på Marthas første arbejdsdag. Og fire i hendes første arbejdsuge. Hun siger på et tidspunkt: "Jeg slår patienterne ihjel."

Martha bryder sammen i gråd, da den fjerde dør. Hun siger: "Jeg kunne klare den første, men nu er det nok." Hun har svært ved at overskue opgaverne, og på et tidspunkt bliver hun sygemeldt i 14 dage. Hun føler ikke, hun kan trække vejret, når hun kommer ind på afdelingen. Men da hun får at vide, at hun gennem et stykke tid er blevet overvåget uden sit vidende, fordi hun har lavet nogle fejl, bliver det for meget, og hun bliver langtidssygemeldt. Hun fortæller også, at hun i en periode næsten ikke turde kalde sig sygeplejerske, og når hun modtog fagbladet Sygeplejersken, røg det ulæst ned i en kommode, fordi hun følte, at hun ikke fortjente det. Carsten Juul Jensen stopper sine observationer af Martha efter to måneder, da hun bliver langtidssygemeldt med stress.

Læs også: Ph.d.-forsvarer til studerende: "Det er jo ikke jeres skyld, at I bryder sammen"

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Inkluderende arbejdsliv
Sygeplejestuderende

Ph.d.-forsvarer: "Det er jo ikke jeres skyld, at I bryder sammen"

Ny ph.d. sætter fokus på det store pres, nyuddannede sygeplejersker er under i den første del af deres arbejdsliv. Et pres, der ikke kun skyldes praksischok og manglende støtte, men også ”institutionelle arbejdsbetingelser”. ”Det kan vi ikke være bekendt,” siger Carsten Juul Jensen, der står bag ph.d.en.
Carsten Juul Jensen forsvarer sin ph.d. ”Nyuddannede sygeplejerskers møder med realiteterne på medicinske afsnit i reformerede sygehuse – en institutionel etnografisk undersøgelse for nyuddannede sygeplejersker” den 16. maj.
Foto: Nikolai Linares

"Det første, jeg gerne vil råbe ud til de nyuddannede sygeplejersker, er: Det er ikke jeres skyld! Det er ikke jeres skyld, når I bliver kede af det og føler jer overbelastede. Det er arbejdsbetingelsernes skyld."

Sådan siger sygeplejerske og lektor Carsten Juul Jensen, der i forbindelse med sin ph.d.-afhandling om nyuddannede sygeplejersker på medicinske afsnit har fulgt fem nyuddannede sygeplejerskers hverdag i de fire første måneder af deres arbejdsliv.

De fem sygeplejersker starter i deres første job op til eller lige midt i sommerferien, hvor mange personaler var på ferie. Det betyder – sammen med travlhed og overbelægning – at muligheden for at opretholde mentorordninger og støtte i det daglige varierer.

I løbet af de fire måneders observationer er der især to ting, der kommer bag på Carsten Juul Jensen.

Den ene er, i hvor høj grad nyuddannede sygeplejersker er præget af selvbebrejdelser og skyldfølelse – også over forhold, som de ikke selv har indflydelse på.

Fire ud af de fem sygeplejersker, han følger, kommer under så stort pres, at de flere gange bryder grædende sammen. Og to af sygeplejerskerne bliver sygemeldt i en periode.

Også en analyse fra Dansk Sygeplejeråd omtalt i Sygeplejersken nr. 3/2018 viste, at hverdagen for nyuddannede sygeplejersker er så belastende, at hver syvende nyuddannede sygeplejerske melder sig syg fra arbejde på grund af psykiske arbejdsmiljøfaktorer.

Arbejdsbetingelser stresser

Den anden ting, som Carsten Juul Jensen får øjnene op for, er, hvordan ikke kun travlhed eller manglende mentorer presser sygeplejerskerne.

De bliver også påvirket af "de institutionelle arbejdsbetingelser", som Carsten Juul Jensen kalder dem. Det er de rammer, visioner og mål, som både politikere og hospitalernes øverste ledelse beslutter.

"Personalets følelse af at være en succes afhænger af, hvorvidt de kan leve op til målene," siger Carsten Juul Jensen.

Han peger på, at man med reformeringen af sundhedsvæsnet i 2007 nedlægger 20 pct. af sengepladserne til de akutte patienter, samtidig med at antallet af ældre medicinske patienter stiger – heraf bliver 80 pct. indlagt med akutte sygdomme. På samme tid indfører man en række kvalitetsstyringsredskaber som f.eks. akkreditering, UTH-systemet og senest de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, der alle sammen retter sig mod forebyggelse af fejl, sygelighed og dødelighed.

phdforsvar_3
Carsten Juul Jensen: ”Personalets følelse af at være en succes afhænger af, hvorvidt de kan leve op til målene.”
Foto: Nikolai Linares
"Det er faktorer, som netop gør det vanskeligt at opnå en følelse af succes på medicinske afsnit med komplekst akut syge medicinske patienter," siger Carsten Juul Jensen med henvisning til, at der i gennemsnit dør en patient hver dag på de fire medicinske afsnit, hvor han går i fodsporene på de nyuddannede sygeplejersker.

Døden som fejl

Allerede i løbet af de første to dages observationer med en af sygeplejerskerne, Emilie, bliver Carsten Juul Jensen opmærksom på, hvordan det flere gange bliver påtalt, at det handler om at undgå, at patienterne dør på hospitalet. Også selv om de patienter, der dør, hovedsageligt er ældre medicinske patienter, der har flere forskellige sygdomme.

Det sker bl.a., da afdelingslægen på den nyuddannede sygeplejerske Emilies anden arbejdsdag indleder en gennemgang af den seneste måneds 15 dødsfald med ordene: "Jeg har gennemgået journalnotater over patienter, der døde i maj måned, for at se, om vi kunne have gjort noget anderledes."

Læs også: Dødsfald, selvbebrejdelser og manglende støtte

Men tjener kvalitetsstyringsredskaberne ikke også et godt og nødvendigt formål, nemlig at sikre patienterne den bedst mulige pleje og den størst mulige chance for at overleve?

"Jo, det er effektive redskaber til at identificere kritisk sygdom, men dem, der skal bruge redskaberne, er mennesker med kroppe, der ikke er så stabile," siger Carsten Juul Jensen med henvisning til, at netop dét at komme til at begå en fejl, der kan forårsage en patients død, er noget af det, der fylder allermest hos de nyuddannede sygeplejersker.

"Og når man så samtidig ser på de ældre medicinske patienter, hvor mange af dem ønsker at dø, behøver vi så egentlig at være så effektive?" siger han.

Flov som underviser

Carsten Juul Jensen, der til daglig er lektor på Professionshøjskolen UCC, fortæller, at det var både frustrerende og pinligt at opleve virkeligheden for de nyuddannede sygeplejersker på de medicinske afdelinger.

"Efter to dages observationsstudier blev jeg flov. Flov over mig selv som underviser, fordi vi på studiet ikke har forberedt dem nok på den hverdag, de kommer ud og møder. Og flov over at se et hverdagsliv, hvor de ikke får støtte nok," siger han.

"Der er ingen tvivl om, at mentorordninger eller støtte i en eller anden form er afgørende," siger Carsten Juul Jensen.

I forbindelse med sin ph.d. gennemgik han 180 videnskabelige artikler, der alle peger på betydningen af støtte.

"Men jeg har også diskuteret det med en oversygeplejerske, og hun sagde, at hun ikke har brug for flere øremærkede midler til mentorordninger. På de medicinske afdelinger har de brug for flere hænder, for at det overhovedet er realistisk at kunne yde støtten til de nyuddannede," siger Carsten Juul Jensen.

Han fortæller, at han kun mødte velvillige basis-, afdelings- og oversygeplejersker, der "ville give deres højre arm" for at støtte og være mentorer for de nyuddannede.

Men at virkeligheden med travlhed, underbemanding og ferieplaner ofte spænder ben for de gode intentioner.

Vi kan ikke være det bekendt

Carsten Juul Jensen mener derfor heller ikke, at sygeplejerskerne – hverken de erfarne eller de nyuddannede – alene kan fjerne det pres, der får de nyuddannede sygeplejersker til at bryde sammen og bebrejde sig selv.

Han håber, at hans ph.d.-afhandling vil bidrage til, at både forskere, kliniske praktikere, ledere og politikere begynder at diskutere, hvad de arbejdsbetingelser – inkl. kvalitetsstyringsmekanismer – vi har, gør ved de mennesker, der skal arbejde med dem – og om de alle sammen altid er lige hensigtsmæssige.

For som Carsten Juul Jensen siger:

"Vi kan ikke være bekendt, at de nyuddannede skal stå der og bryde sammen."

Læs også om nyuddannede sygeplejerskers første møde med arbejdslivet i Sygeplejersken nr. 3/2018

 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Sygeplejestuderende

Fuldt fortjent: "Jeg kan godt mærke, der er gået 40 år"

40 år som sygeplejerske har lært Bente Sørensen Damsgaard, at man skal passe på sig selv for at kunne passe på andre

En gang i 70’erne fortalte Bente Sørensen Damsgaard sin mor, at hun ville være sygeplejerske. Det lå ellers i kortene, at den unge pige skulle have en bankuddannelse. Bente Sørensen Damsgaard var nemlig dygtig i skolen, og som købmandsdatter var hun god til tal. Men hun var stædig og valgte sin egen vej.

fuldtfortjent_bentesoerensendamgaard
Bente Sørensen Damsgaard har været gennem mange funktioner som sygeplejerske i sine 40 års arbejde. Hun blev til sin store glæde fejret af nære kolleger på sin afdeling på OUH’s sygehusenhed i Nyborg.
Foto: Nils Lund Pedersen
"Jeg meddelte min mor, at jeg ville være sygeplejerske. Det lå i tiden, at mange af os unge gerne ville arbejde med mennesker. Og sygeplejen handler om relationen mennesker imellem," siger Bente Sørensen Damsgaard.

Familiens købmandsbutik i Nyborg husede også Bente Sørensen Damsgaards barndomshjem. Hver morgen stod hun op til synet af Nyborg Slot, der lå foran kastanjetræerne på den anden side af voldgravene. Da Bente Sørensen Damsgaard blev optaget på Svendborg Sygeplejeskole, flyttede hun til en anden del af Fyn. Det blev dog kun for en kort bemærkning, for efter endt uddannelse rejste hun tilbage til Nyborg. Nu med en ansættelse på det daværende Nyborg Sygehus, og der har hun været lige siden.

"Selvom jeg tilsyneladende ikke har flyttet mig rent geografisk, så kan jeg love for, at jeg har været hele repertoiret igennem," siger Bente Sørensen Damsgaard.

På listen over funktioner hun har været omkring er bl.a. sygeplejerske på akutmedicinsk og intensiv afdeling, konstitueret afdelingsleder og afløser på et plejehjem. I dag er hun sygeplejerske på mave-tarm medicinsk ambulatorium på OUH’s sygehusenhed i Nyborg.

Bente Sørensen Damsgaard har aldrig fortrudt, at hun valgte kittel og nål. Til tider har det dog været svært at forene arbejdet som sygeplejerske med et familieliv med tre børn.

For halvandet år siden gik hun ned i tid. Hun var træt af at skulle vente til ferier, når hun ville læse en bog. Så hun besluttede at få mere tid til det, hun havde lyst til.

Sygepleje kræver overskud

"Jeg kan godt mærke, der er gået 40 år. Om morgenen værker det lidt hist og pist, men når jeg har fået min morgenkaffe, er jeg klar igen. Det at udøve sygepleje kræver overskud. Man skal kunne forebygge sengelejets komplikationer og fremme egenomsorgen," siger hun.

Bente Sørensen Damsgaards 40 år som sygeplejerske blev fejret på mave-tarm-medicinsk ambulatorium. Her blev der budt på kransekage, og hun fik overrakt medaljen omgivet af sine kolleger.

"Jeg blev faktisk endnu mere glad, end jeg havde forestillet mig. Jeg har billeder af det, og der kan jeg se, hvor glad jeg ser ud," siger Bente Sørensen Damsgaard.

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år. Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø

Aldrig mere dobbeltvagter

Arbejdspres. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske bliver syg af at gå på arbejde, men også garvede sygeplejersker bukker under for konstante krav om omstillingsparathed og effektivitet i sundhedsvæsenet. En af dem er Ina Ottesen, som varetog en funktion, der i dag er fordelt på tre mennesker.
Sygeplejerske Ina Ottesen havde altid oplevet sig selv som én, der kunne arbejde igennem og tage over, hvis andre sagde fra. Det var først, da hun gik til lægen med helvedesild, at lægen pegede på stress.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

forside-fra-nr-3
Hver syvende nyuddannet sygeplejerske bliver sygemeldt pga. arbejdet, viste en ny analyse, omtalt i Sygeplejersken nr. 3/2018. Men garvede sygeplejersker rammes også. De har typisk været under pres i årevis, før de bliver syge.
Ina Ottesen er hverken ung, nyuddannet, uerfaren eller har kompetenceproblemer. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske bliver sygemeldt pga. arbejdet, som vi skrev tema om i det seneste nummer af Sygeplejersken.

Men 58-årige Ina Ottesen blev alligevel syg af stress. Og det er hun ikke ene om.

27 pct. af de sygeplejersker, der deltog i Dansk Sygeplejeråds seneste SATH-undersøgelse (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred) fra 2015, svarede, at deres sygefravær helt eller delvist skyldtes arbejdsmiljøet. Og flere arbejdsmiljøkonsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse rejser en særlig bekymring for netop de ældre, garvede sygeplejersker, som ofte har gået længe med symptomer på stress, inden de bliver sygemeldt.

Sådan var det også for Ina Ottesen.

"Det var først, da jeg fik helvedesild og opsøgte en læge, som spurgte mig, om jeg var stresset, at det gik op for mig, at det var det, jeg var," siger Ina Ottesen.

"Tænk, at jeg havde kunnet være så ignorant. Jeg havde jo bobler over det hele og døjede voldsomt med migræne. Og igennem lang tid havde jeg ikke kunnet falde i søvn. Alting kørte rundt i hovedet, og små problemer blev kæmpestore. Jeg havde alle de klassiske symptomer: hjertebanken og ekstra hjerteslag," siger hun.

På det tidspunkt, hvor Ina Ottesen blev syg, havde hun påtaget sig en teamlederfunktion på fælles akutmodtagelsen (FAM), hvor hun tog imod alle de patienter, der kom til skadestuen og traumecenteret, og fandt ud af, hvilke sygeplejersker der kunne tage imod dem i det videre forløb.

"Ofte måtte jeg presse kollegaer, der i forvejen havde hænder og hoved fulde, til at tage imod endnu en patient," siger Ina Ottesen.

"Jeg gik rundt med to telefoner i lommen og talte i dem begge, samtidig med at kollegaer eller patienter talte til mig," fortæller hun.

Blev gal på pårørende

Hun skulle også forholde sig til patienter, der ikke fejlede noget presserende, men som kunne være helt uforstående overfor, at der var andre, der havde akut behov for hjælp.

"Jeg oplevede at blive gjort ansvarlig for politiske og ledelsesmæssige beslutninger, dårligt indrettet venteværelse, for lang ventetid m.m. Det var selvfølgelig et mindretal af patienter, men det fyldte meget på stress-siden."

"Der var også situationer, hvor jeg blev gal. Især på de pårørende, som jeg syntes var forkælede og krævende. Et par gange eksploderede jeg. Mine kollegaer blev meget forskrækkede over, at jeg kunne blive så gal," fortæller Ina Ottesen.

"Jeg tror, at jeg har trukket den rigtig længe. Jeg har altid oplevet mig selv som én, der kunne arbejde igennem, og hvis andre sagde fra, tog jeg det bare på mig. Jeg havde en urealistisk oplevelse af, hvor meget jeg kunne og skulle favne."

6-7 forandringer om året

Siden Ina Ottesen blev sygemeldt, er teamledelsesfunktionen blevet ændret. Nu er modtagelsen fordelt på tre personer, heriblandt en akutlæge, og der er indført et it-system, så patienterne i langt højere grad er meldt i forvejen. Ina Ottesen fortæller, at ledelsen allerede var opmærksom på problemet og i gang med ændringen, da hun blev syg. Men for Ina Ottesens vedkommende var det for sent. Forud for sygemeldingen havde der været flere år med store omvæltninger i Ina Ottesens arbejdsliv. Skadestuen var blevet lavet om til FAM og var blevet udbygget ad flere omgange til at tage imod flere og flere patienter. Der var blevet indført EPJ, nye it-systemer, ændrede arbejdsopgaver og omrokeringer. Forskning peger på, at organisationsændringer koster på trivselskontoen, og Ina Ottesen fortæller, at der var en periode med seks-syv store forandringer om året.

stress_2
Ina Ottesen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Erfarne bliver marginaliseret

I Kreds Sjælland møder arbejdsmiljøkonsulent og psykolog Marianne Boje mange af de ældre sygeplejersker.

"Jeg har faktisk en overpopulation af de 50-65-årige. De mange modne kvinder, jeg ser, har kæmpet længe. Lægerne skriver stress og udmattelsessyndrom på lægeattesterne. Det er sygeplejersker, der har stået last og brast, og nu kan de bare ikke mere," siger hun.

"De bukker under for arbejdspresset og de urimelige krav. Der er ingen sammenhæng mellem krav og ressourcer. Vi producerer psykologiske problemstillinger, der ikke var der i forvejen, ved at presse folk maksimalt."

I Kreds Midtjylland oplever arbejdsmiljøkonsulent og psykolog Jette Wied, at antallet af henvendelser om stress har været stigende siden sidste sommer.

"Jeg synes, det lyder, som om arbejdspresset har fået en ekstra omgang, og at ledelserne er endnu mindre tilbøjelige til at lytte til den tilstand, personalet oplever. Der bliver hurtigere sat spørgsmålstegn ved, om de kan klare mosten og være på denne arbejdsplads. Det er af og til meget barskt og tangerende til kynisme," siger Jette Wied.

Hun fortæller, at hvor stresshenvendelserne fra de nyuddannede ofte handler om, at de ikke bliver ordentligt oplært og ikke får den nødvendige støtte, men i stedet et kæmpestort ansvar alt for hurtigt, så er det, der overbelaster de ældre sygeplejersker, at de oplever, at de på trods af deres store erfaring og ansvarlighed bliver marginaliseret, og at de nøglepositioner, de har opnået på baggrund af høj faglighed, forsvinder.

"Og når de sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten og patientsikkerheden, så opfattes det som modstand og negativitet," siger Jette Wied.

Vaklede hjem efter hurtig opstart

Da Ina Ottesen blev syg, var hendes leder meget lydhør, og hun blev tilknyttet en arbejdspsykolog. Men da arbejdspsykologen sendte Ina Ottesen tilbage på job efter tre uger med en aftale om, at hun skulle starte op uden for normeringen, var hun ikke klar.

"Jeg havde det allerede fysisk dårligt, da jeg kom til afdelingen, og i omklædningsrummet havde jeg bare lyst til at lægge mig ned på gulvet."

Da hun mødte op på afdelingen, var den ansvarshavende ved en fejl ikke orienteret om, at hun skulle arbejde udenfor normeringen, så Ina Ottesen fik det fulde ansvar for "sine" patienter.

"Jeg var hudløs og kunne ikke få mig selv til at sige, at aftalen var, at jeg skulle arbejde uden for normeringen. Jeg klemte bare ballerne sammen som sædvanlig og klarede mig igennem timerne. Bagefter vaklede jeg hjem. Og min mand sagde, det her går jo slet, slet ikke."

Opgør med skyld og skam

Ina Ottesen fandt først ud af, hvor syg hun egentlig var, da hun opsøgte en privatpraktiserende psykolog, som sagde: "Du skal ikke på arbejde."

"Det var først der, at det gik op for mig, hvor syg jeg var. Så blev jeg bange. Jeg havde altid været udadvendt og social – og pludselig blev jeg bange for andre og kunne ikke klare dårlige stemninger."

Ina Ottesens leder henviste hende til en stressgruppe i Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland, og det var rigtig godt for hende at komme et sted, hvor der var respekt og forståelse for at være ramt af stress.

"Vi sad allesammen og havde dårlig samvittighed over, at vi ikke kunne stå distancen. Og dér var Jette Wied (faglig arbejdsmiljøkonsulent og psykolog, red.) god til at hjælpe med at få gjort op med skyld og skam."

Det hjalp Ina Ottesen, at hun vidste, hun var dygtig til mange ting. Nogle af de nyuddannede i gruppen var blevet syge, inden de havde nået at finde ud af det.

Hjælp Dansk Sygeplejeråd med at hjælpe dig

Jo mere Dansk Sygeplejeråd ved om dit arbejdsmiljø, trivsel og helbred, jo bedre kan rådet arbejde for at gøre dine forhold bedre.

Så når den tilbagevendende SATH-undersøgelse bliver sendt ud til alle Dansk Sygeplejeråds medlemmer i slutningen af marts 2018, er det afgørende, at så mange som muligt besvarer den.

Den viden, som SATH-undersøgelsen giver, gør Dansk Sygeplejeråd i stand til at sætte dagsordenen og fokus på sygeplejerskers arbejdsmiljø og -vilkår. Det kan være ved møder med folketings- og lokalpolitikere, arbejdsgivere og andre organisationer. Men også i forbindelse med pressearbejde, i debatindlæg og deltagelse i medierne.

Resultaterne fra den seneste SATH-undersøgelse fra 2015 brugte Dansk Sygeplejeråd f.eks. til at argumentere for, at produktionskravet på 2 pct. skulle afskaffes. Og det blev som bekendt besluttet i 2017.

Efter fem måneders sygemelding startede Ina Ottesen lige så stille op i arbejdsprøvning i egen afdeling med god støtte fra leder, tillidsmand, HR-repræsentant og kollegaer. Siden juni 2015 har hun arbejdet 30 timer, ligesom hun gjorde inden sygemeldingen.

Det seneste år har hun også været arbejdsmiljørepræsentant.

"Og det er rigtig godt, for jeg føler, at jeg er god til at spore, hvordan mine kollegaer har det," siger Ina Ottesen.

Ina Ottesens stressreaktion har gjort, at hun i dag er blevet dårligere til at huske og fokusere. Hun er også blevet mere selektiv med sit privatliv og passer meget mere på sig selv. Hun ved, hun skal hvile, og tager ikke længere dobbeltvagter.

Modsatrettede krav belaster

Ina Ottesen oplever, at de krav og idealer, der stilles til sygeplejersker, ikke harmonerer med virkeligheden. Og det er med til at overbelaste sundhedspersonalet.

"Det er sådan noget som, at man skal tage imod patienter med åbne arme og ikke afvise nogen, samtidig med at der skal presses så mange gennem systemet som muligt," siger hun.

"Det er nogle gange nogle urimelige vilkår, vi arbejder under."

"Hvis jeg har en patient med en specifik problemstilling, men også ser nogle andre problemstillinger, så skal jeg gøre vold på mig selv, hvis jeg ikke også skal tage mig af de ting. Og jeg bryder mig ikke om den person, jeg bliver, når jeg er nødt til at ignorere det, jeg ser," siger Ina Ottesen og fremhæver, at mange patienter også sætter stor pris på netop den indlevelse og det nærvær, der er i sygeplejefaget:

"Det er bløde værdier, som er svære at sætte ind i et it-system. Folk vil gerne mødes som hele personer og ikke blot som en diagnose."

Læs mere

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Nyuddannede bliver syge af at gå på arbejde

ARBEJDSPRES. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske har været sygemeldt som følge af det psykiske arbejdsmiljø, viser en ny analyse. Her fortæller tre af dem om hjertebanken, gråd og sygdom pga. manglende introduktion, for meget ansvar og for højt arbejdspres. ”Man driver rovdrift på medarbejderne,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.
Louise måtte sygemelde sig akut efter en hård jobstart med voldsomt arbejdspres og uden ordentlig introduktion. I dag prioriterer hun sig selv for at være i stand til at hjælpe patienterne. Og fodboldtræningen hjælper hende med at koble af.
Foto: Nikolai Linares

Drømmeuddannelsen er i hus. Nålen er fæstnet til uniformen. Det første rigtige job er landet. Virginia Henderson og Kari Martinsen sidder på rygraden. Og idealer om inddragelse, motiverende samtaler og anerkendende kommunikation er klar til at blive ført ud i virkeligheden.

Men for hver syvende nyuddannede sygeplejerske brister illusionerne allerede kort tid efter endt uddannelse. Praksischok kalder nogen det. Et alt for presset arbejdsmiljø siger andre.

Fakta er, at 14 pct. af de sygeplejersker, som har mindre end tre års anciennitet, har været sygemeldt på grund af psykiske arbejdsmiljøfaktorer som f.eks. stress eller mobning. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Sygemeldingerne har varet fra enkelte dage til flere måneder.

Dimittendundersøgelsen 2017

I maj og november 2017 gennemførte DSR Analyse en spørgeskemaundersøgelse blandt de af Dansk Sygeplejeråds medlemmer, der har under tre års anciennitet. 1.713 besvarede undersøgelsen. 14 pct. – svarende til hver syvende – har i deres nuværende eller tidligere arbejde som sygeplejerske været sygemeldt pga. psykiske arbejdsmiljøfaktorer (stress, mobning mv.). Fire ud af fem angiver, at stort arbejdspres i høj eller nogen grad er et problem for dem i deres nuværende arbejde. Tre ud af fem angiver, at høje kognitive krav i høj eller nogen grad er et problem for dem.

84 pct. af respondenterne er ansat i regionerne. 14 pct. i kommunerne. De sidste 2 pct. fordeler sig på stat og privat.

At så mange nyuddannede sygeplejersker bliver syge af arbejdsmiljøet, er fuldstændig urimeligt, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

"Det er et meget voldsomt tal, at så mange nyuddannede bliver sat i arbejdssituationer, hvor de umuligt selv kan løse problemerne, og at de så udvikler stress og bliver sygemeldt. Det kan jo følge dem resten af deres arbejdsliv," siger hun.

Ifølge psykolog, ph.d. og arbejdsmiljøforsker ved NFA, Malene Friis Andersen, kender man ikke betydningen af at have haft stress i en tidlig alder.

"Men i forhold til angst og depression, som jo er symptomer på stress, ved vi, at jo tidligere du udvikler angst og depression, jo større sandsynlighed er der for gentagne episoder, og jo flere gentagne episoder, jo mere øges risikoen. Så i den henseende ikke særlig smart at udvikle tidligt i livet. Det er jo rigtig mange år, de unge skal trives."

Produktionskrav giver rovdrift

I baggrundsmaterialet for Dansk Sygeplejeråds analyse beretter de nyuddannede om symptomer som dårlig nattesøvn, svimmelhed, trykken for brystet, gråd, hukommelsesbesvær, angst og ondt i maven.

Symptomer, der ifølge sygeplejerskerne skyldes et for højt arbejdspres, overbelægning, underbemandede afdelinger. Omstruktureringer, lav indflydelse og manglende støtte fra nærmeste leder. Vold og trusler. Mobning. Manglende oplæring og et alt for stort ansvar for hurtigt.

I undersøgelsen angiver fire ud af fem, at et stort arbejdspres i høj eller nogen grad er et problem for dem i deres nuværende arbejde. Og tre ud af fem siger, at de er presset af høje kognitive krav, som handler om at kunne overskue mange ting, træffe svære beslutninger, huske meget og få gode idéer, i høj eller nogen grad.

Dorte Steenberg mener, at produktionskravene er en af de store syndere.

"Vi oplever, at målet om et produktivt sygehus gør, at den øverste ledelse nogle gange mener, at målet helliger midlet, hvilket betyder, at man driver rovdrift på medarbejderne," siger Dorte Steenberg.

Hun peger på, at det både er veldokumenteret og også velkendt på ledelsesniveau, at det ofte er de store medicinske enheder, der er problematiske. De har et stort akutindtag, som gør det sværere at planlægge arbejdet. Samtidig med at afdelingerne mange gange også er underbemandede og har et højt antal nyuddannede sygeplejersker.

Manglende introduktion

Et andet problem som dimittendanalysen peger på, er, at selv om langt de fleste arbejdspladser i sundhedsvæsenet i dag har introduktions- og mentorprogrammer for nyansatte, så er det ikke altid, at de gode intentioner bliver ført ud i livet. Heller ikke selv om undersøgelser gentagne gange har påvist, at god og grundig introduktion af nyansatte medfører positive effekter i det psykosociale arbejdsmiljø.

I hvert fald svarer næsten hver tredje (30 pct.) af de nyuddannede sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråds dimittendanalyse, at de ikke har haft et længerevarende og struktureret introduktionsforløb.

Og det er ærgerligt, mener arbejdsmarkedsforsker Malene Friis Andersen. Hun fortæller, at det er afgørende for de nyuddannedes trivsel, at arbejdspladsen tager hånd om god oplæring og kollegaorienterede fællesskaber.

Derfor skal du deltage i SATH-undersøgelsen

Jo mere Dansk Sygeplejeråd ved om dit arbejdsmiljø, trivsel og helbred, jo bedre kan rådet arbejde for at gøre dine forhold bedre.

Så når den tilbagevendende SATH-undersøgelse bliver sendt ud til alle Dansk Sygeplejeråds medlemmer i slutningen af marts 2018, er det afgørende, at så mange som muligt besvarer den.

Den viden, som SATH-undersøgelsen giver, gør Dansk Sygeplejeråd i stand til at sætte dagsordenen og fokus på sygeplejerskers arbejdsmiljø og -vilkår. Det kan være ved møder med folketings- og lokalpolitikere, arbejdsgivere og andre organisationer. Men også i forbindelse med pressearbejde, i debatindlæg og deltagelse i medierne.

Resultaterne fra den seneste SATH-undersøgelse fra 2015 brugte Dansk Sygeplejeråd f.eks. til at argumentere for, at produktionskravet på 2 pct. skulle afskaffes. Og det blev som bekendt besluttet i 2017.

Hun henviser til et stort review fra NFA, som undersøgte, hvilke arbejdspladsindsatser der var med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viste, at en af de vigtigste enkeltstående faktorer, som altid havde en positiv effekt på tværs af sektorer, var det gode oplæringsforløb.

"Når man sørger for at få lært de nye, hvad de skal lære, kan de hurtigere levere og føle sig sikre. Og samtidig bliver belastningen for de erfarne mindre," siger Malene Friis Andersen.

Sabrina Guastella er koordinerende psykolog på Arbejdsmedicin Herning og derudover ansvarlig for den personalepsykologiske ordning, der har eksisteret for Region Midtjyllands ansatte siden 2007. Her havde man sidste år uforholdsmæssigt mange henvendelser fra nyuddannede og fra yngre sygeplejersker født i 1990’erne.

Intentionerne skrider

Årsagen skal ifølge Sabrina Guastella findes i et stadigt mere presset sundhedsvæsen.

"Vi hører, at afdelingerne måske har nogle visioner om følgevagter i så og så lang tid, og om, at man ikke skal være ansvarshavende, men så skrider det, og så står de nyuddannede med nogle ting, de ikke er klædt på til. De bliver hurtigere trukket ind i nogle opgaver, de ikke er klar til."

På Rigshospitalet, som også har en intern personalepsykologisk ordning, oplever man også en overvægt af relativt nyuddannede sygeplejersker. Ifølge chefpsykolog og leder af Krisepsykologisk Klinik, Anders Korsgaard, kommer 50-75 pct. af henvendelserne fra relativt nyuddannede sygeplejersker. Og sådan har det været de seneste 8-9 år – med en svag stigning det seneste år.

Det fik Rigshospitalet til i slutningen af oktober sidste år at afholde en temadag for ledende sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter for sygeplejersker om arbejdsrelateret stress. Fokus var bl.a. de gode, men også de bæredygtige introduktionsforløb, altså hvordan man sikrer, at den planlagte introduktion bliver til noget – også når der er travlt, eller den medarbejder, der har ansvaret for introduktion, holder ferie.

"Der er ingen tvivl om, at det især er de yngre sygeplejersker, der bliver stressede," siger Anders Korsgaard og beskriver en virkelighed for nyuddannede sygeplejersker med travlhed, høje plejekrav, højteknologiske specialer, flere plejekrævende patienter og afdelinger med ubesatte sygeplejerskestillinger.

To af de nyuddannede sygeplejersker, der deltager i denne artikel, har ønsket at være anonyme. Deres fulde navne er redaktionen bekendt.

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmiljø
Sygeplejerskeuddannelsen