Skiftedag: Her får jeg hele pakken

"Patienterne her er fra nul til 18 år. Det er et ret bredt speciale, der egentlig rummer 5-6 overordnede specialer."
Anne Mørk Nielsen
Foto: Per Morten Abrahamsen
Anne Mørk Nielsen 30 år

Nyt job: August 2022, sengeafsnittet Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i Ansigt, Knogler og Led på Rigshospitalet, hvor hun hjælper med alt fra unge med skoliose til små børn født med læbe/gumme/ganespalte.
Kom fra: Ni måneder på plejehjem i Stavanger i Norge. Før det fem måneder på Psykiatrisk Center Ballerup.

Jeg havde ni gode måneder i Norge, hvor jeg fik en god løn. Det var ikke en flugt væk fra et presset dansk hospitalsvæsen, som vi ellers hører så mange historier om.

Jeg var egentlig taget derop efter et kort vikariat i psykiatrien, fordi der skulle ske noget nyt og spændende.

Men da jeg så kom hjem, havde jeg brug for at finde et sted, hvor jeg kan være i mange år. For jeg har skiftet job tre gange inden for to år, og det er ret hårdt. 

Jeg savnede virkelig at finde en arbejdsplads, hvor jeg hører til. Jeg har altid været glad for at arbejde med børn og unge, og da jeg længe har vidst, at det nok var den vej, jeg ville gå, begyndte jeg at tænke mere i de baner.

Jeg ringede også til en god veninde, der tidligere har arbejdet her på sengeafsnittet. Hun har altid fortalt virkelig positivt om stedet og om specialet. Jeg fik så kontaktinformation på hendes tidligere ledelse, og det viste sig, at der faktisk var en ledig stilling. Den søgte jeg – og fik stillingen. 

Patienterne her er fra nul til 18 år. Det er et ret bredt speciale, der egentlig rummer 5-6 overordnede specialer. Plastikkirurgi, det ortopædkirurgiske, tumor, traumer, øre, næse og hals samt øjne. Oven i det er der alt det akutte. 

Jeg tager mig af sygeplejen inden og efter operation, og det kan være alt lige fra klargøring af patienten og sårpleje til håndtering af dræn og væskebehandling.

Der er også en del komplekse forløb med familier, der kan være i krise, hvor der er psykosociale behov, som jeg også skal tage stilling til. 

Jeg kan rigtig godt lide den familiecentrerede sygepleje, hvor samarbejdet med familien vægtes højt. Det er meget givende at arbejde med børn og unge, og det giver en ekstra dimension til sygeplejen, at familien inddrages i behandlingen. 

Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer med børn på tre og unge på 17 år. Det er spændende at skulle kunne navigere i det felt.

Ved de helt små må man formidle sin faglighed til barnet og forældrene på en kreativ og legende måde, og den udfordring kan jeg godt lide.

Man kan ikke bare give medicin og tage blodtryk på en tre årig, som man kan ved et voksent menneske. Hvis barnet har en bamse med, tager man måske blodtryk på bamsen, før man gør det på barnet.

Jeg har fået fire måneders introduktion, og selvom vi har travlt, har der været plads og tid til, at jeg har følt mig tryg i det her speciale, der er nyt for mig.

Jeg er ikke bare blevet kastet ud i noget på egen hånd, og jeg er faktisk så glad for det, at jeg er gået fra 32 til 37 timer. 

Jeg synes, jeg får hele pakken i det her job: De spændende sygeplejefaglige opgaver, det relationelle og kommunikationen med familierne.

Jeg kan virkelig godt lide, at jeg bliver udfordret på min titel som sygeplejerske, og det er en fed følelse, når jeg lykkes med sygeplejen. Jeg føler mig som en rigtig sygeplejerske her.” 

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videre-uddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere

 

Emneord: 
Børn

Hjælp til børn født med alkoholskader

Hvert år bliver flere end 300 børn født med skader og funktionsnedsættelser forårsaget af, at deres mor har indtaget alkohol, stoffer eller medicin under graviditeten. Men antallet formodes at være langt højere, da man ikke har systematisk og struktureret opsporing og registreringspraksis på området.

For at afhjælpe det, er Socialstyrelsen nu klar med to rapporter med hver deres sæt faglige anbefalinger på specialiserede indsatser. Der ene rapport har fokus på at opspore og hjælpe de udsatte gravide, som har et rusmiddelforbrug.

Den anden rapport fokuserer på, hvordan man hjælper de børn, der har fået skader som følge af den gravides rusmiddelforbrug. De kan begge findes på Socialstyrelsens hjemmeside.

Danske Regioner ønsker at etablere specialiserede døgnpladser til gravide med et rusmiddelforbrug og arbejder på, at der afsættes penge på næste års finanslov til dette.

Emneord: 
Alkohol
Børn

Børn og unge venter for længe på udredning i psykiatrien

Selvom den lovpligtige tidsgrænse for at udrede et barn eller en ung er sat til 30 dage, var den typiske ventetid, medianen, 46 dage i 2. kvartal i 2022.

Seks ud af 10 børn, som henvises til psykiatrien på baggrund af symptomer på psykisk sygdom, bliver ikke udredt inden for den gældende tidsfrist.

Det viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som er fra 2. kvartal i år. 

Selvom den lovpligtige tidsgrænse for at udrede et barn eller en ung er sat til 30 dage, var den typiske ventetid, medianen, 46 dage i 2. kvartal.

Hovedårsagen er ifølge Sundhedsdatastyrelsens data manglende kapacitet.

Den manglende kapacitet skyldes både en stigning i antallet af børn og unge, som henvises til psykiatrien, samt mangel på personale.

Emneord: 
Børn
Psykiatri
Ungdom

Skiftedag: "Jeg kommer aldrig tilbage til somatikken"

"Her fandt jeg hurtigt ud af, at jeg bare ikke er den sygeplejerske, der elsker at lægge kateter, sonde og dosere medicin."
Tanja Fabricius
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Tanja Fabricius, 30 år

Nyt job: Marts 2021 i Skolebørnsambulatoriet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Gødstrup Regionshospital, hvor hun bl.a. er med til at udrede børn med ADHD og autisme.
Kom fra: Tre år på rehabiliteringscenteret Dybdalsparken i Engesvang, Ikast-Brande Kommune. Før det bl.a. Psykiatrisk Akutmodtagelse i Herning.

“Ret tidligt fandt jeg ud af, at psykiatrien er spændende. Allerede under min uddannelse har jeg formet mine praktikker efter psykiatrien. Jeg kunne hurtigt fornemme, at det var et område af sygeplejen, hvor jeg kunne blive hængende.

Derfor valgte jeg faktisk at søge væk fra den psykiatriske akutmodtagelse, hvor jeg arbejdede efter min uddannelse, til et plejehjem og rehabiliteringscenter for at få bekræftet, at jeg ikke ville den somatiske vej.

Her fandt jeg hurtigt ud af, at jeg bare ikke er den sygeplejerske, der elsker at lægge kateter, sonde og dosere medicin. 

Da jeg så selv fik børn her for et par år siden, fik jeg naturligt interesse for at arbejde med den målgruppe og hjælpe børn i den tidlige alder, så de måske undgår at komme ud i de mere alvorlige forløb som dem, man modtager i voksenpsykiatrien. Så da jeg så jobbet som sygeplejerske her, kunne jeg i den grad se mig selv i det. 

Det gør bestemt heller ikke noget, at det ikke er akut. Der er en anden ro og tid til at fordybe sig i et spændende arbejde, hvor arbejdstiderne ovenikøbet er fra kl. 8-16 og med fri weekender og helligdage.

Børnene her er i alderen 7-14 år, og jeg arbejder med to grene af børnepsykiatrien. 

Den ene handler om udredning af børn med symptomer på ADHD og autisme. Her er jeg sagsansvarlig og holder f.eks. samtaler med forældre, hvor vi ser på symptombilledet helt fra graviditet og fødsel. Jeg er også ude og observere barnet i frikvartererne og i klassen. Til sidst vil en psykolog teste barnet, og efterfølgende holder vi en konference i vores team af speciallæge, psykolog og mig, hvor vi stiller eller afkræfter diagnosen. Derefter er der tilbagemelding til forældre om det videre forløb og netværksmøder om de pædagogiske og medicinske tiltag. 

Den anden gren er den medicinske del. Ved nogle børn med ADHD vurderer vi, at medicin er hensigtsmæssigt. Her holder jeg opstartsmøde med forældre, og familien kommer til kontroller, hvor vi ser på medicinstatus og bl.a. har fokus på mestringsstrategier og motivation. Når de er stabile, overgår de til egen læge. 

Det er meget givende at hjælpe familierne. Ofte kommer forældrene her og er frustrerede over, at deres børn ikke kan koncentrere sig, er bagud fagligt, kommer i konflikter og hele tiden bliver talt ned til. Men mange ender med at gå herfra med en lettelse ved at få en forklaring på adfærden, og samtidig får de hjælp, så barnet trives og blomstrer.

Jeg er glad for, at der er gode muligheder for at få udbygget vores kompetencer. Jeg skal f.eks. selv til at være klinisk vejleder og have studerende. Det er fedt. Jeg brænder for psykiatrien og kommer aldrig tilbage til somatikken. For jeg elsker at grave lidt i vores indre, tale om følelser og finde ud af mere om alt det, vi ikke lige kan se.” 

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere

 

Emneord: 
Børn
Psykiatri

Nye retningslinjer for kateterisation og smerter hos børn

Denne kliniske vejledning er udviklet af sundhedsfaglige eksperter fra flere specialer og landsdele i Danmark.

To nye retningslinjer har set dagens lys.

For det første har Center for Kliniske Retningslinjer udgivet en klinisk retningslinje for kateterisation ved urinretention i det postoperative indlæggelsesforløb hos voksne ortopædkirurgiske patienter.

Retningslinjen har til formål at minimere risikoen for postoperative komplikationer og unødvendige gener hos kirurgiske patienter. Retningslinjen er forfattet af klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san., Anne-Louise Degn Wivelsted, udviklingssygeplejerske, SD, MHH, Mette From og leder af Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, cand.cur., Karen Schmøkel.

Proceduresmerter hos børn

Den anden handler om smerter hos børn. Børn på hospital bliver underbehandlet for så vidt angår smerter, og børn nævner proceduresmerter som det mest smertefulde. I mangel på relevante tiltag foregår der ufrivillig fastholdelse af børn.

Formålet med denne første nationale vejledning på området er at give kvalificeret personale, som arbejder med børn (0-18 år) i almen praksis, på skadestuer og på hospitalsafdelingerne viden, færdigheder og i sidste ende også en holdning, der sikrer, at barnets procedurerelaterede smerte og angst bliver behandlet kompetent.

Denne kliniske vejledning er udviklet af sundhedsfaglige eksperter fra flere specialer og landsdele i Danmark. Den er desuden godkendt af de specialespecifikke selskaber: Fagligt Selskab for sygeplejersker der arbejder med Børn og Unge, Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygepleje samt Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Akut Medicin og Dansk Selskab for Ortopædkirurgi.

Læs mere
www.cfkr.dk
www.rigshospitalet.dk
 

Emneord: 
Børn

Fuldt fortjent: Børn har altid været mig

Ragnhild Bill fik tilbudt drømmejobbet på børneafdelingen på Sygehuset Sønderjylland i Sønderborg, da hun blev færdiguddannet. For hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at hun elsker børn.
Lene Esthave

”Jeg har altid vidst, at jeg ville have min fortjenstmedalje. Fordi jeg synes virkelig, at jeg har gjort en god indsats i det sønderjyske sundhedsvæsen i rigtig mange år.”

Men Ragnhild Bills medalje dukkede ikke op af sig selv, da tiden nærmede sig 40-årsjubilæet.

Kalenderen blev tjekket efter en ekstra gang, da den erfarne sygeplejerske ikke hørte noget fra ledelsen. Til sidst besluttede hun sig for at tage fat i HR, der gik i gang med at undersøge sagen.

Der gik yderligere et halvt år, før Ragnhild Bill kunne modtage sin medalje.

Ragnhild Bill
Arkivfoto
”Jeg ville ikke bare sådan opgive, og jeg blev ved, indtil jeg fandt ud af, hvordan det hang sammen. Så ja, den har jeg nu – og den er jeg rigtig glad for!” fortæller Ragnhild Bill stolt.

Fra børneafdelingen til børnepsykiatrien

Da Ragnhild Bill fødte sin første søn, var hun stadig elev på sygeplejeskolen i Sønderborg. Derfor var hun i et par måneder i pædiatrien, efter hun og hendes elevkammerater ellers var blevet færdige med uddannelsen. Hendes vejleder var dog meget klar i spyttet, da elevtiden på børneafdelingen var ved at løbe ud. Ragnhild Bill skulle da ingen steder – børneafdelingen var jo det perfekte match.

”Der var ikke noget på sygeplejerskeuddannelsen, der pegede på, at jeg skulle blive børnesygeplejerske, og at det skulle blive mit hjerteblod. Jeg tror bare, at jeg altid har været rigtig glad for børn. Børn har altid været mig. Det er det stadigvæk, og det vil det altid være,” siger hun uden nogen tvivl i stemmen.

Efter mange trofaste år på børneafdelingen i Sønderborg valgte Ragnhild Bill at skifte arbejdspladsen ud med børne- og ungdomspsykiatrien i Aabenraa. Noget, der virkede som en oplagt forlængelse for hende.

Ragnhild Bill
Forventningerne til børnefamilier er højere end nogensinde, og forældre har mere travlt end før. Derfor har børnesygeplejersker en kæmpe rolle i at støtte op om dem, mener Ragnhild Bill.
Foto: Lene Esthave
”Men det er bestemt tankevækkende at se den samfundsmæssige udvikling, der sker, når man er en pige som mig, der har været med i så mange år. Mange flere bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i dag. Fra at vi havde en overlæge og en psykolog, der kiggede forbi på børneafdelingen, når vi havde brug for det, så er det pludselig vokset til et kæmpe børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium,” fortæller hun.  

Trods den triste udvikling finder Ragnhild Bill dog stadig sit arbejde spændende.

”Der er også mange glæder ved det, for man ser børnene fast, og man kommer til at følge dem over en årrække. Det er det lange seje træk, det hele handler om. Hvor det er vigtigt, at vi sætter alle sejl ind for at sikre dem bedst mulig trivsel.”

Til november har Ragnhild Bill planer om at gå på efterløn. For selvom hun bestemt ikke fortryder sit valg om at blive børnesygeplejerske, så vil hun gerne have mere tid til sine egne børn og børnebørn.

ikon-fuldt-fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv.

Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år. Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

Modtagere af Dronningens fortjenstmedalje tilbydes frokost med ledsager i Kvæsthuset efter audiensen på Christiansborg. Henv. receptionen Sankt Annæ Plads 30.

 

Emneord: 
Børn

Seksuelle overgreb på børn kan opspores og stoppes

Sygeplejersker skal kende tegnene på, at et barn bliver misbrugt seksuelt. Desuden har sygeplejersker skærpet underretningspligt, som går forud for tavshedspligten.
Resumé

Sygeplejersker kan være i tvivl om, hvorvidt et barn har været udsat for seksuelle overgreb. Kvinder kan også begå seksuelle overgreb mod børn, hvilket er et meget tabubelagt og et overset problem. De børn, som har været udsat for overgreb fra kvinder, har naturligvis ret til lige så professionel behandling, som hvis krænkeren var en mand.

Børn er mere tilbøjelige til at fortælle om seksuelle overgreb, hvis de oplever, at der er en anledning til at fortælle, en hensigt med at fortælle og en forbindelse til det, der tales om.

Sygeplejersker, som møder børn på børneafdelinger og skadestuer samt på børne- og psykiatriske centre landet rundt, kan nogle gange være usikre på, om et barn har været udsat for seksuelle overgreb, og hvordan man i givet fald skal reagere.

Seksuelt misbrug af børn er et stort samfundsmæssigt problem både i Danmark og i resten af verden (1). Et internationalt litteraturstudie skønner, at 7,9 pct. af alle mænd og 19,7 pct. af alle kvinder har været udsat for seksuelt misbrug i en eller anden form før deres 18. leveår (2). 

Seksuelle overgreb mod børn og unge kan foregå gennem længere tid, og uden omgivelserne får kendskab til det. Området er præget af tabuisering og berøringsangst, hvorfor det kan være en kompleks opgave for sygeplejersker at opspore børn og unge, der er udsat for overgreb. Studier peger da også på, at sundhedsprofessionelle som f.eks. sygeplejersker efterspørger faglige redskaber i arbejdet med at se og forstå eventuelle tegn på og signaler om seksuelle overgreb, som børn og unge kan udvise (3). 

Det primære formål med denne artikel er at give en kort oversigt over tegn og mulige reaktioner på seksuelle overgreb hos børn under 18 år. Et særligt fokus i artiklen er at vise, at kvinder kan være krænkere og foretage seksuelle overgreb mod børn. Målet er derfor, at sygeplejersker kan blive inspireret, støttet og vejledt i arbejdet med en tidlig og kvalificeret opsporing af seksuelle overgreb hos børn.

Fire hjørnesten i tidlig opsporing

I Socialstyrelsens faglige vejledning bliver der lagt vægt på fire hjørnesten i tidlig opsporing (3), se figur 1.

For det første må sygeplejersker have en grundlæggende viden om de mulige tegn og reaktioner, de skal være opmærksomme på, når det drejer sig om seksuelle overgreb mod børn. For det andet er faglig åbenhed et vigtigt element i tidlig opsporing. Det betyder, at sygeplejersker må tage afsæt i, at seksuelle overgreb kan være én blandt flere mulige forklaringer, der er i spil, når de er i tvivl om, hvorfor et barn f.eks. synes at mistrives. For det tredje skal sygeplejersker føle sig rustet til at indgå i en faglig dialog med andre sundhedsprofessionelle ved mistanke om seksuelle overgreb. Endelig er det absolut afgørende, at sygeplejersker kender til mulighederne for og pligterne til at iværksætte de rette handlinger, når der er mistanke om seksuelle overgreb (3). 

Også kvinder kan være krænkere

De fleste studier peger på, at det typisk er mænd, der begår disse overgreb. Der er ingen officielle tal på antallet af seksuelle overgreb begået af kvinder (4,5). En international litteraturgennemgang konkluderer, at kvindelige krænkere står for 5 pct. af alle seksuelle overgreb mod børn (6).

Boks 1. Fysiske og psykiske tegn og reaktioner hos småbørn (3)
  • Rødmen, irritation eller blødning omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning 
  • Blærebetændelse
  • Blod i underbukserne
  • Vanskeligheder med at gå eller sidde 
  • Lider af mave- og fordøjelsesvanskeligheder 
  • Stopper ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning 
  • Har pådraget sig seksuelt overførte sygdomme 
  • Lider af: tristhed
  • Uforklarlig gråd
  • Mareridt
  • Udviser ligegyldighed, robot-lignende adfærd
  • Mistillid til voksne

Litteraturen er fyldt med myter om kvindelige krænkere (4). En typisk myte er, at kvinder ikke kan begå overgreb, for de har ingen penis, og at kvinder, som forfører en teenagedreng eller pige, ikke begår overgreb, idet der blot er tale om et seksuelt forhold mellem to mennesker, som samtykker (4). Ifølge Jytte Lyager har samfundet svært ved at se kvinder som krænkere, og derfor er der et stort mørketal, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på, at kvinder også begår overgreb (5).

Ifølge den norske psykolog og sexolog Thore Langfeldt ses kvinder som kærlige omsorgspersoner, og derfor bliver meget få opdaget og straffet for overgrebene (5). 

Marianne Lind argumenterer for, at flere af de kvinder, som er blevet misbrugt af deres mor, af ren og skær angst undgår at få børn, når de bliver voksne, idet de er bange for at komme til at misbruge deres egne børn (5). 

Endvidere viser danske erfaringer, at parforholdet kan være problematisk for de mænd, som i barndommen er blevet misbrugt af en mand. Men kvinders misbrug kan faktisk opleves værre end mænds. For det er en kvinde, manden senere i livet skal danne par med (5).

Nedenfor bringes eksempler fra børn, som er blevet misbrugt af deres mor. I 2015 blev en 39-årig kvinde fra Holstebro dømt for at have misbrugt sin søn. Hun blev tiltalt og kendt skyldig i at have befamlet sønnens tissemand, fået ham til at røre sine bryster og for at have onaneret foran ham (7). En anden kvinde siger det på denne måde:

”Min mor var med til misbruget – hun stillede mig til rådighed for sine elskere. Jeg var en del af akten. Hun var til stede i rummet og pacificerede mig ved f.eks. at proppe en sok i munden på mig og holde mig fast i armene, mens hendes fætter havde samleje med mig … Min mor var min primære krænker. Hun seksualiserede alt ved mig. Kommenterede min krops udvikling, når der var andre – især mænd – til stede. Hun kiggede ind ad nøglehullet, når jeg var i bad etc. Jeg fortalte det aldrig til nogen. Hvem ville have troet på mig?” (8).

Omsorg eller overgreb?

I den eksisterende litteratur diskuteres, om kvinders seksuelle overgreb adskiller sig fra mænds. Forskellen i forhold til de mandlige krænkere består mest i, at kvinden ikke har en penis. Men det betyder ikke, at der ikke sker indtrængen i barnets krop. 

Flere studier peger på, at kvindelige krænkere oftere end mænd begår overgrebene med tilstedeværelse af en mandlig med-krænker (9,10). Andre undersøgelser fremhæver, at tilstedeværelse af en mandlig med-krænker kun i mindre omfang indebar, at kvinden var blevet tvunget eller truet til at udføre eller deltage i overgrebene. Som udgangspunkt er det kvindens egen motivation, der fører til de seksuelle handlinger (4).

Desuden er der studier, der peger på, at det karakteristiske ved kvinders overgreb er, at de er særligt rettet mod yngre børn, som de forventes at have en omsorgsgivende rolle overfor, enten i familien eller som en del af deres arbejde (4). Her kan det være ekstra vanskeligt at afgøre, om der er tale om omsorg eller overgreb, da der er meget fysisk kontakt som en naturlig del af omsorgen for barnet (4).

Boks 2. Fysiske og psykiske tegn og reaktioner hos mellemstore børn (3)

Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn, 
derudover også:

  • Lav selvfølelse
  • Magtesløshed
  • Apati
  • Skyldfølelse
  • Skamfølelse
  • Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine 
  • Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed 
  • Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne

Et af de emner, der går igen i forskningen, er seksuelle forhold mellem teenagedrenge og voksne kvinder (4). Det fremhæves, at drenge i høj grad bliver opdraget til at tro, at drenge og mænd altid er og skal være villige til sex, når de får det tilbudt, hvorfor disse overgreb ikke altid italesættes som seksuelle overgreb, men som seksuel oplæring (4). Konsekvensen er, at drengene ikke selv forstår, at der er tale om et overgreb og derfor heller ikke taler om det.

Overgrebet er et relationelt traume

Børn reagerer og rammes i forskellig grad, når de udsættes for seksuelle overgreb. Reaktionen afhænger af forskellige faktorer som overgrebets karakter og omfang, barnets alder og barnets relation til krænkeren.

Det seksuelle overgreb er i høj grad et relationelt traume, da de fleste overgreb finder sted i nære relationer. Barnet vil forsøge at forstå og finde en mening med det, der foregår, og at give overgrebet en relationel betydning (3). Nedenfor er oplistet tre bokse med typiske fysiske og psykiske mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb hos børn i forskellige aldre. De tre bokse må ikke ses som en udtømmende liste, og de fysiske og psykiske tegn og reaktioner kan naturligvis skyldes andre ting end seksuelle overgreb (3), se boks 1, 2 og 3.

Børn og unge er tavse om overgreb

Utallige studier viser, at børn og unge, som udsættes for seksuelle overgreb, ikke fortæller om overgrebene (1,9,10). Årsagen kan være skyld og skam. Det kan også skyldes, at barnet ikke ønsker at såre omgivelserne ved at fortælle om overgrebene, eller at barnet vil beskytte krænkeren mod straf. Endelig er der nogle børn, som fortæller, at ingen har spurgt dem, om de har været udsat for overgreb (4). Hvis børnene ikke kender betydningen af de overgreb, de bliver udsat for, kan det være svært at fortælle om dem.

Studier viser, at det kan være særligt svært for børn at fortælle, hvis overgrebet er begået af en kvinde (4). Traditionelt bliver kvinder mest set som ofre, og mænd som krænkere. Det er en udfordring, hvis børn kun tror, at krænkere kan være mænd, for så kan de ikke sige det til nogen, hvis de bliver krænket af en kvinde, idet de ikke ved, at det er forkert.   

Boks 3. Fysiske og psykiske tegn og reaktioner hos teenagere (3)

Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover også: 

  • Depression
  • Mistillid til andre
  • Manglende identitetsfølelse
  • Forvirret omkring kønsidentitet 
  • Forøget skyld- og skamfølelse
  • Tidlig seksuel aktivitet, graviditet og abort
  • Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling

Vigtigt, at sygeplejersker er opmærksomme

Netop fordi det er så svært for børn at fortælle om seksuelle overgreb, er det vigtigt, at sygeplejersker er opmærksomme på forhold, der kan virke fremmende herfor. En norsk undersøgelse konkluderer, at børn er mere tilbøjelige til at fortælle om seksuelle overgreb, hvis de oplever, at nedenstående aspekter er til stede (11).

  1. En anledning til at fortælle
  2. En hensigt med at fortælle
  3. En forbindelse til det, der tales om. 

Nedenfor nævnes tre eksempler på de tre aspekter.

En anledning til at fortælle 
En sygeplejerske på en skadestue oplever, at en ung pige på 17 år nu for tredje gang skal have en abort. Sygeplejersken oplever, at pigen flere gange tog tilløb til at fortælle om overgreb fra et familiemedlem. Men pigen manglede tilsyneladende roen til det. Sygeplejersken besluttede at sætte ekstra tid af til at gå en tur i haven med pigen, hvor der ikke var nogen forstyrrelser. På den måde skabes en anledning til, at pigen kan fortælle om overgrebene, der har fundet sted gennem flere år. 

Debat
  • Hvordan drøfter I muligheden for, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb?
  • Hvor henter I viden om børn og seksuelle overgreb henne?
  • Hvordan er I fagligt rustede til at få mistanke om, at et barn er krænket af en kvinde?

En hensigt med at fortælle 
En ung dreng fra en skilsmissefamilie, som bor sammen med sin far, udsættes for overgreb af sin mor og hendes nye kæreste, når han er på besøg hver anden weekend. Umiddelbart før en samværsweekend fortæller drengen en skolesygeplejerske om overgrebene. Drengens hensigt med at fortælle om overgrebene er, at han gerne vil undgå at komme på samvær samt at få hjælp til at få stoppet overgrebene. 

En forbindelse til at fortælle 
En sygeplejerske på en børneafdeling hjælper en seksårig pige med et bad. Dette bad er med til at skabe en forbindelse til de overgreb, barnet har oplevet i badesituationer med sin far. Barnet fortæller her om de overgreb, hun havde været udsat for. 
Sygeplejersker skal derfor være opmærksomme på, hvordan man kan medvirke til at opfange og facilitere de forskellige situationer, hvor et barn oplever en anledning til, hensigt med eller forbindelse til at fortælle om seksuelle overgreb.

Pas på med at bagatellisere kvinders seksuelle overgreb
Ønsket med artiklen er således at forhindre, at kvinders seksuelle overgreb på børn bliver overset eller bagatelliseret af sygeplejersker, fordi seksuelle overgreb typisk forbindes med en mandlig krænker. Det er en viden, der sammen med evnen til at handle kan ruste sygeplejersker til at anvende deres skærpede underretningspligt, hvis der er mistanke om, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb – uanset krænkerens køn. 

Sygeplejersker har en særlig skærpet underretningspligt jf. Servicelovens paragraf 154, der går forud for tavshedspligten, når det handler om børn og unges trivsel (når de er under 18 år).

Som artiklen har vist, kan dét, at kvinder også begår seksuelle overgreb mod børn, være et meget tabubelagt og overset problem. De børn, som har været udsat for overgreb fra kvinder, har ret til lige så professionel behandling, som hvis krænkeren var en mand. 

Abstract in English

Nielsen BR.

Detecting and stopping child sexual abuse

Fag&Forskning;(1):70-74.

Nurses may be uncertain as to whether a child has been subjected to sexual abuse. The primary aim of this article is consequently to provide a concise inventory of indicators of, and possible reactions to, sexual abuse in minors under the age of 18. The perpetrators of child sexual abuse may be women, which is an extremely taboo and overlooked problem. Children subjected to abuse by women naturally have the right to the same standard of professional care as they would if the perpetrator were male.  Child victims will more readily reveal sexual abuse if they perceive that there is an appropriate occasion, context and purpose for their disclosure.

Keywords: Children, child sex offender, sexual abuse

 

Ben Farid Røjgaard Nielsen

Ben Farid Røjgaard Nielsen  
Sygeplejerske 2001, dialysesygeplejerske 2002, cand.cur. 2007, praktikvejleder og herefter underviser på sygeplejeskolen. Lektor på Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole.
bnni@kp.dk

 

Referencer

  1. Karstoft K-I, Beck Hansen N, Eriksen SB & Elklit A.  Effekt af Behandling – et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi 2014.
  2. Pereda N, Guilera G, Forns M, Gomez-Benito J. The international epidemiology of child sexual abuse: a continuation of Finkelhor. 2009: Child Abuse and Neglect(33):331-42.
  3. Socialstyrelsen og SISO. Den professionelle tvivl. Socialstyrelsen og SISO 2017 
  4. Red Barnet. Kvinders seksuelle overgreb mod børn Red Barnet 2017.
  5. Bebe A. Kvinder står bag mange seksuelle overgreb SDU, årstal?
  6. Blond, N. Kvindelige krænkere – tabuet om kvinder, der begår seksuelle overgreb mod børn. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2014.
  7. TV Midtvest. Mor dømt skyldigt for seksuelt misbrug af 7-årige søn. https://www.tvmidtvest.dk/artikel/mor-doemt-skyldig-seksuelt-misbrug-af-.... Besøgt den 7. juni 2018.
  8. Usynlig ar. Når kvinder krænker. http://usynligear.dk/kvindelige-kr-nkere.html. Besøgt den 7. juni. 2018.
  9. Haugland GN et al. Ingen penis – ingen skade? Når kvinner begår seksuelle overgrep. Tidsskrift for norsk psykologforening 2011:(48):523-8.
  10. Williams KS & Bierie. An incident-based comparison of female and male sex offenders. Sexual Abuse: A journal of Research and Treatment 2015, Vol. 27: 235-57.
  11. Jensen TK et al. Reporting possible sexual abuse: A qualitative study on children’s perspective and context for disclosure. Child Abuse & Neglect 2005;(29):1395-1413.
Emneord: 
Børn
Overgreb

Et bedre liv gennem leg

Epilepsihospitalet Filadelfia har etableret en stor legeplads med mange legeredskaber. Tre udviklingsprojekter skal afdække virkningen af fysisk leg og aktivitet på epilepsiramte børn og unges søvnkvalitet, virkningen af fysisk aktivitet på livskvaliteten og endelig virkningen på børnenes mestringspotentiale.
Foto: Rune Dybvad

Leg er en fantastisk aktivitet, som inviterer til bevægelse, social udvikling og læring. Når børn og unge leger og har det sjovt, så lærer de samtidig. Derfor har Epilepsihospitalet Filadelfia etableret et nyt udeareal med 123 legeredskaber, som giver masser af sjov og træning. Samtidig sætter sygeplejersker udviklingsprojekter og forskning i gang.

Udearealet er skræddersyet til børn og unge med epilepsi. Epilepsihospitalet Filadelfias sygeplejersker på Neuro-pædiatrisk Afdeling bruger den aktivt som en del af arbejdet med børn og unge.

”Udearealet tager højde for de typer af vanskeligheder og udfordringer, der ofte følger kombinationen af svær epilepsi og nedsatte motoriske færdigheder. Det er et rum, der tilgodeser og inkluderer en meget bred gruppe, når vi taler fysisk udfoldelse og anderledes stimuli,” fortæller ledende sygeplejerske Conny Brandt og forskningssygeplejerske Vibeke Stubbings.

Fokus på ressourcer og muligheder

De fremhæver, at leg, træning og stuegang udenfor på det 2.400 m2 store udeareal er et inkluderende miljø på hospitalet, der også understøtter observation og behandling. Samtidig har medarbejderne fokus på barnets ressourcer fremfor det begrænsninger:

”Vi er midt i et paradigmeskifte, hvor legepladsen også kan være rum for stuegange og samtaler, bl.a. fordi der er er to sygeplejersker på pladsen hver formiddag og eftermiddag,” fortæller Conny Brandt og Vibeke Stubbings.

Sygeplejerskerne skal observere børn og unge på udearealet og implementere et paradigmeskifte, hvor de skal se på børnenes muligheder fremfor begrænsninger – supplereret med observationer indenfor på sengeafsnittet.

Søvn/livskvalitet/mestringspotentiale

Der er sat tre udviklingsprojekter i gang i forbindelse med indvielsen af legepladsen, to rent sygeplejefaglige og et tværfagligt. Sygeplejerskerne vil i det ene projekt systematisk undersøge, om aktivitet og leg forbedrer søvnen hos børn og unge indlagt. Udviklingsprojektet foretages er med inspiration fra self-rated sleep Quality (1) og suppleres med bl.a. en søvndagbog.

Det andet udviklingsprojekt skal afklare, om den øgede fysiske kvalitet har implikationer på livskvaliteten. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Quality of Life (2).

Det tredje projekt, det tværfaglige, sker i samarbejde med fysioterapeuterne og handler om daglige aktiviteter og børnenes mestringspotentiale.

Metoden til effektmåling er den danske version af Canadian Occupational Performance Measure, COPM, second edition. COPM er karakteriseret ved, at målingen er konstrueret med henblik på at opfange ændringer i en klients egen vurdering af tilfredshed med udførelse af vigtige daglige aktiviteter (3).

Undersøgelserne foretages ved hjælp af spørgeskemaer. Forældrene får et skema ved indlæggelse, ved udskrivelse og tre måneder efter udskrivelse. Resultaterne vil blive sammenlignet når tilstrækkeligt datamateriale er indsamlet.

Risiko for overbeskyttelse

Familier til børn med epilepsi passer og beskytter deres syge barn ligesom alle andre. I nogle tilfælde kan det imidlertid også udmønte sig i uhensigtsmæssige restriktioner og overbeskyttelse, hvilket også flere studier påpeger (4).

Hvis børnene derimod får lov til at udfolde sig i trygge rammer, og forældrene guides, kan de måske opdage, at børnene kan mere, end de tror. Vores faglige tese er således, at de mange muligheder på legepladsen kan føre til, at familierne får øje på, at livet trods en kronisk sygdom kan være rart og sjovt. Forældrene får også bedre betingelser for at lade barnet løsrive sig fra deres beskyttelse.

Når kroppen stimuleres, i et tilpasset miljø, giver det børnene øget livskvalitet, motivation og glæde ved at bruge sig selv fysisk og blive stimuleret sansemæssigt. Vi mener, at dette vil kunne bedre grov- og finmotorikken og sanseintegrationen samt fremme struktur, planlægning og rum- og retningsfornemmelse ved voksenstyret aktivitet, idet legeredskaberne er udviklet til at tilgodese børnenes fysiske sensoriske og motoriske stimulation og udvikling.

”Vi tænker også, at legepladsen kan bidrage til forebyggelse af inaktivitet og fremme en god døgnrytme, idet det at blive fysisk træt om dagen kan føre til bedre søvn om natten. Derved kommer der mange sygeplejefaglige aspekter ind i vores arbejde,” siger Conny Brandt og Vibeke Stubbings.

Mindre fysisk aktive

Studier viser, at mennesker med epilepsi generelt har mindre fysisk aktivitet end befolkningen generelt. Det skyldes bl.a. frygten for at fremprovokere anfald. Men både forskning og klinisk erfaring tyder på, at mange med epilepsi faktisk kan få en bedre anfaldskontrol ved hjælp af regelmæssig motion. Derudover giver fysisk aktivitet en god indvirkning på nogle af epilepsiens følgevirkninger som f.eks. passivitet og humørpåvirkning i den negative retning.

Dog kan ca. hvert tiende menneske med epilepsi opleve øget risiko for anfald ved motion. Det er især dem, der er i dårlig form eller har andre fysiske lidelser i kombination med en epilepsi (5).

Conny Brandt og Vibeke Stubbings er begge ansat på Epilepsihospitalet Filadelfia, Dianalund.

Referencer

  1. Johns, M W (2018) About the ESS.
  2. Departments of Primary care and Neurosciences, University of Liverpool Whelan Building (2nd floor, Brownlow Hill, Liverpool L69 3 GB miliernes).
  3. COPM Canadian Occupational Performance Measure, Dansk version, Ergoterapiforeningen 2000.
  4. Parenting and restrictions in childhood epilepsyRoos Rodenburg Anne Marie Meijerb Charlotte Scherphof, Johannes A.Carpayd, PaulAugustijna A.P.Aldenkampef , Maja Deković. Epilepsy & Behavior Volume 27, Issue 3, June 2013, Pages 497-503
  5. Epilepsiforeningen (2018) Er det farligt at motionere når man har epilepsy? https://www.epilepsiforeningen.dk/nyheder/farligt-motionere-naar-man-har...
Emneord: 
Børn
Epilepsi
Livskvalitet
Mestring
Søvn
Ungdom

Hørt: Lad forældrene være i fred

Det er ikke rimeligt, at forældre bliver beskyldt for at være curlingforældre, mener sundhedsplejerske Ellen Eldrup, som oplever, at forældre mister deres overskud, når de hele tiden får anvisninger på, hvad de skal og ikke skal.
Forældre har brug for redskaber til, hvad de skal gøre, når deres barn reagerer med vrede, mener sundhedsplejerske Ellen Eldrup.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

ikon-hoertSom sundhedsplejerske møder Ellen Eldrup mange forældre, som forsøger at gøre det bedste for deres børn. Derfor støder det hende, at der er opstået en kultur, hvor det nærmest er legalt for enhver at udråbe andre som curlingforældre.

"Forældre bliver hængt ud som håbløse, hvis de bærer barnets skoletaske, giver barnet slik i supermarkedet eller undlader at gribe ind, når barnet sidder for længe med en iPad. Kritikken stresser forældrene helt vildt og får dem til at blive mere usikre og utydelige, så de nærmest bliver usynlige over for deres børn," siger Ellen Eldrup fra Sundhedsplejen Nord, Aarhus Kommune. I oktober fremførte hun sine synspunkter i et interview med TV-Østjylland.

Ellen Eldrup påpeger også, at forældre er hårde ved hinanden indbyrdes.

"Instagram og Facebook er med til at bekræfte, hvordan det rigtige liv skal se ud. Når man går tur rundt om søen med børnene om eftermiddagen og poster et idyllisk billede, så glemmer man måske lige at fortælle, at ungerne i øvrigt skreg hele vejen. Vi har skabt en generation af forældre, som skal præstere glade børn."

I stedet for at være efter forældrene vil Ellen Eldrup gerne række en hjælpende hånd til dem. Hun mener, at de har brug for redskaber til, hvad de skal gøre, når de beder deres barn slukke for iPad’en efter to timers spilletid, og barnet reagerer med vrede.

"Forældre skal støttes i, at de gør det, så godt de kan, selv om de føler, at de står midt i et tabernakel. Alle voksne ved, at børn ikke har gavn af at sidde hele dagen foran en skærm, men de har måske ikke overskuddet til at gøre noget ved det."

Ellen Eldrup mener, at forældres manglende overskud kan skyldes stress over ikke at kunne gøre det, man selv finder rigtigt.

"Forældre får tudet ørerne fulde af, at barnet skal sove i sin egen seng, men måske føles det mere rigtigt at sove sammen og være tæt. Det giver stress at skulle gøre noget andet end det, man selv helst vil. Som sundhedsplejerske vil jeg støtte forældrene i det, som føles rigtigt for dem. Hvis de vil sove sammen med deres barn, så er min holdning: "Nyd det, og så finder vi ud af, hvordan barnet kan lære at sove for sig selv, hvis I bliver trætte af det."

Ellen Eldrups budskab i TV-Østjylland er, at samfundet skal støtte op om forældrene, så de tror på sig selv og får overskud til at finde de løsninger, som passer til dem.

"Det er afgørende at arbejde målrettet med forældrenes trivsel i forældrerollen og ikke udråbe dem som curlingforældre," siger Ellen Eldrup.

Emneord: 
Børn
Sundhedspleje

Vi kan bruge tiden på det vigtige

Brugerdreven innovation II. På Svendborg Sygehus får man et kodeord til en app i stedet for en bunke pjecer, når man har født, og det har fået betydning for sygeplejerskernes arbejde og kommunikation.
Signe og Per Hofstedt Klaftrup med deres nyfødte - og med adgang til alle nødvendige oplysninger om det at være nybagte forældre via app'en på mobiltelefonen.
Foto. Nils Lund Pedersen

Sygeplejerske, stud.cur. Lene Marie Grønbæk sidder ved sin computer på barselsafdelingen på Svendborg Sygehus. På skærmen foran sig har hun oversigten over den app, som afdelingen bruger, kaldet ”Mit Forløb”. Oversigten viser, at der er 94 aktive forløb og 9.091 afsluttede forløb.

Ved siden af sig har hun en telefon, hvor beskeder fra forældre, som via appen kan chatte med sygeplejerskerne, popper op. Lige nu er der ingen beskeder at svare på, men selv når der er, tager det ikke lang tid, fortæller Lene Marie Grønbæk: 

5 gode råd
  • Gør det stednært – tag udgangspunkt i den afdeling, der skal bruge teknologien. 
  • Anvend personalegruppen – der findes en masse praktiske erfaringer hos personalet. 
  • God forberedelse – forbered også tværfaglige samarbejdspartnere, som evt. kan bidrage. 
  • Gør processen forståelig og overskuelig – lav f.eks. en tidslinje og tal om forventninger. 
  • Gør det spændende – find nogle fra personalegruppen, som er tovholdere og/eller superbrugere, som kan hjælpe kollegaerne.

”Appen har faktisk løftet arbejdet, fordi vi kan bruge tiden på det, der er vigtigt – nemlig at tage os af patienterne og være nærværende – i stedet for at fokusere på at skulle give en hel masse beskeder,” forklarer hun. 

Før i tiden fik de nye forældre på afdelingen en stak pjecer, inden de skulle hjem. Men det var overvældende meget information, og sygeplejerskerne fandt ud af, at mange af pjecerne blev efterladt på stuerne, når forældrene tog hjem. 

”Nu har vi kun en enkelt pjece, der bliver udleveret, som hedder ”Tjek bleen”. Den virker, selvom de nye forældre taler kinesisk, tyrkisk eller andre sprog,” fortæller Lene Marie Grønbæk og præsenterer pjecen, hvori farvede klatter i bleer viser, hvordan den nyfødtes afføring bør skifte farve i løbet af de første par dage. 

Skeptiske sygeplejersker

Da forskeren Dorthe Boe Danbjørg først introducerede sin idé om appen, var sygeplejerskerne skeptiske, fortæller Lene Marie Grønbæk: 

”Telemedicin har jo været under udvikling i mange år og bruges mange andre steder, så det var bestemt noget, vi havde hørt om. Men vi havde ikke forestillet os, at det hørte vores speciale til, da vi lægger stor vægt på tæt personlig kontakt.” 

På trods af den indledende skepsis og en frygt for, at noget skulle gå galt, har sygeplejerskerne nu taget godt imod initiativet. 

”Jeg tror, det har fungeret så godt, fordi sygeplejerskerne blev involveret fra start og har været med til at skrive og evaluere den information, patienterne får,” mener Lene Marie Grønbæk. 

Hun fortæller samtidig, at projektet i starten var omstændeligt, da det foregik via låne-iPads, og samtidig fik forældrene også alle de gamle pjecer. 

Læs også: App er livline for nye forældre

”Det har rykket sig, og nu er alle med på teknologien og tager det naturligt at få information via en app,” påpeger Lene Marie Grønbæk. 

Da først appen blev taget i brug, erfarede sygeplejerskerne, at mange af de småhenvendelser, de tidligere fik, blev sorteret fra, fordi forældrene kan få informationen på appen. De får også færre unødvendige ambulatoriebesøg om f.eks. navleproblemer nu. 

”Patienterne kan sende billeder ind, og det er virkelig smart. Det kan f.eks. være billeder af såret efter et kejsersnit, og det kan ofte spare dem for en tur herind. Nogle gange kan det selvfølgelig også føre til, at vi ringer og får en mere uddybende snak, eller at de bliver kaldt ind til et ambulatoriebesøg,” siger Lene Marie Grønbæk. 

Ændret kommunikation  

Den nye app har på nogle punkter ændret sygeplejerskernes kommunikation med patienterne, fortæller Lene Marie Grønbæk: 

”Før gav vi al informationen på én gang, for det skulle dokumenteres, at vi havde givet den her information. Men for de nye forældre kan det være svært at rumme, så for dem er det bedre nu, hvor de får små bidder af nødvendig information, som vi har sorteret, de første fire dage.” 

Ifølge Lene Marie Grønbæk er en anden kommunikativ overvejelse, hvordan man kommunikerer via en app, hvor det er nemt at ty til hverdagssprog, men stadig skal holde fast i, at man er en fagperson. 

”Det handler om at finde en balance mellem fagpersonen og hverdagssproget, for det bliver nemt sådan lidt sms-agtigt, og nogle gange skriver forældrene ”Tak” og en smiley, når man har svaret,” uddyber hun.  

Det har givet overvejelser i forhold til, hvorvidt det ville være smart for sygeplejerskerne at kunne besvare beskeder på telefonen, eller om de som nu skal gøre det på computeren. 

”Det ville være rart bare at kunne svare på telefonen, men det ville nok give problemer ift., om man fik husket at dokumentere og svaret ordentligt og grundigt,” mener Lene Marie Grønbæk. 

En anden ændring, appen har medført, er ifølge hende et fokus på, at der skal være tid til faglighed, f.eks. i form af faglige diskussioner og kurser. Det skal der bl.a. for at sikre, at informationen i appen løbende bliver revurderet i forhold til ny viden og retningslinjer. Det bliver gjort sammen med sygeplejerskerne på Odense Universitetshospitals barselsafdeling, som også bruger appen. Opdateringerne sker så vidt muligt løbende, men en del informationer bliver dog kun opdateret hvert andet år. 

”Man bliver nødt til at være lidt kreativ, når teksterne skal formuleres, for de skal leve op til faglige standarder, men stadig være forståelige for forældrene, som sidder derhjemme og kigger på appen,” siger Lene Marie Grønbæk. 

Emneord: 
Børn