Hun kunne se, hvad jeg havde brug for

Intet sted at bo, dårlig økonomi, et forlist parforhold og et lidt for stort alkoholforbrug kulminerede i februar for Per Werther. Han blev indlagt på Herlev Hospital, og her var det en socialsygeplejerske, der stod klar til at hjælpe ham.
Mange faktorer var skyld i, at Per Werther blev indlagt på Herlev Hospital. Her mødte han en socialsygeplejerske, som hjalp ham godt videre efter indlæggelsen.
Foto: Nikolai Linares

"Werther," siger Per, "ligesom bolsjerne," da han giver mig sit navn. Han sidder i en sofa på Omsorgscenter Thorsgade på Nørrebro i København, hvor han i fjorten dage kan komme til hægterne efter indlæggelsen på Herlev Hospital. Per Werther er født og opvokset i Lyngby, men som han selv siger, så er han i øjeblikket registreret med "adresse ukendt".

"Jeg har ikke noget sted at bo, så hvis ikke jeg havde fået en plads her, skulle jeg sove på gaden," siger han.

Men sådan skulle det ikke gå. Socialsygeplejersken på Herlev Hospital sørgede for, at Per Werther kunne få en plads på Thorsgade. Og det er han glad for. For op til indlæggelsen fortæller Per Werther, at han havde haft en turbulent tid. I lang tid havde han taget sig af sin kæreste, som var syg, men ikke ville erkende at have brug for hjælp, så for at passe på sig selv kom Per Werther frem til den konklusion, at det var bedst, at de gik fra hinanden. Uden den tætte relation, som han selv kalder forholdet, var det nemt at falde i og begynde at drikke. Han havde intet sted at bo, og efter at have drukket for meget i nogle måneder havde tanken om at gå ned på motorvejen og ende livet strejfet ham. Men på hospitalet kunne han dele sine tanker med socialsygeplejersken.

Omsorgscenter Thorsgade

Det er socialsygeplejersker, som ved udskrivelse kan henvise en borger til en plads på omsorgscentret, hvis borgeren ikke har et hjem eller ikke er rask nok til at komme hjem til sig selv. Personalet yder omsorg, og de giver sundhedsfaglig vejledning til borgeren for at hjælpe dem bedst muligt videre.

Der er otte sengepladser på omsorgscentret, og et ophold varer 14 dage.

Kilde: Røde Kors, Omsorgs-center Thorsgade.

"Hvis man havde noget på hjerte, kunne man altid tale med hende. Mit psykiske helbred fyldte meget, og det kunne jeg dele med hende, så hun kunne hjælpe mig," siger Per Werther.

Et vigtigt møde

Mødet med socialsygeplejersken var et lyspunkt i en hverdag, hvor der ellers ikke var nogle at dele tankerne med.

"Jeg ser ikke så mange, for jeg har ikke så mange venner," siger Per Werther, som følte, at han med socialsygeplejersken havde mødt en person, som var på hans side.

"Hun kunne se, hvad jeg havde brug for," siger han.

53-årige Per Werther har haft kontakt til sundhedsvæsnet mange gange før, men det var første gang, han mødte en socialsygeplejerske under indlæggelsen i februar.

"Hun var god, for hun vidste noget om alle de ting, der var aktuelle for mig," siger han.

Ligesom i Per Werthers tilfælde er det oftest efter en hospitalsindlæggelse, at en borger får en plads på omsorgscentret, fortæller den daglige leder af Omsorgscenter Thorsgade, sygeplejerske Jannie Julin, som synes, at samarbejdet med socialsygeplejerskerne fungerer rigtig godt. De skal blot ringe og høre, om der er en ledig plads.

"Mange borgere ville blive udskrevet til ingenting, hvis ikke de kunne komme her," siger hun.

Fred og ro

På Omsorgscenter Thorsgade handler det om at give beboerne fred og ro, så de kan komme på toppen igen. Jannie Julin fortæller, at der selvfølgelig altid er nogen, som ikke vil hjælpes videre.

"Vi prøver at skabe følelsen af hjem, så beboerne føler sig trygge og kan overskue at komme videre til noget andet, når deres ophold her slutter. Og det kommer langt de fleste," siger hun. Jannie Julin har været leder på Thorsgade siden 2014, og i den tid har hun mødt alle typer fra alle sociale lag, siger hun. Lige fra de helt unge på 18 år til 80-årige, og de kan både have en baggrund som tidligere direktører med strandvejsvillaer til hjemløse, transkønnede og socialt udsatte. Og det handler om at lytte til hver enkelt.

"Det er borgeren selv, der skal definere sit problem," siger Jannie Julin og forklarer, at det ikke nytter noget at ville forklare en borger om sårpleje, hvis det eneste, borgeren bekymrer sig om, er et sted at bo.

"Man skal løse borgerens syn på hans problem, og først bagefter kan man løse de sundhedsfaglige problemer," siger hun og påpeger, at det nogle gange er det, som går galt i de socialt udsattes møde med sundhedssystemet, fordi de udsatte ikke føler, at personalet forstår dem.

Styr på tingene

Op til indlæggelsen tilbage i februar måned havde Per Werther mærket stik i sine fingre, og han vidste godt, at der var noget galt. Derfor er han glad for, at han tog på hospitalet.

"Socialsygeplejersken hjalp mig. Hun fik mig også herhen, hvor personalet har gjort alt, hvad de kan for at hjælpe. De finder den individuelle løsning," siger Per Werther, som ser fremad og på mandag skal til et møde om et værelse i Gentofte, nord for København.

"Jeg vil gerne have et sted at bo, så jeg får en base og noget sikkerhed i min hverdag," siger han, og med et smil på læben nævner han, at han stadig drikker.

"Bare af mærket Super Light. For jeg vil gerne have styr på tingene. Både min økonomi og min psykiske og mentale tilstand. Så jeg håber, at alt bliver bedre fra nu af."

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Diskriminering
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen

Det skal bredes ud

Region Nordjylland er én ud af tre regioner i landet, som ikke har ansat socialsygeplejersker. Mette Christensen er gadesygeplejerske i Aalborg, og hun kan til tider godt savne at have en kollega på hospitalet, som kender lige præcis den patientgruppe, hun arbejder med.
Mette Christensen på sin arbejdsplads: som socialsygeplejerske på gaden i Aalborg blandt socialt udsatte borgere
Foto: Cathrine Ertmann

Mennesker med psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug. Dem er der mange af i Aalborg, fortæller 42-årige gadesygeplejerske Mette Christensen. Hun har i 11 år haft opsøgende arbejde på gadeplan, og her møder hun hver dag mennesker, som er socialt udsatte.

tema_6
Mette Christensen udfører det meste af sit arbejde på gaden, men har også et kontor, hvor hun ofte får besøg af brugerne. Her hjælper hun med sundhedsfaglig vejledning i forhold til bl.a. fodpleje, abstinensbehandling og sårpleje.
Foto: Cathrine Ertmann
Hun understreger, at mange af dem ville have gavn af, hvis der var en socialsygeplejerske på hospitalet.

"Relationen til den her gruppe mennesker er afgørende for, om de kommer til at gennemføre et hospitalsforløb, derfor ville det være godt, hvis der blev ansat en socialsygeplejerske til at overtage kontakten efter indlæggelsen," siger hun. Men der er ingen socialsygeplejersker ansat i Region Nordjylland. Mette Christensen bruger derfor meget af sin tid på at følge folk til lægen, få dem indlagt og sikre sig, at rammerne er sådan, så de kan holde ud at være på hospitalet. Men der er over 700 mennesker tilknyttet gadeteamet i Aalborg, og Mette Christensen fortæller, at hun ikke altid kan være der for dem alle.

Et års ventetid

Men hjælpen er muligvis på vej. Selvom det ikke har været på den generelle dagsorden endnu, så er funktionen blevet drøftet i regionsrådsformand Ulla Astmans (S) eget parti. Hun fortæller, at de gerne vil have socialsygeplejersker i Region Nordjylland.

"Det er et ønske fra vores side, at funktionen bliver etableret. For vi kan se, at der er udfordringer med de mennesker, der lever på kanten, og derfor har brug for særlig hjælp," siger hun. Ulla Astman er klar over, at det er en opgave, man er nødt til at påtage sig i regionen, men hun påpeger, at man skal vurdere, hvor i regionen det giver mening at ansætte. I første omgang er det i Aalborg.

"Funktionen vil indgå i nogle af de forslag, vi vil have med til forhandlingsbordet," siger regionsrådsformanden, som håber, at en socialsygeplejerske i Aalborg bliver en realitet i 2019.

Den udsigt kan Mette Christensen godt lide, for hun er sikker på, at hvis hun fik en kollega på hospitalet, ville det yderligere sikre det gode samarbejde omkring de socialt udsatte.

Tilfældighedernes spil

Nogle afdelinger er nemlig gode til at kontakte Mette Christensen, hvis en udsat borger bliver indlagt. Andre afdelinger kender hende slet ikke.

"Det bliver lidt tilfældigt, om jeg bliver brugt i et forløb. Og det går i sidste ende ud over den udsatte borger," siger Mette Christensen og fortæller også, at hun ikke kan dække hele hospitalet. Her ville det gøre en stor forskel at have en socialsygeplejerske som kollega.

"Det ville give en kontinuitet og sikre bredere viden på området," siger hun.

Ifølge Mette Christensen er hendes arbejde at bygge bro til sundhedsvæsnet for at udligne uligheden i sundhed for de socialt udsatte. Og det ville være meget nemmere, hvis der var ansat en socialsygeplejerske, synes hun. Mette Christensen håber, at 2019 bliver året, hvor det sker.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Diskriminering
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen

Socialsygeplejersker fra idé til virkelighed

tema-3Nina Brünés arbejdede som gadesygeplejerske fra 1998-2006. Mødet med Peter i Ørstedsparken i København gjorde, at hun kom på idéen til socialsygeplejersker.

2006-2008: Pilotprojekt på Bispebjerg Hospital.

2008-2009: Nina Brünés blev ansat som socialsygeplejerske på Bispebjerg.

2009-2012: Udviklingsprojekt, som udspringer af pilotprojektet, hvor man ønsker at afprøve konceptet med socialsygeplejersker i en større kontekst.

2012: Nina Brünés bliver faglig konsulent med henblik på at implementere og udvikle på funktionen i Region Hovedstaden.

2012-2015: Løbende bliver der ansat socialsygeplejersker, og det bliver gjort permanent i hele Region Hovedstaden.

2014: Aarhus Universitetshospital ansætter to socialsygeplejersker.

2015: Socialsygeplejersker på alle matrikler på hospitalerne i Region Hovedstaden.

2016: Hospitalsenheden Horsens ansætter to socialsygeplejersker.

2018: Der er i dag ansat 10 socialsygeplejersker i Region Hovedstaden på regionens fem hospitaler på 10 matrikler og fem socialsygeplejersker i Region Midtjylland, tre i Aarhus og to i Horsens.

2018: På ledelsesniveau i Region Hovedstaden er der aktuelt taget initiativ til et seksdages grundkursus i "Sygepleje til socialt
udsatte". Målet med kurset er netop at tilvejebringe sygeplejepersonale fagligt funderet viden og færdigheder om socialt udsatte, der kan skabe grundlag for fælles sprog og forståelsesramme samt en systematisk tilgang til socialt udsatte. Første kursus løber af stablen i foråret 2018, og det forventes, at der i de kommende år efteruddannes minimum 100 sygeplejersker årligt.

2018: To nye uddannelser i socialsygepleje er på vej. En master på Roskilde Universitet og et diplommodul på VIA University College i Aarhus. Den første er mere akademisk og den anden mere praktisk. Uddannelsesforløbene er rettet mod både sygeplejersker i kommunalt og regionalt regi.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Diskriminering
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen

Socialt udsattes sundhed

Faktuelle oplysninger om socialt udsattes sundhed
Levealder

Socialt udsatte lever 19 år kortere end den øvrige befolkning.

Socialt udsattes levealder:

  • Kvinder: 65
  • Mænd: 59

Den øvrige befolknings levealder:

  • Kvinder: 82
  • Mænd: 78

Socialt udsatte mænd har en dødelighed, der er syv gange større end blandt mænd i den øvrige befolkning.

For socialt udsatte kvinder er dødeligheden otte gange større.

Hjerteproblemer

Risikoen for at dø af hjertesvigt eller en blodprop i hjertet er op til tre gange større for personer med en kort uddannelse end for personer med en lang uddannelse.

Somatiske skadestuebesøg

Ved psykiske lidelser er hyppigheden af skadestuebesøg 54 gange højere blandt udsatte mænd sammenlignet med den øvrige befolkning og 38 gange større blandt socialt udsatte kvinder.

Psykiatriske indlæggelser

Den psykiatriske indlæggelseshyppighed på grund af stof- og alkoholmisbrug blandt socialt udsatte mænd er henholdsvis 100 og 70 gange større sammenlignet med den øvrige befolkning. For socialt udsatte kvinder er tallet henholdsvis 105 og 153 gange større sammenlignet med den øvrige befolkning.

Langvarig sygdom
  • Den almene befolkning: 34 pct.
  • De socialt udsatte: 64 pct.

Socialt udsatte har 5-6 gange flere skadestuebesøg end den øvrige befolkning.

Somatiske indlæggelser

Ved psykiske lidelser (OBS: Psykiske lidelser dækker over alkoholberuselse eller adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer) er indlæggelseshyppigheden blandt socialt udsatte mænd 40 gange større sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, og for kvinder er tallet 51 gange større.

Psykiatriske indlæggelser

Socialt udsatte har 25,5 flere psykiatriske indlæggelser end den øvrige befolkning (indlæggelseshyppigheden er 28 gange større blandt mænd og 23 gange større blandt kvinder).

Socialt udsatte bliver indlagt fire gange oftere end den øvrige befolkning.

Kilder: Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Diskriminering
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen

På arbejde med socialsygeplejersken

En vinterkold tirsdag er socialsygeplejerske Karen Frampton på arbejde på Herlev Hospital. Her tager hun sig bl.a. af Søren, som er dukket op på afdelingen for at snakke, Signe, som har fået amputeret sit ben, Klaus og Morten, som ligger til afrusning, og Lone, som næsten er klar til udskrivelse.
Karen Frampton har været socialsygeplejerske på Herlev Hospital i næsten fem år. I samarbejde med det øvrige personale sikrer hun, at de socialt udsatte får den hjælp, de har brug for, når de er indlagt.
Foto: Nikolai Linares

Hynderne er faldet ned og sofaen gået en smule fra hinanden, efter Søren har siddet i den. Han er en stor mand på to meter, hans hånd er i forbinding, og man kan tydeligt høre på hans usammenhængende formuleringer, at han har fået et par genstande for meget at drikke, selvom klokken kun er syv om morgenen.

Med socialsygeplejersken på arbejde

Karen Frampton er 42 år og har været ansat som socialsygeplejerske på Herlev Hospital i fire og et halvt år. På de fem timer Sygeplejersken fulgte hende, var hun i kontakt med otte udsatte borgere, som enten ringede til hende, var indlagte eller inde til et ambulant forløb. Udover det var hun i kontakt med det øvrige personale på stuerne og i skadestuen samt med fagpersonale udenfor hospitalsregi.

"Ofte søger de udsatte borgere derhen, hvor der er færrest forhindringer, og derfor dukker de bl.a. op på landets skadestuer, selvom de ikke nødvendigvis fejler noget akut somatisk," siger Karen Frampton, der er socialsygeplejerske på Herlev Hospital. Søren er hjemløs og havde brug for at tale med en, han kender, derfor sad han i sofaen og ventede på Karen Frampton denne morgen.

Efter Søren er blevet sendt godt ud ad døren, starter Karen Framptons dag med at danne sig et overblik over, hvem der er indlagt, og hvad der skal gøres for den enkelte. Hun sætter kurs mod 12. sal, hvor Lone er indlagt.

Realistiske rammer

Lone sidder i sengen og filer negle, og Karen Frampton sætter sig ved siden af hende. De taler sammen om, hvad Lone har brug for, når hun kommer hjem senere i dag.

"Vi havde håbet, at hun kunne få en plads på et kvindehjem i forbindelse med udskrivelse, så hun kunne få noget ro. I stedet forsøger man i samarbejde med hjemmepleje og udekørende team at støtte hende bedst muligt," forklarer Karen Frampton. Samtalen mellem de to munder ud i, at det, Lone har brug for lige nu, er at få hjælp med vasketøjet.

"Jeg kan godt som fagperson have mine meninger og prioriteringer på patientens vegne, men vi må tage udgangspunkt i deres egen motivation og arbejde ud fra det," siger hun.

Socialt udsatte kan have brug for mange forskellige ting, når de er indlagt.

"Derfor har de især brug for en person, som kender dem og deres virkelighed, og som kan sikre abstinens- og smertebehandling og ikke mindst kan forholde sig til, hvad og hvortil de skal udskrives. Det kan jeg og landets andre socialsygeplejersker," siger Karen Frampton.

Sundhedsfagligt fokus

Tilbage på femte sal er det blevet tid til morgenmad, så Karen Frampton går en runde på stuerne. Her hilser hun på Klaus og Morten, som ligger til afrusning. Klaus vil gerne tale med hende, så de aftaler, at han kommer ind på kontoret senere.

Morten ligger i sengen og har lige fået en bakke ind. Han ryster på hånden, da han tager sin kaffekop, så Karen Frampton hjælper ham med at få en tår, mens hun spørger til hans abstinenser.

Opgaven er, fortæller socialsygeplejersken, at finde ud af, hvad man kan gøre for patienten, men også, hvad patienten ønsker.

"Min tilgang er sundhedsfaglig, men når først de åbner sig op, så viser det sig, at de har mange flere problemer end kun sundhedsrelaterede," siger hun og understreger, at man i somatikken ikke kan løse de socialt udsattes problemer alene. Man skal også have kontakt til bl.a. kommuner, socialrådgivere, herberger og misbrugscentre. Nogle, som Karen Frampton flere gange har i røret på en dag.

Det viser sig f.eks. at være nødvendigt for at hjælpe Klaus, som inde på Karen Framptons kontor fortæller, at han rigtig gerne vil hjem til sin egen lejlighed. Men han er måske blevet smidt ud, for han har haft et tilbagefald, og i den periode er jobcentret ikke blevet kontaktet og huslejen ej betalt. Han er tydeligt berørt.

"Man kan ikke bare sætte et plaster på og puste. Socialt udsatte har komplekse forløb, som kræver, at flere fagpersoner er inde over," siger socialsygeplejersken, som lover Klaus, at hun nok skal ringe til hans socialrådgiver og få undersøgt hans lejlighedssituation.

Det kræver både tværfagligt samarbejde og samarbejde på tværs af sektorer, hvis man skal kunne hjælpe de udsatte borgere, forklarer Karen Frampton, mens hun ringer til socialrådgiveren.

En anden virkelighed

De udsatte vil gerne deres egen sundhed, understreger socialsygeplejersken.

"Men man skal få vores sundhedssystem til at være mere rummeligt, så der også er plads til de socialt udsatte. Det, jeg kan i samarbejde med afdelingen, er at skabe muligheder, for at deres forløb kan gennemføres," siger Karen Frampton.

Ifølge hende skal man tænke anderledes for at kunne hjælpe de udsatte borgere. Og som socialsygeplejerske er man vant til at se tingene fra en lidt anden vinkel end det øvrige personale.

"Jeg støtter og supplerer også personalet, så de får forudsætningerne for at kunne hjælpe patienterne," siger hun, mens elevatoren kører op mod 14. sal. Her vil Karen Frampton tjekke, om Signe har brug for noget. Hun har fået amputeret sit ene ben og sidder i en kørestol på stuen og stirrer ud i luften.

"Det er altid individuelt, hvad den enkelte har brug for, og det handler om deres behov, ikke mit," siger Karen Frampton på vej ud af stuen, da det er tydeligt, at Signe ikke har brug for at tale med socialsygeplejersken lige nu. Karen Frampton går ud til personalet på afdelingen for at høre, hvordan de oplever Signe, og om der er nogen spørgsmål eller problematikker, der skal vendes.

Ingen god fe

På gangen kommer Lone gående, som er på vej hjem.

"Jeg kommer til at savne dig," siger Lone. Hun har kun rosende ord til socialsygeplejersken.

"Jeg er ikke nogen god fe," påpeger Karen Frampton, men vil dog godt erkende, at hendes arbejde og samarbejde med afdelingerne gør en forskel.

"Det KAN lykkes at hjælpe de borgere, som er allermest udsatte," siger hun med tryk på kan.

Karen Frampton er gået ned til skadestuen for at tjekke, om der er kommet nogle patienter ind, som kræver hendes hjælp. Det er der.

Søren, som i morges sad i sofaen, ligger og snorker på en stue.

Socialsygeplejersken venter på, at han vågner, inden hun kan finde ud af, hvad der er sket.

"Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske i løbet af en dag," siger Karen Frampton.

Patienternes navne i artiklen er blevet ændret, undtagen Lones, da hun har indvilget i at indgå med eget navn. Sygeplejersken er bekendt med deres rigtige navne.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

 

Emneord: 
Diskriminering
International sundhed
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug

Ulighed i sundhed rammer de socialt udsatte

ULIGHED. Socialt udsatte oplever ulighed i mødet med sundhedsvæsenet, for det er en patientgruppe, som kræver specialiseret hjælp. Her peger både Dansk Sygeplejeråd, Rådet for Socialt Udsatte og sundhedsministeren på, at socialsygeplejersker yder en af flere vigtige indsatser mod uligheden. Dertil er der to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.
Mette Christensen er gadesygeplejerske i Aalborg. Her hjælper hun dagligt socialt udsatte, men hun ville ønske, at hun fik en socialsygeplejerske som kollega på hospitalet, så vedkommende kunne overtage kontakten med den udsatte borger efter indlæggelse.
Foto: Cathrine Ertmann

Peters hånd er hævet op til tredobbelt størrelse. På skadestuen ryster han som et espeløv, kaster op og har diarré i venteværelset. Men han får ikke noget mod sine abstinenser. Til gengæld får han en pjece til stofmisbrugere med særlige regler for, hvad det kræver for at få lov til at være indlagt.

"Socialt udsatte slås med så mange problemer, at de burde få den bedste behandling. Men tit er der tendens til at tænke, at det er de selv ude om, så de må klare sig selv," siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Forskel på sundhed

Det er faktorer som opvækstvilkår, uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelses- og boligforhold, der har indvirken på menneskers sociale position, og som kan have betydning for, om man er i risikogruppen for at blive særligt udsat. Jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Det forklarer Pernille Tanggaard Andersen, som er professor i sundhedssociologi og forskningsleder med fokus på social ulighed i sundhed på Syddansk Universitet.

"Uligheden kommer især til udtryk ved en stor kløft i sundhedstilstanden mellem de udsatte grupper og den øvrige danske befolkning," siger hun.

Socialt udsatte

Socialt udsatte er et begreb, som forstås som mennesker med flere, komplekse og sammensatte sociale problemer, herunder sindslidelse, misbrug af alkohol og/eller stoffer, hjemløshed, prostitution, fattigdom (dårlig økonomi og gæld) og mangelfulde sociale netværk. De fleste står udenfor arbejdsmarkedet.

Der er ingen officielle tal på, hvor mange socialt udsatte borgere der er i Danmark, men på baggrund af en registeranalyse fra 2015, estimeres det, at ca. 4 pct. af mænd og 2 pct. af kvinder tilhører en marginaliseret gruppe. Det svarer til ca. 80.000 mænd og ca. 40.000 kvinder.

Kilde: Rådet for Socialt Udsatte og rapporten "Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark. En registerbaseret kortlægning af SFI".

Årsagen til, at netop socialt udsatte oplever ulighed, er, at der i dag er bestemte krav til patienterne. Mange er gode til at sætte sig ind i, hvad de skal gennemgå, og de stiller krav til sundhedssystemet i forhold til de rettigheder, de har. Det forklarer lektor ved Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet, Mari Holen.

"Resultatet er, at de patienter, som er gode til at kræve deres ret, også er dem, der får mest og bedst hjælp. Men socialt udsatte hører ikke til den gruppe, da de ikke har de samme ressourcer til at sætte sig ind i og forstå deres behandlingsmuligheder og -rettigheder," siger hun.

Socialt udsatte er en patientgruppe, som på grund af deres sociale situation oftere bliver indlagt, og som i mødet med sundhedsvæsenet har særligt brug for hjælp. Alle landets sygeplejersker vil møde patientgruppen, som udgøres af omkring 120.000 mennesker (se boks), men det er ikke alle, der har de faglige kompetencer til at give den rette hjælp.

En specialiseret indsats

Derfor mener Pernille Tanggaard Andersen også, at den sociale ulighed i sundhed tydeliggør behovet for hjælp og støtte blandt især den udsatte patientgruppe.

"Det er meget vigtigt at udforme sundhedstilbud, der er bedre i stand til at matche den gruppes behov og mulighed for at deltage, for den kræver en særlig indsats," siger hun.

Det fører os tilbage til historien om Peter og hans hævede hånd. For det var ét møde ud af mange med socialt udsatte, som bekræftede daværende gadesygeplejerske Nina Brünés i, at det er en patientgruppe, som i høj grad oplever forskelsbehandling, når de stifter bekendtskab med sundhedsvæsenet.

"Da jeg sad med pjecen "Regelsæt for indlagte stofmisbrugere" i hånden, tænkte jeg: "Hold op, hvor må de have udfordringer på den her afdeling"," fortæller Nina Brünés om episoden, hvor det var tydeligt, at Peter ikke fik den hjælp, han havde brug for.

I otte år arbejdede Nina Brünés som gadesygeplejerske og mødte hver dag socialt udsatte ligesom Peter, som havde brug for sygepleje. Men hun oplevede gentagne gange, hvordan mødet mellem bl.a. stofmisbrugerne og de sundhedsprofessionelle resulterede i misforståelser, uoverensstemmelser og konflikter. Nina Brünés fortæller, at det både kunne handle om mistro i forhold til, om patienten havde smerter, eller patienter, der ikke forstod regler for faste, til stor frustration for personalet.

"Disse forhold resulterede nogle gange i, at patienten forlod afdelingen uden at være færdigbehandlet, eller at både patient og personale endte i en aggressiv tone i afmagt over manglende forståelse for den andens adfærd," siger hun.

"Det skyldes både, at de udsatte borgere ikke forstår systemet, men også at systemet ikke forstår og imødekommer borgerne. De udsatte havde brug for en person, der var på deres side, når de var indlagt, og samtidig havde personalet brug for faglig sparring," siger Nina Brünés, som i dag er faglig konsulent i Region Hovedstaden, og for 12 år siden var hun idékvinde bag funktionen, som fik navnet "socialsygeplejerske".

Gør en forskel

Det startede som et pilotprojekt, senere hen som et udviklingsprojekt. Begge projekter blev evalueret ad flere omgange, bl.a. i "Socialsygepleje i somatik og psykiatri" fra 2012, og viser, at socialsygeplejerskerne gør en betydelig forskel.

Nina Brünés fortæller, at socialsygeplejersker har specialiseret faglig viden om og forståelse for de udfordringer, som socialt udsatte møder, når de er indlagt.

"Patientgruppen kalder på høj faglighed og ekspertviden, og det er det, socialsygeplejerskerne står for," siger hun. Som socialsygeplejerske har man indgående kendskab til, hvilke udfordringer socialt udsatte har i deres liv, og som udfordrer dem under en indlæggelse. F.eks. risikerer de efter tre dages indlæggelse at miste pladsen på deres herberg, hvilket betyder, at de efter udskrivelse skal sove på en bænk. Mange udsattes tillid til medmennesker og systemet er meget mangelfuld. Kontakten til dem skal derfor være med stor nysgerrighed, ydmyghed og stærk faglighed for ikke at gøre dem mere forkerte, understreger Nina Brünés.

Nye uddannelser på vej

I fremtiden kan flere sygeplejersker blive uddannet i, hvordan man bedst muligt kan håndtere mødet med socialt udsatte. Der er nemlig to nye uddannelser på vej. En eksisterende master på Roskilde Universitet målrettes social ulighed i sundhed og socialt udsattes sundhed fra august 2018 og et nyt diplommodul udbydes på VIA University College i Aarhus fra starten af 2019. Den første er mere akademisk og den anden mere praktisk, men begge uddannelsesforløb er rettet mod sygeplejersker, der ønsker at uddanne sig indenfor socialsygepleje.

Det er Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, som i samarbejde med uddannelsesstederne og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at få flere sygeplejersker uddannet på området. Nina Brünés er formand for selskabet og siger:

tema-3
Nina Brünés: ”Det må ikke hvile på den enkelte socialsygeplejerskes skuldre at kunne give den rette hjælp til socialt udsatte. Derfor er vi nødt til at oplære flere, så andre er klædt på til at tage sig af de her mennesker.”
Foto: Nikolai Linares
"Det er et nødvendigt og vigtigt tiltag, fordi praksiserfaring ikke gør det alene, vi skal også tage afsæt i evidensbaseret viden. Og der er de her uddannelser med til at sikre, at der er en fagligt funderet tilgang til patienter, som er socialt udsatte."

Hun understreger dog, at en gennemførelse af uddannelserne alene ikke betyder, at man bliver socialsygeplejerske. Det forudsætter, at man også har års erfaring fra praksis.

Opbakning fra flere sider

Der er stor opbakning til socialsygeplejerskefunktionen hos Dansk Sygeplejeråd. Her har man også fokus på det arbejde, som socialsygeplejerskerne udfører.

"Der kan mangle faglig viden om socialt udsatte hos den almindelige sygeplejerske, og her fungerer socialsygeplejersker som en vidensbank for afdelingen, fordi de har indgående kendskab til målgruppen," siger Dorte Steenberg, næstformand for Dansk Sygeplejeråd. Hun påpeger, at socialsygeplejersker er en god hjælp både for de udsatte borgere, og for det øvrige personale.

"Sammen med patienterne kan socialsygeplejersker skabe holdbare løsninger, så de socialt udsatte bliver hjulpet bedst muligt videre. De fungerer også som brobyggere mellem afdelingen/behandlingsforløbet og patienten, men også mellem patienten og det udskrivelsesforløb, vedkommende skal ud i," siger Dorte Steenberg.

Hos Rådet for Socialt Udsatte er man også begejstret for socialsygeplejerskerne

"I princippet er der lige adgang til sundhed, men hvis vi i praksis skal have lige adgang, så kræver det, at vi tager nogle ekstra initiativer for at kunne hjælpe den her patientgruppe. Det er socialsygeplejersker et godt eksempel på," siger Jann Sjursen.

To ud af fem

Både næstformanden for Dansk Sygeplejeråd og formanden for Rådet for Socialt Udsatte mener, at funktionen burde udbredes til hele landet.

"Der er ikke kun socialt udsatte i Hovedstaden og Midtjylland, men også i de andre regioner. Og hvis der kan skabes gode resultater med socialsygeplejersker de to steder, så kan der nok også de andre steder," siger Dorte Steenberg. Hun hentyder til, at der i dag kun er ansat socialsygeplejersker i to regioner. Tre i Aarhus og to i Horsens i Region Midtjylland og 10 i Region Hovedstaden.

»Ordningen med socialsygeplejersker har vist sig effektiv og skabt øget adgang til behandling for socialt udsatte, så der er ikke brug for flere projekter for at evaluere indsatsen,« forklarer Nina Brünés. Hun arbejder for, at der bliver ansat socialsygeplejersker i hele Danmark, så alle socialt udsatte kan få den hjælp, de behøver.

"Der er brug for socialsygeplejerskers kompetence på alle landets hospitaler. Både i Jylland, på Fyn og Sjælland," siger hun.

Middel mod ulighed

"Samlet set har socialsygeplejersken skabt bedre indlæggelses-, udskrivelses- og ambulante forløb for de socialt udsatte patienter, som har været i kontakt med hende. Der er klare eksempler på, at socialsygeplejersken har banet vejen for mere lighed i sundhed." Sådan står der i rapporten, der evaluerede projekt "Socialsygeplejerske", og det er ikke gået ubemærket hen på Christiansborg.

"Jeg vil gerne opfordre regionerne til at se på de gode resultater og overveje, om ikke socialsygeplejersker kunne være løsningen hos dem. Man burde udbrede praksis i regionerne," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Dog er det regionerne selv, som skal beslutte det, siger hun.

Hos Danske Regioner mener formand Stephanie Lose (V), at ansættelsen af socialsygeplejersker er fornuftigt nogle steder, men at det er op til hver enkelt region at vurdere.

Alle skal hjælpes

"Socialt udsatte skal have adgang til hospitalet på lige vilkår som alle andre, og for at sikre at de udsatte også får udbytte af behandlingen, spiller socialsygeplejersken en afgørende rolle," siger Nina Brünés. Det er sundhedsministeren enig i.

"Vi har ulighed i sundhed mange steder, men den bliver mere markant, når man ser på socialt udsatte. Der fungerer socialsygeplejerskerne godt, fordi de er bedre til at møde patienten og den sårbarhed, som kan opstå efter mange års hårdt liv. De ved, hvordan man hjælper borgeren bag diagnosen," siger Ellen Trane Nørby.

tema_1

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

 

 

Emneord: 
Diskriminering
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen

5 faglige minutter: Vask bilen, før du skal opereres

"Operationen gik fint. Men næppe havde bedøvelsen fortaget sig, før en ung, smuk sygeplejerske meddelte, at hun ville score ham. Faster nåede lige at få stram overlæbe, inden sygeplejersken fortsatte: 'Hvor ondt har du på en skala fra et til 10?,'" skriver Kirsten Dalby Rasmussen i denne udgave af '5 faglige minutter'.

For år tilbage måtte min faster Else akut køre sin nabo på skadestuen efter en faldulykke med portvin indblandet. Faster havde gået i haven og gav sig ikke tid til at skifte tøj.

”Aldrig har jeg været udsat for en så nedladende behandling, og det var garanteret, fordi jeg kom i ”havetøj”, var fasters ræsonnement. Jeg belærte selvfølgelig faster om, at vores sundhedsvæsen behandler alle lige, uanset alder, køn, race, tro, alkoholisk præference og gamle træsko.

”Måske det var udenlandske vikarer uden kendskab til danske etiske standarder,” forsøgte jeg.

”De var pæredanske,” fastslog faster.

Derfor krævede kærestens forestående hofteoperation planlægning, hvilket er en af fasters spidskompetencer. Først tidsbestilling hos frisør, fodterapeut og service til bilen, dernæst blev garderoben tjekket, og kæresten måtte lægge en mindre formue hos Tøjeksperten.

Også den sorte affaldssæk, rejsetasken, blev udskiftet med en af læder. Men da det kom til nye sko, nægtede han.

”I pjecen står, at der skal medbringes gode sko, og det er lige, hvad mine gamle mokkasiner er.” 

Her skal lige indskydes, at kæresten på ingen måde er nærig, men han bruger nødigt penge på sig selv. Så nye såler til skoene blev klippet af en rest gulvtæppe.

Et andet sted i velkomstmaterialet fra afdelingen stod, at al medicin skal medbringes. Det blev til anseelige mængder efter gennemgang af skabe og skuffer.

”Jamen, meget af det bruger jeg ikke mere,” indvendte han. Men faster fastholdt, så piller, vitaminer, næsespray og en ældre fodvortecreme blev sirligt pakket ned i en efterhånden godt fyldt Netto-pose.

På operationsdagen ankom de i en nyvasket bil med spritny serviceattest. Faster nybobbet med rouge og i spadseredragt, desværre tillod vejret ikke persianeren. Kæresten svedte i sin nye habit og fortrød bittert valget af uldtæppe til sine mokkasiner. Efter anstrengende og dyre forberedelser glædede han sig til at slappe lidt af.

Operationen gik fint. Men næppe havde bedøvelsen fortaget sig, før en ung, smuk sygeplejerske meddelte, at hun ville score ham. Faster nåede lige at få stram overlæbe, inden sygeplejersken fortsatte:

”Hvor ondt har du på en skala fra et til 10?” Den scorereplik kom bag på kæresten, men han ville gerne fremstå lidt kæk og svarede: ”Nul,” hvilket viste sig at betyde ud af sengen uden smertestillende og uden mindste passion. Efterfølgende var det faste og højlydte svar: ”10,” ved ethvert nyt scoringsforsøg.

Faster Else besøgte flittigt kæresten under indlæggelsen. Hun var dybt imponeret og blev meget inspireret: Minutiøse dagsprogrammer, skemaer, retningslinjer for alt og ikke mindst ordet evidens. Ligegyldigt hvad hun spurgte om, så var svaret: ”Fordi det er der evidens for.”

Optimalt smertedækket og med hjælpemidler blev kæresten udskrevet på 5.-dagen.  Det voldte besvær at få badestol, toiletforhøjer, krykker, gribetang, skråpuder samt kæresten pakket i en Fiat 500.

”Det må de have en retningslinje for,” tænkte faster og sendte kæresten tilbage på afdelingen. Desværre havde de kun en for ”Hjælpemidler i en Citroën C1”, men den gav god inspiration.

Vel hjemme var faster og kæresten helt enige om, at de kun havde mødt venlighed.

Faster Else fastslog:

”Der kan du bare se, nu er der evidens for, at hvis man gør lidt ud af sig selv og sin bil, så får man en fin behandling.” 

Blå bog

Kirsten Dalby Rasmussen er 55 år og blev uddannet sygeplejerske på Holbæk Sygeplejeskole i 1980. SD i uddannelse og undervisning i 1992, cand.pæd. fra DPU i 2001. Siden 1992 ansat som underviser i sygeplejerskeuddannelsen Professionshøjskolen Metropol.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Diskriminering

5 faglige minutter: Er sygeplejeforskningen diskriminerende?

Hersker der en udbredt diskrimination blandt danske sygeplejeforskere og projektmagere? Taler man kun om mangfoldighed på overfladen og praktiserer noget andet, bevidst eller ubevidst?”

Forleden læste jeg en indsendt artikel til redaktionen, der beskrev et sygeplejefagligt forskningsprojekt på et sygehus, hvor kun etniske danskere kunne inkluderes. Der var ikke noget i hverken forskningsdesign eller emne, der godtgjorde denne selektion, tværtimod, og eksemplet er på ingen måde enestående.

Faktisk husker jeg ikke, hvornår jeg sidst har stødt på et forskningsdesign i min bunke af såvel videnskabelige som faglige artikler, hvor personer, der læser eller taler (måske bare lidt) dårligt dansk eller "skønnes til det" af projektsygeplejersken, er inkluderede.

Hvad er der på færde her? Hersker der en udbredt diskrimination blandt danske sygeplejeforskere og projektmagere? Taler man kun om mangfoldighed på overfladen og praktiserer no-get andet, bevidst eller ubevidst? Er det et udtryk for dovenskab, at man ikke gør sig den ulejlighed at oversætte patientinformationerne og hidkalde/ringe til en tolk, eller er det et spørgsmål om økonomi? Hvorfor kan oversættelse og tolkning lade sig gøre, når der informeres om pligter i forhold til kontanthjælp og dagpenge, men ikke inden for forskning?

Svaret svæver i luften, men uanset årsagen er det et demokratisk problem, at en stor del af vores 9,5 pct. indvandrere og deres efterkommere ekskluderes i forskningen på grund af sprogproblemer. Sagen bliver ikke bedre af, at de etniske minoriteter heller ikke har været inddraget i de landsdækkende sundheds-sygeligheds-undersøgelser med det resultat, at det forebyggende arbejde i såvel kommuner som regioner helt overvejende er baseret på viden om den etnisk danske befolkning.

Dermed være ikke sagt, at der ikke udføres forskning, hvor etniske minoriteter indgår, men denne er rettet mod etnicitet specifikt. F.eks. har Center for Selvmordsforskning undersøgt selvmordsadfærd og copingstrategier blandt etniske minoriteter. AKF har et særskilt og vigtigt forskningsområde vedr. integration, og en smule forskning om etniske minoriteters sundhed er det også blevet til de senere år - men den er stadig sparsom.

Etnicitet isoleret kan være relevant, men vil ofte ikke være det forskningsmæssigt. Hvad er formålet med at ekskludere dårligt dansktalende patienter i en undersøgelse af, hvorvidt patienter generelt har mod på selv at rede deres seng og hente deres mad under en indlæggelse? Ligesom man også må formode, at det er relevant for sygeplejen at vide, hvorledes dårligt dansktalende patienter oplever forløbet i tilfælde af tarmkræft. Men nej, ud med alle, der har problemer med rødgrødsudtalen.

Definitionen af begrebet racediskrimination i FN's racediskriminationskonvention omfatter faktisk enhver handling, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers samfundsdeltagelse ud fra deres etniske tilhørsforhold mv. Det betyder, at konventionen også tager højde for handlinger, der i udgangspunktet kan være neutrale, men som har en uforholdsmæssigt negativ effekt over for etniske minoriteter. Enten som virkning eller som indirekte diskrimination. Fænomenet kaldes strukturel diskrimination, og personer, der deltager i denne form for diskrimination, behøver ikke selv at handle racistisk motiveret.

Jeg skal ikke kunne sige, om eksklusion af forskning pga. sprogproblemer formelt ville kunne indgå under strukturel diskrimination, men hvis jeg selv var af anden etnisk herkomst end dansk og blev ekskluderet af al almen forskning pga. en parlør som tro følgesvend i tasken, ville jeg føle mine muligheder for samfundsdeltagelse formindskede. Hvilket nok ikke ville fremme min lyst til integration.

Mon ikke Integrationsministeriet skulle tage et grundigt kik på problematikken og udsende nogle retningslinjer for området. I mellemtiden kan jeg høre Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC), om de har tænkt over problemet.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Forskning
Diskriminering

5 faglige minutter: Gråt hår og løse lår

Æggehovedet ved det ikke selv, men det unge unikum bedriver alderisme, dvs. bevidst eller ubevidst diskriminering af ældre alene pga. deres alder.”

Bordet er dækket med to kandelabre, der oplyser hele rummet, og der står 10-15 salater og små lune retter på bordet. Sådan er det, når min søster inviterer, hun kan ikke lade være, og af samme grund har vi altid kaldt hendes middage "Færgebord." De 16 mennesker omkring bordet har det dejligt, lige indtil et glatraget æggehoved fra reklamebranchen opløfter sin røst lidt for højt, og alle hører ham sige: "I mit firma satser vi kun på medarbejdere under 35, alt andet er spild af tid."

Al samtale forstummer kortvarigt, nogle af de 50+årige gæster sender hinanden trætte blikke, og så flyder protesterne. "Du generaliserer! Hvem holder sammen på det hele, det gør kvinderne med gråt hår og løse lår! Hvad er det, der er så unikt ved mænd under 35"" Æggehovedet ved det ikke selv, men det unge unikum bedriver alderisme, dvs. bevidst eller ubevidst diskriminering af ældre alene pga. deres alder.

Det startede allerede med Aristoteles, som levede fra 384 til 322 f. Kr. I værket "Retorik" oplistede han 16 punkter til at beskrive gamle mennesker, alle negative.

Gamle er ikke interesserede, de er ondskabsfulde, påholdende, skamløse og skeptiske, mente Aristoteles. Og vi bærer den tunge arv videre. Den gamle græker trækker spor i nutidens tænkning.

Gamle er noget rak, de har ikke kontrol over deres kropsfunktioner, de kan ikke høre, se, huske eller gå, og de jamrer. De er provokerende affældige, signalerer tidsånden.

Nu kan man mene, at alderisme til en privat middag kan være ligegyldig, men begrebet trives i bedste velgående i sundhedssektoren. Tænk bare på, hvor mange gange man taler om, hvorvidt et meget gammelt menneske skal behandles eller ej. Konklusionen på Claus Moes ph.d.-afhandling taler ellers for sig selv. Moe er speciallæge i geriatri og har interviewet pårørende, personale og beboere på 16 plejehjem. Han fandt, at næsten alle gamle ønskede høj grad af behandling i tilfælde af sygdom uanset deres ADL-funktioner. Plejepersonalet derimod, valgte høj behandlingsgrad ved højt ADL-niveau og lav behandlingsgrad ved lavt niveau. Sygeplejersker vægrer sig ved ansættelse på plejehjem og i geriatriske afdelinger, og grundlæggende sygepleje til gamle er ikke i høj kurs. Specialet skal være akut, hvis man vil være noget ved musikken.

Synet på gamle er unuanceret og præget af stereotyper. Gamle er enten stakler, der skal hjælpes af medlidenhed, eller også skal de kunne klare sig selv og opmuntres konstant hertil af sygeplejersker, for hvem ungdom er det absolutte ideal. Gammel erstattes af senior, så glider det nemmere ned for den, der er ramt.

I sundhedssektoren må vi gribe i egen barm eller variere det lidt og bide i egen arm. Gamle er forskellige - ligesom unge, og derfor skal vi tænke langt mere nuanceret, når vi møder dem i arbejdslivet.

Jeg spurgte mine to 18-årige børn, hvad de tænker om gamle.

Sønnen: At de er spændende og har historier at fortælle.

Datteren: Jeg kan ikke lide gamle.

Det udannede æggehoved er ikke alene om sit letbenede synspunkt. Hvis han er heldig, bliver han selv gammel.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Alder
Diskriminering

Tal dansk eller arbejd gratis

Forskelsbehandling. Den britiske sygeplejerske, Damon Grech, har et flot CV, men taler ikke særlig godt dansk. På Herlev Sygehus er hans dansk godt nok til at få fuld løn og arbejde på lige vilkår med de danske kollegaer, men på Regionshospital Viborg kan han kun få tilbudt ulønnet arbejde.

 
0209-22-01-2
Damon Grech har arbejdet som sygeplejerske 15 år i England. Han er stolt af sygeplejefaget, og derfor bærer han et tørklæde og badge fra Royal Hampshire Hospital i Winchester Hampshire, hvor han oprindelig blev uddannet. "Det viser min loyalitet til mit fag og mit hospital," siger han og tilføjer: "Vi briter kan jo godt lide at holde fast i traditionerne." Den nyeste badge, der er tilføjet reverset på hans jakke, er nålen fra Dansk Sygeplejeråd. Foto: Kissen Møller Hansen

Med en mangel på 2.400 sygeplejersker bruger de danske hospitaler gerne 100.000 kr. på at rekruttere en velkvalificeret sygeplejerske fra Tyskland, Polen eller Indien. Sygeplejersker, der trods intensive sprogkurser langtfra taler flydende dansk, når de ankommer til Danmark. Alligevel får de fuld løn fra første dag på hospitalerne og indgår i et integrationsforløb, der tager hensyn til den nye udenlandske medarbejders behov. Men det, der tilbydes til sygeplejersker, som hentes til landet, er langt fra de vilkår, en herboende britisk sygeplejerske oplevede, da han søgte arbejde i Region Midtjylland.

Damon Grech, 39 år, er sygeplejerske med godt 15 års erfaring fra britiske hospitaler. Han har boet tre år i Danmark med sin danske kone, Pernille, der også er sygeplejerske, og deres tre børn. Familien har bosat sig tæt på bedsteforældrene i Vammen uden for Viborg. I godt et halvt år pendlede Damon fra Jylland til Herlev Hospital på Sjælland for at arbejde som sygeplejerske på Herlevs gastroenhed.

Selv om tungen slår knuder over den danske grammatik og ordene falder over hinanden, indgik Damon i afdelingens almindelige vagtplan.

"Jeg starter altid med at sige til mine patienter, at jeg er fra England og mit dansk ikke er så godt. Hvis de er i tvivl om noget, så skal de sige til. Men det er meget sjældent, at jeg har oplevet, at det var nødvendigt at få assistance," siger Damon Grech på engelsk.

Da de otte timers transport mellem arbejde og hjem blev for stor en belastning for familien, valgte Damon i august at opsige sin stilling på Herlev Hospital. Han forventede ikke, at det skulle blive svært at få arbejde på et af hospitalerne i Region Midtjylland, hvor der er godt 100 ledige sygeplejerskestillinger. Men det blev det.

Ingen løn i Viborg

Først efter at have sendt ansøgninger til alle hospitalerne i nærområdet, ringet til oversygeplejerskerne, kimet regionen ned og talt med politikere landet over, modtog Damon et tilbud fra Regionshospitalet Viborg. Da havde han ventet i fem måneder.

"Vores tilbud vil være ikke-lønnet praktik i et halvt år på et sengeafsnit - hvor du samtidig kan få mulighed for at deltage i kommunens sprogskole," skrev oversygeplejerske Kim Wierenfeldt Jacobsen fra Regionshospitalet Viborg til Damon.

Kim Wierenfeldt Jacobsen forklarer til Sygeplejersken, at han ikke kunne tilbyde et lønnet job, fordi han mener, at Damon skal på sprogskole to-tre dage om ugen for at opnå danskkundskab, der er godt nok til at indgå på lige fod med de danske sygeplejersker.

Fuld løn i Herlev

"Han er en veluddannet sygeplejerske og en fin fyr at snakke med. Men sproget er et stort problem. Han har ikke svaret mig på dansk én eneste gang - hverken på skrift eller til de samtaler, vi har haft. Jeg kan ikke slippe ham løs på afdelingen med de sprogfærdigheder, han har nu," siger Kim Wierenfeldt Jacobsen, der ikke har haft kontakt til Damons tidligere arbejdsgiver i Herlev.

Men selvom Damon føler sig mest tryg ved at gennemføre en ansættelsessamtale på engelsk, har han svært ved at se rimeligheden i at få tilbudt ulønnet praktik, når han allerede én gang har arbejdet på almindelige vilkår på et dansk sygehus.

"Hvorfor skal jeg tale flydende dansk eller arbejde uden løn i Jylland, når jeg indgik på lige vilkår med fuld løn i København" Det synes jeg er en urimelig forskelsbehandling," siger Damon Grech, der bakkes op af sin tidligere arbejdsgiver på Herlev Hospital.

"Vi har været glade for at have Damon ansat, og det er rigtig ærgerligt, at han ikke kan få arbejde nu. På Herlev har vi den politik, at når man har en dansk autorisation, så får man fuld løn for det antal timer, man nu arbejder," siger projektleder i udviklingsafdelingen på Herlev Hospital, Charlotte Åkerstrøm, der ikke tøver med at tilbyde Damon hans gamle stilling, hvis han orker at pendle igen.

DSR protesterer

Region Midtjyllands mangfoldighedskonsulent, der bl.a. hjælper hospitalerne med at rekruttere, integrere og fastholde udenlandsk sundhedspersonale, kan godt forstå, at Damon Grech undrer sig over de vilkår, han tilbydes i Viborg, når han har haft ansættelse på en afdeling i Herlev. Men han understreger samtidig, at hospitalerne som arbejdsgivere har fuld ret til at bestemme vilkårene.

"Man er nok nervøs for, om de udenlandske sygeplejersker kan det, som de skal kunne. Når man tilbyder en ulønnet praktik, så handler det om at sikre, at hoved og hænder vender rigtigt, så at sige," forklarer Anders K. Kristensen fra Region Midtjylland.

Men den går ikke, siger Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland.

"Når man har en anerkendt, dansk sygeplejerskeautorisation, så har man ret til at få løn og ansættelse på gældende overenskomst," fastslår kredsformanden i Dansk Sygeplejeråd, Else Kayser, og tilføjer:

"Det ligner da ikke noget i en tid, hvor vi mangler sygeplejersker, at man beder folk om at arbejde gratis. Man skal tilbyde ordentlige vilkår og løn efter overenskomst. Så kunne sygehuset tilbyde supplerende danskkurser, hvis der er behov for det." 

Efterfølgende har Damon via Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA) fået kontakt til Århus Universitetshospital i Skejby, der har tilbudt ham en fuldtidsstilling som sygeplejerske med fuld løn på intensivafdelingen. Damon startede i stillingen den 5. januar og fortsætter sideløbende med at følge danskkurser.

INGEN STANDARD PÅ TVÆRS AF LANDET

Region Midtjylland bryder ingen regler, når de tilbyder ulønnet praktik til en sygeplejerske, der tidligere har arbejdet til fuld løn på lige vilkår med sine danske kollegaer i Region Hovedstaden. "Der er ingen landsdækkende retningslinjer eller løsninger," siger projektleder i Region Hovedstaden, Helen Storm.

Hun har dog bestilt en evaluering af rekrutteringsindsatsen i de fem danske regioner. Helen Storm forventer, at evalueringen, der offentliggøres i slutningen af januar 2009, bl.a. vil indeholde forslag til et etisk kodeks for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, ligesom fælles retningslinjer for behandling af udenlandske kandidater også vil komme på dagsordenen.
 

DAMON ER IKKE ALENE

Som beskrevet i artiklen "Værdifuld udenlandsk arbejdskraft tabes på gulvet", Sygeplejersken nr. 24/2008 har den polske sygeplejerske Joanna Sujak også store problemer med at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Hun bor i Region Syddanmark og er i øjeblikket i ulønnet praktik på det lokale plejehjem to dage om ugen.

Hun håber dog på, at hun kan få lov til at følge et af de intensive introduktionsforløb, som flere tyske og østrigske sygeplejersker og læger begynder på i regionen i den nærmeste fremtid. Det var endnu uvist ved redaktionens deadline. Ellers må hun af hensyn til familiens økonomi finde et andet job, måske som social- og sundhedsassistent på plejehjemmet. 
 

Emneord: 
Diskriminering
Sprog