Mål: At forbedre de kliniske kompetencer

Den 1. marts er der ansøgningsfrist for den to-årige APN-kandidatuddannelse. Marie-Luise Petrea Andersen har gode erfaringer fra sit første semester.
Sygeplejerske Marie-Luise Petrea Andersen fra Odense har efter det første semester til fulde fået indfriet sine forventninger til kandidatuddannelsen til APN-sygeplejerske.
Foto: Heidi Lundsgaard

Sygeplejerske i akutteamet i Odense Kommune, Marie-Luise Petrea Andersen, er glad. Hun har netop bestået to eksamener på første semester af APN-kandidatuddannelsen med fine karakterer. Og indtil videre har uddannelsen levet helt op til de forventninger, hun havde, da hun startede i september sidste år. Bl.a. pga. underviserne:

”Det er stort at møde og blive undervist af de danske og nordiske forskere, hvis navne vi kender fra litteraturen. De er nogle stærke rollemodeller i den kliniske sygepleje,” siger Marie-Luise Petrea Andersen.

Blandt næsten 150 ansøgere var hun en af de 70 sygeplejersker, som sidste år blev optaget på den 2-årige uddannelse til APN-sygeplejerske. Nu er der gjort klar til en ny optagelsesrunde med ansøgningsfrist den 1. marts.

Ni års klinisk erfaring

Marie-Luise Petrea Andersen har arbejdet i akutteamet i Odense Kommune de seneste to år og før det syv år på intensiv. Dermed matcher hun de øvrige studerende på APN-kandidatuddannelsen mht. arbejdserfaring før studiestart. Og det var da også ønsket om at forbedre sine kliniske kompetencer, der motiverede Marie-Luise Petrea Andersen til at søge uddannelsen:
”Det er meget vigtigt for mig at have de rette redskaber for at kunne træffe de rette kliniske beslutninger.”

Hold fast i kontakten

Marie-Luise Petrea Andersen bor på Fyn og tager turen til Aarhus tre gange om ugen. Dertil kommer deltagelse i bl.a. studiegrupper. Omkring 42 timer om ugen bruger hun på studierne og er dermed studerende på fuld tid. Hver tredje weekend hopper hun dog i arbejdstøjet:

”Det er vigtigt undervejs i studiet at holde fast i kontakten til det kliniske felt,” synes hun.

Marie-Luise Petrea Andersen får løn under uddannelsen. Dem, som vil tage uddannelsen på to år, får mulighed for at søge SU, andre kan tage den på fire år samtidig med, at de arbejder.

Læs mere om uddannelsen på www.apnidanmark.dk

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Læserbrev: Ung med de gamle

Ja, jeg er en rigtig sygeplejerske. Jeg er ligeså meget sygeplejerske som mine kollegaer, der arbejder på operationsgangen, sengeafdelingen og i kommunen

 

Jeg er 26 år gammel og blev færdiguddannet sygeplejerske i 2017.

Efter at have arbejdet i 11 måneder valgte jeg at starte på Kandidatuddannelsen i Sygepleje, cand.cur.

Her fik jeg igen interesse og en nysgerrighed for forskning i sygeplejen. En interesse og en nysgerrighed, som jeg også havde oplevet, da jeg læste på sygeplejerskeuddannelsen.

Jeg husker, at vi havde om evidens og forskning, da vi var lidt over to år henne i uddannelsen. Jeg var, som en af de eneste fra min klasse, helt optaget af dette, mens mange af mine medstuderende ikke havde den samme interesse for søgningsprocesserne og de hertil hørende videnskabelige artikler.

På kandidatuddannelsen har jeg været heldig at komme i praktik hos en dygtig klinisk sygeplejeforsker og fået lov til at følge en ph.d.-studerende, hvor jeg bl.a. har været med til at skrive en videnskabelig artikel. Det har givet mig et indblik i forskermiljøet og gjort mig endnu mere hooked på at lave en ph.d., når jeg er færdig med min kandidatuddannelse.

MEN på trods af at jeg har modet, viljen og motivationen, så har jeg oplevet at skulle forsvare mig selv og min beslutning om at læse en kandidatuddannelse og ønsket om en ph.d. efterfølgende.

Både kollegaer og bekendte har spurgt mig, om jeg ikke skulle ud og bruge min sygeplejerskeuddannelse til noget?

Mit svar er et stort JO – jeg skal bruge den til at forske, udvikle og forbedre sygeplejen både til fordel for patienter, pårørende, mine kollegaer og for samfundet.

Andre har spurgt mig: “Jamen… Er du så en rigtig sygeplejerske?”

Ja, jeg er en rigtig sygeplejerske. Jeg er ligeså meget sygeplejerske som mine kollegaer, der arbejder på operationsgangen, sengeafdelingen og i kommunen.

Vi er allesammen sygeplejersker, og man kan mange ting som sygeplejerske, fordi sygeplejefaget er bredt og heldigvis for det.

Så til slut er mit budskab, at jeg kan og vil gøre en forskel – for jeg er sygeplejerske.

 

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Ny ansættelsesmetode mindsker frafald blandt anæstesikursister

Uddannelse. Case-baserede interview-stationer med fokus på ikke-tekniske færdigheder udgør grundlaget for ansættelse af kommende anæstesisygeplejersker. Det har resulteret i et formindsket frafald.
Resumé

Specialuddannelsen til anæstesisyge-plejerske kan med fordel bruge en ansættelsesform med fokus på ikke-tekniske færdigheder.

Artiklen beskriver og diskuterer et fireårigt projekt, hvor en anæstesiafdeling har ansat kursister med fokus på deres ikke-tekniske færdigheder.

Den nye ansættelsesform er baseret på cases og multiple mini-interviewstationer, hvor udvælgelsen er struktureret indenfor fire kategorier af ikke-tekniske færdigheder.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser stor deltagertilfredshed med metoden og et minimeret frafald på uddannelsen.

Samtidig har projektet skabt afsæt for en kompetenceudvikling i organisationen i form af ikke-tekniske færdigheder som fælles referenceramme.

Specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske er en toårig uddannelsesstilling, som udbydes på sygehusene en gang om året. I Danmark har specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske altid været attraktiv.

For postgraduate sygeplejersker betyder den toårige autorisationsgivende uddannelse et både personligt og fagligt kompetenceløft, som traditionelt har været prestigefyldt i sygeplejen.

De senere år har dog vist en tendens til, at det bliver sværere at rekruttere til uddannelsen. Årsagerne kan være mange; f.eks. konkurrence fra et stigende antal akademiske postgraduate uddannelser, lønnedgang i forbindelse med uddannelsen og det arbejdspres, som en ny uddannelse repræsenterer.

Disse faktorer har betydning. Samtidig har tendensen de senere år været, at kursister føler sig belastede og i værste fald afbryder uddannelsen. Igen kan årsagerne være mange; stigende formelle krav om uddannelsesaktivitet, uhensigtsmæssig planlægning af uddannelsen og generelt pres fra driften i anæstesiafdelingerne.

Men også personlige ressourcer hos kursisterne spiller ind.

Frafaldet skal minimeres

Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er omkostningstung og designet til at varetage en højt specialiseret nøglefunktion i sygehusorganisationen. Derfor er det essentielt at minimere frafald - især sent - i uddannelsen og uddanne anæstesisygeplejersker, som kan honorere kravene i fremtidens sundhedsvæsen.

Ledelsen og de uddannelsesansvarlige har en fælles opgave i kontinuerligt at opfylde Sundhedsstyrelsen bekendtgørelse om specialuddannelsen og samtidigt tilpasse uddannelsen til afdelingernes drift, som er under konstant forandring.

På samme tid skal udvikling, planlægning og evaluering af specialuddannelsen nationalt, regionalt og lokalt sikre, at kursisternes læringsmiljø og trivsel understøttes bedst muligt.

På Anæstesiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, stillede vi os spørgsmålene: Findes der nogle personlige ressourcer, som gør bestemte ansøgere særligt velegnede til at uddanne sig til og fungere som anæstesisygeplejersker?

Hvordan finder vi i givet fald de ansøgere, som besidder disse personlige ressourcer? Kan vi på uddannelsesstederne kvalificere ansættelsesproceduren, så de mest motiverede og kvalificerede ansøgere optages på specialuddannelsen?

Det mener vi, at der er gode muligheder for.

Vægt på ikke-tekniske færdigheder

På den baggrund besluttede Anæstesiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus for fire år siden at ansætte kursister og dermed kommende kolleger med fokus på ikke-tekniske færdigheder. Vi har forladt den traditionelle tanke om, at kursisterne på forhånd skal besidde lang og bred erfaring i den tekniske del af sygeplejen.

I stedet lægger vi vægt på kompetencer i ikke-tekniske færdigheder, når vi udvælger kursister i ansøgerfeltet.

Baggrunden for at se de ikke-tekniske færdigheder som personlige ressourcer skal findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om specialuddannelsen fra 2018 (1). Her ekspliciteres anæstesisygeplejens funktionsområde med nøglebegreberne i Boks 1.

Boks 1. Nøglebegreber i anæstesisygeplejens funktionsområde
  • Kommunikation
  • Teamsamarbejde
  • Koordinering
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Ressourceprioritering

Kilde: Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje (1).

Vi ønsker at sætte fokus på disse nøgleord for personlige kompetencer, når vi ansætter sygeplejersker til at betjene fremtidens anæstesiafdelinger.

Metode

Et spørgsmål satte rammen for arbejdet: Hvilke særlige kvalifikationer og kompetencer er vigtige for specialuddannelsen?

Som nævnt i indledningen har Sundhedsstyrelsen fastlagt de ikke-tekniske områder, hvor en anæstesisygeplejerske skal have solide kompetencer.

I specialuddannelsen for anæstesiologisk sygepleje defineres de ikke-tekniske færdigheder mere konkret i fire kategorier (2).

Kategorierne gør det ikke-tekniske felt operationelt. Det blev indenfor disse fire kategorier, vi ønskede at vurdere ansøgernes kompetencer, se Boks 2.

Boks 2. De fire ikke-tekniske kategorier for anæstesisygeplejen
  • Situationsbevidsthed
  • Beslutningstagning
  • Opgaveløsning
  • Teamwork

Kilde: NANTS-håndbogen (2). (Nurse Anaestetists´Non-technical skills).

Ansøgere testes i tre lokaler

Metodisk støttede vi os til Multiple-Mini-Interview (3), hvor ansøgeren interviewes på et antal stationer med nye interviewere hvert sted.

Ansættelsesudvalget udvælger i fællesskab 7-8 ansøgere, som modtager brev med information om interviewformen. Ansøgerne kommer igennem tre stationer (lokaler med indbyrdes afstand) med to-tre interviewere hvert sted.

Alle interviewere er anæstesisygeplejersker med enten ledelses- eller pædagogiske kompetencer, desuden deltager tillidsrepræsentanten.

Ledelsen er repræsenteret ved afdelingssygeplejersken. De pædagogiske kompetencer udgøres af de kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske, i alt 6-7 personer.

På dagen bruger ansøgerne 20 minutter på hver station, hvor de scores efter et skema, dvs. 60 minutter hver i alt. De indkaldes med 20 minutters interval og bevæger sig gennem stationerne på en kontorgang uden at møde hinanden.

På den første station gennemgår ansøgeren et mere traditionelt interview, som sigter på at afklare motivation og studiekompetencer. På stationen findes en interviewguide at styre efter. Ansøgeren vælger et foto fra en samling på bordet som afsæt for sin præsentation.

Efter interviewet bruger interviewerne fem minutter på at score ansøgeren efter et skema med parametre på motivation og studiekompetencer.

Ikke-tekniske færdigheder i fokus

Ved de to næste stationer tester vi de fire kategorier af ikke-tekniske færdigheder, to på hver station.

Station 2 tester situationsbevidsthed og beslutningstagning. Station 3 tester opgaveløsning og teamwork. Kategorierne operationaliseres ved hjælp af cases. Casene indeholder situationer, som ansøgerne kender fra job eller privatliv, og giver ansøgeren mulighed for at vise kompetencer i netop de ikke-tekniske færdigheder.

Casene er skabt af de kliniske vejledere, da de har erfaring med at bedømme og udvikle ikke-tekniske færdigheder hos kursisterne i hverdagen. Casene fornys hvert år inden de kommende interview, se Boks 3.

Boks 3. Eksempel på en case

1. del
Du er sygeplejerske på en medicinsk afdeling. Da du deler aftenmedicin rundt, finder du en af de ældre patienter ukontaktbar. Hvordan reagerer du på situationen?

  • Prøv at vurdere dit eget kompetenceniveau i denne situation
  • Hvilken sparring og ressourcer har du brug for?
  • Hvordan forestiller du dig situationen kan udvikle sig?

2. del
Patienten er kredsløbsstabil og trækker vejret selv, så han sendes til CTC-scanning. Denne undersøgelse viser en stor blødning i hjernen. Neurokirurgerne tilbyder ikke operativ behandling til patienten. Patienten skal altså foreløbig forblive i afdelingen.

  • Du skal nu ringe til familien og bede dem komme ind på sygehuset.
  • Hvad vil du sige til dem?
  • Hvordan vurderer du eget kompetenceniveau og din rolle i situationen?

3. del
Da familien er kommet, er der en samtale mellem dem, den medicinske vagthavende og dig. Medicinsk vagthavende er etnisk iraker og dansk-sprogligt usikker. En af patientens døtre ønsker, at alt skal gøres for at redde hendes far.

  • Beskriv dine forestillinger om, hvilke temaer denne samtale kan indeholde.
  • Hvilke reaktioner forestiller du dig, familien kan have?
  • Hvordan forestiller du dig din rolle i samtalen?

(Prøv at forestille dig kommunikation med familien om temaet genoplivning ved hjertestop?)

Stationens case præsenteres skriftligt for ansøgeren med tekstkort i rækkefølge som story-line.

Hvert tekstkort indeholder en ny del af casen, som løbende danner grundlag for samtalen på stationen. Efter interviewet bruger stationen fem minutter på at pointscore ansøgeren efter et skema med præcise parametre, som knytter sig til kategorierne.

Når alle ansøgere har været igennem alle stationer, samles interviewerne. Ansøgernes samlede score tælles sammen, der diskuteres og vurderes, og slutteligt træffes der en beslutning i plenum om, hvem der skal tilbydes uddannelsesstilling.

Vi vælger ansøgere, som scorer højt på både det traditionelle interview om studiekompetencer og på cases.

På sidste station udleverer interviewerne et spørgeskema til ansøgeren med henblik på at evaluere ansættelsesproceduren. Det omfatter fire spørgsmål inspireret af Kirkpatrick-modellens trin 1 (4).

Ansøgeren udfylder spørgeskemaet hjemme og sender det retur inden 14 dage.

Stor tilfredshed med metoden

31 ansøgere har været igennem ansættelsesmetoden over en periode på fire år. Heraf er ti efterfølgende blevet tilbudt uddannelsesstilling. 26 spørgeskemaer er udfyldt, hvilket giver en svarprocent på 83,9, se Tabel 1.

ff4-19_fa_anaestesi_tabel_1Spørgeskemaets resultater viser en klar overvægt af positive oplevelser med ansættelsesformen. Ansøgerne viser signifikant tilfredshed med metodens muligheder for at vise kompetencer i denne type ansættelsesinterview.

Debat
  • Hvordan eksperimenterer I med ansættelsessamtaler, når I skal ansætte en ny kollega?
  • Hvilke erfaringer har I med, at nyansatte kolleger rejser igen inden for kort tid?
  • Hvordan kan I anvende metoden fra artiklen på jeres arbejdsplads?

Ingen frafald i fire år

Fundene i undersøgelsen af ansøgernes oplevelser med interviewformen er sammenlignelige med resultaterne fra en britiske artikel (3), hvor man fandt generel høj tilfredshed med ansættelsesformen.

Et andet vigtigt resultat udenfor spørgeskemaet er, at der i en fireårig periode ikke har været frafald fra specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske på Sydvestjysk Sygehus.

Det kan tyde på, at ansættelsesmetoden er valid til at forudsige ansøgernes studiekompetencer og personlige ressourcer til at uddanne sig til og fungere som anæstesisygeplejerske.

Et mindre målbart, men meget væsentligt resultat af ansættelsesmetoden er kompetenceudvikling. De ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen er et ekspliciteret fokuspunkt fra Sundhedsstyrelsen, både i uddannelsen og i den daglige kliniske praksis.

Den anvendte ansættelsesform bruger begreberne fra de ikke-tekniske færdigheder på en struktureret måde. Hele ansættelsesudvalget øver sig i at bruge kategorierne fra de ikke-tekniske færdigheder.

Arbejdet med de ikke-tekniske færdigheder som udgangspunkt for ansættelser har også skabt sammenhæng og fælles ståsted på tværs i afdelingen, da ansættelsesudvalget består af både ledere og afdelingens uddannelsesteam.

Denne sammenhængskraft er nødvendig for at udvikle begreber og sprog for de ikke-tekniske færdigheder i den kliniske praksis, hvor kontinuerlig fokus og udvikling af ikke-tekniske færdigheder kan og bør være en del af de færdiguddannede anæstesisygeplejerskers kliniske praksis.

Lisbet Andersen Sigaard

Lisbet Andersen Sigaard
Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske. Sygeplejerske 1991, intensiv specialuddannelse 1999, specialuddannelse i anæstesi 2001, diplomuddannelse i sundhedspædagogik 2014, master i læreprocesser 2018.

Interessefelter: organisationskultur, coaching, læring i praksis.

lisbet.andersen.sigaard@rsyd.dk

English abstract

Andersen LS. New recruitment method reduces the attrition rate among anaesthesia course attendees. Fag&Forskning 2019;(4):62-7.

A post-registration training course in anaesthetic nursing stands to benefit from a recruitment method focusing on non-technical skills.

This article describes and discusses a four-year project in which a department of anaesthesia recruited course attendees by focusing on their non-technical skills.

The new recruitment procedure is based on cases and multiple mini-interview stations in which selection is structured within four classes of non-technical skills.

The results of the questionnaire-based survey indicate a high level of attendee satisfaction with the method and minimised attendee attrition.

Meanwhile, the project has provided a platform for competence-building within the organisation in the form of non-technical skills as a joint frame of reference.

Keywords: Recruitment procedure, anaesthetic nurse training, non-technical skills, mini-interview, post-registration training.

Referencer
  1. Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. København: Sundhedsstyrelsen; 2017. Tilgængelig via: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188728
  2. Dansk Institut for Medicinsk Simulation. N-ANTS håndbog (Nurse Anaesthetists’ Non-Technical Skills). 2013.
  3. Gale TCE , Roberts MJ, Sice PJ et al. Predictive validity of a selection centre testing non-technical skills for recruitment to training in anaesthesia. British Journal of Anaesthesia 2010;105(5):603–9.
  4. Kirkpatrick D, Kirkpatrick J. Evaluating training programs. The four levels. Third ed. San Francisco: Berrett-Koehler Publicers inc; 2008.

 

 

Emneord: 
Anæstesi
Efter- og videreuddannelse
Undervisning

Pionér på den nye APN-uddannelse

Signe Skov er en af de 70 pionerer på den nye APN-uddannelse i Aarhus og København. Dansk Sygeplejeråd har kæmpet for at få uddannelsen etableret.
Signe Skov fra Aarhus bliver en af de første APN-sygeplejersker uddannet i Danmark
Privatfoto

Den 28. august begyndte sygeplejerske Signe Skov på den nye Advanced Practice Nursing (APN)-linje sammen med ca. 70 andre sygeplejersker på Aarhus Universitet under Kandidatuddannelsen i Sygepleje. Halvdelen af de APN-studerende læser i Aarhus, mens den anden halvdel læser i København.

Signe Skov har 13 års erfaring som sygeplejerske og har primært arbejdet på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby, men det seneste år har hun været ansat i Aarhus Kommune.

”Det viste sig at være et heldigt tidspunkt at skifte job, for her dukkede muligheden for den nye uddannelse op,” fortæller Signe Skov, som er en af de studerende, der får mulighed for at få løn under uddannelsen, og som er garanteret et job som APN efter endt studie.

Løn under uddannelse

Den nye APN-uddannelse kan både tages som fuldtidsstudie på to år og som en erhvervskandidat over fire år. Ni kommuner har besluttet at tilbyde løn under uddannelse til et begrænset antal studerende, hvoraf Signe Skov har været en af de heldige.

Hun er på det første hold på den nye uddannelse, som Dansk Sygeplejeråd har kæmpet for at etablere i samarbejde med otte kommuner og Aarhus Universitet. Hun siger:

”Vi skal som det første hold være med til at vise omverdenen vores berettigelse, og jeg er sikker på, at det vil give SÅ god mening at satse på APN-sygeplejersker, især hvis vi får lov til at stille diagnoser på bestemte områder og henvise.”

Læs mere om den nye APN-uddannelse på dsr.dk » Politik og nyheder » Det mener DSR » APN-sygeplejersker

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse

Fuldt fortjent: "Man er aldrig for gammel til ny viden"

For intensivsygeplejerske Elisabeth Kofoed Haahr er sygeplejen et fag i rivende udvikling og konstant bevægelse. Og hun har ingen planer om at skrue tempoet ned foreløbigt.

Elisabeth Kofoed Haahr
Elisabeth Kofoed Haahr arbejdede som helt ung på et plejehjem, og siden da har hun vidst, at hun skulle være sygeplejerske. I dag er også hendes voksne datter uddannet sygeplejerske, så kærligheden til faget har grebet om sig i familien.
Foto: Søren Svendsen
På Nordsjællands Hospital i Hillerød har Elisabeth Kofoed Haahr i 25 år været ansat på intensivafdelingen, men det har bestemt ikke været synonymt med et ensformigt arbejdsliv.

”Intensivafdelingen er i konstant bevægelse, og man er aldrig for gammel til at tilegne sig ny viden og kompetencer. Der er masser af tempo, så hverdagen hos os er alt andet end kedelig,” fortæller hun engageret.
Her er de pårørende ofte til stede i rummet og altid med på sidelinjen, når sygeplejerskerne udfører deres arbejde. Det kræver en stærk faglighed, men er omvendt også meget givende, fortæller Elisabeth.
”Det er utroligt vigtigt. Der er ofte tale om patienter eller pårørende i krise, og det skal man selvfølgelig kunne rumme og være i. Men det er langt mindre angstprovokerende for patienterne, at deres pårørende er til stede. Og for de pårørende betyder det uendelig meget at se, hvad der foregår,” forklarer hun.

Pensionen må vente

Selvom Elisabeth efterhånden er fyldt 64 og sagtens kunne lægge kitlen på hylden inden længe, har hun ikke tænkt sig at drosle ned foreløbig.
”Nu om dage er det nærmest blevet yt at gå på pension. I dag er man jo ikke gammel, bare fordi man er 65. Det var man måske før i tiden, men i dag er vi jo mange, der holder os i gang med motion og alle mulige aktiviteter og overhovedet ikke er parate til at slutte på arbejdsmarkedet,” griner hun.

Når hun på et tidspunkt skal på pension, bliver det ud fra en form for nedtrapningsmodel. Hun forestiller sig at gå ned i tid over en længere periode, så hun får tid til at mærke efter, hvornår hun er helt klar til at lægge nålen fra sig. Men på nuværende tidspunkt er det bestemt ikke noget, hun ser frem til med længsel. ”Og det bliver i hvert fald ikke før tidligst i 2020!” proklamerer hun stålfast.

Stadig plads til flere eventyr

Før Elisabeth overhovedet vil tænke på at gå ned i tid, er der dog et sidste karriereeventyr, hun skal have ud af sit system. Intensivafdelingen har nemlig en rotationsaftale med Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Her sendes sygeplejersker afsted for at varetage vikariater på det grønlandske hospital. Elisabeth har netop meldt sig til to måneders tjeneste, så til november 2019 drager hun alene afsted til landet mod nord.
”Jeg glæder mig så meget. Det er en helt anden kultur, jeg skal sætte mig ind i, og jeg ser frem til bare at blive smidt ud i det. Jeg skal bl.a. passe små, præmature børn, og det har jeg ikke prøvet siden min elevtid. Det bliver fantastisk at prøve noget nyt og få chancen for at gøre noget helt andet!”

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år. Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

Modtagere af Dronningens fortjenstmedalje tilbydes frokost (kl. 11:30-13:30) med ledsager i Kvæsthuset efter audiensen på Christiansborg. Henv. receptionen Sankt Annæ Plads 30.

 

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Intensiv

APN-uddannelse endelig klar

Avanceret. Den har været længe undervejs, men fra september 2019 kan sygeplejersker endelig tage en kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje i Danmark.

"De skal være ude i praksis. Når f.eks. en borger med en kompleks sygdom har det rigtig svært, og man er udfordret på, hvilken behandling og forløb vedkommende skal have, er det APN-sygeplejersken, der skal gå ind og være vognstyrer. Det er dem, der skal koordinere, når ting halter mellem sygehus og kommune og praksis og kommune. De skal gå ind i dialogen med kollegaer og ledere og bidrage med forslag til forbedringer af praksis."

Title

Cand.cur.-linje på Aarhus Universitet i avanceret klinisk sygepleje (APN)

  • Ansøgningsfrist: 1. marts 2019
  • Uddannelsesstart: September 2019
  • Længde: To år på fuld tid eller fire år på deltid
  • Krav: Professionsbachelor i sygepleje (eller tilsvarende)
  • Hvor: Aarhus og København (Emdrup)
  • Antal pladser: 30 i hver by
  • Læs mere: kandidat.au.dk/sygepleje

Annette Secher, ældre- og sundhedschef i Aalborg Kommune, fortæller her, hvad hun bl.a. forventer, at en sygeplejerske, der har taget en cand.cur. med linje i avanceret klinisk sygepleje, skal kunne. For nu er det – efter et langt tilløb – sikkert og vist. Til september 2019 begynder det første hold sygeplejersker på APN-uddannelsen på Aarhus Universitet.

Læs også: Margaret tog APN-drømmen i egen hånd

Annette Secher er medformand – sammen med Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef, Aarhus Kommune – for gruppen af otte kommuner, der sammen med Dansk Sygeplejeråd har arbejdet intensivt på at få uddannelsen på benene. Og det er nu lykkedes.

"En årsag til, at vi går ind i det her, er, at vi i kommunerne oplever, at der i dag er en række opgaver, som ikke bliver løst. Eksempelvis har vi borgere, der bliver indlagt på sygehusene igen og igen, uden at nogen stopper op og reflekterer over, hvad der går galt, eller sætter sig ned og analyserer de her forløb," siger Annette Secher.

Hun peger på, at netop en APN-sygeplejerske vil kunne gøre det og opdage og ændre de uhensigtsmæssige mønstre i praksis.

Universitetsuddannelser i avanceret klinisk sygepleje findes allerede i mange lande, f.eks. USA, Australien, Canada og England. Her er APN-sygeplejerskerne selvstændigt udøvende sygeplejersker, der kan vurdere, diagnosticere og behandle akutte eller kroniske sygdomme inden for afgrænsede områder.

Disse kompetencer får de nye APN-sygeplejersker i Danmark også. De skal fortsat arbejde inden for de gældende regler i Autorisationsloven, og derfor forudsætter stillingerne et tæt samarbejde med bl.a. borgerens behandlingsansvarlige læge. På længere sigt har kommunerne et ønske om, at APN-sygeplejerskerne giver anledning til en revision af Autorisationsloven, hvor sygeplejerskerne – ligesom i ovennævnte lande – får flere selvstændige beføjelser inden for afgrænsede områder.

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Margaret tog APN-drømmen i egen hånd

Avanceret. Sårsygeplejerske Margaret Florence Hunt går forrest i jagten på at få flere kompetencer til sygeplejerskerne i landets kommuner. I september begyndte hun på masteruddannelsen til avanceret klinisk sygepleje – i Norge.
Margaret Florence Hunt har boet i Danmark i mere end 25 år og har også taget sin sygeplejerskeuddannelse i Danmark. Nu tager hun sin masteruddannelse i avanceret klinisk sygepleje i Norge. – samtidig med at hun passer sit fuldtidsjob i Sorø Kommune..
Foto: Claus Bech

Egentlig skulle sårsygeplejerske Margaret Florence Hunt være i gang med sin afsluttende diplomopgave på University College Syddanmark i Kolding, men så fik hun mulighed for i stedet at fortsætte med at uddanne sig på APN-uddannelsen i Norge. En fireårig deltidsuddannelse, hvor hun får merit for de to år. Og så slog hun til.

"Der er brug for flere kompetencer i kommunerne. Plejen af borgerne er blevet mere krævende og kompliceret. Vi er underlagt et stort pres, så vi er nødt til at følge med," forklarer Margaret Florence Hunt, der til daglig er ansat i Sorø Kommune.

Sammen med en sårsygeplejerske fra Lolland er hun den første og eneste fra Danmark på uddannelsen i Norge, som de begge begyndte på i august. Og det var, selvom hun godt var klar over, at der var en APN-uddannelse på vej i Danmark.

"Jeg havde ikke lyst til at vente, når jeg havde denne mulighed, og jeg er vant til at studere ved siden af mit arbejde," siger hun.

Læs også: APN-uddannelse endelig klar

Hun arbejder i dag fuld tid som sårsygeplejerske i Sorø Kommune, samtidig med at hun tager uddannelsen i Norge. Hun betaler selv med bl.a. penge fra legater, hun søger. Hendes arbejdsgiver giver hende fri til at tage til Norge, og hun har også fået penge til uddannelsen, svarende til det, hun skulle have haft til sidste modul af diplomuddannelsen.

"Vi synes, at Margaret er en god medarbejder, der giver os noget på mange planer. Vi vil gerne understøtte hendes ønske om at læse videre. For der er helt sikkert brug for de kompetencer, hun får," siger Pia M. Nyborg Hansen, leder af Sundhed og Omsorg i Sorø Kommune.

Undervise, optimere og forske

Margaret Florence Hunt har store forventninger til de kompetencer, hun opnår på uddannelsen. Allerede i dag underviser og vejleder hun de andre sygeplejersker i spørgsmål omkring sårbehandling, men det vil blive udvidet.

"Jeg skal fortsætte med mit speciale i sår, men jeg skal også klare flere opgaver. Vi håber, at vi kan få en aftale med de praktiserende læger om, at de kan henvise patienter videre til mig, når det handler om sår og kronisk ødem," siger Margaret Florence Hunt og fortsætter:

"Vi håber også, at vi kan se på rammedelegationen, så den bliver mere systematisk, og flere opgaver gives videre til dem, der har kompetencerne. Dermed sparer de praktiserende læger også tid."

Hun peger samtidig på, at hun kan være med til at optimere sygeplejerskernes arbejde.

"Med mine nye kompetencer vil jeg kunne gå ind og implementere evidensbaseret forskning, men også selv lave forskning og udvikle i egen praksis," forklarer Margaret Florence Hunt.

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Sår
Sygeplejefaget

"Vi har chefer, der giver os frirum"

Opgaveflytning. En lægepraksis i Køge udfordrer de gængse grænser for, hvilke opgaver sygeplejersker kan løse. De to sygeplejersker varetager i dag et væld af selvstændige konsultationer, operationer og undersøgelser.
Louise Bay Hansen og Jytte Hylleberg er på deltid (25 og 30 timer). De to sygeplejersker når tilsammen at se mellem 50 og 60 patienter på en almindelig dag.
Foto: Nikolai Linares

Det er en almindelig onsdag, og venteværelset hos lægerne "Rasmussen og Jensen" er her midt på dagen fyldt pænt op af seks til otte patienter og pårørende. Men selvom dette er et lægehus, skal nogle af dem om lidt ind til en sygeplejerske. Klinikkens to sygeplejersker, Jytte Hylleberg og Louise Bay Hansen, ser hver dag tilsammen mellem 50 og 60 patienter.

"Vi er heldige, at vi har chefer, der giver os frirum og bakker os op. Hvis vi er i tvivl om noget under en konsultation, kan vi altid hente dem. Og det kan vi også, hvis der er en patient, som gerne vil have en vurdering af lægen," siger sygeplejerske Louise Bay Hansen.

Brug for flere sygeplejersker i almen praksis

Listen over opgaver, som sygeplejerskerne varetager selvstændigt her i klinikken, er lang (se boks), og der kommer løbende nye funktioner til, som sygeplejerskerne overtager fra lægerne. Sådan er det, fordi læger og sygeplejersker har et fælles ønske om det. De oplever, at det kan lade sig gøre fagligt forsvarligt. Samtidig er der et politisk pres på almen praksis om at tage hånd om mere – herunder forebyggelse, kontrol og regulering af flere patienter med kronisk sygdom som type 2-diabetes og KOL.

"Vi trives med at have patientkontakt og møde udfordringer, og vi løser mange opgaver, som kun lægen tager sig af i andre lægehuse. Når det kan lade sig gøre, er det fordi, vi begge har "meget i rygsækken". Vi holder på vores faglighed, men vi kan også se, når vi ikke har kompetencerne længere og enten lige skal sparre med hinanden eller have en læge ind over," siger sygeplejerske Jytte Hylleberg.

Topeffektiv praksis

Hun og Louise Bay Hansen har årtiers erfaring og en hel del videreuddannelse bag sig. De mødte oprindeligt hinanden som sygeplejersker i en akutmodtagelse. Siden har de arbejdet i hver sin almene praksis, indtil de sidste efterår blev kolleger i lægehuset i Køge. "Rasmussen og Jensen" er ejet af to læger, der åbnede den fælles praksis i nye lokaler i januar 2017. Ud over sygeplejerskerne arbejder de to indehavere, en ansat læge, en uddannelseslæge og to sekretærer her, og som besøgende opdager man hurtigt, at klinikken fungerer topeffektivt.

Patienterne tjekker selv ind med sundhedskort i en maskine i venteværelset, sekretærerne sidder bag glas, og et skilt på glasset meddeler, at man ikke må forstyrre fra kl. 8-9. Alle dørhåndtag har små taster med tal på. Det er kodelåse, som hurtigt betjenes med en tommelfinger, og så er vi inde i et konsultationsrum eller det moderne laboratorium og undersøgelsesrum.

Effektiviteten kommer også til udtryk i sygeplejerskernes arbejde. De arbejder ud fra faste skabeloner, når de f.eks. har type 2-diabetes- og KOL-kontroller, og evaluering af arbejdet og samarbejdet foregår systematisk på et ugentligt møde.

"Jeg tror nok, at der er god økonomi i den måde, vi arbejder på, for både praksis og samfundet," siger Jytte Hylleberg.

Kurser efter behov

Indehaver og læge Mie Jensen er rigtig godt tilfreds med sine sygeplejersker.

"Det er supervigtigt, at man har sygeplejersker, som man stoler på er fagligt kompetente og kender deres egne begrænsninger. Vi arbejder i teams med gensidig tillid og løbende udvikling af personlige og faglige kompetencer, så vi alle fortsat synes, det er spændende og sjovt at gå på arbejde," siger Mie Jensen.

I praksis lærer sygeplejerskerne nyt ved "mesterlære" sammen med en læge, som Louise Bay Hansen gjorde det, da hun skulle begynde at tage smear-test. Men sygeplejerskerne har også rig mulighed for opkvalificering uden for lægehuset.

Sygeplejerskernes opgaver

Sygeplejerskerne hos Rasmussen og Jensen varetager bl.a.:

  • Akutte patienter – hud- samt øre/næse/hals- og luftvejsinfektioner
  • Børneundersøgelser – fra to til fire år
  • Forberedelse af kørekortsattester
  • Hjemmebesøg – f.eks. foreløbig helhedsvurdering og demenstest evt. med opfølgende lægebesøg
  • Kontrol af diabetes, hjertepatienter og KOL – bortset fra årskontrol
  • Oprettelse af svangrejournaler
  • Rejsevaccinationer
  • Smear-test
  • Stress-samtaler, rygeafvænning, kostomlægning
  • Sårpleje og mindre hudoperationer

"Vi får den videreuddannelse, vi har behov for i forhold til den udvikling, vi ønsker. Jeg har f.eks. fået undervisning i "Frk. Skrumps principper" om vægttab, og det bruger jeg i forhold til diabetespatienter. Og jeg har været på videreuddannelse om hud, sår, stress og diabetes," opsummerer Jytte Hylleberg.

Til maj tager hele klinikken sammen på videreuddannelse om hjernen.

Men den kommende specialuddannelse i "borgernær sygepleje", der er tiltænkt sygeplejersker i kommuner og almen praksis, er ikke relevant for sygeplejersker i en lægeklinik som denne. Det vurderer de to sygeplejersker, og indehaver Mie Jensen er enig:

"Jeg tror, det er begrænset, hvad vores erfarne sygeplejersker kan lære i den uddannelse. Jeg kan heller ikke se for mig, at små virksomheder som vores kan have råd til at sende medarbejdere på en etårig uddannelse," siger Mie Jensen.

Tiden mangler

På klinikken i Køge hilser man de nye opgaver velkommen, som politikerne og den nye overenskomst for de praktiserende læger lægger på dem. Det handler kort fortalt om, at almen praksis skal overtage mere arbejde med kroniske patienter fra sygehusene.

"KOL og diabetes har vi rigtig godt styr på. Men det bliver en udfordring, at vi skal lære vores kronikere, at kontrollerne skal tilrettelægges mere fleksibelt. De velregulerede behøver vi ikke at se så mange gange. Andre skal vi se flere gange," siger Mie Jensen.

"Men vi har svært ved at se, hvordan vi skal få tiden til at se flere patienter. For selv om politikerne vil give os flere penge, får vi ikke flere ledige lægetider," siger Mie Jensen, der synes, at lægerne fortsat skal se patienter mindst én gang årligt til vurdering af fast medicin, uanset hvor meget sygeplejerskerne kan tage sig af.

Kan sygeplejerskerne overtage årskontrollerne af kroniske patienter?

"Ja, det kan de godt, men det kræver en omorganisering af rutinerne, og det arbejder vi på," siger Mie Jensen.

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse

Brug for flere sygeplejersker i almen praksis

Opgaveflytning. Det nære sundhedsvæsen står over for stor vækst og udvikling i de næste 10 år. Men der bliver brug for uddannelse af flere sygeplejersker som kan arbejde selvstændigt med nye opgaver i almen praksis, siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation.

Op mod 100.000 borgere med KOL og type 2-diabetes skal i fremtiden ikke på sygehus for at blive behandlet eller tjekket. De skal hjælpes i det nære sundhedsvæsen. Det slog sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fast i sensommeren sidste år. Få uger senere indgik regionerne en ny treårig overenskomst med de praktiserende læger, som varsler flere besøg af kronisk syge hos familielægen. De praktiserende læger skal også yde bedre hjælp til kræftpatienter, tage på flere hjemmebesøg og følge tættere op på patienter, der udskrives fra sygehuset. Det kan være til gavn for patienterne at få samlet så meget behandling og kontrol som muligt tæt på hjemmet. Men forandringerne får konsekvenser for sygeplejerskernes arbejde i almen praksis, siger formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag.

spl3-2018_opgaver_christianfreitag
Christian Freitag er formand for Praktiserende Lægers Organisation og læge i Holte Lægehus.
Foto: Nikolai Linares
"Omlægningen af kontrollen med KOL og diabetes betyder, at vi får brug for flere sygeplejersker i almen praksis til at varetage nogle gode kronikerforløb. Vi har allerede sygeplejersker, der er gode til det, og vi skal formentlig bruge flere," siger han.

Der er stor forskel fra praksis til praksis på, hvordan læger og sygeplejersker fordeler arbejdet med de kroniske patienter. Men lægernes nye overenskomst lægger ifølge Freitag op til, at sygeplejersker kan varetage ikke bare de løbende kontroller, men også årskontrol, hvor behandlingsplan og medicin evalueres.

I det hele taget mener PLO-formanden, at sygeplejersker kan være gode til at varetage flere opgaver i forhold til borgere med mange diagnoser og psykisk syge. Hvis klinikkerne lykkes med at tilbyde disse patienter forebyggelse og behandling ud fra et helhedssyn, vil praksis komme til at fungere som en "stærk buffer" mod indlæggelse for de udsatte borgere.

Brug for "Almen Praksis Pakke 1"

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et politisk ønske om, at vi i de næste 10 år skal opleve en stor udvikling og vækst af det nære sundhedsvæsen. Det er oplagt, at det er den vej, det går, og det betyder, at vi får brug for mere personale i almen praksis i de næste seks til 10 år, forhåbentlig op mod 3.000 flere personer – både sygeplejersker og andre faggrupper," mener Christian Freitag.

Den udvikling vil lægerne gerne. Men forandringerne er udfordrende og kræver et særligt initiativ på tværs af sektorer og interesser, siger Freitag. Han efterlyser politisk opbakning fra regering, kommune og regioner til en "Almen Praksis Pakke 1" i stil med de kræftpakker, som er rullet ud de seneste år. En sådan "pakke" er en forudsætning for, at der skabes de nødvendige nye rammer for det nære sundhedsvæsen – herunder økonomiske muligheder for lægerne til at indrette nye lokaler og ansætte mere personale. I dag har lægerne et loft for, hvor stor økonomisk omsætning de må have. Det begrænser dem i at investere i fornyelse.

Rift om erfarne sygeplejersker

En anden udfordring bliver at skaffe kompetent personale.

"Der er rift om de sygeplejersker, der har erfaring fra praksis. Når vi rekrutterer fra et hospital eller en kommune, tager det ofte omkring to år, før sygeplejerskerne falder til og oplever, at nu kan de stoffet og fagområdet. Der stilles store krav om selvstændighed i almen praksis. Du bliver jo ikke "assisterende sygeplejerske", der ser patienten før og efter lægebesøget. Du varetager selvstændige konsultationer," siger Christian Freitag.

"Vi har chefer, der giver os frirum"

I dag løses opkvalificeringen i praksis i høj grad som "mesterlære" i kombination med korte kurser. Men der er store individuelle forskelle klinikkerne imellem, og derfor går PLO med tanker om at udvikle et mere formaliseret kursusforløb, der giver kursisten indblik i "det vigtigste i almen praksis". Med mulighed for at vælge moduler til og fra.

"Det skal være attraktivt for klinikkerne at sende personalet afsted, og det skal passe ind i hverdagen," siger Christian Freitag, der forventer, at PLO’s efteruddannelsesafdeling også taler med DSR om mulighederne.

PLO-formanden følger med interesse den nye specialuddannelse i "borgernær sygepleje", der er på vej i Sundhedsstyrelsen. Men hvis uddannelsen bliver et års fuldtidsstudie, som indebærer meget fravær fra praksis, så "bliver det svært" at sende personale afsted; "det har vi hverken tid eller penge til," siger Christian Freitag.

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse

Karrieresamtalen: Det behøver ikke at være enten eller

Karina Spanner fik hjælp af konsulenten til at se det bredere perspektiv inden for videre- og efteruddannelse.

Karina Spanner, 41 år, er uddannet som sosu-hjælper og -assistent og senere som sygeplejerske. Første job er på Børneafdelingen, Skejby Sygehus, hvor hun samtidig er introduktions- og oplæringsansvarlig. Nu er hun ansat som distriktssygeplejerske i hjemmeplejen i Randers, hvor hun bl.a. arbejder med kompetenceudvikling, implementering og en forbedring af de ældres generelle sundhedstilstand.

Efter 2 ½ år er Karina Spanner begyndt at tænke på, hvordan hun bedst kan videreudvikle sig fagligt. Hun har selv to bud på, hvilken vej hun gerne vil gå: ledelsesvejen eller fortsætte med at dygtiggøre sig inden for udvikling af sygeplejen. Da hun modtager et tilbud om en karrieresamtale fra Dansk Sygeplejeråd, slår hun derfor til med det samme.

Ledelse eller udvikling af sygeplejen

Karina Spanner nævner de to bud på videreuddannelse over for konsulenten og får en snak med hende om, hvad der ligger i en diplomuddannelse f.eks. inden for ledelse. Nogle aspekter er obligatoriske, og så er der valgfag, hvor den enkelte kan bestemme retningen for uddannelsen.

”Der er jo forskel på at vælge de valgfag, der læner sig op ad økonomi, og dem, der læner sig op ad udvikling, som er dér, jeg nok har min største interesse,” siger Karina Spanner.

Her hjalp samtalen med konsulenten hende til at se, at hun ikke absolut er nødt til at vælge, fordi de to ting kan kombineres i den måde, en diplomuddannelse sammensættes på. Det er vigtigt for Karina Spanner, da hun ikke nødvendigvis er interesseret i at skifte, men i lige så høj grad ønsker en videreuddannelse, der giver et boost og flere redskaber til hendes nuværende stilling. 

”Det var rigtig dejligt at få den snak med konsulenten og blive mere skarp på, at jeg ikke behøver tænke det som et enten eller,” siger Karina Spanner.

Ét skridt ad gangen

Noget, Karina Spanner især blev opmærksom på, er, at det også meget handler om, hvilken tilgang hun har til en eventuel uddannelse, og hvilket fokus hun har i forhold til udbyttet. Det var tanker, hun selv havde gjort sig, men det gav en helt anden effekt, da hendes tanker pludselig blev spejlet af konsulenten.

Fremtiden er ikke helt på plads endnu, men i første omgang skal Karina Spanner i gang med et forløb, der hedder ”Leder på spring”, som hun regner med kan være med til at give hende yderligere afklaring i forhold til, hvad fremtiden skal rumme. 

Samtale om karriere, job og uddannelse

Mangler du hjælp til at sætte retningen for dit arbejdsliv? Book en karrieresamtale med fokus på karriereafklaring, jobskifte eller efter-/videreuddannelse. Karrieresamtalerne tilbydes i et samarbejde mellem DSR (Dansk Sygeplejeråd) og DSA (Danske Sundhedsorganisationers A-kasse) og er et tilbud til dig, der er medlem begge steder og er i arbejde. Læs mere og book en samtale på dsr.dk/karrieresamtaler eller dsa.dk/karrieresamtaler

 

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse