Økonomi bremser plan om efteruddannelse

Det er blevet meget dyrere end forventet at etablere den webbaserede efteruddannelse på en sikker platform.

Planerne om at etablere en efteruddannelse for sygeplejersker specielt mhp. at pleje patienter med multipel sklerose er indtil videre bremset, fordi prisen for en elektronisk forankring af en læringsplatform er blevet højere end forventet.

Arbejdsgruppen bestående af repræsentanter for Dansk Sygeplejeråd, Dansk Multipel Sclerose Gruppe og Dansk Neurologisk Selskab har siden 2020 arbejdet på at etablere en fælles landsdækkende efteruddannelse for MS-sygeplejersker, og der er enighed om det faglige indhold og undervisningsplanerne.

Årsagen til forsinkelsen er, at det i første omgang er blevet meget dyrere end forventet at etablere den webbaserede efteruddannelse på en sikker platform.

Initiativtager til projektet, professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, har ikke umiddelbart en løsning på problemstillingen, men er gået i gang med at søge fonde om medfinansiering og finde et alternativ til it-forankringen af uddannelsen.

Kilde: Mstidsskrift.dk

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Kandidatuddannelsen i sygepleje videreføres i Roskilde

Kandidatuddannelsen i sygepleje flytter fra Aarhus Universitet i Emdrup til Roskilde Universitet. Modstandere af flytningen frygter for uddannelsens kvalitet. ”Uddannelsen videreføres, som den er,” fastslår dekanen for Teknologi og Sundhed på Roskilde Universitet.
Arkivfoto: Lena Rønsholt

Kort før folketingsvalget godkendte uddannelses- og forskningsministeren overdragelsen af kandidatuddannelsen i sygepleje. Derfor er det nu officielt, at uddannelsen flytter til Roskilde Universitet. 

Det betyder, at Aarhus Universitet ikke længere optager studerende på uddannelsen i Emdrup, og at 16 medarbejdere sammen med de nuværende ca. 170 studerende på uddannelsen overdrages til Roskilde Universitet den 1. februar 2023.  

Uddannelsen har afventet sin skæbne, siden Aarhus Universitet indstillede den til lukning i november 2021 som konsekvens af den politiske udflytningsaftale ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i Danmark”.

Roskilde kan ikke løfte opgaven

Lektor i klinisk sygepleje ved Sjællands Universitetshospital og Syddansk Universitet, Connie Berthelsen, kritiserede i februar 2022 planen om at rykke uddannelsen til Roskilde Universitet. 

I et debatindlæg på Altinget.dk kaldte hun og en række sygeplejeeksperter planen for ”gambling med uddannelsens kvalitet”, fordi universitetet ikke har det kliniske forskningsmiljø, der efter deres mening er nødvendigt for at praktisere klinisk, forskningsrelevant undervisning. 

”Roskilde Universitet kan mange ting, men universitetet har ikke et større sundhedsvidenskabeligt institut eller fakultet. Derfor har jeg stadig svært ved at se for mig, at de kan løfte opgaven med at uddanne kandidatuddannede sygeplejersker til klinisk praksis,” siger hun til Sygeplejersken i dag. 

Uddannelsen forbliver den samme

Dekan for Teknologi og Sundhed på Roskilde Universitet, Andreas De Neergaard, påpeger som svar på kritikken, at der på Roskilde Universitet findes store sundhedsfaglige forskningsmiljøer inden for bl.a. sundhedsfremme, sundhedsforvaltning og epidemiologi.  

”Vi har naturligvis ikke Aarhus Universitets sundhedsfaglige fakultet som reserve, men vi har lavet en aftale om, at vi i de første år kan trække på dem, mens vi får etableret yderligere aftaler med de relevante, kliniske miljøer i regionerne Sjælland og Hovedstaden,” siger han og fortsætter:

”Uddannelsen videreføres, som den er. Alle undervisere fra Emdrup flytter med til Roskilde Universitet. De samme mennesker skal undervise i det samme stof på den samme uddannelse, og nu i et bredere sundhedsprofessionelt orienteret forskningsmiljø. Af de grunde er jeg meget fortrøstningsfuld.”

Alternativet var at lukke

Andreas De Neergaard påpeger, at alternativet til at placere uddannelsen på Roskilde Universitet var, at den ville lukke på Sjælland:

”Flytningen har gjort det muligt at opretholde udbuddet i Østdanmark, og det synes jeg, man må hæfte sig ved det positive i.” 

Roskilde Universitet har meldt ud, at uddannelsen efter planen skal placeres centralt i Roskilde, tæt på hospitalet og på togforbindelser til såvel Region Hovedstaden som Region Sjælland

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Specialuddannelse i akutsygepleje på trapperne

En gennemarbejdet rapport til en ny specialuddannelse i akutsygepleje ligger klar. Nu mangler der blot politisk handling.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde sent i september en rapport med forslag til en ny specialuddannelse i akutsygepleje. Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Akutsygepleje (DAENA) har været med i arbejdsgruppen bag rapporten og kalder nu på en hurtig politisk beslutning, så uddannelsen kan oprettes. 

”Akutafdelingerne har en stor udfordring med at fastholde sygeplejersker i et speciale, der er meget komplekst, og som kræver specialiserede kompetencer, og Danske Regioner har længe efterspurgt en specialuddannelse for akutsygeplejersker. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at der hurtigst muligt træffes beslutning om, at uddannelsen oprettes,” siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, der også skrev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med den opfordring, umiddelbart inden folketingsvalget blev udskrevet. 

Afgørende for patientforløb

Ifølge rapporten tegner akutte indlæggelser sig for 70 pct. af indlæggelserne på regionernes sygehuse. Samtidig slår rapporten fast, at kompleksiteten på det akutte område forventes at stige bl.a. pga. den demografiske udvikling og flere multisyge patienter.

Formanden for Fagligt Selskab for Akutsygepleje, DAENA, Annette Jakobsen siger:

”Behovet for en specialuddannelse til akutsygeplejerske har været stort i flere år. Netop fordi mange borgeres første møde med sundhedsvæsenet sker akut, er der brug for at møde borgerne med de rette kompetencer for at afklare borgerens situation, så der sættes ind med de rette handlinger. Det kan være afgørende for borgerens videre forløb, og her kan sygeplejersker, som er specialuddannede i akutsygepleje, gøre en stor forskel.”

Emneord: 
Akutsygepleje
Efter- og videreuddannelse

Svar på Test din viden (13/2020) Efter- og videreuddannelse

Test din viden (13/2020): Efter- og videreuddannelse

Sygeplejerske og hvad så? Nogle nyuddannede ved, hvad de går efter, andre driver med tilfældigheder og lidt held ind i et interesseområde, der opfylder behovet for en meningsfuld karriere. Hvilke muligheder for videreuddannelser er der?
Spørgsmål nr. 1: Hvad er en specialuddannelse? 

A. Specialuddannelser er videreuddannelser, der bygger på en grunduddannelse til sygeplejerske. Gennemgået specialuddannelse giver ret til betegnelsen specialuddannet sygeplejerske.

B. En speciel uddannelse til sygeplejersker med behov for støtte undervejs.

C. En individuel, skræddersyet uddannelse til sygeplejersken med særlige karriereønsker.

Spørgsmål nr. 2:  Hvor mange specialuddannelser er der?

A. 35 – en for hvert fagligt selskab.

B. Der er syv.

C. Det varierer fra år til år afhængigt af interesse hos sygeplejerskerne.

Spørgsmål nr. 3: Hvor foregår en specialuddannelse?

A. Den gennemføres på et universitet i en af de fem regioner.

B. Undervisningen foregår på Via UC eller på en professionshøjskole.

C. Den foregår typisk under ansættelse og varer fra 30 uger til 1½ år. Adgangskrav er dansk autorisation og mindst to års klinisk erfaring som sygeplejerske.

Spørgsmål nr. 4: Hvilke områder dækker specialuddannelserne?

A. Psykiatrisk sygepleje, anæstesiologisk sygepleje, intensiv sygepleje, infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker), kræftsygepleje, sundhedspleje, borgernær sygepleje.

B. Rehabiliterende sygepleje, neurologisk sygepleje, børnesygepleje, undervisende sygepleje, 
kardiologisk sygepleje, gynækologisk sygepleje, akutsygepleje. 

C. Det afhænger af interesse det pågældende år. Bruttolisten rummer syv hovedområder.

Spørgsmål nr. 5: Hvilke uddannelsesmuligheder er der, hvis en specialuddannelse ikke er målet? 

A. F.eks. en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab eller en masteruddannelse i klinisk sygepleje.

B. At blive certificeret i Enneagrammet.

C.  At arbejde målrettet med kompetencestigen i et selvudviklingsperspektiv.

Spørgsmål nr. 6: Hvilke titler giver de sygeplejespecifikke uddannelser? 

A. Cand.cur. og MKS.

B. Scient. Cur. og Cert. MS.

C. Spec. Cur. og spec. KS.

Spørgsmål nr. 7:  Hvad betyder cand.cur.?

A. Det er en forkortelse for det latinske candidatus curationis.

B. Det kommer af Canis morsus, ”hunden bider” på latin. Årsagen er, at sygeplejersker indtil 1990 altid havde følgeskab af en vagthund.

C. Can’t cure, fordi opgaven ikke er at helbrede, men at lindre.

Spørgsmål nr. 8:  Har sygeplejersker mulighed for at tage en ph.d.-grad?

A. Nej, den statistiske baggrundsviden, det kræver, er sygeplejersker ikke i besiddelse af.

B. Ja, mere end 200 sygeplejersker har aktuelt erhvervet en ph.d.-grad fra et dansk eller udenlandsk universitet.

C. Ja, der er til dato 52 sygeplejersker, som har skrevet ph.d.-afhandling.

Se svarene på testen her

 

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Mål: At forbedre de kliniske kompetencer

Den 1. marts er der ansøgningsfrist for den to-årige APN-kandidatuddannelse. Marie-Luise Petrea Andersen har gode erfaringer fra sit første semester.
Sygeplejerske Marie-Luise Petrea Andersen fra Odense har efter det første semester til fulde fået indfriet sine forventninger til kandidatuddannelsen til APN-sygeplejerske.
Foto: Heidi Lundsgaard

Sygeplejerske i akutteamet i Odense Kommune, Marie-Luise Petrea Andersen, er glad. Hun har netop bestået to eksamener på første semester af APN-kandidatuddannelsen med fine karakterer. Og indtil videre har uddannelsen levet helt op til de forventninger, hun havde, da hun startede i september sidste år. Bl.a. pga. underviserne:

”Det er stort at møde og blive undervist af de danske og nordiske forskere, hvis navne vi kender fra litteraturen. De er nogle stærke rollemodeller i den kliniske sygepleje,” siger Marie-Luise Petrea Andersen.

Blandt næsten 150 ansøgere var hun en af de 70 sygeplejersker, som sidste år blev optaget på den 2-årige uddannelse til APN-sygeplejerske. Nu er der gjort klar til en ny optagelsesrunde med ansøgningsfrist den 1. marts.

Ni års klinisk erfaring

Marie-Luise Petrea Andersen har arbejdet i akutteamet i Odense Kommune de seneste to år og før det syv år på intensiv. Dermed matcher hun de øvrige studerende på APN-kandidatuddannelsen mht. arbejdserfaring før studiestart. Og det var da også ønsket om at forbedre sine kliniske kompetencer, der motiverede Marie-Luise Petrea Andersen til at søge uddannelsen:
”Det er meget vigtigt for mig at have de rette redskaber for at kunne træffe de rette kliniske beslutninger.”

Hold fast i kontakten

Marie-Luise Petrea Andersen bor på Fyn og tager turen til Aarhus tre gange om ugen. Dertil kommer deltagelse i bl.a. studiegrupper. Omkring 42 timer om ugen bruger hun på studierne og er dermed studerende på fuld tid. Hver tredje weekend hopper hun dog i arbejdstøjet:

”Det er vigtigt undervejs i studiet at holde fast i kontakten til det kliniske felt,” synes hun.

Marie-Luise Petrea Andersen får løn under uddannelsen. Dem, som vil tage uddannelsen på to år, får mulighed for at søge SU, andre kan tage den på fire år samtidig med, at de arbejder.

Læs mere om uddannelsen på apnidanmark.dk

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Læserbrev: Ung med de gamle

Ja, jeg er en rigtig sygeplejerske. Jeg er ligeså meget sygeplejerske som mine kollegaer, der arbejder på operationsgangen, sengeafdelingen og i kommunen

 

Jeg er 26 år gammel og blev færdiguddannet sygeplejerske i 2017.

Efter at have arbejdet i 11 måneder valgte jeg at starte på Kandidatuddannelsen i Sygepleje, cand.cur.

Her fik jeg igen interesse og en nysgerrighed for forskning i sygeplejen. En interesse og en nysgerrighed, som jeg også havde oplevet, da jeg læste på sygeplejerskeuddannelsen.

Jeg husker, at vi havde om evidens og forskning, da vi var lidt over to år henne i uddannelsen. Jeg var, som en af de eneste fra min klasse, helt optaget af dette, mens mange af mine medstuderende ikke havde den samme interesse for søgningsprocesserne og de hertil hørende videnskabelige artikler.

På kandidatuddannelsen har jeg været heldig at komme i praktik hos en dygtig klinisk sygeplejeforsker og fået lov til at følge en ph.d.-studerende, hvor jeg bl.a. har været med til at skrive en videnskabelig artikel. Det har givet mig et indblik i forskermiljøet og gjort mig endnu mere hooked på at lave en ph.d., når jeg er færdig med min kandidatuddannelse.

MEN på trods af at jeg har modet, viljen og motivationen, så har jeg oplevet at skulle forsvare mig selv og min beslutning om at læse en kandidatuddannelse og ønsket om en ph.d. efterfølgende.

Både kollegaer og bekendte har spurgt mig, om jeg ikke skulle ud og bruge min sygeplejerskeuddannelse til noget?

Mit svar er et stort JO – jeg skal bruge den til at forske, udvikle og forbedre sygeplejen både til fordel for patienter, pårørende, mine kollegaer og for samfundet.

Andre har spurgt mig: “Jamen… Er du så en rigtig sygeplejerske?”

Ja, jeg er en rigtig sygeplejerske. Jeg er ligeså meget sygeplejerske som mine kollegaer, der arbejder på operationsgangen, sengeafdelingen og i kommunen.

Vi er allesammen sygeplejersker, og man kan mange ting som sygeplejerske, fordi sygeplejefaget er bredt og heldigvis for det.

Så til slut er mit budskab, at jeg kan og vil gøre en forskel – for jeg er sygeplejerske.

 

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse

Ny ansættelsesmetode mindsker frafald blandt anæstesikursister

Uddannelse. Case-baserede interview-stationer med fokus på ikke-tekniske færdigheder udgør grundlaget for ansættelse af kommende anæstesisygeplejersker. Det har resulteret i et formindsket frafald.
Resumé

Specialuddannelsen til anæstesisyge-plejerske kan med fordel bruge en ansættelsesform med fokus på ikke-tekniske færdigheder.

Artiklen beskriver og diskuterer et fireårigt projekt, hvor en anæstesiafdeling har ansat kursister med fokus på deres ikke-tekniske færdigheder.

Den nye ansættelsesform er baseret på cases og multiple mini-interviewstationer, hvor udvælgelsen er struktureret indenfor fire kategorier af ikke-tekniske færdigheder.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser stor deltagertilfredshed med metoden og et minimeret frafald på uddannelsen.

Samtidig har projektet skabt afsæt for en kompetenceudvikling i organisationen i form af ikke-tekniske færdigheder som fælles referenceramme.

Specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske er en toårig uddannelsesstilling, som udbydes på sygehusene en gang om året. I Danmark har specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske altid været attraktiv.

For postgraduate sygeplejersker betyder den toårige autorisationsgivende uddannelse et både personligt og fagligt kompetenceløft, som traditionelt har været prestigefyldt i sygeplejen.

De senere år har dog vist en tendens til, at det bliver sværere at rekruttere til uddannelsen. Årsagerne kan være mange; f.eks. konkurrence fra et stigende antal akademiske postgraduate uddannelser, lønnedgang i forbindelse med uddannelsen og det arbejdspres, som en ny uddannelse repræsenterer.

Disse faktorer har betydning. Samtidig har tendensen de senere år været, at kursister føler sig belastede og i værste fald afbryder uddannelsen. Igen kan årsagerne være mange; stigende formelle krav om uddannelsesaktivitet, uhensigtsmæssig planlægning af uddannelsen og generelt pres fra driften i anæstesiafdelingerne.

Men også personlige ressourcer hos kursisterne spiller ind.

Frafaldet skal minimeres

Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er omkostningstung og designet til at varetage en højt specialiseret nøglefunktion i sygehusorganisationen. Derfor er det essentielt at minimere frafald - især sent - i uddannelsen og uddanne anæstesisygeplejersker, som kan honorere kravene i fremtidens sundhedsvæsen.

Ledelsen og de uddannelsesansvarlige har en fælles opgave i kontinuerligt at opfylde Sundhedsstyrelsen bekendtgørelse om specialuddannelsen og samtidigt tilpasse uddannelsen til afdelingernes drift, som er under konstant forandring.

På samme tid skal udvikling, planlægning og evaluering af specialuddannelsen nationalt, regionalt og lokalt sikre, at kursisternes læringsmiljø og trivsel understøttes bedst muligt.

På Anæstesiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, stillede vi os spørgsmålene: Findes der nogle personlige ressourcer, som gør bestemte ansøgere særligt velegnede til at uddanne sig til og fungere som anæstesisygeplejersker?

Hvordan finder vi i givet fald de ansøgere, som besidder disse personlige ressourcer? Kan vi på uddannelsesstederne kvalificere ansættelsesproceduren, så de mest motiverede og kvalificerede ansøgere optages på specialuddannelsen?

Det mener vi, at der er gode muligheder for.

Vægt på ikke-tekniske færdigheder

På den baggrund besluttede Anæstesiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus for fire år siden at ansætte kursister og dermed kommende kolleger med fokus på ikke-tekniske færdigheder. Vi har forladt den traditionelle tanke om, at kursisterne på forhånd skal besidde lang og bred erfaring i den tekniske del af sygeplejen.

I stedet lægger vi vægt på kompetencer i ikke-tekniske færdigheder, når vi udvælger kursister i ansøgerfeltet.

Baggrunden for at se de ikke-tekniske færdigheder som personlige ressourcer skal findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om specialuddannelsen fra 2018 (1). Her ekspliciteres anæstesisygeplejens funktionsområde med nøglebegreberne i Boks 1.

Boks 1. Nøglebegreber i anæstesisygeplejens funktionsområde
  • Kommunikation
  • Teamsamarbejde
  • Koordinering
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Ressourceprioritering

Kilde: Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje (1).

Vi ønsker at sætte fokus på disse nøgleord for personlige kompetencer, når vi ansætter sygeplejersker til at betjene fremtidens anæstesiafdelinger.

Metode

Et spørgsmål satte rammen for arbejdet: Hvilke særlige kvalifikationer og kompetencer er vigtige for specialuddannelsen?

Som nævnt i indledningen har Sundhedsstyrelsen fastlagt de ikke-tekniske områder, hvor en anæstesisygeplejerske skal have solide kompetencer.

I specialuddannelsen for anæstesiologisk sygepleje defineres de ikke-tekniske færdigheder mere konkret i fire kategorier (2).

Kategorierne gør det ikke-tekniske felt operationelt. Det blev indenfor disse fire kategorier, vi ønskede at vurdere ansøgernes kompetencer, se Boks 2.

Boks 2. De fire ikke-tekniske kategorier for anæstesisygeplejen
  • Situationsbevidsthed
  • Beslutningstagning
  • Opgaveløsning
  • Teamwork

Kilde: NANTS-håndbogen (2). (Nurse Anaestetists´Non-technical skills).

Ansøgere testes i tre lokaler

Metodisk støttede vi os til Multiple-Mini-Interview (3), hvor ansøgeren interviewes på et antal stationer med nye interviewere hvert sted.

Ansættelsesudvalget udvælger i fællesskab 7-8 ansøgere, som modtager brev med information om interviewformen. Ansøgerne kommer igennem tre stationer (lokaler med indbyrdes afstand) med to-tre interviewere hvert sted.

Alle interviewere er anæstesisygeplejersker med enten ledelses- eller pædagogiske kompetencer, desuden deltager tillidsrepræsentanten.

Ledelsen er repræsenteret ved afdelingssygeplejersken. De pædagogiske kompetencer udgøres af de kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske, i alt 6-7 personer.

På dagen bruger ansøgerne 20 minutter på hver station, hvor de scores efter et skema, dvs. 60 minutter hver i alt. De indkaldes med 20 minutters interval og bevæger sig gennem stationerne på en kontorgang uden at møde hinanden.

På den første station gennemgår ansøgeren et mere traditionelt interview, som sigter på at afklare motivation og studiekompetencer. På stationen findes en interviewguide at styre efter. Ansøgeren vælger et foto fra en samling på bordet som afsæt for sin præsentation.

Efter interviewet bruger interviewerne fem minutter på at score ansøgeren efter et skema med parametre på motivation og studiekompetencer.

Ikke-tekniske færdigheder i fokus

Ved de to næste stationer tester vi de fire kategorier af ikke-tekniske færdigheder, to på hver station.

Station 2 tester situationsbevidsthed og beslutningstagning. Station 3 tester opgaveløsning og teamwork. Kategorierne operationaliseres ved hjælp af cases. Casene indeholder situationer, som ansøgerne kender fra job eller privatliv, og giver ansøgeren mulighed for at vise kompetencer i netop de ikke-tekniske færdigheder.

Casene er skabt af de kliniske vejledere, da de har erfaring med at bedømme og udvikle ikke-tekniske færdigheder hos kursisterne i hverdagen. Casene fornys hvert år inden de kommende interview, se Boks 3.

Boks 3. Eksempel på en case

1. del
Du er sygeplejerske på en medicinsk afdeling. Da du deler aftenmedicin rundt, finder du en af de ældre patienter ukontaktbar. Hvordan reagerer du på situationen?

  • Prøv at vurdere dit eget kompetenceniveau i denne situation
  • Hvilken sparring og ressourcer har du brug for?
  • Hvordan forestiller du dig situationen kan udvikle sig?

2. del
Patienten er kredsløbsstabil og trækker vejret selv, så han sendes til CTC-scanning. Denne undersøgelse viser en stor blødning i hjernen. Neurokirurgerne tilbyder ikke operativ behandling til patienten. Patienten skal altså foreløbig forblive i afdelingen.

  • Du skal nu ringe til familien og bede dem komme ind på sygehuset.
  • Hvad vil du sige til dem?
  • Hvordan vurderer du eget kompetenceniveau og din rolle i situationen?

3. del
Da familien er kommet, er der en samtale mellem dem, den medicinske vagthavende og dig. Medicinsk vagthavende er etnisk iraker og dansk-sprogligt usikker. En af patientens døtre ønsker, at alt skal gøres for at redde hendes far.

  • Beskriv dine forestillinger om, hvilke temaer denne samtale kan indeholde.
  • Hvilke reaktioner forestiller du dig, familien kan have?
  • Hvordan forestiller du dig din rolle i samtalen?

(Prøv at forestille dig kommunikation med familien om temaet genoplivning ved hjertestop?)

Stationens case præsenteres skriftligt for ansøgeren med tekstkort i rækkefølge som story-line.

Hvert tekstkort indeholder en ny del af casen, som løbende danner grundlag for samtalen på stationen. Efter interviewet bruger stationen fem minutter på at pointscore ansøgeren efter et skema med præcise parametre, som knytter sig til kategorierne.

Når alle ansøgere har været igennem alle stationer, samles interviewerne. Ansøgernes samlede score tælles sammen, der diskuteres og vurderes, og slutteligt træffes der en beslutning i plenum om, hvem der skal tilbydes uddannelsesstilling.

Vi vælger ansøgere, som scorer højt på både det traditionelle interview om studiekompetencer og på cases.

På sidste station udleverer interviewerne et spørgeskema til ansøgeren med henblik på at evaluere ansættelsesproceduren. Det omfatter fire spørgsmål inspireret af Kirkpatrick-modellens trin 1 (4).

Ansøgeren udfylder spørgeskemaet hjemme og sender det retur inden 14 dage.

Stor tilfredshed med metoden

31 ansøgere har været igennem ansættelsesmetoden over en periode på fire år. Heraf er ti efterfølgende blevet tilbudt uddannelsesstilling. 26 spørgeskemaer er udfyldt, hvilket giver en svarprocent på 83,9, se Tabel 1.

ff4-19_fa_anaestesi_tabel_1Spørgeskemaets resultater viser en klar overvægt af positive oplevelser med ansættelsesformen. Ansøgerne viser signifikant tilfredshed med metodens muligheder for at vise kompetencer i denne type ansættelsesinterview.

Debat
  • Hvordan eksperimenterer I med ansættelsessamtaler, når I skal ansætte en ny kollega?
  • Hvilke erfaringer har I med, at nyansatte kolleger rejser igen inden for kort tid?
  • Hvordan kan I anvende metoden fra artiklen på jeres arbejdsplads?

Ingen frafald i fire år

Fundene i undersøgelsen af ansøgernes oplevelser med interviewformen er sammenlignelige med resultaterne fra en britiske artikel (3), hvor man fandt generel høj tilfredshed med ansættelsesformen.

Et andet vigtigt resultat udenfor spørgeskemaet er, at der i en fireårig periode ikke har været frafald fra specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske på Sydvestjysk Sygehus.

Det kan tyde på, at ansættelsesmetoden er valid til at forudsige ansøgernes studiekompetencer og personlige ressourcer til at uddanne sig til og fungere som anæstesisygeplejerske.

Et mindre målbart, men meget væsentligt resultat af ansættelsesmetoden er kompetenceudvikling. De ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen er et ekspliciteret fokuspunkt fra Sundhedsstyrelsen, både i uddannelsen og i den daglige kliniske praksis.

Den anvendte ansættelsesform bruger begreberne fra de ikke-tekniske færdigheder på en struktureret måde. Hele ansættelsesudvalget øver sig i at bruge kategorierne fra de ikke-tekniske færdigheder.

Arbejdet med de ikke-tekniske færdigheder som udgangspunkt for ansættelser har også skabt sammenhæng og fælles ståsted på tværs i afdelingen, da ansættelsesudvalget består af både ledere og afdelingens uddannelsesteam.

Denne sammenhængskraft er nødvendig for at udvikle begreber og sprog for de ikke-tekniske færdigheder i den kliniske praksis, hvor kontinuerlig fokus og udvikling af ikke-tekniske færdigheder kan og bør være en del af de færdiguddannede anæstesisygeplejerskers kliniske praksis.

Lisbet Andersen Sigaard

Lisbet Andersen Sigaard
Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske. Sygeplejerske 1991, intensiv specialuddannelse 1999, specialuddannelse i anæstesi 2001, diplomuddannelse i sundhedspædagogik 2014, master i læreprocesser 2018.

Interessefelter: organisationskultur, coaching, læring i praksis.

lisbet.andersen.sigaard@rsyd.dk

English abstract

Andersen LS. New recruitment method reduces the attrition rate among anaesthesia course attendees. Fag&Forskning 2019;(4):62-7.

A post-registration training course in anaesthetic nursing stands to benefit from a recruitment method focusing on non-technical skills.

This article describes and discusses a four-year project in which a department of anaesthesia recruited course attendees by focusing on their non-technical skills.

The new recruitment procedure is based on cases and multiple mini-interview stations in which selection is structured within four classes of non-technical skills.

The results of the questionnaire-based survey indicate a high level of attendee satisfaction with the method and minimised attendee attrition.

Meanwhile, the project has provided a platform for competence-building within the organisation in the form of non-technical skills as a joint frame of reference.

Keywords: Recruitment procedure, anaesthetic nurse training, non-technical skills, mini-interview, post-registration training.

Referencer
  1. Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. København: Sundhedsstyrelsen; 2017. Tilgængelig via: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188728
  2. Dansk Institut for Medicinsk Simulation. N-ANTS håndbog (Nurse Anaesthetists’ Non-Technical Skills). 2013.
  3. Gale TCE , Roberts MJ, Sice PJ et al. Predictive validity of a selection centre testing non-technical skills for recruitment to training in anaesthesia. British Journal of Anaesthesia 2010;105(5):603–9.
  4. Kirkpatrick D, Kirkpatrick J. Evaluating training programs. The four levels. Third ed. San Francisco: Berrett-Koehler Publicers inc; 2008.

 

 

Emneord: 
Anæstesi
Efter- og videreuddannelse
Undervisning

Pionér på den nye APN-uddannelse

Signe Skov er en af de 70 pionerer på den nye APN-uddannelse i Aarhus og København. Dansk Sygeplejeråd har kæmpet for at få uddannelsen etableret.
Signe Skov fra Aarhus bliver en af de første APN-sygeplejersker uddannet i Danmark
Privatfoto

Den 28. august begyndte sygeplejerske Signe Skov på den nye Advanced Practice Nursing (APN)-linje sammen med ca. 70 andre sygeplejersker på Aarhus Universitet under Kandidatuddannelsen i Sygepleje. Halvdelen af de APN-studerende læser i Aarhus, mens den anden halvdel læser i København.

Signe Skov har 13 års erfaring som sygeplejerske og har primært arbejdet på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby, men det seneste år har hun været ansat i Aarhus Kommune.

”Det viste sig at være et heldigt tidspunkt at skifte job, for her dukkede muligheden for den nye uddannelse op,” fortæller Signe Skov, som er en af de studerende, der får mulighed for at få løn under uddannelsen, og som er garanteret et job som APN efter endt studie.

Løn under uddannelse

Den nye APN-uddannelse kan både tages som fuldtidsstudie på to år og som en erhvervskandidat over fire år. Ni kommuner har besluttet at tilbyde løn under uddannelse til et begrænset antal studerende, hvoraf Signe Skov har været en af de heldige.

Hun er på det første hold på den nye uddannelse, som Dansk Sygeplejeråd har kæmpet for at etablere i samarbejde med otte kommuner og Aarhus Universitet. Hun siger:

”Vi skal som det første hold være med til at vise omverdenen vores berettigelse, og jeg er sikker på, at det vil give SÅ god mening at satse på APN-sygeplejersker, især hvis vi får lov til at stille diagnoser på bestemte områder og henvise.”

Læs mere om den nye APN-uddannelse på dsr.dk » Politik og nyheder » Det mener DSR » APN-sygeplejersker

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse

Fuldt fortjent: "Man er aldrig for gammel til ny viden"

For intensivsygeplejerske Elisabeth Kofoed Haahr er sygeplejen et fag i rivende udvikling og konstant bevægelse. Og hun har ingen planer om at skrue tempoet ned foreløbigt.

Elisabeth Kofoed Haahr
Elisabeth Kofoed Haahr arbejdede som helt ung på et plejehjem, og siden da har hun vidst, at hun skulle være sygeplejerske. I dag er også hendes voksne datter uddannet sygeplejerske, så kærligheden til faget har grebet om sig i familien.
Foto: Søren Svendsen
På Nordsjællands Hospital i Hillerød har Elisabeth Kofoed Haahr i 25 år været ansat på intensivafdelingen, men det har bestemt ikke været synonymt med et ensformigt arbejdsliv.

”Intensivafdelingen er i konstant bevægelse, og man er aldrig for gammel til at tilegne sig ny viden og kompetencer. Der er masser af tempo, så hverdagen hos os er alt andet end kedelig,” fortæller hun engageret.
Her er de pårørende ofte til stede i rummet og altid med på sidelinjen, når sygeplejerskerne udfører deres arbejde. Det kræver en stærk faglighed, men er omvendt også meget givende, fortæller Elisabeth.
”Det er utroligt vigtigt. Der er ofte tale om patienter eller pårørende i krise, og det skal man selvfølgelig kunne rumme og være i. Men det er langt mindre angstprovokerende for patienterne, at deres pårørende er til stede. Og for de pårørende betyder det uendelig meget at se, hvad der foregår,” forklarer hun.

Pensionen må vente

Selvom Elisabeth efterhånden er fyldt 64 og sagtens kunne lægge kitlen på hylden inden længe, har hun ikke tænkt sig at drosle ned foreløbig.
”Nu om dage er det nærmest blevet yt at gå på pension. I dag er man jo ikke gammel, bare fordi man er 65. Det var man måske før i tiden, men i dag er vi jo mange, der holder os i gang med motion og alle mulige aktiviteter og overhovedet ikke er parate til at slutte på arbejdsmarkedet,” griner hun.

Når hun på et tidspunkt skal på pension, bliver det ud fra en form for nedtrapningsmodel. Hun forestiller sig at gå ned i tid over en længere periode, så hun får tid til at mærke efter, hvornår hun er helt klar til at lægge nålen fra sig. Men på nuværende tidspunkt er det bestemt ikke noget, hun ser frem til med længsel. ”Og det bliver i hvert fald ikke før tidligst i 2020!” proklamerer hun stålfast.

Stadig plads til flere eventyr

Før Elisabeth overhovedet vil tænke på at gå ned i tid, er der dog et sidste karriereeventyr, hun skal have ud af sit system. Intensivafdelingen har nemlig en rotationsaftale med Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Her sendes sygeplejersker afsted for at varetage vikariater på det grønlandske hospital. Elisabeth har netop meldt sig til to måneders tjeneste, så til november 2019 drager hun alene afsted til landet mod nord.
”Jeg glæder mig så meget. Det er en helt anden kultur, jeg skal sætte mig ind i, og jeg ser frem til bare at blive smidt ud i det. Jeg skal bl.a. passe små, præmature børn, og det har jeg ikke prøvet siden min elevtid. Det bliver fantastisk at prøve noget nyt og få chancen for at gøre noget helt andet!”

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år. Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

Modtagere af Dronningens fortjenstmedalje tilbydes frokost (kl. 11:30-13:30) med ledsager i Kvæsthuset efter audiensen på Christiansborg. Henv. receptionen Sankt Annæ Plads 30.

 

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Intensiv