Trætte ældre patienter spiser for lidt

Ernæring. Ældres indtag af føde tidligt efter udskrivelse har langtidskonsekvenser for deres rehabilitering og helbred. Sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med ældre, har et ansvar for at sikre, at de får tilstrækkeligt at spise.
Resume

Peer Reviewed præsenterer ny forskning i sygepleje. Artiklen har været igennem dobbelt anonym bedømmelse, dvs. peer review, og har været offentliggjort på engelsk i Health, 2020; 12:253-269. doi: 10.4236/health.2020.123021

Patientrapporteret træthed er forbundet med nedsat energiindtag og genindlæggelse på hospital

Baggrund

Sygdomsrelateret underernæring medfører nedsat appetit og fødeindtagelse og har negativ indflydelse på rekonvalescens efter sygdom og hospitalsindlæggelse.

Formål

At undersøge patientrapporterede faktorer, der fremmer eller hæmmer fødeindtagelse hos ældre efter udskrivelse fra hospital.

Metode

Der blev foretaget en sekundær analyse af to interventionsgrupper fra et randomiseret studie. 111 ældre fik ernæringsopfølgning 1, 2 og 4 uger efter udskrivelse fra hospital. Selvrapporteret fødeindtagelse 2 uger efter udskrivelse blev klassificeret som tilstrækkeligt (AQ (adequate)) eller utilstrækkeligt (IAQ (inadequate)) energiindtag. Data vedrørende hæmmende og fremmende faktorer blev sammenlignet mellem de to grupper (AQ- og IAQ-grupper). Desuden blev ændringer i relation til kropsvægt og ADL-funktion mellem udskrivelse og 8 uger efter, samt genindlæggelse og mortalitet 30 og 90 dage efter udskrivelse, analyseret.

Resultat

Flere IAQ-deltagere rapporterede træthed og spisning af alle måltider alene. Der sås vægttab i begge grupper, men flere IAQ-deltagere oplevede vægttab sammenlignet med AQ-deltagere. Flere IAQ-deltagere blev genindlagt på hospital 30 dage efter udskrivelse.
Konklusion. “Træthed” og “at spise alle måltider alene” har negativ indflydelse på indtagelse af føde, hvilket fører til utilsigtet vægttab og genindlæggelse på hospital

peer-reviewed-ikon-introduktionSygdomsrelateret underernæring medfører nedsat appetit og fødeindtagelse, hvilket har negative konsekvenser for ældres rekonvalescens efter akut sygdom og udskrivelse fra hospital. Dårlig ernæringstilstand ved indlæggelse forværres ofte yderligere under hospitalsophold (1). Genoprettelse af god ernæringstilstand kræver lang tids ernæringsintervention, og med kortere indlæggelsestider på hospital er mange ældre stadig underernærede eller i risiko for underernæring efter udskrivelse fra hospital (2,3).

Appetit og fødeindtagelse ændres med alderen

Fysiologiske ændringer relateret til aldring påvirker appetit og fødeindtagelse. Tømning af mavesækken forsinkes, hvilket medfører mindre sult og øget mæthed (4). Appetitten reduceres (5), ligesom lugte- og smagssansen forringes. Tand- og tyggeproblemer påvirker kvaliteten af madvalg og medfører, at visse fødevarer undgås, fordi de volder gener (6). Barrierer, der fører til nedsat fødeindtagelse, er multifacetterede og indbefatter ud over madens kvalitet også sociale og miljørelaterede faktorer såsom at spise alene samt individuelle faktorer såsom træthed, tristhed, sygdommens påvirkning og mave-tarm-problemer (7,8).

Ældre indtager færre og mindre måltider og væske sammenlignet med yngre personer (6). Akut og kronisk sygdom forværrer ernæringstilstanden yderligere med forøget metabolisk aktivitet, som yderligere nedsætter appetit og fødeindtagelse (9). Til forskel fra yngre personer genvinder ældre ikke spontant deres appetit og hidtidige fødeindtagelse efter sygdom (10). 

Meget lidt forskning fokuserer på barrierer i forhold til fødeindtagelse fra patientens perspektiv. For at forstå de ernæringsmæssige hindringer ældre står over for efter sygdom og udskrivelse fra hospital, ønskede vi at identificere hæmmende og fremmende faktorer for fødeindtagelse fra patientens perspektiv og undersøge konsekvenserne af disse. 

Formålet med dette studie var at undersøge effekten af patientrapporterede faktorer, der hæmmer eller fremmer fødeindtagelse. Desuden ønskede vi at sammenligne effekten af tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt energiindtag 2 uger efter udskrivelse målt på kropsvægt, dagligdagsaktiviteter (ADL-funktion), genindlæggelse og mortalitet.

MetoderData i dette studie inkluderer deltagere fra to interventionsgrupper fra et tidligere randomiseret studie af ernæringsopfølgning efter udskrivelse. 

Kontekst og population

Patienter blev rekrutteret ved udskrivelse fra Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, i perioden maj 2011 til oktober 2013. Inklusionskriterierne var: 1) underernæring eller risiko for underernæring, 2) 75 år eller ældre og 3) boede alene i egen bolig. Beboere på plejehjem og patienter med terminale sygdomme eller nedsat kognitiv funktion blev ekskluderet.

Mini Nutritional Assessment (MNA) blev anvendt til at identificere underernærede patienter (MNA < 17) og patienter i risiko for underernæring (17 < MNA < 24) (11,12). 

Ved udskrivelse fik deltagerne en individuel kostplan, som skulle dække det daglige energibehov i henhold til de nordiske ernæringsanbefalinger for personer på 75 år og ældre (13). Den individuelle kostplan indbefattede tre daglige måltider, tre mellemmåltider og supplementer samt en vejledning til implementering af planen i overensstemmelse med deltagerens individuelle præferencer.

Diagram over antal patienter, der opnår tilstrækkeligt (AQ) eller utilstrækkeligt (IAQ) energiindtag 1, 2 og 4 uger efter udskrivelse fra hospital
Caption 
Figur 1. Diagram over antal patienter, der opnår tilstrækkeligt (AQ) eller utilstrækkeligt (IAQ) energiindtag 1, 2 og 4 uger efter udskrivelse fra hospital
Patienterne blev kontaktet tre gange efter udskrivelse fra hospital af en klinisk diætist, som gav ernæringsvejledning enten ved et hjemmebesøg (hjemmebesøgsgruppen) eller ved telefonisk konsultation (telefongruppen). Interventionen startede uge 1 efter udskrivelse, når deltagerne var veletableret i hjemmet og modtagelige for interventionen, blev gentaget efter 2 uger for at holde interventionen på sporet og blev afsluttet efter 4 uger.

Den kliniske diætist anvendte forskellige strategier for at opmuntre deltagerne til at ændre ugunstige spise- og måltidsvaner til en sundere ernæringsmæssig adfærd. Patientens hjemmehjælper var inviteret til at deltage i ernæringsvejledningen.

Randomiseringen og interventionen er beskrevet andetsteds (14). 

Patientrapporterede data

Ved hver kontakt rapporterede deltagerne til diætisten, om de havde fulgt kostplanen fuldstændigt, delvist eller slet ikke. At følge kostplanen blev defineret som at spise alle måltider i kostplanen. Dette blev registreret som tilstrækkeligt energiindtag. At følge kostplanen delvist og ikke følge kostplanen blev registreret som utilstrækkeligt energiindtag. Deltagerne blev grupperet efter tilstrækkeligt (AQ (adequate)) eller utilstrækkeligt (IAQ (inadequate)) energiindtag uge 2 efter udskrivelse fra hospital.

Ved hver kontakt interviewede den kliniske diætist patienten og udførte observationer. Observationerne blev guidet af et spørgeskema med henblik på at identificere adfærd og forhold, der kunne hæmme eller reducere indtagelse af føde og væske, samt helbredsfremmende adfærd og forhold, der kunne forbedre indtagelsen af føde og væske.

Spørgeskemaet omfattede følgende punkter: 1) Status for den ernæringsmæssige situation siden udskrivelse/tidligere ernæringsvejledning herunder deltagernes angivelse af ernæringsindtagelse. Er indtagelsen i overensstemmelse med kostplanen? Er indtagelsen større eller mindre, eller bruger deltageren måltidserstatninger? 2)

Identificering af hæmmende elementer og forhold, der bidrager til reduceret indtagelse af føde og væske. 3) Støtte til helbredsfremmende adfærd og opmuntring af deltageren til at overvinde forhindringer for fødeindtagelse. 4) I samarbejde med deltageren justering af ernæringsplanen (f.eks. hvad skal der indtages af føde og væske? hvordan? og hvornår?). 5) Opmuntring, støtte og stimulering af deltageren og hjemmehjælperen til at følge kostplanen.

Spørgeskemaet specificerede tilstedeværelse af mave-tarm-problemer, spisning af alle måltider alene, tristhed og træthed. Desuden kunne deltagerne beskrive yderligere faktorer, der fremmer eller hæmmer fødeindtagelse.

Målinger

Baseline-data blev indsamlet fra elektroniske patientjournaler ved udskrivelse fra hospitalet.

Patientrapporterede data vedrørende kostindtag (AQ- eller IAQ-energiindtag) samt hæmmende og fremmende faktorer for fødeindtagelse blev indsamlet af den kliniske diætist ved hver kontakt. 

Kropsvægt, ADL-funktion (modificeret Barthel-100-indeks (MBI)), håndgrebsstyrke, geriatrisk depressionsscore (GDS) og Avlunds mobilitet-trætheds-skala blev målt i deltagernes hjem af en forskningsassistent dagen efter udskrivelse og igen 8 uger senere. 

Kropsvægt blev målt ved anvendelse af samme vægt til alle målinger. Vægtændringer på 0,5 kilo eller mere blev registreret som vægtstigning eller vægttab. MBI er et 10-punkts-instrument, der angiver en score for basale daglige aktiviteter (spisning, badning, personlig pleje, påklædning, tarmkontrol, blærekontrol, toiletbesøg, flytning fra én position til en anden, gang og gang på trapper). Scoren ligger i intervallet fra 0 til 100, idet en højere score angiver større uafhængighed (15).

Håndgrebsstyrke måler styrken i armmusklerne og blev bestemt ved anvendelse af Jamar-håndtryksdynamometri i siddende stilling og med den dominerende hånd og albuen bøjet i en vinkel på 90 grader. Den højeste af tre målinger registreres (16).

GDS er et 15-punkts-instrument, der kan hjælpe med at identificere depressionssymptomer i den ældre population (17). Scorerne ligger i intervallet fra 0 til 15, hvor 0 point indikerer ingen depression, og 15 indikerer svær depression. En dansk version er valideret, og testen konkluderede, at GDS udført som interview er egnet til påvisning af depression blandt hjemmeboende, kognitivt velfungerende ældre (70 år eller derover) (18).

Avlunds mobilitet-trætheds-skala er en 6-punkts funktionsevneskala, der måler træthed i forbindelse med mobilitet (flytning fra én position til en anden, indendørs gang, ophold udendørs, udendørs gang i godt vejr, udendørs gang i dårligt vejr og gang op ad trapper) (19). Punkter, der klares uden træthed, tæller som 2 point, punkter, der klares med træthed, tæller som 1 point, og punkter, som den ældre ikke kan klare, tæller som 0 point. Den maksimale score på 12 point indikerer ingen træthed, hvorimod 0 point indikerer uovervindelig træthed.

Data vedrørende genindlæggelse på hospital og mortalitet 30 og 90 dage efter udskrivelse blev indsamlet fra de elektroniske patientjournaler. 

De to grupper (AQ- og IAQ-energiindtag ved uge 2) blev sammenlignet med hensyn til patientrapporterede data, ændringer i målinger mellem udskrivelse og 8 uger efter (kropsvægt, Barthel-100, håndgrebsstyrke, GDS og Avlunds mobilitet-træthed) og genindlæggelses på hospital og mortalitet 30 og 90 dage efter udskrivelse.

Statistik

Kontinuerte variabler er præsenteret som gennemsnit med standardafvigelser (SD (standard deviations)) for normalfordelte variabler og median med interkvartilintervaller (IQR (inter-quartile ranges)) for ikke-normalfordelte variabler.

Dikotome variabler er præsenteret med antal og procent.

Variablen Barthel-100 var ikke normalfordelt og blev derfor analyseret ved anvendelse af Mann-Whitney-U-testen.

Alle andre kontinuerte variabler blev analyseret ved anvendelse af Students t-test. Dikotome variabler blev analyseret ved anvendelse af Pearsons Chi2-test eller Fishers eksakt-test.

Hæmmende faktorer for fødeindtagelse uge 1 og 2 blev indsat i en logistisk regressionsmodel til estimering af risikoen for reduceret energiindtag uge 2 og 4 efter udskrivelse. Odds ratio (OR) er præsenteret med 95 pct. konfidensintervaller (CI). Modellen blev efterfølgende kontrolleret for proportionalitet ved hjælp af log-log-plot.

Risikoen for genindlæggelse på hospital og mortalitet 30 og 90 dage efter udskrivelse blev analyseret ved anvendelse af Cox’ proportional regressionsmodel til estimering af hazard ratio (HR) med 95 pct. CI. OR- og HR-estimaterne blev efterfølgende justeret for komorbiditet. Genindlæggelser og mortalitet er desuden præsenteret som antal og procenter.

Alle statistiske analyser blev udført ved anvendelse af Stata 15 med et signifikansniveau på 0,05 eller mindre.

Etik

Informeret skriftligt samtykke blev indhentet fra deltagerne før hospitalsudskrivelse. Studiet er godkendt af Datatilsynet, journalnr. 2014-41-3221 og den Videnskabsetiske Komité for Region Midtjylland, journalnr. M-20100201. Studieregistrering: Clinical.Trials.gov, NCT01345032.

peer-reviewed-ikon-resultaterVed udskrivelse fra hospital inkluderede studiet 141 deltagere. En uge efter blev der indsamlet data for 121 deltagere, efter 2 uger for 111 deltagere, og 4 uger efter udskrivelse blev der indsamlet data for 99 deltagere. Blandt de 141 deltagere, der var inkluderet ved udskrivelse fra hospital, gennemførte 42 (30 pct.) ikke det fulde program med tre sessioner med ernæringsvejledning. Årsagerne til manglende gennemførelse af det fulde interventionsprogram var dødsfald, genindlæggelse, flytning til plejehjem, træthed, smerter eller et ønske om at stoppe interventionen.

Alle hjemmehjælpere blev inviteret til at deltage i ernæringsvejledningen. 31 (26 pct.) deltog 1 uge efter udskrivelse, 13 (12 pct.) 2 uger efter og 6 (6 pct.) 4 uger efter udskrivelse. 

Den første uge efter udskrivelse opnåede 32 deltagere (26 pct.) tilstrækkeligt energiindtag, den anden uge opnåede 48 (42 pct.) tilstrækkeligt energiindtag, og den fjerde uge opnåede 51 deltagere (52 pct.) tilstrækkeligt energiindtag.
25 deltagere (21 pct.) rapporterede tilstrækkeligt energiindtag gennem hele perioden, 41 (34 pct.) havde utilstrækkeligt indtag i hele perioden, 22 (18 pct.) droppede ud af studiet, og 33 (27 pct.) skiftede mellem tilstrækkeligt og utilstrækkeligt energiindtag i løbet af interventionsperioden. Figur 1 side 40 viser et flowdiagram over deltagernes tilstrækkelige eller utilstrækkelige energiindtag.

Tabel 1 viser baseline-karakteristika ved udskrivelse fra hospital. Deltagerne er grupperet efter tilstrækkeligt (AQ) eller utilstrækkeligt (IAQ) energiindtag 2 uger efter udskrivelse.

Patientrapporterede resultater

Deltagere, som ikke fik dækket deres energibehov 2 uger efter udskrivelse (IAQ-gruppen), rapporterede hyppigere mave-tarm-problemer, træthed, tristhed og spisning af alle måltider alene end gruppen, der fik dækket deres energibehov (AQ-gruppen), se Tabel 2.

Forekomsten af patientrapporteret træthed uge 1 og 2 efter udskrivelse var forbundet med nedsat fødeindtagelse uge 2 og 4 (OR = 2,4, 95 pct. CI: 1,1-5,4, p = 0,03). Spisning af alle måltider alene uge 1 og 2 var også forbundet med nedsat fødeindtagelse uge 2 og 4 (OR = 3,0, 95 pct. CI: 1,4-6,5, p = 0,006). Mave-tarm-problemer og tristhed uge 1 og 2 påvirkede fødeindtagelsen uge 2 og 4 (henholdsvis OR = 3,1, 95 pct. CI: 0,9-11,6, p = 0,08 og OR = 2,7, 95 pct. CI: 0,8-8,5, p = 0,09), men ikke i signifikant grad. Der blev ikke påvist nogen forskel mellem rå estimater og estimater justeret for komorbiditet. 

Kropsvægt og ADL-funktion

Begge grupper mistede gennemsnitlig kropsvægt mellem udskrivelse og 8 uger efter (AQ = gennemsnit -0,5 kg, IAQ = gennemsnit -1,6 kg, p = 0,09). Flere patienter i IAQ-gruppen mistede kropsvægt (55 pct. end i AQ-gruppen (38 pct.) (p = 0,03).
Median ADL blev forbedret i begge grupper. I AQ-gruppen steg Barthel-100-scoren med 8 point, og i IAQ-gruppen steg den med 5 point, men der blev ikke påvist nogen signifikant forskel mellem grupperne (p = 0,22). ADL blev forringet hos 3 (6 pct.) AQ-patienter og 11 (17 pct.) IAQ-patienter (p = 0,06), se Tabel 3 side 42.

Genindlæggelser på hospital

IAQ-gruppen havde en højere risiko for genindlæggelse på hospital end AQ-gruppen inden for 30 dage efter udskrivelse (HR = 4,5; 95 pct. CI: 1,01-20,68, p = 0,05), se Figur 2 side 43, men ikke 90 dage efter udskrivelse (HR = 1,6, 95 pct. CI: 0,7-3,6, p = 0,25). Der blev ikke påvist nogen forskel mellem rå og justerede estimater, se Tabel 4 side 42.

Mortalitet

Ingen af de 111 deltagere, der var inkluderet uge 2 efter udskrivelse, døde inden for 30 dage efter udskrivelse. 90 dage efter udskrivelse var 9 deltagere døde, 1 i AQ-gruppen og 8 i IAQ-gruppen (p = 0,06), Tabel 4.

peer-reviewed-ikon-diskussionDette studie er en sekundær analyse, der inkluderer to interventionsgrupper fra et randomiseret klinisk studie. Det foreliggende studie identificerer patientrapporterede faktorer, der har indflydelse på appetit og fødeindtagelse tidligt efter udskrivelse fra hospital.

Tilstedeværelsen af “træthed” og “spisning af alle måltider alene” førte til manglende dækning af individuelle energibehov. Vægttab blev observeret hos flere deltagere, der ikke fik dækket deres energibehov 2 uger efter udskrivelse.

Det oprindelige randomiserede studie viste, at ernæringsmæssig opfølgning, der gennemføres som hjemmebesøg, forhindrer forringelse af ADL-funktion og genindlæggelse på hospital (20,21). Denne sekundære analyse viser en tendens mod flere deltagere med forringede ADL-funktioner, når energibehovene ikke dækkes 2 uger efter udskrivelse. Deltagere med utilstrækkeligt energiindtag blev hyppigere genindlagt på hospital 30 dage efter udskrivelse.

Dermed ser det ud til, at ældres fødeindtagelse tidligt efter udskrivelse har langtidskonsekvenser for deres rehabilitering og helbred. Derfor er det vigtigt, at den ernæringsintervention, der påbegyndes under hospitalsopholdet, fortsætter umiddelbart efter udskrivelse og i de efterfølgende måneder.

Baseline-egenskaber ved udskrivelse fra hospital. Deltagerne er grupperet efter tilstrækkeligt (AQ) eller utilstrækkeligt (IAQ) energiindtag 2 uger efter udskrivelse.
Caption 
Tabel 1. Baseline-egenskaber ved udskrivelse fra hospital. Deltagerne er grupperet efter tilstrækkeligt (AQ) eller utilstrækkeligt (IAQ) energiindtag 2 uger efter udskrivelse.

Patientrapporterede faktorer, der påvirker energiindtagelse, grupperet efter tilstrækkeligt (AQ) eller utilstrækkeligt (IAQ) energiindtag 2 uger efter udskrivelse (n = 111)
Caption 
Tabel 2. Patientrapporterede faktorer, der påvirker energiindtagelse, grupperet efter tilstrækkeligt (AQ) eller utilstrækkeligt (IAQ) energiindtag 2 uger efter udskrivelse (n = 111)

Utilsigtet vægttab hos ældre betyder tab af muskler

Flere deltagere med utilstrækkeligt energiindtag på et tidligt tidspunkt efter udskrivelse mistede kropsvægt sammenlignet med deltagere med tilstrækkeligt energiindtag. 

Utilsigtet vægttab hos ældre betyder tab af muskler og ADL-funktion (22,23). Tab af ADL-funktion under sygdom og indlæggelse har langtidskonsekvenser såsom problemer med at genvinde funktioner og afhængighed af hjælp ved udførelse af ADL (24,25). Forebyggelse af nedsat funktionsevne og bevarelse af uafhængighed er derfor af stor klinisk betydning. Det foreliggende studie viser en tendens mod opretholdt ADL-funktion 2 måneder efter udskrivelse hos deltagere med tilstrækkeligt energiindtag. 

Ændring i patientrelaterede mål fra udskrivelse til 8 uger senere
Caption 
Tabel 3. Ændring i patientrelaterede mål fra udskrivelse til 8 uger senere

Risiko for genindlæggelse på hospital og mortalitet
Caption 
Tabel 4. Risiko for genindlæggelse på hospital og mortalitet

Næsten halvdelen oplevede træthed

I løbet af den første måned efter udskrivelse rapporterede omkring halvdelen af deltagerne i dette studie, at de var trætte, udmattede og ikke at have kræfter til dagliglivets aktiviteter. På trods af at mobilitet-trætheds-scoren ikke påviste nogen forskel mellem grupperne, var patientrapporteret træthed hyppigere blandt deltagere med utilstrækkeligt energiindtag.

Patientrapporteret træthed i løbet af de første 2 uger efter udskrivelse var desuden forbundet med utilstrækkeligt energiindtag i perioden 2-4 uger efter udskrivelse.

Træthed kan føre til nedsat kostindtag og underernæring, det påvirker de daglige aktivitetsmønstre og fører til fysisk inaktivitet (26,27). Træthed kan også få negativ indflydelse, når den ældre skal tilpasse sig nye og ændrede livssituationer efter udskrivelse fra hospital (f.eks. sygdom og tab af funktioner).

Studier, der anvendte den kliniske fænotype skrøbelighed, der indbefatter en træthedsbestanddel, har fundet signifikante forbindelser mellem skrøbelighed, underernæring og reduceret fysisk aktivitet (28-30). Sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på, at træthed kan være et tidligt tegn på dårlig ernærings- og helbredstilstand blandt ældre underernærede som for nylig er udskrevet fra hospital. Observation eller et simpelt spørgsmål om oplevelse af træthed bør henlede de sundhedsprofessionelles opmærksomhed på ernæringsmæssige problemer. Tidlige interventioner kan muligvis forhindre en forværring af underernæring og helbredsproblemer. Personer, hvis appetit er dårlig, og som lider af træthed, beder ikke spontant om mad eller ernæringsstøtte. Sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med ældre, skal påtage sig ansvaret for at påvise og håndtere problemet. 

Selskab under måltider kan opmuntre ældre til at spise mere

Alle deltagere i dette studie var enlige, og flere end 2/3 spiste alle måltider alene, hvilket er forbundet med lavere energiindtagelse (31). Ældre, som lever alene, indtager færre daglige måltider, har nedsat kostindtag, har dårligere appetit og rapporterer i højere grad om føderelaterede problemer end personer, som lever sammen med en eller flere andre mennesker (32,33). 

Risiko for genindlæggelse 30 dage efter udskrivelse hos  patienter med tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt energiindtag  2 uger efter udskrivelse
Caption 
Figur 2. Risiko for genindlæggelse 30 dage efter udskrivelse hos patienter med tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt energiindtag 2 uger efter udskrivelse
Selskab, konversation og en behagelig atmosfære under måltider kan opmuntre ældre til at spise mere, end de ville have spist, hvis de var alene (6). Enker og enkemænd har større risiko for at få ernæringsmæssige problemer end personer, som lever sammen med et andet menneske, er blevet skilt eller aldrig har levet sammen med en anden person (34). Nyligt tab af en ægtefælle påvirker appetit og fødeindtagelse negativt. Ensomhedsfølelsen øger og ændrer den sociale betydning og de daglige rutiner, der er forbundet med spisning (31,35).

Ekstra ernæringstilskud fremmer fødeindtagelsen

I dette studie rapporterede næsten alle deltagere fremmende faktorer for fødeindtagelse såsom at spise eller drikke ekstra ernæringstilskud, at spise sammen med familien, besøg hos naboer, tilberede måltider, gå en tur udendørs eller at få en god nats søvn. Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle indsamler og bruger denne viden til at opmuntre personer til at gennemføre flere helbredsfremmende aktiviteter (36).

Hjemmehjælpere har stor betydning

Patientens vej gennem sundhedssystemet er baseret på et samarbejde mellem sundhedsprofessionelle fra hospital og kommune. Kontinuitet har især betydning for ældre, som er afhængige af hjælp og støtte. Forskelle mellem kommunens og hospitalets måde at organisere sig på og forskellige traditioner og kulturer kan komplicere og forhindre en glat og vellykket sektorovergang.

De fleste ældre i dette studie fik daglig hjælp fra hjemmeplejen, ernæringsstøtte og madudbringning. Deltagerens hjemmehjælper blev inviteret til at deltage i sessionerne med ernæringsvejledning sammen med den kliniske diætist med det formål efterfølgende at støtte og vejlede den ældre i hverdagens ernæringsspørgsmål. Uheldigvis var hjemmehjælpernes deltagelse i vejledningssessionerne meget ringe på trods af, at tidspunktet i forvejen var aftalt med deres nærmeste leder.

Vi ved meget lidt om den daglige ernæringsstøtte, der ydes af hjemmehjælperen. Der kan være flere årsager til hjemmehjælpernes manglende deltagelse, herunder organisatoriske problemer, arbejdsbyrde, rutiner, individuelle prioriteringer og holdninger samt manglende viden om konsekvenserne af sygdomsrelateret underernæring og betydningen af ernæringsstøtte til nyudskrevne ældre (37-40). 

Højere risiko for genindlæggelse

Deltagere med ringe energiindtagelse havde højere risiko for genindlæggelse på hospital 30 dage efter udskrivelse, men ikke 90 dage efter udskrivelse. Én forklaring på dette kan være, at interventionen stoppede 4 uger efter udskrivelse. Vejledningssessionerne kan opmuntre nogle deltagere til at overvinde dårlig appetit og følge kostplanen for at dække deres ernæringsbehov, men dette kan have ændret sig efter afslutning af støtten fra diætisten. Hjemmehjælperen er tydeligvis ikke i stand til at fortsætte ernæringsstøtten. 

Studiets begrænsninger

De selvrapporterede data om kostindtag samt hæmmende og fremmende faktorer for kostindtag er indsamlet af den samme diætist, som også har gennemført interventionen, hvilket kan anses som en begrænsning for studiet. 

Efter udskrivelse skulle kostplanen være enkel for deltagerne at følge, så kun energibehov og ikke proteinbehov var inkluderet i kostplanen. Dette er også en begrænsning ved studiet. På trods af disse begrænsninger gav deltagernes rapporter om hæmmende faktorer for fødeindtagelse os vigtig information om barrierer for fødeindtagelse efter sygdom og udskrivelse fra hospital. 

En anden begrænsning er, at data kun omfatter selvrapporteret information om deltagernes overholdelse eller ikke-overholdelse af kostplanen. Under hospitalsopholdet blev patienternes individuelle daglige indtagelse af kalorier og protein registreret af sygeplejepersonalet, men dataindsamling om kostindtag i hjemmet er kompleks især for ældre. Derfor var det ikke muligt at gennemføre kostregistrering i dette studie. Deltagere, som rapporterede, at kostplanen blev fulgt, blev registreret som tilstrækkeligt energiindtag, hvorimod en delvis eller ikke-overholdelse af kostplanen blev registreret som utilstrækkeligt energiindtag. Det kan diskuteres, om denne klassifikation er korrekt. 

Internationale ernæringsforskere anbefaler, at indlagte patienter, som er i ernæringsrisiko, får et dagligt ernæringsindtag på mindst 75 pct. af deres behov (41), og et nyere randomiseret studie bekræfter signifikante helbredsresultater hos medicinske patienter med en daglig indtagelse på 75 pct. eller mere (42). 

Ekstern gyldighed

Studiepopulationen omfatter et bredt spekter af medicinske tilstande tilsvarende dem, der ses hos patienter indlagt på andre geriatriske afdelinger. Patienter med nedsat kognitiv funktion blev ikke inkluderet i dette studie, da kognitive færdigheder var essentielle for at gennemføre interventionen. Som følge heraf kan resultaterne ikke generaliseres direkte til hele den ældre befolkning. På den anden side er resultaterne gyldige for akut indlagte, underernærede ældre, som er kognitiv velfungerende og vant til at leve alene i egen bolig. Resultaterne er muligvis også gyldige for ældre, der lever med en partner.

peer-reviewed-ikon-konklusionTilstedeværelsen af de patientrapporterede faktorer “træthed” og “spisning af alle måltider alene” efter udskrivelse havde en negativ indflydelse på fødeindtagelsen i de efterfølgende uger. Dette medførte manglende dækning af individuelle energibehov, efterfulgt af utilsigtet vægttab og genindlæggelse på hospital 30 dage efter udskrivelse. Sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på træthed som et tidligt tegn på forringet ernærings- og helbredstilstand og iværksætte ernæringsinterventioner for at forhindre en forværring af ernærings- og helbredsproblemer.

Relevans for klinisk praksis

Ældres vej gennem sundhedssystemet er baseret på et samarbejde mellem sundhedsprofessionelle fra hospital og primær sundhedstjeneste. Det er vigtigt, at den ernæringsintervention, der påbegyndes under hospitalsopholdet, fortsætter umiddelbart efter udskrivelse og i de efterfølgende måneder. Sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på ældre, som spiser alle måltider alene og/eller rapporterer om træthed. Observation eller et simpelt spørgsmål om oplevelse af træthed bør henlede de sundhedsprofessionelles opmærksomhed på ernæringsproblemer. Tidlige interventioner kan forebygge en forværring af underernæring og helbredsproblemer. Alt sundhedspersonale, der er i kontakt med ældre, skal påtage sig et ansvar for at opdage og håndtere problemet. Næsten alle ældre kan udpege individuelle faktorer, der fremmer deres appetit og fødeindtagelse. Sundhedsprofessionelle skal identificere disse faktorer og yde individuel støtte til den ældre. 

Portrætfoto af Jette Lindegaard Pedersen

Jette Lindegaard Pedersen

Udviklingsansvarlig sygeplejerske, ph.d. Ansat ved Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital. Har siden 2000 arbejdet i geriatrien med kompetenceudvikling samt udvikling og forskning i geriatrisk sygepleje med særligt fokus på underernærede ældre.

jetpeder@rm.dk

Portrætfoto af Else Marie Damsgaard

Else Marie Damsgaard

Professor, ph.d. og overlæge ved Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Portrætfoto af Preben Ulrich Pedersen

Preben Ulrich Pedersen 

Sygeplejerske 1980, ph.d. 2000. Leder af Center for Kliniske Retningslinjer fra 2008 og siden 2013 professor, Health Science and Technology, Aalborg Universitet.

Referencer
  1. Holst M, Yifter-Lindgren E, Surowiak M, Nielsen K, Mowe M, Carlsson M, et al. Nutritional screening and risk factors in elderly hospitalized patients: association to clinical outcome? Scand J Caring Sci 2013 Dec;27(4):953-61.
  2. Kaiser MJ, Bauer JM, Ramsch C, Uter W, Guigoz Y, Cederholm T, et al. Frequency of malnutrition in older adults: a multinational perspective using the mini nutritional assessment. J Am Geriatr Soc 2010 Sep;58(9):1734-8.
  3. Charlton KE, Nichols C, Bowden S, Lambert K, Barone L, Mason M, et al. Older rehabilitation patients are at high risk of malnutrition: evidence from a large Australian database. J Nutr Health Aging 2010 Oct;14(8):622-8.
  4. Giezenaar C, Chapman I, Luscombe-Marsh N, Feinle-Bisset C, Horowitz M, Soenen S. Ageing Is Associated with Decreases in Appetite and Energy Intake--A Meta-Analysis in Healthy Adults. Nutrients 2016 Jan 7;8(1):10.3390/nu8010028.
  5. Carlsson P, Tidermark J, Ponzer S, Soderqvist A, Cederholm T. Food habits and appetite of elderly women at the time of a femoral neck fracture and after nutritional and anabolic support. J Hum Nutr Diet 2005 Apr;18(2):117-120.
  6. Wysokinski A, Sobow T, Kloszewska I, Kostka T. Mechanisms of the anorexia of aging-a review. Age (Dordr) 2015 Aug;37(4):9821-015-9821-x. Epub 2015 Aug 1.
  7. Nieuwenhuizen WF, Weenen H, Rigby P, Hetherington MM. Older adults and patients in need of nutritional support: Review of current treatment options and factors influencing nutritional intake. Clin Nutr 2010/;29(2):160-9.
  8. Callen BL, Wells TJ. Views of community-dwelling, old-old people on barriers and aids to nutritional health. J Nurs Scholarsh 2003;35(3):257-262.
  9. Stanga Z, Allison S, Vandewoude M, Schneider SM. Nutrition in the elderly. In: Sobotka L, editor. Basics in Clinical Nutrition: Publishing House Galén, Prague; 2011. p. 540-563.
  10. MacIntosh C, Morley JE, Chapman IM. The anorexia of aging. Nutrition 2000 Oct;16(10):983-995. 
  11. Guigoz Y, Lauque S, Vellas BJ. Identifying the elderly at risk for malnutrition: The Mini Nutritional Assessment. Clin Geriatr Med 2002 11;18(4):737-757.
  12. Vellas B, Guigoz Y, Garry PJ, Nourhashemi F, Bennahum D, Lauque S, et al. The Mini Nutritional Assessment (MNA) and its use in grading the nutritional state of elderly patients. Nutrition 1999 Feb;15(2):116-122.
  13. Nordic Counsel of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2012: Integrating nutrition and physical activity. 2014.
  14. Pedersen J, Pedersen P, Damsgaard E. Nutritional follow-up after discharge of malnourished geriatric patients - design of a randomized clinical study. Journal of Aging Research & Clinical Practice 2015;4(2):92-101. dx.doi.org/10.14283/jarcp.2015.55.
  15. Shah S, Vanclay F, Cooper B. Improving the sensitivity of the Barthel Index for stroke rehabilitation. J Clin Epidemiol 1989;42(8):703-9.
  16. Norman K, Stobaus N, Gonzalez MC, Schulzke JD, Pirlich M. Hand grip strength: outcome predictor and marker of nutritional status. Clin Nutr 2011 Apr;30(2):135-142.
  17. Sheikh JI YJ. Geriatric Depression Scale: recent evidence and development of a shorter version. In: Brink TL, editor. Clinical gerontology: a guide to assessment and intervention New York: Hawtorn Press; 1986. p. 165-173.
  18. Djernes JK, Kvist E, Olesen F, Munk-Jorgensen P, Gulmann NC. Validation of a Danish translation of Geriatric Depression Scale-15 as a screening tool for depression among frail elderly living at home. Ugeskr Laeger 2004 Mar 1;166(10):905-9.
  19. Avlund K, Kreiner S, Schultz-Larsen K. Functional ability scale for the elderly - a validation study. European Journal of Public Health 1996;6(1):35-42.
  20. Pedersen JL, Pedersen PU, Damsgaard EM. Early Nutritional Follow-Up after Discharge Prevents Deterioration of ADL Functions in Malnourished, Independent, Geriatric Patients Who Live Alone - A Randomized Clinical Trial. J Nutr Health Aging 2016;20(8):845-853.
  21. Pedersen J, Pedersen P, Damsgaard E. Nutritional follow-up after discharge prevents readmission to hospital - a randomized clinical trial. Journal of Nutrition, Health and Aging 2017;21(1):75-82-8. DOI 10.1007/s12603-016-0745-7.
  22. Wakabayashi H, Sakuma K. Rehabilitation nutrition for sarcopenia with disability: a combination of both rehabilitation and nutrition care management. J Cachexia Sarcopenia Muscle 2014 Dec;5(4):269-277. 
  23. Sorbye LW, Schroll M, Finne Soveri H, Jonsson PV, Topinkova E, Ljunggren G, et al. Unintended weight loss in the elderly living at home: the aged in Home Care Project (AdHOC). J Nutr Health Aging 2008 Jan;12(1):10-16.
  24. Covinsky KE, Pierluissi E, Johnston CB. Hospitalization-associated disability: "She was probably able to ambulate, but I'm not sure". JAMA 2011 Oct 26;306(16):1782-1793.
  25. Boyd CM, Landefeld CS, Counsell SR, Palmer RM, Fortinsky RH, Kresevic D, et al. Recovery of activities of daily living in older adults after hospitalization for acute medical illness. J Am Geriatr Soc 2008 Dec;56(12):2171-9.
  26. Martin P, Bishop A, Poon L, Johnson MA. Influence of personality and health behaviors on fatigue in late and very late life. J Gerontol B Psychol Sci Soc Sci 2006 May;61(3):P161-6.
  27. Tennant KF, Takacs SE, Gau JT, Clark BC, Russ DW. A preliminary study of symptomatic fatigue in rural older adults. Aging Clin Exp Res 2012 Aug;24(4):324-330.
  28. Fried LP, Tangen CM, Walston J, Newman AB, Hirsch C, Gottdiener J, et al. Frailty in older adults: evidence for a phenotype. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2001 Mar;56(3):M146-56.
  29. Bartali B, Frongillo EA, Bandinelli S, Lauretani F, Semba RD, Fried LP, et al. Low nutrient intake is an essential component of frailty in older persons. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2006 Jun;61(6):589-593. 
  30. Peterson MJ, Giuliani C, Morey MC, Pieper CF, Evenson KR, Mercer V, et al. Physical activity as a preventative factor for frailty: the health, aging, and body composition study. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2009 Jan;64(1):61-8.
  31. de Boer A, Ter Horst GJ, Lorist MM. Physiological and psychosocial age-related changes associated with reduced food intake in older persons. Ageing Res Rev 2013 Jan;12(1):316-328.
  32. Ramic E, Pranjic N, Batic-Mujanovic O, Karic E, Alibasic E, Alic A. The effect of loneliness on malnutrition in elderly population. Med Arh 2011;65(2):92-5.
  33. Ferry M, Sidobre B, Lambertin A, Barberger-Gateau P. The SOLINUT study: analysis of the interaction between nutrition and loneliness in persons aged over 70 years. J Nutr Health Aging 2005 Jul-Aug;9(4):261-8.
  34. Wham CA, Teh RO, Robinson M, Kerse NM. What is associated with nutrition risk in very old age? J Nutr Health Aging 2011 Apr;15(4):247-251.
  35. Dahlberg L, Andersson L, McKee KJ, Lennartsson C. Predictors of loneliness among older women and men in Sweden: A national longitudinal study. Aging Ment Health 2015;19(5):409-417.
  36. Pedersen PU, Kuosma K, Hundrup YA. Mealtime assistance and identification of eating difficulties prevent unintented weight loss in nursing home residents - A controlled trial. Journal of Nursing Education and Practice 2014;4(11):33-42.
  37. Mowe M, Bosaeus I, Rasmussen HH, Kondrup J, Unosson M, Rothenberg E, et al. Insufficient nutritional knowledge among health care workers? Clin Nutr 2008 Apr;27(2):196-202.
  38. Fletcher A, Carey E. Knowledge, attitudes and practices in the provision of nutritional care. Br J Nurs 2011 May 27-Jun 9;20(10):615-6, 618-20.
  39. Bauer S, Halfens RJ, Lohrmann C. Knowledge and Attitudes of Nursing Staff Towards Malnutrition Care in Nursing Homes: A Multicentre Cross-Sectional Study. J Nutr Health Aging 2015;19(7):734-740. 
  40. Håkonsen SJ, Bjerrum M, Bygholm A, Kjelgaard HH, Pedersen PU. The Routines, Knowledge and Attitudes towards Nutrition and Documentation of Nursing Staff in Primary Healthcare: A Cross-Sectional Study. Journal of Community & Public Health Nursing 2018;4(3).
  41. Bounoure L, Gomes F, Stanga Z, Keller U, Meier R, Ballmer P, et al. Detection and treatment of medical inpatients with or at-risk of malnutrition: Suggested procedures based on validated guidelines. Nutrition 2016 Jul-Aug;32(7-8):790-8.
  42. Schuetz P, Fehr R, Baechli V, Geiser M, Deiss M, Gomes F, et al. Individualised nutritional support in medical inpatients at nutritional risk: a randomised clinical trial. Lancet 2019 Jun 8;393(10188):2312-2321.
Emneord: 
Ernæring
Ældre

Dengang: Ernæringslære i 1960

Børkop Højskole, forskole til sygeplejerskeuddannelsen, underviste bl.a. i ernæringslære. Her time med sygeplejelærer Johanne Nørnberg.
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistoirisk Museum

spl9-2020_dengang
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistoirisk Museum

Helt siden Florence Nightingale har man vidst, hvor vigtig ernæring er i sygeplejen.

I Notes on Nursing skrev hun, hvor vigtigt det er, at patientens mad serveres på det tidspunkt, hvor vedkommende er sulten.

Og på Børkop Højskole, som var forskole til sygeplejerskeuddannelsen, var der ernæringslære ved sygeplejelærer Johanne Nørnberg.

I de røde lærebøger fra 1960’erne står der bl.a.: ”Kalorierig kost ordineres ofte til undervægtige, afkræftede og underernærede patienter. Det drejer sig f.eks. om patienter med tuberkulose, visse nervøse lidelser, mave-tarmlidelser o. lign. (…) Her er det særlig vigtigt at ”kæle” for maden, huske på smagsstoffernes store betydning for sekretionen af fordøjelsesvæsker. Det gælder om at finde frem til, hvad patienten kan lide, og få det så lækkert og indbydende som muligt.”

Emneord: 
Ernæring
Sygeplejens historie
Sygeplejerskeuddannelsen

På palliativ afdeling er kostpyramiden vendt på hovedet

Energitætte snacks er ikke hverdagskost på landets sygehuse. Men på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital får en delikatessevogn småtspisende patienter til at spise flere mellemmåltider, og den styrker deres relation til de sygeplejestuderende.
Privatfoto

Chokolade, pandekager, saftevand, kakao, slik og småkager. Det lyder umiddelbart ikke som menukortet på et hospital. Men det er det.

På palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital har sygeplejestuderende det seneste år styrket deres eget forhold til patienterne samtidig med, at de indlagtes livskvalitet er forbedret.

Projektet hedder ”Delikatesseekspressen” og har til formål at hjælpe patienter, der pga. f.eks. kemoterapi har fået ændret deres smagsløg, med at spise små men energitætte mellemmåltider.

“Vi har mange småtspisende patienter og ville hjælpe dem med at spise energitæt mad, så de ikke skulle bruge kræfterne på at tygge sig igennem et stort måltid,” fortæller Isabella Pedersen. Hun er sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist på palliativ afdeling på Bispebjerg, hvor hun desuden er en del af den palliative forskningsenhed.

Overkommelige portioner

Løsningen blev en vogn, Delikatesse-ekspressen, der hver dag besøger de indlagte på deres stuer med et bredt udvalg af hjemmebag, slik, chokolade, frugt og drikkevarer.

“Vi tilbyder dem varierede smage: sødt, syrligt, bittert. Om sommeren har vi is, og hvis det er koldt, har vi varm kakao. Alt er anrettet i små portioner, så det ikke virker uoverkommeligt for patienterne at spise. I sidste ende skal det hjælpe dem til at få det bedre,” siger Isabella Pedersen.

Afdelingen har en række frivillige tilknyttet, der hver især hjælper til. Én kommer med blomster, én bager småkager hver tirsdag og en anden laver pandekager om fredagen. Desuden får vognen spiselige sponsorater fra en række virksomheder.

Styrker patientrelationer

De sygeplejestuderende på 2. semester har medansvar for Delikatesseekspressen.

“På det semester har de fokus på palliation og ernæring, så det er et oplagt valg. De får ansvaret for vognen og kommer rundt til alle patienter og snakker med dem. Det styrker deres erfaring og viden om grundlæggende klinisk sygepleje, hvor det bl.a. handler om at opfylde patienternes behov for mad og drikke. Det giver dem et billede af, hvem patienterne er. Det lærer dem at være til stede med alvorligt syge patienter, som de måske føler sig usikre ved,” forklarer Isabella Pedersen.

”Både de sygeplejestuderende og patienterne kommer godt ud af mødet,” fortæller hun.

“De studerende har et bestemt billede af, hvad sundhed betyder, men her får de et billede af, hvad der styrker livskvaliteten hos patienter. Samtidig siger de i deres evalueringer, at det hjælper dem med at bygge relationer til patienterne, fordi de får snakket om noget, der ikke er sygdomsrelateret,” siger hun og tilføjer:

“Patienterne fortæller, at det gør dem glade, at de får et afbræk, hvor de ikke skal tænke på sygdommen, og at det hjælper dem til at spise mere.”

Emneord: 
Ernæring
Palliation

Ernæringspleje er en vigtig komponent i sygeplejen

Ernæring. Benamputerede patienter har ingen forventninger om, at sygeplejersker engagerer sig i deres ernæring, men vil gerne modtage kostvejledning ud fra egne præferencer.

Journal of Clinical Nursing

Jensen PS, Green SM, Petersen J, Andersen O, Poulsen I.
Perceptions and experiences of nutritional care following the overwhelming experience of lower extremity amputation: A qualitative study 
J Clin Nurs. 2018 Mar;27 (5-6):e808-e819.
doi: 10.1111/jocn.14192

Introduktion: Dårlig ernæringsstatus hos amputerede patienter kan medføre forsinket sårheling samt øge risikoen for komplikationer og sekundær amputation. Formålet med projektet var at undersøge indlagte patienters perspektiver på mad, kostvejledning samt deres erfaringer med ernæringspleje efter amputation af underekstremitet.

Metode: Dette eksplorative studie havde et kvalitativt design med interview med 17 patienter over 50 år. Patienterne havde for nylig gennemgået en større amputation af en underekstremitet. Data fra interviewene blev analyseret med anvendelse af indholdsanalyse.FF-2020-2-Journal-Club-ernæring

Resultater: Tre temaer blev identificeret: 1) Ansvarlig for eget kostindtag, 2) kosten var baseret på præferencer og erfaringer med kostvejledning, og 3) en overvældende følelse.
Patienterne var motiverede for at sikre, at deres ernæringsmæssige behov blev opfyldt. Patienterne forventede ikke, at sygeplejerskerne skulle fokusere på ernæringsmæssige problemer. Desuden gav patienterne udtryk for, at de selv var ansvarlige for deres kostindtag, men de var motiverede for at modtage kostvejledning, der stemte overens med deres livsstil og spisevaner.

Diskussion: Resultaterne fra dette studie vil kunne generaliseres til andre patientgrupper, da de stemmer overens med, hvad andre internationale studier har fundet indenfor det undersøgte område.

Konsekvenser for praksis: I denne danske undersøgelse anbefaler forfatterne, at sygeplejersker, som yder pleje til amputerede patienter, har brug for at erkende, at ernæringspleje er en vigtig komponent i sygeplejen, og der bør fokuseres på at arbejde i partnerskab med patienten. 


Af: Kirsten Specht, postdoc, klinisk sygeplejespecialist, ph.d., MPH, Ortopædkirurgi, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.

Emneord: 
Ernæring

Læserbrev: Sæt også fokus på overernæring

Kan vi som plejepersonale bestemme, at en beboer med demenssygdom ikke må spise f.eks. kager og chokolade eller få serveret fedtfattig kost til måltiderne?

Der er meget fokus på underernæring blandt borgere i kommunerne og patienterne på hospitalerne, men hvad med alle de beboere på plejecentrene, hvor underernæring ikke er et problem, men derimod overvægt?

Jeg er kvalitets- og udviklingssygeplejerske på et plejecenter, hvor ernæringen er i fokus. Vi vejer fast en gang om måneden og oftere ved vægttab, vi ernæringsscreener alle nyindflyttede beboere og dem, der har haft et ikke planlagt vægttab. Vi har fokus på måltidets sammensætning i tæt samarbejde med Køkken Ballerup og diætist. Vi har fristevogn, der kører i afdelingen fast to gange dagligt osv.

Vi oplever nu, at mange beboere bliver overvægtige med de følger, det nu har af bl.a. nedsat gangfunktion, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, øget hjælp til personlig pleje, påklædning, mobilisering osv.

Jeg mener, der er et behov for at sætte fokus på det, da det ikke kun handler om at servere fedtfattig kost for beboerne. Der er mange etiske dilemmaer forbundet med det.

Kan vi som plejepersonale bestemme, at en beboer med demenssygdom ikke må spise f.eks. kager og chokolade eller få serveret fedtfattig kost til måltiderne?

Kan vi som personale bestemme, hvad den enkelte må vælge på fristevognen, eller hvad pårørende må tage med til eftermiddagskaffen?

Hvad gør vi, når det ikke længere er muligt at motivere beboeren til fysisk aktivitet, og denne ender med at sidde i kørestol?

Hvordan bevarer vi den enkeltes livskvalitet, hvis beboeren ikke længere selv kan hente sin avis i Brugsen pga. overvægt og dårlig gangfunktion til følge?

Jeg mener, det er vigtigt, at der sættes lige så meget fokus på overvægt som på undervægt, at der bruges ressourcer på at tilrettelægge måltider og mellemmåltider, så der nogle gange kun er sunde valgmuligheder.

Birgitte Åberg, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Ballerup Kommune.

 

Emneord: 
Ernæring

Opdag underernæring hos ældre

Ernæringsscreeninger er et nødvendigt redskab til at identificere, om en borger er i ernæringsmæssig risiko. Her kan du se nogle af de områder, der kan være med til at vurdere en borgers ernæringstilstand.
Hvor meget spiser du?
  • Hvor mange skiver brød plejer du at spise?
  • Hvor mange kartofler (eller kartoffelmos, ris eller pasta i tilsvarende mængde) spiser du til den varme mad?
  • Hvor mange glas mælk drikker du om dagen?
  • Har du levnet mad på tallerkenen den sidste uge?
Tygge- og synkebesvær

Borgere med f.eks. lammelser, demens, Parkinsons sygdom eller dårlig tandstatus kan have behov for kost med en blødere konsistens.

Hjælp til at spise: Borgeren kan pga. nedsat fysiologisk funktion have brug for f.eks. assisteret spisning eller hjælp fra en spiserobot.
 

Aktivitet
  • Ligger i sengen hele dagen
  • Sidder i kørestol eller kan ikke rejse sig fra stol eller seng uden hjælp
  • Kan rejse sig fra stol eller seng, men går ikke udendørs
  • Går på gaden, men får hjælp til indkøb, madlavning, rengøring m.m.
Kost til småtspisende

Kost til småtspisende er udviklet til at stimulere appetitten hos ældre og syge med nedsat lyst til at spise. Fordi småtspisende ofte er underernærede, skal ca. halvdelen af energien fra kosten komme fra fedt.

  • Kom ekstra smør på brødet
  • Skænk fløde i kaffen
  • Kom mayonnaise og grønt på smørrebrødet
  • Drik et glas sødmælk eller maltøl
  • Put chokoladesovs på isen

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

 

Emneord: 
Ernæring
Hjemmesygepleje

Forskningens vej

I landets kommuner vokser der i stigende grad forskning frem. Frugten af den forskning, der bliver genereret, vil i mange tilfælde kunne komme øvrige dele af den primære sektor til gode. Her ses, hvordan sygeplejerske Sasja Håkonsen fra Aalborg Universitet sammen med Slagelse Kommune fik et forskningsstudie til at spire.

2019-2_tema_piktogram1

1. Samarbejdet
Sygeplejerske Sasja Håkonsen fra Center for Kliniske Retningslinjer – Clearinghouse, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, startede et ph.d.-studie i Slagelse Kommune, efter at kommunen havde efterlyst kvalitetsudvikling eller forskning indenfor dokumentation af ernæringsområdet

2019-2_tema_piktogram2

2. Forskningsspørgsmålene
Hvad er sygeplejerskernes, social- og sundhedsassistenternes og social- og sundhedshjælpernes rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation i den primære sektor, og hvilke forskelle er der mellem faggrupperne?

2019-2_tema_piktogram3

3. Metode
Spørgeskema til 1.391 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i Slagelse Kommune. I alt svarede 449.

2019-2_tema_piktogram4

4. Resultater
Der blev fundet en mangelfuld ernæringsindsats og -dokumentation i den pågældende kommune. Kortlægning af de konkrete mangler kan pege på, hvilke indsatsområder der kan forbedres.

2019-2_tema_piktogram5

5. Anvendelse
Ledelse og medarbejdere udarbejder og prioriterer en ernæringsindsats og en strategi for dokumentation
i praksis.

2019-2_tema_piktogram6

6. Implementering og evaluering
Det er op til ledelsen i den pågældende kommune at beslutte, hvad der fremadrettet skal ske. Man kan f.eks. gentage spørgeskemaundersøgelsen efter en periode på et halvt til et helt år som led i kvalitetsforbedringerne.

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

 

Emneord: 
Ernæring
Hjemmesygepleje

"Vi kan ikke løse problemet ved bare at servere dejlig mad"

Under- og fejlernæring er langtfra et sjældent syn i den kommunale sygepleje. Det går ud over borgerne, som i højere grad får brug for hjælp og pleje. Og det går ud over deres livskvalitet, mener seniorforsker på Herlev Hospital, Anne Marie Beck.

MaalebaandOp til hver femte af de ældre borgere, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje, har BMI lavere end 18,5 og er dermed i kategorien undervægtig. Og op mod halvdelen kommer ud for et uplanlagt vægttab. Det viser tal fra Socialstyrelsen fra 2017. Men tøjet bliver ikke flere numre for stort af sig selv. Underernæring sker ifølge Sundhedsstyrelsen, når den ældre ikke får nok energi, protein og næringsstoffer. Som følge af vægttabet får den ældre en mere uhensigtsmæssig kropssammensætning og reducerede fysiologiske funktioner. Et uplanlagt vægttab defineres som et vægttab på minimum 1 kg, som ikke er bevidst.

Inge Jekes er formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne. Hun har indtryk af, at der i nogle kommuner ikke er tid og ressourcer til at have fokus på ernæring.

”Jeg oplever, at rigtig megen sygepleje i øjeblikket handler om behandling og om de opgaver, vi får fra sygehusene og lægerne. Derfor kan den basale sygepleje som ernæring godt blive lidt klemt,” siger Inge Jekes.

Som udgangspunkt er ældre ikke underernærede. Men de, der er afhængige af hjælp i f.eks. hjemmeplejen, spiser ofte for lidt og er dermed i risiko for underernæring. Ofte har borgere, som er underernærede eller oplever et uplanlagt vægttab, i større grad brug for hjælp og støtte i dagligdagen. Og det har negativ indvirkning på livskvaliteten ifølge seniorforsker på Herlev Hospital, Anne Marie Beck, der har beskæftiget sig med ældre og ernæring. F.eks. kan det være grænseoverskridende for borgeren at skulle have mad gennem en sonde eller få hjælp til at spise af en hjælper.

”Det ikke særlig sjovt at være afhængig af andre folks hjælp til helt almindelige dagligdags ting. Det går ud over livskvaliteten,” siger Anne Marie Beck.

Penge at spare
Forringet livskvalitet er ikke den eneste konsekvens af underernæring og uplanlagt vægttab. For ifølge Sundhedsstyrelsen oplever borgere i risiko for ernæringsproblematikker flere komplikationer ved sygdom, længere indlæggelser, flere genindlæggelser og øget risiko for tidlig død.

Anne Marie Beck mener derfor, at der er penge at spare, hvis underernæring og uplanlagt vægttab undgås.

”Man sparer penge, når de ældre ikke skal ind og ligge på hospitalerne. Men også ved at de ikke har brug for pleje i så stor en udstrækning. Så rent personalemæssigt kan man også spare noget,” siger Anne Marie Beck.

Stor forskel kommuner imellem
På trods af at der findes et utal af vejledninger og anbefalinger fra både Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Fødevarestyrelsen, er der stor forskel på, hvor meget landets kommuner fra ledelsesmæssig side prioriterer ernæring – og om de overhovedet gør det. Sidste november blev det i artiklen ”Viden om ernæring ligger på et lavt niveau” konkluderet, at der var mange mangler på ernæringsområdet i Slagelse Kommune. Både pga. fagpersonernes manglende viden om ernæring, men også fordi der manglede ledelsesmæssig prioritering. Men der findes også kommuner i den anden ende af spektret, fortæller Anne Marie Beck.

”I en del kommuner tager man ernæring alvorligt. I Roskilde sidder man tæt sammen tværfagligt. Både sygeplejersker, tandlæger, diætister og så videre. Og i Odense har man fået Satspuljemidler til et projekt ved navn MÆT – mere ernæring i træning. Her samarbejder fem fynske kommuner for at forbedre ernæringsindsatsen,” siger Anne Marie Beck.

Inge Jekes oplever også en stor variation i kompetencer og prioritering i forhold til ernæring i kommunerne.

”Nogle arbejder mere målrettet med det end andre. Men ernæring er et område, der de seneste år er blevet sat mere fokus på, både fra Sundhedsstyrelsens side, men også fra Kommunernes Landsforening. Det har været med til at øge fokus og give sygeplejerskerne bedre kompetencer,” siger Inge Jekes og fortsætter:

”Men generelt er sygeplejerskerne ikke blevet målt på ernæring af Styrelsen for Patientsikkerhed. Deres 13 målepunkter ved tilsyn handler ikke om ernæring. Og tit giver vi målepunkterne ekstra opmærksomhed.”

Hvis kommunerne er villige til at poste tid og penge i en prioritering af ernæringsområdet, er det altså i sidste ende godt givet ud. Både samfundsøkonomisk og ikke mindst for de ældres livskvalitet.

”Man skal forebygge og opspore. Ethvert vægttab skal man principielt reagere på. Det kan ikke nytte noget, at man venter på, at tøjet er blevet alt for stort. For når den ældre er nede og veje næsten ingenting, er det virkelig op ad bakke at få rettet det op igen,” siger Anne Marie Beck og fortsætter:

”Men vi kan ikke løse problemet ved bare at servere noget dejlig mad. Mange ting spiller ind, f.eks. om den ældre er i gang med rehabilitering, har synkeproblemer eller kan spise selv. Derfor kræver det en prioriteret tværfaglig indsats.”

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Ernæring
Hjemmesygepleje

Nye arbejdsgange og mere viden

Med en lang række initiativer, såsom et nyoprettet ernæringsteam, vil Slagelse Kommune forebygge underernæring hos ældre og syge borgere. Mere viden hos personalet er også nødvendigt.

maalebaandEfter adskillige tilbagemeldinger fra ansatte i hjemmeplejen og på plejehjemmene besluttede Slagelse Kommune at handle. De ansatte var bekymrede for den manglende ernæringsindsats, der gik ud over borgerne bl.a. i form af underernæring, genindlæggelser og et øget behov for pleje. Og medarbejdernes oplevelser blev bekræftet i artiklen ”Viden om ernæring ligger på et lavt niveau”, som er en del af et ph.d.-studie.

”Vi var klar over, at vi skulle gøre noget. Der blev nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for at få gang i indsatsen,” fortæller Therese Gjerde Jensen, leder for Sundhedstilbud, Hjemme- og sygeplejen i Slagelse Kommune.

Styregruppen består af ledere fra Center for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune, mens arbejdsgruppen udgøres af nogle af kommunens fagfolk såsom sygeplejersker, ergoterapeuter og en diætist. Ifølge Therese Gjerde Jensen har arbejdsgruppen udarbejdet flowdiagrammer og beskrevet arbejdsgangene.

”Flowdiagrammerne skal man bruge, når man identificerer et problem. Den viser, hvem man skal kontakte, og hvad der skal sættes i værk, og hvem der skal gøre det. Det bliver klart, hvem der har ansvaret,” siger Therese Gjerde Jensen.

Mere end hardcore ernæring
Slagelse Kommune er med de nye tiltag og arbejdsgange i gang med at udrulle de indsatser, der skal gøre ernæringsområdet til en prioritet i plejen. Men de ansattes viden skal også forbedres. For at højne vidensniveauet har kommunens sygeplejersker fået et todages kursus i dysfagi med en ekstern underviser, og alle plejehjemsansatte er blevet undervist i kost og ernæring.

”Viden om ernæring handler ikke kun om hardcore ernæring. Det handler også om, at plejepersonalet ved, hvordan man f.eks. skaber en god stemning ved måltiderne, for det påvirker, hvor meget man spiser. I hjemmeplejen handler det også om at få anrettet maden rigtigt, så den er indbydende og lækker, for så spiser man også mere,” siger Heidi Hjort Kjelgaard, specialkonsulent og projektleder hos Center for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune.

For at hjælpe kommunens medarbejdere i hjemmeplejen er der blevet oprettet et ernæringsteam, som består af en tværfaglig gruppe med både ergoterapeuter, diætist og sygeplejersker. Medarbejderne kan skrive til teamet, som vejleder om det videre forløb eller går ind og tager over.

”Vores ernæringsteam får allerede henvendelser. De får flere spørgsmål om råd og vejledning og også sager, hvor de skal ud og lave nogle direkte indsatser. Det har ikke kørt så længe, så det er ret positivt,” siger Heidi Hjort Kjelgaard.

Ernæringsteamet vil for alvor gå i gang med arbejdet i løbet af 2019, hvor der også vil blive indført nye ernæringsscreeninger, og hvor hjemmeplejens personale skal have undervisning i mad og ernæring. Indsatserne for at forbedre kommunens fokus på ernæring er i fuld gang, og ifølge Therese Gjerde Jensen er der stadig et stykke vej igen.

”Jeg vil ikke sige, at nu kører det bare, fordi vi har fået fokus på det. For vi skal fortsat have fokus, for at det kan lykkes,” siger Therese Gjerde Jensen.

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Ernæring
Hjemmesygepleje

Ernæring og kommunikation halter

Rigeligt med smør på brødet er sjældent i fokus i hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Dorthe Larsen er hjemmesygeplejerske og oplever ofte, at ernæring er et område, der bliver overset. Sygeplejersken har været med hende på hjemmebesøg og mødt tre borgere, der er lette på vægten.
”Vi må simpelthen ikke glemme det helt basale som ernæringspleje og ernæringsdokumentation,” siger Dorthe Larsen.
Foto: Claus Bech

MaalebaandDet knaser i gruset, da Dorthe Larsen træder ud af bilen og går over den frosthårde gårdsplads. En kat lister ud fra laden og sniger sig efter hende.

”Hej Bodil,” siger Dorthe Larsen, da døren til det lille hovedhus bliver åbnet. Den ældre kvinde i åbningen byder hende indenfor. Katten får ikke lov at komme med ind.

”Vi har 10,” siger Bodil med hentydning til katten, mens hun følger Dorthe Larsen ind i køkkenet. Hun tilføjer: ”Bent er klar.”

I spisekrogen i køkkenet sidder Bent på 88. Da Dorthe Larsen sætter sig ved hans side, går snakken straks i gang, for Dorthe Larsen er som hjemmesygeplejerske i Slagelse Kommune en velkendt gæst i hjemmet. Rutineret stiller hun en gennemsigtig beholder på spisebordets blomstrede voksdug og kobler en slange til den og et dræn i Bents side. Langsomt fyldes beholderen af en grumset væske.

Hver dag kommer Dorthe eller en af hendes sygeplejekolleger og tømmer Bent Hansens lunger for pleuravæske. Bent Hansen er en af de borgere i Slagelse Kommune, der får behandling af en sygeplejerske på plejecentrene eller i eget hjem. Før i tiden skulle Bent Hansen køre helt til Næstved Sygehus for at få tømt sit pleuradræn. Nu foregår det i hans og Bodils hus på markerne lidt udenfor Skælskør.

”Vi må ikke glemme det basale”
Et stigende antal mennesker har forladt hospitalsgangene og får kompleks pleje og behandling derhjemme. Det stiller højere krav til Dorthe Larsen og hendes kolleger. Sygeplejerskerne såvel som social- og sundhedshjælperne og -assistenterne.

”Fordi borgerne har mere og mere komplekse problemstillinger, er det vigtigt at være opmærksom på, at man har evidensbaseret viden, også inden for de helt basale områder. Vi må simpelthen ikke glemme det helt basale som ernæringspleje og ernæringsdokumentation,” siger Dorthe Larsen.

Ifølge Dorthe Larsen har stort set alle de borgere, hun kommer ud til, problemer med ernæring, der på den ene eller anden måde bør tages hånd om.

Det har Bent også. Ved hver tømning af drænet mister Bent protein med pleuravæsken.

”Det er vigtigt, at Bent får proteinrig kost. Derfor spiser vi tit fisk og æg. Det er mig, der laver maden. Jeg tror ikke, Bent kan finde ud af at koge et æg,” siger Bodil leende og fortsætter:

”Og så skal han have godt med fedt. I går fik vi jordbærgrød med fløde.”

Dorthe supplerer: ”Uden Bodil ville Bent have brug for hjemmehjælp til alle måltider. Og han ville måske ikke få så god mad. For Bodil har styr på, hvilken ernæring han har brug for. Og så er hendes mad hjemmelavet og noget, han kan lide, og det sætter altså gang i appetitten. Vi skal for alt i verden undgå, at Bent taber i vægt.”

Med Bodil som anker er der kontinuitet i Bents ernæring. Men den kontinuitet og det fokus på ernæring er ikke alle borgere forundt.

Besøg hos Lissie på 2. sal 
Dorthe Larsen låser sig ind i lejligheden på 2. sal. Fra køkkenvinduet er der udsigt over boligblokkens parkeringsplads. Souvenirmagneter fra London, Rom og Dubai pryder køleskabet. Ved siden af er et skema klistret op med tape. ”Ernæringsplan” står der på det.

Inde i stuen står en hospitalsseng. Et lille, rynket hoved titter frem fra bjerget af dyner.

”Nå, Lissie, vækkede jeg dig,” siger Dorthe Larsen. Lissie misser med øjnene. ”Nej, nej,” siger hun søvndrukkent.

Dorthe Larsen hjælper Lissi op at sidde. Hun skal give den 80-årige kvinde væske gennem en sonde. For et halvt år siden fik Lissie en blodprop, der gav nedsat funktion i kroppens ene side. Derfor mistede hun evnen til at synke mad og drikke og fik en sonde. Efter seks måneder får Lissie stadig sondeernæring, der består af proteindrik, udover få måltider med fast føde. Men det er langtfra optimalt, mener Dorthe Larsen.

”Mit og Lissies mål er, at hun skal helt af med sonden og spise og drikke selv. Det giver bedre sundhed, men også en større livskvalitet. Hun kunne være kommet af med sonden for længe siden, men det kræver, at der arbejdes hen mod det,” siger Dorthe Larsen.

Men den arbejdsindsats er i Lissies tilfælde vanskelig at få koordineret. For Lissie gør brug af social- og sundhedsassistenter fra et privat firma, og kommunikationsvejen mellem dem og den kommunale hjemmesygepleje er til tider lang.

”Der kan gøres en masse ting for at træne Lissie op til at kunne synke igen. Det er i virkeligheden slet ikke så svært. Ved morgenplejen kan man f.eks. synge med hende og få hende til at række tunge. Men jeg ved faktisk ikke, om assistenterne gør det. Vi taler ikke sammen, al kommunikation går gennem dokumentationsmappen,” siger Dorthe Larsen.

Sådan var sygeplejerskernes viden

I forbindelse med studiet i Slagelse Kommune blev der udsendt et spørgeskema til 1.391 af kommunens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. I alt svarede 54 pct. af sygeplejerskerne.

0 = aldrig, 10 = altid

Bliver henviste patienter vejet ved første besøg?
4,00

Planlægger du, at der foretages en regelmæssig vurdering af patientens ernæringsmæssige status?
5,36

I hvilken udstrækning er det planlagt, at patienter i ernæringsmæssig risiko bliver vejet?
6,61

I hvor høj grad mener du, at fejlernæring (herunder både over- og underernæring) er en hyppig tilstand i hjemmeplejeregi?
7,32

Anser du terminale/cancerpatienter som særligt udsatte grupper og udfører ernæringsscreening som fast rutine?
6,61

Er du bekendt med lokale screeningsværktøjer?
Ja: 57,9 pct.
Nej: 42,1 pct.

Anvender du de lokale screeningsværktøjer?
Ja: 48,6 pct.
Nej: 51,4 pct.

Kilde: Håkonsen, S: Viden om ernæring ligger på et lavt niveau. Fag & Forskning. 2018;(4).

Håndskreven dokumentation og post-it
Ude i køkkenet viser Dorthe Larsen det røde ringbind på spisebordet. Al dokumentation er skrevet i hånden, for sådan er hjemmehjælpsfirmaets metode.

Dorthe Larsen forklarer, at det er svært at få Lissies genoptræning op at stå, når hun og de andre sygeplejersker taler med assistenterne gennem en mappe og post-its. Derfor har hun klistret Lissies ernæringsplan op på køleskabet, så den er umulig at overse. Det er kommunens diætist, som har udarbejdet ernæringsplanen. Den er fleksibel, for det er vigtigt, at den mad, Lissie får, er noget, hun kan lide. For jo bedre man synes om maden, jo mere spiser man.

”Assistenterne er begyndt at følge ernæringsplanen. Men hvis den rigtige mad ikke er at finde i køleskabet, er der jo ikke meget, de kan gøre. Det er Lissies søn, der handler ind for hende. Det er assistenternes opgave at informere ham om, hvad Lissie har brug for rent ernæringsmæssigt. Jeg ved ikke, om de gør det,” siger Dorthe Larsen og skæver til de fem dåser med forloren hare på køkkenbordet.

”Det er ærgerligt, at det er så vanskeligt at træne Lissie af med sonden. Og give hende noget mad, hun godt kan lide. For Lissie kan faktisk rigtig godt lide mad,” siger Dorthe Larsen.

”Ja. Det allerbedste er stegt ål,” lyder det fra Lissie inde i sengen.

Dorthe Larsen fortsætter: ”Lissies livskvalitet ville ryge helt i vejret, hvis hun kunne spise stegt ål. Sondemaden er kun for at overleve, mens det andet er for at leve.”

Henning mistede appetitten
Dagens tredje besøg er kun to opgange fra Lissie. I døren møder Dorthe Larsen social- og sundhedshjælperen, der har været på besøg. I modsætning til Lissie får Henning hjælp fra den kommunale hjemmepleje.

”Henning har lige fået rejemadder,” fortæller hun.

Inde i den toværelses lejlighed bor Henning, der er omkring 30 år. Han får hjælp til alle måltider, for han har ikke megen funktion tilbage i sine arme. Sklerosen har bundet ham til en kørestol, og lige nu ligger han i sin hospitalsseng sammen med katten Fie og ser billard på YouTube.

Dorthe Larsen skal tilse Hennings tryksår. Det 12 cm brede sår på Hennings nates har vanskeligt ved at hele. Mens hun gør klar til sårplejen, snakker de om vidt og bredt.

”Henning har tabt sig rigtig meget i løbet af sommeren. Han får hjælp til at spise, men han sprang måltider over, fordi han sagde, at han ikke var sulten. I virkeligheden var det, fordi han mistede appetitten, fordi det var grænseoverskridende at få hjælp af så mange fremmede,” fortæller Dorthe Larsen.

Koster milliarder

Der findes ingen præcise beregninger på, hvad underernæring og uplanlagte vægttab koster det danske samfund i kroner og ører. Men et hollandsk studie fra 2013 giver et praj. For studiet viste, at sundhedsudgifterne for en underernæret patient er 30 pct. højere end for en ikkeunderernæret. Omregnet til danske forhold svarer det til en merudgift på knap 6 mia. kr. årligt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen. ”Ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient”, 2017.

”Husk rigeligt med smør”
Manglende kommunikation personalet imellem gjorde, at Hennings manglende måltider ikke blev opdaget. Til sidst vejede Henning så lidt, at han fik et tryksår.

”Da såret kom, blev han tildelt en fast hjælper. Sådan er det tit. Der bliver først reageret, når skaden er sket,” siger Dorthe Larsen.

Ude i køkkenet pakker Dorthe Larsen sine sårplejesager sammen. På køleskabet har hun hængt en seddel med ordene: ”HUSK rigeligt med smør på brødet og ekstra pålæg”.

Ifølge Dorthe Larsen skal Henning tage på og have den rigtige ernæring, hvis der skal være håb om, at tryksåret heler.

”En rejemad hjælper ikke meget, for rejer er fedtfattige. Men i dag er Hennings faste hjælper vist syg, og vikaren har ikke indgående kendskab til Hennings ernæring. Hans faste hjælper putter heldigvis altid et æg under rejerne, så han får protein og en masse mayonnaise, så han får fedt. Det viser bare, hvor stor en forskel det gør, at borgeren har faste hjælpere,” siger Dorthe Larsen.

Dorthe Larsen siger farvel til Henning. Eftermiddagens besøg er klaret, og nu går turen tilbage til kontoret, hvor der skal dokumenteres.

”Det er godt, at kommunen har fået øje på ernæringsområdet. Der er brug for klare linjer for, hvem der gør hvad ude hos borgeren. Men man skal også være sikker på, at der er evidens for indsatsen,” siger Dorthe Larsen.

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Ernæring
Hjemmesygepleje