Læserbrev: Sæt også fokus på overernæring

Der er meget fokus på underernæring blandt borgere i kommunerne og patienterne på hospitalerne, men hvad med alle de beboere på plejecentrene, hvor underernæring ikke er et problem, men derimod overvægt?

Jeg er kvalitets- og udviklingssygeplejerske på et plejecenter, hvor ernæringen er i fokus. Vi vejer fast en gang om måneden og oftere ved vægttab, vi ernæringsscreener alle nyindflyttede beboere og dem, der har haft et ikke planlagt vægttab. Vi har fokus på måltidets sammensætning i tæt samarbejde med Køkken Ballerup og diætist. Vi har fristevogn, der kører i afdelingen fast to gange dagligt osv.

Vi oplever nu, at mange beboere bliver overvægtige med de følger, det nu har af bl.a. nedsat gangfunktion, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, øget hjælp til personlig pleje, påklædning, mobilisering osv.

Jeg mener, der er et behov for at sætte fokus på det, da det ikke kun handler om at servere fedtfattig kost for beboerne. Der er mange etiske dilemmaer forbundet med det.

Kan vi som plejepersonale bestemme, at en beboer med demenssygdom ikke må spise f.eks. kager og chokolade eller få serveret fedtfattig kost til måltiderne?

Kan vi som personale bestemme, hvad den enkelte må vælge på fristevognen, eller hvad pårørende må tage med til eftermiddagskaffen?

Hvad gør vi, når det ikke længere er muligt at motivere beboeren til fysisk aktivitet, og denne ender med at sidde i kørestol?

Hvordan bevarer vi den enkeltes livskvalitet, hvis beboeren ikke længere selv kan hente sin avis i Brugsen pga. overvægt og dårlig gangfunktion til følge?

Jeg mener, det er vigtigt, at der sættes lige så meget fokus på overvægt som på undervægt, at der bruges ressourcer på at tilrettelægge måltider og mellemmåltider, så der nogle gange kun er sunde valgmuligheder.

Birgitte Åberg, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Ballerup Kommune.

 

Kan vi som plejepersonale bestemme, at en beboer med demenssygdom ikke må spise f.eks. kager og chokolade eller få serveret fedtfattig kost til måltiderne?
18
2019
3
Debat
Ernæring
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ernæring
Web article 

Opdag underernæring hos ældre

Hvor meget spiser du?
  • Hvor mange skiver brød plejer du at spise?
  • Hvor mange kartofler (eller kartoffelmos, ris eller pasta i tilsvarende mængde) spiser du til den varme mad?
  • Hvor mange glas mælk drikker du om dagen?
  • Har du levnet mad på tallerkenen den sidste uge?
Tygge- og synkebesvær

Borgere med f.eks. lammelser, demens, Parkinsons sygdom eller dårlig tandstatus kan have behov for kost med en blødere konsistens.

Hjælp til at spise: Borgeren kan pga. nedsat fysiologisk funktion have brug for f.eks. assisteret spisning eller hjælp fra en spiserobot.
 

Aktivitet
  • Ligger i sengen hele dagen
  • Sidder i kørestol eller kan ikke rejse sig fra stol eller seng uden hjælp
  • Kan rejse sig fra stol eller seng, men går ikke udendørs
  • Går på gaden, men får hjælp til indkøb, madlavning, rengøring m.m.
Kost til småtspisende

Kost til småtspisende er udviklet til at stimulere appetitten hos ældre og syge med nedsat lyst til at spise. Fordi småtspisende ofte er underernærede, skal ca. halvdelen af energien fra kosten komme fra fedt.

  • Kom ekstra smør på brødet
  • Skænk fløde i kaffen
  • Kom mayonnaise og grønt på smørrebrødet
  • Drik et glas sødmælk eller maltøl
  • Put chokoladesovs på isen

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

 

Ernæringsscreeninger er et nødvendigt redskab til at identificere, om en borger er i ernæringsmæssig risiko. Her kan du se nogle af de områder, der kan være med til at vurdere en borgers ernæringstilstand.
33
2019
2
Tema: Underernæring
Ernæring
Hjemmesygepleje
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ernæring
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Tema Web article 

Forskningens vej

2019-2_tema_piktogram1

1. Samarbejdet
Sygeplejerske Sasja Håkonsen fra Center for Kliniske Retningslinjer – Clearinghouse, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, startede et ph.d.-studie i Slagelse Kommune, efter at kommunen havde efterlyst kvalitetsudvikling eller forskning indenfor dokumentation af ernæringsområdet

2019-2_tema_piktogram2

2. Forskningsspørgsmålene
Hvad er sygeplejerskernes, social- og sundhedsassistenternes og social- og sundhedshjælpernes rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation i den primære sektor, og hvilke forskelle er der mellem faggrupperne?

2019-2_tema_piktogram3

3. Metode
Spørgeskema til 1.391 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i Slagelse Kommune. I alt svarede 449.

2019-2_tema_piktogram4

4. Resultater
Der blev fundet en mangelfuld ernæringsindsats og -dokumentation i den pågældende kommune. Kortlægning af de konkrete mangler kan pege på, hvilke indsatsområder der kan forbedres.

2019-2_tema_piktogram5

5. Anvendelse
Ledelse og medarbejdere udarbejder og prioriterer en ernæringsindsats og en strategi for dokumentation
i praksis.

2019-2_tema_piktogram6

6. Implementering og evaluering
Det er op til ledelsen i den pågældende kommune at beslutte, hvad der fremadrettet skal ske. Man kan f.eks. gentage spørgeskemaundersøgelsen efter en periode på et halvt til et helt år som led i kvalitetsforbedringerne.

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

 

I landets kommuner vokser der i stigende grad forskning frem. Frugten af den forskning, der bliver genereret, vil i mange tilfælde kunne komme øvrige dele af den primære sektor til gode. Her ses, hvordan sygeplejerske Sasja Håkonsen fra Aalborg Universitet sammen med Slagelse Kommune fik et forskningsstudie til at spire.
32
2019
2
Tema: Underernæring
Ernæring
Hjemmesygepleje
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ernæring
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Tema Web article 

"Vi kan ikke løse problemet ved bare at servere dejlig mad"

Badevaegt

MaalebaandOp til hver femte af de ældre borgere, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje, har BMI lavere end 18,5 og er dermed i kategorien undervægtig. Og op mod halvdelen kommer ud for et uplanlagt vægttab. Det viser tal fra Socialstyrelsen fra 2017. Men tøjet bliver ikke flere numre for stort af sig selv. Underernæring sker ifølge Sundhedsstyrelsen, når den ældre ikke får nok energi, protein og næringsstoffer. Som følge af vægttabet får den ældre en mere uhensigtsmæssig kropssammensætning og reducerede fysiologiske funktioner. Et uplanlagt vægttab defineres som et vægttab på minimum 1 kg, som ikke er bevidst.

Inge Jekes er formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne. Hun har indtryk af, at der i nogle kommuner ikke er tid og ressourcer til at have fokus på ernæring.

”Jeg oplever, at rigtig megen sygepleje i øjeblikket handler om behandling og om de opgaver, vi får fra sygehusene og lægerne. Derfor kan den basale sygepleje som ernæring godt blive lidt klemt,” siger Inge Jekes.

Som udgangspunkt er ældre ikke underernærede. Men de, der er afhængige af hjælp i f.eks. hjemmeplejen, spiser ofte for lidt og er dermed i risiko for underernæring. Ofte har borgere, som er underernærede eller oplever et uplanlagt vægttab, i større grad brug for hjælp og støtte i dagligdagen. Og det har negativ indvirkning på livskvaliteten ifølge seniorforsker på Herlev Hospital, Anne Marie Beck, der har beskæftiget sig med ældre og ernæring. F.eks. kan det være grænseoverskridende for borgeren at skulle have mad gennem en sonde eller få hjælp til at spise af en hjælper.

”Det ikke særlig sjovt at være afhængig af andre folks hjælp til helt almindelige dagligdags ting. Det går ud over livskvaliteten,” siger Anne Marie Beck.

Penge at spare
Forringet livskvalitet er ikke den eneste konsekvens af underernæring og uplanlagt vægttab. For ifølge Sundhedsstyrelsen oplever borgere i risiko for ernæringsproblematikker flere komplikationer ved sygdom, længere indlæggelser, flere genindlæggelser og øget risiko for tidlig død.

Anne Marie Beck mener derfor, at der er penge at spare, hvis underernæring og uplanlagt vægttab undgås.

”Man sparer penge, når de ældre ikke skal ind og ligge på hospitalerne. Men også ved at de ikke har brug for pleje i så stor en udstrækning. Så rent personalemæssigt kan man også spare noget,” siger Anne Marie Beck.

Stor forskel kommuner imellem
På trods af at der findes et utal af vejledninger og anbefalinger fra både Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Fødevarestyrelsen, er der stor forskel på, hvor meget landets kommuner fra ledelsesmæssig side prioriterer ernæring – og om de overhovedet gør det. Sidste november blev det i artiklen ”Viden om ernæring ligger på et lavt niveau” konkluderet, at der var mange mangler på ernæringsområdet i Slagelse Kommune. Både pga. fagpersonernes manglende viden om ernæring, men også fordi der manglede ledelsesmæssig prioritering. Men der findes også kommuner i den anden ende af spektret, fortæller Anne Marie Beck.

”I en del kommuner tager man ernæring alvorligt. I Roskilde sidder man tæt sammen tværfagligt. Både sygeplejersker, tandlæger, diætister og så videre. Og i Odense har man fået Satspuljemidler til et projekt ved navn MÆT – mere ernæring i træning. Her samarbejder fem fynske kommuner for at forbedre ernæringsindsatsen,” siger Anne Marie Beck.

Inge Jekes oplever også en stor variation i kompetencer og prioritering i forhold til ernæring i kommunerne.

”Nogle arbejder mere målrettet med det end andre. Men ernæring er et område, der de seneste år er blevet sat mere fokus på, både fra Sundhedsstyrelsens side, men også fra Kommunernes Landsforening. Det har været med til at øge fokus og give sygeplejerskerne bedre kompetencer,” siger Inge Jekes og fortsætter:

”Men generelt er sygeplejerskerne ikke blevet målt på ernæring af Styrelsen for Patientsikkerhed. Deres 13 målepunkter ved tilsyn handler ikke om ernæring. Og tit giver vi målepunkterne ekstra opmærksomhed.”

Hvis kommunerne er villige til at poste tid og penge i en prioritering af ernæringsområdet, er det altså i sidste ende godt givet ud. Både samfundsøkonomisk og ikke mindst for de ældres livskvalitet.

”Man skal forebygge og opspore. Ethvert vægttab skal man principielt reagere på. Det kan ikke nytte noget, at man venter på, at tøjet er blevet alt for stort. For når den ældre er nede og veje næsten ingenting, er det virkelig op ad bakke at få rettet det op igen,” siger Anne Marie Beck og fortsætter:

”Men vi kan ikke løse problemet ved bare at servere noget dejlig mad. Mange ting spiller ind, f.eks. om den ældre er i gang med rehabilitering, har synkeproblemer eller kan spise selv. Derfor kræver det en prioriteret tværfaglig indsats.”

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

Under- og fejlernæring er langtfra et sjældent syn i den kommunale sygepleje. Det går ud over borgerne, som i højere grad får brug for hjælp og pleje. Og det går ud over deres livskvalitet, mener seniorforsker på Herlev Hospital, Anne Marie Beck.
30-31
2019
2
Tema: Underernæring
Ernæring
Hjemmesygepleje
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema Web article 

Nye arbejdsgange og mere viden

maalebaandEfter adskillige tilbagemeldinger fra ansatte i hjemmeplejen og på plejehjemmene besluttede Slagelse Kommune at handle. De ansatte var bekymrede for den manglende ernæringsindsats, der gik ud over borgerne bl.a. i form af underernæring, genindlæggelser og et øget behov for pleje. Og medarbejdernes oplevelser blev bekræftet i artiklen ”Viden om ernæring ligger på et lavt niveau”, som er en del af et ph.d.-studie.

”Vi var klar over, at vi skulle gøre noget. Der blev nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for at få gang i indsatsen,” fortæller Therese Gjerde Jensen, leder for Sundhedstilbud, Hjemme- og sygeplejen i Slagelse Kommune.

Styregruppen består af ledere fra Center for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune, mens arbejdsgruppen udgøres af nogle af kommunens fagfolk såsom sygeplejersker, ergoterapeuter og en diætist. Ifølge Therese Gjerde Jensen har arbejdsgruppen udarbejdet flowdiagrammer og beskrevet arbejdsgangene.

”Flowdiagrammerne skal man bruge, når man identificerer et problem. Den viser, hvem man skal kontakte, og hvad der skal sættes i værk, og hvem der skal gøre det. Det bliver klart, hvem der har ansvaret,” siger Therese Gjerde Jensen.

Mere end hardcore ernæring
Slagelse Kommune er med de nye tiltag og arbejdsgange i gang med at udrulle de indsatser, der skal gøre ernæringsområdet til en prioritet i plejen. Men de ansattes viden skal også forbedres. For at højne vidensniveauet har kommunens sygeplejersker fået et todages kursus i dysfagi med en ekstern underviser, og alle plejehjemsansatte er blevet undervist i kost og ernæring.

”Viden om ernæring handler ikke kun om hardcore ernæring. Det handler også om, at plejepersonalet ved, hvordan man f.eks. skaber en god stemning ved måltiderne, for det påvirker, hvor meget man spiser. I hjemmeplejen handler det også om at få anrettet maden rigtigt, så den er indbydende og lækker, for så spiser man også mere,” siger Heidi Hjort Kjelgaard, specialkonsulent og projektleder hos Center for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune.

For at hjælpe kommunens medarbejdere i hjemmeplejen er der blevet oprettet et ernæringsteam, som består af en tværfaglig gruppe med både ergoterapeuter, diætist og sygeplejersker. Medarbejderne kan skrive til teamet, som vejleder om det videre forløb eller går ind og tager over.

”Vores ernæringsteam får allerede henvendelser. De får flere spørgsmål om råd og vejledning og også sager, hvor de skal ud og lave nogle direkte indsatser. Det har ikke kørt så længe, så det er ret positivt,” siger Heidi Hjort Kjelgaard.

Ernæringsteamet vil for alvor gå i gang med arbejdet i løbet af 2019, hvor der også vil blive indført nye ernæringsscreeninger, og hvor hjemmeplejens personale skal have undervisning i mad og ernæring. Indsatserne for at forbedre kommunens fokus på ernæring er i fuld gang, og ifølge Therese Gjerde Jensen er der stadig et stykke vej igen.

”Jeg vil ikke sige, at nu kører det bare, fordi vi har fået fokus på det. For vi skal fortsat have fokus, for at det kan lykkes,” siger Therese Gjerde Jensen.

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

Med en lang række initiativer, såsom et nyoprettet ernæringsteam, vil Slagelse Kommune forebygge underernæring hos ældre og syge borgere. Mere viden hos personalet er også nødvendigt.
29
2019
2
Tema: Underernæring
Ernæring
Hjemmesygepleje
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ernæring
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Tema Web article 

Ernæring og kommunikation halter

Dorthe Larsen

MaalebaandDet knaser i gruset, da Dorthe Larsen træder ud af bilen og går over den frosthårde gårdsplads. En kat lister ud fra laden og sniger sig efter hende.

”Hej Bodil,” siger Dorthe Larsen, da døren til det lille hovedhus bliver åbnet. Den ældre kvinde i åbningen byder hende indenfor. Katten får ikke lov at komme med ind.

”Vi har 10,” siger Bodil med hentydning til katten, mens hun følger Dorthe Larsen ind i køkkenet. Hun tilføjer: ”Bent er klar.”

I spisekrogen i køkkenet sidder Bent på 88. Da Dorthe Larsen sætter sig ved hans side, går snakken straks i gang, for Dorthe Larsen er som hjemmesygeplejerske i Slagelse Kommune en velkendt gæst i hjemmet. Rutineret stiller hun en gennemsigtig beholder på spisebordets blomstrede voksdug og kobler en slange til den og et dræn i Bents side. Langsomt fyldes beholderen af en grumset væske.

Hver dag kommer Dorthe eller en af hendes sygeplejekolleger og tømmer Bent Hansens lunger for pleuravæske. Bent Hansen er en af de borgere i Slagelse Kommune, der får behandling af en sygeplejerske på plejecentrene eller i eget hjem. Før i tiden skulle Bent Hansen køre helt til Næstved Sygehus for at få tømt sit pleuradræn. Nu foregår det i hans og Bodils hus på markerne lidt udenfor Skælskør.

”Vi må ikke glemme det basale”
Et stigende antal mennesker har forladt hospitalsgangene og får kompleks pleje og behandling derhjemme. Det stiller højere krav til Dorthe Larsen og hendes kolleger. Sygeplejerskerne såvel som social- og sundhedshjælperne og -assistenterne.

”Fordi borgerne har mere og mere komplekse problemstillinger, er det vigtigt at være opmærksom på, at man har evidensbaseret viden, også inden for de helt basale områder. Vi må simpelthen ikke glemme det helt basale som ernæringspleje og ernæringsdokumentation,” siger Dorthe Larsen.

Ifølge Dorthe Larsen har stort set alle de borgere, hun kommer ud til, problemer med ernæring, der på den ene eller anden måde bør tages hånd om.

Det har Bent også. Ved hver tømning af drænet mister Bent protein med pleuravæsken.

”Det er vigtigt, at Bent får proteinrig kost. Derfor spiser vi tit fisk og æg. Det er mig, der laver maden. Jeg tror ikke, Bent kan finde ud af at koge et æg,” siger Bodil leende og fortsætter:

”Og så skal han have godt med fedt. I går fik vi jordbærgrød med fløde.”

Dorthe supplerer: ”Uden Bodil ville Bent have brug for hjemmehjælp til alle måltider. Og han ville måske ikke få så god mad. For Bodil har styr på, hvilken ernæring han har brug for. Og så er hendes mad hjemmelavet og noget, han kan lide, og det sætter altså gang i appetitten. Vi skal for alt i verden undgå, at Bent taber i vægt.”

Med Bodil som anker er der kontinuitet i Bents ernæring. Men den kontinuitet og det fokus på ernæring er ikke alle borgere forundt.

Besøg hos Lissie på 2. sal 
Dorthe Larsen låser sig ind i lejligheden på 2. sal. Fra køkkenvinduet er der udsigt over boligblokkens parkeringsplads. Souvenirmagneter fra London, Rom og Dubai pryder køleskabet. Ved siden af er et skema klistret op med tape. ”Ernæringsplan” står der på det.

Inde i stuen står en hospitalsseng. Et lille, rynket hoved titter frem fra bjerget af dyner.

”Nå, Lissie, vækkede jeg dig,” siger Dorthe Larsen. Lissie misser med øjnene. ”Nej, nej,” siger hun søvndrukkent.

Dorthe Larsen hjælper Lissi op at sidde. Hun skal give den 80-årige kvinde væske gennem en sonde. For et halvt år siden fik Lissie en blodprop, der gav nedsat funktion i kroppens ene side. Derfor mistede hun evnen til at synke mad og drikke og fik en sonde. Efter seks måneder får Lissie stadig sondeernæring, der består af proteindrik, udover få måltider med fast føde. Men det er langtfra optimalt, mener Dorthe Larsen.

”Mit og Lissies mål er, at hun skal helt af med sonden og spise og drikke selv. Det giver bedre sundhed, men også en større livskvalitet. Hun kunne være kommet af med sonden for længe siden, men det kræver, at der arbejdes hen mod det,” siger Dorthe Larsen.

Men den arbejdsindsats er i Lissies tilfælde vanskelig at få koordineret. For Lissie gør brug af social- og sundhedsassistenter fra et privat firma, og kommunikationsvejen mellem dem og den kommunale hjemmesygepleje er til tider lang.

”Der kan gøres en masse ting for at træne Lissie op til at kunne synke igen. Det er i virkeligheden slet ikke så svært. Ved morgenplejen kan man f.eks. synge med hende og få hende til at række tunge. Men jeg ved faktisk ikke, om assistenterne gør det. Vi taler ikke sammen, al kommunikation går gennem dokumentationsmappen,” siger Dorthe Larsen.

Sådan var sygeplejerskernes viden

I forbindelse med studiet i Slagelse Kommune blev der udsendt et spørgeskema til 1.391 af kommunens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. I alt svarede 54 pct. af sygeplejerskerne.

0 = aldrig, 10 = altid

Bliver henviste patienter vejet ved første besøg?
4,00

Planlægger du, at der foretages en regelmæssig vurdering af patientens ernæringsmæssige status?
5,36

I hvilken udstrækning er det planlagt, at patienter i ernæringsmæssig risiko bliver vejet?
6,61

I hvor høj grad mener du, at fejlernæring (herunder både over- og underernæring) er en hyppig tilstand i hjemmeplejeregi?
7,32

Anser du terminale/cancerpatienter som særligt udsatte grupper og udfører ernæringsscreening som fast rutine?
6,61

Er du bekendt med lokale screeningsværktøjer?
Ja: 57,9 pct.
Nej: 42,1 pct.

Anvender du de lokale screeningsværktøjer?
Ja: 48,6 pct.
Nej: 51,4 pct.

Kilde: Håkonsen, S: Viden om ernæring ligger på et lavt niveau. Fag & Forskning. 2018;(4).

Håndskreven dokumentation og post-it
Ude i køkkenet viser Dorthe Larsen det røde ringbind på spisebordet. Al dokumentation er skrevet i hånden, for sådan er hjemmehjælpsfirmaets metode.

Dorthe Larsen forklarer, at det er svært at få Lissies genoptræning op at stå, når hun og de andre sygeplejersker taler med assistenterne gennem en mappe og post-its. Derfor har hun klistret Lissies ernæringsplan op på køleskabet, så den er umulig at overse. Det er kommunens diætist, som har udarbejdet ernæringsplanen. Den er fleksibel, for det er vigtigt, at den mad, Lissie får, er noget, hun kan lide. For jo bedre man synes om maden, jo mere spiser man.

”Assistenterne er begyndt at følge ernæringsplanen. Men hvis den rigtige mad ikke er at finde i køleskabet, er der jo ikke meget, de kan gøre. Det er Lissies søn, der handler ind for hende. Det er assistenternes opgave at informere ham om, hvad Lissie har brug for rent ernæringsmæssigt. Jeg ved ikke, om de gør det,” siger Dorthe Larsen og skæver til de fem dåser med forloren hare på køkkenbordet.

”Det er ærgerligt, at det er så vanskeligt at træne Lissie af med sonden. Og give hende noget mad, hun godt kan lide. For Lissie kan faktisk rigtig godt lide mad,” siger Dorthe Larsen.

”Ja. Det allerbedste er stegt ål,” lyder det fra Lissie inde i sengen.

Dorthe Larsen fortsætter: ”Lissies livskvalitet ville ryge helt i vejret, hvis hun kunne spise stegt ål. Sondemaden er kun for at overleve, mens det andet er for at leve.”

Henning mistede appetitten
Dagens tredje besøg er kun to opgange fra Lissie. I døren møder Dorthe Larsen social- og sundhedshjælperen, der har været på besøg. I modsætning til Lissie får Henning hjælp fra den kommunale hjemmepleje.

”Henning har lige fået rejemadder,” fortæller hun.

Inde i den toværelses lejlighed bor Henning, der er omkring 30 år. Han får hjælp til alle måltider, for han har ikke megen funktion tilbage i sine arme. Sklerosen har bundet ham til en kørestol, og lige nu ligger han i sin hospitalsseng sammen med katten Fie og ser billard på YouTube.

Dorthe Larsen skal tilse Hennings tryksår. Det 12 cm brede sår på Hennings nates har vanskeligt ved at hele. Mens hun gør klar til sårplejen, snakker de om vidt og bredt.

”Henning har tabt sig rigtig meget i løbet af sommeren. Han får hjælp til at spise, men han sprang måltider over, fordi han sagde, at han ikke var sulten. I virkeligheden var det, fordi han mistede appetitten, fordi det var grænseoverskridende at få hjælp af så mange fremmede,” fortæller Dorthe Larsen.

Koster milliarder

Der findes ingen præcise beregninger på, hvad underernæring og uplanlagte vægttab koster det danske samfund i kroner og ører. Men et hollandsk studie fra 2013 giver et praj. For studiet viste, at sundhedsudgifterne for en underernæret patient er 30 pct. højere end for en ikkeunderernæret. Omregnet til danske forhold svarer det til en merudgift på knap 6 mia. kr. årligt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen. ”Ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient”, 2017.

”Husk rigeligt med smør”
Manglende kommunikation personalet imellem gjorde, at Hennings manglende måltider ikke blev opdaget. Til sidst vejede Henning så lidt, at han fik et tryksår.

”Da såret kom, blev han tildelt en fast hjælper. Sådan er det tit. Der bliver først reageret, når skaden er sket,” siger Dorthe Larsen.

Ude i køkkenet pakker Dorthe Larsen sine sårplejesager sammen. På køleskabet har hun hængt en seddel med ordene: ”HUSK rigeligt med smør på brødet og ekstra pålæg”.

Ifølge Dorthe Larsen skal Henning tage på og have den rigtige ernæring, hvis der skal være håb om, at tryksåret heler.

”En rejemad hjælper ikke meget, for rejer er fedtfattige. Men i dag er Hennings faste hjælper vist syg, og vikaren har ikke indgående kendskab til Hennings ernæring. Hans faste hjælper putter heldigvis altid et æg under rejerne, så han får protein og en masse mayonnaise, så han får fedt. Det viser bare, hvor stor en forskel det gør, at borgeren har faste hjælpere,” siger Dorthe Larsen.

Dorthe Larsen siger farvel til Henning. Eftermiddagens besøg er klaret, og nu går turen tilbage til kontoret, hvor der skal dokumenteres.

”Det er godt, at kommunen har fået øje på ernæringsområdet. Der er brug for klare linjer for, hvem der gør hvad ude hos borgeren. Men man skal også være sikker på, at der er evidens for indsatsen,” siger Dorthe Larsen.

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

Rigeligt med smør på brødet er sjældent i fokus i hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Dorthe Larsen er hjemmesygeplejerske og oplever ofte, at ernæring er et område, der bliver overset. Sygeplejersken har været med hende på hjemmebesøg og mødt tre borgere, der er lette på vægten.
26-28
2019
2
Tema: Underernæring
Ernæring
Hjemmesygepleje
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ernæring
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Tema Web article 

Ringe viden om ernæring i hjemmeplejen

Sasja Håkonsen

Post-it-noter som dokumentationsform. Ældre, der ikke bliver vejet. Undervægtige, syge borgere, der får serveret fedtfattig mad.

Det var virkeligheden i Slagelse Kommune, hvor ældre og syge borgeres ernæring var gledet i baggrunden i en travl hverdag. Men flere bekymrede henvendelser fra sygeplejersker og andet plejepersonale, fik ledelsen til at handle. For at klarlægge problemets omfang, igangsatte Slagelse Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet et ph.d.-studie. En del af resultaterne blev publiceret i artiklen ”Viden om ernæring ligger på et lavt niveau” i Fag & Forskning 2018;(4) og bekræftede de ansattes bekymrede formodninger: Ernæringsindsatsen var mangelfuld og dårligt koordineret.

”Det Slagelse Kommune oplevede var formentlig ikke unikt for deres kommune. Lignende tendenser vil man kunne se i andre kommuner. Internationalt ses der også problemer med dokumentation og ernæringspleje,” siger sygeplejerske Sasja Håkonsen, som er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og studiets førsteforfatter.

Studiets resultater viste bl.a., at kommunens sygeplejersker i godt halvdelen af alle tilfælde ikke vejede en borger ved første besøg. Og de fandt det ikke altid nødvendigt at ernæringsscreene en borger i risiko for fejl- eller underernæring – heller ikke selvom borgeren havde cancer i slutstadiet.

Ernæringsscreeninger og et generelt fokus på ernæring kan modvirke, at de borgere, der modtager hjælp fra kommunen, bliver fejl- og underernæret og taber i vægt. Underernærede syge og ældre har øget risiko for at få tryksår, komplikationer ved sygdom, flere genindlæggelser og at dø tidligere.

Samtidig koster det samfundet dyrt. Sundhedsstyrelsen anslår, at underernæring på sygehus, i hjemmepleje og plejebolig udgør en merudgift på knap 6 milliarder årligt (se boks). Merudgiften skyldes flere lægebesøg og sygehusindlæggelser samt et øget behov for pleje. Anne Marie Beck, ph.d. i ernæring fra Københavns Universitet og docent på Københavns Professionshøjskole genkender mønsteret:

”Når de ældre bliver lettere og lettere på vægten, bliver de tungere og tungere ressourcemæssigt fordi de skal have hjælp til flere ting,” siger Anne Marie Beck.

Og det er ikke så få ældre, det drejer sig om. Kost- og ernæringsforbundet vurderede i 2014, på baggrund af en række studier, at omkring 60 pct. af de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring. Den rette sygeplejefaglige indsats, vil derfor kunne forhindre, at det udvikler sig til reel underernæring for denne sårbare gruppe af borgere.

Men selvom ernæring er et essentielt område i plejen i den primære sektor, fremgår det ikke altid af kommunernes prioritering. I Slagelse Kommune var ernæringsområdet ikke noget, der blev lagt særlig vægt på, fortæller leder for Sundhedstilbud,

Hjemme- og sygeplejen, fysioterapeut Therese Gjerde Jensen:

”Ernæring var ikke et højprioritetsområde for os. Vi fokuserede på at behandle, få styr på infektioner og givet medicin osv. Men i dag prioriterer vi ernæring højere i vores dagligdag. Det er en vigtig faktor for, at borgerne kan leve et godt liv og komme sig over det, de bliver behandlet for,” siger Therese Gjerde Jensen.

”Hvem skal så gribe bolden?”
Udover praj fra ansatte havde Slagelse Kommune også et stort antal genindlæggelser, som skyldtes fejl- eller underernæring. Og så var fagpersonalet usikker på ansvarsfordelingen. Hvilke borgere skulle vejes? Hvem skulle gøre det? Hvilken slags mad, havde den enkelte borger brug for?

”Vi fik tilbagemeldinger fra vores medarbejdere om, at der var meget tilfældighed i, hvordan ernæringsindsatserne foregik. Hvis en hjælper opdager, at en borger ikke spiser så meget, hvem skal så gribe bolden?” siger Therese Gjerde Jensen.
Derfor indledte Slagelse Kommune i 2014 forskningsprojektet i samarbejde med blandt andre Sasja Håkonsen. Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews, blev sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere spurgt ind til deres rutiner og viden om ernæring og dokumentationen af denne.

”Man opdagede, at sundhedspersonalet kunne finde på at kassere mad fra køleskabet uden at dokumentere det. Og der blev brugt post-it-noter som dokumentationsform. En ordentlig, fyldestgørende dokumentation understøtter plejepersonalets handlinger og kliniske beslutninger, som i sidste ende sikrer kontinuiteten af plejen og behandlingen” siger Sasja Håkonsen.

Af hendes studie fremgår det, at flere undersøgelser har vist, at op mod 25 pct. af alle utilsigtede ernæringsmæssige problemstillinger skyldes utilstrækkelig kommunikation og dokumentation.

”Hvis man ikke skriver ned og videregiver, hvad man har set eller gjort ude hos borgeren, så ved ens kolleger heller ikke, om der er noget, de skal følge op på eller være særligt opmærksomme på,” siger Sasja Håkonsen.

Sasja Håkonsen
Sasja Håkonsen er igang med at udvikle et datasæt, der kan hjælpe kommunens fagpersoner med at holde øje med, hvad der som minimum kan have indflydelse på borgernes ernæringstilstand.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Et overset område
Sundhedsstyrelsen anbefaler i ”Ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient” fra 2017, at kommunerne foretager ernæringsscreeninger.  De kan være med til at identificere de borgere, der er i risiko for at tabe i vægt, og som derfor vil have gavn af en ernæringsindsats. En sådan indsats vil kunne modvirke et uplanlagt vægttab, mindske risikoen for komplikationer og nedbringe indlæggelsestiden på sygehuse. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen kommunerne til at foretage regelmæssig vejning og ernæringsscreening af borgerne i risiko for at få ernæringsproblemer. Screeningen indeholder bl.a. et registreringsskema, hvor spisevaner, vægtudvikling og måltidsindhold noteres. Men trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger, blev der stort set aldrig foretaget ernæringsscreeninger i Slagelse Kommune.

”Vi har haft ernæringsscreeninger i lang tid og har hele tiden kunne sætte dem i værk. Men det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt det er blevet gjort,” siger Therese Gjerde Jensen.

Det underbygger studiet. Her svarer 51 pct. af de adspurgte sygeplejersker, at de ikke anvender kommunens screeningsværktøjer. Tallet er det samme for social- og sundhedsassistenter, mens det derimod er op til 87 pct. af social- og sundhedshjælperne, der ikke tager ernæringsscreeningen i brug.

Det er et problem, mener Sasja Håkonsen.

”Underernæringsfrekvensen rangerer fra 40 pct. til 90 pct. internationalt set. Så der er et stort problem med underernæring, som bunder i at det ikke bliver identificeret tidsnok til at igangsætte interventioner,” siger Sasja Håkonsen.

Ansattes manglende viden spænder ben
En af grundene til, at der mangler fokus på ernæring og dokumentation, og at der er langt mellem ernæringsscreeningerne i Slagelse Kommune, er ifølge studiet ikke, at sygeplejerskerne og de øvrige faggrupper ikke synes, det er relevant.

”De fleste synes, at dokumentation og ernæring er vigtigt. Men det glider bare i baggrunden i en travl hverdag. Hvis man så heller ikke har tilstrækkelig viden om, hvad konsekvenserne af manglende ernæringstiltag er, så er der risiko for, at fejl- og underernæringsraten bliver høj,” forklarer Sasja Håkonsen.

Utilstrækkelig viden blandt fagpersonalet er netop noget, studiet dokumenterede. Både social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt sygeplejersker havde en viden, der lå på et lavt niveau. Det på trods af at ernæringsområdet er basisstof på uddannelserne. Studiet konkluderede, at der var stor forskel på, hvor meget viden om ernæring og dokumentation fagpersonalet havde. For eksempel kendte 42 pct. af sygeplejerskerne ikke til eksistensen af kommunens screeningsværktøj, mens det tal var oppe på 52 pct. og 88 pct. for henholdsvis social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Sasja Håkonsen understreger, at den manglende viden gør det meget vanskeligt at kommunikere og dokumentere borgerens ernæringstilstand.

”Organisationen har til opgave at sørge for, at personalet får en kontinuerlig uddannelse i ernæring. Og så har de et ansvar for, indenfor ernæring at udpege, hvad det er der skal dokumenteres, så der ikke er tvivl hos nogen faggrupper herom,” siger Sasja Håkonsen.

Tre gode råd fra Sasja Håkonsen til andre kommuner
  • Man kan anvende spørgeskemaet lokalt til at identificere kvalitetsbrister eller mangler.
  • Herefter kan man lave målrettede indsatsområder ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen.
  • Som led i kvalitetsforbedringen kan man gentage spørgeskemaundersøgelsen efter f.eks. 6 måneder eller 1 år og se, om indsatsen er blevet forbedret. 

Kommunes deltagelse var afgørende
I fremtiden håber Slagelse Kommune at kunne læne sig op ad den forskning, de selv har haft del i. Som et led i sit ph.d.-projekt, vil Sasja Håkonsen udvikle et såkaldt minimumsdatasæt, der skal understøtte kommunens fagpersoner i, hvad der som minimum kan have indflydelse på patienternes ernæringstilstand, og som dermed skal observeres og dokumenteres.

For hvad man spiser og tallet på vægten, er ikke det eneste, der har indflydelse på borgerens ernæringstilstand. En del af den viden, som de traditionelle ernæringsscreeninger ikke fanger, vil kunne identificeres ved hjælp af Sasja Håkonsens minimumsdatasæt.

”Det kan være at ens kone lige er død, og at man pludselig sidder alene om et måltid. Sådanne informationer kommer frem i det her minimumsdatasæt,” siger hun og fortsætter:

”Minimumsdatasættet vil være forankret i praksis, men praksis er også med til at udvikle det. Derfor tror og håber vi på, at det får et godt fodfæste, når det skal implementeres. Simpelthen fordi dem, der skal bruge det, selv har været med til at udvikle det.”

Sasja Håkonsen fortæller, at studiets data er dybt afhængige af de personer, der er ansat i kommunalt regi. Derfor ville studiet på ingen måde være gennemført med så praksisnær en tilknytning, hvis ikke det var sket i samarbejde med en kommune. Med tiden kan Slagelse Kommunes velvilje komme borgere i resten af landets kommuner til gavn.

”Vi har 98 kommuner i Danmark, der absolut vil kunne bruge minimumsdatasættet og integrere det. Det vil i sidste ende komme borgerne til gode,” siger Sasja Håkonsen.

I Slagelse Kommune ser de fremskridt allerede nu, men hvis der skal skabes store forandringer, skal der fortsat lægges en indsats.

”Det er jo bevist, at der er en masse borgere, som har ernæringsproblemer. Hvis vi ikke laver screeninger, er det en klar indikator på, at der er noget galt. Så hvis vi til sommer ser, at vi laver ligeså få screeninger som før, så er vores indsats i hvert fald ikke lykkedes,” siger Therese Gjerde Jensen. 

maalebaand

Tema: Underernæring

Underernæring hos ældre og syge borgere koster samfundet knap 6 mia. kr. om året i følgesygdomme og genindlæggelser. Det skyldes bl.a. mangelfuld viden og dårlig kommunikation og koordinering blandt ansatte i hjemmesygeplejen. Det viser et forskningsprojekt i Slagelse, der har resulteret i helt nye arbejdsgange og procedurer i kommunen.

Læs i dette tema: 

 

 

 

 

Underernæring hos ældre og syge borgere var et overset område i Slagelse Kommune. Et nyt ph.d.-studie har dokumentet omfanget og nu skal kommunens sygeplejersker og øvrige fagpersonale styrkes i deres viden om ernæring og dokumentation. Problemet er landsdækkende, vurderer flere eksperter.
22-25
2019
2
Tema: Underernæring
Ernæring
Hjemmesygepleje
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ernæring
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Tema Web article 

Dengang: Diætetisk madlavning i 1902


Dengang 1902
Caption 
Sygeplejersker på kursus i madlavning i 1902
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Da Dansk Sygeplejeråd (DSR) blev stiftet i 1899, var man meget opmærksom på, hvor mangelfuld sygeplejerskeuddannelsen var mange steder. I 1902 afholdt DSR derfor det første kursus i ”diætetisk” madlavning, specielt rettet mod hjemmesygeplejerskerne. Allerede dengang var lægerne opmærksomme på kostens betydning for helbredelse, så DSR’s formand Henriette Tscherning fandt det nødvendigt, at sygeplejerskerne kom på højde med den
medicinske udvikling. Billedet er fra det allerførste kursus, der blev efterfulgt af mange flere.

Allerede i 1902 var lægerne opmærksomme på kostens betydning for helbredelse
34
2019
2
I HVERT NUMMER
Ernæring
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ernæring
Magazine tags  Historisk Web article 

Viden om ernæring ligger på et lavt niveau

Peer reviewed - ernaering
Viden om ernæring hos tre personalegrupper i primær sektor ligger på et for lavt niveau

Baggrund. Den primære sundhedssektor står over for udfordringer med hensyn til andelen af borgere, som er eller bliver under- eller fejlernæret. Opmærksomhed på dokumentation er vigtig for at sikre, at sundhedspersonale i den primære sundhedssektor yder relevant og rettidig ernæringspleje og -behandling og dermed sikrer kontinuiteten og forbedrer patientresultaterne. Det er blevet påvist, at sundhedspersonalets kompetencer er meget vigtige for, at der kan ydes ernæringspleje og dokumentation af høj kvalitet.

Formål. At undersøge sundhedspersonalets rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation i den primære sundhedssektor.

Metode. I et deskriptivt tværsnitsstudie fik sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere tilsendt et valideret spørgeskema angående deres holdninger, rutiner og viden om ernæring og dokumentation. Spørgeskemaet blev sendt til 1.391 deltagere i en kommune i Danmark. Den samlede responsrate var 32 pct. svarende til i alt 449 respondenter.

Resultater. Alle tre sundhedspersonalegruppers viden om ernæring og dokumentation lå på et lavt niveau. Respondenterne udviste stor variation med hensyn til deres viden og daglige rutiner indenfor dokumentation, hvilket udgør en udfordring for præcis overlevering af relevante ernæringsrelaterede data i patienternes sundhedsjournaler. Dermed kompromitteres kontinuiteten i plejen og behandlingen. Samlet set angav alle tre sundhedspersonalegrupper en positiv holdning til dokumentation og ernæring og betragtede ernæring og dokumentation som en del af deres ansvars- og arbejdsområde, selvom der var uoverensstemmelser blandt personalegrupperne i forhold til egen opfattelse af ansvarsgrad og -område.

Konklusion. Det kan være overflødigt udelukkende at fokusere på at øge sundhedspersonalets viden om ernæring, hvis organisationer og ledelser ikke løbende italesætter og prioriterer ernæringspleje og -dokumentation.

Peer Reviewed præsenterer ny forskning i sygepleje. Artiklen har været igennem dobbelt anonym bedømmelse – altså et peer review. Denne artikel har været offentliggjort på engelsk i Journal of Community & Public Health Nursing 2018;4:3. DOI:10.4172/2471-9846.1000220 og gengives på dansk med tilladelse fra dette open acces tidsskrift.

Efterskrift Efter afslutning af denne undersøgelse har den pågældende kommune arbejdet målrettet på at kompetenceudvikle personalets viden samt udvikle arbejdsgange i relation til ernæring. Med henblik på at øge kvaliteten inden for disse områder er der lagt en strategi for yderligere kompetenceudvikling det kommende år.

 

peerreviewed-introduktion-ikonFejl- og især underernæring er et almindeligt og velkendt problem i den primære sundhedssektor og hænger sammen med højere morbiditets- og mortalitetsrater (1-3). Mere end halvdelen af de ældre, som bor på danske plejehjem eller modtager hjemme- eller sygepleje, er i ernæringsrisiko (4). En undersøgelse blandt 441 ældre på tre plejehjem afslørede, at 16 pct. havde et BMI under 18,5, mens tre ud af fem ældre var i risiko for underernæring med et BMI under 24 (4). Denne underernæringsrate kan være en følge af uopdagede og ubehandlede ernæringsmæssige problemstillinger hos især den ældre population i den primære sundhedssektor.

Ernæringspleje er en tværfaglig opgave, som udføres af flere personalegrupper. I den primære sundhedssektor i Danmark er det typisk sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som yder ernæringspleje. I takt med de øgede krav og stigende behov for kompleks ernæringspleje og -behandling i patienternes eget hjem eller på plejehjem kræver det, at kommunikationen mellem de forskellige sundhedspersonalegrupper er præcis, struktureret og standardiseret. Nøjagtig overlevering af ernæringsrelaterede oplysninger i patienternes journaler er afgørende for, at der kan sikres kontinuitet i plejen og ydes ernæringspleje og -behandling af høj kvalitet (5).

Ifølge flere undersøgelser kan op til 25 pct. af utilsigtede ernæringsrelaterede hændelser henføres direkte til dårlig kommunikation i dokumentationen (6-8). Problemer med dokumentation er blevet diskuteret i mange år og udspringer bl.a. af manglende struktur, manglende standardisering og manglende præcision (9). Disse problemer påvirker de daglige arbejdsgange og iværksættelsen af terapeutiske ernæringsprogrammer og påvirker dermed kontinuiteten i ernæringsplejen og -behandlingen (10-12).

Dokumentation af høj kvalitet er betinget af en række eksterne og interne faktorer. De eksterne faktorer omfatter organisatoriske hindringer såsom manglende prioritering og manglende allokering af tid og ressourcer til dokumentation, kulturelle aspekter og mangel på tilgængelige og intuitive systemer (både it-baserede og manuelle), der understøtter dokumentationsprocessen (13-17). De interne faktorer omfatter bl.a. sundhedspersonalets viden, deres rutiner og deres opfattelse af og holdning til dokumentation og ernæring (11,16,18-24).

Flere studier har undersøgt sygeplejerskers og lægers viden og rutiner i forhold til ernæringspleje og -behandling samt deres viden og holdninger og har fundet, at deres viden om ernæring lå på et utilstrækkeligt niveau, hvilket medførte dårlige kliniske beslutninger i forbindelse med ernæringsinterventioner (18,20-25).

Der er imidlertid ingen undersøgelser, der har beskrevet vidensniveau, rutiner og holdninger til dokumentation og ernæring blandt de tre primære plejepersonalegrupper i den primære sundhedssektor i Danmark: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Disse tre faggrupper har et tæt samarbejde med hinanden og med patienten, både på plejehjem og i patientens egen bolig. Der er endvidere ingen studier, som har undersøgt, om der er forskelle i sundhedspersonalets rutiner, viden og holdninger, når man sammenligner deres arbejdssted – plejehjem eller hjemmepleje/hjemmesygepleje.

peerreviewed-metode-ikonFormålet med denne undersøgelse var at undersøge det primære sundhedspersonales rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation i den primære sundhedssektor. Vi stillede derfor følgende spørgsmål:

  1. Hvad er sygeplejerskers, social- og sundhedsassistenters og social- og sundhedshjælperes rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation i den primære sundhedssektor?
  2. Er der forskelle i rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation mellem disse faggrupper på plejehjem og i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen?

Webbaseret spørgeskema

I et deskriptivt tværsnitsstudie fik sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere tilsendt et webbaseret spørgeskema vedrørende deres holdninger, rutiner og viden i forhold til ernæring og dokumentation. Se tabel 1 (nederst i denne artikel), der viser en oversigt over deltagernes faglige karakteristika.

Rammer

I undersøgelsen deltog en kommune i Danmark som repræsentant for den primære sundhedssektor. Både hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejehjem blev inkluderet, og en lokal projektkoordinator kontaktede afdelingslederne de respektive steder via e-mail vedrørende deltagelse i undersøgelsen og lokal distribuering og formidling af spørgeskemaerne til deltagerne. Kommunen var inddelt i fire land- og bydistrikter (distrikt 1-4). Hvert distrikt havde en lokal leder, men de refererede alle til en overordnet centerleder. Data blev indsamlet fra april 2017 til juni 2017.

Specifikt udviklet spørgeskema

Da der ikke fandtes validerede og pålidelige spørgeskemaer, udviklede forfatterne et spørgeskema specifikt til denne undersøgelse baseret på aktuel forskning og ekspertudtalelser. Se spørgeskemaet her

Spørgeskemaet bestod af 40 spørgsmål, der var inddelt i fire delskalaer: 1) demografiske data bestående af ni spørgsmål, 2) rutiner i forhold til ernæring og dokumentation bestående af 10 spørgsmål, 3) viden i forhold til ernæring og dokumentation bestående af 11 spørgsmål, og 4) holdninger i forhold til ernæring og dokumentation bestående af 10 spørgsmål.

Spørgeskemaet indeholdt hovedsagelig lukkede spørgsmål og kun få åbne spørgsmål med mulighed for at uddybe nærmere. Hovedparten af spørgsmålene havde en numerisk skala med svarmuligheder fra 0-10 (hvor 0 typisk var aldrig eller meget vanskeligt, og 10 var typisk altid eller ikke vanskeligt), og hvor de resterende spørgsmål kunne besvares dikotomisk (ja/nej).

For at teste spørgeskemaets overflade- og indholdsvaliditet blev fire sundhedspersonaler, tre ledere i den primære sundhedssektor og tre eksperter inden for ernæring og dokumentation bedt om at vurdere, om spørgsmålene dækkede relevante og vigtige data på en tydelig og eksplicit måde (26). Dette blev gjort ved hjælp af en 4-punktsskala, der gik fra "ikke relevant" (1) til "yderst relevant" (4). Hvis spørgsmålene fik scoren 3 eller derunder, blev punktet revideret. Den samlede score var 3,7 og gav derfor kun anledning til mindre sproglige og layoutmæssige ændringer.

For at teste den interne konsistens blev Cronbachs alfa beregnet, hvilket gav alfakoefficienter på 0,85 ved delskalaen rutiner, 0,56 ved delskalaen viden og 0,69 ved delskalaen holdninger. Den samlede Cronbachs alfa for de tre delskalaer er 0,86.

Procedure

Et webbaseret spørgeskema (udviklet i et online-undersøgelsessystem, www.onlineundersoegelse.dk) blev linket til en e-mail og sendt til alle deltagere med oplysning om fuld anonymitet. Efter to uger blev der sendt en påmindelse til afdelingslederne for dem, som ikke havde besvaret spørgeskemaet. Denne procedure blev gentaget tre gange med to ugers mellemrum. Forbindelsen mellem spørgeskemaerne og e-mailadresserne blev slettet, da dataindsamlingen var gennemført, for at sikre fuld anonymitet.

Dataanalyse

Statistical Package for Social Sciences (SPSS), version 22.0 (SPSS Inc., Chicago, IL, USA), blev anvendt til de statistiske analyser. De dikotome resultater er angivet i procent. De øvrige resultater er angivet som middelværdier +/- 1 SD. Parametriske data blev testet for normalfordeling med F-testen. Normalfordelte data blev sammenlignet ved hjælp af Student’s t-test. Til at teste for signifikans mellem mere end to grupper data blev der anvendt ensidet variansanalyse (ANOVA). P-værdier under 0,05 blev betragtet som signifikante. Der blev udført lineære regressionsanalyser for at bestemme, om scorer for viden og holdninger var prædiktorer for rutinescorer.

Etiske overvejelser

Sygeplejerskernes, social- og sundhedsassistenternes og social- og sundhedshjælpernes deltagelse i undersøgelsen var frivillig. Deres besvarelser var anonyme, og alle data blev behandlet fortroligt. I informationsbrevene til afdelingslederne og deltagerne understregede vi, at formålet med undersøgelsen ikke var at foretage en gennemgang af forhold vedrørende individuelle personalemedlemmer, men overordnet at beskrive rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation hos det adspurgte sundhedspersonale.

peerreviewed-resultater-ikonSpørgeskemaet blev sendt til 1.391 egnede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i en kommune i Danmark. Den samlede responsrate var 32 pct. svarende til i alt 449 respondenter. I alt 54 pct. af mulige sygeplejersker, 47 pct. af mulige social- og sundhedsassistenter og 26 pct. af mulige social- og sundhedshjælpere besvarede spørgeskemaet.

Der var repræsentanter fra alle fire distrikter blandt respondenterne. Distrikt 3 var stærkt repræsenteret med 57 pct. af respondenterne. Distrikt 3 er imidlertid også det største distrikt målt på antal medarbejdere. Responsraten på plejehjem svarede til responsraten i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen med henholdsvis 52 pct. og 48 pct.

Respondenternes anciennitet i deres respektive fag varierede fra mindre end 1 år til 48 år.

34 (62 pct.) af de deltagende sygeplejersker havde en bachelorgrad eller tilsvarende, og 21 (4,8 pct.) havde taget en diplomuddannelse. Se tabel 2 (nederst i denne artikel), der viser respondenternes demografiske karakteristika.

Rutiner i forhold til ernæring og dokumentation

Der blev ikke fundet signifikante forskelle, hvad angik daglige rutiner, mellem de sygeplejersker, som havde en bachelorgrad, og de sygeplejersker, som ikke havde en bachelorgrad.

De fire distrikter i kommunen adskilte sig signifikant fra hinanden inden for fem spørgsmål, der omhandlede deres rutiner. Deres middelscorer var signifikant forskellige for spørgsmål 2, 3, 5, 7 og 8. De rutiner, der er dækket af Sp2) vejning af nyhenviste patienter ved første besøg (p-værdi = 0,045), Sp3) planlægning af regelmæssige ernæringsvurderinger (p-værdi = 0,017), Sp5) rapportering af eventuelle ernæringsproblemer (p-værdi = 0,030), Sp7) henvendelse til egen læge ved identifikation af eller formodning om et ernæringsproblem (p-værdi = 0,017) og Sp8) kostregistrering for patienter, som var blevet identificeret som værende i ernæringsrisiko (p-værdi = 0,000), var signifikant forskellige i de fire distrikter.

Rutiner i forhold til ernæring og dokumentation var signifikant forskellige inden for syv ud af 10 spørgsmål ved sammenligning af uddannelsesniveau. Der hvor resultaterne var statistisk signifikante, havde social- og sundhedsassistenter den højeste score (tættest på altid at opretholde eller udføre en rutine), og social- og sundhedshjælpere havde den laveste score (tættest på aldrig at opretholde eller udføre en rutine), se tabel 3 (nederst i denne artikel).

Rutiner vedrørende ernæring og dokumentation var signifikant forskellige indenfor fem ud af 10 spørgsmål ved sammenligning af ansættelsessted (hjemmepleje/hjemmesygepleje kontra plejehjem). Der hvor resultaterne var statistisk signifikante, angav plejehjemmene den højeste score (tættest på altid at opretholde eller udføre en rutine), og hjemmeplejen/hjemmesygeplejen angav den laveste score (tættest på aldrig at opretholde eller udføre en rutine) (se tabel 3).

Viden i forhold til ernæring og dokumentation

Der blev ikke fundet signifikante forskelle, hvad angik viden om ernæring og dokumentation mellem de sygeplejersker, som havde en bachelorgrad, og de sygeplejersker, som ikke havde en.

De fire distrikter i kommunen var ikke signifikant forskellige med hensyn til viden om ernæring og dokumentation.

Viden om ernæring og dokumentation var signifikant forskellig inden for ni ud af 11 spørgsmål ved sammenligning af uddannelsesniveau (se tabel 4). Social- og sundhedshjælpere angav et lavere vidensniveau inden for ni spørgsmål sammenlignet med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der sås ingen signifikante forskelle mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i forhold til viden omkring ernæring og dokumentation.

Viden om ernæring og dokumentation var signifikant forskellig inden for syv ud af 11 spørgsmål ved sammenligning af ansættelsessted (hjemmepleje/hjemmesygepleje kontra plejehjem). Der hvor resultaterne var statistisk signifikante, angav plejehjemmene det højeste vidensniveau og hjemmeplejen/hjemmesygeplejen det laveste niveau (se tabel 4) (nederst i denne artikel).

Holdninger i forhold til ernæring og dokumentation

Der blev ikke fundet signifikante forskelle, hvad angik holdninger til ernæring og dokumentation, mellem de sygeplejersker, som havde en bachelorgrad, og de sygeplejersker, som ikke havde en. Kun for spørgsmål 2 (Bør der være en handleplan for rutinemæssig evaluering af patienternes ernæringsmæssige status? (10 = altid, 0 = aldrig)) adskilte de to grupper sig fra hinanden. Sygeplejersker uden en bachelorgrad havde en middelscore på 8,52 (SD 2,46), og sygeplejersker med en bachelorgrad havde en middelscore på 6,91 (SD 3,78).

De fire distrikter i kommunen var ikke signifikant forskellige, hvad angik respondenternes holdninger til ernæring og dokumentation.

Holdninger til ernæring og dokumentation var signifikant forskellige inden for otte ud af 10 spørgsmål ved sammenligning af uddannelsesniveau (se tabel 5 (nederst i denne artikel)).

Holdninger til ernæring og dokumentation var signifikant forskellige indenfor fem ud af 10 spørgsmål ved sammenligning af ansættelsessted (hjemmepleje/hjemmesygepleje kontra plejehjem) (se tabel 5).

Viden og holdninger som prædiktor for rutiner

Der blev anvendt lineær regressionsanalyse for at teste, om deltagernes viden og holdninger er en signifikant prædiktor for deres rutiner. Resultaterne af den lineære regressionsanalyse viste, at vidensscoren ikke var en signifikant prædiktor for rutinescoren (F(2310) = 1,151, p-værdi≤ 0,853 med en R2 på 0,007), og at holdningsscoren ikke var en signifikant prædiktor for rutinescoren (F(1315) = 0,947, p-værdi≤ 0,823 med en R2 på 0,003). Desuden var vidensscoren heller ikke en signifikant prædiktor for holdningsscoren (F(2305) = 0,907, p-værdi≤ 0,745 med en R2 på 0,006). Hverken viden eller holdninger er derfor signifikante prædiktorer for rutiner (se tabel 6 (nederst i denne artikel)).

peerreviewed-diskussion-ikon449 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere deltog i dette tværsnitsstudie i en kommune i Danmark, som er den første deskriptive undersøgelse, der undersøger disse gruppers viden, rutiner og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation. En responsrate på 32 pct. er lav, men kan regnes for acceptabel i en webbaseret undersøgelse, hvor den typisk ligger 10 pct. lavere end i brev- eller telefonundersøgelser (27).

Følgende foranstaltninger blev iværksat for at fremme besvarelsen af undersøgelsen: Spørgeskemaet blev valideret blandt en gruppe eksperter i ernæring og dokumentation samt fremtidige respondenter og dermed pilottestet for at forbedre det. Der var desuden et link i den tilsendte e-mail, som åbnede spørgeskemaet direkte med et klik, hvorfor tilgængeligheden til spørgeskemaet var høj, da alle deltagere også hyppigt fik tilsendt påmindelser. Da samtlige ansatte i kommunen har en arbejdsmail og anvender elektroniske dokumentationssystemer, blev distribueringen af det webbaserede spørgeskema ikke betragtet som en hindring.

Besvarelserne fra sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter var omtrent ens, hvad angik holdninger til ernæring. De betragtede ernæring som en del af deres daglige arbejdsopgaver. Disse fund stemmer overens med andre undersøgelser, der tyder på, at plejepersonale overordnet set har en positiv holdning til ernæringspleje og føler, at det er en del af deres ansvarsområde (19,20, 29-31). Bachrach-Lindström (31) et al. fandt dog i 2007, at plejepersonale, som arbejder med ældre mennesker, ikke udviser en endegyldigt positiv holdning til deres ernæringsplejeansvar. Med hensyn til dokumentation gav de to grupper også omtrent samme svar, selvom social- og sundhedsassistenter anførte, at dokumentation af ernæring er mere tids- og ressourcekrævende, end det opfattes af sygeplejersker.

Social- og sundhedshjælpere adskilte sig fra de to andre grupper inden for otte ud af 10 spørgsmål. Særligt i forhold til ansvarsområder anførte de, at de følte sig mindre forpligtede til at udføre ernæringsrelaterede aktiviteter end de to andre grupper. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter anførte imidlertid, at alle tre grupper har et lige stort ansvar, når det gælder ernæringspleje og -dokumentation. Uoverensstemmelsen i deres besvarelser kunne derfor tyde på en forskel i opfattelsen af, hvilke faggrupper der har hvilke ansvarsområder med hensyn til ernæringspleje og dokumentation, og resultaterne stemmer derfor overens med en undersøgelse, hvor sygeplejersker udtrykte et behov for en formel tydeliggørelse af ansvarsområderne inden for ernæringspleje blandt det sundhedspersonale, der er involveret i patientplejen (32).

Stor variation i rutiner

Samlet set angav mellem 10 pct. og 38 pct. af sundhedspersonalet, at de ikke vidste, hvor de skulle dokumentere ernæringsproblemer eller oprette ernæringshandleplaner i patienternes journaler. Sundhedspersonalets opfattelse af de daglige rutiner for ernæring og dokumentation var meget spredt, og det tyder derfor på, at der er en stor variation i rutiner mellem de tre personalegrupper. Dette har en negativ indvirkning på kontinuiteten i ernæringsplejen og -behandlingen, og patienterne er i større risiko for at blive udsat for en række ernæringsrutiner og -praksisser, der er unødvendige eller ligefrem skadelige.

Disse fund understøttes af en stor tværsnitsundersøgelse udført i Skandinavien blandt sygeplejerskers og lægers ernæringsrutiner, som viste en ringe ernæringspraksis i alle lande på tværs af de to discipliner (19). I vores studie var det igen sygeplejerskernes og social- og sundhedsassistenternes besvarelser, der lignede hinanden mest, om end social- og sundhedsassistenterne i højere grad angav, at de udførte specifikke ernæringsrutiner og derfor benyttede sig af mere sammenhængende og konsistente rutiner og praksisser for ernæring og dokumentation. Samlet set er ernæringsrutinerne i nærværende undersøgelse dog præget af inkonsistens og stor variation uanset uddannelsesgrad.

Generelt lavt vidensniveau

Med hensyn til viden var der ingen forskel i scorer mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Social- og sundhedshjælperne adskilte sig imidlertid fra de to andre grupper for ni ud af 11 spørgsmål. De tre grupper udviste generelt et lavt vidensniveau med store variationer, hvad angår ernæring og dokumentation, hvilket også var det, man fandt i andre undersøgelser af sygeplejerskers viden om ernæring på plejehjem og hospitaler (1,20,30,33). Mellem 42 pct. og 88 pct. af deltagerne i dette studie kendte ikke til de lokalt anbefalede ernæringsscreeningsværktøjer. Mellem 5 pct. og 21 pct. af deltagerne kunne ikke beregne BMI (Body Mass Index), og fortolkning af BMI var en udfordring for alle tre sundhedspersonalegrupper. Alle tre grupper angav, at deres uddannelse kun i nogen grad havde givet dem et grundlag for at træffe beslutninger og handle i forhold til ernæringsrelaterede problemstillinger, hvilket understøttes af en anden undersøgelse, der fandt, at sygeplejersker rapporterede et utilstrækkeligt videns- og kompetenceniveau til at identificere og behandle underernærede ældre mennesker (32).

Plejehjemsansatte ved mere

De rammer, ernæringsplejen ydes og dokumenteres i, var også en indikator for statistisk signifikante forskelle i sundhedspersonalets besvarelser. Ansatte på plejehjem angav den højeste grad af viden, rutiner og holdninger sammenlignet med sundhedspersonale i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen. Sundhedspersonale fra begge plejeområder udviste dog generelt en lav grad af viden og rutiner i forhold til ernæring og dokumentation, hvilket stemmer overens med ovenstående resultater. Ca. 13 pct. af de deltagere, som arbejdede inden for hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, kendte til og anvendte de lokalt anbefalede ernæringsscreeningsværktøjer, hvorimod ca. 40 pct. af de deltagere, der arbejdede på plejehjem, kendte til og anvendte de lokalt anbefalede ernæringsscreeningsværktøjer. Op til 18,4 pct. af sundhedspersonalet, som arbejdede i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, kunne ikke beregne BMI (Body Mass Index), hvorimod kun op til 7,7 pct. af de ansatte på plejehjem ikke kunne. Både deltagere, som arbejdede i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, og deltagere, som arbejdede på plejehjem, rapporterede om udfordringer med fortolkning af BMI, om end deltagere, som arbejdede i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, rapporterede en signifikant højere grad af vanskeligheder med fortolkning af BMI. Hasson (34) et al. rapporterede lignende resultater i 2008, hvor en større procentdel af sundhedspersonalet i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen bedømte deres viden til at være utilstrækkelig på en række områder, herunder ernæringsområdet, sammenlignet med sundhedspersonalet på plejehjem (34).

Vigtigt med højt kompetenceniveau

Hovedparten af social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne er ansat på plejehjem, mens hovedparten af sygeplejerskerne er ansat i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen. Det kunne synes rimeligt at antage, at forskellene mellem de to plejeområder afspejler forskelle i repræsentationen af uddannelsesniveau. Da sygeplejersker har et højere uddannelsesniveau end social- og sundhedshjælpere og -assistenter, skulle man imidlertid tro, at niveauet med hensyn til viden, rutiner og holdninger ville være højere i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen end på plejehjemmene, som denne undersøgelse viser.

Flere undersøgelser har rapporteret, at uddannelse og træning er vigtigt for kvaliteten i plejen og underbygger vigtigheden af, at der er sundhedspersonale til stede med et højt uddannelsesniveau uanset rammerne (35,36). Resultaterne af denne deskriptive undersøgelse tyder imidlertid på, at organisationerne bør fokusere på opkvalificering, træning og uddannelse af sundhedspersonale uanset deres uddannelsesniveau, hvilket vil sige, at organisatorisk, kulturel og ledelsesmæssig støtte er potentielt lige så vigtigt som uddannelsesniveau i forhold til at yde pleje af høj kvalitet.

Ernæringspleje skal italesættes og prioriteres

I den lineære regressionsanalyse, der blev udført i denne undersøgelse, blev der fremsat den hypotese, at en høj score på holdninger og viden ville være en prædiktor for høje scorer på rutiner. Analysen viste imidlertid, at en høj grad af viden om og holdninger til ernæring ikke var direkte bestemmende for ernæringsrutiner og -praksisser. Dette står i modsætning til andre undersøgelser af sammenhængen mellem viden om ernæring og rutiner for ernæring blandt sygeplejersker, læger og diætister i forskellige rammer. Disse undersøgelser tydede på, at en lav grad af viden om ernæring er en prædiktor for ringe ernæringspleje og -praksisser (19,20,37).

Resultaterne af dette studies regressionsanalyse understøtter vores tidligere forslag om en organisation, ledelse og kultur, der formulerer og prioriterer ernæringspleje og -dokumentation. Der er også evidens, der tyder på, at uanset hvilke faggrupper der indgår i sundhedspersonalet, eller hvad deres specifikke roller er, kan en virkelig effektiv arbejdsstyrke kun genereres ved at takle organisatoriske og strukturelle problemer (38).

Begrænsninger i undersøgelsen

Nærværende undersøgelse har sine begrænsninger. For det første har undersøgelsesdesignet en prædiktiv begrænsning, idet det ikke er muligt at vurdere noget forhold mellem årsag og virkning mellem de undersøgte parametre. Desuden er det en rent deskriptiv undersøgelse, der har til formål at kortlægge de aktuelle forhold i en kommune i Danmark.

For det andet er resultaterne af denne undersøgelse ikke blevet verificeret med en gennemgang af deltagernes dokumentationspraksis, f.eks. brug af screeningsværktøjer og udvikling af ernæringshandleplaner.

For det tredje har det udviklede spørgeskema en god og acceptabel opsummeret Cronbachs alfa-score på 0,86. Delskalaen for viden havde dog en Cronbachs alfa-score på 0,56, hvilket tyder på en ringe intern konsistens. Vi anbefaler derfor at være forsigtig med kun at anvende delskalaerne og spørgeskemaet som helhed i andre sammenhænge i den primære sundhedssektor, før spørgeskemaet er blevet tilpasset og forbedret.

For det fjerde kan den lave responsrate samlet set afspejle et lavt interesseniveau for emnet, eller at sundhedspersonalet ikke opfatter det som relevant. På den anden side kunne man forvente, at det sundhedspersonale, som deltog i undersøgelsen, var mere interesserede i ernæring og dokumentation end dem, som ikke deltog.

Et studie af Mowe fra 2006 (19), hvor man har foretaget en analyse af ikkedeltagere sammenlignet med deltagere, viste, at dem, som deltog, var mere interesseret i ernæring og anså det for at være mere relevant end dem, som ikke deltog i studiet. Dette kunne tale for den antagelse, at rutiner for ernæringspleje og -dokumentation, vidensniveau og holdninger blandt sundhedspersonalet i denne kommune rent faktisk er forbundet med endnu større variation og inkonsistens, end denne undersøgelse illustrerer.

Det ville være nyttigt at udføre kvalitative undersøgelser, der uddybede de variationer og forskelle, der er registreret i denne undersøgelse. En kvalitativ undersøgelse af viden, rutiner og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation blandt sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere på plejehjem og i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen ville give en mere dybdegående indsigt i disse områder. Den kunne i givet fald forsyne ledere i den primære sundhedssektor med fremtidige anbefalinger og specifikke strategier for at sikre en ernæringspleje og dokumentation af højere kvalitet.

Generelt lavt vidensniveau hos alle grupper

Dette er den første undersøgelse af rutiner, viden og holdninger i forhold til ernæring og dokumentation blandt sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere på plejehjem og i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen i en dansk kommune. Undersøgelsen viste, at alle tre sundhedspersonalegruppers viden om ernæring og rutiner for ernæring og dokumentation lå på et lavt niveau. Respondenterne udviste store variationer i viden og rutiner, hvilket komplicerer videregivelsen af nøjagtige og relevante ernæringsdata i patienternes journaler og udgør en risiko for manglende kontinuitet i plejen og behandlingen og dermed forringet plejekvalitet. Samlet set angav alle tre personalegrupper en positiv holdning til dokumentation og ernæring og betragtede ernæring og dokumentation som en del af deres ansvarsområde, omend der var uoverensstemmelser blandt sundhedspersonalegrupperne i forhold til ansvarsgrad grupperne imellem.

Regressionsanalysen, der blev foretaget i denne undersøgelse, viste, at en høj grad af viden og holdninger i forhold til ernæring ikke er bestemmende for ernæringsmæssige rutiner. Disse oplysninger tyder på, at det kan synes overflødigt at fokusere på at øge sundhedspersonalets viden om ernæring, hvis organisationer og ledelser ikke løbende formulerer og prioriterer ernæringspleje og -dokumentation.

English abstract

Håkonsen SJ, Bjerrum M, Bygholm A, Kjelgaard HH, Pedersen PU.

Poor level of knowledge of nutritional

Fag&Forskning 2018;(4):38-49.

Primary health care faces challenges concerning high malnutrition rates. Attention to documentation is important for ensuring that health care professionals in primary health care deliver appropriate and timely nutritional care and treatment, hence maintaining continuity of care and enhancing patient outcomes. Healthcare professionals’ competencies have been shown to be of great importance in delivering high quality documentation and nutritional care.

This aim of this study was to investigate the routines, knowledge and attitudes towards nutrition and documentation in primary health care of the primary healthcare workforce.

Using a descriptive cross-sectional design, a validated questionnaire on registered nurses, social and health service assistants, social and health service helpers’ attitudes, routines and knowledge about nutrition and documentation was delivered to eligible participants.

The questionnaire was distributed to 1,391 eligible participants in a municipality in Denmark. The overall response rate was 32%, leaving a total number of 449 respondents.

The study shows that the level of nutritional knowledge and nutritional routines and documentation practices was poor in all three healthcare professional groups. The respondents showed large variations in knowledge and routines, hence complicating the accurate transfer of relevant nutritional related data in the patients’ healthcare record and thereby compromising continuity of care. Overall, the three groups of healthcare professionals indicated a somewhat positive attitude towards documentation and nutrition and regarded nutrition and documentation as a part of their area of responsibility, although there were discrepancies in the self-perceived degree of responsibilities among the groups of healthcare professionals.

The regression analysis conducted in this study showed that a high degree of nutritional knowledge and attitudes did not determine nutritional routines. This information suggests that a focus on increasing healthcare professional’s nutritional knowledge may be redundant if the organizations and management do not continuously articulate and prioritize nutritional care and documentation.

Sasja Jul Håkonsen

Sasja Jul Håkonsen

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d- studerende, videnskabelig assistent

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Center for Kliniske Retningslinjer

Aalborg Universitet

sjh@cfkr.info

Merete Bjerrum

Merete Bjerrum

Cand.mag., ph.d i medicin

Lektor, Institut for Folkesundhed - Sygepleje

Aarhus Universitet

Ann Bygholm

Ann Bygholm

Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi

Aalborg Universitet

Heidi Hjort Kjelgaard

Heidi Hjort Kjelgaard

B.Sc. in Nutrition, cand.scient.san, udviklingskonsulent.

Center for Sundhed og Ældre

Slagelse Kommune

 

Preben Ulrich Pedersen

Preben Ulrich Pedersen

Sygeplejerske, professor MSO

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Center for Kliniske Retningslinjer

Aalborg Universitet

2018-ff4-peer-tabel_1

2018-ff4-peer-tabel_2

2018-ff4-peer-tabel_3

2018-ff4-peer-tabel_4

2018-ff4-peer-tabel_5

2018-ff4-peer-tabel_6

Referencer
  1. Geurden B, Franck M, Psych E, Lopez Hartmann M, Weyler J, Ysebaert D. Prevalence of "being at risk of malnutrition" and associated factors in adult patients receiving nursing care at home in Belgium. Int J Nurs Pract. 2015. 21(5):635-44.
  2. Waitzberg DL, Caiaffa WT, Correia MI. Hospital malnutrition: The Brazilian national survey (IBRANUTRI): a study of 4.000 patients. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.) 2001;17:573–80.
  3. Verbrugghe M, Beeckman D, Van Hecke A, Vanderwee K, Van Herck K, Clays E, Bocquaert I, Derycke H, Geurden B, Verhaeghe S. Malnutrition and associated factors in nursing home residents: a cross-sectional, multi-centre study. Clin Nutr. 2013: 32(3):438-44.
  4. Beck AM, Kjær S. Development of a nutritional assessment tool and treatment of elderly’s. DTU og Servicestyrelsen, december 2010.
  5. Poletick EB, Holly C. A systematic review of nurses’ intershift handoff reports in acute care hospitals. JBI Database of Systematic Reviews and Implementation Reports 2010;6(12):121–72.
  6. Haig KM, Sutton S, Whittington J. SBAR: a shared mental model for improving communication between clinicians. Jt Comm J Qual Patient Saf. 2006;32(3):167-75.
  7. Tran DT, Johnson M. Classifying nursing errors in clinical management within an Australian hospital. Int Nurs Rev. 2010;57(4):454-62.
  8. Street M, Eustace P, Livingston PM, Craike MJ, Kent B,Patterson D. Communication at the bedside to enhance patient care: A survey of nurses' experience and perspective of handover. Int J Nurs Pract. 2011;17:133-40.
  9. Clark J, Lang N. Nursing's next advance: An internal classification for nursing practice. International Nursing Review. 1992;39(4):109-111, 128.
  10. Saranto K, Kinnunen UM, Kivekäs E, Lappalainen AM, Liljamo P, Rajalahti E, Hyppönen H. Impacts of structuring nursing records: a systematic review. Scand J Car Sci. 2014;28(4):629-47.
  11. Björvell C, Wredling R, Thorell-Ekstrand I. Prerequisites and consequences of nursing documentation in patient records as perceived by a group of Registered Nurses. 2003. Scand J Car Sci. 12(2):206-14.
  12. Jensdottir AB, Jonsson P, Noro A, Jonsen E, Ljunggren G, Finne-Soveri H. Comparison of nurses’ and physicians’ documentation of functional abilities of older patients in acute care – patient records compared with standardized assessment. Scand J Car Sci. 2008;22(3):341-47.
  13. Ehrenberg A, Ehnfors M, Smedby B. Auditing nursing content in patient records. Scand J Car Sci. 2001;15(2):133-41.
  14. Ehnfors M, Ehrenberg A, Thorell-Ekstrand I. The development and use of the VIPS-model in the Nordic countries. In: Oud, N (ed), proceedings of the special conference of the Association of Common European Nursing Diagnoses, Interventions and Outcomes in Vienna Austra. Bern: Verlag Hans Huber. 2002:139-68.
  15. Okaisu EM, Kalikwani M, Wanyana G, Coetzee M. Improving the quality of nursing documentation: An action research project Curationis. 2014:38(1).
  16. Törnkvist L, Gardulf A, Strender LE. The opinions of nursing documentation held by district nurses and by nurses at primary health care centres. Vard Nord Utveckl Forsk. 1997;17(4):18-25.
  17. Ehnfors M, Smedby B. Nursing care as documented in patient records. Scand. J Car Sci. 1993;7(4):209-20.
  18. Fjeldstad SH, Thoresen L, Mowe M, Irtun Ø. Changes in nutritional care after implementing national guidelines-a 10-year follow-up study. Eur J Clin Nutr. 2018 E-pub ahead of print.
  19. Mowe M, Bosaeus I, Rasmussen HH, Kondrup J, Unosson M, Irtun Ø. Nutritional routines and attitudes among doctors and nurses in Scandinavia: a questionnaire-based survey. Clin Nutr. 2006 Jun;25(3):524-32
  20. Bjerrum M, Tewes M, Pedersen PU. Nurses´self-reported knowledge about and attitude to nutrition – before and after a training programme. Scandinavian Journal of Caring Sciences. 2012 Mar;26(1):81-9
  21. Björvell C, Wredling R, Thorell-Ekstrand I. Long-term increase in quality of nursing documentation: effects of a comprehensive intervention. Scand J Car Sci. 2002;16(1):34-42.
  22. Heartfield M. Nursing documentation and nursing practice: a discourse analysis. J Adv Nurs. 1996 Jul;24(1):98-103.
  23. Ofi B, Sowunmi O. Nursing documentation: Experience of the use of the nursing process model in selected hospitals in Ibadan, Oyo State, Nigeria. Int J Nurs Prac. 2012;18(4):354-62.
  24. Olsson PT, Petersson H, Willman A, Gardulf A. Standardized care plans in Swedish health care: their quality and the extent to which they are used. Scand J Car Sci. 2009;23(4):820-25.
  25. Bauer S, Halfen RJG; Lohrmann C. Knowledge and attitudes of nursing staff towards malnutrition in nursing homes: a multicenter crossectional study. J Nutr Health Agning. 2015;19(7):734-40.
  26. Polit DF, Beck CT, Owen SV. Is the CVI an acceptable indicator of content validity? Appraisal and recommendations. Res Nurs Health. 2007 Aug;30(4):459-67.
  27. Fan W, Yan Z. Factors affecting response rates of the web survey: A systematic review. Computers in Human Behavior. 2010;26(2):132-39.
  28. Christensson L, Unosson M, Bachrach-Lindström M, Ek AC. Attitudes of nursing staff towards nutritional care. Scand J Car Sci. 2003;17(3):223-231.
  29. Perry L. Nutrition: a hard nut to crack. An exploration of the knowledge, attitudes and activities of qualified nurses in relation to nutritional nursing care. J Clin Nurs. 1996;6(4):315-24.
  30. Martin L, Leveritt MD, Desbrow B, Ball LE. The self-perceived knowledge, skills and attitudes of Australian practice nurses in providing nutrition care to patients with chronic disease. Fam Prac. 2014;31(2):201-08.
  31. Bachrach-Lindström M, Jensen S, Lundin R, Christensson L. Attitudes of nursing staff working with older people towards nutritional nursing care. J Clin Nurs. 2007;16(11):2007-14.
  32. Eide HD, Halvorsen K, Almendingen K. Barriers to nutritional care for the undernourished hospitalised elderly: perspectives of nurses. J Clin Nurs. 2015;24(5-6):696-706.
  33. Crogan NL, Shultz JA. Comparing nutrition knowledge exam scores with reported nutrition topics of interest among nursing home nurses. J Nurses Staff Dev. 2000;16(6):277-81.
  34. Hasan H, Arnets JE. Nursing staff competence, work strain, stress and satisfaction in elderly care: a comparison of home-based care and nursing homes. J Clin Nurs. 2008;17(4):468-81.
  35. Clarke SP, Donaldson NE. Nurse staffing and patient care quality and safety. Agency for Healthcare Research and Quality (US). 2008; Chapter 25.
  36. Maas ML, Johnson M, Moorhead S. Classifying nursing-sensitive patient outcomes. J Nurs Scholar. 1996; 28(4):295-302.
  37. Kawasaki Y, Tamaura Y, Akamatsu R, Fujiwara K. Factors associated with the practice of nursing staff sharing information about patients’ nutritional status with their colleagues in hospitals. Eur J Clin Nutr. 2018. 72: 112-16.
  38. Freund T, Everett C, Griffiths B, Hudon C, Naccarela L, Laurant M. Skill mix, roles and remuneration in the primary care workforce: Who are the healthcare professionals in the primary care teams across the world? Int J Nurs Stud. 2015. 52: 727-43.

 

 

 

Ernæring. En spørgeskemaundersøgelse blandt tre grupper af sundhedsprofessionelle viser, at en høj grad af viden om og holdninger til ernæring ikke er bestemmende for ernæringsmæssige rutiner.
38-49
2018
4
Peer reviewed: Ernæring
Ernæring
Forskningsartikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Ernæring
Magazine tags  Peer reviewed Web article 

Kun få instrumenter kan anvendes til screening af ernæring

ff3-2018_jc_jbi-database-system

Håkonsen SJ, Pedersen PU, Bjerrum M, Bygholm A, Peters MDJ.
Nursing Minimum Data Sets for documenting nutritional care for adults in primary healthcare: a scoping review.
JBI Database System Rev Implement Rep. 2018 Jan;16(1):117-39. doi: 10.11124/JBISRIR-2017-003386

Introduktion: Dette scoping review har identificeret artikler, som rapporterer resultater fra validering af instrumenter til ernæringsscreening hos borgere i primærsektor. Et scoping review er en form for systematisk review, hvor det er hensigten at kortlægge den eksisterende forskning inden for et velafgrænset felt. Der kan indgå kvantitative og/eller kvalitative studier. Der foretages almindeligvis ikke en kvalitetsvurdering af de inkluderede studier, derfor er evidens af scoping reviews lav. Der bliver udelukkende afrapporteret eksisterende forskning, hvorefter man kan tage stilling til, om der er materiale til f.eks. at udarbejde et systematisk review eller igangsætte ny forskning.

Formål: At identificere alle instrumenter, der er udviklet til ernæringsscreening af voksne personer i primærsektor, og beskrive, hvordan instrumenterne er valideret. Desuden var målet at identificere eksperters udsagn om, hvad der bør indgå i en ernæringsvurdering, samt patienter og pårørendes synspunkter vedr. ernæringsscreening. Resultaterne skal danne grundlag for udarbejdelse af et minimum-datasæt for dokumentation om ernæring i praksis.

Metode: Der er udarbejdet en søgestrategi og søgt efter artikler i en lang række internationale databaser: PubMed, CINAHL, Embase, Scopus, Swemed, MedNar, CDC, MEDION, Health Technology Assessment Database, TRIP database, NTIS, ProQuest Dissertations and Theses, Google Scholar, Current Contents. Der blev fundet 3.001 artikler. Ved sortering på titel og abstracts blev der identificeret 33 artikler, der omhandlede validering af screeningsinstrumenter i primær sektor, og to artikler, der omhandlede ekspertudsagn om ernæringsscreening.

Resultater: Der er publiceret 29 forskellige screeningsinstrumenter, der er valideret i forskellig udstrækning. Ekspertudsagnene viser, at det anbefales, at ernæringsstatus foretages ved at kombinere data indsamlet ved anvendelse af et valideret screeningsinstrument og data indsamlet ved en grundig undersøgelse. Der blev ikke fundet studier om patienters og pårørendes synspunkter om ernæring.

Diskussion: Eksperterne vurderer, at der skal anvendes et valideret screeningsinstrument som en del af den samlede bedømmelse. Gennemgangen viser, at kun to instrumenter ud af 29 var grundigt validerede. Ved valg af screeningsinstrument er det derfor ikke nok udelukkende at søge efter et valideret instrument, der skal også undersøges, hvor omfattende instrumentet er valideret.

Konsekvenser for praksis: Resultaterne giver en oversigt over eksisterende instrumenter udviklet til brug i primærsektor og viser, at hvis der skal implementeres et screeningsinstrument vedr. ernæring i primærsektor, er der reelt kun meget få instrumenter, der kan indgå i overvejelserne.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., professor MSO, Center for Kliniske Retningslinjer, Institut for sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet.

Ernæringsscreening. Scoping review identificerer alle instrumenter, der er udviklet til ernæringsscreening af voksne personer i primærsektor og beskriver, hvordan instrumenterne er valideret.
38
2018
3
The Journal Club
Ernæring
Primær sundhedssektor
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Ernæring
Magazine tags  The Journal Club Web article