Dengang: Fra etikette til etik

Etik handlede dengang snarere om udseende og den rette opførsel og adfærd på hospitalet og i det hierarki, der var.

Foto fra Bispebjerg Hospital i 1920'erne
Caption 
Foto fra Bispebjerg Hospital i 1920'erne
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Før 2. verdenskrig fik sygeplejeeleverne også undervisning i etik, men ikke i den forstand vi kender i dag.

Etik handlede dengang snarere om udseende og den rette opførsel og adfærd på hospitalet og i det hierarki, der var.

Det vi i dag vil betegne som etikette.

Lærebøgerne omtaler omhyggeligt, hvordan sygeplejerskernes uniform bør være ren og ordentlig.

Billedet er fra Bispebjerg Hospital i 1920’erne.

Det internationale, etiske kodeks, som International Council of Nurses (ICN) vedtog i 1953, omhandler bl.a. den personlige etik og sygeplejerskers fremtræden.

Emneord: 
Etik
Historie

Svar på Testen (10/2021): Etik

Testen (10/2021): Etik

Etik har selskab af mange andre ord: etiske dilemmaer, etiske principper, etisk refleksion i sygeleje, etiske råd. Bliv lidt klogere på etik i sygepleje.
Spørgsmål nr. 1: Hvad er etik?

A. Etik handler om, hvad det gode liv er og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov. (Det Etiske Råd).

B. De Sygeplejeetiske 
Retningslinjer er funderet i en grundlæggende forståelse af, at mennesket er unikt og har værdi i sig selv … (Sygeplejeetisk Råd).

C. Etik er et individuelt 
anliggende. 

Spørgsmål nr. 2: Hvem varetager danske sygeplejerskers interesse for etiske spørgsmål og dilemmaer? 

A. Forbrugerrådet 

B. Amnesty International 

C. Sygeplejeetisk Råd 

Spørgsmål nr. 3: Hvordan defineres et etisk dilemma? 

A. Et etisk dilemma kendes ved et valg, hvor det er vanskeligt at beslutte, hvad der er det rette at gøre, og at valget af handling altid har betydning for de involverede. (Sygeplejeetisk Råd).

B. Når en sygeplejerske vurderer, at en situation udgør et etisk dilemma, er der tale om et sådant. 

C. Et etisk dilemma opstår, hvis der findes stærke argumenter både for og imod at gøre en 
bestemt ting. (Det Etiske Råd).

Spørgsmål nr. 4: Hvad er forskellen på Det Etiske Råd og Sygeplejeetisk Råd? 

A. Begge råd beskæftiger sig med spørgsmål og dilemmaer af etisk karakter, forskellen er derfor minimal. 

B. Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, som beskikkes af sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra Folketinget og fire ministerier. 
Sygeplejeetisk Råd består af 10 personer, der skal være medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og vælges af Dansk Sygeplejeråds kongres. 

C. Sygeplejeetisk Råd har efter covid-19 specifikt inkluderet arbejdsmiljø i sit virke.

Spørgsmål nr. 5: Hvad angiver retningen for Sygeplejeetisk Råds arbejde? 

A. Danmarks Riges Grundlov. 

B. Sygeplejeetiske Retningslinjer fra 2014. 

C. De 10 bud uddybet af Jesus i Bjergprædikenen.

Spørgsmål nr. 6:  Hvordan kan sygeplejersker anvende Sygeplejeetiske Retningslinjer? 

A. Ved at orientere sig i dem og drøfte dem ud fra hverdagssituationer. 

B. Retningslinjerne er Sygeplejeetisk Råds arbejdsredskab og derfor kun relevante for Rådet. 

C. Sygeplejersker kan drøfte retningslinjerne med deres patienter. 

Spørgsmål nr. 7: Hvornår blev Sygeplejeetisk Råd stiftet? 

A. I 1986 af en gruppe sygeplejersker fra Thy. 

B. Ved Dansk Sygeplejeråds kongres i 1990.                 

C. I 1990 af den daværende sundhedsminister. 

Spørgsmål nr. 8: Er det korrekt, at et medlem af Dansk Sygeplejeråd (DSR), der overtræder De Sygeplejeetiske Retningslinjer, af DSR’s hovedbestyrelse kan udelukkes af DSR jfr. DSR’s love § 6, stk. 2? 

A.  Nej, det er ikke korrekt. 

B. Ja, det er det, men det er til dato aldrig sket. 

C. Ja, det er sket i et enkelt tilfælde pga. alvorlig kriminalitet.

 

Emneord: 
Etik

Forsker: Demokratisk problem

Når nogle fravælger at tage del i debatten, fordi de er bange for at få hældt en skidtspand ud over sig, så er det et demokratisk tab, mener ekspert. Men man må rumme uenighed, mener han
Illustration: Istock/Hanne Grønlund

At stemningen kan komme op i det røde felt, når grundsten som fagforeningsmedlemskab og overenskomstforhandlinger diskuteres, er ikke en overraskelse for Rasmus Rønlev. Han er adjunkt ved Syddansk Universitets Center for Journalistik og forsker bl.a. i brugen af sociale medier.

”Der er lavet studier af, hvordan debatten foregår i lokaldemokratiske sammenhænge. Forskningen viser, at der er noget andet på spil, når dem, der står og debatterer, også er dine naboer. Når de går ud af bestyrelsesmødet på skolen, så mødes de i Fakta. I de tilfælde kan debatten opleves hårdere, fordi man har nogle andre relationer til dem, man debatterer med. Og sygeplejerskerne er jo ikke kun fagligt organiserede sammen, de er også kollegaer, der har en hverdag på afdelingerne. Hvis man har en ophedet debat om overenskomsten, så kan det opleves voldsommere, end hvis man f.eks. diskuterede, hvor der skal placeres en ny motorvej. Hvis man er uenig med nogen, som man har sin hverdag sammen med, så kan det være en hård erkendelse,” forklarer han.

Når udviklingen i tonen betyder, at nogle trækker sig fra den offentlige debat, så er der ekstra grund til at være på vagt, mener Rasmus Rønlev:

”Hvis vi har en offentlig debat, hvor nogle fravælger at tage del, fordi de er bange for at få hældt en skidtspand ud over sig, så er det et demokratisk problem. Fra mit perspektiv er demokrati båret af samtalen. Ikke af at vi skal være enige. Man må rumme uenighed, det er et grundvilkår, men hvis tonen får en karakter, hvor nogen trækker sig, så er det et demokratisk tab.”

Rummelighed og truende omtale

Men samtidig giver det god mening, at tonen i de fleste tilfælde er jovial og hjælpsom i de store Facebook-grupper for sygeplejersker.

”Mere eller mindre lukkede fora kan have en anderledes samtale eller debatkultur, og det kan de både i negativ og positiv forstand. Det kan f.eks. være udsatte grupper i samfundet, f.eks. pårørende til psykiatriske patienter, som har lukkede fora, hvor der bliver et rum for at dele erfaringer og bekymringer af intim karakter. Det deler de med andre, der viser empati og forståelse. Det kan være rum for en rummelig debat,” siger Rasmus Rønlev og fortsætter: 

”Men det kan også være halvlukkede Facebook-grupper for unge mænd, hvor man har en voldsomt forrået omgangstone med nedgørende og potentielt truende omtale af kvinder. Lukkethed kan både skabe tryghed, men også skabe en endnu mere forrået, indforstået debatkultur.”

”Selvom der i medierne ofte refereres til, at tonen i den offentlige debat er blevet hårdere, så er der faktisk ikke grundlag for at konkludere, at det er tilfældet,” siger forskeren.

Private snakke er blevet synlige

”Vi er ikke bekendt med, at der er sket en forråelse. Heller ikke at internettet skulle have forrået den offentlige debat. Vi ved, at der er sket en medieudvikling, hvor de såkaldte nye medier har betydet, at alle nu har en kanal til at udbrede deres synspunkter. Min egen hypotese er, at vi ser en form for kommunikation, som før foregik andre steder, men som nu bliver offentlig på en anden måde. Det foregik måske tidligere i en privatsfære mellem venner eller kollegaer, men nu får det et langt større publikum. De sociale sfærer kollapser, så man taler på tværs af nogle verdener, der normalt er adskilt. Nu er det pludselig både gamle skolekammerater, familie, kollegaer og ens kommende chef, der kan følge med,” lyder det fra Rasmus Rønlev, der konkluderer:

”Det er en helt anden skala. Samtalen er flyttet fra vandkøleren på arbejdspladsen ud i offentligheden. Private snakke er blevet synlige. Det skal vi vænne os til.” 

 

Emneord: 
Etik

Hård tone - også mellem sygeplejersker

Tonen i den offentlige debat kan være rå, og den påvirker også, hvordan sygeplejersker taler til hinanden på nettet, fortæller flere Facebook-moderatorer. Især overenskomst og medlemskab bringer sindene i kog. Og nogle mister helt modet til at ytre sig.
”Generelt har vi en god tone i ’Jeg er sygeplejerske’-gruppen, men der kan være tidspunkter, hvor vi hoster venligt og husker på, at vi ikke kan være enige alle sammen, og at det skal der være plads til,” siger Lisbeth Bavnsgaard.
Foto. Michael Drost-Hansen

"Jeg synes, det er SÅ ærgerligt, at mange af jer, der stemmer nej, ikke respekterer dem, der stemmer ja. Det er som om, man så er usolidarisk og ligeglad. Der er rigtig mange ja-stemmer - de har bare ikke behov for at ytre sig på de sociale medier hele tiden. Jeg synes tonen er blevet skinger, og der er ikke plads til vores forskellige holdninger.«

Sådan skrev en sygeplejerske den 28. maj i Facebookgruppen ’Jeg er sygeplejerske’, hvor næsten 30.000 danske sygeplejersker deler erfaringer og oplevelser fra sygeplejefaget. 

Hendes oplevelse er ikke unik. 88 pct. af danskerne sagde i en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke lavede for teleselskabet Call Me i 2018, at tonen på nettet er for hård, hvilket ifølge undersøgelsen får seks ud af 10 danskere til at afholde sig fra at deltage i debatten. 

Og sygeplejerskerne går ikke fri af forråelsen i den offentlige debat. Den hårde tone rammer nemlig også, når sygeplejersker diskuterer med hinanden i de store faglige Facebook-grupper.

Det resulterer i, at nogle sygeplejersker helt trækker sig fra debatten. 

Højlydte synspunkter

Hvis du går ind på en tilfældig hospitalsafdeling og spørger en tilfældig sygeplejerske, om hun er medlem af Facebook-gruppen ‘Jeg er sygeplejerske’, er der næsten lige så stor chance for et ja som for et nej. Lisbeth Bavnsgaard er tovholder på gruppen, der har eksisteret i snart 15 år.

Hun er enig i, at tonen afholder nogle sygeplejersker fra at deltage.

I februar i år skrev hun som administrator et længere opslag i gruppen, hvor det bl.a. lød:

”Gruppen her har haft vokseværk i mange år, men har fundet sit leje med et medlemstal, der svarer til byer som Hillerød, Sønderborg, Svendborg eller Holbæk. (...) Det er vigtige diskussioner og kritik, men desværre ender de ofte i at nogle meget få medlemmer bruger meget plads på at advokere (ind i mellem meget højlydt) for netop deres synspunkt uden interesse for en egentlig dialog. Til gengæld ”fylder” de meget i gruppens feed, og nogle oplever, at tonen bliver så skarp, at de ikke kan eller vil deltage.”

Det politiske fylder meget

Den hårde tone er dog langt fra det, der fylder mest, når Lisbeth Bavnsgaard fortæller om gruppen.

”Det er en helt fantastisk mulighed for at mødes og kunne dele viden med andre sygeplejersker på kryds og tværs, uden at det er fagsnævert eller fagforeningssnævert. Der er ting, som jeg ikke ville have anet om andre sygeplejerskers specialer, hvis ikke gruppen fandtes,” siger hun.

I starten kunne enhver melde sig ind i gruppen, men i dag sorterer administratorgruppen folk fra, der ikke har et autorisationsnummer eller en studiemailadresse fra sygeplejerskeuddannelserne. Samtidig har indholdet også ændret sig. 

”Vi havde tidligere mange spørgsmål om sygdom og symptomer. De bliver nu sendt andre steder hen. I stedet fylder det politiske meget, f.eks. hele diskussionen om Tjenestemandsreformen,” lyder det fra Lisbeth Bavnsgaard.

”Generelt har vi en god tone i gruppen, men der kan være tidspunkter, hvor vi hoster venligt og husker på, at den her gruppe er større end Holbæk by, så vi kan ikke være enige allesammen, og det skal der være plads til inden for rammerne af grundloven og sundhedsloven.”

Når vi internt i ’Sygeplejersker er mere værd’ giver hinanden redskaber og viden, så får vi også mere mod på at deltage i den offentlige debat, fordi vi har argumenterne på plads, siger Marietta Annie Petersen.
Caption 
Når vi internt i ’Sygeplejersker er mere værd’ giver hinanden redskaber og viden, så får vi også mere mod på at deltage i den offentlige debat, fordi vi har argumenterne på plads, siger Marietta Annie Petersen.
Attribution 
Foto: Mikkel Berg Pedersen

To lejre i OK21

Marietta Annie Petersen er en anden af dem, der har fingeren på pulsen, når det kommer til debatten blandt sygeplejersker.

Hun er grundlægger og administrator i Facebook-gruppen ’Sygeplejersker er mere værd’, der på rekordtid har samlet over 20.000 medlemmer.

”Når der ikke er overenskomstforhandlinger, så er stemningen god. Faktisk synes jeg, at vi for det meste har formået at skabe en god, konstruktiv debat, hvor man mest kommer med ordentlige indspark, der bidrager,” siger hun og uddyber:

”Det er kørt lidt af sporet ift. OK21, hvor der er mange følelser i spil. Så bliver tonen en lidt anden. Der er en del, der har sagt, at de ikke har haft lyst til at ytre sig om, hvad de ville stemme, for hvis man støttede et nej, fik man at vide, at man ”ikke støttede fællesskabet”. Og hvis man stemte ja, fik man at vide, at man ”ikke støttede kampen”. Der opstod to lejre.”

Heftig debat om lønkomité

Hun tilføjer, at også mæglingsforslaget om en lønkomité har ført til krasse diskussioner:

”Siden mæglingsforslaget så dagens lys, har der været mange følelser i spil. Det har givet anledning til heftig debat, som ikke altid har været lige respektfuld. Forsøg på at moderere har også afstedkommet følelsesmæssige reaktioner. Nogle har givet slip på selvkontrollen og deltager i debatterne for fuld udblæsning, mens andre har trukket sig fra debatten, fordi tonen er blevet mere ubarmhjertig,” siger Marietta Annie Petersen.

Marietta Annie Petersen har en række ordstyrere, der hjælper hende med at løse konflikter i gruppen. 

”Nogle gange åbner jeg selv munden og siger, at vi skal tilbage på sporet. Vi prøver at gyde olie på vandene og skabe ro. Men vi modererer ikke voldsomt meget. Hvis du trækker de vildeste OK21-konflikter ud, så er det et mere sobert og rummeligt forum end andre steder på sociale medier. Der er konstruktivitet og en vilje til at lytte,” siger hun.

Argumenter finpudses

Selvom der er medlemmer af gruppen, der trækker følehornene til sig, når stemningen bliver ubehagelig, så er gruppen også med til at forberede sygeplejerskerne på at deltage i den offentlige debat.

”Der er helt klart sygeplejersker, der holder sig fra at deltage i debatten pga. tonen. Men når vi internt i Facebook-gruppen formår at give hinanden redskaber, værktøjer og viden, så har man mere mod på at begive sig ind i debatten offentligt, fordi man har argumenterne på plads. Vi giver dem nogle redskaber til at turde. Det er lettere at argumentere offentligt, når man debatterer med faglig viden og kilder. Jeg tror, det er derfor, man ser, at flere sygeplejersker kommer på banen,” lyder Marietta Annie Petersens vurdering.

Personhetz om medlemskab

Ligesom Lisbeth Bavnsgaard fortæller Marietta Annie Petersen, at især diskussioner om Dansk Sygeplejeråd kan få bølgerne til at gå højt.

”Der går nemt meget personhetz i det. Om man er medlem af DSR eller ej bliver hurtigt afgørende for ens tilgang til debatten. Det får sindene i kog og kan være rod til konflikt,” siger hun.

Hun forklarer, at det især er, når modsætningerne mødes, at det er vigtigt at sætte ind som moderator i gruppen:

”Folk er gode til at referere til gruppens regler og gruppens ånd: At vi skal stå sammen og ikke skabe konflikt. Det mantra synes jeg, at mange prøver at videreføre. Vi er blevet gode til at sige til hinanden, at vi skal gå efter bolden, og at vi vil det samme. Vi skal samle os på tværs, uanset om man er medlem af fagforeningen eller ej, for vi er allesammen sygeplejersker.” 

 

Emneord: 
Etik

Case: "Kan sådan en smatso som Mette være sygeplejerske ved jer?"

Da Mette Vestergaard Jørgensen kommenterer på en avisartikel på Facebook, forestiller hun sig ikke, at det vil ende med en ubehagelig samtale med hendes oversygeplejerske.
Mette Vestergaard Jørgensen
Privatfoto

Mette Vestergaard Jørgensen, sygeplejerske på Odense Universitetshospital, deltog kort før nytår i en debat i et kommentarspor på Facebook under en artikel fra JydskeVestkysten. Her bliver hun med egne ord fanget ind af en ”trold”.

”Han skriver noget med, at vi ikke passer ordentligt på patienterne og ikke går med maske, og så svarer jeg, at det ikke er rigtigt. Så tænker jeg ikke mere over det, indtil det begynder at bippe ind, fordi han skriver til mig i kommentarsporet,” fortæller Mette Vestergaard Jørgensen.

Personen i Facebook-tråden, som hun ikke kender i forvejen, bliver ved at stille spørgsmål og tagge Mette Vestergaard Jørgensen.

”Jeg svarer, og på den måde kan man måske godt sige, at vi hidser hinanden lidt op. Men han bliver mere og mere ubehagelig og slutter med at skrive, at han vil klage til min ledelse,” siger hun.

sy8-2021-digital-kommentar

Mundkurv på

Nogle dage senere får Mette Vestergaard Jørgensen besøg på sin afdeling af oversygeplejersken. Hun viser en mail, der er blevet sendt til hospitalet om hende. ”Kan sådan en smatso som Mette Vestergaard Jørgensen være sygeplejerske ved jer?” står der bl.a.

”Og så siger hun faktisk til mig, at jeg bør tie stille på Facebook, fordi det vil gøre det hele meget lettere for både mig og hende,” fortæller Mette Vestergaard Jørgensen.

Beskeden overrasker Mette Vestergaard Jørgensen.

”Hun er jo faktisk ved at give mig mundkurv på, selvom jeg ikke havde sagt noget, der handlede om hospitalet eller min afdeling, og er i min fulde ret til at deltage i debatten. Det bliver jeg ret rystet over,” fortæller hun.

Mette Vestergaard Jørgensen ville i stedet ønske, at hun havde mødt opbakning fra arbejdspladsen.

”Der er simpelthen brug for noget mere forståelse i ledelserne for, hvordan debatten er i dag. For hvis ikke der bliver sagt fra, når vi bliver truet, så får det jo lov at eskalere,” siger hun.

Ledelse kan ikke være bolværk

Selv har hun ikke deltaget i debatter på Facebook om sine arbejdsforhold siden hændelsen. Men det kommer hun til igen, lover Mette Vestergaard Jørgensen:

”Det er vigtigt, at vi som sygeplejersker også kan deltage i den offentlige debat. Ellers er der jo aldrig nogen, der forstår, hvordan vores arbejdsforhold er.”

Sygeplejersken har foreholdt Odense Universitetshospital kritikken fra Mette Vestergaard Jørgensen. Vi har modtaget dette svar på mail fra sygeplejefaglig direktør Mathilde Schmidt-Petersen:

 ”Jeg er enormt ærgerlig over, at der er en sygeplejerske, der ikke kan ytre sig som privatperson på Facebook uden at blive svinet til. Der er ingen tvivl om, at alle medarbejdere har retten til at ytre sig på de sociale medier, hvis de overholder tavshedspligten. De har selvfølgelig retten til at sige deres mening, men ligesom vi ikke kan blande os i retten til at ytre sig, kan vi heller ikke fungere som bolværk mod den grænseoverskridende opførsel, der jo desværre er meget af på de sociale medier.” 

 

Emneord: 
Etik

Case: "Du har blod på hænderne"

Freja Wirlander oplever, at tonen på sociale medier er blevet markant hårdere under coronakrisen.
Freja Wirlander
Privatfoto

digital traadFor Freja Wirlander, der er sygeplejerske på Hvidovre Akutmodtagelse, er det et spørgsmål om ytringsfrihed at kunne fortælle om sit arbejde på Twitter.

”Jeg kan f.eks. finde på at tweete en kommentar om, hvordan min hverdag har været eller forklare, hvad der ligger bag covid-tallene,” siger hun.

 Alligevel har hun måttet spørge sig selv, om det er for hårdt.

”Her under corona er tonen virkelig blevet hårdere. Det er, som om mange går efter sundhedspersonalet, fordi vi bliver et symbol på myndighederne og nedlukningen,” siger Freja Wirlander.

Hun har f.eks. oplevet at få hårde kommentarer, når hun har tweetet om, hvorfor det er vigtigt at overholde myndighedernes anbefalinger eller om, at de har travlt på afdelingen.

”Jeg får at vide, at jeg er svag eller ikke ”voksen nok til mit arbejde” og at jeg ”deler fake news”. Der var også én, der skrev, at jeg har blod på hænderne. Den slags angreb oplevede jeg ikke før corona,” fortæller Freja Wirlander.

Den skærpede tone har gjort, at Freja Wirlander oftere må lægge de sociale medier fra sig for at få det på afstand.

”Der er dage, hvor jeg er nødt til at trække mig fra Twitter, fordi det bliver for personligt, især når de går efter min faglighed. Det er, som om vores oplevelser fra frontlinjen bliver helt ligegyldige, fordi de ikke passer med det verdensbillede, de mest aggressive coronadebattører har,” siger hun.

Freja Wirlander regner dog med at blive ved med at deltage i debatten:

”Der har altid været en tradition for, at vi sygeplejersker blander os i debatten om vores arbejdskultur og fortæller, hvordan hverdagen er. Det synes jeg er en vigtig stemme.” 

 

Emneord: 
Etik

10 gode råd ...

... før du oplever digital chikane
Illustration: Istock/Hanne Grønlund

Før du oplever digital chikane

1) Gå dine privatlivsindstillinger på sociale medier igennem. På Facebook kan du f.eks. tilpasse, om dine opslag, kontaktoplysninger, familiemedlemmer og vennelister skal være synlige for alle eller kun dine venner.

2) Gå dine venner på sociale medier igennem, så du er sikker på, at det er nogen, du kender.

Når du oplever digital chikane

3) Tag screenshots af alle ubehagelige kommentarer og beskeder.

4) Anmeld ubehagelige og grænseoverskridende kommentarer og beskeder til platformen, og slet dem herefter. Blokér særligt insisterende trolde, så de ikke kan kommentere på dine opslag mere.

5) Overvej at gøre din profil privat, så kun dine venner kan se opslag og oplysninger.

6) Overvej at få navne- og adressebeskyttelse via borger.dk. Det kan også være relevant for samboende og familiemedlemmer, hvis I deler et usædvanligt efternavn.

7) Overvej at slukke telefon og computer og lægge dem helt fra dig for at få en pause, eller få venner eller familie til at hjælpe med at tjekke dine sociale medier for en tid.

8) Kontakt din arbejdsplads. Du har ret til hjælp og støtte til at håndtere situationen. Hvis du ikke oplever at få den støtte, du har krav på, bør du gå til din tillidsrepræsentant eller fagforening.

9) Anmeld trusler og chikane til politiet på telefon 114 eller via politi.dk/anmeld. Klik f.eks. på chikane og stalking – det er ikke så vigtigt, hvilket felt, du registrerer din anmeldelse under, politiet kontakter dig uanset, når de har mod-taget anmeldelsen.

10) Træk vejret. Digital chikane er enormt ubehageligt, men det bliver meget sjældent fysisk, og det går over. Så længe du får hjælp og støtte, skal du nok komme igennem det.

 

Emneord: 
Etik

Eksperter om digital chikane: Man skal ikke stå alene

Digitale angreb kan få alvorlige konsekvenser i form af stress, angst og manglende lyst til at ytre sig. Støtte fra arbejdsplads og fagforening kan gøre en stor forskel.
Illustration: Istock/Hanne Grønlund
Internettets trolde

Trolde på nettet, eller trolls, kommer egentlig af det engelske ord trolling, en fiskeriteknik, hvor liner med madding trækkes gennem vandet for at lokke fisk til.

Det dækker over alt fra, når enkeltindivider poster grove kommentarer i håb om at fremprovokere en reaktion på sociale medier, til koordinerede digitale hadkampagner mod grupper eller personer i den offentlige debat.

Én sygeplejerske blev lagt for had i coronaskeptiske grupper, så hun måtte have politibeskyttelse af sit hjem. En anden blev udpeget i en klage til arbejdspladsen. Og en tredje må tage en pause fra Twitter, når hendes faglighed bliver for hårdt angrebet.

Digital chikane er et alvorligt problem, og flere sygeplejersker fortæller i denne udgave af Sygeplejersken, at de oplever, at chikanen er eskaleret under coronakrisen.

Det kan have store konsekvenser at blive udsat for online had og chikane, fortæller Maia Kahlke Lorentzen, researcher i ekspertnetværket Cybernauterne.

”Det kan give stress, angstanfald, søvnløshed og tab af selvværd, og man kan risikere at skulle sygemeldes. Det kan også betyde, at man mister lysten til at udtale sig offentligt igen,” siger hun.

Maia Kahlke Lorentzen har skrevet bogen ’Kan Trold Tæmmes’ om såkaldt trolling-adfærd på nettet og underviser i selvforsvar mod digital chikane. Hun har også bemærket en skærpet tone i debatten under corona.

”Vi er i en krisesituation, hvor er der mange følelser på spil, og det får måske nogen, som ikke normalt ville ”trolle” til at gøre det. Samtidig kan vi se et overlap mellem coronaskeptikere og vaccinemodstandere, som er et miljø, der allerede er kendt for den adfærd,” fortæller hun.

Maia Kahlke Lorentzen peger på, at de konspiratoriske og vaccinekritiske miljøer, som er særligt kendt for en hård tone på nettet, har et helt andet verdensbillede end de fleste danskere. 

”Mange af de her mennesker er overbevist om, at de gør det rigtige. De mener, at corona ikke er så slem, og at det handler om at få kontrol med os og underminere vores frihedsrettigheder. Når de så ser frontberetninger fra sygeplejersker, der clasher med deres virkelighedsopfattelse, går de efter sygeplejerskerne,” forklarer hun.

Søg hjælp

Maia Kahlke Lorentzen understreger, at det vigtigste man kan gøre, når man bliver ramt af et troldeangreb, er at bede om hjælp.

”Det kan føles ekstremt ensomt at sidde med en masse had fra alle mulige mennesker, der ikke kender én, så det er rigtig vigtigt at dele det med nogen og få hjælp. Det kan være venner, familie, arbejdspladsen, fagforeningen eller politiet alt efter situationen,” siger hun.

Det er Miriam Michaelsen helt enig i. Hun er advokat hos Njord Law Firm med speciale i digitale krænkelser og formand for foreningen Digitalt Ansvar.

”Det kan være en svært at definere en grænse for, hvor meget man skal finde sig i. Men hvis man kan mærke, at det man oplever, går ind og rammer én, skal man sige fra og bede om hjælp. Det har man ret til. Vi skal væk fra holdningen om, at man skal kunne klare mosten alene,” siger hun.

Miriam Michaelsen påpeger, at hvis man bliver udsat for trusler og chikane online, har man ret til at få hjælp:

”Hvis der er tale om overtrædelser af straffeloven som f.eks. trusler, ulovlig deling af billeder og meddelelser om andre, skal man anmelde det til politiet. Så har man ret til at få hjælp og beskyttelse og til, at de efterforsker sagen.” 

Arbejdsgiver har pligt til at hjælpe

Miriam Michaelsen forklarer, at selvom den digitale chikane sker i ens fritid, så har arbejdsgiveren pligt til at hjælpe.

”Arbejdsmiljøloven fastslår klart, at arbejdsgiveren har et ansvar, også ift. arbejdsrelateret vold og chikane, som finder sted uden for arbejdstiden. Hvis du bliver angrebet pga. dit arbejde, fordi du f.eks. bruger din ytringsfrihed til at fortælle om dit arbejdsmiljø på sociale medier, så har arbejdsgiveren et ansvar for at hjælpe,” siger advokaten.

Tjek privatlivsindstillingerne og dokumentér

Man kan selv gøre en del for at beskytte sig mod troldene ifølge forfatter til bogen ’Kan Trold Tæmmes’, Maia Kahlke Lorentzen. Meget af det begynder allerede, inden der opstår et problem.

”Man kan f.eks. gå sine konti på sociale medier og privatlivsindstillinger igennem og tjekke, hvor meget der er offentligt tilgængeligt,” siger hun.

Når man så bliver udsat for et egentligt angreb, er det vigtigt at dokumentere og anmelde.

”Man skal tage screenshots af de ubehagelige og truende beskeder, så man har dem, hvis man f.eks. skal anmelde det til politiet. Derefter bør man anmelde dem til selve platformen for chikane,” siger Maia Kahlke Lorentzen.

Hun anbefaler ikke, at man går ind i en diskussion, hvis der er tale om et decideret troldeangreb.

”Det kræver i hvert fald virkelig meget stamina at gøre. Man kan i stedet overveje at lave en samlet udtalelse, hvor man afviser nogle af tingene, og så ellers lægge det fra sig. Ellers kan det blive en endeløs mølle,” siger hun.

Udover politiet og fagforeningen kan der også være god støtte at hente hos venner og familie, siger Maia Kahlke Lorentzen:

”Det kan være, at nogle gode venner kan hjælpe med at tjekke ens sociale medier og med at anmelde tingene, så man får det lidt på afstand. Det kan også være en idé at lukke midlertidigt ned for sine sociale profiler ved at gøre dem private, så det man skriver ikke er offentligt.”

Arbejdsgiverens ansvar handler især om at hjælpe og vejlede medarbejderen om, hvordan situationen kan håndteres. I nogle sager kan det også handle om hjælp til at anmelde chikanen til politiet og sikre mulighed for psykologhjælp eller sygemelding. 

Også fagforeningen kan spille en vigtig rolle, påpeger hun.

”Når man oplever det her, har man brug for, at der er nogle andre, der træder ind som et skjold. Hvis dem, der truer, pludselig forstår, at de ikke bare står over for en enkelt sygeplejerske, men over for en ledelse eller et forbund, som ikke vil acceptere deres adfærd, så holder de meget ofte op med at chikanere. Samtidig betyder det, at det enkelte individ ikke føler sig alene,” siger Miriam Michaelsen.

Det er helt afgørende for at komme godt igennem chikanen, uddyber hun:

”Du kan tage rigtig meget skrald, hvis du har følelsen af, at det, du bliver udsat for, ikke er acceptabelt, og at der er nogen, der hjælper dig igennem det.”

Fagforeningen skal støtte

Også Maia Kahlke Lorentzen peger på, at fagforeninger har en vigtig rolle at spille, når medlemmerne skal beskyttes mod digital chikane.

”Man skal vide, hvor man henvender sig, når chikanen sker. Nogle fagforeninger har også hjulpet medlemmerne med at organisere selvhjælpsgrupper på Facebook, hvor man kan få støtte og opbakning fra andre, der har oplevet det samme. Andre tilbyder hjælp til digital sikkerhed,” siger hun.

Hos Dansk Sygeplejeråd er næstformand Anni Pilgaard enig i, at medlemmerne ikke skal stå alene over for internettets trolde.

”Hvis man så ikke oplever, at man får den støtte, man har krav på hos arbejdsgiveren, må man gå til sin tillidsrepræsentant eller kreds i Dansk Sygeplejeråd og få hjælp til at slå i bordet. Chikane skal under ingen omstændigheder accepteres,” siger hun.

Dansk Sygeplejeråd hjalp i december et medlem med at politianmelde en meget grov sag om netop digital chikane.

Anni Pilgaard er åben over for idéen om mere hjælp til medlemmer, der bliver udsat for digital chikane.

”På sigt tror jeg, det vil være relevant med en art beredskab. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om ressourcer, men det kan også være noget, man kan gøre i fællesskab med de andre faglige organisationer, for jeg tror det er noget, vi alle sammen møder. Men det er bestemt et ansvar, vi må tage på os i fagbevægelsen,” siger hun.

Man skal turde ytre sig

Med de store konsekvenser af digital chikane er det måske nærliggende at tænke, at man jo bare kan lade være med at deltage i debatten på sociale medier. Men det vil være ærgerligt, mener Maia Kahlke Lorentzen.

”Så vil vi gå glip af nogle vigtige vidnesbyrd fra frontlinjen af sundhedsarbejde i den krisesituation, som vi står i. Det er ikke godt for nogen,” siger hun.

Advokat Miriam Michaelsen bakker op:

”Vi er jo nødt til at beskytte ytringsfriheden. Det skal være sådan, at man kan deltage i den offentlige debat uden at frygte at blive angrebet.” 

 

Emneord: 
Etik

"Jeg var bange for, at de ville opsøge mig om natten"

Da et uskyldigt billede fra en arbejdsdag på hospitalet gik viralt på Facebook, gik en gruppe coronaskeptikere til angreb på ”Anne”. De delte billeder af hendes hus, opsporede hende på arbejdet og sendte hende had-beskeder. I dag sidder oplevelsen stadig i hende.
Illustration: Istock/Hanne Grønlund

E n fredag eftermiddag tæt på jul 2020 er Anne på vej fra sit arbejde som sygeplejerske på et hospital på Sjælland. En af kollegerne på hendes afdeling er netop blevet ”prikket” til at skulle overføres til et coronaafsnit, og Anne og hendes kolleger har taget et billede, som de vil sende til kollegaen som en hilsen.

”Det er et billede, hvor vi står med nogle julehjerter i hånden, som vi har taget efter arbejdstid. Da jeg er på vej hjem, tænker jeg, at jeg vil lægge det op på min egen Facebook-væg og skrive noget om, hvordan situationen er på afdelingen,” fortæller Anne.

En af hendes Facebook-venner opfordrer hende til at gøre billedet delbart, og så går det stærkt. På bare ét døgn bliver det delt over 22.000 gange, og dagen efter ringer TV2 Lorry for at lave en historie om det.

”Det er helt vildt. Jeg har aldrig nogensinde prøvet sådan noget før. Men det vælter ind med opbakning og søde kommentarer, så det er jo bare positivt til at starte med,” siger Anne.

sy8-2021-digital-txtboks

Hus og arbejdssted lagt op

Sådan bliver det dog ikke ved. Efterhånden som hendes opslag går viralt, begynder negative kommentarer også at poppe op i kommentarsporet. Og to dage efter går det helt galt. 

Den kendte coronaskeptiker Flemming Blicher, der bl.a. har været med til at arrangere demonstrationer mod nedlukningen, skriver ud til sine godt 5.000 følgere på Facebook.

”Lige pludselig bliver jeg tagget i et opslag, hvor han skriver mit fulde navn og opfordrer sine følgere til at hjælpe med at opspore mig, fordi jeg ”spreder coronapropaganda”. Og så er der en masse af hans følgere, som begynder at skrive, at ”hende skal vi have fat i”,” fortæller Anne.

sy8-2021-digital-txtboks-2

Kommentarerne tager til, både i indbakken på Messenger og i kommentarsporet under hendes eget og Flemming Blichers opslag.

”Der bliver også lagt et billede op af mit hus, som de har taget fra min mands Facebook-profil sammen med en beskrivelse af, hvor i landet jeg bor. Der er også én, der skriver, at de har fundet ud af, hvor jeg arbejder. Der bliver jeg rigtig bange, for jeg kan mærke, at de ville have fat i mig,” siger Anne.

Politiet: Få hemmelig adresse

Anne ringer til politiet for at anmelde sagen, og de opfordrer hende og familien til at lukke deres Facebook-profiler af, så det kun er deres venner på Facebook, der kan se dem.

De opfordrer også Anne, hendes mand og børn og hendes mor, som har samme efternavn, til at få hemmelig adresse og telefonnummer.

”Det er virkelig ubehageligt at føle, at det på den måde går ud over min familie. Ét er, hvad ham Flemming Blicher vil, men jeg vidste jo ikke, hvad alle hans følgere kunne finde på,” siger Anne.

Politiet lover at holde øje med Flemming Blicher og at køre forbi Annes hus, når de er i området. Der er kun to dage til jul, og indenfor forsøger Anne og hendes familie at komme i julestemning trods den anspændte situation.

”Men det påvirker mig rigtig meget. Jeg er bange, når det ringer på døren, bange, når vi skal sove om aftenen for at de vil opsøge os, og bange, hver gang jeg hører et pling fra min Messenger på telefonen,” siger hun.

Kort tid efter opslaget bliver Flemming Blicher anholdt. Han bliver dog løsladt igen, og sagen er i skrivende stund på vej i retten.

Et stykke tid efter anholdelsen stilner kommentarerne på Facebook af. I dag arbejder Anne med at lægge oplevelsen bag sig.

”Jeg er ikke bange på samme måde mere, og det er også blevet hverdag at gå på arbejde igen. Når det ringer på døren, kan det godt gippe i mig endnu, men jeg har ikke samme reaktion, når der tikker en besked ind på telefonen,” siger hun.

Slut med at kommentere

Hun er meget glad for den store opbakning, hun har mødt undervejs fra ledelse, kolleger og Dansk Sygeplejeråd, som tilbød hjælp med at anmelde chikanen til politiet.

Forløbet har dog ændret Annes måde at være på sociale medier på grundlæggende:

”Jeg har stadig min Facebook-profil helt lukket, så det kun er dem, jeg er venner med, der kan se den. Og så kommenterer jeg næsten aldrig på noget. Der kommer til at gå meget lang tid, før jeg har lyst til at skrive om mine arbejdsforhold igen, og jeg slettede jo også mit oprindelige opslag. Det gør mig egentlig lidt ked af det, for jeg står inde for hvert et ord, jeg skrev. Men det er ikke det værd, hvis det går ud over min families tryghed.” 

Anne er et opdigtet navn, som vi har kaldt sygeplejersken for at beskytte hendes identitet. Redaktionen kender hendes rigtige identitet. 

 

Emneord: 
Etik