Forhold i fængsler forbedres

Et nyt lovforslag vil gøre en ulovlig praksis omkring medicinhåndtering i fængslerne lovlig. Samtidig lover Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der skal ansættes mere sundhedsfagligt personale og rettes op på flere af de forhold, der er blevet kritiseret i Sygeplejersken.

Der er mere ordnede forhold på vej til fængselssygeplejerskerne og de indsatte i landets fængsler.

Både hvis lovforslag L182 (fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen), der i øjeblikket er under behandling i Folketinget, bliver vedtaget.

Men også hvis de løfter, der er givet af Kriminalforsorgen i forbindelse med behandlingen af forslaget, bliver realiseret.

Lovforslaget vil gøre en allerede eksisterende – men hidtil ulovlig – praksis med fælles medicinskabe, lovlig.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg glæder sig både over lovforslaget, men mindst lige så meget over flere af de svar, der er kommet på sundhedsordfører Liselott Blixts (DF) spørgsmål i forbindelse med lovforslaget.

”Mange sygeplejersker blev overraskede over omfanget af påbud, da flere fængsler sidste år fik påbud bl.a. på grund af de ulovlige medicinskabe. Nogle har naturligvis været bekymrede i forhold til, hvad det kunne betyde for deres autorisation. De har brug for, at den utryghed ikke findes, når de går på arbejde. Nu bliver lovgivningen tilpasset virkeligheden, og det tænker jeg umiddelbart virker fornuftigt,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

”Samtidig vil det blive nemmere at kunne give to Panodil akut,” siger hun.

Flere alvorlige problemer

På baggrund af, at Styrelsen for Patientsikkerhed i andet halvår af 2019 havde givet påbud i 7 ud af 11 offentliggjorte tilsynsrapporter, beskrev Sygeplejersken i februar i år en lang række problemer i landets fængsler. Udover ulovlig medicinhåndtering og oldnordiske journalsystemer på papir, bestod problemerne også i mangel på klare instrukser fra ledelsen, manglende ressourcer samt en ledelse uden forståelse for sundhedsfagligt arbejde. Alt sammen forhold, der pressede både sygeplejerskerne og patientsikkerheden.

Sidenhen har yderligere to fængsler fået påbud fra styrelsen.

Derfor understreger Dorthe Boe Danbjørg også, at det er på høje tid, at der bliver handlet.

Ikke kun med en ny lov vedrørende medicinhåndtering.

”De gentagne påbud viser, at der i den grad trænger til at blive handlet. Lovforslaget vedrørende medicin løser et af en lang række problemer med sundhedsbetjeningen i det danske fængselsvæsen, siger hun og fortsætter.

”Det handler ikke kun om medicin, men også om fængselssygeplejerskernes arbejdsvilkår og sundheden for de indsatte generelt.Vi ved, at der er stor social ulighed i sundhed, når det handler om indsatte.

De har generelt dårligere helbred end den øvrige befolkning, og den ulighed skal vi sikre, at vi afhjælper og ikke øger gennem fængselsopholdet.”

”Derfor glæder jeg mig bl.a. også over et svar fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om, at der skal ansættes flere sundhedspersoner. For det er der stærkt brug for. Men det skal ikke kun være til dispensering af medicin, men også i forhold til at understøtte det opsøgende arbejde og forebyggende arbejde, så der også er tid til at tale f.eks. kost, rygning og generel sundhedsfremme.”

Tidligere artikler i Sygeplejersken om medicinhåndtering i danske fængsler:

Sygeplejersken nr. 2/2020 "Sundhed i fængsler under radaren"

Sygeplejerske nr. 6/2020: "Vi nærmer os kogepunktet"

 

Emneord: 
Fængsel

"Vi nærmer os kogepunktet"

Ingen besøg. Ingen udgang. Lukkede arbejdspladser. Indsatte er i forvejen en isoleret gruppe. Under corona er det værre. Den mentale sundhed er i fare, siger indsat.
Uffe, der afsoner i Nørre Snede Fængsel, fortæller, at coronasituationen skaber konflikter og kort lunte hos de indsatte: “Strafcellerne, som kommer i brug, hvis man som indsat ikke følger reglerne, er i hvert fald fyldt til bristepunktet for øjeblikket.”
Foto: Michael Drost-Hansen

Ni uger uden besøg fra familien. Ingen ture i idrætshallen. Arbejdspladser, der er blevet annulleret. Det er virkeligheden for de indsatte i landets fængsler og arresthuse, hvor alt er lukket ned under coronaepidemien.

“Som indsat er vi i forvejen en isoleret gruppe med begrænsede muligheder og meget lidt kontakt til andre mennesker. Men i de sidste ni uger har vi ramt et absolut nul-punkt,” fortæller 55-årige Uffe, der afsoner en dom for drab på lukket afdeling i Nørre Snede Fængsel.

“Fængslet var i forvejen presset med nedskæringer, der både lagde et pres på personalet og på de indsatte. Så kom corona. Nu nærmer vi os kogepunktet, hvor jeg især kan være nervøs for den mentale sundhed,” fortæller Uffe.

Ulmende frustrationer

Han understreger, at personalet var hurtigt ude med initiativer, der kunne tage mulige frustrationer i opløbet. Blandt andet har de indsatte fået en ekstra gårdtur på en time om dagen, tilladelse til flere telefonopkald fra familie og venner og ekstra gåture på boldbanen.

“Det hjælper, og faktisk er jeg forbavset over, at der ikke er mange flere konflikter, end der rent faktisk er, og som jeg hører, der er i andre fængsler. Når det er sagt, er det tydeligt, at frustrationerne ligger og ulmer lige under overfladen,” siger Uffe.

“Strafcellerne, som kommer i brug, hvis man som indsat ikke følger reglerne, er i hvert fald fyldt til bristepunktet for øjeblikket,” fortæller Uffe.

Glæder sig til menneskelig kontakt

Betina Gade, der arbejder som fængselssygeplejerske i Nørre Snede, har på grund af situationen med corona begrænset kontakt til de indsatte og behandler udelukkende de helt akutte tilfælde. Hun oplever dog de indsattes frustrationer.

“De savner især besøg fra deres familie og oplever generelt, at meget er blevet taget fra dem. Men egentlig er det mit indtryk, at her er forbavsende roligt,” siger Betina Gade, der samtidig fortæller, at det efter planen er meningen inden længe at åbne stille og roligt op for aktiviteter og på sigt tilladelse til udgang og besøg udefra.

Det ser Uffe frem til.

“Corona eliminerede den minimale kontakt, vi i forvejen har til andre mennesker, og som egentlig er et eksistensgrundlag, der holder os oppe. Den er vi mange, der glæder os til at få tilbage,” siger Uffe.

Læs også ”Ny sygeafdeling giver plads til kerneopgaven” i dette nummer af Sygeplejersken

Emneord: 
Fængsel

Læge- og sygeplejefejl i fængsler bliver ikke registreret

Læger og sygeplejersker i landets fængsler registrerer ikke utilsigtede hændelser. “Dybt bekymrende” lyder det fra Danske Patienter, der opfordrer Justitsministeren til at gøre Kriminalforsorgen rapporteringspligtige.
Betina Gade, fængselssygeplejerske i Nørre Snede, ville gerne indberette uth’er, hvis systemet krævede det.
Foto: Michael Drost-Hansen

“Jeg ville gerne indberette utilsigtede hændelser. Der er jo læring i det, og det er en stor del af sikkerheden for de indsatte,” siger Betina Gade, der er fængselssygeplejerske i Nørre Snede.

Hvis noget går galt i behandlingen af en indsat på et sygeafsnit i et af landets fængsler eller arresthuse, bliver det ikke registreret af fængslets læger eller sygeplejersker som en utilsigtet hændelse.

“Dybt bekymrende. Vi risikerer, at der er fejl, der ikke bliver opdaget,” lyder det fra Morten Freil, direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter, der repræsenterer over 80 patientforeninger i Danmark. Han opfordrer Justitsministeren til at sikre, at også Kriminalforsorgen er forpligtet til at rapportere fejl på linje med det øvrige sundhedsvæsen.

Ekspert: Mildest talt ærgerligt

Direktør Morten Freil bakkes op af Annemarie Hellebek , som er speciallæge i klinisk farmakologi, ekspert for den Europæiske Lægemiddelstyrelse inden for patientsikkerhed og nuværende direktør for Bornholms Hospital.

“Det er mildest talt ærgerligt, at Kriminalforsorgen er undtaget. Vi misser jo et læringspotentiale for en patientgruppe, der i forvejen er sårbar,” siger Annemarie Hellebek, der forklarer, at hun tidligere har forsøgt at gøre opmærksom på problematikken.

“Men der blev ikke gjort noget ved det. Hvilket er bekymrende. For vi ved, at der bliver begået fejl overalt i sundhedsvæsenet, og vi må formode, at det også forekommer i Kriminalforsorgen,” påpeger Annemarie Hellebek.

Justitsministeren forventer styrket sundhedsbetjening

Da Sygeplejersken henvendte sig til Justitsminister Nick Hækkerup (S) for at høre, hvornår og hvordan han vil sikre, at også Kriminalforsorgens institutioner skal indberette utilsigtede hændelser, svarer han ikke på vores spørgsmål.

I en mail pointerer han dog, at han forventer, at “Kriminalforsorgen yder en ordentlig sundhedsbetjening, evaluerer på indsatsen og lærer af sine fejl, også selvom de ikke registrerer utilsigtede hændelser.”

Han skriver samtidig, at “det er min forventning, at den samlede sundsbetjening i kriminalforsorgen derfor bliver styrket.”

I Dansk Sygeplejerråd ærgrer det næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at Kriminalforsorgen er undtaget fra reglen.

“Fejl kan ske. Det er menneskeligt. Og det er vigtigt, at der tages hånd om, hvordan vi kan lære af fejl og dermed forebygge flere fejl. Hertil er systematisk indberetning et vigtigt redskab. Det skylder vi de indsatte,” pointerer Dorthe Boe Danbjørg.

Læs tema om sundhed i fængsler

Emneord: 
Fængsel

Det øger uligheden

Fængselssygeplejerskerne skal have bedre arbejdsforhold, hvis vi skal gøre op med social ulighed i sundhed i Danmark, siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg

Ingen tid til sundhedssamtaler. Ingen tid til opsøgende arbejde. Ingen forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag.

Hvordan skal fængselssygeplejerskerne leve op til de faglige krav, der bliver stillet, med en normering, der er skåret helt ind til benet?

WHO-rapport: Indsatte har dårligere helbred

Indsatte i fængsler og arresthuse har en markant dårligere sundhedstilstand, hvis man sammenligner med folk i verden udenfor.

Det dokumenterer en ny rapport fra WHO, publiceret i november 2019. Folkene bag rapporten anbefaler, at der bliver investeret i bedre sundhedsmonitorering. De advarer samtidig om, at sundhedsudgifterne vil eksplodere, når de indsatte bliver løsladt.

Rapporten baserer sig på analyser fra fængsler og arresthuse i 39 EU-lande.

Kilde: “WHO status report on prison health in the WHO European Region,” 2019.

Det er et af de centrale spørgsmål, som næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, sidder tilbage med, efter at hun har hørt historierne om de forhold, mange fængselssygeplejersker arbejder under.

“Vi ved, at fængselsindsatte i forvejen er udsatte, hvilket en ny WHO-rapport jo faktisk også – igen – dokumenterer. Så vi risikerer, at hvis vi ikke sikrer personalet de nødvendige ressourcer, så øger vi den sociale ulighed i sundhed,” lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg.

“Magtede ikke at tage vare på sig selv.”

Det var også en øjenåbner for Dorthe Boe Danbjørg, da hun for nylig var med en sygeplejerske i aftenvagt i Herstedvester Fængsel og talte med en af de indsatte. Den indsatte fortalte, at det havde stor betydning, når personalet tog sig tid til at spørge hvordan han havde det.

“Den indsatte fortalte, at det at være frihedsberøvet var så demotiverende, at han ikke havde overskud til at tage vare på sin egen sundhed. Derfor er det afgørende, at der er tid til det opsøgende og motiverende arbejde,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

“I fængslerne handler det om, at vi som sygeplejersker har en forpligtelse til at sikre, at de indsatte kommer så hele ud igen som muligt,” pointerer Dorthe Boe Danbjørg.

Behov for tættere dialog

DSR har det sidste halve år har haft et særligt fokus på de medlemmer, der arbejder i landets fængsler og arresthuse. Blandt andet blev der afholdt en temadag i november 2019, der skabte grobund for faglig sparring og etablering af netværk.

“Men det er også tydeligt, at der er brug for en tættere dialog med tillidsrepræsentanterne og ikke mindst Kriminalforsorgen, så vi sikrer os, at de nødvendige ressourcer er til stede,” siger Dorthe Boe Danbjørg, der samtidig anerkender ønsket om et fagligt løft.

“Indsatte har mange kroniske sygdomme, mange psykiatriske diagnoser. Det er et felt, der kræver meget, så jeg forstår behovet for mere efteruddannelse. Det er helt klart noget, vi vil gå i dialog med arbejdsgiverne om,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

 

Emneord: 
Fængsel

Jette savner et fagligt løft

Fængselssygeplejerske Jette Lundegaard elsker sit job. Hun håber, at Kriminalforsorgen tager påbuddene alvorligt og lægger en langsigtet plan. “Det her må ikke bare løbe ud i sandet.”

Den 1. maj 2020 har fængselssygeplejerske Jette Lundegaard 10-års jubilæum i fængselsvæsenet. Hun elsker sit arbejde med de indsatte i Ringe Fængsel, som hun kalder “mine banditter”. Men indimellem har tanken da strejfet hende, om hun skulle kaste håndklædet i ringen.

Blandt andet i sommer da hun i tre uger var alene på posten med ansvaret for over 300 indsatte, fordi hun udover at være fængselssygeplejerske i Ringe Fængsel ligeledes har timer i Søbysøgård Fængsel.

Ny struktur i sundhedsbetjeningen

Kriminalforsorgen lancerer en ny model for sundhedsbetjening i område Syddanmark. En ny overlæge tiltræder 1. marts 2020 i område Syddanmark, ligesom der også bliver ansat to afdelingslæger, en oversygeplejerske og en lægesekretær. Der bliver også ansat eller tilknyttet psykiatere.

De lokale klinikker i områdets fængsler og arresthuse bliver lægefagligt og ledelsesmæssigt bundet sammen, blandt andet ved hjælp af telekonsultationer og videokonferencer.

Kilde: Kriminalforsorgen

“Usædvanlig situation,” understreger hun. Men ikke så usædvanlig, at det ikke kunne ske igen. For ligesom alle andre kolleger har også Jette Lundegaard løbet stærkt. I lang tid.

“Hvad hvis jeg en dag begår en fejl? En fejl, der får betydning for min autorisation?” spørger Jette Lundegaard, der derfor håber, at Kriminalforsorgen lægger en langsigtet plan, så tingene ikke blot ruller tilbage, den dag tilsynene ikke længere fungerer som indpisker.

“Det her må bare ikke løbe ud i sandet,” siger Jette Lundegaard.

Et talerør ind i den øverste direktion

Hun synes, Kriminalforsorgen har sovet i timen. Der har været tilsyn i alle dele af sundhedsvæsenet de sidste tre år, hvorfor har de ikke set det komme, lagt en slagplan og klædt os på, som Jette Lundegaard spørger.

Hun påskønner derfor, at Kriminalforsorgen har meldt ud, at planen er at ansætte en oversygeplejerske i område Syddanmark. (Læs faktaboks, red.) Det ser hun frem til med længsel.

“Jeg har længe savnet muligheden for at ringe og sparre med en fra ledelsen, der har sundhedsfagligt kendskab,” forklarer Jette Lundegaard. Hun håber, at de regionale oversygeplejersker vil blive det talerør ind i de øverste ledelseslag, som hun altid har manglet:

“De løser ikke alle udfordringer. Men det er en start.”

Vi skal være dygtigere

Hun peger på nødvendigheden af et fagligt løft til landets fængselssygeplejersker og håber især på, at der fra Kriminalforsorgens side bliver kigget på mulighederne for en formaliseret efteruddannelse for fængselssygeplejersker.

“De her påbud viser – også – at vi har brug for et fagligt løft. Vi skal være dygtigere. Vi kan jo ikke tale større patientsikkerhed uden, at vi også taler om at højne vores arbejdskvalitet.”

Jette Lundegaard tilføjer, at hun sætter stor pris på sit samarbejde med både psykiater og fængselslæge, som hun har arbejdet sammen med i 10 år.

“Men jeg tror, jeg er heldig. Ikke alle har det parløb, vi har, hvor vi gør hinanden fagligt skarpe,” siger Jette Lundegaard, der fortsat pointerer, at hun alt for ofte står efterladt med alt for mange beslutninger, der kræver, at hun konstant skal stole 100 procent på sine egne vurderinger.

“Hvis du som ene sygeplejerske har ansvar for 100 indsatte, hvilket vi er flere, der har stået i, så kræver det et sindssygt stærkt overblik. Her kunne jeg godt bruge endnu flere redskaber. Men det kræver muligheder og ikke mindst forståelse for, at det er nødvendigt,” siger Jette Lundegaard.

Verdens bedste kolleger

Styrelsen for Patientsikkerhed har endnu ikke været i Ringe eller Søbysøgård Fængsel. Men Jette Lundegaard regner med, at der ikke går længe, før de kommer. Fordi de ikke har været med i første runde af besøg, regner hun med, at de går fri af et påbud.

“Vi ville have fået et, hvis de var kommet tidligere. Nu tror jeg faktisk ikke, det sker. Vi har jo nået at rette ind efter hvert eneste besøg, som Styrelsen for Patientsikkerhed har haft,” siger Jette Lundegaard, der alligevel gerne så, at Kriminalforsorgen “spolede tilbage” og startede forfra.

“Jeg ønsker mig en fælles drejebog, der sikrer ensartethed. For selv om vi videndeler på tværs af fængsler og arresthuse, er det fortsat sådan, at mange finder deres egne systemer for at leve op til de nye krav,” siger Jette Lundegaard, der igen understreger, at hun kan være nervøs for fremtiden.

“Der er en dag efter tilsynet. Og hvad sker der så? Vi må holde fast i niveauet. Hvis ikke, kan det være, jeg overvejer, om det er værd at blive her. Jeg har verdens bedste job og verdens bedste kolleger, men det er i den grad også et job, der kræver en ildsjæl,” siger Jette Lundegaard.

 

Emneord: 
Fængsel

"Vi skal alle ud herfra. helst så hele som muligt"

"Jeg vil altså ikke have piller, jeg vil tages alvorligt."

2020-02-statsfaengsel-midtjylland_3
Foto: Michael Drost-Hansen
“Jeg har været ind og ud af fængsler og arresthuse mange gange i de seneste to år, og den kontakt, der er til læger og sygeplejersker, varierer meget. Flere steder sejler det.

Jeg har blandt andet gået halvandet år med maveproblemer, før jeg blev opereret. Jeg har også selv skåret hul på en tandbyld efter tre uger med smerter, hvor jeg forsøgte at få hjælp, men gang på gang oplevede at blive sprunget over.

På et tidspunkt fik jeg tildelt en håndfuld psykologtimer. Der er ting, jeg gerne vil have bearbejdet.

Jeg har fået en dom på 12 år for drab. Men de timer, jeg fik, slog ikke til. Så udskrev lægen en recept på piller mod depression.

Jeg vil altså ikke have piller, jeg vil tages alvorligt.

Her i Nørre Snede synes jeg, de lytter. Jeg kan se, de løber stærkt. Det kræver virkelig ildsjæle at være her.

Generelt burde sygeplejen få et løft i form af nogle flere ressourcer.

Noget af det, der fungerer herinde, er blandt andet Motus, vores motionsafdeling.

Her kommer der godt gang i endorfinerne, vi er mange, der får det godt af det.

Sundhed handler jo også om det mentale, og vi skal jo alle ud herfra på et tidspunkt. Helst så hele som muligt.”

Uffe, 55 år

Emneord: 
Fængsel

Ramt af en tsunami

Nørre Snede Fængsel er gået fra seks påbud til nul. “Jeg knokler som aldrig før, men der er hul igennem til ledelsen, og det lysner forude. Vi er i gang med at vende en kæmpe skude her,” fortæller fængselssygeplejerske Betina Gade.
Fængselssygeplejerske Betina Gade i det nye medicinrum, der har erstattet fælles medicinskabe: “Det er ret vildt. Vi har brudt loven. I årtier.”
Foto: Michael Drost-Hansen
Tilsyn i Nørre Snede fængsel

Styrelsen for Patientsikkerhed har besøgt Nørre Snede Fængsel to gange.

Ved første besøg d. 4. juni 2019 udløste det seks påbud, og styrelsen vurderede, at der var “større problemer af betydning for patientsikkerheden”.

Ved andet besøg d. 18. november 2019 havde tilsynet ingen bemærkninger. Nørre Snede Fængsel var det andet fængsel, som tilsynet besøgte i forbindelse med deres tilsyn i landets fængsler og arresthuse.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

“Vi fik seks påbud. Jeg troede faktisk, det var værre.”

Fængselssygeplejerske Betina Gade stopper et øjeblik med at skille et par plastikkasser fra hinanden og kigger ud ad vinduet, hvor morgenlyset rammer hende i ansigtet. Da Sygeplejersken kommer på besøg, har hun allerede været i gang i et par timer i fængslets nye medicinrum, hvor blå og røde plastikkasser står stablet overalt i rummet.

“Da jeg først hørte, at Jyderup Fængsel havde fået otte påbud, var min første tanke, at det ville vi også få her i Nørre Snede,” fortæller Betina Gade.

For efter at være gået rundt i sin egen lille boble i årevis, hvor mange procedurer var selvopfundne, kunne hun godt regne ud, at de ville få hug af Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun er dog først og fremmest taknemmelig for tilsynets besøg.

“Det gør, at vi som fængselssygeplejersker og det arbejde, vi udfører, kommer i fokus. Det har været tiltrængt,” forklarer Betina Gade.

Hun fortæller, at hun ofte har savnet lydhørhed og opbakning fra ledelsens side i forhold til de udfordringer, hun har stået med. Her er det Betina Gades oplevelse, at tilsynets besøg har tvunget personalet til at tale sammen på en måde og i et omfang, de ikke har gjort før.

“Jeg knokler som aldrig før, og jeg burde måske have taget en sygemelding her i efteråret, men der er hul igennem til ledelsen, og det lysner forude. Vi er i gang med at vende en kæmpe skude her – sammen,” forklarer Betina Gade optimistisk.

Fra seks til nul påbud

Fængselssygeplejerske Betina Gade fremhæver tre centrale ting, som en forandringsproces, som den Nørre Snede er midt i, kræver:

En lydhør, ansvarsbevidst ledelse skal sikre en åben og ærlig dialog
Ledelsen skal bakke op, deltage og tage ansvar. Lave klare, simple og tydelige udmeldinger og sikre en åben og ærlig dialog: både på tværs af organisationen og ikke mindst oppefra og ned. Men ledelsen skal også dele de erfaringer, de får, med andre fængsler og arresthuse, så den enkelte institution ikke står med opgaven selv. Det vil tære for meget på det enkelte, sundhedsfaglige personale.

Faggrupperne på tværs skal være hinandens medspillere
Det er nemt at blive hinandens modspillere, når indgribende forandringer er i gang. Vi havnede i en svær situation med betjentgruppen, der i begyndelsen troede, de skulle kunne alle sundhedsinstrukserne udenad. Vi fik det talt igennem, og da genbesøget kom, havde vi fællesskab og gejst.

Tro på det gode. Tro på dig selv.
Tro på, at der kommer noget godt ud af besøget fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De medfører stor opmærksomhed på sundhedsområdet, der giver et fagligt løft og mulighed for at synliggøre arbejdsområde og arbejdsvilkår. Husk også din faglige stolthed, der vil være nødvendig for at bevare gejsten og kræfterne til at kunne bestå dét, der opleves som en eksamen.

Ulovligt medicinskab

“Vi vidste det ikke”

En af de helt store forandringer, der virkelig har krævet timer og stadig kræver timer, er netop fængslets nye medicinrum, hvor hver indsat har sin egen medicinkasse med navn og CPR-nummer. I al den tid Betina Gade har været ansat i Kriminalforsorgen, har fængsler og arresthuse haft fælles medicinskabe. Institutionschef i Nørre Snede, Carl Johan Bjørnsholm, bekræfter også, at der i hans 20 år i Kriminalforsorgen altid har været fælles medicinskabe.

Ingen af dem har vidst, at det rent faktisk er ulovligt.

“Jeg vidste det ikke. Mine kolleger vidste det ikke. Ledelsen vidste det ikke. Det er ret vildt. Vi har brudt loven. I årtier,” fortæller Betina Gade, der allerede har været i gang i flere timer i det nye medicinrum.

“Et slag på tasken er, at de nye procedurer omkring medicinen, at håndtere og dosere den, opbevare den, lave bestillinger og redigere medicinark, ja, det løber nok op i, hvad der svarer til en fuldtidsstilling,” forklarer Betina Gade.

“Dræber I folk i det fængsel?”

Håndskrevne noter i en række ringbind. Et par af dem en anelse gnidret. Betina Gades kollega Christina Christiansen bladrer rundt og forklarer, hvordan personalet stadig skriver mange af deres journaler i hånden. Hun hæver øjenbrynene en anelse: Bøvlet og tidskrævende, lader hun en forstå.

Ligesom Betina Gade kunne hun heller ikke undgå at føle sig ramt, da Nørre Snede fik det næstalvorligste påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan give.

“Dræber I folk i det fængsel?” som en kommunal ansat sygeplejekollega bemærkede, da påbuddet rullede i de lokale medier. Det gør de naturligvis ikke, som fængselssygeplejerske Christina Christensen understreger:

“Men det er rigtigt, at der med det gamle medicinsystem var risiko for, at man ikke opdagede, om man tog en pille på 10 mg eller 5 mg. Man skulle da være yderst opmærksom. Men det var vi også,” siger Christina Christensen.

“Et fængsel er et særligt sted”

Ingen af fængselssygeplejerskerne løber fra deres ansvar, og alle understreger, at de indsatte naturligvis har samme krav på samme høje kvalitet i sundhedsbehandlingen som alle andre. Men et fængsel er et særligt sted, fortæller de, hvor sikkerheden altid kommer først. Betina Gade forklarer:

“Lad os sige, at en indsat skal til en lægefagligt vurderet undersøgelse. I lukket regi skal der ofte 2-3 mand med på udgang. Spørgsmålene er blandt andet: Er det forsvarligt at køre med den indsatte? Kan vi vente med undersøgelsen til løsladelse?” siger Betina Gade og uddyber:

“Vi har brug for 14 dages varsel før undersøgelsen, da det kræver både sagsbehandling og planlægning. Der er med andre ord mange forhold, der spiller ind, og så kan vi jo diskutere, om vi sikrer lige adgang,” siger Betina Gade, der understreger, at alle akutte behandlinger naturligvis altid bliver løst.

Institutionschef: Ansvaret ligger på vores bord

Hun beskriver den forandringsproces, hun står i lige nu, som at “blive ramt af en tsunami”, hvor der udover alt omkring medicinen er et væld af nye arbejdsgange, en journalføring, der er blevet gennemgået, og et væld af sundhedsinstrukser, der ikke kun skal skrives, men også skal tales igennem og ikke mindst implementeres.

“Alle de nye krav, vi nu skal leve op til, har i øvrigt ikke udløst flere ressourcer. Det skal vi klare inden for de eksisterende rammer,” pointerer Betina Gade.

Institutionschef Carl Johan Bjørnsholm anerkender, at personalet løber stærkt.

“Jeg er fuldt ud klar over, at Betina og alle de andre løber stærkt. Lige i øjeblikket arbejder Betina i døgndrift. Det er ikke rimelige arbejdsvilkår,” fortæller Carl Johan Bjørnsholm.

Han vurderer, at der i Nørre Snede som minimum er en halv- til en fuldtidsansat sygeplejerske for lidt.

Hvorfor ansætter du så ikke en til?

“Vores hverdag kan være svær at få til at hænge sammen med en økonomi, der har kørt med bragende underskud i årevis. Ressourcerne skal komme oppefra,” lyder det fra Carl Johan Bjørnsholm.

Han erkender samtidig, at det er ledelsen, der er ansvarlig for de påbud, der er blevet givet.

“Det var et træls påbud at få. Ansvaret ligger naturligvis på vores bord.”

Emneord: 
Fængsel

"Min tro er det eneste, jeg har tilbage"

"Det er dybt frustrerende. Jeg forsøger at række hånden ud og få noget hjælp. Det er jo ikke for sjov, jeg gør det."

2020-02-statsfaengsel-midtjylland_2
Foto: Michael Drost-Hansen
 “Jeg bliver snart løsladt. Det er jeg ret nervøs for, for jeg vil virkelig gerne noget andet med mit liv. Men jeg synes også, at jeg på mange måder har ødelagt det for mig selv. Og for min familie.

Aftenerne og nætterne er de sværeste. Jeg har besluttet ikke at ryge, men det er ret svært, for hashen flyder virkelig herinde. Jeg har bedt om Truxal, så det lige tager toppen, og jeg bedre kan falde i søvn, men jeg har ventet tre dage på svar. Uden at få det.

Det er dybt frustrerende. Jeg forsøger at række hånden ud og få noget hjælp. Det er jo ikke for sjov, jeg gør det. Men det eneste svar jeg får er: “Vi kan ikke bare give dig det. Sådan er reglerne.” Så lav dog reglerne om, siger jeg. Det ville motivere folk til at bede om hjælp.

De siger også, at jeg bare skal klage. Men hvem har overskud til at klage, når man sidder i fængsel? Jeg kæmper i hvert fald med en del andre ting, der gør, at jeg ikke har overskuddet. Jeg er bange for at falde i. For det er jo dét, hashen kan. Give et break. Få mig til at slappe af. Mit kors er fra min far. Det betyder virkelig meget for mig. På mange måder føler jeg, at min tro er det eneste, jeg har tilbage.”

Mikkel, 33 år

 

Emneord: 
Fængsel

"Alle ville have fået det påbud"

Tillidsrepræsentanter er taknemmelige for tilsynsbesøgene fra Styrelsen for Patientsikkerhed: “For så bliver der hevet ting frem i lyset, som flere af os i årevis har forsøgt at gøre opmærksom på.”

Hundredvis af overarbejdstimer. Et fravær af klare instrukser fra en ledelse, der ikke har sygefagligt kendskab. Et forældet journalsystem og en følelse af at stå meget alene med ansvaret for et stigende antal indsatte, der tilmed bliver dårligere og dårligere.

Tilsynshistorien kort:
  • 17 besøg.
  • 11 offentliggjorte tilsynsrapporter.
  • 7 alvorlige påbud.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2019 besøgt 17 fængsler og arresthuse, hvor de har ført et sundhedsfagligt tilsyn*. Formålet er at forhindre fejl og udbrede den viden, der kan forebygge.

Indtil nu er 11 tilsynsrapporter offentliggjort. I syv af dem har et fængsel eller et arresthus fået et påbud, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der enten har været “større” eller “kritiske” problemer af betydning for patientsikkerheden.

Der har generelt været problemer med medicinhåndtering, journalføring, udfordringer ved overflytninger samt fravær af klare instrukser fra ledelsen til sundhedspersonalet på de steder, som har fået påbud af styrelsen.

Der er rapporter fra tilsyn, der endnu ikke er offentliggjort. Der kan derfor potentielt være flere påbud på vej.

Ifølge overlæge og enhedschef, Charlotte Hjort, fra Styrelsen for Patientsikkerhed er det et “stort antal alvorlige påbud”. Landets fængsler og arresthuse er således blandt de steder i landet med de største udfordringer for patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed fortsætter med deres tilsyn i 2020.

  • Styrelsen for Patientsikkerhed måler på 24 målepunkter ved hvert tilsynsbesøg. Blandt målepunkterne er der blandt andet fokus på medicinhåndtering og opbevaring, journalføring, akutberedskab og instrukser.

Kilde: Overlæge og enhedschef Charlotte Hjort, oversygeplejerske og medlem af tilsynsgruppen Susanne Bendix Holst samt Styrelsen for Patientsikkerhed

Det er arbejdsvirkeligheden for en lang række af de danske fængselssygeplejersker, der i efteråret 2019 har fået hug for at være med til at bringe patientsikkerheden for de indsatte i fare.

Da Jyderup Fængsel i sommeren 2019 fik et alvorligt påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, var det startskuddet til en lang række af påbud til de danske fængsler og arresthuse i 2019. Ved årsskiftet har Styrelsen for Patientsikkerhed været på 17 besøg. 11 tilsynsrapporter er nu offentliggjort, og i syv tilfælde har det udløst et påbud, fordi fængslet eller arresthuset havde “kritiske” eller “større” problemer af betydning for patientsikkerheden.

Et parallelt sundhedssystem

Da Sygeplejersken efterfølgende taler med samtlige tillidsrepræsentanter for fængselssygeplejerskerne i Danmark, underkender ingen styrelsens konklusioner. Alle tegner dog samtidigt et billede af et parallelt sundhedssystem med selvopfundne procedurer og voldsomt pressede arbejdsforhold.

Som tillidsrepræsentant for fængselssygeplejerskerne i Region Syd og fængselssygeplejerske i Renbæk Fængsel, Heidi Ravn, konkluderer:

“Alle ville have fået det påbud, Jyderup fik, hvis tilsynet var startet et andet sted.”

Tillidsrepræsentanter: Vi har været usynlige

Alle understreger, at de hilser tilsynsbesøgene velkomne. Faktisk udtrykker flere, at de er taknemmelige, fordi de i årevis har været “usynlige”.

“Når tilsynet kommer her, bliver der jo hevet ting frem i lyset, især omkring vores arbejdsforhold, som flere af os i årevis har forsøgt at gøre opmærksom på,” forklarer Alice Bogø, tillidsrepræsentant i Region Sjælland og fængselssygeplejerske i Herstedvester.

“Men fængselsvæsenet er stort og tungt og har en kultur, hvor det er svært at få ledelsen i tale,” forklarer hun.

Som flere af de andre tillidsrepræsentanter fremhæver hun et journalsystem, som hun karakteriserer som “oldnordisk”.

“Fængselssygeplejersker journalfører flere steder, som man gjorde for 50 år siden. I hånden. Alt er på papir. Her er altså stor risiko for, at der er informationer, der går tabt,” forklarer Alice Bogø, der bliver bakket op af Heidi Ravn, der fortæller, at hun bruger “oceaner af tid” foran scanneren. Tid der går fra opsøgende arbejde.

“Når du sidder og drikker kaffe med de indsatte, får du et væld af informationer: Er der nogen, der er blevet meget tynde og kun ryger cigaretter? Har de selvmordstanker? Den kaffe har jeg ikke haft tid til længe,” siger Heidi Ravn.

Kriminalforsorgen vil kun svare på mail. 

Her er de spørgsmål, vi ikke fik svar på:

  • Fængselssygeplejersker taler om et fravær af klare instrukser, ulovlige medicinskabe, hundredvis af overarbejdstimer og ledelse, der ikke forstår sig på sundhedsfagligt arbejde. Hvad er jeres kommentar til det?
  • Det er Kriminalforsorgens ansvar at sikre, at de fornødne rammer og ressourcer er til stede, så sygeplejen kan leve op til et højt fagligt niveau. Er det rimeligt, at de ansatte i forbindelse med påbuddene modtager kritik af deres arbejde?
  • Hvad vil I gøre for at sikre, at sundhedspersonalet fremadrettet vil være i stand til at leve op til de faglige krav, der bliver stillet?
  • Hvad vil I gøre for at forebygge, at fængsler og arresthuse ikke bare får en ny række af påbud næste år? Eller næste år igen?

I en mail til Sygeplejersken skriver Tina Engelbrecht Ising, chef for Koncern Resocialisering i Direktoratet for Kriminalforsorgen:

“Overordnet er sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgen udfordret, fordi det mange steder er vanskeligt at få tilstrækkelig bistand fra læger og sygeplejersker, og fordi reglerne for opbevaring og håndtering af medicin giver særlige udfordringer i fængsler og arrester. Men vi vil naturligvis gerne være sikre på, at alle vores fængsler og arrester lever op til gældende regler og praksis på området. Derfor er vi i tæt dialog med vores områder for at sikre, at institutionernes sundhedsbetjening generelt lever op til gældende regler på området.”

Brandslukning

300 overarbejdstimer. Det var virkeligheden for tillidsrepræsentant for Region Midt og Nordjylland, Betina Gade, i sommeren 2019. I dag har hun barberet det ned til 150 overarbejdstimer. Heidi Ravn har nogenlunde det samme. Alice Bogø omkring de 200.

Emil Christiansen, tillidsrepræsentant for Københavns Fængsler og fængselssygeplejerske i Vestre Fængsel, er den eneste, der ikke har hundredvis af overarbejdstimer. Men også han oplever, at han “slukker brande”.

“Vi er gået fra 24 sygeplejersker til 17 på de 17 år, jeg har været ansat. Der er ingen tid til forebyggende arbejde. Vi er blandt andet blevet nødt til at skære sundhedssamtalerne væk, fordi isolationssamtalerne har fået så meget fokus,” fortæller Emil Christiansen.

I Herstedvester er billedet det samme: Her er de gået fra ni til fire fængselssygeplejersker på seks år. Vel at mærke til det samme antal indsatte.

“Det billede er helt generelt for fængsler og arresthuse i store dele af Danmark,” understreger Alice Bogø.

Styrelse: Det er ledelsens ansvar

I Styrelsen for Patientsikkerhed pointerer overlæge og enhedschef Charlotte Hjort, at enhver sundhedsperson har et selvstændigt ansvar, men de påbud, der er udstedt, er et ledelsesmæssigt ansvar.

“Det er Kriminalforsorgen, der er ansvarlig for de påbud, der er kommet. Det er dem, der skal sikre, at arbejdet er organiseret og tilrettelagt på en måde, så personalet kan håndtere de opgaver, de får udstukket,” understreger Charlotte Hjort.

Susanne Holst Bendix, oversygeplejerske og medlem af tilsynsgruppen for Styrelsen for Patientsikkerhed, supplerer med at sige, at selvom tilsynet ikke måler på kvaliteten af den sygeplejefaglige indsats, er det ikke hendes opfattelse, at sygeplejen halter.

“Nej. Det er der intet belæg for. Dét der tværtimod er belæg for er, at der flere steder har været et fravær af instrukser. Det er et stort fund i vores tilsyn. Når man ikke har instrukser, har man ikke en tydelig ramme at navigere i,” forklarer Susanne Holst Bendix.

DF: “Der er noget helt galt”

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, er foruroliget over antallet af påbud og de arbejdsforhold, der bliver beskrevet af tillidsrepræsentanterne for fængselssygeplejerskerne.

“Der er noget helt galt, hvis det står til, som de fortæller. Det er urimeligt, at et fængselsvæsen efterlader ansatte med så urimelige arbejdsvilkår. Kriminalforsorgen, eller rettere Justitsministeren, bør skride ind og sikre, at rammerne for sygeplejen er i orden,” siger Liselott Blixt.

Fra Kriminalforsorgen lyder det i en mail, “at de tager kritikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed alvorligt,” men at de derudover ikke har mulighed for et interview.

 

Emneord: 
Fængsel

Sundhed i fængsler under radaren

Oldnordiske journalsystemer. Fravær af klare retningslinjer. Manglende ressourcer. Det er virkeligheden for en lang række af de danske fængselssygeplejersker, der i årevis har arbejdet i et parallelt sundhedssystem, der er gået under radaren.
Foto: Michael Drost-Hansen

Oldnordiske journalsystemer. Fravær af  klare retningslinjer. Manglende ressourcer.

Det er virkeligheden for en lang række af de danske fængselssygeplejersker, der i årevis har arbejdet i et parallelt sundhedssystem, der er gået under radaren.

Ud af 11 offentliggjorte tilsynsrapporter er der givet syv påbud med “kritiske” eller “alvorlige” problemer af betydning for patientsikkerheden.

“Vi har været usynlige,” fortæller sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter.

“Vi tager kritikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed alvorligt,” lyder det fra Kriminalforsorgen.

 

Emneord: 
Fængsel