Der er ikke tid og penge til forskningslitteratur

Forskningsartikler er ikke det vigtigste arbejdsredskab for kommunalt ansatte sygeplejersker, mener sygeplejechef i Aalborg Kommune Helen Kæstel.
Kirsten på 69 (th.) havde ingen kontakt med den kommunale sygepleje, før hun mødte Signe Skov.
Foto: Cathrine Ertmann
DSR’s Forskningsudspil

Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at alle sygeplejersker har adgang til forskningsbaseret viden gennem deres arbejdsplads, da det kan være med til at understøtte en forsknings- og udviklingsbaseret praksis.

Sygeplejersker skal ikke bruge tid på at opsøge forskningslitteratur. Og der er heller ikke økonomi til at abonnere på de relevante databaser. Det mener sygeplejechef Helen Kæstel fra Aalborg Kommune. 

”Det vælter ud med patienter fra sygehusene til kommunerne. Sygeplejefagligt set er mange af patienterne ikke meget komplekse. Jeg er først og fremmest optaget af borgersikkerhed, og her skal mange andre ting på plads, før sygeplejerskerne skal læse forskningslitteratur. Mindre kan gøre det i forhold til det, der udfordrer os,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg skal sikre patienterne i overgangen fra hospital til hjem. Sygeplejen skal sikre, at de får deres medicin, at deres sår bliver plejet, og at deres sonde og kateter bliver tilset. Det er måske meget lavpraktisk at tænke sådan, men det er der, vi er.”

Søg svar andre steder

Ifølge Helen Kæstel er 75 pct. af opgaverne i kommunen grundlæggende opgaver som f.eks. medicindosering, anlæggelse af kateter og sårpleje. Selvom hver enkelt opgave ikke er kompleks, bliver de det tit alligevel, fordi mange borgere har mange problemstillinger, og opgaverne lander oven i hinanden. 

”Den kommunale sygepleje griber de borgere, der er ramt af ulighed i sundhed – opgaver som ingen andre hverken kan eller vil tage sig af.”

Direkte adspurgt, hvad Helen Kæstel vil svare, hvis en eller flere af kommunens fire APN-sygeplejersker efterspørger abonnement på f.eks. Cinahl, siger hun: 

”Hvad skal du bruge det til? Kan du få svar på dine spørgsmål i VAR Healthcare, hos borgerens egen læge eller de specialansvarlige læger, vi har direkte adgang til på hospitalet? Sæt evt. en konference op og vend problemstillingen med dem.”

Hun tilføjer: 

”Jeg har uddannet APN-sygeplejersker til at bruge stetoskop, til at lytte og føle og lave top-til-tå helhedsundersøgelse af borgerne, der ofte både er multimedicinerede, ramt af multisygdom og med høj social kompleksitet. Der er måske 10 andre lavthængende frugter, som kan forbedre borgerens liv, der lige skal høstes, før der læses og søges i forskningsdatabaser og udvikles nye metoder.” 

Helen Kæstel siger også, at evidens i kommunal praksis adskiller sig fra evidens på hospitaler og i medicinsk kontrollerede forsøg.

”Meget kommunal praksis står ikke på evidens, og mange evidensbaserede retningslinjer er svære at efterleve hos os. Borgerne tager f.eks. ikke deres medicin som aftalt eller bruger ikke støttestrømperne, som retningslinjerne foreskriver. Det er det levede liv og det muliges kunst, som vi skal få det bedste ud af.” 

Læs i sammen nummer af Sygeplejersken"Jeg føler mig altid et skridt bagud"

Emneord: 
Forskning
Litteratur

"Jeg føler mig altid et skridt bagud"

Af nød er Google det foretrukne redskab, når kommunalt ansatte sygeplejersker skal søge ny, forskningsbaseret viden. De har ikke adgang til databaser som CINAHL, hvilket hindrer udvikling af sygeplejen. Det møder kritik flere steder.
Signe Skov (tv) efterlyser adgang til forskningslitteratur i sit arbejde, her hos 69-årige Kirsten, som hun blev tilknyttet, fordi Kirsten gang på gang blev indlagt efter funktionsfald og fald i eget hjem.
Foto: Cathrine Ertmann

Hvordan sikrer vi unge multisyge borgere den bedste pleje og behandling?

Det ved APN-sygeplejerske Signe Skov faktisk ikke. Skulle hun svare sine kolleger i Aalborg Kommune fyldestgørende på det spørgsmål i dag, måtte hun melde pas.

Det vil nemlig kræve adgang til den nyeste forskning på området, og det har hun ikke, da hun som kommunalt ansat ikke har adgang til artikeldatabaser som CINAHL. 

”Som APN-sygeplejersker er vi uddannede til at bruge databaserne som arbejdsredskaber. Men når vi kommer ud i kommunerne, er den mulighed lukket.

Det er umuligt for os at holde os fagligt ajour, selvom vi forsøger at gøre det lidt ad omveje. Vi abonnerer på enkelte tidsskrifter, men vi er desværre ikke med allerforrest,” siger hun.

I Sorø Kommune har APN-sygeplejerske Margaret Hunt samme problem. Hun har jævnligt behov for at tilgå forskningsartikler, og det er faktisk muligt pt., fordi Margaret Hunt også er tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor.

”Havde jeg ikke været det, kunne jeg ikke opsøge forskningslitteratur, og det er problematisk. Vi skal have adgang til den nyeste viden og forskning for at kunne udvikle sygeplejen,” siger hun. 

Bruger Google eller snyder

Problemet er, at forskningslitteratur koster penge. Det kræver f.eks. abonnement til CINAHL for at kunne søge artikler her. Omvendt kan alle søge artikler gratis i databasen PubMed, men som beskrevet i Sygeplejersken nr. 13/2022 er artiklerne ofte publiceret bag betalingsmur i internationale tidsskrifter, som ejes af en række magtfulde forlag. Det er 

I dag er kommunerne ikke omfattet af de licens- og abonnementsaftaler, som Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium forhandler og administrerer på vegne af en række danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De alene koster årligt omkring 300 mio. skattekroner. 

I stedet må de kommunalt ansatte sygeplejersker ty til Google, fortæller formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes. Det gør hun også selv som udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune, hvor hun bl.a. implementerer nationale retningslinjer og udarbejder lokale instrukser.

”Vil vi vide mere om noget specifikt, googler vi. Nogle gange er man heldig at finde information i f.eks. Fag&Forskning eller Ugeskrift for Læger. Men ofte ender man ved en artikel bag login i et af de internationale tidsskrifter, og så må vi nøjes med resuméet,” siger Inge Jekes og fortsætter: 

”Man kan ikke forlange, at vi skal arbejde evidensbaseret i kommunerne, når vi ikke har rammer og vilkår til det. Vil man løfte det faglige niveau i kommunerne, bliver vi nødt til at kigge på, hvordan vi får adgang til de vigtigste databaser.”

Af nød er Google også Signe Skovs foretrukne redskab, når hun har brug for mere viden. Nogle gange ”snyder” hun sig dog til adgang via bekendtes eller sygeplejestuderendes login: 

”Når jeg ikke kan lave litteratursøgninger, hindrer det nytænkning og udvikling. Under uddannelsen til APN så jeg, hvor hurtigt der bliver publiceret nye artikler inden for mange områder. Jeg føler mig altid et skridt bagud.” 

Mange procedurer dækket ind

For at sikre evidens i praksis abonnerer 93 af landets 98 kommuner i dag på tjenesten VAR Healthcare, der er en norsk udviklet vidensbase. Den rummer beskrivelser af over 360 sundhedsfaglige procedurer og funktioner, som f.eks. sårbehandling, indstilling af sonde og anlæggelse af PVK.  

”Vi har købt os til, at andre sikrer os den nyeste viden inden for de her procedurer. VAR Healthcare sikrer, at procedurerne lever op til lovgivning og relevante retningslinjer og er opdaterede i forhold til nyeste forskning. Den opgave kan vi ikke løfte selv,” siger Ane Blom, kvalitetskonsulent i Digitalisering og Kvalitet i Aarhus Kommune. 

Hun mener, at VAR Healthcare er fyldestgørende i forhold til den daglige drift.

”Men vi har en del udviklings- og forbedringsprojekter, hvor vi har behov for at blive inspireret af andre, også uden for Danmarks grænser. Her er vi begrænsede af, at sådan en som mig heller ikke har adgang til databaser med den nyeste sundheds- eller samfundsfaglige viden og forskning. Det er frustrerende,” siger Ane Blom, der er sociolog. 

Udvikling begrænses 

Som sygeplejerske på Klostergårdens Plejehjem i Københavns Kommune bruger Melanie Clivaz-Nielsen VAR Healthcare. 

”Er man i tvivl om en specifik procedure, er VAR Healthcare fin. Men som sygeplejerske på et plejehjem har jeg færre sygeplejerskekolleger at trække på, og det bliver lidt tilfældigt, hvilken faglig viden jeg får fat i,” siger hun og giver som eksempel ældre borgere, der falder med brud til følge. 

”Er jeg nysgerrig på genoptræning efter brud, kan jeg være heldig at finde mere information i Fag&Forskning. Men havde jeg adgang til f.eks. CINAHL, kunne jeg søge den nyeste viden frem,” siger Melanie Clivaz-Nielsen, der pt. er på barsel. 

Inge Jekes mener, at kommunalt ansatte sygeplejersker skal have adgang til de mest relevante databaser. Med prisen in mente behøver løsningen dog ikke at omfatte alle, men som minimum APN-sygeplejersker og andre medarbejdere, der arbejder med udvikling.: 

”Jo mere fokus vi har på at løfte forskning og udvikling i kommunerne, jo bedre,” siger hun. 

KL ønsker ikke at kommentere problemstillingen overordnet med henvisning til, at det er op til de enkelte kommuner selv at vurdere og beslutte, om de skal abonnere på artikeldatabaser. 

Læs i samme nummer af Sygeplejersken: Der er ikke tid og penge til forskningslitteratur
 

Emneord: 
Forskning

Stadig muligt at søge midler til forskning i sygepleje

Fristen for at indsende ansøgninger til Den Sygeplejefaglige Forskningsfond er den 6. januar.

Det er fortsat muligt at indsende ansøgninger til Den Sygeplejefaglige Forskningsfond. Fristen udløber den 6. januar.

Temaet, som forskningsprojekterne skal handle om, er ’Sygepleje til borgere i eget hjem’. Projekterne kan omhandle sygepleje både inden for det somatiske, psykiatriske og sociale område. Det kan være projekter, som udvikler ny viden og metoder, ny praksis, opgaver og kompetencer eller undersøger samarbejds- og organiseringsformer inden for sygepleje.

Læs mere 

Emneord: 
Forskning

Testen (14/2022): Forskningsformidling er big business

Private firmaer tjener formuer på at formidle sundhedsvidenskabelig forskning.
Spørgsmål nr. 1: Fem internationale forlag sidder omsætningsmæssigt tilsammen på mere end halvdelen af verdensmarkedet for publicering af videnskabelig forskning. Hvor stor er den samlede årsomsætning?

A. 100 mia. kr. årligt.

B. 200 mia. kr. årligt.

C. 300 mia. kr. årligt.

Spørgsmål nr. 2: Hvorfor er det overhovedet et problem, at private firmaer tjener på bl.a. danskproduceret, sundhedsvidenskabelig forskning?

A. Fagfællebedømmelse af videnskabelige artikler foregår uden honorering.

B. Forlagene ejer alle rettigheder til de publicerede artikler.

C. Danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal betale for at få adgang til artikler

Spørgsmål nr. 3: Hvordan bliver artikler gratis tilgængelige for brugeren via ”Open Access”?

A. Forfatteren lægger artiklen på sin egen hjemmeside.

B. Forfatteren kan ansøge forlaget, om de vil gøre det gratis.

C. Forfatteren betaler forlaget for, at andre kan få gratis adgang til artiklen.

Spørgsmål nr. 4: Hvad er et tidsskrift med høj impact factor?

A. Jo højere impact factor, jo mere eftertragtet er tidsskriftet at publicere i.

B. Høj impact factor er et andet udtryk for et højt lixtal.

C. Høj impact factor kan omsættes til højere aflønning.

Spørgsmål nr. 5: Hvad er H-indekset udtryk for?

A.”H” står for ”Hold” – et indeks over endnu upublicerede artikler.

B. Et gennemsnit af, hvor mange videnskabelige artikler en forsker har publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

C. ”H” står for ”Health” – og er en klassificering af sundhedsvidenskabelige artikler.

Spørgsmål nr. 6: Hvor anvendes H-indekset i praksis?

A. Bl.a. ved lektorbedømmelser.

B. Ved indeksering af artikeltype.

C. Intern forskerjargon uden reel betydning.

Spørgsmål nr. 7: Hvad er ”Rovtidsskrifter”?

A. Tidsskrifter, som ulovligt publicerer artikler hugget fra andre tidsskrifter.

B. Tidsskrifter, som ikke bliver indekseret i internationale databaser.

C. Tidsskrifter, som det er ekstra dyrt at publicere artikler i, fordi de er de mest eftertragtede.

Spørgsmål nr. 8: Ser Dansk Sygeplejeråd nogen problemer i tingenes tilstand?

A. Problemstillingen ligger uden for DSR’s interessefelt.

B. DSR ser en fordel i at anvende H-indekset som lønfremmende faktor.

C. Området er problemfyldt, og DSR’s seneste forskningsudspil adresserer problemerne.

Læs eller genlæs temaet om forskningsformidling i Sygeplejersken nr. 13/2022

 

Emneord: 
Forskning

Elsevier: "Vi er afhængige af hinanden"

Mange af de kritikpunkter, der rejses på de forrige sider, er ikke nye for Andrew Davis, vicepræsident for kommunikation hos forlaget Elsevier, som sidder på 18 pct. af det globale marked. Vi vender de vigtigste punker med Andrew Davis her:

1. Dansk forskning er ofte offentligt finansieret. I får artiklerne gratis, og så kommer de bag betalingsmur, hvilket møder kritik?
”Forskere kan publicere på to måder hos - enten Open Access eller som abonnent. Sidstnævnte giver forsker adgang til artikler i tidsskriftet samt publicering. Omvendt er artiklerne ikke tilgængelige for alle med det samme. Men det er forfatterens valg. Vi tilbyder kunderne den største platform for videnskabelig litteratur i verden, så vi kan promovere og formidle deres forskning. Patienter og plejepersonale har også mulighed for at søge om fri adgang til relevante og vigtige artikler via vores hjemmeside”.

2. Peer-review-processen sparer jer for mange omkostninger?
“Vi er taknemmelige for alle de forskere og akademikere, der udfører peer-review eller sidder i vores redaktioner. Jeg kender de forskellige holdninger - nogle ser det som gratis arbejde, andre ser en stor fordel i at få indsigt i den nyeste forskning. Peer-review-processen forbedrer kvaliteten af publikationerne, vi ser f.eks., at over 94 pct. af en artikel undergår væsentlige ændringer. Men det er ikke simpelt, det et økosystem, hvor vi alle er afhængige af hinanden”

3. Hvad koster Open Access hos jer?
“Det varierer fra tidsskrift til tidsskrift afh. af f.eks. peer review-proces, og hvor etableret tidsskriftet er. Det svinger ml. 150-9.500 dollars, så alle forfattere kan finde en løsning, der passer dem. Vi ønsker en mere nuanceret debat om finansiering af Open Access. Nogle institutioner tror, at Open Access er gratis, og så mangler forskerne penge til at publicere.”

4. Flere universiteter har opsagt eller truer med at opsige aftaler hos jer pga. prisen?
“Vi lytter til universiteterne og forstår, at nogle har nogle budgetmæssige begrænsninger. Vi har stor fokus på kvalitet og tror på, at vi er konkurrencedygtige på prisen. Vi forsøger altid at finde den rigtige pakke, der matcher den enkelte kundes behov. Men kontrakterne skal være økonomisk bæredygtige, for dem såvel som for os”.

5. Ved publicering får I copyright på artiklen, og forskerne må ikke dele den?
”Dette gælder primært artikler udgivet i forbindelse med abonnement, og det er forfatterens valg, hvordan artiklen skal publiceres. Vi støtter altid forfattere i at dele og videreformidle de publicerede artikler. Det promoverer forskeren og genererer mere interesse og trafik til vores platforme. Overførsel af ophavsret er nødvendig for, at vi kan promovere artiklen”.

6. Trykomkostningerne er næsten væk, bør det ikke komme forskerne økonomisk til gode?  
”Faldet i trykomkostninger har medført nogle besparelser, og det gavner også miljøet. Kun omkring 15 pct. af vores indhold udkommer nu på tryk, primært i lærebøger. Men digital publikation kræver en stor investering i platforme og værktøjer. Ud af vores 8.000 ansatte er 2.600 softwareingeniører og it-specialister. Vi investerer i brugervenlige grænseflader, søgemaskiner, digital sikkerhed og beskytter forfattere mod plagiering”. 

13-2022_tema_kassefoto

Tema: Det er dyrt at få og formidle ny viden

Publikation af forskningsartikler er en milliard­industri, som møder voksende kritik flere steder. Råvaren er gratis og ofte offentligt finansieret i form af forskning og artikler. Og betaler forsker ikke selv for publicering, ligger artiklerne bag betalingsmur. Det kan forsinke ny viden i at komme ud.

Læs i dette tema:

Sådan blev artiklerne til

Dette tema bygger bl.a. på et researchsamarbejde udført af journalist Christina Sommer fra Sygeplejersken og freelancejournalist Antje Gerd Poulsen, som i denne sammenhæng har skrevet til Ugeskrift for Læger.

Samarbejdet udspringer af et netværk af sundhedsjournalister fra forskellige medier.

Læge, ph.d. og journalist Charlotte Strøm og Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og fagredaktør på Sygeplejersken samt Fag&Forskning, har bidraget med research og interview.

 

Emneord: 
Forskning

DSR: Der er brug for forandring

Dansk Sygeplejeråds nye udspil ”Forskning i sygepleje – en investering for livet” berører mange af de problemstillinger, som er beskrevet på de forrige sider. Det fortæller Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, der her kommenterer nogle af problemstillingerne.
Dorthe Boe Danbjørg
Foto: Søren Svendsen

1. Flere midler til forskning i sygepleje
”Open Access er en sympatisk tankegang – et forsøg på at gøre forskningsresultater offentlige for alle. Men det gør det måske også sværere at publicere. Sygeplejersker, der forsker, bruger allerede meget tid på at søge midler, og så skal de skaffe midler til publicering oven i. Vi ved, at mange forskere konkurrerer om samme de midler, derfor arbejder DSR for at få allokeret flere midler til forskning i sygepleje.”

2. H-indeks tæller for meget
”Det skal gentænkes, hvordan vi bedømmer forskere og vurderer deres publikationer. Det er jo en løbende diskussion – er de dygtigste forskere dem, der publicerer mest i videnskabelige tidsskrifter? Hvad med bidrag til lærebøger? Undervisning og anden forskningsformidling? I dag spiller H-indekset en rolle både i forhold til karrieren, og når man søger fondsmidler. Jeg mener, det er vigtigt at publicere i internationale tidsskrifter, men mange andre parametre bør også vægte, når forskere og deres produktion bliver bedømt. Det er en balance”. 

3. Stort problem i kommunerne
”Alle sygeplejersker skal have adgang til relevant forskningslitteratur. Ifølge sundhedslovgivningen er vi forpligtede til yde pleje og behandling af høj kvalitet og varetage vores opgaver fagligt forsvarligt. For mig at se kræver det, at sygeplejersker har adgang til nyeste viden på deres arbejdsplads af hensyn til den faglige udvikling og patientsikkerheden. Det er langt fra tilfældet især i kommunerne. Jeg ved godt, at det er dyrt at sørge for adgang til databaserne, men det er arbejdsgiverens ansvar. Det vil vi også arbejde med, når vi skal implementere forskningsudspillet, f.eks. ved at drøfte udfordringen med KL.” 

Læs DSR’s forskningsudspil her:  Forskning i sygepleje - en investering for livet | Fag og forskning, DSR

13-2022_tema_kassefoto

Tema: Det er dyrt at få og formidle ny viden

Publikation af forskningsartikler er en milliard­industri, som møder voksende kritik flere steder. Råvaren er gratis og ofte offentligt finansieret i form af forskning og artikler. Og betaler forsker ikke selv for publicering, ligger artiklerne bag betalingsmur. Det kan forsinke ny viden i at komme ud.

Læs i dette tema:

Sådan blev artiklerne til

Dette tema bygger bl.a. på et researchsamarbejde udført af journalist Christina Sommer fra Sygeplejersken og freelancejournalist Antje Gerd Poulsen, som i denne sammenhæng har skrevet til Ugeskrift for Læger.

Samarbejdet udspringer af et netværk af sundhedsjournalister fra forskellige medier.

Læge, ph.d. og journalist Charlotte Strøm og Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og fagredaktør på Sygeplejersken samt Fag&Forskning, har bidraget med research og interview.

 

Emneord: 
Forskning

Oprøret ulmer så småt

Den videnskabelige publikationsbranche er magtfuld med en lang og stolt tradition bag sig. Der er dog flere initiativer i gang, som måske kan forandre spillereglerne over tid.
Charlotte Wien glæder sig over, at man på EU-niveau nu arbejder for, at forskningsformidling i traditionelle massemedier og på sociale medier også skal være meriterende.
Foto: Michael Drost-Hansen
Banebrydende aftale stoppe prisstigning
  • I 2021 indgik det Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium en banebrydende aftale med Elsevier. 
  • Efter mange år, hvor forlagene har opereret med årlige prisstigninger på 2-3 pct., lykkedes det at stoppe prisstigningerne. 
  • Aftalen med Elsevier i 2021 gælder frem til 2024. 
  • I år landede Det Kgl. Bibliotek en lignende aftale med Wiley, som gælder frem til 2025, mens man i øjeblikket forhandler med Springer-Nature.

Kilde: Forhandlingsansvarlig og vicedirektør på Det Kgl. Bibliotek, Kira Stine Hansen.

Da Det Kgl. Bibliotek indledte forhandlingerne om en ny licensaftale med Elsevier sidste år, truede man med at droppe forlaget, fordi det var blevet dyrt. Det blev ved truslen, men i andre lande har universiteter droppet forlaget pga. prisen. 

Mange mener, at forlagenes priser og profit er stukket af, men løsningen er langt fra enkel. Forslaget om, at alt offentligt finansieret forskning skal publiceres i EU- eller WHO-regi, lader sig f.eks. ikke implementere fra den ene dag til den anden. 

Men der er forsøg på at ændre tingenes tilstand, fortæller Charlotte Wien, professor i forskningskommunikation ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet.

Verden over arbejder open science-bevægelser for at gøre alle forskningsprocesser transparente. Man arbejder for ’open data’ og for, at alle publikationer skal være offentligt tilgængelige for alle. I Europa foregår det bl.a. i den internationale organisation SPARC Europe, hvis bestyrelse Charlotte Wien selv er medlem af. 

”SPARC Europe arbejder for at fremme åbenhed i alle afkroge af den videnskabelige verden, også peer-review-processen,” siger hun. 

Svært at ændre

Ifølge Charlotte Wien skal forskere inden for især det sundhedsvidenskabelige område også bedømmes på mere end H-indeks og antallet af citationer:  

”Publikationer på andre platforme end i de videnskabelige tidsskrifter - f.eks. kronikker eller bidrag til bøger – skal også tælle med, når man skal bedømmes og avancere som forsker, akkurat som da jeg var ung. Takket være de magtfulde forlag har vi et enstrenget publiceringssystem, vi skal tilbage til et multistrenget publiceringssystem,” siger hun og henviser til, at der i øjeblikket pågår et arbejde med samme mål i EU-Kommissionen under overskriften ”Reforming Research Assessments”. 

Forskningsministeriets nationale strategi for Open Access er også et forsøg på at sikre 100 pct. fri adgang til alle videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner i 2025. 

”Vi er på 60 pct. nu. Der er lang vej endnu, og det er de sværeste og dyreste tidsskrifter, vi er kommet til, f.eks. The Lancet. Jeg tror ikke, de vil gå over til Open Access uden brok. Og forskerne ønsker at publicere her. Det tager en dag at vende en supertanker, det tager 100 år at vende den her kultur, i hvert fald en generation,” siger Charlotte Wien. 

13-2022_tema_kassefoto

Tema: Det er dyrt at få og formidle ny viden

Publikation af forskningsartikler er en milliard­industri, som møder voksende kritik flere steder. Råvaren er gratis og ofte offentligt finansieret i form af forskning og artikler. Og betaler forsker ikke selv for publicering, ligger artiklerne bag betalingsmur. Det kan forsinke ny viden i at komme ud.

Læs i dette tema:

Sådan blev artiklerne til

Dette tema bygger bl.a. på et researchsamarbejde udført af journalist Christina Sommer fra Sygeplejersken og freelancejournalist Antje Gerd Poulsen, som i denne sammenhæng har skrevet til Ugeskrift for Læger.

Samarbejdet udspringer af et netværk af sundhedsjournalister fra forskellige medier.

Læge, ph.d. og journalist Charlotte Strøm og Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og fagredaktør på Sygeplejersken samt Fag&Forskning, har bidraget med research og interview.

 

Emneord: 
Forskning

Rovtidsskrifter kan skade forskningen

Udsigten til stor profit har skabt en underskov af tvivlsomme tidsskrifter, som kontakter forskere med lukrative tilbud om at publicere hos dem.
Rovtidsskrifter

Det kendetegner dem:

  • Tvivlsom peer-reviewproces.
  • Alle manuskripter accepteres mod betaling af publiceringsafgift.
  • Tidsskriftet pynter sig med »lånte fjer« med urigtig påstand om ansete forskere som redaktører.
  • Tidsskriftet reklamerer med at være indekseret i Web of Science uden, at det er korrekt.
  • Tidsskriftsnavne ligger betænkelig tæt op ad ansete tidsskrifters navne og kan let forveksles.
  • Pågående markedsføring for at få forskeren til at publicere eller stille op som reviewer.

Kilde: Sundhedsforskning og Innovation, Region Hovedstaden. 

Digitaliseringen af forskningsformidling og udsigten til profit har lokket flere tvivlsomme aktører til. Flere forskere oplever at blive kontaktet af såkaldte rovtidsskrifter, der inviterer til at publicere hos dem med rabat, et fænomen, der også går under navnet ”Predatory publishing”. 

Blandt dem er Tom Møller, Christina Andersen og Kristian Larsen. De er alle sygeplejersker med en lang forskerkarriere bag sig inden for bl.a. kræft, sociologi og pædagogik. Som forskere på UCSF – Center for Sundhedsfaglig Forskning i Region Hovedstaden oplever de nærmest dagligt at få mails med tilbud om at publicere i forskellige tidsskrifter, som de aldrig har hørt om før. 

”Der er opstået en underskov af nye tidsskrifter, som vil have del i fortjenesten. Ordlyden er ofte, at de har set ens artikel, og så tilbyder de reduceret betaling, hvis man publicerer hos dem næste gang,” fortæller sygeplejerske, ph.d. og seniorforsker Tom Møller. 

Christina Andersen, sygeplejerske, MPH, ph.d. og daglig leder af Krop & Kræft i Region Hovedstaden, tilføjer: 

”Til at starte med bliver man jo nærmest beæret over, at tidsskriftet er interesseret i ens område. Men vi modtager den slags mails flere gange om ugen, det er helt grotesk og nogle gange svært at gennemskue, om det er fup eller fakta.” 

Stor spildtid

I mange tilfælde har rovtidsskriftet valgt en titel, som ligger tæt op ad anerkendte tidsskrifter, fortæller Kristian Larsen, sygeplejerske, forskningsleder og professor ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

”Det er enormt tidskrævende at sortere i dem, men omvendt lærer man med tiden at gennemskue de her mails. De fleste henvendelser er automatisk genereret, vores navne og publikationer bliver opfanget af nogle søgemaskiner, og jeg tror, at vi alle sletter disse mails med det samme.”

Skulle man som forsker ”falde i” og publicere i et rovtidsskrift, risikerer man at svække ens faglige omdømme, og at forskningen går tabt, da publikationen f.eks. ikke bliver indekseret i databaser som Web of Science og PubMed og derved mister synlighed. 

”Der er ingen tvivl om, at den enorme markedsgørelse af den videnskabelige produktion påvirker vores arbejdsvilkår. Vi bruger enormt meget tid på at navigere i det her system, og det hele sættes på spidsen af det faktum, at de fleste af os er lønnede af staten – det er staten, der finansierer det her.” 

13-2022_tema_kassefoto

Tema: Det er dyrt at få og formidle ny viden

Publikation af forskningsartikler er en milliard­industri, som møder voksende kritik flere steder. Råvaren er gratis og ofte offentligt finansieret i form af forskning og artikler. Og betaler forsker ikke selv for publicering, ligger artiklerne bag betalingsmur. Det kan forsinke ny viden i at komme ud.

Læs i dette tema:

Sådan blev artiklerne til

Dette tema bygger bl.a. på et researchsamarbejde udført af journalist Christina Sommer fra Sygeplejersken og freelancejournalist Antje Gerd Poulsen, som i denne sammenhæng har skrevet til Ugeskrift for Læger.

Samarbejdet udspringer af et netværk af sundhedsjournalister fra forskellige medier.

Læge, ph.d. og journalist Charlotte Strøm og Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og fagredaktør på Sygeplejersken samt Fag&Forskning, har bidraget med research og interview.

 

Emneord: 
Forskning

Høj impact factor vigtig for karrieren

Alle forskere ønsker, at deres forskning bliver set og implementeret, og vil derfor gerne publicere i anerkendte tidsskrifter med stor journal impact factor. Det er også vigtigt for karrieren, hvilket øger konkurrencen om spalteplads og tidsskrifternes magt.
Kristian Larsen (tv), Christina Andersen og Tom Møller publiceret over 150 videnskabelige artikler i peer-review-tidsskrifter. Forskningen skal ud, men de er overraskede over, hvor profitabel en branche de færdes i
Foto: Claus Bech

Som forsker ønsker man altid, at ens forskning kommer ud til så mange relevante læsere som muligt. 

”Hver gang vi publicerer en artikel, hejser vi flaget. Det er en vigtig afslutning på en lang proces. Og så begynder ventetiden – er der nogen, der opdager den nye viden – bliver den citeret?”

Det fortæller Tom Møller, sygeplejerske, ph.d. og seniorforsker ved UCSF – Center for Sundhedsfaglig Forskning i Region Hovedstaden.

Han har omkring 60 publikationer bag sig, en del i samarbejde med Christina Andersen, sygeplejerske, MPH, ph.d. og daglig leder af træningstilbuddet Krop & Kræft i Region Hovedstaden. Hendes forsker-cv tæller omkring 30 publikationer. 

Hver gang de skal vælge et tidsskrift at publicere i, er det først og fremmest vigtigt, at artiklen når ud til de rigtige målgrupper, fortæller Christina Andersen:

”Vi laver klinisk forskning, og den viden skal ud til dem, der interesserer sig for området, både forskere, klinikere og patienter.”

Tom Møller tilføjer: 

”Vi vil allerhelst publicere i et såkaldt Q1-tidsskrift, som dækker over de 25 pct. mest velansete tidsskrifter målt på journal impact factor.”

Tidsskriftets journal impact factor beregnes som antallet af citationer (dvs. referencer til tidsskriftets artikler i andre tidsskriftsartikler) inden for et år.

Jo højere impact factor, jo mere eftertragtet er tidsskriftet ofte at publicere i, hvorfor det kan slippe afsted med højere priser og skrappere vilkår end andre. Impact factor bruges kun for tidsskrifter indekseret i databaser som Web of Science, CINAHL og PubMed. 

Tidsskrift vigtigt talerør

Lykkes det ikke at få optaget artiklen i et Q1-tidsskrift, prøver forskerne tidsskrifter lidt længere nede af listen. Tom Møller og Christina Andersen tænker dog begge stolt tilbage på 2009, hvor de sammen med 11 andre forfattere fik optaget en artikel i BMJ – British Medical Journal.

Artiklen beskrev, hvordan fysisk aktivitet på flere måder gavner kræftpatienter i kemo-behandling. Resultaterne byggede på data fra projektet Krop & Kræft, som de begge har været engageret i siden projektstart i 2001.

”BMJ er et af verdens førende medicinske tidsskrifter, det har en enorm gennemslagskraft. Det var den største undersøgelse af sin art på området den gang. Det var mega cool og lidt uden for nummer, at det kunne ske, men det skete. Og nu er tilbuddet til kræftpatienter implementeret bredt i hele landet. I forhold til talerør og implementering betyder det noget, hvilket tidsskrift artiklen bliver publiceret i,” siger Tom Møller.

Impact factor vigtig for karrieren

Kristian Larsen kan både skrive sygeplejerske, forskningsleder og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på visitkortet og beskæftiger sig med sundhed, sociologi og pædagogik.

Han har omkring 165 publikationer bag sig, hvoraf 64 er i peer-reviewed tidsskrifter og 54 i peer-reviewede kapitler i bøger mm.

”Jeg har publiceret meget bredt social- og humanvidenskabeligt og f.eks. skrevet og redigeret bøger og videnskabelige antologier. Jeg har en bredere publiceringsprofil end Tom og Christina, hvilket gør, at mit H-indeks, som anvendes inden for det sundhedsvidenskabelige område, er relativt lav.”

Netop her berører Kristian Larsen et til tider omdiskuteret punkt i forskerkredse, nemlig det såkaldte H-indeks. Publicering i et tidsskrift med høj impact factor har nemlig også betydning for forskernes H-indeks, hvilket igen påvirker ens forskerkarrieremuligheder især inden for medicinsk sundhedsforskning.  

Belønning for antal artikler

Kort fortalt er H-indekset et gennemsnit af, hvor mange videnskabelige artikler en forsker har publiceret i videnskabelige tidsskrifter (tidsskrifter indekseret i databaser som CINAHL og PubMed) og hvor mange gange, de artikler er blevet citeret i andre videnskabelige artikler i indekserede tidsskrifter (også kaldet citationer). 

Jo flere artikler og citationer, jo højere H-indeks, hvilket er vigtigt, hvis man vil forfølge en akademisk karriere. Lene Seibæk, sygeplejerske, professor og seniorforsker ved Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital uddyber:

”H-indekset tæller en del, når ledelser og bedømmelsesudvalg skal evaluere ansøgere op til stillinger som lektorater og professorater. Er det det, man stiler efter, skal man lidt groft sat op ikke skrive lærebøger til sygeplejekolleger i klinikken, men derimod forsøge at få publiceret akademiske artikler i anerkendte tidsskrifter, som primært henvender sig til forskerkollegerne.”

sy13-2022_tema_illu-2
Illustration: Mikkel Henssel

Høj impact godt for lektorvurdering

Som nyslået postdoc og forskningsansvarlig sygeplejerske i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har Stine Thestrup Hansen lige taget hul på sin forskerkarriere inden for sygeplejen. Også her er H-indekset i spil:

”Jeg er nyligt blevet vurderet i forhold til min postdoc-stilling, og her kiggede bedømmerne bl.a. på, hvilke publikationer jeg har bag mig. Det samme vil ske, når jeg forhåbentlig skal lektorvurderes. Da jeg blev ansat som postdoc, var meldingen fra universitetet, at de gerne så, at jeg fremadrettet stiler mod at publicere i specialespecifikke tidsskrifter med højere impact factor. Dette ville være kvalificerende i forhold til en lektorvurdering,” siger hun og tilføjer: 

”Vi er ikke ukritiske som forskere, men det er et komplekst system det her. Tidsskrifterne lever af vores forskning og artikler, og vi forskere er afhængige af at få vores forskning ud. Det er et afhængighedsforhold, som er svært at lave om på.”

Men måske er der en opblødning på vej:

”Jeg oplever, at ledelser og bedømmelsesudvalg også er begyndt at kigge på, om ansøgerne til akademiske stillinger har lavet formidling bredt – til befolkningen gennem medier f.eks. eller til kolleger i lærebøger. Det er kun i sin vorden, men det er en god tendens,” siger Lene Seibæk. 

13-2022_tema_kassefoto

Tema: Det er dyrt at få og formidle ny viden

Publikation af forskningsartikler er en milliard­industri, som møder voksende kritik flere steder. Råvaren er gratis og ofte offentligt finansieret i form af forskning og artikler. Og betaler forsker ikke selv for publicering, ligger artiklerne bag betalingsmur. Det kan forsinke ny viden i at komme ud.

Læs i dette tema:

Sådan blev artiklerne til

Dette tema bygger bl.a. på et researchsamarbejde udført af journalist Christina Sommer fra Sygeplejersken og freelancejournalist Antje Gerd Poulsen, som i denne sammenhæng har skrevet til Ugeskrift for Læger.

Samarbejdet udspringer af et netværk af sundhedsjournalister fra forskellige medier.

Læge, ph.d. og journalist Charlotte Strøm og Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og fagredaktør på Sygeplejersken samt Fag&Forskning, har bidraget med research og interview.


 

Emneord: 
Forskning

Ikke al viden når ud til sygeplejerskerne

Trods licensaftaler med videnskabelige forlag i regi af universiteter og regioner, oplever sygeplejersker på hospitaler at støde på artikler bag betalingsmur. Det kan forsinke, at ny viden kommer patienterne til gavn – i værste fald bliver den viden aldrig tilgængelig.
Klinisk sygeplejespecialist Inge Trelborg Møller (tv.) er i tæt kontakt med kollegerne i Akutafdelingen. Her underviser hun sygeplejerskerne Michelle Bay Kristensen (th.) og Kia Kuhr Kristensen i arbejdsgangene vedrørende IV-behandling i kommunalt regi.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

 Tusindvis af tidsskrifter, forskellige databaser, licensaftaler og abonnementsordninger. Det kan være en kompliceret proces at få fat i ny, evidensbaseret viden, hvis artiklerne ligger bag betalingsmur, fordi ens arbejdsplads ikke har adgang til tidsskriftet. 

Det fortæller Stine Thestrup Hansen, postdoc og forskningsansvarlig sygeplejerske i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. 

”Via regionen har vi adgang til en række forskellige videnskabelige tidsskrifter, men langt fra alle. Det betyder, at jeg ikke har fri adgang til alle de artikler, jeg ønsker, med mindre, de er publiceret Open Access,” siger Stine Thestrup Hansen, der anslår, at hun går forgæves hver tredje gang. 

Som forsker er hun dog også tilknyttet Syddansk Universitet, hvilket sikrer hende adgang til langt flere tidsskrifter: 

”Via universitetsadgangen kan jeg hente stort set alle videnskabelige publikationer selv. Nogle gange henter jeg også artikler for kolleger her på afdelingen – både sygeplejersker og læger. Selvom vi er et universitetshospital, der skal arbejde evidensbaseret, har vi ikke direkte adgang til alle de tidsskrifter, vi skal bruge,” fortæller Stine Thestrup Hansen og uddyber: 

”Havde vi ikke haft min adgang, skulle jeg skrive en mail til vores bibliotekar, som ville rekvirere artiklen, der så ville lande på mit skrivebord i en printet udgave to-tre uger senere. Det er en voldsom begrænsning i forhold til, at vi skal arbejde evidensbaseret. Jeg vil påstå, at systemet har negative konsekvenser for vores patienter”.

Stine Thestrup Hansen

Postdoc og forskningsansvarlig sygeplejerske Stine Thestrup Hansen har publiceret to artikler i tidsskriftet Cancer Nursing, bl.a. fordi det var gratis. Men artiklerne ligger bag betalingsmur, hvorfor hun og kollegerne ikke kan hente dem i regi af Region Sjællands licensaftaler før om tre år, fortæller hun.

Foto: Thurid van Steenwijk

Gratis publicering – ingen adgang

Som forsker har Stine Thestrup Hansen også stiftet bekendtskab med problematikken i forbindelse med to artikler fra hendes ph.d.-projekt. 

”Jeg valgte at publicere to artikler i tidsskriftet Cancer Nursing, bl.a. fordi det var gratis. Men så ligger artiklerne ikke Open Access, og det betyder, at jeg og mine kolleger ikke kan hente artiklerne i regi af Region Sjællands licensaftaler før om tre år. Og her er nyhedsværdien jo lige som væk. Det er gratis at publicere, men artiklerne bliver læst mindre. Som forsker har man virkelig mange overvejelser i forhold til publicering”. 

Som klinisk sygeplejespecialist i Akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt skal Inge Trelborg Møller holde sig opdateret om ny viden og evidens og formidle det videre til kollegerne. I det arbejde trækker hun ofte på kollegerne på hospitalets fagbibliotek, der har adgang til de forskellige databaser og også tidsskriftet Klinisk Sygeplejeforskning, hvor der kan være relevant litteratur.

”Nogle gange laver jeg selv litteratursøgninger, men finder jeg en artikel, jeg gerne vil have, skal jeg omkring fagbiblioteket. Jeg kan for det meste få de artikler, jeg ønsker, men støder fagbiblioteket på betalingsmure, hvor en artikel f.eks. koster 500 kr., skal vi lige overveje den en ekstra gang,” siger Inge Trelborg Møller.

20.000 kr. for Open Access

Inge Trelborg Møller er pt. medforfatter på to artikler i forbindelse med en forskningsbaseret analyse af afdelingens akutte vurderingsspor. Og overvejelserne før publicering er mange:

”Når vi bruger tid og penge på forskning, er det også nødvendigt at skele til, at vi efterfølgende bliver krediteret for det. Derfor tæller tidsskriftets rangering og målgruppen en del i beslutningen,” siger hun.

I det her tilfælde er målet at komme ud til så mange akutmedicinere som muligt i Norden, da forskningen er mest relevant for dem.

”Derfor har vi valgt at søge publicering i Skandinavisk Akutmedicinsk Tidsskrift. Det koster 20.000 kr., til gengæld er der Open Access. Havde vi valgt Europæisk Akutmedicinsk Tidsskrift, havde det været gratis at publicere, men der ville omvendt være betalingsmur for klinikerne.” 

13-2022_tema_kassefoto

Tema: Det er dyrt at få og formidle ny viden

Publikation af forskningsartikler er en milliard­industri, som møder voksende kritik flere steder. Råvaren er gratis og ofte offentligt finansieret i form af forskning og artikler. Og betaler forsker ikke selv for publicering, ligger artiklerne bag betalingsmur. Det kan forsinke ny viden i at komme ud.

Læs i dette tema:

Sådan blev artiklerne til

Dette tema bygger bl.a. på et researchsamarbejde udført af journalist Christina Sommer fra Sygeplejersken og freelancejournalist Antje Gerd Poulsen, som i denne sammenhæng har skrevet til Ugeskrift for Læger.

Samarbejdet udspringer af et netværk af sundhedsjournalister fra forskellige medier.

Læge, ph.d. og journalist Charlotte Strøm og Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og fagredaktør på Sygeplejersken samt Fag&Forskning, har bidraget med research og interview.

 

Emneord: 
Forskning