Forskningslegater til syv sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråds Sygeplejefaglige Forskningsfond har uddelt 785.000 kr. til forskningsprojekter inden for temaet ’En sygeplejerske mere giver liv til flere’.

Syv sygeplejeforskere er blevet tildelt i alt 785.000 kr. til deres forskningsprojekter, som alle befinder sig inden for temaet ’En sygeplejerske mere giver liv til flere’.

Tidligere år er der uddelt 1 mio. kr., men denne gang er det samlede beløb lidt mindre, da forskningsfonden for et år siden tildelte mere end 200.000 kr. til et antal forskningsprojekter, der alle tog udgangspunkt i coronapandemien.

De syv sygeplejersker, som har modtaget legat, er:

  • Selina Kikkenborg Berg, Hjertecentret, Rigshospitalet, for projektet ’Kognitiv terapi mod angst hos patienter med hjertesygdom’.
  • Heidi Shil Eddelien, Afsnit for Blødninger og Blodpropper i hjernen, Neurovaskulær Forskningsenhed, Herlev Gentofte Hospital, for ph.d.-projektet ’A bundle of Care in Acute Stroke’.
  • Carsten Juul Jensen, Professionshøjskolen Absalon, for projektet ’Socialklinisk beslutningstagen og -lederskab i sygeplejen til hospitalsindlagte socialt udsatte patienter’.
  • Lea Ladegaard Grønkjær, Gastroenterologisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, for projektet ’Sygeplejerskekonsultationer til patienter med levercirrose - fokus på patientinvolvering og uddannelse’.
  • Hanne Mainz, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, for projektet ‘Sygeplejenormerings betydning for genindlæggelse’.
  • Lene Odgaard, Hammel Neurorehabiliteringscenter og Universitetsklinik, for projektet ‘Sygepleje i de nationale kliniske databaser’.
  • Pernille Friis Rønne, Afdeling for Bedøvelse, Respirationsstøtte og Smerter, Rigshospitalet-Glostrup, for ph.d.-projektet ’Involvement of relatives in the multidisciplinary treatment of patients with chronic non-malignant pain: The impact of structured family nursing conversations – a mixed methods study’.

Pga. coronarestriktionerne sker den formelle overrækkelse af legaterne ved en endnu ikke tidsfastsat ceremoni senere på året. 

Læs mere om de enkelte projekter 

Emneord: 
Forskning

30 sekunder 100 gange om dagen

Håndhygiejne og konstant afspritning er en indarbejdet del af arbejdsgangene på et hospital, men i en presset hverdag kan det glippe. Det skal det automatiske monitoreringssystem ændre på
Sygeplejerske Pauline Nystrøm Fick: ”Sensorerne er en ekstra reminder og motivation i hverdagen. Det er i sig selv med til at forbedre håndhygiejnen.”
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det er en ganske almindelig formiddag på sengeafsnit 1 på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Sygeplejerske Pauline Nystrøm Fick kommer gående hurtigt hen ad gangen. Nærmest af sig selv går hun hen mod den ene væg, hvor der hænger en spritdispenser. Den er forsynet med en sensor, der får den til at lyse op, og Pauline Nystrøm Fick lader hurtigt dispenseren give den mængde sprit, hun har brug for. Hun får derefter et signal om, at sensoren på hendes uniform har registret handlingen. Hun gnider hænder og kommer godt ind i fingerkrogene og rundt om begge tommelfingre.

Så går Pauline Nystrøm Fick videre og ind i medicinrummet. Her arbejder hun hurtigt med professionelle hænder. Om lidt skal hun ind på en patientstue, men inden da skal der sprittes af igen. Og det skal der gøres rigtig mange gange, før vagten er slut.

"Ja, jeg vil tro, at jeg skal udføre håndhygiejne op mod 100 gange på en vagt. Og jeg skal beregne 30 sekunder per gang," siger Pauline Nystrøm Fick.

Systemet følger personen

Når hun nu om lidt er inde på patientstuen, er der en zone omkring den enkelte patient, hvor der ligeledes er placeret sensorer. De registrerer, at her er en person, som lige har fået sprittet hænder. Det er et system, der taler sammen: Sensoren på dispenseren, sensoren på personen og sensorerne i de enkelte rum.

"Og det særlige med systemet er, at det følger personen. Det er det eneste system i verden, der måler på den her måde. Det betyder, at Pauline Nystrøm Fick kan spritte af inde på kontoret og så gå ind til en patient uden at spritte af på vej ind på patientstuen. Systemet ved, at det har hun gjort. Det er styrken ved dette system," siger sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen.

Hun har stået for det forskningsprojekt, der nu er implementeret, men som er under fortsat udvikling, ikke kun i Aarhus, men efterhånden også på andre hospitaler og plejehjem. Og for hende er det vigtigt, at det netop passer til den hverdag, det sundhedsfaglige personale har.

"Det er nødvendigt, for ellers får vi forkerte data. Vi spritter jo af, mens vi er på vej hen til noget andet," siger hun.

Et følsomt emne

Sani Nudge

Ingeniørerne, der som studerende blev involveret i projektet, har dannet et firma, som man har samarbejdet med. Dermed blev projektet et samarbejde mellem det offentlige og det private.

Der blev først udviklet nudging med et blåt lys med en hånd, som lyste op, når et toilet blev benyttet, og en grøn lampe med et hjerte, som lyste op, når der var blevet sprittet af. Det fik forbedret afspritningen med 100 pct., og det viste, at mange efter toiletbesøg vaskede hænder, men ikke efterfølgende sprittede af. Det ændrede sig.

Herefter blev det nuværende system med sensorer til registrering af håndhygiejne udviklet, og de mange data kan nu identificere, hvor der evt. er problemer med håndhygiejnen.

Se mere på saninudge.com

Pauline Nystrøm Fick har for længst vænnet sig til at bære den lille sensor. Hun ved, at det er anonymt, og at det ikke er hende men et nummer, der registreres. Det er frivilligt, om man vil være med, men ingen sygeplejersker har sagt fra.

"Vi har ikke rigtig haft mistanke om, at vi nu med dette system ville blive overvåget, og om man kan se, hvordan vi bevæger os rundt, og om vi holder for lange pauser," siger Pauline Nystrøm Fick.

Anne-Mette Iversen: "I de data, vi indsamler, kan vi ikke se, om personalet f.eks. holder pause. I dette projekt ser vi udelukkende på, om personalet spritter deres hænder af ifølge retningslinjerne. Det er jo et universitetshospital, så personalet er vant til forskningsprojekter og ved godt, at man ikke begynder at se på alt muligt andet."

Alligevel er emnet følsomt, for ingen har lyst til at få skudt i skoene, at hygiejnen ikke er i orden.

"Jeg kunne godt fornemme i starten, at vi fandt undskyldninger: "Jeg skulle lige hurtigt ind med noget og fik så ikke sprittet af." Man føler sig jo ramt på fagligheden, men det kan altså nemt glippe, når der er meget pres på," siger Pauline Nystrøm Fick.

Hun tror, at projektet i sig selv har betydet mere opmærksomhed på håndhygiejne.

"Vi har sensorer på, og de giver lige en besked en gang imellem. Det er en ekstra motivation. Når man ser de der nudges lyse, tænker man uvilkårligt: "Du skal huske at spritte af." Det ville jeg nok have gjort alligevel, men jeg tror også, der ville være tilfælde, hvor jeg ikke havde fået det gjort. I starten fik vi jo nogle tilbagemeldinger, der viste, at der var nogle rum, vi skulle have ekstra fokus på. Vi havde det nok alle sådan, at selvfølgelig sprittede vi af, men det viste sig jo så, at det gjorde vi bare ikke hver gang. Så det var lige en ekstra reminder."

"Jeg skal huske at få sprittet af’"

Med sensorer, der hele tiden registrerer adfærden omkring håndhygiejne, kan projektet også være med til at påvirke arbejdsgange og den måde, hverdagens utroligt mange opgaver organiseres på, mener Pauline Nystrøm Fick.

"Man prøver nok at undgå at sætte sig i situationer, hvor man skulle have sprittet af, men af en eller anden grund ikke får det gjort. Det kan være noget med at huske at få det hele med ind i et rum, så man ikke skal ud og ind flere gange lige efter hinanden. Og så tror jeg, at man hele tiden lige tænker over det. Når man for eksempel går ud af et rum med noget i hænderne og ikke kan komme til at spritte af, siger man til sig selv: Jeg skulle have sprittet af, men nu rører jeg ikke ved noget, før jeg har gjort det," siger Pauline Nystrøm Fick.

På fire sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital er systemet Sani Nudge blevet en del af hverdagen. Nu skal der arbejdes videre med udviklingen og med, hvordan og hvornår lys i dispenseren fungerer bedst. Men Pauline Nystrøm Fick er ikke i tvivl: Adfærden er allerede blevet påvirket og har løftet håndhygiejnen. Nu skal Anne-Mette Iversen gennem sin ph.d.-forskning videre med projektet, så de mange data, der hentes ind i løbet af døgnet, kan fortælle mere om vigtige indsatsområder og interventioner for yderligere at påvirke adfærden.

 

Læs også

"Sensorer, data og analyser løfter håndhygiejnen"

Emneord: 
Forskning
Teknologi

Sensorer, data og analyser løfter håndhygiejnen

Elektronisk monitoreringssystem til håndhygiejne med sensorer på spritdispensere, personer og i rum viser, om der er steder og tidspunkter, hvor der skal strammes op
Sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen, Aarhus Universitetshospital, Skejby: ”Det vigtige var at få udviklet et system, der passer til hverdagen og den måde, der kan sprittes af på, når man er på vej fra den ene opgave til den næste. Det kan dette system"
Foto: Mikkel Berg
Om projektet
  • De første skridt til projektet med udvikling af automatisk monitorering af håndhygiejne blev taget i 2015, hvor Anne-Mette Iversen samlede et team bestående af en adfærdsforsker, en ledende mikrobiolog, ingeniørstuderende og klinisk personale.
  • Der blev gennem litteratursøgning fundet og studeret artikler om håndhygiejne og dens betydning i kampen mod hospitalsinfektioner.
  • Baggrunden for projektet var en erkendelse af, at man ikke kom videre med de traditionelle tiltag. Der skal adfærdsændringer til for at forbedre overholdelse af reglerne for håndhygiejne.
  • Selve projektet kom i gang i 2016. Der blev designet og udviklet et system, Sani Nudge, der med sensorer på dispensere, personale og i de enkelte rum opsamler data om personalets brug af dispenserne.
  • Der er undervejs blevet samarbejdet med Statens Serum Institut, og projektet er støttet af Sundheds- og Ældreministeriet og Innovationsfonden.
  • Dataanalyser har foreløbig vist, at retningslinjerne overholdes bedst først på dagen og dårligst om natten. De viser også, at håndhygiejnen er bedre på personaletoilet og i medicinrum end på patientstuer, som sygeplejersker konstant "løber ud og ind af".

En dag erkendte sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen, at der i bogstaveligste forstand var behov for et mere håndfast greb om håndhygiejnen på afdelingen, hvor hun arbejder. Hun er formand for hygiejnegruppen i kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der har mange afsnit og flere end 600 ansatte. Og da hun kom til erkendelsen i 2015, var adressen endnu ikke Skejby men de gamle rødstensbygninger midt i Aarhus.

"Vi havde i årevis talt om, at vi skulle forbedre håndhygiejnen. Vi vidste udmærket, at det får antallet af infektioner ned og kan redde liv. Og vi syntes, vi havde gjort alt, hvad der kunne gøres. Vi havde lavet skriftligt materiale, undervisning, lyskasser, hvor man kunne teste, og meget mere. Vi havde kørt kampagner, men det gjorde ikke den store forskel. Alle kendte jo reglerne, og alle mente, at de fulgte dem," fortæller Anne-Mette Iversen.

Hun mener, det er svært at sige, hvor mange hospitalserhvervede infektioner, der kan undgås med bedre håndhygiejne.

"Der er jo meget, der spiller ind. Også patienternes egen hygiejne og rengøring på hospitalet har betydning. Vi ved dog, at vores håndhygiejne er den største enkeltstående faktor, når smitteveje skal brydes," siger Anne-Mette Iversen.

Adfærdsændring nødvendig

Men hvordan kom hygiejnegruppen videre? Kampagner var ikke nok, der skulle adfærdsændringer til. Spørgsmålet var, hvordan man får kolleger til at ændre adfærd.

"Det vidste vi ikke nok om. Vi er dygtige læger og sygeplejersker, men vi ved ikke noget om at skabe adfærdsændringer. Så vi skulle have hjælp, og jeg googlede for at finde frem til en person, der beskæftiger sig med ændring af adfærd," fortæller Anne-Mette Iversen.

Et navn dukkede op: Adfærdsekspert Morten Münster. Vi kontaktede ham, og han mente, at det ville være en forholdsvis enkel opgave, som han gerne ville være med til at løse.

"Hvor er problemet størst? Hvornår på døgnet? Hvilke faggrupper? Alt det spurgte han om, og det vidste vi ikke. Vi ville bare have bedre håndhygiejne."

"I skal have data," sagde han, for det havde vi ikke. Vi lavede observationer en gang om året, men der er stor usikkerhed ved denne metode, for når vi lavede observationerne, sprittede folk jo altid af, som de skulle," siger Anne-Mette Iversen.

Morten Münster kendte nogle ingeniørstuderende på DTU, som måske ville være med, og de kom over til et møde.

"Pludselig var vi en gruppe af ildsjæle, og så tog det fart. Der blev hurtigt lavet en prototype af en sensor, der kunne give lys i en dispenser til afspritning. Den blev afprøvet på patienttoiletter og viste, at alene det grønne lys medførte en 100 pct. stigning i, hvor ofte der blev sprittet hænder af. Så vidste vi, at det her skulle vi gå videre med," husker Anne-Mette Iversen

De første studier

Et forskningsprojekt kom på skinner. Anne-Mette Iversen lavede litteratursøgning på emnet og studerede, hvad der var af viden på området. Ledende mikrobiolog på Aarhus Universitetshospital, Svend Ellermann-Eriksen, kom med i projektet, og det samme gjorde overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut. Der blev søgt penge, så de ingeniørstuderende kunne gå videre med deres udvikling af sensorer, der kunne indsamle data på personalets håndhygiejne-compliance. Derudover skulle sensorerne på forskellig måde kunne få dispenseren til at "gøre opmærksom på sig selv" og dermed bidrage til at ændre adfærden.

Der blev udviklet og fremstillet små sensorer, der kan bæres af den enkelte sygeplejerske, læge og serviceassistent, og som kan placeres i de forskellige rum og fortælle, om alle tilstedeværende personer har fået sprittet af. Også kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital kom med i projektet, så der kunne hentes erfaringer fra flere hospitaler og specialer.

"Vi startede i de gamle bygninger inde på Nørrebrogade og holdt pause, mens vi flyttede. Herefter fortsatte vi her på Skejby, hvor systemet nu er implementeret med sensorer på dispensere placeret på kræftafdelingens to sengeafsnit og på blodsygdommes to sengeafsnit," fortæller Anne-Mette Iversen.

Allerede inde på Nørrebrogade blev det i et studie konstateret, at håndhygiejnen er bedst først på dagen og dårligst om natten, og at den er bedre på personaletoilettet end i patientrummet. Resultatet af studiet blev publiceret i det amerikanske tidsskrift American Journal of Infection Control.

Klar til næste skridt

Forskningsprojektet er fortsat i gang, og også to plejehjem har nu fået installeret systemet.

"Vi har udviklet rigtig mange algoritmer, der fortæller systemet, hvad det skal se efter. Det giver data fra hele døgnet, og analyser af dem kan fortælle, hvor og hvornår på døgnet der skal gøres en indsats for at løfte standarden," siger Anne-Mette Iversen.

Næste skridt bliver et ph.d.-studie med udgangspunkt i projektet. Her vil Anne-Mette Iversen i et adfærdsstudie forske i, hvilke interventioner der skal til for at ændre adfærd. Hvilke former for lys i spritdispenseren virker bedst? Skal det blinke, når en person nærmer sig, eller skal det kvittere med et blink, når dispenseren er blevet benyttet? Hvordan skal der meldes tilbage, skal det være samlet som gruppe en gang om ugen eller personligt?

"Nu har vi fået udviklet systemet og får data. Så nu skal vi finde ud af, hvordan vi bruger de mange data, så vi kan lave de nødvendige adfærdsinterventioner," siger Anne-Mette Iversen.

Athena Prisen

Anne-Mette Iversen fik Athena Prisen 2020 for udviklingen af automatisk monitorering af håndhygiejne. I indstillingen skrev dommerkomiteen blandt andet:

"Med projektet kan man imødegå tilfælde af smitte. Hvert år smittes 60.000 danskere med infektion på hospitalerne. Mindst 3.000 danskere dør af infektioner. Andre gennemgår forlængede indlæggelser med smerter, ubehag og varige mén. Den sygeplejefaglige indsats er ikke blevet mindre relevant i forbindelse med den aktuelle covid-19-epidemi, hvor alles håndhygiejne er sat under lup."

"Dommerkomiteen har lagt vægt på de samfundsøkonomiske perspektiver, som kan spare patienter for infektioner og samfundet for store beløb. Det vil også kunne være en del af en aktiv indsats for at bekæmpe antibiotikaresistens."

Læs mere om Athena Prisen her.

 

Læs også

"30 sekunder 100 gange om dagen"

 

Emneord: 
Forskning
Teknologi

"Overloadet med information"

Ved overlevering af patienter fra en intensivafdeling til en sengeafdeling har sygeplejerskerne ofte forskellige opfattelser af, hvor meget og om hvad der skal kommunikeres.
Ufokuseret overlevering af patienten fra intensiv- til sengeafdelingen giver udfordringer i forhold til kommunikation og samarbejde og øger risikoen for tab af information, påpeger Gitte Bunkenborg, lektor i klinisk sygepleje.
Foto: Claus Bech
Undersøgelsen bestod af
  • observationer af 22 overflytningssituationer fra intensiv- til sengeafdeling ved hjælp af en metode kaldet fokuseret etnografi, hvor udvalgte dele af en social interaktion observeres. Observationerne omhandlede sygeplejerskernes kommunikation ved overflytningen. 
  • fem fokusgruppeinterview med deltagelse af sygeplejersker fra både intensiv- og sengeafdelinger.
  • et pilotstudie, hvor 16 patientjournaler knyttet til overleveringerne blev undersøgt for at sammenholde observationerne med, hvad der i virkeligheden blev dokumenteret. 

Når en patient bliver overflyttet fra en intensivafdeling til en sengeafdeling, kan patientens sikkerhed være på spil, fordi viden og information om patienten kan risikere at gå tabt. 

I et forskningsprojekt på Holbæk Sygehus har man derfor undersøgt processen for overflytning af intensivpatienter, samt hvordan sygeplejerskerne kommunikerer med hinanden, når ansvaret for patienten overleveres. 

”Undersøgelsen viste bl.a., at sygeplejersken på sengeafdelingen blev overloadet med information og historiske data om patientforløbet, som hun ikke havde gavn af. Hun havde i stedet brug for en status på patienten lige her og nu for at vide, hvad hun primært skulle være opmærksom på i sin pleje af patienten i de kommende døgn. Men den information druknede ofte i bagudrettet information,” forklarer sygeplejerske og lektor i klinisk sygepleje Gitte Bunkenborg, som har stået for undersøgelsen.

Og det er netop sådan et overload af information, som ifølge Gitte Bunkenborg kan resultere i informationstab med negative konsekvenser for patienten. 

”Tidligere forskning har vist, at der ved overflytning af patienter fra en intensivafdeling er en stor risiko for, at vigtig viden ikke bliver overleveret fra den ene til den anden afdeling. Sådan et informationstab kan give manglende kontinuitet i patientplejen og kan sætte patientens sikkerhed over styr. Det giver en øget risiko for genindlæggelse på intensivafdeling og dermed en større risiko for kritisk sygdom og død,” forklarer hun.

Begge skal føle ejerskab

Undersøgelsen skulle give en større forståelse for sygeplejerskernes kommunikation og interaktion for på sigt at kunne forbedre overleveringsprocessen og dermed patienternes sikkerhed. Gitte Bunkenborg fortæller, hvad sygeplejerskerne med fordel kan gøre for at sikre en god overlevering:

”F.eks. kan man for hver patient beslutte tre budskaber, der er de vigtigste at overlevere. Det vigtige er, at intensivsygeplejersker har fokus på at overføre relevant viden til sygeplejersken fra sengeafdelingen, sådan at hun kan gøre brug af den viden fremadrettet i planlægningen af den sygepleje, hun skal til at udføre.” 

”Omvendt gælder det, at sygeplejersken på sengeafdelingen har et vigtigt ansvar i forhold til at sørge for at tilegne sig den viden, som intensivsygeplejersken kommer med, og bringe relevant information videre til de kollegaer, som skal overtage vagten og overtage patientens pleje fremadrettet,” tilføjer hun.

Helt centralt for, at overleveringen kan lykkes, er også, at begge sygeplejersker føler et ejerskab for processen.

”Min forskning peger på, at den vigtige proces, hvor fagligt dygtige sygeplejersker deler og tager imod viden, skal aftales og forhandles, så begge parter opnår at have et ejerskab i processen,” siger Gitte Bunkenborg

”Skal finde ro i hjernen”

De to sygeplejersker kommer med vidt forskellige baggrunde og indgangsvinkler til patientoverleveringen, og det kan være medvirkende til, at sygeplejerskerne kan have forskellige opfattelser af, hvad der skal kommunikeres om, og hvor meget der skal kommunikeres.

Gitte Bunkenborg fortæller om forskellene:

”Intensivsygeplejersken kender patienten rigtig godt og har haft et kæmpe ansvar for at passe og pleje patienten. Hun føler et stort ejerskab for patienten og har derfor behov for at fortælle uddybende om hele patientforløbet,” siger hun og forsætter:

”Sygeplejersken fra sengeafdelingen har derimod ansvaret for måske 10-12 andre patienter, hvis pleje hun skal varetage, og hun forsøger at få indplaceret ejerskab af den nye patient i mængden af opgaver og dermed overtage ansvaret for patienten.” 

Gitte Bunkenborg beskriver den proces, som sygeplejersken fra sengeafdelingen gennemgår, når hun skal finde ro til at modtage en patient.

”Jeg fandt i min undersøgelse, at i de første minutter af samtalen kæmper sygeplejersken fra sengeafdelingen med at finde ro i sin hjerne til at tage imod alle de nye informationer om patienten, så hun kan modtage den nye patient. Hun går fra at virke delvist lyttende, men fåmælt og af og til næsten uengageret, til at være engageret, imødekommende og mættet med information, men også taknemmelig for den viden, hun har fået.” 

Alle bolde blev kastet op

Gitte Bunkenborg undersøgte ikke kun sygeplejerskernes indbyrdes kommunikation og interaktion, men også rammerne for overleveringen. Også her var undersøgelsens konklusioner tydelige. 

”Det var et mønster, at ved hver overlevering blev alle bolde kastet op i luften. F.eks. om patienten skulle inddrages, hvor samtalen skulle holdes, og hvad der var vigtigt at tale om. Der var ingen faste rammer eller fælles målsætninger for overleveringsprocessen, og det kan give store udfordringer i forhold til kommunikationen og samarbejdet og øge risikoen for tab af information,” forklarer hun. 

Derfor er det ifølge Gitte Bunkenborg vigtigt i fællesskab at beslutte rammer og målsætninger for overleveringen, så de to parter begge kan føle ejerskab i processen og kan indgå i processen med opmærksomhed på at levere og modtage viden om den konkrete patient. 

Undersøgelsens resultater har ført til, at der på Holbæk Sygehus er iværksat en indsats på tværs af afdelinger for at øge kvaliteten af overlevering og dokumentationspraksis og dermed øge patientsikkerheden. 

 

Læs også

"Vi er særligt opmærksomme på, om du får næring nok"

Emneord: 
Forskning
Patient

Betydning af sygepleje skal dokumenteres

Søg støtte fra Dansk Sygeplejeråds sygeplejefaglige forskningsfond, som støtter ny forskning, der kan dokumentere, om og hvordan sygepleje har betydning for borgere og patienter.

Man kan nu søge støtte fra Dansk Sygeplejeråds sygeplejefaglige forskningsfond. Fonden støtter ny forskning, der kan dokumentere, hvilken betydning sygepleje har for rehabilitering, genindlæggelser og patientsikkerhed.

Det overordnede tema er denne gang ’En sygeplejerske mere giver liv til flere’.

”Vi oplever, at der er stor fokus på behandling af patienterne og den betydning, den har for f.eks. deres overlevelse. Men samtidig er der heldigvis også stigende dokumentation for, at sygepleje har betydning, og det vil vi gerne bidrage til. Altså, at det er vigtigt med nye behandlingsformer, men også at den sygepleje, patienterne modtager, har afgørende betydning, og ikke mindst betydningen af antallet af sygeplejersker,” siger Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsfrist til januar

Forskningsfonden uddeler i denne runde 786.000 kr. Ansøgningsfrist er den 5. januar 2021, hvorefter ansøgningerne behandles af fondens bestyrelse. I løbet af foråret 2021 vil det blive offentliggjort, hvilke ansøgninger der vil modtage støtte.

Læs mere 

Emneord: 
Forskning

Kvinders selvtillid overhaler mænds fra 40 års alderen

Indtil 40-årsalderen har kvinder mindre selvtillid på jobbet end mænd, viser stor undersøgelse. Hvis forskellen skal udjævnes tidligere i karrieren, må kvinder komme tidligere ud af busken, mener kønsforsker Karen Sjørup.

Harvard Business Review offentliggjorde i 2019 en undersøgelse med mere end 8.000 deltagere, som viste, at kvinder starter ud på arbejdsmarkedet med en markant mindre selvtillid end mænd.  Man skulle ellers tro, at det ville virke positivt på selvtilliden, når samme artikel henviser til en anden undersøgelse, der viser, at kvinderne er bedre end mændene på 17 ud af 19 såkaldte ’key leadership capabilities’. Det er kompetencer i f.eks. integritet, ærlighed, evnen til samarbejde, kommunikation og evnen til at udvikle andre. Præcis de kompetencer, det moderne arbejdsmarked efterspørger fra både ledere og medarbejdere. 

Men det er ikke tilfældet. Kvindernes ’selvtillids-score’, når de er i 20’erne,  er hele 60 procent lavere end mændenes.  Men så sker dette: I 30’erne får kvinderne mere og mere selvtillid, mens mændene står stille. I 40 års alderen er forskellen udlignet, og minsandten om ikke kvinderne i 60-årsalderen har fået mere  selvtillid end mændene. 

Drengene fejres

Kønsforsker på RUC Karen Sjørup er ikke i tvivl om, at resultatet af den amerikanske undersøgelse kan oversættes  direkte til skandinaviske forhold, hvor  der er en overrepræsentation af mænd, som overvurderer sig selv og kvinder, som undervurderer sig selv. 

„Hvis der er 10 ting, du skal kunne, så tror mænd, at de kan dem alle 10, mens kvinder tror, de kan to-tre af tingene. Mænd er meget mere konkurrencemindede, og deres succeser er i højere grad blevet fejret af deres forældre, da de var børn,“ siger Karen Sjørup og fortæller, at den norsk-danske socialpsykolog  Harriet Bjerrum Nielsen har påvist,  hvordan drenge i spejderlejre i meget  højere grad bliver rost og fremhævet,  når de kommer hjem fra skoven med brænde og laver bål, end pigerne bliver  i de samme spejderlejre for at lave mere usynlige og selvfølgelige pigeopgaver.

„Det ligner jo til forveksling den måde mange familier har indrettet sig med kvinden, som udfører de daglige indkøb, tøjvasken og madlavningen til hverdag. Manden griller og laver mad til gæster, og står i øvrigt for alt det ekstra, mens alle klapper af ham“, siger Karen Sjørup, som understreger, at hver gang hun taler om køn under ét, så er det generaliseringer, men samtidig også videnskabeligt underbyggede tendenser både fra hendes egen og andres forskning.

Naturlig selvtillid over tid

Når der i den amerikanske undersøgelse spørges ind til, hvor effektive ledere ser sig selv, går samme mønster igen. I de yngre år betragter mændene sig som langt mere effektive end kvinderne. Men  i slutningen af karrieren er billedet vendt på hovedet, og nu er det de kvindelige  ledere, der ser sig selv som mere effektive end de mandlige.

Karen Sjørup mener, der ligger flere forklaringer til grund.

„Den vigtigste er nok den helt enkle, at det er sådan, som tingene fungerer  i praksis. Jeg har mødt mange sygeplejersker og kender personligt en del, der er endt som ledere. Det er meget kompetente kvinder, som kender deres fag til fingerspidserne. De arbejder fremragende sammen med andre, og må mange gange bære lidt over med unge mandlige lægekolleger, som ikke har deres overblik eller erfaring endnu. Høj kompetence og faglig stolthed giver helt naturligt selvtillid over tid,“ siger kønsforskeren.

Endnu en årsag til, at kvindernes selvtillid halter efter i den tidlige karriere er, at de føder børnene. Det kan give dem masser af selvtillid i hjemmet, men ikke nødvendigvis på jobbet, vurderer Karen Sjørup.

„Uanset hvor meget mænd har flyttet sig i retning af at gå højt op i deres børn, er det stadig sådan, at kvindernes fokus ikke kan være helt så arbejdsrettet som mændenes – alene på grund af børnene og alt, hvad der deraf følger. Det vilkår ændrer sig dramatisk netop i 40 årsalderen, hvor børnene bliver store og flytter hjemmefra. Og hvor  kvinderne opnår den samme selvtillid  på arbejdet som mændene.

En træningssag

Derfra kan det gå stærkt. For griber man først ud efter de muligheder, der er for spændende og udfordrende arbejdsopgaver, så stiger selvtilliden. Og med den  stigende selvtillid følger nye udviklende arbejdsopgaver,“ siger Karen Sjørup. 

For ’ham’, der overvurderer sig selv,  kan det være en brat opvågnen til virkeligheden at finde ud af, at han kan mindre, end han troede. Omvendt forholder det sig for ’hende’, der undervurderer sig selv, men finder ud af, at hun kan mere, end hun troede. Erkendelsen føles godt – men kun  et stykke ad vejen. For når et menneske skal forløse et potentiale, der ikke har fået lov til at udfolde sig, så venter der ofte  et arbejde med at gøre op med den angst, som sandsynligvis var det underliggende problem, vurderer Karen Sjørup.

„Hvis der er mange kvinder samlet på ét sted, så har de det med at krybe ned  i en hønsegård sammen. At stå op for sig selv og tage magten ligger ikke lige for. Kvinder uden magt har en tilbøjelighed til at blive sladdervorne, hvilket er en anden form for magt, og en måde at skjule sin egen usikkerhed. Hvis man gør det til en vane, bliver man en hæmsko for sig selv,“ siger Karen Sjørup, der ikke er i tvivl om, at kvinderne har flyttet sig markant mere, end mændene har de sidste 30-40 år.

„Det er endnu en årsag til kvindernes stigende selvtillid. De har arbejdet med sig selv, og det arbejde bærer frugt. Men hvis forskellen i selvtillid mellem mænd og kvinder skal udjævnes tidligere, så handler det om, at kvinderne må komme mere og tidligere ud af busken. Det er det mændene gør,“ siger hun og forklarer, at mænd har det mere naturligt med at tale til en forsamling og komme med indlæg i debatten. Selv kvinder vil generelt helst have mænd som ledere,“ pointerer Karen Sjørup.

„Kvinderne, der er blevet fantastisk gode til den fortrolige samtale på arbejdet, må meget gerne udvikle på deres flair for den strategiske samtale. Og frem for at putte sig, må de gå den modige vej. Nogle mennesker er mere bange for at holde en tale end for at dø. Det er den form for mur, som jeg gerne ville se endnu flere kvinder gennembryde. Og det er en ren træningssag,“ siger hun.

Emneord: 
Forskning

Ny norsk forskning: Sygeplejerskers dårlige arbejdsmiljø øger dødeligheden blandt patienter

Et norsk studie viser, at der er sammenhæng mellem antallet af dødsfald blandt patienter, graden af ledelsesengagement og sygeplejerskernes oplevelse af øget arbejdspres.

Studiet, der er udført i perioden 2010-2012 og publiceret i det medicinske tidsskrift BMJ Open, er baseret på data fra 46.026 patienter med akut hjerteinfarkt, apopleksi og hoftebrud, og 8.800 spørgeskemabesvarelser blandt sundhedspersonalet på de 56 forskellige hospitalsafdelinger, de var indlagt på.

Studiets resultater understøttes af tidligere forskning, der viser, at kvaliteten af plejen påvirkes negativt af øget arbejdspres og ringe arbejdsmiljø. Bl.a. har den amerikanske sygeplejeforsker Linda Aiken med udgangspunkt i NHS, det engelske sundhedsvæsen, påvist, at dødeligheden for patienter stiger med 7 pct., hver gang en sygeplejerske tildeles ansvar for yderligere en patient. Og at hospitaler med gode normeringer har 30 pct. færre infektioner end andre hospitaler.

Behov for mere forskning

Selvom det norske studie fandt, at antallet af dødsfald blandt patienterne steg i takt med sygeplejerskernes oplevede arbejdspres, lider studiet under den svaghed, at man ikke ved, hvor syge patienterne var på tidspunktet for undersøgelsen.

”Nogle patienter dør som følge af deres sygdomme uafhængigt af kvaliteten i plejen. Havde vi haft disse data, kunne vi i højere grad have korrigeret for dette,” siger sygeplejerske Kirsten Brubakk, der er studiets hovedforfatter, til det norske Dagens Medisin.

Studiet, der er en del af hendes ph.d.-arbejde om organisatorisk ulighed i kvalitet og patientsikkerhed, konkluderer da også, at der er behov for yderligere forskning i sammenhængen mellem patientdødelighed og arbejdsmiljø.

”Skal det gå patienterne godt, så kan man ikke øge arbejdsbelastningen,” siger Kirsten Brubakk til Dagens Medisin.

Emneord: 
Forskning
Patientsikkerhed

Journal Club hjælper studerende til at læse forskningsartikler

Valgfaget Journal Club har styrket 20 sygeplejestuderendes interesse for forskning og gjort dem i stand til at læse og vurdere en peer reviewed-artikel med hjælp fra deres underviser på UC Diakonissestiftelsen.
Sygeplejestuderende fra UC Diakonissestiftelsen fremlægger deres resultater af arbejdet med en forskningsartikel. Tilhørerne forbereder feedback og feedforward.
Foto: Nikolaj Linares

De bærbare computere står skærm ved skærm på bordene i undervisningslokalet, og 20 sygeplejestuderende diskuterer det, de læser. De er opdelt i fire grupper, og denne formiddag skal de beslutte sig for at tage en af 15 mulige forskningsartikler under grundig behandling.

Gennem en to-siders ordbog, der oversætter forskningstermer i de specifikke artikler fra engelsk til dansk og to udførlige hjælpeark, skal de finde ud af:

  • hvad artiklen handler om
  • om artiklen er baseret på et kvantitativt eller et kvalitativt design
  • hvilken metode, der er anvendt
  • hvilke resultater artiklen beskriver
  • artiklens betydning for praksis.

Undervisningsmaterialet til valgfaget Journal Club, som det hedder, er udarbejdet af Mette Kildevæld Simonsen, som er sygeplejerske og ph.d. og som underviser de 20 4.-semesterstuderende.

Kravet om at arbejde forsknings- og udviklingsbaseret i professionspraksis er beskrevet i ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje”, og at dømme efter interessen for dette valgfag, er forskning både interessant og relevant for de studerende.

Breaking bad news

Fremlæggelsen af arbejdet med de valgte forskningsartikler starter efter lodtrækning. To grupper har valgt den samme artikel og to har valgt forskellige artikler.

Over to dage, hvor der var mulighed for vejledning, har grupperne fået hold på artiklerne og også fundet yderligere litteratur, der supplerer og uddyber den problemstilling og det formål, forskningsartiklen primært havde.

Opfølgning på artiklen ”Breaking bad news in inpatient clinical settings: role of the nurse” var f.eks. præsentation af ”SPIKES – a six-step protocol for breaking bad news”, der angiver trinene i processen med at overbringe en patient dårlige nyheder om alvorlig sygdom.

Fremlæggelserne i undervisningslokalet følges op af feedback, men også af omhyggelig feedforward, der går på de studerendes anvendelse af fagsprog, brug af powerpoint, selvsikkerhed i fremstillingen og dårlige vaner, som f.eks. at gentage samme sætning eller samme bevægelse.

De studerende tager pænt imod, og der er gode faglige drøftelser af artiklernes konsekvenser for praksis og det metodiske grundlag. Et krav til fremlæggelsen var, at det var tydeligt for tilhørerne, at det var kommende sygeplejersker, der talte.

Emneord: 
Forskning
Sygeplejestuderende

14. mio. kr. til 15 forskningsprojekter

Novo Nordisk Fonden har atter uddelt et stort beløb til forskning inden for sygepleje.

15 sygeplejefaglige forskningsprojekter modtog i slutningen af 2019 i alt 13,8 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Støtten gik til tre ph.d.-stipendier, tre postdoc-stipendier og fire øvrige sygeplejefaglige projekter. Modtagerne er:

Ph.d.-stipendier, 3 x 1,8 mio. kr., som er tildelt Louise Roug og Ena Thomsen, Rigshospitalet, og Maja Thøgersen, Steno Diabetes Center.

Postdoc-stipendier, 3 x 1,8 mio.kr., som er tildelt Jeanette Finderup, Aarhus Universitetshospital, Pia Søe Jensen, Hvidovre Hospital, og Anne Højager Nielsen, Hospitalsenhed Vest.

Klinisk sygeplejeforskning, i alt 3 mio. kr., som med forskellige beløb er tildelt Astrid Lindman, Aarhus Universitetshospital, Dorthe Overgaard, Københavns Professionshøjskole, Camilla Ejlertsen, Hvidovre Hospital, Helen Schultz, Odense Universitetshospital, Lisa Fønns Rasmussen, Regionshospitalet Horsens samt Mia Loft, Susanne Vahr Lauridsen, Maj Siercke og Iben Husted Nielsen, alle Rigshospitalet.

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål:

  1. at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen
  2. at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 20 mia. kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.

Læs mere om projekterne på novonordiskfonden.dk/da/bevillingslister. Søg på årstallet 2019 og hhv. ”Ph.d.-stipendier sygepleje”, ”postdoc-stipendier sygepleje” og ”Klinisk sygeplejeforskning – Danmark”.

Emneord: 
Forskning

Forskende sygeplejersker hædret

Professor Kirsten Lomborg, formand for Novo Nordisk Fondens Komité for Sygeplejeforskning, i midten omgivet af seks glade sygeplejeforskere ved uddelingen af fondens stipendier.
Foto: Novo Nordisk fonden

Seks danske forskende sygeplejersker har som led i Novo Nordisk Fondens sygeplejefaglige forskningsprogram modtaget stipendier til støtte for deres forskning. Uddelingen skete ved fondens sygeplejefaglige dag, der var den fjerde af slagsen. Årets tema for ansøgningerne var ”Fundamentals of Care”. De seks forskere er:

  • Anette-Juel Kynde, ph.d.-studerende
  • Cathrine Bell, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d.-studerende
  • Pia Krause Møller, RN, MPH, ph.d.-studerende
  • Laus Sixtus Jensen, postdoc
  • Ulla Riis Madsen, sygeplejerske, ph.d., MPH, ph.d.-studerende
  • Vibeke Stenov, postdoc

Novo Nordisk Fonden uddeler årligt 21,3 mio. kr. til sygeplejeforskning.

Læs mere om Novo Nordisk Fonden og om de seks prismodtageres projekter

Emneord: 
Forskning