"Vi følger det tæt"

Når det kommer til nye organiseringer og måder at arbejde på, skal det følges tæt. Derfor har Dansk Sygeplejeråd også øjnene rettet mod arbejdet med selvstyrende teams, især med fokus på, hvad den nye arbejdsmetode kommer til at betyde for medlemmerne.

Dorthe Boe DanbjørgKontinuitet, ressourcer samt faglighed og de rette kompetencer.

Det er nøgleordene om selvstyrende teams, hvis man spørger Dorthe Boe Danbjørg. Som næstformand i Dansk Sygeplejeråd følger hun den nye arbejdsmetode på tæt hold med både optimisme og forbehold. Hun mener, at der er et behov for at blive klogere på, hvordan man kan gå nye veje på ældreområdet:

”Selvstyrende teams rummer spændende perspektiver, bl.a. er en af styrkerne det tværfaglige samarbejde, hvor de forskellige medarbejderes kompetencer bliver sat i spil.” 

Kontinuitet

Et af hovedformålene med selvstyrende teams er at skabe mere kontinuitet for borgeren. 

”Det er vi mange, der længe har haft ambitioner om, men det er stadig ikke lykkedes i systemet. Jeg kan derfor have en bekymring for, at det nu bliver pålagt det enkelte team. Så ansvaret ene og alene bliver lagt på deres skuldre,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun pointerer, at det er godt, at det for nu tyder på, at der kan skabes sammenhæng for borgerne, når de får besøg af de samme personer i de selvstyrende teams, men at det aldrig må blive et individualiseret problem at løse.

Mangel på medarbejdere

I Dansk Sygeplejeråd er man opmærksom på manglen på medarbejdere. 

”Og udviklingen inden for sundhedsvæsenet går jo kun en vej: Der kommer flere mennesker, der har behov for pleje og behandling,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg, som sætter spørgsmålstegn ved, om den nye organiseringsform kan løse den mangel, der er på ressourcer og medarbejdere. 

”Derfor er vi også opmærksomme på, om reglerne overholdes. Hvis sygeplejersker skal dække vagterne i teams, så skal der være nok ansat til, at bl.a. hviletid overholdes.” 

Faglighed og de rette kompetencer

Hvad det betyder for medarbejdernes faglighed at arbejde tværfagligt i små teams har også næstformandens bevågenhed:

 ”Når man er sammensat i et team, skal man ikke gøre noget, man ikke er uddannet til, og man skal bruge kompetencerne klogt ude ved borgeren. Teams er som en organisme, hvor man er afhængig af hinanden, og man skal kunne stole på hinanden, så borgerne får den korrekte pleje.”

Dorthe Boe Danbjørg understreger, at der i ældreplejen er stor kompleksitet, som kræver, at de rette kompetencer kommer i spil ude ved borgerne. Det skal sikres og løses i arbejdet med teams.  

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS
Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Teams sikrer tværfaglig overskuelighed

Det giver et bredt fagligt syn på borgerne, at man som syge­plejerske samarbejder med sine andre kollegaer. Det fortæller Lea Suhr Reckeweg og Michelle Greger Birkholm, sygeplejersker i de selvstyrende teams i Kerteminde Kommune.
I Kerteminde Kommune holder man et ugentligt holdmøde, hvor sygeplejerskerne Lea Suhr Reckeweg (mf.) og Michelle Greger Birkholm (th.) sidder til bords med social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og en visitator.
Foto: Heidi Lundsgaard
Tværfaglige teams

I Kerteminde Kommune har man arbejdet i teams siden juni 2021. Arbejdsmetoden er udbredt til at dække hele kommunen.

  • Der er i alt 12 teams, hvor otte af dem dækker dagvagter, tre dækker aftenvagter, og et har nattevagter.
  • Et team består af 14 faste medarbejdere: tre sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter, syv social- og sundhedshjælpere, en terapeut og en visitator.

 ”Skrøbelig borger med nedsat appetit er begyndt at falde oftere.” 

Det er noteret af det tværfaglige team i Kerteminde Kommunes hjemmesygepleje, som til det ugentlige holdmøde skal drøfte, hvordan de kan yde den bedste hjælp og pleje. 

Sygeplejerskerne Lea Suhr Reckeweg og Michelle Greger Birkholm fortæller om borgerens sygdomsforløb og medicinforbrug.

En diætist og ergoterapeut er inviteret med til mødet og fortæller om madvaner og indtag for at undgå vægttab samt muligheden for en stol med hjul, så borgeren kan undgå at falde, når der gøres rent. 

”Hver faggruppe bidrager med deres viden, så man kommer hele vejen rundt om borgeren. Det gør, at man med det samme kan handle på, hvad borgeren har brug for. Det bliver sat i værk hurtigere, da alle parter er med til mødet,” siger Lea Suhr Reckeweg. Michelle Greger Birkholm tilføjer: 

”Holdmøderne sikrer, at man er med i hele processen om de beslutninger, der bliver truffet om borgerne.” 

Begge sygeplejersker er enige om, at det bidrager til større overskuelighed, da man ved hvilke begrundelser, der ligger bag beslutningerne om en borger.

Sparring kollegaer imellem

”Et godt samarbejde på tværs af teamet er afgørende. Det giver mig et bredt fagligt syn på borgerne, fordi jeg får input fra andre faggrupper end min egen,” siger Michelle Greger Birkholm. 

 Hun fortæller, at fordi man også kender sine kollegaer så godt i de små teams, er det mere naturligt at spørge hinanden til råds: 

”Som sygeplejerske er jeg måske ude ved en borger én gang om ugen, så hvis jeg skal have af- eller bekræftet, om min observation af en borgers tilstand er korrekt, kan jeg trække på de kollegaer, som er i hjemmet oftere.”

Tre gange om ugen mødes teamet også og drøfter, om der er noget, der skal handles på nu og her. Lea Suhr Reckeweg forklarer, at samarbejdet på tværs af faggrupper fungerer til ug, efter man har organiseret sig i teams: ”Den største forskel er, at vi nu har hjemmeplejen tæt på, så man kender hinanden og ved derfor, hvordan vi kan hjælpe hinanden, så det tilgodeser borgerne. Det er blevet en naturlig del af vores hverdag at trække på hinandens forskellige fagligheder.” 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS
Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Ikast-Brandes andet forsøg

Først var der én, nu er der mange. Flere og flere kommuner har tilsluttet sig det, de i Ikast-Brande Kommune startede i 2019: At arbejde i selvstyrende teams, der leverer hjemmepleje og hjemmesygepleje. Kommunen startede forsøget med teams i privat regi og fortsætter nu kommunalt.
DSR: Gode perspektiver

Hos Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland følger kredsnæstformand Hanne Holst Long interesseret med i arbejdet med selvstyrende teams i Ikast-Brande Kommune. Hun ser gode perspektiver i de selvstyrende teams, hvis der sørges for, at de rette forudsætninger for medarbejderne er til stede. 

”Selvom teamet er selvstyrende, er et tydeligt ledelsesansvar og overholdelse af arbejdstidsregler afgørende elementer. Derfor er Ikast-Brande Kommunes nye model, hvor man er tilknyttet et geografisk område, et godt udgangspunkt. I det tidligere forsøg med afprøvning af modellen i selvstyrende teams ved det private firma Lokalpleje Danmark lykkedes det ikke at opnå enighed om overenskomst for firmaet, der som minimum ville sikre løn- og ansættelsesvilkår svarende til de kommunale sygeplejersker,” forklarer Hanne Holst Long.

Kræver tid og ressourcer 

Hanne Holst Long understreger, at det aldrig må blive den enkelte medarbejder, der betaler med fritid uden løn for at afprøve nye organisationsformer. Det er derfor afgørende, at der ved en omorganisering tilføres ekstra økonomi. 
”En ny arbejdsform kræver både tid og ressourcer at implementere, hvis den i sidste ende skal blive en succes. Derfor vil vi i Kreds Midtjylland følge med i projekt Erantis i Ikast-Brande Kommune og løbende give vores input til, hvordan man bedst muligt sikrer faglig forsvarlighed og et ordentligt arbejdsmiljø i de selvstyrende teams,” siger Hanne Holst Long. 

Allerede i 2016 var Ikast-Brande Kommune interesseret i arbejdsmetoden med selvstyrende teams, efter at byrådet på en studietur besøgte Holland og fik syn for sagen. Tre år senere, i 2019, henvendte Lokalpleje Danmark sig til kommunen, og det blev startskuddet til et pilotprojekt, hvor den private leverandør i et afgrænset geografisk område, Bording og Engesvang, via selvstyrende og tværfaglige teams skulle levere hjemme- og sygepleje.

”Politikerne var meget optagede af denne nye måde at arbejde på, og jeg synes også, de var modige at kaste sig ud i det første danske Buurtzorg-projekt,” fortæller Karen Heebøll, På Tværs-direktør for sundhed og ældre i Ikast-Brande Kommune med reference til navnet på den hollandske model. Projektet skulle have løbet indtil udgangen af 2022, men da Lokalpleje Danmark gik konkurs i august 2021, stoppede projektet før tid.

”Vi kastede os ud i noget, der var rigtig svært. Og tilmed under Corona. Det var trist og ærgerligt med konkursen, men den havde ikke noget at gøre med, hvordan projektet forløb,” fortæller Karen Heebøll, der til trods for den afkortede projektperiode, alligevel blev bestyrket i, at arbejdet i teams kunne noget.

Gode resultater

Karen Heebøll er ikke i tvivl om, at Lokalpleje Danmark gjorde deres for, at teams-strukturen fungerede. De nåede da også at skabe resultater, som både borgere og medarbejdere var tilfredse med. Bl.a. ved at tænke sygepleje og hjemmepleje tættere sammen, så der blev skabt en attraktiv arbejdsplads med fokus på øget nærvær og omsorg for de ældre. 

 ”Vi står et sted, hvor der er stadigt stigende forventninger til, hvad vi skal løfte af sundhedsopgaver i kommunen. Så hvordan gør vi tingene endnu bedre sammen med alle faggrupper og med borgeren i fokus. De steder, hvor borgerne har brug for meget støtte og mange faglige kompetencer over et langt forløb, der er teams vejen frem,” siger Karen Heebøll. 

Mere læring

At arbejde i teams var på vej frem flere steder i Ikast-Brande Kommune, for allerede inden Lokalpleje Danmark gik konkurs, ansøgte kommunen om at få del i Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Og det at samarbejde på tværs af faggrupper havde man også allerede fokus på, fortæller Dorthe Iversen. Hun er projektleder i Erantis, som er kommunens projekt med arbejdet i teams: 

”I december 2019 blev alt syge- og hjemmepleje samlet for at understøtte et større samarbejde mellem de to. Buurtzorg har også givet os en idé om, hvordan man kan arbejde mere og bedre sammen på tværs af faggrupper. På den baggrund skrev vi ansøgningen til Erantis,” fortæller hun. Intentionen med projekt-Erantis er at tage de gode ting fra Buurtzorg og se på, hvordan man kan arbejde med det i en dansk kontekst. 

Sygefravær i to kvartalerVejviser

Ved at være inddelt i fire såkaldte læringscirkler af hver otte medarbejdere, er det medarbejderne selv, der planlægger og udfører prøvehandlinger. 

”Det gør de for at finde ud af, hvad der fungerer. Og vi er nu der, hvor nogle af de prøvehandlinger, der fungerer godt, bliver til anbefalinger, resten af kommunens hjemme- og sygepleje kan følge,” forklarer sygeplejerske og projektkonsulent, Katrine Hounsgaard.

”Projekt-Erantis’ prøvehandlinger har det for øje at skabe mere tværfaglighed, borger-involvering og selvbestemmelse,” fortæller hun om de fire læringscirklers arbejde, hvor én gruppe bl.a. har arbejdet med at opnå mere kontinuet. 

”To sygeplejersker startede med at kigge på næste dags køreliste. Så var der tid og ro til at sikre sig, at borgerne, i det omfang det var muligt, fik besøg af personer, de i forvejen kender,” fortæller Katrine Hounsgaard om den prøvehandling, der allerede er skaleret op i kommunen. ”Selvom det kan se ud som om, at nogle sygeplejersker har mange borgere på deres liste, så kan det lade sig gøre, fordi de kender dem,” pointerer hun. 

Små skridt

”Siden januar har vi haft gang i en prøvehandling om at etablere et fast team med 13 medarbejdere fra hjemmeplejen og tre fra sygeplejen. At lære noget nyt og forandre sig tager tid, så derfor har vi brug for nogle i praksis, som kan afprøve teams-modellen, inden der skal implementeres teams i hele hjemme- og sygeplejen,” forklarer Dorthe Iversen. Både hun og Katrine Hounsgaard oplever, at medarbejderne godt kan se meningen i at arbejde i teams: 

”De vil gerne arbejde tættere sammen, så teams er det, der arbejdes hen imod, da der er en parathed mod at arbejde på tværs,” fortæller de.

 Dorthe Iversen og Katrine Hounsgaard vil ikke forhaste noget. Det er tværtimod en styrke med små skridt, så man er sikker på at bevæge sig i den rigtige retning, påpeger de. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS
Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Selvstyrende teams bobler frem

Det syder med selvstyrende teams eller forberedelserne til dem over hele landet. Af to omgange er der blevet givet økonomisk støtte til kommuner, der vil i gang med at arbejde i selvstyrende teams. Første gang i 2019, hvor otte kommuner fik midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Anden gang i 2021, hvor 25 kommuner fik midler fra Socialstyrelsen til at indføre faste og selvstyrende teams i ældrepleje

Der kommer flere og flere kommuner med på kortet, når man ser på, hvor i Danmark der bliver arbejdet med selvstyrende teams. Kommunerne har fra økomomisk støtte fra to forskellige puljer. Den seneste pulje, som har uddelt 192 mio. kr., blev fordelt på 25 kommuner, men der var 69 kommuner, der havde søgt om den økonomiske hjælp til at etablere faste, selvstyrende teams. Så interessen er større end vist på kortet.

Penge fra Sundhedsstyrelsen
  • Syddjurs 11 mio. kr. 
  • Haderslev 9,2 mio. kr. 
  • Ikast-Brande 7,6 mio. kr.
  • Varde 6,6 mio. kr.
  • Kalundborg 13,2 mio. kr.
  • Kerteminde 7,7 mio. kr. 
  • København 5 mio. kr. 
  • Svendborg 10 mio. kr.
Penge fra Social­styrelsen
  • Allerød 6,8 mio. kr.
  • Egedal 4,3 mio. kr.
  • Esbjerg 9,9 mio. kr.
  • Favrskov 9,1 mio. kr.
  • Faxe 10,8 mio. kr. 
  • Fredensborg 7,8 mio. kr. 
  • Frederikshavn 4,1 mio kr.
  • Frederikssund 5,1 mio. kr.
  • Glostrup 4,1 mio. kr.
  • Haderslev 10 mio. kr.
  • Hillerød 8,1 mio. kr.
  • Holstebro 8 mio. kr. 
  • Ikast-Brande 8,8 mio. kr. 
  • Kerteminde 7,8 mio. kr. 
  • Kolding 8,2 mio. kr. 
  • Køge 7,6 mio. kr. 
  • Rødovre 7,5 mio. kr. 
  • Syddjurs 8 mio. kr.
  • Sønderborg 10,9 mio. kr. 
  • Thisted 7 mio. kr. 
  • Tårnby 7,3 mio. kr. 
  • Vejle 9,6 mio. kr. 
  • Ærø 5,5 mio. kr. 
  • Aabenraa 7,4 mio. kr. 
  • Aalborg 7,8 mio. kr. 

Disse kommuner er udelukkende dem, der har modtaget økonomisk hjælp til at arbejde i teams. Der er, og kan være, flere kommuner, der på eget initiativ også er gået i gang med at afprøve samt benytte den nye arbejdsmetode. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS

Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

I Ringsted falder alle brikkerne på plads

Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er mødt ind på arbejde med deres sygeplejekollega Mona Rasch. Sammen får de brikkerne til at falde på plads i det puslespil, som består af borgere, der har brug for hjælp og sygepleje i Ringsted Kommune.
Sammen med sine kolleager får sygeplejerske Mona Rasch (bagerst tv.) dagens køreliste til at gå op, ligesom de til morgenmødet også får drøftet borgerne i plenum.
Foto: Claus Bech
Pilot­projekt i Ringsted Kommune

Mona Rasch har siden den 1. september været en del af teamet i Ringsted Kommune, som også består af seks SOSU-assistenter og 18 SOSU-hjælpere. Til de daglige morgenmøder benyttes triagetavlen, og de arbejder ved hjælp af TOBS, Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdomstegn, som handler om at forebygge indlæggelser og forværring af kroniske lidelser, så borgernes livskvalitet bevares længst muligt.

Som sygeplejerske er Mona Rasch stadig en del af sygeplejegruppen i kommunen, hvorfor hun engang imellem kører ud til borgere, der ikke er tilknyttet teamet.

Klokken er 06.57. Selvom der stadig er tre minutter til den officielle mødetid i ældreplejen i Ringsted, summer lokalet på Amtstue Allé af liv. Borgeres navne bliver kastet rundt i luften, fordi tre kollegaer denne morgen har meldt sig syge. Derfor skal lokalteamet have fordelt de nu ledige ruter imellem sig.

”Bent skal ikke have gjort rent i dag, så jeg kan sætte en tøjvask over, når jeg alligevel er ude ved ham til middag,” siger en social- og sundhedshjælper og spørger, hvem der tager besøget hos Tove for at hjælpe hende med at få støttestrømper på. ”Lad os bytte, så du tager Karsten i stedet, så skal du ikke frem og tilbage efter besøget hos Tove,” svarer en anden. 

”Det giver bedst mening, at jeg tager Viola, for jeg har kompression derude,” siger en social- og sundhedsassistent og beder så sin kollega om at tage borgeren på Holbækvej, for så klarer hun besøget hos Jarl. 

Tager den i plenum

Sygeplejerske Mona Rasch er også en del af teamet. ”Vi kender hinandens kompetencer. Så det går nemt med at uddelegere borgerne, fordi vi ved, hvad hinanden kan,” forklarer hun. 

”Vi er selvstyrende, så vi kan også tilrettelægge dagen efter, at man besøger de samme borgere. En dag som i dag er det lidt sværere, fordi man skal dække ind for sygemeldinger, så der er praktikken mere i fokus. Men når vi er fuldtallige i teamet, fungerer den selvstyrende del rigtig godt,” siger Mona Rasch, der nyder, at man ikke bare får klasket en køreliste i hånden, hvor man skal zigzagge sig gennem dagen, men at man i stedet selv har ansvaret for sin tid og sine borgerbesøg i teamet.

”Inden alle kører, har jeg lige et par borgere, vi skal nå at tale om,” siger Mona Rasch ud i lokalet og tænder triagetavlen, så alle kan følge med. For udover at få dagens køreliste til at gå op når teamet også at drøfte borgere i plenum.

”Peter havde en temperaturstigning i går, og han er startet i antibiotika. Hvis jer, der er hos ham i dag, vurderer, at han stadig er meget dårlig, så må I lige ringe,” siger sygeplejersken henvendt til teamet. En småtspisende borger, en borgers medicinforbrug og en ny borger i systemet bliver også vendt i teamet, hvor alle byder ind med deres viden. 

På 22 minutter er relevante borgere blevet drøftet, og borgerbesøgene, som de tre sygemeldinger skulle have haft, er blevet fordelt blandt kollegaerne. Et stort puslespil, som til at starte med manglede en masse brikker, endte med at gå op. Teamet har rejst sig fra deres pladser, og arbejdet ude hos borgerne kan begynde.

Inden Mona Rasch er ude af døren hos Jan Ole Rieber, hjælper hun ham med at tjekke, at han har en recept på noget medicin, han skal bruge.
Caption 
Inden Mona Rasch er ude af døren hos Jan Ole Rieber, hjælper hun ham med at tjekke, at han har en recept på noget medicin, han skal bruge.
Attribution 
Foto: Claus Bech
Pingpong med borgeren 

Mona Rasch kører 10 minutter for at besøge Jan Ole Rieber. Dagens første borger, som hver mandag og fredag skal have sårpleje og kompression på sine ben. Hun banker på døren, råber ”hej Jan” og går lige ind. 

”Jeg troede ellers, du var lys nok i dig selv,” siger han, da sygeplejersken går tilbage til døren for at tænde lampen i loftet. De trækker begge på smilebåndet, og Mona Rasch tager en stol fra spisebordet hen til Jan Ole Rieber for at kunne ordne hans ben.

”Jeg er jo efterhånden kommet til at kende dig godt,” siger han henvendt til sygeplejersken. ”Det er fordelen ved, at det er de samme, der kommer. De ved, hvad der skal gøres og hvordan, så det bliver gjort på den samme måde. Det er dejligt. Og så taler vi jo en hvis legemsdel ud af bukserne.” 

Mona Rasch nikker, mens hun noterer sig, at der er ved at komme nye sår på vristene, som lige skal holdes øje med. For i dag er hun færdig, men Mona Rasch får også lige spurgt, om nogle af døtrene eller børnebørnene kommer på besøg i weekenden. ”Ja, et par stykker. Terroristerne…” Inden Jan Ole Rieber får afsluttet sin sætning, byder Mona Rasch ind: ”Og banditterne.” De griner, ønsker god weekend og siger på gensyn på mandag. 

I en drømmeverden

Mona Rasch er en ud af to sygeplejersker i teamet: 

 ”Det er sårbart, at vi ikke er flere sygeplejersker. I en drømmeverden var vi et par stykker mere. Men vi får det til at fungere. Ligesom alle andre kommuner skal,” siger hun og pointerer, at det jo gælder ligegyldigt, om der arbejdes i teams eller ej. 

Dog giver metoden god mening: 

”Jeg startede for tre år siden i den gamle organisering, og jeg kan tydeligt mærke en forskel. Der er en helt anden ro nu. Selvom det går stærkt eksempelvis til morgenmøderne, så er der styr på det,” siger Mona Rasch om at arbejde i et mindre team. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS

Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Tilrettelægger efter borgerens behov

Kommunerne griber arbejdet med selvstyrende teams forskelligt an. I Syddjurs Kommune er man 16 personer i et team, hvor man i Haderslev Kommune er ni. Ens for dem er, at de er ved at finde fodfæste med arbejdsmetoden, og sygeplejerskerne har lært at navigere i det nye. Nogle i velkendte roller og andre i nyetablerede roller.

HADERSLEV

Karen Margrethe Iversen (tv.) arbejder som hjemme­sygeplejerske. En velkendt rolle i ældreplejen. Hendes kollega, sygeplejerske Tine Møller-Madsen, arbejder derimod som coach, som er en nyetableret rolle i arbejdet i teams.
Caption 
Karen Margrethe Iversen (tv.) arbejder som hjemme­sygeplejerske. En velkendt rolle i ældreplejen. Hendes kollega, sygeplejerske Tine Møller-Madsen, arbejder derimod som coach, som er en nyetableret rolle i arbejdet i teams.
Attribution 
Foto: Ole Joern
Som at sidde i en gummibåd med for lidt luft i. Sådan beskriver sygeplejerske Karen Margrethe Iversen sin første tid i det selvstyrende team i Haderslev, hvor den nye og ukendte arbejdsmetode føltes som at være på dybt vand. 

”Før arbejdede man i ældreplejen meget selvstændigt som sygeplejerske, og kørelisten var det klassiske arbejdsværktøj, som man fulgte blindt,” siger Karen Margrethe Iversen og forklarer, at teamet sammen med en coach nu laver kørelisten, så den er tilrettelagt efter borgernes behov og medarbejdernes faglighed.

”Det har hurtigt givet pote, at vi er hjælpere, assistenter, terapeuter og sygeplejersker, der samarbejder om borgerne og mødes hver dag. Det gør, at man hurtigt kan sætte ind og følge op. Vi kender hinanden i vores team, så når man ringer til hinanden, så er det ikke bare et navn i den anden ende af røret. Man ved, hvem det er,” fortæller sygeplejersken, hvis rolle og funktion i teamet ikke er ny, når man tænker på den traditionelle ældrepleje med hjemmesygeplejersker. Det er hendes kollega Tine Møller-Madsens rolle derimod. Hendes funktion som coach er at træne teamet til at blive selvstyrende.

Hollandsk inspireret

Tine Møller-Madsen har sammenlagt 14 års erfaring som hjemmesygeplejerske og har længe gerne villet udvikle ældreplejen, som hun oplevede mange forlod: ”Det gjorde mig trist at se mine kollegaer og samarbejdspartnere, dem som skulle passe godt på vores ældre, blive syge af deres arbejde eller gå tidligt på pension. Jeg vil gerne ændre ældreplejen til at være en sund arbejdsplads,” fortæller hun, og er af den grund glad for at være i gang med arbejdet i teams, selvom det ikke er bare lige:

”I Holland har det eksisteret i 16 år, men herhjemme er det nyt, så jeg ser træningen af den selvstyrende del som en vigtig faktor for, at arbejdet i teams kommer til at fungere,” siger coachen, hvis opgave bl.a. har været at gennemgå kørelisterne i fællesskab med begge teams i Haderslev Kommune. Både borgere og medarbejdere var i fokus, så der blev skabt overblik og sammenhæng i hverdagen. Tine Møller-Madsen hjælper generelt til, hvis der er problemer, som teamet ikke selv kan løse: 

”Så er det min opgave at støtte, guide, puffe og skubbe, så de får de rette værktøjer til at kunne fungere. Og det kræver tid at opbygge den tillid, så ens kollegaer stoler på, at den vej, man guider dem, er den rigtige,” siger Tine Møller-Madsen. 
Karen Margrethe Iversen tilføjer, er man nået dertil, hvor man ved, hvad man kan bruge hinanden til, og tilliden til kollegaerne er opbygget. 

SYDDJURS

Dorthe Joseph Bach og Thomas True Christensen er begge sygeplejersker men med forskellige roller i teamet i Syddjurs Kommune. I fællesskab samarbejder de om at få arbejdet i teams til at køre på skinner.
Caption 
Dorthe Joseph Bach og Thomas True Christensen er begge sygeplejersker men med forskellige roller i teamet i Syddjurs Kommune. I fællesskab samarbejder de om at få arbejdet i teams til at køre på skinner.
Attribution 
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Telefonen ringer. Thomas True Christensen, sygeplejerske i Syddjurs Kommune, tager den. ”En borger er faldet og har slået hovedet,” fortæller social- og sundhedshjælperen i røret.

”Jeg er ude ved borgeren med det samme, og mens min kollega holder borgeren i hånden og er der for hende, så kan jeg måle blodtryk og undersøge hovedet,” fortæller hjemmesygeplejersken, der kalder samarbejdet i teamet upåklageligt. 

”Forløbet kunne sagtens have været det samme, dengang vi ikke arbejdede i teams. Men nu glider tingene bare, fordi man kender alle sine kollegaer så godt,” siger han om den forskel, der er fra før, hvor man som sygeplejerske var centraliseret i kommunen. I fem måneder har Thomas True Christensen arbejdet i teamet, og det giver god mening for ham at være så tæt med alle sine kollegaer:

”Vi kan bedre aftale, at jeg eksempelvis tager en borger i bad i dag, fordi vedkommende er kommet hjem fra hospitalet efter et hoftebrud. Det kræver sygeplejeobservation, og det kan klares, mens borgeren samtidig får sit bad. 

Styr på planlægningen

En anden af Thomas True Christensens kollegaer sidder til daglig i BackOffice, hvor hun bl.a. står for at planlægge vagter og lave køreplaner for teamet: ”Jeg laver en grundplan for borgerbesøg, hvor teamet så varetager dag-til-dagplanlægningen,” fortæller sygeplejerske Dorthe Joseph Bach. Hun arbejdede som planlægger i sygeplejen før og kan se en tydelig forskel i at få en køreplan til at gå op, når der f.eks. er en sygemelding:

”Det, at man er blevet et team, hvor man selv må bestemme noget, gør, at man kan meget mere og har en villighed til at få det til at fungere,” siger hun og nævner, at teamet godt kan klare en eller to sygemeldinger. 

”Så får de fikset det og fordelt borgerne mellem sig fordi: ”Jeg kan godt lige nå Gerda, og Hans behøver ikke besøg i dag, for jeg var der i går”, og så har deres teamspirit løst manglen på den syge kollega,” siger Dorthe Joseph Bach, der som planlægger stadig har det store overblik og hjælper teamet, for hvem det er en ny ting at skulle planlægge sin dag.

”Vi har fået væsentligt flere ansvarsområder i teamstrukturen. Bl.a. planlægningsdelen. Men det giver en stor tilfredsstillelse, fordi man er selvstyrende i forhold til at skære overflødige aftaler fra, rykke et presset besøg til en anden dag og på den måde effektivisere sin dag, så den er sammenhængende for både mig og borgerne,” opsummerer Thomas True Christensen. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS

Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Hørt: Hjemmesygeplejen er ren brandslukning

Pia Medum Bennetsen og hendes kollega satte fokus på, at vagtplanerne er så pressede i Silkeborgs hjemmesygepleje, at der ikke var nok fastansatte sygeplejersker til et nødberedskab og dermed grønt lys til at deltage i sygeplejestrejken.
For få fastansatte sygeplejersker og en presset vagtplan, der ikke leverer den sygeplejefaglige standard, som borgerne i Silkeborg Kommune har brug for, fik Pia Medum Bennetsen og hendes kollega til at gå til lokalavisen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

ikon-hoert“Hjemmesygeplejen er hver dag afhængig af vikarer, for at vagtplanen hænger sammen. Det dur ikke. For når byrådspolitikerne ikke har prioriteret penge til at sikre en tilstrækkelig fast bemanding i hjemmesygeplejen, så kan vi ikke levere den indsats, borgerne har behov for. Den konstante brug af vikarer udfordrer kontinuiteten, som har stor betydning for et trygt og godt behandlingsforløb,” siger Pia Medum Bennetsen, tillidsrepræsentant og sygeplejerske i Sundhedshuset i Kjellerup og fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Silkeborg Kommune.

De pressede arbejdsvilkår har hun sat fokus på i et debatindlæg i MidtJyllands Avis sammen med kollegaen Hanne Holst Long, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd. Og de har sagt det før.

For et år siden var debatten oppe i samme avis, hvor de spurgte lokalpolitikerne, om de ønsker en hjemmesygepleje, der er med til at sikre borgere i Silkeborg Kommune gode forløb, eller en hjemmesygepleje, der leverer brandslukning. Og her et år efter er debatten mindst lige så aktuel.

“Vi vil gerne tilbyde borgerne forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering. Men vagtplanen levner sjældent plads til det. Vi er i stedet for nødt til at prioritere og slukke brande. Kommer vi til en borger, der giver udtryk for at have et somatisk problem, som ligger ud over det, der er sat tid af til, så kan vi ikke nå at undersøge problemet med det samme. Og vi vælger løsninger, hvor besøgsintervallerne reduceres til et minimum, selvom vi så går på kompromis med vores faglighed. Det sker f.eks. ved kompressionsbehandling eller sårbehandling, hvor vi kun kommer én gang om ugen i stedet for to. Vi når heller ikke at lave ordentlig dokumentation. Vi er alt for ofte nødt til at gå på kompromis med vores faglighed,” uddyber Pia Medum Bennetsen. 

Og det har den konsekvens, at flere kolleger overvejer deres fremtid i faget. 

“Hvis vi skal sikre en høj kvalitet til borgerne, er det nødvendigt med flere fastansatte sygeplejersker. Og her vil politikerne måske sige, at vi over tid ér blevet tilført flere midler. Men det er sket samtidig med, at vi får flere og mere komplekse opgaver både fra sygehuse og praktiserende læger. Desuden har kommunen skullet spare og har derfor lukket 15 aflastningspladser. Det mærker vi også. Og oven i det får Silkeborg Kommune flere borgere med behov for hjemmesygepleje,” siger Pia Medum Bennetsen.

Ikke nok til at strejke

Det, der for alvor fik de to sygeplejersker til tasterne, var den verserende strejke. Seks timer før hjemmesygeplejerskerne i Silkeborg skulle i gang med en planlagt demonstration foran Rådhuset, måtte de pakke deres bannere, skilte og kampråb sammen. For holdet af faste hjemmesygeplejersker er så lille, at man i Silkeborg Kommune ikke kan stille med et nødberedskab under strejken.

For vikarer, der ikke er månedslønnet, må ikke indgå i nødberedskabet. Og det betød, at sygeplejerskerne måtte tilbage til de fortravlede vilkår og den pressede vagtplan.

“Det understreger problematikken. Hjemmesygeplejen er meget ofte ren brandslukning,” siger Pia Medum Bennetsen. 

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Personale på plejehjem og i hjemmepleje hårdest ramt af smitte

De seneste måneders mange coronaudbrud på landets plejehjem sætter stadig sine tydelige spor i statistikken over syge sygeplejersker.

Flere og flere beboere og ansatte på plejehjemmene er blevet vaccineret.

Men selvom en del plejehjem er færdigvaccinerede, er sygeplejerskerne i sektoren stadig blandt de mest udsatte.

Det viser tal fra uge 3 fra Statens Serum Institut (SSI).

Her fremgår det, at ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen ligger højest på listen over coronasmittede sygeplejersker. Begge grupper havde i uge 3, hvad der svarer til over 400 smittede pr. 100.000 personer.

Dermed er de to grupper de hårdest ramte i sundhedssektoren.

Sygeplejerskerne på landets hospitaler ligger også stadig højere end resten af hospitalspersonalet, men forskellen mellem faggrupperne er dog faldet siden nytår.

I uge 3 blev 188 sygeplejersker på landsplan registreret som positive af Statens Serum Institut (SSI), hvilket er det laveste tal i otte uger.

Tal fra de private udbydere af lyntests er ikke medregnet i SSI’s tal.

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Specialister i sygepleje og samarbejde

Sidst i november dimitterede de første sygeplejersker fra specialuddannelsen i borgernær sygepleje. De har bl.a. fået ny sygeplejefaglig og organisatorisk viden, som de allerede bruger til gavn for borgerne. Dansk Sygeplejeråd ønsker, at flere sygeplejersker tager uddannelsen.
Som nyslået specialsygeplejerske i borgernær sygepleje vil Rikke Kjøller Sonne (hvid kittel, red.) sammen med kolleger som social- og sundhedshjælper Dorte Larsen arbejde endnu hårdere for at skabe sammenhængende forløb for Fonna Kjelin og andre borgere.
Foto: Claus Bech
Uddannelsen

Specialuddannelsen skal bl.a. gøre sygeplejerskerne endnu bedre til at varetage klinisk sygepleje i komplekse og ustabile patientforløb og fungere som faglig ressourceperson både i egen organisation og på tværs af sektorgrænser og faggrupper.

Den veksler mellem klinisk og teoretisk undervisning inden for tre områder: 1) Kliniske kompetencer, 2) Organisatoriske kompetencer og 3) Kvalitetsudvikling og forankring af ny viden.

Uddannelsen udbydes på Professionshøjskolen Absalon, VIA University College, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, UC Syd Professionshøjskole og Professionshøjskolen UCN, hvor hold 2 allerede er godt i gang.

Læs mere  om uddannelsen

Fonna Kjelin sidder trygt i kørestolen, mens social- og sundhedshjælper Dorte Larsen med kyndig assistance fra hjemmesygeplejerske Rikke Kjøller Sonne sikrer sig, at kompressionsstrømperne sidder korrekt.

Står det til Rikke Sonne Kjøller kan det fremtidige samarbejde mellem de to kolleger i Brøndby Kommune med fordel blive endnu stærkere – en tanke, som Rikke Kjøller Sonne har tænkt flere gange i det forgangne år under uddannelsen til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje:

”Sammenhængende forløb med borgerne i centrum kræver godt samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Og her er det måske en ide, at vi organiserer os i tværfaglige teams i stedet for, at vi udelukkende sidder sammen med egne faggrupper,” siger hun.

Den 29. november dimitterede Rikke Kjøller Sonne sammen med 20 andre kommunalt ansatte sygeplejersker som de første fra den ét år lange specialuddannelse fra Københavns Professionshøjskole. De næste måneder følger omkring 80 sygeplejersker landet over trop og afslutter uddannelsen, der skal give dem ny viden og redskaber til at håndtere de stadigt mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver på tværs af fag- og sektorovergange.

Uddannelsen gør de erfarne bedre

Rikke Kjøller Sonne har arbejdet som hjemmesygeplejerske i Brøndby Kommune i seks år og var ikke i tvivl om, at uddannelsen var skræddersyet til hende, da hun hørte om den første gang.

”Jeg drives af at arbejde med patienter og borgere tæt på. Tager man en efteruddannelse på diplomniveau, ender man ofte i specialistfunktioner på det kliniske eller undervisende område,” siger hun og uddyber:

”Jeg kan godt lide at bruge min faglighed bredt over for det enkelte menneske. Og jeg synes, at uddannelsen har været med til at konkretisere, hvad fokus skal være, når man som jeg står med mange års erfaring og bred specialistviden. Min kliniske og organisatoriske viden er blevet løftet, og uddannelsen kvalificerer os med mange års erfaring til at blive endnu bedre”.

Sygeplejerske i Frederiksberg Kommunes døgnrehabilitering Pernille Cornelia Feldung er enig:

”Jeg har fået et bredt kompetenceløft og er blevet mere ydmyg over for mit fag og borgerne og deres behov. Jeg har fået ny viden, f.eks. i forhold til polypharmacy. Det har jeg virkelig med nu, når jeg doserer medicin. Og hvad med borgerinvolvering - hvornår gør vi det, og gør vi det overhovedet? Det er nok to af de emner, som fylder mest lige nu,” fortæller sygeplejersken, der blev opfordret til at tage uddannelsen af sin leder.

Kritisk og konstruktiv tilgang

Netop ledelsens opbakning er vigtig for, at sygeplejerskerne kan tage uddannelsen sideløbende med deres arbejde. Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk undervisning på uddannelsesinstitutionen og egne og eksterne arbejdspladser. Og det kan være svært at få til at gå op i en højere enhed med vagtplaner, som også skal tage hensyn til kollegernes uddannelsesbehov, ferie og sygdom, erkender Rikke Kjøller Sonne.

Men det har været sliddet værd, fastslår hun. Hun er især blevet klogere på sin vigtige rolle i at skabe sammenhængende borgerforløb på tværs af sektorerne.

Og også hvordan politiske dagsordener kan være med til at komplicere dette arbejde. Hun kan derfor nu kigge både kritisk og konstruktivt på organiseringen på hendes egen arbejdsplads:

”Vores koordinerende rolle i borgerforløbene fylder mere og mere, og vi skal i højere grad samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer, hvilket ikke altid er let i dag,” siger hun og uddyber:

”Tag f.eks. IV-behandling i borgerens eget hjem, som pt. ligger i regi af akutfunktionen her i kommunen. Jeg kan sagtens udføre den opgave fagligt forsvarligt, og ønsker man sammenhængende forløb med borgeren i centrum, kan kommunerne med fordel organisere arbejdet anderledes og bruge de kompetencer, der er, så borgerne ikke skal se så mange forskellige mennesker i deres hjem,” siger Rikke Kjøller Sonne.

Specialkonsulent på Københavns Professionshøjskole Marianne Eilsø Munksgaard sender trygt og stolt de nye specialsygeplejersker ud i den daglige klinik igen.

”Der, hvor jeg for alvor ser, at uddannelsen har styrket deres viden, er omkring organisering og deres rolle i borgerforløbene – hvad er det for nogle tilbud, vi har, og hvordan hænger de sammen? Det er værdifuld viden for både kommuner og hospitaler,” siger hun og henviser til, at nogle af sygeplejerskerne allerede er blevet headhuntet til jobs i sekundær sektor.

”Et meget vigtigt skridt”

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen modtager de nye specialsygeplejersker med glæde.

”Uddannelsen er et meget vigtigt skridt, hvis vi skal sikre kvalitet og sammenhæng for borgerne i kommunerne. Derfor glæder jeg mig over, at de første 100 sygeplejersker nu er klar til at komme ud og bruge, hvad de har lært. Jeg er sikker på, at man vil kunne se, at målet må være, at mange af sygeplejerskerne i kommunerne har en specialuddannelse,” siger hun. 

Rikke Kjøller Sonne supplerer:

”Det er en fantastisk uddannelse, der helt klart kan være med til at løfte kvaliteten i vores arbejde i kommunerne”.

Emneord: 
Hjemmesygepleje

IV-behandling i hjemmet: 2.000 sparede døgnindlæggelser kræver god hygiejne

På Odense Universitetshospital bliver patienter nu tilbudt at behandle sig selv med intravenøs antibiotika i hjemmet. Det vil spare unødige indlæggelsesdage. Det betyder, at der skal stor fokus på hygiejne i hjemmet.

Fra december kan patienter på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital få lov til at komme hjem før tid, hvis de er i stand til at give sig selv intravenøs antibiotika. Det skrev Politiken i oktober. Ambitionen er også at spare 2.000 døgnindlæggelser på længere sigt.

Men det nye projekt kræver et stort fokus på forholdene i patientens hjem, fortæller Nanette Braae Jensen, der er udviklingssygeplejerske på afdelingen og formand for Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker.

“Det er en udfordring, at vi ikke kender hygiejnesituationen i patientens hjem. Men vi vil gøre meget for at sikre, at det i forhold til infusion er på et forsvarligt niveau,” siger hun og uddyber:

“Vi laver både undervisningsfilm og trykt materiale, der forklarer patienterne, hvordan de skal spritte af, hvilke genstande de må røre og andre relevante oplysninger i forhold til hygiejne. De skal gennemføre behandlingen to gange på hospitalet under supervision, før de får lov at gøre det i hjemmet.”

Samtidig forsøger afdelingen også ved pakningen af diverse remedier at tænke på hygiejne.

“Vi vil pakke et helt sæt til én antibiotikabehandling i en samlet pose, så de ikke skal åbne flere poser. Det skal være så enkelt som muligt,” siger Nanette Braae Jensen.

I starten af projektet vil Nanette Braae Jensen besøge patienterne i hjemmet, bl.a. for at se hvilke udfordringer, der er på hygiejneområdet. Netop fordi der er tale om patientens private hjem, kan samtalen potentielt blive udfordrende.

“Vi drøfter, hvordan vi kan italesætte emnet. Det er nogle svære grænseflader, for vi ved fra hjemmesygeplejerskerne, at de nogle gange kommer ud til hjem, hvor det er lige på kanten, om hygiejnen er god nok. Hygiejne kan være svær at tale om. Det kan det også være på sygehusene,” siger Nanette Braae Jensen.

Erfaringerne fra infektionsmedicinsk afdeling på OUH skal senere rulles ud til andre specialer på hospitalet.

Rigshospitalet og Skejby Sygehus i Aarhus tilbyder også oplæring i hjemmebehandling med intravenøs antibiotika til forskellige patientgrupper, skriver Politiken Sundhed.
 

Emneord: 
Hjemmesygepleje