IV-behandling i hjemmet: 2.000 sparede døgnindlæggelser kræver god hygiejne

Fra december kan patienter på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital få lov til at komme hjem før tid, hvis de er i stand til at give sig selv intravenøs antibiotika. Det skrev Politiken i oktober. Ambitionen er også at spare 2.000 døgnindlæggelser på længere sigt.

Men det nye projekt kræver et stort fokus på forholdene i patientens hjem, fortæller Nanette Braae Jensen, der er udviklingssygeplejerske på afdelingen og formand for Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker.

“Det er en udfordring, at vi ikke kender hygiejnesituationen i patientens hjem. Men vi vil gøre meget for at sikre, at det i forhold til infusion er på et forsvarligt niveau,” siger hun og uddyber:

“Vi laver både undervisningsfilm og trykt materiale, der forklarer patienterne, hvordan de skal spritte af, hvilke genstande de må røre og andre relevante oplysninger i forhold til hygiejne. De skal gennemføre behandlingen to gange på hospitalet under supervision, før de får lov at gøre det i hjemmet.”

Samtidig forsøger afdelingen også ved pakningen af diverse remedier at tænke på hygiejne.

“Vi vil pakke et helt sæt til én antibiotikabehandling i en samlet pose, så de ikke skal åbne flere poser. Det skal være så enkelt som muligt,” siger Nanette Braae Jensen.

I starten af projektet vil Nanette Braae Jensen besøge patienterne i hjemmet, bl.a. for at se hvilke udfordringer, der er på hygiejneområdet. Netop fordi der er tale om patientens private hjem, kan samtalen potentielt blive udfordrende.

“Vi drøfter, hvordan vi kan italesætte emnet. Det er nogle svære grænseflader, for vi ved fra hjemmesygeplejerskerne, at de nogle gange kommer ud til hjem, hvor det er lige på kanten, om hygiejnen er god nok. Hygiejne kan være svær at tale om. Det kan det også være på sygehusene,” siger Nanette Braae Jensen.

Erfaringerne fra infektionsmedicinsk afdeling på OUH skal senere rulles ud til andre specialer på hospitalet.

Rigshospitalet og Skejby Sygehus i Aarhus tilbyder også oplæring i hjemmebehandling med intravenøs antibiotika til forskellige patientgrupper, skriver Politiken Sundhed.
 

På Odense Universitetshospital bliver patienter nu tilbudt at behandle sig selv med intravenøs antibiotika i hjemmet. Det vil spare unødige indlæggelsesdage. Det betyder, at der skal stor fokus på hygiejne i hjemmet.
10
2019
13
Aktuelt
Hjemmesygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Forbedret hjemmesygepleje til patienter med kræft i hoved og hals

Resumé

Et studie viste, at specialiseret sygepleje til kirurgisk behandlede hoved-halscancer-patienter (HHC) i hjemmet efter udskrivelsen kunne afdække behov der ikke var imødekommet, f.eks. forbedring af kompetencerne og kvaliteten af sygeplejen og patienternes oplevelse af sygeplejen.

HHC-sygeplejerskerne i projektet støttede patienterne hele vejen gennem deres postoperative forløb med hjemmebesøg, telefonisk kontakt og opfølgning, koordinering med og oplæring af hjemmesygeplejersker og opfølgning på kommunal rehabilitering. Det reducerede antallet af akutte kontroller i ambulatoriet postoperativt, og både patienterne og hjemmesygeplejerskerne følte sig støttet.

Studiet var tilrettelagt som en før-efter-undersøgelse med kvalitative og kvantitative datakilder. En intervention, der bestod af hjemmebesøg ved en HHC-sygeplejerske hos HHC-patienter blev sammenlignet med en historisk gruppe patienter uden hjemmebesøg.

156 patienter deltog i interventionen, og den historiske gruppe bestod af 125 patienter.

Sygepleje i patientens hjem omfattede information, vejledning og procedurer relateret til en række behov. Der blev gennemført telefonsamtaler, som omfattede vejledning af patienter og familie og koordinering med hjemmesygepleje, sagsbehandler og kommunal rehabilitering.

Konklusionen på undersøgelsen var, at specialiseret sygepleje fra hospital til kommune og patientens hjem kunne forbedre overgangen mellem hospital og kommune for patienten, men også kommunikationen og samarbejdet mellem sygeplejersker i sekundær og primær sektor.

For patienter opereret for kræft i hoved og hals kan overgangen mellem hospital og eget hjem være en barsk oplevelse, som inkluderer et skift mellem specialiseret sygepleje og fundamental sygepleje.
For at bygge bro mellem sektorerne og yde den optimale sygepleje til patienter med f.eks. kanyle i halsen eller problemer med ernæring pga. forandringer i mundhulen er et team af specialiserede sygeplejersker fra hospitalet blevet en tilfredsstillende løsning.

En lille gruppe patienter

Hoved-halscancer (HHC) omfatter tumorer i mundhulen, larynx, naso-, oro-, og hypopharynx, spytkirtler og thyreoidea (1). Incidensen i Danmark er ca. 1.700 og prævalensen ca. 14.500. Det svarer til ca. 4,4 pct. af den samlede kræftforekomst.

Patienter med HHC udgør således en lille gruppe i kommunerne (2). Hjemmesygeplejersker ser derfor kun sjældent disse patienter, som udskrives med omfattende plejebehov, se Boks 1.

Boks 1. Hoved-halskræft

Tidligere var ca. 75 pct. af patienterne mænd. Dette har ændret sig. Ifølge Cancerregistret er incidensraterne fra 2008 til 2017 faldet med 1,2 pct. for mænd og steget med 24,7 pct. for kvinder.

Tidligere blev hoved-halscancer (HHC) tilskrevet et årelangt (over-) forbrug af rygning og alkohol samt dårlig ernæring, og i denne gruppe ses negativ social slagside, lavere uddannelsesniveau, misbrugsproblematikker og depression.

Denne form for HHC er faldende. Til gengæld er en ny type HHC steget markant over de seneste 10 år. Denne markante stigning kan ikke kun forklares med etablerede risikofaktorer som rygning og alkohol, men også stigende eksponering for HPV.

I gruppen af patienter med HPV relateret HHC er der ofte tale om yngre, veluddannede, ressourcestærke patienter uden belastende livsstilsfaktorer.

Kilde: Fås ved henvendelse til førsteforfatter.

Behandlingen kompromitterer patienternes vejrtrækning, tygge-, tale- og synkefunktion, hvilket påvirker patientens psykiske og fysiske velbefindende og sociale funktion. Mundhuleoperation, trakeotomi, laryngektomi og rekonstruerende kirurgi indebærer, at de udskrives med symptomer og plejebehov, der kræver specialiseret viden og erfaring.

De forskellige symptomer har en indbyrdes forstærkende effekt, som udfordrer egenomsorgsevnen (3). Desuden er der behov for forebyggelse af senfølger.

Flere komplekse patienter

HHC-patienter behandles i henhold til kræftpakkeforløb for at reducere unødige forsinkelser og øge antallet af kræftoverlevere ved hurtigere diagnosticering og behandling. Dette har medført tidligere udskrivelse.

Patienter, der udskrives med plejebehov, henvises til hjemmesygeplejen, som har oplevet, at antallet af komplekse patienter generelt er øget i de seneste år. Dette gælder også for HHC patienter.

En gennemgang af en måneds journaler bestående af 37 patienter i Øre-Næse-Halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet (ØNH-RH), viste, at otte patienter ikke havde en partner, tre ikke havde pårørende, og to blev genindlagt pga. manglende egenomsorg.

På det grundlag blev der etableret et team af specialesygeplejersker med udkørende funktion, som yder HHC-sygepleje til patienter i hjemmet.

Kan sygeplejen forbedres?

Formålet med studiet var at undersøge, om teamet af udkørende HHC-sygeplejersker kunne forbedre sygeplejen til HHC-patienten i hjemmet. Vi ønskede at undersøge:

  1. Behov som kan afhjælpes af en HHC-sygeplejerske
  2. Patienternes oplevelse af indsatsen
  3. Hjemmesygeplejerskernes oplevelse af indsatsen
  4. Om indsatsen reducerer antallet af ambulante besøg og postoperative genindlæggelser.

Design

Et præ-post test-design med kvalitative og kvantitative datakilder blev anvendt.

Der blev gennemført fem individuelle interview med patienter, som havde haft besøg af en HHC- sygeplejerske, og fire individuelle interview med patienter, som ikke havde haft besøg. Desuden blev der gennemført to fokusgruppeinterview med hjemmesygeplejersker med fire-fem deltagere i hver gruppe. Én gruppe før interventionen, og én gruppe efter.

Der blev indsamlet en række demografiske og andre kvantitative data: operationsdiagnoser, antal patienter udskrevet til hver kommune i Region Hovedstaden, ydelser udført af HHC-sygeplejerskerne og antal telefonkonsultationer.

Data blev sammenlignet med en historisk gruppe patienter fra en journalgennemgang, der omfattede patienter opereret for HHC i ØNH-RH fra januar - december 2014. Data blev analyseret via deskriptiv statistik, hvor der er foretaget sammenligninger mellem de to grupper baseret på en forholdsberegning på 1:1,25 for at udligne forskellen i antal mellem de to grupper i beregningerne.

Patientinterview blev gennemført efter en af patientens postoperative aftaler. Fokusgruppeinterview blev gennemført i hjemmeplejens lokaler. Alle interview fulgte en semi-struktureret interviewguide; blev optaget digitalt, transkriberet ordret og analyseret via systematisk tekstkondensering.

To sygeplejersker stod for undersøgelsen

I interventionsperioden udførte teamet, der bestod af to sygeplejersker, som havde mellem 3 og 10 års erfaring i plejen af indlagte og ambulante HHC-patienter, en række funktioner. I projektperioden var funktionen finansieret via interne midler og gik umiddelbart efter projektperiodens afslutning i drift. Teamet udførte følgende funktioner:

  • Sygeplejekonsultationer på tre tidspunkter i patientens postoperative forløb; før udskrivelse, igen efter 7-10 dage og to måneder postoperativt i sammenhæng med ambulante, lægefaglige kontroller. Konsultationerne omfattede behovsvurdering i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer (4) og henvisning til rehabilitering og genoptræning i primær sektor.
  • Kontakt til patienten via telefon ved behov og efter aftale.
  • Besøg i patientens hjem ved behov.
  • Besøg med henblik på samarbejde med og undervisning af hjemmesygeplejersker i patientens hjem.

Der deltog 156 patienter i interventionen, og den historiske gruppe bestod af 125 patienter. De demografiske data og kirurgiske procedurer for begge grupper præsenteres i Tabel 1 og Figur 1.

ff4-19_fa_hhc_tabel_1
ff4-19_fa_hhc_figur_1
Sygepleje i patientens hjem omfattede information, vejledning og procedurer relateret til en række behov, se Figur 2.


ff4-19_fa_hhc_figur_2
Definitioner figur 2:

Smerte: Smerter på Visuel Analog Skala > 2 eller manglende/ringe compliance i brug af analgetica
Ernæring: Ikke sufficient ernæret (vægttab eller reduceret ernæringsindtag) eller manglende/ringe compliance i relation til indtagelse af ernæring
Ernæringssonde: Ernæret via nasogastrisk eller PEG sonde
Tracheostomi: Har en tracheostomi
Refeeding: Er i behandling for refeeding syndrom
Sårpleje: Er i behov for sårpleje. Primært relateret til transplantationer i forbindelse med rekonstruerende kirurgi
Egenomsorgsevne: En menneskelig regulerende funktion, der er baseret på den enkeltes evne til at udføre sin egen pleje. Egenomsorg er en tillært evne og udføres af den enkelte på egne vegne.

 

Der blev gennemført 745 telefonsamtaler, som omfattede vejledning af patienter og familie og koordinering med hjemmesygepleje samt sagsbehandler og kommunal rehabilitering.
Sygeplejekonsultationer resulterede i behovsvurdering hos 132 (85 pct.) af patienterne i interventionen. 112 (72 pct.) blev henvist til rehabilitering/genoptræning.

Patienter uden hjemmebesøg

Interview med patienter uden hjemmebesøg, se Tabel 2 side 58, indeholdt fire temaer:

ff4-19_fa_hhc_tabel_2At komme hjem
Alle patienter fortalte, at der var meget at håndtere. Patienter med pårørende eller venner, som kunne støtte dem, syntes, det var nemmere, end de patienter, som boede alene. En af de sidstnævnte, som vendte hjem alene, syntes, det havde været meget vanskeligt.

De sværeste ting at håndtere var ernæring, medicin og smertestillende medicin.

Nogen at tale med
De, der boede alene, syntes især, det var psykisk krævende. De følte sig ensomme og havde behov for nogen at tale med om deres situation. En patient, som havde været igennem en langvarig behandling, der endnu ikke var afsluttet, sagde: ”Mentalt er jeg ikke klar til det her,” og dernæst ”Jeg kan se nu, at jeg bare er en ”ting” og ikke et menneske længere.” Patienten følte sig umenneskeliggjort. En brik i et system. Han fortsatte med at fortælle om sit behov for nogen at tale med.

Behov for hjælp
Patienter udtrykte behov for støtte til at håndtere problemer som nævnt ovenfor, eller at der blot var en fagperson, der forsikrede om, at alt var, som det skulle være.

At være pårørende eller ven
Venner og pårørende støttede i forskellig udstrækning. Men patienterne havde meget brug for deres hjælp. For dem, der boede sammen med en ægtefælle eller partner, måtte ægtefællen bære en ret stor byrde i form af støtte til dagligdags gøremål, men også i nogle tilfælde medicinering eller sondeernæring.

Patienter med hjemmebesøg

Interview med patienter med hjemmebesøg, se Tabel 3 side 58, indeholdt følgende fire temaer:


ff4-19_fa_hhc_tabel_3Hurtigt forløb
Patienterne fandt, at tiden fra diagnose til operation og videre til udskrivelse var meget kort. En patient udtalte: ”Der var kun en uge mellem min diagnose og operation. Det er virkelig meget kort tid til at vænne sig til et nyt liv. Hvis jeg må sige det på den måde.” 

Støtte fra en hoved-hals-cancer sygeplejerske
Flere af patienterne havde ernæringsproblemer. En havde trismus (nedsat evne til at åbne munden), og andre havde betragteligt vægttab eller lille appetit. De fandt, at støtten fra HHC-sygeplejersken var værdifuld, eftersom sygeplejersken spurgte til og rådgav om ernæringstilstanden og fulgte op på patienten med trismus.

Psykisk støtte
Patienterne fandt det rart og trøstende at have nogen at tale med, især en HHC-sygeplejerske. En patient udtrykte det således: ”Det er rart med én, der tænker som hende,” (dvs. HHC-sygeplejersken, som forstår, hvad patienten taler om).

Telefonkontakt
Patienterne fandt telefonisk kontakt meget trøstende. De var glade for at have et nummer til nogen, de kendte, og som kendte til deres situation. Kun én patient tog initiativ til selv at ringe. En ven til en af patienterne havde denne tolkning af, hvorfor patienten ikke havde ringet, da hun havde et problem: ”Men det er, fordi du (henvendt til patienten) er en af dem, der ikke selv tager kontakt. Det er derfor, det er så godt, at Lone ringede til dig, ikke? Det er bare for at sige, at der kan være andre patienter som Anne, der ikke ønsker at være til ulejlighed … ”

Hjemmesygeplejerskernes perspektiv

Antallet af patienter, som blev udskrevet fra hospitalet til de enkelte kommuner i interventions- og historisk gruppe, udgør mellem 0-11 patienter pr. kommune om året, se Figur 3.

ff4-19_fa_hhc_figur_3Før indsatsen
Fokusgruppeinterview før interventionen resulterede i følgende to temaer:

Erfaring med at pleje HHC-patienter
Hjemmesygeplejerskerne fortalte, at de meget sjældent plejer HHC-patienter. En sygeplejerske fortalte, at hun ikke havde set en HHC-patient i fire år. De fandt det særligt vanskeligt og udfordrende at pleje patienter med laryngektomi eller trakeostomi.

To sygeplejersker havde tidligere plejet patienter med trakeostomi, men det var mange år siden. De havde begge oplevet det som udfordrende, eftersom procedurerne foregår tæt på eller i patientens luftveje.

Fremtidigt samarbejde
Sygeplejerskerne så frem til et tættere samarbejde med HHC-sygeplejerskerne i den udkørende funktion.

Efter indsatsen
Fokusgruppeinterview efter interventionen resulterede i følgende fire temaer:

Fælles hjemmebesøg
Sygeplejerskerne fortalte, at et af besøgene fandt sted hos en kompliceret patient. HHC- sygeplejersken var meget kompetent og gav indtryk af at være specialist i plejen af denne patient. En hjemmesygeplejerske udtrykte det således: ” ... det er rart at have en HHC-sygeplejerske eller en rigtig specialist ved siden af sig, ikke?”

Desuden kendte HHC-sygeplejersken allerede patienten fra hans indlæggelse.

”Men jeg syntes, det var betryggende, at jeg netop kunne snakke med en, der sagde, ”jeg kender ham jo,” ikke?”

Undervisning i specialiseret HHC-sygepleje
Undervisning i HHC-sygepleje i den enkelte patients hjem var med til at afhjælpe hjemmesygeplejerskernes usikkerhed og gav dem sikkerhed i at udføre sygeplejen på egen hånd.

Telefonkontakt
Den direkte kontakt til en HHC-sygeplejerske blev betragtet som meget nyttig. Især kontakten til en sygeplejerske, som kendte patienten og kunne vejlede eller handle kompetent med det samme.

Kan hjemmebesøg reducere akutte ambulante henvendelser og genindlæggelser?

Antallet af akutte ambulante henvendelser blev reduceret med 30 patienter svarende til 27 pct., genindlæggelser blev øget med otte patienter svarende til 4 pct.

Den lille øgning i antallet af genindlæggelser på 4 pct. skyldtes hovedsageligt medicinske tilstande, f.eks. sårinfektioner og blødninger efter operationen.

Ventetiden stærkt nedsat

Kræftpakkeforløbet for HHC har ført til en signifikant nedsættelse af ventetiden på diagnosen (5). De fleste patienter værdsætter dette, men oplever forløbet kaotisk og overvældende, og det vækker ængstelse. Det bekræftes af patienterne i dette studie. Studier af accelererede forløb viser, at sygeplejen tilpasses stedets krav om effektivitet frem for patienternes behov (6).

Patienterne beskriver meget hurtige forløb, hvor det kan være svært at følge med både fysisk og psykisk.

Da Strukturreformen blev indført, oplevede man et tab af specialiseret viden i kommunerne i relation til patientgrupper med lav volumen såsom HHC-patienter, idet denne viden var samlet i amterne, som blev nedlagt. Dette var blevet problematiseret før reformen i en rapport (7).

Her bemærkes det, at en mulig udfordring med manglende ekspertise og kompetencer tæt på patienten i hjemmet kunne imødegås gennem specialiserede team fra hospitaler, som tilser patienten i hjemmet (7). Det bekræftes af patienter og hjemmesygeplejersker i dette studie.

Ensomme patienter har sparsom støtte

En mindre del af patienterne uden partner har ingen pårørende eller venner. Når de kommer hjem efter at være blevet opereret, er de derfor nødt til at klare udfordringerne uden megen støtte i det daglige.

Studier har vist, at HHC-patienter uden en partner har dårligere funktion, højere symptombyrde og oftere oplever ikke at modtage den nødvendige støtte. Desuden har de lavere overlevelsesrater end patienter med en partner (8,9,10).

Ved udskrivelsen kan det være de fysiske symptomer, der dominerer, men ifølge interview med patienter i dette studie kan de fysiske gener påvirke dem psykisk og socialt. Det er et velkendt problem for HHC-patienter, at fysiske og psykiske symptomer såvel som sociale udfordringer har en synergieffekt, hvilket gør patientens situation endnu mere vanskelig (3).

I interventionsperioden har HHC-sygeplejerskerne haft et stort antal telefonkontakter med håndtering af forskellige problemer, f.eks. kontakt til patient og pårørende, koordinering af opgaver sammen med hjemmesygeplejersker, sagsbehandlere og kommunal rehabilitering.

For patienterne har det været meget meningsfuldt at have en direkte linje til et lille team af sygeplejersker. Nogle har selv ringet, mens andre har afventet det aftalte opkald. Studier har vist, at patienter, som har en baggrund med kort uddannelse, som nogle HHC-patienter har, er tøvende med at fortælle om deres egne behov. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken ringer patienterne op.

En fordel at sygeplejersken kender patienten

Antallet af akutte kontroller i ambulatoriet blev reduceret med 27 pct. (Dette tal skal tages med forbehold, da det er baseret på journaldata, der kan have en vis usikkerhed). Tidligere ville patienterne kontakte ambulatoriet pr. telefon, når de havde problemer med ernæring, trakeostomi, og sårpleje. Her skulle en sygeplejerske, som ikke tidligere havde mødt patienten, vurdere problemet.

Ofte resulterede hendes vurdering i, at hun gav patienten en tid i ambulatoriet for at blive set af en kirurg. Med det nye team af sygeplejersker, som kan yde HHC-specifik sygepleje til patienter i hjemmet, bliver patienterne ringet op af en sygeplejerske, de har mødt tidligere, som kender patienten og problemet og i mange tilfælde kan klare dette i patientens hjem.

I løbet af interventionsperioden har HHC-sygeplejersker foretaget behovsvurderinger sammen med patienterne og henvist til kommunal rehabilitering. Yderligere fulgte de op på disse henvisninger og sikrede sig, at patienten blev kontaktet inden for fem arbejdsdage, som retningslinjerne foreskriver.

Det er meget vigtigt, at genoptræning som f.eks. mundøvelser og forebyggelse af trismus eller dysphagi opstartes relativt kort efter udskrivelsen, da manglende genoptræning kan føre til tab af funktioner på kortere eller længere sigt.

Patienter med multiple og komplekse symptomer mødes i deres hjem af hjemmesygeplejersker, som sjældent plejer HHC-patienter. De kvantitative data viser, at kun mellem 1 og 11 patienter udskrives årligt til den enkelte kommune i Region Hovedstaden.

Derfor finder hjemmesygeplejersker det svært at opnå viden og kompetencer i plejen af HHC-patienter De to fokusgruppe-interview med hjemmesygeplejerskerne viser, at de erkender denne udfordring (11).

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinje om Rehabilitering og Palliation (10) skal de nødvendige kompetencer, udstyr, erfaring og volumen være tilstede i kommunen for at kunne gennemføre rehabilitering på et højt professionelt niveau. Ved at tilbyde udkørende sygepleje i samarbejde med hjemmeplejen kan de nødvendige kompetencer være til stede.

Afdækning af behov, der ikke er imødekommet

Studiet viser, at specialiseret sygepleje til kirurgisk behandlede HHC-patienter i hjemmet efter udskrivelsen kan afdække behov, der ikke er imødekommet, f.eks. forbedre kompetencerne og kvaliteten af sygeplejen og patienternes oplevelse af sygeplejen. HHC-sygeplejerskerne i projektet støttede patienterne hele vejen gennem deres postoperative forløb med hjemmebesøg, telefonisk kontakt og opfølgning, koordinering med og oplæring af hjemmesygeplejersker og opfølgning på kommunal rehabilitering. Det reducerede antallet af akutte kontroller i ambulatoriet postoperativt, og både patienterne og hjemmesygeplejerskerne følte sig støttet.

Forbehold og usikkerhed

Data i dette studie skal tages med forbehold. En stor del af de kvantitative data er baseret på journaldata, der indeholder en vis usikkerhed. Dernæst er der lavet et mindre antal interview med patienter med og uden hjemmebesøg og kun to fokusgruppeinterview med hjemmesygeplejersker.

Etisk godkendelse

Studiet var godkendt af Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen gav tilladelse, og der blev indhentet informeret samtykke fra alle deltagere i projektet.

Annelise Mortensen

Annelise Mortensen
Sygeplejerske 1976, suppleringsuddannelsen i medicinsk antropologi, master i sundhedsantropologi.

Klinisk sygeplejespecialist i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet.

annelise.mortensen.01@regionh.dk

Birgitta Nordenhof Larsen

Birgitta Nordenhof Larsen
Sygeplejerske 1974, SD i sygepleje og pædagogik, BA i Køn, kommunikation, teknologi- og kulturanalyse samt tværvidenskabelig sundhedsforskning, cand.scient.san., ph.d.

Klinisk sygeplejespecialist i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet.

English abstract

Mortensen A, Larsen BN. Patients with cancer of the head and neck receive specialised domiciliary nursing. Fag&Forskning 2019;(4):54-61.

Specialised nursing care provided in the home to surgically treated patients with head and neck cancer (HNC) serves to identify HNC nursing needs as regards competence-building, quality of nursing and patients’ perceptions of nursing care. 

Method: A pre-post test design with qualitative and quantitative data sources. An intervention consisting of domiciliary visits by an HNC nurse to HNC patients was compared with a historical group of patients who received no domiciliary visits.

Results: 156 patients participated in the intervention, and the historical group consisted of 125 patients.

Nursing in the patient’s home comprised information, guidance and procedures related to a number of needs. Telephone conversations were conducted, which comprised guidance of patients and relatives and coordination with the domiciliary nursing team, a caseworker and community-level rehabilitation. 

Significance for nursing: Specialised nursing from hospital care to care in the community and domiciliary care ameliorates the transition from hospital care to care in the community, but also communication and continuity of care between nurses in the secondary and primary sectors.

Keywords: HNC patients, care in the community teams, domiciliary nursing, specialised nursing.

Referencer
  1. Cohen N, Fedewa S. Epidemiology and Demographics of the Head and Neck Cancer Population. Risk factors Epidemiology Cancer HPV Head and neck. Oral Maxillofac Surg Clin NA. 2019;30(4):381–95.
  2. Sundhedsdatastyrelsen. Nye kræfttilfælde i Danmark 2017. 2018.
  3. Mortensen A, Jarden M. Early and late physical and psychosocial effects of primary surgery in patients with oral and oropharyngeal cancers: A systematic review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol. 2016;121(6).
  4. Sundhedsstyrelsen. Opfølgningsprogram for hoved- og halskræft (Follow-up programme for Head and Neck cancer). 2015.
  5. Danish Health Authority. Pakkeforløb for hoved- og halskræft. National integrated head and neck cancer pathways. 2016. p. 1–39.
  6. Nyström M, Dahlberg K, Carlsson G. Non-caring encounters at an emergency care unit - A life-world hermeneutic analysis of an efficiency-driven organization. Int J Nurs Stud. 2003;40(7):761–9.
  7. Christensen M, Hansen EB. Kommunernes fremtidige opgaver på sundhedsområdet (The future tasks of the municipalities in health care). 2006.
  8. Østhus AA, Aarstad AKH, Olofsson J, Aarstad HJ. Comorbidity is an independent predictor of health-related quality of life in a longitudinal cohort of head and neck cancer patients. Eur Arch Otorhinolaryngol. 2013 May;270(5):1721–8.
  9. Wells M, Cunningham M, Lang H, Swartzman S, Philp J, Taylor L, et al. Distress, concerns and unmet needs in survivors of head and neck cancer: a cross-sectional survey. Eur J Cancer Care (Engl). 2015 Sep;24(5):748–60.
  10. Olsen MH, Bøje CR, Kjær TK, Steding-Jessen M, Johansen C, Overgaard J, et al. Socioeconomic position and stage at diagnosis of head and neck cancer - a nationwide study from DAHANCA. Acta Oncol. 2015 May 24;54(5):759–66.
  11. de Leeuw J, Larsson M. Nurse-led follow-up care for cancer patients: what is known and what is needed. Support Care Cancer. 2013 Sep;21(9):2643–9.

En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.

 

 

Kræft. Et udkørende team af specialiserede sygeplejersker gavner både patienter med kræft i hoved og hals og hjemmesygeplejersker, som er uvante med plejen af denne gruppe patienter.
54-61
2019
4
Fagligt Ajour
Behandling
Hjemmesygepleje
Kræft
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Hjemmesygepleje
Kræft
Magazine tags  Fagligt Ajour Web article 

Patienten, jeg aldrig glemmer: "Han lærte mig, at det er okay at grine"

Stine Toftum Olesen

”Hold da op,” mumlede jeg for mig selv, da jeg kiggede på min køreseddel og så listen over min næste patients diagnoser. Den var ikke ligefrem kort: Han havde blandt andet koloncancer, spredning til lungerne, brok, nedsat nyrefunktion, to nefrostomier, en almindelig stomi og topkateter – en god håndfuld instrumentelle tilstande, der alle ville kræve min opmærksomhed.

Jeg kunne allerede mærke nervøsiteten murre i maven. Jeg havde ikke været sygeplejerske i hjemmeplejen ret længe, så dette var mit første møde med en meget kompleks patient.

Som så mange andre nyuddannede sygeplejersker var jeg meget opsat på at gøre mit arbejde efter bogen.

Jeg havde gjort mig mange tanker om ”den perfekte sygeplejerske,” men nu følte jeg, at jeg stod over for min ilddåb.

Ville han fornemme min usikkerhed og straks gætte, at jeg var helt grøn? Hvordan skulle jeg overhovedet gå til en patient med så mange lidelser?

Privat er jeg et menneske, der er meget humoristisk i min tilgang til andre, og jeg ville egentlig gerne have den del af mig selv i mit arbejde – men kan en sygeplejerske overhovedet lave sjov og stadig være en god sygeplejerske?

Jeg skulle meget snart blive klogere på netop dét spørgsmål. Min komplekse patient viste sig nemlig at være andet og mere end sin lange liste med diagnoser. Han var en gammel fisker, der var vant til at kalde en spade for en spade.

Han kaldte sig selv for ”Posemanden” på grund af sine mange stomier, og han elskede en god spøg. Jeg glemte fuldstændig at være nervøs og fulgte i stedet min mavefornemmelse.

At være nyuddannet er altid svært. Man gør sig mange tanker om sit fag og har en masse idéer om, hvordan man bør handle i enhver given situation, men man har ikke rigtigt fået lejlighed til at afprøve det hele endnu.

Min første komplekse patient lærte mig imidlertid, at det som sygeplejerske først og fremmest er vigtigt at være tro mod sig selv og sin personlighed.

Jeg har siden ofte brugt humor i mit arbejde, og jeg har erfaret, at det ikke kun er en fantastisk isbryder, men at det også kan skabe gode relationer i de meget lange patientforløb, man ofte er involveret i som hjemmesygeplejerske.

Det er naturligvis en balancegang, og man skal kunne fornemme, hvornår tiden er til sjov, og hvornår man skal være alvorlig. Jeg er dog overbevist om, at jeg netop fik så godt et forhold til min komplekse patient, fordi jeg turde møde ham med humor og behandle ham, som han gerne ville behandles.

Min sjove Posemand er her ikke mere, men jeg har siden været i kontakt med hans pårørende, som fortalte, at jeg havde betydet en del for ham. Han har bestemt også betydet en del for mig – han mindede mig om, at det er okay at grine, selvom man er sygeplejerske.

Patienten, jeg aldrig glemmer

Husker du mødet med den patient, som lærte dig noget essentielt om at være sygeplejerske? Var det din første patient? Var det patienten, som døde på din vagt, der står mejslet i din hukommelse? Var det det alvorligt syge barn, som blev helbredt trods svære odds? Eller ..?

Skriv til: redaktionen@dsr.dk
Længde: maks. 3.000 anslag.
Emne: ”Patienten, jeg aldrig glemmer”.

 

Min første komplekse patient lærte mig imidlertid, at det som sygeplejerske først og fremmest er vigtigt at være tro mod sig selv og sin personlighed.
35
2019
12
I HVERT NUMMER
Hjemmesygepleje
Humor
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Patienten jeg aldrig glemmer Web article 

Videokonsultation udbredes til 9.000 morsingboere

Videokonsultation

Chaufføren, der er på langtur til Norge. Eller borgeren med angst, som har svært ved at komme afsted til læge.

Det er bare to eksempler på morsingboere, der nu får mulighed for at få svar på blodprøver og tale med en læge eller sygeplejerske fra lastbilen eller dagligstuen, når det passer dem.

Siden september 2018 har udvalgte patienter tilknyttet de to regionsklinikker på Mors kunnet supplere de fysiske konsultationer med læge eller sygeplejerske med ditto bare på video.

Løsningen er blevet benyttet mere end 200 gange og med så stor succes, at alle 9.000 borgere tilknyttet de to klinikker nu får samme mulighed, forudsat lægen vurderer, at en videokonsultation giver mening, fortæller sygeplejerske og leder af regionsklinikkerne, Kirsten Olesen.

”Videokonsultationerne er et fantastisk supplement til de fysiske konsultationer. De har virkelig bevist deres værd især i forhold til, at vi nu kan nå nogle borgere, f.eks. med angst, som vi ikke så før. Og de knytter os tættere sammen med borgere, der er svært kronisk syge og permanent sengeliggende derhjemme,” siger hun og tilføjer:

”Det er ressourcekrævende at køre langt til et hjemmebesøg. Nu kan vi kontakte vores patienter via videokonsultation og vurdere, hvordan det går. Er der brug for et hjemmebesøg eller akutsygeplejerske, går vi videre med det. Vi har ikke uanede ressourcer og skal gøre det, der giver mening. Her er videokonsultationerne også et godt supplement til vurdering og visitering”.

Kirsten Olesen berører derved baggrunden for, at regionsklinikkerne overhovedet kastede sig over løsningen. Foruden lange afstande er Mors med lederens ord ”udfordret”, da det er svært at rekruttere faste læger. Dertil kommer en af landets højeste forekomster af bl.a. multisyge, multimedicinerede ældre og borgere med kronisk sygdom.

”Vi boner ud på det hele, så der er brug for at tænke anderledes”.

Videokonsultationen foregår via appen ”Min Videolæge”. Borgerne skal selv have styr på teknik og udstyr, hvilket selv de ældre klarer uden problemer.

”Vi var selv lidt skeptiske og tænkte, at det nok mest var et tilbud for de 18-50-årige. Men de tanker er blevet gjort til skamme. De ældre skyper og facetimer med børn og børnebørn”.

Evalueringen viser, at borgerne er tilfredse med tilbuddet. De er kommet med gode tilbagemeldinger, hvilket bl.a. har ført til, at nogle konsultationstyper er blevet droppet igen. Videokonsultationer er dog kommet for at blive:

”Nogle spørger: ”Hvorfor tager I ikke bare telefonen?” Men det gør bare noget, når man kan se hinanden. Øjenkontakten er med til at bygge videre på den relation, der er så vigtig for at kunne fornemme, om der er noget mere på spil end normalt,” siger Kirsten Olesen.

Læs også temaet i Sygeplejersken nr. 4/2019 om, hvordan skærmbesøg i øjeblikket også vinder indpas i den kommunale sygepleje.

De to regionsklinikker på Mors giver nu 9.000 borgere mulighed for at få videokonsultationer med en læge eller sygeplejerske.
12
2019
5
Aktuelt
Hjemmesygepleje
Telemedicin
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hjemmesygepleje
Telemedicin
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Digital sygepleje - til inspiration

Her er 14 eksempler på, hvilke indsatser indenfor sygeplejen sygeplejersker ofte leverer til borgerne.

Illustrationer: Mikke Henssel

04-2019_tema_omsorg

Psykisk pleje og omsorg

Bl.a. til borgere med demens, i palliative forløb eller med let angst.

04-2019_tema_stomi

Stomipleje

Når borgeren efter udskrivelse vurderes klar til at udføre opgaven, foreslås skærmbesøg som en mulighed, indtil de er helt oplært og kan afsluttes.

04-2019_tema-blodsukker

Blodsukkermåling

Borgere med diabetes måler selv blodsukker og oplyser/viser resultatet til sygeplejersken via skærmen, som registrerer det i journalen.

04-2019_tema_kol

KOL

Vejledning og støtte i forbindelse med inhalationer.

04-2019_tema_maalinger

Målinger

Foruden blodsukker f.eks. blodtryk, saturation, vægt m.m.

04-2019_tema_kost

Kost og ernæring

Vejledning, som lægger sig op ad en anden ydelse udført på skærm, f.eks. psykisk støtte og vejledning til terminale borgere.

04-2019_tema_insulin

Insulingivning

Ud fra blodsukkermåling guider sygeplejersken borgeren til at indstille mængde af insulin på pen korrekt. For at kontrollere, om det er korrekt, viser svagtseende borgere display til sygeplejerske via skærmen.

04-2019_tema_oeredrypning

Øredrypning

Tilbydes kun, hvis borgeren har andre ydelser over skærmen og enten har familie eller personale til at bistå ved udførelse af opgaven.

04-2019_tema_saarbehandling

Sårbehandling

Kun i forbindelse med små, ukomplicerede sår, hvor borger eller pårørende som udgangspunkt kan oplæres i behandling, men måske stadig være usikre. Ud fra sygeplejefaglig vurdering og afstemning med borger aftales det, hvor ofte der er brug for opfølgning gennem skærmen, hvor sygeplejerske vurderer sårets udseende og helingsproces.

04-2019_tema_medicindosering

Medicindosering

Borgere får hjælp til at dosere egen medicin til en eller to uger ad gangen, afhængigt af borgerens kognitive evner.

 

04-2019_tema_depotplastre

Depotplastre

Guidning til skift af f.eks. smerteplastre, behandling for Alzheimer m.m.

04-2019_tema_medicinindtagelse

Medicinindtagelse

F.eks. støtte og opsyn i forbindelse med antabusbehandling.

04-2019_tema_opfoelgning

Opfølgning

Bl.a. i forbindelse med udrednings- og rehabiliteringsforløb eller ernæringsterapi.

04-2019_tema_oejendrypning

Øjendrypning

Tilbydes kun, hvis borgeren har andre ydelser over skærmen og enten har familie eller personale til at bistå ved udførelse af opgaven. Ved øjendryp kan bruges hjælpemiddel, og borgeren bliver som regel oplært og afsluttet med det samme.

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

Digital sygepleje vinder terræn i disse år. Og mulighederne er mange. Vejledning om KOL og sårbehandling, hjælp til Stomiplje og gode råd om kost og ernæring, er blot nogle af de mange ydelser, der bliver leveret digitalt.
32-33
2019
4
Tema: Skærmbesøg
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Magazine tags  Tema Web article 

"Det er tryghed"

Inger Slåen

På Københavns højeste bakke ligger Danmarks første skyskrabere, Bellahøjhusene. Bygget i efterkrigsårene for at give almindelige familier mulighed for større og sundere lejligheder.

De senere år er husene dog begyndt at få lidt skavanker. Og i en lejlighed på 9. sal bulner gulvene. Faldstammen gylper af og til de øvrige beboers lugte med sig op. Og der er kommet skimmelsvamp i badeværelset. Her bor 88-årige Inger Slåen.

Hun mærker også, at alting ikke er som før.

”Jeg kan da godt mærke, at når jeg skal ud ad døren om morgenen, har jeg brug for lige at konfirmere, at jeg har fået lukket her og der og slukket for fjernsynet. Hvorimod førhen der gik det bare derud af,” siger hun.

Det er også derfor, at hun hver 14. dag får et videoopkald fra sygeplejerske Linda Wennecke – et såkaldt skærmbesøg – som hjælper hende med at dosere seks forskellige medicinpræparater.

”Som jeg har det nu, tror jeg godt, at jeg turde tage ansvaret for selv at dosere medicinen. Men jeg tror ikke, at jeg kan gøre det i længden, og jeg tror ikke, at man nødvendigvis selv er opmærksom på det, hvis man en dag ikke er så frisk i knoppen mere,” siger Inger Slåen, der netop er kommet hjem fra svømmehallen, hvor hun hver morgen kl. 7 svømmer 400 meter crawl.

Klar til opkald

Kl. 9.48 tænder Inger Slåen for den lille i-Pad-lignende skærm, der står på spisestuebordet foran de klargjorte doseringsæsker, som venter på at blive fyldt med hvide og grønne piller fra de seks pilledåser, der er stillet op på en sirlig række til højre for doseringsæskerne.

”Linda taler også altid lidt uden om selve pilledoseringen. Hun spørger til min svømmetur eller noget andet for at teste, om jeg stadig er skarp nok,” fortæller Inger Slåen, som sidder på sin yndlingsplads. Den lilla lænestol ved vinduet, der engang var hendes nu afdøde mands, og som stadig har en af Københavns bedste udsigter.

Ellers er det Norge og familieminderne, der fylder dagligstuen og billedrammerne på væggene. I reolen under fjernsynet står utallige smalfilm fra lige så utallige ferier. Til Norge. Til hytten, der engang var hendes mands barndomshjem. Og senere det sted, hvor de mødte hinanden.

En krumrygget norsk lertrold med stok. Et luftfotografi af fjorden og hytten i dalen, som Inger Slåen kalder ”Norges hjerte”, og den stejle skråning, som betyder, at Inger Slåen i år – for første gang nogensinde – ikke skal med sin datter derop på sommerferie.

”Jeg synes, at det er for stejlt. Hvad nu hvis jeg falder,” siger Inger Slåen.

Skærmen ringer

Kl. præcis 10.00 ringer skærmen, og to knapper lyser op. Modtag og Læg på, står der.

Fem gange sætter Inger Slåen sin finger på Modtag. Uden held.

”Lad mig hjælpe dig,” siger fotografen og trykker på Modtag. Forbindelsen går igennem. Og Linda Wennecke lyser op fra den anden side af skærmen.

”Så er vi her,” siger hun og smiler.

”Vist så. Jeg er parat, og jeg har været i svømmehallen, som du ser. Så jeg har strithår,” siger Inger Slåen, selv om håret sidder fint ind til hovedet i en pagefrisure.

”Du ser udmærket ud,” responderer Linda med et smil.

”Jeg starter med Centyl. Om den står der to hver morgen,” siger Inger Slåen og holder pilleglasset helt hen til skærmen, så Linda Wennecke kan se, at det er den rigtige medicin.

”Det står der også her hos mig,” konfirmerer Linda Wennecke.

De to kvinder arbejder koncentreret. Et præparat ad gangen. Navn. Dosis. Antal. Og hvilke tidspunkter på dagen pillerne skal indtages.

De grønne og hvide piller, der klikkes ud og rammer bunden af det lille grønne pilleglas, inden de fordeles på doseringsæskerne, lyder som Kalaha kugler.

”Nej, nu er det sådan en blisterpakketing, det var da irriterende,” siger Inger Slåen.

”Husker du at sige til apotekerne, at du skal have dåserne. For jeg skriver det til dem hver gang.”

”Gør du det?” siger Inger Slåen.

”Ja, det gør jeg.”

”Nu skal jeg lige se, hvor langt jeg var. To og en. To og en.”

”Er du stresset?” spøger Linda Wennecke.

”Overhovedet ikke,” siger Inger og taber en pille på gulvet, som fotografen hurtigt samler op.

”Brug de gamle piller op først,” siger Linda.

”Yes, yes,” svarer Inger Slåen.

”Sådan,” lyder det fra Inger, da hun er kommet igennem alle pilledåserne

”Ha’ det godt. Vi ses om 14 dage, smiler Linda og vinker gennem skærmen.

”Vi ses om 14 dage,” svarer Inger. ”Hej, hej.”

Skærmbesøget har taget præcis 15 minutter.

”Hun er umådelig venlig. Og meget tålmodig,” siger Inger Slåen om Linda Wennecke.

Inger Slåen savner ikke at få et fysisk besøg, men er glad for skærmbesøget.

”Det giver en tryghed. For det er ellers et stort ansvar. Tænk, hvis man tog fejl,” siger hun.

”Hun kender os gennem lang tid via skærmen. Hun siger, at vi har mødt hinanden rigtigt herhjemme. Men det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske det.”

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

For 88-årige Inger Slåen er skærmbesøget, hvor sygeplejerske Linda Wennecke hjælper hende med at dosere medicin til de kommende 14 dage, en tryghed, hun helst ikke vil være foruden.
30-31
2019
4
Tema: Skærmbesøg
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Ældre
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Ældrepleje
Magazine tags  Tema Web article 

"Så er det Linda-tid"

Linda Wennecke

”Hej Inger, så er vi her,” lyder det imødekommende fra sygeplejerske Linda Wennecke.

Hun har sat sig godt til rette på den blå kontorstol foran skrivebordet, der huser hendes vigtigste arbejdsredskaber: to pc-skærme, et tastatur, mobiltelefonen, en mus og en lille tablet.

Hvad den 88-årige Inger Slåen svarer, kan kun Linda Wennecke høre gennem sit headset. Men at dømme efter videobilledet, som toner frem på pc-skærmen til højre på skrivebordet, er Inger Slåen ved godt mod og parat til det planlagte skærmbesøg, der finder sted kl. 10 en råkold onsdag i marts.

3 gode råd fra Linda Wennecke, når man arbejder med skærmbesøg
  • Det skal altid være et frivilligt tilbud.
  • Sid på hænderne, når du tager ud og oplærer borgerne i skærmbesøg, f.eks. medicindosering. De forventer, du hjælper dem fysisk, når du er der, men det kan du jo ikke gennem skærmen.
  • Accepter, det tager tid. De første skærmbesøg kan vare 45 min. for i sidste ende blot at tage 5-10 min. hver gang.

Inger Slåen holder en hvid pilledåse op foran kameraet på sin tablet, så Linda Wennecke, der befinder sig ca. 5 km væk i sygeplejens skærmrum i Område Husum-Brønshøj-Vanløse, kan se præparatnavnet.
”Bare tag det stille og roligt,” opfordrer sygeplejersken, mens hun lader sit blik falde ned på tabletten foran sig. Her kan hun bl.a. tilgå borgernes medicinlister og journaler og se, hvilke og hvor mange piller Inger Slåen skal putte ned i de forskellige rum i doseringsæsken.

Et for et tager Inger Slåen præparaterne frem foran kameraet og doserer selv medicinen, mens Linda Wennecke følger med på skærmen, spørger ind til dagens gøremål og løbende bekræfter den ældre dame i, at hun har helt styr på det:

”Ja dem skal du have en af morgen og en aften. Du holder lige øje med, om der er nok til næste gang, ikke?” siger Linda Wennecke.

Savner ikke fysiske møder

Da Linda Wennecke for første gang hørte, at Københavns Kommune ville indføre skærmbesøg i ældreplejen, arbejdede hun som sårsygeplejerske. Hun var langtfra selvskrevet til at blive frontløber for projektet i sygeplejen, fortæller hun og husker tilbage på sin umiddelbare reaktion:

”Skærmbesøg – det kan vi da ikke byde borgerne! Vi kan ikke erstatte de fysiske besøg. Det er  bare endnu en spareøvelse.”

Men her fire år efter tilbringer hun med glæde næsten al sin arbejdstid foran skærmene uden megen kontakt med andre kolleger. Måden, hun kommunikerer og arbejder på, er selvlært gennem årene. I øjeblikket er hun dog i gang med at nedfælde sine erfaringer og tips og tricks, så hun kan oplære endnu flere kolleger i at arbejde foran skærmen.

”Jeg savner ikke de fysiske møder. Skærmbesøgene er så intense og fokuserede. Jeg lytter og ser og bruger mine sanser. Jeg lærer hurtigt borgerne godt at kende og kan fornemme, hvis der er noget, der er forandret,” siger hun.

Linda Wenneckes skepsis er stille og roligt blevet afløst af begejstring i takt med, at hun har fået skærmbesøg indarbejdet som endnu en metode til at udføre sygepleje i borgernes eget hjem.

”Nogle borgere har behov for, at sygeplejersken kommer hjem og hjælper dem med at dosere medicin eller mestre deres diabetes. Men andre kan efter grundig visitering og oplæring ”nøjes” med støtte og vejledning gennem et skærmbesøg. Og de er vilde med det,” siger Linda Wennecke og tilføjer:

Borgerne om fordele ved skærmbesøg

Frihed: I forhold til fast tidspunkt og færre eller slet ingen uønskede besøg i hjemmet
Selvrefleksion: I forhold til, hvilken medicin de egentlig tager, ændringer i tilstand etc.
Kontinuitet: I forhold til, at det næsten altid er den samme sygeplejerske, de møder ved de planlagte skærmbesøg
Øget værdighed: I forhold til at tage ejerskab over eget liv
Øget selvværd: I forhold til at kunne klare tingene selv

”Nogle udbryder ligefrem ”Så er det Linda-tid.” De er begejstrede for at slippe for besøg i hjemmet og i stedet blive ringet op på et fast tidspunkt, så de kan komme videre med deres mange gøremål” (se også boksen ”Borgerne om fordele ved skærmbesøg”).

Skeptiske pårørende

Linda Wennecke har talrige eksempler på borgere, der er blevet mere selvstændige, efter den fysiske sygepleje er blevet suppleret med eller helt erstattet af skærmbesøg, f.eks. en ældre mand med diabetes, der tidligere aldrig havde taget ansvar for egen medicin, men som nu selv måler blodsukker og tager insulin, mens Linda Wennecke assisterer ham over skærmen flere gange om dagen.

”Det havde sygeplejersken, der kom på besøg, jo helt styr på. De fysiske besøg kan nogle gange føre til ansvarsfralæggelse,” siger hun.

Netop borgere med diabetes og behov for hjælp til medicindosering udgør en stor del af de omkring 35 borgere, som p.t. modtager sundhedslovsydelser over skærmen i Område Husum-Brønshøj-Vanløse. Hertil kommer omkring 60 borgere, som får skærmbesøg i forbindelse med ydelser bevilliget gennem serviceloven (se også infografikken side 32).

Men det har taget tid, synlig opbakning fra ledelsen, vedholdenhed og gode tekniske samarbejdspartnere at nå så langt.

”Mange pårørende deler den skepsis, jeg selv havde til at begynde med. Og det kan tage tid at få dem med. Teknikken kan også drille nogle gange, mest forbindelsen. Systemet er så enkelt, at borgerne hurtigt lærer at bruge det. Men forbindelsen skal være sikker, ellers mister borgerne hurtigt tilliden til metoden.” 

Tillid til Linda Wennecke har Inger Slåen stadig efter at være tilknyttet skærmbesøg i et års tid. Det kniber dog stadig med tilliden til hendes egne evner udi at dosere.

”Så længe præparater skifter navn hele tiden, vil der være borgere, der er utrygge og har behov for hjælp til at dispensere enten ved fysisk besøg eller som i Ingers tilfælde ved skærmbesøg,” siger Linda Wennecke, efter hun har afsluttet dagens samtale med den 88-årige kvinde med et ”Kan du have det godt, vi ses om 14 dage.”

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

 

Siden 2015 har sygeplejerske Linda Wennecke stået i spidsen for at udvikle tilbuddet af skærmbesøg i hjemmesygeplejen i Københavns Kommune. Hun gik til opgaven med skepsis. I dag udfører hun kun sygepleje gennem skærmen. Til stor tilfredsstillelse for hende selv, kommunens økonomi og ikke mindst borgerne.
28-29
2019
4
Tema: Skærmbesøg
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Teknologi
Telemedicin
Ældrepleje
Magazine tags  Tema Web article 

"Skærmbesøg er win-win"

Camilla Madsen

Blodsukkermåling, insulingivning og medicindosering. Men også stomipleje og psykisk omsorg og pleje til terminale borgere eller borgere med demens og psykiske sygdomme er alt sammen eksempler på ydelser, som flere og flere kommuner leverer eller har planer om at levere til borgerne gennem skærmbesøg frem for fysiske besøg.

For i en presset hverdag, hvor kommunerne får stadigt flere ældre borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov, er skærmbesøg et af flere tiltag, som kan få enderne til at hænge bedre sammen i de trængte kommuner, der ofte mangler både penge og personale.

Leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen, fortæller:

”Vores udgangspunkt var og er stadig, at vi har flere ældre, færre midler og store rekrutteringsproblemer. Det nære sundhedsvæsen presser min økonomi, og så må man bruge teknologierne der, hvor det giver mening,” siger hun og refererer til, at skærmbesøg giver mere effektive og dermed kortere besøg.

Kort om skærmbesøg

Er opkald via smartphone, tablet eller webcam, der erstatter et fysisk fremmøde i hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen. Nogle steder ringer sygeplejersker og/eller social- og sundhedsassistenter borgerne op fra deciderede skærmrum eller callcentre. Andre steder foregår opkaldene både fra kontorer og/eller fra bilen, hvor sygeplejerskerne har tabletten med på farten og udfører skærmopkald mellem de andre borgere på kørelisten. Skærmbesøg er baseret på frivillighed, og kommunerne leverer tablet og teknologi til borgerne, der ingen udgifter har til hverken oprettelse eller drift.

Trygge og tilfredse borgere

I Viborg Kommune har man arbejdet med skærmbesøg siden 2014, og kommunens erfaringer er beskrevet i rapporten ”Skærmopkald i hjemme- og sygeplejen”, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, udgav sidste år.

I rapporten fremhæver medarbejderne bl.a., at skærmopkald kan imødekomme borgerens specifikke behov på nye måder og give en oplevelse af ro og nærvær i samtalen med borgeren.

Og borgerne er tilfredse, fortæller Vibeke Eriksen.

”De giver udtryk for, at de får lige så god kvalitet ved skærmbesøgene og større selvstændighed i livet. De siger, at de har større kontakt via skærmen, og at det er rart, at der kun bliver fokuseret på dem.

Tidsmæssigt er skærmbesøgene også mere præcise, der er færre forsinkelser. Det giver borgerne mere frihed,” siger Vibeke Eriksen og tilføjer: ”De finder også skærmbesøgene mere diskrete, når der ikke holder en bil fra hjemmeplejen i indkørslen, og de kan have privatlivet for sig selv.”

I Viborg Kommune får ca. 9 pct. af borgerne, der er tilknyttet hjemme- eller hjemmesygeplejen, i dag skærmbesøg som supplement til andre ydelser. Og målet er at komme op på 20 pct. næste år.

KL om velfærdsteknologi

Ifølge den seneste statusrapport fra KL’s Center for Velfærdsteknologi udfører ni unavngivne kommuner i dag sygepleje gennem skærmen, mens yderligere 16 er i gang med at afprøve eller implementere tilbuddet. Andre 16 er i planlægningsfasen, mens 47 kommuner angiver, at de ikke p.t. har planer om at afprøve skærmbesøg. Der mangler svar fra de resterende 10 kommuner.

Kilde: KL

Anderledes kontinuitet

I København, som søsatte et pilotprojekt med skærmbesøg ultimo 2014, er erfaringerne så gode, at det har været et fast tilbud i hele kommunen siden primo 2018. Områdechef for ældreplejen i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, siger:

”Skærmbesøg er kommet for at blive, primært fordi alle borgere uden undtagelse er glade for tilbuddet. De er trygge og oplever ofte en anderledes kontinuitet ved skærmbesøgene. Det er ofte de samme ansatte, der sidder bag skærmen. Det er sværere at opnå i de fysiske besøg, hvor der ofte kommer forskellige medarbejdere,” siger han.

I øjeblikket modtager omkring 3 pct. af de borgere, der er tilknyttet hjemme- og hjemmesygeplejen i Københavns Kommune, skærmbesøg, flertallet som supplement til fysiske besøg. Ambitionen er flere, men lidt har også ret, mener Søren Juul:

”Antallet varierer konstant. Nogle borgere falder fra, fordi de kun har brug for skærmbesøg i en overgangsperiode, f.eks. efter en indlæggelse, hvor vi først kommer fysisk i hjemmet, går over til skærmbesøg og slutter af, når de er helt selvhjulpne igen. Det ligger så fint i tråd med den rehabiliterende tankegang,” siger han.

Økonomi og uforudsete gevinster

Der findes indtil videre ikke økonomiske beregninger, der viser, at skærmbesøg er en god forretning målt i kroner og øre. Men Viborg Kommune har planer om at lave en business-case (en beregning, der ser på omkostninger, risici, forventet udbytte og besparelser på et projekt, red.) i den nærmeste fremtid.

Og fra de kommuner, Sygeplejersken har talt med, forlyder det, at skærmbesøg kan spare alt fra en indlæggelse til sparet køretid. Derudover resulterer de ofte i kortere og mere effektive besøg, hvilket sikrer bedre udnyttelse af de sparsomme ressourcer. Københavns Kommune har bl.a. opgørelser, der viser, at medarbejdere, der assisterer borgere ved et bad, sparer ca. 30 min., når besøget foregår over en skærm frem for fysisk besøg.

Flere kommuner fortæller også, at de begyndte med basisydelser som medicindosering og blodsukkermålinger, men at der undervejs er opstået flere uforudsete gevinster og potentialer.

I Holbæk fortæller projektleder for velfærdsteknologi, Helle Heinemann, f.eks. en historie om, hvordan en assistent, der normalt ville have bedt en sygeplejerske om at køre forbi en borger for at tilse et sår, i stedet kalder sygeplejersken over video, så sygeplejersken kan se såret.

”Efterfølgende sagde assistenten, at hun aldrig havde lært så meget om sår i de 15 år, hun havde været assistent, som hun lærte på de fem minutter den dag,” fortæller Helle Heinemann og fortsætter:

”Det er en værdi, der er svær at sætte kroner og øre på, men som vi skal have beskrevet nærmere. Og muligheden for tværfaglig sparring vil vi indtænke langt mere fremover.”

Kræver mere end et par skærme

Regeringen ser også et stort potentiale i skærmbesøg. I en pressemeddelelse på Finansministeriets hjemmeside kan man læse, at ”det går for langsomt med at tage eksempelvis skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin og andre digitale velfærdsløsninger i brug i den offentlige sektor.” Derfor skal en ny investeringsfond hjælpe med at udbrede digitale velfærdsteknologier og lokale forsøgsprojekter.

Men selv om de sygeplejersker og projektledere, som Sygeplejersken har talt med, stort set kun ser skærmbesøg som et positivt supplement til de fysiske besøg, viser erfaringerne også, at omstillingen til skærmbesøg handler om andet og mere end indkøb af et par skærme og en god netværksforbindelse.

I Holbæk har skærmbesøg været visionen i mere end fem år, men det har været en lang proces at finde frem til den rigtige tekniske løsning, så den kunne bruges af både borgere og medarbejdere, fortæller projektleder Helle Heinemann. Og andre kommuner bekræfter billedet. I Aabenraa har noget så basalt som netværksdækningen været en udfordring.

I dag er teknologien på plads i Holbæk. Sidste år satte kommunen gang i skærmbesøgene i den første af 13 hjemmeplejegrupper, som i øjeblikket foretager mellem 60-70 opkald om ugen fordelt på otte borgere.

3 gode råd fra Vibeke Eriksen i Viborg
  • Brug kræfterne og energien der, hvor borgere og medarbejdere kan se idéen med det. De andre skal nok følge med.
  • Der skal være rum til at lave fejl. Få sat skærmene op. Og få erfaringer. Få øje på, hvad der virker og ikke virker.
  • Giv det tid til at vokse. Det er en kultur, der skal ændres.

Skeptiske sygeplejersker

Når først teknikken er på plads, følger en anden udfordring. Kulturforandringen, især blandt medarbejderne. For både blandt borgerne, de pårørende og sygeplejerskerne har der været skepsis over for skærmbesøgene.

”Da projektet blev sat i gang i Holbæk, sad halvdelen af medarbejderne med armene over kors og sagde, det skal jeg ikke, og det skal mine borgere ikke,” fortæller Helle Heinemann:

”I dag synes alle, at det er noget, der giver værdi.”

Det genkender leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen:

”Den allerstørste udfordring har været kulturen og den faglige tilgang til opgaven. Medarbejderne har skullet lære at se, at kvaliteten er lige så god på skærm, som når de er ude hos borgeren. Og de har skullet slippe tanken om, at det er nødvendigt at skulle ”ud og mærke” Fru Hansen og scanne hjemmet,” siger hun.

Den erfaring har områdechef i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, også gjort sig, hvilket har medført følgende erkendelse:

”Ikke alle sygeplejersker egner sig til det her arbejde. Arbejdet foran skærmen kræver specielle kompetencer i forhold til de fysiske besøg bl.a. på formidlingsområdet, da skærmbesøg er meget intense. Og der vil altid være brug for begge dele,” siger han.

En af de sygeplejersker, der har været med i Viborg Kommune fra begyndelsen, er Camilla Madsen. Også hun var skeptisk til at begynde med:

”Dengang tænkte jeg, hvordan jeg skulle gribe det an uden at bruge syn og lugt, men nu har jeg fundet en spørgeteknik, der kompenserer for det,” fortæller hun.

I dag er hun begejstret:

”Jeg synes ikke, at der er nogen ulemper. Tværtimod. Vi kan nå flere borgere end før. Den sparede køretid kan jeg bruge på ekstra skærmopkald eller andre ydelser. Og en anden stor gevinst er, at det er en rigtig god måde at komme indenfor i hjemmet hos nogle af de – især psykisk syge – borgere, som ikke vil have, at vi kommer på hjemmebesøg,” siger Camilla Madsen og kalder ligefrem skærmbesøgene for en ”total win-win”.

Artiklen bygger på interview med sygeplejersker og projektledere i Viborg, Langeland, Holbæk, Aabenraa, Guldborgsund, København, Middelfart, Odense og Gladsaxe.

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

 

I et sundhedsvæsen, hvor der hele tiden er flere opgaver, færre hænder og en presset økonomi, indfører flere og flere kommuner skærmbesøg hos borgere, som allerede er tilknyttet hjemme- eller hjemmesygeplejen. Overordnet er erfaringerne gode, men det kræver en vedholdende indsats fra både ledere og medarbejdere.
24-27
2019
4
Tema: Skærmbesøg
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Magazine tags  Tema Web article 

Patienten, jeg aldrig glemmer: Det er også givende at tale om døden

Grit Høgh

Da jeg for snart mange år siden trådte mine første, spæde skridt som hjemmesygeplejerske, mødte jeg en patient, som jeg har tænkt på mange gange siden.

Han var en terminal mand, som ikke havde så forfærdelig langt igen. Jeg var sosu-assistent, inden jeg blev sygeplejerske, så selvom jeg var nyuddannet, havde jeg allerede god erfaring med at yde pleje til både syge og endog meget syge borgere. Denne gang var det imidlertid en anderledes oplevelse, end jeg var vant til, da jeg som sygeplejerske pludselig stod med et andet ansvar, end jeg tidligere havde haft – og det skulle snart blive sat på prøve.

På trods af, at han var døende, havde hverken min patient eller de pårørende snakket om fremtiden, ej heller taget stilling til de spørgsmål, der nødvendigvis bør besvares, når livet nærmer sig sin afslutning. Hvordan skulle det hele forløbe? Hvad kunne han og familien forvente, at der ville ske? Ønskede han at dø hjemme eller på hospice? Der var ikke blevet sat ord på alt det svære, selvom det uundgåelige ventede forude.

For sygeplejersker kan det i forvejen være vanskeligt at tale om døden med patienter og pårørende. Som nyuddannet kræver det derfor en del overvindelse, ikke mindst når de involverede parter i første omgang virker afvisende. Jeg gik længe som katten om den varme grød, men til sidst tog jeg mod til mig: ”Har I overvejet eller talt om, hvad der skal ske i den sidste tid?”

Det endte med at blive en god oplevelse, da der først blev prikket hul på bylden, ikke kun for patienten, men også hans familie. Jeg har ofte tænkt på det sidenhen i mit arbejdsliv, når jeg har stået med andre terminale patienter. Døden vil altid være forbundet med tabu, men som sygeplejerske er det ikke kun mit job at pleje den døende, men også at forberede de pårørende på at miste.

Derfor insisterer jeg faktisk på at facilitere den svære samtale mellem familie og patient så tidligt i sygdomsforløbet som muligt, også selvom lysten til at snakke om døden måske er til at overse. For en udenforstående kan det muligvis virke hårdt, men det er min erfaring, at selvom det naturligvis ikke kan forhindre smerten, så kan det faktisk fjerne en smule af brodden, hvis man tager sorgen lidt på forskud.

Jeg bliver ofte spurgt, om det ikke er svært at være sygeplejerske, når jeg skal hjælpe familier med at tage afsked. Og jo, selvfølgelig er det tungt, men i årenes løb er det faktisk noget, som jeg har lært at sætte pris på. Det er ikke kun ubehageligt, men også givende at tale om døden, fordi det kan også gøre forløbet lettere at være i, både for patienten og de pårørende – og for mig.

Patienten, jeg aldrig glemmer

Husker du mødet med den patient, som lærte dig noget essentielt om at være sygeplejerske? Var det din første patient? Var det patienten, som døde på din vagt, der står mejslet i din hukommelse? Var det det alvorligt syge barn, som blev helbredt trods svære odds? Eller ..?

Skriv til: redaktionen@dsr.dk
Længde: maks. 3.000 anslag.
Emne: ”Patienten, jeg aldrig glemmer”.

 

Som sygeplejerske bliver man ofte konfronteret med alle livets faser. Da Grit Høgh mødte en særlig patient, lærte hun, at især afslutningen er vigtig at tale om.
35
2019
4
I HVERT NUMMER
Død
Hjemmesygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hjemmesygepleje
Magazine tags  Patienten jeg aldrig glemmer Web article 

Test din viden om urinvejsinfektioner

  1. Hvilke symptomer kender du på urinvejsinfektioner?
  2. Hvad er den hyppigste årsag til urinvejsbetændelse?
  3. Er uklar og ildelugtende urin tegn på urinvejsinfektion?
  4. Kan dagligt indtag af tranebærprodukter forebygge eller behandle urinvejsinfektioner?
  5. Hvad er den hyppigste årsag til sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner?
  6. Hvor mange pct. af hospitalsindlagte patienter får anlagt blærekateter?
  7. Hvilke indikationer kender du for anlæggelse af blærekateter?
  8. Hvor meget forøges risikoen for urinvejsinfektioner for patienter med blærekateter?
  9. Hvad er formålet med kateterpleje?
  10. Hvad er det vigtigste forebyggende tiltag hos patienter med blærekateter for at undgå urinvejsinfektioner?

Læs svarene i boksen: "Svar på test: Viden om urinvejsinfektioner."

Trialog: Urinvejsinfektioner

Trialog: Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har store personlige og økonomiske omkostninger til følge. De er blandt de hyppigste årsager til indlæggelse af ældre, og de topper listen over de hyppigst forekommende infektioner erhvervet i forbindelse med indlæggelser. Med andre ord er der gode grunde til at forholde sig til lidelsen, som sygeplejersker har store muligheder for at forebygge.

Læs i denne Trialog:

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Læs Trialogen om urinvejsinfektioner - og test din viden om emnet
35
2019
1
Trialog
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Hjemmesygepleje
Urinvejsinfektion
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Forebyggelse/sundhedsfremme
Hjemmesygepleje
Infektions/hygiejnesygepleje
Ældrepleje
Magazine tags  Trialog Web article