Ikast-Brandes andet forsøg

Først var der én, nu er der mange. Flere og flere kommuner har tilsluttet sig det, de i Ikast-Brande Kommune startede i 2019: At arbejde i selvstyrende teams, der leverer hjemmepleje og hjemmesygepleje. Kommunen startede forsøget med teams i privat regi og fortsætter nu kommunalt.
DSR: Gode perspektiver

Hos Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland følger kredsnæstformand Hanne Holst Long interesseret med i arbejdet med selvstyrende teams i Ikast-Brande Kommune. Hun ser gode perspektiver i de selvstyrende teams, hvis der sørges for, at de rette forudsætninger for medarbejderne er til stede. 

”Selvom teamet er selvstyrende, er et tydeligt ledelsesansvar og overholdelse af arbejdstidsregler afgørende elementer. Derfor er Ikast-Brande Kommunes nye model, hvor man er tilknyttet et geografisk område, et godt udgangspunkt. I det tidligere forsøg med afprøvning af modellen i selvstyrende teams ved det private firma Lokalpleje Danmark lykkedes det ikke at opnå enighed om overenskomst for firmaet, der som minimum ville sikre løn- og ansættelsesvilkår svarende til de kommunale sygeplejersker,” forklarer Hanne Holst Long.

Kræver tid og ressourcer 

Hanne Holst Long understreger, at det aldrig må blive den enkelte medarbejder, der betaler med fritid uden løn for at afprøve nye organisationsformer. Det er derfor afgørende, at der ved en omorganisering tilføres ekstra økonomi. 
”En ny arbejdsform kræver både tid og ressourcer at implementere, hvis den i sidste ende skal blive en succes. Derfor vil vi i Kreds Midtjylland følge med i projekt Erantis i Ikast-Brande Kommune og løbende give vores input til, hvordan man bedst muligt sikrer faglig forsvarlighed og et ordentligt arbejdsmiljø i de selvstyrende teams,” siger Hanne Holst Long. 

Allerede i 2016 var Ikast-Brande Kommune interesseret i arbejdsmetoden med selvstyrende teams, efter at byrådet på en studietur besøgte Holland og fik syn for sagen. Tre år senere, i 2019, henvendte Lokalpleje Danmark sig til kommunen, og det blev startskuddet til et pilotprojekt, hvor den private leverandør i et afgrænset geografisk område, Bording og Engesvang, via selvstyrende og tværfaglige teams skulle levere hjemme- og sygepleje.

”Politikerne var meget optagede af denne nye måde at arbejde på, og jeg synes også, de var modige at kaste sig ud i det første danske Buurtzorg-projekt,” fortæller Karen Heebøll, På Tværs-direktør for sundhed og ældre i Ikast-Brande Kommune med reference til navnet på den hollandske model. Projektet skulle have løbet indtil udgangen af 2022, men da Lokalpleje Danmark gik konkurs i august 2021, stoppede projektet før tid.

”Vi kastede os ud i noget, der var rigtig svært. Og tilmed under Corona. Det var trist og ærgerligt med konkursen, men den havde ikke noget at gøre med, hvordan projektet forløb,” fortæller Karen Heebøll, der til trods for den afkortede projektperiode, alligevel blev bestyrket i, at arbejdet i teams kunne noget.

Gode resultater

Karen Heebøll er ikke i tvivl om, at Lokalpleje Danmark gjorde deres for, at teams-strukturen fungerede. De nåede da også at skabe resultater, som både borgere og medarbejdere var tilfredse med. Bl.a. ved at tænke sygepleje og hjemmepleje tættere sammen, så der blev skabt en attraktiv arbejdsplads med fokus på øget nærvær og omsorg for de ældre. 

 ”Vi står et sted, hvor der er stadigt stigende forventninger til, hvad vi skal løfte af sundhedsopgaver i kommunen. Så hvordan gør vi tingene endnu bedre sammen med alle faggrupper og med borgeren i fokus. De steder, hvor borgerne har brug for meget støtte og mange faglige kompetencer over et langt forløb, der er teams vejen frem,” siger Karen Heebøll. 

Mere læring

At arbejde i teams var på vej frem flere steder i Ikast-Brande Kommune, for allerede inden Lokalpleje Danmark gik konkurs, ansøgte kommunen om at få del i Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Og det at samarbejde på tværs af faggrupper havde man også allerede fokus på, fortæller Dorthe Iversen. Hun er projektleder i Erantis, som er kommunens projekt med arbejdet i teams: 

”I december 2019 blev alt syge- og hjemmepleje samlet for at understøtte et større samarbejde mellem de to. Buurtzorg har også givet os en idé om, hvordan man kan arbejde mere og bedre sammen på tværs af faggrupper. På den baggrund skrev vi ansøgningen til Erantis,” fortæller hun. Intentionen med projekt-Erantis er at tage de gode ting fra Buurtzorg og se på, hvordan man kan arbejde med det i en dansk kontekst. 

Sygefravær i to kvartalerVejviser

Ved at være inddelt i fire såkaldte læringscirkler af hver otte medarbejdere, er det medarbejderne selv, der planlægger og udfører prøvehandlinger. 

”Det gør de for at finde ud af, hvad der fungerer. Og vi er nu der, hvor nogle af de prøvehandlinger, der fungerer godt, bliver til anbefalinger, resten af kommunens hjemme- og sygepleje kan følge,” forklarer sygeplejerske og projektkonsulent, Katrine Hounsgaard.

”Projekt-Erantis’ prøvehandlinger har det for øje at skabe mere tværfaglighed, borger-involvering og selvbestemmelse,” fortæller hun om de fire læringscirklers arbejde, hvor én gruppe bl.a. har arbejdet med at opnå mere kontinuet. 

”To sygeplejersker startede med at kigge på næste dags køreliste. Så var der tid og ro til at sikre sig, at borgerne, i det omfang det var muligt, fik besøg af personer, de i forvejen kender,” fortæller Katrine Hounsgaard om den prøvehandling, der allerede er skaleret op i kommunen. ”Selvom det kan se ud som om, at nogle sygeplejersker har mange borgere på deres liste, så kan det lade sig gøre, fordi de kender dem,” pointerer hun. 

Små skridt

”Siden januar har vi haft gang i en prøvehandling om at etablere et fast team med 13 medarbejdere fra hjemmeplejen og tre fra sygeplejen. At lære noget nyt og forandre sig tager tid, så derfor har vi brug for nogle i praksis, som kan afprøve teams-modellen, inden der skal implementeres teams i hele hjemme- og sygeplejen,” forklarer Dorthe Iversen. Både hun og Katrine Hounsgaard oplever, at medarbejderne godt kan se meningen i at arbejde i teams: 

”De vil gerne arbejde tættere sammen, så teams er det, der arbejdes hen imod, da der er en parathed mod at arbejde på tværs,” fortæller de.

 Dorthe Iversen og Katrine Hounsgaard vil ikke forhaste noget. Det er tværtimod en styrke med små skridt, så man er sikker på at bevæge sig i den rigtige retning, påpeger de. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS
Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Selvstyrende teams bobler frem

Det syder med selvstyrende teams eller forberedelserne til dem over hele landet. Af to omgange er der blevet givet økonomisk støtte til kommuner, der vil i gang med at arbejde i selvstyrende teams. Første gang i 2019, hvor otte kommuner fik midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Anden gang i 2021, hvor 25 kommuner fik midler fra Socialstyrelsen til at indføre faste og selvstyrende teams i ældrepleje

Der kommer flere og flere kommuner med på kortet, når man ser på, hvor i Danmark der bliver arbejdet med selvstyrende teams. Kommunerne har fra økomomisk støtte fra to forskellige puljer. Den seneste pulje, som har uddelt 192 mio. kr., blev fordelt på 25 kommuner, men der var 69 kommuner, der havde søgt om den økonomiske hjælp til at etablere faste, selvstyrende teams. Så interessen er større end vist på kortet.

Penge fra Sundhedsstyrelsen
  • Syddjurs 11 mio. kr. 
  • Haderslev 9,2 mio. kr. 
  • Ikast-Brande 7,6 mio. kr.
  • Varde 6,6 mio. kr.
  • Kalundborg 13,2 mio. kr.
  • Kerteminde 7,7 mio. kr. 
  • København 5 mio. kr. 
  • Svendborg 10 mio. kr.
Penge fra Social­styrelsen
  • Allerød 6,8 mio. kr.
  • Egedal 4,3 mio. kr.
  • Esbjerg 9,9 mio. kr.
  • Favrskov 9,1 mio. kr.
  • Faxe 10,8 mio. kr. 
  • Fredensborg 7,8 mio. kr. 
  • Frederikshavn 4,1 mio kr.
  • Frederikssund 5,1 mio. kr.
  • Glostrup 4,1 mio. kr.
  • Haderslev 10 mio. kr.
  • Hillerød 8,1 mio. kr.
  • Holstebro 8 mio. kr. 
  • Ikast-Brande 8,8 mio. kr. 
  • Kerteminde 7,8 mio. kr. 
  • Kolding 8,2 mio. kr. 
  • Køge 7,6 mio. kr. 
  • Rødovre 7,5 mio. kr. 
  • Syddjurs 8 mio. kr.
  • Sønderborg 10,9 mio. kr. 
  • Thisted 7 mio. kr. 
  • Tårnby 7,3 mio. kr. 
  • Vejle 9,6 mio. kr. 
  • Ærø 5,5 mio. kr. 
  • Aabenraa 7,4 mio. kr. 
  • Aalborg 7,8 mio. kr. 

Disse kommuner er udelukkende dem, der har modtaget økonomisk hjælp til at arbejde i teams. Der er, og kan være, flere kommuner, der på eget initiativ også er gået i gang med at afprøve samt benytte den nye arbejdsmetode. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS

Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

I Ringsted falder alle brikkerne på plads

Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er mødt ind på arbejde med deres sygeplejekollega Mona Rasch. Sammen får de brikkerne til at falde på plads i det puslespil, som består af borgere, der har brug for hjælp og sygepleje i Ringsted Kommune.
Sammen med sine kolleager får sygeplejerske Mona Rasch (bagerst tv.) dagens køreliste til at gå op, ligesom de til morgenmødet også får drøftet borgerne i plenum.
Foto: Claus Bech
Pilot­projekt i Ringsted Kommune

Mona Rasch har siden den 1. september været en del af teamet i Ringsted Kommune, som også består af seks SOSU-assistenter og 18 SOSU-hjælpere. Til de daglige morgenmøder benyttes triagetavlen, og de arbejder ved hjælp af TOBS, Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdomstegn, som handler om at forebygge indlæggelser og forværring af kroniske lidelser, så borgernes livskvalitet bevares længst muligt.

Som sygeplejerske er Mona Rasch stadig en del af sygeplejegruppen i kommunen, hvorfor hun engang imellem kører ud til borgere, der ikke er tilknyttet teamet.

Klokken er 06.57. Selvom der stadig er tre minutter til den officielle mødetid i ældreplejen i Ringsted, summer lokalet på Amtstue Allé af liv. Borgeres navne bliver kastet rundt i luften, fordi tre kollegaer denne morgen har meldt sig syge. Derfor skal lokalteamet have fordelt de nu ledige ruter imellem sig.

”Bent skal ikke have gjort rent i dag, så jeg kan sætte en tøjvask over, når jeg alligevel er ude ved ham til middag,” siger en social- og sundhedshjælper og spørger, hvem der tager besøget hos Tove for at hjælpe hende med at få støttestrømper på. ”Lad os bytte, så du tager Karsten i stedet, så skal du ikke frem og tilbage efter besøget hos Tove,” svarer en anden. 

”Det giver bedst mening, at jeg tager Viola, for jeg har kompression derude,” siger en social- og sundhedsassistent og beder så sin kollega om at tage borgeren på Holbækvej, for så klarer hun besøget hos Jarl. 

Tager den i plenum

Sygeplejerske Mona Rasch er også en del af teamet. ”Vi kender hinandens kompetencer. Så det går nemt med at uddelegere borgerne, fordi vi ved, hvad hinanden kan,” forklarer hun. 

”Vi er selvstyrende, så vi kan også tilrettelægge dagen efter, at man besøger de samme borgere. En dag som i dag er det lidt sværere, fordi man skal dække ind for sygemeldinger, så der er praktikken mere i fokus. Men når vi er fuldtallige i teamet, fungerer den selvstyrende del rigtig godt,” siger Mona Rasch, der nyder, at man ikke bare får klasket en køreliste i hånden, hvor man skal zigzagge sig gennem dagen, men at man i stedet selv har ansvaret for sin tid og sine borgerbesøg i teamet.

”Inden alle kører, har jeg lige et par borgere, vi skal nå at tale om,” siger Mona Rasch ud i lokalet og tænder triagetavlen, så alle kan følge med. For udover at få dagens køreliste til at gå op når teamet også at drøfte borgere i plenum.

”Peter havde en temperaturstigning i går, og han er startet i antibiotika. Hvis jer, der er hos ham i dag, vurderer, at han stadig er meget dårlig, så må I lige ringe,” siger sygeplejersken henvendt til teamet. En småtspisende borger, en borgers medicinforbrug og en ny borger i systemet bliver også vendt i teamet, hvor alle byder ind med deres viden. 

På 22 minutter er relevante borgere blevet drøftet, og borgerbesøgene, som de tre sygemeldinger skulle have haft, er blevet fordelt blandt kollegaerne. Et stort puslespil, som til at starte med manglede en masse brikker, endte med at gå op. Teamet har rejst sig fra deres pladser, og arbejdet ude hos borgerne kan begynde.

Inden Mona Rasch er ude af døren hos Jan Ole Rieber, hjælper hun ham med at tjekke, at han har en recept på noget medicin, han skal bruge.
Caption 
Inden Mona Rasch er ude af døren hos Jan Ole Rieber, hjælper hun ham med at tjekke, at han har en recept på noget medicin, han skal bruge.
Attribution 
Foto: Claus Bech
Pingpong med borgeren 

Mona Rasch kører 10 minutter for at besøge Jan Ole Rieber. Dagens første borger, som hver mandag og fredag skal have sårpleje og kompression på sine ben. Hun banker på døren, råber ”hej Jan” og går lige ind. 

”Jeg troede ellers, du var lys nok i dig selv,” siger han, da sygeplejersken går tilbage til døren for at tænde lampen i loftet. De trækker begge på smilebåndet, og Mona Rasch tager en stol fra spisebordet hen til Jan Ole Rieber for at kunne ordne hans ben.

”Jeg er jo efterhånden kommet til at kende dig godt,” siger han henvendt til sygeplejersken. ”Det er fordelen ved, at det er de samme, der kommer. De ved, hvad der skal gøres og hvordan, så det bliver gjort på den samme måde. Det er dejligt. Og så taler vi jo en hvis legemsdel ud af bukserne.” 

Mona Rasch nikker, mens hun noterer sig, at der er ved at komme nye sår på vristene, som lige skal holdes øje med. For i dag er hun færdig, men Mona Rasch får også lige spurgt, om nogle af døtrene eller børnebørnene kommer på besøg i weekenden. ”Ja, et par stykker. Terroristerne…” Inden Jan Ole Rieber får afsluttet sin sætning, byder Mona Rasch ind: ”Og banditterne.” De griner, ønsker god weekend og siger på gensyn på mandag. 

I en drømmeverden

Mona Rasch er en ud af to sygeplejersker i teamet: 

 ”Det er sårbart, at vi ikke er flere sygeplejersker. I en drømmeverden var vi et par stykker mere. Men vi får det til at fungere. Ligesom alle andre kommuner skal,” siger hun og pointerer, at det jo gælder ligegyldigt, om der arbejdes i teams eller ej. 

Dog giver metoden god mening: 

”Jeg startede for tre år siden i den gamle organisering, og jeg kan tydeligt mærke en forskel. Der er en helt anden ro nu. Selvom det går stærkt eksempelvis til morgenmøderne, så er der styr på det,” siger Mona Rasch om at arbejde i et mindre team. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS

Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Tilrettelægger efter borgerens behov

Kommunerne griber arbejdet med selvstyrende teams forskelligt an. I Syddjurs Kommune er man 16 personer i et team, hvor man i Haderslev Kommune er ni. Ens for dem er, at de er ved at finde fodfæste med arbejdsmetoden, og sygeplejerskerne har lært at navigere i det nye. Nogle i velkendte roller og andre i nyetablerede roller.

HADERSLEV

Karen Margrethe Iversen (tv.) arbejder som hjemme­sygeplejerske. En velkendt rolle i ældreplejen. Hendes kollega, sygeplejerske Tine Møller-Madsen, arbejder derimod som coach, som er en nyetableret rolle i arbejdet i teams.
Caption 
Karen Margrethe Iversen (tv.) arbejder som hjemme­sygeplejerske. En velkendt rolle i ældreplejen. Hendes kollega, sygeplejerske Tine Møller-Madsen, arbejder derimod som coach, som er en nyetableret rolle i arbejdet i teams.
Attribution 
Foto: Ole Joern
Som at sidde i en gummibåd med for lidt luft i. Sådan beskriver sygeplejerske Karen Margrethe Iversen sin første tid i det selvstyrende team i Haderslev, hvor den nye og ukendte arbejdsmetode føltes som at være på dybt vand. 

”Før arbejdede man i ældreplejen meget selvstændigt som sygeplejerske, og kørelisten var det klassiske arbejdsværktøj, som man fulgte blindt,” siger Karen Margrethe Iversen og forklarer, at teamet sammen med en coach nu laver kørelisten, så den er tilrettelagt efter borgernes behov og medarbejdernes faglighed.

”Det har hurtigt givet pote, at vi er hjælpere, assistenter, terapeuter og sygeplejersker, der samarbejder om borgerne og mødes hver dag. Det gør, at man hurtigt kan sætte ind og følge op. Vi kender hinanden i vores team, så når man ringer til hinanden, så er det ikke bare et navn i den anden ende af røret. Man ved, hvem det er,” fortæller sygeplejersken, hvis rolle og funktion i teamet ikke er ny, når man tænker på den traditionelle ældrepleje med hjemmesygeplejersker. Det er hendes kollega Tine Møller-Madsens rolle derimod. Hendes funktion som coach er at træne teamet til at blive selvstyrende.

Hollandsk inspireret

Tine Møller-Madsen har sammenlagt 14 års erfaring som hjemmesygeplejerske og har længe gerne villet udvikle ældreplejen, som hun oplevede mange forlod: ”Det gjorde mig trist at se mine kollegaer og samarbejdspartnere, dem som skulle passe godt på vores ældre, blive syge af deres arbejde eller gå tidligt på pension. Jeg vil gerne ændre ældreplejen til at være en sund arbejdsplads,” fortæller hun, og er af den grund glad for at være i gang med arbejdet i teams, selvom det ikke er bare lige:

”I Holland har det eksisteret i 16 år, men herhjemme er det nyt, så jeg ser træningen af den selvstyrende del som en vigtig faktor for, at arbejdet i teams kommer til at fungere,” siger coachen, hvis opgave bl.a. har været at gennemgå kørelisterne i fællesskab med begge teams i Haderslev Kommune. Både borgere og medarbejdere var i fokus, så der blev skabt overblik og sammenhæng i hverdagen. Tine Møller-Madsen hjælper generelt til, hvis der er problemer, som teamet ikke selv kan løse: 

”Så er det min opgave at støtte, guide, puffe og skubbe, så de får de rette værktøjer til at kunne fungere. Og det kræver tid at opbygge den tillid, så ens kollegaer stoler på, at den vej, man guider dem, er den rigtige,” siger Tine Møller-Madsen. 
Karen Margrethe Iversen tilføjer, er man nået dertil, hvor man ved, hvad man kan bruge hinanden til, og tilliden til kollegaerne er opbygget. 

SYDDJURS

Dorthe Joseph Bach og Thomas True Christensen er begge sygeplejersker men med forskellige roller i teamet i Syddjurs Kommune. I fællesskab samarbejder de om at få arbejdet i teams til at køre på skinner.
Caption 
Dorthe Joseph Bach og Thomas True Christensen er begge sygeplejersker men med forskellige roller i teamet i Syddjurs Kommune. I fællesskab samarbejder de om at få arbejdet i teams til at køre på skinner.
Attribution 
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Telefonen ringer. Thomas True Christensen, sygeplejerske i Syddjurs Kommune, tager den. ”En borger er faldet og har slået hovedet,” fortæller social- og sundhedshjælperen i røret.

”Jeg er ude ved borgeren med det samme, og mens min kollega holder borgeren i hånden og er der for hende, så kan jeg måle blodtryk og undersøge hovedet,” fortæller hjemmesygeplejersken, der kalder samarbejdet i teamet upåklageligt. 

”Forløbet kunne sagtens have været det samme, dengang vi ikke arbejdede i teams. Men nu glider tingene bare, fordi man kender alle sine kollegaer så godt,” siger han om den forskel, der er fra før, hvor man som sygeplejerske var centraliseret i kommunen. I fem måneder har Thomas True Christensen arbejdet i teamet, og det giver god mening for ham at være så tæt med alle sine kollegaer:

”Vi kan bedre aftale, at jeg eksempelvis tager en borger i bad i dag, fordi vedkommende er kommet hjem fra hospitalet efter et hoftebrud. Det kræver sygeplejeobservation, og det kan klares, mens borgeren samtidig får sit bad. 

Styr på planlægningen

En anden af Thomas True Christensens kollegaer sidder til daglig i BackOffice, hvor hun bl.a. står for at planlægge vagter og lave køreplaner for teamet: ”Jeg laver en grundplan for borgerbesøg, hvor teamet så varetager dag-til-dagplanlægningen,” fortæller sygeplejerske Dorthe Joseph Bach. Hun arbejdede som planlægger i sygeplejen før og kan se en tydelig forskel i at få en køreplan til at gå op, når der f.eks. er en sygemelding:

”Det, at man er blevet et team, hvor man selv må bestemme noget, gør, at man kan meget mere og har en villighed til at få det til at fungere,” siger hun og nævner, at teamet godt kan klare en eller to sygemeldinger. 

”Så får de fikset det og fordelt borgerne mellem sig fordi: ”Jeg kan godt lige nå Gerda, og Hans behøver ikke besøg i dag, for jeg var der i går”, og så har deres teamspirit løst manglen på den syge kollega,” siger Dorthe Joseph Bach, der som planlægger stadig har det store overblik og hjælper teamet, for hvem det er en ny ting at skulle planlægge sin dag.

”Vi har fået væsentligt flere ansvarsområder i teamstrukturen. Bl.a. planlægningsdelen. Men det giver en stor tilfredsstillelse, fordi man er selvstyrende i forhold til at skære overflødige aftaler fra, rykke et presset besøg til en anden dag og på den måde effektivisere sin dag, så den er sammenhængende for både mig og borgerne,” opsummerer Thomas True Christensen. 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS

Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Hørt: Hjemmesygeplejen er ren brandslukning

Pia Medum Bennetsen og hendes kollega satte fokus på, at vagtplanerne er så pressede i Silkeborgs hjemmesygepleje, at der ikke var nok fastansatte sygeplejersker til et nødberedskab og dermed grønt lys til at deltage i sygeplejestrejken.
For få fastansatte sygeplejersker og en presset vagtplan, der ikke leverer den sygeplejefaglige standard, som borgerne i Silkeborg Kommune har brug for, fik Pia Medum Bennetsen og hendes kollega til at gå til lokalavisen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

ikon-hoert“Hjemmesygeplejen er hver dag afhængig af vikarer, for at vagtplanen hænger sammen. Det dur ikke. For når byrådspolitikerne ikke har prioriteret penge til at sikre en tilstrækkelig fast bemanding i hjemmesygeplejen, så kan vi ikke levere den indsats, borgerne har behov for. Den konstante brug af vikarer udfordrer kontinuiteten, som har stor betydning for et trygt og godt behandlingsforløb,” siger Pia Medum Bennetsen, tillidsrepræsentant og sygeplejerske i Sundhedshuset i Kjellerup og fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Silkeborg Kommune.

De pressede arbejdsvilkår har hun sat fokus på i et debatindlæg i MidtJyllands Avis sammen med kollegaen Hanne Holst Long, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd. Og de har sagt det før.

For et år siden var debatten oppe i samme avis, hvor de spurgte lokalpolitikerne, om de ønsker en hjemmesygepleje, der er med til at sikre borgere i Silkeborg Kommune gode forløb, eller en hjemmesygepleje, der leverer brandslukning. Og her et år efter er debatten mindst lige så aktuel.

“Vi vil gerne tilbyde borgerne forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering. Men vagtplanen levner sjældent plads til det. Vi er i stedet for nødt til at prioritere og slukke brande. Kommer vi til en borger, der giver udtryk for at have et somatisk problem, som ligger ud over det, der er sat tid af til, så kan vi ikke nå at undersøge problemet med det samme. Og vi vælger løsninger, hvor besøgsintervallerne reduceres til et minimum, selvom vi så går på kompromis med vores faglighed. Det sker f.eks. ved kompressionsbehandling eller sårbehandling, hvor vi kun kommer én gang om ugen i stedet for to. Vi når heller ikke at lave ordentlig dokumentation. Vi er alt for ofte nødt til at gå på kompromis med vores faglighed,” uddyber Pia Medum Bennetsen. 

Og det har den konsekvens, at flere kolleger overvejer deres fremtid i faget. 

“Hvis vi skal sikre en høj kvalitet til borgerne, er det nødvendigt med flere fastansatte sygeplejersker. Og her vil politikerne måske sige, at vi over tid ér blevet tilført flere midler. Men det er sket samtidig med, at vi får flere og mere komplekse opgaver både fra sygehuse og praktiserende læger. Desuden har kommunen skullet spare og har derfor lukket 15 aflastningspladser. Det mærker vi også. Og oven i det får Silkeborg Kommune flere borgere med behov for hjemmesygepleje,” siger Pia Medum Bennetsen.

Ikke nok til at strejke

Det, der for alvor fik de to sygeplejersker til tasterne, var den verserende strejke. Seks timer før hjemmesygeplejerskerne i Silkeborg skulle i gang med en planlagt demonstration foran Rådhuset, måtte de pakke deres bannere, skilte og kampråb sammen. For holdet af faste hjemmesygeplejersker er så lille, at man i Silkeborg Kommune ikke kan stille med et nødberedskab under strejken.

For vikarer, der ikke er månedslønnet, må ikke indgå i nødberedskabet. Og det betød, at sygeplejerskerne måtte tilbage til de fortravlede vilkår og den pressede vagtplan.

“Det understreger problematikken. Hjemmesygeplejen er meget ofte ren brandslukning,” siger Pia Medum Bennetsen. 

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Personale på plejehjem og i hjemmepleje hårdest ramt af smitte

De seneste måneders mange coronaudbrud på landets plejehjem sætter stadig sine tydelige spor i statistikken over syge sygeplejersker.

Flere og flere beboere og ansatte på plejehjemmene er blevet vaccineret.

Men selvom en del plejehjem er færdigvaccinerede, er sygeplejerskerne i sektoren stadig blandt de mest udsatte.

Det viser tal fra uge 3 fra Statens Serum Institut (SSI).

Her fremgår det, at ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen ligger højest på listen over coronasmittede sygeplejersker. Begge grupper havde i uge 3, hvad der svarer til over 400 smittede pr. 100.000 personer.

Dermed er de to grupper de hårdest ramte i sundhedssektoren.

Sygeplejerskerne på landets hospitaler ligger også stadig højere end resten af hospitalspersonalet, men forskellen mellem faggrupperne er dog faldet siden nytår.

I uge 3 blev 188 sygeplejersker på landsplan registreret som positive af Statens Serum Institut (SSI), hvilket er det laveste tal i otte uger.

Tal fra de private udbydere af lyntests er ikke medregnet i SSI’s tal.

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Specialister i sygepleje og samarbejde

Sidst i november dimitterede de første sygeplejersker fra specialuddannelsen i borgernær sygepleje. De har bl.a. fået ny sygeplejefaglig og organisatorisk viden, som de allerede bruger til gavn for borgerne. Dansk Sygeplejeråd ønsker, at flere sygeplejersker tager uddannelsen.
Som nyslået specialsygeplejerske i borgernær sygepleje vil Rikke Kjøller Sonne (hvid kittel, red.) sammen med kolleger som social- og sundhedshjælper Dorte Larsen arbejde endnu hårdere for at skabe sammenhængende forløb for Fonna Kjelin og andre borgere.
Foto: Claus Bech
Uddannelsen

Specialuddannelsen skal bl.a. gøre sygeplejerskerne endnu bedre til at varetage klinisk sygepleje i komplekse og ustabile patientforløb og fungere som faglig ressourceperson både i egen organisation og på tværs af sektorgrænser og faggrupper.

Den veksler mellem klinisk og teoretisk undervisning inden for tre områder: 1) Kliniske kompetencer, 2) Organisatoriske kompetencer og 3) Kvalitetsudvikling og forankring af ny viden.

Uddannelsen udbydes på Professionshøjskolen Absalon, VIA University College, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, UC Syd Professionshøjskole og Professionshøjskolen UCN, hvor hold 2 allerede er godt i gang.

Læs mere  om uddannelsen

Fonna Kjelin sidder trygt i kørestolen, mens social- og sundhedshjælper Dorte Larsen med kyndig assistance fra hjemmesygeplejerske Rikke Kjøller Sonne sikrer sig, at kompressionsstrømperne sidder korrekt.

Står det til Rikke Sonne Kjøller kan det fremtidige samarbejde mellem de to kolleger i Brøndby Kommune med fordel blive endnu stærkere – en tanke, som Rikke Kjøller Sonne har tænkt flere gange i det forgangne år under uddannelsen til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje:

”Sammenhængende forløb med borgerne i centrum kræver godt samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Og her er det måske en ide, at vi organiserer os i tværfaglige teams i stedet for, at vi udelukkende sidder sammen med egne faggrupper,” siger hun.

Den 29. november dimitterede Rikke Kjøller Sonne sammen med 20 andre kommunalt ansatte sygeplejersker som de første fra den ét år lange specialuddannelse fra Københavns Professionshøjskole. De næste måneder følger omkring 80 sygeplejersker landet over trop og afslutter uddannelsen, der skal give dem ny viden og redskaber til at håndtere de stadigt mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver på tværs af fag- og sektorovergange.

Uddannelsen gør de erfarne bedre

Rikke Kjøller Sonne har arbejdet som hjemmesygeplejerske i Brøndby Kommune i seks år og var ikke i tvivl om, at uddannelsen var skræddersyet til hende, da hun hørte om den første gang.

”Jeg drives af at arbejde med patienter og borgere tæt på. Tager man en efteruddannelse på diplomniveau, ender man ofte i specialistfunktioner på det kliniske eller undervisende område,” siger hun og uddyber:

”Jeg kan godt lide at bruge min faglighed bredt over for det enkelte menneske. Og jeg synes, at uddannelsen har været med til at konkretisere, hvad fokus skal være, når man som jeg står med mange års erfaring og bred specialistviden. Min kliniske og organisatoriske viden er blevet løftet, og uddannelsen kvalificerer os med mange års erfaring til at blive endnu bedre”.

Sygeplejerske i Frederiksberg Kommunes døgnrehabilitering Pernille Cornelia Feldung er enig:

”Jeg har fået et bredt kompetenceløft og er blevet mere ydmyg over for mit fag og borgerne og deres behov. Jeg har fået ny viden, f.eks. i forhold til polypharmacy. Det har jeg virkelig med nu, når jeg doserer medicin. Og hvad med borgerinvolvering - hvornår gør vi det, og gør vi det overhovedet? Det er nok to af de emner, som fylder mest lige nu,” fortæller sygeplejersken, der blev opfordret til at tage uddannelsen af sin leder.

Kritisk og konstruktiv tilgang

Netop ledelsens opbakning er vigtig for, at sygeplejerskerne kan tage uddannelsen sideløbende med deres arbejde. Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk undervisning på uddannelsesinstitutionen og egne og eksterne arbejdspladser. Og det kan være svært at få til at gå op i en højere enhed med vagtplaner, som også skal tage hensyn til kollegernes uddannelsesbehov, ferie og sygdom, erkender Rikke Kjøller Sonne.

Men det har været sliddet værd, fastslår hun. Hun er især blevet klogere på sin vigtige rolle i at skabe sammenhængende borgerforløb på tværs af sektorerne.

Og også hvordan politiske dagsordener kan være med til at komplicere dette arbejde. Hun kan derfor nu kigge både kritisk og konstruktivt på organiseringen på hendes egen arbejdsplads:

”Vores koordinerende rolle i borgerforløbene fylder mere og mere, og vi skal i højere grad samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer, hvilket ikke altid er let i dag,” siger hun og uddyber:

”Tag f.eks. IV-behandling i borgerens eget hjem, som pt. ligger i regi af akutfunktionen her i kommunen. Jeg kan sagtens udføre den opgave fagligt forsvarligt, og ønsker man sammenhængende forløb med borgeren i centrum, kan kommunerne med fordel organisere arbejdet anderledes og bruge de kompetencer, der er, så borgerne ikke skal se så mange forskellige mennesker i deres hjem,” siger Rikke Kjøller Sonne.

Specialkonsulent på Københavns Professionshøjskole Marianne Eilsø Munksgaard sender trygt og stolt de nye specialsygeplejersker ud i den daglige klinik igen.

”Der, hvor jeg for alvor ser, at uddannelsen har styrket deres viden, er omkring organisering og deres rolle i borgerforløbene – hvad er det for nogle tilbud, vi har, og hvordan hænger de sammen? Det er værdifuld viden for både kommuner og hospitaler,” siger hun og henviser til, at nogle af sygeplejerskerne allerede er blevet headhuntet til jobs i sekundær sektor.

”Et meget vigtigt skridt”

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen modtager de nye specialsygeplejersker med glæde.

”Uddannelsen er et meget vigtigt skridt, hvis vi skal sikre kvalitet og sammenhæng for borgerne i kommunerne. Derfor glæder jeg mig over, at de første 100 sygeplejersker nu er klar til at komme ud og bruge, hvad de har lært. Jeg er sikker på, at man vil kunne se, at målet må være, at mange af sygeplejerskerne i kommunerne har en specialuddannelse,” siger hun. 

Rikke Kjøller Sonne supplerer:

”Det er en fantastisk uddannelse, der helt klart kan være med til at løfte kvaliteten i vores arbejde i kommunerne”.

Emneord: 
Hjemmesygepleje

IV-behandling i hjemmet: 2.000 sparede døgnindlæggelser kræver god hygiejne

På Odense Universitetshospital bliver patienter nu tilbudt at behandle sig selv med intravenøs antibiotika i hjemmet. Det vil spare unødige indlæggelsesdage. Det betyder, at der skal stor fokus på hygiejne i hjemmet.

Fra december kan patienter på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital få lov til at komme hjem før tid, hvis de er i stand til at give sig selv intravenøs antibiotika. Det skrev Politiken i oktober. Ambitionen er også at spare 2.000 døgnindlæggelser på længere sigt.

Men det nye projekt kræver et stort fokus på forholdene i patientens hjem, fortæller Nanette Braae Jensen, der er udviklingssygeplejerske på afdelingen og formand for Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker.

“Det er en udfordring, at vi ikke kender hygiejnesituationen i patientens hjem. Men vi vil gøre meget for at sikre, at det i forhold til infusion er på et forsvarligt niveau,” siger hun og uddyber:

“Vi laver både undervisningsfilm og trykt materiale, der forklarer patienterne, hvordan de skal spritte af, hvilke genstande de må røre og andre relevante oplysninger i forhold til hygiejne. De skal gennemføre behandlingen to gange på hospitalet under supervision, før de får lov at gøre det i hjemmet.”

Samtidig forsøger afdelingen også ved pakningen af diverse remedier at tænke på hygiejne.

“Vi vil pakke et helt sæt til én antibiotikabehandling i en samlet pose, så de ikke skal åbne flere poser. Det skal være så enkelt som muligt,” siger Nanette Braae Jensen.

I starten af projektet vil Nanette Braae Jensen besøge patienterne i hjemmet, bl.a. for at se hvilke udfordringer, der er på hygiejneområdet. Netop fordi der er tale om patientens private hjem, kan samtalen potentielt blive udfordrende.

“Vi drøfter, hvordan vi kan italesætte emnet. Det er nogle svære grænseflader, for vi ved fra hjemmesygeplejerskerne, at de nogle gange kommer ud til hjem, hvor det er lige på kanten, om hygiejnen er god nok. Hygiejne kan være svær at tale om. Det kan det også være på sygehusene,” siger Nanette Braae Jensen.

Erfaringerne fra infektionsmedicinsk afdeling på OUH skal senere rulles ud til andre specialer på hospitalet.

Rigshospitalet og Skejby Sygehus i Aarhus tilbyder også oplæring i hjemmebehandling med intravenøs antibiotika til forskellige patientgrupper, skriver Politiken Sundhed.
 

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Forbedret hjemmesygepleje til patienter med kræft i hoved og hals

Kræft. Et udkørende team af specialiserede sygeplejersker gavner både patienter med kræft i hoved og hals og hjemmesygeplejersker, som er uvante med plejen af denne gruppe patienter.
Resumé

Et studie viste, at specialiseret sygepleje til kirurgisk behandlede hoved-halscancer-patienter (HHC) i hjemmet efter udskrivelsen kunne afdække behov der ikke var imødekommet, f.eks. forbedring af kompetencerne og kvaliteten af sygeplejen og patienternes oplevelse af sygeplejen.

HHC-sygeplejerskerne i projektet støttede patienterne hele vejen gennem deres postoperative forløb med hjemmebesøg, telefonisk kontakt og opfølgning, koordinering med og oplæring af hjemmesygeplejersker og opfølgning på kommunal rehabilitering. Det reducerede antallet af akutte kontroller i ambulatoriet postoperativt, og både patienterne og hjemmesygeplejerskerne følte sig støttet.

Studiet var tilrettelagt som en før-efter-undersøgelse med kvalitative og kvantitative datakilder. En intervention, der bestod af hjemmebesøg ved en HHC-sygeplejerske hos HHC-patienter blev sammenlignet med en historisk gruppe patienter uden hjemmebesøg.

156 patienter deltog i interventionen, og den historiske gruppe bestod af 125 patienter.

Sygepleje i patientens hjem omfattede information, vejledning og procedurer relateret til en række behov. Der blev gennemført telefonsamtaler, som omfattede vejledning af patienter og familie og koordinering med hjemmesygepleje, sagsbehandler og kommunal rehabilitering.

Konklusionen på undersøgelsen var, at specialiseret sygepleje fra hospital til kommune og patientens hjem kunne forbedre overgangen mellem hospital og kommune for patienten, men også kommunikationen og samarbejdet mellem sygeplejersker i sekundær og primær sektor.

For patienter opereret for kræft i hoved og hals kan overgangen mellem hospital og eget hjem være en barsk oplevelse, som inkluderer et skift mellem specialiseret sygepleje og fundamental sygepleje.
For at bygge bro mellem sektorerne og yde den optimale sygepleje til patienter med f.eks. kanyle i halsen eller problemer med ernæring pga. forandringer i mundhulen er et team af specialiserede sygeplejersker fra hospitalet blevet en tilfredsstillende løsning.

En lille gruppe patienter

Hoved-halscancer (HHC) omfatter tumorer i mundhulen, larynx, naso-, oro-, og hypopharynx, spytkirtler og thyreoidea (1). Incidensen i Danmark er ca. 1.700 og prævalensen ca. 14.500. Det svarer til ca. 4,4 pct. af den samlede kræftforekomst.

Patienter med HHC udgør således en lille gruppe i kommunerne (2). Hjemmesygeplejersker ser derfor kun sjældent disse patienter, som udskrives med omfattende plejebehov, se Boks 1.

Boks 1. Hoved-halskræft

Tidligere var ca. 75 pct. af patienterne mænd. Dette har ændret sig. Ifølge Cancerregistret er incidensraterne fra 2008 til 2017 faldet med 1,2 pct. for mænd og steget med 24,7 pct. for kvinder.

Tidligere blev hoved-halscancer (HHC) tilskrevet et årelangt (over-) forbrug af rygning og alkohol samt dårlig ernæring, og i denne gruppe ses negativ social slagside, lavere uddannelsesniveau, misbrugsproblematikker og depression.

Denne form for HHC er faldende. Til gengæld er en ny type HHC steget markant over de seneste 10 år. Denne markante stigning kan ikke kun forklares med etablerede risikofaktorer som rygning og alkohol, men også stigende eksponering for HPV.

I gruppen af patienter med HPV relateret HHC er der ofte tale om yngre, veluddannede, ressourcestærke patienter uden belastende livsstilsfaktorer.

Kilde: Fås ved henvendelse til førsteforfatter.

Behandlingen kompromitterer patienternes vejrtrækning, tygge-, tale- og synkefunktion, hvilket påvirker patientens psykiske og fysiske velbefindende og sociale funktion. Mundhuleoperation, trakeotomi, laryngektomi og rekonstruerende kirurgi indebærer, at de udskrives med symptomer og plejebehov, der kræver specialiseret viden og erfaring.

De forskellige symptomer har en indbyrdes forstærkende effekt, som udfordrer egenomsorgsevnen (3). Desuden er der behov for forebyggelse af senfølger.

Flere komplekse patienter

HHC-patienter behandles i henhold til kræftpakkeforløb for at reducere unødige forsinkelser og øge antallet af kræftoverlevere ved hurtigere diagnosticering og behandling. Dette har medført tidligere udskrivelse.

Patienter, der udskrives med plejebehov, henvises til hjemmesygeplejen, som har oplevet, at antallet af komplekse patienter generelt er øget i de seneste år. Dette gælder også for HHC patienter.

En gennemgang af en måneds journaler bestående af 37 patienter i Øre-Næse-Halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet (ØNH-RH), viste, at otte patienter ikke havde en partner, tre ikke havde pårørende, og to blev genindlagt pga. manglende egenomsorg.

På det grundlag blev der etableret et team af specialesygeplejersker med udkørende funktion, som yder HHC-sygepleje til patienter i hjemmet.

Kan sygeplejen forbedres?

Formålet med studiet var at undersøge, om teamet af udkørende HHC-sygeplejersker kunne forbedre sygeplejen til HHC-patienten i hjemmet. Vi ønskede at undersøge:

  1. Behov som kan afhjælpes af en HHC-sygeplejerske
  2. Patienternes oplevelse af indsatsen
  3. Hjemmesygeplejerskernes oplevelse af indsatsen
  4. Om indsatsen reducerer antallet af ambulante besøg og postoperative genindlæggelser.

Design

Et præ-post test-design med kvalitative og kvantitative datakilder blev anvendt.

Der blev gennemført fem individuelle interview med patienter, som havde haft besøg af en HHC- sygeplejerske, og fire individuelle interview med patienter, som ikke havde haft besøg. Desuden blev der gennemført to fokusgruppeinterview med hjemmesygeplejersker med fire-fem deltagere i hver gruppe. Én gruppe før interventionen, og én gruppe efter.

Der blev indsamlet en række demografiske og andre kvantitative data: operationsdiagnoser, antal patienter udskrevet til hver kommune i Region Hovedstaden, ydelser udført af HHC-sygeplejerskerne og antal telefonkonsultationer.

Data blev sammenlignet med en historisk gruppe patienter fra en journalgennemgang, der omfattede patienter opereret for HHC i ØNH-RH fra januar - december 2014. Data blev analyseret via deskriptiv statistik, hvor der er foretaget sammenligninger mellem de to grupper baseret på en forholdsberegning på 1:1,25 for at udligne forskellen i antal mellem de to grupper i beregningerne.

Patientinterview blev gennemført efter en af patientens postoperative aftaler. Fokusgruppeinterview blev gennemført i hjemmeplejens lokaler. Alle interview fulgte en semi-struktureret interviewguide; blev optaget digitalt, transskriberet ordret og analyseret via systematisk tekstkondensering.

To sygeplejersker stod for undersøgelsen

I interventionsperioden udførte teamet, der bestod af to sygeplejersker, som havde mellem 3 og 10 års erfaring i plejen af indlagte og ambulante HHC-patienter, en række funktioner. I projektperioden var funktionen finansieret via interne midler og gik umiddelbart efter projektperiodens afslutning i drift. Teamet udførte følgende funktioner:

  • Sygeplejekonsultationer på tre tidspunkter i patientens postoperative forløb; før udskrivelse, igen efter 7-10 dage og to måneder postoperativt i sammenhæng med ambulante, lægefaglige kontroller. Konsultationerne omfattede behovsvurdering i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer (4) og henvisning til rehabilitering og genoptræning i primær sektor.
  • Kontakt til patienten via telefon ved behov og efter aftale.
  • Besøg i patientens hjem ved behov.
  • Besøg med henblik på samarbejde med og undervisning af hjemmesygeplejersker i patientens hjem.

Der deltog 156 patienter i interventionen, og den historiske gruppe bestod af 125 patienter. De demografiske data og kirurgiske procedurer for begge grupper præsenteres i Tabel 1 og Figur 1.

ff4-19_fa_hhc_tabel_1
ff4-19_fa_hhc_figur_1
Sygepleje i patientens hjem omfattede information, vejledning og procedurer relateret til en række behov, se Figur 2.


ff4-19_fa_hhc_figur_2
Definitioner figur 2:

Smerte: Smerter på Visuel Analog Skala > 2 eller manglende/ringe compliance i brug af analgetica
Ernæring: Ikke sufficient ernæret (vægttab eller reduceret ernæringsindtag) eller manglende/ringe compliance i relation til indtagelse af ernæring
Ernæringssonde: Ernæret via nasogastrisk eller PEG sonde
Tracheostomi: Har en tracheostomi
Refeeding: Er i behandling for refeeding syndrom
Sårpleje: Er i behov for sårpleje. Primært relateret til transplantationer i forbindelse med rekonstruerende kirurgi
Egenomsorgsevne: En menneskelig regulerende funktion, der er baseret på den enkeltes evne til at udføre sin egen pleje. Egenomsorg er en tillært evne og udføres af den enkelte på egne vegne.

 

Der blev gennemført 745 telefonsamtaler, som omfattede vejledning af patienter og familie og koordinering med hjemmesygepleje samt sagsbehandler og kommunal rehabilitering.
Sygeplejekonsultationer resulterede i behovsvurdering hos 132 (85 pct.) af patienterne i interventionen. 112 (72 pct.) blev henvist til rehabilitering/genoptræning.

Patienter uden hjemmebesøg

Interview med patienter uden hjemmebesøg, se Tabel 2 side 58, indeholdt fire temaer:

ff4-19_fa_hhc_tabel_2At komme hjem
Alle patienter fortalte, at der var meget at håndtere. Patienter med pårørende eller venner, som kunne støtte dem, syntes, det var nemmere, end de patienter, som boede alene. En af de sidstnævnte, som vendte hjem alene, syntes, det havde været meget vanskeligt.

De sværeste ting at håndtere var ernæring, medicin og smertestillende medicin.

Nogen at tale med
De, der boede alene, syntes især, det var psykisk krævende. De følte sig ensomme og havde behov for nogen at tale med om deres situation. En patient, som havde været igennem en langvarig behandling, der endnu ikke var afsluttet, sagde: ”Mentalt er jeg ikke klar til det her,” og dernæst ”Jeg kan se nu, at jeg bare er en ”ting” og ikke et menneske længere.” Patienten følte sig umenneskeliggjort. En brik i et system. Han fortsatte med at fortælle om sit behov for nogen at tale med.

Behov for hjælp
Patienter udtrykte behov for støtte til at håndtere problemer som nævnt ovenfor, eller at der blot var en fagperson, der forsikrede om, at alt var, som det skulle være.

At være pårørende eller ven
Venner og pårørende støttede i forskellig udstrækning. Men patienterne havde meget brug for deres hjælp. For dem, der boede sammen med en ægtefælle eller partner, måtte ægtefællen bære en ret stor byrde i form af støtte til dagligdags gøremål, men også i nogle tilfælde medicinering eller sondeernæring.

Patienter med hjemmebesøg

Interview med patienter med hjemmebesøg, se Tabel 3 side 58, indeholdt følgende fire temaer:


ff4-19_fa_hhc_tabel_3Hurtigt forløb
Patienterne fandt, at tiden fra diagnose til operation og videre til udskrivelse var meget kort. En patient udtalte: ”Der var kun en uge mellem min diagnose og operation. Det er virkelig meget kort tid til at vænne sig til et nyt liv. Hvis jeg må sige det på den måde.” 

Støtte fra en hoved-hals-cancer sygeplejerske
Flere af patienterne havde ernæringsproblemer. En havde trismus (nedsat evne til at åbne munden), og andre havde betragteligt vægttab eller lille appetit. De fandt, at støtten fra HHC-sygeplejersken var værdifuld, eftersom sygeplejersken spurgte til og rådgav om ernæringstilstanden og fulgte op på patienten med trismus.

Psykisk støtte
Patienterne fandt det rart og trøstende at have nogen at tale med, især en HHC-sygeplejerske. En patient udtrykte det således: ”Det er rart med én, der tænker som hende,” (dvs. HHC-sygeplejersken, som forstår, hvad patienten taler om).

Telefonkontakt
Patienterne fandt telefonisk kontakt meget trøstende. De var glade for at have et nummer til nogen, de kendte, og som kendte til deres situation. Kun én patient tog initiativ til selv at ringe. En ven til en af patienterne havde denne tolkning af, hvorfor patienten ikke havde ringet, da hun havde et problem: ”Men det er, fordi du (henvendt til patienten) er en af dem, der ikke selv tager kontakt. Det er derfor, det er så godt, at Lone ringede til dig, ikke? Det er bare for at sige, at der kan være andre patienter som Anne, der ikke ønsker at være til ulejlighed … ”

Hjemmesygeplejerskernes perspektiv

Antallet af patienter, som blev udskrevet fra hospitalet til de enkelte kommuner i interventions- og historisk gruppe, udgør mellem 0-11 patienter pr. kommune om året, se Figur 3.

ff4-19_fa_hhc_figur_3Før indsatsen
Fokusgruppeinterview før interventionen resulterede i følgende to temaer:

Erfaring med at pleje HHC-patienter
Hjemmesygeplejerskerne fortalte, at de meget sjældent plejer HHC-patienter. En sygeplejerske fortalte, at hun ikke havde set en HHC-patient i fire år. De fandt det særligt vanskeligt og udfordrende at pleje patienter med laryngektomi eller trakeostomi.

To sygeplejersker havde tidligere plejet patienter med trakeostomi, men det var mange år siden. De havde begge oplevet det som udfordrende, eftersom procedurerne foregår tæt på eller i patientens luftveje.

Fremtidigt samarbejde
Sygeplejerskerne så frem til et tættere samarbejde med HHC-sygeplejerskerne i den udkørende funktion.

Efter indsatsen
Fokusgruppeinterview efter interventionen resulterede i følgende fire temaer:

Fælles hjemmebesøg
Sygeplejerskerne fortalte, at et af besøgene fandt sted hos en kompliceret patient. HHC- sygeplejersken var meget kompetent og gav indtryk af at være specialist i plejen af denne patient. En hjemmesygeplejerske udtrykte det således: ” ... det er rart at have en HHC-sygeplejerske eller en rigtig specialist ved siden af sig, ikke?”

Desuden kendte HHC-sygeplejersken allerede patienten fra hans indlæggelse.

”Men jeg syntes, det var betryggende, at jeg netop kunne snakke med en, der sagde, ”jeg kender ham jo,” ikke?”

Undervisning i specialiseret HHC-sygepleje
Undervisning i HHC-sygepleje i den enkelte patients hjem var med til at afhjælpe hjemmesygeplejerskernes usikkerhed og gav dem sikkerhed i at udføre sygeplejen på egen hånd.

Telefonkontakt
Den direkte kontakt til en HHC-sygeplejerske blev betragtet som meget nyttig. Især kontakten til en sygeplejerske, som kendte patienten og kunne vejlede eller handle kompetent med det samme.

Kan hjemmebesøg reducere akutte ambulante henvendelser og genindlæggelser?

Antallet af akutte ambulante henvendelser blev reduceret med 30 patienter svarende til 27 pct., genindlæggelser blev øget med otte patienter svarende til 4 pct.

Den lille øgning i antallet af genindlæggelser på 4 pct. skyldtes hovedsageligt medicinske tilstande, f.eks. sårinfektioner og blødninger efter operationen.

Ventetiden stærkt nedsat

Kræftpakkeforløbet for HHC har ført til en signifikant nedsættelse af ventetiden på diagnosen (5). De fleste patienter værdsætter dette, men oplever forløbet kaotisk og overvældende, og det vækker ængstelse. Det bekræftes af patienterne i dette studie. Studier af accelererede forløb viser, at sygeplejen tilpasses stedets krav om effektivitet frem for patienternes behov (6).

Patienterne beskriver meget hurtige forløb, hvor det kan være svært at følge med både fysisk og psykisk.

Da Strukturreformen blev indført, oplevede man et tab af specialiseret viden i kommunerne i relation til patientgrupper med lav volumen såsom HHC-patienter, idet denne viden var samlet i amterne, som blev nedlagt. Dette var blevet problematiseret før reformen i en rapport (7).

Her bemærkes det, at en mulig udfordring med manglende ekspertise og kompetencer tæt på patienten i hjemmet kunne imødegås gennem specialiserede team fra hospitaler, som tilser patienten i hjemmet (7). Det bekræftes af patienter og hjemmesygeplejersker i dette studie.

Ensomme patienter har sparsom støtte

En mindre del af patienterne uden partner har ingen pårørende eller venner. Når de kommer hjem efter at være blevet opereret, er de derfor nødt til at klare udfordringerne uden megen støtte i det daglige.

Studier har vist, at HHC-patienter uden en partner har dårligere funktion, højere symptombyrde og oftere oplever ikke at modtage den nødvendige støtte. Desuden har de lavere overlevelsesrater end patienter med en partner (8,9,10).

Ved udskrivelsen kan det være de fysiske symptomer, der dominerer, men ifølge interview med patienter i dette studie kan de fysiske gener påvirke dem psykisk og socialt. Det er et velkendt problem for HHC-patienter, at fysiske og psykiske symptomer såvel som sociale udfordringer har en synergieffekt, hvilket gør patientens situation endnu mere vanskelig (3).

I interventionsperioden har HHC-sygeplejerskerne haft et stort antal telefonkontakter med håndtering af forskellige problemer, f.eks. kontakt til patient og pårørende, koordinering af opgaver sammen med hjemmesygeplejersker, sagsbehandlere og kommunal rehabilitering.

For patienterne har det været meget meningsfuldt at have en direkte linje til et lille team af sygeplejersker. Nogle har selv ringet, mens andre har afventet det aftalte opkald. Studier har vist, at patienter, som har en baggrund med kort uddannelse, som nogle HHC-patienter har, er tøvende med at fortælle om deres egne behov. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken ringer patienterne op.

En fordel at sygeplejersken kender patienten

Antallet af akutte kontroller i ambulatoriet blev reduceret med 27 pct. (Dette tal skal tages med forbehold, da det er baseret på journaldata, der kan have en vis usikkerhed). Tidligere ville patienterne kontakte ambulatoriet pr. telefon, når de havde problemer med ernæring, trakeostomi, og sårpleje. Her skulle en sygeplejerske, som ikke tidligere havde mødt patienten, vurdere problemet.

Ofte resulterede hendes vurdering i, at hun gav patienten en tid i ambulatoriet for at blive set af en kirurg. Med det nye team af sygeplejersker, som kan yde HHC-specifik sygepleje til patienter i hjemmet, bliver patienterne ringet op af en sygeplejerske, de har mødt tidligere, som kender patienten og problemet og i mange tilfælde kan klare dette i patientens hjem.

I løbet af interventionsperioden har HHC-sygeplejersker foretaget behovsvurderinger sammen med patienterne og henvist til kommunal rehabilitering. Yderligere fulgte de op på disse henvisninger og sikrede sig, at patienten blev kontaktet inden for fem arbejdsdage, som retningslinjerne foreskriver.

Det er meget vigtigt, at genoptræning som f.eks. mundøvelser og forebyggelse af trismus eller dysphagi opstartes relativt kort efter udskrivelsen, da manglende genoptræning kan føre til tab af funktioner på kortere eller længere sigt.

Patienter med multiple og komplekse symptomer mødes i deres hjem af hjemmesygeplejersker, som sjældent plejer HHC-patienter. De kvantitative data viser, at kun mellem 1 og 11 patienter udskrives årligt til den enkelte kommune i Region Hovedstaden.

Derfor finder hjemmesygeplejersker det svært at opnå viden og kompetencer i plejen af HHC-patienter De to fokusgruppe-interview med hjemmesygeplejerskerne viser, at de erkender denne udfordring (11).

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinje om Rehabilitering og Palliation (10) skal de nødvendige kompetencer, udstyr, erfaring og volumen være tilstede i kommunen for at kunne gennemføre rehabilitering på et højt professionelt niveau. Ved at tilbyde udkørende sygepleje i samarbejde med hjemmeplejen kan de nødvendige kompetencer være til stede.

Afdækning af behov, der ikke er imødekommet

Studiet viser, at specialiseret sygepleje til kirurgisk behandlede HHC-patienter i hjemmet efter udskrivelsen kan afdække behov, der ikke er imødekommet, f.eks. forbedre kompetencerne og kvaliteten af sygeplejen og patienternes oplevelse af sygeplejen. HHC-sygeplejerskerne i projektet støttede patienterne hele vejen gennem deres postoperative forløb med hjemmebesøg, telefonisk kontakt og opfølgning, koordinering med og oplæring af hjemmesygeplejersker og opfølgning på kommunal rehabilitering. Det reducerede antallet af akutte kontroller i ambulatoriet postoperativt, og både patienterne og hjemmesygeplejerskerne følte sig støttet.

Forbehold og usikkerhed

Data i dette studie skal tages med forbehold. En stor del af de kvantitative data er baseret på journaldata, der indeholder en vis usikkerhed. Dernæst er der lavet et mindre antal interview med patienter med og uden hjemmebesøg og kun to fokusgruppeinterview med hjemmesygeplejersker.

Etisk godkendelse

Studiet var godkendt af Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen gav tilladelse, og der blev indhentet informeret samtykke fra alle deltagere i projektet.

Annelise Mortensen

Annelise Mortensen
Sygeplejerske 1976, suppleringsuddannelsen i medicinsk antropologi, master i sundhedsantropologi.

Klinisk sygeplejespecialist i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet.

annelise.mortensen.01@regionh.dk

Birgitta Nordenhof Larsen

Birgitta Nordenhof Larsen
Sygeplejerske 1974, SD i sygepleje og pædagogik, BA i Køn, kommunikation, teknologi- og kulturanalyse samt tværvidenskabelig sundhedsforskning, cand.scient.san., ph.d.

Klinisk sygeplejespecialist i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet.

English abstract

Mortensen A, Larsen BN. Patients with cancer of the head and neck receive specialised domiciliary nursing. Fag&Forskning 2019;(4):54-61.

Specialised nursing care provided in the home to surgically treated patients with head and neck cancer (HNC) serves to identify HNC nursing needs as regards competence-building, quality of nursing and patients’ perceptions of nursing care. 

Method: A pre-post test design with qualitative and quantitative data sources. An intervention consisting of domiciliary visits by an HNC nurse to HNC patients was compared with a historical group of patients who received no domiciliary visits.

Results: 156 patients participated in the intervention, and the historical group consisted of 125 patients.

Nursing in the patient’s home comprised information, guidance and procedures related to a number of needs. Telephone conversations were conducted, which comprised guidance of patients and relatives and coordination with the domiciliary nursing team, a caseworker and community-level rehabilitation. 

Significance for nursing: Specialised nursing from hospital care to care in the community and domiciliary care ameliorates the transition from hospital care to care in the community, but also communication and continuity of care between nurses in the secondary and primary sectors.

Keywords: HNC patients, care in the community teams, domiciliary nursing, specialised nursing.

Referencer
  1. Cohen N, Fedewa S. Epidemiology and Demographics of the Head and Neck Cancer Population. Risk factors Epidemiology Cancer HPV Head and neck. Oral Maxillofac Surg Clin NA. 2019;30(4):381–95.
  2. Sundhedsdatastyrelsen. Nye kræfttilfælde i Danmark 2017. 2018.
  3. Mortensen A, Jarden M. Early and late physical and psychosocial effects of primary surgery in patients with oral and oropharyngeal cancers: A systematic review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol. 2016;121(6).
  4. Sundhedsstyrelsen. Opfølgningsprogram for hoved- og halskræft (Follow-up programme for Head and Neck cancer). 2015.
  5. Danish Health Authority. Pakkeforløb for hoved- og halskræft. National integrated head and neck cancer pathways. 2016. p. 1–39.
  6. Nyström M, Dahlberg K, Carlsson G. Non-caring encounters at an emergency care unit - A life-world hermeneutic analysis of an efficiency-driven organization. Int J Nurs Stud. 2003;40(7):761–9.
  7. Christensen M, Hansen EB. Kommunernes fremtidige opgaver på sundhedsområdet (The future tasks of the municipalities in health care). 2006.
  8. Østhus AA, Aarstad AKH, Olofsson J, Aarstad HJ. Comorbidity is an independent predictor of health-related quality of life in a longitudinal cohort of head and neck cancer patients. Eur Arch Otorhinolaryngol. 2013 May;270(5):1721–8.
  9. Wells M, Cunningham M, Lang H, Swartzman S, Philp J, Taylor L, et al. Distress, concerns and unmet needs in survivors of head and neck cancer: a cross-sectional survey. Eur J Cancer Care (Engl). 2015 Sep;24(5):748–60.
  10. Olsen MH, Bøje CR, Kjær TK, Steding-Jessen M, Johansen C, Overgaard J, et al. Socioeconomic position and stage at diagnosis of head and neck cancer - a nationwide study from DAHANCA. Acta Oncol. 2015 May 24;54(5):759–66.
  11. de Leeuw J, Larsson M. Nurse-led follow-up care for cancer patients: what is known and what is needed. Support Care Cancer. 2013 Sep;21(9):2643–9.

En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.

 

 

Emneord: 
Behandling
Hjemmesygepleje
Kræft

Patienten, jeg aldrig glemmer: "Han lærte mig, at det er okay at grine"

Min første komplekse patient lærte mig imidlertid, at det som sygeplejerske først og fremmest er vigtigt at være tro mod sig selv og sin personlighed.
Som nyuddannet sygeplejerske i hjemmeplejen var Stine Toftum Olesen usikker på, hvor meget hun måtte bruge af sig selv og sin personlighed, når hun var på arbejde. Et møde med en spøgefuld patient mindede hende om, at humor kan være en stærk isbryder.
Foto: Astrid Dalum

”Hold da op,” mumlede jeg for mig selv, da jeg kiggede på min køreseddel og så listen over min næste patients diagnoser. Den var ikke ligefrem kort: Han havde blandt andet koloncancer, spredning til lungerne, brok, nedsat nyrefunktion, to nefrostomier, en almindelig stomi og topkateter – en god håndfuld instrumentelle tilstande, der alle ville kræve min opmærksomhed.

Jeg kunne allerede mærke nervøsiteten murre i maven. Jeg havde ikke været sygeplejerske i hjemmeplejen ret længe, så dette var mit første møde med en meget kompleks patient.

Som så mange andre nyuddannede sygeplejersker var jeg meget opsat på at gøre mit arbejde efter bogen.

Jeg havde gjort mig mange tanker om ”den perfekte sygeplejerske,” men nu følte jeg, at jeg stod over for min ilddåb.

Ville han fornemme min usikkerhed og straks gætte, at jeg var helt grøn? Hvordan skulle jeg overhovedet gå til en patient med så mange lidelser?

Privat er jeg et menneske, der er meget humoristisk i min tilgang til andre, og jeg ville egentlig gerne have den del af mig selv i mit arbejde – men kan en sygeplejerske overhovedet lave sjov og stadig være en god sygeplejerske?

Jeg skulle meget snart blive klogere på netop dét spørgsmål. Min komplekse patient viste sig nemlig at være andet og mere end sin lange liste med diagnoser. Han var en gammel fisker, der var vant til at kalde en spade for en spade.

Han kaldte sig selv for ”Posemanden” på grund af sine mange stomier, og han elskede en god spøg. Jeg glemte fuldstændig at være nervøs og fulgte i stedet min mavefornemmelse.

At være nyuddannet er altid svært. Man gør sig mange tanker om sit fag og har en masse idéer om, hvordan man bør handle i enhver given situation, men man har ikke rigtigt fået lejlighed til at afprøve det hele endnu.

Min første komplekse patient lærte mig imidlertid, at det som sygeplejerske først og fremmest er vigtigt at være tro mod sig selv og sin personlighed.

Jeg har siden ofte brugt humor i mit arbejde, og jeg har erfaret, at det ikke kun er en fantastisk isbryder, men at det også kan skabe gode relationer i de meget lange patientforløb, man ofte er involveret i som hjemmesygeplejerske.

Det er naturligvis en balancegang, og man skal kunne fornemme, hvornår tiden er til sjov, og hvornår man skal være alvorlig. Jeg er dog overbevist om, at jeg netop fik så godt et forhold til min komplekse patient, fordi jeg turde møde ham med humor og behandle ham, som han gerne ville behandles.

Min sjove Posemand er her ikke mere, men jeg har siden været i kontakt med hans pårørende, som fortalte, at jeg havde betydet en del for ham. Han har bestemt også betydet en del for mig – han mindede mig om, at det er okay at grine, selvom man er sygeplejerske.

Patienten, jeg aldrig glemmer

Husker du mødet med den patient, som lærte dig noget essentielt om at være sygeplejerske? Var det din første patient? Var det patienten, som døde på din vagt, der står mejslet i din hukommelse? Var det det alvorligt syge barn, som blev helbredt trods svære odds? Eller ..?

Skriv til: redaktionen@dsr.dk
Længde: maks. 3.000 anslag.
Emne: ”Patienten, jeg aldrig glemmer”.

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Humor