Lægeforeningen: Hjemmesygeplejerskernes frustrationer er også vores

10 eller 16 forskellige lægemidler til et gammelt menneske er ikke usædvanligt i dag, og mange er både i behandling hos egen læge og i flere forskellige ambulatorier. Et kæmpeproblem, siger Lægeforeningen, og indtil videre et uløst problem.

SY-2011-02-19Yves Sales, der er formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, er selv praktiserende læge og forstår udmærket hjemmesygeplejerskers frustrationer over de medicinændringer, de ikke får besked om. Han deler den faktisk.

”Hvor gamle mennesker før i tiden måske fik to eller tre lægemidler, er det ikke usædvanligt i dag, at de får seks, 10 eller 16. De går i behandling på fire forskellige ambulatorier, samtidig med at de går hos den praktiserende læge, og vi aner ikke, hvad der sker. Det er et kæmpeproblem og lige nu et uløst problem,” siger han.

Foto: Lægeforeningen

”Jeg kan se, at sygeplejersker er frustrerede over, at der ikke er én læge, der har det endelige ansvar for den samlede medicinering. Men det ansvar er der ingen læge, der kan tage, for der er ikke nogen læge,

der har den samlede viden, og det er et problem.”
Som andre praktiserende læger kender Yves Sales til epikriser, der er helt utilstrækkelige eller f.eks. henviser til medicinmoduler, som lægepraksis ikke har adgang til.

”Men jeg og mine kolleger må så også selv tage en del af skylden, når vi henviser en patient til indlæggelse eller ambulant behandling uden at anføre en samlet medicinoversigt for patienten.

Jeg må indrømme, at jeg heller ikke har helt overblik over, hvem af mine patienter der har hjemmesygeplejerske til medicindosering, og hvor det ville være fornuftigt at sende medicinoplysninger til hjemmesygeplejersken.

Men det næste er så det tekniske. Det er

f.eks. meget nødvendigt, at sygeplejen får et elektronisk system, så vi kan kommunikere med et snuptag i stedet for at skulle bruge fax.”

Også Lægeforeningen betragter det Fælles Medicinkort som det værktøj, der skal håndtere problemet.
”Hvis det bliver brugt efter hensigten, dvs. hvis alle ordinationer og ændringer bliver anført her, så har alle implicerede det nødvendige overblik, også sygeplejerskerne,” siger Yves Sales.

”Men jeg kan være bekymret for, hvor lang vej der kan være, til Fælles Medicinkort fungerer på hospitalerne. Der er mange barrierer og grøfter, der henholdsvis skal brydes ned og fyldes op.”

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Kommune
Politik
Hjemmesygepleje
Medicinhåndtering

Dilemma: Etniske smerter

​Rie er 24 år, sygeplejerskestuderende og i praktik i hjemmeplejen. Hun har glædet sig til praktikken, men indser efter 14 dage, at der er rigtig mange gamle, plejekrævende mennesker i kommunen. Det skuffer Rie.

2011-02-helebladet%20(38)

En tyrkisk kvinde klager igen og igen over smerter i låret, men lægerne kan ikke umiddelbart finde en forklaring. På skadestuen får kvinden ingen hjælp, kun en sær bemærkning med på vejen.

Esme, som oprindelig kommer fra Tyrkiet, har boet i Danmark sammen med sin mand og fire sønner siden 1997. Hun er en kraftig kvinde klædt i ankellang brun frakke, hun taler ikke så godt dansk, men har klaret at arbejde med rengøring i seks år. Nu har voldsomme, jagende smerter i højre lår fået hende til at gå til læge.

Egen læge kan ikke umiddelbart føle noget på låret, men henviser Esme til en ortopædkirurg, som heller ikke kan finde noget usædvanligt. Han har henvist Esme til en røntgenundersøgelse, men der er ventetid. Esme klager fortsat over svære smerter og kan ikke længere passe sit arbejde.

”Mon ikke det er etniske smerter?” hører Esmes søn på 17 år en fagperson sige på skadestuen, hvor Esme en sen aften har søgt hjælp for sine smerter. Esmes søn går i 1. g, han bliver nysgerrig, så han siger til den hvidklædte fagperson: ”Jeg hørte, du sagde, at min mor nok har etniske smerter. Kan du sige mig, hvad det er for nogen smerter?”

Efter diverse undersøgelser, får Esme stillet diagnosen cancer med spredning til andre dele af kroppen. Hvad tænker I om Esmes forløb? Hvad svarer fagpersonen? Vi har stillet spørgsmålene til to eksperter i sygeplejeetik.

Svar 1.

Omkring udtalelsen ”etniske smerter”, må fagpersonens intension være, at hele patientens situation bør tages med i betragtning, når der foretages en smerteudredning. Kan der være forhold i Esmes kultur eller livsmønster, der kan have indflydelse på smerteudtrykket, og er der i dialogen med Esme fokuseret på, at hun ikke taler så godt dansk? Her tænkes på at inddrage familien i dialogen og helst over flere gange.

At Esme ikke taler så godt dansk og er opdraget i et andet kulturmønster end det danske, må ikke overskygge det faktum, at Esme ikke er færdigudredt, hvilket er en mulig fare. Udtalelsen vedrørende de etniske smerter bør være ment som en hjælp til at få patienten til at træde tydeligt frem for klinikeren i det fortsatte udredningsforløb.

Udtalelsen må ikke blive en forklaring på smerteudtrykket alene, men skal være et supplement til den fortsatte udredning. En udmærket etisk parameter for klinikeren er, om lignende overvejelser og udtalelser ville være foretaget, hvis det var en person, som var født og opvokset i Danmark. Og med hvilken begrundelse.

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.

Svar 2.

Den ærlige fagperson er nødt til at svare sønnen, at der i moderens tilfælde er usikkerhed om, hvad hun fejler, og at udtrykket bruges, når mennesker fra fremmede kulturer har smerter, der er svære at finde årsagen til. Når man vælger at benytte et sådant udtryk, må man også forklare det.

I forhold til forløbet er det jo en grum historie, der skal skærpe vores opmærksomhed på det enkelte menneske – og hele mennesket. En klog mand sagde engang: Livet leves forlæns, men forstås baglæns. Det må i sandhed siges her.

Etniske smerter kan i værste fald blive en rodekasse for det, vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved, og i allerværste tilfælde en sovepude, fordi etniske smerter kan blive en kattelem for de sundhedsprofessionelle. Begrebet kan medvirke til stigmatisering af mennesker, der ikke kommer fra vores egen kultur, og det kan aldrig være tilladt, idet sygepleje gives til den, der har behov for sygepleje!

Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef i Lemvig Kommune, formand for Sygeplejeetisk råd www.dsr.dk/ser/

Emneord: 
Kultur
Sprog
Hjemmesygepleje
Uddannelse
Dilemma

De behandler de allersvageste sårpatienter hjemme

Udkørende sygeplejersker sparer de skrøbeligste sårpatienter for belastende besøg i ambulatoriet. De sikrer også, at behandling og aflastning i hverdagen foregår korrekt.

SY-2010-19-20Foto: Anne-Li Engström 

I snart syv år har Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, haft et ret enestående tilbud til hjemmesygeplejen i København og på Frederiksberg: Meget skrøbelige patienter med vanskelige sår kan blive tilset i hjemmet af en udgående sygeplejerske fra sårhelingscentret.

Det er billigere end liggende transport og speciallægebehandling i ambulatoriet, men faktisk var det etiske overvejelser, der lå bag etableringen.´

”Tryksårspatienter blev bragt herind med liggende transport, og så lå de på vores ambulatoriegang og ventede,” fortæller klinisk sårsygeplejerske Ina Kastrup.

”Først ventede de på at blive set, så på transport hjem, med risiko for at få nye trykspor eller tryksår imens. Det var uværdigt.”

Men en vigtig pointe er også, at udefunktionens sårsygeplejerske kan undervise og supervisere det personale, som hun aldrig møder, når patienten kommer ind ambulant: hjemmesygeplejersker, assistenter, hjælpere og kommunens  terapeuter.

I hjemmet får Ina Kastrup direkte indblik i, hvordan tryksårspatienten er aflastet til hverdag, og kan sætte ind med lidt pædagogik, når diabetespatientens behandlingssko står i skabet, mens han selv går rundt på strømpesokker.
Hun kan se, om der bliver brugt de rigtige produkter, og om de bliver brugt korrekt. Hun kan undervise og supervisere det personale, der skal udføre sårbehandlingen i ugerne mellem hendes besøg. Hun kan ofte selv stille diagnosen og lægge en sårbehandlingsplan.

”Og jeg er en direkte linje til mere hjælp. Jeg har vores fodterapeuter til at lave sko og indlæg, jeg kan pode og tage billeder og få vores læger til at vurdere, om der f.eks. skal behandles med antibiotika eller opereres.”

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Samarbejde
Sår
Tværfaglighed

Total omsorg til dem, der skal dø hjemme

Sygehusets palliative team støtter hjemmesygeplejerskerne, så selv meget komplekse kræftforløb kan afsluttes i eget hjem.

SY-2010-19-18”De gør det bare så godt.” Når man taler hjemmesygepleje, bliver de terminale forløb tit fremhævet som en opgave, hvor hjemmesygeplejersker virkelig kommer til deres ret.

I dag kan selv meget komplekse kræftforløb afsluttes i borgernes eget hjem, fordi hjemmesygeplejen kan trække på specialiseret viden fra de palliative team, som sygehusene har bygget op i løbet af de sidste 10 år.

I Esbjerg består det palliative team af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog og sekretær. Da det blev oprettet, var baggrunden de første kræftplaner med deres stærke fokus på en bedre smertedækning, fortæller palliationssygeplejerske Hanne Christensen.

”Men det store skift ligger i, at vi både ser på patienten og hele familien. Er hustruen ved at bryde sammen? Får hun sovet om natten? Skal vi have kontakt til skolen? Er der styr på økonomien, eller bliver rudekuverterne bare lagt til side? Palliation er totalomsorg.”

At hjemmesygeplejerskerne også får lov til at yde totalomsorg i de terminale forløb, er Hanne Christensens bud på, hvorfor terminalplejen i hjemmet er blevet en succeshistorie.

”De er specialister i at yde sygepleje i eget hjem, og her får de lov til at yde omsorg for det hele menneske.”

Foto: Anne-Li Engström 

Emneord: 
Palliation
Samarbejde
Kræft
Hjemmesygepleje
Tværfaglighed

Også hjemmedialyse til de svageste

Når hjemmesygeplejersken assisterer, kan også de svageste borgere få P-dialyse i eget hjem. P-dialysens udkørende sygeplejersker lærer op og løser problemer.

SY-2010-19-17Foto: Anne-Li Engström

Mange steder er dialyse i eget hjem stadig forbeholdt de borgere, der selv kan skifte poser med dialysevæske fire gange om dagen eller koble sig til og fra en natmaskine.

Men i de kommuner, der arbejder sammen med P-dialysen på Skejby Sygehus, er behandling i eget hjem også en mulighed for de ældre og svage.

Man kan slippe for flere ugentlige sygehusbesøg og timelang transport, selv om man har problemer med at se og høre, ikke magter at løfte de tunge poser med dialysevæske eller måske ikke har forståelse for den nødvendige hygiejne.

Den samarbejdsmodel, som P-dialysen har opbygget over de sidste 20 år, har vakt interesse langt uden for landets grænser, fortæller dialysesygeplejerske Karin Lomholdt.

”Og det startede egentlig ved et tilfælde, hvor en pårørende gerne ville have manden hjem. Men det med en natmaskine, det turde hun godt nok ikke,” fortæller hun.

I dag har P-dialysen en tredjedel af sine 75 patienter i assisteret dialyse, hvor en hjemmesygeplejerske kobler patienten til dialysemaskinen om aftenen og kobler fra igen om morgenen. Hun registrerer også løbende resultaterne, som patienten får med ind til den ambulante kontrol hver sjette uge.

Ordningen er fint i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er nødvendigt at lette presset på sygehusenes dialysecentre, hvor mange flere ældre og flere med kroniske sygdomme får tilbudt dialyse end før.

”Men vi synes også, det er livskvalitet, at patienterne ikke skal herind flere gange om ugen,” siger Karin Lomholdt.

P-dialysen tilbyder hjemmesygeplejen tre timers teoretisk og tre timers praktisk undervisning, og hjemmesygeplejerskerne kan ringe døgnet rundt, både om tekniske problemer og om komplikationer som infektioner og væskeophobning hos patienten. Regionen betaler hjemmesygeplejen ca. 120.000 kr. om året pr. patient.

”Det næste bliver, at vi udbygger vores opfølgende besøg, så vi kan forebygge komplikationer og genindlæggelser,” siger Karin Lomholdt.

Emneord: 
Tværfaglighed
Samarbejde
Hjemmesygepleje

Ledelsen: Vi har mindre tid

Strømlining. Lederen af hjemmeplejen i Kolding Kommune siger, at sygeplejerskerne har fået mindre tid til forebyggelse, men hun afviser, at plejen af terminale patienter er forringet efter besparelserne.

"Vi har nedlagt stillinger og sparet fem millioner på sygeplejeområdet, og det har haft konsekvenser. Vi er mere pressede og har ikke den samme tid til forebyggende sygepleje som tidligere."

Funktionsleder af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune, Kirsten Grøndahl Carlsen, fortæller, at de omfattende besparelser i Kolding Kommune har haft konsekvenser. Men hun afviser, at sparerunden har forringet plejen af terminale patienter.

"Retningslinjerne er de samme som før besparelserne: Vi uddelegerer kun plejen af terminale patienter fra sygeplejersker til andre faggrupper, når borgeren er i et stabilt forløb, og vi prioriterer de terminale patienter meget højt i vores sygepleje. I nogle tilfælde foregår der en personlig uddelegering af den terminale pleje, hvis en social- og sundhedsassistent har en tæt kontakt til en borger, men sådan var det også før besparelserne," siger Kirsten Grøndahl Carlsen og henviser til, at det i terminale forløb er op til den enkelte sygeplejerske at vurdere en eventuel uddelegering af opgaver til hjælpere og assistenter.

Kirsten Grøndahl Carlsen mener også, at hjemmeplejen har gjort sit bedste for at tage hensyn til medarbejderne, efter at det er blevet besluttet, at hjemmehjælpere og sygeplejersker i nogle tilfælde skal køre alene om natten.

"Medarbejdernes sikkerhed har højeste prioritet. Natsygeplejerskerne kører alene, hvis opgaven hos borgeren tillader det, og de kan altid ringe og koordinere med en kollega ved behov, f.eks. ved nødkald og andre akutte besøg. I sommer har ingen medarbejdere kørt alene, fordi der har været tekniske problemer med vores overfaldsalarmer."  

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Hjemmesygepleje

Det stoppede kateter må vente

Utryghed. Plejen af alvorligt syge borgere uddelegeres oftere til social- og sundhedshjælpere, og borgerne må i nogle tilfælde vente længe på at få hjælp efter nødopkald. Her fortæller fire sygeplejersker fra Kolding Kommune, hvordan de oplever hverdagen, efter 19 sygeplejersker fik fyresedlen.

1410-40-01-1
Tidligere kørte sygeplejersker og sosu'er i Kolding Kommune aldrig alene om natten. Men den praksis er ændret efter sparerunden, og det har betydet øget utryghed blandt personalet. Foto: Gert Blume

Er det i orden at uddelegere plejen af en terminal kræftpatient til en sosu-hjælper? For en gruppe sygeplejersker i Kolding Kommune er spørgsmålet blevet aktuelt efter, at en sjettedel af deres kolleger er blevet fyret.

Trekvart år efter kommunen i 2009 barberede 2010-budgettet med godt 200 mio. kr. og afskedigede 19 ud af 120 sygeplejersker, mærkes konsekvenserne af nedskæringerne i hverdagen. Det fortæller fire sygeplejersker fra Kolding Kommune.

Især hjemmeplejens nathold er blevet ramt. En af de tre sygeplejerskebiler, der før kørte ud om natten, er sparet væk, og det har betydet længere ventetid for borgere, der foretager nødkald. Også dagsygeplejerskerne, der har måttet sige farvel til 14 kolleger, oplever en mere presset hverdag. Det rammer især forebyggelsen. F.eks. er et særligt udgående akutteam, som bl.a. fokuserede på forebyggelse og rehabilitering blandt borgere med hyppige indlæggelser, blevet nedlagt.

"Jeg har aldrig tidligere været udsat for, at der kan gå fem kvarter, fra en borger ringer, til jeg kan hjælpe den pågældende. Men sådan er situationen i øjeblikket. Vi er færre på arbejde og har længere køretid efter kommunesammenlægningen og nedskæringerne. Det er ikke usædvanligt, at jeg kører 120 km på en enkelt vagt. Det betyder, at vi må prioritere mellem opkaldene. Hvis en terminal patient har smerter, bliver det prioriteret højt. Men en borger, hvis kateter er stoppet, kan risikere at vente," fortæller natsygeplejerske Karen Margrethe Bojsen.   

EFTER FYRINGERNE ...

Overalt i landet har der været fyringer og besparelser på hospitaler i kommuner. Sygeplejersken går bag om tallene og fortæller om konsekvenserne for patienter og personale. Kolding Kommune er en af de kommuner, der har været først med meget omfattende besparelser. Budgetforliget for 2010, der blev vedtaget i efteråret 2009, betød besparelser inden for skoleområdet, børneområdet og ældreplejen på tilsammen godt 200 mio. kr. Flere hundrede kommunalt ansatte - heraf 19 sygeplejersker - mistede jobbet.

Ingen retningslinjer

Selvom tendensen er, at komplekse patienter udskrives tidligere og tidligere fra hospitalet, er sygeplejerskerne i Kolding i dag så pressede, at selv krævende plejeopgaver uddelegeres til social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fortæller sygeplejerske og tillidsrepræsentant Lotte Jeppesen:

"Svækkede ældre borgere passes længere i eget hjem end tidligere, og borgere kommer i dag hjem fra sygehuset, før de er færdigbehandlede. Er der ikke pårørende, som kan hjælpe, bliver de overladt til sig selv og den hjælp fra kommunen, der nu er mulig. Vi uddelegerer mere og mere arbejde til social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, selvom kommunen på intet tidspunkt har meldt ud, hvilke opgaver der skal varetages af hjemmehjælpere. Kommunens sosu'er er dygtige og kompetente, men de er ikke uddannet til at udføre den komplicerede sygepleje i forbindelse med f.eks. et terminalt forløb. Tidligere hed det sig, at vi kun kunne uddelegere plejen, når borgeren var i et stabilt forløb. Sådan er det ikke længere," fortæller Lotte Jeppesen.

For sygeplejerske Hanne Vester på dagholdet er indførelse af dosisdispensering en af de store forandringer, der øger risikoen for fejlmedicinering:

"Vi har fået mange flere borgere på dosispakket medicin for at spare sygeplejetimer. Og selvom det fungerer for mange borgere, har ordningen også uheldige kon--sekvenser. Der er f.eks. ikke længere en op--følgning af smertestillende medicin, som måske kan nedtrappes eller helt ophøre. Og der er ikke længere en opfølgning af, om borgeren kommer af sted for at få taget blodprøver, så det kan kontrolleres, om det er den rette dosis medicin," siger Hanne Vester.  

MINDRE FERIE MED BØRNENE

Sparerunden i Kolding Kommunes hjemmepleje har også betydet, at sygeplejerskerne har fået indskrænket deres muligheder for at holde sommerferie med skolesøgende børn. Allerede efter nytår blev det meldt ud, at de kun var berettiget til to ugers sammenhængende fridage i skoleferien. 

Alene om natten

I kommunens hjemmepleje har det i mange år været kutyme, at en sygeplejerske og en sosu-hjælper kørte sammen om natten, men fremover skal en del af personalet køre alene. Det blev besluttet politisk i foråret, og kommunen valgte ikke at høre personalet via MED-udvalget. Den ny ordning nåede dog ikke at træde i kraft i sommer, fordi de overfaldsalarmer, som plejepersonalet var blevet lovet, ikke fungerede.

"Den ny ordning giver utryghed, og i øjeblikket er tre social- og sundhedshjælpere sygemeldte. Vi dækker flere af byens belastede områder om natten, og det giver en tryghed at være to. Desuden står vi i mange situationer, hvor det er nødvendigt at være to f.eks. ved fald, og når vi kaldes ud til psykisk ustabile borgere," siger Karen Margrethe Bojsen.

SY-2010-14-alt%20(24)Tidligere kørte sygeplejersker og sosu’er i Kolding Kommune aldrig alene om natten. Men den praksis er ændret efter sparerunden, og det har betydet øget utryghed blandt personalet. Foto: Gert Blume

Intet overskud til udvikling

Fællestillidsrepræsentant Ulla Birk er ikke i tvivl om, at sparerunden har haft konsekvenser for ansatte og borgerne i Kolding Kommune:

"Vi har været igennem et forløb, hvor beslutninger i flere tilfælde er blevet truffet hen over hovedet på de ansatte. F.eks. har plejepersonalet ikke været involveret i beslutningen om, at de skal køre alene om natten. Vores psykiske arbejdsmiljø er blevet mere presset. Der er ikke overskud til at udvikle sygeplejen, og der er mindre tid til forebyggelse."

Sygeplejerske Karen Margrethe Bojsen har været glad for at gå på arbejde i samtlige de 14 et halvt år, hun har været natsygeplejerske, men det seneste år har været hårdt:

"Jeg ved godt, kommunen mangler penge. Men den øverste ledelse kunne godt være bedre til at lytte til medarbejderne, når de gennemfører så stor en sparerunde. Besparelserne har haft konsekvenser. Vi er blevet mere sårbare, og arbejdsglæden er dalet." 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Hjemmesygepleje

Sygeplejeprofil - en guide til målrettet udvikling

Artiklen henvender sig i særlig grad til hjemmesygeplejersker og deres ledere. Den beskriver, hvordan en sygeplejeprofil kan anvendes målrettet til udvikling af sygeplejen, sygeplejerskerne og organisationen i en kommune.

SY-2010-13-58a
Vi er stolte af vores sygeplejeprofil i Faaborg-Midtfyn Kommune! Vi er nu i gang med at planlægge en treårig udvikling af sygeplejen og sygeplejerskerne i Faaborg-Midtfyn Kommune 2009-12. I denne artikel beskriver jeg, hvordan vi tager afsæt i sygeplejeprofilen som fagligt fundament for udvikling af sygeplejen og sygeplejerskerne. Som konsekvens af arbejdet med sygeplejeprofilen ved vi, at vi skal starte med at udvikle områderne dokumentation, palliativ indsats, medicinhåndtering og sårpleje. Vi skal etablere et samarbejde med fagsekretariatet ”Pleje og Omsorg” med henblik på at skabe sammenhængende borgerforløb internt i kommunen (se boks 1).

I perioden fra september 2007 til december 2008 har ca. 87 sygeplejersker i Faaborg-Midtfyn Kommune drøftet, hvilke sygeplejefaglige opgaver de varetager og skal varetage i forhold til borgere i kommunen.

Hensigten med de faglige drøftelser har været at belyse, hvad sygeplejens funktionsområde er i Faaborg-Midtfyn Kommune efter kommunesammenlægningen den 1. januar 2007.

Sygeplejerskerne har i fællesskab drøftet deres fag, sygeplejefaglige opgaver og rammer og har sammen formuleret, hvad ”Sygepleje og Rehabilitering” skal yde i forhold til borgerne. Det skriftlige produkt, sygeplejeprofilen, målrettes borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, alle sygeplejersker i ”Sygepleje og Rehabilitering” og vores samarbejdspartnere. Vi har i tilrettelæggelse og gennemførelse af processen taget udgangspunkt i Dansk Sygeplejeråds materiale (1) om sygeplejerskeprofil samt Dansk Sygeplejeråd, Københavns Amtskreds’ projekt om fagidentitet: ”Din viden – borgerens sikkerhed” (2).

En sygeplejeprofil er det faglige indhold, som fylder de overordnede rammer ud, f.eks. lovgivning, sundhedsaftaler mv. Den udgør det faglige fundament for udvikling af sygeplejen og sygeplejerskernes udvikling.

I de to år, processen har forløbet, har vi på baggrund af refleksion og drøftelse af sygeplejefaglige aspekter opnået øget klarhed om sygeplejen. Sygeplejeprofilen er et vigtigt redskab til at sikre, at hverdagens opgaver bliver løst ud fra bevidste valg og på baggrund af faglige argumenter og en fælles holdning. Sygeplejeprofilen er også et redskab til at identificere og dokumentere ressourcer samt behov for optimering og videreudvikling i og af sygeplejerskegruppen.

Prioritering af tilbud

Sygeplejeprofilen beskriver, hvilke sundhedstilbud sygeplejerskerne skal prioritere i den daglige praksis, hvornår i borgerforløbet der er brug for sygeplejerskekompetencer, og hvilke sygeplejerskeressourcer, -kompetencer og -kvalifikationer der skal være til stede, for at den rigtige sygepleje kan ydes til borgeren på den rette måde på det rette tidspunkt. Sygeplejeprofilen beskriver sygeplejens fire funktionsområder: udførelse, formidling, ledelse og udvikling.

Baggrundsrapporten beskriver de faglige forudsætninger samt de lovgivningsmæssige og lokale politiske rammer og vilkår for sygeplejerskernes virksomhedsområde i kommunen. I baggrundsrapporten er der foretaget en undersøgelse af behov for optimering og videreudvikling, og det konkluderes, at der skal være fokus på kompetenceudvikling af sygeplejersker i alle vagtlag for at varetage det niveau for grundlæggende sygepleje, profilen lægger op til.

Der skal udarbejdes profiler for sygeplejersker med supplerende opgaver og funktioner og ske en kombination af kompetenceudvikling af hele sygeplejerskegruppen med en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi og en strategi i forhold til de udviklingsområder, som sundhedsvæsenet kræver. Endvidere skal der være fokus på interne og eksterne samarbejdspartnere og på, at vi i fællesskab skal dele viden og udvikle samarbejdet til gavn for borgeren – dvs. konstant sætte os selv og hinanden i spil med henblik på altid at have borgeren i centrum.

Udvikling baseret på evidens

Sygeplejerskernes egen kompetenceudvikling skal være baseret på evidens og have et højt fagligt niveau. Når vi formidler eller underviser andre faggrupper, skal vi levere på et højt fagligt niveau. Dokumentationen skal ske på et evidensbaseret grundlag, og derfor skal vi have standardplejeplaner på grundlæggende sygepleje, problemområder og procedurer, hvor det er nødvendigt. Vi skal anvende denne kvalitetssikring til at sikre, at nye kolleger og andre faggrupper kender vores niveauer for grundlæggende sygepleje.

Processen med sygeplejeprofilen har vist os, at sygeplejersker skal have et fælles højt fagligt niveau inden for en lang række områder. Vi er også blevet opmærksomme på, at vi skal være tydeligere i forhold til at observere og vurdere borgernes behov for grundlæggende sygepleje (3).

Det betyder, at vi skal kvalitetssikre den sygepleje, som borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune skal modtage ved at udarbejde standardplejeplaner og procedurer på en lang række sygeplejefaglige områder (3,4,5,6). Vi ser det som vores opgave at tydeliggøre for vores interne samarbejdspartnere og i særlig grad plejepersonalet, at vi har den faglige ekspertise og viden, der gør os i stand til at vurdere, hvordan vi i samarbejde med borgeren og plejepersonalet kan tilrettelægge forløb med høj faglig standard og i respekt for borgerens selvbestemmelsesret (7). Vi skal i de sammensatte og komplekse borgerforløb påtage os rollen som tovholdere og sikre sammenhæng i den indsats, som borgeren og dennes pårørende involveres i som konsekvens af kronisk sygdom, alderdom, psykisk lidelse eller kræft.

Fokus på dokumentation

I MED-udvalg (medindflydelse- og medbestemmelsesudvalg) og på ledelsesniveau er der i slutningen af 2009 vedtaget en strategi- og handleplan for ”Sygepleje og Rehabilitering” for den kommende treårige periode. Strategi- og handleplanen tager udgangspunkt i de resultater, der er skabt i forbindelse med sygeplejeprofilen.

Formålet er at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sygeplejerskernes funktionsområde. Det gør vi ved overordnet at have fokus på, at:

  • borgeren er i centrum
  • det, vi gør, skal nytte noget for sygeplejerskernes arbejde
  • samarbejde er en nøglefunktion af hensyn til sammenhængende borgerforløb, og den samfundsmæssige udvikling i sundhedssektoren påvirker vores funktionsområde.

Konkret har vi i efteråret 2009 sat fokus på dokumentation. Vi benytter Rambøll Care, et elektronisk omsorgssystem, som dokumentationsredskab. Undervisning i Care har hidtil haft fokus på teknik, funktion og opbygning. Vi har derfor gennemført fire temadage på tværs af ”Sygepleje og Rehabilitering” og ”Pleje og Omsorg” for at belyse, hvordan vi kan benytte Care til at dokumentere den sygepleje, borgerne modtager. Vi diskuterer, hvad og hvornår der skal dokumenteres i journalen, hvornår vi anvender en plejeplan, og på hvilke områder vi har behov for standardplejeplaner og procedurer.

Journalnotater benyttes, når sygeplejen drejer sig om et enkeltstående eller akut problem, eller når borgerens situation ændrer sig væsentligt, f.eks. i forbindelse med udskrivelse/midlertidigt ophold på en aflastningsplads/akut sygdom o.l. Journalnotater kan føre til, at der defineres en eller flere aktuelle problemstillinger, som skal dokumenteres i en plejeplan, hvis der vel at mærke ikke findes en standardplejeplan for det aktuelle problem.

På de sygeplejefaglige problemområder, hvor der er udarbejdet standardplejeplaner, skal disse benyttes som dokumentation for, hvad der konkret vurderes at være aktuelt for den pågældende borger. Sygeplejeprocessen anvendes som analysemodel i plejeplanerne, idet problem/årsag, mål, handlinger og evaluering beskrives for den/de sygeplejefaglige problemstillinger.

Behov for flere standardplejeplaner

Vi vil i 2010 og fremover arbejde med at udvikle standardplejeplaner og procedurer (faglige retningslinjer) for en række sygeplejefaglige områder. Det gør vi for at sikre, at alle borgere modtager sygepleje af høj faglig kvalitet i forhold til deres aktuelle behov og for at sikre, at det ikke er op til den enkelte fagperson, f.eks. sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, at vurdere behovet på et individuelt grundlag.

På baggrund af arbejdet med sygeplejeprofilen ved vi, at vi kan fastholde det faglige fokus ved hele tiden at være i dialog om vores erfaringer. Vi skal bruge vores erfaringer til at formulere standardplejeplaner og procedurer.

Vi vil i første omgang beskrive den bedste praksis, det, vi ved og kan, og så vidt det er muligt supplere med litteratursøgning. Det er hensigten, at alle faggrupper uanset uddannelsesbaggrund skal kunne bruge standardplejeplaner og procedurer, så borgerne får en sygepleje af høj faglig kvalitet. På sigt skal vi evaluere standardplejeplanerne og procedurerne, så vi sikrer, at vi bruger den viden, som er udviklet hos os, i andre kommuner, på sygehuse og via forskning.

Systematik i plejen

Vi har i 2009 udarbejdet flere standardplejeplaner og procedurer f.eks. inden for sårområdet, inkontinens og KOL. Endvidere er der udarbejdet en fælles medicinhåndteringsinstruks (6), som er gældende på 12 plejecentre og i hjemmeplejen.

Vi beskriver de sygeplejefaglige problemområder på baggrund af en sammenstilling af Virginia Hendersons 14 komponenter i grundlæggende sygepleje (3), embedslægens 11 målepunkter (4) og bilag 1 i vejledning om sygeplejefaglige problemområder (5). Vi mener, vi dækker de sygeplejefaglige problemområder ved at beskrive tiltag inden for de pågældende områder.

Fremtiden

Alle sygeplejersker forventes at blive involveret i udarbejdelsen af standardplejeplaner og procedurer, fordi vi tror på, at involvering i et konkret sygeplejefagligt problemområde øger den generelle viden om sygepleje og fremmer den enkeltes brug af og forståelse for, hvad det er, standardplejeplanerne og procedurerne kan hjælpe os med i hverdagen. Det er hensigten med standardplejeplaner og procedurer, at de skal lette hverdagen på sigt, så der bruges mindre tid på at dokumentere, dvs. skrive fristile, og mere tid på direkte borgerkontakt.

Ved at sætte fokus på dokumentation og faglig kvalitet ønsker vi i de daglige faglige dialoger mellem sygeplejersker og mellem sygeplejersker og plejepersonale at fastholde, implementere og udvikle fagligheden og samarbejdet døgnet rundt.

I foråret 2010 planlægger vi at sætte fokus på palliativ sygepleje for alle sygeplejersker. Vi har ca. 80-90 terminalerklærede borgere om året, hvoraf ca. 30 dør. Derudover kommer de borgere, som ikke er terminalerklærede, men som har brug for palliativ sygepleje. Ved sygeplejeprofilmøder var det især den palliative indsats og håndtering af egen professionalitet i forbindelse med svær sygdom og død, som fyldte meget. Derfor er det hensigten at søge trepartsmidler i 2010 mhp. generel kompetenceudvikling af alle sygeplejersker, så de er bedre rustet til at yde sygepleje til borgeren og de pårørende i livets sidste fase. Der skal øget fokus på den fysiske pleje og behandling samt på psykosociale faktorer. Det er blevet tydeligt, at den palliative sygepleje fylder i alle sygeplejerskers hverdag, og at der hos alle er behov for at kunne magte opgaven professionelt og kompetent.

Samarbejde på tværs

I 2010 igangsætter vi et udviklingsprojekt i samarbejde med ”Pleje og Omsorg,” Borgeren i Centrum – fokus på sammenhængende borgerforløb i kommunen mellem ”Sygepleje og Rehabilitering” og ”Pleje og Omsorg.”

Der er udført en del forarbejde i 2009, og i 2010 forventer vi at kunne iværksætte en række konkrete delprojekter. Vores erfaring er, at det ikke er nok at se på sammenhængende borgerforløb på tværs af sygehussektor og kommune, men at vi også må se på sammenhængende forløb på tværs af aftaleområder i kommunen. Tværsektorielt er der etableret samarbejde i Region Syddanmark med Sambo. (Samarbejde om borger/patientforløb, Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark.)

På tilsvarende vis skal vi have fokus på internt samarbejde, og vi er så småt startet op med tværfaglige behandlermøder, hvor sektionsleder for plejen, visitator og sygeplejerske samt evt. andre fagpersoner deltager.

Målet med de forskellige initiativer er at skabe en attraktiv arbejdsplads for sygeplejerskerne i kommunen og vise, at hjemmesygepleje er et fagligt område i udvikling med udfordringer, stor kompleksitet og høje krav til sygeplejerskernes kompetencer. Vi er enige med Sidsel Vinge fra Dansk Sundhedsinstitut (8,9) om, at hjemmesygeplejerskernes opgaver ændres drastisk i disse år, og at vi skal være bedre til at fortælle og beskrive, hvad det er, der er vores force, og hvor vores faglige ekspertise og viden supplerer sygehuse, almen praksis, og hjemmepleje.

Anvendelse af sygeplejeprofilen

Hvad bliver vores sygeplejeprofil så brugt til i Faaborg-Midtfyn Kommune?

Sygeplejeprofilen er det fundament, vi har udarbejdet i fællesskab efter kommunesammenlægningen. Sygeplejeprofilen sætter retning for den udvikling af sygeplejefaget og af sygeplejerskerne, der er nødvendig, fordi vi kan forvente en samfundsmæssig udvikling med:

  • flere ældre, og flere kronisk syge
  • accelererede forløb på sygehusene
  • flere komplekse og specialiserede sygeplejefunktioner
  • flere behandlingsforløb i kommunerne/flere ambulante behandlinger
  • øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse
  • forskning i kommunerne.

Derfor har vi taget de første skridt på en lang rejse, som vi glæder os til at deltage i.

Pernille Byskov er udviklingssygeplejerske i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Find sygeplejeprofiler og baggrundsrapporter her

BOKS 1. FAKTA OM FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

 
Ca. 70 pct. af Faaborg-Midtfyn Kommune dækker landområder, og ca. 30 pct. er byområder. Der er ansat ca. 4.500 medarbejdere i kommunen. Kommunens samlede budget er ca. 4,5 mia. kr. Sygeplejerskerne udgør ca. 90 personer, og budgettet er på ca. 35 mio. kr.

Sygeplejerskerne besøger ca. 1.200 borgere pr. måned. Borgerne får i gennemsnit ca. 7,5 besøg pr. måned, hvilket dog dækker over store variationer, idet der er borgere, som besøges mange gange i døgnet, og borgere, der får besøg hver 3. måned.

Sygdomsmønstret for kommunens 52.000 borgere ser nogenlunde således ud:

  • 2.000-3.000 har type 2-diabetes
  • 2.000 har KOL
  • 2.000 har hjerte-kar-sygdomme
  • 2.300 har kræftsygdomme, som kunne have været forebygget
  • 2.000 har et alkoholproblem
  • 2.000 har depression, og 2.000 lider af angst
  • 2.300 har osteoporose
  • 8.000 har muskel- og skeletlidelser
  • 8.-10.000 har astma eller allergi.

Litteratur

  1. Dansk Sygeplejeråd, Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne have i kommunerne i fremtiden? – en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler, 2006.
  2. Dansk Sygeplejeråd, Københavns Amtskreds, Din viden – borgerens sikkerhed, Et projekt om fagidentitet, 2004.
  3. Henderson V. Sygeplejens grundlæggende principper, Dansk Sygeplejeråd, 2008.
  4. Sundhedsstyrelsen, Standardisering af plejehjemstilsynet, dec. 2006.
  5. Sundhedsstyrelsen, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr. 9229 af 29/4 2005.
  6. Sundhedsstyrelsen, Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr. 0429 af 30/6 2006.
  7. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsloven, LBK nr. 95 af 7/2 2008.
  8. Vinge S, Kilsmark J. Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, belyst via interviewundersøgelse blandt hjemmesygeplejersker samt statistiske analyser af udviklingen på udvalgte somatiske områder, Dansk Sundhedsinstitut, maj 2009.
  9. Vinge S, Emdal L. Fra opgaveglidning til opgaveoverdragelse, en interviewanalyse om udfordringer og muligheder i relation til opgaveglidning og opgaveoverdragelse i Region Midtjylland, Dansk Sundhedsinstitut, november 2009.
ENGLISH ABSTRACT

Byskov P. Nursing profile – a guide to targeted development. Sygeplejersken 2010;(13):58-62.

The article describes how creation of a nursing profile is used for targeted development of nursing, nurses and the organisation “Nursing and Rehabilitation” (Sygepleje og Rehabilitering) in Faaborg-Midtfyn municipality.

A strategy and action plan has been prepared, which will enable planning of targeted development over the years, at the same time as we can adjust the plan based on any external challenges that might be anticipated.

This article focuses on a series of nursing areas which we are working specifically to develop, e.g. documentation, palliative nursing, together with the Linked Patient Care project.

Key words: Community nursing, nursing profile, professional development, competency development.

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Hjemmesygeplejersken har en plan

Garanteret kvalitet. Hjemmesygeplejerskerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet standardplejeplaner for en række tilbagevendende opgaver.

SY-2010-12-20a
Hjemmesygeplejerske Maja Castor Andersen er på vej med sårbehandlingsmaterialerne. Foto: Alex Tran

Det er tirsdag formiddag, en blæsende, solrig forårsdag i Faaborg-Midtfyn Kommune, og på kørelisten har hjemmesygeplejerske Maja Castor Andersen tre borgere med sårproblemer.

Lissi Glasdams sår er specielt og skal snart opereres. Hendes haleben er beskadiget af en gammel strålebehandling, og hun har udviklet et dybt sår, der gør, at hun ikke kan sidde op ret længe ad gangen.

Derfor har hjemmesygeplejen lagt en individuel plejeplan. Kommunens fysioterapeut har været inde over, og planen omfatter bl.a. daglig træning af Lissi Glasdams benmuskler.

Den næste borger, Arthur Nielsen, har haft et venøst bensår, som nu er helet op. Men han har stadig brug for kompressionsbehandling.

SY-2010-12-20bArthur Nielsens bensår er helet fint. Men han har været uheldig og fået et lille hælsår, som han beder Maja Andersen kigge på. Foto: Alex Tran

Begge problemer er noget, mange borgere har, så da hjemmesygeplejen for et par år siden begyndte at udarbejde standardplejeplaner, var venøse bensår og kompression blandt de første problemstillinger, man tog fat på.

Den tredje patient, Henning Vejsgaard, har fået flere mindre sår på benet i forbindelse med en roseninfektion. Det er blandingssår, som der også er lagt en individuel plan for. Kompressionsbehandlingen følger til gengæld standardplejeplanen. Den foreskriver bl.a., at der først skal foretages en Dopplerundersøgelse hos egen læge eller på sygehuset, når patienten skal have en kompressionsstrømpe. Det sikrer, at hjemmesygeplejersken får bestilt strømper med det korrekte tryk. Bedre sygepleje og bedre kontinuitet er blandt de fordele, som Maja Andersen ser ved standardplejeplanerne.

"Vi har jo grupper af patienter med de samme problematikker. Med standardplejeplanerne har vi taget stilling til, hvad vi gør ved et typisk problem, og hvad det er for et fagligt niveau, vi lægger.

Det har givet os et løft, for når vi udarbejder en standardplejeplan, undersøger vi, hvad der ligger af viden om problemet, samtidig med at vi bygger på vores erfaringer fra praksis."

Planerne ligger elektronisk i kommunens omsorgssystem, og de er udformet, så sygeplejerskerne samtidig kan dokumentere i overensstemmelse med myndighedernes krav. Det hele er systematisk og overskueligt, og derfor er det let at sikre en ensartet sygepleje, selv om flere sygeplejersker arbejder sammen om en patient.

"Standardplejeplanerne giver struktur i vores arbejde, og dermed bliver vi mere bevidste om, hvad vi gør. De åbner også for at arbejde med det individuelle," tilføjer Maja Andersen.

"F.eks. er kostinformation en del af standardplejeplanen for AK-behandling. Men den information kan gives på mange forskellige måder, afhængigt af hvem vi har med at gøre."

Hvad er din bedste oplevelse med en borger i den sidste uge?

"At Henning, som jeg lige har været hos, er blevet motiveret for at bruge støttestrømper fremover. Jeg besøgte ham i weekenden, og da foreslog jeg, at jeg også prøvede at lægge kompression på det ben, der er uden sår. Dagen efter fortalte han så, at han kunne mærke, det hjalp ham."

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Plejehjemsbeboeres oplevelse af livet på plejehjem

Artiklen henvender sig til hjemmesygeplejersker og andre med interesse for livet på plejehjem. Den beskriver fundene i seks kvalitative forskningsartikler om plejehjemsbeboeres oplevelse af at bo på plejehjem og præsenterer en model, der kan anvendes som guide til forbedring af beboernes indflydelse på egen hverdag. Konsekvensen for praksis er, at fysisk pleje og sociale relationer skal ligestilles, og at der skal være personaleressourcer til at tilgodese begge dele.

SY-2010-11-48aArkivfoto: Simon Knudsen

Hverdagen på plejehjem har gennem de seneste år påkaldt sig stor opmærksomhed. I medierne optræder gang på gang beskæmmende udsagn som "Plejehjemsbeboere vaskes i nattevagten og lægges i seng igen," "Livet på plejehjemmet er ensomt" og "Beboerne forbliver i sengen en hel dag grundet travlhed."

Negative billeder af beboernes hverdag i form af beretninger om mangelfuld pleje og omsorg er trist og provokerende. Igen og igen må plejepersonalet forholde sig til kritik og sætte spørgsmålstegn ved egen formåen. Meget kan være på spil, og typisk retter opmærksomheden sig mod økonomiske ressourcer, ledelse og faglig kvalitet.

En litteratursøgning viser, at plejehjemsbeboernes hverdagsoplevelser er et underbelyst område i dansk sygeplejefaglig forskning og i publicerede faglige artikler generelt. Imidlertid er der en række internationale undersøgelser til rådighed. Flere af dem er udført i andre nordiske lande og gennemført inden for de senere år. I denne artikel ser vi nærmere på disse videnskabelige undersøgelser om plejehjemsbeboeres oplevelse af hverdagen og konstruerer en model, der dels synliggør denne viden, dels forventes at kunne fungere som ramme for plejepersonalets fremtidige indsats.

Artiklen bygger på fund fra et kandidatspeciale (1), og modellen er udarbejdet ved hjælp af en systematisk analyse af fundene i seks kvalitative forskningsartikler. Alle seks forskningsartikler omhandler plejehjemsbeboeres hverdagsoplevelser og er gennemført i lande, hvor forholdene på plejehjem vurderes at være sammenlignelige med danske plejehjem.
 

Tryghed trods relationelle brist

På tværs af de seks artikler trådte det tydeligt frem, at plejehjemsbeboerne i undersøgelserne oplevede daglig tryghed trods relationelle brist i form af manglende social kontakt og manglende følelse af egen kontrol.

Hverdagen på plejehjem opleves ikke kun som en ren skyggetilværelse, sådan som medierne i Danmark ofte skildrer det. Undersøgelserne viser, at en grundlæggende oplevelse blandt plejehjemsbeboere er daglig tryghed. Denne oplevelse udspringer særligt af, at beboerne bor et bekvemt sted, de får hjælp til daglige gøremål og er omgivet af personale hele døgnet (2).

Trygheden hænger sammen med, at beboerne ikke er ene om hverdagens besværligheder længere, idet de får hjælp til at få dækket de daglige basale behov som personlig hygiejne, husholdning, pleje og behandling af sygdomsmæssige anliggender (3). I tilfælde af problemer i hverdagen er muligheden for at få hjælp altid til stede, og bl.a. opleves alarm- og kaldesystemet på plejehjemmet særligt trygt (4). Da plejehjemsbeboerne boede i eget hjem, følte nogle af dem sig utrygge, men på plejehjemmet er de ikke alene, når behovet for hjælp er presserende (2). Beboerne oplever ydermere tryghed ved ikke at skulle dø alene (5).

Oplevelsen af daglig tryghed er således både en betydende og befordrende følelse, der er forbundet med livskvalitet og trivsel (6). Imidlertid er oplevelsen af tryghed kun én del af det levede liv på plejehjem. I hverdagen er der tydelige relationelle brist, som påvirkes af flere indre og ydre betingelser.
 

Forskningsbaseret modelbygning

Det er en udfordring at konstruere en forskningsbaseret model. Imidlertid lå det ligefor at konstruere en detaljeret model som afsluttende led i den metasyntese, som er beskrevet i kandidatspecialet, ligesom vi vurderer, at flere af de identificerede betingelser med markant indflydelse på beboernes oplevelse af hverdagen er påvirkelige forhold, som både personale og politikere kan sætte ind over for.

Modellen (se figur 1) udgør således summen af den foreliggende viden og præsenterer beboernes oplevelser af hverdagen på en måde, der forbinder de mest dominerende følelser med betingelser af både indre og ydre karakter, som skaber beboernes oplevelser. Hverdagens betingelser er i modellen skildret som indre betingelser, der udgøres af forhold som funktionsnedsættelse og sygdom samt ydre betingelser, der udgøres af relationer til andre og øvrige vilkår på plejehjem. Modellens pile udspringer af de eksisterende betingelser og forbinder dem med beboernes dominerende hverdagsoplevelser.

SY-2010-11-48b
Modellen kan ses som en faglig arbejdsmodel, der både forklarer, hvad der sker, og kan fungere som afsæt for en indsats. Modellen kan bl.a. inddrages på sygeplejefaglige møder og danne udgangspunkt for drøftelse af nuværende plejeindsats. Den kan således udgøre en fælles ramme, der fastholder personalets opmærksomhed på betydende elementer og sammenhænge og fungerer som afsæt for målrettet udvikling af den aktuelle praksis.

En forskningsbaseret arbejdsmodel som denne udpeger tillige områder, man kan opsøge ny viden om, og den kan inspirere til gennemførelse af nye teoretiske og kliniske undersøgelser med henblik på at skabe hensigtsmæssige betingelser for plejehjemsbeboernes hverdagsliv.
 

Alene og omgivet af travlhed

Social kontakt giver synlighed, en følelse af at være et unikt menneske, der kan bidrage med noget, og en oplevelse af samhørighed med andre. De eksisterende undersøgelser viser dog, at en dominerende oplevelse i plejehjemsbeboernes hverdag er manglende social kontakt i hverdagen. Relationer til og kommunikation med plejehjemmets øvrige beboere, personale og pårørende opleves som begrænset, og beboerne føler sig ofte overladt til sig selv med hverdagens tanker og bekymringer.

Undersøgelserne skildrer, at den manglende kontakt bl.a. udspringer af betingelser som beboernes varierende grad af fysiske, psykiske og sociale begrænsninger. Sygdomme, reduceret energiniveau og aldersrelaterede funktionsindskrænkninger, herunder mental forringelse og syns- og hørenedsættelse, er i høj grad med til at reducere de sociale handlemuligheder (3,4).

Evnen til at iscenesætte sig selv socialt og dermed etablere og vedligeholde sociale kontakter med øvrige beboere er derfor vanskelig. Manglende socialt overskud til at tale sammen er således gældende blandt beboerne, og de er afhængige af personalet til at tage initiativ til samtale og til at holde den i gang. Hertil kommer, at beboernes sociale netværk uden for plejehjemmet desuden ofte er reduceret, idet venner ligeledes er svækkede eller døde (4).

Beboernes manglende sociale kompetencer og svækkelse medfører, at den sociale kontakt i hverdagen i høj grad styres af andre menneskers vilje. Personalet spiller således en afgørende rolle i at etablere relationer og kommunikere med beboerne. Undersøgelsernes fund vidner om, at den begrænsede sociale kontakt ikke kun opleves i forhold til de øvrige beboere og egen omgangskreds, men også i forhold til personalet.

På trods af at beboerne finder personalet venlige og hjælpsomme, oplever de, at personalets arbejdsbyrde er stor, og at der mangler personale (2,6). Beboerne oplever, at personalet ikke har tid til at tale om betydende forhold i hverdagen, fra et forringet helbred og til den forestående livsafslutning (5). De tumler således selv med hverdagens anliggender og bruger megen tid alene på bekymringer, erindring om fortidens hændelser og tanker om døden (3,4).

Eksisterende viden peger således på, at manglende etablering af relationer og kommunikation på plejehjemmene har en pris. Ringe social kontakt kan resultere i uheldige oplevelser som reduceret synlighed og følelse af at høre til, og en manglende følelse af at være et menneske, der kan bidrage med noget (3,4). Selvom nogle beboere værdsætter at være alene indimellem, kan den manglende sociale kontakt give sig udslag i kedsomhed og lange indholdsløse dage (2,3).
 

Ikke herre i eget hus

De foreliggende undersøgelser tydeliggør alle, at beboerne oplever manglende kontrol i hverdagen. De er ikke herre i eget hus.

Oplevelsen af manglende kontrol er særligt kendetegnet ved, at beboerne føler, at medbestemmelsen er sat på standby i forhold til hverdagens foretagender og rutiner. Et gennemgående fund fra undersøgelserne er, at en stor del af beboernes hverdag består i at vente. Beboerne oplever, at de må vente længe, inden de får hjælp af personalet til daglige gøremål, og denne venten giver en følelse af bekymring og magtesløshed (3). Beboerne venter bl.a. på hjælp til toiletbesøg, påklædning, medicinadministration eller på at komme i seng (3,5,6). Beboerne må indordne sig, da personalet også må tage hensyn til de øvrige plejekrævende beboere (4,7).

Denne venten og indordning udgør en central del af hverdagsbetingelserne og medvirker til oplevelsen af manglende kontrol. En undersøgelse konkluderer ligefrem, at beboerne oplever, at de må være underdanige og eftergivende samt indvilge i personalets dagsorden for at komme godt ud af det med personalet (7). Beboerne undlader derfor at stille krav, og egne beslutninger i hverdagen begrænses således.

De daglige rutiner på plejehjemmet kan i sig selv opleves som begrænsende for kontrollen. Imidlertid opleves rutinerne af nogle som mindre negative, idet de kan medvirke til at skabe en fast forudsigelig struktur i hverdagen (6,7).

Den manglende følelse af selv at have kontrol er også kendetegnet ved, at beboerne ikke ønsker at være til besvær og belemre personalet mere end højst nødvendigt. De venter i lang tid, før de spørger om hjælp, og stiller ikke krav om mere end højst nødvendigt (6,7). Indimellem opgiver beboerne at bede om hjælp for ikke at forstyrre og besvære (3).

Undersøgelserne skildrer således en hverdag, hvor beboernes medbestemmelse til at forme deres sidste del af tilværelsen er reduceret. De er indirekte nødsaget til at tilsidesætte egne behov trods ønsket om hjælp.
 

Modellen - en ramme for indsats?

At nedsætte eller helt fjerne de beskæmmende beretninger i medierne om oplevelser i beboernes hverdag på plejehjem er ikke et relevant mål i sig selv. Men beboernes oplevelse af socialt fællesskab og medbestemmelse må styrkes i fremtiden, og der er især brug for øget opmærksomhed på relationelle aspekter og initiativer i plejen.

Den præsenterede model, som synliggør videnskabelige fund, er konstrueret med henblik på at give viden til klinisk praksis og medvirke til at danne fundament for en forskningsbaseret praksis. Eftersom modellen ikke beror på danske undersøgelser, er det nødvendigt at arbejde videre med modellens anvendelighed. På trods af dette og på trods af at modellen ikke tilvejebringer et sæt konkrete handlingsanvisninger, sammenfatter den væsentlig viden om bekymrende beboeroplevelser og viden om de betingelser, der skaber disse.

Nogle betingelser er vanskelige at påvirke, f.eks. almen svækkelse, mens andre betingelser, som forhold ved omgivelserne, derimod er påvirkelige. De ansvarlige professionelle bliver nødt til at gennemgå og revurdere de påvirkelige betingelser. Det gælder ikke mindst personalets arbejdsforhold, der helt tydeligt medvirker til at præge beboernes hverdagsoplevelser.

De videnskabelige undersøgelser, som modellen bygger på, giver forskellige bud på anbefalinger for fremtidig indsats. Det anbefales bl.a., at en særlig indsats rettes mod sikring af et aktivt socialt liv på plejehjemmene. Dette indbefatter ikke kun at inkludere beboerne i sociale rammer, men også at sikre tilstrækkeligt personale til at varetage beboernes sociale behov, og at de sociale behov prioriteres på lige fod med den fysiske pleje (2). Fremtidig plejeindsats må bygge på beboernes ønsker og behov, således at disse vægtes særligt i diskussioner om plejens udformning og kvalitet (3). Eksisterende viden peger klart på, at der kræves en øget prioritering af tid til nærvær og samtale samt prioritering af beboernes ønsker som styrende i hverdagen.

Sygeplejersker har en professionel pligt til at arbejde på et forskningsbaseret grundlag og til at medvirke til fortsat opbygning af viden i forhold til plejehjemsbeboere og deres hverdag. Det er ingen i tvivl om i dag. Udfordringen er at skaffe tid og kræfter til at undersøge eksisterende international viden, forholde sig til den og om muligt bygge direkte på den i egen praksis. Men der er ingen vej uden om at vende blikket mod forskning i andre lande, når det gælder hverdagen på plejehjem. Der er behov for at supplere dansk viden og at synliggøre erfaringer med nyere forskning på området. For at det kan lade sig gøre er der behov for sundhedspolitisk og ledelsesmæssig vilje til at støtte denne udvikling af indsatsen på danske plejehjem.

Linda Kathrine Friis er ansat som hjemmesygeplejerske i Århus Kommune. Ingegerd Harder er lektor på Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Litteratur

  1. Friis LK. Plejehjemsbeboeres oplevelse af hverdagen: en kvalitativ metasyntese. Kandidatspeciale. Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab; 2009. 
  2. Sletterbø Å. Safe, but lonely: Living in a nursing home. Vard Nord 2008;28(1):22-5.
  3. Carlsson L & Dahlberg K. Ha en bra dag! Att vara boende på servicehus. Vard Nord 2002;22(1):20-4.
  4. Sainio J. & Hansebo G. Att flytta till sjukhem - en ny fas i livet. Vard Nord 2008;28(2):27-31.
  5. Liukkonen A. Life in a nursing home for the frail elderly. Clin Nurs Res 1995;4(4):358-72.
  6. Houg T. Hverdagen på sykehjem. Aldring & Eldre: Gerontologisk Magasin 1997;14(1):2-7.
  7. Fiveash B. The experience of nursing home life, Int J Nurs Pract 1998;4(3): 166-74.
ENGLISH ABSTRACT

Friis LK, Harder I. Nursing home residents' experience of life in a nursing home. Sygeplejersken 2010;(11):48-52.

The article presents and clarifies existing knowledge of the daily lives of nursing home residents, and reveals that nursing home residents feel secure in their day-to-day lives - despite disruptions in personal relationships, i.e. lack of social contact, and perceived lack of self governance. These experiences are influenced in particular by external conditions. A research-based model is presented, linking the residents' central experiences together with existing internal and external conditions. The model may inspire care home personnel and politicians to an increased focus on this area in the future. It is recommended that the focus in the future be on residents' experience of a lack of social community and lack of co-determination in their everyday lives. The article is based on a Master's thesis in nursing.

Key words: Nursing home residents, everyday conditions, safety, disrupted relationships.

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Plejecenter
Vejledning
Ældre