Videokonsultation udbredes til 9.000 morsingboere

De to regionsklinikker på Mors giver nu 9.000 borgere mulighed for at få videokonsultationer med en læge eller sygeplejerske.
Illustration: Mikkel Henssel

Chaufføren, der er på langtur til Norge. Eller borgeren med angst, som har svært ved at komme afsted til læge.

Det er bare to eksempler på morsingboere, der nu får mulighed for at få svar på blodprøver og tale med en læge eller sygeplejerske fra lastbilen eller dagligstuen, når det passer dem.

Siden september 2018 har udvalgte patienter tilknyttet de to regionsklinikker på Mors kunnet supplere de fysiske konsultationer med læge eller sygeplejerske med ditto bare på video.

Løsningen er blevet benyttet mere end 200 gange og med så stor succes, at alle 9.000 borgere tilknyttet de to klinikker nu får samme mulighed, forudsat lægen vurderer, at en videokonsultation giver mening, fortæller sygeplejerske og leder af regionsklinikkerne, Kirsten Olesen.

”Videokonsultationerne er et fantastisk supplement til de fysiske konsultationer. De har virkelig bevist deres værd især i forhold til, at vi nu kan nå nogle borgere, f.eks. med angst, som vi ikke så før. Og de knytter os tættere sammen med borgere, der er svært kronisk syge og permanent sengeliggende derhjemme,” siger hun og tilføjer:

”Det er ressourcekrævende at køre langt til et hjemmebesøg. Nu kan vi kontakte vores patienter via videokonsultation og vurdere, hvordan det går. Er der brug for et hjemmebesøg eller akutsygeplejerske, går vi videre med det. Vi har ikke uanede ressourcer og skal gøre det, der giver mening. Her er videokonsultationerne også et godt supplement til vurdering og visitering”.

Kirsten Olesen berører derved baggrunden for, at regionsklinikkerne overhovedet kastede sig over løsningen. Foruden lange afstande er Mors med lederens ord ”udfordret”, da det er svært at rekruttere faste læger. Dertil kommer en af landets højeste forekomster af bl.a. multisyge, multimedicinerede ældre og borgere med kronisk sygdom.

”Vi boner ud på det hele, så der er brug for at tænke anderledes”.

Videokonsultationen foregår via appen ”Min Videolæge”. Borgerne skal selv have styr på teknik og udstyr, hvilket selv de ældre klarer uden problemer.

”Vi var selv lidt skeptiske og tænkte, at det nok mest var et tilbud for de 18-50-årige. Men de tanker er blevet gjort til skamme. De ældre skyper og facetimer med børn og børnebørn”.

Evalueringen viser, at borgerne er tilfredse med tilbuddet. De er kommet med gode tilbagemeldinger, hvilket bl.a. har ført til, at nogle konsultationstyper er blevet droppet igen. Videokonsultationer er dog kommet for at blive:

”Nogle spørger: ”Hvorfor tager I ikke bare telefonen?” Men det gør bare noget, når man kan se hinanden. Øjenkontakten er med til at bygge videre på den relation, der er så vigtig for at kunne fornemme, om der er noget mere på spil end normalt,” siger Kirsten Olesen.

Læs også temaet i Sygeplejersken nr. 4/2019 om, hvordan skærmbesøg i øjeblikket også vinder indpas i den kommunale sygepleje.

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Telemedicin

Digital sygepleje - til inspiration

Digital sygepleje vinder terræn i disse år. Og mulighederne er mange. Vejledning om KOL og sårbehandling, hjælp til Stomiplje og gode råd om kost og ernæring, er blot nogle af de mange ydelser, der bliver leveret digitalt.
Illustration: Mikkel Henssel

Her er 14 eksempler på, hvilke indsatser indenfor sygeplejen sygeplejersker ofte leverer til borgerne.

Illustrationer: Mikke Henssel

04-2019_tema_omsorg

Psykisk pleje og omsorg

Bl.a. til borgere med demens, i palliative forløb eller med let angst.

04-2019_tema_stomi

Stomipleje

Når borgeren efter udskrivelse vurderes klar til at udføre opgaven, foreslås skærmbesøg som en mulighed, indtil de er helt oplært og kan afsluttes.

04-2019_tema-blodsukker

Blodsukkermåling

Borgere med diabetes måler selv blodsukker og oplyser/viser resultatet til sygeplejersken via skærmen, som registrerer det i journalen.

04-2019_tema_kol

KOL

Vejledning og støtte i forbindelse med inhalationer.

04-2019_tema_maalinger

Målinger

Foruden blodsukker f.eks. blodtryk, saturation, vægt m.m.

04-2019_tema_kost

Kost og ernæring

Vejledning, som lægger sig op ad en anden ydelse udført på skærm, f.eks. psykisk støtte og vejledning til terminale borgere.

04-2019_tema_insulin

Insulingivning

Ud fra blodsukkermåling guider sygeplejersken borgeren til at indstille mængde af insulin på pen korrekt. For at kontrollere, om det er korrekt, viser svagtseende borgere display til sygeplejerske via skærmen.

04-2019_tema_oeredrypning

Øredrypning

Tilbydes kun, hvis borgeren har andre ydelser over skærmen og enten har familie eller personale til at bistå ved udførelse af opgaven.

04-2019_tema_saarbehandling

Sårbehandling

Kun i forbindelse med små, ukomplicerede sår, hvor borger eller pårørende som udgangspunkt kan oplæres i behandling, men måske stadig være usikre. Ud fra sygeplejefaglig vurdering og afstemning med borger aftales det, hvor ofte der er brug for opfølgning gennem skærmen, hvor sygeplejerske vurderer sårets udseende og helingsproces.

04-2019_tema_medicindosering

Medicindosering

Borgere får hjælp til at dosere egen medicin til en eller to uger ad gangen, afhængigt af borgerens kognitive evner.

 

04-2019_tema_depotplastre

Depotplastre

Guidning til skift af f.eks. smerteplastre, behandling for Alzheimer m.m.

04-2019_tema_medicinindtagelse

Medicinindtagelse

F.eks. støtte og opsyn i forbindelse med antabusbehandling.

04-2019_tema_opfoelgning

Opfølgning

Bl.a. i forbindelse med udrednings- og rehabiliteringsforløb eller ernæringsterapi.

04-2019_tema_oejendrypning

Øjendrypning

Tilbydes kun, hvis borgeren har andre ydelser over skærmen og enten har familie eller personale til at bistå ved udførelse af opgaven. Ved øjendryp kan bruges hjælpemiddel, og borgeren bliver som regel oplært og afsluttet med det samme.

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin

"Det er tryghed"

For 88-årige Inger Slåen er skærmbesøget, hvor sygeplejerske Linda Wennecke hjælper hende med at dosere medicin til de kommende 14 dage, en tryghed, hun helst ikke vil være foruden.
Selv om 88-årige Inger Slåen er rask og rørig og hver morgen svømmer 400 meter crawl, er hun glad for den kyndige vejledning i medicindosering som hun får via skærmen fra sygeplejerske Linda Wennecke.
Foto: Nikolai Linares

På Københavns højeste bakke ligger Danmarks første skyskrabere, Bellahøjhusene. Bygget i efterkrigsårene for at give almindelige familier mulighed for større og sundere lejligheder.

De senere år er husene dog begyndt at få lidt skavanker. Og i en lejlighed på 9. sal bulner gulvene. Faldstammen gylper af og til de øvrige beboers lugte med sig op. Og der er kommet skimmelsvamp i badeværelset. Her bor 88-årige Inger Slåen.

Hun mærker også, at alting ikke er som før.

”Jeg kan da godt mærke, at når jeg skal ud ad døren om morgenen, har jeg brug for lige at konfirmere, at jeg har fået lukket her og der og slukket for fjernsynet. Hvorimod førhen der gik det bare derud af,” siger hun.

Det er også derfor, at hun hver 14. dag får et videoopkald fra sygeplejerske Linda Wennecke – et såkaldt skærmbesøg – som hjælper hende med at dosere seks forskellige medicinpræparater.

”Som jeg har det nu, tror jeg godt, at jeg turde tage ansvaret for selv at dosere medicinen. Men jeg tror ikke, at jeg kan gøre det i længden, og jeg tror ikke, at man nødvendigvis selv er opmærksom på det, hvis man en dag ikke er så frisk i knoppen mere,” siger Inger Slåen, der netop er kommet hjem fra svømmehallen, hvor hun hver morgen kl. 7 svømmer 400 meter crawl.

Klar til opkald

Kl. 9.48 tænder Inger Slåen for den lille i-Pad-lignende skærm, der står på spisestuebordet foran de klargjorte doseringsæsker, som venter på at blive fyldt med hvide og grønne piller fra de seks pilledåser, der er stillet op på en sirlig række til højre for doseringsæskerne.

”Linda taler også altid lidt uden om selve pilledoseringen. Hun spørger til min svømmetur eller noget andet for at teste, om jeg stadig er skarp nok,” fortæller Inger Slåen, som sidder på sin yndlingsplads. Den lilla lænestol ved vinduet, der engang var hendes nu afdøde mands, og som stadig har en af Københavns bedste udsigter.

Ellers er det Norge og familieminderne, der fylder dagligstuen og billedrammerne på væggene. I reolen under fjernsynet står utallige smalfilm fra lige så utallige ferier. Til Norge. Til hytten, der engang var hendes mands barndomshjem. Og senere det sted, hvor de mødte hinanden.

En krumrygget norsk lertrold med stok. Et luftfotografi af fjorden og hytten i dalen, som Inger Slåen kalder ”Norges hjerte”, og den stejle skråning, som betyder, at Inger Slåen i år – for første gang nogensinde – ikke skal med sin datter derop på sommerferie.

”Jeg synes, at det er for stejlt. Hvad nu hvis jeg falder,” siger Inger Slåen.

Skærmen ringer

Kl. præcis 10.00 ringer skærmen, og to knapper lyser op. Modtag og Læg på, står der.

Fem gange sætter Inger Slåen sin finger på Modtag. Uden held.

”Lad mig hjælpe dig,” siger fotografen og trykker på Modtag. Forbindelsen går igennem. Og Linda Wennecke lyser op fra den anden side af skærmen.

”Så er vi her,” siger hun og smiler.

”Vist så. Jeg er parat, og jeg har været i svømmehallen, som du ser. Så jeg har strithår,” siger Inger Slåen, selv om håret sidder fint ind til hovedet i en pagefrisure.

”Du ser udmærket ud,” responderer Linda med et smil.

”Jeg starter med Centyl. Om den står der to hver morgen,” siger Inger Slåen og holder pilleglasset helt hen til skærmen, så Linda Wennecke kan se, at det er den rigtige medicin.

”Det står der også her hos mig,” konfirmerer Linda Wennecke.

De to kvinder arbejder koncentreret. Et præparat ad gangen. Navn. Dosis. Antal. Og hvilke tidspunkter på dagen pillerne skal indtages.

De grønne og hvide piller, der klikkes ud og rammer bunden af det lille grønne pilleglas, inden de fordeles på doseringsæskerne, lyder som Kalaha kugler.

”Nej, nu er det sådan en blisterpakketing, det var da irriterende,” siger Inger Slåen.

”Husker du at sige til apotekerne, at du skal have dåserne. For jeg skriver det til dem hver gang.”

”Gør du det?” siger Inger Slåen.

”Ja, det gør jeg.”

”Nu skal jeg lige se, hvor langt jeg var. To og en. To og en.”

”Er du stresset?” spøger Linda Wennecke.

”Overhovedet ikke,” siger Inger og taber en pille på gulvet, som fotografen hurtigt samler op.

”Brug de gamle piller op først,” siger Linda.

”Yes, yes,” svarer Inger Slåen.

”Sådan,” lyder det fra Inger, da hun er kommet igennem alle pilledåserne

”Ha’ det godt. Vi ses om 14 dage, smiler Linda og vinker gennem skærmen.

”Vi ses om 14 dage,” svarer Inger. ”Hej, hej.”

Skærmbesøget har taget præcis 15 minutter.

”Hun er umådelig venlig. Og meget tålmodig,” siger Inger Slåen om Linda Wennecke.

Inger Slåen savner ikke at få et fysisk besøg, men er glad for skærmbesøget.

”Det giver en tryghed. For det er ellers et stort ansvar. Tænk, hvis man tog fejl,” siger hun.

”Hun kender os gennem lang tid via skærmen. Hun siger, at vi har mødt hinanden rigtigt herhjemme. Men det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske det.”

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Ældre

"Så er det Linda-tid"

Siden 2015 har sygeplejerske Linda Wennecke stået i spidsen for at udvikle tilbuddet af skærmbesøg i hjemmesygeplejen i Københavns Kommune. Hun gik til opgaven med skepsis. I dag udfører hun kun sygepleje gennem skærmen. Til stor tilfredsstillelse for hende selv, kommunens økonomi og ikke mindst borgerne.
Denne onsdag fra kl. 8-13 er Linda Wennecke på skærmbesøg hos 12 borgere, hvilket hun på ingen måde kunne nå fysisk. Og der er stadig plads til flere i kalenderen
Foto: Claus Bech

”Hej Inger, så er vi her,” lyder det imødekommende fra sygeplejerske Linda Wennecke.

Hun har sat sig godt til rette på den blå kontorstol foran skrivebordet, der huser hendes vigtigste arbejdsredskaber: to pc-skærme, et tastatur, mobiltelefonen, en mus og en lille tablet.

Hvad den 88-årige Inger Slåen svarer, kan kun Linda Wennecke høre gennem sit headset. Men at dømme efter videobilledet, som toner frem på pc-skærmen til højre på skrivebordet, er Inger Slåen ved godt mod og parat til det planlagte skærmbesøg, der finder sted kl. 10 en råkold onsdag i marts.

3 gode råd fra Linda Wennecke, når man arbejder med skærmbesøg
  • Det skal altid være et frivilligt tilbud.
  • Sid på hænderne, når du tager ud og oplærer borgerne i skærmbesøg, f.eks. medicindosering. De forventer, du hjælper dem fysisk, når du er der, men det kan du jo ikke gennem skærmen.
  • Accepter, det tager tid. De første skærmbesøg kan vare 45 min. for i sidste ende blot at tage 5-10 min. hver gang.

Inger Slåen holder en hvid pilledåse op foran kameraet på sin tablet, så Linda Wennecke, der befinder sig ca. 5 km væk i sygeplejens skærmrum i Område Husum-Brønshøj-Vanløse, kan se præparatnavnet.
”Bare tag det stille og roligt,” opfordrer sygeplejersken, mens hun lader sit blik falde ned på tabletten foran sig. Her kan hun bl.a. tilgå borgernes medicinlister og journaler og se, hvilke og hvor mange piller Inger Slåen skal putte ned i de forskellige rum i doseringsæsken.

Et for et tager Inger Slåen præparaterne frem foran kameraet og doserer selv medicinen, mens Linda Wennecke følger med på skærmen, spørger ind til dagens gøremål og løbende bekræfter den ældre dame i, at hun har helt styr på det:

”Ja dem skal du have en af morgen og en aften. Du holder lige øje med, om der er nok til næste gang, ikke?” siger Linda Wennecke.

Savner ikke fysiske møder

Da Linda Wennecke for første gang hørte, at Københavns Kommune ville indføre skærmbesøg i ældreplejen, arbejdede hun som sårsygeplejerske. Hun var langtfra selvskrevet til at blive frontløber for projektet i sygeplejen, fortæller hun og husker tilbage på sin umiddelbare reaktion:

”Skærmbesøg – det kan vi da ikke byde borgerne! Vi kan ikke erstatte de fysiske besøg. Det er  bare endnu en spareøvelse.”

Men her fire år efter tilbringer hun med glæde næsten al sin arbejdstid foran skærmene uden megen kontakt med andre kolleger. Måden, hun kommunikerer og arbejder på, er selvlært gennem årene. I øjeblikket er hun dog i gang med at nedfælde sine erfaringer og tips og tricks, så hun kan oplære endnu flere kolleger i at arbejde foran skærmen.

”Jeg savner ikke de fysiske møder. Skærmbesøgene er så intense og fokuserede. Jeg lytter og ser og bruger mine sanser. Jeg lærer hurtigt borgerne godt at kende og kan fornemme, hvis der er noget, der er forandret,” siger hun.

Linda Wenneckes skepsis er stille og roligt blevet afløst af begejstring i takt med, at hun har fået skærmbesøg indarbejdet som endnu en metode til at udføre sygepleje i borgernes eget hjem.

”Nogle borgere har behov for, at sygeplejersken kommer hjem og hjælper dem med at dosere medicin eller mestre deres diabetes. Men andre kan efter grundig visitering og oplæring ”nøjes” med støtte og vejledning gennem et skærmbesøg. Og de er vilde med det,” siger Linda Wennecke og tilføjer:

Borgerne om fordele ved skærmbesøg

Frihed: I forhold til fast tidspunkt og færre eller slet ingen uønskede besøg i hjemmet
Selvrefleksion: I forhold til, hvilken medicin de egentlig tager, ændringer i tilstand etc.
Kontinuitet: I forhold til, at det næsten altid er den samme sygeplejerske, de møder ved de planlagte skærmbesøg
Øget værdighed: I forhold til at tage ejerskab over eget liv
Øget selvværd: I forhold til at kunne klare tingene selv

”Nogle udbryder ligefrem ”Så er det Linda-tid.” De er begejstrede for at slippe for besøg i hjemmet og i stedet blive ringet op på et fast tidspunkt, så de kan komme videre med deres mange gøremål” (se også boksen ”Borgerne om fordele ved skærmbesøg”).

Skeptiske pårørende

Linda Wennecke har talrige eksempler på borgere, der er blevet mere selvstændige, efter den fysiske sygepleje er blevet suppleret med eller helt erstattet af skærmbesøg, f.eks. en ældre mand med diabetes, der tidligere aldrig havde taget ansvar for egen medicin, men som nu selv måler blodsukker og tager insulin, mens Linda Wennecke assisterer ham over skærmen flere gange om dagen.

”Det havde sygeplejersken, der kom på besøg, jo helt styr på. De fysiske besøg kan nogle gange føre til ansvarsfralæggelse,” siger hun.

Netop borgere med diabetes og behov for hjælp til medicindosering udgør en stor del af de omkring 35 borgere, som p.t. modtager sundhedslovsydelser over skærmen i Område Husum-Brønshøj-Vanløse. Hertil kommer omkring 60 borgere, som får skærmbesøg i forbindelse med ydelser bevilliget gennem serviceloven (se også infografikken side 32).

Men det har taget tid, synlig opbakning fra ledelsen, vedholdenhed og gode tekniske samarbejdspartnere at nå så langt.

”Mange pårørende deler den skepsis, jeg selv havde til at begynde med. Og det kan tage tid at få dem med. Teknikken kan også drille nogle gange, mest forbindelsen. Systemet er så enkelt, at borgerne hurtigt lærer at bruge det. Men forbindelsen skal være sikker, ellers mister borgerne hurtigt tilliden til metoden.” 

Tillid til Linda Wennecke har Inger Slåen stadig efter at være tilknyttet skærmbesøg i et års tid. Det kniber dog stadig med tilliden til hendes egne evner udi at dosere.

”Så længe præparater skifter navn hele tiden, vil der være borgere, der er utrygge og har behov for hjælp til at dispensere enten ved fysisk besøg eller som i Ingers tilfælde ved skærmbesøg,” siger Linda Wennecke, efter hun har afsluttet dagens samtale med den 88-årige kvinde med et ”Kan du have det godt, vi ses om 14 dage.”

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin

"Skærmbesøg er win-win"

I et sundhedsvæsen, hvor der hele tiden er flere opgaver, færre hænder og en presset økonomi, indfører flere og flere kommuner skærmbesøg hos borgere, som allerede er tilknyttet hjemme- eller hjemmesygeplejen. Overordnet er erfaringerne gode, men det kræver en vedholdende indsats fra både ledere og medarbejdere.
Camilla Madsen var en af de sygeplejersker, der var skeptiske, da skærmbesøg skulle tages i brug i Viborg Kommune. I dag er hun glødende tilhænger.
Foto: Lars Holm

Blodsukkermåling, insulingivning og medicindosering. Men også stomipleje og psykisk omsorg og pleje til terminale borgere eller borgere med demens og psykiske sygdomme er alt sammen eksempler på ydelser, som flere og flere kommuner leverer eller har planer om at levere til borgerne gennem skærmbesøg frem for fysiske besøg.

For i en presset hverdag, hvor kommunerne får stadigt flere ældre borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov, er skærmbesøg et af flere tiltag, som kan få enderne til at hænge bedre sammen i de trængte kommuner, der ofte mangler både penge og personale.

Leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen, fortæller:

”Vores udgangspunkt var og er stadig, at vi har flere ældre, færre midler og store rekrutteringsproblemer. Det nære sundhedsvæsen presser min økonomi, og så må man bruge teknologierne der, hvor det giver mening,” siger hun og refererer til, at skærmbesøg giver mere effektive og dermed kortere besøg.

Kort om skærmbesøg

Er opkald via smartphone, tablet eller webcam, der erstatter et fysisk fremmøde i hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen. Nogle steder ringer sygeplejersker og/eller social- og sundhedsassistenter borgerne op fra deciderede skærmrum eller callcentre. Andre steder foregår opkaldene både fra kontorer og/eller fra bilen, hvor sygeplejerskerne har tabletten med på farten og udfører skærmopkald mellem de andre borgere på kørelisten. Skærmbesøg er baseret på frivillighed, og kommunerne leverer tablet og teknologi til borgerne, der ingen udgifter har til hverken oprettelse eller drift.

Trygge og tilfredse borgere

I Viborg Kommune har man arbejdet med skærmbesøg siden 2014, og kommunens erfaringer er beskrevet i rapporten ”Skærmopkald i hjemme- og sygeplejen”, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, udgav sidste år.

I rapporten fremhæver medarbejderne bl.a., at skærmopkald kan imødekomme borgerens specifikke behov på nye måder og give en oplevelse af ro og nærvær i samtalen med borgeren.

Og borgerne er tilfredse, fortæller Vibeke Eriksen.

”De giver udtryk for, at de får lige så god kvalitet ved skærmbesøgene og større selvstændighed i livet. De siger, at de har større kontakt via skærmen, og at det er rart, at der kun bliver fokuseret på dem.

Tidsmæssigt er skærmbesøgene også mere præcise, der er færre forsinkelser. Det giver borgerne mere frihed,” siger Vibeke Eriksen og tilføjer: ”De finder også skærmbesøgene mere diskrete, når der ikke holder en bil fra hjemmeplejen i indkørslen, og de kan have privatlivet for sig selv.”

I Viborg Kommune får ca. 9 pct. af borgerne, der er tilknyttet hjemme- eller hjemmesygeplejen, i dag skærmbesøg som supplement til andre ydelser. Og målet er at komme op på 20 pct. næste år.

KL om velfærdsteknologi

Ifølge den seneste statusrapport fra KL’s Center for Velfærdsteknologi udfører ni unavngivne kommuner i dag sygepleje gennem skærmen, mens yderligere 16 er i gang med at afprøve eller implementere tilbuddet. Andre 16 er i planlægningsfasen, mens 47 kommuner angiver, at de ikke p.t. har planer om at afprøve skærmbesøg. Der mangler svar fra de resterende 10 kommuner.

Kilde: KL

Anderledes kontinuitet

I København, som søsatte et pilotprojekt med skærmbesøg ultimo 2014, er erfaringerne så gode, at det har været et fast tilbud i hele kommunen siden primo 2018. Områdechef for ældreplejen i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, siger:

”Skærmbesøg er kommet for at blive, primært fordi alle borgere uden undtagelse er glade for tilbuddet. De er trygge og oplever ofte en anderledes kontinuitet ved skærmbesøgene. Det er ofte de samme ansatte, der sidder bag skærmen. Det er sværere at opnå i de fysiske besøg, hvor der ofte kommer forskellige medarbejdere,” siger han.

I øjeblikket modtager omkring 3 pct. af de borgere, der er tilknyttet hjemme- og hjemmesygeplejen i Københavns Kommune, skærmbesøg, flertallet som supplement til fysiske besøg. Ambitionen er flere, men lidt har også ret, mener Søren Juul:

”Antallet varierer konstant. Nogle borgere falder fra, fordi de kun har brug for skærmbesøg i en overgangsperiode, f.eks. efter en indlæggelse, hvor vi først kommer fysisk i hjemmet, går over til skærmbesøg og slutter af, når de er helt selvhjulpne igen. Det ligger så fint i tråd med den rehabiliterende tankegang,” siger han.

Økonomi og uforudsete gevinster

Der findes indtil videre ikke økonomiske beregninger, der viser, at skærmbesøg er en god forretning målt i kroner og øre. Men Viborg Kommune har planer om at lave en business-case (en beregning, der ser på omkostninger, risici, forventet udbytte og besparelser på et projekt, red.) i den nærmeste fremtid.

Og fra de kommuner, Sygeplejersken har talt med, forlyder det, at skærmbesøg kan spare alt fra en indlæggelse til sparet køretid. Derudover resulterer de ofte i kortere og mere effektive besøg, hvilket sikrer bedre udnyttelse af de sparsomme ressourcer. Københavns Kommune har bl.a. opgørelser, der viser, at medarbejdere, der assisterer borgere ved et bad, sparer ca. 30 min., når besøget foregår over en skærm frem for fysisk besøg.

Flere kommuner fortæller også, at de begyndte med basisydelser som medicindosering og blodsukkermålinger, men at der undervejs er opstået flere uforudsete gevinster og potentialer.

I Holbæk fortæller projektleder for velfærdsteknologi, Helle Heinemann, f.eks. en historie om, hvordan en assistent, der normalt ville have bedt en sygeplejerske om at køre forbi en borger for at tilse et sår, i stedet kalder sygeplejersken over video, så sygeplejersken kan se såret.

”Efterfølgende sagde assistenten, at hun aldrig havde lært så meget om sår i de 15 år, hun havde været assistent, som hun lærte på de fem minutter den dag,” fortæller Helle Heinemann og fortsætter:

”Det er en værdi, der er svær at sætte kroner og øre på, men som vi skal have beskrevet nærmere. Og muligheden for tværfaglig sparring vil vi indtænke langt mere fremover.”

Kræver mere end et par skærme

Regeringen ser også et stort potentiale i skærmbesøg. I en pressemeddelelse på Finansministeriets hjemmeside kan man læse, at ”det går for langsomt med at tage eksempelvis skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin og andre digitale velfærdsløsninger i brug i den offentlige sektor.” Derfor skal en ny investeringsfond hjælpe med at udbrede digitale velfærdsteknologier og lokale forsøgsprojekter.

Men selv om de sygeplejersker og projektledere, som Sygeplejersken har talt med, stort set kun ser skærmbesøg som et positivt supplement til de fysiske besøg, viser erfaringerne også, at omstillingen til skærmbesøg handler om andet og mere end indkøb af et par skærme og en god netværksforbindelse.

I Holbæk har skærmbesøg været visionen i mere end fem år, men det har været en lang proces at finde frem til den rigtige tekniske løsning, så den kunne bruges af både borgere og medarbejdere, fortæller projektleder Helle Heinemann. Og andre kommuner bekræfter billedet. I Aabenraa har noget så basalt som netværksdækningen været en udfordring.

I dag er teknologien på plads i Holbæk. Sidste år satte kommunen gang i skærmbesøgene i den første af 13 hjemmeplejegrupper, som i øjeblikket foretager mellem 60-70 opkald om ugen fordelt på otte borgere.

3 gode råd fra Vibeke Eriksen i Viborg
  • Brug kræfterne og energien der, hvor borgere og medarbejdere kan se idéen med det. De andre skal nok følge med.
  • Der skal være rum til at lave fejl. Få sat skærmene op. Og få erfaringer. Få øje på, hvad der virker og ikke virker.
  • Giv det tid til at vokse. Det er en kultur, der skal ændres.

Skeptiske sygeplejersker

Når først teknikken er på plads, følger en anden udfordring. Kulturforandringen, især blandt medarbejderne. For både blandt borgerne, de pårørende og sygeplejerskerne har der været skepsis over for skærmbesøgene.

”Da projektet blev sat i gang i Holbæk, sad halvdelen af medarbejderne med armene over kors og sagde, det skal jeg ikke, og det skal mine borgere ikke,” fortæller Helle Heinemann:

”I dag synes alle, at det er noget, der giver værdi.”

Det genkender leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen:

”Den allerstørste udfordring har været kulturen og den faglige tilgang til opgaven. Medarbejderne har skullet lære at se, at kvaliteten er lige så god på skærm, som når de er ude hos borgeren. Og de har skullet slippe tanken om, at det er nødvendigt at skulle ”ud og mærke” Fru Hansen og scanne hjemmet,” siger hun.

Den erfaring har områdechef i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, også gjort sig, hvilket har medført følgende erkendelse:

”Ikke alle sygeplejersker egner sig til det her arbejde. Arbejdet foran skærmen kræver specielle kompetencer i forhold til de fysiske besøg bl.a. på formidlingsområdet, da skærmbesøg er meget intense. Og der vil altid være brug for begge dele,” siger han.

En af de sygeplejersker, der har været med i Viborg Kommune fra begyndelsen, er Camilla Madsen. Også hun var skeptisk til at begynde med:

”Dengang tænkte jeg, hvordan jeg skulle gribe det an uden at bruge syn og lugt, men nu har jeg fundet en spørgeteknik, der kompenserer for det,” fortæller hun.

I dag er hun begejstret:

”Jeg synes ikke, at der er nogen ulemper. Tværtimod. Vi kan nå flere borgere end før. Den sparede køretid kan jeg bruge på ekstra skærmopkald eller andre ydelser. Og en anden stor gevinst er, at det er en rigtig god måde at komme indenfor i hjemmet hos nogle af de – især psykisk syge – borgere, som ikke vil have, at vi kommer på hjemmebesøg,” siger Camilla Madsen og kalder ligefrem skærmbesøgene for en ”total win-win”.

Artiklen bygger på interview med sygeplejersker og projektledere i Viborg, Langeland, Holbæk, Aabenraa, Guldborgsund, København, Middelfart, Odense og Gladsaxe.

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin

Patienten, jeg aldrig glemmer: Det er også givende at tale om døden

Som sygeplejerske bliver man ofte konfronteret med alle livets faser. Da Grit Høgh mødte en særlig patient, lærte hun, at især afslutningen er vigtig at tale om.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Da jeg for snart mange år siden trådte mine første, spæde skridt som hjemmesygeplejerske, mødte jeg en patient, som jeg har tænkt på mange gange siden.

Han var en terminal mand, som ikke havde så forfærdelig langt igen. Jeg var sosu-assistent, inden jeg blev sygeplejerske, så selvom jeg var nyuddannet, havde jeg allerede god erfaring med at yde pleje til både syge og endog meget syge borgere. Denne gang var det imidlertid en anderledes oplevelse, end jeg var vant til, da jeg som sygeplejerske pludselig stod med et andet ansvar, end jeg tidligere havde haft – og det skulle snart blive sat på prøve.

På trods af, at han var døende, havde hverken min patient eller de pårørende snakket om fremtiden, ej heller taget stilling til de spørgsmål, der nødvendigvis bør besvares, når livet nærmer sig sin afslutning. Hvordan skulle det hele forløbe? Hvad kunne han og familien forvente, at der ville ske? Ønskede han at dø hjemme eller på hospice? Der var ikke blevet sat ord på alt det svære, selvom det uundgåelige ventede forude.

For sygeplejersker kan det i forvejen være vanskeligt at tale om døden med patienter og pårørende. Som nyuddannet kræver det derfor en del overvindelse, ikke mindst når de involverede parter i første omgang virker afvisende. Jeg gik længe som katten om den varme grød, men til sidst tog jeg mod til mig: ”Har I overvejet eller talt om, hvad der skal ske i den sidste tid?”

Det endte med at blive en god oplevelse, da der først blev prikket hul på bylden, ikke kun for patienten, men også hans familie. Jeg har ofte tænkt på det sidenhen i mit arbejdsliv, når jeg har stået med andre terminale patienter. Døden vil altid være forbundet med tabu, men som sygeplejerske er det ikke kun mit job at pleje den døende, men også at forberede de pårørende på at miste.

Derfor insisterer jeg faktisk på at facilitere den svære samtale mellem familie og patient så tidligt i sygdomsforløbet som muligt, også selvom lysten til at snakke om døden måske er til at overse. For en udenforstående kan det muligvis virke hårdt, men det er min erfaring, at selvom det naturligvis ikke kan forhindre smerten, så kan det faktisk fjerne en smule af brodden, hvis man tager sorgen lidt på forskud.

Jeg bliver ofte spurgt, om det ikke er svært at være sygeplejerske, når jeg skal hjælpe familier med at tage afsked. Og jo, selvfølgelig er det tungt, men i årenes løb er det faktisk noget, som jeg har lært at sætte pris på. Det er ikke kun ubehageligt, men også givende at tale om døden, fordi det kan også gøre forløbet lettere at være i, både for patienten og de pårørende – og for mig.

Patienten, jeg aldrig glemmer

Husker du mødet med den patient, som lærte dig noget essentielt om at være sygeplejerske? Var det din første patient? Var det patienten, som døde på din vagt, der står mejslet i din hukommelse? Var det det alvorligt syge barn, som blev helbredt trods svære odds? Eller ..?

Skriv til: redaktionen@dsr.dk
Længde: maks. 3.000 anslag.
Emne: ”Patienten, jeg aldrig glemmer”.

 

Emneord: 
Død
Hjemmesygepleje

Test din viden om urinvejsinfektioner

Læs Trialogen om urinvejsinfektioner - og test din viden om emnet
  1. Hvilke symptomer kender du på urinvejsinfektioner?
  2. Hvad er den hyppigste årsag til urinvejsbetændelse?
  3. Er uklar og ildelugtende urin tegn på urinvejsinfektion?
  4. Kan dagligt indtag af tranebærprodukter forebygge eller behandle urinvejsinfektioner?
  5. Hvad er den hyppigste årsag til sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner?
  6. Hvor mange pct. af hospitalsindlagte patienter får anlagt blærekateter?
  7. Hvilke indikationer kender du for anlæggelse af blærekateter?
  8. Hvor meget forøges risikoen for urinvejsinfektioner for patienter med blærekateter?
  9. Hvad er formålet med kateterpleje?
  10. Hvad er det vigtigste forebyggende tiltag hos patienter med blærekateter for at undgå urinvejsinfektioner?

Læs svarene i boksen: "Svar på test: Viden om urinvejsinfektioner."

Trialog: Urinvejsinfektioner

Trialog: Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har store personlige og økonomiske omkostninger til følge. De er blandt de hyppigste årsager til indlæggelse af ældre, og de topper listen over de hyppigst forekommende infektioner erhvervet i forbindelse med indlæggelser. Med andre ord er der gode grunde til at forholde sig til lidelsen, som sygeplejersker har store muligheder for at forebygge.

Læs i denne Trialog:

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Emneord: 
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Hjemmesygepleje
Urinvejsinfektion

Procedure for anlæggelse og fiksering af blærekateter

  • Patienten informeres om procedure, og alle remedier klargøres
  • Kateter anlægges aseptisk, dvs. der skal anvendes sterile handsker og sterile remedier
  • Efter håndvask afvaskes genitalområdet
  • Der indsprøjtes lokalbedøvende gel i urethra. For mænds vedkommende mindst 10 ml. For kvinder 3-5 ml. Det virker efter ca. 15 min
  • Kateteret indføres. Når der kommer urin ud af kateteret, er det korrekt placeret
  • Ballonen fyldes med væske, enten sterilt vand eller glycerin 10 pct.
  • Kateterposen sættes på kateteret, og kateteret fikseres, så der ikke kommer tryk på urethra. Hos mænd udrettes den penoskrotale vinkel, som er vist på figur 1 og 2 ved, at kateteret fikseres på abdomen. Hos kvinder kan kateteret fikseres på lår eller abdomen.
  • Kateterposen skal placeres i eller under blæreniveau
  • Urinposen tømmes, når den er ca. ¾ fuld, i en ren, desinficeret beholder
  • Ordination og tidspunkt for anlæggelse af kateter samt mængde væske i ballonen dokumenteres i journalen
  • Der kan med fordel føres kateterdagbog af patient, pårørende eller plejepersonale, så det bliver tydeligt, hvornår der er behov for kateterskift, da der ikke er evidens for rutinemæssigt kateterskift med fast interval.
  • Der skal søges bevilling til hjælpemidlet hos kommunen, hvis kateteret skal anvendes permanent.

Anlæggelse og fiksering af blærekateter

Ved fiksering af blærekateter skal den penoskrotale vinkel (Figur 1) rettes ud for at undgå tryk mod urethra. Det forebygger skader på urinrøret (Figur 2).

Trialog: Urinvejsinfektioner

Trialog: Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har store personlige og økonomiske omkostninger til følge. De er blandt de hyppigste årsager til indlæggelse af ældre, og de topper listen over de hyppigst forekommende infektioner erhvervet i forbindelse med indlæggelser. Med andre ord er der gode grunde til at forholde sig til lidelsen, som sygeplejersker har store muligheder for at forebygge.

Læs i denne Trialog:

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Emneord: 
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Hjemmesygepleje
Urinvejsinfektion

Risikoen øges markant ved brug af kateter

Når det kommer til sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner, er katetre de helt store syndere. De øger bl.a. risikoen for bakterier i urinvejene og kan forårsage fysiske skader. Overvej derfor nøje, om kateterisation er nødvendigt.

Hver gang 100 borgere bliver indlagt på et af landets hospitaler, vil mellem 10 og 17 af dem få anlagt kateter à demeure, også kaldet KAD eller blærekateter (i det følgende benævnt blærekateter, red.) (8).

Title

Indikationer for anlæggelse af blærekateter

  • Urinretention, som ikke kan behandles
  • med SIK
  • Neurologisk dysfunktion af blæren, som ikke kan behandles med SIK
  • Kraftig blødning i urinvejene
  • Måling af timediurese
  • Perioperativt ved langvarige indgreb og ved indgreb, som kræver blæretomhed
  • Ved patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes

(Kilde: 7,8)

RIK og SIK
RIK
Ren intermitterende kateterisation (RIK) er systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af ren teknik. Ren teknik indebærer brug af sterilt kateter, håndvask og nedre toilette/aftørring af urethra ved behov. Efter oplæring kan borgere eller pårørende selv udføre RIK.

SIK
Steril intermitterende kateterisation (SIK) er systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af aseptisk teknik. Sundhedspersonale skal altid benytte denne procedure, hvis de engangskateteriserer patienter eller borgere.
(Kilde: 7)

Aseptisk og non-touch teknik
Aseptisk teknik er en procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og evt. lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau. Aseptisk teknik benævnes ofte steril teknik.
Non-touch teknik er en procedure, der sikrer, at man ved at anvende rent/sterilt udstyr ikke forurener andet rent/sterilt udstyr eller patienten.
(Kilde: 7)

Alene anlæggelsen gør, at disse patienter har 10 gange så stor risiko for at udvikle en urinvejsinfektion som patienter uden kateter. Og risikoen stiger med 3-7 pct. for hver dag, kateteret ligger (7). Susanne Vahr Lauridsen tilføjer:

”Omkring halvdelen af de her blærekatetre anlægges uden klinisk indikation. Og halvdelen af dem ligger længere end nødvendigt. Det er det, vi skal væk fra, hvis vi vil nedsætte antallet af sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner” (se boksen ”Indikationer for anlæggelse af blærekateter”).

Ofte sygeplejersker, som kateteriserer

Der findes mange forskellige typer katetre, men de kan overordnet inddeles i to hovedgrupper: 1) Uretral- eller blærekateter, som altid føres ind i blæren via urethra og er tilkoblet en opsamlingspose til urin (også kaldet kateter à demeure eller KAD) samt 2) suprapubisk kateter, som under lokalbedøvelse bliver ført ind i blæren gennem huden og bugvæggen lige over symfysen og tilkobles en opsamlingspose til urin (7).

Endelig er der også den intermitterende kateterisation, som dækker over periodevis tømning af blæren. I borgerens eget hjem står borgeren ofte selv for den opgave, hvor den bliver udført som en såkaldt ren procedure – ren intermitterende kateterisation, også kaldet RIK (se boksen ”RIK og SIK” side 30). Under indlæggelse på hospital kan både borger og pårørende udføre RIK. Skal sundhedspersonale udføre de intermitterende kateterisationer, skal det ske som en såkaldt steril procedure, deraf navnet SIK (se boksen ”RIK og SIK”), som står for sterilt intermitterende kateterisation (1).

Mens suprapubiske katetre udelukkende anlægges af læger, tager sygeplejersker og plejepersonale sig ofte af kateterskift og al kateterpleje ved begge typer katetre. Og det er ofte også sygeplejersker, som på delegation fra læger anlægger de uretrale katetre - både på hospitaler og i kommuner.

”Vi kan meget sjældent have en patient, som er så kompliceret, at sygeplejersker ikke kan anlægge uretralt kateter. Her hjælper lægerne os, men ellers er det altid sygeplejersker, som kateteriserer patienterne,” siger Lis Kjær Hansen og uddyber:

”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke må forcere noget, især i forhold til de ældre herrer med forstørret prostata eller prostatakræft. Her kan vi virkelig komme til at lave store problemer.”

Det får Susanne Vahr Lauridsen til at tilføje:

”Når man ser, hvor meget skade et kateter kan medføre, burde vi være meget mere bange for at håndtere dem, end vi er, og tænke i alternative hjælpemidler,” siger hun.

SIK er sikrest

Den øgede risiko for at udvikle urinvejsinfektion ved anlæggelse af blærekateter skyldes eksogen smitte. Risikoen afhænger både af kateterisationstypen og -metoden, samt hvor længe kateteret sidder.

Anbefalinger for intermitterende kateterisation
  • Er der indikation for blæretømning med kateter, bør intermitterende kateterisation (SIK/RIK) overvejes som alternativ til kortids- og langtidsbehandling med blærekateter
  • SIK skal anvendes ved kateterisation foretaget af sundhedspersonale
  • RIK kan anvendes, når personen selv eller en pårørende/personlig hjælper udfører proceduren
  • Institutionen bør indføre blærescanning til vurdering af behovet for kateterisation i den postoperative fase og andre risikogrupper
  • Der skal foreligge vejledende retningslinjer for, hvilke tiltag forskellige blærevoluminer bør udløse
  • Ved anvendelse af ultralydsscanning skal medarbejderne være uddannet i anvendelsen af udstyret
  • Ved RIK skal kateterisationsfrekvensen fastlægges individuelt
  • Kateterisationsfrekvensen skal sikre, at tømningsvolumen som hovedregel ikke overstiger 400 ml
  • Tømningshyppigheden bør øges ved hyppig symptomatisk urinvejsinfektion
  • Asymptomatisk bakteriuri er hyppig og giver almindeligvis ikke indikation for antibakteriel behandling.

”Den største risiko for kateterrelateret urinvejsinfektion skyldes krydskontamination, altså smitte med bakterier fra andre patienter eller personalet selv. Det kan skyldes dårlig håndhygiejne, f.eks. når urinposen tømmes eller skiftes. Risikoen er meget mindre ved RIK, hvor borger eller patient kateteriserer sig selv. Men at vi tager bakterier med fra patient til patient – det duer ikke,” siger hun.

Der er evidens for, at engangskateterisationer af typen SIK er den mest skånsomme form for blærekateterisation og udgør den mindste risiko for udvikling af urinvejsinfektion (7).

Det er derfor oplagt, at ikke bare flere sygeplejersker, men også kolleger som læger og social- og sundhedsassistenter på både sygehuse, i plejecentre og i borgernes hjem begynder at tænke, som de gør bl.a. på Aalborg Universitetshospital: ”Er permanent kateter overhovedet nødvendigt? Måske SIK er løsningen?” (læs mere om dette i medfølgende nummer af Sygeplejersken, nr. 3/2019). Og kan blærekateter måske helt undgås, f.eks. ved at borger eller patient får hjælp til at komme på toilettet eller bækkenstol? Lis Kjær Larsen uddyber:

”Vi scanner vores patienters blære før og efter en operation. Står der 400-500 ml, prøver vi først at hjælpe dem på toilettet eller op på en bækkenstol. Er det ikke muligt, SIK’er vi. Det er ganske få patienter, som stadig får anlagt permanent kateter under operationer hos os,” siger hun.

Susanne Vahr Lauridsen fastslår:

”Den bedste forebyggelse af de sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner er jo at reducere anvendelse af katetre, og her er et stort potentiale jævnfør de mange katetre, der anlægges uden klinisk indikation,” siger hun og fortsætter:

”Det være sagt – grunden til, at man overhovedet anlægger kateter, er jo for at bibeholde en optimal nyrefunktion. Det vigtigste er, at nyrerne bliver aflastet, og kan det kun lade sig gøre ved hjælp af kateter, er det vigtigt, at patienten har kateter.”

Korrekt hygiejne og aseptisk teknik

Når der er klar indikation for urinvejskateter, er næste skridt at sikre korrekt anlæggelse og håndtering, siger Susanne Vahr Lauridsen (se boksen ”Indikationer for anlæggelse af blærekateter”).

Uddannelse og lokale retningslinjer er vejen frem

Alle hospitalsafdelinger, plejecentre og andre institutioner, hvor personalet anlægger katetre på borgere og patienter, bør som minimum uddanne personalet i anlæggelse og håndtering af katetre. De skal desuden:
• udarbejde og implementere opdaterede retningslinjer for anvendelse af kateter og inkontinenshjælpemidler, herunder anlæggelse, håndtering og seponering
• udarbejde plan for uddannelse af personale i forebyggelse af kateterrelaterede  urinvejsinfektioner og anvendelse af alternativer til blærekateter
• sørge for, at remedier til anlæggelse af katetre ved aseptisk teknik er tilgængelige og hensigtsmæssigt placeret
• udarbejde procedurer til dokumentation (journalføring) for anvendelse af kateter og hjælpemidler (indikation, anlæggelse, seponering m.m.)
• udarbejde plan for tilsyn med forekomst af sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner og udarbejde handleplaner ved uacceptabel forekomst.
(Kilde: 7)

Hendes reference til de nationale infektionshygiejniske retningslinjer på området (NIR) er klar (7,19):

”De to hjørnesten i forebyggelse af kateterrelaterede urinvejsinfektioner er korrekt håndhygiejne og aseptisk teknik,” siger hun.

Både personale, patienter og pårørende skal derfor undervises i korrekt håndhygiejne, hvis principper er beskrevet i den nationale infektionshygiejniske retningslinje om håndhygiejne (19). Og der er også brug for undervisning i såkaldt aseptisk teknik og non-touch teknik, som skal bruges ved anlæggelse og skyl af kateter (se boksen ”Aseptisk og non-touch teknik”).

Husk fiksering

Risikoen for urinvejsinfektioner stiger i takt med, hvor mange dage kateteret ligger. Retningslinjen opererer med definitionerne korttidsdrænage og langtidsdrænage (> 21 dage). Ved korttidsdrænage kan bakteriuri forebygges ved at anvende aseptiske principper og et lukket sterilt drænagesystem med bundaftapning. Ved langtidsdrænage vil der altid opstå bakteriuri.

”Det vigtigste er, at kateteret bliver fjernet så hurtigt som muligt. Efter tre uger har alle med kateter bakterier i urinen. Det kan vi ikke forhindre, men vi kan til gengæld forhindre, at det udvikler sig til symptomatisk infektion ved at følge de kliniske retningslinjer. Her handler det især om at holde systemet lukket og fiksere kateteret ordentligt, så det ikke kan rykke sig frem og tilbage,” forklarer Susanne Vahr Lauridsen.

Korrekt kateterpleje er vejen frem
  • 10-17 pct. af alle indlagte patienter får anlagt blærekateter
  • Kateterrelateret infektion udgør ca. 45 pct. af alle hospitalsinfektioner
  • Incidensen af bakteriuri skønnes til 3-10 pct. pr. dag, svarende til en risiko på 100 pct. efter 21 dage.

 Patienter med blærekateter har:

  •  10 gange øget risiko for at udvikle urinvejsinfektion
  •  tre gange større risiko for at udvikle bakteriæmi (bakterier i blodet, red.)
  •  1-4 pct. af patienter med bakteriæmi udvikler sepsis
  •  13-30 pct. af patienterne med sepsis dør

(Kilde: 8)

Ved kortidsbehandling med kateter, det vil sige under tre uger, skiftes urinposen således ikke, da systemet herved holdes lukket.

Netop korrekt fiksering af permanente katetre er et punkt, Susanne Vahr Lauridsen gerne vil dvæle lidt ved. Selv i sin egen klinik oplever hun stor forskel på, om katetre bliver fikseret korrekt, så der ikke kommer træk på det. Mangelfuld fiksering øger risikoen for, at bakterier kan bevæge sig ind i urinvejene, og det kan også give fysiske skader.

”Et sted kan der være fuldstændig tjek på fikseringen, mens jeg andre gange oplever, at katetrene bare hænger og dingler. Det må være dybt ubehageligt for patienterne. Og for mænds vedkommende er der klar evidens for, at mangelfuld fiksering kan danne arvæv, dvs. forsnævringer i urinrøret eller helt spalte det. De fysiske skader forsvinder jo aldrig igen,” siger hun (se boksen ”Procedure for anlæggelse og fiksering af blærekateter” side 32).

”Stop orders” virker

I forhold til blærekateter påpeger Susanne Vahr Lauridsen en problemstilling, som især huserer i overgangen fra sygehus til den kommunale pleje.
”Det er ofte ikke tydeligt beskrevet fra sygehusets side, hvornår kateteret skal fjernes. Så tror hjemmeplejen, at kateteret skal blive siddende, og det bliver fjernet for sent. Det øger risikoen for infektion og for at udvikle antibiotikaresistens,” siger hun og uddyber:

”Sidder det permanente kateter længere end nødvendigt, stiger risikoen for, at patienten udvikler en urinvejsinfektion, der skal behandles med antibiotika, hvilket igen øger risikoen for at udvikle antibiotikaresistens,” siger Susanne Vahr Lauridsen. Hun understreger, at der er klar evidens for, at såkaldte ”stop orders” har stor betydning for evt. udvikling af urinvejsinfektion (20).

En stop order betyder, at lægen allerede ved anlæggelse af kateter angiver, hvornår det skal fjernes.

Hvis du vil vide mere

Statens Serum Institut har et frit tilgængeligt e-learningsprogram om kateterrelaterede urinvejsinfektioner. Det indeholder både referencer til yderligere fordybelse samt en videnstest. Find det på www.ssi.dk -> Sundhedsfaglige -> Infektionshygiejne > Formidling -> Undervisning -> Værd at vide om kateterrelaterede urinvejsinfektioner – Kursusmodul – UVI (8).
Den nationale infektionshygiejniske retningslinje om forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og urininkontinenshjælpemidler kan downloades på www.ssi.dk > Infektionshygiejne > Retningslinjer > Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (7).
På EAUN.org kan du finde guidelines om urologisk sygepleje i forhold til permanent kateter, intermitterende kateterisation og uridomer (3,4,5). Find dem under menupunktet "Guidelines".

”En typisk stop order er f.eks., at kateter à demeure skal fjernes efter det første postoperative døgn, medmindre der er komplikationer. Det reducerer risikoen for infektioner med 50 pct. Det er enormt simpelt, men det virker,” siger Susanne Vahr Lauridsen.

Lis Kjær Larsen supplerer:

”Vi bruger f.eks. kateter à demeure hos benamputerede patienter. De får så meget smertestillende medicin, at deres blærefunktion bliver påvirket. De har ordineret kateter indtil fire timer efter, at epiduralkateteret er fjernet. Og så fjerner vi kateteret, medmindre lægen ordinerer andet,” siger Lis Kjær Larsen.

Både hun og Susanne Vahr Lauridsen erkender dog, at det nogle gange er lettere sagt end gjort:

”Det er langtfra unormalt, at selv om personalet vil fjerne kateteret, så vil patienten gerne vente: ”Åh nej, jeg sov lige så godt i nat, fjerner I det, skal jeg op fem gange for at tisse.” På den måde kan det også blive en udfordring i forhold til patientens og evt. pårørendes ønske og perspektiv i relation til det, sygeplejersken ved, at der er belæg for at gøre,” siger Susanne Vahr Lauridsen og tilføjer:

”Derfor spiller uddannelse af patienter og pårørende også en helt afgørende rolle i forhold til at forebygge komplikationer.”

”Jeg oplever nogle gange, at personalet kan have lyst til at følge patientens ønske – at det er rart for patienten at have kateteret et par dage endnu. Men også fordi personalet måske kan opleve, det er nemt – så skal de ikke bruge tid på at få dem op af sengen. Men det er ikke i orden. Patienten skal jo mobiliseres uanset hvad – infektioner er en ting, men der er jo også tab af muskelmasse og øget risiko for sengelejekomplikationer.”

Susanne Vahr Lauridsen fastslår dog:

”Det vigtigste er, at lægen påtager sig ansvar for at skrive, hvornår kateteret skal fjernes. Er det ikke nedfældet, er det vigtigt, at plejepersonalet er opmærksomme på det og følger op.”

Trialog: Urinvejsinfektioner

Trialog: Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har store personlige og økonomiske omkostninger til følge. De er blandt de hyppigste årsager til indlæggelse af ældre, og de topper listen over de hyppigst forekommende infektioner erhvervet i forbindelse med indlæggelser. Med andre ord er der gode grunde til at forholde sig til lidelsen, som sygeplejersker har store muligheder for at forebygge.

Læs i denne Trialog:

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Emneord: 
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Hjemmesygepleje
Urinvejsinfektion

Hjælp borgeren til gode toiletvaner

Hyppige toiletbesøg eller småtspisende borgere, der ikke får drukket nok væske. Det er situationer, sygeplejersker bør reagere på for at opspore eller forebygge urinvejsinfektioner.

Skal hr. Hansen på toilettet hele tiden, og klager han over, at det svier? Og er fru Jørgensen langtfra begejstret for at drikke de omkring 1,5 l væske, som alle ældre bør indtage hver dag? (13) Og hvad med fru Nielsens ble? Passer den, og bliver den skiftet ved behov eller mindst tre gange i døgnet, som retningslinjerne kræver det?

Anlæggelse, skift og fjernelse af ble
  • Bleen skal påsættes forfra og bagud
  • Bleens sugende overflade skal ligge mod urinrørsåbningen
  • Bleen skal fikseres med nettrusser eller tætsiddende trusser
  • Bleen skal skiftes og kasseres ved behov og mindst tre gange i døgnet
  • Den skal fjernes forfra og bagud
  • Ved hvert skift af våd ble skal huden i bleområdet aftørres med fugtig klud/serviet eller brug af vaskecreme
  • Huden skal være tør, før bleen genanlægges
  • Nedre toilette udføres en gang dagligt med vand og sæbe/vaskecreme og ved synlig forurening.

(Kilde: 7)

Det er få eksempler på situationer, hvor sygeplejersker, men også sundhedspersonale generelt i både kommuner og på sygehuse bør tænke ”urinvejsinfektion eller i risiko for samme”. Som beskrevet i artiklen ”Urinvejsinfektioner kan dræbe” side 30 skal der blot to symptomer til, før sygeplejersken bør stixe urinen for evt. at sende den videre til dyrkning.

Men sygeplejerskerne kan gøre meget for at hjælpe borgere og patienter med helt at undgå denne situation. De skal først og fremmest være opmærksomme på symptomer og ikke mindst hjælpe borgerne med at forebygge urinvejsinfektionerne, fortæller Susanne Vahr Lauridsen:

”Også her er forebyggelse frem for behandling vejen frem. Især set i forhold til alle de gener, urinvejsinfektioner medfører. Og også i relation til mængden af den antibiotika, der bliver udskrevet, og den risiko det medfører for at udvikle resistens.”

Væskeskemaer og mobilisering

De generelle forebyggelsesråd er ret simple: Drik nok væske, sørg for korrekt nedre hygiejne samt gode vandladningsvaner.

Under normale forhold har en voksen dansker brug for at drikke 1-1,5 l væske om dagen. Med alderen får man dog sværere ved at koncentrere væsken fra urinen, og der sker derfor et større væsketab. Derfor anbefales det, at ældre drikker mindst 1,5 l væske om dagen, selvom de ofte ikke er særligt tørstige (13).

Urologisk pleje i borgernes eget hjem

I forbindelse med anvendelse af urinvejskatetre og inkontinenshjælpemidler henviser Susanne Vahr Lauridsen til Bilag 1 i retningslinjen for forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler (7). Heri beskrives en række procedurer og regler, som kan bruges som inspiration til udarbejdelse af lokale vejledninger.
”Det giver primær sektor mulighed for at udarbejde deres egne retningslinjer, så længe de følger principperne i den nationale retningslinje,” siger Susanne Vahr Lauridsen.

Det anbefalede væskeindtag er vigtigt for en optimal blærefunktion. Det er igen med til at sikre gode vandladningsvaner, hvor blæren tømmes regelmæssigt og fuldstændigt, hvilket virker forebyggende (1).

Den bedste måde at holde styr på dette er ved at føre skema over væskeindtag og toiletvaner. God nedre hygiejne i form af daglig vask er også vigtigt, ligesom kvinder efter toiletbesøg skal tørre sig selv forfra og bagud. Kan en borger eller patient ikke klare dette selv, er det naturligvis plejepersonalets opgave at hjælpe.

Uridom

Et uridom er et hjælpemiddel til opsamling af urin hos mænd. Det anvendes typisk ved middel til ekstra svær inkontinens og er et bedre alternativ end permanent kateter, da risikoen for urinvejsinfektion er mindre.
Det består af et kondom, som sættes på penis. Spidsen ender i en studs, hvor en slange og en urinpose skal tilsluttes. Nogle uridomer er selvklæbende, og andre fikseres med specialdesignet tape eller bånd. Selvklæbende uridomer er førstevalg.
Det er vigtigt at sikre korrekt størrelse, da for lille uridom kan medføre tryksår og for stort kan resultere i, at uridomet falder af. Der kan anvendes rent drænagesystem og poser med eller uden bundaftapning. Også her er korrekt fiksering af slange til urinpose vigtigt. Uridomet skal skiftes dagligt af hensyn til huden, og det er vigtigt samtidig at inspicere hud for irritation og trykspor. Posen skiftes efter behov og mindst en gang ugentligt. I alt arbejdet er det vigtigt, at de generelle hygiejniske retningslinjer overholdes.

”Borgerne kan måske selv synes, det er besværligt at skulle drikke så meget, for så skal de på toilettet hele tiden. Og skal patienterne mobiliseres eller hjælpes op på en bækkenstol, kræver det måske også lidt mere arbejde for personalet. Men hvis vi vil være med til at ændre noget, er det den her vej, vi skal gå. Det er også grundlæggende sygepleje!” siger Susanne Vahr Lauridsen.

Uddannelse af alle faggrupper vigtigt

Ifølge et norsk studie har ældre, som går med ble, fire gange så stor risiko for at få blærebetændelse inden for et år som ældre uden ble (14). Bakterier stortrives i en våd og varm ble, og derfor lyder anbefalingen bl.a., at personalet skal vælge den mindst mulige ble, da de er relativt varme. Korrekt håndhygiejne er vigtigt både før og efter anlæggelse og fjernelse af ble samt ved nedre toilette, og der skal også anvendes rene engangshandsker (se boksen ”Anlæggelse, skift og fjernelse af ble”) (7).

I retningslinjen står endvidere, at ”bleen kan anlægges, og patienter med ble håndteres af sundhedspersoner, som er oplært heri”, dvs. typisk social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Netop det faktum giver Susanne Vahr Lauridsen lyst til at understrege, hvor vigtigt det er, at alle faggrupper bliver undervist i nyeste viden og evidens:

"Bladder and Bowel"

”Bladder and bowel”– på dansk blære og tarme – og sammenhængen mellem dem, er hotte emner i især den internationale forskning i disse år. Der bliver f.eks. forsket meget i probiotika – en række mikroorganismer, herunder mælkesyre- og bifidobakterier – som tillægges sundhedsfremmende egenskaber, fortæller Susanne Vahr Lauridsen (15):
”Emnet er også højaktuelt herhjemme, men jeg hører fra mine kolleger i Holland, at noget tyder på, at sunde tarme kan nedsætte risikoen for urinvejsinfektioner, men det er virkelig i sin vorden, det her,” siger hun.
Har man tendens til eller kronisk obstipation, er der dog evidens for øget risiko for urinvejsinfektion, da blæren kan komme i klemme, hvilket igen kan hindre komplet blæretømning. Obstipationen er måske også symptom på, at borgeren ikke får drukket nok.
”Tarmene ligger meget tæt på urinrøret, man kan ikke skille tarme og blære ad. En grundig udredning af en urinvejsinfektion indebærer også altid en tarmanamnese. Den viden skal også inkorporeres i det forebyggende arbejde,” påpeger Susanne Vahr Lauridsen.

”Så længe der stadig er nogle, der tror, at ildelugtende urin eller en urinstix, der boner ud på leukocytter eller nitrit, er en urinvejsinfektion, der skal behandles. Og så længe, der er praktiserende læger, som udskriver antibiotika uden at være opmærksomme på forebyggende tiltag, ja så er det altså svært at opspore og forebygge flere tilfælde.”

Mangelfuld udredning

Susanne Vahr Lauridsen holder jævnligt kurser, bl.a. for inkontinenssygeplejersker, og på et nyligt overstået kursus blev hun overrasket over kursisternes melding om, at mange blebrugere ikke er blevet ordentligt udredt.

”De kunne fortælle om mangelfulde anamneser og udredninger. Mange ældre kan undvære bleen ved hjælp af simple invasive tiltag, f.eks. ved at minimere væskeindtag om aftenen, faste toilettider og hjælp til at komme på toilettet. Og flere mænd kan desuden anvende uridom i stedet for ble. Men de tiltag kræver igen, at borgeren er ordentligt udredt,” siger hun (se boksen ”Uridom”).

Det billede kan Lis Kjær Larsen genkende, men:

”Overordnet synes jeg, at de i primær sektor er gode til at forebygge og håndtere urinvejsinfektioner. Vi får f.eks. ikke så mange patienter indlagt med kateter à demeure som tidligere, og de er gode til at beskrive, hvornår kateteret evt. skal seponeres,” siger hun og tilføjer:

”Nogle gange modtager vi borgere, som ikke er blevet ordentligt udredt, eller hvor vi kan have en mistanke om, at det er en ubehandlet urinvejsinfektion, der er skyld i, at en borger er faldet og har brækket hoften, fordi hun er blevet konfus grundet feber og smerter.”

Fup eller fakta om ...

C-vitaminer
Nogle mener, at surgøring af urinen ved hjælp af masser af C-vitamin kan forebygge urinvejsinfektioner. Men det er der ikke evidens for (16).

Tranebær
Tidligere tydede studier på, at ikkegravide kvinder med recidiverende blærebetændelser kunne forebygge infektioner med dagligt indtag af tranebær. Men det nyeste opdaterede Cochrane-review viser, at urinvejsinfektioner hverken kan forebygges eller behandles med tranebærprodukter (17). Susanne Vahr Lauridsen hører dog nogle gange, at hjemmesygeplejersker oplever, at tranebærsaft virker forebyggende på urinvejsinfektioner:
”Måske er det fordi, borgeren så får drukket nok. Men evidensen er altså svag, og man skal også være opmærksom på bivirkninger, hvis borgeren er i blodfortyndende behandling. Høje doser tranebær kan øge effekten af blodfortyndende medicin,” siger hun.

Kulde og træk 
Mange vil vide, at blærebetændelse kan opstå ved, at man fryser, har kolde fødder eller får træk. Det er der dog ikke evidens for. Kulde og træk kan muligvis påvirke ens immunforsvar negativt, så man bliver mere modtagelig for infektioner, hvilket også sker med f.eks. forkølelse. Men hverken forkølelse eller blærebetændelse kommer af sig selv. Man skal samtidig være udsat for bakterier (18).

Trialog: Urinvejsinfektioner

Trialog: Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har store personlige og økonomiske omkostninger til følge. De er blandt de hyppigste årsager til indlæggelse af ældre, og de topper listen over de hyppigst forekommende infektioner erhvervet i forbindelse med indlæggelser. Med andre ord er der gode grunde til at forholde sig til lidelsen, som sygeplejersker har store muligheder for at forebygge.

Læs i denne Trialog:

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Emneord: 
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Hjemmesygepleje
Urinvejsinfektion