Sundhedsminister: Sygeplejersker skal få sundhedsvæsenet til at hænge sammen

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) vil styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet, og sygeplejersker er tiltænkt en nøglerolle. Hjemmesygeplejerskers kompetencer skal løftes, der skal flere sygeplejersker på plejehjem, og på hospitalerne vil hun investere i uddannelse af flowkoordinatorer for at komme overbelægning til livs.

2015-12-sophie-loedhe
Caption 
Sundhedsminister Sophie Løhde vil sætte ind over for overbelægning på akutte og medicinske afdelinger, og hun vil iværksætte en national handlingsplan for den ældre patient og en national handlingsplan på demensområdet.
Attribution 
Foto: Søren Svendsen
Fem minutters gang fra Dansk Sygeplejeråds adresse på Sankt Annæ Plads ved Nyhavn ligger Sundhedsministeriet – en vigtig strategisk medspiller i Dansk Sygeplejeråds kamp for at sætte sygeplejerskers udfordringer på dagsordenen. På en skinnende messingplade på døren til Holbergsgade 6 står ministeriets nye navn: ”Sundheds- og Ældreministeriet”.

Kvinden med den højeste post i det danske sundhedsvæsen, sundhedsminister Sophie Løhde, tager imod i hjørnekontoret på 4. etage for at fortælle om sine mål for ministerperioden. De handler om fokus på den ældre medicinske patient, et løft af kræftområdet og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Sophie Løhde understreger, at sygeplejersker har en afgørende nøglerolle i gennemførelsen af alle tre mål. 

”Når vi snakker ældre patienter, er vi nødt til at se på indsatsen både før, under og efter sygehuset.

Sidste år var der 63.000 forebyggelige indlæggelser, og mange af dem skyldtes, at ældre eksempelvis bliver indlagt, fordi de er dehydrerede eller har en simpel blærebetændelse, der får lov at udvikle sig. Sygdomme, som vi kunne have forebygget ved at sætte ind med den tilstrækkelige pleje og behandling ude i borgerens eget hjem og på plejehjemmet,” siger Sophie Løhde.

Hun erklærer, at hun vil styrke det sundhedsfaglige niveau i kommunerne.

”Det handler bl.a. om kompetenceudvikling, men det handler også om at udstyre kommunerne med nogle bedre redskaber til at nå frem til, hvad der virker. Jeg tror, nogle kommuner føler, at de famler lidt for meget i blinde,” siger Sophie Løhde, og nævner som eksempel konkrete redskaber til at forebygge sygehusindlæggelser.

”Vi mangler viden om, hvilke indsatser som virker. Altså, hvad der afgør, at den indsats, man laver i én kommune, slår bedre igennem i forhold til den indsats, man iværksætter i nabokommunen. Vi ser rigtig mange kommuner, som laver akut- og aflastningspladser, men de er meget forskelligartede. Det er også baggrunden for, at kommunerne sammen med regeringen og Danske Regioner besluttede at igangsætte arbejdet for udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,” siger Sophie Løhde.

De tre vigtigste indsatser

Hvilke tre ting, vil du som ny minister satse på at forandre?

  1. ”Nu og her vil vi gerne levere markante resultater for den ældre patient, her tænker jeg både på medicinske afdelinger – overbelægningsproblemerne, men også på hele demensområdet.”
  2. ”Kræftområdet skal løftes med en Kræftplan IV.”
  3. ”En indsats, der går på tværs for at skabe et bedre sammenhængende sundhedsvæsen.”

Flere sygeplejersker på plejehjem

Ser du også et behov for at styrke kompetencerne ved at ansætte flere sygeplejersker på plejecentre?

”Det mener jeg slet ikke, at vi kommer uden om fremadrettet. Vi kommer til at se opgaveflytning eller -glidning på mange niveauer, det gælder ikke kun sygeplejersker, men også i forhold til sosu’er og læger.”

Et af regeringens konkrete forslag til næste års finanslov er en styrkelse af de sundhedsfaglige kompetencer ved at udbrede ordningen med plejehjemslæger; en ordning, der har kørt som et forsøg i en række kommuner.

”Her har man opnået nogle rigtig gode resultater, og det er jo også en måde at styrke de sundhedsfaglige kompetencer ude på plejehjemmene. Det gør vi ikke ved udelukkende at have fokus på, at der er en plejehjemslæge. Det er jo i høj grad også at have fokus på de kompetencer, som sygeplejersker har – også dem, som har nogle specialkompetencer især i forhold til ældre patienter.”

Kan du forestille dig, at sygeplejersker f.eks. skal ordinere medicin og indlægge patienter?

”Altså, vi kommer ikke til at fjerne lægens ordinationsret, det ser jeg ikke for mig. Men der er masser af opgaver, hvor man kan agere på delegation. Altså på lægens ansvar, som er delegeret til en anden sundhedsperson, i det her tilfælde en sygeplejerske. Det foregår allerede i dag i vid udstrækning, og den udvikling bliver ikke mindre fremadrettet.”
 

Flere uddannes til flowkoordinatorer

Også under patientens indlæggelse ser Sophie Løhde sygeplejersker i en nøglerolle. Hun blev inspireret, da hun for nylig besøgte Slagelse Sygehus og blev præsenteret for deres model med en flowkoordinator, som sørger for at fordele patienterne rundt på hele sygehuset for at undgå overbelægning og patienter på gangene. Hun fremhæver projekt Sikkert Patientflow, som 12 sygehuse over hele landet deltager i.

”Det viser, at man med ganske enkle, men systematiske virkemidler kan så godt som fjerne overbelægning og sikre patienterne plads på en patientstue,” siger Sophie Løhde, som er parat til at iværksætte uddannelse af flere sygeplejersker til flowkoordinatorer.

Hun forestiller sig, at nogle af de ekstra 500 millioner i 2016, som regeringen har øremærket til den ældre patient, skal gå til at få udbredt flowkoordinator-ordningen.

Finder du også penge til flere senge?

”Om der skal flere senge til, vil jeg overhovedet ikke afvise på forhånd, jeg synes bare, det er for simpelt et svar politisk kun at pege på flere senge, for problemet er meget mere komplekst end det,” siger Sophie Løhde. 

”Vi har lagt op til her i finanslovsforhandlingerne, at vi gerne vil forhandle en akutpakke mod overbelægning med Folketingets partier. Akutpakken handler om, at vi skal sætte ind med en række virkemidler her og nu med henblik på at løse overbelægningsproblemet. Flowkoordinator-ordningen er et godt eksempel på, at vi kan opnå nogle resultater også på den korte bane.”

Blå bog: Sophie Løhde, 32 år.

Går også under tilnavnet ”komet-politikeren”.

1983
Født den 11. september i Birkerød, datter af direktør Ole A. Jacobsen og forhenværende borgmester og kunsthandler Karin Løhde.

2001
Valgt ind i Frederiksborg Amtsråd for Venstre som 18-årig.

2006
Valgt ind i Rudersdal Kommunalbestyrelse.

2006
Valgt ind i Region Hovedstaden.

2007
Valgt til Folketinget for Venstre.

2011-2015
Sundhedsordfører.

2015
Udnævnt til sundhedsminister.

Overbelægning er dårlig kvalitet

Sophie Løhde er optaget af at forebygge overbelægning. Og et af midlerne er at nedbryde sektorgrænser, så patienten ikke falder gennem systemets huller og risikerer en unødvendig indlæggelse.

En statusrapport fra Sundheds- og Ældreministeriet over de enkelte sygehusafdelingers overbelægningsprocenter fik stor mediebevågenhed efter sommerferien, da oversigten afslørede afdelinger med massive overbelægningsproblemer. 

”De tal er jo både opmuntrende og nedslående. De er opmuntrende, fordi de afspejler, at man visse steder har fået knækket koden og har sat ind over for overbelægning. Men samtidig var tallene også nedslående, for vi kunne se, at nogle sygehuse havde nærmest kroniske problemer med overbelægning.”

”Overbelægning er udtryk for hamrende dårlig kvalitet, og det er uværdigt for patienter og pårørende at blive placeret i en seng klos op ad elevatoren eller et skyllerum,” slår hun fast.

Ifølge Sophie Løhde er der brug for at sætte ind både på kort og langt sigt, hvis overbelægningsproblemerne skal løses, og i Sophie Løhdes optik hænger fokus på den ældre patient sammen med at løse overbelægningsproblemet, fordi overbelægning bl.a. handler om at forebygge indlæggelse. Ud over akutpakken lancerer hun derfor to langsigtede handlingsplaner med fokus på den ældre patient: En national handlingsplan for den ældre medicinske patient og en national demenshandlingsplan. Desuden skal der tages fat i mere strukturelle udfordringer i primær sektor og på tværs af sektorerne.

”Der ligger en kæmpe udfordring i at få gearet hele den kommunale del af vores sundhedsvæsen – altså kommunerne, almen praksis og samspillet – og få løftet hele det sundhedsfaglige niveau ude i kommunerne,” siger Sophie Løhde.

Læs også: Løhde vil ikke love arbejdsro

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Politik

Historisk: Hjemmesygeplejen får et løft ind i fremtiden

Knap 60 år efter, at hjemmesygepleje blev et kommunalt tilbud, står hjemmesygeplejen over for et nyt paradigmeskifte, fordi de kommunale sygeplejersker får mange nye opgaver i fremtidens nære sundhedsvæsen på sundhedsklinikker og i ambulatorier.

2015-13-historisk-1
En hjemmesygeplejerske i København ca. 1950.
​Dengang

I 1954 var hjemmesygepleje endnu ikke en kommunal opgave. Hjemmesygeplejersker var ansat af en forening eller et menighedsråd og var tit alene på posten.

Dansk Sygeplejeråd udgav derfor i 1954 en praktisk håndbog for hjemmesygeplejersker, der i detaljer beskriver hjemmesygeplejerskens depot, hvordan hun skal føre sin køreliste, føre journal, og ikke mindst de mange sygeplejeprocedurer ude i hjemmene. F.eks. hvordan bækkener skal koges, skures og flamberes, og hvordan man kan stoppe hullerne i en madras ud med aviser, så patienten får et bedre leje og lave bandager af damebenklæder.

Vejledningen giver et indblik i, hvor primitive forholdene kunne være, og hvor meget hjemmesygeplejersken skulle kunne klare på egen hånd. Det kunne være at fikse en sengehest til patienten ved at binde en tøjsnor to gange rundt om divanen og anbringe et par spisestole med de to bageste stoleben mellem divanen og snoren.

Trykaflastning af patientens underekstremiteter fra den tunge dyne kunne man klare ved at købe et tøndebånd hos en bødker og på den måde fabrikere en hjemmelavet sengekrone. Vejledningen giver også sygeplejersker opskrifter på puder, de selv kan sy til patienterne, med hirsefrø og hakkelse til trykaflastning af hælene.

Hjemmesygepleje blev etableret som et kommunalt tilbud i 1957.

 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Dansk Sygeplejeråd har genudgivet den gamle ”Vejledning i Hjemmesygepleje Teknik”, som kan downloades fra Dansk Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside www.dshm.dk

 

 

2015-13-historisk-2
Sygeplejerske Mette Møller Vitting fra Viborg Kommunes akutteam kommer ud i hjemmet for at give blodtransfusion.
Nu

Hjemmesygeplejen står i disse år over for et paradigmeskifte ifølge flere eksperter, der medvirker i artiklerne om fremtidens sygepleje i dette blad, fordi hjemmesygeplejersker overtager flere og flere opgaver fra hospitalerne. Tiden, hvor hjemmesygeplejersken primært skulle pleje sår eller dosere medicin, er forbi.

Opgaverne i fremtiden vil i højere grad også byde på peritoneal dialyse, intravenøs medicinering, blodtransfusioner og rehabilitering, og opgaverne kommer ikke kun til at foregå i hjemmene, men også på ambulatorier og i sundhedsklinikker.

De kommunale sygeplejersker får en mere fremtrædende lederrolle på tværs af sektorer, mener formand for de kommunale sygeplejersker, Inge Jekes. Og de nye opgaver kræver udvikling og oprustning af de kommunale sygeplejerskers kompetencer.

Det nære sundhedsvæsen er blevet et varmt politisk emne, og regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er kommet med planer og visioner for det nære sundhedsvæsen. Også Dansk Sygeplejeråd er kommet med sit bud på, hvilke kompetencer og videreuddannelser der er brug for. Et af ønskerne er en specialuddannelse i kommunal sygepleje, primært målrettet alle hjemmesygeplejersker og sygeplejersker i den akutte indsats.  

 

Emneord: 
Historie
Hjemmesygepleje

Videokonferencer i patientens hjem forebygger genindlæggelser

Det tværsektorielle samarbejde har brug for at blive styrket, så patienterne ikke havner mellem to stole ved udskrivelse fra hospitalet til hjemmet. Et projekt har gennem brug af video vist, at tele-hjem-konferencer er én måde at forebygge genindlæggelser på. Det kræver dog, at netdækningen er i orden.

Resumé

Brangstrup L, Lorenzen T. Videokonferencer i patientens hjem forebygger genindlæggelser.
Sygeplejersken 2015;(8):76-80.

I Region Sjælland er der som et forsøg etableret en tele-hjem-ordning som et samarbejde mellem Roskilde og Køge Sygehuse og de syv omkringliggende kommuner. Ved tele-hjem holdes der en videokonference, hvor patienten og den kommunale sygeplejerske i patientens hjem er i kontakt med tele-hjem-projektsygeplejersken på sygehuset. Ved videokonferencen gennemgås udskrivelsen, planer efter udskrivelsen og patientens rammer i hjemmet.
Formålet er at sikre bedre patientforløb i overgangen mellem sektorerne i forbindelse med udskrivelse og hjemkomst. Målet er at forebygge genindlæggelser, udvikle samarbejdet og sikre vidensdeling omkring patienten på tværs af sektorer.
Arbejdet med videokonferencer i det tværsektorielle patientforløb har givet positive og lærerige erfaringer. Samarbejdet på tværs har givet indblik i, hvordan der arbejdes i sektorerne, og hvorledes det kan bidrage til det gode patientforløb. Patienterne oplever sig medinddraget i ”trialogen” og går aktivt ind i eget behandlingsforløb.

Nøgleord: Telemedicin, videokonference, tværsektorielt samarbejde, sammenhængende patientforløb.

 På baggrund af den Nationale handleplan for den ældre medicinske patient besluttede Region Sjællands Regionsråd i 2012 at iværksætte en række initiativer til at forebygge genindlæggelser af den ældre medicinske patient (1).

Et af initiativerne var at etablere en tele-hjem-ordning, og da der var behov for yderligere evidens på dette område, blev det besluttet, at indsatsen skulle designes og testes som et forskningsprojekt. Det videnskabelige projekt løb over 1 1/2 år i perioden 2013-2014, og resultaterne fra projektet ventes offentliggjort i slutningen af 2015.
 

Moderne udgave af Følge hjem

Tele-hjem-konference er en nytænkning/modernisering af et tidligere koncept ”Følge hjem-ordningen”. I Følge hjem-ordningen, der blev udviklet på Geriatrisk afdeling på Gentofte Hospital, følger en medarbejder fra sygehuset, f.eks. en sygeplejerske eller en fysioterapeut, med hjem sammen med borgeren. Udover at gennemgå det praktiske omkring udskrivelsen som f.eks. medicinering ser de hjemmet efter i forhold til, om alt er i orden.

Er der mad i køleskabet, kan patienten komme omkring i hjemmet, er der de nødvendige hjælpemidler i hjemmet? Tele-hjem tænkes at være mere effektivt i en region med store afstande, så projektsygeplejersker fra sygehuset ikke skal køre ud til borgerens hjem. Der kan således gennemføres fire samtaler om dagen pr. medarbejder, hvor man ved Følge hjem-ordningen kunne nå to samtaler på en dag. Desuden blev det vurderet, at de opgaver, der skulle løses i hjemmet, naturligt hørte til det kommunale arbejdsområde.
 

Projekt forankret på to sygehuse

Tele-hjem-projektet er forankret på Region Sjællands sygehuse i Køge og Roskilde. Projektet foregår på medicinsk, geriatrisk samt akutafdelingen på de respektive sygehuse. Projektsygeplejerskerne er organiserede under samme ledelse og med arbejdssted på begge sygehuse.

Projektet er et randomiseret studie, og 1.387 patienter er med. Patienterne er fundet ved daglige screeninger af alle indlagte patienter over 55 år i henhold til protokollen. Screening og udvælgelse bliver udført via patientjournalerne samt i dialog med afdelingernes sygeplejersker.

Videokonferencerne foregår via Polycom, som er en af udbyderne til afholdelse af videokonferencer. Det er en sikret forbindelse og anvendes på samme måde som Skype. Det er lidt forskelligt, hvordan kommunerne har valgt at være digitale: Nogle har bærbare pc’er, andre bruger iPad, det har dog ikke den store betydning teknisk set.

For de patienter, som skal have et tele-hjem-besøg, tager projektsygeplejersken kontakt til hjemmesygeplejen i patientens hjem
kommune. Der informeres om patientens data, udskrivende afdeling samt om sygdom, som har ført til indlæggelse. Ved denne kontakt bliver det fastlagt, på hvilket tidspunkt tele-hjem-besøget skal foregå, ud fra hvornår patienten kan forventes hjemme.

Projektsygeplejerskens forberedelse inden afholdelse af videokonferencen er en vigtig faktor, for at konferencen får den faglige kvalitet, som er meget essentiel for at sikre det sammenhængende patientforløb mellem sektorerne. Projektsygeplejersken kontrollerer, om patienten har fået lagt ny medicin på receptserver, hvilket tjekkes via det Fælles Medicinkort (FMK). Derudover læses epikrise samt sygeplejejournal igennem i forhold til at afklare, om der er ambulante kontroller, og om der evt. er nogle problemstillinger, der med fordel kan tages hånd om i det kommunale sundhedsvæsen.
 

Erfaringer fra kommunerne

Hjemmesygeplejersken kommer til patientens hjem ca. 1/2 time før selve videokonferencen og gennemgår her en spørgeguide sammen med patienten. Dette danner baggrund for videokonferencen.

Greve Kommune
I Greve Kommune er der 6-8 samtaler pr. måned. Der er fire sygeplejersker, som fortrinsvis varetager tele-hjem-samtalerne. Det er kun få gange lykkedes at afholde samtalerne som videokonference, primært fordi det mobile datanetværk i Greve har været for svagt til at kunne understøtte dette, se boks 1, derfor er samtalerne afholdt over telefonen.
Hjemmesygeplejerskerne er meget begejstrede for ordningen:

”Vi møder nogle borgere, som vi ellers ikke ville have mødt, og jeg tror, vi kan undgå nogle genindlæggelser, når vi kommer tidligere på banen.”

”Projektsygeplejerskerne på sygehuset er meget behjælpelige og sørger ofte for, at de ting, der måske er gået galt ved udskrivelsen, bliver rettet op. En gang var jeg ude for, at en borger med et nyanlagt kateter ikke havde fået kateterposer med hjem, her sørgede projektsygeplejersken for, at der blev bragt kateterposer ud til borgeren med en taxi, det var meget imponerende,” fortæller hjemmesygeplejerske Suzanne Neerlin.

2015-8-video_1Hjemmesygeplejerske Lone Pedersen fortæller: ”Engang fik vi en borger hjem, og da jeg gik ud i køkkenet, fandt jeg et rent, men tomt køleskab. Det var sidst på dagen, borgeren var en dårlig psykiatrisk borger, som ikke selv var i stand til at handle og ikke var tilknyttet hjemmeplejen, så efter tele-hjem-mødet måtte jeg ud og købe ind til borgeren. Hende var vi ikke kommet hos, hvis der ikke havde været et tele-hjem-besøg.”

Solrød Kommune
I Solrød er de glade for tele-hjem-besøgene, selv om de ikke har så mange, de har ca. en samtale pr. måned. I Solrød bruger hjemmesygeplejerskerne en iPad til afviklingen af videokonferencen, det er dog ikke altid, teknikken virker pga. af dårlig internetforbindelse. Kun ca. halvdelen af samtalerne gennemføres som videosamtaler, resten gennemføres som almindelige telefonsamtaler.

Hjemmesygeplejerske Dorthe Rasmussen fortæller: ”Det giver noget mere, når der er billede på, for når der er video på, bliver borgeren mere medinddraget i samtalen.”

I Solrød mener de, at tele-hjem-besøgene er med til at bidrage til en højere kvalitet ved udskrivelserne. ”De hurtige udskrivelser gør, at tingene nogle gange går lidt for hurtigt. Det sker, at borgeren ikke forstår de beskeder, han modtager på sygehuset. Tele-hjem-samtalen giver gode muligheder for at afklare nogle af de tvivlsspørgsmål, som borgeren har til sin udskrivelse,” fortæller Dorthe Rasmussen.

Det er især omkring medicinen, der ifølge Dorthe Rasmussen er mange udfordringer. ”Vi har flere ganget fanget fejl i medicinlister, manglende medicinlister eller recepter, der ikke er sendt til apoteket.”

I forhold til den praktiske organisering kan det dog godt give nogle udfordringer, fortæller Dorthe Rasmussen: ”Tele-hjem-samtalerne ligger ofte sent på dagen, og det kan være en udfordring i forhold til planlægningen. Ofte må vi tage overarbejde for at kunne tage en samtale, og det er ikke altid, at det er lige populært.”

Køge Kommune
I Køge Kommune har tele-hjem-besøgene fortrinsvis været varetaget af en enkelt sygeplejerske, de fleste af besøgene, 86 i alt, blev afholdt som videokonference, de sidste ni besøg som telefonsamtaler. Her bruger sygeplejersken en iPad til besøget, og de har ca. 5-6 samtaler om måneden.

I Køge Kommune og i selve Køge by er der huller i netdækningen, og hjemmesygeplejersken har flere gange måttet logge på patientens eget netværk for at få forbindelse.

Hjemmesygeplejerske Lisbet Westerlin Christiansen er meget glad for ordningen: ”Fejl bliver opdaget hurtigere,” fortæller hun, ”og det kan ske, at borgere bliver sendt hjem i dårligere tilstand end meldt til visitationen, og derfor er der ikke de nødvendige hjælpemidler i hjemmet, det har resulteret i to genindlæggelser, og én blev overført til aflastning.”

Lisbet Westerlin Christiansen mener, tele-hjem er godt for den tværsektorielle koordination. ”Borgerne får mange informationer og papirer med hjem fra sygehuset, og de kan ikke altid overskue dette, og hvad de skal bruge det til,” og hun mener, at tele-hjem-besøgene giver et stort udbytte og er noget, der bør prioriteres. Hun tilføjer: ”Jeg har ikke været ude på nogen unødvendige tele-hjem-besøg, der har altid været et behov for en opsamling omkring indlæggelsen.”

Videokonferencer kontra telefonsamtaler
Videokonferencer anvendt som et redskab i dialogen mellem kommune, sygehus og patient ses som en nytænkning i brugen af telemedicin. Det kræver øvelse at anvende den tekniske løsning samt brug af en ny samtaleform, hvor taledisciplin og skærmkontakt er et must for ikke at skabe forvirring og fejlfortolkninger. Disse parametre ses som vigtige for at kunne få det optimale udbytte af videokonferencen, så en sikker sektorovergang opnås, og patienten oplever sig hørt og set.

Tryghed, tillid og åbenhed mellem de udførende parter af videokonferencerne er vigtige, når nye teknologiske værktøjer tages i brug. Barrierer ved at skulle anvende den tekniske løsning opleves ofte hos sundhedspersonalet, som skal anvende den. Dette er forsøgt imødekommet på flere måder. Dels har der været prøveopkald til projektsygeplejerskerne fra kommunerne, dels guidning via telefon, når teknikken ikke virkede, og hjælp til styring af samtalen under videokonferencen.

Samtaleformen er væsentlig anderledes end en telefonsamtale. Det opleves som en udfordring at holde øjenkontakt med modparten via skærmen (2). Her er det meget vigtigt, at der ikke bliver kigget ned på evt. papirer, at skærmen forlades, at der er uro i rummet etc. Det kan skabe forvirring, hvis den ene part ikke føler sig set, og det nonverbale udtryk ikke bliver opfanget.

Større tryghed opnået
Erfaringerne gennem projektet har givet øvelse og fortrolighed i brug af videokonferencer både på sygehus og i kommunerne og har betydet større tryghed i anvendelsen af videokonferencerne, hvilket giver bedre samtaler dels i forhold til at få fremstillet problemstillinger og få guidet og medinddraget patienten under samtalen, så patienten føler sig tryg under videokonferencen.

Brug af videokonferencer i dialogen mellem sygehus og kommune sender et signal om, at kommune og sygehus taler sammen. Patienten føler sig inddraget og kan påtage sig en mere aktiv rolle i egen behandling. Det opleves fra projektsygeplejerskerne, at det er nemmere for patienten at stille spørgsmål til sygehuset, når der er et kendt ansigt på skærmen.

Videokonference kontra telefonsamtale opleves som en fordel for projektsygeplejersken, da hun kan se de involverede i samtalen. Billedet giver en god mulighed for at vurdere patienten i eget hjem, og den direkte øjenkontakt giver energi i samtalen og mulighed for at vurdere, om patienten har forstået den fremadrettede behandlingsplan og har fået svar på sine spørgsmål. Der er med andre ord overensstemmelse mellem det nonverbale og verbale sprog. Hermed er det nemmere at agere på tvetydighed.

Telefonsamtaler i forbindelse med tele-hjem-projektet har været anvendt i ca. 60 pct. af samtalerne, dvs. at 345 konferencer ud af det samlede antal konferencer på 575 er afholdt som telefonsamtaler. Der kan være flere årsager til det, dels den dårlige mobile internetdækning, dels også usikkerhed omkring anvendelsen af teknikken ude i kommunerne, da nogle kommuner ikke har haft så mange videokonferencer, at det har givet øvelse.

Telefonsamtalerne er afholdt med medhør på. Her kan det dog indimellem være svært for projektsygeplejersken at skelne mellem, hvem der taler og svarer på spørgsmål, og nuancerne i samtalen kan være svære at opfange, hvilket giver risiko for fejlfortolkninger. Det sker ofte i de situationer, hvor pårørende er meget på banen. Således er det oplevet, at det er hustru eller datter, som svarer på spørgsmål for deres pårørende, og her er det svært at vide, om patienten er enig eller bare tier og samtykker.

Patienternes oplevelse af videokonferencerne er meget positiv, når det først er prøvet. For mange patienter er det nyt med at skulle tale til en skærm, og mange har svært ved at forstå, hvordan det foregår. Patienterne oplever en tryghed ved hjemmesygeplejersken og via denne også ved videokonferencen. Det, at projektsygeplejersken fra sygehuset dukker op på skærmen i hjemmet og genkendelse af hendes ansigt, opleves som tillidsvækkende. Mange patienter oplever det som en tryghed, at der er samarbejde mellem sygehusene og kommunerne, og at der tjekkes op på, om udskrivelsen er i orden. De oplever det også trygt, at der tages hånd om de behov for justeringer, der evt. viser sig i løbet af videokonferencen.
 

Telenettet ikke klar til telemedicin

I Greve Kommune er det ikke rigtig lykkedes at få teknikken til at fungere, der er flere udfordringer: I store dele af kommunen er telenetværket ikke tilstrækkeligt hurtigt, her er det kun muligt at opnå den langsomste af de fire hastigheder (2G/Edge), som er utilstrækkeligt i forhold til at afvikle en videokonference. En anden udfordring er, at hjemmesygeplejerskerne synes, at det er vanskeligt at bruge den software, som videokonferencen skal afholdes i (Polycom).

I Solrød lykkedes det i ca. 50 pct. af tilfældene at afholde tele-hjem-samtalerne som en videokonference.
I Køge lykkedes det i 86 ud af 95 tilfælde at holde tele-hjem som videokonference, der er dog områder i Køge by, hvor netdækningen ikke er tilstrækkelig.

Udfordringen med dårlig netværksdækning er således ikke kun et problem i mange tyndt befolkede områder, men også i byer som Greve, Solrød og Køge. Region Sjællands 17 kommuner har her i 2015 sendt en samlet henvendelse til regeringen og Folketinget, hvor de opfordrer til at stoppe den digitale ulighed og kræver en bedre mobil- og bredbåndsdækning (3).

Boks 2. Anbefalinger

Det anbefales, at tele-hjem-ordning organiseres på få hænder med fast tilknyttede sygeplejersker, da det kræver erfaring at kunne anvende de tekniske redskaber og en pædagogisk indsats at få en videokonference til at fungere.
Det anbefales, at det i kommunerne er erfarne hjemmesygeplejersker, som varetager opgaven, fordi det kræver helhedstænkning i forhold til patienten og hjemmet samt viden om kommunens tilbud til patienten.
Det anbefales, at der tilknyttes faste tele-hjem-sygeplejersker på sygehuset, da udfordringerne omkring teknik, pædagogik og tværsektorielt samarbejde kræver kundskab og øvelse.
Hvis telemedicinske løsninger skal lykkes, kræver det opbakning fra ledelsen såvel på sygehusene som i kommunerne.
Det anbefales, at politikerne bliver ved med at presse på for at få en bedre mobildækning i yderområderne, så telemedicinske løsninger ikke kun er forbeholdt borgerne i storbyerne.

Konklusion

Tele-hjem er et værdifuldt redskab i den tværsektorielle koordinering, som bidrager til at skabe sammenhængende patientforløb, hvilket giver mening for både patienten, projektsygeplejerskerne på sygehuset og hjemmesygeplejerskerne. Det giver en konstruktiv dialog og vidensdeling mellem sektorerne om patienten og bidrager herved til en højere kvalitet i patientforløbet.

Den kvantitative effekt af tele-hjem-projektet kendes ikke endnu, og det vides således ikke, hvordan det bidrager til at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser. Det vil blive klarlagt, når data fra projektet er færdigbearbejdet. På baggrund af de foreløbige positive erfaringer, se boks 2, har kommunerne og regionen valgt, at tele-hjem-ordningen fortsætter foreløbigt i hele 2015.

Det mobile telefonnet i Danmark er ikke gearet til telemedicinske løsninger, da der i store dele af landet ikke er tilstrækkeligt hurtigt internet. Skal telemedicinske initiativer rulles ud i større målestok, må der derfor gøres noget ved dette.
 

Litteratur

  1. www.regionsjaelland.dk > Dagsordener > Dagsordener 2012 > Administrativ styregruppe vedrørende sundhedsaftaler > Mødedato: 09.05.2012 > Pkt. 5: Tværsektorielle indsatser i 2012 – status > Bilag: Notat vedr. følge-hjem og følge-op. Søgedato 24.02.2015
  2. Nielsen AS Videosamtaler – en samtaleform; 2012. telemediciner.dk, søgedato: 12.01.2015
  3. 17 kommuner kræver bedre mobil og bredbåndsdækning. www.KL.dk >Fagområder > Teknik og Miljø > Nyheder > 04.02.2015. Søgedato 24.02.2015
  4. Hvad betyder GSM, Edge, 3G og Turbo 3 G. Søgedato 24.02.2015. Hvad betyder GSM, Edge, 3G og Turbo 3 G
  5. What are the actual speeds of Gprs, Edge, UMTS, HSPA etc? www.speedguide.net > Main > Faqs > Mobile Networking Faq.  Søgedato 24.02.2015
English abstract

Brangstrup L, Lorenzen T. Vide oconferences in the patient’s home prevent readmissions. Sygeplejersken 2015;(8):76-80.

In Region Zealand, a tele-home project was piloted in a partnership between Roskilde and Køge hospitals and the seven surrounding municipalities. In the pilot tele-home project, a videoconference is held in which the patient and the community nurse in the patient’s home are in contact with the tele-home project nurse at the hospital. At the videoconference, the patient’s discharge from hospital, plans following discharge, and the patient’s home setting are reviewed.
The object is to ensure improved continuity of patient care in transitions between sectors in connection with discharge and return to the home. The aim is to prevent readmissions, develop the partnership and facilitate knowledge-sharing concerning the patient across sectors.
The work using videoconferencing in cross-sectoral patient trajectories has yielded positive and instructive experiences. Cross-sectoral partnering has provided insights into how work is performed within each respective sector, and how this can be conducive to good patient trajectories. The patients report experiencing co-involvement in the “trialogue” and engage actively in their own care.

Keywords: Telemedicine, videoconferencing, cross-sectoral partnering, continuity of care.

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Ældre

Parentes: Specialiseret hjemmesygeplejeteam forebygger indlæggelser


2015-5-parentes
Attribution 
Foto: Christoffer Regild

”Av for helvede,” udbryder Lis på 74, da sygeplejerske Jeanette Breiling med sikker hånd tager en blodprøve fra hendes venstre arm. Lis har influenzalignende symptomer og diarré, men hun er alligevel lettet: Hun slipper for at skulle på hospitalet. Som noget nyt kommer hospitalet til hende i form af Ballerup, Furesø og Herlev Kommunes specialiserede hjemmesygeplejeteam, i daglig tale SHS-teamet. Her rykker sygeplejerskerne ud til særligt krævende opgaver, og de kan f.eks. også skifte kateter, lægge PVK og give i.v.-væske. Jeanette Breiling fik blodprøverne analyseret på Herlev Hospital og kunne senere på dagen fortælle Lis, at de alle var negative.

Emneord: 
Hjemmesygepleje

På job: Der sker færre fejl, når man arbejder systematisk

Viborg Kommunes hjemmesygeplejersker i Bjerringbro har skærpet rutinerne i medicindoseringen. Og restdosering er der ikke længere noget, der hedder.

Poul Erik Jensen er nødt til at tage medicin af mange forskellige slags. For tiden hele 39 tabletter om dagen, fordelt over syv gange, så hjemmesygeplejerske Anette Nielsen må fylde to doseringsæsker pr. dag, når hun doserer hans medicin.

paa-job_4
Caption 
Efter doseringen skal hjemmesygeplejerske Anette Nielsen kontrollere, om der ligger det rigtige antal tabletter i hvert rum.
Attribution 
Foto: Kissen Møller Hansen
Før hun begynder, sikrer hun sig ikke blot, at hun har medicinlisten og æskerne klar. Hun tjekker også, at hun har alle præparater fremme på bordet, før hun begynder. Det er en af de nye rutiner, hjemmesygeplejen i Bjerringbro har indført for at forbedre patientsikkerheden.

Sygeplejersken skal ikke være nødt til at afbryde doseringen for at finde et pilleglas eller en æske, der er kommet på afveje. Og der bliver kun doseret til så mange dage, som der er tabletter til. Hvis der ikke er nok af alle præparater, må sygeplejersken vende tilbage og dosere igen, når borgeren har fået den manglende medicin hjem.

En tjekliste hjælper sygeplejersker og assistenter med at huske alle rutiner, når de doserer. Efter ophældningen skal Anette Nielsen f.eks. tælle op, om der ligger det rigtige antal piller i hvert rum. Det gør der faktisk ikke denne gang.

”Her skulle gerne være otte, men der er kun syv,” konstaterer hun. Sammen med Poul Erik Jensens hustru Inga Christensen går hun medicinlisten igennem for at finde ud af, hvad det er for en tablet, der mangler. En Kaleorid, viser det sig, som er lagt til aftenmedicinen i stedet for morgenmedicinen.

”Den skal herover,” bemærker Anette Nielsen. ”Det var godt, vi fik talt efter.”

Hver gang hun har doseret et præparat, har hun kontrolleret, om der er nok til en fuld dosering næste gang.  To præparater skal bestilles hjem, og det noterer hun til sidst i sin Mayland-kalender, så hun kan bestille, når hun er tilbage på kontoret.
”Vi får snart iPads, og så kan vi bestille på stedet,” fortæller hun. ”Det vil også øge sikkerheden.”

paa-job_3
Caption 
Efter doseringen skal det kontrolleres, om der ligger det rigtige antal tabletter i hvert rum.
Arbejdet med sikker medicinering indgår i projektet ”I sikre hænder”, og de redskaber og rutiner, der bliver udviklet i Bjerringbro, skal sidenhen indføres i hele kommunen.

Tjeklister fanger fejl
Foruden tjeklisten er der også udviklet forskellige screeningsskemaer. Ét skema bliver brugt til medicinafstemning hos borgere, der kommer hjem fra en sygehusindlæggelse, et andet skema identificerer lægemidler, som løbende bør tages op med borgerens læge pga. risiko for tilvænning og uheldige bivirkninger.

”Lige nu diskuterer vi også, om vi kan skabe mere ro under selve doseringen,” siger Anette Nielsen.

”Om vi kan få markeret en arbejdszone eller på anden måde sendt et signal om, hvornår vi ikke kan snakke.”

Hun synes, projektet allerede har givet dem gode redskaber, og hun regner klart med, at de skal beholde tjeklisterne i en eller anden form, også efter projektperioden.

”Nogle synes nok, det er lidt træls med tjeklister. Men vi fanger jo faktisk fejl, så det kan godt betale sig at være systematisk.”

Din bedste oplevelse med en borger for nylig?

”Vi havde en borger med cancer, der for fire uger siden fik at vide, at nu kunne man ikke hjælpe hende mere. Hun fik en god og værdig død her i weekenden med sin ægtefælle og sine børn omkring sig.”

 paa-job_1Hjemmesygeplejen - her sygeplejerske Anette Nielsen - kommer en gang om ugen hos Kirsten og Jens Oluf Møller Mogensen for at tilse hans trakeostomi og ernæringssonde.

Læs om patientsikkerhed i kommunerne på www.isikrehaender.dk


Emneord: 
Hjemmesygepleje
Medicinhåndtering

Studerende i praksis: Hjemmesygepleje med mange variationer

Hjemmeplejen er blot rutinebesøg hos gamle borgere, tænker en sygeplejestuderende, indtil hun kommer i praktik. Her ændrer hendes perspektiv sig markant. Hun indser, at hjemmesygeplejersken skal være handlekraftig og kunne håndtere mange slags situationer.

Jeg er på nuværende tidspunkt i praktik i hjemmeplejen i en af Københavns omegnskommuner, og jeg har været på besøg hos forskellige borgere i deres hjem sammen med min kliniske vejleder.

Stud-i-praktik_1Hjemmesygeplejersken møder hele tiden forskellige slags borgere i alle aldre og med forskellige slags behov og opgaver, man skal udføre. Arkivfoto: Scanpix.

Vi har en køreplan, som betyder, at det varierer fra dag til dag, hvem vi skal besøge. En dag besøgte vi en 40-årig dame. Det var vores første besøg på dagen. Hun havde været indlagt pga. et selvmordsforsøg og havde flere gange forsøgt at tage sit eget liv. Hjemmesygeplejersken kommer forbi hver anden dag for at udføre sårbehandling på hendes hånd. Den havde taget skade under selvmordsforsøget, så hun havde fået et sår.

Udover sårbehandling plejer borgeren at få tryghedsbesøg hver dag, så hjemmesygeplejersken kommer forbi tre gange om dagen for at give medicin og have en lille samtale med hende om hendes dag.

Efter at dette besøg var overstået, kørte vi videre ud til en ældre herre på 80 år, som har diabetes type 1. Han har fået et fodsår på sin hæl og er i stor risiko for at få amputeret sit ben. Hjemmesygeplejersken kommer forbi hver dag for at skifte hans bandage.
Inden jeg begyndte i praktik på hjemmeplejen, har jeg altid haft den opfattelse, at hjemmesygeplejerskens opgaver ikke er udfordrende nok, deres hverdag er rutinepræget med mange besøg hos de ældre borgere.

Den opfattelse har nu ændret sig markant. Jeg kan se, at hjemmesygeplejersken hele tiden møder forskellige slags borgere, fra borgere med diabetes til psykisk syge borgere i alle aldre og med forskellige slags behov og opgaver, man skal udføre.
Hjemmesygeplejersken skal kunne håndtere alle slags situationer, fordi man ikke ved, hvad man støder på, når man kommer ind i et hjem til en borger.

Man kan møde en borger, som har prøvet at tage sit eget liv, en som er faldet eller bare har brug for at få skiftet forbinding. Jeg lærer, at man skal have alle sine sanser åbne og være god til at fornemme en situation, være kreativ og handlekraftig.
Kort sagt er dagene i hjemmeplejen aldrig ens.

Bow Piyawan Phothamat, sygeplejestuderende på modul 8 på Professionshøjskolen Metropol

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk  Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Hjemmesygepleje

Rygsækken fyldes op i hjemmeplejen

Vejle Kommune har fuldtidsansat seks kliniske vejledere til at tage sig af de sygeplejestuderende. Det har betydet et fagligt løft i vejledningen og bedre vilkår for de studerende under deres praktik i hjemmesygeplejen

Tidligere foregik vejledning ofte mellem to borgerbesøg og med den sygeplejestuderende på passagersædet, den studerende ofte med en kø af spørgsmål, og sygeplejersken med hovedet fyldt op af sygeplejefaglige udfordringer, lægekontakter og kørelister. Det har været svært for kliniske vejledere at skulle balancere med to kasketter, og ofte blev den pædagogiske funktion overskygget af dagens travlhed og presserende opgaver, som kalder på sygeplejerskens opmærksomhed.

Efter et borgerbesøg kunne der være behov for refleksion med den studerende i bilen, men f.eks. kunne et akut nødopkald afbryde samtalen.

Vejle Kommune besluttede derfor at give den kliniske vejledning et løft, bl.a. gik kommunen i februar 2012 fra 22 sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion til seks fuldtidsansatte kliniske vejledere, hvis hovedopgave det er at vejlede sygeplejestuderende. Målet var at styrke læringsmiljøet, så den studerende gennem et veltilrettelagt klinisk undervisningsforløb får rygsækken fyldt med sygeplejefaglig viden, nye kompetencer og meget gerne tager videre med gejst for hjemmesygeplejen.

Den nye organisering betyder, at de studerende møder ind til et planlagt klinisk praktikforløb. Første dag byder på en grundig introduktion, hvor vejlederen gennemgår modulets overordnede læringsmål, mulige studieaktiviteter, E-learning til kommunens dokumentationssystem og introduktion til det aktuelle praktiksted. På den måde føler den studerende sig fra første dag velkommen og får et godt overblik over praktikforløbet. Perioden er tilrettelagt i form af individuelle studieplaner, faste ugentlige følgedage med den kliniske vejleder, individuelle refleksioner via det virtuelle kommunikationsrum Fronter, fælles refleksion med andre sygeplejestuderende – og ikke mindst stor mulighed for at fordybe sig i sygeplejen til udvalgte borgere.

Især følgedagene opleves som en stor gevinst for de sygeplejestuderende, for den kliniske vejleder har tid til den studerende og hendes læring. Der er refleksion inden besøget hos borgeren, og efterfølgende er der endnu mere tid til fordybelse, så en studerende peger f.eks. på, at hun nu har helt styr på kompressionsbehandling, både hvordan bandagen skal lægges og teorien bag.

I den ugentlige fællesrefleksion samles en gruppe, ofte 6-7 studerende, for at reflektere over den kliniske praksis. Her deler de studerende erfaringer, holdninger, værdier, følelser og oplevelser med hinanden. Måske erkender den studerende, hvilke holdninger der er væsentlige at fastholde, ændre eller måske endda opgive.

Den kliniske vejleder kan reducere den komplekse praksis til noget håndgribeligt og overskueligt og skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

De nye tiltag har også betydet en øget tilgang af bachelorstuderende, som har lyst til at fordybe sig i den primære sygepleje, herunder flere LbD-projekter (Learning by Developing), hvor de studerende indgår i autentiske udviklingsprojekter. Det har også betydet, at studerende fra Grønland og Schweiz har været i praktik i hjemmesygeplejen.

I dag kan de kliniske vejledere koncentrere sig fuldt ud om de studerende. Det betyder styrket kvalitet i vejledningen

Anne Holst Thomsen, sygeplejerske, klinisk vejleder, cand.cur., Område Øst, Vejle Kommune
Annette Ponikowski, sygeplejerske, klinisk vejleder, cand.cur., SD i undervisning og uddannelse, Vejle Kommune
Lisbeth Hornshøj Jensen, sygeplejerske, klinisk vejleder, cand.mag. i kultur og formidling, Vejle Kommune

Emneord: 
Undervisning
Vejledning
Hjemmesygepleje

Svært syge intensive patienter kan dø hjemme

Forudsætningen for at sende patienter fra intensiv afdeling hjem for at dø er, at såvel patient som familie ønsker dette. Desuden skal hjemmeplejen være indstillet på de opgaver, der er forbundet med hjemsendelsen. På Kolding Sygehus er erfaringerne gode.

En del intensive patienter dør på intensiv afdeling, og det kan være problematisk at skabe rolige og uforstyrrede omgivelser i et højteknologisk miljø, hvor der kan være uro fra andre patienter. På intensiv afdeling på Kolding Sygehus har vi de sidste par år haft gode erfaringer med at sende uafvendeligt døende intensive patienter hjem for at dø.

Vi har i de sidste to et halvt år sendt 10 patienter hjem. Når vi har været klar over, at patienten er uafvendeligt døende, har vi talt med patienten og dennes pårørende om muligheden for at komme hjem for at dø. Denne samtale har givet patienten mulighed for at udtrykke sit ønske om at komme hjem. Dette er afgørende for, at det at komme hjem for at dø bliver arrangeret.

Det næste vigtige skridt er, at patientens familie også er indstillet på, at de kan efterkomme patientens ønske om at få lov at dø i eget hjem. Der har været opbakning fra alle familier. Et andet kriterium er, at patienterne har været ved bevidsthed.

De patienter, vi har sendt hjem for at dø, har ligget på intensiv afdeling mellem 1 og 57 døgn.  Aldersfordelingen var mellem 69 og 82 år. Det har været patienter med KOL, med aortaaneurismer til planlagt operation og cancer. Den tid, patienterne har haft hjemme, inden de døde, ligger mellem få timer og op til fire dage. De fleste patienter har nået at være i hjemmet i ét til to døgn.

Patienten skal være ved bevidsthed, og tilstanden skal være så stabil, at vi vurderer, at patienten kan klare transporten til hjemmet. Desuden kræver det et godt samarbejde med hjemmeplejen, hvilket vi har oplevet i vores område. Hjemmeplejen har været klar til denne opgave indenfor 12 til 24 timer, og der har været et fantastisk samarbejde og engagement.

Der er en del praktiske ting, som skal være klar. Det er f.eks. en plejeseng, mulighed for ilt og sug, plan for smertebehandling og aftale med Falck og hjemmeplejen om tidspunkt. Vi har til alle hjemsendelser sendt minimum patientens kontaktsygeplejerske med, og i nogle situationer har der også været en af afdelingens anæstesioverlæger med, når vi har skønnet, at det var nødvendigt. Det har været til de patienter, som vi har ekstuberet umiddelbart inden hjemtransporten for at sikre, at patienten ikke døde under hjemtransporten.

Vi er ved at udarbejde en retningslinje med en tjekliste for de ting, vi skal huske, når patienterne sendes hjem fra intensivafdelingen for at dø.

Det har været 10 meget forskellige oplevelser, men ens for dem alle er, at det har  været en fagligt spændende og udfordrende opgave at være med til at løse for vore intensive sygeplejersker og læger.

Alle pårørende har efterfølgende været til en samtale med en overlæge for at evaluere forløbet. Samtlige pårørende har givet positive tilbagemeldinger, og alle har givet udtryk for, at det var en god beslutning, at deres syge pårørende fik lov at komme hjem for at dø.

Citater fra de efterfølgende samtaler

En datter siger: ”Hun blev jo ved med at sige, hun bare ville hjem.”

”Jeg fornemmede en helt anden ro over hende, efter hun kom hjem.”

”Det giver en anden ro. Et andet nærvær.”

En ægtefælle siger: ”Hun sagde selv: Jeg vil ikke have mere behandling. Jeg vil dø nu.” ”At hun kom hjem, var en ubeskrivelig kæmpe oplevelse for os alle sammen.”

”En god måde at tage afsked på.”

Konklusion

I mange tilfælde kan den intensive patient dø hjemme, hvis det er et ønske, patienten har.

Helle Seirup, sygeplejerske/SD, afdelingssygeplejerske på intensiv afdeling, Sygehus Lillebælt Kolding; helle.seirup@rsyd.dk

Emneord: 
Intensiv
Død
Hjemmesygepleje

Private firmaer dumper prisen

Kommunerne skal ikke regne med at kunne spare lige så meget, som Græsted-Gilleleje Kommune har gjort, hvis de udliciterer hele ældreplejen. De private plejefirmaer har dumpet priserne for at komme ind på markedet, men det bliver de ikke ved med.

Kommunerne bliver skuffede, hvis de regner med, at udlicitering af ældreplejen vil give dem en besparelse på 10 pct., sådan som tilfældet har været i Græsted-Gilleleje Kommune. De økonomiske fordele ved at udlicitere ældreplejen er reelt noget mindre og måske endda tvivlsomme.

Græsted-Gilleleje Kommune har nydt godt af at være den første kommune, der udliciterede sin ældrepleje. De private firmaer har været villige til at dumpe priserne for at komme ind på markedet og for at skaffe sig erfaring.

Økonomisk har det været en tvivlsom fornøjelse for firmaerne. Og den situation vil de næppe bringe sig selv i igen, næste gang de skal byde på ældreplejen i en kommune.

''Priserne har været langt nede - også for langt nede,'' siger Susanne Norup, der er direktør i ActivCare, som med datterselskabet ActivSeniorCare A/S er et af de tre firmaer, som vandt udbuddet i Græsted-Gilleleje Kommune.

Hun er derfor ikke i tvivl om, at Græsted-Gilleleje Kommune har scoret på at være den første kommune, som udliciterede hjemmeplejen. ActivCare har med tilbuddet til Græsted-Gilleje Kommune ikke haft ambitioner om at skulle gøre en god forretning, men satser blot på at ''gå i nul'' efter fire år.

''Vi var syv leverandører, som alle gerne ville ind på markedet, da Græsted-Gilleleje Kommune sendte sin ældrepleje i udbud. Det pressede priserne helt i bund. Men det vil ændre sig, når landets øvrige kommuner begynder at udlicitere deres ældrepleje. Så vil priserne gå op,'' forklarer Susanne Norup og tilføjer, at der for kommunerne selvfølgelig er andet at hente ved en udlicitering end en evt. økonomisk gevinst.

Mange konkurser i Sverige

Også i forhold til den lettere pleje har der hidtil været en tendens til, at de private firmaer presser priserne for meget i bund.

Peer Krogh, direktør for den danske virksomhed Forenede Service, der står for rengøring og let pleje i 6-7 danske kommuner samt sygepleje, hospice, lægetjenester og hjemmehjælp i Sverige, siger:

''Ingen kan leve af at sponsorere hjemmeplejen. I Danmark er der en tendens til, at firmaerne trækker hinanden for langt ned i pris.''

Forenede Service bad i efteråret om at blive købt ud af en kontrakt om hjemmepleje i Gladsaxe Kommune. Firmaet havde givet et for billigt tilbud.

Erfaringerne fra Sverige, hvor udlicitering af ældreplejen er meget udbredt, viser da også, at konkurrencen på prisen kun er et overgangsfænomen, når kommunerne udliciterer. På sigt kan de private firmaer ikke gøre det meget billigere, men konkurrerer så i stedet på kvaliteten.

Side 7 

Forskningsleder Palle Mikkelsen fra Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling siger:

''De private firmaer må i begyndelsen satse økonomisk for at komme ind på markedet. Det har de også gjort i Sverige i starten af 90'erne, hvor priskonkurrencen nogle steder var benhård, og mange firmaer endte med at gå konkurs. I dag er det ikke prisen, men kvaliteten og kreativiteten, som firmaerne konkurrerer på,'' siger han.

Kan tage opgaven tilbage

I Græsted-Gilleleje Kommune er politikerne glade for at have nydt godt af den hårde konkurrence mellem firmaerne. Og bliver det for dyrt at lade de private firmaer stå for ældreplejen, næste gang opgaven sendes i udbud, er borgmester Jannich Petersen (V) parat til igen at lade den blive kommunal.

''Vi laver meget grundige kontrolberegninger, når vi sender en opgave i udbud. Og det vil vi også gøre fremover. Viser det sig, at det ikke kan betale sig at udlicitere ældreplejen, fordi firmaerne er for dyre, kan vi når som helst tage driften tilbage,'' forklarer borgmesteren og tilføjer:

''Det kan lade sig gøre, fordi vi har valgt at bevare visitationen på kommunale hænder.''

Jannich Petersen understreger dog, at selvom besparelsen skulle blive mindre ved næste udbud, kan det stadig vise sig, at der er penge at spare - måske bare ikke så mange som i dag.

Desuden er den økonomiske besparelse ikke det vigtigste for Græsted-Gilleleje Kommune, som lægger stor vægt på, at de ældre har mulighed for at vælge mellem flere leverandører.  

Tema: Udlicitering

Læs om erfaringerne med udlicitering af hjemmeplejen i Græsted-Gilleleje Kommune på de følgende sider:

Private firmaer dumper prisen

Korpsånd i privat hjemmesygepleje

Mere tryg ved at klage

Kommunerne tøver

Rettigheder forsvinder

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Økonomi
Hjemmesygepleje

Historisk: Fra benzinhakker til strømførende sygepleje

Hjemmesygeplejerskerne fik biler fra en gang i 1940'erne. Fra benzindrevne køretøjer er kommunerne nu ved at skifte hjemmesygeplejerskernes køretøjer ud med eldrevne modeller.

SY-2013-14%20historisk-1Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Dengang

På cykel i al slags vejr, ad lange og ofte dårlige veje fra den ene borger til den anden. Sådan var hjemmesygeplejerskers arbejdsvilkår indtil engang i 40’erne og 50’erne, hvor motoriserede sygeplejersker begyndte at blive et almindeligt syn.

I nr. 22/1956 bragte Sygeplejersken en reportage om en hjemmesygeplejerskes biltur rundt i sit distrikt: ”Det er ikke ualmindeligt, at jeg kører 50-60 km om dagen. Om sommeren er det ingen sag, men om vinteren i dårligt vejr kan det blive sent, inden jeg er hjemme igen,” fortalte hjemmesygeplejersken D.J. (sådan blev hun omtalt i bladet), som i gennemsnit havde 12 besøg om dagen.

Den dag, Sygeplejerskens fagredaktør Rigmor Lund satte sig på passagersædet i D.J.’s grønne folkevogn, var hun bl.a. ude til igangsættelse af fødsel, lavementgivning, pleje af tuberkulosepatient og behandling af bylder.

Hjemmesygeplejerskens dagvagt sluttede ikke efter 7,5 timers arbejdsdag. Kl. 14. fik hun besked fra lægerne om ordinationer, der kunne udføres om aftenen. Efter det sidste besøg ved skumringstid kørte hjemmesygeplejersken hjem ad mørke, sandede veje.

Fagredaktør Rigmor Lund slutter sin reportage med følgende betragtning: ”Vi tager afsked med D.J., overbevist om, at hjemmesygeplejen ikke alene er et omfattende, men også et krævende arbejde – og at dets udøvere burde påskønnes i langt højere grad, end tilfældet er i dag. De fortjener det.”

SY-2013-14-15axFoto: Odsherred Kommune

Nu

Kommunerne er godt i gang med at udskifte deres flåde af konventionelle biler til elbiler med tilskud fra Energistyrelsen. Brugernes erfaringer viser, at elbilerne er nemme at køre, virker mere afstressende for chaufføren, og kommunernes driftsafdelinger registrerer, at bilerne får færre skrammer og buler end de konventionelle biler.

”Det skyldes måske, at elbiler lægger op til mindre aggressiv kørsel,” siger specialkonsulent i Energistyrelsen Michael Rask.

Odsherred Kommunes hjemmepleje er en af de arbejdspladser, der har gode erfaringer med de nye elbiler. Leder af sygeplejen, Anette Rise, fortæller, at der var lidt skepsis, da de fik fem nye elbiler i 2013. ”Det var altid elbilernes nøgler, der hang tilbage i skabet. Men så havde vi en snak om, at elbilerne jo ikke er farlige, og nu er der rift om dem,” siger hun.

Bilerne kan køre ca. 180 km på en optankning. ”Det rækker til en vagt i nogle af distrikterne, og der er gået lidt en sport i at køre så langt på strømmen som muligt,” fortæller Anette Rise.

Hjemmesygeplejersker skal kunne styre sikkert i trafikken i byerne såvel som på de mørke landeveje. Nu også i miljørigtige elbiler.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

sygeplejemuseum%20vinter%20200x200

Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding viser beretningen om sygeplejens historie og sygeplejens betydning for det danske sundhedsvæsen.

Besøg museet og museets hjemmeside

Emneord: 
Historie
Hjemmesygepleje
Sygeplejens historie