Goddag med et smil - ikke et håndtryk

spl9-19_akt_haandtryk-logo_low”Vi siger goddag med et smil, ikke et håndtryk”.

Det budskab bliver patienter og pårørende mødt med fra plakater, postkort og informationsskærme, når de kommer på onkologisk ambulatorium og sengeafsnit på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

”Vi gør det for at passe ekstra godt på vores patienter. De kommer her og får kemoterapi hver eller hver tredje uge. Det presser deres immunforsvar helt i bund, så de er meget mere modtagelige for infektioner,” fortæller Frederikke Klenske, klinisk sygeplejespecialist på Onkologisk og Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital.

Hun har sammen med afdelingens ledende overlæge og ledende oversygeplejerske sat det nye initiativ i værk for at minimere risikoen for smitte.

For det er et faktum, at hver 10. patient får en infektion i forbindelse med behandling på et hospital. Bl.a. forårsaget af Norovirus og Clostridium Difficile, begge mikroorganismer, der er modstandsdygtige over for bl.a. håndsprit og kan overleve i uger og måneder i omgivelserne. Også influenza er et problem på hospitalerne om vinteren.

Kræftpatienter er ekstra sårbare ift. at erhverve sig infektioner, og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis de bliver smittet.

Positive patienter

Initiativet med at erstatte håndtryk med et smil blev sat i værk 26. juni efter en indledende spørgeskemaundersøgelse blandt 35 patienter og 15 pårørende. Her var der kun to, der var negative over for at droppe håndtrykket.

”Det kom lidt bag på os, at patienterne var så positive over for forslaget om ikke at give hånd. For det ligger jo dybt i os alle, at det er sådan, man hilser på hinanden og viser hinanden respekt. Men det gjorde udslaget for det nye initiativ,” siger Frederikke Klenske.

I slutningen af september bliver det nye initiativ evalueret.

Det er slut med at hilse med et håndtryk på onkologisk ambulatorium og sengeafsnit i Hillerød. Det skal mindske risikoen for smitte.
13
2019
9
Aktuelt
Hygiejne
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hygiejne
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Instrumenternes kredsløb

14-2018_sterilcentral-infografik
Attribution 
Illustrationer: Ditte-Marie Runge

TEMA: INNOVATION

Når Sygeplejersker handler på ideerne

Snart står den klar. Verdens første højautomatiserede sterilcentral, der skal sikre de reneste operationsinstrumenter til alle Region Hovedstadens hospitaler. Den møder interesse fra lande kloden rundt, og hjernen bag udviklingen af det unikke og komplicerede projekt er hygiejnesygeplejerske Trine Frederiksen. Hun er blot en af mange sygeplejersker, der har kastet sig ud i innovationsverdenen og udvikler og opfinder nye smarte løsninger til gavn for arbejdsmiljø og kvalitet. Det har sygeplejerskerne Marie Lommer Bagger og Louise Bangsgaard også. De har udviklet et intelligent toilet, som kan registrere patienternes væskeregnskab.

Følg her de kirurgiske instrumenters vej fra operationsstue til sterilcentral og tilbage igen.
26-27
2018
14
Tema: Innovation
Hygiejne
Teknologi
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hygiejne
Teknologi
Web article 

Hvordan kan vi gøre det bedre?

Trine Frederiksen

Det har altid ligget til Trine Frederiksen at komme med idéer til at gøre ting anderledes. Bedre. Smartere. For at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsgangene.

Det begyndte med vagtskemaer og arbejdsrutiner i de første år som sygeplejerske, hvor der ikke skulle meget til, før hun råbte højt om sine nye idéer eller gik ind i udviklingsgrupper på arbejdet.

Som operationssygeplejerske på Gentofte Hospital med stor interesse for hygiejne blev hun i slutningen af 00’erne hyret ind til at stå for opbygningen af en ny sterilcentral på hospitalet. Efter den "gammeldags metode". Men hendes chef havde ambitioner om at automatisere nogle af arbejdsgangene, der kunne spare de ansatte for en masse løft. Det fik for alvor den innovative sygeplejerske frem i Trine Frederiksen.

"Først var jeg ret skeptisk og tænkte, at det ikke kunne lade sig gøre. Men så fik vi tilskud til at arbejde videre med idéen og begyndte at holde møder med Teknologisk Institut. Og så blev jeg bidt af det," fortæller Trine Frederiksen og fortsætter:

"Jeg kom ind i det kreative miljø med en masse andre mennesker og blev hooked på at få skøre idéer. Og der er altid 500 flere idéer, end der bliver brugt."

Hun endte med at stå i spidsen for udviklingen af den første halvautomatiserede sterilcentral på Gentofte Hospital. Samtidig tog hun en specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske og senere en projektlederuddannelse, og hun har efterfølgende drevet flere mindre innovationsprojekter frem som hygiejnesygeplejerske på Rigshospitalet.

Med rygsækken fyldt med hygiejne, projektledelse, teknik og robotter blev Trine Frederiksen hevet ind i arbejdet med en kæmpestor højautomatiseret sterilcentral for alle Region Hovedstadens hospitaler, som hun siden 2014 har stået i spidsen for at udvikle.

TEMA: INNOVATION

Når Sygeplejersker handler på ideerne

Snart står den klar. Verdens første højautomatiserede sterilcentral, der skal sikre de reneste operationsinstrumenter til alle Region Hovedstadens hospitaler. Den møder interesse fra lande kloden rundt, og hjernen bag udviklingen af det unikke og komplicerede projekt er hygiejnesygeplejerske Trine Frederiksen. Hun er blot en af mange sygeplejersker, der har kastet sig ud i innovationsverdenen og udvikler og opfinder nye smarte løsninger til gavn for arbejdsmiljø og kvalitet. Det har sygeplejerskerne Marie Lommer Bagger og Louise Bangsgaard også. De har udviklet et intelligent toilet, som kan registrere patienternes væskeregnskab.

 

Det har altid ligget til Trine Frederiksen at komme med idéer til at gøre ting anderledes.
25
2018
14
Tema: Innovation
Hygiejne
Teknologi
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Hygiejne
Teknologi
Web article 

Når patienten ikke kan vaske én hånd

Resumé

Patienter, som i kortere eller længere tid kun har funktion af den ene hånd, er ikke i stand til at udføre sufficient håndhygiejne.

En spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 200 patienter, som havde fået udført håndkirurgi, afslørede, at patienterne havde store udfordringer med at løse problemet. Og undersøgelsens resultat tyder på, at det er et tabubelagt problem, der overlades til den enkelte patient at løse. For et efterfølgende telefoninterview med godt 50 af respondenterne viste, at ingen modtog instruktion fra hospitalspersonalet.

Besvarelserne antydede desuden, at mange patienter er tilbageholdende med at vedkende sig problemerne, hvis de ikke har fundet en løsning.

Manglende instruktion fra personalet kan være udtryk for den betydning, korrekt udført håndhygiejne tillægges, eller det kan være udtryk for, at man som sundhedspersonale undgår emnet, når man ikke kan tilbyde en løsning.

I 2013 blev hygiejnesygeplejersken i Hospitalsenheden Vest (HEV) kontaktet af en sengeafdeling, der havde en patient indlagt efter en amputation af en arm. Patienten havde infektion med methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA), hvorfor patienten under indlæggelsen havde været isoleret på en enestue. Patienten, som nu var i bedring, ønskede at komme på restaurant med sin familie, og afdelingen henvendte sig for at høre, om det ville være forsvarligt.

Svaret kom prompte: ”Ja, selvfølgelig må patienten det, hun skal bare spritte hænder, når hun forlader sin stue.”

Straks da det var sagt, opstod spørgsmålet: Hvordan kan en patient det med én hånd?

Spørgsmålet førte efterfølgende til kontakt til hygiejnesygeplejersker i resten af landet og til ergo- og fysioterapeuter, som hyppigt må møde problemet. Men ingen kunne give et godt svar, hverken med hensyn til hvad man egentlig gør, eller hvordan man vejleder patienter i denne situation.

Kun stod det klart, at her var et problem, som faktisk ikke blev løst. Mere eller mindre interimistiske løsninger med en svamp, som fastgøres i en håndvask, er beskrevet, men må anses som en insufficient løsning, idet en sådan svamp uvægerligt vil blive koloniseret og dermed udgøre samme bakteriereservoir som f.eks. en fast håndsæbe.

Håndhygiejnens betydning er veldokumenteret

Betydningen af håndhygiejne i afbrydelse af smitteveje er veldokumenteret (1) og beskrives af verdenssundhedsorganisationen WHO som den vigtigste enkeltstående metode til at afbryde smitteveje (2).

Til trods for den dokumenterede effekt viser talrige undersøgelser, at efterlevelsen blandt sundhedspersonale er under 50 pct. (1). Efterlevelsen blandt patienter og pårørende er ikke gjort til genstand for lignende undersøgelser, men der hersker næppe tvivl om, at den også spiller en rolle i smittespredningen. Den rolle bliver ikke mindre set i lyset af den stigende inddragelse af patienter og pårørende i egen pleje og behandling.

Håndhygiejne kan udføres enten ved hånddesinfektion, hvis hænderne fremstår synligt rene og tørre, eller, hvis hænderne er våde eller synligt snavsede, ved håndvask efterfulgt af hånddesinfektion.

Hånddesinfektion er både mere effektiv og mere skånsom for huden end håndvask og er derfor førstevalg ved synligt rene og tørre hænder. Fælles for begge metoder er dog, at de forudsætter brugen af begge hænder for at kunne udføres korrekt. Således beskrives metoden for hånddesinfektion: Hånddesinfektionsmidlet skal fordeles og indgnides overalt på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader, omkring håndled og evt. underarme (1).

Men hvordan gør man det, når man kun har én hånd?

Flere end 200.000 har problemet

På basis af undersøgelser af hyppigheden af håndkirurgiske operationer og hyppigheden af tilskadekomst ved hånd og håndled, hvor en stor del af patienterne behandles med bandagering, som umuliggør håndhygiejne i form af håndvask, estimeres antallet af patienter, som kun har én fri hånd at være mere end 200.000 i Danmark pr. år (3,4).

Oven i dette kan lægges antallet af patienter, som lever med følgerne af apoplexia cerebri (slagtilfælde), hvilket estimeres til ca. 75.000 (5).

Hos den første gruppe er problemet overvejende – men ikke kun – af midlertidig karakter, og forløbet kan strække sig over uger. Den anden gruppe vil oftest have varige problemer, som dog ikke i alle tilfælde involverer nedsat håndfunktion.

En litteratursøgning i PubMed med søgeordene ”Hand injury” og ”hand hygiene” gav kun et enkelt resultat. Det var en artikel, som omhandlede de udfordringer, der kan være med at udøve håndhygiejne til den skadede hånd hos mennesker med følger efter apoplexia cerebri. Det vil altså sige, når personalet hjælper patienten med hans/hendes håndhygiejne. Der var ingen artikler, som beskrev problemet med at udføre håndhygiejne, når man kun kan bruge én hånd.

Som resultat af dette blev der derfor udarbejdet en undersøgelse blandt patienter, som havde fået udført håndkirurgi, for at kortlægge, hvordan de håndterer problemerne.

Formålet var dels at finde ud af, om patienterne selv opfatter manglende mulighed for at udføre håndhygiejne som et problem, dels at undersøge, om der er behov for udvikling af et hjælpemiddel til patienter med én hånd og i den forbindelse, om patienterne eventuelt vil være villige til at betale for et sådant hjælpemiddel.

Spørgeskema uddelt af støttepersoner

Der blev i perioden februar til september 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i ortopædkirurgisk ambulatorium. Spørgeskemaet blev forud for igangsættelsen afprøvet og valideret blandt såvel fag- som lægpersoner.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført blandt patienter, som efter såvel håndskade som elektiv håndkirurgi havde den ene hånd immobiliseret. Spørgeskemaet blev uddelt og indsamlet af de frivillige medarbejdere fra Røde Kors, der er støttepersoner i ambulatoriet.

Spørgeskemaet blev udfyldt ved det første eller andet ambulante besøg efter operationen. Der blev efterfølgende gennemført telefoninterview med 54 af respondenterne af spørgeskemaet.

Hver tredje kan ikke løse problemet tilfredsstillende

I alt 210 personer mellem 15 og 88 år udfyldte spørgeskemaet. Enkelte respondenter svarede kun på udvalgte spørgsmål, se tabel 1 <tabellen findes nederst i denne artikel>.

Den skriftlige spørgeskemabesvarelse viste, at 82 personer (39 pct.) havde problemer med at udføre håndhygiejne og 64 (30 pct.) ikke løste problemerne tilfredsstillende. Samtidig oplyste 156 (74 pct.), at et engangsprodukt kunne være en hjælp, og 134 (63 pct.) var villige til at betale 3 kr. for et sådant produkt.

102 personer udtrykte interesse i eventuelt at medvirke som testperson og sagde ja til, at de kunne kontaktes for uddybende spørgsmål. 54 af disse blev kontaktet telefonisk. Der blev taget udgangspunkt i spørgsmålene i tabel 2.

Efter 54 interview fremkom der ikke længere kvalitativt nyt indhold i besvarelserne. Kommentarerne fremgår af tabel 2 <tabellen findes nederst i denne artikel>.

Flere end halvdelen vil gerne betale

Besvarelserne af spørgeskemaet viste, at 82 personer (39 pct.) havde problemer med at udføre håndhygiejne, og at 64 (30 pct.) ikke løste problemet tilfredsstillende. Det var derfor påfaldende, at 156 (74 pct.) oplyste, at et engangsprodukt kunne være en hjælp, og 134 (63 pct.) var villige til at betale 3 kr. for et sådant produkt.

Valerie Curtis skriver i artiklen “Why disgust matters” (6), at: “disgust is (...) a force for social cohesion and a cause of prejudice and stigmatization of out-groups” (væmmelse styrker social sammenhængskraft og er en årsag til fordomme og stigmatisering af grupper i samfundet, (forfatterens egen oversættelse)).

Hun skriver desuden, at netop forestillingen om fæces på hænderne er en stærk motivation til håndhygiejne.

Jette Holt skriver i sin specialeafhandling om håndhygiejne, at hygiejne historisk har ”udviklet sig fra en livsopfattelse til en teknologi, men stadig med en etisk moralsk undertone.” Og hun fremfører desuden, at hvis man vedkender sig at udelade håndhygiejne, kan man komme til at fremstå som ”snavset, moralsk angribelig og forfalsket” (7).

Der er altså meget på spil, hvis man indrømmer, at man ikke udfører håndhygiejne. For hvem ønsker at indrømme, at man er urenlig, amoralsk eller på anden måde angribelig?

Skamfuldt at indrømme, at man ikke kan løse problemet

Man kan forestille sig, at manglende evne eller mulighed for at udføre håndhygiejne ikke er noget, man ønsker at indrømme eller måske endda ønsker at dække over. Når 61 pct. oplyste, at de ikke havde problemer, kan det skyldes, at det er skamfuldt og umoralsk at indrømme, at man ikke løser problemet, og at det forholder sig sådan, kommer måske netop frem i besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt et engangsprodukt kunne være en hjælp.

Her svarede 74 pct. bekræftende. Der er altså en stor del af de respondenter, som initialt angav, at de ikke havde noget problem, der alligevel gerne ville have et hjælpemiddel og var villige til at betale for det.

Debat
  • Har I nogle gode råd til den person, som ikke kan vaske eller spritte sin ene hånd?
  • Prøv selv at klare håndhygiejne med én hånd. Hvilke erfaringer gjorde du dig?
  • Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående indsats for at forebygge spredning af infektioner. Hvordan afspejles den kendsgerning i jeres daglige arbejde?

De efterfølgende telefoninterview med 54 respondenter understøttede denne antagelse. Besvarelserne viste, at man fandt sine egne løsninger, som var mere eller mindre acceptable for den enkelte. De fleste gav udtryk for, at det var svært, og flere brugte ord som ”ulækker”, ”ikke lækkert” og ”på slump”, og en respondent svarede: ”Man vil jo så gerne være ren.”

I mange tilfælde var man afhængig af hjælp fra pårørende eller hjemmepleje.

Et tabuiseret og overset problem

Derfor hersker der ikke tvivl om, at der er et uopfyldt behov, og derfor er det interessant, at ingen af de interviewede respondenter havde modtaget nogen form for instruktion fra sundhedspersonalet om, hvordan de skulle varetage håndhygiejne efter deres håndoperation. Det kan være udtryk for den vægt, der generelt lægges på håndhygiejne, men kan også være et udtryk for, at man som sundhedsprofessionel undgår emnet, når man ikke kan tilbyde en løsning.

Respondenterne var kun midlertidigt i den situation, at de ikke kunne udføre håndhygiejne, og derfor var der ikke så meget på spil i forhold til at indrømme den manglende evne, som hvis det havde været en permanent situation. Man kan forestille sig, at borgere, som permanent er ude af stand til at bruge den ene hånd, vil være langt mere modvillige til at indrømme, at håndhygiejne udgør et problem, da det vil være det samme som at indrømme, at man permanent er en urenlig person.

Der er tale om et tabubelagt problem, som sundhedspersoner og producenter af hjælpemidler har overset og derfor overlader til den enkelte patient/borger selv at finde en løsning på, hvis han/hun kan.

Referencer

  1. Statens Seruminstitut, Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om Håndhygiejne, Central Enhed for Infektionshygiejne, 1. udgave, 2013.
  2. World Health Organization, Hand Hygiene: Why, How & When?
  3. www.who.int/en/ > hand hygiene > hand hygiene tools and resources > HH – why, how and when brochure
  4. Larsen CF, Mulder S, Johansen AM et al., The epidemiology of hand injuries in The Netherlands and Denmark. Eur J Epidemiol. 2004;19(4):323-7.
  5. Hove LM, Fractures of the Hand. Distribution and relative incidence. Scandinavian Journal of Plastic and Reconstructive Surgery and Hand Surgery 1993, 27(4):317-19.
  6. Hjernesagen: Facts om hjerneskader, www.hjernesagen.dk
  7. Curtis V. Why disgust matters. Phil. Trans. R. Soc. B 2011; 366,3478-90. doi:10.1098/rstb.2011.0165
  8. Holt J. Håndhygiejne. En handling mellem anstændighed og krænkelse. Tilgængelig på SSI's hjemmeside: www.ssi.dk > smitteberedskab > infektionshygiejne > hent materiale > afhandlinger og specialer

xhanne-hvingelb_low

Hanne Hvingelby

Sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Aalborg 1987. Videreuddannelse i økonomi og ledelse.

Diplomuddannelse i infektionshygiejne, Nordic School of Public Health NHV, Gøteborg, 2014.

Har erfaring som sygeplejerske fra Danmark og USA og har arbejdet både i hospitalssektor og i primær sektor, som hjemmesygeplejerske, sygeplejefaglig konsulent og visitator.

Siden 2012 hygiejnesygeplejerske i Hospitalsenheden Vest.

hanne.hvingelby@vest.rm.dk

xian-gottlieb-ii_low

Ian Gottlieb

Sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Holbæk, 1975. Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske, Ringkøbing Amt, 1979.

Videreuddannelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, 1. del Ledelse, 1984.

Specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske, Statens Serum Institut, 1991.

Har arbejdet som Hygiejnesygeplejerske fra 1992 til 2013 ved Hospitalsenheden Vest, Region Midt.

Er nu pensioneret og driver firma, der importerer og sælger træningsprodukter til håndhygiejne.

vih@glitterbug.dk

tabel_1_vaske_een_haand

tabel_2_vaske_een_haand

 

 

Hygiejne. Mange patienter må i en periode eller helt permanent udlade at vaske eller spritte hænder, fordi de kun kan bruge den ene hånd. Nogle af dem føler sig ulækre, når de ikke kan udføre sufficient håndhygiejne. Sundhedsprofessionelle har ingen løsning på problemet.
2018
Hygiejne
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Web article 

Fem faglige minutter: Det nære sundhedsvæsen

Selvom min aldrende faster Else gør hvad som helst for at holde både sig selv og sin kæreste i form og derved undgå at belaste det betrængte sundhedsvæsen, så skete det alligevel. På en gåtur blev kæresten ramt af en cyklist, trimlede omkuld og rullede ned i en sumpet grøft. Han ømmede sig voldsomt og virkede stakåndet, så faster ringede 112.

På skadestuen blev kæresten mødt af en Traumemanager. Yderst professionel, men hvor blev lægen af? Efter tre timer vurderede faster, at ventetidsgarantien var udløbet, og gik ud for at spørge nogen.

Der var susende travlt, og det var svært at få kontakt, men faster fandt en skranke, hvor der stod Front Desk Manager. Hvad det betød, vidste faster ikke, men hun dristede sig til at spørge damen og fik opklaret, at Traumemanageren faktisk var en læge, og hun fik samtidig en forklaring på den lange ventetid: Det handlede om øget effektivitet. Hospitalet havde tvangsarvet det skrottede gældsinddrivelsessystem fra SKAT. Efter en mindre justering viste det sig anvendeligt til indfrielse af den lovede diagnose- og behandlingsgaranti. Systemet var dog meget langsomt, men det virkede. Front Desk Manageren læste op fra skærmen: Diagnose: trykkede ribben. Behandling: Paracetamol 1 g x 4. Dog ville de gerne holde kæresten til observation natten over, for han var jo en ældre herre, og denne patientgruppe havde den nye sundhedsministers bevågenhed.

Så meget klogere vendte faster Else tilbage til kæresten samtidig med en person, som præsenterede sig som Flowmaster. Hun beklagede ventetiden – noget med dobbeltbooket lokale til Kapacitetsmødet – men havde fundet en ledig seng i kirurgisk regi på gynækologisk afdeling.

En portør kom og hentede kæresten. Faster fulgte selvfølgelig med og udtrykte sin lettelse over endelig at møde en genkendelig profession. Men portøren virkede mut. Den lovede titel som Manager of Safe Patient Flow lod vente på sig på trods af, at ansvaret for udøvelsen af Mission sikkert patientflow primært hvilede på hans skuldre.

Oppe på gynækologisk afdeling inspicerede faster Else kæresten; den mandlige pendant til ”konen i muddergrøften”, og så blandt alle disse kvinder. Det var for pinligt, så faster kørte hjem efter rent tøj.

Tilbage på hospitalet fandt faster Else sin kæreste hånd i hånd med Mia, Student Nurse University College, læste faster på id-kortet. Efter samråd med Infection Control Manageren var Mia iført overtrækskittel og gummihandsker, mens hun empatisk spurgte ind til kærestens livshistorie. Faster fik stram overlæbe og vrissede, om det ikke var muligt at hjælpe kæresten i bad? 

”Desværre ikke. I denne uge har jeg fokus på relationer og interaktioner. Personlig hygiejne er noget, vi øver på skolen i SIM-Lab, så vi ikke skal bruge værdifuld kliniktid på det,” svarede Mia. 

Faster Else fik bugseret kæresten ud på badeværelset og iført ham rent tøj. Netop tilbage på stuen kom Flowmasteren igen og fortalte, at kæresten blev flyttet til Udskrivningsloungen.

”Udskrivningslounge, hvad er det?” spurgte de i munden på hinanden. ”Et lækkert lokale med magelige stole og en hyggelig atmosfære, hvor de sidste formaliteter inden hjemsendelse skal ordnes, så vi undgår overbelægning,” lød forklaringen.

Ankommet til loungen gjorde de store øjne; lokalet lignede en mellemting mellem Københavns Lufthavn under en pilotstrejke og et feltlazaret i en krigszone.

Efter at have lyttet til faster Elses oplevelser er jeg på nippet til at indvie hende i andre nye titler og begreber, men besinder mig og får drejet samtalen ind på den lækre æblekage, som hun serverer under sin beretning. 

Jeg orker ikke endnu en gang at skulle stå på mål for det samlede nære sundhedsvæsen.
 

Så meget klogere vendte faster Else tilbage til kæresten samtidig med en person, som præsenterede sig som Flowmaster. Hun beklagede ventetiden – noget med dobbeltbooket lokale til Kapacitetsmødet – men havde fundet en ledig seng i kirurgisk regi på gynækologisk afdeling.
44
2016
1
I HVERT NUMMER
Hygiejne
Kvalitet
Sundhedsvæsen
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Projekt hygiejne på skoletoiletter

Fag_toiletSundhedsprofilerne for 5. klasse i Odense Kommune viser, at 89 pct. af eleverne synes, at skoletoiletterne ikke er o.k. Det kan give urolige børn, som har svært ved at koncentrere sig, fordi de holder sig. På sigt kan det give inkontinens, obstipation og dårlig indlæring.

Et projekt med undervisning på 2 x 45 minutter kan være med til at fremme børns lyst til at bruge skoletoiletterne. Gennem undervisning og holdningsbearbejdning kan de lære at tage ansvar for deres omgivelser og sig selv. Børn skal forstå, hvorfor det er vigtigt at gå på toilettet, når de føler, at de ”skal”. De skal være bevidste om, hvad der fremmer/hæmmer lysten til at gå på toilettet. Børn skal tage ansvar for at efterlade toiletterne, som de gerne selv vil modtage dem, og de skal forstå baggrunden for, hvorfor de skal vaske hænder.

Vi valgte 3. klasses elever som den ideelle målgruppe, fordi børn i denne alder (9-10 år) har en evne til at reflektere og planlægge. De er ikke længere så behovsorienterede; de har udviklet en begyndende ansvarlighed og kan se større sammenhæng i tingene. Det har vi udnyttet ved at medinddrage dem i undervisningen. Vi har spurgt ind til deres forhåndsviden via en tipskupon med afkrydsningsmuligheder og har derved gjort dem nysgerrige på at få mere at vide om hygiejne og gode toiletvaner. Via refleksion sætter børnene ord på, hvad der kendetegner f.eks. et godt/dårligt toilet. De medinddrages i processen ved selv at komme med forslag til klassens toiletregler. De får ejerskab og bliver ansvarlige, når de herefter hænger reglerne op i klassen og på toiletterne – og hjælper hinanden med at efterleve dem.

Processen understøttes af læreren, som sammen med børnene bedømmer, om reglerne er gode, og om de overholdes. Samtidig inddrages det personale, der er forudsætningen for at kunne efterleve reglerne: Pedellen skal kunne se vigtigheden af, at toiletdøre, lys mv. fungerer, rengøringen skal holde en god grundstandard for rengøring og sørge for, at der løbende fyldes op med toiletpapir, sæbe mv.

Via projektet har vi kunnet vise, at en forholdsvis lille indsats har givet nogle resultater, som kan medvirke til at mindske problemerne med ulækre toiletter. Flere børn synes, toiletterne er blevet pænere, og de har fået mere lyst til at bruge dem. Samtidig er der flere børn, der går på toilettet, når de kan mærke, at de har behov for det. Vi kan se, at børnene har fået øget kendskab til hygiejne, for flere børn bruger sæbe, når de vasker hænder. Børnene er blevet mere ansvarlige for at overholde deres egne toiletregler, og personalet (lærere, pædagoger, rengøring og pedel) vurderer, at hygiejnestandarden på toiletterne er højnet.

De børn, som har deltaget i projektet, giver udtryk for, at de kunne ønske, at alle skolens elever havde fået samme undervisning som dem, for så ville det have været lettere at overholde toiletreglerne.

Et af formålene med projektet var at finde ud af, om projektet har relevans for resten af kommunens 3. klasses elever, og om en eventuel implementering af indsatsen som et fast tilbud til alle 3. klasser i Odense Kommunes skoler vil have effekt.

Vi vurderer, at hvis man løbende underviser skolernes 3.-klasser, vil stadigt flere elever respektere toiletreglerne. Det er vigtigt at holde gryden i kog hos både ledelse, rengøring, pedel, lærere, pædagoger og elever. Projektet skal implementeres omhyggeligt i skolen, og alle skal medvirke, hvis det skal lykkes.

Lotte Opstrup Christensen, Karina Bastrup, Ann-Berit Pedersen og Anette Birkenfeldt, sundhedsplejersker, Odense Kommune; annp@odense.dk

Et projekt i sundhedsplejen skal fremme gode toiletvaner og udformning af et sæt toiletregler, som børnene i 3. klasse føler ejerskab for. Der er jævnligt fokus på, at toiletterne på landets skoler er så ulækre, at børnene ikke har lyst til at bruge dem.
64
2015
2
Faglig information
Hygiejne
Sundhedspleje
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Husk forebyggelse gennem korrekt håndhygiejne

Så kom mit yngste barnebarn Tino til verden på et sygehus i Region Hovedstaden. Hans mor er en af de op mod 30 pct. af alle kvinder, der bærer bakterien Gruppe B-streptokokker (GBS). Da der er risiko for overførelse af GBS fra mor til barn, skulle mor og barn blive på sygehuset nogle ekstra dage efter fødslen. God håndhygiejne er vigtigt for at forhindre overførsel af bakterier til den nyfødte, hvorfor mor og andre bør udføre håndhygiejne. Ved sygdom, som opstår mindre end en uge efter fødslen, anses kontakt mellem mor og barn efter fødslen som vigtigste smittevej, men barnet kan også blive smittet ved kontakt med andre, herunder sundhedspersonalet (1).

Det undrer mig, at væsentlige forskrifter i Den Danske Kvalitets Model (DDKM) ikke overholdes jf. standarden om håndhygiejne, indikator 1: Det drejer sig om:

  • håndhygiejne, herunder hånddesinfektion, håndvask og brug af medicinske engangshandsker
  • information om håndhygiejne til patienter, besøgende og leverandører (2).

Mit første indtryk var, at mor udførte håndhygiejne, men ikke korrekt. Som gammel sygeplejerske, der har undervist sundhedsprofessionelle i håndhygiejne gennem mange år, kunne jeg straks se, at der var noget galt. Jeg spurgte mor, om hun var blevet informeret og/eller undervist i håndhygiejnens betydning, og hvordan en korrekt håndhygiejne udføres. Hertil svarede mor nej. Så jeg gav mor, far og søskende undervisning i, hvordan håndhygiejne udføres, og i de mest basale principper.

Efter udskrivelsen spurgte jeg familien, om de havde fået information og/eller undervisning i håndhygiejne af en sygeplejerske de tre dage, de var indlagt. Det havde de på intet tidspunkt, var det nedslående svar. Nationale retningslinjer om håndhygiejne beskriver bl.a., at information til patienter og pårørende bør indeholde oplysninger om vigtigheden af håndhygiejne, hvordan den udføres og hvornår (3).

Observationer fra sidelinjen

Som pårørende sad jeg på sengestuen et par gange af et par timers varighed. Her observerede jeg, at sundhedspersonalet heller ikke selv overholdt de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for håndhygiejne. Ét er, at mor ikke overholder Sundhedsstyrelsens krav pga. manglende viden, men noget ganske andet er, at det i 2014 stadig står så sløjt til med sygeplejerskers håndhygiejne. Mine observationer fæstnede sig især ved manglende omhyggelighed med at huske tommelfinger, fingernegle og håndled. Endvidere var der også for nogle sygeplejersker problemer med håndhygiejne efter handskebrug.

Tilbagevendende kampagner om bedre håndhygiejne fra Statens Serum Institut (SSI) vidner om, at håndhygiejne er en effektiv og veldokumenteret metode til at forebygge smittespredning. Der har gennem flere år været global håndhygiejnedag. Alligevel beskriver SSI, at det er under 50 pct. af sundhedspersonalet, der udfører håndhygiejne, når de skal.

Det er min vurdering, at sygeplejersken skal undervise i håndhygiejne, måske kan det også medføre, at flere sygeplejersker selv overholder nationale retningslinjer for korrekt håndhygiejne. En nybagt mor og far er topmotiverede for at lære, så hvorfor ikke udnytte dette læringspotentiale – også set i et bredere samfundsperspektiv.

Korrekt håndhygiejne og god klinisk praksis kan spare milliarder gennem forebyggelse af infektioner og utilsigtede hændelser, konkluderede professor Kjeld Møller Pedersen tilbage i 2007. Han formulerede det således: ”Giv en milliard kroner ud og få 17 milliarder igen.” Så simpelt kan det siges.

Vivi Aakjær Abben, cand.cur., cand.pæd.soc.

Læs også artiklen ”Korte eller lange ærmer” side 77 i Sygeplejersken 2015;(1):77-78.
Læs artiklen ”Håndsprit, et brugbart supplement til håndvask i skolen” i Sygeplejersken 2012;(3):78-82.
Se video på Youtube om håndhygiejne

Litteratur

  1. www. sundhed.dk > borger/sygdomme og medicin/ sygdomme A-Å/ graviditet/sygdomme/ infektioner i graviditet: gruppe B streptokokker
  2. www. ikas.dk > 1.5.5 Hånd- og uniformshygiejne
  3. www. SSI.dk > Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for håndhygiejne
Trods fine håndhygiejnefaciliteter som håndvask, flydende håndsæbe, hånddesinfektion og handsker på sygestuen står det sløjt til med sygeplejerskernes overholdelse af nationale retningslinjer om håndhygiejne.
56-57
2015
1
Faglig information
Hygiejne
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Korte eller lange ærmer - en kort redegørelse for en lang debat

Resumé

Holt J, Juhl-Jørgensen A. Korte eller lange ærmer? En kort redegørelse for en lang debat. Sygeplejersken 2015;(1):77-8.

Uniformering og infektionshygiejniske retningslinjer kan indimellem kollidere, når sundhedspersonalets opfattelse af hensigtsmæssig påklædning strider mod retningslinjer for forebyggelse af smittespredning i det kliniske arbejde. Retningslinjer bygger på den bedste evidens, der findes på området, og er dermed et udtryk for den videnskabelige viden, der findes om et emne. Infektionshygiejniske retningslinjer bygger på viden om reservoirdannelse og spredning. Implementeringen og efterlevelsen sker på såvel organisationsniveau som på individniveau. Retningslinjer bliver efterlevet, hvis de giver mening for den enkelte. Heri ligger den store opgave.

Nøgleord: Infektionshygiejne, håndhygiejne, efterlevelse.

Krav til korrekt uniformering i sundhedsvæsenet og medarbejderes ønske om, at en religiøs opfattelse af korrekt påklædning bliver tilgodeset, har tidligere været behandlet i SYGEPLEJERSKEN (1,2). Håndhygiejne og kortærmede kitler er to af mange infektionshygiejniske tiltag, som iværksættes for at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner (SEI). De kortærmede kitler er angivet i såvel den infektionshygiejniske standard for håndhygiejne (3) som i Sundhedsstyrelsens Vejledning om arbejdsdragt (4) og i Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer for håndhygiejne (5). De tre publikationer angiver alle, at lange ærmer udgør en ikke kvantificeret andel i smittespredning.

Retningslinjer for kliniske procedurer er baseret på systematisk gennemgang af relevant litteratur med angivelse af, hvor der er sikker evidens, og hvor denne måtte savnes. I sidstnævnte tilfælde er det arbejdsgruppens eksperter, som på baggrund af den eksisterende viden udarbejder konsensusbeslutning om det enkelte forhold. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer er i henhold til dette bredt formulerede principper for god infektionshygiejnisk praksis, hvor målet er forebyggelse af smittespredning såvel endogent som eksogent til både patienter og personale.

Infektionshygiejniske retningslinjer tager således primært udgangspunkt i viden om mikroorganismer, deres reservoir og smitteveje, som illustreret i smittekæden. Dette skyldes, at den litteratur, der eksisterer på området, hovedsageligt er en retrospektiv beskrivelse af udbrudssituationer, og at procedurerne til forebyggelse af smittespredning vanskeligt lader sig afprøve i randomiserede forsøgsopstillinger.

Boks 1. Spørgsmål til diskussion i personalegruppen
  • Hvordan tager I højde for, at uniformen kan fungere som reservoir for mikroorganismer?
  • Hvordan er de infektionshygiejniske retningslinjer meningsfulde for jer?
  • Hvordan reagerer du, hvis din kollega ikke følger de infektionshygiejniske retningslinjer?
  • Hvor ofte drøfter I de infektionshygiejniske retningslinjer og efterlevelsen af dem?

Der tegner sig dog et meget tydeligt billede af, at infektioners opståen er multifaktoriel, og at tiltagene dermed også er multimodale. Hvert infektionshygiejnisk tiltag betragtes således som sammenhængende med øvrige tiltag ud fra bundleprincippet, hvor de enkelte forhold betinger eller potenserer hinanden. Det vil sige, at det enkelte forholds evidens kan være af stærk eller svag karakter, men at vægtningen af forholdene indbyrdes ikke kan afgøres. Det er kombinationen af smitteafbrydende tiltag og ikke mindst organisationens og personalets tilgang til retningslinjen og implementeringen, der gør forskellen, se boks 1.

Belægget for at anbefale korte ærmer for personale med sundhedsfagligt arbejde beror på følgende:

  • viden om, at tekstiler kan agere som reservoir (6)
  • viden om, at læger og sygeplejersker i varierende grad bliver forurenet med mikroorganismer i det daglige arbejde (7)
  • viden om, at ærmer, lommer og forside er de områder på uniformen, der ofte kommer og er i tæt kontakt med patienter og omgivelser og dermed bliver mest forurenede (8)
  • viden om, at generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer er forebyggende for kontaktsmitte og spredning af såvel resistente som ikke-resistente mikroorganismer (9)
  • viden om, at lange ærmer forhindrer korrekt håndhygiejne, som indbefatter desinfektion eller vask af håndled og evt. underarme (9).

Retningslinjer skal være meningsfulde

Nationale retningslinjer skal integreres i retningslinjerne for den lokale praksis og tilpasses for at reducere variationen i praksis og dermed fastholde patientsikkerheden. Som tidligere nævnt er det bl.a. tilgangen til retningslinjen og implementeringen af denne, der er den største udfordring. Barriererne for manglende korrekt efterlevelse af retningslinjen kan af personalet udtrykkes som, hvorvidt disse tiltag giver personalet en følelse af sammenhæng, dvs. om tiltaget eller handlingen opleves som meningsfuld og håndterbar for den enkelte i dennes kliniske praksis (10).

Når ønsket om at leve i henhold til sin religion ikke kan opfyldes i arbejdslivet, kan kravet om korte ærmer opfattes som en trussel mod denne følelse af sammenhæng mellem, hvad jeg er, og hvad jeg fremstår som, og retningslinjen bliver dermed hverken meningsfuld eller håndterbar for den berørte.

I denne infektionshygiejniske sammenhæng skal det nævnes, at f.eks. retningslinjen vedrørende brug af alkoholbaseret hånddesinfektion kan følges af muslimer til trods for, at alkohol i sig selv ifølge muslimsk tro er at betragte som haram. Moderne teologer tolker således medicinsk brug af alkohol som meningsfuldt i målet om at nedsætte sundhedssektorerhvervede infektioner. Saudi-Arabien, som er underlagt islamisk lov, har siden 2003 tilladt brug af alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel (9).

Endelig er det vigtigt at slå fast, at spredning af mikroorganismer sker uanset etnisk tilhørsforhold, religiøs overbevisning, køn, social status eller lignende parametre. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer har som mål at forebygge smittespredning og beskytte den enkelte patient og medarbejder mod risiko for smitte i alle situationer, og retningslinjerne er på denne vis neutrale og apolitiske.

Læs mere om generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer og håndhygiejne på www.ssi.dk > Smitteberedskab > Infektionshygiejne eller kontakt din lokale hygiejniske enhed for rådgivning og vejledning.

Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd., Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut; JHO@ssi.dk
Anni Juhl-Jørgensen, hygiejnesygeplejerske, Nordsjællands Hospital, formand for Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker, FSFH og bestyrelsesmedlem i International Federation of Infection Control, IFIC.

Læs Faglig Information: ”Husk forebyggelse gennem korrekt håndhygiejne” i Sygeplejersken 2015;(1): 56.
Læs artiklen ”Håndsprit, et brugbart supplement til håndvask i skolen” i Sygeplejersken 2012;(3): 78-82.
Se video om håndhygiejne på Youtube her

Litteratur

  1. Temanummer Religion og uniformer, Sygeplejersken 2006;(19):9-16.
  2. Holt J, Petersen A, Reese C. Når håndhygiejne og ærmelængde kolliderer. Sygeplejersken 2006;(24):49.
  3. Dansk Standard. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Del 2: Krav til håndhygiejne. Infection control in the health care sector – Part 2: Requirements for hand hygiene. DS 2451-2. 2. udgave. Ordrup: Dansk Standard; 2011.
  4. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren. København: Sundhedsstyrelsen; 2011.
  5. Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne.  København: Central Enhed for Infektionshygiejne; 1. udgave 2013.
  6. Fijan S et al. Hospital Textiles, Are They a Possible Vehicle for Healthcare-Associated Infections? Int. J. Environ. Res. Public Health 2012;(9):3330-43.
  7. Wiener-Well Y, Galuty M, Rudensky B, Schlesinger Y, Attias D, Yinnon AM. Nursing and physician attire as possible source of nosocomial infections. Am J Infect Control. 2011; Sep;39(7):555-9.
  8. Banu A, Anand M and Nagi N. White Coats as a Vehicle for Bacterial Dissemination. J Clin Diagn Res. Oct 2012;6(8):1381-84.
  9. Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer (for håndhygiejne). http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/Retningslinjer/NIR.... Lokaliseret 22.9.14.
  10. Holt J & Jarløv JO, Hansen HP. Håndhygiejne – hvor svært kan det være! Ugeskrift for læger 2007; vol. 169, no. 48:4167-69.
English abstract

Holt J, Juhl-Jørgensen A. Prevention of Contamination in Clinics. Sygeplejersken 2015;(1):77-8.

Occasionally, guidelines concerning infection hygiene and dress code collide when medical employees’ views of appropriate attire contradicts guidelines for the prevention of contamination in clinical work. Guidelines are based on the best available evidence on the topic and are thus an expression of the scientific data existing for a topic. Hygiene and infection guidelines build upon knowledge about reservoir formation and contamination. Implementation and compliance take place at both an organisational level and an individual level. Guidelines are observed if they make sense for the individual. Herein lies the challenge.
Keywords: Infection hygiene, hand hygiene, compliance.

Spredning af mikroorganismer sker uanset etnisk tilhørsforhold, religiøs overbevisning, køn, social status og lignende parametre. De infektionshygiejniske retningslinjer har som mål at forebygge smittespredning og beskytte den enkelte patient og medarbejder mod risiko for smitte i alle situationer.
77-78
2015
1
Fag
Hygiejne
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Fag

Parentes: Hygiejnevognen kom forbi

parentes_1
Tekst og foto Søren Holm

”De mørke steder på dine hænder, dér er spritten ikke arbejdet helt ind i huden.”

Sygeplejerskerne Malene Hauch (tv.) og Gitte Kjeldsen (i baggrunden) får forklaret, hvordan UV-lyset afslører, om håndspritten er nået helt ind i hudens furer og op omkring håndleddet. De prøver selv.

Hygiejnevognen er en del af Region Nordjyllands kampagne ”Rene hænder redder liv” under den nationale hygiejneuge i uge 38.

Personalet på Medicinsk afdeling M1 på Aalborg Universitetshospital Hobro når også at deltage i konkurrencen med 13 spørgsmål om håndhygiejne, inden vognen kører videre til den næste afdeling.

Hvert blad har et parentesbillede, der sætter sygeplejersker i fokus.
38-39
2014
12
I HVERT NUMMER
Hygiejne
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Dilemma: Den plettede dyne

Low_2_%5B1A-Pia-Olsen%5D_%5B2014-01-15-1532%5D
Illustration: Pia Olsen
David Holm er 49 år og svært hjertesyg. Han bliver indlagt akut på et stort provinshospital og ved ikke nøjagtig, hvilket nummer denne indlæggelse har. 23, måske 24.

Denne afdeling byder som noget nyt på dyner og hovedpuder uden betræk. Lagnet plasker rundt på et gummiagtigt underlag, der får David til at fornemme, at han er ude at surfe. Da Davids kone Ingrid, som er sygeplejerske, kommer på besøg, ser hun med bestyrtelse på den plettede dyne.

Senere, efter at kontaktsygeplejersken med et træt håndtryk har præsenteret sig som Clara, spørger Ingrid forsigtigt, belært af flere års erfaring med et system, der ikke bryder sig om kritik, om ikke der mangler et dynebetræk?

Clara ser træt på hende og svarer, at sygeplejerskernes tid ikke er til at skifte betræk i tide og især i utide, så nej. Betræk er afskaffet, og trods de synlige pletter på dynen er den altså forsvarligt vasket og indeholder ikke noget, den ikke må.

Ingrid tager tilløb og spørger, om hun for Davids skyld må tage deres eget sengetøj med, for David bryder sig ikke om den plettede model.

Det kan der ikke være tale om. ”Hvordan skal personalet holde styr på hygiejnen, hvis folk selv begynder at slæbe linned med på hospitalet?”

Næste dag har Ingrid den største lyst til at medbringe det mest farvestrålende sengetøj, hun kan finde derhjemme, men hun gør det ikke.

  • Hvad tænker du om den moderne, vaskbare dyne?
  • Hvordan skal David og Ingrid håndtere deres opfattelse af, hvad der er æstetisk sengetøj?
  • Hvordan opfatter du Claras forsvar for den plettede dyne?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1.
Den moderne, vaskbare dyne er et synligt tegn på, at vi som sundhedsfagligt personale af nødvendighed også arbejder inden for en nytteetisk ramme. Den vaskbare dyne er indført, da den ifølge casen er hygiejnisk forsvarlig og samtidig reducerer ressourceforbruget.

Den økonomiske ramme er en forudsætning for, at klinikerne kan agere i en såkaldt ”Pligtetisk Boble” eller agere umiddelbart på patienternes ønsker og behov i hverdagen. Og i forhold hertil agerer Clara uetisk eller ”ikke pligtetisk”:
Der synes ikke at være nogen faglig begrundelse for, at hustruen ikke må medbringe eget sengetøj. Måske hun selv kan lægge det på? Det kan blive et problem, hvis sengetøjet bliver beskidt, men det kan de jo så tale om.

Et godt svar ville være, at hvis det ville gøre indlæggelsen bedre for Hr. Holm, er Fru Holm velkommen til at medbringe sengetøjet næste dag, hvor den ledende sygeplejerske vil være til stede, og hvor de sammen med denne kan tage en snak om ønsket. Det burde kunne lade sig gøre, men det kræver en generel viden om beslutningen blandt afdelingens personale.

Det er en forudsætning, at sygeplejersken ikke agerer med et træt kropssprog, og at hun taler i en respektfuld tone til både patient og pårørende.

Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art.,SD, MPA, Etik- og Kvalitetskonsulent, Formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.

Svar 2. Der er flere spørgsmål end konkrete svar i denne sag, og kompleksiteten i at være patient, pårørende og sygeplejerske i sundhedssystemet er synliggjort. Hygiejnemæssigt er der ikke større risiko for smittespredning ved brug af vaskbare dyner, og personalet giver generelt udtryk for at være glade for de vaskbare dyner, da det sparer tid i forhold til sengeredning. Men hygiejne må være mere end mikrobiologi og arbejdsmiljø! Davids velvære og tryghed bliver åbenlyst påvirket af de synlige, og måske endnu mere af tanken om de usynlige, pletter på dynen. 

Clara har glemt en vigtig pointe om grundlæggende sygepleje, hvor sengeredning er et felt, der giver mulighed for at observere David, forebygge komplikationer og skabe tryghed og velvære, både fysisk og psykisk. Clara underkender med sit svar og sin attitude Davids samt hustrus ønsker om at tage vare på egne behov og får dermed skabt en unødvendig magt, som fratager dem modet til at reagere. Det kunne se ud, som om Clara ureflekteret har ladet sig forføre af nye og måske smartere/lettere tiltag i sygeplejen. Tiltag, som bliver indført for at effektivisere og økonomisere.

Men sygepleje er jo langt mere end det, og det har Clara – og sundhedsvæsenet – vist glemt.

Af Annette Hegelund, sygeplejerske, SD, afdelingsleder, Ældre & Omsorg, Brøndby Kommune, næstformand for Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

 Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.

Denne afdeling byder som noget nyt på dyner og hovedpuder uden betræk. Lagnet plasker rundt på et gummiagtigt underlag, der får David til at fornemme, at han er ude at surfe.
11
2014
2
I HVERT NUMMER
Hygiejne
Debat
DSR-C
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Dilemma