Stuegang kan følges i bilen på en rasteplads

Jane Dilling Møller (tv.) og Lise Eckhoff

Det er formiddag på sengeafsnittet på Onkologisk Afdeling R på Odense Universitetshospital. Patienten ligger og læser i et blad, da klinisk sygeplejerske Jane Dilling Møller kommer ind. Hun har en tablet med, som hun stiller på sengebordet i et lille stativ. Jane Dilling Møller har i forvejen sendt en mail med et link til patientens ægtefælle.

Virtuel stuegang – sådan

Patienter og pårørende orienteres mundtligt samt via flyers og skærme på afdelingerne om muligheden for virtuel stuegang. 

I projektet opretter personalet på sygehuset via administrationsværktøjet Jabber Guest et link til den eller de pårørende. Linket sendes via mail, og linket er tilknyttet et ad hoc-virtuelt møderum. Der oprettes et link til hver enkelt af op til fire pårørende. 

De pårørende kan aktivere linket enten via pc, tablet eller mobiltelefon. Personalet anvender en Jabber UC Klient på en tablet. Når stuegangen skal finde sted, går den/de pårørende ind i det virtuelle møderum ved at trykke på linket. 

Videosamtalen er krypteret og opfylder de sikkerhedsmæssige krav.

”God formiddag,” smiler sygeplejersken, da den pårørende dukker op på skærmen. Patientens ægtefælle har hjemme i Sønderjylland åbnet mailen på sin pc og trykket på linket – forbindelsen er sikret. Patienten smiler uvilkårligt, idet han ser sin kone på skærmen. De udveksler lige et par ord. 

”Lægen kommer om et øjeblik. Det er Lise Eckhoff,” fortæller sygeplejersken og retter lidt på tabletten, så alle kommer med på skærmen.

Lægen kommer ind og sætter sig på stolen ved siden af Jane Dilling Møller. Hun præsenterer sig og hilser på patienten og på den pårørende på skærmen. Patienten har sat sig på sengekanten.

”Vi skal de næste omkring 20 minutter tale lidt om status og om, hvad der skal ske nu og på lidt længere sigt,” forklarer lægen roligt og spørger patienten, hvordan han har sovet i nat, og hvordan han synes, han har det. Imens sidder hans kone i Sønderjylland og følger med, mens hun ser på sin mand. 

Stuegang i private omgivelser

Stuegangen er godt i gang. Nogle gange har patientens datter også været med. Hun er studerende i Aalborg og følger via teknologien med i sin fars kræftbehandling. Der kan deltage op til fire pårørende, og de kan befinde sig hvert sit sted og får så hver sin del af den opdelte skærm. I princippet kan en pårørende køre ind på en rasteplads og være med over en mobiltelefon.

Læs også: Pårørende inddrages via virtuel stuegang

Virtuel stuegang er på Odense Universitetshospital så godt som helt implementeret på Onkologisk Afdeling og er godt i gang med at blive implementeret på Hæmatologisk Afdeling. Og efter projektet, hvor pårørendes udbytte af at være med via en internetforbindelse er blevet undersøgt, er der ingen tvivl: Dette skal være et permanent tilbud.

”Jeg sørger for at stille skærmen, så den pårørende så vidt muligt kan se alle, og jeg starter altid med at fortælle, hvem der er til stede. Vi sørger desuden for, at det kan ske i private omgivelser, så der ikke er andre patienter, som lytter med,” siger Jane Dilling Møller. 

Hun har også tidligere været med til at gøre en indsats for i højere grad at inddrage de pårørende, bl.a. ved stuegang:

”Jeg ringede nogle gange til pårørende og opfordrede dem til at deltage, men det var jo en balancegang, hvor der ikke skulle presses, og hvor de pårørende ikke skulle have dårlig samvittighed, hvis de ikke havde mulighed for at være med. Nu kan de deltage via en internetforbindelse og dermed deltage uden at være fysisk til stede. Det er en god ekstra mulighed.”

Implementeringsgruppen består af
  • Lise Eckhoff, læge, ph.d., Onkologisk Afdeling, OUH
  • Ahmed Zedan, læge, Onkologisk Afdeling, OUH
  • Jane Dilling, sygeplejerske, Onkologisk Sengeafsnit, OUH
  • Anne Bejlegaard, afdelingssygeplejerske, Onkologisk Sengeafsnit, OUH
  • Janne Hammer, afdelingssygeplejerske, Onkologisk Sengeafsnit, OUH

Hun tilføjer, at det ikke er i alle tilfælde, den virtuelle stuegang er en god idé. Hvis det f.eks. er en dårlig prognose, eller der er dårligt nyt efter en scanning, er det bedst, hvis en pårørende er fysisk til stede. Man kan ikke via skærmen holde i hånd eller give et knus. 

”Men også i disse tilfælde giver de pårørende udtryk for, at den virtuelle tilstedeværelse er bedre end slet ingen, hvis det af en eller anden grund ikke er muligt for pårørende at være til stede,” siger Jane Dilling Møller. 

Sygeplejerske og læge vurderer hver morgen før stuegang, i hvilke tilfælde det er hensigtsmæssigt at tilbyde virtuel stuegang, og hvor det er bedre at indkalde pårørende til et møde.

”Og så sprang hunden ind i billedet …”

”Når der er tale om ordinær stuegang, hvor der skal drøftes status og fremtidig handlingsplan, er det en ekstra frihed for de pårørende, at de kan være med uden at skulle afsætte en stor del af dagen, hvis de bor langt væk. De får indsigt og førstehåndsviden, hvor de tidligere i højere grad ringede ind bagefter for at få at vide, hvad der var sket på stuegangen,” forklarer Jane Dilling Møller.

Hun oplever, at såvel læger som patienter og pårørende er glade for den nye mulighed, og det er det samme resultat, to kandidatstuderende kom frem til i observationer og interviews. For patienten er det også noget særligt. Nogle af dem gør lige lidt ud af sig selv, når de ved, at de ”skal optræde” for pårørende. Det er et friskt pust ude fra verden og fra hjemmet, når netforbindelsen på den måde bringer pårørende ind på sygestuen.

”Vi havde en patient, hvor hunden derhjemme pludselig sprang op og kom ind i billedet. Det gjorde patienten meget glad,” fortæller Jane Dilling Møller. 

Nogle pårørende lytter til de sundhedsprofessionelle og siger ikke så meget, andre taler med og stiller spørgsmål om både det ene og det andet. Men erfaringen er, at det ikke får stuegangen til at trække ud. De pårørende bidrager, men de respekterer rammerne, og målinger viser, at stuegangens længde stort set er som tidligere. 

”Man kan sige, at vi sygeplejersker skal bruge lidt tid på at få tabletten på plads og på at få etableret kontakten. Til gengæld spares der tid ved, at der ikke er så mange opringninger efter stuegang. Og så er der en stor tilfredsstillelse ved, at vi på den måde i højere grad inddrager de pårørende,” opsummerer Jane Dilling Møller. 

Virtuel stuegang II: Op til fire pårørende kan følge en stuegang via skærm, hvor end de befinder sig, bare der er netforbindelse.
18-19
2019
1
Ny Praksis
Informationsteknologi
Teknologi
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Kræftsygepleje
Pårørende
Teknologi
Magazine tags  Ny praksis Web article 

Pårørende inddrages via virtuel stuegang

Karin B. Dieperink
Sygeplejerske og forsker, ph.d., Karin B. Dieperink. Projektet i Odense er et stykke pionerarbejde, idet der ikke hidtil har været publiceret videnskabelige studier om virtuel stuegang med pårørende til indlagte patienter.
Foto: Michael Drost-Hansen
Når en patient får en kræftdiagnose, rammes hele familien. Derfor er det vigtigt at inddrage de pårørende så meget som muligt, og det var baggrunden for et forskningsprojekt, der nu har ført til ny praksis på kræftafdelingerne på Odense Universitetshospital.

”Vi inviterede i forvejen pårørende til at deltage i stuegang, så de kunne få direkte information om den aktuelle situation og om, hvad der skal ske fremadrettet. Det er vigtigt, at vores pleje også omfatter de pårørende, som kan påvirkes voldsomt både fysisk og psykisk under sygdomsforløbet,” forklarer sygeplejerske og forsker, ph.d., Karin B. Dieperink, Onkologisk Afdeling R, og fortsætter:

”De pårørende vil gerne være tæt på, men i praksis kan det være svært for dem at deltage i stuegang i det omfang, de måske gerne vil. Der kan være arbejde, som skal passes, nogle er måske forhindret i at deltage, fordi de har mindre børn, og vi har en del patienter, som har langt til hospitalet. På den måde kan det være en udfordring at deltage i en stuegang, og en del vælger i stedet at ringe ind, når de ved, at der har været stuegang. Det kan betyde, at de får andenhåndsviden, og at muligheden for at få svar på spørgsmål begrænses. Vi ville derfor undersøge, hvordan videostuegang kan være et ekstra tilbud, og det skal netop ses som et alternativ til personligt fremmøde. De pårørende er fortsat velkomne til at møde op og være med i stuegangen.”

Pårørende inddrages for lidt

Ifølge landsdækkende undersøgelser oplever omkring hver tredje patient på kræftafdelinger, at pårørende ikke inddrages tilstrækkeligt. Det skulle projektet medvirke til at rette op på, fortæller Karin B. Dieperink. Hun sidder i bestyrelsen for Dansk Selskab for Familiesygepleje, og her er inddragelse af familien et vigtigt emne. 

Læs også: Stuegang kan følges i bilen på en rasteplads

”Hidtil har det imidlertid knebet med de teknologiske muligheder for virtuel stuegang, men med Cisco Jabber er mulighederne for at benytte et krypteret system nu til stede,” fortæller hun.

Hun tilføjer, at der er en del erfaringer med anvendelse af telemedicin i behandling og pleje af forskellige patientgrupper, mens der hidtil ikke har været forsket ret meget i, hvordan teknologien kan anvendes i forhold til pårørende. 

Stemmer overens med sundhedspolitisk dagsorden

Projekt Videokonsulteret Stuegang med Pårørende

Projekt Videokonsulteret Stuegang med Pårørende har haft tidsramme fra november 2017 til udgangen af 2018 med forskningssygeplejerskerne Karin B. Dieperink og Dorthe Boe Danbjørg som projektansvarlige. 

Formålet med projektet var at afdække potentialet for brug af virtuel stuegang med pårørende ved at undersøge patienters, pårørendes og de sundhedsprofessionelles oplevelser i praksis.  

Projektet er støttet af AgeCare, Academy of Geriatric Cancer Research, www.agecare.org og Innovationsfonden, begge ved Odense Universitets Hospital (OUH).

Indsatsen for at styrke inddragelsen af pårørende vil på sigt yderligere blive forstærket gennem den aktuelle oprettelse af det nye forskningscenter Family Focused Healthcare Centre (FaCe) på OUH og Syddansk Universitet (SDU).

Ledelsen bakkede op om projektet, og der blev nedsat en styregruppe, hvor blandt andre de ledende overlæger fra de to afdelinger deltog. Øget patientinddragelse er en del af strategien på Odense Universitetshospital, og det var med til at sikre velvilje omkring forskningsprojektet.

”Det er som bekendt også i overensstemmelse med den sundhedspolitiske dagsorden i Danmark, hvor der er fokus på at inddrage de pårørende og skabe et godt samarbejde, naturligvis med fokus på patientens ønsker. Også fra lægeside var der generelt en positiv holdning, selv om der for nogles vedkommende var bekymring for, om det ville gøre stuegangen mere tidskrævende,” siger Karin B. Dieperink.

Da de tekniske udfordringer var klaret, og patienter og pårørende kunne modtage tilbuddet om videostuegang, blev selve forskningsforløbet sat i gang. Her indsamlede to kandidatstuderende sygeplejersker, Lene Vedel Vestergaard
og Christina Østervang Svendsen, nu begge cand.cur., i samarbejde med Syddansk Universitet data ved at observere videostuegang og interviewe såvel pårørende som sundhedspersonale. Forskningen blev gennemført som et kvalitativt studie under vejledning af Karin B. Dieperink og daværende forskningssygeplejerske ved Hæmatologisk afdeling og nuværende næstformand i Dansk Sygeplejeråd, ph.d. Dorthe Boe Danbjørg.

De to kandidatsygeplejersker blev efterfølgende ansat i en femmåneders periode for at kunne færdiggøre deres dataindsamling, skrive artikler og medvirke til implementering.

Giver stuegangen et kvalitativt løft

Der blev foretaget i alt 190 timers feltobservationer, og 17 pårørende blev interviewet. Derudover blev der foretaget dybdegående interviews i to fokusgrupper med læger og sygeplejersker.

Forskergruppen består af
  • Christina Østervang Svendsen, sygeplejerske, cand.cur., Onkologisk Afdeling, OUH
  • Lene Vedel Vestergaard, sygeplejerske, cand.cur., Onkologisk Afdeling, OUH
  • Karin B. Dieperink, sygeplejeforsker, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling samt REHPA, Videncenter for rehabilitering og palliation, OUH & SDU; Karin.dieperink@rsyd.dk
  • Dorthe Boe Danbjørg, sygeplejeforsker, ph.d., lektor, Hæmatologisk Afdeling, OUH & SDU. 

”Blandt projektets påviste resultater er et kvalitativt løft af stuegangen. Det er væsentligt, at de pårørende føler sig som vigtige personer med en viden, der er behov for. I nogle tilfælde giver patienten måske udtryk for, at det går godt, når der tales om medicinens bivirkninger, hvor den pårørende så kan gå ind og præcisere, at ”det er jo ikke helt rigtigt.” De pårørende kender patienten, kender forhold i hjemmet osv. og kan ud fra det få nogle ting tydeliggjort og spørge ind på en relevant måde, hvor patienten måske er mere tilbageholdende,” siger Karin B. Dieperink.

Hun tilføjer, at risikoen for misforståelser minimeres, når pårørende er med og hører, hvad der bliver sagt. Det gælder, uanset om pårørende er fysisk til stede, eller om de er med via en forbindelse mellem hjemmet og hospitalet. 
Forskningsprojektet har vist, at alle parter er glade for virtuel stuegang som en ekstra mulighed. Implementeringen skal derfor være permanent, og som sidste led i projektet er to kandidatstuderende i klinisk sygepleje på Syddansk Universitet, Ane Jørgensen Løvendahl og Nadja Buch Petersson, nu i gang med interviews af patienter for at få deres perspektiv med. 

 

Referencer

  • Vestergaard LV, Østervang C, Danbjørg DB, Dieperink KB. Video Consulted Patient Rounds at Cancer Departments – a kind of freedom. Relatives point of view. Submittet 20/12.18
  • Østervang C, Vestergaard LV. Dieperink KB. Danbjørg DB. The use of video consulted patient rounds with relatives – Possibilities and Barriers in clinical practice: A qualitative study. Journal of Medical Internet Research JMIR 2018 IN PRESS. DOI: 10.2196/preprints.12584.
Virtuel stuegang I: Internetbaseret videostuegang på hospitalets kræftafdelinger sikrer, at pårørende gennem teknologiske løsninger i højere grad kan få direkte information og tages med på råd.
16-17
2019
1
Ny Praksis
Informationsteknologi
Teknologi
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Kræftsygepleje
Pårørende
Teknologi
Magazine tags  Ny praksis Web article 

Digitale værktøjer skal sikre ordentlig ernæring

Når sygeplejerskerne skal løbe hurtigere end før, så havner patienternes ernæring tit nederst på opgavelisten. Det kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Men i fremtiden kan problemet løses af små digitale værktøjer, der kan overvåge patienternes kostindtag.

Omkring 40 pct. af patienterne på landets sygehuse er i dag underernærede. Det viste en undersøgelse på landets medicinske og kirurgiske afdelinger tilbage i 2004. Intet tyder på, at det er blevet bedre siden da.

”Vi står over for den udfordring, at patientens ernæring konkurrerer med rigtig mange andre opgaver. Det er en af de opgaver, der løses allersidst,” fortæller Hanne Nafei, som er afdelingssygeplejerske på onkologisk sengeafsnit på Sygehus Lillebælt.

Underernæring dræber

Det kan have fatale konsekvenser, når sygeplejersker er nødt til at nedprioritere monitorering af patienternes madindtag. Det fortæller sygeplejerske Mette Holst, som i dag er forskningsleder for klinisk ernæring på Aalborg Universitetshospital.

”Patienter, der spiser under halvdelen af det, de har behov for, øger risikoen for at dø med 33 pct. i det første halve år efter behandlingen,” siger hun.

For resten af patienterne betyder manglende ernæring, at risikoen for komplikationer stiger, at rehabiliteringsfasen trækker ud, og at de er indlagt længere tid. Det er især ældre og patienter med komorbiditet, der er i risikozonen for underernæring.

Gadgets ved spisebordet

Den teknologiske udvikling har gjort arbejdslivet lettere for mange sygeplejersker, og det tegner til, at ernæringsområdet er et af de næste felter, der får gavn af de digitale landvindinger.
Igennem de seneste år har forskere i en række lande nemlig arbejdet på at udvikle nye værktøjer, der kan overtage monitoreringen af patienternes fødevareindtag og hjælpe sundhedspersonalet med at gribe ind, hvis der er risiko for fejlernæring.
 

Mange værktøjer på vej

DIMS er ikke det eneste digitale innovationsprojekt på ernæringsområdet. Ved en konference i København i august blev eButton f.eks. præsenteret. eButton er en lille gadget med bl.a. et kamera, der monteres på patientens tøj, og som derefter måler mængden af mad på tallerkenen. Et tredje projekt, Food’n Go, er en app, der skal fastholde patienten i sunde kost- og træningsrutiner både under og efter indlæggelsen.

Et af projekterne er en DIMS med store bogstaver. De står for Dietary Intake Monitoring System og er en enhed, der består af et digitalt kamera, en vægt, et infrarødt termometer og en RFID-læser, som er samme teknologi, der f.eks. bruges i adgangskort.

”Tilsammen kan de fire enheder på fire sekunder registrere maden på tallerkenen, både før og efter patienten har spist. På den måde kan man analysere, hvor meget patienten reelt har spist,” fortæller Kwabena Ofei, der har udviklet DIMS som sit ph.d.-projekt. 

Han fortæller, at en manuel registrering af patientens indtag under måltidet typisk tager 15 minutter, og at DIMS’en derfor kan spare mange arbejdstimer.

”De data, som DIMS opsamler, kan analyseres af sygeplejersker eller læger. De kan se, om patienten får nok at spise, og så intervenere, hvis det er nødvendigt. På den måde kan det hjælpe patienterne til at spise bedre,” fortæller han.

Lang vej igen

Mette Holst er vejleder på Kwabena Ofeis projekt og fortæller, at projektet stadig har lang vej endnu.

”Indtil videre skal billederne og dataene fra DIMS stadig analyseres manuelt, og derfor kan systemet ikke tages i brug. Det er f.eks. meget svært at måle tallerkenens indhold digitalt, når kødsovs og kartoffelmos er blandet sammen,” forklarer hun. 

Hun peger på, at den største udfordring på længere sigt bliver at få DIMS til at sende data direkte til patientens digitale journal. Både hun og Kwabena Ofei er dog optimistisk mht. DIMS’ens fremtid.

”Vi har fået positiv respons fra sundhedspersonalet, der har testet DIMS’en, men den skal kunne klare flere ting automatisk uden menneskelig indgriben. Derfor leder vi efter penge til at finansiere projektet, men i løbet af 1-2 år er vi klar med en dims, der kan bruges,” siger den ph.d.-studerende.

Nødvendige værktøjer

Uanset hvor man spørger i sundhedsvæsenet, er der optimisme at spore, når snakken falder på de nye hjælpemidler.

”I dag registreres patienternes madindtag – i modsætning til medicinen – meget upræcist. Man ville aldrig skrive i en journal, at patienten har fået ”lidt smertestillende”. Man skriver jo 500 mg paracetamol,” siger Eva Rosenbom, der er klinisk diætist på Herlev Hospital.

Hun fortsætter: ”Med de digitale værktøjer kan vi endelig sikre, at patienterne får den mad, som de har behov for.”

Sådan lyder det også fra afdelingssygeplejerske Hanne Nefai fra Sygehus Lillebælt.

”Det vil spare en masse tid og vil klart gøre det nemmere for os. Med præcise data om patientens ernæring kan vi hurtigt se, om de får nok, og så kan vi på tværs af faggrupper sætte ind med en individuel indsats til den enkelte patient.”

I fremtiden kommer monitorering af patienternes ernæring til at ske digitalt. Det sparer både tid og penge. Nye værktøjer kan være i brug på hospitalerne om få år.
32-33
2016
1
Baggrund
Ernæring
Informationsteknologi
Teknologi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Det virtuelle ambulatorium sparer tid for patienten

I fremtiden vil patienter i højere grad være med til at definere, hvornår de har behov for kontakt med sundhedsvæsenet. Det Virtuelle Ambulatorium er den fremtidige service til patienter, som har behov for fleksible behandlings- og plejetilbud.
Patienter med kroniske lidelser har mange ambulante besøg på danske sygehuse, og antallet af patienter med kroniske sygdomme er voksende.

Telemedicin bliver ofte udpeget som løsning på sundhedsvæsenets udfordringer. Flere studier peger på, at telemedicinske løsninger kan supplere og eventuelt erstatte fremmøde ift. ambulante kontrolbesøg. Især blandt unge med en kronisk sygdom er et virtuelt ambulatorium et stort ønske (1,2).

Flere og flere patienter ønsker medbestemmelse vedrørende egen behandling og pleje, og mange patienter har en stor grad af mestringsevne og egenomsorgskapacitet. Flere hospitaler og kommuner bruger sundhedsteknologi i en eller anden udstrækning. Mange patienter og borgere er vant til at anvende sundhedsinformatik i deres søgen efter viden og i nogen grad sundhedsteknologi, når de ønsker kontakt til læge eller anden behandler.

Patienterne er blevet mobile, afstande betyder mindre, og tilgang til ny viden er lettere. En ny kultur vinder indpas, og et stigende antal patienter tilegner sig viden om sygdom og behandling. De ønsker medindflydelse og medinddragelse i planlægning af egen pleje og behandling (3). Trenden er blevet ”on demand”.

Idéen til Det Virtuelle Ambulatorium udspringer af ændrede krav til og kommende scenarier i det danske sundhedsvæsen. Ved indførelsen af Det virtuelle Ambulatorium forventer afdelingen at reducere udeblivelser. Spørgsmålet er, om afdelingens patienter vil tage positivt mod indførelse af den nye sundhedsteknologi som supplement til eller erstatning for personligt fremmøde?
I Endokrinologisk Afdeling M på Odense Universitetshospital (OUH) forventes aktiviteten at stige fra ca. 45.000 ambulante besøg pr. år til 60.000 ambulante besøg i 2020.

Vi ønsker derfor at undersøge, om indførelse af sundhedsteknologi i form af et virtuelt ambulatorium er relevant for kronisk syge patienter med behov for ambulante besøg. Det nye ved denne form for ambulant virksomhed med brug af it-teknologi er, at patienterne bruger deres egen smarthphone, tablet eller PC.

Et pilotstudie blev gennemført fra marts til juli 2015. 50 patienter fra afdelingens thyreoideaklinik blev successivt inkluderet i studiet. Patienterne brugte deres smartphone, tablet eller PC under konsultationen. Alle patienter gennemførte mindst én virtuel konsultation.

Formålet med studiet var at opnå viden om afvikling af virtuelle, ambulante konsultationer hos en udvalgt patientgruppe samt at undersøge patienternes og personalets oplevelser af virtuelle konsultationer herunder at undersøge, om virtuelle konsultationer kan anvendes som supplement til traditionelt fremmøde.

Data blev indsamlet via elektronisk spørgeskema samt evaluerende spørgsmål efter hver konsultation. Disse spørgsmål handlede om oplevelsen af konsultationen og teknologiens anvendelighed. Hvordan fungerede brug af f.eks. smartphone og tablet?

Resultaterne viser, at ambulante, virtuelle konsultationer giver fleksibilitet og frihed, frigør tid for patienterne, nedsætter patienters fravær på arbejdspladsen og giver de sundhedsprofessionelle tid, som kan bruges på ressourcesvage patienter. Desuden ses et fald i udeblivelser.

Et større studie gennemføres i perioden september 2015 – september 2017.
Tak til virksomheden Viewcare, som under pilotstudiet har bidraget med opkobling af gratis IT-teknologi i Endokrinologisk Afdeling.
Projektet har modtaget en bevilling på 4,5 mio. kr. fra Digitaliseringsstyrelsen.

 

Anette Agerholm, afdelingssygeplejerske, MOL; anette.agerholm@rsyd.dk
Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, cand.cur.
Anette Christensen, sygeplejerske stud.MKS.
Anna Sofie Lillevang, oversygeplejerske, MKS
Steen Bonnema, overlæge ph.d., dr.med.
Alle arbejder på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital


Litteratur

  1. Levin K, Madsen, JR, Petersen I, Wanscher CE & Hangaard J. Telemedicine diabetes consultations are cost-effective, and effects on essential diabetes treatment parameters are similar to conventional treatment: 7-year results from the Svendborg Telemedicine Diabetes Project. J Diabetes Sci Technol 2013;(7):587-95.
  2. Lowe P, Hearnshaw H & Griffiths F. Attitudes of young people with diabetes to an Internet-based virtual clinic. J Telemed Telecare 2005: (11): Suppl 1, 59-60.
  3. Riiskjær E. Patienten som partner. Odense: Syddansk Universitetsforlag; 2014.
Patienterne bruger deres smartphone, PC eller tablet i den virtuelle konsultation, og de bestemmer selv, hvornår kontakten skal finde sted. Foreløbige resultater viser, at ambulante, virtuelle konsultationer giver fleksibilitet og frihed, frigør tid for patienterne og nedsætter patienters fravær på arbejdspladsen.
55-56
2015
12
Faglig information
Informationsteknologi
Patient
Teknologi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Vejen til ny viden

Måske skal man finde sit indre barn frem igen og turde trykke på alle knapperne. Der er overhovedet ingen grund til at lade sig skræmme af Internettet, men det kræver, at man kender de grundlæggende funktioner,'' forklarer konsulent i Dansk Sygeplejeråd, Lone Withen Erdmann.

Vi har åbnet for Sygeplejerskens hjemmeside for at tale om, hvordan man kan bruge Internettet i det daglige arbejde. Sygeplejefaglig medarbejder, Jette Bagh, deltager også i samtalen.

Lone Withen Erdman har været daglig bruger af Internet, siden hun for nogle år tilbage tilmeldte sig et lørdagskursus hos AOF. Jette Bagh har kun brugt Internet, siden hun ved årsskiftet startede som sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejersken.

''Den viden, som sygeplejersker kan hente via computeren, er nødvendig for, at vi kan opfylde vores forpligtelse, nemlig at yde en sygepleje af højst mulige kvalitet,'' siger Jette Bagh. ''Helt konkret kan vi gå ind og søge på for eksempel tryksår eller mundpleje, få ny viden og være med til at sætte fokus på de områder, som måske er vigtigst for patienten.''

Hun er glad for den nye hjemmeside, som Sygeplejersken nu kan tilbyde. ''Der er en enkel og overskuelig hovedmenu, hvor mulighederne er mange. Men hjemmesiden skal stadig udvikles for at blive rigtig brugervenlig,'' mener Jette Bagh. For eksempel duer det ikke, at ''uddannelsesinstitutioner'' skal findes under overskriften tidsskrifter.

Udvalgte nyheder for sygeplejersker

Når man skriver www.sygeplejersken.dk i søgefeltet på sin computer, er 'Nyheder' det første, der springer frem på skærmen.

Nyhederne består af uddrag fra dagens aviser om forhold, der har interesse for sygeplejersker. For eksempel er der 10-15 linjer under overskriften 'Blodprop er farligst for kvinder'. Vi beslutter os for at læse hele artiklen. Med et enkelt klik med musen kommer artiklen i sin helhed på skærmen. Er artiklen bygget på en undersøgelse eller rapport, kan man linke sig direkte videre til originalmaterialet. Man behøver altså ikke 'nøjes' med den journalistiske bearbejdning af den pågældende rapport, men kan let og hurtigt gå direkte til kilden.

Vi vender tilbage til de øvrige nyheder i uddrag. At få et overblik over 'nyheder for sygeplejersker' fra dagens aviser tager faktisk kun nogle få minutter. Man behøver ikke lede efter aviserne eller vriste dem ud af hænderne på andre. Artiklerne kan hentes til ens egen computer på sekunder.

Der er en ny overskrift, der fanger vores interesse: 'Online operationer'. Et klik, og vi kommer nu ind på en amerikansk hjemmeside. Den hedder: 'Online Surgery'. Lone Withen Erdmann reagerer omgående: ''Ja, det er kommercielt. De ting, du kan læse om her, er meget reklameagtige, hvor det også handler om priser på kirurgi. Et sådant website kan selvfølgelig indeholde oplysninger om tekniske fremskridt eller hygiejneforhold, som kan være af interesse for operationssygeplejersker, eller der kan være ting, som kan bruges i en undervisningssituation. Men når vi er på Internettet, skal vi bevare vores kritiske sans. Det er dog ikke anderledes, end når man læser bøger og brochurer. Noget kan bruges, andet er uden interesse. For os er det vigtigt, at etikken på et sådant site er i orden.

Jette Bagh er enig. ''Sygeplejersker skal være mediekritiske, når de henter informationer, og fordelen ved Internet er netop, at man ofte kan gå til kilden, for eksempel den oprindelige, amerikanske rapport, som en dansk avis har citeret fra. Har vi en bestemt interesse inden for vores eget arbejdsområde, kan vi via Internettet gå i dybden. Det kan

Side 37

man ikke med samme lethed med de andre medier,'' siger Jette Bagh.

Sikke en masse svar...

'Links' hedder et andet punkt på Sygeplejerskens hovedmenu. Vi klikker ind og finder en lang række adresser på andre hjemmesider for læger og sygeplejersker. Adresserne her er databaser, som kan bruges til at finde lige præcis de emner, som interesser sygeplejersker.

Lone Withen Erdmann fremhæver tre hjemmesider, som er velanskrevne databaser med gode søgefunktioner: 'Medline', som er en medicinsk søgemaskine, anerkendt og amerikansk. 'Cochrane', som er et globalt netværk af databaser, hvor Rigshospitalet huser det nordiske center, og 'Cinahl', som er den database, der indeholder mest litteratur om sygepleje.

Lone Withen Erdmann vælger Medline og skriver 'diabetes and eye' i søgefeltet. Det er en forholdsvis bred søgning, hvor vi får overskriften eller et abstract på alle de tekster, der ligger i databasen, om problematikken 'sukkersyge og øjne'. Computeren svarer, at der er 5.789 tekster om det emne!

''Det viser to vigtige ting,'' siger Lone Withen Erdmann. ''Man skal lære at begrænse sin søgning ved at være specifik i sine valg af ord. Her er 290 sider at læse igennem, og det orker ingen. For at blive mere specifik skal man kombinere flere ord til søgningen, for eksempel kan man tilføje søgeordet 'nursing'. Og man skal også have et vist tag i det engelske sprog.''

''Der kan være en del artikler, som vi ikke kan komme ind og læse, fordi det kræver, at man er tilmeldt en given service som betalende medlem. Men jeg kan tage en kopi af en abstract og bede det lokale bibliotek om at hente artiklen for mig,'' siger Lone Withen Erdmann.

Større arbejdsglæde

''De store mængder information, der ligger på databaserne ­ eller man kunne sige i Internettets arkiver ­ giver os en enestående mulighed for at udveksle faglig viden på tværs af landegrænser. Alle kan få adgang til denne vidensbank dagligt, så videreuddannelse kan foregå på jobbet og ikke længere kun er forbeholdt de få,'' siger Jette Bagh.

''Og det vigtige mål er, at vi kan få en endnu bedre patientpleje på sygehusene, og hvor vi ellers arbejder,'' tilføjer Lone Withen Erdmann.

''Da jeg var sygeplejeelev, lærte vi, at tryksår skulle masseres med sæbe. Siden har man fundet ud af, at det ikke er særlig heldigt, og i dag, hvor ny viden hele tiden dukker op, er det vigtigt for os, at vi har en hurtig og nem adgang til ny information. Og at vi begynder at opbygge den samme terminologi omkring vores fag, så vi i højere grad taler et fælles sprog i vores arbejde,'' siger Jette Bagh og fortsætter: ''Patienterne har jo også adgang til Internettet og kan gå ind og læse om deres egen sygdom. De kan printe tekster ud, der handler om sygepleje og konfrontere os med det. Det er en anden god grund til, at vi må tage Internettet alvorligt.''

''Jeg tror, de fleste vil opdage, at mere viden om vores fag giver en stor tilfredsstillelse i det daglige arbejde. Man ved mere, kan mere og bliver gladere. Der ligger faktisk en viden på Internettet, som vi slet ikke kan undvære,'' slutter Lone Withen Erdmann.
 

Værd at vide om web

Vejen til Internet: www.sygeplejersken.dk er din portal (indgangsport til Internet). Herfra kan du søge videre på de emner, du vil vide mere om. Det tager selvfølgelig lidt tid at lære hjemmesiden at kende.

Tekniske forudsætninger: Du behøver ikke at have forstand på det tekniske for at bruge Internet. Du skal blot have hjælp til at sætte din netforbindelse op.

Andre forudsætninger: Du bør have et grundlæggende kendskab til, hvordan du 'går på Nettet'. Det kan læres på nogle få timer, hvis du er vant til at arbejde på computer.

Da mange af de mest informative hjemmesider er engelsksprogede, bør du desuden have et vist kendskab til engelsk.

Fordele ved sygeplejerskernes hjemmeside:

  • Du kan finde artikler og andre informationer på alle niveauer ­ fra grunduddannelse til specialistniveau.
  • Du kan søge på konkrete emner som for eksempel hygiejne, hjerneblødning og hjertesygdom.
  • Du opnår en udvikling af din egen, daglige praksis.
  • Du tilegner dig ny viden, bliver dygtigere og får styrket din faglige stolthed

www.sygeplejersken.dk

Nøgleord: Database, Internet, Sygeplejerskens Forum. 

Billedtekster
Jette Bagh: ''Patienterne bruger nettet til at læse om deres sygdom. Det er en god grund til at sygeplejersker må tage Internet alvorligt.''Lone Withen Erdmann: ''Der ligger en viden på Internettet, som vi slet ikke kan undvære.''

Læs også

Tidsskriftet "Sygeplejersken" på internettet - Sygeplejersken nr. 1/1997 

Sygepleje online - Sygeplejersken nr. 5/1997     

Sygeplejersken på nettet - Sygeplejersken 17/1999   

En ny revolution - Sygeplejersken 17/1999  

Vejen til ny viden - Sygeplejersken nr. 37/1999    

Du får nye ideer og gode råd. Du kan holde dig opdateret om ny viden og forskning. Og det bliver sjovere at gå på arbejde. Det siger to sygeplejersker, der dagligt bruger Internet.
36-37
1999
37
Baggrund
Internet
Informationsteknologi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Frygt ikke de kloge patienter

SY-1998-27-46-1Da Christel Bech efter ni år i Island vendte tilbage til Danmark, blev hun dybt overrasket over, hvor bange sundhedspersonalet i Danmark er for den nye teknologi. Foto: Kissen Møller Hansen.

Hvad stiller en sygeplejerske op, når patienten ved lige så meget eller endda mere om en lidelse, end sygeplejersken selv gør? Er der grund til at være bange for at virke uvidende og miste sin autoritet?

Ikke nødvendigvis.

Et par gode råd er at kaste et blik på de sundhedsoplysninger, der ligger på Internettet og så i øvrigt se på nutidens krævende patienter som en positiv, faglig udfordring.

Rådene kommer fra sygeplejerske og stud.cur. (kandidatuddannelsen fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole), Christel Bech. Hun er som den eneste sygeplejerske tilknyttet en ny dansk internetside, NetDoktor.dk, hvor man siden den 16. juni har kunnet finde lokal og verdensomspændende information om sundhed, sygdomme og medicin.

''De konflikter, der kan opstå, når patienten er meget klog på sin egen sygdom, afhænger af, hvor godt sundhedspersonalet selv er oplyst. I dag forældes vores viden hurtigere, fordi der hele tiden sker nye ting på sundhedsområdet, der udveksles elektronisk. Som sygeplejersker er vi nødt til at følge med på Internettet,'' siger Christel Bech.

Modspil fra patienten

Hun er sikker på, at sygeplejersker gerne vil have modspil fra aktive og vidende patienter i modsætning til at behandle en passivt modtagende patient.

''Den tid er ved at være forbi, hvor sundhedspersonalet bestemte over patienterne. Man kan med nogle fine ord sige, at der er sket et skift fra paternalisme til ligeværdighed. Jo mere viden både patient og behandler får, desto mere lige bliver de, og det gavner relationen mellem dem,'' siger Christel Bech.

På NetDoktor.dk kan man i bogstaveligste forstand få alverdens viden om alle godkendte lægemidler, om bivirkninger og medicinalproducenter. NetDoktorens medarbejdere – læger, farmaceuter, en sygeplejerske og en journalist – overvåger hospitalernes ventetider på 12 operationstyper. Og hver dag inden klokken 10.00 har de skimmet morgenaviserne for sundhedsfagligt stof og listet dem op i prioriteret rækkefølge.

Enhver kan søge på alt fra apopleksi til øjenbetændelse og få gode råd, ligesom over 190 patientforeninger og deres materiale kan hentes hos NetDoktoren. Sundhedspersonale kan finde relevante konferencer og seminarer og diskutere faglige spørgsmål og problemer på en lukket debatsektion om 18 forskellige specialer.

Side 47

Christel Bech mener ikke, at patienterne kan blive for kloge. Hun peger på, at sygeplejerskernes styrke ligger i deres brede baggrundsviden.

''Vi kan give patienterne baggrunden for den viden, de har på enkeltområder. Vi kan udrede modstridende oplysninger og sætte dem ind i en sammenhæng. Men patienterne må også acceptere, at vi ikke kan vide alt om det hele. Det, vi kan give dem, er et beslutningsgrundlag, så de kan træffe de valg, der er rigtige for dem.''

Teknologiskræk

Før Christel Bech begyndte at give 'Sunde Råd' om blandt andet spædbørnsproblemer på NetDoktor.dk, arbejdede hun i Island i ni år, hvor hun var tilknyttet den primære sundhedstjeneste som blandt andet sundhedssygeplejerske og jordemoderafløser.

Da hun vendte tilbage til Danmark for et år siden, blev hun overrasket over, hvor bange sundhedspersonalet i Danmark er for den nye teknologi.

''Jeg må indrømme, at jeg undrede mig over angsten for computere. Dér, hvor jeg arbejdede i Island, havde vi ingen papirjournaler. Så når jeg havde været på hjemmebesøg, førte jeg alle oplysninger ind på en elektronisk journal. De fleste af mine kolleger havde e-mail-adresser, og i det hele taget brugte folk internettet,'' fortæller Christel Bech og nævner verdens største medicinske database, MEDLINE, som man også kan finde på NetDoktor.dk.

''Men jeg tror også, at når man har adgang til internettet, så forsvinder frygten, og man begynder at søge oplysninger der. For eksempel i MEDLINE, som er opdateret og overhaler inden om bøgerne, som hurtigt bliver forældede,'' siger Christel Bech og fortsætter:

''Men det er vigtigt, at vi ikke forlanger af os selv, at vi har alt som paratviden. Internettet kan jo netop bruges som opslagsværk.''

På NetDoktoren gør skribenterne en dyd ud af at undgå indforståede fagudtryk, som såkaldt almindelige mennesker har svært ved at forstå. Folkene bag NetDoktoren har sat sig som mål at forbedre folkesundheden ved at gøre den danske befolkning til aktive patienter. Det eneste, der bekymrer Christel Bech, er, at befolkningen bliver delt op i to grupper: Den vidensøgende, veloplyste gruppe og så dem, som ikke kan eller vil bruge kræfter på at få fat i information:

''Den polarisering er jo det store dilemma alle steder i samfundet, og det er ærgerligt. Men jeg kan kun sige, at vi gør et forsøg på at nå ud til så mange som muligt. Med internettet har alle fået nemmere adgang til information end nogensinde før. Det er mit håb, at NetDoktoren kan være medvirkende til at styrke appetitten på at blive klogere på sin egen sundhed,'' siger Christel Bech.

Nøgleord: NetDoktor, sygeplejersker, vidende patienter.

NETDOKTORENS MEDICINSKAB

Bag NetDoktor.dk gemmer der sig 15 læger, fire lægestuderende, en farmaceut, en sygeplejerske og en journalist, der har opbygget videnbasen ved siden af deres almindelige arbejde.

Ud over at indeholde fakta om sygdomme, medicin, bivirkninger, ventelister og nyheder fra dagens aviser, kan NetDoktorens brugere gratis søge i verdens største database med medicinske forskningsartikler, MEDLINE, der rummer over ni millioner artikler fra 70 lande siden 1966.

Sundhedspersonale kan også finde en kalender over møder, konferencer og seminarer i Danmark og hele verden, og så er der mulighed for at drøfte udvalgte specialer med kolleger i NetDoktorens lukkede debatsektion.

Internet-adressen er: www.netdoktor.dk

Sygeplejersker vil fremover møde flere og flere patienter, der er blevet specialister i deres helbred via internettet. De vil derfor være mere krævende og stille flere spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker selv søger viden her og trodser deres frygt for den ukendte teknologi.
46-47
1998
27
Baggrund
Informationsteknologi
Patient
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Sygepleje online

Internettet er et kæmpemæssigt netværk, der forbinder computere i hele verden. Det vokser hurtigt.

I 1983 var 200 computere i 20 lande på nettet. Det nuværende tal er det vanskeligt at skønne over, og det ændrer sig så hurtigt, at et hvilket som helst tal, jeg kunne angive, næsten omgående vil være for lille. Men sikkert er det, at ti millioner mennesker regelmæssigt får adgang til Internettet fra de fleste af verdens lande, om end udviklingslandene er svagest repræsenteret (1). Alene i Storbritannien har 2,35 millioner mennesker haft forbindelse til Internettet mindst én gang sidste år (2).

Internettet bruges til at sprede oplysninger af enhver mulig art. Også medicin og sundhed er repræsenteret (3, 4), og sygeplejersker er blandt de faggrupper, som er begyndt at bruge Internettet til søgning og udveksling af informationer (5, 6, 7, 8).

Internettet har forskellige afdelinger, hvoraf flere er relevante for sygeplejersker:

  • Elektronisk post (e-mail/e-post): Breve og memoranda kan sendes direkte fra én computer til en anden. E-post er hurtig (typisk tager det kun minutter at sende en meddelelse til en hvilken som helst del af jordkloden) og kan således, hvad angår hastigheden, sammenlignes med fax. Men e-post er mere fleksibel i den forstand, at diverse data ikke bare kan aflæses, men også redigeres af modtageren. Dette er af stor betydning, når man samarbejder med andre på en opgave.
  • E-post-lister er to-vejssystemer. Der findes en lang række lister for forskellige emner og interesser. Man kan melde sig som bruger på en bestemt liste. Listen har en e-post-adresse, og når man sender en besked til listen, rundsendes beskeden automatisk til alle listens brugere. Enhver bruger på listen kan altså med en enkelt e-post henvende sig til alle de øvrige listebrugere. E-post-lister fungerer typisk som diskussionsfora, men de kan også benyttes til rundsending af bekendtgørelser osv. Der findes adskillige e-post-lister for sygeplejersker, fx NURSENET. Listen styres af en computer, der sørger for, at man automatisk kan melde sig til og fra, når man ønsker det, blot ved at sende en e-post til listen. Man tilmelder sig NURSENET på følgende adresse: 'LISTSERV@VM.UTCC. UTORONTO.CA'. I teksten skriver man kort og godt 'subscribe nursenet'. Man modtager derefter en e-post-bekræftelse på, at man er optaget som bruger på listen, og samtidig får man en brugsanvisning, der blandt andet fortæller, hvordan man melder sig fra igen.
  • USENET nyhedsgrupper er et betragteligt antal diskussionsgrupper, der kan kontaktes via Internet på de fleste akademiske centre og hos de fleste kommercielle Internet-udbydere. Som også e-post-listerne er disse nyhedsgrupper især orienteret mod specialemner. Der findes indtil flere rettet mod sygeplejersker – den vigtigste hedder 'sci.med.nursing'.
  • World Wide Web (WWW): Dette system er et af de mest fleksible, når det drejer sig om at videregive eller få adgang til oplysninger på Internettet. WWW (eller blot Web) er et hypertekstsystem, dvs. at én information kan indeholde krydshenvisninger, såkaldte links, til andre informationer, som man umiddelbart kan hente frem ved (typisk) at klikke med musen på denne forbindelsesmulighed, der står fremhævet på skærmen med speciel farve eller er understreget. WWW anvender specielle adresser, der kaldes 'Uniform Resource Locators' (URL). En typisk URL er http:// www. nursing-standard.co.uk hvor første led 'http://' bruges for at fortælle systemet, hvilken Internet-tjeneste man søger adgang til, i dette tilfælde altså WWW (URL kan nemlig give adgang til de fleste Internet-tjenester, ikke kun WWW); det næste led www. nursing-standard. angiver hvem, der stiller oplysningerne til rådighed, i dette tilfælde tidsskriftet Nursing Standard, og sidste led 'co.uk' fortæller, at det er et kommercielt selskab i Storbritannien. Et andet eksempel er http://www.who.ch, hvilket er Verdenssundhedsorganisationen WHOs WWW-tjeneste i Genève ('ch' er landekoden for Schweiz). Informationerne på WWW er opdelt i 'sider', typisk ét skærmbillede eller nogle få skærmbilleder med data, der fra Internettet overføres (downloades) til brugeren på ganske få sekunder.

Den indledende side, man modtager fra en informationstjeneste, kaldes hjemmesiden. Denne hjemmeside vil som de fleste andre sider indeholde links til andre informationskilder, der kan nås via hypertekstforbindelserne. På den måde kan en reference i én artikel henvise til en anden artikel, der er lagt ind på samme system, men måske hos en anden informationstjeneste et andet sted på Internettet. Peger man med musen på referencen – i nogle tilfælde blot et enkelt ord midt i teksten – og klikker, bringes man automatisk videre, og nye sider viser sig på skærmen.

Elektroniske tidsskrifter

De fleste organisationer, der bruger Internettet til at viderebringe oplysninger, betjener sig af WWW. Elektroniske tidsskrifter er nu i stor udstrækning til at skaffe frem via Internet. Som eksempel kan nævnes Nursing Standard Online (NSO), der findes på URL http:// www. nursing-standard.co.uk På denne adresse finder man hjemmesiden for forlaget RCN, der ugentlig bringer tidsskriftet 'Nursing Standard' og adskillige mere specialiserede tidsskrifter som 'Nurse Researcher' og 'Emergency Nurse'. Hjemmesiden giver oplysninger om alle disse tidsskrifter, om hvorledes man kan abonnere på dem, hvem man skal sende artikler til osv. Nogle af oplysningerne er de samme fra gang til gang, fx kontaktadresserne, mens andre data er mere foranderlige, fx oplysninger om konferencer på RCN (Royal College of Nursing). Alle oplysningerne føres stedse ajour og bliver ganske regelmæssigt opdateret på det computersystem, der oplagrer dem til brug over Internettet. Dette indebærer, at oplysningerne på Internet er mindst lige så tilgængelige som nogen skreven kilde – og oftest mere aktuelle.

Et af de emner, der er fremhævet på RCNs hjemmeside, er ''Nursing Standard OnLine, dit ugentlige elektroniske sygepleje-tidsskrift''. Når man klikker på de understregede ord, får man det skærmbillede, der er vist i figur 1.

Mange af emnerne i det elektroniske tidsskrift er afsnit taget direkte fra specialudgaver af Nursing Standard. Dette foregår yderst effektivt, da artiklerne i Nursing Standard, som det også er tilfældet på alle andre moderne forlag, er skrevet i et elektronisk system, der muliggør udformningen af både elektroniske versioner og papirtryk. Med specielle programmer er det forholdsvis enkelt at få disse elektroniske versioner overført til det format, WWW kræver (Hypertext Mark-up Language, HTML).

SY-1997-5-45
Figur 1: Nursing Standard Online, NSO, hedder den elektroniske version af det britiske sygeplejersketidsskrift Nursing Standard. Det er introduktionssiden, der er på skærmen. Ved at pege med musen og klikke på et af billederne, kan man komme videre til fx lederen, læserbreve, artikler osv. Det er kun en del af introduktionssiden, der kan ses på skærmen. Brugeren har rullet siden et stykke ned. Til venstre på skærmen findes en 'scroll bar', der viser, hvor langt man er nået ned ad siden.

Forfattere kan sende artikler til Nursing Standard som e-post. Der er blandt britiske forlæggere en tendens til at acceptere materiale tilsendt som e-post, fx kan man sende stof til 'Nursing Times' på e-postadressen NT@macmillan.com og til tidsskriftet 'Journal of Wound Care' via jwc@macmillan.com. Selv har jeg lagt mig efter at sende kapitler til bøger, der er under udarbejdelse, til Blackwell Science og Churchill Livingstone Side 46

som e-post. Denne fremgangsmåde er nu helt gængs ved de store anerkendte forlag.

 

Fjern-adgang

Hvis man ikke let kan skaffe sig et trykt eksemplar af et tidsskrift, er det virkelig praktisk at kunne skaffe sig tidsskriftet over computeren. Langt den største del af dem, der læser vore trykte tidsskrifter, bor i Storbritannien, men til gengæld er det kun mellem en tredjedel og halvdelen af vore online-læsere, der opholder sig i Storbritannien. For hver uge vokser antallet af internationale læsere på vores online (systemet registrerer, hvilket land læseren er fra, og hvilke sider der læses). Den engelsktalende del af verden er så absolut dominerende på Nursing Standard Online. Ifølge de seneste opgørelser udgør britiske online-læsere 37 pct., fulgt af kommercielle abonnenter (24,2 pct.; deres nationalitet er vanskelig at klarlægge, men hovedparten er fra USA). Så er der nordamerikanske uddannelsesinstitutioner (4,7 pct.), Australien (1,5 pct.), Canada (1,3 pct.), Hong Kong (1,6 pct.). En stadigt voksende gruppe kommer dog fra europæiske lande, hvor engelsk bruges som sekundært sprog, fx Sverige (2,3 pct.), Tyskland (1,8 pct.), Norge (1,5 pct.), Schweiz (1,0 pct.) samt Finland (0,6 pct.). En mindre, men konstant gruppe (som det fremgår af alle de nyeste opgørelser) omfatter Holland (0,19 pct.), Irland (0,13 pct.), Danmark (0,11 pct.), Portugal (også 0,11 pct.), Singapore (0,10 pct.) og de Forenede arabiske Emirater (0,10 pct.). I den nævnte opgørelse var mindst 21 lande repræsenterede (det er ikke altid nemt at afgøre, præcis hvorfra der er blevet søgt adgang). Og af disse 21 lande var 13 i Europa (inkl. Storbritannien og Irland), fire i Asien og ét i Mellemøsten. Resten var USA, Canada og Australien. Det må bemærkes, at Østeuropa ikke er med på listen (bortset fra Polen). Heller ikke Afrika eller Sydamerika er med. Men opgørelser fra andre – tidligere – uger kan fremvise nogen aktivitet i alle verdensdele, også i Afrika og det tidligere Sovjetunionen.

Britiske læsere har så let adgang til den trykte udgave (der er til salg hos næsten alle bladhandlere), at det kan synes overflødigt at skaffe sig online kopier. Men dette gælder ikke de mere specialiserede tidsskrifter, hvor man kan se sig nødsaget til at bevæge sig langt omkring for at kunne få fat i et eksemplar på et af de større sygeplejebiblioteker. Og selv de største biblioteker har sjældent råd til at abonnere på alle tidsskrifter. Det er derfor en fordel for et bibliotek at kunne abonnere elektronisk på flere publikationer, oven i købet til en lavere pris. I nogle tilfælde kan dette ligefrem medføre besparelser for såvel forhandleren (der vil spare både porto og trykudgifter) som for biblioteket (i form af lavere pris pr. tidsskrift). Man kan forestille sig en løsning, hvor biblioteket afkræves en fast afgift – eller måske en afgift for hvert tidsskrift, der bliver downloadet, eventuelt endog for hver artikel. Under alle omstændigheder vil dette være en langt billigere løsning end at skulle indforskrive tidsskrifter fra et hovedbibliotek, og så vil det kunne ske med øjebliks varsel. Det må derfor anses for sandsynligt, at det største vækstpotentiale for elektroniske sygeplejetidsskrifter vil være de mere specialiserede emner.

SY-1997-5-46
Figur 2: Eksempel på en artikel (16), som man kan komme frem til via et link i Nursing Standard Online (NSO). Artiklen handler om franske sygeplejerskers brug af Internet. Den indeholder igen en række links (tekstafsnit fremhævet med blåt), som man kan komme direkte videre til ved et klik med musen. Den elektroniske artikel er specielt bestilt af NSO. Artiklen er godkendt af to uafhængige bedømmere. Strikte akademiske krav kan altså sagtens overholdes på Internettet ligesom i det trykte blad.

Nettets muligheder

Trykte skrifter har mange fordele frem for Internettet. Man kan skrive sine notater på papirudgaven, man kan læse den i toget, og den kan puttes i lommen. Den kan læses uden specielt udstyr (hvis man da ikke, som jeg, er nærsynet og har brug for briller), og den kan sendes til andre med posten.

Men Internettet er i stand til at yde langt mere end blot det at vise tekst og figurer. Internettet kan anvende multimedia ved at inddrage videooptagelser, lyde og animation, og desuden kan brugeren gå direkte ind i emnerne og deltage aktivt. Derfor er der langt flere udnyttelsesmuligheder ved online frem for trykte tekster. NSO har fx en sektion ved navn 'Online Review', der ikke bringes i de trykte udgaver, da den betjener sig af en Internet-teknologi, som er umulig at bringe på tryk. Eksempler på, hvordan Internethjælpemidlerne kan anvendes:

  • Forbindelsesmuligheder til andre dokumenter: Her kunne det evt. dreje sig om materiale i NSOs arkiver (forskningsartikler fra alle uger opbevares løbende lige fra starten af NSO 3. april 1996), eller til andre online kilder som fx akademiske artikler på en forfatters egen hjemmeside (mange forfattere råder over denne mulighed for at kunne lægge deres eget stof ind på et WWW-afsnit. Normalt er en sådan hjemmeside en del af den service, der ydes af udbyderen af Internet-adgang, men mange universiteter både tillader og ligefrem opfordrer deres akademiske stab til at lægge deres artikler ind på universiteternes WWW-linie).
  • Forbindelser til andre organisationer: Når NSO bringer artikler SIde 47
  • fra fx English National Board for Nurses, Midwives and Health Visitors (ENB), Computers in Teaching Initiative (CTI) og Det åbne Universitet (OU) er der i teksten indbygget links til disse organisationers WWW-tjenester, hhv. ENB, CTI og OU.
  • Kilder for sygepleje: Mange WWW-afsnit har specialiserede underafdelinger for sygepleje, og visse afsnit er fuldt ud helliget sygepleje. NSO har også links til mange af disse sygeplejerelevante steder på nettet. NSOs service omfatter herudover en vejledning til Internettet, beregnet for sygeplejersker.
  • E-post-adresser: Forfatteren til en artikel kan vælge at gøre sin egen e-post-adresse til et link. Læsere vil så være i stand til at korrespondere direkte med forfatteren blot ved at klikke på e-post-forbindelsen. De kan på den måde afgive en e-post-besked, der automatisk videresendes til forfatteren.
  • Rent teknisk er det såre simpelt at anbringe spørgeskemaer, multiple choice-prøver og andre interaktive elektroniske skemaer på netværkets sider. For tiden bruger vi et online skema, der giver læserne mulighed for at bestille konferenceuddrag fra Royal College of Nursing blot ved at udfylde skemaet med oplysninger om, hvordan de kan kontaktes, og hvilken konference de er interesseret i. Blandt planlagte fremtidige tiltag kan her nævnes artikler om efteruddannelse ('Continuing Education', CE) og elektroniske bedømmelsesskemaer baseret på materiale fra CE. For øjeblikket findes dette materiale kun som papirtryk med skemaer, der er computer-aflæselige, og som man efter udfyldelsen skal poste til RCN. Elektronisk overførelse vil være hurtigere, og svar kan modtages omgående.

Danske sygeplejersker
Mens nogle dele af befolkningen i udstrakt grad betjener sig af Internet, er der andre, selv i den rige del af verden, som så godt som aldrig anvender det. Den typiske storbruger synes at være ung, af hankøn, højtuddannet, vellønnet og med gode computerkundskaber (9). Nogle skribenter (10) tror ligefrem, at kvinder bevidst holdes ude fra Internettet, da fx forekomsten af pornografi kunne antages at markere området som rent mandeterritorium. Ser man på befolkningsgrupper som studerende og kandidater, er sygepleje og andre kvindedominerede fagområder meget underrepræsenterede i forhold til andre fag. Der synes dog at være forandring på vej, for de fleste studerende i fx USA og England er nu i stand til at få adgang til Internet via deres uddannelsessted. Af en nylig oversigt over akademiske sygeplejeinstitutioner i Storbritannien fremgår det, at 79 pct. af sygeplejeafdelingerne i hvert fald havde nogen adgang til Internet, som sygeplejersker kunne benytte (11). NHS-nettet (12, 13, 14, 15), et netværk, der forbinder sundhedssektorer under National Health Service (NHS) i England, kan via en 'gateway' tilbyde klinisk ansatte adgang til Internettet (foruden adgang til NHS's interne netværk).

Danmark er et rigt land med glimrende netværksadgang. Uformelle samtaler med danske sygeplejersker lader imidlertid forstå, at danskerne ikke er de hyppigste Internet-brugere. Dette kan til dels forklares ved det lave befolkningstal (fem millioner, dvs. mindre end 10 pct. af Storbritanniens og ca. to pct. af USA's befolkninger), men måske spiller kulturelle forhold også en rolle her.

Imidlertid er det netop det lave befolkningstal, der burde gøre Internet særligt tiltrækkende for danskerne. Da der er et relativt lille antal dansktalende sygeplejersker, bliver publikationer på dansk uforholdsmæssigt omkostningstunge; dette forhold ville være mindre problemfyldt, hvis distribution og trykomkostninger kunne reduceres til noget nær nul ved brug af Internet. Litteratur om sygepleje er så altovervejende skrevet på engelsk, men findes der mulighed for oversættelser, kunne artikler leveres på flere sprog og lægges online. Dette gøres allerede af Family Health International, en international organisation med hovedkontor i USA, der arbejder med familieplanlægning, på URL http://www.fhi.org, hvor der publiceres på såvel engelsk, fransk, spansk som russisk.

Britiske initiativer

Kun få danske sygeplejersker går helhjertet op i at anbefale Internet for kolleger. I Storbritannien er der også kun en lille skare,

Side 48

men alene det , at de er der, betyder, at der regelmæssigt kommer påmindelser i sygeplejepressen og på uddannelsesstederne om, hvor vigtigt det er at bruge computernetværker. For at fremdrage eksempler på sygeplejersker med interesse for computer-netværk kan jeg nævne 'British Computer Society Special Interest Group', selv om de, som navnet antyder, beskæftiger sig med alle former for computerviden, og Computers in Teaching Initiative (CTI) for sygeplejersker og jordemødre (vægten er her lagt på computerbaseret indlæring). Det er næppe et tilfælde, at formanden for det engelske sygeplejeråd (Yvonne Moores) er dybt interesseret i informationsteknologi (IT) og har udnævnt en specialuddannet sygeplejerske til at stå for IT inden for Sundhedsstyrelsen.

Både Royal College of Nursing og English National Board for Nurses har ansat IT-specialister, der samtidig er sygeplejersker, til at rådgive og tilrettelægge deres politik. Og sådanne eksempler er ikke begrænset til England, der jo kun er en del af Storbritannien. Det skotske Nursing Research Institute, Ulster University og University of Wales er alle medlemmer af et konsortium sammen med andre britiske sygeplejersker (herunder dem fra RCN, ENB og Sundhedsstyrelsen), der samarbejder med Foundation of Nursing Studies om at udbrede computerviden og uddanne hele sygeplejeprofessionen fra bund til top (fra kliniske sygeplejersker til oversygeplejersker inden for National Health Service).

Dette er en model, den danske sygeplejeprofession kunne vælge at efterligne. Grupperne i Storbritannien er også opsatte på at samarbejde med og lære af kolleger overalt i Europa og ville værdsætte enhver henvendelse fra sygeplejersker i Danmark eller andre europæiske lande. Der kan skabes kontakt enten pr. brev eller e-post til følgende adresser:

Postadresse: Denis Anthony, Department of Nursing, School of Health Studies, Faculty of Medicine and Dentistry, University of Birmingham, B15 2TT, UK.

Litteratur

  1. Anthony, D.M. og Duffy, K.B. (1994), Wasps on the Web, the Guardian: OnLine Section, 9th June, 5.
  2. Azhar, A. (1995), Surfing by the million, The Guardian, 2nd September, 40.
  3. McKenzie B. (1996), Medicine on the Internet, University Press, Oxford, UK.
  4. Anthony, D.M. (1996a), Health on the Internet, Blackwell Science, Osney Mead, Oxford, UK.
  5. Anthony, D.M. (1994), An introduction to the Internet, British Journal of Health Management, 1:1, 36-40.
  6. Anthony, D.M. (1996b), Nursing Resources on the Internet, Nursing Standard OnLine, 11(1).
  7. Anthony, D.M. (1996c), Health resources on the World Wide Web, International Journal of Information Management, 16(4), 315-319.
  8. Anthony, D.M. (1996d), The World Wide Web, Health Informatics, 2(1), 44-48.
  9. Pitkow J.E. & Recker M. (1994), Results from the First World Wide Web User Survey, First International Conference on the World Wide Web, CERN Geneva Switzerland, May 25-27.
  10. McClellan J. (1995), Eve on the Internet, The Observer Life magazine, October 29, 67.
  11. Anthony, D.M. (1996e), A comparative study of computer networks in the NHS and the academic sector of the UK, Nursing Standard. (I trykken).
  12. NHS Executive (Information management group), (1994a), A strategy for NHS-Wide, NHS Executive.
  13. NHS Executive (Information management group), 1994b), NHS-Wide Networking: and acute units: a briefing, NHS Executive.
  14. NHS Executive (Information management group), 1994c), NHS-Wide Networking for FHSAs – moving together, NHS Executive.
  15. NHS Executive (Information management group), 1995), NHS-Wide Networking Programme: NHS Wide networking – security project. Security guide for IM T specialists, NHS Executive.
  16. Fourché, W. (1996), French Nurses on the Web, Nursing Standard Online, 11(7).

Denis Anthony er sygeplejerske og underviser på sygeplejeskolen ved universitetet i Birmingham i England. Han er desuden redaktør af tidsskriftet Nursing Standards online-version. 

Nøgleord: Elektroniske tidsskrifter, e-post, Internet, Nursing Standard Online. 

INTERNETTETS HISTORIE

Internettet opstod som et modsvar på Ruslands opsendelse af den første satellit, Sputnik, i 1957. USA oprettede 'the Advanced Projects Research Agency' (ARPA) og et computernetværk, ARPANET, der i den første tid skulle forbinde fire computersystemer under USAs forsvarsministerium. I 1973 var netværket allerede vokset meget i omfang, det anvendtes således på mange akademiske centre og forbandt Storbritannien og Norge. Fra 1982 begyndte man på at bruge en kommunikationsmetode med navnet 'Transmission Control/Internet Protocol' (TCP/IP), som muliggjorde, at systemer, der var helt væsensforskellige (indbyrdes inkompatible), let kunne kommunikere ved at bruge en fælles standard for udveksling af data. Derefter opstod efterhånden Internettet, som vi kender det i dag.

SÅDAN KOMMER MAN PÅ NETTET

Hvis man har lyst til at afprøve mulighederne på Internettet kan det lade sig gøre på flere måder.
Helt gratis stiller mange folkebiblioteker computere med Internet-adgang til rådighed i bestemte tidsrum.

En anden mulighed for at prøve nettet uden selv at anskaffe sig udstyr er Internet-cafeerne, hvor man kan komme og låne en pc med Internetadgang mod betaling.

Ønsker man at surfe på Internettet hjemmefra, må man først og fremmest have en pc (evt. en mac). Derefter kontakter man en af de mange Internet-udbydere, der sælger abonnement til nettet. Prisen på et Internet-abonnement varierer meget, alt efter udbyderen og hvilken service der er tilknyttet. Nogle Internetudbydere opkræver en fast pris, fx pr. år, andre kræver betaling pr. times brug, og atter andre en kombination. Typisk vil et abonnement til privat brug koste mellem 700 kroner og 2.000 kroner om året. Hvilken type Internet-abonnement, der egner sig bedst, og bedst kan betale sig, afhænger meget af, hvor ofte, hvor længe og til hvad man bruger nettet.

For at skabe forbindelse mellem sin pc og Internettet er det endvidere nødvendigt at anskaffe sig et modem, der forbinder pc'en til telefonnettet. Hver gang man vil ud på nettet, ringer man op på Internetudbyderens telefonnummer, og pc'en kan derefter kommunikere med hele verden. Man betaler normal telefontakst for telefonforbindelsen til Internetudbyderen. Mens man er på nettet, er telefonlinjen optaget.

Nogle større institutioner og virksomheder har direkte forbindelse til Internettet og har derfor ikke brug for modem.

Eksempler på Internetudbydere er:

TeleDanmark, tlf. 43 22 43 37
Uni-C, tlf. 35 87 88 00
Cybernet, tlf. 38 88 19 84.

Flere steder i artiklen har det været nødvendigt at dele de angivne Internet-adresser ved linieskift. Ved anvendelse af adresserne, skal der ses bort fra de bindestreger, der skyldes linieskift.

Læs også

Tidsskriftet "Sygeplejersken" på internettet - Sygeplejersken nr. 1/1997 

Sygepleje online - Sygeplejersken nr. 5/1997     

Sygeplejersken på nettet - Sygeplejersken 17/1999   

En ny revolution - Sygeplejersken 17/1999  

Vejen til ny viden - Sygeplejersken nr. 37/1999    

I Storbritannien er der flere initiativer i gang for at udbrede brugen af Internettets muligheder blandt sygeplejersker. Der er mange sygeplejerelevante informationer at hente på nettet i for eksempel elektroniske tidsskrifter og diskussionsgrupper. Danske sygeplejersker er ikke de flittigste brugere af nettet. For eksempel er de sjældnere gæster hos det elektroniske tidsskrift Nursing Standard Online end svenske og norske kolleger.
44-48
1997
5
Fag
Informationsteknologi
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Sygeplejersker kan styrke karrieren på LinkedIn

  

Det sociale medie LinkedIn har i mange år været et populært jobsøgnings- og rekrutteringssted for private virksomheder og medarbejdere. Men i øjeblikket opretter flere og flere offentligt ansatte, deriblandt sygeplejersker, også profiler i det virtuelle netværk. Det fortæller Bodil Damkjær, der er privat karriererådgiver med fokus på sociale medier som LinkedIn.

”Mit indtryk er, at sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, radiografer og andre fra sundhedsvæsenet i stigende grad melder sig ind i LinkedIn og opretter en profil,” siger Bodil Damkjær, der har fulgt udviklingen af LinkedIn siden 2004.

Ifølge Bodil Damkjær har sygeplejerskerne længe været aktive på Facebook, mens de først for nylig har kastet sig over LinkedIn, hvor en hurtig søgning på ”sygeplejerske” i begyndelsen af oktober resulterede i over 7.600 resultater.
Og den udvikling er en helt naturlig konsekvens af den økonomiske krise, fortæller Bodil Damkjær.

”De seneste års smalkost har givet LinkedIn et løft generelt, men altså også resulteret i flere aktive profiler fra offentligt ansatte. Hvor Facebook primært er rettet mod det, man taler om i frokostpausen og beskæftiger sig med i fritiden, kredser LinkedIn kort sagt om det, man taler om fagligt, når man er på arbejde. Det er et meget mere karriere- og joborienteret medie,” siger Bodil Damkjær.

Et inspirationsværktøj

Journalist og underviser Ole Wejse Svarrer har netop udgivet bogen ”LinkedIn – en guide for begyndere, tvivlere og medløbere”, hvor bl.a. Bodil Damkjær og formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Irene Hesselberg, medvirker. Hun mener, at flere sygeplejersker med fordel kunne blive mere aktive på sociale medier som LinkedIn.

”Vi havde f.eks. et arrangement om, hvordan man leder med følelse og empati, og oplægsholderen var en mand fra det private erhvervsliv. Det undrede med rette flere af de fremmødte – hvorfor havde man ikke fundet en inden for egne rækker? Her kunne LinkedIn have været et oplagt sted at finde en,” siger Irene Hesselberg.

Nogle kritikere mener, at LinkedIn ikke er meget mere end en telefonbog, og det er til dels rigtigt, siger Ole Wejse Svarrer. Men det kan mere end bare skabe kontakt til en bestemt person, påpeger han.

”Det kan bruges som et slags research- og inspirationsværktøj, hvor du som sygeplejerske f.eks. kan finde andre sygeplejerskers cv og se, hvilke veje de er gået for at ende i den stilling, der måske er dit drømmejob. Og overvejer du at søge et job et givent sted, kan du finde frem til andre sygeplejersker og ringe direkte til dem og høre mere. Eller måske endnu bedre – finde frem til én, der tidligere har været ansat der, hvor du tænker at søge hen – hvorfor er hun der ikke mere?” siger Ole Wejse Svarrer.

Flere veje til drømmejobbet

De pointer er Bodil Damkjær helt enig i og tilføjer: 

”Man har jo altid kunnet ringe til en afdeling, man gerne vil søge job på, men med LinkedIn kan vejen blive kortere og mere direkte. Og overvejer man f.eks. at rejse til udlandet eller at skifte karriere og komme ud og arbejde som konsulent i medicinalindustrien, er LinkedIn et oplagt sted at finde frem til sygeplejersker, der allerede har taget springet.”

Selv har Bodil Damkjær f.eks. lige hjulpet to radiografer videre i deres karriere med hjælp fra LinkedIn. Den ene oprettede en profil, og 10 dage, fire kontakter og fem invitationer senere stod den 62-årige radiograf med et jobtilbud, der matchede hendes ønsker i forhold til arbejdstid, geografisk placering og faglige udfordringer.

”LinkedIn giver flere muligheder i jobsøgning og rekruttering. Man kan sige, at der i dag er mange rekrutteringsansvarlige, f.eks. afdelingschefen, HR-chefen, dine tidligere og nuværende kolleger, din gamle chef og venner. Alle er med til at rekruttere hinanden, og LinkedIn gør processen mere tilgængelig og gennemsigtig. Sandsynligheden for, at nogle f.eks. kan finde dit cv og vise det til lederen, er blevet meget større,” siger Bodil Damkjær.

Det kan du bl.a. bruge LinkedIn til
  • Undersøge forholdene på en arbejdsplads, før du søger, ved at komme i kontakt med nuværende eller tidligere medarbejdere
  • Få mere information om din kommende leder før en jobsamtale
  • Forberede dig til jobsamtale ved at finde og tale med (tidligere) medarbejdere
  • Få input til at styre din karriere – hvilke kurser/jobs har andre taget?
  • Holde styr på og udvide dit netværk, f.eks. få kontakt til andre sygeplejersker og indlede små projekter
  • Markedsføre dig selv, f.eks. hvis du ønsker at holde foredrag 
  • Udvikle dig fagligt ved at dele og få ny viden om det, du arbejder med, i nogle af de mange grupper, hvor der diskuteres faglige emner
  • Søge job uden at være synligt jobsøgende – din LinkedIn-profil er dit cv
  • Opdage jobs, som måske ville være usynlige, f.eks. fordi en af dine sygeplejerskekontakter gør opmærksom på, at hendes arbejdsplads har en ledig stilling

Kilde: Bogen ”LinkedIn – en guide for begyndere, tvivlere og medløbere”.

Flere og flere sygeplejersker, jordemødre og andre offentligt ansatte opretter profiler på det sociale medie LinkedIn. Og det kan gavne karrieren.
10-11
2013
12
Kort
Informationsteknologi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Giv data tilbage til sygeplejerskerne

”Data skal kunne genkendes, genfindes og genbruges,” fastslog Inge Madsen, MI og adjunkt på VIA University College. ”Men i hvilke systemer og med hvilken terminologi – og hvad med patientens perspektiv, hvilken sprogbrug sikrer, at den vinkel er med?” spurgte hun.

”Antallet af kliniske retningslinjer vokser, og sygeplejersker og studerende bruger dem, så indikatorerne fra disse retningslinjer bør findes på koder på iPad og smartphone i form af kliniske databaser,” mente Inge Madsen. Sygeplejerskerne skal efterfølgende have deres dokumenterede data tilbage i afdelingen i form af konkrete kvalitetstal, så de kan se meningen med at dokumentere.” Dorte Steenberg, 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, talte om dokumentation i forhold til samfundsudviklingen og nævnte udviklingen fra universel velfærd til konkurrencestat som en faktor, der har betydning.

Patientens perspektiv i dokumentation var fokus for professor Alan Pearsons oplæg. Pearson er leder af Joanna Briggs Instituttet og ansat på The University of Adelaide i Australien. Han gjorde sig til talsmand for en bred opfattelse af evidensbaseret praksis, men erkendte, at begrebet er svært at praktisere, ”fordi ansatte i sundhedssektoren elsker at gøre det samme i dag, som de gjorde i går. Ingen har tid til at læse et systematisk review på 100-150 sider for herefter at ændre praksis. Det er nødvendigt med retningslinjer”.

Pearson opfordrede sygeplejersker til igen at beskæftige sig med grundlæggende sygepleje, ”… for hvis ikke sygeplejersker stiller spørgsmål til den del af sygeplejen, hvem gør så?” spurgte han.

Læs mere på www.dasys.dk

DASYS (Dansk Sygepleje Selskab) har i september i samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer afholdt konferencen med titlen ”Dokumentation og sygepleje – forudsætninger for patientsikkerhed”. 250 deltagere kom for at høre om klassifikationssystemer, koder og ikke mindst den terminologi, der skal anvendes til dokumentation.
58
2013
12
Faglig information
Dokumentation
Informationsteknologi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Nem dokumentation til en travl hverdag

SY-21-09-28-1xx
Som sygeplejerske i et elektivt ortopædkirurgisk afsnit går Christine Larsen uafbrudt fra den ene opgave til den anden. Foto: Søren Svendsen.

Dagen starter med, at den første patient på operationsprogrammet ikke er mødt op. Så sygeplejerske Christine Larsen og hendes kollega Annette Madsen må lynhurtigt gøre den næste klar.

Anne Bendixen, der er indkaldt til en skulderoperation, skal have patienttøj og en seng og et skab. Der skal tages blodprøve, hun skal have armbånd på, mens hun bekræfter sit cpr-nummer, og hvor hun skal opereres, og der skal laves sygeplejevurdering og gives information. Først derefter kan de to sygeplejersker gå til morgenrapport i det elektive team.

Formiddagen igennem afløser den ene opgave den anden. Der ligger fem patienter fra i går, og fem nye forventes i løbet af dagvagten. Patienter skal modtages, informeres, lægges i seng, vurderes og have medicin, og de, der blev opereret i går, skal tilses, observeres, hjælpes, mobiliseres, køres til røntgen osv.

Portør og fysioterapeuter skal holdes ajour, en forbinding skal skiftes, farmakonomen skal spørges om et problem, og alt imens er der løbende kontakt til operationsgangen om patienter og ændringer i programmet.

Det er elektiv sygepleje. Det er ikke tungt, men det er travlt.

”Det går stærkt på en anden måde,” siger Christine Larsen. ”Der er meget vejledning til patienterne, og man skal kunne holde overblikket og benene på jorden, for det er typisk, at der hele tiden bliver ændret i programmet.”

I ortopædkirurgisk afsnit T114 på Herlev Hospital ligger skulderpatienter som regel et døgn, fra dag til dag, og hoftepatienter har som regel tre overnatninger. Der skal dokumenteres meget i de accelererede forløb, men for to-tre år siden fik sygeplejerskerne skemaer til hofteforløbene, hvor de kan nøjes med at krydse af eller notere en værdi, hvis patienterne ellers har fulgt programmet. Tilsvarende dokumentation er på vej til skulderforløbene.

Der er et ark til hver dag, patienten er indlagt, med rubrikker til både nattevagt, dagvagt og aftenvagt, hvor det er relevant. Skemaet er opdelt i problemområder som cirkulation og respiration, ernæring, udskillelse osv.

”Man kommer omkring det hele, og det er dejligt, at man ikke skal skrive al den tekst,” synes Christine Larsen.

”Det giver også et godt overblik, når man læser rapporten.  Det kan måske være svært at få atypiske patienter passet ind. Men så tager man et rapportark og skriver en tilføjelse.”

Om morgenen var en patient, som ikke tåler laktose, meget generet af kvalme, og da en del tabletter indeholder laktose, måtte Christine Larsen kontakte farmakonomen for at finde ud af, hvad hun kunne give hende.

”Det passer jo ikke lige ind i det, der er standard. Så jeg krydser af, at hun har haft kvalme, men sætter en stjerne ved, og supplerer med at skrive, at hvis hun skal have kvalmestillende, skal det være laktosefri medicin.”

Hvad er din bedste oplevelse med en patient i den sidste uge?

”Det kan jeg slet ikke komme på lige nu. Det kan være svært at skille patienterne ad, for vi ser så mange. Men det er fedt med en dag som i dag. Der har været rigtig meget, men nu er der ro på. Den fornemmelse, at man får styr på det, den er rigtig god.”

Der skal dokumenteres rigtig meget sygepleje i de accelererede forløb i ortopædkirurgisk afsnit T114 på Herlev Hospital. Men med afkrydsningsskemaer kan det gøres hurtigt og nemt.
28
2011
9
Baggrund
Dokumentation
Journal
Informationsteknologi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken