Nem dokumentation til en travl hverdag

Der skal dokumenteres rigtig meget sygepleje i de accelererede forløb i ortopædkirurgisk afsnit T114 på Herlev Hospital. Men med afkrydsningsskemaer kan det gøres hurtigt og nemt.

SY-21-09-28-1xx
Som sygeplejerske i et elektivt ortopædkirurgisk afsnit går Christine Larsen uafbrudt fra den ene opgave til den anden. Foto: Søren Svendsen.

Dagen starter med, at den første patient på operationsprogrammet ikke er mødt op. Så sygeplejerske Christine Larsen og hendes kollega Annette Madsen må lynhurtigt gøre den næste klar.

Anne Bendixen, der er indkaldt til en skulderoperation, skal have patienttøj og en seng og et skab. Der skal tages blodprøve, hun skal have armbånd på, mens hun bekræfter sit cpr-nummer, og hvor hun skal opereres, og der skal laves sygeplejevurdering og gives information. Først derefter kan de to sygeplejersker gå til morgenrapport i det elektive team.

Formiddagen igennem afløser den ene opgave den anden. Der ligger fem patienter fra i går, og fem nye forventes i løbet af dagvagten. Patienter skal modtages, informeres, lægges i seng, vurderes og have medicin, og de, der blev opereret i går, skal tilses, observeres, hjælpes, mobiliseres, køres til røntgen osv.

Portør og fysioterapeuter skal holdes ajour, en forbinding skal skiftes, farmakonomen skal spørges om et problem, og alt imens er der løbende kontakt til operationsgangen om patienter og ændringer i programmet.

Det er elektiv sygepleje. Det er ikke tungt, men det er travlt.

”Det går stærkt på en anden måde,” siger Christine Larsen. ”Der er meget vejledning til patienterne, og man skal kunne holde overblikket og benene på jorden, for det er typisk, at der hele tiden bliver ændret i programmet.”

I ortopædkirurgisk afsnit T114 på Herlev Hospital ligger skulderpatienter som regel et døgn, fra dag til dag, og hoftepatienter har som regel tre overnatninger. Der skal dokumenteres meget i de accelererede forløb, men for to-tre år siden fik sygeplejerskerne skemaer til hofteforløbene, hvor de kan nøjes med at krydse af eller notere en værdi, hvis patienterne ellers har fulgt programmet. Tilsvarende dokumentation er på vej til skulderforløbene.

Der er et ark til hver dag, patienten er indlagt, med rubrikker til både nattevagt, dagvagt og aftenvagt, hvor det er relevant. Skemaet er opdelt i problemområder som cirkulation og respiration, ernæring, udskillelse osv.

”Man kommer omkring det hele, og det er dejligt, at man ikke skal skrive al den tekst,” synes Christine Larsen.

”Det giver også et godt overblik, når man læser rapporten.  Det kan måske være svært at få atypiske patienter passet ind. Men så tager man et rapportark og skriver en tilføjelse.”

Om morgenen var en patient, som ikke tåler laktose, meget generet af kvalme, og da en del tabletter indeholder laktose, måtte Christine Larsen kontakte farmakonomen for at finde ud af, hvad hun kunne give hende.

”Det passer jo ikke lige ind i det, der er standard. Så jeg krydser af, at hun har haft kvalme, men sætter en stjerne ved, og supplerer med at skrive, at hvis hun skal have kvalmestillende, skal det være laktosefri medicin.”

Hvad er din bedste oplevelse med en patient i den sidste uge?

”Det kan jeg slet ikke komme på lige nu. Det kan være svært at skille patienterne ad, for vi ser så mange. Men det er fedt med en dag som i dag. Der har været rigtig meget, men nu er der ro på. Den fornemmelse, at man får styr på det, den er rigtig god.”

Emneord: 
Dokumentation
Journal
Informationsteknologi

Online KOL-rehabilitering gavner de mest syge

Mennesker med svær KOL takker ofte nej til rehabilitering i kommunalt regi eller i hospitalsregi, for deres helbred er så dårligt, at de kun vanskeligt kan forlade hjemmet. Men nu kan træningen foregå i patientens hjem.

Mennesker med svær KOL takker ofte nej til rehabilitering i kommunalt eller hospitalsregi, for deres helbred er så dårligt, at de kun vanskeligt kan forlade hjemmet. Men nu kan træningen foregå i patientens hjem.

Lungeambulatoriet på Bispebjerg Hospital har i efteråret 2012 afprøvet online KOL-rehabilitering til en mindre patientgruppe med svær og meget svær KOL. Her modtog patienterne KOL-rehabilitering i eget hjem via et videokonferencesystem.

Evalueringerne fra patienterne var meget positive, og de fleste patienter opnåede forbedringer i de fysiske tests.  Med henblik på at skaffe mere evidens om potentialet ved en øget udbredelse af Online KOL-rehabilitering, fortsætter projektet med en større patientgruppe i 2013, igen med økonomisk støtte fra Region Hovedstaden. 

Den traditionelle KOL-rehabilitering, der tilbydes i kommunalt eller hospitalsregi øger funktionsniveauet og livskvaliteten hos patienter med svær eller meget svær KOL. Men en del patienter takker nej til dette tilbud. Deres helbred er så dårligt, at de har svært ved at forlade hjemmet for at deltage i rehabiliteringen. Dermed går de glip af det tilbud, som de er berettiget til, og som de beviseligt har gavn af.

Med ny brugervenlig videoteknologi er det nu muligt for sådanne patienter at deltage i Online KOL-rehabilitering i eget hjem. Patienten får en skærm med indbygget computer stillet til rådighed i hjemmet. Forbindelsen til hospitalet sker via et 3G/4G modem eller patientens egen internetforbindelse.  På hospitalet kan man via en stor skærm træne op til 6 patienter samtidig. Sygeplejerske/fysioterapeut og op til seks patienter kan alle se og høre hinanden under træningen/undervisningen og på den måde føle, at de er deltagere på et hold. 

Materiale og metode i 2012

  • 11 patienter deltog i et forløb over 8 uger med online sessioner 2 gange ugentligt á 1 times varighed. 
  • 4 patienter og 1 sygeplejerske/fysioterapeut var online samtidig.
  • Patienterne kunne træne mellem sessionerne med instruktion fra en træningsfilm på deres skærm.
  • Før og efter træningsforløbet blev der afholdt samtale i patientens hjem, hvor der blev aftalt mål og patienten udførte fysiske test.

Resultater fra 2012

Alle 11 patienter gennemførte forløbet og de deltog i 95 pct. af træningsgangene. Det er markant bedre end ved KOL-rehabilitering på hospitalet. 7 patienter oplevede forbedring i livskvalitet, 9 patienter forbedrede deres tid på 2,45m gangtest og 6 patienter klarede sig bedre i rejse-sætte-sig testen.

2013

I 2013 gennemføres projektet med et 10 ugers forløb for ca. 30 patienter med 6 patienter på hvert hold. Der er træning og undervisning 2 gange om ugen i 1 time og 15 minutter. 45 minutter er til undervisning og 30 minutter til et planlagt eller spontant emne. Emnerne kan være inhalationsmedicin, kost, osteoporose, balance, bækkenbund, hvordan hverdagen klares og erfaringsudveksling med de øvrige deltagere.

Facebook-gruppen ” KOL-Telemedicin”

SY082018%20KOL%20QRkodeEn række sygeplejersker og andre faggrupper arbejder med telemedicinske løsninger for KOL-patienter. Det sker i spredte, enkeltstående projekter med begrænset udveksling af erfaringer med praksis og teknologi samt resultater indenfor dette vækstområde. Jeg har derfor oprettet Facebook gruppen ”KOL Telemedicin”. Den henvender sig til fagprofessionelle, som arbejder med eller interesserer sig for telemedicinske løsninger for KOL-patienter.

Aflæs QR koden eller søg efter ”KOL Telemedicin” på Facebook. Her er også adgang til evalueringsrapporten fra vores 2012 projekt på Bispebjerg. 
 

Emneord: 
Kronisk sygdom
Lungesygdom
Informationsteknologi

Skærme giver bedre overblik og færre fejl

På Plejecenter Hybyhus i Fredericia har de 100 ansatte fået trykbare skærme, der giver personalet hurtig adgang til oplysninger om borgerne. Det nedbringer antallet af utilsigtede hændelser.

Sy-2010-07-27aDer er både skærme på gangene og skærme med private oplysninger hos udvalgte beboere. Foto: Nils Lund Pedersen

Sygeplejerske Linda Bjerge Hansen kan med et tryk på skærmen hos de enkelte beboere se deres døgnrytme, og hvilken medicin de får og har taget. Når hun kommer ind til beboerne, kan hun logge sig på systemet, og så kan kollegaerne se, hvor hun er logget på.

Hun går ind til Elisabeth Kristensen og logger på skærmen, der står på en kommode i den lille gang. Hun bladrer beboerens døgnrytme igennem på skærmen. Der er også et ønske om, at der i fremtiden vil være oplysninger om sår, så alle, der laver sårpleje, hurtigt kan få et overblik. Men det kræver, at systemet kan snakke sammen med Care.

”Antallet af utilsigtede hændelser er faldet markant, efter vi har fået skærmene. Specielt med hensyn til medicinen. Det står med rødt på skærmen, når beboeren ikke har fået sin medicin. Skærmene gør, at der skabes en kontinuitet, som bl.a. er en fordel, når der kommer vikarer,” siger Linda Bjerge Hansen, som har været på Plejecenter Hybyhus siden juli 2012.

Skærmene giver også mulighed for i fremtiden at vise små film af f.eks., hvordan en håndskinne eller en bandage skal
lægges. ”Hvis jeg står hos en borger og skal bruge hjælp, så kan jeg gå ind på skærmen og se, hvor kollegaerne er logget ind, og har på den måde nemmere ved at finde en ledig kollega. Der sparer vi meget tid,” siger Linda Bjerge Hansen.

Hun fortæller, at skærmene også er en gevinst for det sociale liv på demensenheden på plejecenteret. ”Når skærmene, der står i opholdsarealerne, viser billeder fra gamle dage, så opstår der samtaler mellem beboerne. At kunne skabe dialog om et bord kan løfte livskvaliteten hos den enkelte borger. De føler stadig, de er noget værd og kan bidrage med noget,” siger hun.

System med muligheder

Linda Bjerge Hansen sidder i en arbejdsgruppe, der kommer med ønsker og idéer til, hvad skærmene kan bruges til i demensenhederne. Arbejdsgruppen har talt om, at det kunne være en fordel, at p.n.-medicin kan skrives direkte ind på skærmen.

”Når det skal skrives ind i Care, kommer man fra det. Så det ville være nemmere, hvis jeg kunne gøre det, mens jeg var ude hos beboeren. Processen med at få de to systemer til at snakke sammen er sat i gang,” siger hun.

Arbejdsgruppen har også et ønske om, at systemet på længere sigt kan give borgere, der selv doserer deres medicin, en påmindelse på skærmen, når det er tid. Det har taget lang tid at introducere det for beboerne, og det etiske i at indføre skærmene for beboerne, hvor mange ikke kender til computere, har været diskuteret blandt de ansatte og ledelsen.

”Vi har også beboerne og de pårørende med på råd,” siger Linda Bjerge Hansen. 

Den bedste oplevelse

”Vi havde en borger, der ikke ville tage sin medicin. Med billeder på skærmen blev hun afledt, og stille og roligt fik hun pillerne. Det giver et kvalitetsmæssigt løft af sygeplejen og en bedre livskvalitet og behandling for borgeren.”

Emneord: 
Informationsteknologi
Patientsikkerhed
Plejecenter

5 faglige minutter: Sorte skærme forudsætter faglighed

"I flere timer var der dømt sorte skærme, hvilket naturligt affødte en noget hektisk stemning hos afdelingens dog heldigvis ekstremt kompetente sygeplejersker."

Natten til den 14. april i år er det 100 år siden, at det legendariske skib RMS Titanic ramte et isbjerg i Nordatlanten og kort tid efter sank med sine ca. 1.500 passagerer om bord. Selv 100 år efter rækker fortællingen om verdens dengang største skib ud over sig selv og sin samtid, idet historien om den forliste luksusliner ikke kun er historien om sjusk og dårligt sømandskab, men også historien om, hvordan troen på teknik og videnskab viste sig at være en illusion.

Ved tærsklen til et nyt og dugfrisk år er det nærliggende at tænke over, hvad året mon vil bringe i forhold til sygeplejen. Et hastigt kig i krystalkuglen vil formentlig afsløre billeder af såvel landvindinger som udfordringer, og ét er sikkert: Teknik og videnskab vil spille en afgørende rolle i sygeplejen anno 2012.

At jeg netop stiller skarpt på teknologiens betydning for sygeplejen, er ikke tilfældigt. En nær pårørende blev for kort tid siden akut indlagt på en hjerteafdeling, og under indlæggelsen oplevede vi, hvad der kan ske, når teknologien pludselig står af. I flere timer var der dømt sorte skærme, hvilket naturligt affødte en noget hektisk stemning hos afdelingens dog heldigvis ekstremt kompetente sygeplejersker.

Med fare for at lyde negativ og udstråle ekstrem mangel på it- og teknologiparathed vil jeg imidlertid forbeholde mig ret til at filosofere over, hvordan den samme situation havde set ud, hvis personalet ikke havde været i stand til at hoppe på, der hvor maskinerne stod af?

”Hvem sidder der bag skærmen,” kan man spørge sig selv, og netop dette spørgsmål er der al mulig grund til at beskæftige sig med. Mon ikke det kronisk syge menneske, der selv skal overvåge sit helbred, og de unge svenske psykiatriske patienter, der får et opkald fra en voice response, og så selv taster svaret på deres tilstand, vil være ret glade for, at der bag deres digitale velfærdsydelser sidder kompetente fagpersoner, som er parate til at skride til handling, hvis serveren skulle gå ned?

Teknologien kan løse mange af sygeplejens udfordringer, men ikke dem alle, og det er vigtigt, at sygeplejersker på alle niveauer arbejder for at bevare en beskeden forbeholdenhed, der – kombineret med lysten til at udvikle og anvende nye spændende teknologiske tiltag – skal sikre, at der stadig fokuseres på basale færdigheder i sygepleje samt på erkendelsen af, at det fortsat er nødvendigt, at den enkelte sygeplejerske bevarer sund fornuft og et solidt fagligt fundament.

En del kender sikkert faren ved at læne sig op ad dimser og dutter, der gør hverdagen lidt lettere, men den sunde fornuft lidt tungere.

Hvor mange har f.eks. ikke oplevet en stedsans, der, proportionelt med GPS-maskinernes udbredelse, er faldet til nu at være så forsvindende lille, at det uden GPS-stemmens anvisninger efterhånden er muligt at fare vild i sin egen by, og hvor mange husker efterhånden telefonnumrene på selv de nærmeste venner og familie? Selv kender jeg til studerende, som uden at blinke kan finde på at svare, at patienten skal have 15,5 liter penicillin i.v., når regnemaskinen er kommet til at leve sit eget liv i en farmakologitest, hvor tekniske hjælpemidler er tilladt.

Så lad derfor 2012 komme an med alle de fantastiske teknologiske løsninger, som er og vil blive en vigtig del af både patienter, pårørende og sygeplejerskers hverdag, og lad os samtidig banke rusten af den sunde fornuft, hylde de grundlæggende sygeplejefærdigheder og være beredte, hvis der pludselig meldes: ”Isbjerg forude.”

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Informationsteknologi

Fremtidens patient er en e-patient

De er verdens største og mest oversete sundhedsressource. Patienterne. Det skal udnyttes ved, at de bliver i stand til at tage ansvar for deres sygdom, ved f.eks. at søge viden på nettet, så de kan træffe informerede valg i samarbejde med de sundhedsprofessionelle

SY-2011-09-24-1xx
Foto: Poul Rasmussen

Dave deBronkart er en mand med en mission: Han vil skabe en ny dynamik i forholdet mellem patienter og sundhedsprofessionelle til gavn for begge parter. Dave deBronkart vil ikke længere være passager i bilen, men være den, der styrer, som han siger.

Dave deBronkart kalder sig e-patient, fordi han ser nettet som det vigtigste redskab, når der skal skabes større gennemsigtighed i forholdet mellem patienter og behandlere. Patienterne skal lære at søge viden om deres sygdom og behandling og understøttes i at  håndtere de store mængder information på nettet. Og det skal ske i et aktivt partnerskab med læger og sygeplejersker. 

Sygeplejersken mødte amerikanske Dave deBronkart og hans praktiserende læge Danny Sands på Dansk Selskab for Patientsikkerheds konference den 11. april i København, hvor de fortalte om participatory medicine, som bedst kan oversættes ved ”demokratisk lægevidenskab”.
 

Renalcellekarcinom

Dave deBronkart taler ud fra egen dyrekøbte erfaring. I januar 2007 fik han stillet diagnosen renalcellekarcinom grad 4. Han havde metastaser i lunger, knogler og muskelvæv og fik at vide, at medianlevetiden var 24 uger.

Nyresvulsten blev fjernet kirurgisk, og han blev behandlet med høje doser af det barske middel Interleukin-2. Dave deBronkart fik den sidste behandling i juli, og i september 2007 blev han erklæret rask.

Dave deBronkart var allerede aktivt opsøgende under sin sygdom og vant til at stille spørgsmål: ”Men jeg havde ingen erfaring med at være cancerpatient,” som han siger.

Det var Dave deBronkarts praktiserende læge, Danny Sands, der gav ham det afgørende skub:  ”Danny sagde: ”Følg din journal på hospitalets patientnet. Kommunikér. Skriv ned. Søg information. Og gå på Acor.”

”Det var på Acor, et netværk for cancerpatienter, jeg hørte om højdosis Interleukin, som er en usædvanlig behandling, og de sagde, at jeg skulle finde et hospital, der ville gøre det,” siger Dave deBronkart.

”Der er ingen grænser for, hvor meget værdifuld information der kan komme ud af et patientsite, og havde jeg ikke fået så meget at vide om bivirkningerne fra andre patienter, havde jeg måske ikke stået behandlingen igennem. Patienter er en undervurderet ressource, og hvem er mere motiverede til at ændre på tingene end patienten? Jeg kan ikke forstå, at lægerne føler sig truede.”
 

Begyndte at blogge

I 2008 opdagede Dave deBronkart Society for Participatory Medicine, der arbejder for, at sundhedsprofessionelle skal forstå, at velinformerede og engagerede patienter, der kan træffe informerede beslutninger om deres behandling, har meget at bidrage med i læge-patient-forholdet. ”Det var en åbenbaring,” siger han, som fluks blev aktiv på selskabets e-patient-blog. Nu er han bevægelsens mest kendte talsmand.

”Patienterne mangler det vigtigste, nemlig viden,” siger Dave deBronkart, ”og da internettet kom, blev det muligt for patienter at søge oplysninger, de ellers aldrig ville kunne få, om deres sygdom og behandling. De kan også komme i kontakt med andre patienter, dele viden, komme med gode råd og støtte hinanden. Da jeg fik cancer, havde jeg ingen idé om, hvad jeg skulle gøre.”

Men lægerne skal være med, mener Dave deBronkart.

”De har det kliniske overblik og erfaringen, og de kan hjælpe med til at tolke og sortere i de informationer, patienten kommer med. Men når jeg er ude at tale, møder jeg nogle gange læger, der opfører sig, som om jeg ville stjæle deres bil fra garagen. Nogle tror, at patientinvolvering får en til at miste respekten for læger, men tværtimod.”

Han har selv arbejdet tæt sammen med sin praktiserende læge Danny Sands, og bl.a. har de sammen skrevet Dave deBronkarts journal:

”Vi taler om at ændre måden, læger arbejder på, og forandring er altid svær,” siger Danny Sands:

”Når jeg er ude at tale til læger, siger jeg, at vi bruger masser af tid på at foregive, at vi ved alt og patienterne ingenting, men det er frigørende for lægerne at acceptere, at patienterne er eksperter på sig selv.”

Sygeplejerskernes holdning er også afgørende for, om patienterne kan finde og udnytte deres viden om sygdommen, siger Dave deBronkart.

”Det er sygeplejerskerne, der tager broderparten af patientuddannelsen, for som udgangspunkt er sygeplejerskerne mere indstillet på at samarbejde med patienterne. Læger er ikke teamspillere, og deres uddannelse gør, at de vil være chef for teamet og ikke medlem af teamet. Men sygeplejerskerne er uddannede til at tænke på patienterne og mere villige til at indse, at vi har problemer. Sygeplejersker tror ikke, de er perfekte,” siger Dave deBronkart.

Fakta

Society for Participatory Medicine har til formål at bringe e-patienter og sundhedsprofessionelle sammen. Læs mere på selskabets hjemmeside om bevægelsen, dens politik og holdninger. Her kan man også finde de meget aktive bloggere.

http://participatorymedicine.org/

Emneord: 
Information
Informationsteknologi
Patient
Patientsikkerhed
Sikkerhed

Intelligente senge optimerer hospitalsstuen

Innovation. Det nyeste inden for velfærdsteknologi blev vist frem på årets Careware-udstilling i Århus. Her kunne de besøgende bl.a. se visionen for den optimale hospitalsstue

0710-27-01-1Illustration: Lars Andersen

Den intelligente seng har forskellige sensorer, der giver personalet besked om opgaver, der skal ordnes. Én sensor giver f.eks. besked, hvis sengen er våd. En anden sensor sender meddelelse, hvis patienten har forladt lejet.

Sengen kan også registrere patientens vægt, eller den kan sende besked, når det er tid til at skifte patientens kateter. Data bliver sendt videre til et system, hvor sygeplejersken på en touchscreen-fladskærm kan se, hvilke opgaver der skal løses i forbindelse med en patient. Oplysningerne bliver også kommunikeret videre til telefonen.

Ud over sensorer har sengen belysning, der hjælper patienten til bedre at finde tilbage, og lyset er også med til at forhindre faldulykker. På Sygehus Sønderjylland har man været med i udviklingen af den intelligente seng.

"Nu skal vi til at bygge et helt nyt sygehus, og det er klart, at vi gerne vil have ny teknologi, der er arbejdskraftbesparende, og som højner kvaliteten for patienterne. Derfor snakker vi om den intelligente hospitalsstue, som den intelligente hospitalsseng er en del af," siger Ditte Maarbjerg Thinggaard, sygeplejedirektør, cand.cur., MPM på Sygehus Sønderjylland.

Hun hilser den nye teknologi velkommen og mener, at det er nødvendigt med et godt samarbejde med de virksomheder, der udvikler ny teknologi til sundhedssektoren, så de kan få input fra fagpersonale til, hvilke opgaver der med fordel kan løses af teknologi.

"En vådsensor, der giver besked om, når en patient har tisset i sengen, er godt. Alle nattevagter vil gerne slippe for runden, hvor de er nødt til at forstyrre patienten for at tjekke, om sengen er tør. Det er både arbejdskraftbesparende, og det giver en bedre kvalitet for patienten," siger Ditte Maarbjerg Thinggaard.

Et andet eksempel er målinger, der skal foretages hele tiden i akutmodtagelsen. Hvis teknologien kunne overtage denne opgave, så kunne patienten få tid til at slappe af og sove, og det kliniske personale kunne bruge tiden på andre opgaver.

"Der er en udfordring for os sygeplejersker. Godt nok fyrer man mange steder nu, men vi kan se, at der kommer til at mangle personale i fremtiden. Der er en løsning, der hedder opgaveflytning, og så er der flere teknologiske løsninger. Så der skal gøres noget, og jeg siger ja tak til ny teknologi," siger Ditte Maarbjerg Thinggaard.

Men den nye teknologi kræver også, at ledelserne på sygehusene er villige til at investere langsigtet.

"Kan der findes teknologiske løsninger, der kan give besparelser her, så ville det da være oplagt at indføre dem, siger Ditte Maarbjerg Thinggaard.

Mere teknologi - mindre stress

Chefsygeplejerske på Regionshospital Horsens/Brædstrup Bente Fogh er også åben for nye teknologiske løsninger. Regionshospitalet har i en årrække deltaget i innovationsprojektet iHospitalet, der et eksempel på OPI, offentligt privat innovationssamarbejde.

"Vi arbejder målrettet med innovation i et bredt perspektiv. Succesen er fremkommet ved et afsæt i medarbejderdreven innovation bistået af ekspertsamarbejde fra såvel sundhedsfaglige som it-faglige kompetencer," siger Bente Fogh.

Elektroniske touchskærme har lettet klinikkernes daglige arbejde ved at give bedre overblik, kommunikation og koordination. "Sygeplejerskerne kan hurtigt danne sig et overblik over den enkelte patient: Hvilken diagnose har patienten" Hvor langt er den enkelte patient i sit akutte udredningsforløb" Og hvilke aktiviteter er der planlagt for den enkelte patient den pågældende vagt"" siger Bente Fogh.

Hospitalet har endnu ingen erfaringer med den intelligente seng, men Bente Fogh kunne godt se det smarte i koblingen mellem det system, de bruger, og data fra den intelligente seng. "Vi er i gang med et nyt innovativt projekt i den medicinske sengeafdeling, hvor vi arbejder på at udvikle et it-understøttende system til alle relevante patientopgaver i et medicinsk forløb," siger hun.

Ifølge Bente Fogh har indførelsen af it-teknologi i den kirurgiske akse betydet et bedre arbejdsmiljø for sygeplejerskerne i deres daglige arbejde. Sygeplejerskerne oplever mindre stress i form af færre afbrydelser, og de får bedre mulighed for selv at planlægge eget arbejde."

Se flere teknologiske nyheder fra Careware-udstillingen på: www.carewareweb.dk    

NY TEKNOLOGI GIVER EN BEDRE ARBEJDSPLADS

I 2003 gik et projekt på Regionshospitalet Horsens i gang, der skulle vise, om it-løsninger og ny teknologi har en gavnlig effekt på arbejdsgange, organisering og produktivitet. Efter seks år med Det Interaktive Hospital kaldet "iHospital" var det tid at undersøge, om de nye tiltag havde ført til en effektivisering af organisationen omkring afvikling af dagens operationsprogram og operationsgangen som helhed. Undersøgelsen skulle også afklare medarbejdernes brug af og holdning til iHospitalet.

Konklusionen er bl.a., at det giver de ansatte et bedre overblik, bedre kommunikation og bedre understøttelse af koordinering. Undersøgelsen viste, at der var en positiv holdning blandt personalet i forhold til den nye teknologi, og at den har indflydelse på arbejdsmiljøet i form af bedre overblik, færre afbrydelser i det daglige arbejde og en positiv indvirkning på kommunikationen medarbejderne imellem.

  • 64 pct. af de adspurgte medarbejdere er enige i, at de har fået bedre overblik.
  • 57 pct. mener, at de har fået nemmere adgang til information.
  • 52 pct. oplever, at det er blevet nemmere at håndtere ændringer i dagens program.

Kilde: Jensen LG, Ehlers L, Bech M, Hansen TR, Lauridsen JT, Kjølby M. Medicinsk teknologivurdering af Det Interaktive Hospital (iHospital), MTV og Sundhedstjenesteforskning. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Århus: 2009. 

Emneord: 
Telemedicin
Informationsteknologi

5 faglige minutter: God dokumentation giver bedre faglighed

Det er helt sikkert vanskeligt at dokumentere, hvis man ikke får den fornødne viden, og man sidder et sted, hvor der ikke er en stærk dokumentationskultur.”

For et par måneder siden var der et indslag i radioen med en plejehjemsforstander, som sagde:

"Mine medarbejdere bruger 1½ time på at dokumentere hver dag!" Forstanderen mente, at der skulle dokumenteres alt for meget, og at det tog tid fra væsentligere opgaver.

Jeg tænkte: Den opgave får hun ikke nemmere ved at sælge derhjemme efter dét indslag. For var det ikke en fuldstændig ensidig udlægning af dokumentation som en tidsrøver" Hvorfor var dokumentation ikke en nødvendig og meningsfuld del af kerneydelsen"

De sidste par år har jeg undervist i dokumentation på plejehjem, og jeg har fået et lidt tydeligere billede af, hvad det er for en slags tid, medarbejdere oplever omkring opgaven.

Alt for få computere til mange medarbejdere: "Jeg skal jo vente på, at computeren bliver ledig, før jeg kan skrive, jeg når det ikke altid."

Mange afbrydelser; arbejdsstationen er ofte placeret i et kontor, hvor der sker hundrede andre ting: "Det er ikke ofte, at jeg kan få lov at sidde i fred og blive helt færdig."

Kendskab til lovgivning og retningslinjer: "Vi dokumenterer jo bare for tilsynets skyld, og i øvrigt kan jeg ikke finde ud af, hvordan tingene skal stå."

Værdisætning af opgaven: "Og så sidder jeg jo bare her, mens de andre suser forbi og laver det hele."

Teknik, der driller, og katastrofetanker: "Får jeg nu systemet til at gå ned, eller forsvinder det hele""

Der laves ændringer i journalen, ligesom man syntes, man havde fod på, hvor alt skulle være.

Sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.

På plejehjemmene forventes alle sundhedsfaglige medarbejdere at dokumentere. For at kunne dét skal de have et afslappet forhold til computeren, beherske et forholdsvis nuanceret dansk og kunne navigere rundt i den elektroniske journal. Så er det nødvendigt at have et vist kendskab til begreber som sygeplejeproces og kvalitetssikringsproces og ikke mindst vide noget om lovgivningen for hvorfor, og hvad er det egentlig, vi skal dokumentere"

Jeg har erfaret, at i det øjeblik, en medarbejder får sikker viden og gode rammer og vilkår for opgaven, får tidsoplevelsen en helt anden italesættelse. Det bliver muligt at parkere sin frustration og at argumentere seriøst for dokumentation.

Målrettet undervisning og opfølgning i praksis er helt essentielt. Medarbejdere skal mødes, hvor de synes, det er relevant, på egen arbejdsplads omkring egen borger. Det er helt sikkert vanskeligt at dokumentere, hvis man ikke får den fornødne viden, og man sidder et sted, hvor der ikke er en stærk dokumentationskultur. Kollegial sparring, faglige refleksioner og læring i dagligdagen er, hvad medarbejdere også kan få ud af dokumentation. At opleve, at privat viden kan omsættes til målrettet pleje og omsorg til glæde for borgeren, og at egen faglighed bliver synlig for en selv og for kollegaer, er både motiverende og inspirerende.

Jeg har det lidt med dokumentation som med vasketøj: ikke til at komme uden om, kræver sortering, og hvis ikke man gør noget ved det, vokser det én over hovedet. Men tager man fat i tide, opnår man dels klare begrundelser for sygeplejen, dels røver man tiden tilbage i den anden ende.

Mai Britt Henriques blev sygeplejerske fra Herlev Sygeplejeskole i 2003. Hun har arbejdet et halvt år på Rigshospitalet og derefter i Københavns Kommune. Arbejder nu i demenscenter ”Pilehuset”. Har tidligere været selvstændig skrædder.

Klummen “5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Dokumentation
Journal
Informationsteknologi

Mini-MTV - Et overkommeligt redskab

MTV light. Nye madrasser, anderledes sårpleje eller ny patientuddannelse. Kan det betale sig" Medicinsk teknologivurdering (MTV) er relevant, når man vil -indføre nye ting på plejeområdet. Den får afklaret evidensen og sikrer kvaliteten, når man vil udarbejde kliniske retningslinjer.

SY-2009-17-26aa
Foto: Søren Svendsen
 

Mini-MTV er et vigtigt værktøj, når der skal prioriteres i sundhedsvæsenet, og det er ved at blive praksis, at sygehusbestyrelsen beder om en mini-MTV, når der skal anskaffes nyt eller indføres nye behandlingsmetoder.

MTV står for medicinsk teknologivurdering, og mini-MTV er en lettere udgave af en mere omfattende, traditionel MTV-rapport.

Endnu er der kun få sygeplejersker, der er involveret i eller har taget initiativ til udarbejdelse af en mini-MTV på trods af, at det er en god måde at indføre nye ting på plejeområdet på, fortæller udviklingssygeplejerske, cand.scient. Birthe Ottosen, Odense Universitetshospital. Hun er meget begejstret for MTV-tankegangen. Den er relevant som tilgang til mange ting, fordi den kommer bredt omkring:

"I klinisk praksis støder man ofte på nogle ting, man stiller spørgsmål ved, og man overvejer, om man skal udarbejde kliniske retningslinjer. Mini-MTV er et godt redskab, der danner afsæt til det videre arbejde. Men det kommer an på emnet. Det skal nøje udvælges. Det er forskningsmålene, der afgør, hvilken metode man skal bruge."

Glemmer patientperspektivet

Birthe Ottosen har selv deltaget i udarbejdelsen af en mini-MTV om VAC-behandling af sår på afdeling Z på Odense Universitetshospital, hvor man ønskede at få afklaret evidensen for VAC-behandling, der skulle fremme sårhelingen ved at skabe et undertryk i såret. Her lavede en projektgruppe en rapport for at finde evidensen bag teknologien og udarbejde kliniske retningslinjer, instruks og patientinformation.

MTV har fire pinde:

  • Økonomi
  • Organisation
  • Teknologi
  • Patientperspektiv.

"Men patientperspektivet kommer man mange gange til at glemme. Det er de hårde data, der dominerer," siger Birthe Ottosen.

Det skyldes også, at de internationale MTV'er ikke inddrager patientperspektivet, som man lægger mere vægt på i Danmark. Projektgruppen fandt heller ikke noget i den litteratur, de gennemgik, da de skulle udarbejde VAC-rapporten: "Der var ikke nogen undersøgelser om patientperspektivet, så vi videregav vores egne erfaringer," siger Birthe Ottosen.

VAC-rapporten endte med en række anbefalinger og kliniske retningslinjer. Men man fandt i øvrigt ikke overbevisende evidens for, at VAC altid er bedre til sårbehandling. Arbejdet med VAC-rapporten tog et halvt år.

Litteratursøgning en forudsætning

Birthe Ottosen tror ikke, at sygeplejersker i praksis bruger MTV-tankegangen.

"Der er måske ikke så meget kendskab til MTV. Det kræver, at der skal være sådan én som mig, der kan være tovholder, og som har noget teori. En sygeplejerske i klinikken kan ikke overkomme det. Men måske skulle vi blive bedre til at gå på tværs - gå sammen med læger, sygeplejersker og en sygeplejerske fra praksis. Det er ikke lægerne, der kommer med det kvalitative. Men man kunne jo gøre tingene sammen og få dækket alle fronter," siger Birthe Ottosen, som anbefaler at man sætter sig ind i litteratursøgning, før man går i gang med en MTV. På Odense Universitetshospital sørger et videnscenter og en MTV-konsulent dog for litteratur og sundhedsøkonomisk vejledning.

"Uden dem ved jeg ikke, hvad vi skulle gøre," siger Birthe Ottosen. Hun medgiver, at det tager tid at læse en masse litteratur, og at det kan være svært at planlægge med det øvrige arbejde på et hospital. "Men vi vil med garanti lave flere MTV'er," siger hun.

Fordomme om MTV

Hvorfor laves der stort set ikke mini-MTV'er inden for sygeplejen?
"Det har meget at gøre med arbejdsgange. F.eks. er det så moderne med accelererede patientforløb. Men hvad ligger der i det begreb" Hvad betyder det, at vi tonser patienterne igennem så hurtigt og effektivt, som vi gør" Det kunne da være spændende at gå ind og kigge på det med en mini-MTV. For som sygeplejegruppe står vi som patientens advokat, og ikke al sygepleje kan sættes i rammer," siger Birthe Ottosen.

"Sygeplejerskerne skal have det med i deres bevidsthed, og det er godt, at vi også har højtuddannede sygeplejersker, der kan fange, hvad der sker, og især hvad der ikke sker. Man skal sørme vide, hvad der sker ude i praksis, ikke bare sidde på kontorerne," siger Birthe Ottosen og fortsætter:

"Vi har fortalt kollegerne om MTV, men måske er der nogle fordomme, og jeg tror, nogle sygeplejersker er vaccineret med, at det kun er det kvalitative, vi tager os af. Men vi kan sagtens have kvantitative undersøgelser. Det er ren og skær manglende viden." 

Fakta om mini-MTV

En mini-MTV er en 3-4-siders medicinsk teknologivurdering, der tager udgangspunkt i en tjekliste med MTV-spørgsmål. Den er baseret på videnskabelig litteratur og lokal erfaring. Den er et driftsorienteret værktøj, der udarbejdes internt for det enkelte sygehus og giver input til beslutninger på afdelings-, center- og sygehusniveau.

MTV-tankegangen bygger på tre principper: evidensbaseret viden, en tværfaglig helhedsvurdering og dét, at MTV skal føre til en beslutning.

I en MTV vurderer man via litteratursøgning den videnskabelige baggrund bag en ny teknologi, ser på konsekvenserne for organisationen og foretager en cost-benefit-analyse.

En mini-MTV kan udføres på kort tid og kan let indpasses i det lokale eller regionale budget og planlægning.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Mini-MTV-arbejdsprocessen
  • Idéen fødes.
  • Arbejdsgruppe nedsættes.
  • Man søger penge.
  • Arbejdsgruppen udarbejder forskningsspørgsmålene inden for de fire pinde: økonomi, organisation, teknologi, patientperspektiv.
  • Man finder litteratur med titler og abstracts.
  • Sorterer litteratur ud fra titlen
  • Kigger på, hvilke studier der har kvalitet.
  • Finder andre guidelines inden for området.
  • Finder ud af, hvor der er noget galt.
  • Bygger den fundne viden ind i de kliniske retningslinjer.
  • Finder mål for behandlingen.
  • Sætter mål for, hvornår der skal evalueres.
  • Udarbejder selve MTV-rapporten.

Kilde: Udviklingssygeplejerske Birthe Ottosen, Odense Universitetshospital.

TEMA: Medicinsk teknologivurdering

Mini-MTV - Et overkommeligt redskab            

Kom i gang med mini-MTV         

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Informationsteknologi
Kvalitet
Medicoteknisk udstyr
Teknologi

Kom i gang med mini-MTV

Ind i kampen. Det er underligt, det kun er lægerne, som udarbejder mini-MTV'er om nye behandlinger og ny teknologi. Hvorfor melder sygeplejerskerne ikke ind med evidens for ny sygepleje" spørger MTV-konsulent Kristian Kidholm, Odense Universitetshospital.

SY-2009-17-mtv%20(2)

Foto: Alex Tran 

"Sygeplejerskerne har en svær sag, når de beder lægerne om noget nyt, hvis de ikke kan bakke det op med en mini-MTV," siger Kristian Kidholm, MTV-konsulent og ph.d., i Forsknings- og MTV-afdelingen, Odense Universitetshospital.

"Og jeg har endnu ikke set en mini-MTV sat i gang af sygeplejersker."

Kristian Kidholm ved, hvad han taler om, for på Odense Universitetshospital finder man den Nationale Database over mini-MTV (se boks).

En gang om året sender Danske Regioner brev ud til alle hospitaler for at spørge, om de har planer om nye behandlinger, der vil koste penge. Og når sygehusene svarer tilbage, er der oftest vedlagt en mini-MTV.

"I år har sygehusene meldt 100 nye ting ind. Men ikke nogen fra sygeplejerskerne. Og det er da underligt, det kun er læger, der melder ind om nye maskiner og ny medicin. Hvorfor kommer sygeplejerskerne ikke og siger: "Her er evidens for ny sygepleje, vi burde tage i anvendelse på danske hospitaler"" Sygeplejen er jo en meget stor andel af budgettet," siger Kristian Kidholm.

Relevant for alle faggrupper

"Min pointe er, at der er behov for, at alle relevante faggrupper deltager i udformning af mini-MTV'er. Hvis man f.eks. vil indføre en ny behandling, der påvirker sygeplejerskernes arbejdstilrettelæggelse, bør de, der udarbejder mini-MTV'en, deltage i gruppen, så konsekvenserne for deres personalegruppe kommer med," tilråder Kristian Kidholm.

"Sygeplejerskerne kunne med en mini-MTV i hånden sige, at her er videnskabelig dokumentation for, at plejen kan blive bedre. Det kunne være ny sårbehandling, nye madrasser eller brug af motiverende samtaler. Mini-MTV er en god måde at præsentere evidensen for nye ting på plejeområdet og konsekvenserne for patienter, personale og økonomi. Og her burde sygeplejen også være med."

Er det ikke mærkeligt, at sygeplejen fylder så lidt?

"Jo, for de fleste afdelingsledelser på danske sygehuse kender til mini-MTV, og på de kliniske afdelinger er der jo også sygeplejersker i ledelsen."

"Sygeplejerskerne må se at komme i gang med at bruge mini-MTV som et redskab og huske at tænke i evidens, hvis de vil have penge til noget nyt," siger Kristian Kidholm og fortsætter:

"På den anden side mangler vi forskning i sygeplejen, og hvis sygeplejerskerne tager udfordringen op og begynder at bruge mini-MTV, står de som udgangspunkt svagere, fordi der ikke er megen forskning."

Nødt til at sætte tal på

Kristian Kidholm tilføjer, at sygeplejeforskningen har en stor interesse for det kvalitative område, men at sygeplejerskerne også er nødt til at kende til kvantitativ forskning, såsom måling af effekter på dødelighed, livskvalitet og patienttilfredshed.

"Kvantitativ forskning, altså måling af virkningen på patienternes helbred og livskvalitet, og gerne i randomiserede studier, er nødvendig for at komme op på et højt evidensniveau, når man skal dokumentere en behandlingseffekt. Man kommer ikke uden om at sætte tal på, hvor meget en ny type sygepleje er bedre end den gamle. Det er ikke nok at spørge patienterne, hvordan de har det," siger han.

Kristian Kidholm mener, det er meget vigtigt, at sygeplejeuddannelserne og efteruddannelsen tager dette op. Han siger:

"På University College Lillebælt bliver sygeplejeeleverne undervist i mini-MTV som en del af undervisningen i kvalitetsudvikling, og min erfaring er, at de studerende er helt med på, at her er et redskab, de kan og skal bruge."
 

National mini-MTV-database

Forsknings- og MTV-afdelingen på Odense Universitetshospital har oprettet en database over alle mini-MTV'er udført i hospitalsregi. Målet er at styrke mini-MTV som beslutningsgrundlag på hospitalerne. Idéen er at undgå dobbeltarbejde. Databasen er fra fagpersoner til fagpersoner. Den kan bruges, når man overvejer ny behandling, og til at få overblik over nye behandlinger på vej.

Alle opfordres til at indsende mini-MTV'er. Materialet lægges direkte ind og er hverken redigeret eller vurderet. I databasen ligger flere end 100 mini-MTV'er. 

Her finder du mini-MTV-databasen

NB: Basen er kun tilgængelig via pc'er på institutioner i de fem regioner eller i Sundhedsstyrelsen.

Kristian Kidholm, MTV-konsulent på Odense Universitetshospital opfordrer sygeplejersker til at bruge mini-MTV, når der skal indføres ny sygepleje og regionen skal informeres. "Sygeplejen er jo en meget stor andel af budgettet," siger han.       

TEMA: Medicinsk teknologivurdering

Mini-MTV - Et overkommeligt redskab            

Kom i gang med mini-MTV         

Emneord: 
Medicoteknisk udstyr
Informationsteknologi

Patienters retssikkerhed overtrædes ved brug af it-redskaber

Artiklen henvender sig til sundhedspersonale, der anvender it i patientplejen. Hovedbudskabet er, at patientens retsstilling ikke understøttes fuldt ud i de eksisterende it-systemer i sundhedsvæsenet. Patienterne vildledes af sundhedslovens ordlyd, hvis dette foregives, ligesom de professionelle uforvarende overtræder lovgivningen. Artiklen er skrevet på baggrund af forfatternes masterprojekt i sundhedsinformatik.

SY-2009-12-47a
Foto: Søren Holm

På den ene side står hensynet til patientens privatliv, og her er det en grundlæggende regel, at en del af de oplysninger, en patient giver en sundhedsperson, bliver mellem patienten og den pågældende sundhedsperson. Patienten har ret til at kræve fortrolighed fra sundhedspersonens side (1).

På den anden side står hensynet til optimal brug af patientdata. I strategi fra Digital Sundhed 2007 fremgår det, at det skal sikres, at relevante data kan genbruges på tværs af aktører, sektorer og myndighedsniveauer. De fælles digitale servicer, der har relevans for patientbehandlingen, skal være sammenhængende, overskuelige og til rådighed for de sundhedsprofessionelle på det sted og det tidspunkt, hvor borgeren eller patienten har sin kontakt med sundhedsvæsenet (2).

Ønsket er altså, at patientens privatliv skal beskyttes, men data skal samtidig kunne genbruges.

I herværende artikel, der præsenterer en udvalgt del af et masterprojekt i sundhedsinformatik, "Opretholdelse af patienters retsstilling på tværs af it-systemer", sættes fokus på spørgsmålet om, hvorvidt sundhedslovens regler om indhentning og videregivelse af oplysninger om patienters sygdomme og behandling er muligt at respektere i de nuværende it-systemer. Projektets metode og analyse er præsenteret kort i boks 1.  

BOKS 1. MASTERPROJEKTET - METODE OG ANALYSE

 
Dataindsamlingen i masterprojektet er baseret på en patientforeningsundersøgelse, et litteraturstudie og online fokusgruppeinterview. I online fokusgruppeinterviewet deltog syv anonymiserede personer, alle med relation til meningsdannende organisationer i forhold til it- og sundhedsstrategier i Danmark. Deltagerne havde faglige baggrunde som sundhedsinformatiker, læge, sygeplejerske, it-arkitekt, specialkonsulent, jurist. Informanterne havde godkendt nogle etiske retningslinjer
og forpligtelser for deltagelse.

Ud fra spørgsmålene i diskussionsinterviewet blev svarene meningskondenserede, og fire hovedområder blev identificeret: etik, teknik, jura og organisation/ledelse. Områderne blev analyseret ud fra teori og beskrivelser af de pågældende emner.
 

Praksis i dag

Ved indlæggelse og udskrivelse bliver patienten bedt om stillingtagen til samtykke i forbindelse med indhentning og videregivelse af oplysninger til og fra andre afsnit på sygehuset, og til egen læge. Patientens samtykke eller negative samtykke noteres i den elektroniske patientjournal.

Patientens data registreres aktuelt i flere forskellige it-systemer. Her beskrives nogle af disse systemer.

Landspatientregistret (LPR)

Indeholder oplysninger om alle kontakter til de danske sygehuse. Det gælder oplysninger om indlæggelser, deldøgn, ambulante kontakter og kontakter til skadestuer.

Registret indeholder information om: Sygehus og afdeling, indlæggelses- og udskrivningsdato, diagnoser, operationer og bopælskommune. Indlæggelser er registreret tilbage til 1977. Skadestuekontakter og ambulante kontakter er registreret siden 1995. Registret giver bl.a. mulighed for at følge aktiviteten på de enkelte sygehuse. Herudover bidrager LPR til Sundhedsstyrelsens sundhedsovervågning og til den medicinske forskning (3). Sundhedsstyrelsen offentliggør jævnligt statistikker på basis af LPR.

LPR ajourføres ved dataoverførsel fra lokale patientregistreringssystemer - i daglig tale kaldet patientadministrative systemer (PAS).

Patientadministrativt system (PAS)
Det patientadministrative system er baseret på Sundhedsstyrelsens model for indberetning af data til LPR. I systemet registreres basale data om f.eks. patienternes indlæggelser, ambulante besøg, operationer og diagnoser, samt en række administrative oplysninger såsom navn, adresse og egen læge. Den elektroniske patientjournal (EPJ) leverer data til og fra PAS. I nogle systemer er PAS eller dele af PAS en integreret del af EPJ.

Personlig medicinprofil (PEM)
Medicinprofilen er en elektronisk oversigt over den medicin, som hver enkelt dansker køber på recept på apoteket. Ordningen er obligatorisk, og alle køb af medicin på recept bliver automatisk registreret i medicinprofilen. Formålet med medicinprofilen er at forbedre kvaliteten af den medicinske behandling og at forebygge, at borgere får forkert medicin, for meget medicin, flere typer medicin, der ikke bør bruges på samme tid. Medicinprofilen viser oplysninger om:

  • den medicin, hver enkelt borger har købt på recept på apoteket de seneste to år
  • den ordinerende læge
  • den praktiserende læge
  • apoteket, hvor medicinen er købt
  • medicintilskud.

Dertil kommer en log, hvor borgeren kan se, hvem der har set oplysninger i borgerens medicinprofil (4).

Medicinprofilen giver lægerne et samlet overblik over patienternes medicinforbrug, og læger og deres medhjælpere har adgang til patienternes medicinprofiler under anvendelse af Digital Signatur - et såkaldt medarbejdercertifikat. Det gælder den praktiserende læge, vagtlægen, speciallægen og lægen på sygehuset eller skadestuen. For at tilgå patientens medicinprofil skal lægen indikere enten at have patienten i aktuel behandling, at oplysningerne i medicinprofilen er nødvendige for behandlingen, eller at oplysningerne bruges til at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af patientens behandling (4).

Læger har altså adgang til medicinprofilen uden patienternes samtykke, hvis de overholder ovenstående kriterier. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at lægen ikke kun ser aktuelle, men også historiske data, da PEM viser to år tilbage.

E-journal
E-journal giver praktiserende læger adgang til alle relevante oplysninger om patienters indlæggelser på sygehusene. Samtidig giver e-journal mulighed for at udveksle patientjournaler på tværs af sygehusene. E-journal er tilgængelig via sundhed.dk, hvor lægen skal logge på med en digital signatur for at se patienternes journaler. Sygehusejerne forventer, at denne funktion vil medvirke til at skabe et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen i kraft af samarbejdet på tværs af sygehuse samt med praktiserende læger. Hvilket tilsammen skal give patienten mere kvalitet og sikkerhed i behandlingen.

E-journal bygger på informationer fra en lang række elektroniske systemer på sygehusene. Det nærmere indhold er fastlagt ud fra sygehusenes registreringspraksis og tager udgangspunkt i de informationer, der typisk er relevante for det sundhedsfaglige personale. I startfasen vil der fra sygehus til sygehus være forskelle i omfanget og indholdet i e-journal. Det er kun autoriseret sundhedspersonale, der kan få adgang til e-journal, og det forudsætter, at patienten har givet sit samtykke (5).

Man kan dog tilgå e-journal uden patientens samtykke, idet teknikken ikke kan håndtere begrænsningen. Man advares her om, at man bliver registreret, når man logger sig på patientens journal. Ifølge sundhed.dk er e-journal forberedt til, at kommunerne på sigt kan få adgang til opslag (6).

Sundhed.dk
Den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk samler information og kommunikation om det offentlige sundhedsvæsen, kommunikation mellem sundhedsvæsenet og borgere og kommunikation de sundhedsfaglige imellem (7).

Laboratoriesystemer (eksempelvis Labka)
Tidligere anvendte sygehusene forskellige laboratoriesystemer, hvilket vanskeliggjorde samarbejdet og en rationel drift. I dag anvendes integrerede systemer, der bl.a. gør det muligt at se patientens laboratoriesvar på tværs af sygehuse.

Systemernes samspil

Sundhedsstyrelsen har præciseret, at patientens ret til at sige fra over for indhentning af oplysninger fra de elektroniske systemer gør, at systemerne skal kunne håndtere, at der teknisk blokeres for opslag i overensstemmelse med patientens ønsker. Dette vil sige, at patienten skal have mulighed for at nægte, at en given behandler bliver delagtiggjort i bestemte dele af journalen, medens det samtidig skal kunne lade sig gøre, at en behandler kan se andre dele af journalen (8).

Systemer, der kan håndtere dette, omfatter i nogen grad elektroniske patientjournaler samt sundhed.dk

It-systemer, der ikke kan håndtere patientens samtykke, omfatter blandt andet de patientadministrative systemer (PAS), laboratoriesystemer (eksempelvis Labka), medicinsystemer (PEM) og LPR samt adskillige andre.

Da systemerne spiller sammen på kryds og tværs, betyder dette, at nogle systemer kan håndtere patientens samtykke, og andre ikke kan. Se figur 1 side 46 for en præsentation af nogle af de eksisterende systemer og deres mulighed for patientsamtykke.

SY-2009-12-46a
Konsekvensen bliver, at der på fuldt lovlig vis transporteres data på tværs af systemerne på trods af, at man kan have frabedt sig dette som patient. Problematikken er illustreret via Louises historie i boks 2.  

BOKS 2. LOUISE UDTRYKKER NEGATIVT SAMTYKKE 

 
Louise er lokalpolitiker og indlagt pga. hypertension. Louise er konstateret hiv-positiv gennem en anonym test, og det er hendes egen læge, der styrer hiv-behandlingen samt medicinen, der udleveres gennem det lokale apotek.
Louise ønsker ikke, at oplysninger om hendes hiv-diagnose noteres nogen steder under indlæggelsen. Hun ønsker heller ikke, at hendes blodprøvesvar kan ses af andre end personalet på den pågældende af¬deling, hvor hun aktuelt er indlagt, samt hendes egen læge. Ej heller ønsker hun, at personalet på afdelingen indhenter eller videresender oplysninger vedr. hendes tidligere og nuværende indlæggelse, ud over til hendes egen læge. 

Sundhedspersonalet orienterer Louise om deres journalføringspligt, som indebærer, at de skal føre opteg¬nelser over behandlingen og derfor ikke kan imødekomme ønsket om at undlade at journalisere, hvad der behandlingsmæssigt foregår, men at de kan angive i den elektroniske journal, at Louise ikke ønsker, at der videregives oplysninger om den aktuelle behandling. Alle handlinger dokumenteres derefter i den elektroniske patientjournal, og data om hendes indlæggelsessted, tidspunkt og diagnose leveres videre til det patientad¬ministrative system, der leverer oplysninger videre til LPR. Laboratoriesvarene gemmes i laboratoriesystemet ”Labka”, der bruges på tværs af sygehusene i den region, hvor hun er indlagt. Louise er vred, men kan ikke forhindre disse registreringer.
 

Næste indlæggelse

Da Louise to måneder senere indlægges på et andet sygehus pga. et ukompliceret benbrud, og sygeplejer¬sken her bestiller blodprøver gennem laboratoriesystemet Labka, kan denne se Louises prøvesvar fra sidste indlæggelse.

Da lægen foretager et opslag på sundhed.dk i Louises personlige medicinjournal, ses også, at Louise får tre slags medicin mod hiv, og at hun senest fik medicinen udleveret for tre uger siden. Indberetningen til medi¬cinjournalen sker automatisk gennem det apotek, hvor Louise køber sin medicin, og sundhedspersonalet møder ingen tekniske restriktioner i forhold til at få adgang til disse oplysninger.

Lægen bestiller derfor kontrol af hendes hiv-blodprøver og spørger ind til, hvordan hun har det i forhold til hiv-diagnosen. Louise bliver igen vred, da hun finder ud af, at hendes negative samtykkeerklæring er blevet negligeret.
 

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling sikres bl.a. via sundhedsloven, persondataloven og autorisationsloven. I forhold til artiklens problemområde er det sundhedsloven, som rummer de mest centrale lovgivningsmæssige emner.

Den altovervejende hovedregel er ifølge lov om patienters retsstilling § 24, stk. 1, at der skal foreligge et samtykke fra patienten til videregivelse af helbredsoplysninger til andre sundhedspersoner. Samtykket kan være såvel mundtligt som skriftligt, og det kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Reglerne vedr. opslag i EPJ bygger på en sige-fra-model, som indebærer, at sundhedspersonen - når betingelserne i øvrigt er opfyldte - kan foretage opslag, medmindre patienten siger fra. Reglerne er generelt udtryk for en afvejning af to hensyn, både hensynet til at sikre patienterne en god, sammenhængende patientbehandling og hensynet til, at patientoplysningerne beskyttes imod misbrug i videst muligt omfang (9). Ifølge sundhedslovens § 42 er det op til ledelserne på de enkelte sygehuse at definere, hvem der skal have elektronisk adgang til medierne (10), men sundhedsloven foreskriver, at det er en betingelse, at den ansatte aktivt udfører eller medvirker ved patientbehandlingen for at kunne defineres som en sundhedsperson, og at der alene må indhentes oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient. Det vil sige, at der skal være en patient-behandler-relation til stede. Heri ligger der altså en afgrænsning af, hvad der er lovligt at se, og hvem der må se det.

Et problem i sundhedsloven er, at der ikke er taget højde for data, der indberettes til LPR eller til patientens medicinprofil, der kan ses på tværs af systemer via PEM. Data her er styret af en anden lovgivning (11).

Betydning for patienten

Der er altså en række elektroniske systemer, hvor patienters samtykke enten kan eller ikke kan håndteres, og når man sammenholder disse med Louises case, hvor hun udtrykker negativt samtykke, bliver konsekvensen:

  • På trods af, at der noteres i Louises journal, at hun ikke ønsker, at der videregives oplysninger om hendes aktuelle behandling, ud over til egen læge, er dette ingen garanti. Læger og andet sundhedspersonale på andre afsnit og sygehuse kan fuldt lovligt indhente oplysninger om hende, hvis de finder det relevant for behandlingen. En læge vil endvidere kunne gå til hendes e-journal på sundhed.dk uden hendes samtykke, idet teknikken her ikke kan håndtere begrænsningen.
  • At Louises hiv-medicin fuldt lovligt kan ses af alle læger og andet sundhedspersonale på hendes personlige medicinprofil på sundhed.dk, hvis medicinen er udleveret via et apotek inden for de sidste to år.
  • At den person, der bestiller blodprøver gennem det laboratoriesystem, der anvendes på tværs af sygehusene i den region, hvor Louise er indlagt, fuldt lovligt kan se Louises prøvesvar fra sidste indlæggelse.

Så selvom Louise har afgivet negativt samtykke angående videregivelse af nogle bestemte oplysninger i et system, vises samme oplysninger i andre systemer.

Retsstilling kan ikke understøttes

Vi ønskede i projektet bl.a. at undersøge, hvordan patientens samtykke udveksles på tværs af forskellige elektroniske patientsystemer. Konklusionen er, at de nuværende systemer ikke gør dette muligt. Patientens retsstilling kan derved ikke understøttes fuldt ud, og det er et etisk problem, at patienter foregives at have et valg omkring samtykke, de reelt ikke har, netop fordi sundhedsloven stiller patienterne i udsigt, at de har et valg.

Når de professionelle foretager opslag i f.eks. e-journal, medicinprofil, laboratoriesystemer mv. ud fra de gældende regler, er dette fuldt lovligt, men via opslagene kan de uforvarende overtræde patientens retsstilling.

Det er af stor betydning for bl.a. sygeplejersker, der hver dag håndterer elektronisk dokumentation, at der findes en brugbar løsning, hvor også sygeplejersken er sikret. Dette kunne f.eks. sikres via en omformulering af sundhedsloven.

Under alle omstændigheder bør der findes en løsning, der er holdbar i forhold til systemernes tekniske kunnen, og som sikrer både de professionelles og patienternes retsstilling.

Et andet spørgsmål er så, om det ville være hensigtsmæssigt, at patienterne kunne sortere i de oplysninger, som de professionelle har brug for, for at kunne yde den bedste pleje og behandling?

Jan Rosenbjerg Albertsen er ansat som EPJ-koordinator i Regionspsykiatrien Herning og Holstebro.
Henrik Sønderholm Larsen er ansat som it-specialist i en privat it-virksomhed.

Litteratur

  1. Sundhedsministeriet. Redegørelse om patientrettigheder i forbindelse med indførelse af Elektroniske Patient Journaler (EPJ) m.v. April 2001. Kap. 3.
  2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. National it-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007.
  3. Landspatientregistret. 2007. Kan hentes på www.sst.dk Skriv "landspatientregisteret" i søgefeltet.
  4. Medicinprofilen, Lægemiddelstyrelsen. 2007. Kan hentes på www.laegemiddelstyrelsen.dk Skriv "medicinprofilen" i søgefeltet.
  5. Sundhed.dk Kan hentes på www. sundhed.dk Skriv "det kan du på sundhed.dk" i søgefeltet.
  6. Sundhed.dk Kan hentes på www. sundhed.dk Skriv "e-journal" i søgefeltet.
  7. Sundhed.dk Kan hentes på www. sundhed.dk Skriv "hvem er vi" under søgefunktionen.
  8. Sundhedsstyrelsen, Informationssikkerhed - vejledning for sundhedsvæsenet; 2008: 9. Kan hentes på www.sst.dk Skriv "informationssikkerhed" i søgefeltet.
  9. Sundhedsstyrelsen. Oversigt over de juridiske rammer for adgangen til EPJ og it-anvendelsen i sundhedsvæsenet; 2007: 1. Kan hentes på www.sst.dk Skriv "Oversigt over de juridiske rammer for adgangen til EPJ" i søgefeltet.
  10. Sundhedsloven, LOV nr. 546 af 24/06/2005. Kan hentes på www.retsinformation.dk Skriv "sundhedsloven" i søgefeltet.
  11. Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler (Medicinprofilen), BEK nr. 990 af 02/10/2006. Kan hentes på www.retsinformation.dk Skriv "Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens register" i søgefeltet.
ENGLISH ABSTRACT

Albertsen RJ, Larsen SH. Patients' legal rights are violated by use of IT Systems. Sygeplejersken 2009;(12):46-51.

The Health Act of October 2007 lays down a series of guidelines for collecting and forwarding patient data of patients who are in contact with the Danish health services. The article focuses on the extent to which the legal rights of patients are met during data processing, both within and across different IT-systems.

The project demonstrates that patients' ability to consent to collection and forwarding of data varies, depending on which system is used. Patient consent is not carried forward when data is exchanged between systems. The consequence is, therefore, that patient rights are not fully met in existing IT-systems and patients are mislead into believing that they have a legal status which cannot, in reality, be met in all IT-systems. A solution should therefore be found which is achievable for all technologies, health personnel and - not least - for patients.

The article is based on a Master's thesis in health informatics "Maintaining patients' legal rights across IT systems", which can be read at patientdatasikkerhed.dk

Key words: Patient data security, legal rights, the health service.

Emneord: 
Informationsteknologi
Jura
Patientsikkerhed
Tavshedspligt
Teknologi