Studerende skal reflektere over elektroniske journaler

Computer. De studerende på Sygeplejeskolen i Vejle skal lære at reflektere kritisk i forhold til brugen af elektronisk patientjournal.

SY-2006-08-48a
Den elektroniske patientjournal er blevet en del af sygeplejerskeuddannelsen. De studerende skal kunne forholde sig til de menneskelige og organisatoriske overvejelser over, hvordan man anvender systemerne, og hvilke holdninger de bruges ud fra. Det handler om at kunne reflektere kritisk over den elektroniske journal. Arkivfoto fra Herning Sygehus. 
 

Digitalisering af det danske sundhedsvæsen er et centralt tema inden for den sundhedsfaglige og sundhedspolitiske debat i dag. En dag vil vi alle have vores sundhedsdata liggende på et offentligt net. Der er ofte tale om personlige og følsomme data. Det stiller store krav til etiske overvejelser om, hvordan oplysninger bruges og beskyttes. Både hos dem, der udvikler den elektroniske patientjournal, og hos dem, der anvender den. Frem for alt må man opnå befolkningens tillid, fordi den offentlige debat giver indtryk af skepsis over for nye avancerede behandlingsformer. I sidste ende er det den offentlige mening, der sætter grænser for fremtidens sundhedsteknologiske udvikling.

Bedre dokumentation af pleje og behandling og standarder af høj kvalitet er nogle af fordelene ved at bruge elektronisk patientjournal. Det forudsætter imidlertid en omfattende uddannelsesmæssig indsats i sundhedssektoren (1).

Undgå fejl i systemet

At uddanne er ikke blot et spørgsmål om at formidle evner til at beherske det tekniske. Det handler om at forstå, hvilke holdninger der tilstræbes i anvendelsen. At kunne analysere arbejdsgange, så man undgår, at der opstår nye fejl i systemet. Det handler om kritisk stillingtagen til, hvordan man organiserer sig i praksis, så den elektroniske patientjournal bliver et middel til at opnå et samarbejde, der bygger på gensidig tillid.

Det er ikke det tekniske, der er det største problem. Den uddannelsesmæssige opgave ligger i de menneskelige og organisatoriske overvejelser over, hvordan man anvender systemerne, hvordan man implementerer dem, og hvilke holdninger de bruges ud fra. Det handler om kritisk at kunne vurdere, hvad det er, vi ønsker at opnå, og hvordan vi når målene.

Uddannelsestænkningen har gennem det seneste årti været stærkt præget af begrebet kompetenceudvikling, og evnen til kritisk vurdering ses som en central personlig kvalifikation (2). I et moderne syn på dannelse og uddannelse er der lagt vægt på, at den gode undervisning og læring skaber spillerum, dvs. tid til den individuelle eftertanke, så de studerende kan kombinere og integrere de menneskelige erfaringer med teoretiske og praktiske kundskaber.

Det er med andre ord væsentligt, at de studerende kan etablere den dialog, der nødvendigvis finder sted mellem videnskab og virkelighed, og som binder det teoretiske og det praktiske perspektiv sammen i en enhed. Tilsvarende vægter Sundhedsstyrelsen i et høringsforslag, der angår indholdet af sygeplejerskernes fagteoretiske, praktiske og erhvervsmæssige kompetencer, evnen til at skønne, forstået som en kombination af reflekteret viden, erfaring og intuition.

Undervisningsministeriet (3) peger på den refleksive kompetence som betingelse for den sygeplejestuderendes udvikling af praktisk, personlig handlekompetence. De enkelte sygeplejeskolers studieordninger skal indfri kravene i bekendtgørelsen for at opnå godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Skolerne er bundet af krav om, at refleksiv kompetence udgør en væsentlig del af læringsindholdet (4,5,6).

Lokal undersøgelse

Kravet om digitalisering af data i sundhedsvæsnet kombineret med kravet om de sygeplejestuderendes udvikling af refleksiv kompetence fik os til at overveje, hvordan den elektroniske patientjournal (EPJ) kunne indgå i undervisningen på sygeplejeskolen i Vejle. EPJ er på nuværende tidspunkt implementeret i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste i Vejle Amt. Vi foretog derfor en systematisk kortlægning af de EPJ-systemer, der anvendes i amtet og af den undervisning, der er knyttet til brugen af dem. Vi gennemførte interview med superbrugere på sygehusene og i kommunerne i amtet ud fra en til formålet udviklet interviewguide. (Interviewguiden kan læses eller downloades på www.sygeplejersken.dk under denne artikel).

Ved at undersøge, hvilke EPJ-udgaver der anvendes på de kliniske uddannelsessteder, kom vi frem til, at der i Vejle Amt anvendes fem forskellige systemer, nemlig CSC Scandic Health, IBM, Rambøll Care, VITA og PsykVips (IBM). De studerende vil altså i løbet af uddannelsen komme til at arbejde med flere EPJ-systemer. Det synes ikke at volde nævneværdige problemer for de studerende at tilegne sig brugen af forskellige systemer.

Men som konsekvens af, at de anvendte EPJ-systemer ikke kommunikerer indbyrdes, skal de studerende lære at registrere, opbevare og udveksle patientdata både elektronisk og i papirform. Efter kortlægning af, hvilke EPJ-systemer der anvendes på de kliniske uddannelsessteder, undersøgte vi, hvordan de sygeplejestuderende undervises i at bruge de elektroniske journaler. De enkelte sygehuse og kommuner blev spurgt om følgende:

  • Hvem varetager undervisningen i EPJ?
  • Hvad er undervisningsindholdet?
  • Hvad er læringsmål for undervisningen?
  • På hvilket tidspunkt i praktikforløbet afvikles undervisningen?
  • Hvor foregår undervisningen?

Undervisning i brugen af EPJ

Interviewene viste, at der på institutionerne er udarbejdet et introduktionskursus for nyt personale, der også omfatter sygeplejestuderende. Undervisningen afvikles månedligt og varetages typisk af superbrugere eller it-koordinatorer, som er tidligere klinisk personale. Undervisning i EPJ er adskilt fra den sygeplejefaglige praktikvejledning. De studerende bliver undervist i brug af systemet, herunder teknik, dokumentation og sikkerhed med det formål at kunne anvende EPJ som redskab.

Derimod er en mere kritisk reflekterende tilgang til den elektroniske patientjournal ikke et planlagt element i undervisningen, men er overladt til de studerende og deres kliniske vejledere. På den baggrund må det overvejes, hvordan refleksion over brugen af EPJ kan systematiseres, så uddannelsen lever op til kravene i bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen.

I vores overvejelser over, hvordan EPJ kan indgå i undervisningen, kontaktede vi en række leverandører for at afdække mulighederne for at købe licenser til systemer, som vi kunne anvende i undervisningen på skolen. Interessen i at udvikle en EPJ-version, der udelukkende er tiltænkt anvendelse på sygeplejeskoler, er begrænset. Et enkelt firma oplyser, at licens til en demoversion vil koste omkring 100.000 kroner årligt. Hertil skal lægges personaleressourcer svarende til ca. én fuldtidsstilling til kontinuerlig ajourføring af systemet.

EPJ skal inddrages i sygeplejefaget

På baggrund af vores undersøgelser mener vi ikke, der vil være en rimelig sammenhæng mellem investeringen i et demoprogram og det forventelige udbytte. Undersøgelsen viser, at de studerende i løbet af praktikperioderne ret uproblematisk erhverver sig tekniske kompetencer på brugerniveau. Vi anbefaler derfor, at man opøver de studerendes evne til kritisk at reflektere over patientrettigheder og datasikkerhed i relation til EPJ. Og at man fremmer de studerendes evne til at reflektere over forholdet mellem et valgt dokumentationsredskab og udfoldelsen af omsorg og nærhed som centrale værdier i sygeplejen.

På sygeplejeskolen i Vejle vil vi fremover inddrage EPJ i sygeplejefaget. Det skal ske ud fra de eksisterende fagbeskrivelser og under hensyntagen til den progression i refleksionsniveauet, der er beskrevet for faget gennem grunduddannelsen. Derfor tænkes den kritiske refleksion over anvendelse af EPJ inddraget i temaer som registrering og opbevaring af patientdata, indlæggelsessamtaler, oprettelse af plejeplaner, dokumentation af medicinadministration, beskyttelse af personfølsomme data samt kvalitetsvurdering i sundhedsvæsnet.

Overordnet skal de studerende reflektere over forholdet mellem sundhedsteknologi og befolkningens rettigheder, behov og forventninger. For de kliniske uddannelsessteder anbefaler vi, at den kliniske undervisning og vejledning, der er knyttet til konkret anvendelse af EPJ, omfatter refleksion og etiske overvejelser. Hensigten er, at der i det daglige arbejde etableres sammenhæng mellem kritisk refleksion og dokumentation for de studerende.

Ulla Nielsby, Maren Nordborg og Eva Odgaard er alle ansat ved Sygeplejeskolen i Vejle.

Litteratur

  1. Ugebrevet Mandag Morgen, 29. november 2004. Temanummer nr. 21. 9-11.
  2. Pedersen K, Høyrup S. Kampen om kompetencerne. In: Bryderup IM, red. Pædagogisk sociologi. Danmarks Pædagogiske Universitet; 2003. 187-211.
  3. Undervisningsministeriet. National Kompetenceudvikling - erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling. Skive: Undervisningsministeriets Forlag; 1977.
  4. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen BEK nr. 232 af 30/03/2001.
  5. Sygeplejeskolen i Vejle Amt. Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen ved Sygeplejeskolen i Vejle Amt; 3. september 2001.
  6. Sygeplejeskolen i Vejle Amt. Pædagogisk værdigrundlag, Sygeplejeskolen i Vejle Amt; 2001.
English abstract

Nielsby U, Nordborg M, Odgaard E. Nursing students to reflect of the use of electronic patient records. Sygeplejersken 2006;(8):48-50.

In future, electronic patient records (EPR) will be on the nursing colleges' curriculum in the form of critical reflection. EPR will be included in the subject descriptions and a progression will occur in the level of reflection throughout the nursing training. The benefits of working with EPR in the classroom are, however, not considered to match the cost of obtaining a demo version of the software. This is the conclusion of an evaluation of the potential and implications of obtaining and using EPR at the nursing college in a county where EPR has been implemented in both the primary and secondary health care sectors. A survey shows that five different EPR systems are being used by the county's hospitals and municipal authorities. Interviews with those responsible for teaching students about EPJ
at practical placements suggests that students are systematically trained in the practical use of EPR, but that they do not systematically reflect over EPR in relation to patients' rights and ethical implications. The subjects will therefore become part of theory teaching. Reflection should also be linked to clinical guidance and specific nursing procedures and appear in subject descriptions related to clinical training courses.

Keywords: Electronic patient records, nursing training, reflection.

Emneord: 
Dokumentation
Informationsteknologi
Sygeplejerskeuddannelsen
Teknologi

5 faglige minutter: Har du fodret dit omsorgssystem i dag?

Der er aldrig skabt en times mere omsorg på grund af et omsorgssystem. Til gengæld er der skabt systemer, der kan bevise, hvor lidt omsorg der bevilliges og ydes, og det i sig selv er ikke så ringe.

Forestil dig, hvor mange timer du bruger om måneden på at fodre dit omsorgssystem med ord, tal og krydser. Forestil dig så, at de samme timer går til at hjælpe de syge og de svage.

Du har nu to muligheder. Den ene er at fastslå, at fanden skabte alle omsorgssystemer, og at de er en personlig straf, du er pålagt for dine utallige synders skyld.Den anden er at klynge dig til troen på, at din dokumentation gør en positiv forskel i plejen, og at de oplysninger, du formidler, bliver brugt til noget fornuftigt.

Hvis du ikke kan beslutte dig for hvilken, så vælg begge. Det gør jeg: mandag til onsdag det første, torsdag til fredag det sidste.

Der er aldrig skabt en times mere omsorg på grund af et omsorgssystem. Til gengæld er der skabt systemer, der kan bevise, hvor lidt omsorg der bevilliges og ydes, og det i sig selv er ikke så ringe.

Omsorgssystemer giver simpelthen mindre omsorg for de samme penge, for systemet skal fodres, så bevisbyrden kan løftes. Det er et faktum, og hvis nogen her i 2006 vil påstå, at der spares tid ved at indføre eller opgradere systemer, så er det tilladt at klaske sig på lårene og udstøde hånlige lyde. Glem det. Omsorgssystemer er krævende, altædende monstre på linje med drager og vampyrer.

Så meget desto vigtigere er det at holde fast i de andre formål med systemerne: gennemsigtighed og dokumentation.

Hvad går sygeplejersker og laver - hvis de laver noget - hos patienterne? Det ved vi faktisk meget om i dag. I de fleste kommuner laver de mere, end de har normeringer til, men det forstyrrer ikke store ånder. Det siger måske noget om kvaliteten, men det er ikke den, vi måler på.

"Når der ingen klager kommer, er alt godt," var devisen i mange år. Systemet byggede på tillid og den kontrol, der ligger i kollegernes øjne, når vi blev afløst. Det vil sige, vi kontrollerede os selv, og den individuelle sygeplejerskes hukommelse var en del af dokumentationen. Således har jeg som leder skullet prioritere og vurdere på baggrund af, at "... Erna bestemt mener at kunne huske, at hun måske skiftede sår hos fru Frandsen i onsdags ..." og den holder ikke i byretten. Faktisk har jeg været i byretten med den, og den holdt ikke. For vi skrev ikke det ned, vi havde planlagt, og vi skrev slet ikke noget, hvis vi ændrede på planerne, hverken om pleje eller besøg.

Aldrig har der været noteret så meget ned om hver eneste lille prut, og aldrig har det været så besværligt og arbejdskrævende at fodre det elektroniske udyr, der tilsyneladende aldrig bliver mæt.

Og aldrig har pleje været så dyrt, og aldrig har så få timer nået borgerne. Det bekymrer politikerne, der ikke kan bestemme sig til, hvad de helst vil investere i fremover: flere timer i hjemmet hos borgerne eller vurderinger og dokumentation, der tæller som administration.

De kan godt få det hele, men så er det pungen op af lommen to gange, for selv en femogtyveøre kan kun bruges én gang.

Og når de nu har pungen oppe af lommen, så helst lidt mere end en femogtyveøre.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Informationsteknologi
Journal
Omsorg

Sårbehandling over nettet

Effektivt. Webbaseret styring af sårpleje fremmer heling og reducerer omkostninger.

Et internetbaseret såradministrationssystem viste sig at reducere helingstiden for sår signifikant, fremme produktiviteten og mindske omkostningerne, viser et pilotstudie foretaget af Fraser Health Authority i British Columbia. Ifølge studiet gjorde systemet det også lettere at overvåge og rapportere sårpleje mere effektivt. Ved at bruge udstyret og programmet ”Pixalere”  (http://www.pixalere.com) blev sårhelingstiden forkortet med op til 58 pct., ligesom det fremmede hjemmesygeplejerskernes produktivitet med ca. 70 pct..

Systemet reducerede omkostningerne ved sårplejen med 39 pct., fordi der blev forbrugt færre materialer i sårhelingsforløbet. Hjemmesygeplejerskerne brugte et digitalkamera og en håndholdt enhed, som f.eks. en PDA eller en tablet-pc med et trådløst modem til at fotografere patienternes sår for herefter at uploade billederne og de beskrevne observationer til en sikker database på internettet. En læge eller sårsygeplejerske loggede løbende på systemet for at analysere de indkomne data og på den baggrund anbefale en behandling.

Raymond Kolbæk er ansat på Sygeplejeskolen i Viborg Amt.

Emneord: 
Sår
Informationsteknologi

Synspunkt: It-løsninger skaber frustrationer

Spørgsmålet om, hvilket ansvar det sundhedsfaglige personale har i forhold til de sundhedsfaglige oplysninger, som de skriver ind i den elektroniske journal, vedrører lov om patienters retsstilling. Men det vedrører også hele vores demokratiske samfund.

Hvordan sikrer sygeplejersker, at der tages hånd om personlige og sundhedsfaglige oplysninger i de nye itsystemer i primærsektoren i overensstemmelse med ”lov om patienters retsstilling?” 

I Danske Kommuners nyhedsmagasin nr. 1/2004 udtaler Claus Nielsen fra Kommunernes Landsforenings kontor for social- og arbejdsmarkedsforhold: ”Samtykkeproblematikken kan blive en hindring for den videre udvikling af it-løsninger i sundhedssektoren. Især hvis man tolker lovgivningen rigidt.” Hvad er prisen for indførelse og god udvikling af it-løsninger egentlig? Betyder det, at vi er nødt til at ændre den gældende lovgivning? 

I forslag til ajourføring af De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken ved en loyalitetskonflikt mellem ansættelsesstedets regler og praksis og muligheder for at udføre forsvarlig pleje arbejde for at varetage patientens tarv. Kommer sygeplejersken i primærsektoren i en loyalitetskonflikt i kampen om retten til de sundhedsfaglige oplysninger? 

Redaktionen på Dansk Kristelig Sygeplejeforenings blad Forum har i nr.1/2004 taget denne problematik op, bl.a. med en temaartikel med titlen: ”Ret og magt.” 

Udgangspunktet er den frustration, vi som henholdsvis tilsynsførende ved embedslægeinstitutionen, underviser, vejleder og tidligere primærsygeplejerske møder hos det sundhedsfaglige personale. 

Plejepersonalet oplever en konflikt imellem de faglige og menneskelige værdier i ældrepolitikken. 

Når fru Petersen behandles i sekundærsektoren, har hun som patient en dokumenteret retsstilling. Når hun udskrives til videre pleje og omsorg i eget hjem, konverteres hun til bruger, og opgaverne konverteres til sociale ydelser udspecificeret i minutter såsom hårredning et minut, hjælp til tandbørstning to minutter osv. Med indførelsen af elektroniske journaler, og på grund af status som social klient, tilflyder sundhedsfaglige oplysninger til stadighed sagsbehandling og ressourcestyring i forvaltningen. 

Er fru Petersen orienteret om dette? 

Samtidig bruger det sundhedsfaglige personale mange ressourcer på dokumentation, og det kan indimellem være svært at få øje på fru Petersens helt specielle behov og ønsker. Ikke at hun er blevet glemt, men hun er blevet standardiseret og registreret efter en bestemt model. Man må overveje, om det giver mindre plads til personalets kreativitet og faglige skøn. Hvilke oplysninger skal dokumenteres? For hvis skyld skal der dokumenteres? Hvad sker der med de data, som det sundhedsfaglige personale indsamler? Er pleje og omsorg sundhedsfaglige domæner eller social sagsbehandling? 

Hvilket ansvar har det sundhedsfaglige personale i forhold til de sundhedsfaglige oplysninger, som de skriver ind i den elektroniske journal? Er der tilstrækkeligt tætte skotter mellem sundhedsfaglige data og administrative data? Alle disse spørgsmål vedrører ”lov om patienters retsstilling.” Men de vedrører også hele vores demokratiske samfund. Et det tilladt at sige fra, når noget føles helt forkert? 

Med den objektive visitation og vedvarende registrering, som alle borgere med behov for hjælp underlægges, mener vi, at borgernes fundamentale ret til egne data krænkes, og personalets medvirken anfægter den professionelle etiske kompetence og befolkningens tillid til denne kompetence. 

Annette C. Langdahl er sygeplejefaglig medarbejder og redaktør på bladet FORUM hos Dansk Kristelig Sygeplejeforening og ansat som underviser på social- og sundhedsskolen i Århus.

Noomi Mortensen er stud.cur. og tilsynsførende ved embedslægeinstitutionen i Århus. 

Noomi Mortensen.Annette C. Langdahl.

Emneord: 
Informationsteknologi

www.sundhed.dk

Informationer om hele det danske sundhedsvæsen samlet ét sted og med borgere, patienter, pårørende og sundhedspersonale som målgruppe. Det lyder som halsløs gerning, men internettet kan noget, som intet andet medie kan hamle op med.

sundheddkDet kan samle alt, opdatere kontinuerligt og lade den enkelte bruger selv bestemme, hvor meget information han har brug for. I takt med at sundhedsvæsenet bliver mere elektronisk, vil der blive indbygget stadig flere muligheder i portalen, f.eks. borgerens egen adgang til elektroniske patientjournaler.

Forsigtigt lagde jeg ud med, om jeg kunne finde min egen praktiserende læge i vejviseren. Alle praktiserende læger er oplistet med de oplysninger, som er indberettet til sygesikringen, og om man f.eks. kan bestille tid og recepter og foretage e-post-konsultation via portalen 

Jeg begyndte med at søge under min læges navn, først på lister, der dækker hele landet, siden under mit amt og sidst under kommune. Intet resultat. Hver gang, jeg søgte, måtte jeg begynde forfra, fordi tidligere søgekriterier slettes ved tilbageklik. Det kan Krak meget bedre. 

Stædigt gennemgik jeg de 12 sider med amtets 111 praktiserende læger i alfabetisk orden. Nogle var nævnt under fornavn, andre under efternavn og nogle under titel, f.eks. afdelingslæge. Bingo. På siderne 7-9 under L kom alle ”Læger” og ”Lægehuse,” og deriblandt fandt jeg endelig min læge efter i alt 10 minutters søgen. 

Der hersker muligvis rent anarki, når læger indberetter til Sygesikringen, men de, der har lavet hjemmesiden, burde rette listerne til efter almindelig telefonbogspraksis: Efternavnet først, eller i det mindste give mulighed for at søge på efternavn. 

Servicefunktionen trænger altså til at blive gået grundigt efter i sømmene. Men derudover er der masser af fine oplysninger på hjemmesiden, og de er nemme at finde og søge efter. 

Under ”Sygdomme” kan man finde artikler, som vedrører de nationale myndigheders indsatsområder. Ved hver enkelt sygdom, som kort forklares, kan man klikke sig ind på mere uddybende artikler og rapporter, så der er noget for både lægfolk og sundhedspersonale.

”Sundhed og forebyggelse” omfatter de traditionelle forebyggelsesområder, og igen kan man klikke sig længere ind i emnerne. Her er ikke kun uddybende faglige artikler, men også høringssvar i relation til politisk behandlede emner som f.eks. fosterdiagnostik. Enkelte simple test kan bruges til f.eks. at beregne body mass index, eller om man er nikotinafhængig. 

Under ”Behandling” er der information om ventetider, landsdækkende kvalitetsprojekter og beredskab. Behandlere kan finde nationale vejledninger, ventetider og information om sygdomsovervågning. Under ”Lægemidler” får man generel information om brug af lægemidler, herunder naturmedicin, og konkret viden om særlige produkter, og man kan bestille pillepas og købe medicin online, når man logger sig ind. Man kan kontrollere, om der er interaktion mellem forskellige lægemidler, og i en håndkøbsguide kan man finde lægemidler, der kan bruges til at behandle nogle af de mest almindelige symptomer. 

Sundhed.dk indeholder lovstof om frit sygehusvalg, patientrettigheder, sygesikring og medicintilskud. Der er statistik og artikler om sygdomsovervågning, og hele sundhedsvæsnet, myndigheder, institutioner og aktører er beskrevet. Der er også en jobbank. 

På sundhedsportalens forside er der direkte adgang til dugfriske nyheder, i skrivende stund nye tal fra Cancerregistret med vedhæftet artikel og om, hvordan det går med behandling af apopleksi rundt om i amterne i relation til Det Nationale Indikatorprojekts (NIP) anbefalinger. 

Det er et imponerende resultat, der er kommet ud af samarbejdet mellem Amtsrådsforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Danmarks Apotekerforening. 

Alle parterne har etableret regionale redaktioner, som leverer information til sundhed.dk. 

Når man lige ser bort fra den mindre heldige oversigt over praktiserende læger - i virkeligheden blot en detalje - er jeg ikke i tvivl om, at portalen vil blive flittigt brugt. Et utrolig flot stykke arbejde, jeg glæder mig til at vænne mig til at bruge. Ideen med en fælles offentlig portal, som stiller de samme oplysninger til rådighed for både lægfolk og fagfolk er udtryk for en grundlæggende respekt for borgerne. Det er op til borgerne selv at fravælge det, der ikke vedkommer ham, men hvad angår information, er borgeren her ligestillet med fagfolk. Der tales ikke ned til borgeren, og sproget i de almene artikler er godt dansk, som mange fagfolk vil kunne lære af.

www.sundhed.dk

Læs også Anne Vesterdal faglige kommentar "En sygeplejeportal"

Emneord: 
Informationsteknologi

Faglig kommentar: En sygeplejeportal

For få, for mange og forkerte forventninger til behandlere og plejepersonale har alle dage givet anledning til frustration hos både modtager og giver.

Hvad laver en konsultationssygeplejerske egentlig? Er det ikke bare en slags sekretær, der står ved siden af lægen, når han laver gynækologiske undersøgelser? Hvad laver en diabetessygeplejerske? Hvad er en demenskoordinator, og er det overhovedet en sygeplejerske? 

Den internetbaserede sundhedsportal sundhed.dk, som er anmeldt her i dette nummer af Sygeplejersken, er ikke meget for at svare. Søgning på konsultationssygeplejerske giver ikke resultat. Alligevel mener jeg ved et tilfælde forleden at være dumpet ned på en side med et hav af opgaver og mulige udvidelser af konsultationssygeplejerskens arbejdsområde. Men hvad hjælper det, hvis jeg ikke kan genfinde siden ved systematisk søgen? 

Så var der mere held med at finde ud af, hvad en diabetessygeplejerske foretager sig, i hvert fald i Frederiksborg Amt og i nogle enkelte jyske amter. Jeg kan ikke få en generel beskrivelse af, hvad titlen indebærer, men jeg kan få at vide, hvordan diabetessygeplejersker arbejder i visse lokalområder. Fritekstsøgning efter amtsdiabetessygeplejerske er også resultatløs, men den fynske ditto dukker dog op, når man søger efter diabetesskoler. 

Søgning på demenskoordinator giver ingen oplysninger, men der er bid ved demenskonsulent, hvor et navn dukker op. Det fremgår dog ikke, hvilken uddannelse demenskonsulenten har. Hun er sygeplejerske, men det måtte jeg en tur omkring Dansk Sygeplejeråds medlemskartotek for at kunne konstatere. Hvorfor nævner sygeplejersker ikke deres grunduddannelse i stillingsbetegnelser? 

Er borgerne mon fløjtende ligeglade med, hvordan sundhedsvæsnets aktører er uddannede, og hvordan de fordeler opgaverne imellem sig? Jeg tror det ikke. For få, for mange og forkerte forventninger til behandlere og plejepersonale har alle dage givet anledning til frustration hos både modtager og giver. Der mangler ikke oplysninger fra de enkelte amter. Det er overordnede, generelle oplysninger om de enkelte faggrupper, jeg savner.

Det er åbenbart ikke medtænkt i formålet med sundhedsportalen, og så kan sygeplejersker enten slå sig til tåls med det eller også lave en sygeplejeportal selv. Nogle gange skal folk have oplysninger, selv om de ikke beder om det. Formålet med en sådan drømmeportal skulle for mig være, at brugeren kan se, hvad han kan forvente af sygeplejen. Hvad en generalist kan tage sig af, og hvad specialisterne foretager sig. Ansvarsområder, kompetencer og opgaver for hver kategori af sygeplejersker.

Referenceprogrammer, hvor den sygeplejefaglige del er fremhævet. Kliniske retningslinjer. Risikovurdering. Score-skemaer. Etiske retningslinjer. ICNs etiske kodekser. Journalsystem. Udskrivningsbreve. Tavshedspligt. Aktindsigt, og hvad man nu ellers kan finde på. Overskuelige, kortfattede artikler, hvorfra man kunne klikke sig ind til mere uddybende materiale, love, cirkulærer og evt. kilder. 

Der skal selvfølgelig også være indgange til lokale institutioner, der kan præsentere en mere individuel og lokal tilgang til sygeplejen, særlige funktioner, kvalitetsmål og resultater. Hvad er en hjemmesideforside i øvrigt uden indgang til nyheder? På en hjemmeside, der bygges op med borgeren og patienten som den primære målgruppe, skal der selvfølgelig også være mulighed for interaktion eller dialog med brugeren i en eller anden form. Og hvad enten brugeren har søgt informationen eller ej, kan det jo være, hun finder ud af, at en konsultationssygeplejerske også tager sig af vaccinationer, sårbehandling, kostvejledning og kontroller ved en lang række sygdomme og desuden kan være af hankøn og stå som anstandsmand, når hunlægen laver gynækologiske undersøgelser.

Læs anmeldelsen her.

Klik ind på sundhed.dk

Emneord: 
Informationsteknologi

Stafetten: Fantastiske muligheder for vidensdeling

Der bliver i disse år talt meget om den elektroniske patientjournal (EPJ).

Men hvad er det egentlig? Svarer EPJ til velkendte papirsystemer blot i en computer? Eller er det et komplet system bundet sammen på kryds og tværs, nærmest selvtænkende? Svaret er tjah!

Det er vist mest noget midt i mellem. Det system, vi har benyttet i Århus Kommune siden 1998, ligner umiddelbart en papirjournal, men det kan noget, som papirjournaler ikke kan: nemlig genbruge det, der én gang er skrevet, flere steder i journalen. F.eks. når vi opretter en journal, så taster vi blot borgerens cpr-nummer ind. Herefter hentes oplysninger fra folkeregisteret, sygesikringen og pensionssystemet. Hver side i journalen stemples automatisk med borgerens navn, adresse og cpr-nummer.

Tidligere skulle disse oplysninger skrives manuelt på alle sider. Det næste bliver en automatisk besked, når en velkendt borger i ældreplejen indlægges på sygehuset. Det er rart at vide, når hjemmehjælperen kommer til en lukket dør. Samtidig skal der også gå besked tilbage til sygehuset om borgerens kontaktperson i kommunen - alt sammen automatisk og elektronisk - efter borgerens samtykke.

Andre fordele ved EPJ er tilgængeligheden; klinikerne kan til enhver tid få adgang til borgerens journal - den bliver aldrig væk. Samtidig gives der mulighed for bedre overblik over patientdata. Før i tiden havde hver faggruppe eget papirsystem til dokumentation, og det var svært at få et samlet overblik.

Udfordringen nu ligger i at anvende en fælles EPJ tværfagligt. Forskellige faggrupper har forskellige synsvinkler og anvender forskellige faglige begreber. Elektroniske journaler benytter sig delvist af valglister med faste klassifikationer - dette kræver tilvænning. Jeg tror dog på sigt, at det vil gøre dokumentationen lettere og mere kvalificeret. Som sårsygeplejerske har jeg i mange år brugt målebånd og mange ord på at beskrive sår. Det bliver dejligt, når man kan lægge digitale billeder i journalen. Ligeså med forflytningsbeskrivelser. Ofte siger billeder mere end ord.

Der ligger fantastiske muligheder for vidensdeling via internettet. Mange benytter den elektroniske version af Lægemiddelkataloget, og der kopieres flittigt herfra. Nogle EPJ´er er koblet direkte hertil. Sundhedsstyrelsen arbejder på en fælles database (PEM) til registrering af borgerens medicin, uanset om det er egen læge eller sygehuslægen, der har ordineret.

Jeg tror, det kommer til at reducere medicineringsfejl betydeligt, specielt hvis oplysningerne kan hentes ind i relevante systemer. Skejby Sygehus har på sin hjemmeside vejledninger til f.eks. pleje af suprapubisk kateter, som hjemmesygeplejersken og lægen kan anvende. Hvilke potentialer. Tænk på det kvalitetsløft, det giver, når specialafdelingen har fundet frem til den bedste metode, og enhver sygeplejerske fra Gedser til Skagen kan anvende metoden med det samme.

En ting er sikker. It i sundhedsvæsenet er kommet for at blive - og heldigvis for det. 

Hannelise Kristensen er systemadministrator i Århus Kommunes Afdeling for Sundhed og Omsorg. Hun har givet stafetten videre til primærsygeplejerske Mette Amdrup, Århus, som svarer på spørgsmålet ”Hvordan er det som sygeplejerske at få en kronisk sygdom?”

Emneord: 
Informationsteknologi

Patienternes viden vokser

Kræftpatienter surfer på nettet og kommer derved meget tættere på den begrebsverden, der tidligere var forbeholdt læger og sygeplejersker. Eksplosionen i tilgængelig viden er en udfordring for personalet, og det er blevet sværere at klare dagligdagen på rutinen.

I onkologien konfronteres vi hver eneste dag med spørgsmål fra patienterne om sygdom, prognose og behandling, og det er ikke så let, som det var engang, at give svar på det hele. Stadigt oftere møder vi patienter og pårørende, som har været på internettet, og vi kommer let til kort, hvis de har læst ting, vi ikke kender eller kun ved meget lidt om. Vi skal med andre ord lære at leve med nettet og helst også udnytte det positivt i vores arbejde med at informere. Men hvordan og hvem er det egentlig, der surfer? Hvilke oplysninger er det især, de går efter?

I håb om at komme lidt nærmere et svar på disse spørgsmål har vi to år i træk - hhv. oktober i 2000 og i november 2001 - gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt vores patienter.

Personlige computere og internettet har revolutioneret adgangen til informationer om alt muligt og dermed også om sygdomme og deres behandling. Mere end halvdelen af alle danske husstande har adgang til internettet, og undersøgelser har vist, at hver tredje voksne internetbruger søger information om sundhed på internettet (1). Ikke-fagfolk kommer herved meget tættere på den begrebsverden, som tidligere har været forbeholdt læger og sygeplejersker. Vi oplever, hvordan spørgsmål fra patienter og pårørende om sygdom, behandling og prognose bliver mere direkte - med ønsker om præcise svar. Vi føler undertiden vor autoritet truet, men oplever samtidig betydelige forventninger om faglig viden, når patient og pårørende føler sig fortabte eller kommer i vildrede over uforståelige eller modstridende informationer, fundet på seriøse og mindre seriøse hjemmesider.

De to spørgeskemaundersøgelser er gennemført i regi af informationsgruppen i Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA). Sammenslutningen er en samarbejdsorganisation oprettet i 1995, og medlemmerne er de afdelinger i Østdanmark, der varetager behandling og kontrol af patienter med onkologiske og maligne hæmatologiske sygdomme. Informationsgruppen består af sygeplejersker fra de onkologiske afdelinger på Rigshospitalet, Herlev Amtssygehus, Hillerød Sygehus, Roskilde Amtssygehus og Næstved Centralsygehus, en psykolog fra Kræftens Bekæmpelse og en overlæge fra Herlev. Desuden deltog sygeplejerske Anja Kjems Jacobsen, som samtidig benyttede data fra undersøgelserne til en opgave i forbindelse med efteruddannelse i onkologisk sygepleje (1).

Både yngre og ældre søger på nettet

Den første undersøgelse i oktober 2000 var begrænset til de onkologiske afdelinger på Herlev Amtssygehus og Finsencentret, Rigshospitalet. Der blev uddelt godt 500 skemaer (vi kender ikke det præcise antal), 471 skemaer blev returneret, og ud af disse angav 165 (35 pct.) at have søgt informationer på internettet. Ikke overraskende var de yngre aldersgrupper overrepræsenteret blandt dem, der søgte. På spørgeskemaet kunne der sættes kryds ud for eksempler på emner for søgning på internettet. Af de 165 surfere angav 119 (72 pct.) at have søgt årsager til kræft, 127 (77 pct.) ønskede kendskab til prognosen, 150 (91 pct.) søgte informationer om behandling og 97 (59 pct.) om alternativ behandling. Kun 66 (40 pct.) fandt det, de søgte.

På baggrund af år 2000-undersøgelsen fandt vi det interessant og relevant at gennemføre en ny, tilsvarende spørgeskemaundersøgelse året efter i november 2001. Undersøgelsen blev gennemført på Herlev Amtssygehus (sygeplejerske Helle Skov Lund), Finsencentret Rigshospitalet (sygeplejerske Anja Kjems Jakobsen) og på de onkologiske afdelinger på sygehusene i Næstved (sygeplejerske Mette Møller), Roskilde (sygeplejerske Helle Gert) og Hillerød (sygeplejerske Annette Rishøj). Undersøgelsen forløb over de første tre uger i november, og skemaet blev tilbudt enhver patient uanset diagnose, alder og køn - både ambulante og indlagte - men dog ikke i tilfælde, hvor situationens alvor og/eller patientens tilstand ville gøre henvendelsen upassende. En del patienter sagde nej tak til at modtage skemaet - især pga. manglende interesse for og viden om internettet.

Opbakning til de ældre fra pårørende

Der blev uddelt godt 900 spørgeskemaer i 2001 (vi kender ikke det præcise antal), og ud af 823 returnerede skemaer havde 283 (34 pct.) søgt oplysninger på nettet. I alt 818 patienter havde anført alder, og sammenlignet med undersøgelsen i 2000 bemærkes det, at de 60-89-årige ikke længere var underrepræsenteret blandt dem, der har søgt på nettet. Gruppen 60-89-årigeudgjorde således 399 patienter (49 pct.), og blandt dem havde 101 (25 pct.) søgt på nettet. Til sammenligning havde 157/372 (42 pct.) af de 40-59-årige søgt og 25/47 (53 pct.) af de unge under40 år været på nettet. Hvad angår aldersgruppen på 60 år og opefter, var der en betydelig variation fra hospital til hospital. Færrest surfere blandt de ældre var der på Rigshospitalet med 15 pct. fulgt af Roskilde med 17 pct., herefter Næstved med 23 pct.,Herlev med 27 pct. og højest Hillerød med 35 pct., dvs. ganske

Side 21 

tæt på det generelle gennemsnit på 39 pct., som udgjorde den surfende andel af patienterne i Frederiksborg Amt. Det var en generel erfaring under skemaindsamlingen, at stigningen i brug af internettet blandt de ældre både skyldtes øget interesse blandt de ældre selv og god opbakning fra de pårørende.

De 823 skemaer fordelte sig med 547 fra kvinder (66 pct.) og 279 (34 pct.) fra mænd. Surfergruppen bestod af 191 kvinder (35 pct.) og 92 mænd (33 pct.), så søgning på nettet var altså lige udbredt for de to køn. Amterne imellem var der en smule variation i procenten af patienter, der angav at have søgt på internettet. På Rigshospitalet var tallet 52 af 148 (35 pct.), på Herlev Amtssygehus 134 af 371 (36 pct.), på Hillerød Centralsygehus 39 af 100 (39 pct.), på Næstved Centralsygehus 44 af 150 (29 pct.) og på Roskilde Amtssygehus 15 af 54 (28 pct.).

Søger efter årsag og virkning

Interessen for undersøgelsen var størst blandt patienter med brystcancer. De udgjorde 298 patienter (36 pct.), mens den næststørste gruppe på 225 patienter (27 pct.) var dem, der ikke havde svaret på spørgsmålet om diagnosen - og som derfor blev kodet som ''anden.'' 70 patienter (9 pct.) havde hoved-hals-cancer, 65 patienter (8 pct.) havde gastro-intestinale cancere, 41 (5 pct.) lungecancer, 34 (4 pct.) ovariecancer, 17 (2 pct.) testikelcancer, 17 (2 pct.) thyreoidea cancer, 18 (2 pct.) cancere i livmoder eller livmoderhals og 7 (1 pct.) pancreas cancer.

Hvad søger patienter og pårørende i år 2001-undersøgelsen?

62 pct. søgte årsager til sygdommen, mens 69 pct. ville vide mere om bivirkninger. Informationer om behandling scorede højst med 78 pct. 59 pct. ville vide noget om prognosen, mens alternativ behandling kun interesserede 42 pct. Succesraten var steget betydeligt fra 2000 til 2001, idet 65 pct. nu angav at finde det, de søgte efter.

Surferne gik især efter danske hjemmesider (249/283 (82 pct.)) mens 110 (39 pct.) tog springet til de udenlandske. Af de 249 anførte 191 (73 pct.) eksempler. Blandt disse havde flest besøgt Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: 154/191 (81 pct.), fulgt af Netdoktor med 89/191 (47 pct.). Apotekerforeningens sundhed.dk blev besøgt af 19 (10 pct.), Helses og Sundhedsstyrelsens hjemmesider hver af 16 (8 pct.). Blandt de alternative tiltrak Tidslerne, som er en landsdækkende forening for kræftpatienter i alternativ behandling, 30 (16 pct.) og Humlegården, et helsecenter, der benytter sig af alternative metoder i behandlingen af cancer, 2 (en pct.). Knap halvdelen (47 pct.) af dem, der besøgte udenlandske hjemmesider, opsøgte amerikanske sider som American Cancer Association, National Cancer Institute, Cancer News, Medline og Oncoline, fulgt af tyske (Hammelburg, offentligt sygehus i Tyskland, kendt for at give regional kemoterapi til kræftpatienter)med 6 (33 pct.), og svenske (Karolinska, offentligt sygehus i Sverige kendt for at give strålebehandling til kræftpatienter) med 4 (28 pct.).

Personalet må ud på nettet og i verden

I dag ved patienter og pårørende meget mere om deres sygdom end for bare få år siden, når de møder til den første konsultation i onkologisk afdeling. Det er der naturligvis flere årsager til. For det første er de blevet bedre informeret af vore kolleger på de henvisende afdelinger. Dernæst har den Nationale Kræftplan fra 2000 og mediernes fokusering på kræftbehandling i Danmark sammenlignet med andre lande betydet meget. Og endelig er der så muligheden for at få oplysninger på nettet.

Denne eksplosion i tilgængelig viden er en kæmpe udfordring for både sygeplejersker og læger. Det er blevet sværere at klare dagligdagen på rutinen, vi skal vide mere, og vi skal hele tiden være a jour. Repetition af lærebogsstoffet rækker ikke langt, og ikke engang regelmæssig læsning af fagtidsskrifter er nogen garanti. Vi må selv ud på nettet og ud i verden - ikke bare den virtuelle på pc-skærmen. Mere end nogensinde er det vigtigt for læger og sygeplejersker at deltage i internationale kongresser, hvor man kan møde aktørerne fra nettet, deltage i uformelle samtaler på torvet i den globale landsby og få et personligt indtryk af, hvem man kan lytte til, og hvem man bør have forbehold over for.

Dernæst skal vi lære at bruge internettet som et aktivt redskab i vores arbejde med at informere kræftpatienterne. Vi kommer til at udarbejde vejledninger og anbefalinger, så især den nydiagnosticerede patient lettere finder frem til sobre kilder for information, kilder, som vi siden hen kan referere til, hvis patienterne ønsker at gå mere i dybden, end vi kan honorere i en travl dagligdag. Der skal være tid til god information, men der skal også være tid til behandling, pleje og omsorg, og hvad de tre sidstnævnte kerneydelser angår, er det fortsat svært for computeren at træde hjælpende til. -

Kell Østerlind er overlæge på onkologisk afdeling på KAS Herlev, Karen Ringsing er projektsygeplejerske i Sammenslutningen af Kræftafdelinger, sekretariatet på Rigshospitalet.

Litteratur

  1. Jakobsen AK et al. Kræft og Internet. En udfordring i patient/sygeplejerske forholdet. Onkologisk Efteruddannelse Finsencentret, Rigshospitalet, 2002.

Supplerende litteratur

  1. Krcmar CR, Krcmar H. Internet primer for nurses. Oncology nurses 2000; (2):15-9.
  2. Biermann JS, Golladay GJ, Greenfield MLVH, Baker LH. Evaluation of cancer Information on the Internet. American Cancer Society 1999; 381-390.
  3. Sastry S, Carrol P. Doctors, patients and the Internet: time to grasp the nettle. Clinical medicine March/April 2002; (2): 131-133.
Emneord: 
Patient
Kræft
Internet
Information
Informationsteknologi

Modstand mod bærbare computere blandt sundhedsplejersker

Sundhedsplejersker er ikke ubetinget begejstrede for tanken om at benytte bærebare computere på besøg i familierne. Hvis modstanden skal vendes, er der brug for ordentlige tilbud om undervisning i brugen af computerne, viser en undersøgelse.

En undersøgelse blandt sundhedsplejersker på Sjælland viser, at der er modstand imod brugen af bærbare computere i sundhedsplejen.

Sundhedsplejerskers holdning til brug af bærbar computer er ikke tidligere blevet undersøgt. Jeg havde en hypotese om sundhedsplejerskernes modstand, og den blev bekræftet i min eksamensopgave som arbejdsmiljøsygeplejerske, hvor jeg forholder mig til det psykiske arbejdsmiljø ved indførelse af ny teknologi i sundhedsplejen.

Ud af 723 sundhedsplejersker modtog 180 et spørgeskema. Ingen af deltagerne arbejdedede med bærbar computer.

Spørgsmålene omfatter erfaring med computer

  • Hjemme og på arbejde
  • Behov for ekstra uddannelse for at bruge bærbar computer
  • Er der tilbudt uddannelse i brugen af bærbar computer
  • Anciennitet og alder

Sundhedsplejerskernes holdning til bærbar computer er undersøgt, fordele og ulemper er beskrevet.

Svarprocenten er næsten 80 pct., det er repræsentativt for hele gruppen.

54 sundhedsplejersker var positive i deres holdning til bærbar computer, 42 var imod og lige så mange var i tvivl.

Det blev analysen af modstanderne og tvivlernes begrundelser, der gav svaret på hypotesen. De 54, som er positive over for brugen af bærbar computer i sundhedsplejen, angav mange visionære udsagn i deres begrundelse. Det var især udtryk som: Let læselige journaler, arbejdet gøres færdigt i besøget, lettere administrativt arbejde, statistik og dokumentation af faget, bedre opsporing, der blev fremhævet.

Modstanderne og tvivlerne nævnte egen usikkerhed, indkøringsvanskeligheder og kontakten til familien som problemområder. Dokumentation og statistik bliver nævnt sporadisk.

Den teoretiske analyse af modstanderne og tvivlernes begrundelser viste, at de kunne betragtes som en gruppe, der er imod brugen af bærbar computer.

Alle tre grupper angav tyngden af computeren som en ulempe.

I aldersfordelingen repræsenterer tvivlerne hos de yngste sundhedsplejersker 29 pct. (29-43 år). Hos de ældste er 31 pct. (57-63 år) modstandere. Hovedparten af de positive har været sundhedsplejersker i 1-5 år, og alle er modstandere eller tvivlere efter 26 år i faget.

Det er ikke arbejdet med computer hjemme eller på arbejdet, der er afgørende for holdningen til brugen af bærbar computer i sundhedsplejen. 17 pct. af de positive og 38 pct. af de negative har bærbar computer hjemme.

Det er afgørende, om der er modtaget uddannelse i brugen af bærbar computer, eller om tilbuddet er givet.

96 pct. af de positive har fået denne uddannelse, 65 pct. mener, at de har behov for ekstra uddannelse.

Hhv. 29 pct. og 26,5 pct. af de negative og tvivlerne har fået uddannelse i brugen af bærbar computer, i disse grupper har 91 pct. og 83 pct. behov for ekstra uddannelse. Undersøgelsen viser, at 40 pct. af sundhedsplejerskerne på Sjælland er positive i deres holdning til brugen af bærbar computer, mens 60 pct. er imod. I løsningsforslaget pointerer jeg, at alle sundhedsplejersker bør have uddannelse i brugen af bærbar computer for at have samme fundament. Sundhedsplejerskerne i en kommune, hvor man allerede anvender bærbar computer, har besvaret spørgsmål om dette arbejdsredskab. De er alle positive og visionære i deres svar, og de pointerer, at computeren ikke har nogen betydning for kontakten til familien. De betragter dog tyngden af computeren som en ulempe.

Forfatteren er sundhedsplejerske i Brønshøj

Emneord: 
Informationsteknologi
Arbejdsmiljø

Brugerdisciplineret sikkerhedsproblem

Fortrolige oplysninger om patienterne er på mange måder bedre beskyttet i den elektroniske journal end på papir. Men sikkerheden bliver aldrig bedre end brugernes disciplin.

5skabFoto: Morten Nilsson  

Når den elektroniske patientjournal bliver indført, skal der bruges mange programmørtimer på it-sikkerhed. Men et af de største sikkerhedsproblemer bliver brugernes disciplin. Rent teknisk kan systemerne sikres, så fortrolige data er bedre beskyttet mod uvedkommende øjne end i en papirjournal.

Men det hjælper ikke så meget, hvis sygeplejersken lader journalen stå åben, når hun går fra computeren, fordi en klokke eller telefon ringer. Eller hvis lægen har sit password siddende på en lille gul seddel på skærmen.

Det har vist sig på sygehusene i Rudkøbing, Svendborg og Ærøskøbing, hvor den elektroniske patientjournal snart har været i brug i 10 år.

Lukket for uvedkommende

Beskyttelsen af følsomme oplysninger er den helt centrale bekymring for det borgerpanel, som hen over sommeren har diskuteret den elektroniske patientjournal i Teknologirådets regi. (Se artiklen ''Patienters rettigheder under pres'' ).Fortrolighed og tilgængelighed er to hensyn, som trækker i hver sin retning, og derfor handler det om at finde en balance.

''En af de store fordele ved den elektroniske journal er jo, at journalen bliver så tilgængelig. Bare der er en computer i nærheden, kan lægen og sygeplejersken få fat i journalen,'' siger projektleder, sygeplejerske Lone Tynan, Sygehus Fyn. ''Det betyder på den anden side, at man må lægge nogle begrænsninger ind, så man ikke bare kan trække oplysninger på kryds og tværs. Jeg må ikke som sygeplejerske kunne trække oplysninger, når jeg ser min nabo blive indlagt og er nysgerrig efter, hvad han fejler.''

Brugere efterlader spor

Sundhedsstyrelsens nye it-sikkerhedsvejledning giver en lang række anvisninger på, hvordan brugeradgang skal begrænses, så kun de personer, der har en patient i behandling, har adgang, og hvordan oplysningerne skal niveaudeles, så de forskellige fagpersoner ikke får adgang til mere, end de har brug for.

Det personale, der skal tage sig af en patient med et brækket ben, skal ikke have adgang til oplysninger om patientens psykiatriske indlæggelse eller for længst overståede kønssygdomme.

Systemerne kan også indrettes, så de advarer mod, at brugerne foretager sig ting, de ikke må. F.eks. kigger i andre afdelingers journaler eller sender epikrise til egen læge uden patientens tilladelse.

Hvis data sendes fra det ene behandlingssted til det andet, f.eks. over nettet, skal det foregå i stærkt krypteret form. Og alle bevægelser i den elektroniske journal bliver registreret. Der skal løbende tages stikprøver, så man risikerer at blive opdaget, hvis man har været inde i journaler, hvor man ikke har noget at gøre.

''Så mange ting bliver mere sikre med den elektroniske journal,'' mener Lone Tynan. ''I dag kan man jo ikke se, hvem der har kigget i en journal. Eller om der er

Side 7

fjernet en side, f.eks. i forbindelse med en klagesag."

Irriterende disciplin

I praksis kan det være svært at afgøre, hvem der skal have adgang til hvad.

Sygehus Fyn har stadig afdelingsbaserede journaler, selv om der er elektronisk journal både i medicinsk afdeling i Svendborg og på sygehusene i Rudkøbing og Ærøskøbing. Man kan kun få lov til at læse journalerne, hvis man har brugeradgang.

''Vi har gjort det sådan, at en sygeplejerske i M1 har adgang til alle de patienter, der er indlagt der,'' fortæller Lone Tynan. ''Hvis så en patient går forbi på gangen og falder om, kan sygeplejersken godt få fat i hans journal, selv om han hører til en anden afdeling. Men hun skal kvittere for, at hun har haft brug for den.''

Det, der har givet problemer i praksis, er brugernes disciplin. ''Læger og sygeplejersker har meget travlt. Så ringer der en klokke, mens de sidder ved computeren. De tror, de er tilbage om et øjeblik, og så logger de ikke ud. Også fordi det er besværligt, at de hele tiden skal logge ind og ud af de forskellige systemer med forskellige password.

Eller man har sit log-in siddende på et klistermærke på skærmen. Det er sådan noget, vi ser.

Klinikerne tager ikke altid sikkerheden alvorligt, og de synes, det er irriterende, at de skal have nyt password hver tredje måned. Men det står altså i persondataloven.

I de fleste tilfælde sker der jo ikke noget ved, at en læge skriver noget, mens en sygeplejerske er logget ind. Så står sygeplejerskens initialer på hans notat, men andet sker der ikke ved det. Problemet er større, hvis lægen ordinerer medicin, mens en sygeplejerske er logget ind.

Derfor har vi sat en bremse på, så der er ting, en sygeplejerske ikke kan gøre, ordinere medicin f.eks.

Vi har også lagt ind, at systemet automatisk logger af, hvis man ikke rører tasterne i fem minutter.

Men der er stadig steder, hvor det er op til klinikerne at overholde reglerne. I sidste ende drejer det sig om, at klinikerne forstår, hvor vigtig diciplinen er. Det er dem, der kommer til at hænge på ansvaret, hvis andre bruger deres log-in.''-

Emneord: 
Dokumentation
Informationsteknologi
Journal
Patientsikkerhed