Reglerne om helbredsoplysninger

Læger og andet sundhedspersonale behøver ikke at spørge patienten for at udveksle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb.

Her ligger der et underforstået samtykke i, at patienten har søgt behandling. Patienten kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage og kan f.eks. frabede sig, at der gives oplysninger til en bestemt sundhedsperson (en læge, patienten er raget uklar med, en sygeplejerske, han er i familie med, mv.).

Hvis det ikke kan lade sig gøre at spørge patienten, f.eks. fordi han er bevidstløs, må oplysninger videregives uden patientens samtykke, hvis det er nødvendigt for at give den bedste behandling. Patienten skal orienteres om videregivelsen, så snart det kan lade sig gøre.

En læge, der fungerer som stedfortræder for patientens praktiserende læge (vikar, vagtlæge, anden praktiserende læge), må videregive oplysninger til patientens egen læge uden at spørge

Patienten skal spørges, hvis der skal videregives oplysninger om afsluttede forløb, typisk tidligere indlæggelser.

Ved udskrivelse må en sygehusafdeling sende oplysninger til egen læge uden at spørge patienten, hvis de er nødvendige for fortsat behandling hos egen læge.

Hvis behandlingen er afsluttet ved udskrivelsen, skal patienten spørges, før egen læge får en epikrise.

Patientens samtykke skal være informeret. Dvs., at patienten skal have et grundlag for at vurdere, hvad han eller hun tager stilling til.

Reglerne står i Lov om patienters retsstilling, §§ 24-32. 
 

Emneord: 
Informationsteknologi
Patientrettighed

Patienters rettigheder under pres

Den læge, der skal behandle patientens brækkede ben, behøver ikke at vide, hvor mange aborter hun fik som syttenårig. Derfor skal patienten spørges, før man henter en gammel journal. Men beskyttelsen af følsomme oplysninger går ud over kvaliteten, lyder det fra klinikere og kroniske patienter. Fejl opstår netop, når sundhedspersonalet ikke deler viden med hinanden.

Patientjournaler er fyldt med private oplysninger. Inkontinens, misbrug, problemer i familien. Derfor er det patientens ret at blive spurgt, før fagfolk får adgang til andre oplysninger end dem, der er nødvendige for en aktuel behandling.

Men samtykkereglerne er tåbelige og umulige at overholde i praksis. Sådan lød det fra lægeside, da Lov om patienters retsstilling blev vedtaget for fire år siden, og det gik op for sundhedspersonalet, at de ikke længere måtte hente en gammel journal frem eller sende epikriser til egen læge uden at spørge patienten.

Nu er reglerne til debat igen. Anledningen er den elektroniske patientjournal, som skal indføres på de danske sygehuse i løbet af de næste tre år.

Reglerne betyder, at sundhedspersonalet somme tider må handle uden at have de relevante informationer. Loven må revideres - ellers kan mulighederne i den elektroniske patientjournal ikke udnyttes fuldt ud, lyder det fra klinikere og kroniske patienter i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Men det er et borgerpanel, som Teknologirådet har nedsat til at diskutere den elektroniske patientjournal, fuldstændig uenige i.

''Hvorfor har lægerne så meget mod at spørge? 99 pct. af patienterne vil jo sige ja,'' siger Elisabeth Lehner fra borgerpanelet.

Svigt i kommunikationen

Eva Glistrup fra De Samvirkende Invalideorganisationer er rygmarvsskadet og går som kronisk patient stærkt ind for, at der skal være friere adgang til patientoplysninger.

Hun sidder også i Patientklagenævnet, hvor hun har set adskillige eksempler på, at noget er gået galt, fordi forskellige dele af sundhedsvæsenet ikke kommunikerede ordentligt med hinanden.

''Hvis sundhedspersonalet ikke har sikre oplysninger om, hvad patienten får af medicin og heller ikke kender hele deres sygehistorie, er de for dårligt funderet, når de skal diagnosticere og behandle,'' siger hun.

Hvis man bliver indlagt af egen læge, har han forhåbentlig sendt de nødvendige oplysninger med. Men hvis patienten har kaldt 112 eller kommer ind gennem skadestuen, må personalet håbe på, at patienten selv har styr på medicin, vaccinationer, allergier osv.

''Og hvis man f.eks. får meget medicin, kan det være svært at huske det hele, når man oven i købet har det dårligt, og måske har stærke smerter.''

Eva Glistrup vil vende samtykkereglerne, så der bliver fri udveksling af patientdata, medmindre patienten aktivt siger fra. ''Reglerne er skrevet for de raske patienter, der har styr på deres liv. Dem der højst får én slags medicin og kommer på sygehuset, fordi de har forvredet knæet på en skiferie,'' siger hun.

''Alvorligt syge patienter vil helst have hjælp af sundhedsvæsenet. De vil ikke beskyttes mod det.''

Borgerne vil spørges

Elisabeth Lehner fra Teknologirådets borgerpanel kender udmærket de problemer, som sundhedsvæsenet har med at kommunikere internt. Dem har hun oplevet under en langvarig udredning af en ansigtslammelse, hvor hun måtte igennem de samme spørgsmål og undersøgelser, hver gang hun startede i et nyt speciale.

''Og her er den elektroniske patientjournal jo et genialt redskab. Derfor var vi oprindelig meget positive i panelet,'' siger Elisabeth Lehner.

Men undervejs gik det op for panelet, at reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger ikke bliver overholdt.

''Vi har hørt læger fortælle, at de gav oplysninger videre om patienter uden at spørge, hvis de vurderede, at det var til patientens bedste. Det virker, som om det nærmest er et princip ikke at spørge,'' siger Elisabeth Lehner.

''Da vi kom til at snakke om det i panelet, viste det sig, at flere af os havde været ude for, at følsomme oplysninger var givet videre, uden at vi var blevet spurgt. Det oplever man som utrolig krænkende.''

Side 11

SY-2003-05-11aFoto: Morten Nilsson

Derfor afviser borgerpanelet blankt ethvert forslag om en friere udveksling af oplysninger. Tværtimod foreslår panelet, at patientdata skal ligge på et personligt plastikkort, som patienten så kan give sundhedspersonalet adgang til efter behov.

Besværlige arbejdsgange

Praktiserende læge Finn Klamer går ind for en lempelse af samtykkekravet, men ikke for enhver pris. Hvis borgere og patienter ikke accepterer et friere flow, er man lige vidt.

''For hvis borgerne er betænkelige ved, om vi passer ordentligt på oplysningerne, så får vi heller ikke de oplysninger, vi skal bruge. Så risikerer vi, at de ikke fortæller deres læge alt, hvad han har brug for at vide.''

Finn Klamer, som praktiserer i Øster Jølby på Mors, hører til edb-pionererne i almen praksis. Kravet om samtykke til at hente gamle journaler og til at sende oplysninger fra sygehus til egen læge oplever han som helt ude af trit med tiden og patienternes forventninger.

Hans patienter forventer, at han ved besked med alt, hvad der er sket, når de har været indlagt eller hos speciallægen.

''Du har jo det hele i din computer, siger de. Det har jeg også, hvis de har haft lægevagt om natten. Så ligger der besked i min postkasse om morgenen om, hvad de har fået af morfika for deres nyresten og hvornår. Derfor undrer de sig, når de har været på sygehuset og er blevet spurgt, om man må sende et udskrivningskort til mig.''

Reglerne tvinger sundhedspersonalet til besværlige arbejdsgange og koster tid, som var bedre brugt på patienterne, oplever han.

Ganske vist vil elektronikken gøre det lettere at registrere et patientsamtykke og rekvirere oplysninger f.eks. fra en indlæggelse. Og Finn Klamer understreger, at han finder det naturligt at spørge, når patienten sidder i konsultationen.

''Men så kommer der prøvesvar et par dage efter, som måske peger i en anden retning. Så har man måske brug for informationer, der ligger et andet sted.''

Tekniske problemer

I en redegørelse om patientrettigheder og den elektroniske patientjournal fastslog Sundhedsministeriet for halvandet år siden, at der ikke bliver brug for at ændre reglerne, når sygehusene sætter strøm til journalerne.

Projektleder og sygeplejerske Lone Tynan, Sygehus Fyn, mener heller ikke, de gældende samtykkeregler vil forhindre en fornuftig udnyttelse af den elektroniske patientjournal.

''Ikke så længe man kun overfører de eksisterende dokumentationssystemer til edb,'' siger Lone Tynan, som har arbejdet med elektroniske patientjournaler i en årrække.

''Men det bliver et problem, når man indfører nye systemer, som skal opdateres automatisk fra den elektroniske journal.''

Den slags systemer er der flere på vej af. Det første bliver elektroniske medicinprofiler, dvs. et register hvor læger, patienter og apoteker kan se, hvad den enkelte får af medicin.

Der er også planer om et nationalt patientindeks med oversigt over, hvor i sundhedsvæsenet, der findes

Side 12

helbredsoplysninger om den enkelte patient. Evt. også oplysninger om medicinallergier, vaccinationer o.lign.

''Hvis systemerne skal opdateres med oplysninger fra patientjournalen, er det jo noget, der vil foregå automatisk et par gange i døgnet. Og så kan man ikke komme til at spørge,'' siger Lone Tynan.

Det problem tager Sundheds- og Indenrigsministeriet nu højde for med en række lovforslag, der giver lovhjemmel til at overføre oplysninger i forbindelse med kvalitetssikring, medicinprofiler m.m.

(Se artiklen "Lettere adgang til patientdata" ). 

Teknologirådetsborgerpanel

Over tre weekender har 17 borgere diskuteret de forskellige aspekter af den elektroniske patientjournal. Deres konklusioner ligger på www.tekno.dk. I projektbeskrivelsen kan man læse, hvordan borgerpanelet er udvalgt.
 

Ønsker friere udveksling

Mens Sundhedsministeriet nåede til den konklusion, at der ikke er brug for at ændre reglerne generelt, er der en anden opfattelse i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor der sidder repræsentanter for faglige organisationer, sygehusejere, patienter og forbrugere.

I en anbefaling fra selskabet hedder det, at reglerne for videregivelse af helbredsoplysninger skaber barrierer for vidensdeling og må revideres, hvis den elektroniske patientjournal skal udnyttes optimalt.

Eva Glistrup fra De Samvirkende Invalideforeninger var formand for den arbejdsgruppe i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der rejste spørgsmålet.

Hun betragter de kommende medicinprofiler som et fremskridt. Men hun fastholder forslaget om frit flow, medmindre patienten siger fra. Af hensyn til vidensdelingen i sundhedsvæsenet.

''Det er jo i samarbejdet mellem de forskellige institutioner, at fejlene sker,'' siger hun.

Finn Klamer, som repræsenterede PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin i en anden af selskabets arbejdsgrupper, synes heller ikke, det er nok med enkeltstående ændringer, selv om medicinprofiler og patientindeks kan give væsentlige bidrag til kvaliteten.

Også han fastholder forslaget om at vende samtykkebestemmelsen, så oplysninger må udveksles, medmindre patienten siger fra.

''Man kan ikke lave et system, der fungerer i dagligdagen, hvis man skal spørge hver gang,'' siger han.

Det er Forbrugerrådets repræsentant, Margrethe Nielsen til gengæld helt uenig i. Det er et spørgsmål om at få indarbejdet nogle fornuftige procedurer.

''Man kan jo sagtens fremlægge det, så det virker uforståeligt på patienterne. Man kan lægge en tone af, at det her er fuldstændig tåbeligt, men det er altså noget, vi skal.

Men helbredsoplysninger er noget af det mest følsomme, vi har."

Undergraver tilliden

De centrale sundhedsmyndigheder har ingen repræsentanter i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, men jurist Elisabeth Hersby fra Sundhedsstyrelsen har hørt argumenterne for et friere flow af helbredsoplysninger i andre sammehænge.

Endnu er hun dog ikke blevet præsenteret for et eksempel, hvor kravet om patientens samtykke hindrer, at sundhedspersonalet kan få de oplysninger, de har brug for.

''Man glemmer ofte i debatten, at der er en meget nem måde at få oplysningerne på: Man kan bare spørge patienten,'' siger Elisabeth Hersby til kritikken af de besværlige regler. Og i de situationer, hvor man ikke kan komme til at spørge patienten, er der undtagelsesbestemmelser.

''Så mit svar vil være: Hvad er problemet med at involvere patienten? Det drejer sig om at beskytte patienternes privatliv.''

''Vi skal ikke være så bange for at spørge. I de allerfleste tilfælde får vi ja,'' mener Anne Lise Madsen, formand for Danske Bioanalytikere og medlem af Dansk Selskab for Patientsikkerheds bestyrelse.

Hun har taget blodprøver til forskning og aldrig været ude for, at en patient sagde nej, så hun er ikke engang sikker på, at man skal være fri for at spørge, når det gælder kvalitetssikring.

''Det kan meget nemt give patienterne det indtryk, at vi går og laver noget, de ikke må vide besked med. Det vil undergrave tilliden til sundhedsvæsenet, hvis vi som sundhedspersonale ikke vil være aktive med at informere og spørge patienterne.''

I Sundhedsstyrelsen tager man borgernes bekymring over den elektroniske journal alvorligt, lyder det fra kontorchef Arne Kverneland. ''Det står højt på dagsordenen at sikre, at patienterne føler sig trygge ved de systemer, vi indfører. Ellers risikerer vi at få umuliggjort en fornuftig anvendelse af edb.''  

Emneord: 
Informationsteknologi
Patientrettighed

Lettere adgang til patientdata

Lettere adgang til patientdataDer bliver lettere adgang til at videregive helbredsoplysninger på nogle områder. En række lovforslag er på vej fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder man for øjeblikket på en række lovforslag, der vil lette adgangen til at videregive helbredsoplysninger.

Ministeriet er i gang med at udforme et afrapporteringssystem til fejl og næsten-fejl på sygehusene. I den forbindelse må man sikre, at oplysninger om patienterne kan behandles lovligt.

Der foregår også drøftelser om de kliniske databaser, som efter de gældende regler ikke må registrere patientdata uden patienternes skriftlige samtykke. (Se artiklen ''Kliniske databaser kræver skriftligt ja'').

Det er amterne, der har ønsket enklere regler for videregivelse, når patientdata skal lægges i databaser til kvalitetssikring. Det lovede regeringen at se på, da man indgik aftalen om amternes økonomi i år 2003.

Personlige medicinprofiler

Ved samme lejlighed aftalte regeringen og amterne, at der skal oprettes elektroniske medicinprofiler, hvor læge, patient og apotek kan se, hvad den enkelte patient får af medicin.

Der skal oprettes et nyt, offentligt register, som bygger på oplysninger fra apotekerne. Når den elektroniske patientjournal om nogle år kører på sygehusene, kan man supplere med medicinoplysninger fra journalerne.

Det er ikke meningen, at hjemmesygeplejersker skal have direkte adgang til de elektroniske medicinprofiler. Men der er intet i vejen for, at patienterne selv kan vise hjemmesygeplejen, hvad der er registreret i deres medicinprofil.

Besked til hjemmeplejen

Et fjerde område, hvor der er en konkret lovændring på vej, er i samarbejdet mellem sygehusene og kommunernes hjemmepleje.

Der er planer om, at sygehusene skal sende en meddelelse, en såkaldt advis, ud til patientens hjemkommune, når en patient bliver indlagt og udskrevet.

Når patientens cpr-nummer bliver tastet ind i sygehusets modtagelse, bliver det automatisk sendt videre til kommunen. Hvis kommunens edb-system genkender cpr-nummeret, får kommunen på den måde en meddelelse om, at borgeren er blevet indlagt, så hjemmehjælp og madudbringning kan aflyses.

Nationalt patientindeks

Endelig kan der blive brug for lovændringer, når initiativerne i den nye nationale it-strategi skal føres ud i livet. De to initiativer, hvor det kan blive aktuelt at lette adgangen til at videregive helbredsoplysninger, er det nationale patientindeks og sundhedsportalen.

Det nationale patientindeks er en oversigt over, hvor i sundhedsvæsenet der ligger information om en bestemt patient. Måske skal der også ligge oplysninger om medicinallergier og aktuel medicinsk behandling.

Den såkaldte sundhedsportal skal være en elektronisk indgang til det samlede sundhedsvæsen og f.eks. være stedet, hvor borgere og patienter kan få adgang til deres egne data. - 

Lovændringer på vej

Der er planer om at lette adgangen til at videregive patientdata i forbindelse med

  • afrapportering af fejl og næsten-fejl på sygehusene
  • databaser til kvalitetssikring og kvalitetsovervågning i sundhedsvæsenet
  • elektroniske medicinprofiler (oversigter over borgernes aktuelle medicinering)
  • besked om indlæggelse til patientens hjemkommune
  • et nationalt patientindeks (oversigt over, hvor i sundhedsvæsenet der findes oplysninger om borgeren). 
Emneord: 
Informationsteknologi

Kliniske databaser kræver skriftligt ja

Det er et politisk krav, at sygehusafdelinger skal kunne sammenlignes på kvaliteten. Men sygehusene må ikke bruge patientdata til dokumentation uden skriftligt samtykke.

At man skal spørge patienterne om lov til at lave kvalitetssikring, er en tanke, som nok vil komme bag på de fleste læger og sygeplejersker. Men det er rent faktisk tilfældet, selv om det vist ikke bliver praktiseret ret mange steder.

Når man registrerer operationsdata eller komplikationer i en klinisk database, er der tale om videregivelse af helbredsoplysninger. Og da videregivelsen ikke er til brug i en aktuel behandling, kræver det patientens skriftlige samtykke.

Om man overhovedet kan lave kvalitetssikring og kvalitetsovervågning på de betingelser, er et spørgsmål, som sundhedsmyndighederne for øjeblikket arbejder med.

Tal til sammenligning

Det er et politisk krav, at amterne om nogle år skal dokumentere sygehuskvaliteten på en måde, så de enkelte afdelinger kan sammenlignes.

Hvis ret mange patienter siger nej til at indgå i en kvalitetsregistrering eller bare ikke er i stand til at sige ja, giver registreringen ikke længere et pålideligt billede af afdelingens resultater. Og slet ikke et, der kan bruges i en sammenligning med andre tilsvarende afdelinger.

''Vores opgave er at sikre, at loven kan overholdes,'' siger kontorchef Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen. ''Man kan ikke forlange, at amterne skal dokumentere deres kvalitet og samtidig sige til dem, at de ikke må sende data videre.''

Arne Kverneland vil ikke udelukke, at kvalitetssikringen kan fungere med et krav om at spørge patienterne. Hvis to ud af 10.000 siger nej, er det ikke noget problem for pålideligheden. Hvis to ud af fire gør det, er situationen en helt anden.

Patienter skal være trygge

''Det vigtigste er, at patienterne skal kunne se, hvad der står i registrene. Det vil afdramatisere spørgsmålet,'' mener Arne Kverneland. ''Patienterne skal selvfølgelig spørges og orienteres, når de bliver henvist til behandling. Så må den praktiserende læge forklare dem, at sygehusenes kvalitetsarbejde bygger på deres data.

Endelig kan man lave en pseudonymisering, så der kun er ét sted, f.eks. i Sundhedsstyrelsen, hvor man kender patientens rigtige identitet.''

I Sundhedsstyrelsen er grundholdningen, at patienten skal kunne bestemme selv. Men på den anden side er det i alles interesse, også patienternes, at man kan sikre kvaliteten.

''Hvor grænsen går, er et politisk spørgsmål,'' tilføjer Arne Kverneland. ''Det er Folketinget, der afgør, om man vil bevare samtykkekravene, eller om man vil sige: Behandlingen er gratis, men så skal patienterne også yde deres bidrag ved at deltage i kvalitetsudviklingen.'' -

Reglerne om videregivelse af data til kvalitetssikring står i persondataloven. 

Emneord: 
Informationsteknologi

Test din viden om patienters retsstilling

  1. En ældre dame bliver indlagt med lungebetændelse. Hun er uklar pga. høj feber. Må man se i journalen fra hendes forrige indlæggelse, om der står noget om penicillinoverfølsomhed?
  2. En yngre mand bliver indlagt efter et trafikuheld. Han er ved bevidsthed og klar. Skal han give sin tilladelse til, at man kigger i anæstesijournalen fra en tidligere indlæggelse, før han kommer på operationsbordet?
  3. En gammel mand bliver indlagt til udredning af mavesmerter. Han er dement og kan ikke give sit samtykke til, at man henter hans gamle journal. Må man hente den uden at spørge?
  4. En midaldrende mand med hjerteproblemer bliver overflyttet fra medicinsk til kardiologisk afdeling. Skal han spørges, før kardiologisk afdeling ser hans medicinske journal?
  5. En kræftpatient har fået kemoterapi på universitetshospitalet og overflyttes til videre behandling på sit lokale sygehus. Skal universitetshospitalet spørge, før de videresender journaloplysninger til det lokale sygehus, som ligger i et andet amt?
  6. En nyopdaget diabetespatient er blevet udredt på sygehusets ambulatorium og skal fortsætte behandlingen hos egen læge. Skal sygehuset spørge patienten, før man sender epikrise ud?
Svar på spørgsmålene om videregivelse af helbredsoplysninger
  1. Ja. Ved akut behandlingsbehov må man indhente oplysninger uden patientens samtykke, når patienten ikke kan kontaktes. Patienten skal orienteres efterfølgende.
  2. Ja. Man må ikke hente oplysninger fra afsluttede indlæggelsesforløb uden at spørge.
  3. Nej. Man skal i stedet spørge hans pårørende. De kan give stedfortrædende samtykke, både til behandling og til videregivelse af oplysninger.
  4. Nej. Ikke når der er tale om det samme behandlingsforløb.
  5. Nej. Der er tale om det samme aktuelle behandlingsforløb.
  6. Nej. Ikke hvis alle oplysninger er nødvendige for den videre behandling. Men da det kan være svært at trække grænsen mellem nødvendige og ikke-nødvendige oplysninger, bør man spørge.
Emneord: 
Informationsteknologi

Danmarks mest overtrådte lov

Danmarks mest overtrådte lov næst efter færdselsloven har juristen Steen Jørgensen kaldt Lov om patienters retsstilling.

''Det største problem er nok, at man ikke spørger patienterne, før man henter gamle journaler frem.

Men i vid udstrækning sender man også epikriser til de praktiserende læger uden at spørge patienterne. Det må man kun, hvis patienten skal fortsætte behandlingen hos egen læge,'' siger Steen Jørgensen, der jævnligt underviser sundhedspersonale i reglerne og i mange år var jurist i Århus Amt.

''Det tager tid at ændre rutiner, især i et system, hvor medarbejderne har ufattelig meget andet om ørerne.

Men der er ingen tvivl om, at der også er tale om holdninger.

Lægerne vil gerne give patienten den bedst mulige behandling, og det skal de nok bestemme, hvad er. Det har patienten ingen forstand på, så derfor er der ingen grund til at involvere ham.

Men reglerne er der af en årsag, og de skal holdes.

Jeg mødte engang en patient, som var meget ulykkelig over, at en læge engang havde kaldt hende hypokonder. Det havde forfulgt hende lige siden.

Hun har ret til at sige: Den journal må I ikke tage frem."  

Emneord: 
Informationsteknologi

To strategier for en elektronisk journal

I Øst- og Vestdanmark konkurrerer man om at komme først med udviklingen af det perfekte IT-system, men ifølge eksperterne er det vigtigste at få indført den elektroniske patientjournal så hurtigt som muligt for at få erfaringer.

Udbredelsen af elektroniske journaler i sundhedsvæsenet svarer til, at omkring hver tiende hospitalsseng i dag er omfattet. Amterne har meldt ud, at omkring 40 pct. vil være omfattet om to år. Et af målene i den nye nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 er, at hele sundhedsvæsenet senest den 1. januar 2006 bruger elektroniske journaler. Hvis det mål skal nås, skal der ske et kraftigt skub i udviklingen.

Hidtil har tendensen været, at hvert amt har udviklet sin egen elektroniske patientjournal. Der har manglet standarder og IT-systemer, som har været i stand til at binde de enkelte sygehusafdelingers journaler sammen, så man automatisk kan udveksle data mellem forskellige systemer.

Leder af sundhedssektionen i IBM Hans Erik Henriksen mener, at amterne hidtil har valgt to forskellige strategier. Nogle amter har satset på hurtigt at tage den elektroniske patientjournal i brug og høste fordelene, mens andre bevidst har valgt at holde igen med at investere, indtil det fuldkommen perfekte system er udviklet.

''Jeg kan godt forstå motivet til at vente med at investere, men man risikerer at glemme tidsperspektivet. Det kan tage 7-10 års arbejde at indføre den elektroniske journal,'' siger Hans Erik Henriksen.

Hans eget bud på, hvornår den elektroniske patientjournal bliver udbredt til hele sundhedsvæsenet, er ikke før i 2010. Det skyldes først og fremmest, at Sundhedsstyrelsens nye standard for grundstrukturen i elektroniske patientjournaler kræver store ændringer i sygehusenes metoder og arbejdsgange. Bl.a. skal alle faggrupper lære at dokumentere ens.

''Vores erfaring er, at det er bedst at indføre IT ude på sygehusene så hurtigt som muligt. Så kan man lade indføringen af IT følges ad med de nødvendige metode- og organisationsændringer,'' siger Hans Erik Henriksen.  

Her står amterne lige nu

Billig eller dyr løsning

I slutningen af 2001 lancerede Sundhedsstyrelsen en grundstruktur for elektroniske patientjournaler. Grundstrukturen leverer de standarder, som kommende IT-systemer skal indeholde for at kunne håndtere fremtidens elektroniske journaler.

Kontorchef i Sundhedsstyrelsen Arne Kverneland mener, at teknologien og de nødvendige standarder er på plads. Der er ingen hindringer for at nå målet om, at alle bruger elektroniske patientjournaler i 2006.

''Men det kræver, at man kommer i gang nu og tror på, at den version af grundstrukturen for elektroniske patientjournaler, som ligger klar nu, er i stand til at systematisere hverdagen på et sygehus,'' siger han.

Alle amter er i gang med at beskrive deres IT-strategi. Her skal de også tage stilling til, hvordan de kan leve op til den nye nationale IT-strategi. Og hvordan de vil løse problemet med at få alle sygehusafdelinger til at bruge samme journal.

I amterne skal man vælge mellem den hurtige og på kort sigt billige løsning eller den dyre forkromede løsning. Den hurtige løsning går ud på at tage udgangspunkt i de elektroniske patientjournaler, man allerede har udviklet, og som i dag ligger som isolerede øer af afdelingsbestemte løsninger. Hvis man binder dem sammen, kan man udveksle informationer mellem afdelinger og mellem sygehusets øvrige IT-systemer. Metoden er billig på kort sigt, men kan blive den dyreste i det lange løb.

Den kostbare, men mest moderne løsning,

Side 9

er en elektronisk patientjournal, der kommunikerer med andre systemer ved hjælp af den såkaldte integrationsplatform. Det er et underliggende IT-system, der samler og strukturerer data og sikrer, at man kan kommunikere med andre kliniske systemer, f.eks. laboratoriesystem, blodbanksystem og patientadministrativt system. Selve den elektroniske patientjournal består af forskellige brugermoduler, som man kobler på platformen. Det kan eksempelvis være et tværfagligt notatmodul, medicinmodul, bookingmodul og laboratoriemodul. Alle data kommer fra den samme database, og det giver sikkerhed for, at de data, der genbruges, altid er korrekte og opdaterede. Hidtil er det kun Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), der har afprøvet en integrationsplatform i et pilotprojekt.

De sygehuse, der allerede har en udbygget elektronisk patientjournal, er nødt til at begynde helt forfra med en ny elektronisk journal, hvis de vil gå over til et system baseret på integrationsplatform.

Det uafhængige rådgivende IT-konsulentfirma Devoteam, Fischer og Lorenz har lavet beregninger, der viser, at en integrationsplatform er en stor investering på kort sigt. Til gengæld er nytteværdien betydelig større, end hvis man vælger at binde de nuværende afdelingsløsninger sammen.

''Det er oplagt, at de amter, der endnu ikke er gået i gang med elektroniske patientjournaler, vælger løsningen med integrationsplatform,'' siger practice director Thomas Skousen fra Devoteam, Fischer og Lorenz.

''I eksempelvis Vejle Amt har man været i gang med den elektroniske patientjournal, længe før der blev udviklet en integrationsplatform, og man har udmærket været klar over, at man bliver nødt til at skifte journalen ud om nogle år. Men investeringen har ikke været spildt, for Vejle Amt har kunnet nyde godt af de rationaliseringsgevinster, den elektroniske journal har givet i de enkelte afdelinger. Den største omkostning ved at indføre elektroniske patientjournaler er under alle omstændigheder omstillingen af organisationen. At gå over til et nyt system vil være en mindre ændring i den sammenhæng,''siger Thomas Skousen.

Kapløb mellem øst og vest

Der har været en tendens til et kapløb mellem H:S og Århus Amt om at komme først med udviklingen af en integrationsplatform. I hvert fald har de to amter ikke kunnet enes om at bruge den samme.

H:S har i et toårigt pilotprojekt afprøvet en italiensk udviklet integrationsplatform med europæiske standarder, som er en del af et EU-projekt. Århus Amt har besluttet sig for en lokalt udviklet integrationsplatform, som er skræddersyet. Den bliver taget i brug allerede i slutningen af året. Fra 1. januar 2004 skal alle afdelinger i Århus Amt benytte den fælles journal.

Ringkjøbing Amt vil bruge den århusianske integrationsplatform, mens fire østdanske amter har meldt ud, at de vil bruge samme model som H:S. H:S har sendt sin integrationsplatform i udbud. Beslutningen om, hvilken model man vil vælge, forventes at blive taget i løbet af sommeren. Det er planen, at de første moduler kan tages i brug i begyndelsen af 2003, så der bliver tæt løb mellem H:S og Århus om at vinde teknologikapløbet.

Der er altså risiko for, at Danmark får to forskellige integrationsplatforme og to sæt standarder i øst og vest. Det vil betyde, at de brugermoduler, der skal kobles på integrationsplatformen, skal udvikles i to versioner. Eksperterne er enige om at jo færre systemer, jo bedre. Situationen vil være håbløs, hvis hvert amt udvikler sit eget system.

''Det er mest rationelt med ét system. På den anden side er der også en vis fornuft i at fremme hensynet til konkurrence, så vi tilråder højst et par systemer. Hvis det østdanske samarbejde skal fungere, skal de bruge det samme platformprodukt,'' siger Thomas Skousen fra Devoteam, Fischer og Lorenz.

Arne Kverneland fra Sundhedsstyrelsen vurderer, at problemet ikke er stort i dag, men at det kan blive det om et par år, hvis amterne ikke forstår, at fælles løsninger er god logik.

Danmark i front internationalt

I international sammenligning er Danmark foran alle andre europæiske lande, og på visse punkter også længere fremme end USA, når det handler om at udvikle strukturer og standarder for elektroniske patientjournaler, der gør det muligt at udveksle data.

Ifølge Hans Erik Henriksen fra IBM er USA derimod langt fremme med specifikke avancerede løsninger som f.eks. systemer, der kan genkende tale, og systemer, der kan advare i tilfælde af intervention.

''Én af grundene til Danmarks førerposition er danskernes personnumre, som gør det enkelt at identificere en patient. Det store problem for andre lande er at sikre sig, at der er tale om samme patient, når man udveksler data.

Vi har en unik mulighed for at komme forrest i udviklingen. Det betyder selvfølgelig, at vi kan eksportere IT-løsninger, men også, at vi kan være på forkant og få indflydelse i EU,'' siger Hans Erik Henriksen. -

Emneord: 
Informationsteknologi
Journal

It-kørekort til undervisere

Undervisere på sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsuddannelser får nu mulighed for at tage et it-kørekort, så de kan inddrage informationsteknologi i undervisningen.

Sund-IT er et pædagogisk it-kørekort, hvor underviserne på den teoretiske og den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen får mulighed for at tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at inddrage informationsteknologi i undervisningen - som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling, som der står i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor.

Udviklingen af Sund-IT er sket i et samarbejde mellem UNI-C (et it-komepetencecenter under Undervisningsministeriet) og de seks uddannelser: Sygeplejerske-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, bioanalytiker-, radiograf- og jordemoderuddannelsen.

UNI-C har også stået for udviklingen af et pædagogisk it-kørekort for andre undervisere. Sund-IT følger dermed trop på et efteruddannelsesområde, hvor flere tusinde folkeskolelærere (Skole-IT), gymnasielærere (Gymnasie-IT) og lærere ved social- og sundhedsuddannelserne (SOSU-IT) m.fl. allerede har været - eller kommer i de nærmeste år.

Undervisningsministeriet står bag Sund-IT-projektet med en bevilling på 1 1/4 mio. kr. Dansk Sygeplejeråd har som repræsentant for Sundhedskartellet deltaget i den styregruppe, der har haft til opgave at være med til at sikre, at der blev udarbejdet og gennemført et kvalificerende efteruddannelsesforløb for underviserne på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.

Undervisningsministeriet stiller krav om integration af it i undervisningen med konsekvenser for det faglige indhold, undervisningens organisering og ikke mindst den pædagogiske tilgang til undervisningen. Det handler ikke kun om at kunne håndtere pc'en, selvom det pædagogiske it-kørekort også medinddrager det it-håndværksmæssige i den udstrækning, der er brug for det.

Konceptet bag Sund-IT har flere omdrejningspunkter. F.eks. giver fleksibiliteten plads til alle fra it-novicen til it-eksperten. Det pædagogiske i forhold til it har de færreste arbejdet med tidligere, og da konceptet foruden fire obligatoriske moduler består af fire valgmoduler, som kan vælges blandt 10 valgmoduler, kan kurset sammensættes efter den enkelte kursists behov. Det er også centralt, at alle øvelser og opgaver tager udgangspunkt i den daglige undervisning, og at konceptet lægger op til teamarbejde. Teamarbejdet udmunder i otte modulopgaver, der skal godkendes af en Sund-IT-vejleder.

Undervisningsforløbet er fleksibelt og tager udgangspunkt i kursusmaterialer via en kursusmappe og kursets websted. Kommunikationen mellem kursist og vejleder foregår i et webkonferencesystem. Der indgår også to dages undervisning, hvor deltagerne mødes med underviseren på den udbydende institution. Artikler og baggrundstekster behandler det pædagogiske og didaktiske indhold, mens det it-håndværksmæssige trænes gennem arbejdet med en række øvelser. Principperne er, at man lærer om elektronisk kommunikation ved at kommunikere elektronisk, om internettet ved at søge oplysninger fra det og om computeren ved at arbejde med den.

Kursusforløbet strækker sig over minimum 24 arbejdsuger med et timeforbrug, som vil være meget individuelt, da det i høj grad afhænger af specielt kursistens it-mæssige forudsætninger.

Sund-IT-kursets gennemførelse varetages af en række regionale udbydere, f.eks. en efteruddannelsesafdeling på en uddannelsesinstitution eller et amtscenter for undervisning. Alle institutioner kan melde sig på banen som udbyder og tiltræde en udbyderaftale med UNI-C.

Sund-IT er gået i pilottest fra den 1. februar 2002. I løbet af denne pilottest vil projektet indsamle erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kurserne, så de første Sund-IT-kurser kan påbegyndes fra midten af september 2002.

På Sund-ITs websted står der meget mere om f.eks. modulernes indhold, vejlederuddannelsen, udbyderaftalen og de tilknyttede udbydere. -

Kim Jacobsen er projektleder på Sygeplejeskolen i Randers, og Lis Mortensen er konsulent i Dansk Sygeplejeråds sekretariat.

Obligatoriske startmoduler

1. obligatorisk modul: Sund-IT - it i de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

2. obligatorisk modul: Start på web-kommunikation i en elektronisk verden

3. obligatorisk modul: Skærm og papir - fremstilling af undervisningsmaterialer.

Valgmoduler

Valgmodul A: At tale til øjet - præsentationer som redskab

Valgmodul B: Brug bare billeder - visuel via digitale billeder

Valgmodul C: Cocktail - multimedier i undervisningen

Valgmodul D: Døgnet rundt - fleksibel undervisning uafhængig af tid og sted

Valgmodul E: Et skridt videre - producer selv til internettet

Valgmodul F: Find det på nettet - webressourcer i undervisningen

Valgmodul G: Gør det lettere - tekstarbejde og tekstproduktion

Valgmodul H: Hold styr på informationerne - databaser i undervisningen

Valgmodul I: It kan du regne med - regneark i undervisningen

Valgmodul J: Jeg kan godt - evaluering og it.

Obligatorisk slutmodul

4. obligatoriske modul: Summa summarum - projektarbejde og it.

Emneord: 
Informationsteknologi

En ny revolution

Udviklingen på Internet foregår i et forrygende tempo. Som fremtidsforskeren Maria-Therese Hoppe udtrykker det: Det går så stærkt, at et halvt år er fortid. Et år er middelalder. Og to år er oldtid.

Fremtiden med Internet handler om maskiner, som forstår vores sprog og mimik, reparerer sig selv, hjælper os og måske endda gør rent. I stedet for 'dumme' computere, som ikke begriber, hvad vi siger, får vi sansefølsomme, elektroniske redskaber, møbler og inventar, der automatisk aflæser signaler fra deres omgivelser. Det bliver robotagtige hjælpere og aggregater, som kan se, høre, tale, føle og måske endda lugte. Og de vil være koblet sammen via Nettet.

Internet vil være som elektricitet: Til stede alle vegne, men ikke til at se. I form af tjenester og funktioner, der er så udbredte og almindelige, at vi ikke engang tænker over, at det er Internet, der ligger bag.

Sådan bliver den virkelige Internetrevolution. Den vil gribe dybt ind i vores dagligdag og arbejdsliv. Og den vil komme, før vi tror det.

Det forudser en af Danmarks førende fremtidsforskere Maria-Therese Hoppe fra Instituttet for Fremtidsforskning i København. Og den form for fremtid ligger lige om hjørnet, mener hun. Udviklingshastigheden inden for teknologi og samfund er nemlig nærmest eksploderet, efter at Internet er slået igennem. På Internet har alle verdens kloge hoveder ­ forskere og videnskabsmænd ­ pludselig fået et fælles forum, hvor de udveksler ideer, erfaringer, forskning og know-how. Samtidig smelter landenes erhvervsliv og pengestrømme sammen i en global markedsplads. Dermed udløses enorme kræfter og en udvikling, der foregår i et tempo, der er uden fortilfælde i verdenshistorien.

Som Maria-Therese Hoppe siger: ''Det går så stærkt, at et halvt år er fortid. Et år er middelalder. Og to år er oldtid!''

Hvis vi sover i timen

For den almindelige dansker lyder det måske stort og fjernt og abstrakt, men for Maria-Therese Hoppe er det magtpåliggende at få budskabet ud: At det, der sker nu og i de nærmeste kommende år vil forme hvert enkelt menneskes fremtid helt ned i dagligdagens rutiner og detaljer i hjemmet og på arbejdspladsen. Det foregår på verdensplan og via Internet, men det vil få dybtgående konsekvenser for måderne, vi lever og arbejder i det daglige og forholder os til hinanden på.

Maria-Therese Hoppe er optimist. Hun mener, at udviklingen, der er i gang omkring Internet, for det meste går i den rigtige retning. Den har mulighed for at gøre tilværelsen og arbejdslivet bedre for den enkelte. Det sker bare ikke af sig selv. Når hun er ivrig for at få budskabet om Internetrevolutionen ud, er det fordi udviklingen også stiller krav.

Hvis vi sover i timen, risikerer vi, at toget med Internet-samfundet kører, uden at vi kommer med.

''Er Nettet den drivende kraft i udviklingen hen imod det avancerede informationssamfund ­ eller bare et rent symbol på denne udvikling?''

''Nettet er en meget stærk og voldsom kraft eller katalysator for ændringer i samfundet. Og forandringerne kommer til at kunne mærkes på det helt nære og personlige plan. Nettet kan for eksempel være med til at løse nogle af de problemer, der plager de fleste moderne familier, hvor manden og kvinden begge forsøger at være en god far og mor, samtidig med at de skal have succes på jobbet. Muligheden for både at have et rigt familieliv og gå op i karrieren eksisterede ikke før, i hvert fald ikke for kvinder.

Nu kan de med fleksible job og arbejdstider faktisk gøre det. Problemet er også, at vi på mange måder stadig lever med industrisamfundets teknologi og ikke får den aflastning i hverdagslivet, som teknologien faktisk kan give os.'' ''Hvorfor skal en vaskemaskine stadig ligne en model fra 1930'erne, når man i dag kan udvikle maskiner, hvor far eller mor bare skal putte vasketøjet i, så klarer den selv program, temperatur, start og sluk. Og går den i stykker, tilkalder den selv hjælp. Jeg efterlyser husholdningsmaskiner, der klarer rengøringen og dele af madlavningen selv. Desværre er den teknologi, vi omgiver os med i dag, sammenlignet med hvad der er teknisk muligt, stadig stjerne-dum.''

''Hvad er den vigtigste konsekvens af Nettet for danskeren,

Side 14

mand som kvinde, på jobbet og som privatperson?''

''Muligheden for at få en mere hel tilværelse. Arbejde og fritid smelter sammen. Du kan være mere for familien, samtidig med at du passer jobbet. Børn og unge får åbne linjer til far og mor på jobbet via mobiltelefoner eller e-mail. Familien kan være i kontakt døgnet rundt. Kvalitetstiden med børnene venter ikke til far og mor kommer hjem om aftenen, men kan foregå mange gange i løbet af dagen. Før var det arbejdsgiveren, der ejede den ansattes tid. Nu ejer du selv tiden og skal selv styre den. Men overgangen til den form for frihed i tilværelsen er ikke let.''

Kvinder på Nettet

''Repræsenterer Internet på den måde i virkeligheden nogle bløde, menneskelige værdier?''

''Nej, Nettet er bare et medie, ligesom telefonen. Man kan jo ikke sige, at telefonen repræsenterer bløde værdier. Det kommer an på, hvad man bruger den til.''

''Hvis Nettet af mange opfattes som repræsentant for hårde, teknologiske værdier, er det så grunden til, at det tiltrækker flest mænd, mens mange kvinder vender sig væk fra Nettet?''

''Det er ikke underligt, at mændene kastede sig over Nettet først. Det gælder for al ny teknologi, at det fra start er mændene, der er de mest ivrige brugere. I bilens barndom var det altid manden, der kørte. Det var manden, der sluttede fjernsynet til i 1960'erne og indstillede videomaskinen i 1980'erne. I mange år var mændene næsten alene om Internet, men sådan er det ikke længere. Jeg er sikker på, at forskellene mellem mænds og kvinders brug af Nettet vil forsvinde. Kvinder er ikke fjendtlige over for Netteknologien, men nogle fandt den måske lidt skræmmende i starten. Nu hvor de selv er på Nettet, oplever de det som meget mindre skræmmende.''

Smart fremtid

Chips og sensorer sidder allerede i dag i masser af elektriske apparater, som omgiver os: tv-apparatet, videobåndoptageren, vaskemaskinen, den automatiske dør i supermarkedet, kasseapparatet, mobiltelefonen, bilen og i virksomhederne i maskiner og produktionsudstyr. Disse chips og sensorer er dumme, fordi de ikke kan 'snakke' sammen. Når de via Internetteknologi bliver i stand til at kommunikere, er de ikke længere dumme, men 'intelligente' ­ de kan nu automatisk indsamle viden, reagere på input og udføre handlinger. 'Dumme' chips bliver til kunstig intelligens. Sådan vil Internetteknologien komme til at fungere i hverdagen. Nogle eksempler:

  • Få taget mål og bestil dine helt personlige ski, som venter dig på hotellet på skisportsstedet.
  • Køleskabet giver dig forslag til, hvad du skal spise, blandt andet ud fra viden om årstiden, temperaturen, vejret udenfor og om hvilke varer, der findes i køleskabet.

Side 15

  • Når du træder op på vægten hjemme i badeværelset, sendes veje-resultatet automatisk til din læge.
  • Store energibesparelser i kraft af netværksforbundne opvarmningskilder.
  • Vaskemaskinen skærer ned på aktiviteten i topbelastningsperioder.
  • Vaskemaskinen sender også besked til reparatøren, før den bryder sammen.

'Hard fun'

''Hvordan bliver arbejdet i Netsamfundet?''

''I industrisamfundet er arbejdet en lidelse. Det er det ikke i informationssamfundet. For en stor del af arbejdsstyrken vil det skarpe skel mellem den kedelige arbejdstid og den sjove fritid blive sløret. Vi vil hygge os med kollegerne på arbejdet, også efter den officielle arbejdstids ophør, læse fagligt videre derhjemme og deltage i videre- og efteruddannelse. Og flere og flere synes faktisk ikke, som i industrisamfundet, at arbejdet er kedeligt og noget, der helst skal overstås så hurtigt som muligt, så vi kan tildele vores tid til det egentlige: Fritiden, den tid, hvor vi lever.

Nøgleordet er, hvad vi ønsker, ikke blot hvad arbejdspladsen ønsker. Vi ejer mere og mere selv tiden. Derfor får fritid mindre og mindre betydning. For flere og flere kan lide at være på arbejde. Arbejdet er ikke noget, der skal overstås. Men ordet arbejde indicerer noget ubehageligt, tvang, vi helst vil være fri for. Derfor foreslog Instituttet for Fremtidsforskning for et par år siden at bruge betegnelsen 'hard fun' ('hård sjov') i stedet for arbejde. Hard fordi det er sjovest, hvis det er hårdt, især hvis det er sammen med andre. Ligesom sport er sjovest, når det er hårdt og sammen med andre.''

''Medvirker Internet til at skabe en ny form for faglighed, blandt andet på grund af bedre muligheder for at skaffe sig viden og uddannelse?

''Det er et stort problem i dag, at vores uddannelsessystem er opbygget, så det passer til industrisamfundets forældede struktur, hvor man enten er hård og teknisk eller arbejder med mennesker, det vil sige bløde værdier. I dag og i fremtiden handler det ikke om enten-eller, men både-og. Du skal både være teknisk og fagligt dygtig, men du skal også kunne leve dig ind i problemstillinger, der angår mennesker, kunne samarbejde med mere. Der er stor bekymring blandt politikerne, fordi de unge vælger de tekniske uddannelser fra, men de unge forstår fremtiden bedre, end politikerne gør. De unge nægter at lade sig putte i industrisamfundets kasser. Fremtidens arbejdskraft skal være fleksibel, kunne kommunikere og samarbejde og skal kunne spænde vidt både i bredden og i dybden. Der bliver brug for stor teknisk faglighed, men det er ikke længere nok.'' 

Viden og magt siver nedad

''Der er vel ingen, der drømmer om, at de basale magtforhold på jobbet ændrer sig. Chefen bestemmer ­ og det bliver han/hun vel ved med. Det ser alligevel ud til, at magten flytter sig ­ hvordan og hvorfor?''

''Jo, det basale magtforhold ændrer sig faktisk på arbejdspladsen. Viden er magt. Når virksomhedens eller organisationens viden bliver tilgængelig for alle medarbejdere i såkaldte intranet, så bliver denne viden spredt ud. Og når viden spredes, så spredes magten med den.

Et intranet er et redskab til at lade information sive ned fra toppen og ud i alle virksomhedens led. I et virkeligt intranet skal du ikke spørge topchefen om lov, men kan springe bureaukratiske led over og træffe beslutninger og gøre ting selv ud fra den viden, du kan finde på Nettet. Intranet er jo en slags lokalt Internet i virksomheden. Problemet er, at det kun er de færreste virksomheder, der har lavet ægte intranet forstået på den måde, at de virkelig tager tyren ved hornene og virkelig spreder informationerne ud.

Der er ingen tvivl om, at intranet udfordrer magten. De gamle chefer ­ bosserne ­ er jo bange for at give viden ­ og dermed magten ­ fra sig. Men intranet bliver uundgåelige, fordi virksomhederne er nødt til at sprede informationerne og gøre alle medarbejdere 'intelligente.' Netværk er fremtiden for virksomhederne, og netværk spreder magten ud. Via netværk vænner mennesker sig til, at de kan stille spørgsmål.

Magthaverne ­ politikerne ­ kan ikke gemme sig længere. Man kan se, at de lande, hvor magthaverne i

Side 16

forvejen sidder længst væk fra folket, blandt andet Myanmar (Burma) og Yemen og andre totalitære stater, er der også størst frygt for Internet. De prøver at lukke af for Internet, men man kan ikke lukke et helt land af fra Nettet, for så ødelægger man økonomien og landets muligheder for at være med i den globale udvikling.''

SY-1999-17-10-1Sygeplejerskens nye hjemmeside

Frit spil

''Hvis magten spredes, hvad er så god ledelse i Netsamfundets virksomheder og organisationer?''

''God ledelse er ikke længere den, der styrer tiden og kontrollerer den, men en ledelse, der kan inspirere, 'coache' (træne) eller bistå medarbejderne og evaluere resultatet. Den form for ledelse skaber resultater, hvis den kan inspirere og motivere medarbejderne også til selv at styre deres tid og indsats på jobbet.''

''Det virker, som om du næsten kun kan få øje for de positive aspekter af Nettet og informationssamfundet. Hvis du skal pege på negative ting, hvad er det så for nogle?''

''Da radioen i sin tid kom frem, troede mange, at radio ville skabe verdensfred, fordi der med radio blev bedre muligheder for at sprede oplysninger mellem folkene. Som bekendt gik det anderledes. Radioen blev et af Hitlers vigtigste propagandaredskaber på vejen frem mod 2. verdenskrig.

Man kan sige, at ny teknologi og nye medier omgærdes af optimisme, og at det tager tid, før de negative konsekvenser viser sig. Den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros ser en fare for, at internationale netværk kan udgøre en trussel mod verdensøkonomien, fordi enorme pengesummer nu på sekunder kan flyttes fra den ene ende af kloden til den anden.

Spekulanter har frit spil på et gigantisk højt niveau. Verdensøkonomien hænger uhjælpeligt sammen, og hvis den vælter, bliver katastrofen total. Det er klart, at der er en fare i den retning, og vi skal naturligvis holde et vågent øje med kriminaliteten på Nettet. Det betyder dog ikke, at vi skal afskaffe Nettet, lige så lidt som vi afskaffer banker, fordi der findes bankrøvere.''

''Jeg mener, at der er grund til at være optimist og pege på de positive muligheder i Nettet. Internet er en ny kommunikationskanal, og kommunikation er efter min mening et ubetinget gode. Vi kan se, at mennesker er umættelige efter kommunikation. Jo mere og bedre kommunikation, des bedre samfund.

Og jeg tror ikke, at nogle grupper vil blive holdt ude af udviklingen. For nogle år siden var man bange for, at nogle grupper i samfundet aldrig ville komme med på informationstoget, fordi de ikke havde penge eller uddannelse til at købe og bruge en computer. Man talte om a-hold og b-hold. Det bekymrer mig overhovedet ikke i dag. Det bliver jo lettere og billigere hver dag at bruge Nettet. Alle kan være med, også de ældre, og blandt de unge er der nu den holdning, at Nettet slet ikke er eksotisk eller spændende. Og det er jo kun udtryk for, at Nettet er så udbredt og allestedsværende, at det tages for givet og er banalt for de unge.''

''Når man kan købe digitale hundehalsbånd, der kan fortælle, hvor Fido er, så er det tegn på, at Nettet er spredt ud til alle hjørner af samfundet. Så fungerer det, som det skal, ikke som noget stort og dyrt for de teknisk avancerede, men som vores allesammens tjener, her og der og alle vegne i samfundet.''

Bud på fremtiden

Maria-Therese Hoppes bud på fremtidens arbejds- og fritidsbegreb:

  • Arbejde og fritid vil ikke længere være skarpt adskilte. Livet leves både på arbejdet og i fritiden.
  • Der vil forekomme en gennemført tidsfleksibilitet og et stort udbud af variationer af arbejdstyper. Vi vil, måske lidt nostalgisk og småsmilende, se tilbage på halvfemserne, som dengang man stadigvæk kunne se folk strømme ud på vejene i biler og busser på samme tidspunkt, myldre ind på arbejdspladserne samtidig, stemple ind og stemple ud samtidig, holde fri samtidig. Hvordan fik man dem dog til det?

Side 17

  • En stor del af arbejdet er ikke henlagt til et bestemt sted. Hverken arbejdspladsen eller hjemmet. Vi vil se et stort udvalg af forskellige kombinationer, som løbende tilpasses efter behovene ­ den enkelte medarbejders behov, virksomhedens behov, arbejdets form.
  • Nogle former for arbejde vil stadigvæk ligge et fast sted. Det vil især gælde mange servicefunktioner som børnepasning og omsorg eller en del produktionsjob.
  • Både mænd og kvinder vil som en selvfølge kunne variere deres arbejdstid efter de behov, familien har på et givent tidspunkt.
  • Hierarkierne på arbejdspladsen vil være opblødt. I nogle situationer vil man være leder, i andre vandbærer. Ofte kan man være i begge funktioner på forskellige opgaver.
  • Den livslange karriereplanlægning er fortid.
  • Aldersbegrebet bliver ikke det afgørende for, hvilket arbejde eller hvilken position man har.
  • Fratræden fra arbejdsmarkedet bliver ikke fast, det bliver de individuelle løsninger, der dominerer.
  • Den store fleksibilitet gør, at servicetilbuddene ­ handel, omsorg, information, rådgivning ­ vil være til rådighed det meste af døgnet. Ligesom underholdning er det i dag. 
Maria-Therese Hoppe

Maria-Therese Hoppe har været på Nettet siden 'oldtiden' i 1991 og var i 1993 forfatter til den første danske brugerbog til Internet. Maria-Therese Hoppe er uddannet som kulturforsker, mag.art. i europæisk etnologi, og er i dag forskningschef ved Institut for Fremtidsforskning. Hun bliver hyppigt benyttet af medierne som kommentator og er en efterspurgt foredragsholder såvel i Danmark som internationalt. Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig tænketank med afdelinger i København, Århus og Malmø.

Nøgleord: Fremtid, Internet, teknologi.

Billedtekst
Fremtidsvisioner er der nok af ­ og en del af dem ligger lige inden for rækkevide. Marie-Therese Hoppe fortæller om Internet-revolutionen, der vil gribe dybt ind i arbejdsliv og privatliv.  

Læs også

Tidsskriftet "Sygeplejersken" på internettet - Sygeplejersken nr. 1/1997 

Sygepleje online - Sygeplejersken nr. 5/1997     

Sygeplejersken på nettet - Sygeplejersken 17/1999   

En ny revolution - Sygeplejersken 17/1999  

Vejen til ny viden - Sygeplejersken nr. 37/1999    

Emneord: 
Internet
Informationsteknologi

Sygeplejersken på nettet

Sygeplejersken Online udkommer nu i en ny og forbedret udgave. Fremover vil sygeplejersker kunne bruge Nettet til at diskutere og debattere for eksempel faglige forhold.

Sygeplejersker kan nu se tidsskriftet, søge job og diskutere på Internet. På Sygeplejerskens nye hjemmeside har man gjort en del af arbejdet på forhånd -­ har valgt nålene i den store høstak ud, så informationer, diskussioner, jobsøgning og så videre er lige til at gå til.

Den bedste indgangsdør for sygeplejersker til Internet. Et sted med høj nytte- og informationsværdi. Et forum hvor meninger kan fyge frem og tilbage i aktuel diskussion og debat. Plus Danmarks største jobdatabase for sygeplejeområdet.

Sådan lyder stikordene til Sygeplejerskens Forum Online (www.sygeplejersken.dk) i komplet ny udgave. Mandag den 3. maj 1999 er webdag for Sygeplejersken og alle Danmarks sygeplejersker. Den dag træder forandringerne i kraft.

''Tidsskrift for Sygeplejersker var et af de første fagblade på Internet i 1996. Siden er Internet vokset med eksplosiv hast. Når Sygeplejersken Online nu relanceres i udvidet og forbedret version, er det for at fastholde positionen som landets bedste websted for sygeplejersker. Samtidig ønsker vi at sende et klart budskab til Danmarks sygeplejersker. Nemlig at Internet er fremtiden, som vi alle er nødt til at forholde os til,'' siger chefredaktør Peter Skeel Hjorth, Sygeplejersken.

''Vi står over for et helt nyt verdensbillede, der bæres frem af informationsteknologi og Internet. Fremtiden skabes nu, og vi skal være med fra start. Vores opgave er at give sygeplejersker den bedst mulige information og de redskaber, der er nødvendige, for at de kan komme med på Internet-vognen. Det nye websted vil fungere som en åben kanal til Nettet for sygeplejersker. Vi skal være lige så gode på Nettet, som vi er som trykt fagblad, og i fuldt samme omfang have sygeplejerskernes opmærksomhed i det elektroniske univers,'' siger Peter Skeel Hjorth.

Webstedet vil foruden nyheder fra sygeplejeområdet rumme tidsskriftets artikler med mulighed for at søge tilbage fra nummer 1/97. Der er skabt en omfattende guide til gode informationssteder på Nettet for sygeplejersker. Nyt er, at hver enkelt sygeplejerske kan oprette Mit arkiv, en personlig notesblok eller scrapbog, der kan gemme henvisninger til artikler og links, som den enkelte har særlig interesse for.

''Internet er en global 'høstak', hvor man kan bruge et halvt liv på at lede efter en enkelt 'nål'. Vi vil gerne være det sted på Internet, der på forhånd har stået på hovedet i høstakken og lagt nålene frem for sygeplejerskerne. Der er ikke to sygeplejersker, der er ens, så vores rolle bliver i høj grad at skræddersy en løsning til den enkelte. Konkret handler det om, at for eksempel en anæstesisygeplejerske interesserer sig for nogle andre emner end en sundhedsplejerske,'' forklarer webredaktør Jesper Berg, der kommer til at stå for den daglige drift og udvikling af Sygeplejerskens Forum.

Der er lagt vægt på at gøre webstedet så tilgængeligt og let at bruge som muligt.

''Vores filosofi er, at Internet skal være for alle. Uanset om man er pensioneret eller studerende, skal det være til at forstå og til at bruge,'' siger han.

Direkte dialog og debat

Nyt på Sygeplejerskens Forum er også muligheden for at føre diskussioner og debat om sygepleje og faglige forhold eller andre emner, som foreslås af brugerne.

''Vi ved, at der er et stort ønske om dialog og debat, og vi vil gerne have, at debatten foregår hos os,'' siger chefredaktør Peter Skeel Hjorth.

Webredaktør Jesper Berg tilføjer: ''Når vi åbner webstedet for dialog og debat, giver det sygeplejersker over hele landet en mulighed for at komme i direkte kontakt med hinanden. Jeg tror, at en sygeplejerske på et stort sygehus kan lære meget af en cyklende hjemmesygeplejerske i en af de små kommuner. I hvert fald får de en chance for at debattere på tværs af kommunegrænser og sektorskel. Det skulle gerne give alle sygeplejersker en mulighed for at give en melding om, hvordan der ser ud i deres del af den sygeplejefaglige verden.''

''Det er op til sygeplejerskerne selv at styre debatten. Der bliver tale om en slags forsamlingshus, hvor alle kan komme til orde, og hvor man kan debattere alle emner. Min rolle i den sammenhæng kan sammenlignes med en vicevært, som sørger for at huset er i orden,'' siger Jesper Berg.

Side 7

Billede

Side 8

''Læserne skal have mulighed for at komme med deres uforbeholdne mening om bladets indhold. Hvadenten de er rygende uenige eller begejstrede, så handler det om, at de skal kunne komme til orde i en fart.''

En personlig udgave

Når en sygeplejerske besøger Sygeplejersken på Internet første gang, vil hun eller han blive bedt om at svare på nogle spørgsmål. Derved bliver webstedet i fremtiden i stand til at levere information, som er relevant og interessant for netop den pågældende.

Det kaldes personalisering eller skræddersyet information, og det er muligt på Internet. Når den pågældende besøger webstedet igen, bliver han eller hun genkendt, og webstedet vil bestræbe sig på at levere information og nyheder af særlig interesse for den enkelte.

Hvis man lader være med at besvare spørgsmål, får man Sygeplejerskens Forum i den mere generelle form.

''Personaliseringen er en vigtig del af nyskabelsen af Sygeplejersken på Nettet. Den er et redskab, som er med til at sikre, at den enkelte sygeplejerske ikke drukner i informationer, men kun bliver mødt med relevant information. Selve måden, som personaliseringen foregår på, er meget teknisk, men webstedet er udbygget med så megen intelligens, at den kan kende den enkelte bruger fra gang til gang,'' forklarer Klaus Andersen, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, som har ansvaret for den tekniske udvikling af Sygeplejerskens Forum.


(Figur 1 side 9)

SY-1999-17-06-1Leder efter spændende job

Yderligere en nyskabelse er en jobsektion, der omfatter Danmarks største jobdatabase på sygeplejeområdet. Her kan sygeplejersker søge blandt markedets ledige job. Som noget helt nyt kan jobsøgende og karriereorienterede sygeplejersker desuden taste persondata og jobinteresser ind i form af et udvidet, elektronisk curriculum vitae (CV). Dette CV vil danne baggrund for en løbende automatisk søgning efter relevante og interessante ledige job, som hver enkelt tilmeldt sygeplejerske vil få besked om via e-mail.

Samtidig fungerer det som en slags jobbank, hvor arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere, kan forhåndsorientere sig om mulige kandidater til jobbene. Arbejdsgiveren vil ikke kunne se, hvem der får stillingsopslag tilsendt, men den enkelte ansøger kan umiddelbart se stillingsopslaget.

Jobsektionen på Nettet gør det muligt for arbejdsgivere at taste jobannoncer ind direkte, og stillinger vil kunne opslås ledige med minutters varsel.

''Med den gamle procedure kan det tage op til flere uger at få slået en stilling op, og resultatet er ofte, at stillinger er ubesatte igennem længere tid. Nu kan arbejdsgiverne via jobsektionen på Sygeplejersken på Internet nå ud til samtlige sygeplejersker med kortest muligt varsel, og der vil være en dobbelteffekt via annoncering på Nettet og i det trykte tidsskrift,'' forklarer chefredaktør Peter Skeel Hjorth.

Arbejdet med tilrettelæggelsen af den nye udgave af Sygeplejerskens Forum har som målsætning haft at skabe det bedst mulige samspil mellem Sygeplejersken på papir og Sygeplejersken på Nettet.

''En af de store fordele ved Internet er muligheden for at være helt aktuel. Nettet er det oplagte sted at udsende nyheder, information om nye kurser og andre tilbud med mere. Her kan Sygeplejersken være lige så hurtig eller hurtigere med nyheder end den almindelige dagspresse og tilmed være det på en målrettet måde, der imødekommer sygeplejerskers særlige nyhedsbehov,'' siger Klaus Andersen, salgs- og marketingdirektør ved Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. Bogtrykkeriet i Århus trykker i forvejen tidsskriftet og står nu tillige bag udviklingen af den elektroniske udgave af Sygeplejersken. Webstedet skal gøre en forskel ved at effektivisere sygeplejerskernes informationssøgning og stille andre tjenester til rådighed, som kan hjælpe sygeplejersken til at skaffe sig herredømme over deres egen tid, siger han.

''Internet åbner endvidere mulighed for at give faglig information på et mere specialiseret niveau til mindre målgrupper, for eksempel ved fra tidsskriftet at henvise til uddybende artikler på Internet.''

Ifølge Klaus Andersen er en væsentlig ting ved Internet den frie bevægelighed af informationer. Informationer kan ikke bremses, så hvis et websted ikke informerer godt nok eller tilbageholder information, vil denne information være tilstede hos andre websteder. Dette vil medføre en form for demokratisering, som vi ikke tidligere har oplevet.

''Det bliver redaktionens opgave at udgive materiale af høj kvalitet. Det er den eneste måde, hvorpå man i det lange løb har en berettigelse som informationsudbyder såvel i det trykte som i det elektroniske medie,'' siger salgs- og marketingdirektør Klaus Andersen, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie.

Nøgleord: Internet, jobbase, Sygeplejersken.  

Læs også

Tidsskriftet "Sygeplejersken" på internettet - Sygeplejersken nr. 1/1997 

Sygepleje online - Sygeplejersken nr. 5/1997     

Sygeplejersken på nettet - Sygeplejersken 17/1999   

En ny revolution - Sygeplejersken 17/1999  

Vejen til ny viden - Sygeplejersken nr. 37/1999    

Emneord: 
Informationsteknologi
Internet