Sygeplejeviden skal forebygge ny Amanda-skandale

Sundhedsstyrelsens grundstruktur til en elektronisk patientjournal er nu klar til afprøvning, men der bliver tale om en fortløbende udvikling, som sygeplejerskerne skal påvirke.

Den elektroniske patientjournal vil om få år være en del af dagligdagen i sygehusvæsenet. Og det er helt afgørende, at brugerne ­ ikke mindst sygeplejerskerne ­ er med til at udforme den, hvis man vil forebygge en ny Amanda-skandale. Det var et af de centrale budskaber på Dansk Sygeplejeråds Teknologikonference på Nyborg Strand den 20-22. november.

Sundhedsstyrelsen har den første standardmodel til en elekronisk patientjournal klar. Den skal nu afprøves på Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Der er dog tale om et løbende udviklingsarbejde, og det er vigtigt at få alle aktører på banen, så man når frem til den mest hensigtsmæssige model, understregede Sundhedsstyrelsens repræsentanter på teknologikonferencen.

Kontorchef i Sundhedsministeriet John E. Pedersen, som har været med til at udarbejde Den nationale strategi for informationsteknologi i Sygehusvæsenet 2000-2002, opfordrede på konferencen indtrængende amterne til at samarbejde, så man får systemer, som kan kommunikere med hinanden og levere data til fælles kliniske databaser.

Lige nu er situationen på området præget af, at en lang række hospitaler er gået i gang med pilotprojekter vedrørende elektroniske patientjournaler. Der er ikke i alle tilfælde sammenhæng mellem de datamodeller, som man bruger i pilotprojekterne, og den standardmodel, som Sundhedsstyrelsen nu har klar.

Omlægning af arbejdsgange

Fra Sundhedsstyrelsens kontor for medicinsk informatik opfordrede lægelig rådgiver Ole B. Larsen og sygeplejerske, IT-medarbejder Lone Asp især medarbejderne

Side 9
 

på sygehusene til at gå i gang med organisatoriske overvejelser ­ før de elektroniske journaler indføres. Forudsætningen for, at man får gode modeller, er, at man har gjort det organisatoriske forarbejde, understregede de.

Man må kortlægge arbejdsgangene og overveje, hvordan man kan dokumentere inden for den elektroniske ramme. Hvordan virker rammen? Kan man genfinde sygeplejersken som agent i det samlede patientforløb inden for denne ramme? spurgte Lone Asp som oplæg til diskussionerne rundt på afdelingerne.

På konferencen gennemgik medarbejderne fra Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen både tankerne bag og teknikken i forbindelse med indførelsen af de elektroniske patientjournaler.

Den nye teknik skal ideelt set både understøtte det gode patientforløb og gøre livet lettere for medarbejderne, som får et klarere og mere overskueligt informationssystem. Forinden skal der dog arbejdes hårdt med afklaring af arbejdsprocesser, definitioner, begreber og sprog.

Ikke nok at sætte strøm på papirerne

Det blev fra mange sider understreget, at indførelsen af den elektroniske patientjournal i højere grad drejer sig om organisation og arbejdstilrettelæggelse på afdelingerne end om teknik. Indførelse af elektronikken er derfor en glimrende anledning til at drøfte og tilrettelægge arbejdsgangene, så den elektroniske patientjournal bliver andet og mere end en teknisk proces, hvor man ''sætter strøm'' til papirjournalerne.

Eller som næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, konkluderede ved konferencens slutning:

''Sygeplejerskerne kan forberede sig til elektroniske patientjournaler ved at registrere arbejdsgange og ved at ændre dem, så de bliver så hensigtsmæssige som muligt. Gøres dette forarbejde ikke, bliver der blot sat strøm til papirerne. Og det er en dårlig udnyttelse af de rige muligheder, som det ny værktøj byder på.''

Ole B. Larsen fra Sundhedsstyrelsen forklarede, at den standard-grundstruktur til en elektronisk patientjournal, som Sundhedsstyrelsen nu har på trapperne, er et forsøg på at finde en ramme, som kan være fælles for alle. Det er meget vigtigt, at denne ramme tager udgangspunkt i virkeligheden, sagde han. I det fortløbende udviklingsarbejde skal man derfor beskæftige sig med arbejdsgange, faggrænser, kompetencer, roller og ansvar, så man kan finde frem til det kliniske informationssystem, som bedst understøtter den daglige undersøgelse, behandling og pleje af den enkelte patient på sygehuset.

Sygeplejerske og sundhedsinformatiker Lone Asp talte især om sundhedsvæsenets klassifikationssystem og fælles terminologisystem. De elektroniske patientjounaler kræver nemlig en høj grad af præcision, entydighed og fælles forståelse af ord, begreber og klassifikationer.

''Vi skal være sikre på, at vi forstår hinanden. Den nye informationsteknik kræver, at man har defineret sine fælles ord og begreber. Det er også forudsætningen for, at data fra sygeplejen kan indgå i forløbsregistreringen til Landspatientregistret og de kliniske databaser,'' sagde hun og understregede, at registrering og dokumentation skal være en naturlig del af de kliniske arbejdsprocesser for sygeplejersker. Dokumentationen i den elektroniske patientjournal er en forudsætning for kvalitetsvurderingen, den er nødvendig for kontinuitet i patientforløbet, og den er grundlaget for samarbejdet og dialogen mellem faggrupperne. Klar og entydig dokumentation betyder desuden, at data fra sygeplejen kan genanvendes til formål som kvalitetsudvikling, statistik og forskning, fremhævede Lone Asp. 

TEKNOLOGIEN ER KUN ET VÆRKTØJ

Sygepleje og omsorg er stadig de centrale begreber i faget, fastslog Dansk Sygeplejeråds næstformand, da hun åbnede den velbesøgte teknologikonference i Nyborg.

Dansk Sygeplejeråd støtter udviklingen af informationsteknologi i det danske sundhedsvæsen, men det er vigtigt at understrege, at IT-anvendelsen er et redskab for sygeplejersker og ikke et mål i sig selv. Sygeplejen og omsorgen er stadig de centrale begreber.

Og den gode sygepleje hviler stadig på sygeplejerskers evner og færdigheder i at kunne observere, vurdere og handle i konkrete situationer og kunne skabe resultater. Hertil er informationsteknologien et godt værktøj.

Det fastslog næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, da hun bød velkommen til omkring 150 deltagere i Dansk Sygeplejeråds Teknologikonference på Nyborg Strand i dagene 20.-22. november.

Grete Christensen understregede vigtigheden af, at sygeplejersker tilegner sig IT-kompetencer samtidig med, at de fastholder deres sygeplejefaglige ekspertise og kan begrunde og dokumentere deres praksis:

''Den pleje, vi ønsker at give patienterne, skal være videnskabeligt begrundet eller hvile på et solidt erfaringsgrundlag, og vi skal kunne udveksle informationer, som entydigt forstås af både afsender og modtager,'' sagde hun bl.a.

Hun fremhævede også vigtigheden af, at sygeplejerskers viden smitter af på kravene til de leverandører, som skal levere edb-teknologien:

''IT-systemer som elektroniske patientjournaler er højrisikoprojekter, fordi de er omfattende, dyre og medfører, at de sundhedsprofessionelle skal betræde nyt land. Det betyder, at organisationerne må udvikle sig, og at fagkulturerne påvirkes,'' sagde hun.

Til gengæld er der også store gevinster i sigte med den nye teknik, heriblandt højere sundhedsfaglig kvalitet, mere rationelle arbejdsgange og mere effektiv ressourceanvendelse, påpegede Grete Christensen. 
 

Læs også: "Faggrænser skal rykkes og roller omfordeles"

Emneord: 
Informationsteknologi
Dokumentation

Faglig kommentar: Surfende patienter

Et pilotprojekt skal vise, om sygehusafdelinger kan deklarere klinisk, organisatorisk og patientoplevet kvalitet på internettet. Portalen blev åbnet for offentligheden den 1. marts 2002.

Fru Tut havde fået oprettet en internetforbindelse. Fantastisk. Tænk at modtage post og fotos fra et barnebarn på den anden side af kloden og at kunne svare med det samme. Fru Tut var begejstret for teknologien. Da hun læste i avisen, at hun kunne søge oplysninger om forskellige afdelingers tilbud og kvalitet på Sundhedsstyrelsens nye hjemmeside - kvalitetsdeklaration.dk - gik hun i gang med at søge efter et sygehus, der ikke havde for lang ventetid på operation for åreknuder. Hun havde næsten opgivet at få gjort noget ved dem ved tanken om, at der kunne gå flere år, før hun kunne blive opereret.

Fru Tut søgte ''åreknude'' uden resultat. Så søgte hun ''varice,'' for hun kendte jo efterhånden nogle af fagudtrykkene. Ét resultat, som ledte ind i et introduktionsprogram for sygeplejersker på Århus Kommunehospital. Meget imponerende, tænkte fru Tut. Her var sandelig intet overladt til tilfældigheder. Dag for dag og uge for uge i tre måneder var der lagt et skema for nyansatte sygeplejersker, hvad de skulle lære på en bestemt afdeling, hvornår de skulle se indholdet i skabene i badeværelset, og hvornår de skulle lære at undersøge afføringsprøver for orm. Side op og side ned. Intet om hendes egne åreknuder.

Det gik op for fru Tut, at hun ledte forgæves. Hjemmesiden er en del af et pilotprojekt og viser indtil videre kun, hvad udvalgte otte afdelinger, spredt over landet, selv har ønsket at deklarere. Desværre ingen imellem, der behandler åreknuder på benene. Men nu var fru Tut blevet grebet af nysgerrighed, så hun blev hængende ved skærmen hele aftenen for at se, hvad de foretog sig på de forskellige afdelinger.

Troværdighed

''Bare jeg dog havde haft en prostata,'' tænkte fru Tut. ''Så ville jeg være taget til Holstebro.'' Hjemmesiden var disponeret som de fleste andre. Først fakta om medarbejdere og sengepladser, så noget om faciliteter, f.eks. om enestuer, fjernsyn på stuerne, mulighed for, at pårørende kan overnatte, rygeregler og andet praktisk. Under ''Specialer'' fik hun noget at vide. Her kunne hun læse, hvorfor og hvordan man opererer for forstørret blærehalskirtel, og hvad der bliver gjort, og hvad patienten selv skal gøre før og efter operationen. På samme måde kunne fru Tut læse om tyktarmoperationer og operation for knuder i brystet. Fru Tut læste og blev klogere. Det hele var forklaret tydeligt uden medicinsk terminologi, og uden at der blev talt ned til hende. På de næste sider under ''Klinisk aktivitet & kvalitet'' kunne hun læse opgørelser over ventetider. 90 pct. af patienterne fik en behandlings- og plejeplan inden for det første døgn. Man kunne også læse om hyppigheden af komplikationer i forbindelse med brystoperationer og se resultaterne sammenlignet med landsgennemsnittet. Sygehuset lå pænt i tilfredshedsundersøgelser, men lagde ikke skjul på, hvad patienterne var mindre tilfredse med på sygehuset. ''Det styrker troværdigheden. Reklamer og varm luft har vi nok af,'' tænkte fru Tut og surfede videre.

Optimeret trivsel

Det varede heller ikke længe, inden hun røg lige ind i en strøm af glade ord om en afdelings målsætning. De ansatte var kvalificerede, der blev taget individuelle hensyn - dog inden for ikke nærmere præciserede rammer og ressourcer - trivsel og effektivitet var optimeret, man respekterede patienterne og samarbejdede og var loyale. Det var også her, fru Tut fik øje på et nyt ord. En ''sygeplejediagnose.'' Det lød ikke rart. Noget med angst og utryghed og øget respirationsfrekvens. Det så dog ud til, at man kunne komme sygeplejediagnosen til livs med inhalationer og arteriepunktur og ved at indtage en hel del medicin, som skulle seponeres gradvis, hvad det så end betød. Heldigvis stod der i målsætningen, at afdelingen respekterede patientens behov for information, så fru Tut tænkte, at hun så blot skulle søge efter de ukendte ord. Hun søgte på ordene: sygeplejediagnose, arteriepunktur, respiration, seponere og inhalation, men uden resultat. Det havde været rart med en liste med ordforklaringer på hjemmesiden, tænkte fru Tut og slukkede for computeren. Ærgerlig over, at oplysninger af stor betydning for kommende patienter og pårørende mangler eller er skjult bag oceaner af oplysninger, patienterne kan være bedøvende ligeglade med.

Har afdelingerne - med undtagelser - helt glemt patienterne i deres iver for at promovere sig selv uden at love noget, de kan blive draget til ansvar for, tænkte fru Tut. Som salig Erhard Jakobsen udtrykte det: ''Jeg har aldrig lovet noget, og det holder vi til punkt og prikke.''

Emneord: 
Information
Informationsteknologi

Holdningsløse hjemmesider

Ansøgere får ikke meget hjælp på sygeplejeskolernes hjemmesider. De er unødvendigt indadvendte, upersonlige og bange for værdier, mener en kommunikationsekspert.

''Pligtsider uden fokus. Elektroniske foldere præget af upersonlige, tørre fakta, som slet ikke udnytter internettets muligheder for målrettede oplysninger.''

Sådan lyder dommen fra rådgiver Kaspar Bach fra kommunikationsfirmaet Rostra, som har gennemgået hjemmesider fra landets 21 sygeplejeskoler. Der er enkelte lyspunkter, men hovedindtrykket er en omfattende mangel på klare holdninger, der gør det svært for nye studerende at aflæse, hvad skolerne egentlig står for.

''Underligt nok. For skolerne må have masser af traditioner, værdier og holdninger til faget og uddannelsen. De glemmer bare at præsentere dem for de nye studerende,'' siger Kaspar Bach.

Rostra har bl.a. udviklet kommunikationsstrategier for Bryggeriforeningen, Københavns Kommune, EU-Kommissionen og har stået bag Sundhedsstyrelsens prisbelønnede kampagne ''Unge og Alkohol.''

I fjor havde kun seks sygeplejeskoler fuldt hus efter første runde, resten stod med ledige pladser, oplyser Den Koordinerede Tilmelding. Samtidig er gennemførelsesprocenten faldet støt de sidste 20 år til 70 pct. i 2000. Lidt af en rekord for de mellemlange uddannelser.

''Det må give stof til eftertanke. Også på kommunikationsfronten,'' siger Kaspar Bach.

Tilbyd identitet

Sygeplejeskoler tilbyder ikke en uddannelse, men et livsprojekt. Det skal hjemmesiderne afspejle, mener Kaspar Bach.

''Valget af uddannelse er en af vores mest fundamentale valg. Det er et valg for livet, men også et valg af livsstil og identitet. Derfor er værdier, man kan identificere sig med, helt centrale,'' siger Kaspar Bach.

Men langt de fleste skoler holder sig til oplysninger om studieplaner, optagelsesbetingelser eller videreuddannelsesmuligheder. Det skal selvfølgelig med, mener Kaspar Bach, men værdisignalet er afgørende.

''Værdier formidles gennem holdninger, krav, følelser, fortællinger og ikke mindst personer,'' siger Kaspar Bach.

Det leder man forgæves efter eksempelvis på sygeplejeskolernes fælles reklamevindue: ''sygeplejerskeuddannelsen.dk''

''Vi får at vide, at sygeplejersker skal kunne arbejde alsidigt, afvekslende og udviklende. Det er abstrakte, upersonlige begreber, der simpelthen ikke siger noget som helst.''

Den webansvarlige for hjemmesiden Sygeplejerskeuddannelsen.dk, Ulla Klimt, erkender problemet.

''Når alle sygeplejeskoler skal blive enige om indholdet, lander det på det faktuelle. Samtidig har det været vigtigt for os at være troværdige og vise, at uddannelsen og jobbet ikke er det rene pjat,'' siger Ulla Klimt.

Men følelser og værdier er ikke det modsatte af troværdighed, mener Kaspar Bach.

''Snarere tværtimod. Følelser og værdier signalerer holdning. De engagerer, giver suset af aktivitet og billedet af en fremtid, man kan handle i,'' siger Kaspar Bach.

På hjemmesiden for Sygeplejeskolen i Odense leder man også forgæves efter personlige, modtagerrettede værdier og forventninger.

''Vores hjemmeside er blot en faktuel, servicebetonet informationsside. Da langt de fleste ansøgere kommer fra nærområdet, har vi ikke følt, at der er grund til at gøre så meget mere,'' siger lærer Tore Storgaard, der har ansvaret for hjemmesiden på Sygeplejeskolen i Odense.

Men den holder ikke, mener Kaspar Bach.

''Skolen deltager i den generelle kamp om elever. Derfor skal den give et klart svar på, hvorfor man skal uddanne sig netop som sygeplejerske, og hvad der udmærker skolen i Odense frem for andre uddannelsessteder i området.''

Personlige fortællinger

Sygeplejeskolen i Holstebro har fat i noget af det rigtige, mener Kaspar Bach. Hjemmesiden har personlige vidnesbyrd fra studerende, som fortæller, hvorfor de netop valgte den skole. Det personlige islæt er understreget ved hjælp af billeder af mennesker, lokaler og omgivelser. Skolens værdier er samlet under overskriften: ''Uddannelse med holdning.''

''Og så giver siden en meget praktisk oversigt over boligselskaber i området. Det forstærker indtrykket af, at man har sat sig i modtagerens sted,'' siger han.

Også Sygeplejeskolen i Århus har øje for modtageren. Det sker under fanfaren: ''Fem myter om sygeplejersker:'' Får sygeplejersker en dårlig løn? Knokler de døgnet rundt? Består jobbet kun af søde piger med et kald?

''Skolen forholder sig til det, man kunne kalde barriererne for jobbet som sygeplejerske. Det er godt, og det viser, at man har tænkt på modtageren.''

Skolen i Århus er i øvrigt en af de få, der siger bare lidt om kønsfordelingen.

''Mærkeligt at der er så lidt om det. Kønsfordelingen er vigtig, fordi den giver et fingerpeg om studiemiljøet,'' siger Kaspar Bach. Nettet er perfekt til at målrette den slags oplysninger, påpeger han.

''Jagter skolen mænd, så lav en side for mænd. Foretrækkes ældre ansøgere med erhvervserfaring, så giv dem en side. Det er besynderligt, at skolerne ikke bruger den mulighed, for det må være vigtigt ikke bare at tiltrække elever, men også de rigtige elever.''

Jagt banale oplysninger

Det er ikke kun værdierne, det kniber med at få formidlet, men også helt banale oplysninger om f.eks. stedet og omgivelserne, mener Kaspar Bach.

Ligger skolen i byen med masser af andre uddannelsesinstitutioner og derfor studenterliv og caféer? Ligger den i nærheden af pragtfuld natur? Hvor nemt er det af få en bolig i området? Hvilken alder har de studerende? Har skolen gode kontakter til arbejdspladser? Hvor mange sygeplejersker arbejder på offentlige eller private hospitaler, som vikarer eller udenlands? Hvad tjener de?

''Svarene skal ligge på hjemmesiden. Meget gerne formuleret i interaktion med læseren. Nye studerende skal direkte kunne rette spørgsmål til skolen og se svarene på netsiden,'' siger Kaspar Bach.

Interaktion og kommunikation handler om kontakt, understreger han.

''Derfor lader man aldrig en bruger slippe forbi netsiden uden at efterlade sin e-mailadresse.''

Adressen får man fat i ved at tilbyde nyhedsbreve, det interne skoleblad, diskussionsklubber eller andre former for opdaterbare oplysninger. 

Fem gode netråd

Fem gode råd til de ansvarlige for sygeplejeskolernes hjemmesider

  • Kommuniker følelser, håb, muligheder og fortællinger - ikke studieordninger
  • Tag udgangspunkt i de studerendes behov frem for skolens tilbud
  • Skab overblik og interesse for at søge videre
  • Skab interaktion med ansøgeren
  • Lad aldrig brugerne foralde siden uden at få hans eller hendes e-mailadresse
Emneord: 
Informationsteknologi
Sygeplejerskeuddannelsen

Doktor IT: Sygeplejerskerne skal med

Det tredjesidste hus i Øster Jølby på Mors rummer en lægepraksis, som er en af Danmarks mest moderne. Dens indehaver, læge Finn Klamer, er foregangsmand på den medicinske informationsteknologis område.

I den verden, som beskæftiger sig med informationsteknologi, taler man meget om de nødvendige ildsjæle. Folk, der har set lyset og brænder for sagen, så de kan få trukket de mere træge og tvivlende medud i cyberspace. Den 58-årige Finn Klamer, landsbylæge, som han gerne kalder sig, er en af disse ildsjæle, men han har samtidig fødderne solidt plantet i den gode muld på Mors, hvor han i 27 år har haft praksis i Øster Jølby.

Samtidig med begejstringen for alle de nye tekniske muligheder holder han fast i sine hovedbudskaber, hvoraf det ene er, at teknikken kun er et redskab, som skal frigøre ressourcer til det menneskelige arbejde. Det andet hovedbudskab er, at det er ''sundhedspersonalet, som skal dirigere orkestret,'' altså styre teknikken. Ikke omvendt.

Og så mener han i øvrigt, at udviklingen skal følges tæt af overvejelser om midler, mål, moral og etik. Det rejser han gerne rundt og holder foredrag om i sin fritid, når han da ikke passer sine tillidshverv eller er optaget af IT-udviklingsarbejdet, hvor han har haft sæde i en række udvalg og projektgrupper.

Sygeplejersken har besøgt Doktor IT, ­som han gerne kaldes, i hans praksis, som er en af landets mest moderne. På tankstationen forklarer de, at den ligger i ''det tredjesidste hus, før Øster Jølby holder op.''

Mens kragerne vender udenfor, fremviser Klamer stolt sin 130 kvadratmeter store praksis med en imponerende samling af soft- og hardware, men vi skal også lige bemærke venteværelset med blomsterdekoration, legetøj og ældrevenlige stole, for det hele handler først og sidst om patienterne. De er målet, alt det andet er midler.

Finn Klamer har været med i den informationsteknologiske udvikling af lægepraksis fra dengang ''computerne gik på damp.''

I 1988 købte han sin første computer for 28.000 kr. og oplevede hurtigt, hvordan det svandt i papirbunkerne samtidig med, at der blev mere tid til det egentlige lægearbejde med patienterne. Siden er det gået hurtigt, og i dag er han indehaver af landets mest elektroniserede praksis.

Papirløs praksis

Patienterne, der kommer til klinikken, registreres elektronisk ved indlæsning af sygesikringskortet, og al kommunikation med apotek, hospital, adskillige speciallæger, laboratorier og sygesikring foregår via Nettet (MedComs sundhedsdatanet, se boks side 9). Næste skridt er, at kommunen også skal kobles på, så man sparer papirgangene til hjemmesygeplejen, sundhedsplejersken og fysioterapeuten.

De ni pc'er i den papirløse praksis kommunikerer indbyrdes på et såkaldt intranet. Intranettet er forbundet til en server, som er elektronisk hjemsted for links til og versioner af væsentlig faglitteratur, opslagsværker og lærebøger, som Finn Klamer henter ude på Internettet og til stadighed opdaterer. På det interne net lagrer han også materiale, som han kan bruge, mens patienten sidder i konsultationen. Måske en introduktionsvideo af en undersøgelse eller et indgreb, som patienten skal på sygehuset og have foretaget. Det skaber tryghed at vide, hvad der skal ske. Eller hvad der er sket, når man kommer hjem fra hospitalet.

''Når mine patienter har ''været lånt ud,'' som jeg kalder det, så er det min opgave at få dem til at lande trygt igen. Elektronikken kan i den forbindelse bruges til at formidle det varme og nære læge-patient-forhold,'' understreger han. Han hiver tit patienterne med hen foran skærmen og finder gode links, så de selv kan sætte sig ind i sygdomsforebyggelse og/eller behandling.

Internetpatienter

På den anden side tegner der sig også nye udfordringer for sundhedsvæsenet med den nye type af patienter, som via Internettet bliver eksperter i deres egen sygdom. De møder op i konsultationen med ringbind af udskrifter fra Internettet. Det kan være meget interessant, men også tidskrævende.

''Denne nye type patienter er en udfordring, men også en risiko for den praktiserende læge. Man er i et dilemma. På den ene side drejer det sig om ressourcestærke personer, hvis ressourcer man godt kunne fristes til at udnytte mere. De har et behov for, at man går ind som koordinator og rådgiver. Det tager tid, og den tid kommer man så let til at tage fra de mindre ressourcestærke patienter,'' fortæller Finn Klamer.

Selvevaluering

Blandt elektronikkens øvrige fordele peger Finn Klamer særligt på, at samarbejdet i sundhedssektoren forbedres. Mulighederne for at knytte sundhedsvæsenet sammen på en god måde er blevet langt større med MedComs veludviklede sundhedsdatanet,'' siger han (se boks).

Informationsteknologien giver også den enkelte medarbejder større arbejdsglæde, fordi man hele tiden har muligheden for at føle sig opdateret og sikker i sit fag, mener han. Og så er den med til at sikre kvaliteten, fordi man løbende kan klikke ind og evaluere sin egen adfærd i forhold til andres.

Hvorfor skriver jeg flere recepter på antibiotika end andre? Hvorfor begynder narkomanerne at komme i min konsultation eller forlade den? Er jeg for blød eller for hård?

Endelig giver den elektroniske registrering mulighed for små og store undersøgelser og forskningsprojekter.

''Jeg kan gå ind og se, hvordan sygdomme følger familiemønstre, eller finde ud af, om børnene i et bestemt geografisk område har flere luftvejssygdomme end andre. Eller at medarbejderne på en bestemt virksomhed har uforholdsmæssigt mange tilfælde af seneskedehindebetændelse. Den slags kunne man selvfølgelig også finde ud af tidligere, men så skulle man lave undersøgelser, der tog måneder og år. Nu er det bare et klik eller to på pc'en, hvor standardiserede informationer allerede er systematisk registreret. Det betyder, at man meget hurtigere kan skride ind over for problemerne,'' siger han.

Big Brother-problemet

Finn Klamer er ikke blind for, at den systematiske registrering rejser mange bekymringer, angst for overvågning og misbrug af informationer. Ubehaget ved den elektroniske Big Brother finder man hos patienterne, men også hos det sundhedspersonale, som kan kigges over skulderen og fagligt vurderes.

''Man må først og fremmest tage patienternes bekymring alvorligt. Deres data skal lagres på sikker og forsvarlig måde, således, at det er de rigtige personer, som har adgang til dem på de rigtige tidspunkter,'' siger han. ''For tiden er der nogle tanker om at gøre sygesikringskortene ''intelligente,'' således at sygesikringskortet kan bruges som adgangskort til patientens journal. Det kræver mange overvejelser om, hvordan man bedst sikrer systemet.''

''Læger og sygeplejersker er også en slags mennesker, som kan være følsomme over for registreringssystemer, der medtager fejltagelser, uheld eller dårlige vaner. Personligt har jeg ikke noget imod at blive målt på kvalitet, men det skal være de rigtige kvalitetsindikatorer, man har lagt ind. Det er ikke så enkelt at finde dem. De skal diskuteres, forklares og vejes på en guldvægt. Og de skal være så gennemtænkte og dækkende, at man er sikker på, at de kan danne grundlag for en samlet vurdering af lægens eller sygeplejerskens kunnen.

Da læge Finn Klamer for nylig holdt oplæg på Dansk Sygeplejeråds teknologikonference, blev han spurgt om udsigterne til én stor fælles elektronisk patientjournal, der gik på tværs af primær- og sekundærsektoren.

''Det er nogle spændende tanker, men jeg tror ikke, tiden er moden til det endnu. Vi skal først have nedbrudt de mentale grænser mellem sekundærsektoren og primærsektoren. Selvom praksissektoren behandler 94 pct. af alle, så er der en traditionel tilbøjelighed til at betragte sekundærsektoren som et højere niveau. Det er noget kulturelt fra dengang, specialebegrebet var mere indsnævret. I dag har man indset nødvendigheden af den praktiserende læges specialistrolle som koordinatoren, der kan skabe et trygt og sammenhængende patientforløb.''

Opsummering efter indlæggelse

Finn Klamer mener, at man foreløbig er kommet et godt stykke med sundhedsdatanettet MedCom, hvor sundhedssektorens aktører laver sammendrag af patientforløb, som de andre parter så kan hente hjem. Finn Klamer klikker således ind på sundhedsdatanettet om morgenen for at se, hvad der måtte være sket hans patienter på hospitalet eller i lægevagten siden sidst. Det er meget vigtigt for ham at være ført ajour, før de igen dukker op i hans praksis:

''Du aner ikke, hvor mange af mine ressourcer, der går på, at patienter møder frustrerede op, fordi de har været ude i sekundærsektoren og ikke kan finde ud af, hvad der er foregået. De har mødt syv eller otte forskellige læger, som de ikke ved hvad hedder, og som har sagt syv eller otte forskellige ting om den samme sag. De har rent ud sagt oplevet det som kaos. Det er så min opgave at få dem tilbage i struktur, og i den forbindelse er det en stor fordel at kunne klikke ind og få en opsummering af, hvad der er sket.''

Finn Klamer har selv været formand for MedCom-projektet Klinisk arbejde og elektronisk Kommunikation og medlem af den MedCom-gruppe, som bl.a. har udarbejdet anbefalingerne til indholdet i MedComs elektroniske meddelelsesmodeller i forbindelse med den gode epikrise og den gode henvisning. Altså forslag til, hvordan de elektroniske blanketter, der bevæger sig rundt mellem de forskellige instanser, skal konstrueres, så de bliver dækkende og anvendelige. Han giver et eksempel:

''Når fru Larsen har været på hospitalet, kommer hun herhen og spørger, hvad der nu skal ske. Så klikker jeg ind på området: behandlingsplan, hvor jeg kan jeg se, hvad sygehuset har foreslået, hvad hjemmesygeplejersken skal gøre, hvilken medicin der er ordineret osv., fortæller han.

På årsbasis cirkulerer der 30 mio. meddelelser rundt mellem praktiserende læger, hospitalsafdelinger, seruminstituttet, apotekerne, røntgenafdelinger, lægevagten, afdelinger for klinisk mikrobiologi og patologisk institut med flere.

Sygeplejersker på Nettet

''Visionen er, at den nødvendige information også skal gå elektronisk ud til hjemmesygeplejersken. Nettet er der, så resten er kun et spørgsmål om økonomi og organisation. Foreløbig kører det et par steder på projekt- og forsøgsbasis. Der er et ovre på Fyn, og vi skal også i gang med det her.

Det er vigtigt, at hjemmesygeplejerskerne kommer på, for de journaler, vi i øjeblikket bruger i vores kommunikation med hjemmesygeplejerskerne, dur ikke. De er for det første i håndskrift, som ikke altid kan læses eller forstås. Derudover er de ofte ikke opdaterede og ikke til stede på de rigtige tidspunkter.

Fremtiden vil blive sådan, at sygeplejersken har en bærbar pc eller på anden måde er i stand til at komme på Nettet ude på de enkelte plejehjem. Når så patienten har været hos mig og har fået ordineret ny medicin eller doseringsændring, kan sygeplejersken straks se det. Det er oplagt, arbejdsbesparende og kvalitetsskabende. Problemet er, at der endnu ikke er hardware (pc'er) til det derude. Det er lidt det samme med hospitalerne, som halter bagefter praksissektoren med de elektroniske patientjournaler,'' siger Finn Klamer. Han mener, at politikerne er tilbøjelige til at nedprioritere teknikken, fordi det er lettere at få stemmer på behandling og operation.

Det er en kortsigtet strategi, siger han, fordi teknikken på længere sigt vil medføre både besparelser og øget kvalitet. Derfor har praksissektoren også taget den til sig. 85 pct. af lægerne i primærsektoren bruger i dag elektroniske patientjournaler, mens kun få hospitaler er med, overvejende på forsøgsbasis:

''Det har noget at gøre med, at vi i modsætning til hospitalerne er beslutningsdygtige, selvstændige erhvervsdrivende, som godt vil investere i noget, der gør livet lettere for patienterne og for os selv,'' siger han.

Tele-dermatologi

Finn Klamer er meget optaget af de nye telemedicinske muligheder, og han har i regi af MedComs og Viborg Amt kørt sit eget pionerprojekt med elektronisk billedoverførsel fra sin praksis i Øster Jølby til hudlæge Birger Knudsen Nissens speciallægepraksis i Skive.

Når Finn Klamer fik en patient ind med udslæt eller eksem, tog han et knivskarpt billede med sit digitalkamera og overførte det elektronisk til hudspecialisten, som han på stedet kunne diskutere lidelsen med. Forsøget varede i tre måneder og afslørede mange potentielle gevinster, som listes op i rapporten:

Øjeblikkelig speciallægestøtte ved komplicerede hudlidelser. Bedre patientservice som følge af hurtig specialistvurdering, færre lægebesøg, ingen ekstra transport, ventetid eller fravær fra hjem eller arbejde. Kvalitetsforbedring i behandlingen. Løbende efteruddannelse af den praktiserende læge og understøttelse af patientens frie valg af speciallæge.

Forsøget er nu slut, og hvorfor fortsætter det ikke, når det nu fungerede så godt?

Fordi der er en lang række organisatoriske og juridiske problemer, der skal afklares, før man reformerer sundhedsvæsenet med ny teknik. Det siges i branchen, at det handler 20 pct. om teknikken og 80 pct. om organisationen. F.eks. skal der nye overenskomster til, før lægerne kan give sig til at diagnosticere og behandle via computer, og de nye behandlingsformer kræver også en juridisk afklaring omkring placeringen af det lægelige ansvar.

Begrænsning

Men visioner er der mange af, og Finn Klamer er med blandt de danske frontløbere. Kun er det vigtigt for ham, at man hele tiden holder mennesket i centrum. Når han ser billederne af læger, der diagnosticerer og behandler via pc-video, synes han på den ene side, at det er fascinerende, men på den anden side vil han gerne understrege, at teknikken har nogle begrænsninger:

''Man kan ikke fornemme patienten, se kropssproget, lugte til det syge barn, bruge sin faglige intuition i forbindelse med den elektroniske fjernkontakt.''

Elektronikken har nogle svagheder i forhold til mennesker. Finn Klamer nævner noget så enkelt som tidsbestilling:

''Når Susanne ringer og siger, at hun skal have en tid til hovedpine, så ved min kone godt, at der skal sættes en halv time af, fordi Susanne møder op med en seddel med otte punkter. Hun har nemlig en lang række psykosociale problemer. Det kan computeren ikke vide. Den tager hovedpine for hovedpine.''

Hjemmeplejen på datanettet

Det danske sundhedsdatanet, udviklet af MedCom, befordrer 1,3 mio. meddelelser om måneden mellem lægepraksis, sygehuse og apoteker.

Bag MedCom står Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen, Sundhedsstyrelsen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen og DanNet.

Med hensyn til sundhedsdatanettets dækning er Danmark det førende land i verden. Alle sygehuse, apoteker og laboratorier samt to tredjedele af alle lægepraksisser og 16 kommuner benytter sig af sundhedsdatanettet, som typisk befordrer henvisninger og udskrivningsbreve, laboratorierekvireringer og -svar, røntgenbreve, recepter og sygesikringsafregninger.

En af de næste store etaper bliver at få koblet den kommunale hjemmepleje på sundhedsdatanettet, så man kan kommunikere indlæggelses- og udskrivningsadvis fra sygehus til den kommunale hjemmepleje og omvendt. Denne type informationsudveksling kører allerede på projektbasis i enkelte kommuner.

MedCom planlægger også at begynde opbygningen af et landsdækkende lukket intranet til overførsel af behandlings- og plejeinformationer for patienter. Det vil gøre det muligt for de ansatte i sundhedssektoren at kommunikere ved brug af forskellige internetbaserede teknikker. Opbygningen af et sådant sikkert internetbaseret sundhedsdatanet vil samtidig befordre de telemedicinske muligheder.

Da udvikling og udbredelse af elektronisk kommunikation i sundhedssektoren er en fortløbende proces, gennemføres MedComs aktiviteter typisk som projekter i tidsbegrænsede perioder.

MedCom blev startet i 1994 og havde i sin første toårige periode til formål at udvikle kommunikationsstandarder for de hyppigste kommunikationsstrømme mellem lægepraksisser, sygehuse og apoteker.

Næste toårige periode (1997-1999) gjaldt det udbredelsen af kommunikationen mellem læger, sygehuse og apoteker samt udviklingen af kommunikationsstandarder for de hyppigste informationsstrømme mellem kommuner og sygehuse og gennemførelsen af pilotprojekter inden for Internet, telemedicin og tandlægeområdet.

I denne periode blev der rundt omkring i landet gennemført i alt 193 udbredelsesprojekter, 12 kommuneprojekter, otte tandlægeprojekter og 10 telemedicinske projekter.

I indeværende toårsperiode arbejder man især med en øget inddragelse af kommunerne, overgangen til internetteknologi samt udbredelsen af telemedicinsk kommunikation.

Mere information om det danske sundhedsdatanet MedCom findes på hjemmesiden: www.medcom.dk

Telemedicin

Telemedicinens fagre nye verden               

Sygeplejerskerne skal med            

Emneord: 
Informationsteknologi

Faglig kommentar: Kørekort til kardex

Selv den største maskinstormer bliver i nær fremtid tvunget til at sætte sig til tastaturet ved computeren, for den elektroniske patientjournal vil snart blive en realitet, og det skal sygeplejersker ikke begræde, men glæde sig til.

Du tilhører en generation, der ikke engang kan stille et digitalt vækkeur,'' sagde den altid sortklædte web-redaktør køligt, mens han iagttog mine forsøg på at tæmme en computer.

For ham er Internet vejen til demokrati og computeren et redskab til øget frihed. Mere fleksibel arbejdstid, mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og mange globale kontakter er nogle af de muligheder, han nævner i sin hyldest til IT.

Sygeplejersker har det meget forskelligt med computere og Internet.

Nogle indtaster med stor selvfølgelighed deres password, surfer hjemmevant rundt på Nettet og søger litteratur om alt fra sondemad til selvhjælpsgrupper. De er godt rustet til det nye årtusinde.

Andre får derimod klamme håndflader og sved på overlæben, når de sætter sig til computeren, eller de sætter sig slet ikke derhen, fordi de regner med, at der vil komme gnister ud af alle taster, hvis de trykker forkert. De må have et kørekort. Ikke til bil eller motorcykel, men til pc.

Synlig sygepleje

Sygeplejersker vil ikke ret meget længere betjene sig af løsark, der klemmes ned under stamkortet i kardex-systemet, eller af sygeplejejournaler, der er udarbejdede helt forskelligt fra amt til amt eller fra sygehus til sygehus. Sårbare systemer, der ofte er udstyret med mange papirlapper og huskesedler, og som glimrer ved deres mangel på overskuelighed.

Regeringens oplæg ''National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002'' lægger op til, at den elektroniske patientjournal (EPJ) snart bliver en realitet på alle landets sygehuse. Hensigten er at binde patientforløb sammen, så patientens vej gennem systemet præges af effektiv kommunikation. Det sker ved, at personalet i sundhedssektoren får adgang til relevant information om patienten på tværs af systemerne.

Målet er, at patienten oplever, at et besøg hos egen læge hænger sammen med den følgende røntgenundersøgelse, forundersøgelse, indlæggelse, operation og senere ambulante kontrol. At han ikke skal gentage de samme oplysninger 117 gange, at prøver og undersøgelser kan ses samlet i EPJ, og at sygeplejen ikke fortaber sig i det uvisse eller mangler væsentlige detaljer for at være forståelig. At sygeplejen bliver en synlig brik i et ordentligt forløb.

Det vil kræve en vis grad af standardisering, men den tanke er ikke ny. Der er allerede mange steder udarbejdet standarder og skemaer til brug i sygeplejen, og de vil kunne tillempes EPJ og bruges lokalt, hvor der er behov for dem.

Det lyder jo besnærende alt sammen, men hvad med omsorgen vil nogle sygeplejersker sige. Den skulle der faktisk blive mere tid til, for sygeplejejournaler er en tidsrøvende beskæftigelse, sådan som de er udformet i dag. Sygeplejen skal dokumenteres, og hertil anvendes der lang tid ved skrivebordet og stræbercreme/karriereblæk i store mængder. Alligevel står resultatet sjældent mål med anstrengelserne.

''Spiser sparsomt, rp. diætist, kommer d. 28.01.'' er blot et enkelt eksempel blandt mange. Hvad vil det sige at spise sparsomt? Hvad har sygeplejerskerne gjort ved det? Hvad vejer patienten? Har hun tabt sig? Sætningen afføder flere spørgsmål end den giver svar, og eksemplet er ikke enestående.

IT uden angst

Projekt EPJ kræver risikovillig ledelse i sundhedssektoren, for det vil blive nødvendigt at bryde med hierarkier og beslutningsmønstre, der har betydet privilegier for nogle og tunge arbejdsgange for andre. Strukturen vil ganske enkelt blive fladere. Det vil også kræve ledere, der tør stå ved behovet for efteruddannelse af personalet, for det vil ikke gavne projektet, hvis det bliver imødeset med angst og bæven. Sygeplejersker skal vide, hvordan EPJ bruges, og IT må have en fast plads i grunduddannelsen, så der sker en tilvænning til skærm og tastatur allerede her.

Set med patientøjne er det vigtigt, at datasikkerheden er på plads, så følsomme og fortrolige oplysninger ikke misbruges. Sundhedsstyrelsen arbejder på en vejledning om dette i øjeblikket.

Et af målene for sygehusvæsenet er høj brugertilfredshed, og sygeplejersker kan bidrage til tilfredsheden ved at gå til EPJ med entusiasme og kollektivt smide karriereblækket langt væk.

Emneord: 
Informationsteknologi
Journal

Et klik ind i fremtidens sundhedsvæsen

Sygeplejersker må ikke frygte informationsteknologien. De skal tage den til sig og bruge de mange muligheder, den giver. De skal ikke mindst sikre sig indflydelse ved at være med i diskussionerne, når computersystemerne udvikles. Sådan lød nogle af budskaberne på Dansk Sygeplejeråds teknologikonference.

Klik. Og patienten har en idé om, hvad symptomerne skyldes. ''Klik,'' og patienten får udførlig besked om sygdommen i tekst og billeder, behandlingsmuligheder og fremtidsudsigter. ''Klik,'' og patienten er inde i en elektronisk patientforening, hvor han kan diskutere sin sygdom med andre i samme båd. Det hele tager ikke nødvendigvis længere tid, end at patienten kan ordne computer-konsultationen i sin frokostpause.

Informationsteknologi i sundhedsvæsenet og fjernundervisning var temaet på Dansk Sygeplejeråds årlige teknologikonference, hvor 80 sygeplejelærere og sygeplejersker mødtes på Hotel Nyborg Strand den 29. og 30. november. Blandt talerne var den engelske sygeplejelærer Paula Procter fra sygeplejeskolen på universitetet i Sheffield.

''Patienterne forstår ikke, hvorfor sundhedsvæsenet er så håbløst langsomme med at indføre ny teknologi. Netop når det handler

Side 11

om at informere patienterne, har sygeplejerskerne en enestående rolle som den faggruppe, der er til stede 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Sygeplejersken er den informationsstyrende advokat for patienten og de pårørende, og derfor må sygeplejersken være et skridt foran med hensyn til at søge informationer og bruge informationsteknologien,'' sagde Paula Procter.

Hun advarer sygeplejersker mod at frygte teknologien og dermed blive passive modtagere og ofre for en udvikling, andre har bestemt.

''Vi skal sikre os, at sygeplejen er repræsenteret på højeste niveau i diskussioner vedrørende pleje, når informationsteknologi-systemer er under udvikling. Systemer, der modvirker praksis, bør afvises.''

Fjernundervisning

Paula Procter underviser blandt andre studerende på efteruddannelse via fjernundervisning på computer. Hun forudser, at fremtidens undervisning på sygeplejeskolerne står over for store ændringer.

''Min fremtidsvision er, at de studerende ikke længere vil være fysisk til stede i klasseværelset. At lærerne ikke længere vil være ansat på skolerne, men ude i praksis. De studerende vil arbejde under uddannelsen, og de kan kontakte læreren via computer, når de står med en specifik problemstilling, hvor de har brug for hjælp. Hele arbejdslivet vil være én lang læreproces, hvor man udveksler erfaringer ved hjælp af informationsteknologien, en slags ''a-synkron'' læring.''

Paula Procter mener, at sygeplejelærere skal indstille sig på at tænke anderledes i deres undervisningsform. De skal tage informationsteknologien til sig og benytte de mange muligheder, den giver, for bl.a. at bruge levende billeder i undervisningen.

''Udviklingen af digital-tv gør, at vi eksempelvis kan vise de studerende aktiviteten i en nervecelle i klasseværelset.''

Hun advarer dog mod at se teknologien som svaret på alt.

''Teknologien kan ikke ses isoleret fra hele designet af undervisningen. Jeg har eksempelvis svært ved at undervise i etik via computer, her foretrækker jeg at være sammen med mennesker, men der er andre ting, hvor computeren egner sig godt. Når informationsteknologien skal integreres i læringsprocessen, er det vigtigt at vurdere, hvor teknologien passer ind.

Internettet giver de studerende adgang til global information og ekspertise. Det indebærer en risiko for, at de studerende tager noget, andre har skrevet, og omformer det til deres eget. Det sker. Men det er let at gennemskue, hvis man kender den studerende, og man eksempelvis undrer sig over, at den studerende pludselig formulerer sig, som om hun havde taget en ph.d.-grad.''

En positiv side af, at de studerende får adgang til informationsteknologien, er, at de kan deltage i diskussionsgrupper på Internet.

''For første gang har vi muligheden for at være der, hvor patienter og pårørende mødes og diskuterer sygdomme. Det kan eksempelvis være en diskussionsgruppe omkring Parkinsons syge, hvor vi kan få inside-viden om, hvordan patienterne mestrer denne sygdom, og hvordan de pårørende tackler plejeopgaven.''

En anden fordel ved informationsteknologien er, at man kan arbejde uafhængigt af tid og sted.

''Mange sygeplejersker har brug for efteruddannelseskurser, efter de har været hjemme nogle år og passet børn. Det er et stort fremskridt, at vi har mulighed for at bringe undervisningen hjem i deres stuer, i stedet for at de skal forlade deres børn for at sidde i et klasseværelse på en skole. Fjernundervisning gør det eksempelvis også muligt at afholde kurser for meget små hold af sygeplejersker, som ellers ville være for dyre at gennemføre, hvis de skulle foregå ved almindelig skoleundervisning.''

Danske erfaringer

I Danmark har man erfaring med fjernundervisning, hvor Rigshospitalet har udbudt efteruddannelse for intensivsygeplejersker over computer. Kursusleder Lise Wolder og uddannelseskonsulent Dorte Busch var inviteret til teknologikonferencen for at fortælle om erfaringerne.

Side 12

De studerende havde valget mellem at tage14 dages almindeligt suppleringskursus med undervisning af en lærer på Rigshospitalet, tage kurset som selvstudium eller vælge fjernundervisning som en støtte til selvstudiet. Prisen for det almindelige 14-dages kursus er 2.500 kr., mens prisen for fjernundervisningskurset er 1.000 kr. alt inklusive.

''De, der valgte fjernundervisningen, begrundede det blandt andet med geografiske forhold, interesse for computermediet, at der ikke var venteliste til studiet, at de kunne passe deres arbejde samtidig, og at de selv kunne vælge, hvornår på døgnet, de ville studere,'' fortalte Lise Wolder.

De studerende mødes kun én gang, når undervisningsforløbet begynder. Herefter henter de selv deres opgaver og litteraturliste over en adresse på Internettet. Kommunikationen til læreren foregår ved hjælp af e-mails.

60 studerende på tre hold har indtil nu taget deres uddannelse som fjernundervisning, og Lise Wolder og Dorte Busch har sammenlignet deres resultater med de andre studerendes.

''I gennemsnit havde fjernkursisterne samme resultat som de studerende på den traditionelle syv-ugers uddannelse som intensivsygeplejerske, og de lå én karakter højere end de studerende på 14-dages-suppleringskurset og privatisterne.

Fjernkursisterne havde kun oplevet få tekniske problemer, og de var ikke blevet skræmt fra en anden gang at vælge fjernundervisning ­ og det håber vi også, at de vil gøre, det er både økonomisk for kursisterne og for sundhedsvæsenet,'' sagde Lise Wolder.

Dorte Busch oplistede nogle af fordelene og ulemperne ved fjernundervisning.

''Man kan undervise et stort elevtal og trække på dyrere og bedre undervisere. De studerende kan sidde hjemme i sutsko og arbejde, hvis de har lyst til det. Det er nemt at opdatere studiematerialet og sprede det på Nettet. Ulemperne er til gengæld, at man er meget afhængig af teknikken. I etableringsfasen er det både dyrt og tidkrævende, hvis man skal anskaffe udstyr og blive fortrolig med det. Konsekvensen kan være, at ellers dygtige studerende bliver frasorteret på forhånd. Det kan være ensomt at være fjernkursist, og det kræver derfor stor motivation,'' sagde hun.

Elektronisk patientjournal i undervisningen

På Københavns Amts Sygepleje- og Radiografskole i Herlev er de studerende på første og andet uddannelsestrin netop startet på et nyt undervisningsforløb. Det går ud på at bruge sygeplejeprocessen i den elektroniske patientjournal (Medicare), som Sygehus Fyn anvender. De studerende skal sætte mål for plejen, definere sygeplejeproblemer, vedtage handlingsplaner og vurdere resultaterne. Lærerne har på forhånd lagt cases ind i en database, som bygger på rigtige patientforløb. Lærerne har også udarbejdet en vejledende rettenøgle, som ligger på computer, men patientforløbene kan også diskuteres direkte i undervisningen.

Den elektroniske patientjournal har statistikprogrammer, og de studerende kan øve sig i at udnytte data, de selv har tastet ind, til statistik.

Projektet med at bruge elektronisk patientjournal i undervisningen begyndte i 1999, hvor 15 lærere blev undervist i brugen af Medicare og pædagogik i forhold til at skulle undervise i det elektroniske medie.

''Lærerne kan gå ind på de studerendes computere og iagttage, hvordan de studerende arbejder, og se, om de har problemer. Det giver et godt overblik over, hvilke elever der har brug for støtte,'' fortalte sygeplejelærer Jytte Mørch, der er leder af pilotprojektet.

Computerspil og videoer

På teknologikonferencen havde deltagerne mulighed for selv at prøve nogle af teknologiens mange nye muligheder. Fire sygeplejeskoler i Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Viborg og sygeplejeskolerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab har fået støtte fra Center for Teknologistøttet Uddannelse til at udvikle en efteruddannelse for sygeplejelærere og sygeplejeledere i brugen af informationsteknologien i undervisningen.

Side 13

På konferencen demonstrerede de, hvad efteruddannelsen kunne byde på.

I et anatomisk leksikon er billeder fra alverdens databaser hentet ind og forsynet med en dansk tekst. I prøveudgaven er der dog kun billeder og tekst til centralnervesystemet. I forskellige amerikanske sygeplejedatabaser kan man teste sin viden inden for anatomi, intensiv sygepleje og sårbehandling.

Ud over hvad der findes på Internettet, kan man få eller købe cd-rommer med alverdens spil og videoer. På konferencen kunne man for eksempel prøve computerspillet ''Kampen mod cancercellerne,'' som er et spil, hvor livet er oppe imod tiden. Det er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, og man kan bruge det til at træne sin viden i blandt andet immunsystemet. Computerspillet findes på en cd-rom, ligesom videoer med sygeplejeteoretikere i levende live, der bliver interviewet.

Der var også lejlighed til at se, hvordan en elektronisk patientjournal er opbygget set fra patientens synspunkt, og vurdere, hvilke fordele og ulemper teknologien indebærer. Og der var links til forskellige hjemmesider på Internet, fx sider fra patientforeninger og medicinalindustrien, hvor patienter og pårørende mødes for at søge viden og diskutere bestemte sygdomme.

Det første hold lærere skal på efteruddannelse i foråret 2000, og i efterårssemestret år 2000 får de første elever glæde af lærernes nye viden.

''Undervisningen på efteruddannelsen går ud på at sætte lærerne i stand til at håndtere teknikken, så de ikke risikerer at dumme sig over for de studerende. Og den går ud på at vise, hvordan teknologien pædagogisk kan tænkes med i undervisningen,'' siger sygeplejelærer og sundhedsinformatiker Ulla Klimt fra Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt.

Tema om informationsteknologi

Færre tryksår med computerprogram        

Et klik ind i fremtidens sundhedsvæsen          

99,9 pct. sikkerhed                

Emneord: 
Informationsteknologi

Bedre anæstesi med edb-registrering

Edb-registrering af smerter, kvalme og andre postoperative problemer gør det let at opdage gener, der er uacceptable for patienterne. I Dagkirurgisk afsnit på Randers Centralsygehus har registrering af patienternes gener i flere tilfælde ført til ændringer af anæstesiformer og kirurgiske metoder.

Et dagkirurgisk afsnit kan karakteriseres ved, at et stort antal patienter indlægges og udskrives i løbet af en dag, og at patientkontakterne er korte. Dette indebærer, at modtagelsen, plejen, behandlingen, observationen og udskrivningstidspunktet i høj grad skal bero på et samarbejde med patienterne.

Dagkirurgisk afsnit på Randers Centralsygehus modtog de første patienter i august måned 1998. Som nøgleord har vi bl.a. patienten som samarbejdspartner og effektiv smertebehandling samt at tilstræbe så få gener som muligt for patienten. Vi ser det derfor som meget vigtigt at registrere forskellige parametre, som viser, hvor godt vi når disse mål.

En registrering af disse parametre skulle gerne føre til en bedre behandling, bedre anæstesier, færre gener for patienterne og en bedre pleje af patienterne.

Vi anvender to edb-registreringsprogrammer, som gør det muligt at samle og sammenligne data på en nem og oplysende måde. Det har givet os mulighed for at ændre procedurer ret hurtigt og til fordel for patienterne.

Dagkirurgisk afsnit er en selvstændig enhed, som er adskilt fra den centrale operationsafdeling. Den er indrettet med reception, samtalerum, patientmodtagelse, omklædningsrum, lille patientkøkken, fire operationsstuer (heraf er kun de to taget i brug i skrivende stund), opvågningsstue, hvilestue, præparationsrum, skyllerum, kontorer og personalerum, alt dette inden for få kvadratmeter.

Afdelingsledelsen for dagkirurgisk afsnit er organkirurgisk afdelingsledelse.

Side 37

Personalet i dagkirurgisk afsnit består af: En afdelingssygeplejerske, en anæstesiologisk overlæge, tre anæstesisygeplejersker, syv sygeplejersker, en sekretær og to serviceassistenter.

Få personalekontakter

Personalet oplæres i alle funktionerne i dagkirurgisk afsnit, herfra er dog undtaget den anæstesiologiske funktion, som varetages af uddannede anæstesisygeplejersker og den anæstesiologiske overlæge.

I dagkirurgisk afsnit tilstræbes faggrænserne nedbrudt, således at serviceassistenterne deltager i en del plejefunktioner, og sygeplejerskerne deltager i enkelte af serviceassistenternes funktioner. Denne opblødning af faggrænser har vist sig at være et meget positivt tiltag. Der er ikke debat om dit og mit arbejde, men tværtimod vores samarbejde. Det har øget arbejdsglæden hos personalet, og patienterne er kommet med mange tilbagemeldinger om et virkelig godt, venligt og professionelt personale.

Den kirurgiske funktion i dagkirurgisk afsnit varetages af speciallæger inden for de respektive specialer. Det tilstræbes, at det er den kirurg, der har tilset patienten i ambulatoriet, som også opererer patienten. Herudfra bookes patienten på operationsprogrammet, selvfølgelig i samråd med patienten.

Tre specialer

Patienterne bliver henvist til dagkirurgisk afsnit fra organkirurgisk ambulatorium, ortopædkirurgisk ambulatorium og gynækologisk ambulatorium med henblik på sammedagskirurgiske indgreb. Det gennemsnitlige patientflow er 8-12 patienter daglig.

I opvågningsstuen er der plads til fire monitorerede patienter og to umonitorerede patienter, i hvilestuen er der plads til 12 patienter i hvilestole.

Alle patienter, der skal opereres i dagkirurgisk afsnit, kommer til forambulant samtale på afsnittet. Ved den forambulante samtale aftales operationsdato i samråd med patienten.

Sygeplejersken har en samtale med patienten, hvor der gives mundtlig og skriftlig information om dagkirurgisk afsnit og om det planlagte indgreb.

Anæstesilægen har en samtale med patienten, hvor det aftales, hvordan patienten skal bedøves.

På operationsdagen modtages patienten af en sygeplejerske ca. en time før operationstidspunktet. Patienten forberedes til operationen, smertebehandlingen påbegyndes, den består af tre tabletter, codein, paracetamol og nonsteroid antiinflammatorisk stof.

To sæt edb-registrering

Det ene af vores registreringsprogrammer er et anæstesiregistreringsprogram. Det omfatter registrering af anæstesiforløbet og opvågningsforløbet.

Side 38

Data, som registreres, er blandt andet anæstesilæge, kirurg, operationsdiagnose, hvilken anæstesiform der har været anvendt, tidsforbrug (anæstesitid, knivtid, sygeplejetid), om der har været komplikationer under anæstesien. Der er også plads til at notere bemærkninger.

Data, som registreres under opvågningsforløbet er bl.a. tidsforbruget, smerter, kvalme og hudkløe. Her er der også plads til at notere bemærkninger.

Patientens oplevelser af smerter bliver beskrevet med visuel analog score, VAS, vi benytter en skala fra 0-10.

Patientens oplevelser af kvalme og hudkløe beskrives også på en skala fra 0-10.

Registrering af den opfølgende telefonsamtale, som vi har med patienten førstkommende hverdag efter operationen, bliver også foretaget på edb.

De parametre, som vi her har valgt at sætte fokus på, er bl.a. patientens oplevelser af smerter, kvalme, hovedpine, sårproblemer, og om patienten har været tilfreds med opholdet på dagkirurgisk afsnit.

Det er absolut en fordel at samle data på edb. Det sparer meget papir, og det er hurtigt at hente data frem og foretage sammenligninger. I dagkirurgisk afsnit har vi kun to ark A4-papir til dokumentation. På ét ark har vi anæstesiskema og observationsskema. Arket består af en side et og side to.

På et andet ark har vi sygeplejejournal, som også har en side et og side to.

Sygeplejejournalen omfatter den forambulante samtale, modtagelsen af patienten på operationsdagen, dokumentationen på operationsstuen, data om udskrivelsen af patienten og den opfølgende telefonsamtale førstkommende hverdag.

Opdager problemerne

Eksempelvis kan nævnes, at vi ved hjælp af vores registrering fandt ud af, at patienter, som var knæartroskoperede på bestemte dage, havde flere smerter end patienter, som havde fået foretaget det samme indgreb på andre dage. Det viste sig, at hos de patienter, som havde flere smerter, var knæartroskopien foretaget under blodtomhed.

Disse patienter var knæartroskoperede af den samme ortopædkirurg. Da vi oplyste ortopædkirurgen om ulempen for patienterne, lagde denne ortopædkirurg sin fremgangsmåde om, så der blev knæartroskoperet uden blodtomhed.

Herefter faldt smertescoren.

Registreringen af kvalmetendensen hos patienterne efter generel anæstesi har vist, at behandling med et antiemetisk neuroleptikum under anæstesi nedsætter kvalmetendensen.

I tre måneder fik alle patienter i generel anæstesi 0,625 mg antiemetisk neuroleptikum i/v til forebyggelse af kvalme.

Af et patienttal på 276 havde 20 patienter kvalme, hvilket giver en pct. på 7.

De næste tre måneder blev der ikke givet antiemetisk neuroleptikum til patienter i generel anæstesi.

Patienttallet var her på 241, og heraf havde 46 patienter kvalme, dette giver en pct. på 19.

Denne opgørelse har selvfølgelig udløst, at vi har genoptaget injektion af antiemetisk neuroleptikum til alle patienter i generel anæstesi.

Anæstesiformer og gener

Anæstesiformer, som vi anvender i dagkirurgisk afsnit, er generelle anæstesier med propofol ­ alfentanil ­ antiemetisk neuroleptikum ­ kvælstofforilte og larynxmaske eller sevofluran ­ alfentanil ­ antiemetisk neuroleptikum ­ kvælstofforilte og larynxmaske.

Intravenøs analgesi anvendes til indgreb på overekstremiteterne.

Der anvendes også spinalanalgesi.

Anæstesimidlet til spinalanalgesi er en blanding af bupivacain tung og sufentanil, blandingsforholdet er: 2 ml sufentanil af 5 mygram pr. ml plus 2 ml 1/2 pct. bupivacain, af denne blanding gives 3 ml.

Med denne blanding er der ingen patienter, som har klaget over ridebuksesmerter, men mange patienter klager over hudkløe.

Opgørelse af hudkløe efter spinalanalgesi siden 1. marts i år har vist, at ud af 115 patienter havde 57 patienter hudkløe,

Side 39

heraf var 36 patienter så generet, at de havde behov for behandling.

Behandlingen af hudkløen er i øjeblikket antihistamin intravenøst, det har en god effekt.

Smertebehandlingen i dagkirurgisk afsnit er en kombination af smertestillende tabletter per os, anvendelse af lokal infiltration og ledningsblok med bupivacain en halv pct., og hvis nødvendigt intravenøs injektion af smertestillende midler.

Smertebehandlingen følger principperne om at kombinere perifert virkende og centralt virkende stoffer.

Patienterne medgives smertestillende tabletter til et døgns forbrug ved udskrivelsen.

Opgørelse af smerteprocent er indtil videre lavet ud fra et patienttal på 663 patienter. Det har vist sig, at der er 10 pct., der har smerter over fem på VAS scoren på operationsdagen, og 33 pct., der har smerter over fem på VAS-scoren dagen efter operationsdagen.

Konklusionen på denne opgørelse er, at vores smertebehandling skal tages op til vurdering.

Opgørelsen af hudkløe efter spinalanalgesi viser, at anæstesimidlet skal tages op til vurdering.

Samarbejde med patienten

Edb-registreringen har givet os et godt arbejdsredskab til hurtigt og nemt at kunne foretage opgørelser af valgte parametre. Det giver mulighed for at opdage uacceptable gener for patienterne, og det giver en større bevidsthed om at ændre fremgangsmåder til gavn for patienterne.

Organisationsformen i dagkirurgisk afsnit er valgt med henblik på fleksibilitet og effektivitet i arbejdet.

Vi mener, det giver kvalitet i arbejdet, at der er fleksibilitet. Det giver mulighed for at udnytte ressourcerne bedst muligt, og det giver mulighed for stadig udvikling.

Da vi vægter samarbejdet med patienten højt, mener vi, at registrering og den korte kommunikationsvej mellem patient, sygeplejerske og læge giver os mulighed for at opnå vores mål.

Litteratur

  1. Penn S., Davenport H.T., Carrington S., Edmondson M. Dagkirurgisk sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1998.

Jytte Fynbo er anæstesisygeplejerske på Dagkirurgisk afsnit, Randers Centralsygehus.

Anæstesiregistreringsprogrammet er udarbejdet i samarbejde mellem ingeniørfirmaet Carl Bro as. informatik og administrerende anæstesioverlæge Peter A. Christensen, Grenå Centralsygehus, samt anæstesioverlæge Per Herlevsen, Dagkirurgisk afsnit, Randers Centralsygehus. Det er udarbejdet i 1998, og der er copyright på programmet.

Edb-programmet til registrering af den opfølgende telefonsamtale med patienterne er udarbejdet af anæstesioverlæge Per Herlevsen, Dagkirurgisk afsnit, Randers Centralsygehus.

Det sparer meget papir at samle data på edb, og det er hurtigt at hente data frem og foretage sammenligninger. Samtidig giver det mulighed for at opdage uacceptable gener for patienterne. Sygeplejerske Solveig Abildgaard registrerer data om patientens anæstesi- og opvågningsforløb på computeren.

Emneord: 
Anæstesi
Informationsteknologi

Ensartet visitation i hjemmeplejen

I Græsted-Gilleleje Kommune er visitationen til hjemmeplejeydelser samlet hos fire mod før 25 sygeplejersker efter den såkaldte Bestiller-, Udfører- og Modtager-model. Personlig pleje og rengøring er udliciteret for at skabe lavere pris og højere kvalitet gennem konkurrence. Fælles Sprog er et centralt redskab.

IGræsted-Gilleleje Kommune i Nordsjælland har man siden 1996 arbejdet på at gøre visitationen så ensartet som muligt, blandt andet ved at samle kompetencen til at visitere hos fire sygeplejersker i et centralt visitationskontor. Tidligere lå kompetencen til at visitere hos alle 25 hjemmesygeplejersker, der havde områdekontorer i tilknytning til kommunens fire omsorgscentre.

''Da vi var ude at revurdere 600 borgere i 1996, fik vi syn for sagn for, at der var store forskelle på kulturen på de fire centre, og det havde betydning for, hvilke ydelser man visiterede til. Der var også store forskelle fra sygeplejerske til sygeplejerske,'' fortæller Anna Skytte, en af de fire centrale visitatorer.

Det betød konkret, at hjælpen til borgerne i enkelte tilfælde stoppede og i andre tilfælde blev reguleret.

''Nogle ydelser stred direkte imod den ramme for hjælp, som politikerne tidligere havde besluttet. For eksempel kan man i vores kommune ikke få hjælp til rengøring, hvis man har en rask ægtefælle, og hvis vi stødte på sådanne tilfælde, stoppede vi hjælpen. Men der var ikke tale om, at store hobe af mennesker med ét mistede deres rengøringshjælp, som der har været eksempler på i andre kommuner.''

Fælles Sprog

Siden januar 1999 har visitatorerne benyttet Fælles Sprog som grundlag for vurderingen af borgernes funktionsniveau og tildeling af ydelser.

''Fælles Sprog understøtter ensartetheden i visitationen. Når vi skal funktionsvurdere en borger, hjælper de ni strukturerede spørgsmål til, at vi ikke glemmer noget væsentligt,'' siger Anna Skytte.

I øjeblikket er visitatorerne i gang med at nedskrive

Side 21

kriterier for, hvilken hjælp en bestemt funktionsvurdering skal udløse. I det katalog, Kommunernes Landsforening har udarbejdet over Fælles Sprog, står ellers, at der ikke er indbygget automatik i modellen med et-, to-, tre- og firetaller, sådan at eksempelvis en funktionsvurdering på tre i mobilitet udløser en bestemt ydelse. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan man vil anvende tallene.

''Vi er én af de første kommuner, der begynder at nedfælde kriterier. Der er ingen tvivl om, at vi fire visitatorer langt hen ad vejen tænker éns, når vi visiterer, men der eksisterer alligevel altid en risiko for, at der er forskelle i vores vurderinger. Derfor vil vi gerne ensrette endnu kraftigere ved at have nogle nedskrevne kriterier.''

Et kriterium kan for eksempel være: En borger bliver i funktionsvurderingen vurderet til et total i personlig pleje, og det vil typisk udløse, at borgeren bliver tilbudt hjælp til bad, men for eksempel ikke tilbudt hjælp til daglig morgentoilette og påklædning. Det kræver nemlig, at borgeren er så dårlig, at han er vurderet til et tretal i personlig pleje. Hvis borgeren var vurderet til et firetal i personlig pleje, ville det typisk udløse hjælp til at komme ud af sengen og hjælp til barbering og tandbørstning.

''Der er ikke tale om, at funktionsvurderingen automatisk udløser ydelserne, men vi bruger tallene i funktionsvurderingen som målestok for den hjælp, vi skal tilbyde,'' siger Anna Skytte.

Strammer visitationen op

Visitatorerne har kun brugt Fælles Sprog siden januar 1999. Anna Skytte mener, at det er et godt redskab, blandt andet fordi det hjælper til at stramme visitationen op.

''Borgerne kan jo være vældig gode til at snakke, så man kommer hele verden rundt undervejs i visitationssamtalen. Det er en hjælp at have de ni spørgsmål at holde sig til, fordi man er tvunget til at komme igennem alle punkter. Man glemmer ikke noget, fordi man i løbet af samtalen kommer ind på andre emner, og hvis man har meget travlt en dag, falder man ikke for fristelsen til at tænke om en borger, at ''du ser jo godt ud, så her kan vi vist blive hurtigt færdige.'' Borgeren får også fornemmelsen af, at man arbejder ud fra et skema, og det er med til at holde begge parter fast i det, visitationen primært handler om.

Som visitatorer er vi blevet mere og mere glade for Fælles Sprog, fordi det har hjulpet os til ­ blandt andet over for politikere ­ at få sat ord på, hvilke kriterier vi lægger til grund for vores beslutninger.''

Visitatorerne bruger bærbare computere. Alt arbejde med at udfylde funktionsvurderinger og plejeplaner foregår elektronisk. Oplysningerne bliver lagt i en database, hvor man kan søge på for eksempel navn eller personnummer.

Når Anna Skytte tager på visitationsbesøg, har hun sin bærbare pc med. Hvis det drejer sig om en borger, der tidligere har været i systemet, kan hun se, hvilke ydelser borgeren eventuelt tidligere har modtaget. På baggrund af samtalen med borgeren taster Anna Skytte de nye oplysninger ind som eksempelvis personlig pleje, kost og drikkevaner, mobilitet, aktiviteter, psykisk tilstand og socialt netværk.

Kvalitetssikring

Hjemme på kontoret sender hun funktionsvurdering og plejeplan til det personale, der skal udføre ydelserne. Plejeplanen er en liste over de ydelser, der er blevet tildelt borgeren.

Anna Skytte vælger blot ydelserne i en menu på skærmen, derefter sætter computeren selv numre på, som henviser til kataloget over ydelser i Fælles Sprog. Græsted-Gilleleje Kommune har selv bygget videre på Fælles Sprog og præciseret ydelserne.

Fælles Sprog egner sig godt til at kombinere arbejdet på computer. Den kan straks overføre de samme oplysninger fra den ene blanket til den anden, så man ikke skal taste de samme oplysninger ind flere gange. Forudsætningen er blot, at man kalder oplysningerne det samme enten i ord eller nummer ­ selve ideen ved Fælles Sprog.

Med tiden er det meningen, at de mange strukturerede data, visitatorerne taster ind, skal bruges til kvalitetssikring og økonomisk styring.

Græsted-Gilleleje Kommune adskiller sig markant fra andre kommuner på den måde, ældreservicen er organiseret. Kommunen besluttede i 1996 at indføre den såkaldte BUM-model, Bestiller-, Udfører- og Modtager-modellen, hvor man har adskilt de tre roller. Bestillerne er visitatorerne, der bestiller opgaver hos udførerne, som blandt andet er kommunen, men også private firmaer.

Ydermere besluttede kommunen i 1996 at skabe konkurrence mellem udførerne og give modtagerne frit valg. Personlig pleje og praktisk bistand blev udliciteret til private firmaer, hjemmeservicefirmaer og de fire kommunale omsorgscentre. Inden for personlig pleje kan borgerne nu frit vælge mellem at få hjælp fra personale på et af de fire kommunale omsorgscentre eller at få hjælp fra personale fra det private firma Curatus. Inden for rengøring kan man vælge mellem Curatus eller et par private hjemmeservicefirmaer, der er blevet blåstemplet af kommunen som samarbejdspartnere.

Væk med papirgang

''Fælles Sprog et godt værktøj, fordi ydelserne er præcist defineret. En udfører har brug for at vide, hvilke ydelser

Side 22

der er at råde over og budgettere med,'' siger Anna Skytte.

Når hun har visiteret en ny borger til ydelser, får de kommunale omsorgscentre besked elektronisk, hvis det er dem, der skal udføre opgaven. De kan derefter finde funktionsvurderingen og plejeplanen på deres computere. Til Curatus sender hun besked på papir med bud, mens hjemmeservicefirmaerne får brev. Målet er med tiden at erstatte papirgangen med elektronisk post.

Det er hjælperens opgave at lægge en handlingsplan på baggrund af den overordnede plejeplan og på baggrund af den dato for revurderingsbesøg, der er aftalt. Datoen indicerer en tidsramme for, hvornår visitatoren forventer, at der skal være sket en forbedring i en borgers funktion.

Hidtil har visitatoren ikke kunnet se hjælperens handlingsplan, men nu bliver alt rengørings- og plejepersonale i nær fremtid udstyret med små lommecomputere, så de kan dokumentere deres arbejde. Handlingsplanen kan overføres elektronisk til visitatoren, og det giver et overblik over, hvilke ydelser der stadig er relevante, og hvilke der ikke længere er nødvendige.

''Udførerne bliver honoreret for de ydelser, de udfører. Hvis jeg eksempelvis har bestilt hjælp til påklædning til fru Jensen, og jeg så kommer på revurderingsbesøg efter en måned og finder ud af, at fru Jensen i de sidste 14 dage selv har kunnet klare påklædningen, har vi betalt for en ydelse, vi ikke har brug for. Udførerne har pligt til at underrette mig, når en borger eksempelvis har genvundet en funktion,'' fortæller Anna Skytte.

For at kommunen kan udveksle personlige oplysninger med de private udførere om de ydelser, de giver til en borger, skal borgeren skrive under på en samtykkeerklæring.

Kataloget Fælles Sprog indeholder kun meget få sygeplejeydelser, eksempelvis sårpleje, medicinering, forebyggelse og sundhedsfremme.

Næste trin i udbygningen af BUM-modellen er, at sygeplejeydelserne også skal omfattes af modellen. Derfor har visitatorerne og sygeplejerskerne lavet deres eget katalog over sygeplejeydelser. Her er eksempelvis nævnt ydelser som: Obstipationsproblemer, vejrtrækning, rådgivning og vejledning.

Kataloget er blevet til ved, at sygeplejerskerne gennem 14 dage har nedfældet, hvilke opgaver de har udført, og hvor lang tid de har brugt på opgaven. Alle sygeplejersker i kommunen får undervisning i Fælles Sprog.

Planen er, at BUM-modellen skal udbygges til at omfatte hele ældresektoren, de næste trin er demensplejen, træning og aktivering.

Billedtekst
Visitator Anna Skytte laver en funktionsvurdering på basis af spørgsmålene i Fælles Sprog. Hun taster oplysningerne direkte ind på computeren. Visitatoren sender funktionsvurdering og plejeplan elektronisk eller printet ud på papir til de aktuelle udførere.

Emneord: 
Informationsteknologi
Kommunal sundhedstjeneste
Ældre

Hver tredje kommune taler fælles sprog

Interessen er stor for at indføre standarden Fælles Sprog i den kommunale hjemmepleje. En undersøgelse blandt 192 kommuner viser, at over en tredjedel anvender Fælles Sprog i én eller anden form.

Efter flere års udvikling og afprøvning i 18 testkommuner ligger det færdige katalog over Fælles Sprog fra Kommunernes Landsforening (KL) nu klar til brug.

Formålet med Fælles Sprog er at definere, hvad man forstår, når man eksempelvis taler om, at man har givet hjælp til ''personlig hygiejne'' eller ''psykisk pleje og omsorg.'' Forskellige faggrupper og politikere skal blive bedre til at forstå hinanden. Det kan bl.a. bruges som baggrund for diskussioner af, hvordan man bruger ressourcerne mest hensigtsmæssigt, eller hvordan man skaber en mere ensartet visitation. Et af perspektiverne med at benytte Fælles Sprog er, at man kan foretage kvalitetsudviklingsprojekter. Eksempelvis vil man kunne vurdere, om bestemte ydelser har den effekt, som var målet med ydelsen.

Kataloget over Fælles Sprog er på 30 sider og indeholder en model for funktionsvurdering, et ydelseskatalog og nøgletal for personale, økonomi og boliger.

Funktionsvurderingen består af ni vurderingsområder, hvor den enkelte borgers grad af hjælpebehov vurderes inden for fire funktionsniveauer. Vurderingsområderne er:

  • Personlig pleje
  • Spise og drikke
  • Mobilitet
  • Daglig husførelse
  • Aktivitet
  • Socialt samvær/ensomhed/netværk
  • Mental og psykisk tilstand
  • Akut/kronisk sygdom/handicap

Boligens indflydelse på borgerens samlede funktionsevne

Funktionsniveauet skal hjælpe med at tegne et billede af, hvad den enkelte borger kan klare inden for det enkelte vurderingsområde. Formålet er at skabe en entydig forståelse af, hvor funktionsniveauet ligger, uanset hvor mange forskellige personer, der har ansvaret for at visitere.

Kataloget over ydelser indeholder 14 typer inden for individrettede ydelser (fx personlig pleje, rengøring) og 14 typer inden for grupperettede ydelser (fx træning, undervisning). Ydelserne i kataloget går især på praktisk bistand og rengøring.

Projektet mangler finansiering

Ydelser inden for sygepleje, træning og aktiviteter er sparsomme i det nuværende katalog, og det er nogle

Side 19

områder, som KL gerne vil arbejde videre med. Problemet er imidlertid finansiering.

Officielt sluttede projekt Fælles Sprog 1. juli 1999, og lige nu er det uvist, hvornår kataloget kan blive videreudviklet.

''Flere kommuner udvikler selv Fælles Sprog på sygeplejedelen og trænings- og aktivitetsdelen. Det kan blive svært at fastholde den fælles standard, hvis vi ikke fra Kommunernes Landsforening kan koordinere udviklingen,'' siger Mette Vinther Poulsen, der er konsulent i KL.

Et vigtigt mål med projektet er at få søsat en landsdækkende database, hvor kommunerne kan indberette deres standardiserede data og lave sammenligninger på tværs af kommunegrænser. Databasen er udviklet, men der mangler penge til at indkøbe det nødvendige tekniske udstyr.

Faglig udvikling

Ifølge en undersøgelse, KL har gennemført blandt landets kommuner i maj 1999, anvender omkring en tredjedel af kommunerne i dag Fælles Sprog enten som et pilotprojekt eller permanent. 192 kommuner ud af 275 svarede på spørgsmålene, og af svarene fremgår bl.a., at over halvdelen af kommunerne overvejer at indføre sproget.

Formålet med at ville indføre Fælles Sprog er forskelligt i kommunerne, og det kan afhænge af, hvilken gruppe, der presser på for at få det indført.

''Hvis politikerne er den fremtrædende part i projektet, er det ofte ledelsesinformation, der er hensigten med at ville indføre sproget. Hvis det er personalet, der er drivkraften, kan formålet være faglig udvikling og tværfaglig udvikling. Der er også eksempler på, at interessenterne er enige om, at man gerne vil skabe en mere ensartet visitation,'' fortæller Mette Vinther Poulsen.

Hun advarer kommuner mod at indføre Fælles Sprog i den tro, at det standardiserede sprog alene kan gøre visitationen ensartet.

''Det er vigtigt, at man har en proces inden indførelsen af Fælles Sprog og løbende undervejs, hvor man synliggør, om man forstår begreberne ensartet. Eksempelvis ved at man gennemgår forskellige visitationssituationer og diskuterer, hvordan man vil gribe dem an,'' siger Mette Vinther Poulsen.

Informationer om Fælles Sprog og det færdige katalog kan bl.a. læses i sin helhed på Kommunernes Landsforenings hjemmeside på Internet på: www.kl.dk

Emneord: 
Informationsteknologi
Dokumentation

Sådan bruger jeg nettet

Sygeplejersker på Internet fortæller, hvad de bruger det til. Nettet er nyttigt både til at få sygeplejefaglig viden og til at finde oplysninger om hobby og fritid.

Karin Pagels får dagligt et bibelvers og en lille andagt på e-mail. Derudover bruger hun Nettet til at få nyheder inden for områder som sygdom og familie. Anne Holm Nyland synes, Nettet kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Til gengæld er det hurtigt og effektivt, når man først har fundet det rigtige websted.

Sygeplejelærer Margrethe Steen bruger primært Nettet til at finde oplysninger, som hun kan bruge i undervisningen samt at finde de bedste sygeplejerskevittigheder. Jan Christiansen kunne godt tænke sig, at Dansk Sygeplejeråds hjemmeside også kom til at omfatte et chat-room for tillidsrepræsentanter.

Jeg har altid ment, at computere var beregnet for sekretærer og ellers legetøj for ens store børn, når de rigtigt skulle plukke deres forældre. Men en dag, hvor jeg savnede en definition på et fagudtryk, spurgte jeg min kæreste. Han sagde: Lige et øjeblik, så slår jeg det op. Det kan du ikke, svarede jeg. Men fem minutter efter kom han grinende tilbage med en definition på udtrykket. Den havde han fundet på Nettet, og det satte mig i gang,'' fortæller sygeplejerske og sygeplejelærer Margrethe Steen, Social- og sundhedsskolen, Hillerød.

Nettet kan bruges

Hun kom på Nettet i januar 1999. Margrethe Steen er en af tusinder af sygeplejersker, der har fundet vej til Internet i det seneste års tid.

De oplever, at Nettet kan bruges, både på jobbet og privat. Det gælder fagligt muligheden for at dykke ned i specialiseret, medicinsk og sygeplejefaglig information på både dansksprogede og udenlandske websteder.

Men Nettet kan også bruges til at dyrke fritidsinteresser som tennis og musik eller hobbyer som for eksempel slægtsforskning.

I Dansk Sygeplejeråd skønnes det, at cirka en tredjedel af medlemmerne i dag har adgang til Nettet fra deres hjem. En hurtigt stigende andel af medlemmerne får tillige netadgang på jobbet. Masser af sygeplejersker bruger Nettet. Gør du?

Nytte uden at være nørd

Navn: Karin Pagels
Stilling: Assisterende områdeleder
Arbejdsplads: Lokalcenter Vest, Åkirkeby
E-mail: pagels@post.tele.dk
Hjemmeside: http://home2.
inet.tele.dk/kpagels/
Alder: 48 år

''Jeg har været på Nettet i fire-fem år, og at bruge Nettet i arbejdssammenhæng er for mig i dag en naturlig ting. Jeg har en stor sygeplejefaglig interesse og har fundet mange værdifulde oplysninger på Nettet. Faktisk mener jeg, at alle arbejdspladser burde have Internet-adgang, og at personalet burde vejledes i at bruge dette medie til gavn for arbejdspladsen. Problemet er, hvor tiden til det skal hentes.''

Det siger sygeplejerske, assisterende områdeleder ved det bornholmske plejehjem Lokalcenter Vest i Åkirkeby Karin Pagels. Trods flerårig aktivitet med Nettet regner hun sig ikke for en 'computernørd'.

''Jeg har viden om computere på brugerniveau og har fundet ud af, at der er nogle fordele ved dette medie, som jeg gerne vil benytte mig af. Jeg vil varmt anbefale alle sygeplejersker at være aktive på Nettet, især de steder der er indrettet for sygeplejersker, navnlig Nursecity og Dansk Sygeplejeråds hjemmeside. Det er faktisk ikke spor svært. Fordelen ved at bruge Nettet er indlysende. Her kan jeg søge information, når jeg vil, og som regel finde de sidste nyheder på Nettet, før de kommer på tryk. Jeg kan også finde viden i det uendelige, hvis jeg ønsker det.'' ''Jeg bruger Nettet til at få nyheder inden for områder som for eksempel lønpolitik, sygdom, Dansk Sygeplejeråd, NetDoktor. Når jeg ikke lige har den adresse, der fører frem til den hjemmeside, jeg ønsker at besøge, plejer jeg at bruge Yahoo.dk, som giver svar på problemet. Her kan jeg skrive enkelte søgeord, eller mere uddybende sætninger, og findes der noget om emnet, får jeg hurtigt besked om hvor.''

''Jeg bruger i høj grad Internet til at kommunikere hurtigt med e-mail og få information. Jeg er med på mailinglister, hvor der udsendes nyt, for eksempel cancerlisten. Jeg får daglige nyheder med e-mail fra Tobaksskaderådet. NetDoktor.dk er utrolig informativ, med daglige mails om nyt inden for hele sundhedssektoren. Hvis jeg har et spørgsmål inden for sundhed, kan jeg stille det i en nyhedsgruppe, for eksempel dk.helbred, og der er næsten altid nogen, som har et svar.''

''Hvilke ulemper kan der nævnes? Det er jo telefonregningen! Men jeg prøver at passe på at benytte Nettet på de billigste tidspunkter, det vil sige aften og weekend. Desuden skal man være meget kritisk over for de oplysninger, man finder, om de er seriøse nok. Privat bruger jeg blandt andet Nettet til at finde madopskrifter. I vores familie får vi dagligt sendt et bibelvers over e-mail og en lille andagt. Jeg har over Nettet fået kontakt med fjern familie og har stor glæde af disse kontakter. Vi har desuden flere gange med positivt resultat bestilt varer hjem over Nettet.''

Bedste websteder

www.netdoktor.dk  
Afgjort et besøg værd. Jeg henter ofte oplysninger om forskellige sygdomme. Her har jeg som sygeplejerske tilmeldt mig en speciel gruppe, hvor kun sundhedspersonale har adgang, netdoktor-eksklusiv.

• sunsite.auc.dk.WildWebWoman 
En underholdende kvindeside, hvor jeg finder nyheder, læsestof, tips og kreative ideer. Det er ikke den side, jeg besøger oftest, men når jeg har god tid, får den et besøg.

www.cancer.dk  
På denne side henter jeg nyttig information om cancer (forebyggelse, nyheder, artikler). Jeg har downloadet gode børnespil om sund kost. De er morsomme, oplysende og underholdende for hele familien. Desuden modtager jeg dagligt nyhedsbreve fra denne hjemmeside.

www.nomedica.dk
Her findes mange gode sygeplejefaglige bøger, som kan bestilles fra Nettet. De er meget billigere end i boghandlen. Jeg har bestilt min første bog her, og det bliver ikke den sidste.

www.tobaksskaderaadet.dk
Jeg er meget interesseret i tidens debat om tobakkens indvirkning på sundheden og kan her på siden bestille diverse nye materialer hjem. Herfra modtager jeg også daglig nyhedsbreve, som blandt andet indeholder, hvad der skrives om emnet i landets aviser.

• forbrug.dk
Dette link siger jo selv noget om indholdet . Her findes utrolig meget nyttigt om alt muligt.

• nursecity.dk
En hjemmeside for sygeplejersker. Her finder jeg sidste nyt, debatforum, artikler og indlæg af forskellig slags. En side, hvor jeg bliver klogere.

http://www.missionskirken.dk
Denne hjemmeside betyder meget for mig, da det er 'min kirke', så velkommen til at besøge den på Nettet.

Det er lidt af en jungle

Navn: Anne Holm Nyland
Stilling: Udviklingssygeplejerske
Arbejdsplads: Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital
E-mail: Anne.Nyland@ouh.dk
Alder: 41 år

''Der ligger utrolig megen viden tilgængelig på Nettet. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og man skal vide, hvad man søger efter, selv om det også kan være gavnligt at surfe lidt. Jeg synes, man lærer det efterhånden, og der findes forskellige guidelines til mere specifik søgning,'' siger udviklingssygeplejerske Anne Holm Nyland om sine erfaringer med Internet.

''Rent arbejdsmæssigt har jeg været på Internettet siden den 1. oktober 1998, hvor jeg tiltrådte min nuværende stilling. Privat har jeg været på Nettet i halvandet år. Jeg bruger dagligt Internet til at sende og modtage e-mail. For eksempel modtager jeg dagligt nyhederne fra NetDoktor. Jeg sender hyppigt e-mail til kolleger vedrørende planlægning af møder, oplysninger om kurser, temadage, konferencer, udveksling af idéer til undervisningsmateriale, vejledningsopgaver og så videre.'' ''Med hensyn til websteder har jeg specielt fokus på websteder og hjemmesider for sygeplejersker. Her er de foretrukne steder blandt andet World-Nurse, Lippincotts Nursing Center, NurseCity, FS-8 og Dansk Sygeplejeråd. Det er en måde at få et indblik i, hvad der rører sig inden for sygeplejefaget både nationalt og internationalt. Ligeledes er der her links til forskellige sygeplejetidsskrifter, hvor man kan hente artikler ned samt mulighed for generel litteratursøgning for eksempel via MEDLINE.''

''Jeg bruger Internettet hyppigt blandt andet til litteratursøgning i forbindelse med projektarbejder. Jeg har også brugt det til emnesøgning i forbindelse med planlægning af undervisning. Endvidere søger jeg på de forskellige links oplysninger om kurser, uddannelse og så videre.

Fordelen ved Internettet er, at man får svar på sin emnesøgning med det samme, har adgang til forskellige biblioteker med flere. Ofte får man ideer til og interesse for at søge på andre websteder. Det er også muligt at rette forespørgsler til andre sygeplejersker vedrørende specielle interesseområder og således skabe debat på tværs af landegrænser.''

''Jeg kan ikke beskrive nogen speciel succes eller fiasko ved informationssøgning på Nettet. Jeg er generelt en meget tilfreds bruger. Privat bruger jeg Internettet dels til e-mail, dels til emnesøgning i forbindelse med udenlandsrejser, projektarbejde og uddannelse. Jeg er desuden koblet på JyskeNetbank og kan således se transaktioner på de forskellige konti, overføre penge, betale girokort med mere. Jeg har aldrig købt eller betalt noget via Internet ­ her er jeg tilbageholdende.''

Bedste websteder

• World-Nurse.com
Et amerikansk websted for sygeplejersker oprettet november 1998. Her er for eksempel links til MEDLINE samt andre søgemuligheder som SEARCH ONLINE.

www.ajn.org
Lippincotts Nursing Center er online udgaven af American Journal of Nursing. Her findes links til flere sygeplejetidsskrifter for eksempel Nursing Research og Nurse Educator. Endvidere link til MEDLINE.

• NurseCity.dk

En lidt blandet landhandel med mulighed for debat, udveksling af viden og idéer samt mulighed for publicering af opgaver, projektarbejde, artikler med mere. Her er mange gode links til forskellige websteder blandt andet Vejviser til Internet.

www.dsr.dk
Et godt sted til generel orientering om vores fagforening, Tidsskrift for Sygeplejersker, kursusaktiviteter, mødekalender, konferencer med mere. Desuden findes der mange gode links til tidsskrifter, biblioteker, litteratursøgning, selskaber og faglige sammenslutninger, ministerier og uddannelsesinstitutioner. Her er Sygepleje Webguide et godt sted at klikke sig ind.

www.NetDoktor.dk
Et godt sted til såvel generel som specifik faglig oplysning. Her findes mange overordnede kategorier inden for medicin og kirurgi, man kan klikke sig ind på med henblik på mere specifik viden. Endvidere links til patientforeninger, debatsider, boghandel med flere samt link til MEDLINE.

Anæstesi, tennis og musik

Navn: Jan Christiansen
Stilling: Anæstesisygeplejerske
Arbejdsplads: Anæstesiafdelingen Rigshospitalet HOC-Centret (AN-2073)
E-mail: jansan@mobilixnet.dk
Alder: 34 år

''Jeg har været på Nettet siden slutningen af 1998. Jeg bruger stort set Nettet til alt, hvad jeg kan komme i tanke om. Jeg kommunikerer dagligt via e-mail og er ugentligt inde og se på nyhederne på mine favoritsites. Generelt kan siges, at jeg både søger informationer, som anvendes i mit privatliv samt oplysninger, som jeg bruger i mit professionelle virke. Jeg har for eksempel fundet informationer af anæstesimæssig karakter, som jeg har kunnet anvende på jobbet.'' ''Fordelen er, at man får sine behov dækket her og nu ­ jeg er ikke afhængig af at skulle på biblioteket eller lignende. Egentlig kan jeg ikke se nogen ulemper, så længe man er bevidst om, at de sites, man finder sine informationer på, til tider kan være mere eller mindre seriøse. Jeg holder mig til de 'store' steder.''

''Da jeg fungerer som tillidsrepræsentant på min afdeling, er det naturligt, at jeg jævnligt besøger vores arbejdsgivers hjemmesider for derigennem at holde mig orienteret. Specielt i forbindelse med en eventuel konflikt er det meget informativt at bruge sådanne netsteder. Jeg kan godt tænke mig, at Dansk Sygeplejeråds hjemmeside også omfatter et 'chatsted' for landets tillidsrepræsentanter. Desuden vil jeg gerne have direkte og hurtig netadgang til alle aftaler, overenskomster og relevante pjecer ved hjælp af en effektiv søgefunktion. Det vil lette arbejdet som tillidsrepræsentant.''

''Min største succes på Nettet? Hvis du spørger, om jeg har fundet min rige onkel i Amerika på Nettet, så er den succes ikke i hus endnu. Jeg kan ikke sige, at der er nogen søgning, som har skilt sig specielt ud, hvilket naturligvis kan ses som mine begrænsede behov! Med hensyn til indkøb via Nettet, så købte jeg for halvandet år siden to cd'er via CDNow.com og betalte med kreditkort. Det var fuldstændig ukompliceret.''

Bedste websteder

www.amg.com
Fantastisk godt sted til at søge viden, hvis man interesserer sig for musik. Det udmærker sig blandt andet ved, at mange 'frivillige' musikinteresserede verden over holder stedet ajour, så det er meget nemt at finde informationer, som ellers kan være svære at støve op.

www.yahoo.com
Mit spring til den omkringliggende verden

• medicus.dk
Jeg anvender stedet til at søge faglig viden. Det henvender sig til alle, både professionelle og folk, som søger medicinske informationer. Det er under stadig udbygning og vil med tiden kunne dække et kæmpe område inden for den medicinske information.

www.tennis.com
Jeg er meget tennisinteresseret. Her holder jeg mig orienteret om tenniseliten.

Hurtigt, fyldestgørende og up to date

Navn: Margrethe Steen
Stilling: Sygeplejelærer
Arbejdsplads: Social- og sundhedsskolen, Hillerød
E-mail: margrethe.steen@post.cybercity.dk
Alder: 51 år

''Jeg har været på Nettet siden januar 1999, og jeg bruger det primært til at finde oplysninger vedrørende undervisning i psykiatri samt i farmakologi samt lidt sygeplejerske-vittigheder. Noget af det bedste, jeg har fundet, er oplysninger om en lang række danske medikamenter på Netdoktor,'' fortæller Margrethe Steen, sygeplejerske og sygeplejelærer, Social- og sundhedsskolen, Hillerød.

''Fordelene ved Nettet er, at det går hurtigt, og det er fyldestgørende oplysninger, samt helt up to date. Ulemperne er, at det er svært at finde ældre information, og man skal undertiden finde de mærkeligste søgeord eller afgrænsninger for at finde sit emne. Det er også et problem, at søgemaskinerne virker forskelligt. Jeg fandt det for eksempel meget svært at finde noget relevant til min undervisning i psykiatriens historie.'' ''Privat bruger jeg Nettet til at finde oplysninger om vejret og hoteller plus guider i udlandet. Jeg har blandt andet reserveret et hotel i London, men betalte ved ankomsten.''

Bedste websteder

• opasia.dk/online/soeg/flere soegemaskiner.html 
Et af mine favoritsteder, fordi der er mange søgemaskiner samlet på et sted med en opdeling i, om man søger efter ord eller emner. Man kan også vælge søgemaskiner for Danmark, Sverige eller Europa. Man skulle også kunne søge efter firmaer eller personer derfra. Min kæreste siger, at ingeniørernes søgemaskine mangler, men den savner jeg ikke.

www.netdoktor.dk
Har en alfabetisk liste med beskrivelse af mange danske medikamenter, en afdeling for sygeplejersker med debatforum og mulighed for at finde oplysninger om sygdomme og behandlinger.

www.fda.gov 
Har de nyeste internationale oplysninger om medicin (tror jeg), og man kan søge efter medikamenter med videre, men de har ikke alle produkter med (måske fordi de hedder noget andet på amerikansk) samt den nyeste viden om bivirkninger og mange andre interessante ting.

www.rxlist.com
God søgemaskine over medikamenter samt enkelte andre ting

www.cortext.com/resources.shtml
Har links til mange interessante sider, deriblandt en amerikansk sygeplejerskeside, en psykiatrisk side og en hjemmeside for sygeplejestuderende samt et utal af andre foreninger.

Nøgleord: e-mail, Internet, links.

Emneord: 
Informationsteknologi
Internet
Kommunikation