Vejen til ny viden

Du får nye ideer og gode råd. Du kan holde dig opdateret om ny viden og forskning. Og det bliver sjovere at gå på arbejde. Det siger to sygeplejersker, der dagligt bruger Internet.

Måske skal man finde sit indre barn frem igen og turde trykke på alle knapperne. Der er overhovedet ingen grund til at lade sig skræmme af Internettet, men det kræver, at man kender de grundlæggende funktioner,'' forklarer konsulent i Dansk Sygeplejeråd, Lone Withen Erdmann.

Vi har åbnet for Sygeplejerskens hjemmeside for at tale om, hvordan man kan bruge Internettet i det daglige arbejde. Sygeplejefaglig medarbejder, Jette Bagh, deltager også i samtalen.

Lone Withen Erdman har været daglig bruger af Internet, siden hun for nogle år tilbage tilmeldte sig et lørdagskursus hos AOF. Jette Bagh har kun brugt Internet, siden hun ved årsskiftet startede som sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejersken.

''Den viden, som sygeplejersker kan hente via computeren, er nødvendig for, at vi kan opfylde vores forpligtelse, nemlig at yde en sygepleje af højst mulige kvalitet,'' siger Jette Bagh. ''Helt konkret kan vi gå ind og søge på for eksempel tryksår eller mundpleje, få ny viden og være med til at sætte fokus på de områder, som måske er vigtigst for patienten.''

Hun er glad for den nye hjemmeside, som Sygeplejersken nu kan tilbyde. ''Der er en enkel og overskuelig hovedmenu, hvor mulighederne er mange. Men hjemmesiden skal stadig udvikles for at blive rigtig brugervenlig,'' mener Jette Bagh. For eksempel duer det ikke, at ''uddannelsesinstitutioner'' skal findes under overskriften tidsskrifter.

Udvalgte nyheder for sygeplejersker

Når man skriver www.sygeplejersken.dk i søgefeltet på sin computer, er 'Nyheder' det første, der springer frem på skærmen.

Nyhederne består af uddrag fra dagens aviser om forhold, der har interesse for sygeplejersker. For eksempel er der 10-15 linjer under overskriften 'Blodprop er farligst for kvinder'. Vi beslutter os for at læse hele artiklen. Med et enkelt klik med musen kommer artiklen i sin helhed på skærmen. Er artiklen bygget på en undersøgelse eller rapport, kan man linke sig direkte videre til originalmaterialet. Man behøver altså ikke 'nøjes' med den journalistiske bearbejdning af den pågældende rapport, men kan let og hurtigt gå direkte til kilden.

Vi vender tilbage til de øvrige nyheder i uddrag. At få et overblik over 'nyheder for sygeplejersker' fra dagens aviser tager faktisk kun nogle få minutter. Man behøver ikke lede efter aviserne eller vriste dem ud af hænderne på andre. Artiklerne kan hentes til ens egen computer på sekunder.

Der er en ny overskrift, der fanger vores interesse: 'Online operationer'. Et klik, og vi kommer nu ind på en amerikansk hjemmeside. Den hedder: 'Online Surgery'. Lone Withen Erdmann reagerer omgående: ''Ja, det er kommercielt. De ting, du kan læse om her, er meget reklameagtige, hvor det også handler om priser på kirurgi. Et sådant website kan selvfølgelig indeholde oplysninger om tekniske fremskridt eller hygiejneforhold, som kan være af interesse for operationssygeplejersker, eller der kan være ting, som kan bruges i en undervisningssituation. Men når vi er på Internettet, skal vi bevare vores kritiske sans. Det er dog ikke anderledes, end når man læser bøger og brochurer. Noget kan bruges, andet er uden interesse. For os er det vigtigt, at etikken på et sådant site er i orden.

Jette Bagh er enig. ''Sygeplejersker skal være mediekritiske, når de henter informationer, og fordelen ved Internet er netop, at man ofte kan gå til kilden, for eksempel den oprindelige, amerikanske rapport, som en dansk avis har citeret fra. Har vi en bestemt interesse inden for vores eget arbejdsområde, kan vi via Internettet gå i dybden. Det kan

Side 37

man ikke med samme lethed med de andre medier,'' siger Jette Bagh.

Sikke en masse svar...

'Links' hedder et andet punkt på Sygeplejerskens hovedmenu. Vi klikker ind og finder en lang række adresser på andre hjemmesider for læger og sygeplejersker. Adresserne her er databaser, som kan bruges til at finde lige præcis de emner, som interesser sygeplejersker.

Lone Withen Erdmann fremhæver tre hjemmesider, som er velanskrevne databaser med gode søgefunktioner: 'Medline', som er en medicinsk søgemaskine, anerkendt og amerikansk. 'Cochrane', som er et globalt netværk af databaser, hvor Rigshospitalet huser det nordiske center, og 'Cinahl', som er den database, der indeholder mest litteratur om sygepleje.

Lone Withen Erdmann vælger Medline og skriver 'diabetes and eye' i søgefeltet. Det er en forholdsvis bred søgning, hvor vi får overskriften eller et abstract på alle de tekster, der ligger i databasen, om problematikken 'sukkersyge og øjne'. Computeren svarer, at der er 5.789 tekster om det emne!

''Det viser to vigtige ting,'' siger Lone Withen Erdmann. ''Man skal lære at begrænse sin søgning ved at være specifik i sine valg af ord. Her er 290 sider at læse igennem, og det orker ingen. For at blive mere specifik skal man kombinere flere ord til søgningen, for eksempel kan man tilføje søgeordet 'nursing'. Og man skal også have et vist tag i det engelske sprog.''

''Der kan være en del artikler, som vi ikke kan komme ind og læse, fordi det kræver, at man er tilmeldt en given service som betalende medlem. Men jeg kan tage en kopi af en abstract og bede det lokale bibliotek om at hente artiklen for mig,'' siger Lone Withen Erdmann.

Større arbejdsglæde

''De store mængder information, der ligger på databaserne ­ eller man kunne sige i Internettets arkiver ­ giver os en enestående mulighed for at udveksle faglig viden på tværs af landegrænser. Alle kan få adgang til denne vidensbank dagligt, så videreuddannelse kan foregå på jobbet og ikke længere kun er forbeholdt de få,'' siger Jette Bagh.

''Og det vigtige mål er, at vi kan få en endnu bedre patientpleje på sygehusene, og hvor vi ellers arbejder,'' tilføjer Lone Withen Erdmann.

''Da jeg var sygeplejeelev, lærte vi, at tryksår skulle masseres med sæbe. Siden har man fundet ud af, at det ikke er særlig heldigt, og i dag, hvor ny viden hele tiden dukker op, er det vigtigt for os, at vi har en hurtig og nem adgang til ny information. Og at vi begynder at opbygge den samme terminologi omkring vores fag, så vi i højere grad taler et fælles sprog i vores arbejde,'' siger Jette Bagh og fortsætter: ''Patienterne har jo også adgang til Internettet og kan gå ind og læse om deres egen sygdom. De kan printe tekster ud, der handler om sygepleje og konfrontere os med det. Det er en anden god grund til, at vi må tage Internettet alvorligt.''

''Jeg tror, de fleste vil opdage, at mere viden om vores fag giver en stor tilfredsstillelse i det daglige arbejde. Man ved mere, kan mere og bliver gladere. Der ligger faktisk en viden på Internettet, som vi slet ikke kan undvære,'' slutter Lone Withen Erdmann.
 

Værd at vide om web

Vejen til Internet: www.sygeplejersken.dk er din portal (indgangsport til Internet). Herfra kan du søge videre på de emner, du vil vide mere om. Det tager selvfølgelig lidt tid at lære hjemmesiden at kende.

Tekniske forudsætninger: Du behøver ikke at have forstand på det tekniske for at bruge Internet. Du skal blot have hjælp til at sætte din netforbindelse op.

Andre forudsætninger: Du bør have et grundlæggende kendskab til, hvordan du 'går på Nettet'. Det kan læres på nogle få timer, hvis du er vant til at arbejde på computer.

Da mange af de mest informative hjemmesider er engelsksprogede, bør du desuden have et vist kendskab til engelsk.

Fordele ved sygeplejerskernes hjemmeside:

  • Du kan finde artikler og andre informationer på alle niveauer ­ fra grunduddannelse til specialistniveau.
  • Du kan søge på konkrete emner som for eksempel hygiejne, hjerneblødning og hjertesygdom.
  • Du opnår en udvikling af din egen, daglige praksis.
  • Du tilegner dig ny viden, bliver dygtigere og får styrket din faglige stolthed

www.sygeplejersken.dk

Nøgleord: Database, Internet, Sygeplejerskens Forum. 

Billedtekster
Jette Bagh: ''Patienterne bruger nettet til at læse om deres sygdom. Det er en god grund til at sygeplejersker må tage Internet alvorligt.''Lone Withen Erdmann: ''Der ligger en viden på Internettet, som vi slet ikke kan undvære.''

Læs også

Tidsskriftet "Sygeplejersken" på internettet - Sygeplejersken nr. 1/1997 

Sygepleje online - Sygeplejersken nr. 5/1997     

Sygeplejersken på nettet - Sygeplejersken 17/1999   

En ny revolution - Sygeplejersken 17/1999  

Vejen til ny viden - Sygeplejersken nr. 37/1999    

Emneord: 
Internet
Informationsteknologi

Ansvarlighed og omtanke er kodeord

Kun hver femte virksomhed har udarbejdet retningslinjer for medarbejdernes brug af de sociale medier ifølge rapporten Social Media Factbook. En af de offentlige virksomheder, der har udarbejdet retningslinjer, er Svendborg Kommune, som også selv bruger Facebook i sin kommunikation med borgerne.

”Vi vil gerne være en åben kommune, og derfor er det naturligt, at både vi som kommune og vores medarbejdere færdes i de sociale netværk som Facebook, LinkedIn, MySpace og Youtube,” siger kommunikationskonsulent i Svendborg Kommune, Søs Grützmeier.

Da Svendborg Kommune gik på Facebook for et halvt års tid siden, besluttede den ud fra en forebyggende tankegang at udarbejde en vejledning med 12 gode råd om Facebook, som skal hjælpe medarbejderne i at undgå de værste faldgruber.

”Overordnet appellerer vi til, at de ansatte udøver ansvarlighed og omtanke over for det, de arbejder med, både i e-mails, på Facebook eller andre sociale medier – at man ikke skriver noget, man ikke kan stå inde for,” siger Søs Grützmeier.

12 gode råd om Facebook 

  1. Opfør dig på Facebook, som du ville gøre det på kontoret – hav den samme respekt over for din arbejdsplads, kollegaer og chef på nettet som i virkeligheden. De kan ofte alle kigge med. Også selv om du ikke er venner med dem på Facebook. De er måske venner med andre, der kender dig.
  2. Skift dit kodeord ofte – så minimerer du risikoen for at blive hacket.
  3. Brug ikke din almindelige mail – opret en særskilt mailadresse f.eks. hotmail eller gmail, som du bruger på Facebook.
  4. Bliv ikke lokket af annoncer – Facebook kan ikke garantere, hvad der gemmer sig bag den enkelte annonce.
  5. Overvej, hvilke applikationer du vil bruge – det kan være svært at gennemskue, hvilke informationer der bliver trukket ud af din profil, og hvad de bliver brugt til.
  6. Overvej, hvad du lægger ud af billeder – der er ingen fortrydelsesret på nettet. De pinlige billeder fra byturen forbliver i cyberspace, selvom du senere sletter dem på din profil.
  7. Læg ikke billeder og oplysninger ud om andre – spørg om lov, inden du offentliggør information om andre.
  8. Pas på ordvalget. Du må ikke skrive om forhold, hvor du bruger injurierende eller diskriminerende udsagn. Overvej nøje, hvad du skriver om din arbejdsplads. 
  9. Opret differentierede vennelister, og overvej, hvem der må se hvad på din profil. Adskil evt. i familie, venner og kollegaer. Skal alle kunne skrive på din væg, se dine billeder, dit telefonnummer og mail? 
  10. Beskyt dine venners identitet – skjul din venneliste på Facebook.
  11. Læs vejledningen om privatlivspolitik på Facebook, inden du opretter dig som profil.
  12. Kort sagt: Brug din sunde fornuft – også på Facebook.

Kilde: Svendborg Kommune

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Internet
Patient
Tavshedspligt

Tavshedspligt og loyalitet er oftest i spil

At dømme efter antallet af medlemssager i Dansk Sygeplejeråd er sygeplejersker ganske gode til at manøvrere i de sociale medier. Men som offentligt ansat med en profil på Facebook er der alligevel nogle typiske faldgruber at være opmærksom på.

Selvom de ikke dominerer sagsbunkerne i Dansk Sygeplejeråd, er sygeplejersken fra Holbæk Sygehus ikke den eneste, der er kommet galt af sted på Facebook. Faglig sekretær i Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen, har i de seneste år set en del sager med sygeplejersker, som på den ene eller anden måde er kommet til at skrive mere eller mindre uheldige bemærkninger i det sociale medie.

”De personhenførbare typer af sager kan godt betegnes som de mest alvorlige. Det er selvfølgelig meget vigtigt, at man som offentligt ansat overholder sin tavshedspligt. Borgeren eller patienten har krav på, at systemet ikke videregiver personlige oplysninger til uvedkommende,” siger Jacob Fage Sørensen, der også har set sager, hvor sygeplejerskerne ytrer sig kritisk eller negativt om deres arbejdsplads, f.eks. lederen.

SY-2011-08-alt%20(35)Illustration: Dorte Naomi

Anstændig opførsel
Chefkonsulent i KL, Helle Groth Christensen, sidder på den anden side af bordet, hvor hun rådgiver kommunerne, dvs. arbejdsgiverne, om de sociale medier. Mange kommuner ønsker gode råd og svar på juridiske spørgsmål om, hvordan de selv kan bruge f.eks. Facebook som redskab i dialog med borgerne. Men en del af henvendelserne drejer sig også om de ansattes brug af Facebook.

”En del af de relativt få sager, vi har, handler om, at medarbejderne har opført sig illoyalt over for deres arbejdsplads eller bryder deres tavshedspligt ved at skrive dumme eller ligefrem idiotiske ting om deres arbejdsplads, chef eller de borgere, som de er i kontakt med,” fortæller chefkonsulenten.

I andre sager er arbejdsgiverne i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til, at en medarbejder, der er sygemeldt, skriver om ting på Facebook, der ikke er forenelige med en sygemelding.

”Det kan f.eks. være ferierejser og sportsaktiviteter. Ofte bliver lederen gjort opmærksom på det fra andre kolleger til den sygemeldte,” fortæller Helle Groth Christensen.

Offentligt ansatte skal opføre sig værdigt både på job og i fritiden. Helle Groth Christensen henviser til det såkaldte decorumkrav, mere præcist §10 i det kommunale tjenestemandsregulativ.

”Det er en adfærdsregel, et slags krav om, at den offentligt ansatte skal opføre sig værdigt og udvise god adfærd både på job og i fritiden. De ansatte skal huske på, at de er ambassadører for deres arbejdsplads, og at visse former for fritidsaktiviteter ikke er forenelige med at være offentligt ansat og have tæt borgerkontakt i det daglige,” siger Helle Groth Christensen og nævner som eksempel det problematiske i, at en lærer i 8. klasse har fritidsjob som nøgenmodel og lægger billederne på internettet.

SY-2011-08-alt%20(36)Illustration: Dorte Naomi

Det skrevne ord er risikabelt
Uanset om du ytrer dig om dit job mundtligt, i et læserbrev eller på Facebook, er det de samme regler om f.eks. tavshedspligt og krav om loyalitet over for din arbejdsplads, der gælder. Men ifølge Helle Groth Christensen og Jacob Fage Sørensen adskiller de sociale medier sig fra de mere konventionelle måder at ytre sig på, når det gælder nogle væsentlige punkter. 

”Selv om ens Facebook-profil er privat, er det et meget offentligt medie. Det er et privat rum, som alle kan kigge med i. De sociale medier åbner i højere grad for, at man kan komme galt af sted, da de informationer, man lægger på, kan komme ud til rigtig mange mennesker, hvis man ikke passer på og sørger for at indstille sin profil rigtigt. Falder ens mere uheldige ytringer f.eks. ved et middagsselskab, har man en anden kontrol over, hvem man har sagt hvad til,” siger Helle Groth Christensen.

Og netop det, at du ytrer dig skriftligt på f.eks. Facebook, gør de sociale medier endnu mere ”farlige”, mener Jacob Fage Sørensen.

”Er du over en flaske rødvin kommet til at kalde din leder for en idiot over for en kollega, som så sladrer til din oversygeplejerske bagefter, vil du lettere kunne tale dig ud af situationen og undgå at blive kaldt til tjenstlig samtale, din kollega kunne jo ”have misforstået” det, du sagde. Problemet opstår for alvor, når man skriver det på sin Facebook-profil,” siger Jacob Fage Nielsen.

Det er Helle Groth Christensen enig i.

”Selvom man sletter en uheldig kommentar på sin væg, kan den sagtens dukke op andre steder, man kan jo ikke hindre, at såkaldte venner tager screendumps eller sender kommentarer videre til deres venner. Et godt råd er at tænke sig grundigt om, inden man skriver noget om sin arbejdsplads og sender det ud til en større kreds af personer,” siger KL’s chefkonsulent.

Frirum eller udstillingsvindue?

I efteråret 2010 afholdt KL to konferencer med titlen ”Sociale medier – medarbejderens private frirum eller arbejdsgiverens udstillingsvindue?” På konferencerne fik kommunerne inspiration til at håndtere medarbejdernes brug af de sociale medier. En af hovedkonklusionerne var, at kommunerne skal rådgive deres medarbejdere i korrekt og sikker brug af de sociale medier snarere end at udarbejde regler for brugen.

Kilde: Helle Groth Christensen, KL

Emneord: 
Internet
Arbejdsmiljø
Patient
Tavshedspligt

Personhenførbare oplysninger på Facebook er brud på tavshedspligten

Sygeplejersker må gerne skrive om deres liv og arbejde på Facebook, men det skal foregå i en ordentlig tone, og man skal være varsom med at skrive om patienter og konkrete undersøgelser.

SY-2011-08-34bIllustration: Dorte Naomi

Sygeplejersken fra Holbæk Sygehus, der blev fyret for at have brudt sin tavshedspligt pga. skriverier på Facebook (læs artiklen her), har ved et afskedigelsesnævn netop fået medhold. Hun brød ikke sin tavshedspligt og blev dermed uretmæssigt fyret.

Alligevel er der al mulig grund til at være varsom med overhovedet at skrive om patienter og konkrete undersøgelser på sin Facebook-profil, mener advokat Steen Hellmann, som førte sagen for sygeplejersken og Dansk Sygeplejeråd.

”For opmanden, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, var som udgangspunkt enig med Region Sjælland i, at det vil være en tilsidesættelse af tavshedspligten, hvis en sygeplejerske i et forum som Facebook videregiver personhenførbare oplysninger vedrørende patienter. Og hun understregede også, at det af hensyn til at bevare patienttilliden er vigtigt at håndhæve overholdelsen af tavshedspligten strengt,” siger Steen Hellmann.

Men i den konkrete sag kom det bl.a. frem, at hvis man skulle kunne genkende patienten på baggrund af sygeplejerskens skriverier, skulle man på forhånd kende en del til patientens diagnose, indlæggelse og selve undersøgelsen.

”Og det fik altså opmanden til at konkludere, at kommentarerne på Facebook ikke indeholdt beskrivelser, der kunne være med til at identificere patienten, og derfor havde sygeplejersken ikke brudt sin tavshedspligt,” siger Steen Hellmann.

Skulle sygeplejersken have brudt sin tavshedspligt, var det dog ikke ensbetydende med, at afskedigelsen havde været i orden.

”Opmanden lagde nemlig også vægt på, at sygeplejersken ikke bevidst havde forsøgt at krænke nogen eller undsige sin tavshedspligt, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at hun straks efter indkaldelsen til den tjenstlige samtale slettede alt, hvad hun havde skrevet. En advarsel ville have været nok,” siger Steen Hellmann.

Højesteretsdommeren påpegede dog også, at nogle af sygeplejerskens udtalelser på Facebook var skrevet i en mindre heldig tone, der kunne efterlade det indtryk, at patienter med visse diagnoser var uønskede på afdelingen.

”Det kan jo godt ses som en opfordring til, at medarbejdere, der skriver om deres arbejde, bør holde en vis tone. Man må gerne skrive om sit arbejde, at man har haft en travl dag og gennemført x antal undersøgelser, men man skal virkelig være varsom med at skrive om ting, der kan henføres til konkrete patienter, og det skal være i en ordentlig tone,” siger Steen Hellmann og uddyber:

”Klart upassende omtale af f.eks. kolleger, chefer, arbejdsplads eller patienter kan også få ansættelsesretlige konsekvenser som påtale eller i værste fald fyring, selvom man ikke har brudt sin tavshedspligt,” siger Steen Hellmann.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Internet
Patient
Tavshedspligt

Region: Gik for vidt i forsøget på at beskytte patienterne

Ønsket om at beskytte patienterne medførte usaglig afskedigelse, erkender Region Sjælland, der snart vil klæde medarbejderne bedre på til at færdes på Facebook.

SY-2011-08-20Illustration: Dorte Naomi

”Vi må jo erkende, at opmanden ikke er enig med os i, at sygeplejersken overtrådte sin tavshedspligt, og dernæst også, at opmanden mener, at en advarsel havde været nok, også hvis tavshedspligten havde været overtrådt,” siger HR-forhandlingschef i Region Sjælland, Søren Fussing.

Regionen skal nu betale sygeplejersken en godtgørelse på omkring tre måneders løn.

”Vores ærinde er at beskytte patienterne, men i dette tilfælde er vi gået for vidt. Og vi vil helt sikkert have afgørelsen in mente, hvis vi kommer til at stå med lignende sager i fremtiden,” siger Søren Fussing.

Mod sædvane har Region Sjælland valgt at omtale sagen på intranettet, da opmanden både ved den mundtlige gennemgang af sagen og i sin skriftlige tilkendegivelse kommer ind på, at nogle af sygeplejerskens bemærkninger var skrevet i en uheldig tone. Søren Fussing fortolker opmandens synspunkter sådan, at det kunne have givet anledning til en disciplinær sanktion.

”Det var som sådan ikke en del af sagen, da det ikke indgik i vores begrundelse for at afskedige sygeplejersken, men vi fremhæver det over for vores medarbejdere, da vi synes, det er vigtigt, at de ved, at det kan få konsekvenser for ens ansættelse, hvis man ikke omtaler patienter eller andre med fornøden respekt,” siger Søren Fussing.

Region Sjælland har uafhængigt af fyringssagen en vejledning på vej om medarbejdernes brug af Facebook i både arbejds- og fritiden. 

Emneord: 
Internet
Arbejdsmiljø
Patient
Tavshedspligt

Brug internettet til dataindsamling

Internettet benyttes til rekruttering og dataindsamling i en undersøgelse om miljø, livsstil og fertilitet. Metoden og resultaterne af den konkrete undersøgelse kan anvendes af sygeplejersker, både i forbindelse med egen forskning og til forebyggelse og sundhedsfremme blandt kvinder, som ønsker at blive gravide.

At kunne reproducere sig selv er et grundlæggende ønske hos de fleste mennesker, og det kan opleves yderst smerteligt ikke at kunne blive gravid og få et barn. Det anslås, at 10-17 pct. af alle par på et tidspunkt oplever problemer med at opnå en graviditet, og i ca. 25 pct. af tilfældene kender man ikke årsagen hertil (1). Store kohortestudier har peget på, at nedsat fertilitet blandt andet kan skyldes livsstilsfaktorer som f.eks. fedme, rygning, indtag af alkohol og medicinforbrug. Kohortestudier er traditionelt meget ressourcekrævende og omfatter store udgifter til rekruttering og fastholdelse af deltagere samt dataindsamling.

Danmark er et af de lande i verden, hvor brugen af internet er mest udbredt. Vi har derfor fundet det relevant at undersøge, hvorvidt internettet kan anvendes som en omkostningseffektiv metode til rekruttering og dataindsamling i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. I juni 2007 lancerede vi projektet ”Snart-Gravid.dk”, der ud over at afprøve den internetbaserede metode har til formål at undersøge, om udvalgte miljø- og livsstilsfaktorer har indflydelse på kvinders evne til at blive gravide og på risikoen for spontan abort. Flere end 6.000 kvinder tilmeldte sig, og i august 2011 er undersøgelsen blevet udvidet til også at omfatte mænd og relanceret som ”SnartForældre.dk”.

Undersøgelsen er målrettet mænd og kvinder over 18 år. Kriterier for deltagelse er, at man er i et fast parforhold, at man forsøger at opnå graviditet og ikke anvender nogen form for prævention. Par, som er i fertilitetsbehandling, kan ikke deltage. Ved tilmelding til studiet bedes deltagerne udfylde et baseline spørgeskema med spørgsmål om sociodemografiske forhold, reproduktion, sygdomshistorie og livsstilsfaktorer. Deltagerne udfylder herefter et online followupskema hver anden måned i alt seks gange, eller indtil graviditet er opnået. Ved graviditet bedes deltagerne oplyse om deres helbredstilstand og livsstilsvaner i den tidlige graviditet. Det tilstræbes at inkludere 10.000 mænd og 10.000 kvinder, og vi håber at opnå deltagelse fra par, men både mænd og kvinder kan deltage, uden at deres partner gør det.

Der er indtil videre publiceret fire artikler om effekten af den internetbaserede metode og to artikler om henholdsvis kropsvægt og menstruationskarakteristika og evnen til at blive gravid. Undersøgelsen har vist, at den internetbaserede metode er omkostningseffektiv, idet udgifterne til rekruttering, dataindsamling og fastholdelse af deltagere var halveret sammenlignet med en papirbaseret metode. Metoden har også været hensigtsmæssig med henblik på at rekruttere et stort antal deltagere, og de web-baserede spørgeskemaer blev besvaret grundigt, således at der var meget få ubesvarede spørgsmål. Over 80 pct. af deltagerne besvarede også de opfølgende spørgeskemaer (2). Vi har desuden vist, at overvægtige kvinder har vanskeligere ved at blive gravide end normalvægtige, og at kvinder, som har øget deres vægt med mere end 15 kg siden 17-års-alderen, er længere tid om at opnå graviditet end kvinder med en stabil vægt (3).

”SnartForældre.dk” er etableret i et samarbejde mellem forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Århus Universitetshospital og School of Public Health ved Boston University. Undersøgelsen danner grundlag for flere ph.d.-projekter, herunder ét om vitaminindtag og fertilitet samt et projekt om fødselsvægt og fertilitet, som udføres af sygeplejerske, cand.scient.san. Cathrine Wildenschild. På vores hjemmeside www.snartforaeldre.dk findes yderligere information, links til de publicerede artikler samt mulighed for at melde sig som deltager.

Cathrine Wildenschild Nielsen er ph.d.-studerende, ansat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Marie Mortensen er videnskabelig assistent, ansat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Ellen Margrethe Mikkelsen er seniorforsker, ansat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Litteratur

  1. Ebisch IM, Thomas CM, Peters WH et al. The importance of folate, zinc and antioxidants in the pathogenesis and prevention of subfertility. Hum Reprod Update 2007 Mar-Apr;13(2):163-74.
  2. Huybrechts KF, Mikkelsen EM, Christensen T et al. A successful implementation of e-epidemiology: the Danish pregnancy planning study “Snart-Gravid”. Eur J Epidemiol 2010 May;25(5):297-304.
  3. Wise LA, Rothman KJ, Mikkelsen EM et al. An internet-based prospective study of body size and time-to-pregnancy. Hum Reprod 2010 Jan;25(1):253-64.
Emneord: 
Internet
Forskning
Rekruttering

Skriverier på facebook kostede jobbet

For en sygeplejerske på Holbæk Sygehus blev et par kommentarer frem og tilbage med en kollega på Facebook startskuddet til et to år langt personligt mareridt, der kostede hende jobbet, masser af bekymringer og god nattesøvn.

SY-2011-08-34Illustration: Dorte Naomi

”Bare det, at vi taler om det nu, giver mig nærmest hjertebanken,” siger sygeplejersken, der ønsker at optræde anonymt.
Hun kan om nogen bekræfte, at det kan få alvorlige konsekvenser som tjenstlig samtale, bortvisning eller ligefrem afskedigelse at ytre sig om sit arbejde på Facebook eller andre sociale medier.

I februar og marts 2009 skrev hun og en kollega sammen på hendes væg på Facebook, og det endte med at koste den nu 36-årige sygeplejerske jobbet.

”Vi skrev bl.a. sammen om det store arbejdspres, vi oplevede. At vi havde så brede skuldre på vores afdeling, at vi ”kunne klare hvad som helst”, fortæller hun.

Da sygeplejersken oprettede sin profil på Facebook et par måneder før, ønskede hun netop at kunne bruge det som sit nye sociale medie til at skrive om løst og fast sammen med venner, veninder, familie og kolleger.

”Jeg synes som udgangspunkt, at Facebook er et rigtig hyggeligt medie, hvor man kan holde kontakten med folk, man ikke lige taler med hver dag,” siger hun.

Men den hyggelige ordveksling med vennerne fik et brat stop et par måneder efter skriverierne. I slutningen af maj 2009 blev sygeplejersken hevet til side af sin afdelingssygeplejerske på gangen på det sygehus i Region Sjælland, hvor hun arbejdede.

”Hun sagde til mig, at man skulle tænke over, hvad man skrev på Facebook, men jeg opfattede ikke på det tidspunkt, at det var mig, hun hentydede til,” fortæller hun. 

Sygeplejersken gik dog alligevel hjem og kiggede kommentarerne igennem.

”Jeg fik stadig ikke mistanke om, at jeg havde skrevet noget forkert.”

Men det mente afdelingsledelsen. For et par dage efter modtog sygeplejersken et brev med indkaldelse til tjenstlig samtale.

I brevet stod bl.a.: ”… at afdelingsledelsen er blevet opmærksom på, at du via kommunikation på Facebook oplyser om forhold på afdelingen, som kan opfattes som overtrædelse af det etiske kodeks for sygeplejersker, og som ansat på sygehuset er det uacceptabelt.”

Alene det at blive kaldt til tjenstlig samtale var noget af et chok for sygeplejersken, der straks kontaktede sin tillidsrepræsentant.

”Uden hende og min familie, venner og veninder var jeg aldrig kommet hel igennem denne sag,” siger hun.

Samme dag, som hun fik brevet, gik sygeplejersken hjem og slettede alt, hvad hun havde skrevet om sit job på Facebook.

”Da jeg fik at vide, at jeg havde ytret mig om forhold på jobbet på Facebook, som ledelsen ikke brød sig om, tænkte jeg, at det kan jeg da ordne ved at slette mine kommentarer. Jeg kan godt tage imod kritik og give en undskyldning, og det havde jeg da også tænkt mig at gøre til den tjenstlige samtale, hvilket jeg fortalte min afdelingssygeplejerske dagen efter,” siger sygeplejersken og understreger, at hun var meget glad for sin daværende arbejdsplads.

”Jeg havde nogle super kolleger og en god ledelse og var på vej i efteruddannelse som klinisk vejleder.”

Navnet på en undersøgelse

Selv efter indkaldelsen til tjenstlig samtale anede hun stadig ikke, hvad det helt præcis var, ledelsen henviste til som et brud på det sygeplejeetiske kodeks. Men det blev hun klogere på ved den tjenstlige samtale.

Afdelingsledelsen mente, at sygeplejersken havde brudt sin tavshedspligt, da hun i en af kommentarerne havde skrevet, at afdelingen nu havde så travlt og så brede skuldre, at den også skulle tage sig af en undersøgelse, som den ikke plejede.

”Det var simpelthen navnet på en undersøgelse, jeg nævnte, som de var faldet over. Ledelsen mente, at jeg ved at nævne den specifikke undersøgelse, havde skrevet om noget personhenførbart, og at jeg derfor havde brudt min tavshedspligt,” fortæller sygeplejersken og fortsætter:

”Jeg havde aldrig regnet ud, at det var lige præcis det, det drejede sig om. Jeg nævnte hverken navn, alder, køn, afdeling eller sygehus, og min profil er så privatiseret, som den kan blive. Der står ikke, hvor jeg arbejder, og det er kun venner, der kan læse kommentarer på min væg. Jeg ved godt, hvad tavshedspligt er, og jeg mente ikke, at jeg havde brudt den. Jeg havde aldrig forestillet mig, at navnet på en undersøgelse kunne betyde, at jeg blev anklaget for brud på min tavshedspligt,” siger sygeplejersken, der dog måtte sande, at det var tilfældet.

”Min afdelingsledelse fik kendskab til mine skriverier gennem to af mine daværende kolleger, som jeg også var venner med på Facebook. Ledelsen gik så videre til HR-afdelingen, som jo så var enig i, at der var en sag.”

Fyret og mareridt om natten

Den tjenstlige samtale husker sygeplejersken kun i brudstykker.

”Under samtalen fortæller ledelsen, at de mener, jeg har brudt min tavshedspligt, og at de påtænker at fyre mig. Da brød min verden lidt sammen. Jeg var oprigtig ked af det, og det kom meget bag på mig, at jeg havde gjort noget, der blev opfattet så slemt, at jeg skulle fyres,” fortæller hun.

Tillidsrepræsentanten skrev referat af samtalen, og Dansk Sygeplejeråd blev straks involveret i sagen, først Kreds Sjælland og siden centralt, da det viste sig, at afdelingsledelsen på ingen måde var til at forhandle med, og at der derfor skulle nedsættes et afskedigelsesnævn.

En uges tid efter samtalen modtog sygeplejersken sin opsigelse, dog med flere måneders opsigelsesfrist, så hun skulle arbejde på afdelingen sommeren over.

”Det var en kæmpe psykisk nedtur, som var meget hård at komme igennem,” husker sygeplejersken, der på ingen måde havde lyst til at gå på arbejde igen.

”Men det opfordrede DSR mig på det kraftigste til at gøre. Jeg havde jo ikke gjort noget forkert, mente DSR, men var havnet i noget, der virkede som en principiel sag for ledelsen.”

Sygeplejersken arbejdede da også på afdelingen i næsten tre måneder efter opsigelsen. Hendes kolleger vidste ikke noget om sagen, før hun selv skrev en mail til dem, lige før den første vagtplan uden hendes navn blev sendt ud.

”Jeg skrev, at ledelsen havde valgt at afskedige mig, da de mente, at jeg havde overtrådt min tavshedspligt på Facebook, men jeg fortalte også, at jeg havde fået job et andet sted i regionen,” siger sygeplejersken.

”Min nye afdelingsledelse kom også til at kende sagen. Personaleafdelingen i Region Sjælland og ens personalesag er jo central. Og selvom jeg følte mig lidt brændemærket og også skulle tale Facebook-brug med min nye arbejdsgiver før ansættelse, mente min nuværende ledelse altså, at jeg var blevet afskediget på et meget tyndt grundlag, heldigvis,” siger sygeplejersken, der også er taknemmelig over den støtte, både tidligere og nuværende kolleger har givet hende under hele forløbet.

”Jeg er meget glad for min nuværende arbejdsplads og kolleger og har ikke fortrudt jobskiftet ét sekund. Men jeg kunne godt have været omstændighederne foruden,” siger hun.

Jobskiftet fik dog ikke sagen til at forsvinde fra sygeplejerskens hverdag og sind. Selvom Dansk Sygeplejeråd centralt var trådt ind i sagen og førte den for hende ved hjælp af en erfaren ekstern advokat, har de seneste to år været alt andet end sjove.

”Hvis nogen nævnte Facebook, fik jeg ondt i maven. Det har været hårdt for min familie, og det har været to lange år med masser af udvekslinger mellem parterne. Desuden har jeg jo aldrig kunnet føle mig sikker på, at vi vandt sagen.”

SY-2011-08-alt%20(34)Illustration: Dorte Naomi

Offentligt og privat medie

Den 18. marts 2011 kom forløsningen så endelig. Sammen med Dansk Sygeplejeråd vandt hun over sin tidligere afdelingsledelse og Region Sjælland (se artiklen her). 

”Dommeren mente, at Region Sjælland havde skudt gråspurve med kanoner, og at sagen ikke holdt vand, så det var jo en god kendelse. Men dommeren sagde samtidig, at man skal tænke meget over, hvad man skriver på Facebook, som opfattes som et offentligt medie.”

Sygeplejersken blev desuden tildelt en erstatning på tre måneders løn, hvilket betød, at rammerne for erstatning blev sprængt.

”Jeg havde egentlig ikke overvejet nogen økonomisk erstatning, jeg ville bare renses for anklagen om at have brudt min tavshedspligt,” siger sygeplejersken.

Hun er med egne ord så småt ved at tage sig sammen til igen at finde glæden ved at bruge sin Facebook-profil, netop fordi mange veninder, venner og familie og ikke mindst kolleger stadig færdes der. Men der kommer nok til at gå tid, før hun skriver noget som helst arbejdsrelateret igen, hvis nogensinde.

Hun vil dog ikke opfordre kolleger til at være lige så tilbageholdende som hende.

”Man skal kunne tale og skrive om sit arbejde og på den måde bl.a. udveksle erfaringer, også på Facebook, men som sygeplejersker og fagpersoner skal vi virkelig passe på med at skrive om specifikke ting på jobbet, der kan opfattes som personhenførbare,” siger hun. 
 

Emneord: 
Internet
Arbejdsmiljø
Patient
Tavshedspligt

5 faglige minutter: Her arbejder vi med mennesker

”Bruger man sig selv i plejen, får man brug for en computer, fordi man vil hjælpe patienten eller borgeren med den bedste pleje, baseret på aktuel viden. Hvordan skulle man ellers finde den viden i en fart?”

Uden for alle hospitaler, plejehjem, hjemmeplejekontorer og lægepraksisser er det samme syn, der møder patienter og borgere en tidlig tirsdag morgen i slutningen af november.

Bjerge af computere smidt i store bunker foran deres tidligere tilhørssted. Her venter de på afhentning til storskrald, ribbet for indmad, skrællet for spor, der kan føre tilbage til ejermanden. Hvorfor dog? Fordi man alle vegne har set tv aftenen før. Her kom det frem, at man på et hyperkendt plejehjem i Danmark ikke har computer. Begrundelsen?

Her arbejder vi med mennesker.

Det er der rigtig mange, der gør, og de vil alle sammen gerne være omsorgsfulde, varme og professionelle fagpersoner, derfor er det blevet store udsmidningsdag i det danske sundhedsvæsen. Alle vil være med på den nye tendens, så sætningen ”Vi arbejder med mennesker,” lyder i telefon, e-mails og pr. sms fra Hanstholm til Hillerød og får samme konsekvens alle steder. Ud med det kolde, golde isenkram, der hindrer kontakt, varme og næstekærlighed i at opstå og danne grundlag for ægte sygepleje.

En harddisk har nemlig magt over følelser, den kan på rekordtid transformere sunde, menneskelige relationer til omsorgssvigt og plejelidelse.

Fup eller fakta?

Det er naturligvis alt sammen en gang sludder og vrøvl, for der er ikke nogen reel modsætning mellem at bruge sig selv og bruge en computer. Tværtimod. Bruger man sig selv i plejen, får man brug for en computer, fordi man vil hjælpe patienten eller borgeren med den bedste pleje, baseret på aktuel viden. Hvordan skulle man ellers finde den viden i en fart? Hvordan finde ny litteratur og nye undersøgelser om alt fra ernæring til vitale parametre?

Det er vanskeligt at forestille sig noget fiksere hjælpemiddel end skærm og tastatur, og de velorienterede og måske også velbjergede patienter vil vide at sætte pris på anstrengelserne. Værre er det med patienter med kortere uddannelser og besvær med egenomsorgen, for dem er det hele uoverskueligt.

Men tro mig, de vil også gerne have den bedste pleje, her skal den plejende bare investere mere af sig selv for at komme i møde og motivere, og det kan computeren faktisk også hjælpe med. Tænk bare på personlige risikoprofiler, illustrative lagkagediagrammer fremkommet på basis af den enkelte patients data, nye kliniske retningslinjer osv. Områder, som sygeplejersken kan inddrage patienten i og hjælpe med at tygge.

Den kritiske sans skal med i håndtasken, når vi går på arbejde, og den skal luftes, når fjernsynet kører hjemme på væggen. Det nytter ikke, at en fagperson af uvisse grunde miskrediterer computeren og postulerer, at den hindrer menneskelig kontakt. Det gavner hverken sygeplejen eller sygeplejerskerne, der er rigtig mange andre og mere lødige historier, der trænger sig på – bare nogen vil fortælle dem.

Faktisk tror jeg, at computeren skal med i den direkte pleje i langt højere grad, end der er tradition for nu og her. Både som et pædagogisk redskab i samspil med patienten, som et redskab til dataindsamling og som et redskab til informationssøgning.

Når computeren er en velintegreret del af arbejdsrutinen i sygeplejen på hospitaler, i hjemmeplejen og på plejehjem, kan man i ramme alvor sige: Her arbejder vi med mennesker.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Plejecenter
Internet
Arbejdsmiljø

Sygepleje i cyberspace

Artiklen beskriver etableringen af to internetbaserede patientnetværk og sygeplejerskernes rolle som moderatorer på disse netværk. Netværkene skal styrke den enkelte kvindes mulighed for at få rådgivning og drøfte erfaringer med både fagfolk og ligestillede. Konsekvensen for praksis er, at der skal afsættes tid og ressourcer til arbejdet på nettet, men også at sygeplejersker får en unik mulighed for at følge med i modtagernes tanker og behov.

SY-2010-07-53aPatienter mødes på nettet og udveksler erfaringer og stiller spørgsmål til sundhedsfaglige om alt fra behandling og pleje til rehabilitering og livskvalitet. Umiddelbart en god idé, men er det en fornuftig investering af sygeplejefaglige ressourcer? I hvilket omfang gavner det patienterne? Og hvad får sygeplejersker ud af det?

Vores erfaringer med internetbaserede patientnetværk viser tydeligt, at netværket gør en forskel, og at det er en god investering, ikke kun for brugerne, men også for sygeplejersker og deres kolleger.

I denne artikel vil vi gøre rede for, hvilke opgaver og udfordringer der sygeplejefagligt er i mødet mellem patienter og sygeplejersker på internettet, og hvad rollen som moderator for et internetbaseret patientnetværk indebærer.

Baggrund

Siden 2008 har de to internetbaserede patientnetværk www.livmoderhalskraeftforum.dk og www.gentagneaborter.dk været en realitet (se boks 1 og boks 2. )

Boks 1. Fakta om netværket ”Livmoderhalskræftforum”

Pr. 1. januar 2010 er der

  • 297 registrerede brugere
  • 93 spørgsmål til fagpersoner
  • 47 registrerede brugere, som har delt deres historie med andre.
Boks 2.  Fakta om netværket ”Gentagne aborter”

Pr. 1. januar 2010 er der

  • 337 registrerede brugere
  • 352 indlæg i ”Spørg sygeplejersken”
  • 73 registrerede brugere, som har delt deres historie med andre.

Patientnetværkene blev startet op som to ud af i alt seks pilotprojekter i et samarbejde mellem Danske Regioner, sundhed.dk, patientforeninger og Rigshospitalet i 2007. Patientnetværkene blev åbnet for brugere i januar 2008 (1). Formålet var at undersøge, om patienterne gennem brugerdrevne, internetbaserede netværk kunne opnå øget viden om sygdommen, psykologisk støtte og øget egenomsorg. Det var også et mål at undersøge, om netværkene ville give sundhedsfaglig viden, som kunne bruges i udviklingen af informationsmaterialer og sikring af kvaliteten i det kliniske møde med patienterne.

Hvad består et patientnetværk af?

Begge netværk er opbygget ud fra patienternes behov, som bl.a. blev afdækket i et fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse samt ud fra eksisterende erfaringer på området (2,3).

For livmoderhalskraeftforum.dk blev der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de afsnit, som behandler kvinder med livmoderhalskræft på Rigshospitalet. Gruppen bidrog med erfaringer om, hvad denne type patienter efterspørger af viden og erfaringer, og søgte litteratur og viden på området (4,5). Også Kræftens Bekæmpelses erfaringer med denne type patientnetværk blev inddraget gennem møder (6).

For forum for kvinder med gentagne aborter blev der sparret med den engelske patientforening The Miscarriage Association, der på daværende tidspunkt havde erfaring med et online patientnetværk. Der eksisterer ingen dansk patientforening for netop denne patientgruppe.  

Brugerperspektivet

Fokusgruppeinterviewet belyste, at kvinder med livmoderhalskræft især havde brug for "nogen at tale med, som har prøvet det samme som jeg". De savnede informationer om bl.a. senfølger og livsstilsanbefalinger og ønskede at skabe netværk med andre ligestillede (se boks 3). Og de ønskede at have lettere adgang til at bruge fagpersoner (7). 

Boks 3.  Eksempel på indlæg fra bruger på livmoderhalskraeftforum.dk

Jeg er på vej af sted til min første strålebehandling og vil bare lige dele min umiddelbare glæde over at netværket er blevet etableret. Undervejs i mit forløb (som jeg selvfølgelig nok skal dele med jer under min historie) har jeg haft mange tanker om alt det, der ligger udover det umiddelbart medicinske (eller som det etablerede system på en eller anden måde har svært ved at tale om/gøre noget ved). Tanker omkring overgangsalder når æggestokkene bliver ødelagt, seksualitet, reaktioner på stråle/kemo, forholdet til arbejdspladsen etc.

Jeg har søgt meget på nettet efter information og nogen at spejle sig i/at dele med. Derfor sidder jeg her helt rørt over alle de muligheder, netværket byder på. Så rigtig mange tak for initiativet, jeg vil gøre mit for at bidrage med erfaringer, spørgsmål, undren, humor, varme og åbenhed.

Bedste Hilsener Ursula (Opdigtet navn, red.)

Spørgeskemaundersøgelsen blandt kvinder med gentagne ufrivillige aborter fra 2007 viste, at der også her var stor interesse for kontakt med ligesindede gennem internettet og et ønske om, at information om undersøgelse, behandling og kontakt med ligesindede blev samlet et sted (8).

Dette forarbejde med inddragelse af patienter og erfaringsudveksling i styregruppen har ført til, at netværkene i dag består af tre grundelementer: 

  • Debat med andre brugere
  • Spørg en fagperson
  • Fortæl din personlige historie og kommentér andres.

Hvert netværk blev styret og igangsat af en moderator, som i begge netværk var en sygeplejerske, og af en administrator, som samtidig var kommunikationsrådgiver. Dette samarbejde har været utrolig frugtbart og har gjort det muligt at tænke patienter, kommunikation og brugervenlige løsninger ind fra starten.

Patientens udbytte

Brugerne af netværket kan spænde fra den uerfarne til den meget it-kyndige patient - fra patienten, som har mange spørgsmål, hun ikke har fået svar på, til patienten, som har søgt en masse viden på internationale internetsider, som hun gerne vil tale med en sundhedsfaglig om, hvilket der måske ikke var tid til i konsultationen.

En åbenlys fordel ved, at disse netværk er internetbaserede, er, at brugerne kan søge viden, spørge og læse svar, når det passer bedst ind i deres liv, og når de har tid og ro til det. De kan således bruge netværket i hverdagen, når udfordringerne er tæt inde på livet, både før indlæggelse, og når de er kommet hjem fra hospitalet. Her er således tale om både forebyggende og rehabiliterende sygepleje, som tilbydes før, under og efter sygdoms- og behandlingsforløbet.

Det har været kendetegnende for begge netværk, at de typer af spørgsmål, der er stillet til fagpersoner, har omfattet spørgsmål i stil med: "Hvad er næste skridt i mit behandlingsforløb""

"Er de symptomer, jeg har, bekymrende?"

"Hvad betyder forstadier?" og enkelte spørgsmål til selve behandlingsmetoderne. På begge netværk har patienterne brugt hinanden til at få luft, blive forstået af ligestillede og til at få svar på seksuelle og psykosociale problemstillinger.

Det at møde ligesindede, finde ny information samt at få mulighed for at stille anonyme spørgsmål til andre brugere og sundhedsfaglige har ifølge evalueringen været meget værdifuldt for brugerne (9).

En sygeplejefaglig udfordring

Moderatorrollen har været en central sygeplejefaglig satsning i de to netværk. At læse med i alle indlæg og kommentarer og formidle svar fra læger og svare på brugernes spørgsmål i relation til deres sygdom, behandling, bivirkninger og hverdagsliv, kræver en fagperson med kendskab til sundhedsfaglige problemstillinger og patientforløbene. En af moderatorernes vigtigste opgaver er at følge alle netværkets indlæg for at sikre, at der ikke kommer ukorrekt information om sundhedsfaglige aspekter som behandling, resultater m.m. Desuden håndterer moderatorerne ris/ros, andre forslag fra brugerne og koordinerer de øvrige sundhedsfagliges svar til brugerne. Moderatorerne bliver således en slags sikring af troværdig information på netværket og garanter for den specialerelaterede information og vidensdeling.

Mødet med patienten på internettet

Når man som sygeplejerske i egenskab af moderator mødes på internettet med patienten, har man ikke mulighed for at se patientens kropssprog og mimik. Moderator skal i stedet, udelukkende ud fra det skrevne, sætte sig ind i patientens verden og aflæse, hvad spørgsmålet omfatter, samt vurdere, hvilken tilstand patienten er i mht. at kunne modtage information. Ud fra det skrevne skal moderator vurdere, hvor påvirket patienten er. Er indlægget f.eks. velformuleret med et stort ordforråd og højt lixtal eller med mange stave-/slåfejl" Springer brugeren i emner og tid (nutid og datid), eller har spørgsmålet karakter af, at brugeren har søgt viden andre steder" Enkelte ord og sætninger i svaret kan få afgørende betydning for, om brugeren føler sig forstået, mødt, og får svar på det, hun spørger om. Idet svaret gives skriftligt i et offentligt forum, er det tilgængeligt for patienten, men også for alle andre. Det betyder, at svarene skal være informative for den enkelte patient, men også for andre, som søger viden og måske finder svaret i andre sammenhænge.

Ud fra en statistisk opgørelse på netværket af antal klik på siderne af registrerede vs. ikke-registrerede brugere ved vi, at mange læser svar og viden på netværkene uden at være oprettede som brugere, og de er måske ikke patienter. Hvad der kendetegner dem, er selvsagt uklart, men det er stadig en målgruppe, som er relevant. At svare skriftligt på internettet i et offentligt forum kræver derfor indimellem noget lidt andet af den sundhedsfaglige end en mundtlig besked, men samtidig er der den fordel for patienten, at man altid kan genlæse svaret og stille nye spørgsmål på baggrund af det gamle og derved få uddybet sin viden og forståelse.

Sygeplejefagligt udbytte

Sygepleje i cyberspace er nyt, men opgaverne indeholder de facetter af sygeplejen, som er velkendte fra klinisk praksis. Formen er skriftlig og sker på internettet, men elementerne er de samme og omfatter stadig at informere, at lytte ved at læse det skrevne og give feedback på det, observere, yde omsorg, støtte og stimulere til selvhjælpshandlinger og øget egenomsorg. Som sygeplejersker har vi ikke direkte kunnet observere patienten og har ikke hver gang fået respons på, hvilken betydning den ydede sygepleje har haft. Indirekte gør antallet af brugere og den aktivitet, der er på netværket dog, at vi kan se, at det er noget, patienterne har gavn af. Det samme gælder de mange umiddelbare tilbagemeldinger fra brugerne på internettet og i daglig klinisk praksis.

Ikke erstatning, men supplement

Sygeplejersker får i netværkene mulighed for at få indsigt i, hvilke emner og spørgsmål der optager brugerne, når de er i deres eget miljø. Derved kan man tilpasse og udvikle den mundtlige og skriftlige information i forhold til dette.

Internetbaseret sygepleje er ikke en erstatning, men et moderne supplement til den mundtlige og skriftlige information, der er givet. Vi mener, at den er givtig både for patienter og sundhedsfaglige nu og her og på sigt. Dette understøttes af resultater fra en nyere dansk ph.d.-afhandling om internetbaserede selvhjælpsstøttegrupper for kræftpatienter (10).

Det skal dog også nævnes, at vi har kendskab til patienter, som bevidst ikke ønsker at bruge netværket, da informationer og beskrivelser fra andre brugere f.eks. kan virke skræmmende, og de foretrækker at være uvidende om andres mulige problemer og udfordringer.

Sygeplejefaglige opgaver for en moderator

Den sygeplejefaglige moderator skal være up to date med, hvad der kan have interesse for brugerne for at opfylde formålet om, at brugeren skal kunne få information og dele viden ét sted. Moderators rolle og opgaver udvikles hele tiden og kan aldrig blive en vedligeholdelsesfunktion. De består bl.a. af følgende:

Observation/dataindsamling:

  • Følge med i brugernes emner og debatter
  • Henvise til eksisterende information
  • Finde relevante links og sikre, at tidligere links er aktive
  • Udbrede ny og relevant viden om f.eks. sygdom, pleje, behandling, selvhjælpshandlinger og om folkesundhed af relevans for patientgruppen på netværket.

Identifikation af problem/behov:

  • Identificere mulige kvalitets- og kommunikationsforbedringer i klinisk praksis, melde tilbage til klinikken om disse og tage initiativ til ændringer
  • Overveje oprettelse af nye funktioner som f.eks. ordbog. FAQ (Frequently asked questions) etc.

Handlinger:

  • Følge med på sidelinjen og observere om evt. ny information er forstået korrekt
  • Afgive svar og sørge for svar fra andre fagpersoner
  • Orientere relevante afdelinger i Danmark og Norden, patientforeninger og andre om netværket bl.a. ved at lave opslag og udlevere mærkater med navnet på netværket til patienterne
  • Informere, korrigere misforståelser
  • Introducere patienter og kolleger for netværket.

Den vidensøgende og opdaterende opgave samt svarfunktionen kræver tid, særligt i opstartsfasen. Men det giver fagligt udbytte og en høj arbejdstilfredshed, idet man oplever at opfylde patienters behov på måder og tidspunkter, der måske ellers ikke var mulige, mens man selv øger sin faglige viden. Opgaven som moderator kræver, at der ugentligt sættes tid af til dette, men vi mener, det bør betragtes som en af sygeplejerskens kliniske arbejdsopgaver. Moderator har gennemsnitligt brugt ca. 15 timer pr. måned pr. netværk med flest timer i opstartsfasen og færre i driftsfasen, hvor hver moderator bruger ca. tre timer om ugen og administrator en time om ugen.

Internetbaseret sygepleje i fremtiden

er, at det er sundhedsvæsenets, og i disse to netværks tilfælde delvist Rigshospitalets ansigt udadtil. Kunsten er at gøre viden på netværket generel og interessant for alle brugere og samtidig specifik og støttende i forhold til den enkelte bruger. Netværkene er ikke kommercielt finansieret og er ikke fra en patientforening, men et netværk drevet af brugerne i samspil med fagfolk fra sundhedsvæsenet. Det er en udfordring at matche brugernes behov. De skal kunne finde, hvad de søger, og aktivitet i form af indlæg fra brugere er nødvendig for at sikre dynamikken og nyhedsværdien.

Ny teknisk platform og revision af netværkenes design er under udvikling i samarbejde med sundhed.dk og Danske Regioner. I Danske Regioner ønsker man på sigt, at nye netværk kan etableres. Har du som sygeplejerske et bud på en relevant målgruppe, bør du kontakte Danske Regioner.

Lise Bjerrum Thisted er ansat på Rigshospitalet som kræftrehabiliteringssygeplejerske og moderator for det internetbaserede patientnetværk, www.livmoderhalskraeftforum.dk

Lisbeth Egestad er ansat på Rigshospitalet som sygeplejerske på Abortus Habitualis Enheden og moderator for det internetbaserede patientnetværk, www.gentagneaborter.dk

Linda Svenstrup Munk er ansat som administrator for begge netværk og er kommunikationsrådgiver for Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. 

Litteratur

  1. Hansen B. Nye internetbaserede patientnetværk kan øge patienternes livskvalitet. Danske Regioner. 2008. Kan downloades fra: www.regioner.dk > aktuelt/nyheder januar 2008 Besøgt 11.03.2010.
  2. Sigaard L, Larsen JL, Lauridsen L, Romdal AS. Patienter bruger internettet aktivt. Sygeplejersken 2007;107(22):56-61.
  3. Borg Jensen A, Bruun Jakobsen C. Krabbeshøft C. Wulf. Webbaseret kommunikation i sundhedssektoren. Speciale IT-Universitetet. København 2006.
  4. Hørbye MT. Storytelling of Breast Cancer in Cyberspace. On-line counteractions to the isolation and demeaning of illness experience. Institut for Antropologi, Københavns Universitet: Videnskabsbutikkens Forlag 2002;69.
  5. Østerlin K, Ringsing K. Patienternes viden vokser. Sygeplejersken 2003;(18):20-1.
  6. Øvernes E. Kartlegging av nettbaserte tilbud til kreftpasienter og pårørende. Kartlegging av forskning gjort på nettbaserte tilbud overfor nevte grupper. Nasjonalt senter for telemedisin. Universitetssykehuset Nord-Norge og Kreftforeningen. August 2007.
  7. Sygeplejesymposiebogen. Thisted LB, Strömberg C. Øget livskvalitet for kvinder med livmoderhalskræft. Udviklingsaktiviteter på Rigshospitalet 2007.
  8. Sygeplejesymposiebogen. Egestad L. Internetbaseret patientnetværk for kvinder med gentagne aborter - et sygeplejefagligt perspektiv. Udviklingsaktiviteter på Rigshospitalet 2007.
  9. Hansen J, Lundsby Jensen M. DSI rapport: Evaluering af patientnetværk., 2009.
  10. Høybye Terp M. Internet based support in the rehabilitation of Danish Cancer Survivors. A randomized anthropological and epidemiological study. Københavns Universitet, 2009.
ENGLISH ABSTRACT

Bjerrum Thisted L, Egestad L, Svenstrup Munk L.-Nursing in cyberspace.-Sygeplejersken 2010;(7):52-6.

Nursing in cyberspace is a phenomenon new to nursing. Experience from the two Internet-based patient networks, www.livmoderhalskraeftforum.dk and www.gentagneaborter.dk, reveals that nursing in cyberspace can be beneficial. Patients can benefit significantly, both from sharing the experience of other patients in the same situation, and from increased psychological support, self-care and direct contact with health professionals. Health professionals also benefit significantly from the cyber-networks in terms of knowledge of patients and quality development in respect of care and treatment, information material etc.

The role of moderator is a new challenge for nursing, but provides the opportunity for professional benefits and job satisfaction, since the experience has been that moderators are able to meet patients' needs in ways - and at times, which would not normally be possible. The article describes the nursing roles and challenges for nurses in cyberspace. The role of moderator, which is held by nurses, is expanded on in the nursing context.

Other nurses are challenged to take on the role, since new networks can be successfully integrated as a modern supplement to existing nursing roles.

Key words: Internet, patient support, moderator-role, patient network.

Emneord: 
Internet
Patient
Sygepleje-patient-forhold
Teknologi

Et liv til Ulla

Giv en skilling. På Facebook vinder personlige sager frem, og der samles ind for at redde kræftramte, som er opgivet af det danske sundhedsvæsen. Men hvorfor vælger man at støtte enkeltpersoner frem for eksempelvis Kræftens Bekæmpelse?

SY-2009-06-29aFoto: Simon Knudsen

Ulla er 49 år og syg af lever- og lungekræft og har ifølge lægerne måske kun tre måneder tilbage at leve i. "Et liv til Ulla" er en Facebookindsamling, hvor alle kan donere penge til Ulla, så hun kan komme til Frankfurt og få behandling, der måske kan redde hendes liv.

Behandlingen koster mellem 400.000- 500.000 kr., og indtil videre er der indsamlet 11.000 kr. Gitte Hansen, stifter af Facebookgruppen "Et liv til Ulla", ser det som den eneste mulighed for at redde sin veninde gennem 20 år.

"Det skulle gå hurtigt, og jeg ved, at ringene spredes hurtigt på Facebook," siger Gitte Hansen.

Det samme er tilfældet for grupperne "Red Mette" og "Red min kone", som er to andre eksempler på grupper oprettet på Facebook, hvor der kan doneres penge til enkeltpersoner. De to kvinder er ramt af kræft og opgivet af det danske sundhedsvæsen, men de vil ikke give op og er klar til at kæmpe ligesom familie, venner og bekendte i det sociale netværk Facebook.  

Ole Thyssen, professor i filosofi på CBS med ekspertise i kommunikation, forklarer, at indsamlinger på Facebook er et fænomen, som er blevet mere udbredt, fordi det er blevet vigtigere at se, hvor den støtte, man giver, ender.

Han mener, at når vi på den ene side er blevet mere globale verdensborgere, så er der et modgående behov for at blive mere synlige i lokale forhold, og det kan man i højere grad, hvis det er en person, man kender, eller som på Facebook, hvor der samles ind til enkelte personer.

"Der er kommet et vist ubehag ved de kollektive ansøgninger, fordi der har været mistanke om, at mange af pengene går til bureaukrati, og der mangler også den direkte forbindelse mellem at gøre godt og se reaktionen hos den, man hjælper. Og der er en hjælp til enkelte kræftpatienter mere direkte end 100 kr. til et børnehjem i Afrika," siger han.

Brug for hurtig handling

Gitte Hansen valgte at oprette Facebookgruppen i stedet for at støtte Kræftens Bekæmpelse, fordi pengene i Kræftens Bekæmpelse ikke går til enkeltpersoner.

"Ulla kan ikke vente på, at der kommer en ny kræftbehandling om et år, fordi der skal handles hurtigt," siger Gitte Hansen.

Det har altid været muligt for rige mennesker at købe sig til ekstra og specielle ydelser i form af behandlinger på privathospitaler eller i udlandet, men med indsamlinger på Facebook har almindelige mennesker nu også mulighed for at købe de samme ydelser. Lone Langkjær, formand for Sygeplejeetisk Råd, kan godt forstå, at man opretter disse grupper, men er bekymret over udviklingen.

De allerdårligst stillede i vores samfund har hverken glæde af Facebook eller behandling i Kina. Og igen bliver de den tabende gruppe i vores samfund, hvad angår sundhed," siger hun.

Ingen grund til bekymring

Ole Thyssen er ikke bekymret og mener, at idealet om lighed er umuligt, fordi vi i Danmark lever i et samfund båret af konkurrence. Derfor må mennesker uden socialt netværk bruge de sædvanlige kanaler som Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors, fordi, som han fremhæver, det er vigtigere at fokusere på, at nogle mennesker får mere end tidligere, end at andre ikke får.

"Det, at individet bliver støttet, forhindrer jo ikke, at organisationerne også kan få støtte. Jeg synes ikke, at man skal afvise det personlige engagement, fordi det har en begrænset rækkevidde," siger han.

Kræftens Bekæmpelses direktør Arne Rolighed er heller ikke bekymret, for han kan ikke mærke en tilbagegang i støtten, nærmere tværtimod. Han oplever, at der har været en markant fremgang i støtten til Kræftens Bekæmpelse inden for det sidste år.

"Vi hilser disse initiativer velkomne og synes, at det er en god måde at støtte den enkelte på, fordi jo mere fokus der kommer på kræftbehandlinger, desto bedre," siger han.

Følelsesporno

Formanden for fagligt selskab for Kræftsygeplejersker, Birgitte Grube, betragter det som problematisk med det øgede fokus på enkelte individer.

"Det kan både være positivt og negativt, fordi det giver nogle flere muligheder, men der er virkelig nogle etiske problemer i denne fokusering på det enkelte individ, og for nogle vil det føles som følelsesporno," siger hun.

Ole Thyssen er ikke i tvivl om, at der i fremtiden vil blive en øget individualisering og konkurrence mellem nødhjælpsorganisationerne og eventuelle indsamlinger på Facebook til enkeltpersoner.

"Jeg tror, at det vil betyde mange flere måder at søge støtte på, så må de forskellige organisationer og enkeltpersoner konkurrere om, hvem der bedst kan tiltrække sig ressourcer," siger han. 

DE SAMLER IND:
  • "Et liv til Ulla" med 882 medlemmer, hvor der i skrivende stund er samlet 11.000 kr. ind til kræftbehandling i Frankfurt hos Dr. Vogl.
  • "Red min kone" med 524 medlemmer, er i gang med at indsamle 300.000 kr. til kræftbehandling i Kina.
  • "Red Mette" med 12.170 medlemmer, hvor der i skrivende stund er indsamlet 500.000 kr. til kræftbehandling i Frankfurt hos Dr. Vogl.
Emneord: 
Internet
Hjælpemiddel
Økonomi
Sundhedsvæsen