Stress påvirker fostret

Forskning viser, at angst, depression, stress og andre psykiske lidelser kan påvirke børn allerede i fostertilstanden. Derfor er tidlig opsporing og indsatser afgørende for barnets trivsel på sigt.

”Vi er nødt til at starte hos forældrene, når vi skal forebygge og sundhedsfremme mental trivsel hos børnene. Hvis ikke luften mellem forældrene er rolig, bliver børnene ængstelige og kan senere udvikle angst og depression,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.
”Vi er nødt til at starte hos forældrene, når vi skal forebygge og sundhedsfremme mental trivsel hos børnene. Hvis ikke luften mellem forældrene er rolig, bliver børnene ængstelige og kan senere udvikle angst og depression,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.
Foto: Nikolai Linares
Mange af de unge kvinder, som bliver triageret som sårbare gravide eller bliver triageret sårbare på barselsgangen hos os, har haft angst og depression i årevis – fra de var helt unge.”

Det fortæller Vibeke Hejgaard Nielsen, sundhedsplejerske og forløbskoordinator på Hvidovre Hospital.

Og den stress, angst og depression, de unge kvinder beretter om, kommer ikke kun til at berøre dem selv, men også de børn, de føder.

”I dag ved man, at angst, depression og stress kan påvirke barnet allerede i fostertilstanden. Hvis man har et meget højt kortisolniveau over længere tid, så bliver ikke blot ens egen hjerne påvirket ved stresssygdomme, det gør fostrets også,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

Bl.a. har den britiske professor i neuroaffektiv biologi Vivette Glovers forskning vist, at der er større risiko for psykiske ubalancer hos børnene senere hen, hvis moderen er meget angst eller stresset under sin graviditet. 

Kan bremse negativ arv

Et andet stort forskningsprojekt (VIA7), som er lavet af den danske overlæge Anne Thorup, viser, at 50 pct. af dem, der har alvorligt psykisk syge forældre med f.eks. skizofreni og bipolare lidelser, også selv får psykisk sygdom.

”Det er derfor, at vi er så optagede af at lave tidlig opsporing af sårbare gravide – og tidlige indsatser allerede i graviditets- og barselsperioden,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

For den gode nyhed er, at det er muligt at bremse den negative arv.

Yoga og mindfullnes

I Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital får gravide med angst og depressionslidelser tilbudt yoga og mindfullness hos jordemødrene. Ligesom der tilbydes gruppeforløb til par, hvor der er vold i relationen.

”Her på Hvidovre har vi udviklet stor systematik i Familieambulatoriet i forhold til tidlig indsats,” siger hun og uddyber:

”Når jeg tilser familierne på barselsgangen, vurderer jeg forældrenes psykiske tilstand og samspillet med barnet. Jeg ser på, hvordan forældrene har det sammen. Hvordan de har det med deres barn. Og jeg vurderer, om der eventuelt skal andre aktører indover.” 

Hjælp afhænger af postnummeret

Vibeke Hejgaard Nielsen er også formand for det faglige selskab for gynækologiske og obstetriske sygeplejersker og ved, hvor forskelligt tilbuddene til de sårbare familier er strikket sammen både regionalt og kommunalt. Hun håber derfor, at beslutningstagere bl.a. vil lade sig inspirere af Hvidovre-modellen.

”Der burde være sundhedsplejersker på alle barselsgange. Vi er forløbskoordinatorer og arbejder meget med overleveringen videre ud til de kommunale sundhedsplejersker, som vi har et rigtig godt samarbejde med.”

”Desværre er der også meget forskel på, hvad kommunerne tilbyder. Det første, jeg kigger på, er forældrenes postnummer, og der er også nogle kommuner, hvor jeg tænker åh nej, hun bor der,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

”Jeg kunne ønske for familierne, at der var det samme gode tilbud nationalt, så Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangre/barselsomsorg blev fortolket ens.” 

sy14-2022_tema_kasse

Tema: Børn og unges trivsel

De ser det, før det går galt

Statistikkerne viser, at flere børn og unge har det svært. De er pressede. Bekymrede. Har angst og er deprimerede. Samtidig spares der på en af de løsninger, som forskning viser, virker. Nemlig sundhedsplejerskerne. Sygeplejersken har været med to sundhedsplejersker på arbejde. På en skole i Tønder og på barselsgangen i Hvidovre. Det handler om at forebygge tidligt. Gerne allerede i fosterstadiet.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Sundhedspleje

Graviditetsbesøg skaber tryghed

Graviditetsbesøg giver mulighed for tidlig opsporing i forhold til forældrenes behov for særlige indsatser før og efter fødslen
Foto: Michael Drost-Hansen

"Jeg har de her knopper på maven, som jeg har kløet i, og som er blevet små sår,” siger Malene Jensen og løfter op i blusen. 

Sundhedsplejerske Susanne Rank Lücke er på graviditetsbesøg hos hende og Henrik Laursen. For selvom de venter Malenes tredje barn og deres andet barn sammen, får de alligevel tilbud om et besøg af sundhedsplejersken inden fødslen. Det gør alle gravide i Tønder Kommune.

Det giver mulighed for tidlig opsporing i forhold til forældrenes behov for særlige indsatser før og efter fødslen og for at screene forældrene for fødselsreaktioner allerede under graviditeten. 

”Selv om man har fået fire børn, kan det femte barn være helt anderledes. Vi taler også om de andre børn, og vi får mulighed for at danne en god relation til forældrene, inden barnet kommer til verden og bliver centrum,” siger Susanne Rank Lücke.

Hun anbefaler, at Malene vender sårene med jordemoderen. Hvis der er stafylokokker i såret, er det godt at vide ift. fødslen, så man kan forebygge, at babyen bliver smittet. 

sy14-2022_tema_kasse

Tema: Børn og unges trivsel

De ser det, før det går galt

Statistikkerne viser, at flere børn og unge har det svært. De er pressede. Bekymrede. Har angst og er deprimerede. Samtidig spares der på en af de løsninger, som forskning viser, virker. Nemlig sundhedsplejerskerne. Sygeplejersken har været med to sundhedsplejersker på arbejde. På en skole i Tønder og på barselsgangen i Hvidovre. Det handler om at forebygge tidligt. Gerne allerede i fosterstadiet.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Sundhedspleje

Mangel på sundhedsplejersker øger mistrivsel

Når kommunerne skærer i sundhedsplejersketilbuddet, overser man tidlige tegn på mistrivsel, der relativt nemt kunne have været forebygget, siger forsker i børnesundhed Bjørn Holstein.
Tre opfordringer til politikerne fra Dansk Sygeplejeråd

Tilbyd graviditetsbesøg til alle

Uddan flere sundhedsplejersker
Dimensioneringen for sundhedsplejerskeuddannelsen bør i en fireårig periode hæves fra de nuværende 120 til 150. Kommunerne skal kompenseres for udgifter til studie- og praktikpladser. 

Ensartet kvalitet i sundhedsplejen for alle familier
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen bør i øget omfang følges. Særligt bør antallet af hjemmebesøg i barnets første leveår som minimum følge det anbefalede – uanset postnummeret

Det er udsigtsløst, perspektivløst, børnefjendsk og dybt, dybt ulykkeligt, når man skærer i sundhedsplejerskeydelserne.”

Sådan siger Bjørn Holstein, der er professor emeritus på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og har forsket i børnesundhed og trivsel i flere årtier.

Han advarer om konsekvenserne ved, at flere kommuner stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger skærer ned på bl.a. småbørnsbesøget i 8-10 måneders alderen og på skolesundhedsplejesamtalerne på mellemtrinnet. 

I nogle kommuner sker det som besparelser på kommunebudgettet, andre steder fordi man ikke kan rekruttere sundhedsplejersker.

Det betaler sig

Men ifølge Bjørn Holstein bliver besparelserne på den korte bane dyrere i længden, for sundhedsplejerskerne er afgørende for forebyggelsen af mentale sundhedsproblemer blandt børn og unge.

”Det er en meget veldokumenteret kendsgerning, at hvis man starter tidligt, så er indsatsen både mindre indgribende og meget billigere,” siger han. 

Ifølge Bjørn Holstein er sundhedsplejerskesystemet det eneste system, som, man ved, har effekt i forhold til tidlig opsporing af mental mistrivsel. 

”Sundhedsplejersker får øje på de allertidligste tegn på både fysisk og psykisk mistrivsel. Det er f.eks. ved besøget i 8-10 måneders alderen, at sundhedsplejerskerne opdager de tidlige tegn på mistrivsel. I mange tilfælde kan de pege på, hvilke børn, der senere får psykiatriske diagnoser,” siger han.

Klipper toppen af mistrivsel

Udover opsporing er sundhedsplejerskerne uddannede til at guide forældrene i, hvordan de skaber størst mulig trivsel for deres børn.

”Uden at stigmatisere og uden at skabe drama formår de at skrue en lille smule på hverdagslivet. Sundhedsplejersker lærer f.eks. forældrene, hvordan de tilrettelægger hverdagen på en bestemt måde. Det kan klippe toppen af psykisk sygdom, og det kan gøre livet meget bedre for de børn, der har adhd eller autisme. Når man sætter ind tidligt, er løsningerne også meget mere enkle,” siger Bjørn Holstein.

Systemet er smuldret

Ligesom der spares på småbørnsbesøgene, tilbyder flere kommuner i dag kun et minimum antal samtaler med skolesundhedsplejersken, nemlig de lovpligtige ind- og udskolingssamtaler.

”For 20 år siden havde mange sundhedsplejersker samtaler med skolebørnene årligt. Det system er fuldstændig smuldret væk,” siger Bjørn Holstein, der frygter, at små problemer kan blive til store problemer uden at blive opdaget.

Ulla Dupont, som er ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune og formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS), deler bekymringen.

”Der er ikke nogen, der kigger på børnene i den mellemliggende periode med den samme sundhedsfaglige baggrund og de samme helhedsorienterede briller, som sundhedsplejerskerne gør,” siger Ulla Dupont. 

sy14-2022_tema_kasse

Tema: Børn og unges trivsel

De ser det, før det går galt

Statistikkerne viser, at flere børn og unge har det svært. De er pressede. Bekymrede. Har angst og er deprimerede. Samtidig spares der på en af de løsninger, som forskning viser, virker. Nemlig sundhedsplejerskerne. Sygeplejersken har været med to sundhedsplejersker på arbejde. På en skole i Tønder og på barselsgangen i Hvidovre. Det handler om at forebygge tidligt. Gerne allerede i fosterstadiet.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Sundhedspleje

En mors historie: Fra skolevægring til trivsel

”Havde jeg ikke haft Susanne i baggrunden, så var jeg knækket fuldstændig, og så havde jeg måttet ringe til kommunen og sige, I må tage ham.” Sådan siger Margit Egetoft, mor til 11-årige Sebastian, der for et år siden var et af de børn, der ikke længere gik i skole, fordi skolerammerne gjorde mere ondt end godt.
”Når jeg kigger på billeder fra for to år siden og billeder fra i dag, kan jeg se, at der slet ikke var nogen gnist. Sebastian havde jo opgivet, hvis ikke han havde fået den hjælp, han har,” siger Margit Egetoft.
Foto: Michael Drost-Hansen

Sebastian havde voldsomme vredesudbrud og stak ofte af fra skole. En dag gik han så meget amok, at Margit   Egetoft måtte op på skolen og ligge og fastholde ham i tre kvarter.

”Det hele var bare kaos,” siger hun.

Efter episoden på skolen besluttede hun sig for at tage Sebastian helt ud af skolen og holdt ham derefter hjemme i et halvt år.  

Hjælpen hed Susanne

Selv om Sebastian var blevet udredt i den regionale psykiatri i seksårsalderen og havde fået fire diagnoser, var livet ikke blevet lettere. 

”Jeg kalder det skraldespandsdiagnoser, for der var jo ikke noget medicin, der kunne hjælpe, og jeg har aldrig fået hjælp til, hvordan jeg skulle håndtere det. Så der har jeg brugt Susanne rigtig meget.”

Margit Egetoft kendte sundhedsplejerske Susanne Rank Lücke, fra da Margits ældste søn ikke trivedes.

”Hun var den eneste, jeg kunne komme i tanke om at skrive til for at få hjælp. Jeg tænkte, hvis hun ikke kan hjælpe mig, så ved hun måske, hvor jeg kan få noget hjælp.” 

”Jeg havde brug for bare at læsse af og en at snakke med. Sammen med Susanne fik jeg lavet noget struktur. Hun har været sådan en, jeg altid kunne snakke med og ringe til. Hun har bare altid været der og givet gode råd,” fortæller Margit Egetoft. 

Med Margits tilladelse tog Susanne Rank Lücke kontakt til skole, PPR og socialrådgiver og var derefter tovholder og facilitator i forhold til at få Sebastian i trivsel. 

Ud af og ind i skolen

Samtidig skrev Margit Egetoft på eget initiativ en klage til kommunen, der ville have, at han skulle tilbage i kommuneskolen.

”Jeg ved ikke, hvor jeg fik kræfterne fra, men jeg kæmpede for, at mit barn kunne få hjælp,” siger hun. 

Til sidst lykkedes det at få ham flyttet til en anden skole og et specialklassetilbud.

En overgang snakkede Sebastian og Margit med Susanne hver uge. Nu kan der godt gå måneder imellem.

I dag er der kommet ro og tryghed i Sebastians liv. Struktur og piktogrammer har hjulpet både hjemme og i skolen. Han har fået nogle mestringsstrategier og nogle voksne, der forstår ham, og som han har tillid til. I stedet for at skride fra det hele tænker han, at der måske er andre løsninger. 

Margit Egetoft fortæller, at der er sket store forandringer det seneste halve år. I dag er smilet tilbage i Sebastians øjne. Han tager selv initiativ til at gå i bad, smider tøj i vaskemaskinen, går med i Netto og handler og vil for første gang nogensinde med til juletamtam på skolen. 

”Lige nu har han det fantastisk og trives,” siger hun. 

sy14-2022_tema_kasse

Tema: Børn og unges trivsel

De ser det, før det går galt

Statistikkerne viser, at flere børn og unge har det svært. De er pressede. Bekymrede. Har angst og er deprimerede. Samtidig spares der på en af de løsninger, som forskning viser, virker. Nemlig sundhedsplejerskerne. Sygeplejersken har været med to sundhedsplejersker på arbejde. På en skole i Tønder og på barselsgangen i Hvidovre. Det handler om at forebygge tidligt. Gerne allerede i fosterstadiet.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Sundhedspleje

Sundhedsplejens historie: Fra forebyggelse af børnedødelighed til mental trivsel

Tidslinje: Sundhedsplejerskeinstitutionen blev sat i verden i 1937.

Sundhedsplejerskeinstitutionen blev sat i verden i 1937. Deres første store opgave var at mindske den dengang udbredte børnedødelighed, hvor 8 pct. af alle danske børn døde inden for deres første leveår. Dengang og i dag var sundhedsplejerskernes rolle at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for et sundt voksenliv.

1938 - 1963: KAN-fasen

Sundhedspleje var et tilbud, kommunerne kunne vælge at sætte i værk. Incitamentet var, at staten betalte halvdelen af omkostningerne. Sundhedsplejersken skulle kun tage sig af barnet i det første leveår, og opmærksomheden var primært rettet mod barnets fysiske tilstand og udvikling.

1963 - 1973: BØR-fasen

Der blev lovgivet om, at kommunerne burde ansætte sundhedsplejersker. Sundhedsplejersken skulle i højere grad deltage i forebyggelsen af psykiske og sociale sundhedsproblemer, og der blev eksperimenteret med udvidede ordninger med sundhedspleje for børn på 0-3 år.

1973 - i dag: SKAL-fasen

Loven pålægger kommunerne at etablere sundhedsplejeordninger, der retter sig mod børn og unge fra fødslen og til undervisningspligtens ophør. Ligesom sundhedsplejerskerne skal prioritere børn med særlige behov af forskellig karakter. Samtidig skal det tværfaglige samarbejde udbygges og styrkes. 

sy14-2022_tema_kasse

Tema: Børn og unges trivsel

De ser det, før det går galt

Statistikkerne viser, at flere børn og unge har det svært. De er pressede. Bekymrede. Har angst og er deprimerede. Samtidig spares der på en af de løsninger, som forskning viser, virker. Nemlig sundhedsplejerskerne. Sygeplejersken har været med to sundhedsplejersker på arbejde. På en skole i Tønder og på barselsgangen i Hvidovre. Det handler om at forebygge tidligt. Gerne allerede i fosterstadiet.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Sundhedspleje

"Sundhedsplejersker er børnenes advokater"

15-årige William er en af dem, alle taler om. Børn og unge, der mistrives. Som sundhedsplejerske i Tønder Kommune har Susanne Rank Lücke 14 års erfaring med at opspore, forebygge og afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge.
”Det handler om at være fokuseret og have tiden til at kunne skabe en tillidsfuld relation til både børn og forældre,” fortæller sundhedsplejerske Susanne Rank Lücke fra Tønder.
Foto: Michael Drost-Hansen

En spinkel lyshåret dreng iført mørkeblå hættetrøje, mørkeblå jeans og mørkegrå strømpesokker har taget plads på en stol over for sundhedsplejerske Susanne Rank Lücke.

William er 15 år og går i 9. klasse. Han har selv bedt sin lærer om at få en samtale med sundhedsplejersken. Nu retter han afventende blikket mod hende. Han har brug for hjælp. For de seneste to-tre måneder har han ikke haft det godt. 

”Nå, William, jeg har jo bare fået at vide, at du havde et spørgsmål til mig. Og så er jeg jo sådan ret nysgerrig på, hvad pokker kan du finde på at spørge om?,” siger Susanne Rank Lücke og ler afvæbnende.

”Det er fordi, jeg er begyndt at få nogle vredesudbrud, og jeg vil høre om du kan hjælpe mig med at finde en god måde, at kontrollere dem på?” siger William.

Kilder
  • ”Den nationale sundhedsprofil 2021” fra Sundhedsstyrelsen.
  • ”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018” fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, VIVE.
  • ”Skolebørnsundersøgelsen 2018” fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
  • ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
  • ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn” fra Vidensråd for forebyggelse.
  • ”Børn og unges sundhed og trivsel - anbefalinger til kommunerne”, Sundhedsstyrelsen 2019.

Bekymrende udvikling

William er en af de stadig flere børn og unge, der mistrives i kortere eller længere perioder af deres liv. Undersøgelser viser, at færre angiver at have høj livstilfredshed.

Mange er stressede. Nogle kan ikke sove. Andre taber håret. Flere føler sig ensomme. Nogle holder op med at gå i skole. Og antallet af børn og unge, der udredes og får diagnoser som angst, depression, spiseforstyrrelser eller udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD stiger.

Hjælp til 20 pct. af en klasse

Susanne Rank Lücke er sundhedsplejerske i Tønder Kommune, hvor hun ud over graviditets- og småbørnsbesøg også er sundhedsplejerske på to kommuneskoler og en friskole. 

”I en skoleklasse skal der følges op på cirka 20 pct. af eleverne. Det kan være noget fysisk, noget socialt eller mistrivsel i skolen. Nogle gange hænger det fysiske og det mentale også sammen. Hvis du ikke sover om natten, kan du ikke være en god kammerat om dagen, og så bliver alting træls,” siger Susanne Rank Lücke, som udover at være sundhedsplejerske i Tønder Kommune er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. 

Helt almindelige unge

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge bekymrer både forældre, forskere, politikere og de fagpersoner, der møder børnene og de unge. Derfor var emnet også højt på dagsordenen under den seneste valgkamp.

Her blev diskuteret alt fra konsekvenserne af de skolereformer, der skulle inkludere alle børn i en og samme skole, til præstations- og test-kulturen, der begyndte med PISA-målingerne, til sociale medier og meget andet.

Ifølge et forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet er det særligt opsigtsvækkende, at det ikke længere kun er særligt udsatte grupper af børn og unge, der er i mistrivsel. Flere og flere børn fra helt almindelige og velfungerende familier rammes også. 

Forklaringerne på, hvad der presser børn og unge, er mange og komplekse. Det viste sundhedsplejerskeprojektet ”Kom glad i skole – hver dag”, som blev beskrevet i Sygeplejersken nummer 11/2022

Det kan være alt fra bekymringer på hjemmefronten, til ikke at have nogen at lege med i skolen, til fysiske mavesmerter på grund af mælkeallergi. 

Mens politikere diskuterer, hvad der skal sættes i værk for at ændre udviklingen, ryger stadig flere børn og unge ud over kanten. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af børn og unge med kontakt til psykiatrien er steget med 50 pct. de seneste 10 år.

”Jeg tænker, at noget af det vigtigste er, at vi fanger signalerne, før det er kommet så langt ud, at vi tænker, hvordan kan vi overhovedet hjælpe jer,” siger Susanne Rank Lücke.

Må være tålmodig

På skolen i Tønder er Susanne Rank Lücke på udkig efter årsagen til Williams mistrivsel.

”Kommer vredesudbruddene sådan her?,” siger hun og knipser.

”Eller kan du mærke i kroppen, at de er på vej?”

Susanne Rank Lücke forklarer William, hvordan det er helt normalt i teenageårene, når hormonproduktionen øges, at ens følelser bliver både mere intense og mere svingende. Men hun fornemmer også, at hun endnu ikke er helt i mål og fortsætter tålmodigt.  

Hun ved, at der kan være mange årsager til mistrivsel, og at man derfor skal være nysgerrig og åben over for både børn og forældre.

”Man skal give skolebørnene 100 pct. fokus, når man har samtaler. Det fortjener de, for hvis de åbner op for en lille flig, og du ikke fanger det og er nysgerrig, så tænker de, at hende kan vi heller ikke bruge til noget, og så lukker de i næste gang,” siger Susanne Rank Lücke.

Hvad skal jeg efter skolen?

Susanne Rank Lücke skifter spor i samtalen med William.

”Vi kan tillægge pubertet mange ting. Men er der sket nogle andre ting i din hverdag de sidste tre måneder,” spørger hun.

”Ja,” siger William, der indtil nu har talt i korte sætninger og mest sagt ja og nej. Nu strømmer ordene ud af ham.

”Der er sket en hel masse ting med skolen og min fremtid og sådan nogle ting. Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal efter skolen. På grund af de her vredesting har kommunen valgt at sige, at de ikke vil have mig på efterskole alligevel. Og at jeg i stedet skal gå sammen med yngre elever i specialklassen eller ind i en normal klasse. Og det kan jeg ikke,” siger William.

Susanne Rank Lücke ved, at hun nu har fat om nældens rod.

Sundhedsplejerske Susanne Rank Lücke bruger figurerne fra tegnefilmen ”Inderst Inde” at tale om følelser med børnene og de unge. De illustrerer, at vi allesammen indeholder alle følelser, og hvordan de hænger sammen
Caption 
Sundhedsplejerske Susanne Rank Lücke bruger figurerne fra tegnefilmen ”Inderst Inde” at tale om følelser med børnene og de unge. De illustrerer, at vi allesammen indeholder alle følelser, og hvordan de hænger sammen
Attribution 
Foto: Michael Drost-Hansen
Nyt håb

”Prøv at høre her, William, du giver jo næsten selv løsningen på dine vredesudbrud. Det forstærker jo hinanden. Det her med, at du ikke ved, hvad du skal med din fremtid. Hvis du kunne drømme om et eller andet William, hvad ville det så være?

”Efterskole et år og så videre på noget HTX. Det er det, jeg gerne vil. Men min far siger, at mit hoved ikke er godt nok, og skolen siger også, at de heller ikke tror, at jeg er god nok.”

”Hmm,” siger Susanne Rank Lücke eftertænksomt. ”Jeg kunne godt tænke mig, hvis det er ok med dig William, at snakke lidt med din plejemor om, at dine frustrationer og vredesudbrud måske hænger lidt sammen med, at du ikke ved, hvad du skal.”

”Ja, de har sagt, at hvis mine vredesudbrud fortsætter, så kommer jeg ikke afsted, men jeg kan ikke styre dem på grund af, at jeg ikke ved, hvad jeg skal,” svarer William.

Susanne Rank Lücke understreger, at hun ikke kan bestemme, om han kan komme på efterskole, men at hun kan samle nogle informationer, så William kan blive lidt klogere og få en plan for fremtiden.

”Prøv at tage skuldrene lidt ned, og hvis du når at mærke bare en lille smule i maven, så prøv at træk dig og gå lidt væk og sig, jeg har lige brug for en pause,” siger Susanne Rank Lücke. 

Hun sender William ud ad døren med lidt rankere ryg, en hel del mere lys i øjnene og en tro på, at der også er en vej for ham. Hun lover, at hun vender tilbage til William ugen efter.

Fanger ikke alle

Efterfølgende konstaterer Susanne Rank Lücke:

”Jeg er jo ungernes advokat. Jeg kan tage kontakt til lærer og uu-vejleder og ringe til plejemor og fortælle, hvad der fylder, og så kan jeg være lidt nysgerrig på om alle ved, hvor urolig han bliver indvendig, hvor meget det fylder for ham, når han ikke kender planerne.” 

Det er dog ikke alle de børn og unge, der mistrives, som sundhedsplejerskerne fanger. 

”Vi både ser og hører også nogle gange voksne, der kommer og siger, hvorfor så I ingenting. Store børn kommer og siger, vi forsøgte at sige det, vi gjorde ting i håb om at blive opdaget, eller de fortæller, hvordan de skjulte det. Vi ser børnene og deres forældre i det øjeblik vi er der, og hvis de ikke vil vise dig det, så kan de også godt skjule det, men vi prøver at være nysgerrige på det, vi ser.”  

William er ikke drengens rigtige navn. Sygeplejersken kender hans rigtige navn.

sy14-2022_tema_kasse

Tema: Børn og unges trivsel

De ser det, før det går galt

Statistikkerne viser, at flere børn og unge har det svært. De er pressede. Bekymrede. Har angst og er deprimerede. Samtidig spares der på en af de løsninger, som forskning viser, virker. Nemlig sundhedsplejerskerne. Sygeplejersken har været med to sundhedsplejersker på arbejde. På en skole i Tønder og på barselsgangen i Hvidovre. Det handler om at forebygge tidligt. Gerne allerede i fosterstadiet.

Læs i dette tema: 


 

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Sundhedspleje

Sundhedsplejersker skal ikke anbefale kontroversiel bog

Formand for Børn- og Ungeudvalget i Odense understreger, at kommunens sundhedsplejersker ikke må anbefale den kontroversielle bog ”Godnat og sov godt” efter klager fra forældre.

Flere sundhedsplejersker i Odense har angiveligt anbefalet den kontroversielle bog ”Godnat og sov godt” til forældre. Ifølge Tim Vermund, der er socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense Kommune, har flere kvinder henvendt sig til ham og fortalt om anbefalingen af bogen fra flere af kommunens sundhedsplejersker. Det fortæller TV 2/Fyn ifølge Ritzau.

Bogen ”Godnat og sov godt” henvender sig til forældre med børn, der har søvnproblemer. Den er gennem årene blevet stærkt kritiseret af fagfolk, der ønsker den trukket tilbage. Bl.a. fordi bogen opfordrer forældre til at bruge en form for søvntræning, hvor forældre skal ignorere deres babys eller lille barns gråd i bestemte tidsintervaller, når barnet skal sove. Forældrene må hverken vugge eller ae barnet – heller ikke selvom det græder.

Det fik for nylig 723 danske psykologer til at sende et åbent brev til forlaget Gyldendal, fordi de er bekymrede over, at forlaget har afvist at stoppe salget af bogen.

Følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Susanne Crawley (R), der er formand for Børn- og Ungeudvalget, siger, at Odense Kommune ikke ønsker at kommunens sundhedsplejersker anbefaler ”Godnat og sov godt”. Tværtimod indskærper hun, at bogens metoder ikke må anbefales til småbørnsforældre:

”Hvis der skulle være nogen, som har anbefalet den her bog, så er det i hvert en god anledning nu til at få det stoppet,” siger Susanne Crawley til TV 2/Fyn.

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke, siger til Sygeplejersken:

”Rådene i denne bog er ikke med i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og dem følger vi nøje. Vi oplever med mellemrum, at en bog som denne får en stor hype i medierne, så forældre spørger sundhedsplejersker om råd. Budskaberne i bøgerne er typisk ikke evidensbaserede, hvilket vi også oplevede for år tilbage med bogen ’Kernesund familie’. Der var anbefalingen, at man ikke skulle give sine børn mælkeprodukter.”

Susanne Rank Lücke opfodrer forældre med små børn til at læse denne type bøger med en vis skepsis i behold.

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste

Hun kunne se, hvad jeg havde brug for

Intet sted at bo, dårlig økonomi, et forlist parforhold og et lidt for stort alkoholforbrug kulminerede i februar for Per Werther. Han blev indlagt på Herlev Hospital, og her var det en socialsygeplejerske, der stod klar til at hjælpe ham.
Mange faktorer var skyld i, at Per Werther blev indlagt på Herlev Hospital. Her mødte han en socialsygeplejerske, som hjalp ham godt videre efter indlæggelsen.
Foto: Nikolai Linares

"Werther," siger Per, "ligesom bolsjerne," da han giver mig sit navn. Han sidder i en sofa på Omsorgscenter Thorsgade på Nørrebro i København, hvor han i fjorten dage kan komme til hægterne efter indlæggelsen på Herlev Hospital. Per Werther er født og opvokset i Lyngby, men som han selv siger, så er han i øjeblikket registreret med "adresse ukendt".

"Jeg har ikke noget sted at bo, så hvis ikke jeg havde fået en plads her, skulle jeg sove på gaden," siger han.

Men sådan skulle det ikke gå. Socialsygeplejersken på Herlev Hospital sørgede for, at Per Werther kunne få en plads på Thorsgade. Og det er han glad for. For op til indlæggelsen fortæller Per Werther, at han havde haft en turbulent tid. I lang tid havde han taget sig af sin kæreste, som var syg, men ikke ville erkende at have brug for hjælp, så for at passe på sig selv kom Per Werther frem til den konklusion, at det var bedst, at de gik fra hinanden. Uden den tætte relation, som han selv kalder forholdet, var det nemt at falde i og begynde at drikke. Han havde intet sted at bo, og efter at have drukket for meget i nogle måneder havde tanken om at gå ned på motorvejen og ende livet strejfet ham. Men på hospitalet kunne han dele sine tanker med socialsygeplejersken.

Omsorgscenter Thorsgade

Det er socialsygeplejersker, som ved udskrivelse kan henvise en borger til en plads på omsorgscentret, hvis borgeren ikke har et hjem eller ikke er rask nok til at komme hjem til sig selv. Personalet yder omsorg, og de giver sundhedsfaglig vejledning til borgeren for at hjælpe dem bedst muligt videre.

Der er otte sengepladser på omsorgscentret, og et ophold varer 14 dage.

Kilde: Røde Kors, Omsorgs-center Thorsgade.

"Hvis man havde noget på hjerte, kunne man altid tale med hende. Mit psykiske helbred fyldte meget, og det kunne jeg dele med hende, så hun kunne hjælpe mig," siger Per Werther.

Et vigtigt møde

Mødet med socialsygeplejersken var et lyspunkt i en hverdag, hvor der ellers ikke var nogle at dele tankerne med.

"Jeg ser ikke så mange, for jeg har ikke så mange venner," siger Per Werther, som følte, at han med socialsygeplejersken havde mødt en person, som var på hans side.

"Hun kunne se, hvad jeg havde brug for," siger han.

53-årige Per Werther har haft kontakt til sundhedsvæsnet mange gange før, men det var første gang, han mødte en socialsygeplejerske under indlæggelsen i februar.

"Hun var god, for hun vidste noget om alle de ting, der var aktuelle for mig," siger han.

Ligesom i Per Werthers tilfælde er det oftest efter en hospitalsindlæggelse, at en borger får en plads på omsorgscentret, fortæller den daglige leder af Omsorgscenter Thorsgade, sygeplejerske Jannie Julin, som synes, at samarbejdet med socialsygeplejerskerne fungerer rigtig godt. De skal blot ringe og høre, om der er en ledig plads.

"Mange borgere ville blive udskrevet til ingenting, hvis ikke de kunne komme her," siger hun.

Fred og ro

På Omsorgscenter Thorsgade handler det om at give beboerne fred og ro, så de kan komme på toppen igen. Jannie Julin fortæller, at der selvfølgelig altid er nogen, som ikke vil hjælpes videre.

"Vi prøver at skabe følelsen af hjem, så beboerne føler sig trygge og kan overskue at komme videre til noget andet, når deres ophold her slutter. Og det kommer langt de fleste," siger hun. Jannie Julin har været leder på Thorsgade siden 2014, og i den tid har hun mødt alle typer fra alle sociale lag, siger hun. Lige fra de helt unge på 18 år til 80-årige, og de kan både have en baggrund som tidligere direktører med strandvejsvillaer til hjemløse, transkønnede og socialt udsatte. Og det handler om at lytte til hver enkelt.

"Det er borgeren selv, der skal definere sit problem," siger Jannie Julin og forklarer, at det ikke nytter noget at ville forklare en borger om sårpleje, hvis det eneste, borgeren bekymrer sig om, er et sted at bo.

"Man skal løse borgerens syn på hans problem, og først bagefter kan man løse de sundhedsfaglige problemer," siger hun og påpeger, at det nogle gange er det, som går galt i de socialt udsattes møde med sundhedssystemet, fordi de udsatte ikke føler, at personalet forstår dem.

Styr på tingene

Op til indlæggelsen tilbage i februar måned havde Per Werther mærket stik i sine fingre, og han vidste godt, at der var noget galt. Derfor er han glad for, at han tog på hospitalet.

"Socialsygeplejersken hjalp mig. Hun fik mig også herhen, hvor personalet har gjort alt, hvad de kan for at hjælpe. De finder den individuelle løsning," siger Per Werther, som ser fremad og på mandag skal til et møde om et værelse i Gentofte, nord for København.

"Jeg vil gerne have et sted at bo, så jeg får en base og noget sikkerhed i min hverdag," siger han, og med et smil på læben nævner han, at han stadig drikker.

"Bare af mærket Super Light. For jeg vil gerne have styr på tingene. Både min økonomi og min psykiske og mentale tilstand. Så jeg håber, at alt bliver bedre fra nu af."

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Diskrimination
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen

Det skal bredes ud

Region Nordjylland er én ud af tre regioner i landet, som ikke har ansat socialsygeplejersker. Mette Christensen er gadesygeplejerske i Aalborg, og hun kan til tider godt savne at have en kollega på hospitalet, som kender lige præcis den patientgruppe, hun arbejder med.
Mette Christensen på sin arbejdsplads: som socialsygeplejerske på gaden i Aalborg blandt socialt udsatte borgere
Foto: Cathrine Ertmann

Mennesker med psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug. Dem er der mange af i Aalborg, fortæller 42-årige gadesygeplejerske Mette Christensen. Hun har i 11 år haft opsøgende arbejde på gadeplan, og her møder hun hver dag mennesker, som er socialt udsatte.

tema_6
Mette Christensen udfører det meste af sit arbejde på gaden, men har også et kontor, hvor hun ofte får besøg af brugerne. Her hjælper hun med sundhedsfaglig vejledning i forhold til bl.a. fodpleje, abstinensbehandling og sårpleje.
Foto: Cathrine Ertmann
Hun understreger, at mange af dem ville have gavn af, hvis der var en socialsygeplejerske på hospitalet.

"Relationen til den her gruppe mennesker er afgørende for, om de kommer til at gennemføre et hospitalsforløb, derfor ville det være godt, hvis der blev ansat en socialsygeplejerske til at overtage kontakten efter indlæggelsen," siger hun. Men der er ingen socialsygeplejersker ansat i Region Nordjylland. Mette Christensen bruger derfor meget af sin tid på at følge folk til lægen, få dem indlagt og sikre sig, at rammerne er sådan, så de kan holde ud at være på hospitalet. Men der er over 700 mennesker tilknyttet gadeteamet i Aalborg, og Mette Christensen fortæller, at hun ikke altid kan være der for dem alle.

Et års ventetid

Men hjælpen er muligvis på vej. Selvom det ikke har været på den generelle dagsorden endnu, så er funktionen blevet drøftet i regionsrådsformand Ulla Astmans (S) eget parti. Hun fortæller, at de gerne vil have socialsygeplejersker i Region Nordjylland.

"Det er et ønske fra vores side, at funktionen bliver etableret. For vi kan se, at der er udfordringer med de mennesker, der lever på kanten, og derfor har brug for særlig hjælp," siger hun. Ulla Astman er klar over, at det er en opgave, man er nødt til at påtage sig i regionen, men hun påpeger, at man skal vurdere, hvor i regionen det giver mening at ansætte. I første omgang er det i Aalborg.

"Funktionen vil indgå i nogle af de forslag, vi vil have med til forhandlingsbordet," siger regionsrådsformanden, som håber, at en socialsygeplejerske i Aalborg bliver en realitet i 2019.

Den udsigt kan Mette Christensen godt lide, for hun er sikker på, at hvis hun fik en kollega på hospitalet, ville det yderligere sikre det gode samarbejde omkring de socialt udsatte.

Tilfældighedernes spil

Nogle afdelinger er nemlig gode til at kontakte Mette Christensen, hvis en udsat borger bliver indlagt. Andre afdelinger kender hende slet ikke.

"Det bliver lidt tilfældigt, om jeg bliver brugt i et forløb. Og det går i sidste ende ud over den udsatte borger," siger Mette Christensen og fortæller også, at hun ikke kan dække hele hospitalet. Her ville det gøre en stor forskel at have en socialsygeplejerske som kollega.

"Det ville give en kontinuitet og sikre bredere viden på området," siger hun.

Ifølge Mette Christensen er hendes arbejde at bygge bro til sundhedsvæsnet for at udligne uligheden i sundhed for de socialt udsatte. Og det ville være meget nemmere, hvis der var ansat en socialsygeplejerske, synes hun. Mette Christensen håber, at 2019 bliver året, hvor det sker.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Diskrimination
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen

Socialsygeplejersker fra idé til virkelighed

tema-3Nina Brünés arbejdede som gadesygeplejerske fra 1998-2006. Mødet med Peter i Ørstedsparken i København gjorde, at hun kom på idéen til socialsygeplejersker.

2006-2008: Pilotprojekt på Bispebjerg Hospital.

2008-2009: Nina Brünés blev ansat som socialsygeplejerske på Bispebjerg.

2009-2012: Udviklingsprojekt, som udspringer af pilotprojektet, hvor man ønsker at afprøve konceptet med socialsygeplejersker i en større kontekst.

2012: Nina Brünés bliver faglig konsulent med henblik på at implementere og udvikle på funktionen i Region Hovedstaden.

2012-2015: Løbende bliver der ansat socialsygeplejersker, og det bliver gjort permanent i hele Region Hovedstaden.

2014: Aarhus Universitetshospital ansætter to socialsygeplejersker.

2015: Socialsygeplejersker på alle matrikler på hospitalerne i Region Hovedstaden.

2016: Hospitalsenheden Horsens ansætter to socialsygeplejersker.

2018: Der er i dag ansat 10 socialsygeplejersker i Region Hovedstaden på regionens fem hospitaler på 10 matrikler og fem socialsygeplejersker i Region Midtjylland, tre i Aarhus og to i Horsens.

2018: På ledelsesniveau i Region Hovedstaden er der aktuelt taget initiativ til et seksdages grundkursus i "Sygepleje til socialt
udsatte". Målet med kurset er netop at tilvejebringe sygeplejepersonale fagligt funderet viden og færdigheder om socialt udsatte, der kan skabe grundlag for fælles sprog og forståelsesramme samt en systematisk tilgang til socialt udsatte. Første kursus løber af stablen i foråret 2018, og det forventes, at der i de kommende år efteruddannes minimum 100 sygeplejersker årligt.

2018: To nye uddannelser i socialsygepleje er på vej. En master på Roskilde Universitet og et diplommodul på VIA University College i Aarhus. Den første er mere akademisk og den anden mere praktisk. Uddannelsesforløbene er rettet mod både sygeplejersker i kommunalt og regionalt regi.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Diskrimination
Kommunal sundhedstjeneste
Rusmiddel
Socialsygepleje
Stofmisbrug
Sundhedsvæsen