Hjemmepleje i fire udgaver

Strukturmylder. Blandt de fire kommuner, der skal gå sammen, er der ikke to, der har samme struktur for hjemmesygeplejersker og ældrepleje. Det kan blive svært at finde en fælles model, for der ligger gode faglige overvejelser til grund i alle fire kommuner.

Selv om der venter en kommunesammenlægning om halvandet år, er hjemmeplejen i Hobro Kommune i fuld gang med at indføre en ny struktur. Baggrunden er en sparerunde i hele sundhedsforvaltningen, men det er blevet en god anledning til at tænke tanker.

"Vi leger med en model, hvor en sygeplejerske bliver kontaktperson for et antal visiterede borgere, måske omkring 50," fortæller områdeleder Pia Bjærge fra Hobro sine kolleger fra Arden, Mariager og Hadsund.

 SY-2005-13-14-01Foto: Kissen Møller Hansen

Det er sidst i april, og de otte ledere er samlet i Hobro for at fortælle hinanden, hvad de tilbyder borgerne, og hvordan de har organiseret sig i hver af kommunerne.

I Hobro er tanken, at kontaktsygeplejersken skal aflægge to besøg om året hos borgere, der modtager personlig pleje. Sammen med det øvrige personale, der kommer i hjemmet, skal hun lave en sygeplejestatus, følge op på de mål, der er sat for plejen osv.

Ordningen vil gøre det tydeligt for borgere og pårørende, hvem de kan henvende sig til. Men også for de hjælpere, der kommer i hjemmet. Omvendt vil det være mere oplagt, hvilken sygeplejerske der skal holde øje med, om der opstår problemer i den daglige pleje.

Det er et af formålene: At styrke samarbejdet mellem hjemmesygeplejersker og det øvrige plejepersonale. I dag har hjemmehjælpsgrupperne i Hobro faste hjemmesygeplejersker tilknyttet. "Men vi vil gerne give sygeplejerskerne en mere opsøgende rolle," siger Pia Bjærge.

SY-2005-13-14-02Foto: Kissen Møller Hansen

Ordningen kan betyde, at sygeplejerskerne mister deres tilknytning til et geografisk område. Det vil være oplagt, at sygeplejersken med specialviden om diabetes bliver kontaktsygeplejerske for en borger med dette problem, selv om han bor i den anden ende af kommunen.

"I dag tænker vi meget borgerne i forhold til geografi, hvor vi gerne vil tænke mere i kvalitet. Den kan vi øge ved at bruge specialister," uddyber Pia Bjærge.

Sygeplejerskerne vil også få udbygget deres konsulentrolle. I Hobro er der i de senere år ansat mange assistenter, så den udvikling er allerede i gang.

I dag har sygeplejersker og hjælpere samme daglige leder. Det er heller ikke sikkert, de skal blive ved med det. "Vi tænker lidt i en Hadsund-model," siger Pia Bjærge.

Adskillelse gav et løft

I Hadsund blev hjemmesygeplejerskerne skilt ud fra den øvrige hjemmepleje for fire år siden, fortæller sygeplejefaglig leder Annika From, da det bliver hendes tur.

"Det blev mødt med stor skepsis, men i dag er sygeplejerskerne virkelig glade for det. Og det har givet en masse faglige diskussioner og et vældigt fagligt løft."

Til gengæld giver adskillelsen et andet problem. Annika From har dels det overordnede faglige ansvar for sygeplejen, dels den daglige ledelse af sygeplejerskegruppen, inkl. de tre sygeplejersker, der arbejder fast på plejecentrene.

Praktisk bistand og personlig pleje i eget hjem og på kommunens plejecentre hører derimod under områdeleder Kirsten Brams. Hun har budgetansvar og personaleledelse for syv grupper med hjælpere og assistenter.

Annika From kan altså blive holdt ansvarlig, hvis hjemmehjælperne ikke har plejet en borger efter sygeplejerskens anvisninger. Selv om hun ikke er deres leder.

Nå! Det er da noget specielt, synes de ledende sygeplejersker fra de andre tre kommuner, men Annika From tager det roligt.

"Det fungerer, fordi Kirsten og jeg arbejder tæt sammen, og vi begge er sygeplejersker. Men det er jo ikke sikkert, at der altid vil sidde en sygeplejerske i Kirstens stilling."

Hjemmesygeplejen i Hadsund har en række specialister med eller uden formel uddannelse på områderne demens, sår, smerte og inkontinens. Uddannede kontinenssygeplejersker er der hele to af.

Der er knyttet et par hjemmesygeplejersker til hver hjælpergruppe. Men hvis der er en svaghed i strukturen, ligger den nok her, mener Annika From. Side 15 

"De mødes kun fast med gruppen en gang om ugen, og hjælperne får måske ikke altid den faglige sparring, de skal have."

SY-2005-13-15-01Foto: Kissen Møller Hansen

Den gode gamle model

Arden og Mariager Kommuner er de mindste af de fire med godt halvdelen af de indbyggere, som Hobro, den største kommune, har. Mariager kommer endda kun ind i den nye kommune med 80 pct. af indbyggerne (og to af de tre hjemmeplejedistrikter), fordi resten går til Ny Randers Kommune.

Kommunen har kun lidt over 8.000 indbyggere, men er godt med, når det gælder specialiseret hjemmesygepleje. En sygeplejerske har gennemført en uddannelse i inkontinens, mens andre er i gang med uddannelser i sår, palliativ sygepleje og forebyggelse.

Andre af tidens trends har Mariager valgt at forholde sig mere afventende til. Der er forholdsvis mange sygeplejersker og meget få assistenter i forhold til f.eks. Hobro Kommune. Og der er ingen planer om at forlade den integrerede ordning og løsne sammenhængen mellem hjemmesygepleje og hjemmehjælp, tværtimod.

"Vi valgte det modsatte for nogle år siden. Vi havde brug for, at hjemmesygeplejerskerne var tættere på hjemmehjælperne," fortæller sygeplejefaglig leder Birgitte Sandahl.

Sygeplejerskerne møder sammen med hjælperne i deres distrikt om morgenen og har megen kontakt med dem i løbet af dagen.

"Hjælperne er gode til at henvende sig, men sygeplejerskerne tager også selv initiativet til at give vejledning og anvisninger, hvis de hører om et problem. De har ikke ledelsesansvar, men somme tider får de det sidste ord," siger Birgitte Sandahl.

SY-2005-13-15-02Foto: Kissen Møller Hansen

Plejehjem blev oprustet

Tæt samarbejde mellem hjemmesygeplejersker og hjælpere er også et kendetegn for Arden Kommunes hjemmepleje. Hjemmesygeplejerskerne møder ikke samme sted som de hjælpergrupper, de er knyttet til. Men de deltager i gruppernes middagsmøder fem dage i løbet af en 14-dages periode.

Mens Mariager har geografiske områder, har Arden valgt at oprette hele hjemmeplejen som ét område, mens plejehjemmene udgør et andet.

Områdeleder Anne Dorte Bredahl skiftede område for fire år siden. På det tidspunkt havde hun ansvaret for hjemmehjælp og hjemmesygepleje i borgernes eget hjem.

"Plejehjemmene mente man ikke, det var nødvendigt med en leder for. Men efter en periode med megen uro og store møder, som de pårørende havde indkaldt til, fik jeg jobbet."

Det hed sig, at det var midlertidigt, men det er foreløbig blevet til fire år. Og modellen har givet en oprustning af det faglige miljø på plejehjemmene, ikke mindst fordi der er faste sygeplejersker her.

"Jeg har en sygeplejerske som gruppeleder for hver afdeling, og det er rigtig godt. Vi har god etik, god dokumentation og et godt samarbejde med de pårørende," siger Anne Dorte Bredahl.

Hun oplever ikke, som nogle af de andre ledere, at sygeplejerskerne på plejehjemmene bliver fagligt isolerede. Eller at assistenterne på plejehjemmet er utilfredse, hvis sygeplejerskerne blander sig, og helst vil klare det hele selv. "Jeg vil sige, at sygeplejerskerne er med til at øge assistenternes kompetence. Så de sygeplejersker bliver på plejehjemmet, så længe jeg kan være med til at bestemme."

Side 16
 

Inger Andersen, Hadsund

SY-2005-13-16-01Foto: Kissen Møller Hansen

Hjemmesygeplejerske, kører i et distrikt, der både omfatter land og by. En af kommunens to kontinensspecialister.

Udfører sårpleje, giver medicin, psykisk støtte, vejledning til borgerne om deres sygdom, kost, motion osv. Arbejder et par gange om ugen i kommunens sygeplejeklinik, hvor mere mobile borgere kommer. Udreder problemer med urin- og afføringskontinens, underviser borgere og personale. Alle fem-seks sygeplejersker i dagvagt møder samme sted, dør om dør med kommunens sygeplejefaglige leder, som er daglig leder for hjemmesygeplejerskerne. Fast ugentligt møde med hjemmehjælperne i distriktet.

Hvad synes du, I er rigtig gode til i hjemmesygeplejen i din kommune?
"Vi får mange tilbagemeldinger om, at vi er gode til terminalpatienterne. Vi har også specialviden om sår, diabetes og demens, og vi har arbejdet med kontinens siden 1993. Også afføringsproblemer, som utrolig mange lider af. Min kollega og jeg står for alle blebevillinger i kommunen, og det sparer mange penge."

Hvad håber du, I kan gøre bedre i den nye kommune?
"Jeg vil meget gerne arbejde mere med forebyggelse. Jeg har et bækkenbundshold sammen med en terapeut, hvor jeg underviser i gode vandladningsvaner. Men jeg ville gerne ind allerede på skolerne for at give børn og unge gode vaner. Da der skulle bygges en ny skole, gjorde min kollega og jeg opmærksom på, hvor vigtigt det er med gode toiletforhold.

Jeg vil også gerne arbejde mere med sundhedsfremme i sygeplejeklinikken. F.eks. i forbindelse med KOL, hvor vi ikke rigtig har noget tilbud."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Vi er meget spændt på strukturen. Vi har prøvet mange ting gennem de sidste ti år og synes, vi er landet rigtig godt. Det har givet meget faglig udvikling, at sygeplejerskerne er skilt ud som en gruppe for sig under den sygeplejefaglige leder. Det vil vi nødig af med."

Jane Sørensen, Hobro

SY-2005-13-16-02Foto: Kissen Møller Hansen

Hjemmesygeplejerske, kører fast om natten hver anden uge i hele kommunen. Afløser om dagen i friugerne. Har palliativ specialistfunktion.

Udfører mange basale plejeopgaver sammen med hjælperne i nattevagten, tager mod nødkald og fordeler opgaverne. Hun er den eneste sygeplejerske om natten, men har en halv time til faglig sparring i vagtskiftet, både med aften- og dagvagten. Områdelederen sidder lige ved siden af.

Hvad synes du, I er rigtig gode til i hjemmesygeplejen i din kommune?
"Vi er gode til at se helheden. Men vi har også en række specialistfunktioner, og vi har netop kørt et stort hygiejneprojekt, hvor vi nåede ud i alle dele af organisationen."

Hvad håber I på at kunne gøre bedre i den nye kommune?
"Vi har snakket meget om, at vi sygeplejersker har for lidt at gøre med vores aflastningspladser. Vi kunne godt tænke os, de blev til egentlige akutstuer. Vi har alle været på iv-kurser og lært at lægge venflon og drop, og vi vil gerne være med, så vi kan forebygge, at borgerne bliver indlagt."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Lige nu er vi ved at få ny struktur i Hobro Kommune, to kolleger er sagt op, og to vikariater bliver ikke forlænget. Så det fylder mest. Vi oplever lidt, at vi skal være prøveklude for den nye kommune.

Vi fik ny struktur for tre år siden, hvor sygeplejerskegruppen blev samlet. Nu bliver strukturen lavet om igen, og om halvandet år skal vi måske til det i den ny kommune. Vi glæder os til, at der sker noget nyt, men det kræver kræfter hver gang.

Jeg kan også frygte for arbejdsmiljøet, hvis vi skal have blandede vagter, som man har talt om her. Man kan altid lære nye kolleger og ledere at kende. Men fire vagter i en 14-dages plan, det er noget, der kan vælte familielivet, hvis man plejer at arbejde om dagen." Side 17 

Dorrit Lundquist, Arden

SY-2005-13-17-01Foto: Kissen Møller Hansen

Hjemmesygeplejerske, kører hovedsagelig i Arden by hos borgere i eget hjem. Tillidsrepræsentant.

Udfører sårpleje, stomipleje, komplicerede medicindoseringer, observationsopgaver, går ind i terminale og psykiatriske forløb. Samt meget andet. Sammen med den anden sygeplejerske i distriktet er hun knyttet til to hjemmehjælpsgrupper, hvor hun giver faglig vejledning og deltager i to eller tre faste møder om ugen. Alle tre-fire sygeplejersker i dagvagt møder samme sted, dør om dør med den daglige leder (områdelederen).

Hvad synes du, I er rigtig gode til i hjemmesygeplejen i din kommune?
"De komplekse opgaver, f.eks. de terminale forløb, som er et stort prioriteringsområde hos os. At være tovholdere og få hjemmene til at fungere."

Hvad håber I på at kunne gøre bedre i den nye kommune?
"Jeg kunne forestille mig, at vi bliver bedre til at bruge hinandens viden. At vi hver for sig får specialistopgaver, f.eks. inden for sår eller diabetes, så alle ikke skal følge med i alt. Jeg ser frem til, at vi bliver flere. Så vi bedre kan støtte hinanden fagligt, men også i perioder med travlhed."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Der har været artikler i aviserne om, at Arden har en betydelig bedre service end de andre kommuner. Er det reelt? Eller er det et spørgsmål om, at tingene bliver konteret forskelligt? Kommer der forringelser?

Og hvordan bliver det med ledelsen? Har vi den stadig tæt på? I dag sidder lederen af hele ældreområdet hos os med en åben dør. Jeg kan altid banke på og sige: Har du lige tid til mig

Og er der nogen, der skal flyttes? Den slags spørgsmål, som angår den enkeltes arbejdssituation."

Vibeke Sørensen, Mariager

SY-2005-13-17-02Foto: Kissen Møller Hansen

Sygeplejerske, udfører alle forebyggende hjemmebesøg hos borgere over 75 år i hele kommunen. Er ved at tage en diplomuddannelse i sundhedsfremme.

Hun møder ikke sammen med hjemmesygeplejerskerne, men deler kontor med en jurist på rådhuset. Refererer til kommunens sygeplejefaglige leder. De fleste af hendes kontakter til andre dele af ældreplejen er til terapeuterne, der står for kommunens gymnastik- og dagcentre.

Hvad synes du, I er rigtig gode til i ældreplejen i din kommune?
"Til at gå ind i et hjem og få overblik, uanset om det er hos en højtuddannet akademiker eller én, der har været husmand med to marker og har skullet leve af det. Få en dialog og se, hvor ressourcerne er henne, hvad der kan få folk til at holde sig i gang.

Hvis én har et jordbærbed, og det er et omdrejningspunkt, så er det det, vi støtter hende i. Hvis hun f.eks. får et skinnebenssår og slet ikke synes, hun kan passe det længere - jamen, måske kan hun stadig lidt, hvis hun nu får en stok."

Hvad håber I på at kunne gøre bedre i den nye kommune?
"Vi håber på en ny struktur, hvor vi ikke kører så meget alene. Jeg har før kørt som hjemmesygeplejerske, og man når sjældent andet end lige at sige goddag til kollegerne.

Man er delt ud på hver sit område, for at hjælpere og assistenter kan have nogen at henvende sig til, og kommer til at mangle faglige sparringspartnere i det daglige. Det håber jeg, der bliver mere rum til."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Nu er vi en kommune, hvor noget skal skilles ud. Nogle får problemer med deres timetal, og for nogle er det et spørgsmål, om de helst vil til Mariagerfjord eller til Randers Kommune.

Hvad skal man vælge efter, når man ikke ved, hvordan strukturen bliver? Jeg bor selv i Mariager, så det vil være naturligt at søge den vej. Men det er ingen garanti for, at jeg får det job, jeg helst vil have."

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Hjemmesygepleje

Vi skal stadig passe de syge

Ledervisioner. Sundhedsfremme bliver en vigtig opgave i den nye kommune. Men der kommer også flere behandlingsopgaver i hjemmeplejen. Og hvis sygeplejersker ikke kan være alle vegne, er det vigtigste, at de er hos de syge.

SY-2005-13-12-02Sygeplejefaglig leder Annika From, Hadsund, understreger en pointe, mens områdeleder Birgitte Nissen, Hobro, lytter. Ledernes netværk omfatter i øvrigt Pia Bjærge, Hobro, Anne Dorte Bredahl, Arden, Kirsten Brams, Hadsund, Birgitte Sandahl, Birte Helbech og Lisbeth Nicolajsen, Mariager. Foto: Kissen Møller Hansen

"Man skal ikke forfalde til at tro, at man kan forebygge alt. Der vil stadig være syge mennesker, og det er der, jeg som leder må have sygeplejerskerne på banen. For de har den faglige viden om sygdommene, om demens, KOL, osv."

Ordene kommer fra sygeplejefaglig leder Annika From, Hadsund Kommune. Men de opsummerer realiteterne, som alle otte ledende sygeplejersker i kursuslokalet i Aalborg kender dem.

De er samlet til visionsdag om Side 13
 

sygeplejen i den nye Mariagerfjord Kommune, som deres fire kommuner skal indgå i. Og de er sig meget bevidst, at de som ledende sygeplejersker også får ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse efter kommunalreformen.

Men det er ikke ensbetydende med, at det også er sygeplejersker, der skal stå for al forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Sygeplejersker skal nok i det hele taget passe på med at brede sig for meget, advarer områdeleder Birgitte Nissen, Hobro. "Det bliver for meget indavl, hvis sygeplejersker skal det hele."

Den store udfordring ligger i at nå de udsatte grupper, som både har sociale og sundhedsmæssige problemer, påpeger sygeplejefaglig leder Birgitte Sandahl, Mariager Kommune. "Dem, vi kun ser på rådhuset, når der er problemer med pensionen eller deres børn."

De fire kommuner er små, hyggelige købstads- og landkommuner. Men alle har deres sociale problemer. Familier på offentlig forsørgelse i faldefærdige landejendomme, hvor der bliver røget og drukket og spist forkert. Misbrugere, som får infektioner eller ignorerer deres diabetes.

Sygeplejerskerne har viden om sygdom og sundhed, men socialrådgivere og pædagoger er måske bedre til at få kontakt med de udstødte. Så tværfagligt samarbejde er vejen. F.eks. kan Birgitte Nissen fortælle, at socialforvaltningen i Hobro har sendt medarbejdere ud på gaden for at få kontakt med byens misbrugere. Disse streetwalkers er ikke sygeplejersker.

De eneste, der kan

At forebygge kræver andre kompetencer end det at være hjemmesygeplejerske, påpeger Annika From. "Det nytter ikke at tro, at bare vi har viden, så vil folk, der har brug for den viden, selv opsøge den og ændre deres livsstil."

Selvfølgelig kan sygeplejersker erhverve de kompetencer, der skal til. Men spørgsmålet, der optager de otte ledere, er, om de ikke har mere brug for deres sygeplejersker andre steder. Når nu borgerne kommer tidligere og tidligere hjem fra sygehuset, og når kommunerne får en økonomisk fordel af at forebygge indlæggelser.

"At give iv-medicin, give komplicerede behandlinger af sår osv. - det er sygeplejersker de eneste, der kan," siger Annika From. "Det er også dem, der kan vejlede mennesker med kroniske sygdomme og hjælpe dem med at sortere alt det, de læser om deres sygdom på internettet."

Men områdeleder Anne Dorthe Bredahl, Arden, vil stadig gerne give hjemmesygeplejerskerne en forebyggende rolle. Bare på en anden måde:

"Jeg ser en hjemmesygeplejerske, som er familiens ven - som tager over, hvor sundhedsplejersken slipper. Som kommer i hjemmet gennem mange år, og som man kender og kan henvende sig til, når manden drikker, eller der er problemer med børnene. Ligesom den gammeldags hjemmesygeplejerske." 

DET SIGER MEDARBEJDERNE:

Sygeplejerskerne i den kommende Mariagerfjord Kommune mangler bestemt ikke ideer til, hvordan de kan arbejde mere forebyggende.

Og de har lyst til det, det kan man høre den aften i Hobro, hvor de holder møde om sygeplejen i den nye kommune, og hvordan de kan få indflydelse.

Sygeplejersken, der kører de opsøgende hjemmebesøg, vil meget gerne ud for at forebygge osteoporose hos de 40-årige. Når borgerne er blevet 75 år eller mere, er det ligesom ved at være for sent.

Fedme - det er det samme billede. Man skal have fat i børn og teenagere, så hvorfor ikke slå sig sammen med motionscentrene? Og i det hele taget være opsøgende i stedet for at sidde og vente på, at folk bliver syge?

"Men vi skal huske, at der stadig vil være syge mennesker, som vi skal passe. Det er vi rigtig gode til, og det er vigtigt, at vi er der," siger én.

"Så det ikke er de dårligst uddannede, der kommer til at passe de dårligste."

Terminalpleje, sår, mennesker med specielle sygdomme, borgere, der kommer hjem fra sygehuset, før deres tilstand er stabil. Det vil stadig høre til sygeplejerskernes kerneopgaver.

"Men vi arbejder jo også forebyggende, når vi er ude i de hjem," bemærker en anden sygeplejerske.

"For det, der ligger i sygeplejen, er jo også, at vi altid skal være et skridt foran. At vi skal forudse, hvad der kan ske her."

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Hjemmesygepleje

Hjemmesygeplejersker søger indflydelse

Fagargumenter. Fire kommuner skal lægges sammen til én, og 70 sygeplejersker får nye kolleger. Men hvad skal de lave i den nye kommune? Og hvordan skal det organiseres? Artiklerne i dette tema handler om de faglige overvejelser hos medarbejdere og ledere i fire kommuner, der skal lægges sammen.
SYGEPLEJE PÅ DAGSORDENEN.

Om halvandet år bliver 271 danske kommuner til 98, og et par tusinde hjemmesygeplejersker får nye kolleger, nye strukturer og måske nye opgaver.

SY-2005-13-10-01Halvdelen af sygeplejerskerne fra Arden, Hadsund, Hobro og Mariager mødte frem til det første fælles møde for sygeplejersker i den nye kommune. Foto: Kissen Møller Hansen

De sidder tæt, hjemmesygeplejerskerne fra de fire kommuner, der skal lægges sammen, og diskussionen er straks i gang over kaffekopperne i det lille gruppelokale en aften i begyndelsen af juni.

Hvordan gør I hos jer? Og hvordan ser vi sygeplejen fremover i den nye Mariagerfjord Kommune?

Der er omkring 70 sygeplejersker i hjemmeplejen

Side 11

Billede

Side 12

i Arden, Hadsund, Hobro og Mariager Kommuner, og med 34 tilmeldinger er det svært at få plads til de sidste stole.
 

Det er første gang, sygeplejersker fra de fire kommuner er samlet, og der er umiddelbar interesse for at høre, hvad de gør hos kollegerne i nabokommunen. Men mødet skulle også gerne pege videre. "Hvordan får vi gjort politikerne opmærksom på os selv, og hvad vi kan?" spørger Jane Sørensen, en af arrangørerne fra de fire kommuners klubbestyrelser. 

Arrangørerne har overvejet at indbyde de lokale byrådsmedlemmer til et møde. Men foreløbig bliver sygeplejerskerne enige om at arbejde videre på et oplæg i hver deres kommune, inden de mødes igen til efteråret. Et par dage forinden har otte ledende sygeplejersker fra de fire kommuner også holdt møde - deres fjerde, siden de var samlet første gang hos Dansk Sygeplejeråd, Nordjyllands amtskreds.

Hvad er værd at bevare i den nye kommune? Hvad skal vi udvikle? Hvad skal vi måske benytte lejligheden til at lave helt om? Det er emnerne på ledernes dagsorden, og også lederne har en aftale om at samles igen på den anden side af sommerferien.

Sidst i april holdt de ledende sygeplejersker et møde, hvor de på skift fortalte hinanden om deres forskellige måde at gøre tingene på. Efter den gennemgang står det meget klart, at det vil give store omvæltninger, hvis der skal indføres en ensartet struktur. I hvert fald for nogle.

Og det bliver ikke let at finde en fælles model, for diskussionerne mellem de otte ledere viser, at der ligger gode faglige begrundelser bag hver enkelt løsning. Til gengæld får den nye kommune ikke de store kulturelle forskelle at slås med, hverken blandt borgere eller personale, konstaterer områdeleder Birgitte Nissen, Hobro.

"Vi har alle sammen en Lidenlund-kultur, hvor alle ved alt om dem, der er værd at vide noget om. Det burde ikke blive verdens største problem at slå os sammen," mener Birgitte Nissen. 

SÅ FORSKELLIGE ER DE:

I Hadsund er hjemmesygeplejerskerne skilt ud fra resten af hjemmeplejen, mens hjemmesygeplejersker og hjælpere arbejder tæt på hinanden under samme leder i Mariager.

I Mariager ligger det sygeplejefaglige ansvar hos en sygeplejerske, der er leder af hele ældre- og handikapområdet. I Hobro ligger det hos en af de to områdeledere for hjemmeplejen.

I Arden er der faste sygeplejersker på plejehjemmet. Det er der også i Hobro, men her er der planer om at integrere dem i sygeplejerskegruppen.

I Hobro er der forholdsvis få sygeplejersker og mange assistenter. I Mariager er det nærmest omvendt.

Og så er der elektronikken: I dag er der tre forskellige omsorgssystemer i de fire kommuner og tre forskellige vagtplanlægningssystemer.

Ny Randers Kommune.

Hobro 15.318 indbyggere

Arden 8.513 indbyggere

Mariager 8.300 indbyggere*

Hadsund 10.918 indbyggere

* Mariager Kommune går kun ind i kommunesammenlægningen med 80 pct. Området omkring Havndal går til

 
Rundt om i Dansk Sygeplejeråds amtskredse diskuterer ledere, medarbejdere og tillidsvalgte nu, hvordan sygeplejen skal være i de nye kommuner. Disse artikler er skrevet på baggrund af to møder i Nordjyllands amtskreds og to møder lokalt i Hobro.

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Kommunal sundhedstjeneste

Sygeplejersker med varedeklaration

Sygeplejerskeprofil. Hjemmesygeplejerskerne i Københavns Kommune har selv været med til at formulere en sygeplejerskeprofil, der fortæller, hvad kommunen får, når de ansætter en sygeplejerske.

For et par år siden forlod sygeplejerskerne i Københavns Kommune hjemmeplejen i stor stil i forbindelse med omstruktureringer og indførelse af bestiller-udfører-modellen (BUM). Mange af de erfarne hjemmesygeplejersker valgte i stedet at arbejde i private vikarbureauer.

"Arbejdet var blevet uattraktivt, og der blev ikke stillet krav til sygeplejerskerne ud over, hvad der blev stillet til social- og sundhedsassistenterne. Der var ikke udfordringer nok," siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Københavns Kommune, Marianne Rasch.

Hun forklarer, at sygeplejerskerne følte, at ansvaret var taget fra dem, og at visitator havde overtaget mange af deres opgaver: "De havde brug for en markering af, hvilken rolle sygeplejersker fremover skulle have i Københavns Kommune."

SY-2005-11-16-01 SY-2005-11-16-02 SY-2005-11-16-03 SY-2005-11-16-04

Mona Brochorst, 53 år.
Profil: Visitationssygeplejerske
i Valby og tillidsrepræsentant.
 
Foto: Heine Pedersen

Marianne Rasch, 45 år.
Profil: Udkørende hjemmesygeplejerske
i indre by og på Vesterbro.
Fællestillidsrepræsentant.

Marianne Erichsen, 43 år.
Profil: Udkørende hjemmesygeplejerske
på indre Nørrebro og tillidsrepræsentant.

Malene Damkjer, 33 år. Profil: Udkørende hjemmesygeplejerske, klinisk vejleder på Christianshavn og tillidsrepræsentant.

BUM med den centrale visitation kunne sygeplejerskerne ikke ændre på. I stedet besluttede de at se på, om de inden for deres ramme kunne gøre arbejdet mere attraktivt. I kommunens sundhedsforvaltning var man opmærksom på, at store årgange af sygeplejersker nærmede sig pensionsalderen, og at man måtte finde ud af, hvad kommunen skulle bruge de færre sygeplejersker til fremover, samt hvordan man kunne fastholde dygtige medarbejdere. En arbejdsgruppe bestående af udførende sygeplejersker, ledere og konsulenter i sundhedsforvaltningen gik i gang med at udvikle en "sygeplejerskeprofil." Kort fortalt er det en slags varedeklaration, der fortæller, hvad man kan få, når man ansætter en sygeplejerske. Den er delt op i fire profiler: ledelse, pædagogik, udvikling og sygepleje. (se faktaboks).

Marianne Rasch forklarer, at sygeplejerskerne kan bruge profilen i forbindelse med MUS (medarbejderudviklingssamtaler, red.) til at afdække, hvad de evt. mangler af kompetencer for at varetage bestemte opgaver. Hvis lederen forventer, at sygeplejersken skal undervise hjælpergruppen, kan det være, at det pædagogiske skal styrkes. Eller det kan være inden for det kliniske, at man har brug for at øve sig mere eller tillære sig ny viden.

"Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi også vil bruge vores øgede kompetencer som argument for at opnå højere løn, næste gang vi skal forhandle," siger Marianne Rasch, som først og fremmest

Side 17
 

opfatter profilen som medarbejdernes redskab.

Sundhedsfaglig konsulent i sundhedsforvaltningens bestillerstab, Lene Kragh Pedersen, ser profilen som noget, der skal komme borgerne til gode, og som et redskab, ledelsen kan bruge til at stille krav til sygeplejerskerne.

"Med profilen i hånden kan vi sige, hvad vi har brug for, når der skal planlægges udvikling af kompetencer, og når vi skal søge nye medarbejdere. I fremtidens hjemmepleje vil der komme meget mere fokus på sygeplejerskers rolle inden for forebyggelse og sundhedsfremme, og det vil være oplagt at bruge sygeplejerskeprofilen til at konkretisere indsatsen på dette område," siger hun.

Blød BUM

Selv om man ikke kan ændre på BUMs opdeling af bestiller- og udførerrollerne, har sygeplejerskerne i Københavns Kommune alligevel forsøgt at bløde lidt op på den stringente model, så sygeplejerskerne får noget af ansvaret tilbage og kan tage deres egne faglige beslutninger.

"I stedet for at alle ydelser er pindet ud, har vi foreslået, at nogle ydelser kan samles i pakker, så en sygeplejerske eksempelvis har ansvaret for sårpleje. Inden for kategorien sårpleje har man tillid til, at den enkelte sygeplejerske selv kan regulere op og ned på ydelserne, alt efter hvad der er nødvendigt," siger Marianne Rasch.

Opblødningen af BUM kræver dog, at it-systemerne bliver lavet om.

Penge til projektet

Sygeplejerskeprofilen er ikke blot en flot hensigtserklæring. Kommunen har også planer om at bruge penge på at gennemføre projektet. "Sundhedsforvaltningen har meldt ud, at de ønsker kompetenceudvikling til sygeplejerskerne, og at det er prioriteret øverst på ønskelisten," siger Marianne Rasch.

Hun mener, at mange andre kommuner med fordel kunne arbejde med sygeplejerskeprofiler. "Jeg tror, det er en rigtig god idé, at man gør det. Når jeg hører sygeplejersker i andre kommuner fortælle, så er det tydeligt, at de står i de samme dilemmaer. Det handler om, hvordan man kan gøre det attraktivt at være udførende sygeplejerske, selv om man arbejder inden for rammerne af BUM," siger Marianne Rasch.

Dansk Sygeplejeråd er også ved at udarbejde en sygeplejerskeprofil, der ligger i tråd med Københavns Kommunes. Formålet er at vise, hvordan man kan gribe opgaven an med at udarbejde sygeplejerskeprofiler.

"Sygeplejersker skal fokusere på de opgaver, de er uddannet til, de komplekse og de specialiserede opgaver samt planlægning af patientforløb. Derudover skal de tage sig af de nye opgaver med forebyggelse og sundhedsfremme," siger konsulent i Dansk Sygeplejeråd Bodil Ludvigsen. 

Sygeplejersker i profil

Sygeplejerskeprofilen er tænkt som en præcisering af Københavns Kommunes sundhedsforvaltnings krav og forventninger til de udførende sygeplejersker. Den kan bl.a. bruges til at fastlægge strategi for, hvordan forvaltningen ønsker at anvende, rekruttere og fastholde kvalificerede sygeplejersker. Profilen skal både sikre, at lokalområdernes behov for sygeplejeydelser bliver opfyldt og sikre samarbejdet på tværs af sektorer med hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab og øvrige fagforvaltninger. Den er også aktuel for sygeplejersker ansat i de kommende sundhedscentre. Aktørerne skal kunne kommunikere i et fælles sprog, og der skal gælde ensartede krav til sygeplejerskernes kompetencer. Målet er, at borgerne skal opleve sammenhæng i ydelserne.

I sygeplejerskeprofilen opereres med fire hovedområder:

  • at udføre sygepleje
  • at koordinere og fagligt lede sygepleje ved komplekse forløb
  • at formidle sygepleje
  • at udvikle sygepleje.

Arbejdet med at udvikle sygeplejerskeprofilen gik i gang i 2002 efter politisk godkendelse, og arbejdsgruppen bestod af sygeplejersker, ledere og konsulenter i sundhedsforvaltningen. Implementeringen af profilen er stadig i sin første fase. Fra juni til oktober 2005 skal de udførende sygeplejerskers kompetencer og interesseområder kortlægges, og der skal afholdes mindst ét møde om sygeplejerskeprofilen i hver af de syv lokalområder. Ved udgangen af 2006 skal den være fuldt implementeret.

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Kommunal sundhedstjeneste
Roller

Forebyggelse kræver ekspertise

Ny forvaltning. Det skal være synligt, lokalt forankret og rettet mod det enkelte menneske. Men samtidig skal det foregå på et dokumenteret grundlag og med stor systematik og ekspertise. Sundhedsfremme er ikke for amatører.

Forebyggelse og sundhedsfremme i Hirtshals Kommune er blodtryksmåling, rygestopkurser og individuelle råd fra en fysioterapeut eller diætist. Men det er også ferietilbud for bedsteforældre og børnebørn. Så børnene kommer ud at lege på stranden og på tennisbanen, når de er hos bedsteforældrene i ferien.

"Alt for mange børn sidder alt for længe foran computeren. Men det er de voksne, man skal arbejde med, for grundlæggende bevæger børn sig gerne," siger sundhedskoordinator Mette Jakobsen, Sund By Hirtshals.

Med kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for det, lovforslaget kalder den "borgerrettede forebyggelse." Det er et område, hvor Hirtshals og andre kommuner i Sund By-netværket efterhånden har mange års erfaring

Efter reformen får den nye kommune omkring 70.000 indbyggere, hvor der i dag er 14.000. Det giver selvfølgelig et bedre underlag for de mere specialiserede

Side 17

tilbud som f.eks. træning af KOL-patienter. Der er allerede et samarbejde med nabokommuner på andre områder, f.eks. rygestopkurser.

"Men kunsten bliver at bevare den lokale forankring. Det er vigtigt, at man ikke skal køre 20 km for at få et godt råd eller bevæge sig. Derfor tænker vi på at bruge folkeskolerne og udruste gymnastiksalene, så andre end skolebørnene også kan bruge dem. Det er også et spørgsmål om økonomi. At bruge de ressourcer, der er."

Sund By har fast adresse centralt i Hirtshals og åbent tre timer om dagen fem dage om ugen. "Der skal være synlige tilbud. Men der foregår forebyggelse mange andre steder i kommunen, og man skal være opmærksom på, at der går mange ressourcer på at koordinere," siger Mette Jakobsen.

"Det er også et spørgsmål om troværdighed. Der skal være sammenhæng i tingene. Når et overvægtigt barn har været på julemærkehjem og kommer hjem igen, så skal der være et netværk af ansvarlige voksne, som støtter op og sørger for, at barnet kommer videre ud i foreningslivet."

Væk fra ældreområdet

Den kommunale forebyggelse skal måske ikke altid have en gadedør og et skilt, som gør den synlig for borgerne. Men det er til gengæld helt nødvendigt, at der er et kontor og et dørskilt på rådhuset, mener ledende sundhedskoordinator Kirsten Vinther-Jensen, Århus Amt. 

Skal forankres i hverdagen

Sundhedsfremme skal forankres i hverdagen. Det handler om at udnytte frikvartererne og den faglige skolegang og få børn til at bevæge sig mere på vej til og fra skole, siger ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen, Århus Amt.

"Det er selvfølgelig fint med ekstra gymnastiktimer, hvis de bliver permanente" siger hun.

"Men forebyggelse skal være realistisk, så der ikke bare kommer nogle ildsjæle og opruster en skole. For hvad sker der så, når de trækker sig ud?"

"En af de vanskelige ting ved forebyggelse er, at den først og fremmest foregår på steder, hvor den primære aktivitet er noget andet. På skolen, på arbejdspladsen," siger hun.

"Derfor bliver den på en måde husløs. Men der må være et fagligt miljø, og det faglige miljø må have et skilt på døren. Ellers er risikoen, at det forsvinder eller får for lidt faglig tyngde. Det kender man fra andre udviklingsområder."

Kirsten Vinther-Jensen mener, at kommunerne bør have en særlig sundhedsforvaltning eller i hvert fald et sundhedsfremme- og forebyggelseskontor. Det er ikke nok at oprette et sundhedscenter. Og det bekymrer hende, at planlægningen af kommende sundhedscentre mange steder foregår i kommunens ældreforvaltning.

"For hvem skal så løfte sundhedsfremme og primær forebyggelse? Jeg kan se en tendens til, at man i første omgang koncentrerer sig om tilbud til mennesker med kroniske sygdomme eller behov for rehabilitering. Det er også der, de økonomiske incitamenter er."

Det er godt, at kommunerne kommer på banen, understreger Kirsten Vinther-Jensen. Men de må betragte forebyggelsen som et egentligt fagområde, som kræver ekspertise og systematik.

"Ellers kan jeg frygte, at man starter forfra med at lade 1000 blomster blomstre - så hver skole, hvert lille område skal i gang med sit eget lille forsøg. Forebyggelse kræver minutiøs planlægning, dokumenterede metoder og viden om, hvordan man skaber netværk og forankrer dem."

Må overføre viden

Der er masser af viden om, hvilke metoder der virker, og hvilke der ikke gør, påpeger Københavns Kommunes folkesundhedschef Kirsten Lee.

"Men i forebyggelse er der ikke kun én metode, der virker. Man er nødt til at bruge en bred vifte."

Det er vigtigt at nå ud til mange. 15 mennesker på et rygestopkursus flytter ikke nok. På den anden side kan man ikke dokumentere den store virkning af massekampagner som Sundhedsstyrelsens "14/21 om ugen" og "Seks om dagen." De tjener først og fremmest det formål at sætte emner på dagsordenen.

"Nogle politikere mener, at det er nok at informere. Men den danske befolkning er meget velinformeret, uden at alkoholforbruget de sidste 20 år er faldet med én liter," siger Kirsten Lee for at nævne et eksempel.

Hidtil er det først og fremmest amterne, der har stået for den borgerrettede forebyggelse, og derfor er det i amterne, at der findes viden om metoder og organisation. Det er vigtigt, at den viden ikke går tabt, når kommunerne tager over, mener Kirsten Lee.

"Men regionerne vil stadig have et vist ansvar, og mange kommuner vil være kloge nok til at ansætte folk fra amternes forebyggelsesafdelinger. Den store udfordring for kommunerne bliver at få det her organiseret på baggrund af solide data om kommunens indbyggere."

Kommunerne er nødt til at gå i krig med de store folkesygdomme, som hænger sammen med forkert livsstil, og som sundhedsvæsenet ikke kan kurere, kun lappe på. Men før de udformer deres lokale sundhedspolitik, er de nødt til at kende sundhedstilstanden i kommunen.

"For her spiller sociale forhold ind. I en stor kommune som København kan man endda se, hvordan sundhedstilstanden varierer fra bydel til bydel. Der er forskel på et område med mange ufaglærte og arbejdsløse og et område, hvor en stor del af indbyggerne er akademikere." 

Tidligere bragte artikler om kommunal forebyggelse:
Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Forebyggelse
Sundhedsfremme

Sygeplejersker skal uddannes til forebyggelse

Nyt arbejdsfelt. Sygeplejersker har gode forudsætninger for at gå ind i forebyggelsen. Men de er ikke automatisk kvalificerede med grunduddannelsen kombineret med arbejdserfaring fra et sygehus eller hjemmesygeplejen. Forebyggelse og sundhedsfremme er et fagområde for sig.

SY-2005-11-01Foto: Søren Svendsen

Når kommunerne overtager ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse efter kommunalreformen, kan der ligge en række nye opgaver til sygeplejersker i det.

Men en sygeplejerske med en grunduddannelse og arbejdserfaring fra et sygehus eller fra hjemmesygeplejen er ikke automatisk kvalificeret til at gå ud og forebygge, vurderer folk, der har erfaring med området.

"Sygdomslære er godt at have i bagagen," siger formanden for Sund By Netværket, Københavns Kommunes folkesundhedschef Kirsten Lee, som selv har adskillige sygeplejersker ansat i sin afdeling.

"Men sygeplejersker kender ikke umiddelbart forebyggelsesmetoderne. I forebyggelsen har man brug for både naturvidenskab og samfundsvidenskab. Her i afdelingen er der 10-15 forskellige faggrupper repræsenteret."

"Man må se forebyggelse og sundhedsfremme som et fagområde for sig," understreger ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen fra Århus Amt.

Ligesom Københavns Kommune har Århus Amt mange forskellige faggrupper repræsenteret i sin enhed for sundhedsfremme, inklusive antropologer, sociologer og kommunikationsuddannede.

"Sygeplejersker har gode forudsætninger med en faglighed, der har mange elementer. Men der skal mange andre ting til," siger Kirsten Vinther-Jensen.

Uddannelse og menneskesyn
Når en kommune skal i gang med de nye opgaver, må man kigge seriøst på, om der er nogen, der kan løfte opgaven, måske med støtte og uddannelse, eller om der skal ansættes nye.

"Men faktisk er der ret mange sygeplejersker, der tager de relevante overbygninger og efteruddannelser, som der findes en række af," tilføjer Kirsten Vinther-Jensen.

"Kommunerne har jo allerede en række kvalificerede fagpersoner at trække på, som hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og praktiserende læger," siger chefkonsulent i konsulentfirmaet Muusmann, Ingrid Willaing, tidligere forskningsleder i Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Nogle af de nye opgaver inden for den patientrettede forebyggelse og rehabilitering vil stadig kræve en sundhedsfaglig baggrund, påpeger hun.

"Jeg ville nødig genoptrænes af en antropolog. Og hvis man som sygeplejerske har arbejdet i en lungemedicinsk afdeling, kan man være udmærket kvalificeret til den kommunale forebyggelse blandt KOL-patienter.

Men når vi taler om den brede forebyggelse, så kan jeg ikke forestille mig en nyuddannet sygeplejerske der. Eller for den sags skyld en sygeplejerske fra et sygehus eller hjemmesygeplejen. De vil være nødt til at tage en kompetencegivende uddannelse."

Ingrid Willaing har netop gennemgået, hvad man ved om effekten af patientskoler. Det er en metode med meget svingende resultater. "Men undersøgelserne siger heller ikke noget om, hvilken kompetence underviserne har haft inden for gruppebaseret undervisning," tilføjer hun.

De kommuner i Danmark, der har længst erfaring med forebyggelse og sundhedsfremme, er formentlig kommunerne i Sund By Netværket. Nogle af de tilbud, som Sund By giver, kræver rent faktisk en sundhedsfaglig baggrund. Men det er ikke nok, lyder det fra lederen af Sund By Hirtshals, Mette Jakobsen, der selv er cand.scient.soc.

Mette Jakobsen har en fastansat fysioterapeut og en tilknyttet sygeplejerske, som er uddannet rygestopinstruktør, men også står for måling af blodtryk og blodsukker.

"Faglige kvalifikationer og kendskab til sundhedspædagogik er en god ting. Men forebyggelse kræver også noget menneskeligt," siger hun.

"Man skal kunne lytte og komme bag facaden, for løftede pegefingre hjælper ikke. Man skal have fat i folks egne ressourcer. Vi har f.eks. brugt en familieterapeut i vores kostvejledning. For problemer mellem en mor og en teenagedatter kan en diætist ikke løse.

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Forebyggelse
Sundhedsfremme

Flere medarbejdere nødvendige

Små sko. Kommunerne bliver nødt til at ansætte flere medarbejdere, når de overtager ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse i 2007. Men de får ikke ekstra penge til opgaven med kommunalreformen, så forebyggelsen får svære vilkår fra start.

Borgmestrene i de danske kommuner er indstillet på at ansætte mere personale til forebyggelse og sundhedsfremme, når de overtager ansvaret i 2007.

Det viser en rundspørge, som analysebureauet Vilstrup har foretaget for Sygeplejersken. To ud af tre kommuner regner med, at de bliver nødt til at ansætte flere medarbejdere til forebyggelsesopgaven, og tilsvarende mener to af tre, at de bliver nødt til at bruge flere penge på forebyggelse efter 2007.

Men det kan blive et problem, for regeringen har ikke tænkt sig at give kommunerne penge til de nye sundhedsopgaver. Regeringens oplæg er, at kommunalreformen skal være udgiftsneutral.

Boks: Fakta om undersøgelsen.

Undersøgelsen bestod af telefoninterviews med repræsentanter for de 271 kommuner. 200 sagde ja til at deltage, 15 sagde nej, 56 var ikke til at træffe.

Af de 200 svarpersoner var 155 kommunens borgmester, de øvrige var kommunaldirektører eller andre kommunale chefer, som kommunens borgmester henviste til.

Undersøgelsen blev gennemført for Sygeplejersken af analysebureauet Vilstrup.

Traditionelt har kommunerne som bekendt tre muligheder, hvis de skal bruge flere penge til en opgave. De kan sætte skatten op - hvis de må for finansministeren. De kan omprioritere i deres egne budgetter. Eller de kan få flere penge i bloktilskud fra staten.

Med kommunalreformen får kommunerne også en fjerde mulighed, som hænger sammen med, at de skal betale en del af sygehusudgifterne, hver gang en borger bliver indlagt.

Ideen er, at kommuner, der bruger penge på forebyggelse, til gengæld vil spare på sygehuskontoen. Om det regnestykke kommer til at gå op, har en del politikere og økonomer dog rejst tvivl om.

Hvad med pengene

De borgmestre, der har deltaget i Sygeplejerskens rundspørge, har også deres betænkeligheder. Af dem, der regner med at bruge flere penge på forebyggelsen, tror kun 9 pct., at de kan finansiere forebyggelsesopgaverne med det, de sparer på indlæggelser og mindre sygelighed hos borgerne.

15 pct. mener, at de kan finansiere forebyggelsen ved at spare eller omprioritere. Den største gruppe, 37 pct., mener, at de må have mere i bloktilskud eller på anden måde have overført flere penge fra staten eller amterne.

"Spørgsmålet "hvad med pengene?" er det, vi møder overalt," siger Horsens borgmester Vagn Ry Nielsen, som er formand for Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedsudvalg. "For det er en illusion, at det skulle nedbringe sundhedsudgifterne, at vi overtager forebyggelsesopgaverne."

Kommunernes Landsforening er ikke færdig med at regne på forebyggelsesudgifterne. Vagn Ry Nielsen er dog ikke i tvivl om, at regnestykkerne vil dokumentere en utilstrækkelig økonomi.

"Så hvis vi vil have en regulær, massiv forebyggende indsats, må vi gå til regeringen og bede om flere penge. For vi har dem ikke. Med det udgiftsmæssige pres, kommunerne er udsat for i disse år, har vi ikke noget tilovers." 

SY-2005-10-01Reelt udvidet service

Finansieringen var også i søgelyset, da Folketinget havde 1.-behandling af sundhedsloven midt i marts. Generelt er de sundhedspolitiske ordførere fra oppositionspartierne meget kritiske over for

Side 11

denne side af reformen, selv om de i øvrigt støtter målsætningen, at kommunerne skal forebygge helt anderledes aktivt end i dag.

"Vi er dybt bekymrede over, at kommunerne vil få så lidt til at forebygge for. Der er ingen tvivl om, at man bliver nødt til at lave en anden finansiering," siger Lone Møller, Socialdemokraterne.

Det lykkedes ikke for Sygeplejersken at få en kommentar fra de sundhedspolitiske ordførere for regeringspartierne inden redaktionens slutning. For Dansk Folkeparti, som støtter regeringens forslag til kommunalreform, siger sundhedsordfører Birthe Skaarup:

"Hvis man får en yderligere opgave, må pengene følge med. Men hele den økonomiske del af reformen skal vel med i de forhandlinger, som kommunerne får med regeringen om økonomien."

Regeringen har bebudet, at man må justere økonomien senere, hvis den ikke fungerer. Charlotte Fischer, Det Radikale Venstre, er dog betænkelig ved udsigten til, at kommunerne skal stå ved de årlige økonomiforhandlinger med finansministeren og argumentere for flere penge til at lukke hullet i forebyggelsesbudgetterne.

"I værste fald får vi startet et spil om aben. Hvor regeringen vil bebrejde kommunerne, at de ikke gør nok ved forebyggelsen, og hvor kommunerne sender aben tilbage til finansministeren," siger Charlotte Fischer.

"Det er illusorisk at tro, at den ekstra indsats går lige op med mindre sygehusudgifter. Måske på langt sigt. Men reelt er der tale om udvidet service. Det er vigtigt at slå fast, at det er o.k., og o.k. at snakke om, hvad det så koster."

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Forebyggelse
Sundhedsfremme

Borgerne med til at planlægge sundhedscenter

Rødekro. Forebyggelse og sundhedsfremme bliver en vigtig del af tilbuddene i det sundhedscenter, der skal oprettes i Rødekro Kommune. Derfor bliver en lang række private aktører inviteret med i centerets netværk. Centeret skal koordinere, men ikke konkurrere med de aktiviteter, der findes i forvejen.

I Rødekro Kommune skal borgerne have et sundhedscenter. Det besluttede politikerne allerede for et år siden, men det er planen at gøre det gradvist.

I sommer købte kommunen en privat svømmehal med tilhørende bygninger, og her skal sundhedscenteret ligge. Der er plads til et motionscenter, klinikker med privatpraktiserende sundhedspersoner og meget mere.

Kommunens borgere har fra starten været inddraget i planerne, og på et borgermøde blev der nedsat fire arbejdsgrupper, som har været med til at finde ud af, hvad centeret skal indeholde. 

Bånd til lokalmiljøet

I Rødekro taler man om cirkler, når man skal beskrive, hvordan det gradvis skal bygges op. ”Vi forestiller os en lille kerne med fem-seks personer,” siger kommunaldirektør Jakob Kyndal. ”Så kommer det tilknyttede personale, kommunens sundhedsplejersker, skolelæge, skolesygeplejerske, kiropraktor, praktiserende læger osv.

I ydercirklen har vi alle aktørerne i lokalområdet som skoler, fritidsklubber og sportsklubber. Vi skal ikke kommunalisere de aktiviteter, der er i forvejen. Vi skal have dem med og så koordinere, hvor der evt. er brug for en forstærket indsats.”  

Sundhedscentret skal være hjemsted for sundhedsfremme og forebyggelse med  

Side 26
 

udgangspunkt i regeringens folkesundhedsprogram og de store risikofaktorer som tobak, alkohol, dårlig kost og manglende motion.

Samtidig vil kommunalreformen give kommunerne en række nye opgaver, som sundhedscentret med fordel kan blive ramme om. ”Selv om det ikke er helt tydeligt endnu, ser det ud til, at vi skal overtage hele genoptræningsdelen,” siger ledende sygeplejerske Aase Koch.

”Og strukturændringerne giver et voldsomt incitament til at holde folk raske, så de ikke får brug for sygehusindlæggelser. Det gælder navnlig livsstilssygdommene. Men kronisk syge som diabetes- og KOL-patienter gør også meget brug af sundhedsvæsenet.” 

Sygepleje til mobile

Ifølge Sygeplejerskens rundspørge til kommunerne ser næsten alle kommuner genoptræning som en oplagt opgave for et sundhedscenter, mens der er mindre interesse for at lægge hjemmesygeplejerskeopgaver i centeret.

Men sygepleje er faktisk en af de muligheder, man har overvejet seriøst i Rødekro. Erfaringer andre steder fra er, at mobile borgere er glade for at kunne bestille tid til sårpleje eller andre opgaver i en sygeplejeklinik i stedet for at sidde hele og halve dage og vente på en hjemmesygeplejerske.

”Men jeg kan også se nogle pædagogiske opgaver i en sygeplejeklinik,” siger Aase Koch. ”Det kan være en fordel med små hold, når der skal undervises i forbindelse med ting som inkontinens og diabetes. Hvor den pædagogiske indsats bliver lidt mere tilfældig, når den ligger hos en sygeplejerske, der kommer i hjemmet.”

Rødekro Kommune har diskuteret en akutstue med sengepladser til ældre brugere af hjemmeplejen, så de ikke behøver at komme på sygehuset, selv om de i en periode er for svækkede til at være hjemme pga. influenza, væskemangel eller infektioner.

”Men det siger vi nej til. Sengepladser ville signalere noget forkert,” mener Aase Koch. ”Vi skal ikke bringe os i en situation, hvor sundhedsfremme skal konkurrere med behandlingsbehov. For der vil den syge altid vinde og sundhedsfremme komme til kort. Vi skal væk fra behandlertankegangen og have en helt anden vinkel. Det drejer sig om at hjælpe folk til selv at blive handlekraftige.” 

Plads til privat praksis

Der har været lokale praktiserende læger i de arbejdsgrupper, som har forberedt sundhedscenteret. Og Jakob Kyndal håber, at centeret kan blive et attraktivt miljø, hvor lægerne også får lyst til at flytte ind. Måske i forbindelse med et generationsskifte. ”Det kan måske blive lettere at tiltrække en eller flere yngre læger, når der er et sundhedsfagligt fællesskab,” mener han.

Der er god plads i de bygninger, kommunen har købt, og det ligger også i oplægget, at der skal privatpraktiserende fysioterapeuter i centret.

”Vi får brug for dem, både til de træningsopgaver, vi får, og til sundhedsfremme, forebyggelse af overvægt hos børn m.m.,” siger Aase Koch. ”Vi vil ikke gå de privatpraktiserende i bedene, men vi vil gerne have samarbejdsrelationer. Vi ser også gerne et motionscenter, der er privatfinansieret. Men hvor vi kan leje timer.”

Den vanskeligste beslutning har handlet om alternative behandlere, fortæller Aase Koch. ”I hvilken udstrækning kan de være i et kommunalt sundhedscenter? Dét blev nemlig foreslået på borgermødet.

Vi er endt med, at det kun kan dreje sig om registrerede alternative behandlere. Dem er der intet til hinder for, at vi kan rumme. På samme betingelse som vi vil stille til fysioterapeuter eller praktiserende læger, der gerne vil have lokaler i sundhedscenteret: De skal være indstillet på at samarbejde, når det er relevant.” 

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste

Kommuner vil have sundhedscentre

På landkortet. Når kommunerne får et større ansvar for sundheden efter kommunalreformen, bliver sundhedscentre en del af det kommunale tilbud. En rundspørge til 200 kommuner viser, at der allerede er planer om et sundhedscenter i langt de fleste nye kommuner.

Sundhedscentre vil blive en del af det lokale sundhedstilbud i de fleste af de nye danske kommuner. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Vilstrup har foretaget for Sygeplejersken. Den bygger på telefoninterviews med repræsentanter for 200 danske kommuner, fortrinsvis borgmestre.

SY-2005-07-24-01Foto: Søren Svendsen

En mindre del af de eksisterende kommuner har allerede et sundhedscenter, og hver fjerde kommune har planer om at etablere ét. Men når man ser lidt længere fremad mod de nye storkommuner, bliver sundhedscentrene endnu mere synlige i billedet.

Et meget stort flertal af de udspurgte borgmestre/kommunale chefer, 83 pct., oplyser, at deres nye kommune planlægger at oprette et sundhedscenter.

Disse borgmestre har også givet deres mening til kende om en række opgaver, som jævnligt bliver nævnt i forbindelse med sundhedscentre.

Genoptræning og forebyggelse af livsstilssygdomme er de opgaver, som flest finder det naturligt at placere her. Flere end fire ud af fem kommuner mener, at disse opgaver kan flyttes til et sundhedscenter.

Side 23 

Godt og vel to tredjedele vil også gerne placere tilbud til patienter med kroniske sygdomme i et sundhedscenter, og næsten lige så mange mener, at der kan ligge lægepraksis. Der er ikke helt så meget interesse for, at sundhedscentrene skal rumme akutstuer og opgaver, som hjemmesygeplejersker i dag udfører i hjemmet. Det mener lidt under halvdelen, at de kan.

Modstand overvundet
Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, er meget tilfreds med, at kommunerne i den grad har taget ideen om sundhedscentre til sig.

”Det viser, at det var rigtigt af os at gøre en indsats for at få det sat på dagsordenen. Selv om der var ihærdig modstand i starten. Nu er sundhedscentrene skrevet ind i forslaget til en ny sundhedslov, og der kom så mange ansøgninger til puljen til forsøg med sundhedscentre, at man udsatte ansøgningsfristen.”

Efter kommunalreformen vil kommunerne få økonomisk fordel af at forebygge. Men som de økonomiske incitamenter foreløbig er skruet sammen, vil der ikke være samme økonomi i den brede indsats mod livsstilssygdomme som i den målrettede forebyggelse af indlæggelser af mennesker, der allerede er syge.

Derfor er Connie Kruckow positivt overrasket over kommunernes svar på, hvilke opgaver der kan flyttes til et sundhedscenter. Her står forebyggelse af livsstilssygdomme højt på listen. ”Og det er vældig flot, at kommunerne tænker så bredt og ser det store potentiale i at forbedre befolkningens sundhedstilstand,” siger Connie Kruckow.

At der er meget mindre interesse for at oprette akutstuer med sengepladser i sundhedscentre, er hun også ganske tilfreds med. For den ide er både Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforening forbeholdne over for.

"Det kræver jo, at der er en døgnfunktion, og den ser vi ikke i sundhedscentrene.”

Læger med - hvis de vil

Praktiserende Lægers Organisation, P.L.O., tog meget forbeholdent imod, da ideen om sundhedscentre blev lanceret. P.L.O. opfattede det mere som en fagpolitisk markering fra Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd end som et fagligt initiativ.

Nye opgaver til sygeplejersker  

Når kommunalreformen bliver gennemført den 1. januar 2007, får kommunerne betydelig flere sundhedsopgaver end i dag, ikke mindst inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Det betyder også nye arbejdsopgaver til kommunernes sygeplejersker.

For at få et indblik i kommunernes planer på sundhedsområdet har Sygeplejersken bedt analysebureauet Vilstrup gennemføre en rundspørge til landets borgmestre. I dette og følgende numre vil Sygeplejersken fortælle, hvad de sagde om sundhedscentre og andre sundhedsopgaver.

”Men nu begynder man at diskutere, hvad der skal ligge i dem, og så begynder det at ligne noget,” siger P.L.O.s formand Michael Dupont.

”For os skal det hele tiden være en faglig vurdering, der må ligge til grund. Når vi har opbygget et stort fagligt apparat til at sikre kvaliteten på sygehusene, er det ikke for, at kommunerne skal kaste sig over de samme opgaver, uden at nogen kan kigge dem i kortene. Ingen er tjent med, at man f.eks. begynder at optræne apopleksipatienter i kommunen, hvis det faglige niveau ikke bliver det samme.” 

SY-2005-07-23-01-460pP.L.O. har det fint med, at lægepraksis bliver placeret i sundhedscentre - hvis lægerne selv har lyst til det. ”Men vores spidskompetence er den individuelle vurdering af den enkelte patient, som vi kender gennem mange år.

Side 24

En praktiserende læge i et sundhedscenter skal stadig være læge for sine egne patienter, ikke for alle, der kommer i sundhedscenteret.”

Derfor har P.L.O. heller ingen speciel interesse i, at sundhedscentrene får en lægelig ledelse. ”Jeg har det fint med, at det er en sygeplejerske, der er blevet leder af sundhedscenteret på Østerbro,” siger Michael Dupont.

”Det, man kan overveje, er at tilknytte en praksiskonsulent til at sikre samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne. Ligesom nogle amter har haft praksiskonsulenter knyttet til sygehusene. Det vil være en rigtig god ide.”

Elastisk begreb

Borgmester Vagn Ry Nielsen, som er formand for Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedsudvalg, er glad, men ikke særlig overrasket over, at der er planer om sundhedscentre i næsten alle nye kommuner.

”Der er ingen tvivl om, at kommunerne vil satse på sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil de jo også få økonomiske incitamenter til. Derfor er der stærk interesse for at finde en formel.”

Noget af det, der gør sundhedscentrene interessante for kommunerne, er, at det er et meget elastisk begreb, tilføjer Vagn Ry Nielsen. De kan være matrikelløse eller matrikelfaste, og de kan rumme meget forskellige funktioner. 

SY-2005-07-24-02”Som Lars Løkke Rasmussen har sagt: Vi vil gerne have sundhedscentre, men vi ved ikke rigtig, hvad det er. Det er faktisk sandheden. Vi mener, at der er noget, vi kan gøre bedre. Men nu må der forsøg til at afklare, hvad der kan fungere.”

Vagn Ry Nielsen er heller ikke overrasket over, hvilke opgaver kommunerne helst vil anbringe i et sundhedscenter, hvor genoptræning topper listen. 

”Vi har længe arbejdet på, at genoptræning skal blive en ren kommunal opgave. Men samtidig skal man være opmærksom på, at det drejer sig om ældre medborgere, og at meget med fordel vil kunne foregå i borgerens eget hjem.”

Mange af de borgmestre, der har oplyst, at de har planer om at oprette et sundhedscenter, har formentlig ansøgninger inde om penge fra forsøgspuljen. Tror du, de vil gennemføre planerne, hvis de ikke får penge fra puljen?

”De vil nok lige vende skråen og afvente. Og det synes jeg også, man skal gøre. Forsøgene skal afklare, hvad sundhedscentre kan være, man kan ikke forvente, at alt skal være på plads den 1. januar 2007. Men det er dejligt, at man så mange steder har gjort sig forestillinger. 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen bestod af telefoninterviews med repræsentanter for de 271 kommuner. 200 sagde ja til at deltage, 15 sagde nej, 56 var ikke til at træffe.

Af de 200 svarpersoner var 155 kommunens borgmester, de øvrige var kommunaldirektører eller andre kommunale chefer, som kommunens borgmester henviste til.

Undersøgelsen blev gennemført for Sygeplejersken af analysebureauet Vilstrup.

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste

Synspunkt: En fridag til Sisyfos

Faglighed. Kommunesammenlægningen stiller krav til integration mellem faglighed og it-systemer, så teknologien ikke vinder over pleje og behandling.

Nogle mennesker betragter arbejdet som Sisyfos slid med at rulle stenen op ad bjerget den ene gang efter den anden. Andre betragter arbejdet som endnu en spændende udfordring, der skal tages, og som oven i købet giver ny viden og nye erfaringer for de implicerede.  

Integration af hjemmesygeplejen ved de kommende kommunesammenlægninger vil i høj grad kunne opfattes i et spændingsfelt mellem disse to yderpunkter. Det vil give en del udfordringer. Ikke nok med at der organisatorisk skal samles to eller flere kulturer, man skal også beslutte, hvilke teknologiske systemer der skal videreføres, eller om der skal satses på noget helt tredje. 

De mennesker, der mener, at kommunesammenlægninger kan betragtes som et Sisyfos-arbejde, har gennem årene været gennem adskillige reformer inden for hjemmeplejen. Nye organisationer, nye boformer for klienterne, arbejdsbeskrivelser, ydelseskatalog, visitationsregler, implementering af it-systemer, nye kommunikationsformer osv. Nu kommer kommunesammenlægningerne oveni. 

På den anden side er der heller ingen tvivl om, at selv de mennesker, der betragter arbejdet som en spændende udfordring, vil få deres sag for. De organisatoriske forandringer, der bliver resultatet af kommunesammenlægningerne, skal også medtage hele den teknologiske side. Der er imidlertid en stor fare for, at det bliver teknologien, der bestemmer, hvilke organisatoriske og faglige mål det er muligt at sætte sig i denne forandring. Det skaber en stor risiko for, at personalet med klientkontakt oplever en teknologifiksering, der i sidste ende giver negative medarbejdere og hermed dårlig service over for klienterne. Den negative følelse er naturligvis bundet i, at teknologien vinder over plejen og behandlingen.  

I forbindelse med kommunesammenlægningerne mener jeg, at der i forhold til de teknologiske udfordringer er behov for mennesker, der kan se gennem processen og holde fokus på den sundhedsfaglige del, da det altid må være det faglige og ikke teknologien, der styrer vejen til målet. Hermed er det også muligt at stille de krav, der måtte være nødvendige, over for leverandørerne af systemerne, når man nu alligevel er i gang. Hvis det skal være det sundhedsfaglige, der styrer processen, vil det kræve, at der er nogle, der sætter sig ned og får beskrevet hverdagen i detaljer uden at tænke teknik. Dernæst beskrives, hvor man kan have nytte af teknologi, altså hvor vil arbejdsprocessen kunne lettes og understøttes af en eller anden form for teknologi. Det vil også betinge, at man overvejer, hvordan de forskellige teknologier understøtter hinanden. Denne proces vil samtidig betyde, at personalet oplever, at de forskellige teknologier er integrerede frem for fragmenterede.  

Jeg mener, Sisyfos får fri, hvis der er fokus på det faglige frem for teknikken. Det giver udfordringen mening og dermed liv, hvis udgangspunktet er hverdagen. Men det kræver, at der er en eller flere personer med styr på både det faglige og det teknologiske, som kan dokumentere, hvordan man kommer - og er kommet - gennem processen. Det vil give ny viden og erfaring, der vil gavne alle i organisationen.  

Jørgen Bendsen er sygeplejerske og sundhedsinformatiker

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste
Organisering