Leder. Sygeplejersker skal være med i ledelsen

Grete Christensen
Grete Christensen
Uanset om Folketinget beslutter regeringens sundhedsreform, flere nærhospitaler eller flere sundhedscentre, er der brug for nytænkning i at styrke samarbejdet mellem kommune, almen praksis og sygehus. Og når målet netop er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og skabe tryghed og kvalitet for borgerne i overgangen mellem sektorerne, har sygeplejersker nogle af de kompetencer, der er brug for. Det er derfor en stor fejl i regeringens udspil til sundhedsreform, at sygeplejerskerne ikke er tiltænkt en plads i ledelsen af sundhedsfællesskaberne.
Dette er ikke et fagpolitisk soloridt. De tre idémænd bag sundhedsfællesskaberne, professorerne Kjeld Møller Pedersen, Frede Olesen og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard, havde samme pointe. De foreslog, at ledende sygeplejersker får en afgørende rolle i det, de betegnede som klynger, og som regeringen kalder sundhedsfællesskaber.
Det er grundlæggende forkert, at der ikke tænkes sygeplejefaglig ledelse ind på alle hylder i det danske sundhedsvæsen. Hele opgøret med 2 pct.-produktivitetskravet vidner også om et endnu større fokus på værdibaseret styring og et helhedsorienteret blik for patienternes sundhed. Her har sygeplejersker langt større roller og ansvar, som mangler at slå igennem på alle ledelsesniveauer.
Vi skal alle være rollemodeller for andre, og derfor undrer det mig, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke er gået foran i demonstration af god faglig ledelse for såvel sygepleje, diagnostik som behandling og har ansat en ledende sygeplejerske sammen med lægerne i topledelsen af styrelsen. Det danske sundhedsvæsen har brug for sygeplejerskernes kompetencer – i statslige styrelser, på alle niveauer i kommuner og på sygehusene og i det hele taget alle steder i sundhedsvæsenet.

Det er grundlæggende forkert, at der ikke tænkes sygeplejefaglig ledelse ind på alle hylder i det danske sundhedsvæsen.
3
2019
3
I HVERT NUMMER
Kommune
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kommunalpolitik
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

Leder: Sygeplejersker er nøglen til fremtidens sundhedsvæsen

2018-9-lederStore forandringer er i vente for sundhedsvæsenet. Og de kommer til at påvirke sygeplejerskernes hverdag. Regeringen har varslet en historisk stor sundhedsreform, der skal gøre op med de sammenhængsproblemer, som mange syge borgere oplever. Oven i det kommer økonomiaftalen, hvor politikerne har indført begrebet "nærhedsfinansiering", som skal give regionerne et økonomisk incitament til at flytte behandling ud fra sygehusene og tættere på borgerne.

Vi er enige i den overordnede retning – vi skal hindre uhensigtsmæssige indlæggelser, patienter skal tilbydes mere behandling og sygepleje i eget hjem, og der skal sikres sammenhæng og gode patientforløb. Det forudsætter stærke sygehuse med høj faglighed og ordentlig normering. Og det kræver, at kommunerne er rustet til sundhedsopgaverne. Derfor er der behov for, at mange sygeplejersker i kommuner og almen praksis tager den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje. De formelle rammer om sygeplejerskernes virke skal være up to date. Samtidig er det nødvendigt med fælles kliniske retningslinjer, kvalitetsmål m.m. på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.

Reformen bør også give patienter, der går på tværs af sektorer, en ny rettighed. Retten til at få en sygeplejerske som tovholder. I praksis kan det understøttes af tværgående ordninger som i det fælles akutteam i Esbjerg Kommune og ved Sydvestjysk Sygehus. Her skaber man med fælles finansiering og ledelse mellem kommune og region et samarbejdende ejerskab. Det vil sikre gode forløb ud af sygehuset og samtidig hindre unødige indlæggelser ved øget behandling og sygepleje i eget hjem.

Så kære politikere – husk at tænke sygeplejerskernes mange kompetencer ind i en ny sundhedsreform!

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

 

 

 

3
2018
9
Debat
Kommune
Uddannelse
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Leder Web article 

Stafetten: Vi mangler nogle rigtig gode mål

erik-jyllingI slutningen af april lancerede Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening otte nationale mål for, hvor det samlede sundhedsvæsen skal bevæge sig hen – et mål er f.eks. bedre sammenhængende patientforløb. Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling, er en af dem, som har arbejdet med udformningen af de otte kvalitetsmål, og han mener, der er brug for mere overordnet styring, fordi der i dag er alt for mange fragmentariske indsatser i forsøget på at binde sundhedsvæsenet sammen på tværs af sektorer.  

”Hvis man var mere tydelig på, at den enkelte region havde et samlet ansvar – ikke bare for sygdom og behandling, men et større ansvar for sundhedstilstanden i regionen – så ville man skabe en grobund for et tættere samarbejde med alle de aktører, der er,” siger Erik Jylling og giver følgende eksempel på, hvordan man kunne skabe mere overordnet styring:

”Det kunne f.eks. være, at man tog fat på nogle veldefinerede patientgrupper og besluttede, at dem behandler vi på den og den måde og forankrer det sådan og sådan.”

Erik Jylling savner i det hele taget mere enstrengede systemer.

”Og her taler jeg om alt. Lige fra den borger, som er akut syg og opsøger lægevagtsystemet – og en samlet streng, som også omfatter det præhospitale. Og så en sammenhængende streng, som går hele vejen igennem det akutte system også i forhold til hospitalerne. Der mangler nogle overordnede linjer for, hvad man vil, inden man går i gang med at løse opgaverne.” 

Erik Jylling ser de otte nationale kvalitetsmål som et stort skridt i den rigtige retning, fordi der er fokus på helheden, den samlede sundhedstilstand, det sammenhængende patientforløb og fagligheden. 

”Det er det, der gør, at det konkrete patientforløb også bliver bedre. Og det bliver interessant at se, hvordan de enkelte kommuner og hospitalsafdelinger vil tilrettelægge deres arbejde dynamisk mod de her mål.”

Han ser dog en væsentlig udfordring for kommunerne:

”Hvor der i hospitalsvæsenet er lang tradition for at måle og dokumentere i kliniske databaser og Landspatientregistret, så er der ikke i kommunerne samme tradition. Derfor har vi ikke de rigtige indikatorer til at beskrive et patientforløb fra vugge til krukke. Og fordi der er så inkomplette data i den kommunale sektor, så mangler vi nogle rigtig gode mål, der går på tværs af sygehus og kommune, men det får vi forhåbentlig udviklet i de kommende år.” 

Tidligere stafetdeltagere

Helene Bækmark: Tør vi sætte os ud over os selv ?

Christian Freitag: Politikerne har glemt det kommunale sundhedsvæsen

Mette Touborg: Alle borgere skal sikres en høj faglig kvalitet

Vibeke Krøll: Det nære sundhedsvæsen fjerner os fra hinanden

"Hvor der i hospitalsvæsenet er lang tradition for at måle og dokumentere i kliniske databaser og Landspatientregistret, så er der ikke i kommunerne samme tradition," siger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling. Sygeplejerskens stafetdebat tager aktuelle emner under behandling, denne gang: Det nære sundhedsvæsen. Debattørerne giver på skift stafetten videre til en person, som de forventer, har en anden holdning end dem selv.
19
2016
7
Debat
Kommune
Sundhedsvæsen
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedsvæsen
Magazine tags  Stafetten

Aalborg valgte akutuddannelse til alle fremfor akutteam

2016-1-kompetenceloeft
Caption 
Når sygeplejerskerne tager ud til akutte udredninger, har de bl.a. måleudstyr og laminerede actioncards med, som kort beskriver ABCDE- og ISBAR-principperne samt TOBS-algoritmen.
Attribution 
Foto: Lars Horn
For at blive bedre rustet til en virkelighed med stadigt flere, mere komplekse og ofte også akutte og subakutte behandlingsopgaver er Aalborg Kommunes ca. 350 hjemmesygeplejersker blevet uddannet i akut sygepleje. Det fortæller udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune, Charlotte Laubek.

”I stedet for at etablere et decideret akutteam besluttede vi for tre år siden, at alle vores hjemmesygeplejersker skal kunne udføre de såkaldte akut udekørende besøg, som blev en kommunal opgave i forbindelse med vores regionale sundhedsaftale i 2012,” siger hun.

Akutuddannelsen gør netop sygeplejerskerne i stand til at foretage en kompetent faglig og objektiv vurdering af en borgers helbredstilstand ved akut eller subakut forværring af sygdom, fortæller Charlotte Laubek og tilføjer:

”Med uddannelsen ønsker vi også at klæde alle sygeplejersker bedre på i akut sygepleje, så de generelt får en mere systematisk tilgang til helbredsvurdering af især den ældre og ofte multisyge borger. Det skal være en integreret måde at tænke på. I en tid med opgaveflytning fra hospitalerne til kommunerne er de kommunale sygeplejersker nødt til at blive bedre fagligt rustede for at kunne løfte de komplekse akutte opgaver og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser,” siger Charlotte Laubek. 

Både genopfriskning og ny læring

Akutuddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Kommunes hjemmesygepleje, det præhospitale beredskab og lokale repræsentanter for de praktiserende læger. På det to dage lange kursus underviser både sygeplejersker, paramedicinere og instruktører med erfaring inden for det akutte område. 
 

ABCDE-princippet

ABCDE-princippet er en enkel, systematisk, handlevejledende og internationalt anerkendt metode ved akut opstået sygdom. ABCDE står for: 
Airway: Luftvejene (fri luftvej, inspiratorisk, eksspiratorisk, kæbeløft)
Breathing: Vejrtrækning (respirationsfrekvens, dybde)
Circulation: Kredsløb (puls, kapillærrespons, blodtryk)  
Disability: Neurologisk status (GCS, blodsukker)
Exposure: Eksponering (hud, temperatur, farve/kulør)

Borgerens helbred vurderes ud fra disse fem punkter og behandles i prioriteret rækkefølge.

Kilde: Aalborg Kommune.

Foruden en genopfriskning af kundskaberne i anatomi og fysiologi i relation til hjerte, lunger og det centrale nervesystem, lærer sygeplejerskerne at måle og registrere borgerens objektive værdier systematisk efter ABCDE-princippet samt at reagere korrekt på observationerne ud fra den såkaldte TOBS-algoritme (se boksene ”ABCDE-princippet” og ”TOBS-algoritmen”). Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske øvelser. 

”Øvelserne tager udgangspunkt i hjemmesygeplejerskernes hverdag og er meget vigtige. Det nytter ikke, at vi bare hælder viden på dem og så regner med, at de går hjem og bruger den med det samme. De skal øve de nye metoder igen og igen,” siger Charlotte Laubek. 

Nogle akutte eller subakutte forværringer i en borgers helbredstilstand kan sygeplejerskerne selv reagere på, f.eks. ved at følge og observere borgeren lidt tættere end normalt de næste døgn. Ofte skal sygeplejerskerne dog ringe til borgerens egen læge eller lægevagt, og derfor introducerer akutuddannelsen også sygeplejerskerne for det såkaldte ISBAR-kommunikationsredskab (se boksen ”ISBAR”), så afrapporteringen fra sygeplejerske til f.eks. almen praksis bliver så relevant, effektiv og systematisk som muligt. 

”ISBAR bruges allerede mange steder. Det har også været vigtigt for os, at uddannelsen er med til at skabe bedre samarbejde og ikke mindst et fælles sprog omkring den akutte indsats på tværs af sektorerne,” siger Charlotte Laubek.  

Har styr på det

Aalborg Kommunes hjemmesygepleje er opdelt i 10 distrikter. Hvert distrikt har nu et akut mobilnummer, som bl.a. praktiserende læge eller hjemmeplejen kan ringe til, hvis de oplever ændringer i en borgers almene helbredstilstand. Når dagens opgaver fordeles, får en af sygeplejerskerne akutvagten med ansvar for at rykke ud inden for en time efter et opkald og lave en akutudredning. 

”Det, at det er sygeplejersker, der er i gang – i drift – som varetager akutfunktionen, gør ordningen mere rentabel. Der sidder ikke et team og venter på opkald. Og bliver der ringet om en borger, som en anden sygeplejerske kender bedre, sørger man for, at den, der kender borgeren bedst, rykker ud,” siger Charlotte Laubek. 

Hjemmesygeplejerske Julie Jacobsen deltog på akutuddannelsen i november 2015, og midt i december havde hun allerede haft to akutte besøg, det ene sammen med en kollega hos en ældre kvinde, de ikke kendte i forvejen.
 

TOBS-algoritmen

Observationsværktøjet TOBS står for Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom. I Aalborg Kommune bruges TOBS-algoritmen til at score de værdier og observationer, sygeplejerskerne har målt vha. ABCDE-metoden. Ud fra de konkrete TOBS-scorer kan sygeplejerskerne systematisk se på et actioncard, hvordan de skal handle. Er TOBS-scoren f.eks. 0, skal scoring gentages efter skøn, mens en samlet score på 3-4 f.eks. altid skal følges af et opkald til egen læge eller lægevagt.

Kilde: Aalborg Kommune.

”Vi blev ringet op af hjemmeplejen, og da vi kom hen til borgeren, lavede vi ABCDE og TOBS-score. Hendes værdier var som sådan acceptable, men da hun var svær at få i tale og også meget lysfølsom i det ene øje og havde kraftnedsættelse i samme side, valgte vi at ringe 112. Kvinden blev indlagt med mistanke om apopleksi, men blev udskrevet efter et par dage. Vi har ikke været indblandet yderligere, og vi har fået positiv tilbagemelding fra både hjemmeplejen og kvindens mand,” fortæller Julie Jacobsen. 

Hjemmesygeplejerske Ann Storm Buus gik på uddannelsen i 2014. Hun bruger løbende sin nye viden, bl.a. i en vagt på kommunens sygeplejeklinik, hvor en ældre borger i kemobehandling kom for at få hjælp til at skifte sin stomi pga. føleforstyrrelser. 

”Han gik ikke så godt, som han plejer, og da vi fik ham op på briksen, blev han snøvlende og døsig. Jeg kunne ikke rigtig sætte en finger på noget, og derfor tjekkede jeg hans værdier ud fra ABCDE-princippet,” fortæller Ann Storm Buus og fortsætter:

”Han blev hurtigt dårligere, og da vi ikke kunne få fat i hans egen læge, og onkologisk afdeling heller ikke kunne hjælpe, ringede vi 112. Da Falck kom, havde vi foretaget alle relevante målinger og observationer, og paramedicinernes eneste spørgsmål var faktisk, om der var pårørende. Tidligere havde de sikkert haft en masse opfølgende spørgsmål, men nu havde de fået det, de skulle bruge, og de kunne høre, vi havde styr på det,” fortæller Ann Storm Buus. 

Får det hele med

Både Louise Jacobsen og Ann Storm Buus fremhæver især de systematiske arbejdsmetoder som en stor gevinst.

”Vi sygeplejersker har måske tendens til at drage konklusioner på en lille ændring hos en borger lidt for hurtigt. Især hvis det er en borger, vi kender godt. Konklusionerne er ofte korrekte, men nu har jeg værktøjer til at gå mere systematisk til værks. Jeg ved, at jeg får det hele med, og det giver mig en særlig ro, især hvis jeg er hos en borger, jeg ikke kender så godt,” siger Ann Storm Buus.
Julie Jacobsen er meget enig. 

”De værdier og observationer, vi laver i udredningen, har vi jo altid lavet, men det betyder meget, at vi nu går mere systematisk til opgaven. Jeg oplever det som tidsbesparende, og jeg ved, at der ikke er noget, jeg har glemt. Og så kan jeg mærke, at det giver rigtig meget i min kommunikation med samarbejdspartnere. I overdragelsen af borgeren til f.eks. praktiserende læge eller 112 taler vi det samme sprog nu,” siger hun.

Første audit var nedslående

ISBAR

ISBAR er en standardiseret måde at kommunikere på særligt ved sektorovergange. ISBAR kan bruges alle steder i sundhedsvæsenet, bl.a. ved vagtskifte, når en person retter forespørgsel til en anden, eller når ansvar overdrages til en anden person og fra en sektor til en anden. ISBAR står for:
I: Identificér dig selv og patienten
S: Beskriv situationen
B: Beskriv baggrunden kort
A: Giv din analyse af situationen
R: Giv eller få et råd om problemet

Kilde: Danske Regioner.

I forbindelse med akutuddannelsen har Aalborg Kommune sat sig for løbende at måle, om sygeplejerskerne bruger de nye værktøjer og ikke mindst, om det skaber bedre sammenhæng og behandling i akutte patientforløb samt forebygger indlæggelser. Konkret sker det bl.a. ved interne audit i hjemmesygeplejen hvert kvartal samt en årlig tværfaglig og tværsektoriel audit, hvor 15 tilfældigt udvalgte akutbesøg evalueres ud fra en række kvalitetsmål. Herudover interviewes de involverede sygeplejersker og samarbejdspartnere som praktiserende læger og paramedicinere. De første resultater var dog ikke opløftende, fortæller udviklingssygeplejerske Charlotte Laubek.

”Til vores store skræk viste den første interne audit i februar 2015, at akutuddannelsen ikke havde rykket noget som helst. Vi har derfor fulgt indsatsen nøje, og ledelserne i sygeplejedistrikterne har taget et stort ansvar lokalt og gennemført bl.a. refleksionsøvelser med personalet og små audit på enkeltstående akutbesøg. Det har betydet meget,” siger Charlotte Laubek.

2016-1-kompetenceloeft-2
Alle hjemmesygeplejersker i Aalborg Kommune har som Ann Buus Storm været på uddannelse i akut sygepleje. Nyansatte sygeplejersker skal igennem et introduktionsforløb på seks moduler, og her er det 6. og sidste modul netop akut sygepleje.
Foto: Lars Horn

Ledelsen er vigtig 

Det er områdesygeplejerske Marianne Lange meget enig i. Der er i alt omkring 80 akutte udredninger om måneden i hele Aalborg Kommune. Langtfra alle 350 sygeplejersker står altså med akutte eller subakutte situationer hver dag, og det stiller store krav om nærvær og anerkendelse fra ledelsen, mener hun.

”Et todages kursus gør det ikke. Skal sygeplejerskerne have rutine i de nye værktøjer og vedligeholde den læring, de har fået, er det vigtigt, at de lytter til andres erfaringer og er med til at reflektere over konkrete forløb. Det gør vi bl.a. ved at tage akutbesøgene op på fællesmøder med jævne mellemrum. Fik sygeplejersken brugt sin ABCDE og lavet TOBS-scoren, og hvad skete der efterfølgende?” fortæller Marianne Lange. 

Akutkompetente sygeplejersker gør det dog ikke alene. Ifølge Marianne Lange er direkte og hurtig kontakt med f.eks. de praktiserende læger også afgørende for, om et udekørende akutbesøg bliver en succes.

Det virker

Den seneste tværfaglige og tværsektorielle audit fra oktober 2015 peger dog på, at akutuddannelsen er værd at fortsætte med, fortæller Marianne Lange og Charlotte Laubek. 

”Vi kan se, at hjemmesygeplejens indsats i forhold til akut og subakut forværring af en borgers sygdom stille og roligt begynder at leve op til de kvalitetsmål, vi har sat. Sygeplejerskerne er blevet bedre til at bruge de nye værktøjer systematisk, og det er bl.a. medvirkende til, at medicinske behandlinger af f.eks. urinvejsinfektioner bliver iværksat tidligere end før, hvilket igen kan forebygge indlæggelser. Og de praktiserende læger melder også om færre udekørende besøg hos deres patienter,” fortæller Charlotte Laubek. 
Marianne Lange uddyber:

”Både det præhospitale beredskab og de praktiserende læger siger, at de får langt mere kvalificerede tilbagemeldinger fra sygeplejerskerne nu. Og det gør dem i stand til bedre at træffe beslutning om, hvad der skal ske. Vi er også blevet bedre til at benytte Aalborg Kommunes 10 akutpladser, f.eks. ved dehydrering eller pågående infektion. Jeg tror, at de praktiserende læger er begyndt at få øjnene op for, at de kan henvise til akutpladser bemandet med sygeplejersker,” siger Marianne Lange.

Hjemmesygeplejerske Ann Storm Buus fremhæver især den forbedrede kommunikation med bl.a. almen praksis som et stort fremskridt:

”Tidligere brugte vi en del tid på at ringe frem og tilbage til borgerens læge eller Falck. Nu har vi styr på de vitale værdier, før vi ringer. Og vi bliver måske også taget lidt mere alvorligt af læge og Falck, fordi vi forstår hinanden bedre og har styr på de informationer, de har brug for.” 

Udvikling trods udfordringer

Som beskrevet i Sygeplejersken de seneste måneder gennemgår det danske sundhedsvæsen store forandringer i disse år. Etableringen af de nye supersygehuse, kortere indlæggelsestider og lukning af næsten hver femte hospitalsseng resulterer i, at flere og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver overgår til kommunerne. Mange steder mangler der personale og kompetencer til at løfte de nye opgaver, og en analyse bragt i Sygeplejersken så sent som i nr. 14/2015 viste, at arbejdsmiljøet er blevet væsentligt forværret i mange kommuner på få år. Forandringerne skaber dog også udvikling, f.eks. i Aalborg Kommune, hvor de omkring 350 hjemmesygeplejersker alle har været på akutuddannelse i at observere og handle korrekt ved akut/subakut forværring af en borgers sygdom.

 

Aalborg Kommunes omkring 350 hjemmesygeplejersker har alle været på uddannelse i akut sygepleje. På to dage lærte de bl.a. at arbejde og kommunikere mere systematisk efter ABCDE- og ISBAR-principperne samt TOBS-modellen. Sygeplejerskerne forebygger indlæggelser, og kommunikationen med bl.a. almen praksis er forbedret, viser audit. 
34-37
2016
1
Baggrund
Akutsygepleje
Kommune
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Store kommunale forskelle på akutfunktioner

Gennem en årrække har der været et politisk ønske om at reducere uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser for den ældre medicinske patient og om at styrke behandlingen af patienter på tværs af sektorgrænser. Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Sundhedsinstitut har bl.a. foreslået at imødekomme denne udfordring ved at opbygge forskellige typer af akutfunktioner som alternativer til akut indlæggelse (1,2). 

I Region Hovedstaden blev kommunerne i 2013 opfordret til etablering af akutfunktioner (3). Akutfunktioner er i praksis udmøntet i hhv. akutteam (AT) og akutpladser (AP). Akutteam dækker over sundhedspersonale, som tilser syge borgere i eget hjem. De har sædvanligvis sygeplejedækning hele døgnet og kan rykke hurtigt ud til flere forskellige opgaver. Akutpladser er fleksible kommunale døgnpladser med sygeplejedækning hele døgnet. Fælles for akutfunktioner er, at de leveres inden for få timer, og at de kan iværksættes hele døgnet alle ugens dage (4). 

I forhold til lægedækning i disse akutfunktioner er der i nogle kommuner indgået aftaler med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og i 2015 er man ved at forhandle en praksisplan for bl.a. sygebesøg og akutbetjening (5). 

Samarbejdet med Region Hovedstadens kommuner har henledt opmærksomheden på forskelligheden i akutfunktionernes tilbud, hvilke patientgrupper de omfatter, og hvilke faggrupper der indgår. Desuden synes der at være usikkerhed om, hvordan ordningen bør organiseres mellem hospital, kommune og almen praksis. På baggrund af denne usikkerhed og det manglende overblik over udbredelsen af akutfunktioner i Region Hovedstadens 29 kommuner foretog Tværsektoriel Forskningsenhed en spørgeskemaundersøgelse.

Formålet med denne artikel er at få et overblik over den foreliggende evidens og at beskrive udbredelsen af akutfunktioner og deres karakteristika i Region Hovedstadens kommuner.

Evidens for akutfunktioner

Gennemgangen af evidensen på området baseres på et Cochrane-review om akutfunktioner inden for psykiatrien (6) og et indenfor somatikken (7). Der inddrages tre danske rapporter (1,8,9).

Akutfunktioner i psykiatrien

I det Cochrane-review, der behandler akutfunktioner i psykiatrien (6), indgik otte randomiserede kontrollerede forsøg udført mellem 1964 og 2010 med i alt 1.144 borgere med akut opstået krise, overvejende skizofreni og relaterede psykoser, men også depression og svære neuroser.

I seks studier blev borgeren behandlet i eget hjem, og i to studier blev borgeren behandlet på kommunale akutpladser. I alle otte studier blev kontrolgruppen behandlet på hospital eller på psykiatrisk center. I alle de inkluderede studier bestod de multidisciplinære team af psykiatere, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere. I seks studier var teamet til rådighed 24 timer i døgnet, mens der i to studier kun var telefonrådgivning uden for almindelig arbejdstid.

Forfatterne konkluderede, at akut kriseintervention i eget hjem syntes at reducere indlæggelser på hospital efter endt intervention i forhold til kontrolgruppen. Man fandt ingen forskel i mortalitet mellem kontrol- og interventionsgruppe. Akut kriseintervention i eget hjem reducerede de pårørendes byrde i forhold til patienten og var mere tilfredsstillende for både patient og pårørende. To studier viste, at akutfunktioner ikke havde effekt på interventionsgruppens arbejdsmarkedstilknytning (6). 

Akutfunktioner på det somatiske område

I et tilsvarende Cochrane-review på det somatiske område (7) indgik 10 randomiserede kontrollerede forsøg fra 1999 til 2005 med i alt 1.333 borgere med forskellige diagnoser (KOL, apopleksi, pneumoni og demens) og akut opståede tilstande, som ikke krævede indlæggelse.

I alle studier blev interventionsgruppen behandlet i eget hjem, mens kontrolgruppen blev behandlet på hospital. De multidisciplinære team bestod af sygeplejersker (10 studier), hospitalslæger (fire studier), kommunalt ansatte læger (tre studier), praktiserende læger (tre studier), fysioterapeuter (seks studier), ergoterapeuter (fire studier), socialrådgivere (seks studier) og talepædagoger (tre studier). I en metaanalyse kunne man ikke konstatere forskel i mortalitet eller genindlæggelser mellem interventions- og kontrolgruppen tre måneder efter interventionen. I tre studier, der havde læger tilknyttet i akutteam, kunne man dog se signifikant reduceret mortalitet seks måneder efter intervention. Reviewet fandt ingen forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe i forhold til livskvalitet (SF-36, Sickness Impact Profile eller Nottingham Health Profile). Dog fandt man, at patienttilfredsheden var signifikant højere i interventionsgruppen (7). 

Kommunalt akuttilbud eller hospital

Et dansk RCT-studie fra 2015 (ACCESS) har undersøgt effekten af kommunale akuttilbud i forhold til indlæggelser på hospital. Det viste, at det overvejende var kvinder (72 pct.) med høj alder (84 år) og daglig hjemmehjælp, som indgik i projektet. På baggrund af triage vurderede man, at de inkluderede patienter var lige så syge som gennemsnitlige indlagte patienter. Halvdelen af patienterne kunne klare sig selv efter de 48 timer, interventionen varede, mens den resterende halvdel havde brug for yderligere hjælp i hjemmet eller en indlæggelse. Mænd blev indlagt dobbelt så hyppigt som kvinder, og signifikant flere patienter (45 pct.) blev indlagt af de medicinske speciallæger i et hospitalsambulatorium end af praktiserende læger (24 pct.), selvom patientgrupperne var ens. Der var ikke signifikante forskelle i de to kommunale tilbud (akutteam og akutpladser) i forhold til antallet af indlæggelser, dødelighed, samt hvor hurtigt patienterne kom sig både fysisk og mentalt eller på patienttilfredshed (8). Resultaterne skal tages med forbehold, da der er inkluderet langt færre patienter end nødvendigt.

Udgående akutafdeling

I en undersøgelse fra Kolding Kommune så man på baggrund af indførelsen af udgående akutafdeling ingen reduktion i indlæggelser, men et stort fald i antallet af akutophold i kommunalt regi. Borgernes oplevelser var positive, om end kun få deltog i evalueringen. Omkostningerne ved etablering og drift blev ikke opvejet af færre omkostninger ved indlæggelse (9).

Samarbejde med praktiserende læge

I en rapport fra KL (1) fremgik det, at implementering af akutfunktioner har styrket kommunens dialog med alment praktiserende læge, da en stor del af indsatserne blev leveret efter ordination af lægen. Interventionen krævede særlige kompetencer, færdigheder og viden af sygeplejerskerne, der indgik i tilbuddet. Sygeplejerskerne bør ifølge rapporten have bred erfaring inden for observation, vurdering og analyse af borgernes symptomer samt planlægning og justering af pleje og behandling i samarbejde med en læge. Sygeplejerskerne bør desuden være fleksible og kunne håndtere opgavetyper som f.eks. observation af akut opståede komplikationer til sygdom, væske- og ernæringsterapi, inhalationsbehandling og iltterapi, kateteranlæggelse og -pleje samt intravenøs medicinering (1). Rapporten konkluderer endvidere, at der er forskellig praksis for kommunernes samarbejde med læger. I Københavns Kommune har man ansat praktiserende speciallæger i almen medicin på konsulentbasis til at behandle borgere på akutpladserne. I Roskilde og Greve Kommuner er der indgået en § 2-aftale med Praktiserende Lægers Organisation, så kommunerne aflønner den praktiserende læge ved besøg i patientens eget hjem eller på kommunens akutpladser efter en fast takst. I Region Midtjylland har kommunerne samarbejdet med en hospitalsenhed i forhold til f.eks. intravenøs medicinering (1). I 2014 viste en opgørelse fra KL, at 43 pct. af kommunerne på landsplan har implementeret akutteam, og at 66 pct. har implementeret akutpladser (10). 

Store forskelle i Region Hovedstaden

I februar 2015 blev der foretaget en afdækning af udbredelse, indhold og organisering af akutfunktioner i Region Hovedstadens 29 kommuner. Afdækningen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, der var udviklet på baggrund af litteraturen (6,7) og et fokusgruppeinterview med relevante faggrupper på området. Inden udsendelse til nøglemedarbejdere i de 29 kommuner blev spørgeskemaet afprøvet og justeret af medarbejdere i udvalgte kommuner. Alle kommuner besvarede det endelige spørgeskema. 

Resultaterne viste, at 16 kommuner har AT, og 23 kommuner har AP. 13 kommuner har både AT og AP, 10 kommuner har udelukkende AP, tre kommuner har udelukkende AT, og tre kommuner har hverken AT eller AP, se figur 1.

Faggrupper

Faggruppen i akutteam bestod i de fleste tilfælde af sygeplejersker. I en enkelt kommune indgik der også en læge, og i en anden en ergo- og en fysioterapeut. På kommunernes akutpladser indgik der sygeplejersker og social og sundhedsassistenter i alle kommuner, og i tre kommuner havde man tilknyttet læger på konsulentbasis. I få tilfælde bestod akutteam yderligere af social og sundhedshjælpere, diætister og ergo- og fysioterapeuter.

Visitationsret

I de fleste kommuner var der flere instanser, der kunne henvise borgerne til akutfunktionerne. I alle kommuner var det sygeplejerskerne, der havde ansvar for den overordnede visitation. Men også praktiserende læge, hospital, plejecentre, hjemmeplejen og vagtlæger fra 1813 henviste i nogle kommuner. I alle kommuner med akutfunktioner var det den praktiserende læge, der vurderede prøvesvar og igangsatte eller seponerede behandling. Men også vagtlæger, hospitalslæger og enkelte læger ansat i kommunen blev brugt til at løse denne opgave.

Sygeplejerskers rolle

Der var døgndækkende telefonordning i 15 kommuner styret af sygeplejersker. Sygeplejerskerne i både AT og på AP var uddannet til at måle vitale værdier, tage prøver og behandle efter ordination fra en læge, se figur 2. I 17 af 23 kommuner kom patientens praktiserende læge på sygebesøg på akutpladsen. I de resterende fem kommuner diskuterede sygeplejerskerne patientens problemstillinger telefonisk med en læge.

2016-1-akutfunktioner

Målgruppe

Målgruppen for AT var overvejende borgere med akutte behov, der ikke krævede indlæggelse, men der var også kommuner, der inkluderede komplekse ældre, medicinske patienter og uafvendeligt døende borgere, som ønskede at dø i eget hjem. Målgruppen for AP var overvejende nyudskrevne patienter, der ikke kunne klare sig i eget hjem, og borgere med akutte behov, der ikke krævede hospitalsindlæggelse, men som heller ikke kunne klares i eget hjem. 

Monitorering

I 15 ud af 29 kommuner foregik der en eller anden form for monitorering af indsatsen som f.eks. indlæggelsesdage, antal undgåede indlæggelser og antal ydelser. 

Definition og beskrivelse

Ud fra undersøgelsen kan man konstatere, at kommunerne vælger at udføre akuttilbuddene på meget forskellig vis. Der mangler en overordnet definition på centrale begreber som bl.a. akut opståede problemstillinger og akut behandling, og der mangler beskrivelse af, hvad tilbuddene bør indeholde, og hvordan opgave- og ansvarsfordelingen skal organiseres. Den manglende centrale beslutning om, hvordan samarbejdet skal foregå mellem hospitaler, kommuner og PLO, har resulteret i mange individuelle aftaler og mange problemstillinger i det daglige arbejde pga. tvivl om ansvarsfordeling.

2016-1-akutteams

Diskussion 

Ifølge to Cochrane-review er der tendenser, der peger på, at akutfunktioner, der er mobile, tilgængelige hele døgnet, bemandet med kompetent personale, og som er fleksible med hensyn til tid og opgavetyper, kan reducere (gen)indlæggelser og forbedre borgernes livskvalitet og tilfredshed med sundhedsvæsenet (6,7). Disse resultater skal dog tages med forbehold, da der er tale om få studier, hvis metoder kun blev vurderet som ”rimelige” eller ”dårlige” i de to review. Der var desuden stor forskel på de beskrevne interventioner, og kontrolgruppernes ”sædvanlig behandling” var også dårligt beskrevet i de fleste studier (6,7). 

I 2015 har 26 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden implementeret akutteam og/eller akutpladser. Målgruppen er overvejende borgere med akutte behov, der ikke kræver indlæggelse. Desuden kan det være uafvendeligt døende borgere, som ønsker at dø i eget hjem, borgere med flere diagnoser eller ældre medicinske patienter. Det er altovervejende sygeplejersker, som varetager akutfunktionerne. I enkelte kommuner indgår også læger samt ergo- og fysioterapeuter. Undersøgelsen bidrager til billedet af, at der fortsat mangler fælles forståelse for indhold i akutfunktionerne, definition af målgrupper, afklaring af personalets nødvendige kompetencer, og at organiseringen af samarbejdet mellem kommune, hospital og almen praksis skal præciseres. 

Der mangler fortsat randomiserede kontrollerede forsøg, hvor der både indgår mobile akutteam, kommunale akutpladser og indlæggelse på hospital/psykiatrisk center. De to Cochrane review efterlyser studier, der minimum har 450 deltagere, og som følger deltagerne i mindst 12 måneder. Der mangler stadig evidens for akutfunktioners effekt for mortalitet, (gen)indlæggelser, livskvalitet, tilfredshed, mental tilstand, arbejdsmarkedstilknytning og samfundsøkonomi (6,7). Samtidig mangler man fortsat viden om, hvilke typer af bærbart medicinsk udstyr og kommunikationsteknologier der kan bruges for at støtte hjemmebehandlingen, og hvilke modeller for hjemmebehandling der er effektive i de forskellige patientgrupper, for at behandlingen bliver så effektiv og sikker som muligt. 

Rapporten kan læses i sin fulde længde på Tværsektoriel Forskningsenheds hjemmeside (https://www.regionh.dk/tfe/videndeling/litteratur/Sider/Akutfunktioner.aspx)

Litteratur

1.    Kommunernes Landsforening. God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmeplejen. København: Kommunernes Landsforening, 2014.
2.    Dansk Sundhedsinstitut. Forebyggelse af indlæggelser – Oversigtsnotat om metoder, koncepter, evalueringer, og effekter. København: Dansk Sundhedsinstitut, 2011.
3.    KKR Hovedstaden. Kommunernes fælles rolle – udviklingen af nære sundhedsvæsen, Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden, 2013.
4.    Sundhedsstyrelsen. Definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, 2012.
5.    Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018, Region Hovedstaden og Kommunerne i regionen. 2015.
6.    Murphy S, Irving CB, Adams CE et al. Crisis intervention for people with severe mental illnesses (Review). The Cochrane Library 2012, Issue 5.
7.    Shepperd S, Doll H, Angus RM et al. Hospital at home admission avoidance (Review). The Cochrane Library 2008. Issue 4.
8.    SOF I Syd. Evalueringsrapport af ACCESS (Acute Combined CarE for Seniors in Sønderjylland) SOF I Syd, 2015.
9.    Dansk Sundhedsinstitut. Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune, DSI Rapport, 2010.
10.    Kommunernes Landsforening. Mod et Sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL’s Sundhedskonference 2015. København: Kommunernes Landsforening, 2015.
 

English abstract

Schou L. Meijer M, Hendriksen C. Major municipal disparities in acute-care services. Sygeplejersken 2016;(1):80-4.

The literature indicates that out-of-hospital acute medical care services that are mobile, available around the clock, staffed by trained professionals, and which are flexible in terms of time and type of call-out can reduce (re)admissions and improve patients’ quality of life and satisfaction with the health service. In February 2015, Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE), a cross-sectoral research unit, conducted a questionnaire-based survey of the prevalence, content and organisation of the out-of-hospital acute medical care services provided in the Capital Region of Denmark’s 29 municipalities. The questionnaire-based survey showed that 26 out of 29 municipalities in the Capital Region of Denmark have introduced out-of-hospital acute medical care services in the form of mobile acute-care teams or municipally-run acute-care centres. The target group is largely made up of persons in need of community-based acute medical care. It also includes irreversibly dying persons who wish to die at home, persons with comorbid conditions or elderly medical patients. This form of emergency medical care service is largely provided by nurses. In some municipalities, the team also includes physicians and occupational therapists and physiotherapists. The survey contributes to the picture that consensus is still lacking on the ideal content of such out-of-hospital acute medical care services, a definition of target groups, clarification of the requisite training of team members, and detailing of the organisation of continuity of care between the municipality, hospital and primary care physician. 

Keywords: Acute medical care services, acute care teams, acute care centres, out-of-hospital nurse-led acute medical care, cross-sectoral continuity of care.

 

Der mangler overblik over udbredelsen og organiseringen af akutfunktioner i Region Hovedstadens 29 kommuner. Derfor foretog Tværsektoriel Forskningsenhed en spørgeskemaundersøgelse, som afslører store forskelle i kommunernes måde at udføre akuttilbuddene på.
80-84
2016
1
Fag
Akutsygepleje
Kommune
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Rammedelegation sparer unødige arbejdsgange

​​19-08-2015%2011-25-00I løbet af efteråret får hjemmesygeplejerske Tina Hansen og hendes kolleger i Varde Kommune med stor sandsynlighed ansvaret for tre arbejdsopgaver, der i dag altid skal en læge ind over.

En arbejdsgruppe bestående af to praktiserende læger samt leder af sygeplejen, Rigmor Jensen, har nemlig udarbejdet et forslag til såkaldt rammedelegation på tre konkrete områder: blodsukkermåling, Laksantia og Paracetamol.

Og bliver forslaget som forventet godkendt af Varde Kommunes Kommunalt Lægelige Udvalg til september, må Tina Hansen herefter selv iværksætte de tre behandlingstiltag uden konkret individuel lægeordination.

”Det vil gavne både os, patienterne og de praktiserende læger. Det vil gøre vores arbejde meget mere smidigt. Jeg vil f.eks. kunne iværksætte borgerens behandling med det samme og kan derfor måske nøjes med at besøge borgeren én gang. Og så behøver jeg heller ikke forstyrre den praktiserende læge med små ting, som vi egentlig selv kan klare,” siger Tina Hansen.

Ufarlige områder
Varde Kommune er Danmarks femtestørste målt på geografi, og med 50.000 indbyggere bruger hjemmesygeplejerskerne ca. 13 pct. af deres tid på landevejene (internt tidsstudium fra 2014). I hjemmesygeplejen kan man mærke, at indlæggelsestiderne på hospitalerne er blevet kortere, og at borgerne kommer hjem med flere og mere komplekse sygdomsbilleder og behandlingsbehov, fortæller Rigmor Jensen.

Rammedelgation i Varde

En rammedelegation betyder, at f.eks. sygeplejersker får tilladelse til at udføre opgaver, der normalt hører under lægeforbeholdt virksomhedsområde, uden konkret og individuel lægeordination. Men kun såfremt klart definerede forhold er til stede inden for klart udstukne rammer.

I Varde Kommune må sygeplejerskerne efter planen f.eks. kun give Laksantia uden lægeordination, hvis der er tale om ”ældre patienter med almen og/eller kronisk obstipation uden øvrigt symptombillede fra mave-tarm-kanalen”.

Og der skal f.eks. altid tages kontakt til lægen ved tvivl, og hvis der f.eks. er ”akutte abdominale tilstande ved stærke mavesmerter, feber, opkastning eller blod i afføring/opkast”.

Kilde: Varde Kommune ”Udkast til Generisk rammedelegation for Laksantia”.

”Vi er især udfordret af, at patienterne bliver udskrevet tidligere og er mindre færdigbehandlede end før. F.eks. den ældre borger med en blodprop, som dårligt nok er mobiliseret og med ernæringssonde, når vi modtager ham. Vi har virkelig brug for lægekontakt i et omfang, vi ikke har haft tidligere, og hvis vi kan spare nogle unødige arbejdsgange ved at få nogle rammedelegationer i hus, giver det rigtig god mening. Og det kan lette både vores og de praktiserende lægers arbejde,” fortæller Rigmor Jensen.

I Varde Kommune har den kommunale sygepleje og de praktiserende læger et godt samarbejde, hvilket er en forudsætning for at kunne indgå rammedelegationer, mener Rigmor Jensen.

”Og vi har valgt at begynde med tre ”ufarlige” områder, hvor lægehusene nok også synes, de får lidt for mange henvendelser fra os og nogle gange tænker ”Kan I ikke klare det selv?” Men det må vi jo ikke, medmindre vi får en rammedelegation på områderne, og det er der altså bred enighed mellem os og de praktiserende læger om, at vi skal have,” siger hun.

Trygge sygeplejersker
De tre forslag til rammedelegationer er meget præcise i forhold til, hvornår sygeplejerskerne må udføre opgaverne uden lægeordination, og forslagene præciserer f.eks. også, at sygeplejerskerne altid skal kontakte praktiserende læge, hvis de har den mindste tvivl.

Hjemmesygeplejerske Tina Hansen føler sig da også helt tryg ved udsigten til de nye ansvarsområder. Som hun siger:

”Jeg føler mig godt klædt på til at kunne klare de tre opgaver. Kriterierne er godt beskrevet. Og jeg er heller ikke utryg ved, at nogle af os har mange år på bagen, mens andre kolleger lige er startet. Vi er gode til at sparre med hinanden, og vi bliver jo ikke ladt i stikken. Vi kan og skal altid kontakte den praktiserende læge, hvis vi er i tvivl om noget.”

Dette tema består af følgende artikler:

I Varde Kommune mærker sygeplejerskerne også, at indlæggelsestiderne på hospitalerne er blevet kortere, og at borgerne kommer hjem med mere komplekse sygdomsbilleder. For at lette sygeplejerskernes og de praktiserende lægers arbejde indfører kommunen nu rammedelegation på tre konkrete områder.
26-28
2015
9
Tema: Kommuner under pres
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Hjemmebesøg mindsker kaos og genindlæggelser

Kom_pres_5
Attribution 
Foto: Lars Horn


En slange snor sig fra næseborene, ned over maven og videre henover gulvet i lejligheden hos en ældre borger med KOL i Frederikshavn. Ved bordet over for ham doserer sygeplejerske Anne Schriver medicin til næste uge.

“Sidst jeg var indlagt på hospitalet, var over et år siden, og da sagde lægen til mig, at jeg ville være tilbage på afdelingen inden otte dage. Men han fik ikke ret,” fortæller borgeren.

Det karakteriserer Frederikshavn Kommunes sygepleje
  • Et tæt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde.
  • Opkvalificering i akutsygepleje til kommunens sygeplejersker.
  • Omfattende oplæring af nyansatte sygeplejersker.
  • Opfølgende hjemmebesøg.
  • Særligt fokus på borger i kategorien 75+. De bliver bl.a. inviteret til informationsmøde med oplysning om kommunens sundhedstilbud.
  • Fokus på ernæringstruede borgere. Alle sundhedscentre har ansat en diætist og kostfaglige medarbejdere, og alle ernæringstruede borgere vejes en gang om måneden.
  • Deltagelse i forskellige projekter med sygehusene, hvilket har styrket samarbejdet og øget viden på områder som dysfagi og tidlig udskrivelse af hjertepatienter.
  • Audit på et udvalg af komplekse borgere.
  • Rehabilitering til borgere med KOL, hjerte-kar-sygdom, diabetes og kræft.
  • Telemedicinprojekt med KOL-patienter.
  • Øget fokus på borgernes egne kompetencer – også i forhold til sygeplejeopgaver, f.eks. oplæring i injektion og medicinadministration.
  • Anvendelse af ”Praktiske Procedurer i Sygepleje” (PPS).


Kilde: Birgitte Kvist, områdeleder for sundhed og sygepleje i Frederikshavn Kommune.

For når det kommer til genindlæggelser, er Frederikshavn Kommune ganske speciel. De har nemlig ikke kun reduceret indlæggelsestiden på sygehusene markant. Kommunen ligger også i top tre over kommuner med det største fald i genindlæggelser fra 2013-2014. Det viser en rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fra maj i år.

En af årsagerne til de positive resultater er bl.a., at de kommunale sygeplejersker tilbyder opfølgende hjemmebesøg, når patienterne bliver udskrevet fra sygehuset.

“Overgangen fra sygehus til hjem fungerer ikke altid særlig godt, og der er megen information, vi ikke får. Ved de opfølgende hjemmebesøg samler vi op på alle de informationer, vi mangler. Det kræver en del detektivarbejde,” siger Tanja Nørgård, som er en af Frederikshavn Kommunes gruppeledere for sygeplejen.

“Mange borgeres situation er meget kaotisk, når de kommer hjem fra sygehuset, fordi de i virkeligheden ikke er færdigbehandlet. F.eks. er det meget typisk, at borgeren hverken har medicin eller recepter med hjem, eller at der ikke er bestilt hjælpemidler. Så vi behandler dem nærmest ”subakut” på det opfølgende besøg,” fortsætter Tanja Nørgård.

“Selvfølgelig kan vi klare opgaven”
Hvor nogle kommuner har valgt at oprette akutteams, så varetager alle Frederikshavns sygeplejersker akutfunktionen. Derfor har de alle for to år siden været på kursus i akutsygepleje. Og indstillingen i det nordjyske er, at de som udgangspunkt ikke siger nej til nye opgaver, så længe sygeplejerskerne får den rette oplæring.

“For et års tid siden fik vi eksempelvis en borger hjem med grippernåle, og det vidste vi ikke, hvad var. Men vores indstilling er, at selvfølgelig kan vi klare opgaven. Den indstilling gør en forskel,” mener kommunens anden gruppeleder Birgitte Lundberg Pedersen og fortæller, at de f.eks. har fået instruktionsvideoer på usb-stik til at klare en ny opgave i forbindelse med en dialysepatient, ligesom de nu tager kemokure ned og skifter topkatetre i hjemmene.

I den lille lejlighed i centrum af Frederikshavn er sygeplejerske Anne Schriver færdig med at dosere medicin.

“Du er da ikke øget i dosering,” kommenterer hun.

Frederikshavn er blandt landets bedste

Frederikshavn er sammen med Assens og Hjørring de tre kommuner, der har oplevet den største reduktion i genindlæggelsesfrekvensen fra 2013-14.
I Region Nordjylland har Rebild, Hjørring og Frederikshavn Kommune opnået et markant fald i genindlæggelsesfrekvensen på knap 3 procentpoint. Kommunerne har især oplevet en reduktion inden for aldersgrupperne over 75 år.
I Frederikshavn Kommune har man på tre år fået antallet af såkaldte færdigbehandlingsdage ned fra 526 i 2011 til 48 i 2014. Derudover er kommunen også i top 10 over største fald i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere.

Kilde: ”Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet – synlige resultater, 2015”, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, maj 2015.

"Nej, jeg vil faktisk gerne trappe lidt ned. Medicinen er så hård for kroppen,” siger den ældre mand og fremviser store lilla mærker på underarmene. Og selvom Anne Schriver denne dag foretager traditionel hjemmesygepleje, så kan hun godt mærke, at der er rykket flere og mere komplekse opgaver ud i hjemmene, siden hun startede som hjemmesygeplejerske i 2007.

Hun siger: “Vi har helt klart flere komplekse borgere, der kommer hjem tidligere, men så længe vi bliver oplært og får opkvalificeret vores kompetencer, er der egentlig ikke nogen grænser for, hvilke opgaver vi kan varetage.”

Dette tema består af følgende artikler:

I Frederikshavn Kommune giver sygeplejerskerne opfølgende hjemmebesøg til nyudskrevne borgere og nedsætter dermed antallet af genindlæggelser.
24-25
2015
9
Tema: Kommuner under pres
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Sengene bliver for hurtigt nedlagt

Kom_pres_4
Attribution 
Foto: Søren Svendsen


Regionerne nedlægger sengepladser i et tempo, hvor ingen kan følge med. Samtidig stiger antallet af ældre med ofte flere kroniske sygdomme, og resultatet er bl.a. en massiv og nærmest konstant overbelægning på landets akutte og medicinske afdelinger og et presset kommunalt sundhedsvæsen.
 
Det mener bl.a. Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter og Lægeforeningen, som i begyndelsen af juli gik ud med et opråb til politikerne i regeringen, regioner og kommuner. Se boksen ”Seks konkrete skridt mod overbelægning”.

 ”Der er simpelthen skåret for mange senge væk for hurtigt til, at der er kompensation for dem et andet sted. Og mens vi finder den rette balance, mener vi, at man er nødt til at åbne nogle flere senge, så vi ikke spilder hinandens tid, men i høj grad også patienternes liv på, at de ryger frem og tilbage mellem hospitaler og kommuner,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Regionerne har i løbet af de seneste fem år nedlagt hver 8. sengeplads. Det svarer til, at hospitalerne i dag er tæt på at have nået målet om at fjerne 20 pct. af sengepladserne, et mål som ifølge anbefalingerne fra det såkaldte Erik Juhl-udvalg først skulle være nået i 2020.

Udvalget, der blev nedsat af den daværende VK-regering i 2008, havde til opgave at kigge nærmere på en ny sygehusstruktur, og anbefalingerne lød bl.a. på nedlæggelse af nogle mindre sygehuse, etableringen af en række specialiserede supersygehuse og ikke mindst nedbringelse af antallet af sengepladser med 20 pct. fra 2007-2020.

Seks konkrete skridt mod overbelægning

I juli gik Dansk Sygeplejeråd sammen med Danske Patienter, Ældre Sagen, Lægeforeningen og FOA ud med seks konkrete forslag til, hvordan overbelægningen på især landets akutte og medicinske afdelinger kan nedbringes – af hensyn til både patienter og personale:

  1. Der skal her og nu sikres det nødvendige antal medicinske sengepladser, indtil der er sikkerhed for gode tilbud i det nære sundhedsvæsen.
  2. Der skal udarbejdes en national plan for det nære sundhedsvæsen, som bl.a. skal indeholde en samlet kapacitetsanalyse, der både på lands-, regions- og kommunalt niveau beregner kapaciteten – både her og nu og på længere sigt.
  3. Regioner skal følge op på de data, der viser, at forholdene ikke er i orden.
  4. Der skal indgå nationale krav i økonomiaftalerne til regioners og kommuners indsats for den ældre medicinske patient.
  5. Der skal gøres en indsats for at styrke sygeplejen på plejecentre.
  6. Der skal sikres understøttende incitamenter til at styrke regioner og kommuners samarbejde om at forebygge unødige indlæggelser.

Udspillet trak overskrifter i flere landsdækkende medier, og sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) udtalte bl.a. til Ritzau, at ”Patienter skal ikke ligge på gangene, og overbelægningen på de medicinske sygehusafdelinger er et problem, vi skal have gjort noget ved … Derfor har vi også i regeringen sagt meget klart, at vi vil prioritere indsatsen over for de ældre medicinske patienter.”

Kører ikke i takt
Den hastige nedlæggelse af sengepladser kan mærkes i kommuner landet over, bl.a. i Region Syddanmark, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen.

”Der er ingen tvivl om, at sygehusene nogle gange udskriver patienterne for tidligt. Det er positivt, at indlæggelsestiden falder, fordi vi er blevet dygtigere, men det er bestemt ikke positivt, at det skal gå hurtigere og hurtigere på hospitalerne pga. besparelser, og fordi man vælger at reducere antallet af sengepladser igen og igen. Det går alt for stærkt i forhold til, at kommunerne ikke i samme grad har oprustet. Tandhjulene kører ikke i takt,” siger John Christiansen.

Det billede kan leder af Sygeplejen i Varde Kommune, Rigmor Jensen, genkende.

”Som det er nu, tænker jeg, at enderne ikke altid når helt sammen. Vi har rigtig mange udfordringer, især i overgangene mellem sektorerne. Overgangene har altid været sårbare, men nu hvor patienterne er endnu mindre færdigbehandlede, når vi modtager dem, bliver det endnu sværere. Her ser jeg en stor ledelsesmæssig opgave i at sikre et godt flow,” siger Rigmor Jensen.

Hun ser dog alligevel fortrøstningsfuldt på fremtiden, der med hendes ord ”ikke kan være anderledes”.

”Det er et politisk valg, der er truffet. I dag er det en arbejdspræmis, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de kommer hjem. Vi kalder dem faktisk også for patienter nu i stedet for borgere og taler om behandling i eget hjem. Det gjorde vi ikke for 10 år siden. Så nu er udfordringen at få os alle sammen gearet til at kunne varetage de nye opgaver, og det er vi i fuld gang med. Vi får mange ansøgninger til vores ledige stillinger og har en oplevelse af, at sygeplejersker finder opgaverne i kommunerne meget spændende,” siger Rigmor Jensen.

Dette tema består af følgende artikler:

Med strukturreformen i 2007 og de efterfølgende anbefalinger fra Erik Juhl-udvalget skød politikerne gang i udviklingen mod specialiserede supersygehuse med færre sengepladser. Men læger, sygeplejersker og patienter mener, at udviklingen går for stærkt, og det medfører bl.a. massiv overbelægning på sygehusene og udfordringer i kommunerne.
22-23
2015
9
Tema: Kommuner under pres
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Det effektive sygehus presser kommunerne

​Hen over sommeren er det blevet meldt ud, at både regioner og kommuner endnu en gang skal effektivisere og spare for milliarder af kroner. I mange regioner er der således varslet ekstraordinære nedskæringer allerede i år, men også i årene, der kommer, skal der findes flere millionbesparelser på budgetterne, primært pga. af stigende medicinudgifter. Se boksen "Så skal der spares".

Så skal der spares

Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL blev afsluttet i begyndelsen af juli. Forhandlingerne resulterede i, at KL trods protester accepterede regeringens krav om at aflevere et såkaldt omprioriteringsbidrag på 1 pct. om året fra 2016 til 2019, hvilket svarer til ca. 2,4 mia. kr. om året. Det gled dog lettere ned, da parterne også aftalte, at der skal tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016.
På det regionale område har flere regioner genåbnet deres budgetter for 2015 for at finde ekstraordinære besparelser. Det skyldes især stigende udgifter til medicin. Ifølge en rundringning, som TV2 foretog midt i juli, forventer de fem regioner at skulle finde besparelser for over 2 mia. kr. i 2016.I løbet af valgkampen lovede både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre mange milliarder kroner til sundhedsvæsenet, Venstre talte konkret om 16 mia. kr. Ifølge professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, vil næsten alle (15) milliarder dog alene skulle gå til medicinudgifternes himmelflugt. I en artikel i Politiken den 2. juni 2015 fremlagde han et regnestykke, der viste, at udgifterne til sygehusmedicin netop vil stige med ca. 15 mia. kr. frem til 2020.

På sygehusene resulterer besparelserne bl.a. i færre sengepladser og medarbejdere samt et fortsat mål om stadigt kortere indlæggelsestider. Og nu begynder de mange besparelser og nedskæringer på sygehusene for alvor at kunne mærkes i det kommunale sundhedsvæsen, som altså også selv står over for krav om besparelser og effektiviseringer i løbet af de kommende år.

Den udvikling er uholdbar for både personale og patienter, mener bl.a. Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter, som peger på, at det øgede pres bl.a. kræver flere ressourcer og forbedrede kompetencer i det kommunale sundhedsvæsen samt et løft i kommunikationen mellem kommuner og regioner. Desuden skal der iværksættes en national plan for et nært, men også sammenhængende sundhedsvæsen, så patienter landet over sikres samme kvalitet i behandling og pleje.

Som formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne får Inge Jekes løbende meldinger fra medlemmerne om, at det kommunale sundhedsvæsen er presset til sit yderste.

”Vi oplever et massivt og voksende pres i hjemmesygeplejen i disse år. Der er et kæmpe flow af komplekse patienter, og mange sygeplejersker fortæller, at de konstant må prioritere deres arbejdsdag så benhårdt, at de har svært ved at leve op til forpligtelsen om omhu og samvittighed i deres arbejde,” siger Inge Jekes.

82 pct. ser ikke færdigbehandlede patienter
Ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har hele otte ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned oplevet, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de udskrives fra hospital til eget hjem eller plejebolig.

Derudover angiver seks ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker også, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalsindlæggelser kunne have været forebygget med den rette sundhedsfaglige indsats. Se boksen ”Patienterne udskrives for tidligt".

Patienterne udskrives for tidligt

Ifølge en undersøgelse om overbelægning og forebyggelse heraf blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer, har 82 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned oplevet, at borgere er blevet udskrevet fra hospital til eget hjem, før de efter deres faglige vurdering er færdigbehandlet.
Endvidere angiver 61 pct. af de adspurgte kommunalt ansatte sygeplejersker, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalsindlæggelser for borgerne kunne have været forebygget med den rette sundhedsfaglige indsats.
Blandt sygeplejersker ansat på hospitaler oplever hver femte (20 pct.) ifølge undersøgelsen ”altid eller ofte”, at patienter bliver udskrevet, før det er fagligt forsvarligt, når der er overbelægning på ens sengeafdeling/sengeafsnit.

Kilde: DSR Analyse.

”Set i det lys, finder jeg det endnu mere bekymrende, at både regioner og kommuner skal spare igen, og at indlæggelsestiderne på sygehusene igen skal længere ned. Bliver det en realitet, mener jeg ikke, at sygehusene kan undgå at komme til at udskrive borgere, der ikke er færdigbehandlede,” siger Inge Jekes og tilføjer:

”Desuden er sygehusene i dag allerede så specialiserede, at de primært kun tager sig af den specifikke ting, borgeren er indlagt for. Når den opgave er løst, bliver borgeren sendt hjem igen, ofte med mange andre sygdomme, som vi så skal tage os af i hjemmeplejen. Og med flere besparelser i sigte kan vi godt frygte, at der ryger endnu flere opgaver videre fra regionerne til kommunerne i et tempo, hvor ingen helt kan følge med,” siger Inge Jekes. 

Det er formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen meget enig i.

”Når over 80 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker siger, de har modtaget patienter, der ikke er færdigbehandlede, ser jeg det primært som udtryk for, at de mangler kompetencer og ressourcer i form af flere hænder til at løfte de mange nye opgaver, der bl.a. er en konsekvens af, at patienterne udskrives tidligere og ofte har flere og mere komplekse sygdomme,” siger Grete Christensen og uddyber:

”Det er godt, de råber vagt i gevær, for der er ingen tvivl om, at de gerne vil de nye opgaver, men i mange kommuner er de simpelthen ikke klar til at tage imod patienterne på det niveau endnu. Regionerne har måske lidt groft sagt lukket sengepladser ud fra især økonomiske overvejelser uden at sikre sig, at kommunerne har kompetencer og tilbud til at gribe patienterne, der hvor de slipper,” siger Grete Christensen.

Færdigbehandlet eller ej
Sygeplejerske Ulla Colsted er en af de kommunalt ansatte sygeplejersker, som oplever, at sygehusene sender patienterne videre i systemet, før de er færdigbehandlede. Kom_pres_2

Hun er afsnitskoordinator på Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter, og sammen med sine kolleger må hun hver måned sende 4-6 patienter retur til sygehuset inden for det første døgn, fordi de er for syge til at blive på centret.

Som eksempel fortæller hun om en ældre mand, der havde været indlagt pga. infektion. På hospitalet konstaterede man, at hans infektionstal var faldende, og derfor stoppede man i.v.-behandlingen. Samme dag blev han udskrevet til et rehabiliteringsforløb på centret og ankom om aftenen. Men allerede næste morgen blev han genindlagt af vagtlægen pga. temperaturstigning og udadreagerende adfærd.

”Det er desværre et godt eksempel på, at sygehuset efter vores faglige vurdering er nødt til at udskrive en patient et døgn eller to for tidligt. Tabletbehandling er ikke lige så effektivt som i.v.-behandling, og derfor er det vigtigt, at hospitalet observerer, hvordan patienten reagerer på tabletbehandling inden udskrivelse,” siger Ulla Colsted.

Ifølge Helle Lund, sygeplejerske og konstitueret leder på centret, har begrebet færdigbehandlet ændret sig hastigt de senere år.

”For bare 10 år siden var patienter færdigbehandlede, når de var overgået til anden medicin og faktisk kun havde behov for at komme hjem til almindelig pleje. Men nu bliver de sendt hjem med behov for f.eks. i.v.-behandling eller ilt. Der er et krav og en forventning om, at de kan få hospitalsbehandling i eget hjem. Og så er det jo vigtigt, at ressourcer og kompetencer følger med, f.eks. i form af flere sygeplejersker, eller at vi kan give i.v.-behandling på plejehjem eller i hjemmeplejen,” siger Helle Lund og henviser til, at man i Helsingør Kommune som mange andre steder i landet har et akutteam bestående af sygeplejersker, som p.t. kan hjælpe med sådanne opgaver. 

Skærpet fokus på UTH
Foruden de 4-6 patienter, som Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter sender tilbage til sygehusene hver måned, er der en del andre ikke-færdigbehandlede patienter, som centret med Ulla Colsteds ord ”redder på målstregen” i samarbejde med hospital, vagtlæge eller praktiserende læge.

”Det kan f.eks. være, at de ikke er korrekt smertedækket, eller at den doserede medicin ikke stemmer overens med det, der står i det medsendte medicinskema. Her bruger vi meget tid på at identificere medicinen og ringe til hospitalet for at få dem til at sende et korrekt skema. Alternativt må vi kontakte den praktiserende læge/vagtlæge og bede om hjælp. Og det er tid, som vi med fordel kunne have brugt omkring patienterne,” siger Ulla Colsted.


Kom_pres_3Centret ligger desværre ikke inde med en konkret opgørelse over, hvor ofte centret modtager patienter, der ikke er færdigbehandlede. Men kort før sommerferien blev fokus på at indberette alle utilsigtede hændelser, også i forbindelse med sektorovergangene, skærpet.

”Ellers kan vi jo ikke afdække problemets omfang og heller ikke sætte ordentligt ind på at løse det i samarbejde med sygehusene. Når en patient udskrives for tidligt og skal retur igen, er det først og fremmest uetisk og uværdigt for patienten og de pårørende. Men det medfører også tidsspilde, stress og dårligt arbejdsmiljø for personalet,” siger Ulla Colsted.

På Nordsjællands Hospital, som samarbejder med Helsingør Kommune og dermed også rehabiliterings- og træningscentret, er vicedirektør Peter Mandrup Jensen glad for, at centret opprioriterer de utilsigtede hændelser.

 ”Vi bruger indberetningerne meget aktivt. De er en vigtig kilde til at kunne afdække fejl og uhensigtsmæssigheder og gøre tingene bedre,” siger Peter Mandrup Jensen.

Ifølge Nordsjælland Hospitals egne opgørelser er der ifølge vicedirektøren ingen tegn på, at hospitalet udskriver patienterne for tidligt. Hospitalet har ca. 75.000 indlæggelser om året, og blandt dem er der for ca. 9-10 pct. af vedkommende tale om genindlæggelser, som i Region Hovedstadens definition er ”en indlæggelse, der sker inden for 30 dage efter udskrivelse, uanset om patienten indlægges med samme eller ny diagnose på samme eller ny afdeling/ hospital”. Det tal har været nogenlunde stabilt de seneste år og svinger heller ikke synderligt hen over et år.

”Der kan selvfølgelig ske fejl, men jeg har stor tillid til, at vi ikke udskriver patienterne, før det er fagligt forsvarligt,” siger Peter Mandrup Jensen og understreger, at arbejdet for at reducere genindlæggelser står højt på hospitalets dagsorden.

”Vi kan f.eks. se, at en del genindlæggelser sker ved lungebetændelse og mavesmerter, hvorfor vi i øjeblikket er i gang med at analysere nogle af patientforløbene nøjere i samarbejde med en række kommuner for at se, om vi eller kommunerne kan gøre noget anderledes. Vores ambition er selvfølgelig, at vi udfører behandlingerne så omhyggeligt, at det ikke er mangler ved behandlingen, der medfører genindlæggelse,” siger Peter Mandrup Jensen.

Opgaver skubbes væk
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, kan godt se logikken i, at over 80 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker oplever, at borgerne bliver udskrevet fra hospital til eget hjem, før de er færdigbehandlede.

”Der mangler overordnet forskning på området, men jeg har set flere eksempler på, at jo hurtigere patienterne bliver udskrevet, jo mindre færdigbehandlede er de. Det gælder nok især de medicinske patienter. Hvis de eksempler er udtryk for en tendens, så er der røget nogle ekstra opgaver fra regionerne til kommunerne og til de praktiserende læger de seneste år,” siger Kjeld Møller Pedersen og tilføjer, at den såkaldte silotænkning ofte forstærkes, når man som regionerne, men også kommunerne, er presset økonomisk:

”Sparekravene får nok også regionerne til at regne på, om nogle af opgaverne, som sygehusene og regionerne hidtil har varetaget af hensyn til patienterne, kan være kommunale opgaver, f.eks. hjælp fra en kostvejleder eller en socialrådgiver, der kan være bindeled mellem sygehus og patienten de første dage derhjemme. Og når pengene skal tælles, forsøger man så at skubbe opgaven fra sig,” siger han.

Det er formand for Danske Patienter Lars Engberg meget enig i.

”Konceptet er jo, at patienterne skal hurtigt ud af sygehusene og behandles videre andre steder i systemet. Men i dag foregår den proces meget ukoordineret, og det virker, som om sygehusene skærer ned uden tanke på, at man læsser andre opgaver over på andre aktører i sundhedsvæsenet som f.eks. kommunerne og de praktiserende læger. Det er kassetænkning, når det er værst, og i sidste ende er det patienterne, det går ud over,” siger Lars Engberg.

Besparelser rammer samarbejdet
Kjeld Møller Pedersen peger dog også på, at det kommunale sundhedsvæsen har fået flere og nye opgaver de senere år som en helt naturlig følge af strukturreformen.

”Og det er ikke nødvendigvis et problem, at indlæggelsestiden falder år for år. Det kan være en fordel både samfundsøkonomisk og for patienterne. Men spørgsmålet er, om vi er ved at nå en kritisk grænse i forhold til, hvor korte indlæggelsestiderne skal være,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han finder det også bekymrende, at effektiviseringer og besparelser på sygehusene har en tendens til især at gå ud over samarbejdsflader mellem sygehus og kommuner:

”Samarbejdet mellem sektorerne skal helst blive endnu bedre de næste år, når de specialiserede supersygehuse står færdige, og der skal udvikles lokale tilbud til de patienter, som ikke hører til på supersygehusene,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Med den sidste udtalelse rammer professoren et af det danske sundhedsvæsens ømme punkter, nemlig kommunikationen og samarbejdet mellem primær og sekundær sektor eller rettere manglen på samme.

Som beskrevet i Sygeplejersken nr. 7/2015 oplever hver 5. patient, at vigtige informationer bliver tabt i samarbejdet mellem hospital, kommune og egen læge. Og det mærker de kommunalt ansatte sygeplejersker også konsekvensen af, bl.a. Ulla Colsted og hendes kolleger på Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter.

”Vi modtager ofte patienter, hvor behandlingsplan eller medicinliste enten er mangelfulde eller helt mangler. Det efterlader os medarbejdere i et fagligt tomrum, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre med en given patient, og igen må vi bruge meget tid på at kontakte og dermed forstyrre hospitalet eller patientens egen læge,” siger Ulla Colsted.

National plan og nye kompetencer
Flere faglige organisationer, patientforeninger og KL har i længere tid efterlyst en national plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som skal sikre, at alle borgere får samme mulighed for pleje og behandling. Se boksene ”Efterlysning: en plan for det nære sundhedsvæsen" samt ”Seks konkrete skridt mod overbelægning”.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen uddyber:

”Indholdet i de sundhedsydelser, som kommunerne tilbyder, svinger meget. Der er behov for en strategisk og helhedsorienteret plan for det nære sundhedsvæsen med patienten i centrum, så alle sikres de samme tilbud og ydelser. Planen skal omfatte overordnede retningslinjer og anbefalinger til kommunernes indsats på sundhedsområdet, og den skal sætte fokus på et tæt samspil mellem almen praksis og den kommunale indsats i både sundhedscentre og hjemmesygepleje,” siger hun og tilføjer:

”Planen skal også omfatte det sammenhængende sundhedsvæsen ved klart at definere, hvad der er pleje og behandling i det nære sundhedsvæsen, og ikke mindst hvad der er specialiseret pleje og behandling, for efterhånden bliver den specialiserede pleje og behandling primært udført i regional regi, og det er så vigtigt, at tingene kommer til at hænge bedre sammen,” siger Grete Christensen og glæder sig over, at regeringen i forbindelse årets økonomiforhandlinger med KL forpligtede sig til at igangsætte et udvalgsarbejde, som netop skal munde ud i en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen mener også, at tiden er inde til en national plan for det nære sundhedsvæsen.

”Den plan skal være meget konkret i forhold til opgavebeskrivelser og mål. Det vil sikre et mere ensartet sundhedstilbud i kommunerne til gavn for borgerne, men det vil også kunne skabe et bedre overblik over, hvilke sundhedsopgaver og tilbud kommunerne skal have, og dermed forhåbentlig afdække, hvilke ressourcer, kompetencer og faggrupper det vil kræve at løfte opgaverne. Og det er vigtigt, at de praktiserende læger også bliver tænkt ind i den plan, de er essentielle for, at det kommunale sundhedsvæsen kan fungere ordentligt,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Endelig kræver de nye og mere komplekse opgaver i det kommunale sundhedsvæsen nye kompetencer hos medarbejderne, siger Inge Jekes.

”I primær sektor mangler vi helt sikkert kvalificeret personale og flere sygeplejersker, men vi efterlyser også et generelt kompetenceløft af hele primær sektor, f.eks. i form af et års efteruddannelse til kommunalt ansatte sygeplejersker a la den, sundhedsplejerskerne har. Det mener vi er den rigtige vej at gå i forhold til, at vi varetager flere og flere syge med komplekse diagnoser, der spiller ind i hinanden,” siger Inge Jekes.

Også Dansk Sygeplejeråd er fortaler for, at kommunerne skal have tilført flere kompetencer og mere specialiseret personale.

”I arbejdet med den nationale plan for det nære sundhedsvæsen anbefaler vi bl.a., at regeringen ser nærmere på de mange internationale erfaringer med ”advanced nurse practitioners” og på baggrund heraf systematisk arbejder for at give flere sygeplejersker i kommunerne udvidede kompetencer,” siger Grete Christensen.

Efterlysning: En plan for det nære sundhedsvæsen

Behovet for konkret at definere, hvilke opgaver det nære sundhedsvæsen kan og skal løfte, vokser støt i takt med, at kommunerne får flere og flere opgaver inden for sundhed og forebyggelse – både som en naturlig del af strukturreformen, men også pga. af gentagne effektiviseringer, besparelser og nedlæggelse af sengepladser i regionerne.
Dansk Sygeplejeråd rejste spørgsmålet så sent som i juli, hvor man sammen med Danske Patienter, Lægeforeningen, FOA og Ældre Sagen lancerede udspillet ”Seks konkrete forslag mod overbelægning”. Og forårets kampagne #TidTilKvalitet sætter også fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Ifølge udspillene skal en plan bl.a.:
• understøtte og samtænkes med den plan, der ligger bag etableringen af den fremtidige sygehusstruktur
• omfatte overordnede retningslinjer og anbefalinger til kommunernes indsats på sundhedsområdet
• have fokus på sammenhæng og videndeling mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, så der i højere grad tænkes i helhedsløsninger på tværs
• konkret definere, hvilken pleje og behandling hhv. kommuner og regioner skal varetage
• give overblik over det nødvendige antal senge og relevante tilbud i det nære sundhedsvæsen i forhold til at afskaffe overbelægning
• indeholde en samlet kapacitetsanalyse, der på både lands-, regions- og kommunalt niveau beregner kapaciteten – både her og nu og på længere sigt.
• forankres hos regeringen og i Sundheds- og Ældreministeriet
• understøttes økonomisk i forbindelse med økonomiforhandlingerne, hvor regioner og kommuner i fællesskab skal tildeles midler til et tættere samarbejde på tværs af sektorerne. Derved skubbes økonomisk silotænkning og uhensigtsmæssige incitamenter i baggrunden.

Første konkrete skridt mod at få en regering til at tage ansvar for en plan for det nære sundhedsvæsen blev taget i forbindelse med årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Her besluttede man at sætte et udvalgsarbejde i gang, der skal resultere i en samlet plan for en udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Kilder: Dansk Sygeplejeråd og KL.

Dette tema består af følgende artikler:

Nye krav om effektiviseringer og besparelser i regioner og kommuner presser det kommunale sundhedsvæsen, som skal tage sig af stadigt flere, mere komplekse og ofte ikke-færdigbehand-lede borgere. Skal opgaverne løftes, er der behov for flere ressourcer, bedre kommunikation, kompetenceløft samt en national plan for det nære sundhedsvæsen, lyder anbefalingen fra Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter.
16-21
2015
9
Tema: Kommuner under pres
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Hospitalssengen flytter ind hos fru Jensen

KOMMUNER UNDER PRES. 8 ud af 10 kommunale sygeplejersker oplever, at patienter bliver udskrevet, før de er færdigbehandlet. Patientflowet fra de økonomisk trængte sygehuse er enormt, og det presser kommunerne, som ikke har ressourcer og kompetencer til at løfte de mere komplekse patienter. Udviklingen frem mod de danske supersygehuse i 2020 går for stærkt, advarer Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter nu om.
14-15
2015
9
Tema: Kommuner under pres
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema Web article