Svækket samarbejde om udskrivningsforløb

Lang vej. Kommunalreformen har indtil videre svækket samarbejdet om udskrivning af patienter fra sygehusene. Sygeplejersker i over halvdelen af landets kommuner oplever et dårligere samarbejde end for et år siden.

Sygeplejerskens undersøgelse viser bl.a., at den hurtigere udskrivning af patienter ikke altid bliver fulgt op af en bedre dialog med kommunerne.

Ofte skal hjemmesygeplejerskerne overtage patienter, som er dårligere end tidligere, eller som kræver en specialviden, der ikke altid følger med fra sygehusene.

I undersøgelsen giver fællestillidsrepræsentanterne nogle konkrete eksempler på, hvordan samarbejdet med kommunerne er blevet dårligere:

  • ”Hurtigere udskrivelser, hvor der mangler sygeplejerapporter, eller hvis der skal ske ændringer af medicinen. Borgere sendes hjem med en vurdering, der hedder ”vanlig hjælp,” men hvor det viser sig, at borgeren har fået væsentlige reduktioner af funktionsniveauet.”
  • ”Alle udskrivelser går gennem visitationen. Tidligere – i de mindre kommuner – kendte visitator borgerne og fik dermed bedre afdækket behovet for hjælp. Der er mange uafklarede problemer ved udskrivningerne. Borgerne giver udtryk for, at der er lang vej til hjemmesygeplejerskerne. Tidligere havde vi den direkte kontakt fra starten.”
  • ”Telefontider til sygeplejerskerne i kommunerne er for korte, sygehuset klager over manglende tilgængelighed – med rette.”

 SY-2009-01-boks%20(1)

SY-2009-01-boks%20(2)

Emneord: 
Kommune

KL: brug for mere tid

For tidligt. Kommunerne tror stadig på forbedringer påældre- og sundhedsområdet. Ét år er meget kort tid i den kæmpefusion, som kommunerne har været igennem.

SY-2008-01-16k
Modelfoto: Søren Holm 

"Jeg er ked af, at Sygeplejerskens undersøgelse tegner et billede af, at det både er gået tilbage med servicen og den faglige kvalitet i den kommunale ældrepleje. Men jeg tror, det endnu er lidt for tidligt at vurdere resultaterne af kommunesammenlægningerne. Der er brug for mere tid."

Sådan siger formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen, der til daglig er socialdemokratisk borgmester i Aabenraa.

Hun erkender dog samtidig, at effekten af de kommunale fusioner kommer til at afhænge af, hvor hårdt kommunerne får det økonomisk. "Kommunerne har fået en række nye opgaver i forhold til genoptræning og forebyggelse uden at få tilsvarende penge til opgaverne. Samtidig kommer mange patienter hurtigere hjem fra sygehusene for at blive færdigbehandlet i kommunerne. Det kan blive et problem for kommunerne, hvis regeringen laver økonomisk benspænd for kommunernes økonomi," siger Tove Larsen.

At faglighed, service og organisation endnu ikke fungerer optimalt i mange kommunale ældreafdelinger, mener Tove Larsen dog først og fremmest skyldes, at fusioner tager tid.

"Ét år er meget kort tid i forhold til den kæmpefusion, som har fundet sted i de fleste kommuner. Mange af de fusioner, vi kender fra det private erhvervsliv, er både mindre og har kalkuleret med flere år, før alt var faldet på plads."

"Jeg vil tro, at vi skal bruge i hvert fald to eller tre år til at sammenlægge kommuner," forklarer Tove Larsen og minder om, at der i de fleste kommuner er mange tusinde medarbejdere, som skal have nye arbejdsopgaver, nye arbejdspladser og udvikle nye samarbejder.

Emneord: 
Kommune

Forkert at give fusionen hele skylden

Tiden læger ikke. Sammenlægningerne er kun en del af forklaringen på et ringere arbejdsmiljø og stækket faglighed i den kommunale ældrepleje, mener Dansk Sygeplejeråd. Flere ældre, tidligere udskrivning, ny teknologi og flere kronisk syge påvirker i høj grad de kommunale sygeplejersker.

"Sammenlægningerne i kommunerne er ikke den eneste forklaring på, at sygeplejerskerne oplever et svækket arbejdsmiljø og dårligere faglighed. Der er også foregået andre ændringer, som det er vigtigt også at have fokus på."

Sådan siger Dorte Steenberg, der er 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Hun advarer mod at give kommunalreformen hele skylden for problemerne med faglighed og arbejdsmiljø, sådan som mange sygeplejersker ifølge Sygeplejerskens undersøgelse har oplevet.

"Hvis vi bare giver kommunalreformen hele skylden, kan man fejlagtigt tro, at det hele bliver godt igen om et par år, når fusionerne er gennemført."

Dorte Steenberg henviser bl.a. til, at den demografiske udvikling og sygehusenes nye arbejdsdeling er andre forhold, der i høj grad også påvirker sygeplejerskernes arbejdsforhold.

"Vi oplever bl.a. en stærk specialisering på sygehusene, der betyder, at de kommunale sygeplejersker skal vænne sig til en helt ny måde at samarbejde med sygehusene på. Tidligere var det tilstrækkeligt med en god dialog med det lokale sygehus. I dag er der behov for en tæt dialog med mange forskellige sygehuse, fordi borgerne behandles mange steder afhængigt af deres sygdom."

Samtidig oplever de kommunale sygeplejersker, at patienterne bliver udskrevet meget hurtigere end tidligere.

"Det betyder, at sygeplejerskerne har brug for en helt anden faglig viden end før, fordi de patienter, de skal pleje, kræver mere specialviden."

Teknologi og flere ældre

Når patienterne bliver tidligere udskrevet fra sygehusene, kræver det ofte også mere avanceret udstyr at behandle dem med. Mere teknologi er i det hele taget noget, som de kommunale sygeplejersker bruger mere og mere af.

"Det teknologiske indtog kræver uddannelse og videndeling, hvis de kommunale sygeplejersker skal kunne anvende det på en fornuftig måde," forklarer Dorte Steenberg.

Og der er flere nye udfordringer.

Borgerne lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Det er også noget, der påvirker sygeplejerskernes arbejde og arbejdsvilkår.

"Derfor er det forkert at give kommunesammenlægningerne hele skylden for de store forandringer, som mange oplever lige nu. De andre sideløbende processer har været i gang i længere tid, og kommunalreformen er måske anledningen til, at kommunerne får justeret deres organisation i forhold til udviklingen," pointerer Dorte Steenberg og tilføjer:

"Men de nye udfordringer kræver både efter- og videreuddannelse af sygeplejersker og flere ressourcer, hvis kommunerne skal løse flere og mere komplekse opgaver." 

Emneord: 
Kommune

Arbejdsmiljøet sat på alvorlig prøve

Pladsmangel. Ny teknologi, større køreafstande, alt for små kontorer og biler har sat både det fysiske og psykiske arbejds-miljø under pres hos hjemmesygeplejerskerne i Holbæk.

SY-2008-01-16j”Tidligere var vi selv med til at udpege de biler, vi kører rundt i. Det er vigtigt, at det er høje biler, når man skal ud og ind af dem måske 20 gange på en dag,” siger sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Flemming Riis fra Holbæk Kommune. Foto: Heine Pedersen

"Vi troede, den faglige sparring ville blive bedre i den nye kommune, men oplevede i stedet, at vi sad og gloede ind i hver vores pc-skærm - tilmed i alt for små lokaler."

Sådan siger sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Flemming Riis fra Holbæk Kommune, som er en fusion af i alt fem kommuner.

Han oplever, at sammenlægningen har trukket lange, uheldige spor for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

"Vi har ikke samme kontakt og kontinuitet i forhold til borgerne, fordi vi arbejder med kørelister, hvor det er blevet vanskeligere at bevare tæt kontakt til en afgrænset gruppe borgere," forklarer Flemming Riis, som oplever, at forholdene påvirker det psykiske arbejdsmiljø i negativ retning.

"Tidligere snakkede vi sammen om de borgere, vi plejer. Dét havde vi en forventning om, at vi skulle gøre endnu mere i den nye kommune. Men den faglige udvikling er nærmest gået helt i stå, fordi vi drøner rundt på landevejene eller har travlt med praktiske ting."

For små biler

Også det fysiske arbejdsmiljø er blevet sat på prøve i forbindelse med kommunesammenlægningen. Flemming Riis har oplevet, at alt for mange medarbejdere skulle sidde i små lokaler. Hjemmesygeplejerskerne har desuden måttet acceptere mindre biler.

"Tidligere var vi selv med til at udpege de biler, som vi kører rundt i. Det er vigtigt, at det er høje biler, når man skal ud og ind af dem måske 20 gange på en arbejdsdag," siger han.

Men sådan er det ikke mere. Nu er det en central indkøbsafdeling, der bestemmer, hvilke biler der skal indkøbes og bruges af hjemmesygeplejerskerne. Flemming Riis uddyber konsekvenserne:

"Det har betydet, at der blev indkøbt/lejet alt for små biler til os, som ikke egner sig til mange ud- og indstigninger. Da de var blevet købt, fandt man ud af, at det måske ikke var de rigtige biler. Men nu er de købt/lejet på en kontrakt, som gælder flere år frem." 

Emneord: 
Kommune

Et skridt tilbage for arbejdsglæden

Belastning. Det er gået den helt forkerte vej med arbejdsmiljøet i den kommunale ældrepleje. I den første tid efter sammenlægningen har især det psykiske arbejdsmiljø været en katastrofe i mange kommuner. Og problemerne er langtfra løst i dag.

Nye ledere, nye kolleger, andre arbejdsgange, intet overblik, nye borgere, tidspres og måske endda en sparerunde oveni. Det er bare en del af de ændringer, som mange kommunale sygeplejersker har oplevet i 2007. Fra at have arbejdet i trygge og velkendte rammer er mange - nærmest over natten - blevet kastet ud på dybt vand. Gamle procedurer er blevet erstattet af nye, lederstilen er pludselig blevet en anden, krav og arbejdsgange er også nye.

Omstillingen til de nye forhold har tilmed skullet foregå oven i det daglige arbejde med at pleje de svage og ældre borgere. Der har som hovedregel ikke været afsat ekstra ressourcer til omstilling og opbygning af de nye kommuner. Samlet set har det skabt frustration og et belastende arbejdsmiljø blandt sygeplejerskerne i de sammenlagte kommuner.

En del steder er det fysiske arbejdsmiljø også blevet sat på prøve, når plejepersonalet har skullet vænne sig til nye lokaler og biler, som ikke har den rigtige størrelse.

I tre ud af fire kommuner har sygeplejerskerne i den første periode efter sammenlægningen oplevet, at arbejdsmiljøet er blevet væsentlig dårligere. Det viser Sygeplejerskens rundspørge til de kommunale fællestillidsrepræsentanter. Mere end 60 pct. af dem melder også, at der - et år efter fusionerne - fortsat er store problemer med sygeplejerskernes arbejdsmiljø i sammenlagte kommuner.

SY-2008-01-16f

SY-2008-01-16g

KONFLIKTEN KOGER OP

Et lille udpluk af udsagn fra Sygeplejerskens spørgeskemaundersøgelse tegner et billede af det dårlige arbejdsmiljø i mere end 60 pct. af de sammenlagte kommuner:

  • "Stressede sygemeldte kollegaer, konflikter, der koger op med mellemrum, kolleger, der græder over de belastninger, de har, frustrationer over ikke at kunne nå de visioner, vi så længe har snakket om."
  • "Sammenlægning af flere kulturer, hvor nogle oplever et markant fald i serviceniveau. Konflikter mellem kolleger og kolleger/ledelse."
  • "Det belaster, når vi føler, at beslutninger tages hen over hovedet på os. F.eks. er der, uden at vi er taget med på råd, indkøbt tjenestebiler, som er meget små, og der er i panik etableret omklædningsrum uden badefaciliteter."
  • "Uklarhed omkring opgaver - hvor og hvornår. Der er arbejdet meget med trivsel og tryghed, men perioden har været præget af, at sammenlægningen ikke måtte koste penge. Det har den jo alligevel gjort - for det kan ikke lade sig gøre at lægge tre kulturer sammen, uden at der er ekstra aktiviteter - og dette bliver så i sig selv en stressfaktor. Desuden har vi haft ringe fysiske arbejdsforhold, med snæver plads og larm og rod."
Emneord: 
Kommune

Fælles kultur nødvendig

Svigt. Mange ledere har i deres travlhed med drift og nye strukturer helt "glemt" at arbejde med at få de sammenbragte kulturer til at fungere sammen. Det giver frustration og gør det svært at skabe faglig udvikling.

Selv om der har været nedsat rigtig mange arbejdsgrupper før sammenlægningen af kommunerne, har der mest været tænkt på drift og harmonisering og meget lidt på at få de forskellige kulturer til at smelte sammen.

Sygeplejerskens undersøgelse viser, at kun 16 pct. af de adspurgte fællestillidsrepræsentanter svarer ja til, at det går tilfredsstillende med at få de forskellige kulturer fra de gamle kommuner til at fungere sammen. Hele 35 pct. svarer nej til spørgsmålet, og fra 45 pct. lyder svaret "nogenlunde".

Sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Susanne Nellemann Andersen fra Hedensted Kommune fortæller:

"Mange steder har ledelsen mest tænkt på drift og den overordnede organisering. Relativt få steder er der blevet arbejdet med de sammenbragte kulturer, og hvad det har af indflydelse på sygeplejerskernes trivsel og mulighed for faglig udvikling."

Susanne Nellemann Andersen har i forbindelse med sin diplomuddannelse sammen med kolleger fra andre kommuner undersøgt og beskrevet betydningen af at få sammenbragt kulturerne blandt sygeplejerskerne i de nye kommuner.

"Den manglende fokus på den nye kultur har betydet, at mange sygeplejersker har brugt tiden på at få de praktiske ting til at fungere. Men mange er nu kommet til et punkt, hvor de efterlyser, at ledelsen sætter fokus på deres faglige udvikling," fastslår hun.

Ansvar tages ikke automatisk

"Det er utrolig vigtigt, at sygeplejerskerne i en ny kommune får tid til at drøfte, hvad begreber som "udvikling," "dialog" og "ansvar" betyder i deres hverdag. At skabe nye kulturer handler nemlig et langt stykke ad vejen om at få en dialog om de værdier, som skal kendetegne den nye organisation," forklarer Susanne Nellemann Andersen.

Hun mener, at hvis en leder gerne vil have sine medarbejdere til at tage ansvar, er det ikke noget, som bare sker automatisk. Især ikke, hvis dele af medarbejderne kommer fra en kultur, hvor det ikke har været praksis.

"Nogle sygeplejersker kommer fra kommuner, hvor der er blevet vist dem meget tillid, mens andre er vant til en kultur, hvor ledelsen styrer med kort snor. Det er ikke bare noget, man kan slå en streg over fra den ene dag til den anden, men noget, som kræver tid og dialog."

Overlever alligevel

Selv om hendes undersøgelse viser, at der i mange kommuner har været for lidt fokus på at arbejde med de sammenbragte kulturer, er hun overrasket over, hvor gode sygeplejerskerne er til at "overleve" i nye omgivelser.

"Sygeplejersker er fagprofessionelle og leder bare sig selv, hvis andre ikke gør det. De går ikke i stå, selvom de mangler et fællesskab med kolleger. Omvendt er der ingen tvivl om, at hvis man ønsker en faglig udvikling, er det nødvendigt at gøre noget for at få de sammenbragte kulturer i de nye kommuner til at fungere sammen." 

SY-2008-01-16e 

Emneord: 
Kommune

Opgaver og kompetencer uafklaret

Hvorhen? Over halvdelen af sygeplejerskerne i de nye kommuner oplever, at hverken deres kompetencer eller arbejdsopgaver er afklaret på nuværende tidspunkt.

SY-2008-01-16h
Værst ser det ud i forhold til den manglende afklaring af sygeplejerskernes kompetencer. To ud af tre kender ikke kravene til deres kompetencer, mens den sidste tredjedel oplever, at deres kompetencer kun er blevet "nogenlunde" beskrevet.

Heller ikke sygeplejerskernes nye arbejdsopgaver er klart beskrevet. Næsten halvdelen af sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter i de sammenlagte kommuner svarer i Sygeplejerskens undersøgelse nej til, at sygeplejerskernes opgaver er klart defineret.

Kun i 16 pct. af fusionskommunerne ved sygeplejerskerne præcist, hvilke opgaver de skal løse. I de resterende kommuner ved de det blot "nogenlunde."

SY-2008-01-16c

SY-2008-01-16d

Emneord: 
Kommune

Sparring savnes

I klemme. Kravene til hjemmesygeplejerskernes specialviden er blevet større, men der er ikke fulgt op med efteruddannelse og faglig sparring. Det sætter de kommunale sygeplejersker i et dilemma, hvor de gør arbejdet så godt, de kan, men jævnligt føler, det kunne være gjort bedre.

Behovet for faglig udvikling er blevet helt nødvendigt i forbindelse med sammenlægningen af kommunerne. Både i form af udveksling af viden sygeplejerskerne imellem, og i form af egentlig efter- og videreuddannelse.

Det er dog de færreste kommuner, der er nået så langt på nuværende tidspunkt. Mange steder er der kun sket en formel sammenlægning - foreløbig ser de nye kolleger ikke meget til hinanden.

"Vi har endnu ikke oplevet at føle et fællesskab med vores nye sygeplejerskekolleger, og det betyder en dårlig udveksling af informationer og en begrænset faglig sparring. Vi ses dog til personalemøder og i arbejdsgrupper," siger sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Doris Jepsen fra Billund Kommune, som er en fusion mellem Billund og Grindsted Kommuner. Men sparring er der behov for. Mere end nogensinde.

Følelse af afmagt

"Samtidig med sammenlægningen oplever vi, at patienterne bliver tidligere udskrevet fra sygehusene. Det stiller større krav til os. Både i forhold til faglig viden, men også til, at vi i højere grad samarbejder med sygehusene om de patienter, som sendes hjem," forklarer Doris Jepsen, der oplever, at det kan være svært at slå til, når man bliver sendt ud til en borger, der lige er udskrevet.

"Vi gør, hvad vi kan, men mangler ofte den faglige viden og ordentlig information om den pågældende. Det kan efterhånden give en følelse af, at vi ikke har gjort det godt nok. At det kunne være gjort bedre."

Bedre bliver det ikke af, at hele vagtlægeordningen er ændret, så vagtlægerne ofte sidder langt væk og ikke har noget kendskab til de lokale forhold.

"Vagtlægerne er dygtige nok og gør deres bedste, men de har hverken lokalkendskab eller kender borgerne," siger Doris Jepsen og tilføjer:

"Samlet stiller det større krav til os som sygeplejersker, fordi det er os, der har den direkte kontakt til borgerne. Det kræver, at vi fagligt bliver opdateret."

Hun mener, at strukturreformen har krævet mere energi, end tidligere indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) anede, da han satte processen i gang.

Længere væk fra plejecentre

Også den faglige sparring med kollegerne er vigtigere end nogensinde, fordi man som sygeplejerske dækker et større, geografisk område og ikke altid længere kender de borgere, som man besøger.

"I de større byer er der længere mellem husene i vores kommune, og efter kommunesammenlægningen mærker vi endnu mere de store afstande. Vi kommer mindre på plejecentrene, og det er helt nødvendigt, at vi får sat den faglige vidensdeling i system, så vi kan opdatere hinanden med specialviden," pointerer Doris Jepsen, der ser frem til, at det kommer til at ske i en ikke alt for fjern fremtid. 

Emneord: 
Kommune

Fagligheden sat på standby

Forringelser. Det står skidt til med den faglige kvalitet i hjemmeplejen i de nye, sammenlagte kommuner. I næsten halvdelen af kommunerne er den blevet dårligere. Kun en håndfuld kommuner oplever en forbedret kvalitet i den kommunale hjemmepleje.

SY-2008-01-16iDet er ikke sikkert, at de gamle og syge borgere har opdaget det. Men spørger man de kommunale sygeplejersker om deres vurdering af den faglige kvalitet i hjemmeplejen sammenlignet med forholdene før sammenlægningen, så er meldingen klar: Det går den forkerte vej.

I næsten halvdelen af de nye kommuner er den faglige kvalitet faldende. Det viser en undersøgelse, som Sygeplejersken har foretaget blandt sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter i de nye, sammenlagte kommuner.

Ifølge undersøgelsen er der ikke én enkelt, men mange forskellige forklaringer på den uheldige udvikling, der i sidste ende vil påvirke eller har påvirket de svageste borgere. Nogle kommuner har i forbindelse med sammenlægningen med nabokommuner været igennem regulære besparelser, mens andre har kunnet nøjes med harmoniseringer.

Fælles for alle kommuner er dog, at nye organisationer, nye ledere, nyt udstyr og nye procedurer generelt har givet mindre tid til faglig sparring.

Mere køretid, mindre kontinuitet

De nye arbejdsforhold har gjort det svært at opretholde kontinuitet i forhold til borgere med behov for pleje og hjælp, hvilket også har påvirket den faglige kvalitet med pil nedad.

Mange hjemmesygeplejersker oplever desuden, at de har fået mindre tid til samarbejde med SOSU-assistenterne om borgerne. Til gengæld bruger mange mere tid i deres bil - alene på landevejen. Det styrker heller ikke det faglige niveau.

Og som om det ikke var nok. De kommunale sygeplejersker oplever samtidig i stigende grad, at patienterne bliver udskrevet hurtigere fra sygehusene, hvilket kræver mere tid og mere specialviden.

SY-2008-01-16b

Emneord: 
Kommune

Hjemmeplejen er på herrens mark efter sammenlægning

Kommunesammenlægningerne har været hård kost for hjemmesygeplejerskerne. Farvel til de faste rammer og rutiner og goddag til en ny hverdag med rigtig mange løse ender, frustration og manglende overblik.

SY-2008-01-16a
Foto: Søren Holm

Kommunesammenlægningerne har været hård kost for hjemmesygeplejerskerne. Farvel til de faste rammer og rutiner og goddag til en ny hverdag med rigtig mange løse ender, frustration og manglende overblik.

Det er gået alvorligt ud over den faglige kvalitet i hjemmeplejen. Tilsvarende har arbejdsmiljøet lidt et alvorligt knæk.

Det viser en rundspørge til sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter i de sammenlagte kommuner.

Mange af sygeplejerskerne oplever, at de har mistet nærheden til borgerne og bruger mere tid på at køre rundt på landevejene. De store forventninger om et bedre fagligt miljø i den kommunale hjemmepleje er heller ikke blevet indfriet. Sådan lyder status år 1 efter kommunalreformen.   

OM UNDERSØGELSEN

 
Artikler og faktabokse i dette tema om kommunesammenlægningerne er baseret på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Sygeplejersken har via e-mail bedt DSR's fællestillidsrepræsentanter i de sammenlagte kommuner om at svare på en række spørgsmål, der vedrører sygeplejerskernes arbejde og arbejdsforhold.

Vi har sendt spørgsmålene til fællestillidsrepræsentanterne i de 66 nye, sammenlagte kommuner. Af dem har 51 svaret (visse spørgsmål dog lidt færre). Det giver en svarprocent på 77. Fællestillidsrepræsentanterne i kommuner, som ikke er berørt af sammenlægningen, har ikke deltaget i undersøgelsen.

Nogle af temaets artikler er baseret på svar, som fællestillidsrepræsentanterne har afgivet anonymt i undersøgelsen. I andre artikler har vi efterfølgende været i kontakt med fællestillidsrepræsentanterne og bedt dem uddybe deres holdninger.

Emneord: 
Kommune