Ikke alle patienter kan navigere i relation til behandlingsmuligheder

 

Christoffersen N, Olling K, Steffensen KD, Birkelund R. Experiences of involvement in decision-making for patients with breast cancer: A phenomenological-hermeneutical study. European Journal for Person Centered Healthcare. 2018;6(2):237-47.

Introduktion: Patientinddragelse og fælles beslutningstagen er blevet et centralt emne i sundhedsvæsenet. En amerikansk undersøgelse fra 2002 viste, at 89 pct. af kvinder med brystkræft foretrak en aktiv rolle i beslutningstagningsprocessen i forbindelse med deres behandling. Formålet med dette studie var at undersøge patienters oplevelse af beslutningstagningsprocessen gennem behandlingsforløbet, og om det stod klart for dem, at de havde et valg.

Metode: Studiets havde et kvalitativt design med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Der blev gennemført semistrukturerede interview med syv patienter med brystkræft. Analysen blev gennemført med inspiration af Ricoeurs fortolkningsteori.

Resultater: Gennem analyse og fortolkning af interviewene fremkom følgende to temaer: 1) Reelt valg eller behandlingsforløb besluttet af de sundhedsprofessionelle, og 2) behandlingseffektivitet på bekostning af tid til at overveje muligheder.
I situationen med beslutningstagen var der en oplevelse af kun at have givet sit samtykke til behandlingsforløbet, som var planlagt af de sundhedsprofessionelle.

Diskussion: Patienter kan mangle de færdigheder, der skal til for at navigere i relation til behandlingsmulighederne. Ikke alle patienter ønsker dette valg og beder i stedet sygeplejersken om at træffe valget for dem.

Konsekvenser for praksis: Der må tages højde for fremtidens patienter med al deres kompleksitet og mangfoldighed. Nogle patienter vil blive mere krævende og have ressourcer til at fravælge standardiserede behandlinger, mens andre vil have svært ved at leve op til rollen som den aktive, beslutningstagende patient.

Kommentarer: Når fælles beslutningstagen skal implementeres i den patientcentrerede pleje (PCC), som har stort fokus i Danmark i disse år, dukker der en udfordring op med betegnelsen fast-track. Det virker som om, vi er udfordret, når patientforløbene skal være mere effektive (læs kortere), og der samtidig stilles større krav til de tidskrævende sygeplejehandlinger, hvor fælles beslutningstagning blot er ét område under PCC.

Kirsten Specht, klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d., postdoc, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.

Involvering. Patienter med brystkræft oplever ikke, at de bliver involveret og har mulighed for at træffe valg vedr. behandling, men at der udelukkende er fokus på at blive rask.
35
2019
4
The Journal Club
Kræft
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Kræft
Magazine tags  The Journal Club Web article 

Forbedret hjemmesygepleje til patienter med kræft i hoved og hals

Resumé

Et studie viste, at specialiseret sygepleje til kirurgisk behandlede hoved-halscancer-patienter (HHC) i hjemmet efter udskrivelsen kunne afdække behov der ikke var imødekommet, f.eks. forbedring af kompetencerne og kvaliteten af sygeplejen og patienternes oplevelse af sygeplejen.

HHC-sygeplejerskerne i projektet støttede patienterne hele vejen gennem deres postoperative forløb med hjemmebesøg, telefonisk kontakt og opfølgning, koordinering med og oplæring af hjemmesygeplejersker og opfølgning på kommunal rehabilitering. Det reducerede antallet af akutte kontroller i ambulatoriet postoperativt, og både patienterne og hjemmesygeplejerskerne følte sig støttet.

Studiet var tilrettelagt som en før-efter-undersøgelse med kvalitative og kvantitative datakilder. En intervention, der bestod af hjemmebesøg ved en HHC-sygeplejerske hos HHC-patienter blev sammenlignet med en historisk gruppe patienter uden hjemmebesøg.

156 patienter deltog i interventionen, og den historiske gruppe bestod af 125 patienter.

Sygepleje i patientens hjem omfattede information, vejledning og procedurer relateret til en række behov. Der blev gennemført telefonsamtaler, som omfattede vejledning af patienter og familie og koordinering med hjemmesygepleje, sagsbehandler og kommunal rehabilitering.

Konklusionen på undersøgelsen var, at specialiseret sygepleje fra hospital til kommune og patientens hjem kunne forbedre overgangen mellem hospital og kommune for patienten, men også kommunikationen og samarbejdet mellem sygeplejersker i sekundær og primær sektor.

For patienter opereret for kræft i hoved og hals kan overgangen mellem hospital og eget hjem være en barsk oplevelse, som inkluderer et skift mellem specialiseret sygepleje og fundamental sygepleje.
For at bygge bro mellem sektorerne og yde den optimale sygepleje til patienter med f.eks. kanyle i halsen eller problemer med ernæring pga. forandringer i mundhulen er et team af specialiserede sygeplejersker fra hospitalet blevet en tilfredsstillende løsning.

En lille gruppe patienter

Hoved-halscancer (HHC) omfatter tumorer i mundhulen, larynx, naso-, oro-, og hypopharynx, spytkirtler og thyreoidea (1). Incidensen i Danmark er ca. 1.700 og prævalensen ca. 14.500. Det svarer til ca. 4,4 pct. af den samlede kræftforekomst.

Patienter med HHC udgør således en lille gruppe i kommunerne (2). Hjemmesygeplejersker ser derfor kun sjældent disse patienter, som udskrives med omfattende plejebehov, se Boks 1.

Boks 1. Hoved-halskræft

Tidligere var ca. 75 pct. af patienterne mænd. Dette har ændret sig. Ifølge Cancerregistret er incidensraterne fra 2008 til 2017 faldet med 1,2 pct. for mænd og steget med 24,7 pct. for kvinder.

Tidligere blev hoved-halscancer (HHC) tilskrevet et årelangt (over-) forbrug af rygning og alkohol samt dårlig ernæring, og i denne gruppe ses negativ social slagside, lavere uddannelsesniveau, misbrugsproblematikker og depression.

Denne form for HHC er faldende. Til gengæld er en ny type HHC steget markant over de seneste 10 år. Denne markante stigning kan ikke kun forklares med etablerede risikofaktorer som rygning og alkohol, men også stigende eksponering for HPV.

I gruppen af patienter med HPV relateret HHC er der ofte tale om yngre, veluddannede, ressourcestærke patienter uden belastende livsstilsfaktorer.

Kilde: Fås ved henvendelse til førsteforfatter.

Behandlingen kompromitterer patienternes vejrtrækning, tygge-, tale- og synkefunktion, hvilket påvirker patientens psykiske og fysiske velbefindende og sociale funktion. Mundhuleoperation, trakeotomi, laryngektomi og rekonstruerende kirurgi indebærer, at de udskrives med symptomer og plejebehov, der kræver specialiseret viden og erfaring.

De forskellige symptomer har en indbyrdes forstærkende effekt, som udfordrer egenomsorgsevnen (3). Desuden er der behov for forebyggelse af senfølger.

Flere komplekse patienter

HHC-patienter behandles i henhold til kræftpakkeforløb for at reducere unødige forsinkelser og øge antallet af kræftoverlevere ved hurtigere diagnosticering og behandling. Dette har medført tidligere udskrivelse.

Patienter, der udskrives med plejebehov, henvises til hjemmesygeplejen, som har oplevet, at antallet af komplekse patienter generelt er øget i de seneste år. Dette gælder også for HHC patienter.

En gennemgang af en måneds journaler bestående af 37 patienter i Øre-Næse-Halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet (ØNH-RH), viste, at otte patienter ikke havde en partner, tre ikke havde pårørende, og to blev genindlagt pga. manglende egenomsorg.

På det grundlag blev der etableret et team af specialesygeplejersker med udkørende funktion, som yder HHC-sygepleje til patienter i hjemmet.

Kan sygeplejen forbedres?

Formålet med studiet var at undersøge, om teamet af udkørende HHC-sygeplejersker kunne forbedre sygeplejen til HHC-patienten i hjemmet. Vi ønskede at undersøge:

  1. Behov som kan afhjælpes af en HHC-sygeplejerske
  2. Patienternes oplevelse af indsatsen
  3. Hjemmesygeplejerskernes oplevelse af indsatsen
  4. Om indsatsen reducerer antallet af ambulante besøg og postoperative genindlæggelser.

Design

Et præ-post test-design med kvalitative og kvantitative datakilder blev anvendt.

Der blev gennemført fem individuelle interview med patienter, som havde haft besøg af en HHC- sygeplejerske, og fire individuelle interview med patienter, som ikke havde haft besøg. Desuden blev der gennemført to fokusgruppeinterview med hjemmesygeplejersker med fire-fem deltagere i hver gruppe. Én gruppe før interventionen, og én gruppe efter.

Der blev indsamlet en række demografiske og andre kvantitative data: operationsdiagnoser, antal patienter udskrevet til hver kommune i Region Hovedstaden, ydelser udført af HHC-sygeplejerskerne og antal telefonkonsultationer.

Data blev sammenlignet med en historisk gruppe patienter fra en journalgennemgang, der omfattede patienter opereret for HHC i ØNH-RH fra januar - december 2014. Data blev analyseret via deskriptiv statistik, hvor der er foretaget sammenligninger mellem de to grupper baseret på en forholdsberegning på 1:1,25 for at udligne forskellen i antal mellem de to grupper i beregningerne.

Patientinterview blev gennemført efter en af patientens postoperative aftaler. Fokusgruppeinterview blev gennemført i hjemmeplejens lokaler. Alle interview fulgte en semi-struktureret interviewguide; blev optaget digitalt, transskriberet ordret og analyseret via systematisk tekstkondensering.

To sygeplejersker stod for undersøgelsen

I interventionsperioden udførte teamet, der bestod af to sygeplejersker, som havde mellem 3 og 10 års erfaring i plejen af indlagte og ambulante HHC-patienter, en række funktioner. I projektperioden var funktionen finansieret via interne midler og gik umiddelbart efter projektperiodens afslutning i drift. Teamet udførte følgende funktioner:

  • Sygeplejekonsultationer på tre tidspunkter i patientens postoperative forløb; før udskrivelse, igen efter 7-10 dage og to måneder postoperativt i sammenhæng med ambulante, lægefaglige kontroller. Konsultationerne omfattede behovsvurdering i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer (4) og henvisning til rehabilitering og genoptræning i primær sektor.
  • Kontakt til patienten via telefon ved behov og efter aftale.
  • Besøg i patientens hjem ved behov.
  • Besøg med henblik på samarbejde med og undervisning af hjemmesygeplejersker i patientens hjem.

Der deltog 156 patienter i interventionen, og den historiske gruppe bestod af 125 patienter. De demografiske data og kirurgiske procedurer for begge grupper præsenteres i Tabel 1 og Figur 1.

ff4-19_fa_hhc_tabel_1
ff4-19_fa_hhc_figur_1
Sygepleje i patientens hjem omfattede information, vejledning og procedurer relateret til en række behov, se Figur 2.


ff4-19_fa_hhc_figur_2
Definitioner figur 2:

Smerte: Smerter på Visuel Analog Skala > 2 eller manglende/ringe compliance i brug af analgetica
Ernæring: Ikke sufficient ernæret (vægttab eller reduceret ernæringsindtag) eller manglende/ringe compliance i relation til indtagelse af ernæring
Ernæringssonde: Ernæret via nasogastrisk eller PEG sonde
Tracheostomi: Har en tracheostomi
Refeeding: Er i behandling for refeeding syndrom
Sårpleje: Er i behov for sårpleje. Primært relateret til transplantationer i forbindelse med rekonstruerende kirurgi
Egenomsorgsevne: En menneskelig regulerende funktion, der er baseret på den enkeltes evne til at udføre sin egen pleje. Egenomsorg er en tillært evne og udføres af den enkelte på egne vegne.

 

Der blev gennemført 745 telefonsamtaler, som omfattede vejledning af patienter og familie og koordinering med hjemmesygepleje samt sagsbehandler og kommunal rehabilitering.
Sygeplejekonsultationer resulterede i behovsvurdering hos 132 (85 pct.) af patienterne i interventionen. 112 (72 pct.) blev henvist til rehabilitering/genoptræning.

Patienter uden hjemmebesøg

Interview med patienter uden hjemmebesøg, se Tabel 2 side 58, indeholdt fire temaer:

ff4-19_fa_hhc_tabel_2At komme hjem
Alle patienter fortalte, at der var meget at håndtere. Patienter med pårørende eller venner, som kunne støtte dem, syntes, det var nemmere, end de patienter, som boede alene. En af de sidstnævnte, som vendte hjem alene, syntes, det havde været meget vanskeligt.

De sværeste ting at håndtere var ernæring, medicin og smertestillende medicin.

Nogen at tale med
De, der boede alene, syntes især, det var psykisk krævende. De følte sig ensomme og havde behov for nogen at tale med om deres situation. En patient, som havde været igennem en langvarig behandling, der endnu ikke var afsluttet, sagde: ”Mentalt er jeg ikke klar til det her,” og dernæst ”Jeg kan se nu, at jeg bare er en ”ting” og ikke et menneske længere.” Patienten følte sig umenneskeliggjort. En brik i et system. Han fortsatte med at fortælle om sit behov for nogen at tale med.

Behov for hjælp
Patienter udtrykte behov for støtte til at håndtere problemer som nævnt ovenfor, eller at der blot var en fagperson, der forsikrede om, at alt var, som det skulle være.

At være pårørende eller ven
Venner og pårørende støttede i forskellig udstrækning. Men patienterne havde meget brug for deres hjælp. For dem, der boede sammen med en ægtefælle eller partner, måtte ægtefællen bære en ret stor byrde i form af støtte til dagligdags gøremål, men også i nogle tilfælde medicinering eller sondeernæring.

Patienter med hjemmebesøg

Interview med patienter med hjemmebesøg, se Tabel 3 side 58, indeholdt følgende fire temaer:


ff4-19_fa_hhc_tabel_3Hurtigt forløb
Patienterne fandt, at tiden fra diagnose til operation og videre til udskrivelse var meget kort. En patient udtalte: ”Der var kun en uge mellem min diagnose og operation. Det er virkelig meget kort tid til at vænne sig til et nyt liv. Hvis jeg må sige det på den måde.” 

Støtte fra en hoved-hals-cancer sygeplejerske
Flere af patienterne havde ernæringsproblemer. En havde trismus (nedsat evne til at åbne munden), og andre havde betragteligt vægttab eller lille appetit. De fandt, at støtten fra HHC-sygeplejersken var værdifuld, eftersom sygeplejersken spurgte til og rådgav om ernæringstilstanden og fulgte op på patienten med trismus.

Psykisk støtte
Patienterne fandt det rart og trøstende at have nogen at tale med, især en HHC-sygeplejerske. En patient udtrykte det således: ”Det er rart med én, der tænker som hende,” (dvs. HHC-sygeplejersken, som forstår, hvad patienten taler om).

Telefonkontakt
Patienterne fandt telefonisk kontakt meget trøstende. De var glade for at have et nummer til nogen, de kendte, og som kendte til deres situation. Kun én patient tog initiativ til selv at ringe. En ven til en af patienterne havde denne tolkning af, hvorfor patienten ikke havde ringet, da hun havde et problem: ”Men det er, fordi du (henvendt til patienten) er en af dem, der ikke selv tager kontakt. Det er derfor, det er så godt, at Lone ringede til dig, ikke? Det er bare for at sige, at der kan være andre patienter som Anne, der ikke ønsker at være til ulejlighed … ”

Hjemmesygeplejerskernes perspektiv

Antallet af patienter, som blev udskrevet fra hospitalet til de enkelte kommuner i interventions- og historisk gruppe, udgør mellem 0-11 patienter pr. kommune om året, se Figur 3.

ff4-19_fa_hhc_figur_3Før indsatsen
Fokusgruppeinterview før interventionen resulterede i følgende to temaer:

Erfaring med at pleje HHC-patienter
Hjemmesygeplejerskerne fortalte, at de meget sjældent plejer HHC-patienter. En sygeplejerske fortalte, at hun ikke havde set en HHC-patient i fire år. De fandt det særligt vanskeligt og udfordrende at pleje patienter med laryngektomi eller trakeostomi.

To sygeplejersker havde tidligere plejet patienter med trakeostomi, men det var mange år siden. De havde begge oplevet det som udfordrende, eftersom procedurerne foregår tæt på eller i patientens luftveje.

Fremtidigt samarbejde
Sygeplejerskerne så frem til et tættere samarbejde med HHC-sygeplejerskerne i den udkørende funktion.

Efter indsatsen
Fokusgruppeinterview efter interventionen resulterede i følgende fire temaer:

Fælles hjemmebesøg
Sygeplejerskerne fortalte, at et af besøgene fandt sted hos en kompliceret patient. HHC- sygeplejersken var meget kompetent og gav indtryk af at være specialist i plejen af denne patient. En hjemmesygeplejerske udtrykte det således: ” ... det er rart at have en HHC-sygeplejerske eller en rigtig specialist ved siden af sig, ikke?”

Desuden kendte HHC-sygeplejersken allerede patienten fra hans indlæggelse.

”Men jeg syntes, det var betryggende, at jeg netop kunne snakke med en, der sagde, ”jeg kender ham jo,” ikke?”

Undervisning i specialiseret HHC-sygepleje
Undervisning i HHC-sygepleje i den enkelte patients hjem var med til at afhjælpe hjemmesygeplejerskernes usikkerhed og gav dem sikkerhed i at udføre sygeplejen på egen hånd.

Telefonkontakt
Den direkte kontakt til en HHC-sygeplejerske blev betragtet som meget nyttig. Især kontakten til en sygeplejerske, som kendte patienten og kunne vejlede eller handle kompetent med det samme.

Kan hjemmebesøg reducere akutte ambulante henvendelser og genindlæggelser?

Antallet af akutte ambulante henvendelser blev reduceret med 30 patienter svarende til 27 pct., genindlæggelser blev øget med otte patienter svarende til 4 pct.

Den lille øgning i antallet af genindlæggelser på 4 pct. skyldtes hovedsageligt medicinske tilstande, f.eks. sårinfektioner og blødninger efter operationen.

Ventetiden stærkt nedsat

Kræftpakkeforløbet for HHC har ført til en signifikant nedsættelse af ventetiden på diagnosen (5). De fleste patienter værdsætter dette, men oplever forløbet kaotisk og overvældende, og det vækker ængstelse. Det bekræftes af patienterne i dette studie. Studier af accelererede forløb viser, at sygeplejen tilpasses stedets krav om effektivitet frem for patienternes behov (6).

Patienterne beskriver meget hurtige forløb, hvor det kan være svært at følge med både fysisk og psykisk.

Da Strukturreformen blev indført, oplevede man et tab af specialiseret viden i kommunerne i relation til patientgrupper med lav volumen såsom HHC-patienter, idet denne viden var samlet i amterne, som blev nedlagt. Dette var blevet problematiseret før reformen i en rapport (7).

Her bemærkes det, at en mulig udfordring med manglende ekspertise og kompetencer tæt på patienten i hjemmet kunne imødegås gennem specialiserede team fra hospitaler, som tilser patienten i hjemmet (7). Det bekræftes af patienter og hjemmesygeplejersker i dette studie.

Ensomme patienter har sparsom støtte

En mindre del af patienterne uden partner har ingen pårørende eller venner. Når de kommer hjem efter at være blevet opereret, er de derfor nødt til at klare udfordringerne uden megen støtte i det daglige.

Studier har vist, at HHC-patienter uden en partner har dårligere funktion, højere symptombyrde og oftere oplever ikke at modtage den nødvendige støtte. Desuden har de lavere overlevelsesrater end patienter med en partner (8,9,10).

Ved udskrivelsen kan det være de fysiske symptomer, der dominerer, men ifølge interview med patienter i dette studie kan de fysiske gener påvirke dem psykisk og socialt. Det er et velkendt problem for HHC-patienter, at fysiske og psykiske symptomer såvel som sociale udfordringer har en synergieffekt, hvilket gør patientens situation endnu mere vanskelig (3).

I interventionsperioden har HHC-sygeplejerskerne haft et stort antal telefonkontakter med håndtering af forskellige problemer, f.eks. kontakt til patient og pårørende, koordinering af opgaver sammen med hjemmesygeplejersker, sagsbehandlere og kommunal rehabilitering.

For patienterne har det været meget meningsfuldt at have en direkte linje til et lille team af sygeplejersker. Nogle har selv ringet, mens andre har afventet det aftalte opkald. Studier har vist, at patienter, som har en baggrund med kort uddannelse, som nogle HHC-patienter har, er tøvende med at fortælle om deres egne behov. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken ringer patienterne op.

En fordel at sygeplejersken kender patienten

Antallet af akutte kontroller i ambulatoriet blev reduceret med 27 pct. (Dette tal skal tages med forbehold, da det er baseret på journaldata, der kan have en vis usikkerhed). Tidligere ville patienterne kontakte ambulatoriet pr. telefon, når de havde problemer med ernæring, trakeostomi, og sårpleje. Her skulle en sygeplejerske, som ikke tidligere havde mødt patienten, vurdere problemet.

Ofte resulterede hendes vurdering i, at hun gav patienten en tid i ambulatoriet for at blive set af en kirurg. Med det nye team af sygeplejersker, som kan yde HHC-specifik sygepleje til patienter i hjemmet, bliver patienterne ringet op af en sygeplejerske, de har mødt tidligere, som kender patienten og problemet og i mange tilfælde kan klare dette i patientens hjem.

I løbet af interventionsperioden har HHC-sygeplejersker foretaget behovsvurderinger sammen med patienterne og henvist til kommunal rehabilitering. Yderligere fulgte de op på disse henvisninger og sikrede sig, at patienten blev kontaktet inden for fem arbejdsdage, som retningslinjerne foreskriver.

Det er meget vigtigt, at genoptræning som f.eks. mundøvelser og forebyggelse af trismus eller dysphagi opstartes relativt kort efter udskrivelsen, da manglende genoptræning kan føre til tab af funktioner på kortere eller længere sigt.

Patienter med multiple og komplekse symptomer mødes i deres hjem af hjemmesygeplejersker, som sjældent plejer HHC-patienter. De kvantitative data viser, at kun mellem 1 og 11 patienter udskrives årligt til den enkelte kommune i Region Hovedstaden.

Derfor finder hjemmesygeplejersker det svært at opnå viden og kompetencer i plejen af HHC-patienter De to fokusgruppe-interview med hjemmesygeplejerskerne viser, at de erkender denne udfordring (11).

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinje om Rehabilitering og Palliation (10) skal de nødvendige kompetencer, udstyr, erfaring og volumen være tilstede i kommunen for at kunne gennemføre rehabilitering på et højt professionelt niveau. Ved at tilbyde udkørende sygepleje i samarbejde med hjemmeplejen kan de nødvendige kompetencer være til stede.

Afdækning af behov, der ikke er imødekommet

Studiet viser, at specialiseret sygepleje til kirurgisk behandlede HHC-patienter i hjemmet efter udskrivelsen kan afdække behov, der ikke er imødekommet, f.eks. forbedre kompetencerne og kvaliteten af sygeplejen og patienternes oplevelse af sygeplejen. HHC-sygeplejerskerne i projektet støttede patienterne hele vejen gennem deres postoperative forløb med hjemmebesøg, telefonisk kontakt og opfølgning, koordinering med og oplæring af hjemmesygeplejersker og opfølgning på kommunal rehabilitering. Det reducerede antallet af akutte kontroller i ambulatoriet postoperativt, og både patienterne og hjemmesygeplejerskerne følte sig støttet.

Forbehold og usikkerhed

Data i dette studie skal tages med forbehold. En stor del af de kvantitative data er baseret på journaldata, der indeholder en vis usikkerhed. Dernæst er der lavet et mindre antal interview med patienter med og uden hjemmebesøg og kun to fokusgruppeinterview med hjemmesygeplejersker.

Etisk godkendelse

Studiet var godkendt af Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen gav tilladelse, og der blev indhentet informeret samtykke fra alle deltagere i projektet.

Annelise Mortensen

Annelise Mortensen
Sygeplejerske 1976, suppleringsuddannelsen i medicinsk antropologi, master i sundhedsantropologi.

Klinisk sygeplejespecialist i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet.

annelise.mortensen.01@regionh.dk

Birgitta Nordenhof Larsen

Birgitta Nordenhof Larsen
Sygeplejerske 1974, SD i sygepleje og pædagogik, BA i Køn, kommunikation, teknologi- og kulturanalyse samt tværvidenskabelig sundhedsforskning, cand.scient.san., ph.d.

Klinisk sygeplejespecialist i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet.

English abstract

Mortensen A, Larsen BN. Patients with cancer of the head and neck receive specialised domiciliary nursing. Fag&Forskning 2019;(4):54-61.

Specialised nursing care provided in the home to surgically treated patients with head and neck cancer (HNC) serves to identify HNC nursing needs as regards competence-building, quality of nursing and patients’ perceptions of nursing care. 

Method: A pre-post test design with qualitative and quantitative data sources. An intervention consisting of domiciliary visits by an HNC nurse to HNC patients was compared with a historical group of patients who received no domiciliary visits.

Results: 156 patients participated in the intervention, and the historical group consisted of 125 patients.

Nursing in the patient’s home comprised information, guidance and procedures related to a number of needs. Telephone conversations were conducted, which comprised guidance of patients and relatives and coordination with the domiciliary nursing team, a caseworker and community-level rehabilitation. 

Significance for nursing: Specialised nursing from hospital care to care in the community and domiciliary care ameliorates the transition from hospital care to care in the community, but also communication and continuity of care between nurses in the secondary and primary sectors.

Keywords: HNC patients, care in the community teams, domiciliary nursing, specialised nursing.

Referencer
  1. Cohen N, Fedewa S. Epidemiology and Demographics of the Head and Neck Cancer Population. Risk factors Epidemiology Cancer HPV Head and neck. Oral Maxillofac Surg Clin NA. 2019;30(4):381–95.
  2. Sundhedsdatastyrelsen. Nye kræfttilfælde i Danmark 2017. 2018.
  3. Mortensen A, Jarden M. Early and late physical and psychosocial effects of primary surgery in patients with oral and oropharyngeal cancers: A systematic review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol. 2016;121(6).
  4. Sundhedsstyrelsen. Opfølgningsprogram for hoved- og halskræft (Follow-up programme for Head and Neck cancer). 2015.
  5. Danish Health Authority. Pakkeforløb for hoved- og halskræft. National integrated head and neck cancer pathways. 2016. p. 1–39.
  6. Nyström M, Dahlberg K, Carlsson G. Non-caring encounters at an emergency care unit - A life-world hermeneutic analysis of an efficiency-driven organization. Int J Nurs Stud. 2003;40(7):761–9.
  7. Christensen M, Hansen EB. Kommunernes fremtidige opgaver på sundhedsområdet (The future tasks of the municipalities in health care). 2006.
  8. Østhus AA, Aarstad AKH, Olofsson J, Aarstad HJ. Comorbidity is an independent predictor of health-related quality of life in a longitudinal cohort of head and neck cancer patients. Eur Arch Otorhinolaryngol. 2013 May;270(5):1721–8.
  9. Wells M, Cunningham M, Lang H, Swartzman S, Philp J, Taylor L, et al. Distress, concerns and unmet needs in survivors of head and neck cancer: a cross-sectional survey. Eur J Cancer Care (Engl). 2015 Sep;24(5):748–60.
  10. Olsen MH, Bøje CR, Kjær TK, Steding-Jessen M, Johansen C, Overgaard J, et al. Socioeconomic position and stage at diagnosis of head and neck cancer - a nationwide study from DAHANCA. Acta Oncol. 2015 May 24;54(5):759–66.
  11. de Leeuw J, Larsson M. Nurse-led follow-up care for cancer patients: what is known and what is needed. Support Care Cancer. 2013 Sep;21(9):2643–9.

En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.

 

 

Kræft. Et udkørende team af specialiserede sygeplejersker gavner både patienter med kræft i hoved og hals og hjemmesygeplejersker, som er uvante med plejen af denne gruppe patienter.
54-61
2019
4
Fagligt Ajour
Behandling
Hjemmesygepleje
Kræft
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Hjemmesygepleje
Kræft
Magazine tags  Fagligt Ajour Web article 

Det gør natten ved dig

Hvorfor er søvn vigtig?
”Søvn er helt nødvendig for overlevelse,” siger søvnforsker Poul Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.
”Søvn er afgørende for en lang række processer; fra genopbygning af celler, muskler, knogler og væv til udrensning af affaldsstoffer i hjernen til bearbejdning af erindringer og følelser.”

Dansk Sygeplejeråd anbefaler
  • Begræns antallet af nattevagter og antallet af nattevagter i træk
  • Tilpas arbejdskravene
  • Sørg for mulighed for pause og/eller powernap

Hvorfor er det ikke lige så godt at sove om dagen som om natten?
”Det skyldes døgnrytmen, som er det biologiske ur, der findes i alle levende væsener. Studier viser, at man godt kan forskubbe døgnrytmen, men når man forskubber døgnrytmen ved at arbejde om natten og sove om dagen, sover man mindre og akkumulerer et søvnunderskud,” siger han.

Det ser man bl.a. hos forsøgspersoner, hvor de, der gik i seng kl.23, i gennemsnit sov otte timer, mens de, der gik i seng kl. 07 om morgenen, kun sov fire og en halv time, selv om de havde været vågne længere.

Hvad sker der, hvis man får for lidt søvn?
”Manglende søvn giver nedsat koncentration og døsighed, og man bliver langsommere og får sværere ved at udføre komplekse opgaver. Man bliver også dårligere til at samarbejde og mere standhaftig, ligesom man kan opleve små, kropslige, smertelignende ubehagsfornemmelser.”

Natarbejdere

7,5 pct. af den beskæftigede del af befolkningen arbejder enten i fast natarbejde eller med skiftende arbejdstider, der omfatter natarbejde. Blandt hospitalsansatte er det 45 pct., der har natarbejde.

Hvorfor oplever flere sygeplejersker, at de er mest trætte ved fire-fem-tiden om natten?
”Cirka klokken fem om natten har døgnrytmen et bundpunkt (kaldes nadir). Det er på dette tidspunkt, at man har sværest ved at holde sig vågen. Til gengæld bliver man ikke automatisk mere træt, jo længere man er oppe.”

Hvorfor oplever flere sygeplejersker, at de spiser mere usundt i eller efter nattevagter?
”Det skyldes komplicerede, regulerende forhold i den basale hjerne. Der er flere systemer, der involveres. Det gælder også for hypocretinsystemet, som er involveret i reguleringen af vågen. Det skal kompenseres mere, hvis man er træt. Søvnunderskud (også kaldet kort søvn) har en række umiddelbare, men også mere kroniske konsekvenser. Udover trætbarhed skulle man tro, at man kan nå mere, hvilket ikke er tilfældet. Man spiser også anderledes. F.eks. har man lavet studier, hvor man havde udsat en gruppe børn for mindre søvn end en anden. Og så lavede man to forskellige borde, et med chokolade og vingummi og et med gulerødder. De børn, der havde sovet kort tid, havde øget tendens til at vælge det søde bord, mens de børn, der havde sovet længere, i højere grad valgte bordet med gulerødderne.”

Symptomer

Psykiske: Irritabilitet, tristhed, angst, nervøsitet, rastløshed.
Fysiske: Søvnproblemer, obstipation, appetitforstyrrelser, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, alzheimer, demens og nogle former for kræft.

Den samlede belastning

Alligevel skal sygeplejersker ikke frygte nattevagterne i sig selv, fortæller Poul Jennum.

”For i sundhedsforskning taler vi ikke om effekten af en enkelt faktor – men om den samlede sundhedsbelastning. Ting er kædet sammen. F.eks., hvis man ryger, dyrker man sandsynligvis også mindre motion, og så spiser man nok også mindre sundt,” siger Poul Jennum.

”Hvis man generelt lever psykisk og fysisk sundt, er skiftende arbejdstider ind imellem i sig selv ikke sundhedsskadeligt.”

Man skal dog altid være opmærksom på, at der er en god balance mellem vågen, søvn, døgnrytme, stress, livsstilsfaktorer og egen interaktion med omgivelserne. Hvis man er i tvivl, er det en god idé at tale med andre om det.

Vigtige processer, der sker under søvnen

Vores søvn er overordnet set styret af et samspil mellem to modsatrettede processer. En, der forsøger at holde dig vågen, og en, der forsøger at få dig til at falde i søvn.

Proces 1: Døgn-rytmen

Den ene proces er døgnrytmen, også kaldet det cirkadiske ur. Det er styret af en lille gruppe nerveceller, der ligger dybt inde i hjernen (nucleus suprachiasmaticus – scn).

Gennem kemiske og elektriske signaler regulerer de bl.a. søvnmønster, kropstemperatur, hjerneaktivitet, hormonproduktion og sult.

Det cirkadiske ur vil – ligegyldigt hvordan vi har sovet – holde os fast i en døgnrytme, hvor vi vågner om morgenen.

Cellerne er forbundet med nervebaner til synsnerven og nethinden, og herfra kommer der information om, hvor meget lys, der er i vores omgivelser.

Proces 2: Søvn-vågen

Fra man står op om morgenen, producerer kroppen adenosin, som hober sig op i hjernen i løbet af dagen, indtil det til sidst bliver så højt, at man falder i søvn.

Mens man sover, reduceres adenosinen igen. Men hvis man ikke har fået sovet nok, vil der stadig være en rest adenosin i hjernen, som gør, at man hurtigere bliver træt.

Væksthormon

Produceres i hjernens hypofyse. Hormonet er vigtigt, for at kroppen kan vokse. Væksthormon er specielt vigtigt for den generelle vækst og genopbygning af muskler, knogler og hjerne, men også for organer.

Melatonin

spl11-2019_tema_melatoninEt hormon, som dannes i hjernen. Det kaldes også ”søvnhormonet”, da det hjælper med at regulere vores døgnrytme og vores søvn. Det sker ved, at kroppen danner mere melatonin, når det bliver mørkt, hvilket gør, at man bliver søvnig. Melatonin dannes i et lille område af hjernen kaldet ”koglekirtlen”. Mængden af melatonin påvirkes også af lys. Kraftigt lys får mængden af melatonin til at falde.

 

 

 

Kortisol

spl11-2019_tema_kortisolMængden af kortisol stiger sidst på natten og er størst om morgenen og er medvirkende til, at man vågner. Kortisol produceres i binyrerne og har flere essentielle funktioner i kroppen, herunder reguleringen af kroppens metabolisme af glukose, protein og frie fedtceller. Hvis man sover dårligt om natten, bliver mængden ikke så lille, som hvis du sover godt. Det kan betyde, at kroppen føler

 

Testosteron

spl11-2019_tema_testosteronProduceres i testiklerne hos mænd og i æggestokkene og binyrerne hos kvinder og sendes via blodbanerne ud i kroppen. Det har betydning for vækst og genopbygning af muskler, knogler og hud. Mængden i blodet er størst om morgenen. Testosteron påvirkes også af søvn, fysisk aktivitet, alkohol og alder.

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema:

 

Søvn er både uundgåelig og livsnødvendig. Og får man for lidt søvn, kan man opleve ubehagelige symptomer og i værste fald blive syg. Søvnforsker Poul Jennum forklarer, hvorfor søvnen er så livsnødvendig
32-33
2019
11
Tema: Nattevagter
Kræft
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsskade
Kræft
Natarbejde
Magazine tags  Tema Web article 

Mindre natarbejde gavner også patienterne

Catrine Thomsen, Svend Jespersen

Når lyset er dæmpet, og sygeplejerskerne ikke skramler med opvaskemaskiner, skraldespande og apparaturvogne, bliver det også lettere for patienterne at sove.

Det er oplevelsen på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital i København, hvor nogle af sygehusets dårligste patienter er indlagt.

”Mange af de tiltag, Catrine (sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Catrine Thomsen, red.) har lavet, går hånd i hånd med patientkvaliteten,” siger afdelingssygeplejerske på intensiv på Bispebjerg Hospital, Grethe Bendixen.

”Her på intensiv har vi mange udfordringer med patienter, der ikke sover om natten. Det er der mange grunde til, men en af grundene er, at der er så meget forstyrrende udenomsarbejde,” siger Grethe Bendixen.

”Når vi mindsker udenomsarbejdet, giver man også patienterne bedre mulighed for søvn. Man ved fra undersøgelser af patientoplevelser omkring støj om natten, at meget faktisk er relateret til personalet,” siger hun.

”Det er selvfølgelig ok, at man snakker for at have et kollegaskab og et fællesskab. Problemet er, hvis det bliver for højlydt og er til gene for patienterne,” siger hun.

Grethe Bendixen fortæller, at intensivafdelingen i videst muligt omfang forsøger at være en ”vågeafdeling”.

Hun understreger dog, at alle de nødvendige opgaver omkring patienterne selvfølgelig altid skal gøres. Og selv om hun også går op i sygeplejerskernes ve og vel, er det afgørende, at patientsikkerheden følger med.

Natarbejde er et vilkår

”Selv om man kan minimere generne ved nattevagter, er de også et vilkår på et hospital. Som ledelse kan vi gøre en forskel ved at gøre nattevagterne så tålelige som muligt,” siger Grethe Bendixen.

Har I som ledelse et ansvar for, hvor mange nattevagter man har i træk?
”Det er et meget dilemma-fyldt spørgsmål. Selvfølgelig skal man som ledelse påtage sig et ansvar i forhold til medarbejdernes helbred. Men langt hen ad vejen er det et fælles ansvar mellem ledelse og medarbejdere at finde den bedste løsning. Nogle sygeplejersker synes, det er hårdere at have et par nattevagter hver eller hver anden uge fremfor at have mange i streg. Det handler ikke kun om antallet af nattevagter. Det vigtigste er, at vi taler åbent om nattevagterne, og forsøger at minimere de gener, der er.”

Arbejdstilsynet anbefaler, at man ikke har flere end tre vagter i træk?
”Hvis der var et lovkrav om det, ville det være anderledes. Hvilke hensyn skal jeg som mellemleder tage? Det må meget gerne komme højere fra. Hvis øverste ledelse eller lovgivningen sagde højst tre nattevagter i træk, ville jeg meget gerne arbejde under det.”

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema:

 

Et bedre arbejdsmiljø for sygeplejerskerne om natten gavner også patienternes søvn, siger afdelingssygeplejerske Grethe Bendixen.
31
2019
11
Tema: Nattevagter
Kræft
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsskade
Kræft
Natarbejde
Magazine tags  Tema Web article 

"Det er blevet OK at sige sssshhh"

Catrine Thomsen

Klokken har passeret midnat, og der er mørkt og stille på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital i København. Så stille, at den konstante summen fra ventilationen træder helt tydeligt frem.

Det samme gør de bløde skridt over linoleumsgulvet, lyden af stof der gnider mod stof, når en sygeplejerske er på vej mod medicinrummet, eller en dør åbnes.

Ellers høres kun af og til lyden af lavmælte stemmer og de dæmpede elektroniske lyde fra de mange apparater, der overvåger nogle af hospitalets allersygeste patienter. De fleste sygeplejersker er inde på patientstuerne. Dem, der kan, hviler sig i stole, mens de overvåger patienternes søvn.

”Man bliver syg af at arbejde om natten. Så derfor skal man minimere arbejdsopgaverne mest muligt og slappe af i hovedet, når der er mulighed for det,” siger sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Catrine Thomsen.

Hun har allerede gjort nattens medicin klar i håb om, at hun resten af natten ikke behøver at bevæge sig fra afdelingens bløde mørke og ind i medicinrummets hårde, hvide lys.

Tidligere på året var hun og Bispebjerg intensivafdeling nomineret til Årets Arbejdsmiljøpris, fordi de gennem en årrække har arbejdet målrettet på at gøre nattevagterne mere tålelige.

Forstyrret søvn, kvalme, hjertebanken, irritation og koncentrationsbesvær er nemlig velkendte symptomer på mange eller travle nattevagter for Catrine Thomsen og hendes kollegaer.

Derfor har afdelingen fået skiftet lyskilderne ud, så man nu kan dæmpe lyset på gangene, computerskærmene og hos patienterne til et minimum. Et andet væsentligt tiltag er, at der er blevet ansat sosu-assistenter, som i dag- og aftentimerne udfører det, der tidligere var sygeplejerskernes nattevagtsopgaver, som f.eks. at rengøre køkken og fylde op i medicinrum og dropvogne. Det betyder, at sygeplejerskerne om natten stort set kun har plejeopgaver og derfor også har mulighed for at sætte sig i en stol med benene oppe.

23.51

”Ja, det er ikke rart. Du har svært ved at få vejret. Nu får du en maske på. Vi vil gerne hjælpe dig,” siger Catrine Thomsen, mens hun varsomt løfter patientens hoved og blidt skubber en pude ind under.

Sammen med en kollega er hun ved at gøre sig klar til at give sin patient en iltmaske. Patienten er en midaldrende, autistisk mand, der lider af skizofreni og er paranoid. Han er blevet indlagt med et hjerteødem på grund af lavt natrium, og under hospitalsindlæggelsen har han yderligere pådraget sig en lungebetændelse.

Han hoster, stønner, hiver efter vejret og er så urolig, at han er blevet bæltefikseret, så han ikke er til fare for sig selv og personalet, da han ellers seponerer den livsnødvendige behandling.

00.45

Patienten beder gentagne gange om vand. Catrine Thomsen dypper de lyserøde, bølgeformede swaps i et vandglas, hvorefter hun kører dem rundt i patientens mund.

Til sidst falder der ro over patienten, og Catrine Thomsen sætter sig til rette i en blå lænestol, der er placeret, så hun konstant kan holde øje med patienten. Hun pakker sig ind i et tæppe og håber på at kunne slumre slappe lidt af og give patienten mest mulig ro. Patienten trækker vejret regelmæssigt og roligt.

00.52

Patienten hoster voldsomt og begynder derefter at råbe. Hans søvnskema viser, at han kun sover 5-10 minutter ad gangen. Han har brug for at få skiftet ble.

Catrine Thomsen begyndte allerede at stille spørgsmålstegn ved den måde, natarbejdet var organiseret på, da hun var helt nyuddannet.

”I starten var jeg jo næsten ved at græde, når jeg skulle i nattevagt, fordi jeg ikke kunne overskue det,” siger hun.

”Jeg syntes ikke, at det kunne være rigtigt, at jeg skulle ud og ordne et skyllerum, der var møgbeskidt efter en aftenvagt, fordi alle sygeplejersker på grund af travlhed og fordi de ikke kunne nå det, bare satte deres udstyr. Der var bakker, der skulle fyldes op, og opvaskemaskinen skulle tømmes, for den var altid fyldt, når vi kom, for aftenvagten har jo altid travlt,” siger Catrine Thomsen.

Hun undrede sig også over, hvorfor hjertestopvognen skulle tjekkes om natten. Hvorfor nattevagterne skulle rense termometre og tørre medicinrummet af, og hvorfor hun ikke kunne få lov til at smække benene op om natten.

”Først var det personligt, fordi jeg syntes, at det var mega hårdt og mega urimeligt, og at man derfor burde lave så lidt som muligt. Men så begyndte jeg at undersøge, hvad forskningen sagde om natarbejde” siger hun.

3 gode råd fra sygeplejerske Catrine Thomsen
  1. Kig alle arbejdsopgaverne i nattevagten igennem og fjern så mange arbejdsopgaver som muligt. Spørg jer selv om det er nødvendigt at tømme skraldespande kl. 06.00 om morgenen. Og forsøg at lægge så meget medicin-givning uden nattevagten som muligt, da det både forstyrrer patienternes søvn og øger antallet af UTH’er, når sygeplejerskerne er trætte.
  2. Ansæt social- og sundhedsassistenter til i dag- og aftenvagten at varetage de udenomsopgaver, der tidligere lå i nattevagten. Det er f.eks. opfyldning af dropvogne og lager, tømning af opvaskemaskiner og tjek af udløbsdatoer.
  3. Sørg for lys, der kan justeres – både i rum og på computerskærme, så der ikke er mere lys end nødvendigt.

01.11

”Kan vi ikke tænde noget lys,” lyder det fra den bagvagt, der har tilset en nyankommen patient og nu skal skrive rapport.

Det dæmpede lys, der ellers har fyldt observationsrummet, som ligger i midten af afdelingen, bliver nu sat op på fuld styrke.

Catrine Thomsen noterer sig, at det kan være svært for medarbejdere, der kommer udefra, at forstå og indordne sig under afdelingens kultur.

Den patientstue, hun er på, ligger lige over for observationsrummet. Hun tysser en enkelt gang på stemmerne, der er blevet lidt mere højlydte, og lukker sin dør helt i for at holde det skarpe lys ude.

”Kulturen er langsomt begyndt at ændre sig. Det er blevet mere ok at sige sssshhh,” siger Catrine Thomsen.

”Jeg er selv en af dem, der taler rigtig meget. Det ligger ikke naturligt til mig at være stille, men jeg er også blevet meget bedre, og folk må også gerne sige ssh til mig.”

”Den største modstand mod de tiltag, vi har lavet, kom faktisk fra mine kollegaer, som havde været vant til en anden kultur. De sagde: ”Vi plejer” og ”Det har vi altid gjort”, lige indtil jeg begyndte at komme med de rigtige argumenter,” fortæller Catrine Thomsen.

De gode argumenter er at finde artikler, f.eks. om lysets betydning, eller artikler, hvor patienter fortæller, at ’personalets fest’ er noget af det mest forstyrrende. Dem hænger Catrine Thomsen op i personalestuen.

01.16

Det ringer på videotelefonen. Der er to sosu-assistenter fra psykiatrisk afdeling, der er kommet for at hjælpe med at skifte Catrine Thomsens patient.

”Vi skynder os alt, hvad vi kan. Der sker ikke noget,” beroliger Catrine Thomsen patienten, mens han under højlydte protester får skiftet sin ble. En kollega lukker døren ud til gangen for ikke vække de øvrige patienter.

02.14

En patient på en af de andre stuer er også vågnet. ”Føler du uro?” spørger sygeplejersken derindefra. ”Klokken er 02.00 om natten, du skal prøve at sove lidt.”
Catrine Thomsens patient er også vågen. ”Ikke mere vand. Du skal sove,” siger hun.

Dagen derpå. Det Catrine Thomsen troede tegnede til en rolig nattevagt endte med at blive alt andet end det. For arbejdet på intensivafdelingen er altid uforudsigeligt.

Afdelingen modtog to nye patienter i løbet af natten, og Catrine Thomsens patient var meget urolig og skulle have skiftet ble flere gange, ligesom han også fik beroligende medicin.

Det gjorde, at Catrine Thomsen ikke fik mulighed for at sidde særlig meget under vagten.

”På vej hjem i bilen tænkte jeg faktisk for første gang i lang tid over, om det var helt forsvarligt at køre hjem,” siger hun.

Catrine Thomsen fik kun sovet tre timer efter nattevagten, da håndværkere på nabobygningens tag skar tegl.

”Jeg var i en form for jetlag hele dagen efter, og min trang til søde sager og fed mad var ustoppelig. Om aftenen skulle jeg i Nørrebro Teater for at høre om søvn.”

”Paradoksalt nok sad jeg der med jetlag og hørte om, hvor sundhedsskadeligt det er ikke at få nok søvn, og om hvilke konsekvenser det har for valg af usund kost, manglende energi til motion og koncentrationsbesvær,” siger hun.

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema:

 

Dæmpet lys, så få arbejdsopgaver som muligt og mulighed for at hvile benene. Det er nogle af de tiltag, som intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital har indført. Det har gjort nattevagterne mere tålelige. Sygeplejersken tog med på nattevagt.
28-30
2019
11
Tema: Nattevagter
Kræft
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsskade
Kræft
Natarbejde
Magazine tags  Tema Web article 

Københavns Kommune begrænser nattevagterne

Gravide medarbejdere fritages for natarbejde uden, at de går ned i løn. Nye medarbejdere må højst arbejde fire nattevagter i træk. Arbejdsopgaver, der ikke er direkte koblet til pleje og omsorg, skal fjernes, så der bliver tid til powernaps. Og så skal det være lettere at benytte forvaltningens tilbud om helbredsundersøgelse.

Ovenstående er alt sammen tiltag, som Københavns Kommune har indført i løbet af det seneste halve år.

”Det har vi gjort, fordi jeg grundlæggende set mener, at man ikke skal blive syg af at gå på arbejde. Vi ved, at natarbejde er rigtig farligt, og derfor gælder det om at minimere det så meget som muligt. Hvis jeg kunne afskaffe det helt, gjorde jeg det gerne, men det kan vi ikke, for vi har nogle ældre borgere, der er helt afhængige af den pleje, de får,” siger Københavns sundhedsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Slut med 7-7

Fra den 1. juni bliver nye medarbejdere derfor ansat i vagtskemaer, hvor de højest har fire nattevagter i træk, fordi forskning peger på, at det er mest hensigtsmæssigt at minimere antallet af nattevagter i streg. Nuværende medarbejdere, som i dag arbejder i 7-7-ordning, vil også blive tilbudt at overgå til den nye ordning.

En spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i natplejen i Københavns Kommune viste jo ellers, at mange medarbejdere er glade for 7-7-ordningen. Hvorfor ikke bare lade folk selv bestemme, hvad de mener, er bedst for dem?
”Grundlæggende skal man ikke blive syg af at gå på arbejde. Det er rigtig farligt og som ansvarlig arbejdsgiver, må jeg tage bestik af den risiko, der er, og indrette arbejdet efter det, fordi det er så farligt,” siger Sisse Marie Welling.

Hvorfor er valget endt på fire nattevagter, når Arbejdstilsynet anbefaler højst tre nattevagter i streg?
”Rullet hedder fire nattevagter den ene uge og tre den anden. Hvis vi kørte 3-3, så var der nogen, der aldrig ville have fri i weekenden. Og når vi har kigget på forskningen, så er det altså langt bedre og sundere at have 4-3 end 7-7. Men det er et felt, der stadig forskes i, og hvis det viser sig, at vi skal indrette arbejdet anderledes, er jeg åben over for dialog.”

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema:

 

Københavns Kommune vil begrænse natarbejdet. Det sker for at mindske de helbredsmæssige følgevirkninger, der er for kommunens ansatte.
27
2019
11
Tema: Nattevagter
Kræft
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsskade
Kræft
Natarbejde
Magazine tags  Tema Web article 

Minimér og tilrettelæg

Allerede i 2007 konkluderede en international ekspertgruppe under WHO, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for brystkræft.

I juni måned i år føjede WHO prostatakræft og tyk- og endetarmskræft til listen over kræftsygdomme, der sandsynligvis kan kædes sammen med natarbejde.

I Danmark har man siden 2007 kunnet få erstatning for brystkræft efter langvarigt natarbejde. Det er især sygeplejersker, der har opnået erstatning.

”Når det alligevel er svært at få anerkendt brystkræft som en arbejdsskade, er det bl.a. fordi, man aldrig i et konkret tilfælde kan bevise, at det er natarbejdet, der er årsag til kræften.”

Det fortæller Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, og en af de 27 eksperter, der er udpeget til under Verdenssundhedsorganisationen WHO, at vurdere kræftrisikoen ved at arbejde om natten.

”Der er mange gode undersøgelser, der viser, at der er en sammenhæng. Men vi kan ikke udelukke al rimelig tvivl om entydig sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for kræft,” siger han.

Fakta om graviditet og natarbejde

Gravide med mere end én nattevagt pr. uge har øget risiko for ufrivillig abort den efterfølgende uge.
Gravide med mere end tre nattevagter i træk har større risiko for at få forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. Svært overvægtige gravide er særligt udsatte.
Én nattevagt pr. uge øger sandsynligvis ikke risikoen for ufrivillig abort.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

”Kræft er en gruppe af komplekse sygdomme, der kan skyldes mange faktorer, bl.a. livsstil, miljø eller arbejdsmiljøpåvirkninger. Men den kan også være genetisk betinget eller skyldes tilfældige fejl i celler,” tilføjer han.

Frygt ikke

Johnni Hansen mener ikke, at der er særlig grund til at være bekymret for kræft i forbindelse med et mindre omfang af nattevagter.

”Meget tyder på, at en enkelt nattevagt eller to om ugen næppe forøger risikoen for kræft. Derimod ser det ud til, at især mange nattevagter i træk i mange år, kan fordoble risikoen for visse typer af kræft,” siger han.

”Derfor er vores forsigtige anbefaling at have så få nattevagter som muligt i så kort en årrække som muligt,” siger han.

”Vi mangler desværre mere viden i forhold til at være mere præcise i vores anbefalinger,” siger han.

Kræftsygdomme er ikke den eneste konsekvens af natarbejdet. Et dansk studie fra 2017, hvor 18.015 sygeplejerskers livsforløb blev undersøgt, viste også, at kvindelige nattevagter har en øget risiko for diabetes, Alzheimers og hjerte-kar-sygdomme.

Dertil kommer, at ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i sommers konkluderede, at bl.a. risikoen for ulykker stiger efter natarbejde, og at gravide natarbejdere har en øget risiko for svangerskabsforgiftning og ufrivillig abort.

Anne Helene Garde, professor fra NFA, der også er medlem af WHO’s internationale ekspertgruppe, peger på, hvad man kan bruge de nye forskningsresultater til:

”Forskningsresultaterne giver selvfølgelig anledning til at se, om der er måder, man kan tilrettelægge og minimere natarbejdet mest muligt,” siger hun og fortsætter:

”For der er nogle helt klare konsekvenser ved natarbejde, f.eks. at man sover mindre og får forstyrrede døgnrytmer, koncentrationsbesvær og fordøjelsesproblemer – og hvis det så yderligere indebærer risiko for sygdomme, skal natarbejdet tilrettelægges bedst muligt, siger Helene Garde.

Vilkår for natarbejdet

Det er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, enig i.

”Sammen med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelser skal vi hele tiden arbejde på at sikre de bedst mulige vilkår for natarbejdet,” siger Anni Pilgaard.

Hun oplever, at der stadig er mange steder, hvor der er tradition for, at nattevagterne gør rent og fylder op.

”Og der synes jeg, at man skal gå ind med nye, friske og kritiske øjne og se på, hvad natsygeplejerskerne laver – og så luge ud i alt det, der ikke er patientfagligt,” siger hun.

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema:

 

Øget risiko for brystkræft er en af de mere alvorlige konsekvenser, sygeplejersker og andre natarbejdere er særligt udsat for. Sygeplejersker skal dog ikke frygte nattevagter, siger både forskere og Dansk Sygeplejeråd. Men man skal sørge for at minimere dem og tilrettelægge dem bedst muligt.
26-27
2019
11
Tema: Nattevagter
Kræft
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsskade
Kræft
Misbrug
Natarbejde
Magazine tags  Tema Web article 

Nattens dronning

Pia Gravang

Savnet sidder i møblerne, hvor Pia Gravang plejede at sidde. På altanen, hvor hun sov og solede sig efter endt nattevagt. I vielsesringen på René Gravangs højre hånds ringfinger.
Og ikke mindst i den store treårige schäferhund Rex, der mere var hendes end hans, og som skiftevis kommer hen for at blive kælet, gør af lydene ude fra svalegangen eller kravler op i sofaen.

Den 24. august i år døde sygeplejerske Pia Gravang af brystkræft – mindre end et år efter, at hun fik konstateret sygdommen. En sygdom, der ifølge lægerne og til sidst også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skyldtes, at hun havde arbejdet om natten i mere end 20 år. Hun blev 52 år.

Gennemsund

I lejligheden i Vallensbæk, der dannede rammen om deres liv, går Pia Gravangs mand René Gravang nu rundt og forsøger at finde sig selv. Han vil gerne dele sin historie med Sygeplejersken.

”Det ville være i hendes ånd,” siger han.

Både fordi han og hans hustru gennem hele kræftforløbet har været meget åbne omkring sygdommen. Men også fordi han ved, at Pia Gravang gerne ville sende et budskab til andre sygeplejersker om, at natarbejde kan være farligt, og at man skal passe godt på sig selv.

For at det var natarbejdet, der forårsagede Pia Gravangs brystkræft, er René Gravang ”1.000 pct. sikker på”.

”Pia hverken røg eller drak. Hun cyklede på arbejde hver dag, gik til spinning tre gange om ugen og trænede med Rex (schäferhunden, red.) mindst en times tid hver dag,” fortæller han.

Og det var samme besked, de fik fra de læger, der så Pia Gravang.

Pia Gravang
Billedet er taget under et ophold på Koldingfjord til Sankt Hans i sommer, hvor Pia Gravang og hendes kollegaer slappede af og besøgte sygeplejemuseet.
Privatfoto
”Jeg tror allerede, at det var til anden samtale på hospitalet, efter at Pia havde fået konstateret brystkræft, at en læge siger: ”Jeg tror, det har noget med dit natarbejde at gøre”.”

Det budskab blev sidenhen gentaget mange gange.

”Den eneste årsag til brystkræften, de kunne pege på, var natarbejdet,” fortæller René Gravang.

”Det var også derfor, at hun blev så ked af det, da hun i første omgang fik afslag på arbejdsskadeerstatningen.”

Foretrak natarbejde

Grunden til, at Pia Gravang havde så mange nattevagter, at hendes kollegaer kaldte hende ”Nattens dronning”, var til at begynde med, fordi det passede godt til det familieliv, de havde valgt.

”Vi kunne godt lide, at der altid var nogen hjemme i forhold til vores søn. Så jeg gik i fast aftenvagt i lufthavnen, og hun arbejdede om natten. Jeg luftede hund og afleverede knægten og om eftermiddagen, når jeg kørte, luftede hun hunden og hentede ham,” fortæller René Gravang, der er flyvelederbetjent i lufthavnen og sikkerhedsrepræsentant.

Da sønnen blev ældre, spurgte René Gravang, om Pia ikke havde lyst til at arbejde anderledes.

”Ikke fordi jeg tænkte på kræft. Det var mere hjerte-kar-sygdomme, jeg tænkte på. Men også fordi jeg på det tidspunkt var nødt til at tage nattevagter ude hos os, og jeg kunne godt mærke, at det var hårdt for kroppen,” siger han.

”Jeg har det selv ekstremt dårligt med natarbejde, og jeg er en af dem, der forsøger at bytte nattevagterne væk.”

”Men det ville hun ikke. For hun var glad for at arbejde om natten. Og hvis der var nogen, der spurgte, om hun kunne bytte eller tage en ekstra nattevagt, sagde hun ja. Jeg tror også godt, at hun kunne lide sit team og sine kollegaer, hun havde der om natten.”

”Hun havde nogle enkelte dagvagter, men hun var ikke glad for dem. Jeg tror, at det stressede hende. Om natten var der ro og rytme,” siger René Gravang og fortæller, at hun heller ikke havde nogle af de klassiske symptomer som kvalme, hovedpine og søvnbesvær, som mange nat- og skifteholdsarbejdere fortæller om.

Men i sensommeren 2018 mærkede Pia Gravang under en ferie i Italien for første gang den knude, der skulle vise sig at være kræft.

Ingen fortrydelse

Den 12. juli i år tildelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Pia Gravang en arbejdsskadeerstatning på 790.680 kr. Og selv om pengene gjorde godt, var det vigtigste selveste anerkendelsen.

”For hende handlede det om, at det blev anerkendt, at det var arbejdet, der havde gjort hende syg – også fordi masser af hendes nærmeste kollegaer også arbejder fast nat.”

Den 10. august var Pia Gravang til kontrol på Herlev Sygehus, hvor beskeden var, at knuden i brystet og lymferne var blevet mindre, men det i leveren lidt større.

Ægteparret Gravang besluttede sig for sammen med søn og svigerdatter at køre på ferie til deres yndlingssted i Italien.

Men da de kom hjem fra ferie, var Pia Gravang blevet så dårlig, at hun blev indlagt akut. Her fik hun at vide, at det havde udviklet sig hurtigt.

”Jeg var chokeret,” fortæller René Gravang. Hans hustru derimod så mere rolig ud, og lægen sagde: ”Du er godt klar over det, ik?”

Pia Gravang
Billedet er fra den ferie til Italien i sommeren 2018, da Pia Gravang opdagede, at hun havde en knude i brystet.
Privatfoto
Pia Gravang siger ja. Den 24. august dør hun.

Fortrød hun nogensinde, at hun havde arbejdet så meget nat?

”Nej, det tror jeg ikke. Der er jo ikke nogen, der har et ønske om at dø af deres arbejde. Men hun har selv troet, at hun har levet et meget sundt liv. Der har ikke været signaler, hun har overset. Jeg kan ikke sætte en finger på den måde, hun har levet på – udover, at hun arbejdede om natten.”

Ansvaret

”Pia var aldrig bitter, og jeg er heller ikke bitter. Det er ikke hendes oversygeplejerske eller Rigshospitalet eller Glostrup, der har gjort hende syg eller sagt, at hun skulle tage de nattevagter,” siger René Gravang.

”Man kan jo ikke vride armen om på folk og sige, at de ikke må tage nattevagter. Jo, hvis man vidste, at man ville dø, men det er jo ikke alle, der arbejder nat, der får kræft,” siger han.

”Pia var stolt af at være sygeplejerske. Hun var sygeplejerske helt ind til benet, og hun var rigtig glad for sit arbejde,” siger René Gravang.

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema:

 

Blandt kollegaer blev sygeplejerske Pia Gravang kaldt Nattens Dronning, fordi hun næsten kun havde nattevagter. Som 52-årig døde hun af brystkræft som følge af de mange nattevagter over en lang årrække. Alligevel var hun ikke bitter, fortæller hendes mand, René Gravang.
24-25
2019
11
Tema: Nattevagter
Kræft
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsskade
Kræft
Natarbejde
Magazine tags  Tema Web article 

Fik 790.680 kr. i erstatning. Brystkræft var en arbejdsskade

”Et erstatningsbeløb vil klart være et herligt ”plaster på såret”, men for mig handler det virkelig om princippet i sagen.”

Sådan skrev nu afdøde intensivsygeplejerske på Rigshospitalet i Glostrup, Pia Gravang, den 2. april i år i en mail til konsulent Helle Schomann Thunø i Dansk Sygeplejeråd.

En mail som Pia Gravangs mand, René Gravang, har givet Sygeplejersken lov til at citere.

På det tidspunkt havde Pia Gravang fået afslag på at få godkendt den brystkræft, hun havde fået konstateret i sensommeren 2018, som en arbejdsskade.

Men med hjælp fra Dansk Sygeplejeråd havde Pia Gravang anket sagen, fordi, som hun skrev i sin mail:

Sammenhæng mellem kræft og natarbejde

Med hensyn til kræft i forbindelse med natarbejde er teorien, at der sker en døgnrytmeforstyrrelse. Om natten genopbygger kroppen immunforsvaret, reparerer fejl i cellerne og renser kroppen for affaldsstoffer. Når man udsættes for lys, påvirkes dannelsen af melatonin, der styrer disse processer, og man sender et signal til kroppen om, at man har ændret tidszonen. Det tager forskellig tid for de enkelte celler at reparere sig, og det sker i mindre grad, hvis man er udsat for lys.
Kilde: Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.

”Samtlige læger, der har været inde over mit behandlingsforløb eller min udredning, har alle oplyst, at der i henhold til dem ikke er nogen tvivl om, at min brystkræft er et resultat af meget natarbejde, både lægerne fra Rigshospitalet, lægerne fra Herlev Hospital og egen ”huslæge”. Selv lægen fra Arbejdsmedicinsk afdeling var ikke i tvivl.”

Op ad bakke

Med hjælp fra sin oversygeplejerske og lønafdelingen på Rigshospitalet var det lykkedes Pia Gravang at fremskaffe dokumentation i form af lønsedler, der viste, at hun i gennemsnit havde haft tre ugentlige nattevagter de seneste 18 år. Alligevel fik Pia Gravang i første omgang afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, siger:

”Vi oplever, at det er uhyre vanskeligt for vores medlemmer overhovedet at komme i nærheden af en erstatning. Der er stillet uendeligt mange regler op – jeg kalder det forhindringer – for, at man kan få erstatning. Det er virkelig op ad bakke. Og som enkeltperson kan det være svært at holde ved, når man står alene og er syg og svækket og i dette tilfælde livstruet.”

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan man kun få anerkendt brystkræft som arbejdsskade, hvis man kan dokumentere, at man har haft en nattevagt mindst en gang om ugen i mere end 20-25 år.

Derudover bliver natarbejdet holdt op imod såkaldte ”konkurrerende” faktorer. Det kan f.eks. være, hvornår man fik menstruation, om man har taget østrogener, har for højt BMI, har røget eller har haft brystkræft i den nærmeste familie.

For Pia Gravangs vedkommende var lægerne dog ikke i tvivl om, at natarbejdet var skyld i brystkræften.

Vidner afgjorde sagen

Konsulent i Dansk Sygeplejeråd Helle Schomann Thunø, som varetog Pia Gravangs sag, fortæller:

”Da jeg begyndte at grave i sagen, så jeg de papirer, hvor en læge fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg havde skrevet, at hun mente, at Pias sygdom var arbejdsbetinget.

Derudover havde lægen brugt en omregningsfaktor, der viste, at med den mængde natarbejde Pia havde haft (tre nattevagter i gennemsnit om ugen, red.), svarede det til 50 års natarbejde, hvis man sammenlignede det med den mængde natarbejde, sygeplejersker normalt har.”

Selv om Pia Gravang ikke kunne dokumentere mere end 18 års natarbejde via lønsedlerne, var hun sikker på, at det havde stået på i flere end 18 år.

”Heldigvis havde hun stadig kontakt med sine gamle kollegaer, og det lykkedes os at få fat i to af dem inden sommerferien, som kunne og ville vidne om, at Pia havde arbejdet om natten også dengang. Og pludselig var der hul igennem,” fortæller Helle Schomann Thunø.

Den 12. juli omgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den tidligere afgørelse i Pia Gravangs sag og tildelte hende ”790.680 kr. i godtgørelse for varigt mén”.

Lørdag den 24. august døde Pia Gravang af brystkræft med spredning til lymfer og lever efter mindre end et års sygdom. Hun blev 52 år.

Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, siger:

”Det er trist, at hun er død i så ung en alder, men trods alt godt, at hun fik erstatning. Mit råd til andre sygeplejersker, der har en arbejdsbetinget lidelse eller skade er, at de først og fremmest skal gå til deres egen læge og dernæst kontakte Dansk Sygeplejeråd. Vi er parat til at hjælpe. Og den her sag viser, at det er muligt at vinde.”

Hvis du vil vide mere om, hvordan du påvirkes af natarbejde, og hvordan man bedst planlægger arbejdet,  har Dansk Sygeplejeråd et helt tema på www.dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/arbejdsmiljoe/fysisk-arbejdsmiljoe/nat...

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema:

 

Sygeplejerske fik medhold i at have fået brystkræft som følge af natarbejde. Først fik hun dog afslag på sin arbejdsskadesag, fordi hun kun kunne dokumentere 18 års natarbejde mod de 20-25 år, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kræver. Men så vidnede gamle kollegaer.
22-23
2019
11
Tema: Nattevagter
Kræft
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsskade
Kræft
Natarbejde
Magazine tags  Tema Web article 

Patienten, jeg aldrig glemmer: "Hun mindede mig om, at det faktisk kan ende godt"

Trine Boje Møller

Lad os bare starte med at sige at jeg som erfaren sygeplejerske på en kræftafdeling ikke ligefrem har svært ved at komme i tanke om tragiske skæbner, der har gjort varigt indtryk. Alligevel er det faktisk en patient med en lykkelig slutning, som jeg oftest tænker på, når jeg reflekterer over mit arbejde.

På papiret lignede hun ikke ligefrem skoleeksemplet på en robust patient, som havde gode forudsætninger for at blive rask. Hun var en ældre dame, der ikke alene havde røget i mange år, men som i det hele taget også var godt mærket af et levet liv. Selvom hun var alvorligt syg, var hun dog samtidig også et fantastisk livstykke, som jeg hurtigt kom til at holde af.

Title

Husker du mødet med den patient, som lærte dig noget essentielt om at være sygeplejerske? Var det din første patient? Var det patienten, som døde på din vagt, der står mejslet i din hukommelse? Var det det alvorligt syge barn, som blev helbredt trods svære odds? Eller ..?

  • Skriv til: redaktionen@dsr.dk
  • Længde: maks. 3.000 anslag.
  • Emne: ”Patienten, jeg aldrig glemmer”.

Hendes forløb var et længerevarende ét af slagsen, hvor hun blev indlagt over adskillige uger og ad flere omgange. Behandlingen var krævende for hende at gennemgå, både mentalt og fysisk, men hendes ukuelige livsånd og gode humør bar hende igennem. Det var et langt, sejt træk, som selvfølgelig var svært at være vidne til, men som samtidig også var givende for mig.

Når folk hører, at jeg arbejder på en kræftafdeling, spørger de mig ofte, hvordan jeg dog kan klare det. Er det ikke forfærdeligt hårdt at være tæt på døden hver eneste dag? Og jo, selvfølgelig er det hårdt, men det bringer mig også glæde.

Jeg bliver mindet om, at livet skal leves fuldt ud, jeg får lov til at bruge al min faglighed, jeg kommer ind under huden på mine patienter – og måske vigtigst af alt, så får jeg lov til at støtte dem, imens de udkæmper deres livs kamp.

Nogle gange taber de, men når de vinder, er det en helt uvurderlig følelse, som er alle anstrengelserne værd.

Alligevel kan jeg selvfølgelig kortvarigt miste modet, når dagene er lange, de ulykkelige historier hober sig op, og lyspunkterne er svære at få øje på. Sygeplejersker er jo ikke robotter uden følelser, men mennesker som alle andre. Når pessimismen trækker i mig, forsøger jeg dog altid at huske mig selv på, at selv svære patientforløb faktisk kan ende godt.

Selvom det ikke umiddelbart lå i kortene, blev min særlige patient nemlig erklæret kræftfri til sidst. Hun lever i bedste velgående og er for mig en vigtig påmindelse om, at intet er givet på forhånd - heller ikke selvom diagnosen er kræft. Det er altid hendes historie, jeg hiver frem, når nye bekendtskaber spørger mig, hvordan jeg undgår at knække nakken på mit arbejde.

Det er så vigtigt, at vi som sygeplejersker bevarer optimismen, ikke kun for vores egen skyld, men i høj grad også for patienterne. Hvis vi ikke selv tror på, at det kan lykkes, hvordan kan vi så forvente, at den syge tager kampen op?

Min særlige patient er det lille lys, som jeg hiver frem, når alting er mørkt. Jeg glemmer hende aldrig.

39
2019
9
I HVERT NUMMER
Kræft
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Patienten jeg aldrig glemmer Web article