Stuegangsskema og farmakonomer hjælper til korrekt medicin

Sygeplejerske Marianne Holm Jensen og Anna Frandsen

Udsigten fra den lyse opholdsstue på 5. sal fejler intet. Solen skinner fra en skyfri himmel, og kigger man hen over de høje løvtræer, kan man skimte gule rapsmarker, vikingeborgen Fyrkat og det hus, som bebos af Hobros verdensberømte bysbarn, den nidobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen.

I opholdsstuens ene lænestol sidder Anna Frandsen, som efter fire dages indlæggelse er kommet sig så meget over sit hjerteflimmeranfald og en lungeinfektion, at hun skal hjem. Og som flertallet af patienterne på medicinsk sengeafsnit M1, Aalborg Universitetshospital Hobro, kan hun regne med, at de 10 præparater i hendes Fælles Medicinkort (FMK) er afstemt korrekt, ligesom indholdet i den doseringsæske, hun får med hjem med medicin til de næste to dage, også er fejlfrit. 

Det burde alle patienter i teorien kunne, men som beskrevet i artiklen ”Forskellige IT-systemer, afbrydelser og travlhed skyld i mangelfulde opdateringer” kan både teknik, travlhed og menneskelige faktorer medføre fejl og mangler, hvilket også var tilfældet på M1 for et lille års tid siden, fortæller projektsygeplejerske Jeanette Kleis: 

”Op til 40 pct. af opkaldene fra hjemme- og hjemmesygeplejen handlede netop om spørgsmål i forbindelse med FMK eller den medicin, vi sendte patienterne hjem med. Mange opkald kom endda i aftenvagten, hvor de sygeplejersker og læger, som havde udskrevet patienterne, var gået hjem. Vi får stadig opkald, men heldigvis langtfra i samme omfang.” 

Travlhed og afbrydelser

Netop derfor valgte M1 med støtte fra Ældre- og Sundhedsministeriet i 2018 at ansætte Jeanette Kleis som projektleder på et udviklingsprojekt, der bl.a. skulle minimere antallet af utilsigtede hændelser (UTH) i forbindelse med medicinhåndtering ved udskrivelse. Konkret valgte hun at kigge nærmere på afdelingens arbejdsgange med patienternes medicin i tre faser: Ved indlæggelsen, når planlagt udskrivning nærmer sig, og endelig ved udskrivelsen. 

Ved indlæggelsen er det bl.a. afgørende, at den journaloptagende læge husker at afstemme og seponere evt. medicin ved overførsel af patientens FMK til sygehusets elektroniske medicinmodul. I forbindelse med udskrivelse er det den udskrivende læges ansvar at afstemme FMK og udstede recepter på evt. ny medicin, men også her kan der ske fejl, især når man som speciallæge Razzak Al-Naseri på en normal vagt har ansvaret for 8-12 alvorligt syge og komplekse patienter.  

Jeanette Kleis og farmakonom Pia Vestergaard
Jeanette Kleis (tv) og kollegerne på M1 får indtil videre assistance af farmakonom Pia Vestergaard og hendes kollega i et halvt år, hvor midlerne udløber. Hvad der sker derefter, er endnu uvist.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

”Vi har ofte meget travlt og bliver tit afbrudt med forskellige spørgsmål, når vi skal gøre patienter klar til udskrivelse. Og vores IT-system er nogle gange meget langsomt, hvilket heller ikke hjælper,” fortæller han. 

På selve udskrivningsdagen skal ny medicin dispenseres korrekt, hvilket tidligere var den udskrivende sygeplejerskes ansvar. Sygeplejersken skal desuden udfylde patientens plejeforløbsplan og beskrive evt. ændringer i patientens medicin i udskrivelsesbrevet. Men også dette lyder lettere sagt end gjort, fortæller sygeplejerske Marianne Holm Jensen. 

”Selvom medicinrummet som udgangspunkt er stillezone, bliver man ofte afbrudt, når man er i gang med at dosere. Det kan være kolleger, der har spørgsmål, eller telefoner, der bipper,” siger hun. 
Jeanette Kleis identificerede dog også hurtigt en anden udfordring: 

”Lægen bliver ofte nødt til at gå stuegang uden sygeplejersken, fordi hun er optaget hos en anden patient. Det kan resultere i, at sygeplejersken misser vigtig information, også i forhold til medicinændringer, som så bliver svære at begrunde i udskrivningsbrevet,” siger hun.

Lærer af hinanden

Derfor har Jeanette Kleis med ledelsens opbakning sat flere initiativer i gang. For at aflaste sygeplejerskerne begyndte Jeanette Kleis fra september sidste år at dosere medicin til patienter, der skulle udskrives. Det viste sig hurtigt, at der var behov for en mere permanent løsning, hvorfor farmakonomer i maj overtog opgaven – til glæde for både læger og sygeplejersker, fortæller sygeplejerske Marianne Holm Jensen. 

”Det er så dejligt, at de er inde over og tjekker, om alt er korrekt, og der er recepter på alt. Dosering tager tid, så det giver mig også mere tid til de andre patienter, og er jeg i tvivl om noget, kan jeg altid spørge dem.” 

Razzak El-Naseri tilføjer: 

”Fire øjne ser bedre end to. Vi har et godt samarbejde med farmakonomerne, og vi lærer af hinanden,” siger han. 

Kommunikation mellem læger og sygeplejersker ved stuegang hjælpes nu systematisk på vej af et stuegangsskema, som lægerne skal udfylde, når udskrivelsen nærmer sig, for at sikre, at sygeplejerskerne får relevant viden om f.eks. behandlingsplan, medicinændringer og aftaler efter udskrivelsen. 

”Skemaet er en stor hjælp. Jeg får noteret de vigtige informationer ned og kan med det samme se, hvis lægen f.eks. har bestilt yderligere undersøgelser hos egen læge eller i et ambulatorium,” fortæller Marianne Holm Jensen.

Endelig er kommunikationen med de tre kommuner, som primært modtager patienter fra M1, også blevet bedre. I forbindelse med projektet kom kolleger fra kommunerne på studiebesøg, hvilket gav større forståelse for hinandens udfordringer og behov. Besøget afdækkede også, at vigtige informationer om patienterne gik tabt, fordi de kommunale sygeplejersker skrev dem et sted i deres IT-system, som ikke kunne hentes ind i sygehusets IT-system. 

”De troede, at vi fik informationerne, mens vi ikke kunne forstå, hvorfor de ikke havde oplyst os om dette og hint,” siger Jeanette Kleis. 

M1 modtager stadig opklarende opkald fra de kommunale sygeplejersker, men de er blevet færre. Og UTH’er vedr. medicinhåndtering ved udskrivelser er halveret på fire måneder. 

”Jeg har det lidt ambivalent med UTH’er, da det kan være svært at vurdere, om de afspejler det reelle billede eller ej. Men jeg er alligevel glad for resultatet,” siger Jeanette Kleis, hvis ansættelse udløber den 30. juni: 

”Nu er det op til personalet at fortsætte de gode takter, så projektet kommer endnu flere patienter til gavn,” siger Jeanette Kleis. 

3 gode råd fra Jeanette Kleis
  1. Gennemgå FMK sammen, først sygeplejerske og læge alene, derefter sammen med patienten
  2. Skab ro i medicinrummet
  3. Kommuniker klart og tydeligt med patienten, pårørende, hjemmesygeplejerske eller anden, som er ansvarlig for medicin efter udskrivelse fra sygehuset.

Jeanette Kleis og farmakonom Pia Vestergaard

Tema: Medicinhåndtering

Otte ud af 10 kommunale sygeplejersker oplever mangelfuld opdatering af det fælles medicinkort (FMK) eller medicinlister, når de håndterer medicin hos borgere efter indlæggelse. Lige så mange oplever, at medicin ikke er skaffet hjem. Det koster dyrebar tid og kan medføre medicinfejl og genindlæggelser. Ajourføring af FMK og dosering af medicin ved udskrivelse er en kompliceret proces med mange fejlmuligheder, viser erfaringer fra Hvidovre og Hobro. 

 

I løbet af fire måneder har medarbejderne på medicinsk sengeafsnit M1, Aalborg Universitetshospital Hobro, halveret antallet af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinhåndtering ved udskrivelse. Læger og sygeplejersker får nu assistance af farmakonomer, og kommunikationen mellem M1 og patienternes hjemkommuner er løftet.
30-32
2019
8
Tema: Medicinhåndtering
Kvalitet
Medicinhåndtering
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema Web article 

Ingen panik, selvom syv piller bliver til ni

Mimi Brix Svendsen og sygeplejerske Malene Jensen

”Hvor havde du det henne sidst?” spørger sygeplejerske Malene Jensen højt og tydeligt og refererer til 86-årige Mimi Brix Svendsens ene høreapparat. Det er blevet væk for den ældre kvinde, der sidder i en brun læderlænestol ved det runde sofabord beklædt med kakler.

Mimi Brix Svendsen er dog sikker på, at hun havde det med hjem fra sygehuset, og kommer pludselig i tanke om, at hun vist sidst havde det på badeværelset. Helt korrekt viser det sig, da Malene Jensen kort tid efter kommer tilbage med apparatet og får sat nyt batteri i det også. 

Den ældre kvinde blev udskrevet fra Aalborg Universitetshospital Hobro dagen før, træt, men stabil igen efter det fald, der førte til indlæggelsen. På det lille spisebord i køkkenet i den røde murstensvilla i Hadsund ved Mariagerfjord har Malene Jensen allerede afstemt medicin sammen med Mimi Brix Svendsen, så aktuel medicin nu står i fin orden ved siden af en lille rød plastikkurv med seponeret medicin i poser. Det sikrer, at både Mimi Brix Svendsen, hendes pårørende og Malene Jensens kolleger tydeligt kan se, hvad der skal doseres, når æsken med dispenseret medicin, som kvinden fik med hjem fra sygehuset, er tom. 

I Sikre Hænder

I Sikre Hænder har til formål at give borgerne i ældreplejen en sikker pleje og behandling ved at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner. Det sker ved, at medarbejderne får metoder til at systematisere deres arbejdsgange. Projektet begyndte med fem kommuner i 2013, og siden er yderligere 13 kommet til, deriblandt Mariagerfjord Kommune. Bag projektet står Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet og KL. Ambitionen er, at I Sikre Hænders metoder skal udbredes til alle kommuner.

Læs mere på www.isikrehænder.dk 

Et kort øjeblik troede Malene Jensen, at der var sket en fejl. Ifølge det fælles medicinkort skal Mimi Brix Svendsen indtage syv piller om morgenen, men i doseringsæsken ligger der ni. Det mysterium bliver hurtigt opklaret ved hjælp af de håndskrevne noter på den printede medicinliste, som den 86-årige kvinde også fik med hjem. Af noterne kan sygeplejersken se, at hospitalet kun har haft to af pillerne i størrelse 50 milligram i stedet for 100, hvorfor syv piller er blevet til ni.  

”Det oplever vi ofte. I princippet burde sygehuset have rettet det i FMK, men nu har de jo noteret det på medicinlisten. Desuden bør en garvet hjemmesygeplejerske som jeg selv kunne gennemskue det,” siger Malene Jensen. 

En læringsrejse 

Som sygeplejerske i Mariagerfjord Kommune har Malene Jensen og kollegerne siden 2017 haft ekstra fokus på at sikre, at borgerne får den rette medicin efter indlæggelse. Både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter oplevede, at dette ikke var tilfældet, fortæller sygeplejefaglig teamleder Lene Dam Olesen.

”Vores medarbejdere stod ofte med spørgsmål til dosering af den medicin, borgerne fik med hjem fra hospitalet. Der manglede også tit recepter, mens anden medicin ikke var blevet hentet. Det kan resultere i medicineringsfejl og tager tid for alle at følge op på. I sidste ende kan det også føre til, at tilliden til kollegerne på hospitalet falder,” fortæller Lene Dam Olesen. 

Derfor valgte Mariagerfjord Kommune at træde ind i projektet ”I Sikre Hænder” for at arbejde systematisk med principperne fra Medicinpakken (se boksen ”I Sikre Hænder”). Det startede med et pilotprojekt i en af kommunens to sygeplejegrupper, og siden har erfaringer og principper (se boksen ”Nye arbejdsgange”) spredt sig til alle medarbejdere i både hjemme- og hjemmesygeplejen, fortæller Hanne Thorsager, der er sundhedsfaglig kvalitetskonsulent og projektleder på at implementere Medicinpakken og Tryksårspakken i Mariagerfjord Kommune. 

”Med I Sikre Hænder og forbedringsmodellen har vi alle været på en læringsrejse. Vi har været ydmyge over for at øve os og afprøve forskellige redskaber og arbejdsgange, som giver mening for os,” siger hun. 

Formodning holdt stik

Arbejdet med I Sikre Hænder har først og fremmest sat konkrete tal på medarbejdernes fornemmelse af fejlmedicinering efter indlæggelse. Data fra februar 2018 til april 2019 viser, at der var fejl i medicineringen hos 219 udskrevne borgere, svarende til ca. 30 pct., fortæller Hanne Thorsager. Derudover har I Sikre Hænder også sat tal på, hvor ofte der er behov for at kontakte udskrivende afdeling – hele 283 borgere har det været nødvendigt ved. 

Inge Funder
Gennem arbejdet med I Sikre Hænder har sygeplejerske Inge Funder og hendes kolleger fået en større forståelse for, hvad der kan føre til fejl i FMK og medicinlister ved udskrivelse fra hospital.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

”Vi har for alvor fået øjnene op for, hvor ofte vi har behov for at kontakte den udskrivende afdeling. Det kan være pga. af fejl i ordinationer og manglende recepter, men også andre spørgsmål f.eks. til opfølgende behandlinger,” siger hun. 

For at sikre borgerne korrekt medicin har de kommunale sygeplejersker indrapporteret mange af fejlene som utilsigtede hændelser. Det har givet et tættere samarbejde med regionen om, hvordan der kan sikres korrekt medicin ved udskrivelse, herunder både medsendt medicin, ordinationer og recepter. Dernæst har kommunen ændret arbejdsgangen inden for sygeplejen, så alle borgere får første besøg inden for 24 timer efter udskrivelse: 

”Tidligere lå vores første besøg på den førstkommende hverdag, da vi jo regnede med, at der var styr på det hele. Nu er vores mål, at sygeplejersken skal komme og afstemme medicin inden for de første 24 timer efter udskrivelse – så vidt det er muligt ved at involvere borgeren,” fortæller Lene Dam Olesen. 

Afstemning nødvendig

For at ensrette og underbygge sygeplejerskernes arbejde med Medicinpakken har kommunen udarbejdet to tjeklister a et A4-ark hver. Punkt for punkt guider det ene sygeplejerskerne gennem medicinafstemning efter udskrivelse fra sygehuset, mens det andet ark er en tjekliste for sikker medicinhåndtering ved dispensering. 

I dag kan både ledelse og medarbejdere skrive under på, at det for at sikre korrekt medicin er nødvendigt, at sygeplejersker laver medicinafstemning hos alle borgere, der har været indlagt, og som allerede har en medicinindsats eller bliver bedt om en indsats ved udskrivelse. 

Arbejdet med I Sikre Hænder gavner også samarbejdet på tværs af sektorerne, fortæller ledende sygeplejerske i Mariagerfjord Kommune, Susanne Eidorff Rasmussen.
”Vi har fået større fokus på patientsikkerheden i sektorovergangen. Fokus er flyttet fra individperspektiv til systemperspektiv. Det handler ikke om, hvem der har lavet en fejl, men hvor det kan gå galt. I Sikre Hænder har også givet mulighed for databaseret ledelse i forhold til medicinhåndtering. Nu leder vi ud fra fakta, ikke ud fra, hvad vi tror. Det gør, at vi lytter mere til hinanden, og vi har fået et meget bedre samarbejde med sygehusene.” 

Nye arbejdsgange
  • Ændring af sygeplejerskernes arbejdsgange, så alle borgere med medicinindsats får besøg inden for 24 timer efter udskrivelse
  • Udarbejdelse og brug af tjeklister
  • Opsamling og opfølgning på data, bl.a. i forhold til, om alle borgere får besøg inden for 24 timer
  • Uddannelse med fokus på forbedring af eksisterende arbejdsgange
  • Alle medarbejdere har fokus på at lave forbedringsarbejde også i en travl hverdag

Sygeplejerske Inge Funder tilføjer: 

”Vi har stadig opklarende spørgsmål til de udskrivende afdelinger eller borgerens egen læge en gang imellem, men de har ændret karakter. Nu er spørgsmålene ofte af mere lægefaglig eller organisatorisk karakter.”

Det oplever Malene Jensen som udgangspunkt også. Da hun tager afsked med Mimi Brix Svendsen, bliver det dog med besked om, at enten hun eller en kollega bliver nødt til at kigge forbi igen senere for at dispensere medicin til de næste 14 dage. 

Afstemningen afslørede nemlig, at der manglede recept på et præparat, som skal udstedes, før Mimi Brix Svendsens søn eller svigerdatter, der bor lige rundt om hjørnet, kan hente medicinen til hende. 

Fejl koster dyrebar tid

Tvivlsspørgsmål i forbindelse med medicinfejl og/eller mangelfuld ajourføring af FMK eller medicinlister berører mange kolleger i begge sektorer og tager tid fra andre vigtige opgaver. Figuren herunder kan ses som et eksempel på den proces der igangsættes som konsekvens af fejl i medicinhåndtering. 

Medicinhåndteringscyklus

Jeanette Kleis og farmakonom Pia Vestergaard

Tema: Medicinhåndtering

Otte ud af 10 kommunale sygeplejersker oplever mangelfuld opdatering af det fælles medicinkort (FMK) eller medicinlister, når de håndterer medicin hos borgere efter indlæggelse. Lige så mange oplever, at medicin ikke er skaffet hjem. Det koster dyrebar tid og kan medføre medicinfejl og genindlæggelser. Ajourføring af FMK og dosering af medicin ved udskrivelse er en kompliceret proces med mange fejlmuligheder, viser erfaringer fra Hvidovre og Hobro. 

 

Første besøg af sygeplejersken og medicinafstemning i borgerens eget hjem senest 24 timer efter udskrivelse sikrer, at borgere med medicinindsats i Mariagerfjord Kommune nu får den korrekte medicin efter indlæggelse.
26-29
2019
8
Tema: Medicinhåndtering
Kvalitet
Medicinhåndtering
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Medicin
Magazine tags  Tema Web article 

Forskellige IT-systemer og afbrydelser er gift for FMK

Jeanette Kleis

Óli Jacob Dalsgarð har kørt den mobile PC ud på gangen. Som afsnitsansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Sektion 220 på Hvidovre Hospital har han i dag det overordnede ansvar for de i alt 28 indlagte patienter. Konkret skal han gå stuegang på 10, hvoraf tre skal hjem.

Flertallet af patienterne er alvorligt syge, deriblandt en ca. 70-årig mand, som det endelig er lykkedes Óli Jacob Dalsgarð og kollegerne at finde et sted til, hvor han kan få den palliative pleje og behandling, han har behov for, inklusive iltapparat. 

Før overlægen går ind for at tale med patienten om den trods alt gode nyhed, klikker han sig ind på Sundhedsplatformen. Ajourføringen af patientens fælles medicinkort (FMK) i forbindelse med udskrivelsen er begyndt. Han skal først klikke sig ind på det lokale medicinmodul og finde oplysningerne om den medicin, patienten har fået under indlæggelsen, og danne sig overblik over, hvad der skal fortsætte efter udskrivelse. På spørgsmålet om, hvorfor han ikke ajourfører FMK inde i PC-lokalet, hvor kolleger går til og fra, lyder svaret med et smil:

”Der vil jeg blive afbrudt hele tiden.” Óli Jacob Dalsgarð når dog ikke længere end et par klik ind i Sundhedsplatformen, før første sygeplejerske venligt, men målrettet kommer hen og forstyrrer ham med et ”Undskyld, men jeg vil bare lige høre om …”

Medicin mangler i hjemmet

Óli Jacob Dalsgarðs udfordringer i løbet af en arbejdsdag viser kun en lille flig af de utallige udfordringer, som læger og andre medarbejdere står over for, når de skal ajourføre FMK og gøre en patient klar til udskrivelse. Det er med overlægens ord:

Visionen om FMK

”Det Fælles Medicinkort (FMK) skal sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. De lokale IT-systemer på f.eks. sygehuse og i kommuner har udviklet en integration til FMK, så de sundhedsfaglige kan se, hvilken medicin der er registreret for borgeren direkte igennem det lokale system. Herudover kan lægen tilføje, ændre og fjerne (seponere) lægemiddelordinationer, så FMK til stadighed afspejler borgerens aktuelle medicinering.

Opdateringen forudsætter, at læger og andre relevante brugere løbende opdaterer FMK, når der ændres i borgerens medicinering. Når registreringen er foretaget i den lokale integration af FMK, vil medicinoplysningerne efterfølgende blive synkroniseret med det centrale FMK. Derved er de oplysninger, som brugerne har registreret, altid til rådighed for relevante behandlere.
I forbindelse med konsultation hos praktiserende læger, indlæggelse, udskrivelse eller ambulant behandling på sygehus vil lægerne hurtigt og sikkert kunne tilgå FMK og få adgang til de medicinoplysninger, som er registreret om den enkelte borger. Derved er det blevet muligt at få adgang til seneste medicinoplysninger direkte igennem egne systemer.”

Citat Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du som sygeplejerske skal begå dig i FMK. Skriv ”FMK” i søgefeltet.

”En kompleks problemstilling med mange interessenter, mange bundne pligtopgaver og stort tidsforbrug samt ikke helt optimalt fungerende IT.”

Reportagen fra Lungemedicinsk Sektion 220 kan måske være med til at nuancere en tanke, som mange kommunale sygeplejersker nok ikke kan se sig fri for at tænke en gang imellem: Afstemning af medicin, medicindosering og ajourføring af FMK ved udskrivelse fra hospital – hvor svært kan det egentlig være? 

En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 82 pct. af alle kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned har oplevet mangelfuld opdatering af FMK og medicinlister, når de skal håndtere medicin hos borgere, der er blevet udskrevet fra hospitalet. Og en anden stor kilde til frustration er, at medicinen ofte ikke er skaffet hjem til borgerne, hvilket 84 pct. af de kommunale sygeplejersker har oplevet ifølge analysen. Problemet er størst blandt hjemmesygeplejersker, hvor tallene er henholdsvis 86 og 92 pct.

Resultaterne underbygger til fulde de fund, som sygeplejerske og ph.d. Mette Geil Kollerup gjorde under arbejdet med sit ph.d.-projekt ”Visiting Nurses’ post-hospital medication management” i Aalborg Kommune fra 2014-2018.

”Blandt hjemmesygeplejerskerne konstaterede jeg en massiv tvivl om ordinationer ved første besøg efter udskrivelse. Der kunne være spørgsmål om medicin, som borgeren ikke længere skulle have, eller som var ændret i dosering eller styrke uden begrundelse eller plan for kontrol. Og i halvdelen af tilfældene kunne sygeplejerskerne ikke dosere medicin som planlagt, fordi der manglede medicin i hjemmet,” fortæller Mette Geil Kollerup, hvis ph.d. er nærmere beskrevet i Sygeplejersken nr. 12/2018.

De popper de op igen

Óli Jacob Dalsgarð vender blikket mod skærmen og det lokale medicinmodul i Sundhedsplatformen igen. Han samler tankerne og gennemgår den terminale patients nuværende og fremtidige ordinationer i det lokale medicinmodul og sikrer sig, at alt er, som det skal være. Det tager tid og kræver koncentration, hvorfor endnu en afbrydelse fra en kollega på ingen måde er optimalt, men nødvendigt. 

Det samme er snakken med sygeplejersken, som har ansvaret for, at patienten bliver klar til udskrivelse med alt, hvad det indebærer af udskrivningsbrev, opdateret plejeforløbsplan, hjemmeilt og kommunikation med patienten, de pårørende, modtagestedet og de ansvarlige for transporten. Óli Jacob Dalsgarð lytter, svarer og vender tilbage til ajourføringen igen.

Et par klik mere, og han har både det lokale modul og patientens oplysninger i FMK oppe på skærmen side om side. Han markerer alle ordinationer i det lokale modul for bagefter at kunne føre dem enkeltvis over i FMK, hvor ordinationer på medicin, patienten allerede får, også står. Det lykkes, men hov, der dukker lige pludselig en ordination op, som Óli Jacob Dalsgaard aldrig har set før: 

”Det sker nogle gange, og selvom jeg fjerner dem, popper de nogle gange op igen. Det kan f.eks. være medicin, der er seponeret, og som patienten ikke skal have fremadrettet,” siger han, før han gennemgår det hele en sidste gang for at sikre sig, at ordinationerne i FMK er korrekte, og alle recepter er på plads. 

Udskrives til sikker genindlæggelse

På medicinsk sengeafsnit M1, Aalborg Universitetshospital Hobro, har ledelsen også længe været opmærksom på, at opdatering af FMK og dosering af medicin ved udskrivelse er en kompliceret og udfordrende proces. Derfor ansatte man i 2018 projektsygeplejerske Jeanette Kleis, som har stået for at afdække, hvor det kan gå galt og ikke mindst komme med bud på løsninger, som kan reducere antallet af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinhåndtering ved udskrivelse. 

Mette Geil Kollerup
Mette Geil Kollerup vil gerne dykke dybere ned i medicinhåndtering ved udskrivelse, bl.a. ved at undersøge kommunikations- og samarbejdsprocedurerne på tværs af sektorerne.
Foto: Lars Pauli

Også her udfordres processen, at læger og sygeplejersker arbejder med medicinordinationer i to forskellige IT-systemer, som ikke altid taler lige godt sammen, heller ikke ved interne overflytninger.

Dertil kommer risikoen for menneskelige fejl, f.eks. allerede ved indlæggelse, hvor den ansvarlige læge har en stor opgave i at få overført patientens oplysninger i FMK korrekt og ikke mindst få FMK afstemt med det lokale medicinmodul, så begge systemer afspejler evt. ændringer i patientens medicin, som er sket ved indlæggelse. Og medicinændringer skal naturligvis også registreres korrekt og dokumenteres i både det lokale medicinmodul og journalen løbende under indlæggelse. 

Sker det ikke, eller er dokumentationen kun sparsom, risikerer patienten at blive udskrevet til en sikker genindlæggelse, fortæller Jeanette Kleis. Som eksempel giver hun den ældre dame, der indlægges med svimmelhed, fordi hun ikke længere tåler sin blodtrykssænkende medicin. ”Her har vi set, at den blodtrykssænkende medicin ved en fejl genoptages efter udskrivelse, måske fordi dokumentationen i journalen er sparsom, eller medicinen ikke er blevet seponeret. Det fører til, at den ældre dame genindlægges efter et par dage, da hun igen er svimmel og måske endda er besvimet,” fortæller hun. 

FMK sander ofte til

På Hvidovre Hospital er Óli Jacob Dalsgarð, efter en times koncentreret, men afbrudt arbejde, nu i mål med dagens første udskrivelse og kan printe medicinlisten. Før dette opdager han dog, at patienten også har 17 løse recepter i FMK, hvilket kan dække over ældre ordinationer og recepter fra vagtlæger, egen læge og tidligere hospitalskontakter.

Óli Jacob Dalsgarð vælger at få dem vist, hvorefter han sletter dem en for en efter fagligt at have vurderet, at de ikke er aktuelle længere.

”Men det er endnu et issue i hele det her FMK-system – hvem har ansvar for at rydde op i gamle recepter? Det er egentlig fint beskrevet i flere vejledninger, men ofte sander FMK til. Det oplever vi tit, især med de komplekse patienter, vi har.”

Mange steder vil medicinlisten gå videre til den udskrivende sygeplejerske, som herefter vil dosere den medicin, som patienten skal have med hjem fra hospitalet til de næste dage. Men her varetages denne opgave i øjeblikket af et par farmakonomer, der har deres daglige gang på afsnittet en times tid hver dag. Det sikrer en ekstra kritisk gennemgang af borgerens medicinliste og FMK. Og er farmakonomerne i tvivl om noget, går de tilbage til den ansvarlige læge, også hvis de opdager, at der ikke er udstedt recept på et præparat – endnu et flueben, der ”bare” skal sættes, men som lægerne nogle gange misser pga. travlhed eller afbrydelser, erkender Óli Jacob Dalsgarð. 

Overlægen er glad for farmakonomernes hjælp, det samme er sygeplejerskerne, lyder det i forbifarten fra flere med hovedbudskabet om, at det giver dem mere tid hos patienterne. Og nu er det på høje tid at komme videre med næste udskrivelse, hvis Óli Jacob Dalsgarð skal nå dagens to andre udskrivelser og fuld stuegang med samtaler hos syv multisyge patienter før fyraften.

Sygeplejerskerne får frigivet mere tid

I Hobro er projektsygeplejerske Jeanette Kleis også kommet frem til, at farmakonomer kan være med til at sikre korrekt medicin ved udskrivelse, hvorfor de også her dispenserer den medicin, patienter skal have med hjem ved udskrivelse (læs artiklen side 30). 

Den løsning er Mette Geil Kollerup dog ikke udelt begejstret for. Hun anerkender, at farmakonomer har specialviden om medikamenters virkning, bivirkning og interaktioner og måske er bedre til at spørge kritisk ind til eventuelle mangler i FMK:

”Men det mener jeg også, at sygeplejersker kan, selvom det måske ikke er førsteprioritet, når opgaverne skal prioriteres. Og jeg er kritisk over for, at hver gang man har et problem, så opretter man en ny funktion. Der kommer flere og flere lag i kagen, flere og flere mennesker, der skal involveres,” siger hun og fortsætter: ”Det, der adskiller sygeplejersker fra farmakonomer, er deres kontakt med patienterne, især hvis patienterne ikke selv kan varetage eller udtrykke deres behov. Det at gå ind og løfte dynen og observere patienten, bliver han forpustet, når han skal på toilettet? For mig hænger varetagelse af patientens medicin tæt sammen med, at man er sammen med patienten,” siger Mette Geil Kollerup. 

Jeanette Kleis kan følge hende et langt stykke ad vejen, men: ”Sygeplejerskerne får frigivet mere tid, som er en manglende ressource i dag. Den kan de bruge på fælles stuegang og medicinsamtaler med patienterne, hvilket igen kan få patienterne inddraget mere i deres eget behandlingsforløb og udskrivelse.” 

Læs mere: Mette Geil Kollerups ph.d. er på engelsk og kan downloades fra Aalborg Universitetsforlags hjemmeside www.aauforlag.dk.

Spørgeskemaundersøgelse om medicinhåndtering 

Graf der viser svar på spørgsmålet: "Har du inden for den seneste måned oplevet en eller flere af følgende udfordringer i forbindelse med medicinhåndtering i borgernes eget hjem?"

Graf for spørgeskemaundersøgelse om medicinhåndtering

Resultaterne er en del af en spørgeskemaundersøgelse, som DSR Analyse gennemførte blandt kommunalt ansatte sygeplejersker uden ledelsesansvar på plejecentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, akutfunktioner og lign. november 2018. 57 pct. af de i alt 3.666 inviterede medlemmer deltog i undersøgelsen, og der er besvarelser fra sygerplejersker fra 97 af landets 98 kommuner. Respondenterne har kunnet sætte flere kryds, der summer pct. ikke til 100 pct.

Jeanette Kleis og farmakonom Pia Vestergaard

Tema: Medicinhåndtering

Otte ud af 10 kommunale sygeplejersker oplever mangelfuld opdatering af det fælles medicinkort (FMK) eller medicinlister, når de håndterer medicin hos borgere efter indlæggelse. Lige så mange oplever, at medicin ikke er skaffet hjem. Det koster dyrebar tid og kan medføre medicinfejl og genindlæggelser. Ajourføring af FMK og dosering af medicin ved udskrivelse er en kompliceret proces med mange fejlmuligheder, viser erfaringer fra Hvidovre og Hobro. 

 

Ajourføring af det fælles medicinkort (FMK) og dosering af medicin ved udskrivelse involverer minimum to IT-systemer, som nogle gange taler forbi hinanden. Dertil kommer læger, sygeplejersker og farmakonomer, som skal have tid og ro for at lykkes. Begge dele er under pres mange steder i dag, hvilket ofte resulterer i mangelfuld opdatering af FMK og medicinlister.
22-25
2019
8
Tema: Medicinhåndtering
Kvalitet
Medicinhåndtering
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Medicin
Magazine tags  Tema Web article 

Travlhed er gift for UTH-systemet

Mette Skovborg

”Jeg har to potentielt alvorlige utilsigtede hændelser liggende i baghovedet, som jeg burde have skrevet,” fortæller Tanja Hammer, der er sygeplejerske på en akutmodtagelse.

”Men de sidste fire nattevagter har der ikke været tid til at få dem skrevet. Og efter en travl vagt har man ikke altid overskud til at arbejde over for at skrive utilsigtede hændelser,” siger hun.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd er den hyppigste årsag til, at sygeplejersker ikke får rapporteret utilsigtede hændelser, manglende tid. Det tal er steget fra 41 pct. i 2013 til 56 pct. i 2019.

Det er et kæmpe problem, mener vicedirektør i Danske Patienter Anette Wandel:

”Det er en negativ spiral. Sygeplejerskerne har alt for travlt, hvilket medfører, at der sker flere fejl, og dermed vokser behovet for at rapportere de utilsigtede hændelser. Men det modsatte sker. Man rapporterer ikke, fordi man har for travlt, og derfor får man heller ikke lavet den forebyggelse, der skal gøre, at fejlene ikke sker igen,” siger hun.

UTH’er på samtlige patienter

De senere år er mange mindre sygehuse i regionen lukket, og det har øget presset på Tanja Hammers afdeling. På de mest travle tidspunkter sker det, at der ligger helt op til 25 patienter på gangene.

”I den perfekte verden skulle alle patienterne ses hurtigt og tjekkes med det samme. Men det er ikke muligt under de nuværende rammer,” siger hun.

”I princippet kunne man skrive en UTH på alle patienterne,” siger Tanja Hammer. 

Tanja Hammer
Tanja Hammer arbejder på en akutafdeling, hvor der er så travlt, at der flere gange har ligget op mod 25 patienter på gangene og ikke har været tid til at triagere patienterne inden for tidsrammen.
Foto: Tao Lytzen

”Ifølge vores servicemål skal vi triagere patienterne inden for en bestemt tidsramme, efter de er ankommet. Og afhængigt af alvoren af deres tilstand skal de re-triageres inden for en bestemt tidsramme, ligesom servicemålene dikterer, at patienterne skal være færdigbehandlet inden for fire timer,” siger hun og fortæller, at den type utilsigtede hændelser ikke bliver skrevet, fordi det er blevet et vilkår.

Når Tanja Hammer ikke får skrevet de utilsigtede hændelsesrapporter med det samme, er det, både fordi hun har haft travlt og er træt, men det er også, fordi hun oplever, at det ikke får travlheden eller patienterne på gangene til at forsvinde. 

Heller ikke dengang personalet på afdelingen i en periode rapporterede alt, hvad de oplevede.

Travlhed skaber flere UTH’er

Et andet biprodukt af travlheden er, at den i sig selv skaber flere utilsigtede hændelser. Analysen fra Dansk Sygeplejeråd viser også, at der er en sammenhæng mellem antallet af utilsigtede hændelser og travlhed. Det samme gør flere andre undersøgelser.

Sådan er det også på Tanja Hammers arbejdsplads.

”Vi har vænnet os til, at vi ikke har tid til at dokumentere. Vi er nødt til at prioritere, og så er der ikke tid til at skrive, at vi har lagt en slynge på en arm eller givet to panodiler. Det dokumenterer vi ikke mere. Men det er jo også en utilsigtet hændelse, at vi ikke får dokumenteret alt det, vi skal, men det er vi bare nødt til nogle gange,” siger hun og fortæller, at det også har den bivirkning, at man til sidst vænner sig til, at det ikke længere er forkert.

Tanja Hammer fortæller, at akutmodtagelsen har en UTH-ansvarlig sygeplejerske, som er god til at give tilbagemelding og sørge for læring på de konkrete UTH’er, som den enkelte sygeplejerske har forårsaget.

”Men de UTH’er, der handler om travlhed og ressourcer, kan være svære at gøre noget ved,” siger Tanja Hammer.

Betalt overarbejde fremmer rapporteringer

En anden sygeplejerske, der har oplevet, at travlhed skaber grobund for ikke at rapportere de utilsigtede hændelser, er Mette Skovborg fra børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

”På et tidspunkt blev der ikke indrapporteret så meget, fordi der var meget travlhed og mange fusioneringer. I samme periode havde vi en oplevelse af, at der blev lavet mange UTH’er, men man orkede ikke at skrive dem, når man havde fri.” 

Især efter en weekend, hvor det hele havde sejlet, kunne det virke omfattende, fordi systemet beder om, at man angiver det præcise tidspunkt, ligesom der er en del felter, der skal udfyldes, fortæller hun.

Men nu er tingene anderledes.

”I dag er der kommet en kultur om, at man får betalt overarbejde for at sidde og indberette UTH’er,” fortæller hun. ”Og vores UTH-ansvarlige sygeplejerske har sagt: Bare skriv noget. Udfyld det, I kan, I behøver ikke have det præcise klokkeslæt.” 

Og en UTH-ansvarlig sygeplejerske på afsnittet er god til at melde tilbage og give feedback på de utilsigtede hændelser, som den enkelte sygeplejerske har lavet. Og at de lærer af fejlene.

”Den UTH-ansvarlige sygeplejerske har tid afsat til at kigge på de utilsigtede hændelser. Hver tredje måned udsender hun en samlet analyse, så vi andre også får læring og ved, at det, vi rapporterer, ikke forsvinder,” siger Mette Skovborg.

Hun fortæller, at det bl.a. har ført til en ændring i propperne til sprøjterne, som betyder, at man mindsker risikoen for at give medicin i blodårer, der skulle have været givet i sonde – og omvendt. En anden UTH-rapportering har ført til en ny procedure, hvor man er to personer om at tjekke en bestemt type medicin.

Usikkerhed omkring UTH’er

Mette Skovborg fortæller, at man på afdelingen har talt om, hvad en UTH egentlig er. For det er ikke bare medicinfejl eller apparatur, der ikke duer. 

”Vi mangler f.eks. læger, og det betyder, at behandling bliver igangsat for sent, ligesom manglen på speciallæger gør, at det ikke er den rigtige behandling, der bliver igangsat. Det fører også til længere liggetid, fordi der ikke er læger til at udskrive patienterne. Vi snakker om, at vi skal have mere fokus på sådanne ting. Også fordi det er den eneste måde, vi kan synliggøre de problemer, der er,” siger Mette Skovborg. 

Hun fortæller, at ledelsen også opfordrer dem til at rapportere hændelserne.

”Det kan være en dag, hvor man har ringet tre gange efter en læge, uden at der er kommet nogen, og så må man indrapportere det. For det handler jo ikke om, at lægen ikke vil komme, men om, at de ikke kan komme, når de står i en akut situation.”

Mette Skovborg fortæller, at det kan være svært at vide, hvornår man skal skrive en UTH. 

”Mange af de her UTH’er sker, fordi vi har for travlt eller har fået for lidt oplæring. Er det så en UTH eller et arbejdsmiljøproblem? Det kan være svært at skelne mellem, hvad der er hvad.”

Hellere for mange end for få

Risikomanager på Odense Universitetshospital Helle Rexbye oplever også, at sygeplejersker kan være i tvivl om, hvad der skal rapporteres.

”Jeg plejer at sige hellere alt for mange end alt for få, og at hvis man er i tvivl, skal man skrive den,” siger hun og understreger, at travlhed og normeringer ikke er utilsigtede hændelser i sig selv.

”Men de ting, der sker som følge af travlhed og normeringer, kan være utilsigtede hændelser, og de skal selvfølgelig rapporteres.” 

Samme melding lyder fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De utilsigtede hændelser, der opstår som følge af travlhed, skal rapporteres. Det gælder også patienter, der ikke triageres inden for tidsrammerne.

”Du ved jo ikke, hvad du har med at gøre, hvis du ikke har triageret patienten. Det skal man helt sikkert skrive en UTH på,” siger enhedschef Lena Graversen i Styrelsen for Patientsikkerhed og fortsætter:

”En ledelse kan jo også bruge de her hændelser til at se på, hvordan det går, og hvordan det er, når man modtager patienten. Det ville jeg da bruge, hvis jeg var ledelsen. En eller anden dag kan det jo få alvorlige konsekvenser.” 

Sygeplejersken årgang 2019-7

Tema: Styr på sikkerheden

Meget kan gå galt. Hvad enten man er passager på et fly eller patient i det danske sundhedsvæsen. Derfor sørger flyvelederne for høj bemanding og konstant fokus på indrapportering af utilsigtede hændelser. Sundhedsvæsenet har taget systemet til sig, men mere end hver fjerde sygeplejerske indberetter ikke UTH’er. Bl.a. fordi de ikke har tid.

 

Manglende tid er den altovervejende grund til, at sygeplejersker ikke indberetter utilsigtede hændelser. Det viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd, som også peger på en sammenhæng mellem antallet af utilsigtede hændelser og travlhed.
29-31
2019
7
Tema: Utilsigtede hændelser
Kvalitet
Patientsikkerhed
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Patientsikkerhed
Magazine tags  Tema Web article 

Som at slå i en pude

Dorthe Lyngbye og Pia Urbrand

”Jeg kom ind til en mand, der havde det tydeligt dårligt. Men der var ikke lavet nogen registreringer på ham i to dage. Intet om indtag af væske eller vandladning eller afføring. Hans mave spilede ud som en stor kugle. Og så finder jeg ud af, at det pibler ud af ham. Hans blære er ved at sprænges.”

Sådan fortæller sygeplejerske Dorthe Lyngbye om en af de mange graverende fejl, hun oplevede, mens hun arbejdede på akutplejecentret Vesterløkke i Kolding. 

”Jeg var så rystet og ked af det, at jeg gik direkte til min leder. Hun sagde, at hun nok skulle tage sig af det og bad mig lade være med at skrive en UTH på den. Og så skete der ikke mere,” fortæller Dorthe Lyngbye.

For to måneder siden sagde hun op, fordi hun ikke længere kunne holde ud at se, hvordan der blev begået fejl på fejl, uden at der skete noget. Det samme har fire andre sygeplejersker på stedet valgt at gøre siden november. Af samme årsag.

Grus i UTH-systemet

De har oplevet en arbejdsplads, hvor UTH-systemet ikke fungerer. Hvor utilsigtede hændelser langtfra altid blev indberettet, og hvor der ikke var fokus på at lære og forbedre behandlingen af borgerne fra lederens side.

Det er der mange eksempler på, fortæller Dorthe Lyngbye. F.eks. en borger, der pga. sin sygdom havde brug for hele tiden at komme af med sin afføring og fik medicin, der sikrede, at det skete. 

”Jeg lagde godt mærke til, at hende, der tog sig af borgeren, var ved at være træt af al den tynde afføring, og jeg lovede, at der var en anden, der tog over næste dag. Dagen efter hører jeg ikke mere til det før sidst på dagen, hvor der er én, der kommer til mig og siger, at ”det er fikset.” Vedkommende havde givet borgeren en hjemmelavet blanding af kartoffelmel og vand. Så var afføringen stoppet.”

Dorthe Lyngbye var rystet. Det var dødsensfarligt for borgeren. Igen gik hun til sin leder, og igen oplevede hun, at lederen sagde, at hun ville tage sig af det, og at hun ikke skulle skrive en UTH. 

Dobbelt dosis

Hendes tidligere kollega, sygeplejersken Pia Urbrand, har lignende beretninger om alvorlige fejl. Hun fortæller bl.a. om en borger, der kom ind med et meget lille tryksår. 

”Det blev fuldstændig fejlbehandlet, og borgeren endte med at komme en tur på operationsbordet,” fortæller Pia Urbrand, der også kan berette om grelle medicinfejl, hvor der med overlæg blev givet dobbelte doser medicin til borgerne.

Trussel mellem faggrupper

Anonym hjemmesygeplejerske:

"Der sker fejl dagligt. Fordi vi er for lidt personale. Jeg indberetter dem ikke, for det er der ikke tid til. Vi retter fejlen selv, og så sker der ikke mere.”

”Jeg oplever, at det er spild af tid at indberette UTH’er. I stedet for at bruge det som læring og som et arbejdsredskab oplever jeg, at det mere bliver brugt som en trussel mellem faggrupper. Så kan man få at vide: ”Ha ha! Jeg har lavet to UTH’er på dig i sidste uge.”

”Det ville være godt, hvis vi lærte noget af det. Men jeg har aldrig hørt noget tilbage på de UTH’er, jeg lavede. Så jeg stoppede.

”Hvis der var ordineret en dosis, så blev der givet to. Nogle gange har jeg selv set det. Andre gange har jeg fået det fortalt,” siger Pia Urbrand, der ligesom Dorthe Lyngbye ikke kunne holde ud at være i det og derfor sagde sit job op for nylig. 

”Der var heller ikke styr på, hvilken type morfinpræparater borgerne fik. Jeg fandt ud af, at borgere havde fået depotmorfin af mærket Malfin i stedet for almindelig morfin. Malfin er langt stærkere, og dertil blev der givet dobbelt dosis af det. Det kan være decideret farligt,” siger Pia Urbrand.

Både hun og Dorthe Lyngbye har indberettet mange utilsigtede hændelser. Men generelt har de oplevet, at det var ilde set.

”Nogle kolleger opfattede det som en anklage. Som en måde at angive en kollega over for chefen,” fortæller Dorthe Lyngbye.

Ingen læring

”Men det værste var, at vi ikke fik nogen tilbagemeldinger, når vi indberettede alvorlige utilsigtede hændelser. Nogle gange blev der slået ned på små fejl, men når det handlede om de livsfarlige, skete der ikke noget,” siger Dorthe Lyngbye og fortsætter:

”Jeg havde mange samtaler med min leder. Jeg forsøgte at få hende til at handle og følge op på fejlene, så vi kunne lære af dem. Men det var som at slå i en pude,” siger hun, og Pia Urbrand fortsætter: 

”Vi prøvede nogle gange at undervise kollegerne for selv at skabe læring ud af de fejl, vi oplevede, men så fik vi bare at vide, at ”vi er ikke på et akutsygehus”,” siger Pia Urbrand. 

Til sidst blev det for meget dem begge. 

Ikke tid til at skrive UTH’er

Michael Kjærulf Stougaard, sygeplejerske, Nordsjællands Hospital:

"Jeg oplever, at der bliver begået mange fejl hver dag. På min arbejdsplads ville mine kollegaer og jeg nogle dage let kunne registrere 10 eller flere utilsigtede hændelser. Nogle er fra oplevelser rundt omkring på hospitalet, idet vi kommer rundt i egenskab af en del af MobiltAkutTeam. Nogle er internt i eget afsnit. Nogle er også alvorlige. Antallet stiger i takt med, at vi får mere travlt. Men de bliver ikke alle indberettet som utilsigtede hændelser. Det er der typisk ikke tid til, idet det ofte er, når der er travlest, at der opstår flest utilsigtede hændelser. Jeg prioriterer først og fremmest at tage mig af patienten i min varetægt, som jeg er ansvarlig for, frem for at indberette en UTH. Man indrapporterer helst ikke hinandens, så hellere spørge ind til hvordan og hvorledes og om vedkommende ikke burde registrere det som en UTH.”

”Jeg oplever, at de UTH’er, der bliver indberettet, også bliver fulgt op. Både via nyhedsbreve og morgenmøder.”

 

”Jeg mistede mig selv dernede. Jeg var ked af det og havde svært ved at sove. Flere gange havde jeg det så dårligt med det, der skete, at jeg blev nødt til at sygemelde mig,” fortæller Dorthe Lyngbye.

Magtesløsheden voksede også hos Pia Urbrand. 

”Hvad nytter det at indberette UTH’er, når de ryger direkte til ledelsen, der så bestemmer, hvad der kommer frem i lyset, og hvad der bliver kasseret?” siger hun.

Hun har svært ved at bære, at pårørende kommer og beder om at gøre det så smertefrit for deres kære som muligt, og så påfører man dem det modsatte.

Leder afviser

Dorte Karlskov er sygeplejerske og daglig leder på Vesterløkke. Hun er ikke enig med de to sygeplejersker i ”graden af alvor” i de eksempler, de nævner. 

”Der er enkelte episoder, der har en grad af alvor. Men de sager, der har været oppe, er kendte sager, som jeg har talt med de involverede medarbejdere om. Når der er en, der laver en fejl, skal den enkelte medarbejder også lære af det,” siger Dorte Karlskov.

Hun afviser også nogensinde at have sagt, at nogen ikke skulle indberette en utilsigtet hændelse.

Hjælp fra Dansk Sygeplejeråd

Problemerne på Vesterløkke var så store og kritisable for borgerne, at sygeplejerskerne Pia Urbrand og Dorthe Lyngbye til sidst kontaktede deres fagforening. Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syd, Helle Kruse og konsulent Anette Kjærsgaard holdt møder med sygeplejerskerne og med Dorte Karlskov for at tale tingene igennem.

Det endte med at blive en øjenåbner for Dorte Karlskov.

”Jeg har håndteret alle UTH-indberetningerne og handlet derpå, men jeg har ikke været skarp på at arbejde systematisk med det. Jeg kan være i tvivl, om det var tydeligt for personalet, at de iværksatte tiltag i form af f.eks. undervisning og gennemgang af retningslinjer skete på baggrund af utilsigtede hændelser,” siger Dorte Karlskov.

Hun har efterfølgende fået sparring af Dansk Sygeplejeråd og har i den forbindelse også kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Det gjorde jeg, da jeg blev bekendt med, at jeg ikke havde arbejdet systematisk med UTH, som jeg burde. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men jeg har fået gode råd og lært rigtig meget af det. Så på den måde har det været en succes,” siger Dorte Karlskov og fortsætter:

”Jeg har ændret UTH-proceduren, så vi nu lever op til lovgivningen. De utilsigtede hændelser er blevet et fast punkt på vores personalemøder. Her taler vi om, hvordan man indberetter utilsigtede hændelser og i fællesskab udarbejder handleplaner. Vi er fælles om det, og vi har tre indsatsområder hver måned. Det kunne f.eks. være, hvordan vi undgår doseringsfejl.” 

Hvad sker der med UTH’en?

•    I Kolding Kommune er Lone Hede Bisgaard Kristensen ansvarlig for systemet med utilsigtede hændelser. Hun skimmer de rapporterede hændelser igennem for at kunne sende dem videre til rette sagsbehandler ude på de enkelte institutioner, afdelinger m.v.

•    Sagsbehandlerne er enten ledelsen eller andre nøglemedarbejdere, og de har ansvaret for, at der bliver fulgt op på de utilsigtede hændelser lokalt.

•    Syv risikomanagere ansat i kommunen kan hjælpe, hvis de lokale sagsbehandlere skal lave en analyse eller et dataudtræk for at se mønstre og tendenser til brug til læring.

•    UTH’er er et politisk fokus i kommunen. Men det er de lokale lederes opgave at sikre, at medarbejderne også praktiserer det.

•    Alle indberetninger af UTH’er forbliver i it-systemet og går videre til Styrelsen for Patientsikkerhed i anonymiseret form.

Sygeplejersken årgang 2019-7

Tema: Styr på sikkerheden

Meget kan gå galt. Hvad enten man er passager på et fly eller patient i det danske sundhedsvæsen. Derfor sørger flyvelederne for høj bemanding og konstant fokus på indrapportering af utilsigtede hændelser. Sundhedsvæsenet har taget systemet til sig, men mere end hver fjerde sygeplejerske indberetter ikke UTH’er. Bl.a. fordi de ikke har tid.


 

Dorthe Lyngbye og Pia Urbrand oplevede graverende fejl, da de arbejdede på akutplejecentret Vesterløkke i Kolding. Men det var ikke velset at indberette dem som utilsigtede hændelser, og de førte ikke til læring eller forbedringer for borgerne.
26-28
2019
7
Tema: Utilsigtede hændelser
Kvalitet
Patientsikkerhed
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Patientsikkerhed
Magazine tags  Tema Web article 

Vi skal lære af UTH’er

Helle Rexbye
En utilsigtet hændelse

•    En utilsigtet hændelse (uth) er en situation inden for sundhedsvæsenet, hvor noget ikke går som forventet. Hvor en patient kommer til skade eller har været i risiko for det, og hvor det ikke skyldes patientens sygdom.

•    Utilsigtede hændelser kan både opstå pga. noget der aktivt gøres forkert, men kan også opstå pga. mere passive fejl, fx noget der overses, undlades, ikke gøres i tide.

•    Sundhedspersonale har pligt til at rapportere en uth.

•    Formålet er at lære af hændelsen og sikre, at det ikke sker igen. 

 

”Nytter det overhovedet noget? Det lander jo bare i en bunke. Er der overhovedet nogen, der læser dem?”

Den oplevelse er udbredt blandt flere af de sygeplejersker, som Sygeplejersken har talt med. Og i en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd svarer hver fjerde sygeplejerske, at hun eller han kun sjældent eller aldrig oplever læring på baggrund af utilsigtede hændelser.

Det er ærgerligt, mener bl.a. Helle Rexbye, risikomanager på Odense Universitetshospital.

Hun oplever, at der sker masser af læring både på afdelingerne, på tværs af hospitaler, regionalt og nationalt.

”Jeg tænker, at dem der siger, at det ikke nytter noget at skrive UTH’er, også ofte er dem, der ikke har fået en tilbagemelding på rapporteringerne. Hvis man som medarbejder ikke får en tilbagemelding, holder man op med at rapportere, fordi man tror, at der ikke sker noget med dem,” siger hun.

På Odense Universitetshospital afspejler det sig bl.a. ved, at de afdelinger, der er mest systematiserede omkring tilbagemelding, også er dem, der rapporterer flest utilsigtede hændelser.

”Vi har nogle afdelinger, der konsekvent laver nyhedsbreve på baggrund af UTH’erne og læringen af dem. Vi ved, at det er noget af det mest læste. Personalet oplever, at der sker noget,” siger hun.

80 pct. uden læringspotentiale

På Aarhus Universitetshospital peger risikomanager Dorthe Leth på en anden udfordring for UTH-systemet. Nemlig, at den tid, der bruges på at indrapportere og behandle UTH’er, ikke står mål med den læring, der kommer ud af det.

”I ca. 80 pct. af de sager, der rapporteres, har hændelsen kun medført mild eller ingen skade for patienten. Nogle gange er der meget lidt eller ingen læring at uddrage i disse sager. Det betyder, at man kommer til at bruge meget tid på noget, der er mindre betydningsfuldt for patienten,” siger Dorthe Leth. 

Det kan f.eks. være rapporteringer om, at paracetamol ikke er givet på rette tidspunkt eller om forsinkelser af patienttransporter på 15 minutter, som ingen betydning har haft for patienten. 

Derfor er hun glad for, at Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at se på, om man kan indskrænke rapporteringspligten til, at det kun er de alvorlige hændelser eller de hændelser, der har stort læringspotentiale, der skal rapporteres.

Bøtten skal vendes

Vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, Beth Lilja, var i 2001 med til at stifte Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvis eksistens netop bygger på arbejdet med at etablere det, man i dag kalder UTH-systemet.

”UTH-systemet er en kæmpe succes og har skabt en reel kulturændring, hvor man ikke – som før i tiden – går og skjuler de utilsigtede hændelser,” siger hun. 

Men nu er det blevet tid til at vende bøtten og ”disrupte” systemet, mener hun: 

”Efterhånden går der mere tid med bureaukrati og sagsbehandling end med at diskutere hændelserne i afdelingen og skabe de forandringer, der gør det mere sikkert at være patient.”

Skældud af ledelsen

Villy Andreas Theodorsen, sygeplejerske, fortæller om en oplevelse på tidligere arbejdsplads:

"Jeg havde for nogle år siden en patient, hvor tarmene gik i stå efter en operation af et aorta-aneurisme. Patienten døde to-tre uger efter operationen af sit eget eksplosive opkast, fordi der ikke var blevet lagt sonde eller holdt øje med, hvor meget patienten havde ophobet i maven.”

”Jeg skrev en UTH, da jeg mente, det var en situation, man kunne lære af ift. andre patienter. Men jeg blev kaldt ind af ledelsen og spurgt, hvad jeg havde gang i.”

”Jeg havde også på opfordring fra ledelsen indberettet UTH’er, når der var fejl med medicinen i Sundhedsplatformen. Men på samme møde pegede lederen på en pæn lille bunke UTH-indberetninger, jeg havde skrevet, og spurgte: Hvad vil du have, jeg skal gøre med dette?”

”Jeg var i chok. Jeg troede, at det handlede om, at man skulle lære af fejlene. I stedet blev det meget personlig skældud. Så siden har jeg ikke skrevet en UTH.”

Fremtidssikring

I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder man ifølge enhedschef Lena Graversen med at fremtidssikre UTH-systemet. 

Lena Graversen har bidt mærke i, at analysen fra Dansk Sygeplejeråd viser, at den næsthyppigste (svarende til 36 pct.) grund til, at sygeplejersker ikke indrapporterer utilsigtede hændelser, er fordi de anser dem for at være så ubetydelige, at de ikke er relevante.

Og det ligger fint i tråd med det arbejde, styrelsen er i gang med.

”Vi arbejder i øjeblikket med, om vi kan lade de UTH’er, som ikke udgør en alvorlig patientsikkerhedsrisiko, udgå fra rapporteringspligten, så systemet opleves mere relevant, så hændelserne kan forebygges og vi kan øge patientsikkerheden,” siger Lena Graversen. 

Styrelsen arbejder med, at rapporteringspligten fremover måske kun skal gælde de alvorligste hændelser og hændelser med stort læringspotentiale. Samtidig tilbydes et pilotprojekt om ”samlerapportering”, som Styrelsen fra Patientsikkerhed har kørt i 10 kommuner, nu til alle landets kommuner.

Samlerapportering betyder, at mindre alvorlige utilsigtede hændelser samles på papir i dagligdagen og rapporteres samlet til Dansk Patientsikkerhedsdatabase én gang om måneden. 

Derudover skal der fremover også kommunikeres endnu mere om den læring og de forandringer, som Styrelsen for Patientsikkerhed sætter i gang på baggrund af de utilsigtede hændelser.

 

Ny analyse om utilsigtede hændelser

I en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd fra april 2019 er sygeplejerskerne blevet spurgt om deres oplevelser af utilsigtede hændelser. Bl.a. om, i hvor høj grad de rapporterer de utilsigtede hændelser, de selv forårsager. Hvorfor de ikke indrapporterer en uth. Og om, hvorvidt de oplever læring på baggrund af de utilsigtede hændelser.

Læs mere på "Tal og analyser" 

Sygeplejersken årgang 2019-7

Tema: Styr på sikkerheden

Meget kan gå galt. Hvad enten man er passager på et fly eller patient i det danske sundhedsvæsen. Derfor sørger flyvelederne for høj bemanding og konstant fokus på indrapportering af utilsigtede hændelser. Sundhedsvæsenet har taget systemet til sig, men mere end hver fjerde sygeplejerske indberetter ikke UTH’er. Bl.a. fordi de ikke har tid.

 

Sygeplejersker, der oplever læring af de utilsigtede hændelser, rapporterer mere, mens de, der ikke oplever læring, holder op med at rapportere. Nye tiltag og bedre kommunikation skal være med til at fremtidssikre systemet.
24-25
2019
7
Tema: Utilsigtede hændelser
Kvalitet
Patientsikkerhed
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Patientsikkerhed
Magazine tags  Tema Web article 

Indberetning af UTH redder liv

Sygeplejersken årgang 2019-7

En sygeplejerske kan ikke få en Rubens maske til at passe på patientens ansigt. En læge opdager en fejl på en receptserver. En patient falder på en trappe, en anden falder ud af sengen og får flere frakturer. Blodprøver bliver væk, og medicin forveksles.

Det er alle eksempler på utilsigtede hændelser, der, siden UTH-systemet blev indført i 2004, er blevet indberettet i det danske sundhedsvæsen. Indberetninger, som bl.a. har ført til, at man gør tingene på nye måder i det danske sundhedsvæsen. 

Helle Rexbye er oprindeligt uddannet sygeplejerske. Som risikomanager på Odense Universitetshospital er hun fra første parket vidne til, hvordan indrapporteringer af utilsigtede hændelser er med til at forbedre patientsikkerheden. 

”Eksemplerne på, at systemet virker efter hensigten, står i kø,” siger hun.

Nogle gange skal der bare en enkelt indrapportering til. Andre gange skal den samme hændelse rapporteres flere gange, før der sker noget. 

”Der var f.eks. en sygeplejerske, der skrev en enkelt UTH om, at hun ikke kunne få Rubens masken til at passe til patientens ansigt. Det viste sig, at den havde en forkert størrelse, hvilket førte til, at hele regionen fik tilkøbt nye størrelser,” fortæller hun. 

Det var et eksempel på en ”nær ved-hændelse”, hvor der ikke skete skade på den konkrete patient, men hvor sygeplejerskens UTH-rapportering sikrede, at det ikke fik alvorlige konsekvenser for en anden patient.

De øvrige eksempler, der indledte denne artikel, betød, at flere tusind recepter blev gennemgået, at der kom ny skridsikker belægning på en trappe, at hele hospitalet fik sat fokus på arbejdsgange ift. sengeheste og på, hvornår man hæver og sænker patientsenge. Ligesom der kom nye procedurer med tjekstop på blodprøver.

”Vi har flyttet os rigtig meget patientsikkerhedsmæssigt. Afdelinger har flyttet sig. Hele systemet har flyttet sig. Det er en patientsikkerhedskultur, der har udviklet sig og stadig udvikler sig,” siger Helle Rexbye.

UTH-System Tabel

Færre skriver UTH’er

Der er god grund til at indrapportere fejlene. En rapport fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed fra 2015 vurderer, at der årligt dør mellem 1.200-3.000 danske patienter som følge af de skader, de får, mens de er indlagt. Rapporten anslår, at mellem 600 og 1.500 af dødsfaldene kunne være forebygget.

Alligevel er det langtfra altid, at sygeplejersker får indberettet de utilsigtede hændelser.

Det viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Her svarede hver fjerde sygeplejerske, at de ikke havde rapporteret den seneste utilsigtede hændelse, som de havde forårsaget. 

Hos Danske Patienter ærgrer vicedirektør Annette Wandel sig over, at ikke alle UTH’er bliver rapporteret.

”Det er ekstremt vigtigt, at man indberetter utilsigtede hændelser, så vi forebygger, at der sker fejl. Patienter, der oplever fejl, er meget optagede af, at det samme ikke sker for andre,” siger hun og understreger:

”Indberetning af utilsigtede hændelser er en kæmpe kilde til læring og kan skabe en win-win-situation. For de utilsigtede hændelser koster ikke alene for den enkelte. Det er også enormt dyrt for samfundet, fordi det ofte betyder forlænget sygdom og indlæggelse. Så indberetning af utilsigtede hændelser kan både styrke patientsikkerheden og give et bedre budget. Så det er tudetosset, at vi ikke får brugt det her endnu mere,” siger hun.

Koster 14 mia. kr. om året

Det er sundhedsøkonom Søren Rud Kristensen enig i. Han er lektor ved Syddansk Universitet og Imperial College London og mener, at der er alt for lidt fokus på, hvor mange penge fejl i sundhedsvæsenet koster.

Han peger på en OECD-rapport fra 2017, der anslår, at 15 pct. af omkostningerne til sygehusene bruges på at behandle de fejl, der bliver begået. 

”I en dansk kontekst svarer det til, at utilsigtede hændelser koster det danske sundhedsvæsen 14 mia. kr. årligt. Det er mange penge, og jeg mener, det er et underprioriteret område,” siger Søren Rud Kristensen.

Han peger på, at forskningen anslår, at 30 til 70 pct. af de utilsigtede hændelser kunne have været undgået.

”Et forsigtigt bud kan så lyde på, at havde hændelserne været undgået, kunne mellem 4 og 10 mia. kr. årligt være brugt på at behandle andre patienter,” påpeger Søren Rud Kristensen. 

Sygeplejersken årgang 2019-7

Tema: Styr på sikkerheden

Meget kan gå galt. Hvad enten man er passager på et fly eller patient i det danske sundhedsvæsen. Derfor sørger flyvelederne for høj bemanding og konstant fokus på indrapportering af utilsigtede hændelser. Sundhedsvæsenet har taget systemet til sig, men mere end hver fjerde sygeplejerske indberetter ikke UTH’er. Bl.a. fordi de ikke har tid.

 

Når sygeplejersker rapporterer utilsigtede hændelser, redder det menneskeliv, fordi man lærer af hinandens fejl og undgår, at de gentager sig. Alligevel indberetter hver fjerde sygeplejerske ikke fejlene, viser ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Det koster liv, lidelser og penge.
20-23
2019
7
Tema: Utilsigtede hændelser
Kvalitet
Patientsikkerhed
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Patientsikkerhed
Magazine tags  Tema Web article 

Eftertanken: Der er kvalitet i sygeplejen. Dårlig kvalitet

Jette Bagh
Jette Bagh
I omklædningsrummet rumsteres og bakses der. Små hvide dun falder tyst mod gulvet, og en enkelt fjer eller to finder samme vej. Der lyder prøvende basken, de skal sidde ordentligt, så de ikke falder af midt i noget vigtigt. Sygeplejersker på vej til endnu en arbejdsdag spænder deres vinger på.

De er engle eller helte, som udfører deres fine og samfundsvigtige arbejde til gavn og glæde for de patienter, som for en stund ikke kan klare at spise, drikke, vaske sig, komme på toilettet eller skifte position i sengen. Eller måske er ved at dø.

Men der findes også en anden virkelighed.

”Shitty nursing” – The new normal? Sådan spørger forfatterne til en forskningsartikel (1). De anerkender, at vilkårene for udøvelse af sygepleje er betrængte, og at der mangler sygeplejersker, men mener, at en moden profession må være i stand til at vurdere egen praksis, tage ansvar for den og diskutere, om sygeplejen er på vej mod afgrunden.

Artiklen er ikke opløftende læsning, men vi må spørge os selv og hinanden, om budskaberne kunne gælde i Danmark og ikke blot skal tilskrives forhold i Sverige og UK, som forfatterne kommer fra.

Det er deres egne oplevelser som patienter samt omfattende litteratur, der udgør belæg for hovedbudskaberne i artiklen. Den er interessant, fordi den beskriver nogle områder, vi sjældent diskuterer: Dårligt udført sygepleje, manglende evidens for sygepleje og manglende kvalitet af den forskning, der skulle bidrage til at højne niveauet.

Hovedparten af forskningen i sygepleje er enten irrelevant for klinisk praksis eller så dårligt udført, at resultaterne har ringe værdi, hedder det. Kun én ud af 149 forskningsrapporter havde tilstrækkelig kvalitet og relevans til at være vejledende for sygeplejepraksis, viste et review af international forskning.

Anbefalingen lyder, at der må mere pres på at undersøge effekten af fundamental sygepleje, og at interventioner med reel betydning for patienterne bliver defineret.

Sygepleje og sygeplejersker har bevæget sig væk fra fundamental sygepleje og mod mere prestigefyldt specialisering eller overtagelse af lægeopgaver. Sygepleje bliver som en konsekvens uddelegeret til andre grupper. Så meget ved vi, og det samme spor forfølger de to forfattere.

For tiden øges interessen for ”Fundamentals of Care” i Danmark. En teoretisk forståelsesramme, som bygger på kendt stof, bl.a. Virginia Hendersons grundlæggende principper for sygepleje.

Begrebsrammen skal fremme kvalitet i sygeplejen, fordi den ikke altid er tilstrækkelig – selv om sygeplejersker bliver kaldt både fantastiske, positive og helte. Meget fornemt.

Men laurbærrene har ikke godt af at blive hvilet på. Min opfordring lyder: klap vingerne sammen, læs artiklen og tag stilling til, hvilken sygepleje sygeplejersker skal kendes på. Og fortæl patienterne, hvad sygeplejersker kan og gør, så de ikke blot beskriver sygeplejersker som fantastiske, positive og helte, men bemærker virkningen af dygtig sygepleje.

Shitty sygepleje? Ikke her. Vel?

Læs

  1. Richards DA, Borglin G. Shitty Nursing – The new normal? International Journal of Nursing Studies. 2019; Vol 91: 148-52. https://doi.org/10.1016/j.ijnurstu.2018.12.018
  2. Sørensen EE, Bahnsen IB, Pedersen PU, Uhrenfeldt L. Sygepleje tilbage til det basale. Fag&Forskning 2017;(01).

 

FUNDAMENTAL SYGEPLEJE. Kvalitet i sygepleje kan have trange vilkår, det ved sygeplejersker, og det tales der om. Men virkelig dårlig eller direkte elendigt udført sygepleje tales der ikke om.
7
2019
2
Debat
Kvalitet
Debat
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Web article 

Studerende i praksis: "Jeg tror på, at udvikling er vejen frem til at sikre kvalitet i sygeplejen"

Trine Valbjørn Madsen
Trine Valbjørn Madsen
Privatfoto
Mit første og andet semester har været slået sammen til ét semester. Jeg bestod eksamen og er nu på tredje og fjerde semester, yes. Min første praktikperiode som sygeplejerskestuderende nærmer sig, og det er indenfor et område, jeg aldrig før har stiftet bekendtskab med. Jeg skal ud og følges med en sundhedsplejerske i en uge. Det bliver spændende at komme ud i virkeligheden med mit studerende-navneskilt, men det er også en smule skræmmende, fordi det er nyt for mig, og jeg kan blive nervøs for, om jeg nu også er dygtig nok, og om jeg er på det faglige niveau, som forventes af mig.

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent, og jeg har været ude på arbejdsmarkedet i sundheds- og omsorgsfaget. Jeg har prøvet at modtage nødkald og hjertestopalarmer, hvor man kommer ud til en borger eller patient, som er afhængig af hjælp til f.eks. at komme på toilettet, eller som har brug for mine faglige kompetencer til at være med til at redde deres liv.

Noget af det, som jeg gerne vil opnå ved at læse til sygeplejerske, er, at jeg gerne vil sikre, at den sygepleje og omsorg, jeg yder, er af den bedst mulige karakter. Det kan jeg være med til at sikre ved hele tiden at opdatere min viden og udvikle mig som fagperson, og her er videreuddannelse en oplagt mulighed. Jeg ser også sygeplejestudiet som en uddannelse med mange forskellige fremtidsudsigter og muligheder for at kunne specialisere sig indenfor et emne. Noget andet, som jeg vægter højt, er udsigten til at kunne stifte nærmere bekendtskab med forskning indenfor sygepleje. Jeg tror på, at udvikling er vejen frem til at sikre kvalitet i sygeplejen og til at sikre de mest optimale arbejdsforhold for sundhedspersonale.

Nu venter der en tid, hvor jeg igen skal ud og bruge det meste af min tid på at lære og på at koble teori på praksis. En af mine undervisere forklarede lidt om, hvad hun så som noget, der kunne være svært for os meritstuderende. Det er, at vi skal lære at være studerende igen. Vi skal lære, at vi ikke kommer i praktik for at "holde hjulene kørende". Vi kommer for at udvikle os som fagpersoner, for at udvide vores sygeplejefaglige kompetencer, for at koble vores nye teori på ny praksis. Vi skal lære at tænke og agere som sygeplejersker.

Jeg glæder mig til at komme i praktik som studerende og til at møde nye borgere, som i den kommende praktik er nybagte forældre med deres små nyfødte individer. Det er en målgruppe, som jeg ikke før har stiftet bekendtskab med i mit professionelle liv, og jeg kan godt mærke, at det gør noget ved mig. Indtil videre har jeg kunnet nikke genkendende til meget af teorien i min uddannelse til sygeplejerske, og jeg har ikke følt, at det var nyt for mig, men der er helt sikkert kommet mere dybde på. Dybden består i, at jeg nu har endnu mere teori bag mine handlinger, og jeg har bedre mulighed for at forstå, hvorfor jeg gør, som jeg gør, og hvorfor det virker.

Trine Valbjørn Madsen er 4.-semesterstuderende på VIA UC Viborg

Der går mange tanker gennem hovedet på en person, som er i gang med sygeplejestudiet efter at have arbejdet som social- og sundhedsassistent. Bl.a. tiltrækkes hun af forskning i sygepleje.
66
2018
14
I HVERT NUMMER
Kvalitet
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Sygeplejestuderende
Magazine tags  Studerende i praksis Web article 

Hullerne i osten

Jette Bagh
Jette Bagh
Karen er 88 år og er blevet markant svækket gennem de sidste to år. Hun har en datter, og det er hende, der udgør netværket og dermed liv, humor og glæde. Hende, som skal bringe nyt, synge eller læse, køre en tur, vise billeder fra ferien.

Hjemmeplejen kommer hos Karen, det vil konkret sige mange forskellige ansigter og mange variationer over temaet pleje. Karen er træt, men ikke for træt til at bemærke, at nogle hjælpere ikke vrider karkluden op, men lader den sejle i vasken, at andre sniger sig ind uden at hilse på hende, og at medicinen er et evindeligt problem.

Nogen skal registrere, at der mangler præparater, nogen skal sørge for, at recepterne er i orden, nogen skal hente medicinen, nogen skal bringe den derhen, hvor den samlede dispensering foregår, og nogen skal sørge for, at medicinen igen ender hjemme hos Karen, og hjælpe hende med at tage den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. Fejlkilderne er uendelige.

Hullerne i osten, dem er Karen god til at finde. Sundhedspersonalet, som skal hjælpe hende, er både dumme, dovne og uduelige. Og sikkert godt trætte af Karen. Hvad stiller man op?

Min afdøde ven Harald fortalte mig engang, at hans mål i livet var at stræbe efter kvalitet. I musik, relationer, bøger, og hvad der i øvrigt interesserede ham.

Det credo eller grundlag findes også i sundhedssektoren. Der tales om kvalitet, kvalitetssikring, kvalitetsstyring, kvalitetskontrol. Men uden en nogenlunde præcis forestilling om, hvad kvalitet er, og hvordan kvalitet skal måles, er ordene uden indhold. De rummer en luftig idealforestilling, som ikke gør livet lettere for Karen.

Karen og kvalitet er modsætninger. De sygeplejersker, som en gang imellem stikker næsen indenfor hos hende, ved formentlig, om de leverer kvalitet, de har bare glemt at arbejde med begrebet og oplever derfor ikke, hvor interessant det er at udvikle den.

Det kræver ledelse, systematik og data at få kvalitetsarbejde indført i praksis, ikke kun til højtiderne, men i hverdagen. Og det sker.

Uanset om rammen er Fagdag på Aarhus Universitetshospital, sygeplejesymposium på Aalborg Universitetshospital eller andre store faglige arrangementer, pibler ønsket om kvalitet ud af kittellommerne og udmønter sig i projekter, hvis mål det er at hjælpe patienterne på et vidensbaseret grundlag.

Forskning, udviklings- eller kvalitetsarbejde formidlet uden stribevis af luftige gummiord som facilitere, opmærksomhedspunkter eller relationskompetencer, men derimod i en blanding af fagsprog og erfaringssprog der fungerer. Gummiordene virker på mig som et værdigt alternativ til sovepiller, når de står i kø.

Hvordan kan borgeren Karens hverdagsliv blive bedre, hullerne i osten blive mindre? Karen skal opmuntres til at se hele osten, dvs. se på det, der fungerer fint. Det, som er godt og nyttigt. Det, hun kan og er.

Sygeplejerskerne, hvad skal de?

Epilog

Karen fik behov for et midlertidigt ophold på et plejehjem for at komme til kræfter efter et fald. Visitator undrede sig, da hun mødte hende. Ikke nogen steder i den omfattende dokumentation havde hun læst, at Karen knap kunne rejse sig eller gå.

Vi ønsker kvalitet, men er ikke nødvendigvis enige om, hvad det er.

Title

Eftertanken er en personlig tekst, der kan stille virkeligheden på hovedet og anvende humor og fortællinger i den hensigt at skabe eftertanke.

 

Kvalitet. Karen er kvalitetsdepriveret, hun er gammel og borger i en kommune, hvor begreberne evidens og kvalitet endnu ikke har vundet fodfæste i sygeplejen.
7
2018
4
Eftertanken
Evidensbaseret sygepleje
Hjemmesygepleje
Kvalitet
Debat
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Evidensbaseret sygepleje
Hjemmesygepleje
Kvalitet i sygepleje
Web article