Familielægen er truet

Hjemmesygeplejerskens nære samarbejdspartner, den praktiserende læge, er en truet art. Men almen praksis har nogle kvaliteter, som ikke bør gå tabt, advarer sociologen Dorte Gannik.

Familielægen er trængt. Og det i en grad, at kvaliteterne i almen praksis er truet, advarer sociologen Dorte Gannik.

Mange steder i landet kniber det allerede med at få nye praktiserende læger til at etablere sig, når de gamle stopper.

Samtidig har almen praksis taget flere og flere opgaver på sig, ikke mindst inden for det psykosociale og forebyggende område. Andre opgaver er kommet til i takt med, at sygehusene udskriver patienterne tidligere og tidligere.

Dorte Gannik har interviewet 31 praktiserende læger i Viborg Amt og konkluderer, at presset på almen praksis i sidste ende kan ødelægge det familielægesystem, som udlandet i mange år har misundt Danmark.

”De praktiserende læger prøver at klare udfordringerne ved at lægge praksis sammen, ved at ansætte personale og anskaffe mere apparatur,” siger hun.

”Og da der ikke bliver flere læger, men færre, vil det betyde færre lægepraksis, som fortrinsvis vil ligge i byerne. Det er især sololæger og landlæger, der er truet.”

Lægemangel og patientkrav

Det stigende pres på almen praksis kommer fra mange forskellige sider.

Lægemangel er en væsentlig faktor. Når en lægepraksis står tom, er de andre læger i samme sygesikringsområde forpligtede til at overtage patienterne. Lægerne i et udkantområde har altså

Side 11

ikke selv mulighed for at bestemme, hvor meget de vil arbejde.

”Samtidig har lægerne taget nye opgaver ind over en meget bred front. De har fået flere opgaver inden for det psykosociale og forebyggende, og de er presset af et sygehusvæsen, der selv er under pres. Som udskriver patienterne hurtigere og ofte med dårligere forberedelse.”

Presset fra sygehusvæsenet kommer også til udtryk i form af retningslinjer for, hvad der er god lægefaglig kvalitet inden for de enkelte specialer. F.eks. retningslinjer for behandling af forhøjet blodtryk, diabetes og demens.

”Retningslinjerne kan for så vidt være gode nok, selv om de praktiserende læger selv oplever, at deres muligheder for at stille en korrekt diagnose og finde den bedste hjælp til patienten snarere afhænger af nærheden og det personlige kendskab til patienten,” siger Dorte Gannik.

”Men bagved ligger sanktionstruslerne fra patientklagesystemet, hvis retningslinjerne ikke er fulgt.”

Sidst, men ikke mindst oplever lægerne et pres fra patientside. Mange af de interviewede læger har kommenteret den tiltagende sygdomsfiksering, de møder hos patienterne, især de yngre i byerne.

”Lægerne oplever, at patienterne i stigende grad har taget apparatfejlsmodellen til sig. De har været på nettet og hentet information, og mange henvender sig, fordi de er bekymrede, ikke fordi de er syge.”

Lægerne må prioritere

Udviklingen betyder ikke kun, at befolkningen i yderområderne kommer til at mangle praktiserende læger.

Over for Dorte Gannik har de praktiserende læger peget på, at udviklingen også truer selve kvaliteten i almen praksis.

”De praktiserende læger ser selv en nær sammenhæng mellem den faglige kvalitet i deres arbejde og den lokale tilknytning, det personlige kendskab til patienten og det personlige ansvar for patienten,” siger hun.

”I store lægehuse vil der være en tilskyndelse til specialisering og en arbejdsdeling, hvor flere opgaver overlades til andre faggrupper. Derfor vil en udvikling i den retning true det nære kendskab og lægens tilgængelighed.”

Mange af de praktiserende læger har svært ved at se, hvordan udviklingen kan vendes. Men efter Dorte Ganniks opfattelse kan man gøre flere ting.

”På kort sigt må de praktiserende læger til at prioritere deres opgaver. Hvad de fortsat skal gøre, hvad de skal nedtone, og hvad de helt skal opgive. De må gøre op med sig selv, hvilken rolle de fremover skal spille.

De praktiserende læger må også stille krav til samarbejdet med sygehusene, f.eks. om at blive orienteret, inden patienterne bliver udskrevet.”

På langt sigt må man politisk støtte en udvikling, der får flere yngre læger til at gå over i almen praksis, mener Dorte Gannik. ”Siden 50´erne er antallet af læger og sygeplejersker på sygehusene steget og steget, og resultatet er en ubalance. I den langsigtede politik må man gøre sig tanker om, hvad der er en rimelig balance mellem en basal sektor og en specialiseret sektor.” 

Andre faggrupper må aflaste

 
Hvis de praktiserende læger skal bevare nærheden og det personlige kendskab til patienterne, må de afgive nogle af de mange opgaver, de har taget på sig i de senere år.

Det er sociologen Dorte Ganniks bud på, hvad lægerne selv kan gøre for at lette det pres, hendes undersøgelse har påvist. Hun peger umiddelbart på, at de kan afgive nogle af de forebyggelsesopgaver, som i dag optager en tredjedel af de praktiserende lægers tid, f.eks. forskellige former for screening.

”Deres vigtigste opgave må være at tage sig af de mennesker, der henvender sig med et problem eller et symptom.”

Lokale sundhedscentre kan spille en vigtig rolle ved at aflaste familielægerne, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Men Dorte Gannik ser ikke sundhedscentret som et holdbart alternativ til den traditionelle lægepraksis.

”Det kan være udmærket, at praktiserende læger går sammen med det kommunale personale i et sundhedscenter. Men der kan let ske det samme som i den store lægepraksis, at lægens nære kendskab til patienten går tabt.

Så uanset hvor og hvordan faggrupperne flytter sammen, er det afgørende at bevare en struktur, hvor den praktiserende læge stadig har en patientgruppe, han er personligt ansvarlig for. Mens det andet personale supplerer.”

I sundhedscentre kan andre faggrupper supplere ved at overtage forebyggelsesopgaver og være med til at forhindre indlæggelser og besøg på skadestuer og ambulatorier.

Mindre skadebehandling kan f.eks. ligge i et sundhedscenter, også kontrol af patienter med kroniske sygdomme.

”Det er jo en opgave, som nogle steder i landet bliver skubbet frem og tilbage mellem sygehusene og de praktiserende læger, når ambulatorierne er overbelastede,” påpeger Dorte Gannik. 

Undersøgelsen er foretaget af Dorte Gannik, lektor ved Central Forskningsenhed for Almen Praksis, Københavns Universitet, i samarbejde med praktiserende læge Jørgen Saaby, Øster Jølby, Mors.

Emneord: 
Læge

Egen læge går stuegang på plejecenter

Egen læge går stuegang, og centersygeplejersken tager blodprøver. Sådan lyder konceptet for en mere smidig hverdag for demente beboere på et plejecenter i Sønderjylland.

Læs som PDF - gå til side 57

Guderup Plejecenter i Sønderborg Kommune har et tæt samarbejde med de praktiserende læger i området. I februar 2012 henvendte en læge fra Guderup Lægehus sig for at spørge til et samarbejde, der skulle fungere som en slags stuegang.

Guderup Plejecenter har plads til 53 beboere. Tre afdelinger med plads til i alt 24 beboere er specielt indrettet som demensplejecenter. Lægerne oplever, at det kan være svært at tilse en meget dement beboer i egen praksis, og de håber, at de med stuegang på plejecenteret kan minimere beboernes besøg i praksis.

I marts 2012 var vi klar til at afprøve konceptet. De beboere, der var tilknyttet Guderup Lægehus, kunne nu komme med i stuegangsordningen. I praksis fungerer det sådan, at hvis der er et problem, en sygdom eller et blodprøvesvar, der skal drøftes, så gør man det. Der indhentes samtykke hos beboeren, og personalet sidder så sammen med lægen og drøfter den pågældendes situation. Derefter går man sammen med centersygeplejersken ud i boligen, hvor lægen tilser beboeren.

Under stuegang sidder social- og sundhedsassistenter fra hele plejecenteret og venter på at tale med lægen. Vi oplever et stort læringspotientale og et kompetenceløft for social- og sundhedsassistenterne.

Et godt eksempel er smertebehandling af en dement borger. Sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten og lægen har en faglig diskussion om analgetika. Hvilke fordele og ulemper kan der være i forhold til beboerens sygdom og symptomer, og hvordan opleves beboeren i praksis. Disse diskussioner resulterer i en høj grad af videndeling og plads til refleksion i praksis. 

For de beboere, der bor på demensplejecenter, er det især en fordel, at de ikke behøver at konsultere lægen i dennes praksis. Lægen ser beboerne i deres vante og trygge rammer, hvilket oftest giver et mere nøjagtigt billede af, hvordan den enkelte har det.

Sygeplejersken tager blodprøver

Blodprøvetagning kan af og til være en udfordring for egen læge. Beboerne nægter nogle gange at samarbejde. Det er ikke en nem situation, for når lægen er til stede, og blodprøven skal tages, så er der ikke tid til at vente flere timer på, at en beboer ombestemmer sig. Fra januar 2013 har Guderup Plejecenter ansat en tidligere praksissygeplejerske.

Nu er det ikke mere et spørgsmål om, hvornår lægen kan komme og tage blodprøver, for dem tager centersygeplejersken selv. Lægen ordinerer og sender de relevante papirer, og blodprøveglassene forsyner lægerne os også med. Uanset hvilken læge i området der har ordineret en blodprøve, så afleveres blodprøven til Guderup Lægehus, der sender den videre til laboratoriet på Sønderborg Sygehus.

At centersygeplejersken kan tage blodprøver, betyder i praksis, at flere beboere får taget de blodprøver, lægen ordinerer, til tiden. Vi oplever, at beboerne er trygge i situationen og bedre kan forholde sig til en blodprøvetagning, når det er et kendt ansigt, der udfører opgaven. Fordelen er også, at hvis det ikke lige passer ind, når sygeplejersken kommer forbi, så kommer hun bare igen lidt senere.

Samfundsøkonomisk bør der også være betydelige summer at hente. Den praktiserende læge behøver ikke køre til plejecenteret, og omvendt behøver plejecenteret ikke at rekvirere en bil og sende en medarbejder med en beboer ud af huset.

Konklusion: Vi bliver alle på vores egen arbejdsplads eller i eget hjem, og blodprøven er taget til tiden.

Emneord: 
Læge
Arbejdstager
Arbejdsmiljø
Plejecenter
Demens

Lægeromanen lever - nu med mere sex og flere oversygeplejersker

Lægeromaner sælger stadig. Hver måned udkommer nye historier om følsomme kvinder, som møder stærke lækre mænd i sundhedssektoren. Men alt er ikke ved det gamle. I dag får kvinderne mere sex, og sygeplejerskerne er forfremmet til oversygeplejersker.

SY-2013-10-29
Illustration: Mikkel Henssel

De finkulturelle ser måske nok ned på lægeromanerne og deres univers af lyserød kærlighed og banal hverdagsdramatik. Men det er læserne ligeglade med. Selv om lægeromaner hverken kan skaffes på biblioteket eller i boghandlen, finder danske kvinder frem til dem i kiosker og internetbutikker. I de små, letlæste bøger pirres de nu som før af romantiske relationer i sundhedssektoren. Men de oplever også, at romanerne er fulgt med tiden. I dag er kvindelige hovedpersoner avanceret til oversygeplejersker, og en enkelt mandlig sygeplejerske fik for nylig sin debut som biperson.

”Der er mange, der læser mange af de her bøger. De har store oplagstal, og bøgerne bliver typisk læst af mere end én læser. Man låner ud til sin mor og datter,” siger lektor Karen Klitgaard Povlsen fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet.

Hun forklarer lægeromanernes vedholdende succes med, at de holder håb og længsler i live – måske særligt hos kvinder, der har svært ved at få opfyldt deres drømme. Der er ikke forsket ret meget i lægeromaner, men i 1984 gav et amerikansk forskningsprojekt en forklaring på læserinteressen, som ifølge Karen Klitgaard Povlsen stadig holder. Det kom der en bog ud af: ”Reading the Romance” af Janice Radway.

”Undersøgelsen viser, at romanerne for kvinderne er en pause i hverdagen fra mand og børn. Kvinderne har brug for at forestille sig et andet liv end ét, hvor de primært servicerer andre, og romanerne er en mulighed for at holde de længsler i live. Efter endt læsning kan læserne fortsætte hverdagen i fortrøstning om, at livet faktisk kan blive anderledes. Manden kan blive bedre, og kvinden kan opleve selvværd og succes på sin egen måde,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

”Det er en vigtig pointe, som holder i dag, at romanerne holder håb og længsler i live. Det er svært at undervurdere den betydning af en roman. Det er vigtigt for mennesker at forestille sig, at livet kan være anderledes.”

Fra karriere til sex

Lægeromanernes vedholdende succes skyldes, at de er fulgt med tiden. Der var engang – i midten af forrige århundrede – da romanerne primært nærede drømmen om at få en god uddannelse inden det obligatoriske ægteskab. Naturligvis helst med en stærk, kærlig og endnu bedre uddannet mand. Karriere og kærlighed var dengang lægeromanens omdrejningspunkter. I dag er længslen efter karriere skiftet ud med længsel efter sex, og i dag er de to spor i handlingen kærlighed og sex.

”I dag er det en selvfølgelighed, at kvinder skal sørge for at få karriere. Det er ikke så frigørende at læse om, og jeg synes, det er interessant, at seksualiteten nu fylder så meget. Det er blevet legitimt at have seksuelle behov, og der er i dag nogle meget pågående og direkte skildringer af endog meget interessante samlejer. Det kan skyldes, at det er noget, som man i dag kan tillade sig at sige, at det har man brug for,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Mændene er stadig ovenpå

I de mest berømte romaner ”Piger i Hvidt” og ”Piger i Blåt” fra midten af forrige århundrede var hovedpersonen en ung, kvik og ambitiøs kvinde, Sue. Hun udlevede drømmen om at blive sygeplejerske og få sig en læge til mand. I dag er de mandlige hovedpersoner stadig bedre uddannede eller højere på strå end de kvindelige.

Men kvinderne er avanceret til oversygeplejersker, specialuddannede jordemødre eller reservelæger, der f.eks. falder for overlægerne på afdelingerne.

Det fortæller Mette Norsbo, som er bogchef hos JSL Publications, der har de danske rettigheder til at udgive bøger fra Forlaget Harlequin. Harlequin er et canadisk forlag, som sætter tre nye lægeromaner på kioskernes hylder i Danmark hver måned. Mette Norsbo sporer i øvrigt et opbrud i kønsrollerne.

”For 25 år siden var det utænkeligt, at en biperson kunne være en mandlig sygeplejerske. I dag sker det med jævne mellemrum, at man støder på en mandlig sygeplejerske som biperson. Vi har desuden haft et eksempel inden for det seneste år, hvor helten er mandlig sygeplejerske, og heltinden er kvindelig overlæge,” fortæller hun.

Forlaget vil ikke offentliggøre oplagstal, men oplyser, at oplaget har holdt sig stabilt de seneste år. Målgruppen for romanerne er kvinder mellem 18 og 65 år, og forlaget gætter på, at der er flest læsere blandt kvinder i 40’erne.

Ofte er der ret detaljerede skildringer af sundhedsfaglige miljøer i romanerne, og det har ført til, at man på sundhedsfaglige uddannelser i Danmark har eksperimenteret med at have lægeromaner på litteraturlisten – med det formål at forberede til arbejdet i klinikken. Men nogen fast plads i pensum er det ikke blevet til.

Nu som før sælger lægeromanerne klart mest til en bred skare af kvinder, som trænger til et pusterum fra dagens dont, vurderer både forlag og lektor. Læserne er de samme, som tiltrækkes af ugebladene. De har en ledig stund, og den vil de gerne bruge på at drømme sig væk med dramaer om kærlighed, sex og måske en lille dosis sygdom. Altid med ”happy end”, naturligvis.

Hvad er en lægeroman?

En lægeroman er en romantisk fortælling, hvor en af hovedpersonerne arbejder i sundhedssektoren. Der udspiller sig et ret forudsigeligt hverdagsdrama (sygdom, familiære problemer og lign.). Der indgår en konflikt, som bliver løst til sidst, og der opstår altid et pirrende spændingsfelt mellem to mennesker. Romanerne skrives i udlandet, oversættes og sælges for ca. 40 kr.

Kærlighed – i dag

”Han stønnede dybt, og så satte han hende forsigtigt ned på sengen. Med rystende fingre tog han fat om blonderne ved hendes hofter og trak trusserne langsomt ned, hele vejen ned ad hendes ben, mens hans mund fulgte efter, så de ru skægstubbe kradsede hendes følsomme hud. Han nåede ned til hendes fødder og så op på hende med øjne, der var sorte af begær. Hun klynkede, hendes ben dirrede under hans varme, faste hænder, og så lirkede han hendes lår fra hinanden … og stivnede pludselig. Hans ansigt var forpint.

”Amy, vi kan ikke – jeg har ikke noget …”

”Jeg er på p-piller”.”

”Et bånd for livet”. Af Caroline Anderson. Forlaget Harlequin, 2013.

Kærlighed – dengang

”Hun smilede til ham.

”Det har været min opgave at få tingene lagt til rette og give børnene deres bad. Det, jeg ville sige, var, at det har været møjen værd.”

De rejste sig, og Bill lagde sin arm varmt om hende og kyssede hende. ”Det har det, ja,” sagde han og så efter hende, mens hun gik ind”.”

”Gift med lægen”. Af Helen Dore Boylston. Forlaget Haase, 1951.

Kvindeliv i dag

”I starten havde hun troet, at han var perfekt, men så afbrød han forlovelsen, fordi Melissa var alt for engageret i sit arbejde. Hendes perfekte mand ville forstå hendes forhold til sit arbejde og ville også forstå det, når hun blev kaldt ud midt om natten til en fødsel … Det havde lært Melissa, at hun aldrig skulle date en, der ikke kendte hendes fag indefra. Ikke medmindre de forstod, hvad det handlede om, når man var læge. Joss forstod det. Han havde forladt sin familie, sit job og liv i Perth for at starte klinikken i Didja.”

”Et uventet nytårskys”. Af Lucy Clark. Forlaget Harlequin, 2009.

Kvindeliv dengang

””Jeg har tre små børn, og jeg synes absolut, at det er en mors pligt selv at passe sine børn. Og når jeg gør det, kan jeg ikke ...”

Frøken Matthews opfattede en antydning af forsvar i Sues stemme.

”Min kære pige, sagde hun. At opdrage børn er en sag af allerstørste betydning – som De netop har understreget. Vi er altid glade, når vi ser vore færdige sygeplejersker drage det fulde udbytte af deres uddannelse. En intelligent, dygtig sygplejerske har meget at give som mor”.”

”Gift med lægen”. Af Helen Dore Boylston. Forlaget Haase, 1951.

En moderne reklame

”Hjertelig velkommen til ”Sygehuset i Sidney Harbour”. Vi garanterer hede følelser, bankende hjerter og meget dygtige (og lækre!) læger.”

Reklame for lægeroman fra forlaget Harlequin, 2013

Emneord: 
Seksualitet
Humor
Køn
Læge

På sporet af tuberkulose

For at standse tuberkulosesmitten skal læger og sygeplejersker lede efter smittekilder og potentielt smittede personer. Det kræver fleksibilitet og alternative løsninger, men også modet til at granske patientens privatliv.

SY-2012-07-24xx
I 1. U på Oehlenschlægersgades Skole i København er en pige syg med tuberkulose. Derfor tester to sygeplejersker fra Gentofte Hospital resten af klassen for smitten. 
Foto: Simon Klein Knudsen

En bunke sprøjter med orange hætter ligger klar i en papkapsel. De er trukket op med ekstrakt af døde tuberkelbakterier og skal inden længe injiceres i armene på børnene fra 1. u på Oehlenschlægersgades Skole i København. 

”Argh,” råber en pige og kniber alle muskler i ansigtet sammen, da hun bliver stukket i armen. 

”Det klarede du rigtig flot,” siger tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen, der sammen med sin kollega fra Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital tester alle klassens børn for tuberkulose.

En af pigerne i klassen har fået sygdommen i Pakistan og er i behandling, derfor skal Nete Wrona Olsen sikre sig, at hverken skolelærer, pædagoger eller klassekammerater er blevet smittet. Proceduren kaldes aktiv smitteopsporing og er ifølge Nete Wrona Olsen det mest effektive redskab til at bekæmpe spredningen af sygdommen.

”Det handler om at overvåge sygdommen og få sporet alle patienter for at lukke hullerne i smittekæden,” siger hun og påpeger, at sundhedspersonale skal sørge for at finde smittekilden og potentielt smittede personer, hvis de behandler en patient for tb.

 En del af smitteopsporingen er at interviewe patienterne om deres dagligdag og private forhold.

”Man skal lede foran og bag ved patienten efter smitten. Det kræver, at man er åben og støttende, for man bliver nødt til at spørge meget ind til deres privatliv. Det kan føles lidt som at snage, men hensigten er at stoppe tuberkulosesmitten,”siger Nete Wrona Olsen, som har arbejdet med tuberkulose siden 1999.

Sygeplejersker skal være fleksible

Især blandt danske og grønlandske socialt udsatte mænd spreder tuberkulosen sig, og for dem kan det være et stort projekt at tage på hospitalet for at blive røntgenfotograferet.

Sygeplejersker, som arbejder på varmestuer, herberger, sundhedsklinikker eller på gadeplan, skal derfor være mere opmærksomme på sygdommen, for de kan hjælpe borgerne med at finde rundt i sundhedssystemet. Men det kræver, at man er fleksibel og tænker alternativt, mener Nete Wrona Olsen, der har fået tildelt embedslægens ansvar for smitteopsporing i hovedstaden. 

”Det kan handle om at tilbyde sin hjælp med transport til hospitalet. Eller finde borgerne på værtshuset, hvis de har glemt at tage deres medicin,” siger hun.

På Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital kan borgere derfor møde op uden henvisninger, og Nete Wrona Olsen kører både hjem til patienter og ud til de københavnske sundhedsklinikker og herberger og afleverer medicin eller plasticbøtter til opsamling af ophost, der kan sendes til undersøgelse.

”Vi etablerer mange forskellige løsningsmåder omkring patienterne, fordi det kan være svært at passe sin behandling, hvis man bor på gaden og har et misbrug,” siger hun.

F.eks. har hun uddannet tb-ambassadører, der arbejder i herbergmiljøerne og kan hjælpe med at få folk til undersøgelse:  
”Nogle gange må man give slip på sin egen faggrænse. Det er trods alt ikke mere komplekst, end at andre ressourcepersoner i patientens netværk kan uddele medicinen.”

Tilbage på Oehlenschlægersgades Skole fortæller Nete Wrona Olsen en lille pige med rottehaler, at hvis der kommer et lille myggestik på armen, så må hun ikke klø eller komme plaster på. Senere på ugen vender de to sygeplejersker tilbage til 1. u for at undersøge, om nogle af børnene har reageret på prøven. Hvis de har, vil barnet og forældrene blive tilbudt at tage ud på Gentofte Hospital og blive røntgenfotograferet samme dag.

”Vi har verdens bedste medicin i Danmark, og den er gratis. Men vi vil hellere beholde medicinen i skabet og forebygge i stedet,” siger hun.

Tema om tuberkulose    
Emneord: 
Smitte
Barn
Læge
Behandling
Forebyggelse
Sygdom

Datafangst i sygeplejerskekonsultationen

Lægecenter Korsør overvåger behandlingen af diabetespatienter og andre med kroniske lidelser elektronisk. En del af opgaven ligger hos de fem sygeplejersker.

SY-2011-3-38-1aAnne Louise Holm er ved at gennemgå en liste med alle de patienter, der har forhøjet blodtryk. Listen er sorteret, så de høje tryk, der skal reageres på, står øverst. Foto: Nils Lund Pedersen

Erik Augustesen, Ruth Hansen og de fleste andre patienter, som konsultationssygeplejerske Anne Louise Holm ser i løbet af en arbejdsdag i Lægecenter Korsør, passer deres behandling og de tider, de får til opfølgning og kontrol.

Men som i enhver anden lægepraksis  er der også patienter, der forsømmer de anbefalede undersøgelser, hvad enten det nu drejer sig om blodtryksmåling, lungefunktion eller diabetespatienternes fødder. Og det er meget tit de patienter, som er dårligt regulerede og har allermest brug for at få kontrolleret deres blodtryk eller langtidssukker og få det behandlet.

Disse patienter er lægehusets læger og sygeplejersker i de senere år begyndt at gøre en ekstra indsats for. Redskabet er et it-modul, Datafangst, der lægger patientdata for udvalgte diagnosegrupper som diabetes, KOL mfl. i en landsdækkende database.

Her kan lægerne trække oversigter over forskellige patientgrupper, som ud over patientdata og risikofaktorer som rygning og overvægt også viser resultater af blodprøver og andre undersøgelser, hvornår patienterne sidst har været til undersøgelse, og hvornår de næste gang har en tid.

De tre praktiserende læger har i vid udstrækning overdraget kontrol og regulering af patienter med kroniske sygdomme til de fem sygeplejersker i lægehuset.

SY-2011-03-38Lægecenter Korsør har fem sygeplejersker ansat. De passer på skift ambulatoriet, hvor de ser patienter med aftalt tid fra kl. 8 til 14. Foto: Nils Lund Pedersen

Og det er sygeplejerskerne, der efterfølgende gennemgår oversigterne og kontakter de patienter, som f.eks. ikke har passet deres faste kontroller eller er dårligt regulerede og trænger til en opfølgning. Hvis de kan se, at f.eks. en blodtrykspatient allerede har en tid til noget andet, noterer de måske bare, at det er tid at foreslå en blodtrykskontrol ved den lejlighed.

Mange er faktisk glade for en påmindelse, siger Anne Louise Holm.

”Diabetespatienterne er gennemgående positive. KOL-patienter ligger det lidt tungere med. De har sværere ved at se formålet  med kontrollerne, hvis de ellers har det godt. Og i sidste ende er det jo dem selv, der bestemmer.”

For øjeblikket bruger Anne Louise Holm sine ledige stunder på en oversigt over patienter med forhøjet blodtryk. Hun kigger efter de højeste blodtryk, efter kolesterol og rygestatus, og når hun finder meget høje tal, sender hun et brev og foreslår en tid til opfølgning.

Tidligere har Lægecenter Korsør gennemgået patienter i blodfortyndende behandling, astma og børnevaccinationer. Især børnene var en kæmpesucces, fortæller Anne Louise Holm.

”Forældrene var utrolig glade, når de blev kontaktet, og vi kunne fortælle, at de havde misset en vaccine.”

Læs om Datafangst på www.dak-e.dk

Hvad er din bedste oplevelse med en patient i den sidste uge?

”Det har jeg svært ved at svare på. En patient, som jeg kendte rigtig godt, døde i nat, og det er det, der fylder mest for mig lige nu. Hun er kommet her to gange om ugen, og vi synes alle sammen, det er lidt trist. Men det var godt for hende.”

Emneord: 
Læge
Behandling
Kronisk sygdom
Diabetes

Sygeplejerskevisitator i børnemodtagelsen er en god investering

Et udviklings- og forsøgsprojekt på børnemodtagelsen, Skejby Sygehus, har vist, at en visitationssygeplejerskeordning fremmer kvaliteten i den sundhedsfaglige ydelse til børn og forældre og de praktiserende læger.

Et øget antal af akutte henvisninger til børnemodtagelsen på Skejby Sygehus har medført uhensigtsmæssige arbejdsgange og forringet service til børn og familierne. Derfor blev der sat et udviklings- og forsøgsprojekt i gang, der skulle afprøve fordelene ved, at visitationssygeplejersker varetager visitationen i børnemodtagelsen på Århus Universitetshospital, Skejby.

Det overordnede mål med visitationssygeplejerskeordningen er at skabe et bedre og mere sammenhængende patientforløb, der vil:

  • øge kvaliteten i det organisatoriske og faglige samarbejde med praktiserende læger og andre eksterne samarbejdspartnere
  • højne den sundhedsfaglige kvalitet
  • optimere arbejdsgange og øge medarbejdertilfredsheden.

Evaluering

I en tre måneders periode i 2009 var et team bestående af fem sygeplejersker ansvarlige for at modtage og visitere alle henvendelser til børnemodtagelsen i dagtimerne med støtte fra en lægefaglig bagvagt. Inden projektets start blev der udarbejdet en guideline for at sikre effektiv og præcis kommunikation og dokumentation. Der var i forsøgsperioden knap 200 sygeplejevisiterede indlæggelser.

Evalueringen bestod af elektroniske spørgeskemaer målrettet de implicerede parter. Efterfølgende blev der afholdt fokusgruppeinterviews med visitationssygeplejersker og forvagter.

Ønske om permanent ordning

Evalueringen viste, at visitationssygeplejerskeprojektet har fungeret meget tilfredsstillende, og der er et udpræget ønske fra visitationssygeplejersker, forvagter og bagvagter om, at ordningen gøres permanent.

Det kan ligeledes konkluderes, at mulige ulemper i form af manglende læringsmuligheder for forvagten blev opvejet af det faktum, at de nu fik ro og en markant forbedring i arbejdsklimaet. Der blev tid til at være mere fokuseret i undersøgelsessituationen af de enkelte børn, hvilket også har betydning for familiernes oplevelse af kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser i Børnemodtagelsen.

De oplevede at blive undersøgt, vejledt og informeret uden afbrydelser. Projektet viste altså, at en investering i sygeplejevisitation fremmer kvaliteten i den sundhedsfaglige ydelse til familierne og de praktiserende læger. Ligesom den genererer bedre arbejdsforhold og læringsmuligheder for såvel læger som sygeplejersker.

De praktiserende læger tilfredse

De praktiserende lægers oplevelser af visitationsordningen er repræsenteret ved en udtalelse fra praksiskonsulent Hanne Skou og regionspraksiskoordinator Jens M. Rubak samt nogle kvalitative telefon-interview med de praktiserende læger, som har henvist flere end fire børn i projektperioden.

Samlet viser dette, at de praktiserende læger ser positivt på overdragelsen af visitation af akutte indlæggelser på børneafdelingen og ikke har oplevet en forringelse af visitationen af akutte patienter. Visitationsordningen skaber således ikke alene sammenhængende patientforløb, men også bedre samarbejdsrelationer med primærsektoren.

Nødvendige ressourcer må være til stede

Det må understreges, at en fremtidig ordning kræver, at der investeres og prioriteres ressourcer til en sådan funktion, idet evalueringen også viste, at såfremt ressourcerne ikke er til stede, blev der leveret en mindre tilfredsstillende sygepleje, hvilket medførte dårligere arbejdsmiljø.

Projektet belyste også vigtigheden af et pædiatrisk triageredskab, og Børnemodtagelsen har efterfølgende, som en af de første i Danmark, udviklet og implementeret et sådant.

Guidelines og evalueringsrapport kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren.

Emneord: 
Barn
Projekt
Læge

Aktiv og anderledes forebyggende samtale

Artiklen henvender sig til konsultationssygeplejersker. Hovedbudskabet er, at det internetbaserede samtaleværktøj "Sunddialog" er en anderledes og aktiv måde at holde forebyggende samtaler på i almen praksis. Artiklen er skrevet på baggrund af et pilotprojekt i fire lægepraksis.

SY-2009-02-56"Sunddialog" er et samtaleværktøj, der har til formål at ensarte og strukturere den forebyggende indsats i almen praksis.

Med Sunddialog kan sygeplejersken tilbyde patienterne et personligt redskab til at gennemføre de ændringer i deres livsstil, som de beslutter sig for af hensyn til deres helbred.

Sunddialog er en handlingsorienteret metode, der lægger sig op ad erfaringer inden for coachingtraditionen (1) og den motiverende samtale (2).

Metoden er udviklet over flere år og afprøvet på forskellige typer kroniske patienter, bl.a. ved forebyggelsessamtaler på Steno Diabetescenter (3).

Gennem værdier hentet fra den anerkendende samtale (4) holdes fokus på patientens hidtidige succesoplevelser, bedste erfaringer, tilstedeværende ressourcer og styrker (se boks 1 for projektets økonomiske støtte).

BOKS 1. STØTTE TIL PILOTPROJEKT

Projektet blev støttet af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed samt KvEU (Kvalitetsudviklings- og efteruddannelsesudvalget) med rådgivning fra praktiserende lægers organisation (P.L.O.), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Sundhedsstyrelsen. 

Pilotprojekt i almen praksis

Metoden blev afprøvet i et pilotprojekt i 2007 i fire lægekonsultationer på Amager. Fire sygeplejersker og en sygehjælper/lægesekretær blev uddannet i metoden over tre kursusdage og gennemførte efterfølgende Sunddialog-forløb med 50 patienter (se boks 2 for uddannelses indhold).

Pilotundersøgelsens patienter omfattede patienter med kroniske sygdomme og patienter med brug for forebyggende samtaler, f.eks. på grund af ønske om vægttab eller rygestop. CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) udarbejdede en ekstern evalueringsrapport. Der er her gennemført fem interview med sygeplejerskerne, interview med fire læger og afholdt fokusgruppemøde med seks patienter, som har været involveret i pilotprojektet.  

BOKS 2. UDDANNELSEN I SUNDDIALOG

 Uddannelsen over de tre kursusdage omhandler

  • Metodeteori
  • Principper for brugen af systemet
  • Indføring i spørge- og coachingteknikker
  • Introduktion til de værktøjer, der indgår i metoden
  • Forståelse for samtaleforløbet
  • En teknisk gennemgang af det digitale værktøj
  • Rollespil og cases.

Et Sunddialog-forløb

Idéen med det internetbaserede Sunddialog-forløb er at støtte patienten til at ændre sundhedsadfærd, og metoden kan bruges til alle grupper af patienter, der er motiverede til at tage imod tilbuddet.

Forløbet består af et fastlagt program med 6-7 strukturerede samtaler med en fast tidslinje. Metoden fokuserer på at identificere patientens ressourcer og bruge disse aktivt i samspil med forebyggelseskonsultationer. Der bruges en anerkendende spørgeteknik, og det digitale værktøj guider patient og behandler gennem samtalerne.

Forebyggelseskonsultation foregår via edb-skærmen, hvor patient og sygeplejerske sidder side ved side. Patienten kan også hjemmefra se, hvilke aftaler der er lavet, hvilke handlinger de selv skal udføre, og kan selv tilføre nye handlinger. Har patienten ikke internetadgang, printes handlingsplanen ud.

Patienten udfylder et kompas - hvor helbred, familie, arbejde og fritid hænger sammen - og opstiller herfra mål i en handlingsplan i form af konkrete opgaver. Ud over at have fokus på patientens egne ressourcer udfylder patienten også et netværkskort, som viser, hvordan patienten trives socialt, og hvilke ressourcer der er til stede her.

Resultater
Pilotprojektet tyder på, at Sunddialog-værktøjet opfattes som brugervenligt for både patienter og sygeplejersker, ligesom det faktum, at metoden involverer en meget helhedsorienteret opfattelse af patienten, giver gode resultater i forhold til motivation for bedre livsstilsvaner.

It-tilgang afskrækker ikke
Pilotprojektet viser, at patienterne generelt ikke oplever it-tilgangen i en forebyggelsessamtale som afskrækkende. Patienterne bliver aktive via metoden, og mange kommer selv med forslag til livsstilsændringer. Patienterne udtaler bl.a.: "Det er et godt styreredskab, som strukturerer samtalen," "det øger motivationen, fordi du laver nogle aftaler med dig selv," "det er godt at have aftaler" og "kompasset giver dig mulighed for at prioritere, hvor du skal gøre en indsats." Redskabet opleves derved som forpligtende, og det virker ifølge en patient ligeværdigt, når en sygeplejerske er samtalepartner.

De fleste patienter oplever tillige mærkbare resultater. Nogle har opnået et stort vægttab på grund af ændrede kost- og motionsvaner, som de har formået at holde fast i. Andre tager små skridt ad gangen: for eksempel en reduktion af det daglige cigaretforbrug, mere system i det fysiske aktivitetsniveau, nye vaner med at medtage frugt og grønt på arbejde, drikke mere vand osv.

Et systematisk sygeplejefagligt redskab
Sygeplejerskerne oplever metoden som fagligt tilfredsstillende, idet den systematiserer og strukturerer de forebyggende samtaler. Sygeplejerskerne oplever at få større klarhed over deres opgave, og metoden hjælper dem til at omsætte deres viden.

En af sygeplejerskerne i projektet udtaler: "Det, der har været bedst for mig, har været, at patienterne rent faktisk laver livsstilsændringer. Jeg har arbejdet med mange af patienterne før med kost- og vægtændringer, men metoden har fået både mig og patienterne til at indse, når man bryder med gamle vaner - så har man lavet en livsstilsændring. Og det er netop det, metoden kan hjælpe med til."

En anden sygeplejerske udtaler: "Systemet er individuelt baseret, hvilket patienterne synes om. Det er patienten selv, der finder ressourcerne frem, og det er jo det, der virker."

Sygeplejerskerne fremhæver endvidere, at metoden sikrer, at samtalerne har et fremadrettet flow, så konsultationerne ikke bliver en gentagelse, ligesom livsstilssamtalerne nu bliver dokumenteret.

Metoden medfører således, at konsultationssygeplejersken bliver bedre til at identificere patientens ressourcer og mangel på samme, hvorefter grundlaget for at vejlede og motivere patienterne tager afsæt i patientens konkrete liv.

Lægerne: Uddannelse i metoden en god investering
Også de deltagende læger har ifølge evalueringsrapporten et positivt indtryk af Sunddialog og vil fortsat bruge det. Metoden opleves interaktiv og som en god måde til at få patienterne til at fokusere på egen sundhed. Lægerne er enige om, at den tid, en sygeplejerske skal bruge på at uddanne sig i brugen af Sunddialog, kommer patienterne til gode, og er derfor en god investering. Den kognitive (erkendelsesmæssige) tilgang i uddannelsen fremhæves af lægerne til også at kunne anvendes uden it-tilgang, ligesom lægerne har oplevet, at patienterne har givet udtryk for tilfredshed med det konkrete indhold i samtalerne.

Driftsafprøvning hos ca. 1.000 patienter

De positive evalueringsresultater har medført, at projektet nu skal driftsafprøves, og projektet er udnævnt som et foregangsprojekt inden for kvalitetsudvikling i almen praksis. Driftsafprøvningen vil involvere 80-100 sygeplejersker og 800-1.000 patienter i Region Hovedstaden og skal efter planen begynde i efteråret 2008.

Til projektet skal rekrutteres 80-100 sygeplejersker eller andet interesseret praksispersonale fra Region Hovedstaden.

Driftsafprøvningen forventes afsluttet november 2009, hvor der vil foreligge en ekstern evalueringsrapport. Er dette vellykket, tænkes metoden tilbudt almen praksis i hele landet.

Henriette H. Makwarth er ansat som konsultationssygeplejerske hos Amagercenterets læger, København S.  Helle Esby Schack er ansat som konsultationssygeplejerske i Havnestadsklinikken, København S. Elsebeth Dangaard er lægesekretær hos Lægerne, Amagerbrogade, København S.

Evalueringsrapporten af pilotprojektet kan rekvireres ved henvendelse til Henriette H. Makwarth.

Litteratur

  1. Andersson A, Lykke C, Damkjær L. Kompasset til dit liv. Lindhardt og Ringhof Forlag. 1. udgave, 1. oplag 2005.
  2. Mabeck CE, Kallerup Hans, Maunsbach M. Den motiverende samtale. 1999. Dansk Selskab for almen medicin. 1. udgave, 1. oplag. Budolfi Tryk, Aalborg.
  3. Glindorf M, Jeppesen C, Andersson A, Damkjær L. Pilotprojekt Sund Kurs, Steno Diabetescenter, Rapport 2004 og opfølgningsrapport 2007.
  4. Dalsgaard C, Meisner T, Voetmann K (red). Forvandling - Værdsættende samtaler i teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag. København 2002.
ENGLISH ABSTRACT

Makwarth HH, Esby SH, Dangaard E. Atypical, active preventive interviews. Sygeplejersken 2009;(2):56-8.

A nursing project is currently under implementation in the Metropolitan Region relating to the digitalised interactive dialogue tool "Sunddialog." The object is to qualify general practice personnel in the field of lifestyle changes.

The project, which involves hot testing, will involve 80-100 general practices, 80-100 practice personnel and 800-1.000 patient treatments over the next few years.

Prior to implementation, a pilot project was run in 4 practices, from which 4 nurses and one nursing assistant participated in a 3-day educational and program-related training course in the use of Sunddialog. Over a period of 4-6 months, 50 patients took part in dialogue with the trained staff, distributed over 7 interviews each of 20-30 minutes' duration.

The results of pilot trials showed that the nurses experience the method as professionally satisfactory in that it systematises and structures the preventive interviews. The nurses experience greater clarity regarding their task and the method helps them to pass on their knowledge.

Key words: Sunddialog, lifestyle interviews, consultancy nurses, practice personnel.

Emneord: 
Internet
Kommunikation
Læge
Projekt
Teknologi

Praksispersonalets uddannelse og arbejde

Artiklen henvender sig til konsultationssygeplejersker og beskriver et auditprojekt fra almen lægepraksis. Projektet kortlægger praksispersonalets uddannelse og arbejdsopgaver samt lægernes ambitioner for praksis fem år frem i tiden. Et af budskaberne er, at patienterne skal vænne sig til, at lægepraksis i fremtiden vil organisere arbejdet anderledes, så man i nogle tilfælde går til lægen for at tale med en sygeplejerske.

Mange instanser arbejder for en øget forebyggende indsats og en øget indsats over for patienter med kroniske sygdomme. Regeringen har i folkesundhedsprogrammet beskrevet otte folkesygdomme som indsatsområder (1), og Sundhedsstyrelsen fulgte efter med et forebyggelsesprogram med fokus rettet mod disse kroniske sygdomme samt et idékatalog til almen praksis (2).

APO (Audit Projekt Odense) kortlagde i 2005 i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed hyppigheden af folkesygdommene og risikofaktorer blandt patienter i almen praksis (3). Ca. hver anden patient over 18 år, som konsulterer almen praksis, henvender sig med et problem relateret til en af folkesygdommene.

De deltagende praktiserende læger udtrykte et ønske om at påtage sig flere forebyggelsesopgaver, og man ønskede, at en stor del af forebyggelsen, specielt den patientrettede, skulle foregå i almen praksis. En stor del ønskede også øget involvering af praksispersonalet. I den overenskomst, de praktiserende læger og amterne indgik den 1. april 2006, blev der skabt mulighed for at styrke praksispersonalets indsats i almen praksis.

Dels blev en egentlig forebyggelseskonsultation defineret, dels blev det fastslået, at praksispersonale på lægens ansvar selvstændigt kan påtage sig kliniske opgaver. Det har betydet en tiltagende involvering af praksispersonalet, og mange steder gennemfører personalet selvstændige konsultationer.

 For at få et overblik over mængden og karakteren af dette arbejde og initiere en diskussion af samarbejdsprocedurer gennemførte APO en aktivitetsregistrering som et øjebliksbillede på praksispersonalets involvering (se boks 1).  

BOKS 1. PROJEKT PRAKSISPERSONALETS KLINISKE ARBEJDE

Idéen til projektet opstod i 2004, hvorefter en arbejdsgruppe udviklede og gennemførte projektet. Arbejdsgruppen bestod af sygeplejerskerne Michala Schultz-Larsen og Jytte Schmidt, sekretær Dina Rasmussen samt lægerne Lars Foged, Poul Erik Holst, Jens Damsgaard, Dorte Gilså Hansen og Anders Munck.

Projektets formål

  1. At beskrive, i hvilket omfang og på hvilke områder praksispersonalet udfører klinisk arbejde.
  2. At belyse, hvordan samarbejdet mellem praksispersonale og læge foregår omkring den enkelte konsultation.
  3. At vurdere lægens ønske til og behov for uddelegering af konsultationsarbejdet.
  4. Via diskussion og udbredelse af audits resultater at give inspiration til den enkelte praksis om en øget involvering af praksispersonale i det direkte patientarbejde.

Medicinsk revision
Praktiserende læger har i mange år deltaget i kvalitetsudvikling efter APO-metoden, hvor "medical audit" er et begreb, der dækker over flere forskellige metoder til kvalitetssikring og -udvikling i sundhedsvæsenet. På dansk kan vi oversætte begrebet med "medicinsk revision." Der skelnes mellem ekstern og intern audit. Ved ekstern audit er det andre end aktørerne selv, der registrerer og vurderer, hvad der foregår. Ved en intern audit (som beskrevet her) er det aktørerne selv, der registrerer og vurderer egne handlinger, og formålet er overvejende pædagogisk. Audit efter APO-metoden er intern og er udviklet i Danmark på basis af idéer og erfaringer fra Royal College of General Practitioners' Research Unit, Birmingham. Metoden er egnet til kvalitetsudvikling af hyppigt forekommende problemstillinger i almen praksis. Auditmetoden bygger på selvregistrering på et skema, hvor deltagerne ved hver konsultation registrerer forhold i forbindelse med konsultationen.

Selvregistrering motiverer

Audit Projekt Odense (APO) blev dannet i 1989 og har siden gennemført et stort antal kvalitetsudviklingsprojekter i primærsektoren. APO-registreringen danner grundlag for identifikation af kvalitetsproblemer, som søges løst via målrettede opfølgningsaktiviteter. Metoden har været anvendt af praktiserende læger og deres praksispersonale, ørelæger, praktiserende fysioterapeuter og ansatte i hjemmeplejen i Danmark, og metoden anvendes ligeledes i Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Island, Grønland, Spanien, Rusland samt de baltiske lande.

Registreringen kan motivere deltageren til at reflektere over hver patientkontakt og de procedurer, der har med det givne emne at gøre. Når resultaterne skal diskuteres på et efterfølgende møde, er man helt anderledes opmærksom og engageret, end hvis man blot får præsenteret data produceret af andre. Sammen med kolleger diskuteres gruppens resultater, og hver enkelt deltager forholder sig til egne tal gennem dialog med de øvrige deltagere. Hvorfor mon der er forskel" Ligger jeg lavt, og hvad kan forklaringen være" Den konkrete dialog og tid til eftertanke giver det bedste udgangspunkt for konstruktiv læring og dermed for en kursusdag med effekt. Selvregistrering er engagerende og motiverende og kan beskrive forhold i praksis og den enkelte deltagers adfærd - også i praksis med flere læger og praksispersonale.

Alle kontakter registreres

Audit blev udbudt til alle landets amter, og Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt og Københavns Kommune indgik i projektet. I alt 265 praksispersonaler fra 166 praksis gennemførte registreringen, som fandt sted i 10 arbejdsdage i oktober 2006. 98 praksis deltog med en medarbejder, 45 med to, 19 med tre og fire med fire eller flere.

Deltagerne registrerede alle de kontakter, hvor de deltog i det kliniske arbejde. Der blev registreret henvendelsesårsag (primært de otte folkesygdomme), klinisk procedure, analysearbejde, tidsforbrug og lægens involvering. Ud over selve kontaktregistreringen på det klassiske auditskema har hver deltager udfyldt et baggrundsskema med oplysninger om uddannelse, alder m.v., og de læger, der er arbejdsgivere for de deltagende praksispersonaler, har udfyldt et baggrundsskema med oplysninger om ambitionerne for praksis for de kommende fem år.

Metodeovervejelser

Selv om der deltager et relativt stort antal personer fra de tre beskrevne personalegrupper, kan vi ikke hævde, at materialet er repræsentativt. Først og fremmest har praksis meldt sig frivilligt, og det kan betyde, at det er de mest interesserede og mest aktive, der har meldt sig. Undersøgelsen tager heller ikke højde for forskelligheder i praksisorganisation. Endelig kan der, selv om auditskemaet er simpelt konstrueret, være forskellig fortolkning af spørgsmålene blandt deltagerne.

Resultater

Af de 265 deltagere var 79 sekretærer (30 pct.), 163 sygeplejersker (61 pct.) og 23 bioanalytikere eller andre (9 pct.) (se figur 1).

SY-2088-13-62a
I perioden havde lægesekretærerne gennemsnitlig 52 registreringer svarende til fem/dag, sygeplejerskerne 120 registreringer svarende til 12/dag og bioanalytikere/andre 142 registreringer svarende til 14/dag. Der var stor spredning i antallet af registreringer, hvor det laveste antal registreringer i perioden var fire og det højeste antal 361, med de fleste liggende på mellem 100 og 140 registreringer i perioden. Flere end 1/3 af alle registreringer omhandlede en af de otte folkesygdomme (se figur 2), og der var flest konsultationer med blodtryksmåling, vaccination, blodprøver og urinvejsdiagnostik. Næsten 3/4 af konsultationerne kunne udføres inden for 10 minutter. I omkring 1/4 af konsultationerne var lægen involveret samme dag.

SY-2088-13-62b
Hypertension

 8,4 pct. af alle kontakterne (2.477) drejede sig om hypertension, og 58 pct. af patienterne var kvinder. Sygeplejerskerne havde relativt de fleste af disse kontakter. I 2/3 af tilfældene varede kontakten mindre end 10 minutter, og i mere end 2/3 af kontakterne var lægen ikke umiddelbart involveret.

Anden hjerte-kar-sygdom
12 pct. af registreringerne svarende til i alt 3.666 drejede sig om anden hjerte-kar-sygdom. 55 pct. var mænd. Kontakterne blev varetaget nogenlunde ligeligt af de tre personalegrupper. I 23 pct. af tilfældene varede kontakten mere end 10 minutter. Lægen var ikke involveret i 2/3 af tilfældene.

Diabetes
4,9 pct. af registreringerne svarende til 1.437 drejede sig om diabetes. 53 pct. var mænd. Der blev foretaget et bredt udsnit af kliniske procedurer, bl.a. blev der givet forebyggelses-/livsstilsrådgivning i 25 pct. af tilfældene. Tidsforbruget var større end hos blodtrykspatienterne. Lægen var ikke umiddelbart involveret hos 70 pct.

Kliniske procedurer
Sygeplejerskerne udfører ikke overraskende relativt den største del af de kliniske procedurer (se figur 3). Tidsforbruget er størst ved forebyggelses-/livsstilsrådgivning og støttesamtale, hvor ca. 3/4 af konsultationerne ikke kunne gøres under 10 minutter, mens vaccination/injektion har det korteste tidsforbrug. Lægen ser patienten samme dag i 25 pct. af alle tilfælde og rådspørges i 7 pct. af tilfældene. Blandt folkesygdommene foregår langt de fleste kliniske procedurer ved hypertension, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ikke overraskende foretager bioanalytikere relativt hyppigst blodprøve- og urinvejsdiagnostik, mens sekretærgruppen er mest aktiv inden for urinvejsdiagnostik og ekg. De mere tidskrævende procedurer varetages hyppigst af sygeplejersker. Allergitest er langt den mest tidskrævende analyse. Derefter kommer ekg og spirometri. De øvrige analyseopgaver kan i 3/4 af tilfældene gøres inden for 10 minutter.

Praksispersonalets uddannelse og lokaleforhold
Mere end halvdelen af deltagerne var sygeplejersker, godt 1/5 lægesekretærer, restgruppen var bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter samt andre. 75 pct. angav at have velegnet lokale til undersøgelse/samtale, 19 pct. et mindre velegnet lokale. Kun 3 pct. havde ikke noget selvstændigt lokale. Langt de fleste skulle passe andre opgaver ved siden af det kliniske arbejde. 80 pct. havde egen tidsbestilling. Praksislægen/-lægerne anførte deres ambitioner for deres praksis for de næste fem år. Heraf fremgik, at et stort flertal har ønske om bedre uddannet praksispersonale, bedre udstyr, mere aktiv risikoopsporing og flere tilbud til udvalgte patienter via personalet.

Store variationer
Denne undersøgelse har bidraget med et indblik i karakteren og variationen af den arbejdsmængde, som praksispersonalet udfører i 166 danske praksis. De metodiske begrænsninger er i betragtning af undersøgelsens udformning uundgåelige, men undersøgelsen leverer alligevel informative og brugbare resultater af praksispersonalets mangeartede opgaver i klinikkerne og tilfører ny viden, der kan anvendes i fremtidige udviklings- og undervisningsinitiativer. Undersøgelsen viser, at praksispersonalet, og især sygeplejersker i almen praksis, på nuværende tidspunkt er involveret i meget klinisk arbejde, men at der er stor variation mellem de enkelte klinikker.

Det var overvejende sygeplejersker, der udførte de kliniske procedurer (se figur 3).

SY-2088-13-62c

Nye opgaver eller flere gamle opgaver?

De nye praksisplaner understøtter øget involvering af hjælpepersonale. Det kan diskuteres, om det er hensigtsmæssigt at involvere personalet i nye opgaver, eller om man skal se på muligheden for, at personalet udfører flere af de nuværende opgaver.

Flere af de deltagende praksis virker allerede som model for de annoncerede rationaliseringer inden for almen praksis med udbredt involvering af hjælpepersonalet. Grænsefladen mellem sygeplejerskers (og det øvrige hjælpepersonales) og lægers arbejdsområder og fordeling af ansvarskompetencerne er fortsat uafklaret i den nye struktur.

Udenlandske undersøgelser dokumenter, at der i stigende grad anvendes personale i klinikkerne, og at det fungerer vældig godt i patientbehandlingen (5). En sammenligning af kvaliteten i diabetesbehandling mellem de opgaver, som læger og personalet udfører, viser, at kvaliteten bibeholdes og i nogle tilfælde forbedres, når kontrolopgaverne varetages af sygeplejersker (6). Her kan man drage fordel af sygeplejerskernes systematiske uddannelse, mens lægerne kan koncentrere sig om dia-gnosticering af sygdommene.

Undersøgelserne viser også, at der med fordel kan anvendes praksispersonale til en bred vifte af kliniske opgaver og procedurer både i relation til behandling og i forebyggelsesøjemed. Andre beskriver, at involvering af personale i sekundær forebyggelse kræver et motiveret og veluddannet personale samt opbakning og visitering af patienter fra klinikkens læger (7). Der er fra politisk side ønske om at flytte flere opgaver til almen praksis, bl.a. forebyggelse, behandling og kontrol af diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Tendensen peger i retning af større klinikker med flere læger og mere personale. Vores undersøgelse viste, at de praktiserende læger har ambitioner for deres fremtidige praksis, idet de både nævner et bedre uddannet personale, som kan varetage flere tilbud til udvalgte patientgrupper, og bedre udstyr i klinikken. Mange læger og praksispersonale samlet i samme klinik betyder, at der er brug for kvalitetsudvikling, som inddrager hele praksis.

Det betyder, at praksis både fagligt og organisatorisk må udvikle sig på flere områder. Kortlægningen af de strukturelle forhold dokumenterede, at der er plads til forbedringer, idet praksispersonalets udførelse af kliniske procedurer kræver egnede lokaleforhold og egen tidsbestilling med ro til udvalgte opgaver, f.eks. livsstilssamtaler, sygdomskontrol og rådgivning inklusive forebyggelse.

De kliniske procedurer varetages fortrinsvis af sygeplejersker, men der eksisterer mange andre procedurer såsom receptfornyelser, afgivelse af prøvesvar pr. telefon, mailkorrespondance og dokumentation, som ikke var omfattet af undersøgelsen. Kompetence- og kvalitetsudvikling handler således også om at undersøge og gennemprøve, hvilke fremtidige arbejdsopgaver praksispersonalet vil kunne håndtere.

Til lægen for at tale med en sygeplejerske

Der er potentiale i nytænkning af arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer, hvilket kunne foregå i form af udviklingsprojekter, som ikke bare handler om opkvalificering af kompetencer, men også om implementering i dagligdagen i klinikken.

Ved et voldsomt opbrud i lægens funktioner og vilkår vil der være risiko for at ændre lægens primære opgave til mere administrative opgaver og varetagelse af samarbejdsrelationer og drift, medmindre man også tænker administrativt personale, som f.eks. praksismanagere, ind i organisationen.

Det vil dog kræve tilførsel af økonomiske ressourcer, da praksislægerne typisk har udført disse opgaver efter almindelig arbejdstid. Man bør derfor gennemtænke samarbejdsstrukturerne, da større lægehuse godt nok giver stordriftsfordele, men tillige kræver styrkelse af ledelse og administration med mere fokus på personalepleje og imødegåelse af splid om økonomiske ressourcer og kompetencer i den enkelte praksis.

Det er helt afgørende for almen praksis, at der er et tillidsfuldt læge-patient-forhold, og at det kan trives under forskellige forhold. Med øget involvering af praksispersonale i større klinikker vil den lægefaglige bedømmelse af tilstande være i risiko for at blive nedprioriteret, og kontinuiteten i patientforløbet vil være udfordret. Dette bør imødegås og stiller store krav til planlægningen i større praksisenheder, da der alt andet lige vil være flere personer involveret i diagnosticering, behandling, kontrol og vejledning af patienten. Spørgsmålet er dels, om der tilføres praksissektoren så store ressourcer, at man kan skabe en bæredygtig organisation, dels om man kan få patienterne til at forstå den nye organisering af arbejdet, hvor lægen ikke nødvendigvis er den centrale kontaktperson.

Lars Poulsen er praktiserende læge i Nr. Broby og kvalitetsudviklingskonsulent i Region Syddanmark. Loni Ledderer er ph.d.-studerende. Dorte Gilså Hansen er seniorforsker på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Lise Hounsgaard er ansat som adjunkt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Michala Eich Schultz-Larsen er konsultationssygeplejerske i Værløse. Anders Munck er praktiserende læge i Brenderup og leder af Audit Projekt Odense.

Tak til praksissygeplejerske Jytte Schmidt, sekretær Dina Rasmussen samt lægerne Lars Foged, Poul Erik Holst og Jens Damsgaard for deltagelse i udarbejdelse, planlægning og gennemførelse af projektet.

Litteratur

  1. Regeringen. Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002.
  2. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe. Folkesygdomme og forebyggelse. Idékatalog til arbejdet i almen praksis. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.
  3. Munck A, Gilså-Hansen D. Audit om "Forebyggelse i Almen Praksis". Audit Projekt Odense (APO), 2005.
  4. Gilså-Hansen D, Eriksson T, Toft B, Schæfer B, Damsgaad J, Munck A. Audit efter APO-metoden. Principper for registrering for ideer til opfølgningsaktiviteter. Audit Projekt Odense (APO), 2005.
  5. Laurant M, Reeves D, Hermens R, Braspenning J, Grol R, Sibbald B. Substitution of doctors by nurses in primary care. Cochrane.Database.Syst.Rev. (2): CD001271, 2005.
  6. Ohman-Strickland PA, Orzano AJ, Hudson SV, Solberg LI, Ciccio-Bloom B, O'Malley D, Tallia AF, Balasubramanian BA, Crabtree BF. Quality of diabetes dare in family medicine practices: Influence of nurse-practitioners and physician's assistants. Annals of Family Medicine 2008;6:14-22.
  7. Murchie P, Campbell NC, Ritchie LD, Thain J. Running nurse-led secondary prevention clinics for coronary heart disease in primary care: qualitative study of health professionals' perspectives. Br J Gen Pract 2005;55:522-8.
ENGLISH ABSTRACT


Poulsen L, Ledderer L, Hansen DG, Hounsgaard L, Schultz-Larsen ME, Munck A. Practice staff training and work. Sygeplejersken 2008;(13-14):62-8.

Society is focusing on working to improve preventive medicine and services aimed at patients with chronic complaints. Much of this is expected to be done in general practice and with the increased involvement of practice staff. Many of the ancillary staff in general practice are nurses, along with secretaries and bioanalysts. Until this study was carried out, no actual figures existed for the involvement of practice staff in the day-to-day work of general practices. Audit Project Odense (APO) has carried out a study of the work of practice staff among 265 staff in 166 practices in Denmark. The study shows that practice staff are already substantially involved and that nurses are responsibly for much of the day-to-day work of general practices. Clinical procedures such as blood pressure measurement, weight checks and vaccinations are common tasks, but so are giving advice about medication and carrying out prevention/lifestyle interviews. Doctors also want practice staff to be more involved in both existing a new procedures in the future. This presents challenges in terms of the organisation of the work, premises, financial resources and informing patients about new routines.

Key words:
Audit, general practice, staff, clinical procedures, quality development.

Emneord: 
Læge
Organisering
Projekt

Sundhedsstyrelsen: Lægemangel bliver et stort problem

Underskud. Praktiserende læger bliver en mangelvare i fremtiden. En rundringning viser, at 3 pct. af Danmarks lægepraksisser i dag er ubesatte, og det tal vil stige. Sygeplejersker kan få en vigtig rolle.

"Vi får et stort problem med manglen på speciallæger i almen medicin," siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Eva Hammershøy.

Og problemet løses ikke inden for den nærmeste fremtid. Frem til 2015 vil Danmark opleve et yderligere fald i antallet af speciallæger, herunder speciallæger i almen medicin, der fortrinsvis er beskæftiget som praktiserende læger, oplyser Eva Hammershøy.

Fagbladet Sygeplejersken har foretaget en rundringning til landets 14 amter. Den viser, at 56 lægepraksisser - svarende til 3 pct. - står ledige netop nu. De 56 praksisser er opgjort i såkaldt ledige ydernumre, hvilket betyder, at praksissen er ubesat og til salg.

"Umiddelbart lyder 56 ledige ydernumre som overraskende mange," siger Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Ydernumre svarer kun til ledige praksisser, og derfor er det reelle tal for manglen på praktiserende læger formodentlig endnu højere. Eksempelvis oplyser Ribe Amt, at de har tre ledige ydernumre, men reelt mangler amtet 13 praktiserende læger.

Dårlig uddannelsesplanlægning

Når Danmark i dag oplever lægemangel, skyldes det uddannelsesplanlægningen i 1960'erne og 1970'erne, forklarer Klaus Witt, der er lektor og afdelingsleder for Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet.

"Da man i 1960'erne konstaterede en stor lægemangel, skruede man op for optaget på medicinstudierne og fik dermed bragt lægemanglen i bund. Men i 70'erne bremsede man så op for optaget på studierne igen, og det er resultatet af denne opbremsning, vi ser nu," siger Klaus Witt.

"Hver gang man laver om i uddannelsesplanlægningen på de længere videregående uddannelser, så går der mindst seks år, før det får effekt," tilføjer Klaus Witt.

SY-2006-18-laege
Se tabel i stor

Sygeplejersker er vigtige

De mange læger, der blev uddannet i 1960'erne står snart klar til pension. Fagbladet Sygeplejerskens rundringning viser således også, at 23 pct. af landets praktiserende læger i dag er 60 år eller derover. Og det er et problem, mener formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont.

1806-19-02

"Hvis 23 pct. af landets praktiserende læger er over 60 år, så er det jo den alder, hvor folk overvejer at trække sig tilbage, og vi har umiddelbart ikke 23 pct. nye praktiserende læger, der kan tage over," siger han.

Opgaven er nu, ifølge Michael Dupont, dels at fastholde lægerne, dels at rekruttere nye. Desuden mener han, at sygeplejersker er en vigtig brik i puslespillet om den primære sundhedssektors bemanding.

"Det er blevet mere attraktivt for de praktiserende læger at ansætte sygeplejersker. Det sker i stigende omfang, og det betyder, at sygeplejerskerne får en mere selvstændig behandlingskompetence i praksis," siger Michael Dupont. 

Det får konsekvenserKonsekvenserne af lægemanglen skal ikke overvurderes, mener eksperterne, der dog understreger, at patienterne vil opleve forringelser.

"Når lægerne ikke fordeler sig geografisk jævnt, vil det betyde, at patienterne i visse områder vil opleve en dårligere lægebehandling," siger Klaus Witt fra Københavns Universitet.

Han bakkes op af Professor Kjeld Møller Pedersen:

"I dag skal patienterne kunne forvente en konsultation inden for en uge, men med færre praktiserende læger vil der blive længere ventetider. Nogle læger vil nok også opleve deres hverdag som mere fortravlet. Og flere af de praktiserende læger vil lukke for tilgang af patienter, hvilket indskrænker borgernes valgfrihed." 

1806-19-01

Læs også artiklen: "Øen ingen læge vil have" i Sygeplejersken nr. 18/2006.

Emneord: 
Læge

Øen, ingen læge vil have

Plan B. Danmark mangler læger. Især i yderområderne er det stort set umuligt at tiltrække praktiserende læger til de tomme praksisser. Lokalpolitikerne overvejer, om en sygeplejerske kan overtage nogle af lægens funktioner. På Læsø har man manglet en læge i halvandet år, og amtets "Plan B" ånder nu lokalsamfundet i nakken.

SY-2006-18-21-oe%20(1)Læsøs praktiserende læge, Niels Thøgersen, har nu været alene i det gule lægehus i halvandet år. Det så han gerne, at der snart blev ændret på. Foto: Michael Bo Rasmussen

På Læsø bruger man ikke vejnavne. Hvis man insisterer, vil bartenderen eller stamgæsterne på Restaurant Bakken oplyse, at kirken ligger på Kirkevej, plejehjemmet ligger på Doktorvej og taxaflyet letter fra flyvepladsen, der ligger på Flyvepladsvej. Kvadratisk, praktisk, godt.

Lægen praktiserer fra Lægehuset, der ligger i forlængelse af lægeboligen, som oprindelig var byens præstebolig, og derfor ligger det på Kirkevej. Selv om Læsø er vant til ental, så savner øens praktiserende læge, Niels Thøgersen, at dele det gule murstenslægehus med en kollega.

SY-2006-18-21-oe%20(2)Siden januar 2005 har øens anden lægepraksis nemlig stået gabende tom. Det betyder, at Niels Thøgersen har haft vagter 24 timer i døgnet - med undtagelse af weekenderne, hvor amtet har fragtet lægevikarer ind. For Niels Thøgersen har det ikke været omkostningsfrit at stå til rådighed.

"Du kan ikke tage ud og ro i kajak, du kan ikke gå lange ture ved stranden uden at være i rimelig nærhed af din bil, du kan ikke tage til fastlandet, og du kan ikke tage over til familien. Der er mange begrænsninger," forklarer Niels Thøgersen.

Han tilføjer, at det ikke er arbejdsbyrden som sådan, der er stressende. "Men du er bundet, og det betyder, at du ikke får de oplevelser, som du måske i virkeligheden har brug for."

Ingen læge i udsigt

Selv om øen kun har godt 2.100 fastboende borgere, så kan indbyggertallet særligt i sommerperioden stige op til ca. 11.000 personer. Uden skadestue eller sygehus på Læsø skaber det et pres på øens beredskab og den praktiserende læge. Ifølge kommunen ønsker de fastboende sig glødende yderligere en læge, men trods ihærdig annoncering gennem de seneste 18 måneder har amtet ikke fundet en læge, der har mod på at købe den ledige praksis. Derfor er Nordjyllands Amt nu begyndt at lede efter alternative løsninger.

Forvaltningen har dels foreslået, at øens sygeplejersker træder til uden for lægens almindelige åbningstid, dels at øens Falck-reddere specialuddannes til at påtage sig flere præhospitale opgaver.

Men de forskellige muligheder bider ikke på Læsøs borgmester, Olav Juul Gaarn Larsen (V), der mener, det er et stort problem, at øen mangler en læge.

SY-2006-18-21-oe%20(3)Borgmesteren, Olav Juul Gaarn Larsen (V), går ikke på kompromis med ønsket om at få endnu en læge til Læsø.
Foto: Michael Bo Rasmussen

"Vi er på en ø, så vi kan ikke bare lige køre 20 km længere for at få hjælpen. Enten er der en læge her, eller også er det helikopteren til Aalborg Sygehus. Og det er meget svært for en læge at holde fri, hvis der ikke er en anden læge, for hvis der sker et eller andet, så vil han altid føle, at han har vagt," siger borgmesteren.

En lidt for lukrativ ordning

Selvom både amt, kommune, Læsø-borgere og sundhedspersonale er enige om, at endnu en praktiserende læge er et reelt behov og et must, så har det ikke været muligt at tiltrække en ny læge. Derfor har amtet betalt lægevikarer for at tage vagt i weekenderne.

"Ordningen med en lægevikar har virket i halvandet år. Det var tænkt som en kortvarig løsning, men nu trækker det ud, og intet tyder på, at lægerne vil ophæve den lukrative ordning," forklarer Poul Erik Andreasen (S), der er medlem af Sundhedsudvalget i Nordjyllands Amt og initiativtager til en revurdering af Læsøs lægevagtordning.

Den lukrative ordning har betydet, at vikarierende læger har taget weekendvagter på Læsø mod en betaling på 30.000 kr. pr. weekend, og dertil kommer betalt transport og logi. Alt i alt en udgift for Nordjyllands Amt på mindst 1,5 mio. kr. om året, som med strukturreformen overgår til Region Nordjylland.

Marian Geller (V), der er udviklingssygeplejerske og medlem af Region Nordjylland, har ikke meget tiltro til, at lægerne kan lokkes til yderområderne i Danmark.

"Vi har et meget, meget stort problem med lægemangel i Nordjylland. Vi skal gøre noget nu. Hellere i går end i dag. Jeg tror ikke på, at vi får en læge til at tage til Læsø," siger hun.

Danmarks mindst attraktive stilling

I første omgang forsøger amtet sig med en såkaldt Samsø-model. En løsning, som formanden for de praktiserende læger i Nordjyllands Amt, Eddie Nielsen, bifalder.

"Amtets løsning er en ordning, der allerede har været afprøvet på Samsø. Her køber amtet lokaler, praksis og inventar, og så ansættes lægen af amtet. Det betyder, at lægen slipper for at investere penge i en praksis. Det er nemmere, fordi man kan vælge at arbejde på Læsø for et år eller mindre," siger Eddie Nielsen, der samtidig understreger, at der er store udfordringer forbundet med at skaffe en læge til Læsø.

"Det er nok den vanskeligste lægestilling i hele landet at få besat. Den ligger i det yderste af det yderste. Den er meget isoleret," siger han.

Falck eller sygeplejersker som læger?

Nordjyllands Amt tager situationen så alvorligt, at Sundhedsudvalget på et møde i juni bad forvaltningen undersøge andre muligheder. Hvis en læge ikke melder sig inden første januar 2007, står valget mellem enten en opkvalificering af det eksisterende ambulanceberedskab på Læsø eller en inddragelse af hjemmeplejen.

Men en ordning, hvor Falcks nuværende reddere modtager opkvalificerende kurser og opgraderes til niveau 3-reddere, også kaldet paramedicinere, erstatter ikke en læge, mener øens borgmester.

"Falck-ordningen dækker slet ikke det, vi skal bruge. Det er et noget urealistisk forslag, man har kastet op i luften. De forestiller sig, at hver eneste gang, der er én, der bliver syg i weekenden, så er det en ulykke, men det er det måske kun i en brøkdel af tilfældene. Falck-redderne er uddannet til at komme ud til en ulykke og stabilisere nogle patienter, men at tage stilling til, om lille Sofie har meningitis, eller om hun bare er hysterisk, det har de altså ikke lært noget om," siger borgmester Olav Juul Gaarn Larsen, der slet ikke er villig til at gå på kompromis med kravet om at få endnu en læge til øen.

Falck-redderne er klar

To af øens Falck-reddere er ellers særdeles villige til at træde til. Flemming Simonsen og Jens Sørensen, der begge er født og opvokset på Læsø, vil gerne have videreuddannelsen og bistå vagtlægen yderligere i weekenderne.

"Vi føler jo allerede, at vi har et stort medansvar for patienterne. I forhold til Falck-reddere på fastlandet så er vi ofte sammen med patienten i flere timer under transporten. I 99,9 pct. af tilfældene ved vi godt, hvad der skal ske med de patienter, som vi kører med," siger Jens Sørensen.

Øens Falck-reddere er i forvejen i konstant beredskab. Selv når de har fri, bærer de personsøgere på sig, i tilfælde af at der er brug for ekstra hænder. Falck-stationen, en smuk gammel murstensvilla med tilhørende garager, ligger i udkanten af Byrum og er omgivet af græsplæner med hjemmebyggede fodboldmål, æbletræer og et fredet egetræ, der siges at være op til 400 år gammelt. Jens Sørensen og Flemming Simonsen bor selv med deres familier i nabohusene til stationen.

"Jeg tror, at vi føler et stort ansvar for at behandle folk ordentligt. Vi skal jo hilse på dem i byen dagen efter," siger Flemming Simonsen.

Tryghed i hverdagen

Hjemme hos Lilly og Hans Østergård i udkanten af Byrum går hjemmesygeplejersken lige ind ad den åbne dør. I stuen får Lilly, der er 87 år, målt sit blodtryk, mens ægtemanden opdaterer sygeplejersken om sin datters liv og sidste nyt fra lokalavisen.

"Vi får hjælp til medicinen en gang om ugen. Det er mest Elin, der kommer - heldigvis," siger Lilly Østergård med et smil.

Elin Olsen har været hjemmesygeplejerske på Læsø i 30 år. Med base på plejehjemmet i Byrum kører hun ud i én af kommunens tre hvide biler og besøger patienterne. Og hun er ikke i tvivl om deres ønske.

"De vil meget gerne have deres egen læge, det er helt tydeligt," siger Elin Olsen.

Amtets forslag, der indebærer at inddrage hjemmesygeplejerskerne i behandling af patienter uden for lægens åbningstid, synes Elin Olsen ikke er en opgave for hende.

"Vi skal være uddannet til at overtage, når vi bor så isoleret. Jeg er slet ikke kompetent til at overtage en læges opgaver. Hvis vi kunne det, så ville man jo nok vælge lægerne fra mange steder," siger hun.

Men selvom sygeplejersker skulle have mod på at supplere lægen i weekenderne, så afviser kommunen også amtets løsningsmodel, idet Læsø også lider af rekrutteringsproblemer i hjemmesygeplejen.

SY-2006-18-21-oe%20(4)"Det kræver højt specialiserede sygeplejersker, hvis man skal ud i det alternativ, og der er problemet præcis det samme som med den praktiserende læge. Dem kan du heller ikke skaffe. Så det anser vi ikke for at være en løsning," uddyber borgmester Olav Juul Gaarn Larsen.

Hjemmesygeplejerske, Elin Olsen, der her renser et sår på Anny Skov, har været 30 år på Læsø. Hun er glad for sit job, og ønsker ikke at overtage lægens opgaver.
Foto: Michael Bo Rasmussen

Højere løn er løsningen

Hvis øen vil tiltrække en læge eller flere sygeplejersker, så må amtet og den kommende region gribe dybt i lommen.

"Man må jo lokke med noget attraktivt. Man kan eksempelvis give mere i løn eller tilbyde uddannelse," foreslår Helle Kanstrup, der er næstformand for Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Nordjylland.

Også Læsøs praktiserende læge mener, at der skal penge på bordet, hvis man skal tiltrække endnu en læge til øen.

"Som det fungerer i dagens Danmark, så er der et meget stort lønpres. Så prisen er nok afgørende for, om man kan lokke nogen til. Som det er i dag, får jeg 120 kr. i timen for at stå til rådighed, og det er jo ikke en fyrstelig løn," siger Læsøs praktiserende læge Niels Thøgersen. 

KAN EN LÆGE ERSTATTES?


Kan en læge erstattes? I halvandet år har Nordjyllands Amt uden held forsøgt at tiltrække en praktiserende læge til den ene af Læsøs to praksisser. Det har fået amtet til at tænke alternativt. I et notat fra juli i år skitserer forvaltningen de mulige alternativer:

Model 1

Opkvalificering af eksisterende ambulanceberedskab på Læsø. Ambulanceberedskabet på Læsø består af en ambulance bemandet med to reddere. I dag kører de patienten til vagthavende læge på øen eller indlægger patienten på sygehuset (efter kontakt med vagthavende læge) enten via transport med færge eller transport med helikopter. Ved at opgradere redderne til paramedicinere (niveau 3-reddere) kan redderne bidrage yderligere ved håndtering af alvorlig og akut sygdom, og mindre alvorlige sygdomstilstande vil kunne håndteres i patientens eget hjem. Denne løsning er tænkt som en erstatning for en vikarierende læge, står der i notatet.

Model 2

Inddragelse af hjemmeplejen på Læsø. På Læsø er der syv hjemmesygeplejersker tilknyttet hjemmeplejen. Tanken er, at vagtlægen på fastlandet henviser til hjemmeplejen uden for den praktiserende læges konsultationstid, når der skønnes at være tale om mindre alvorlig sygdom. Herefter har hjemmeplejen mulighed for at færdigbehandle patienten i eget hjem eller henvise til at søge praktiserende læge næste hverdag. Denne løsning indebærer et fortsat samarbejde med det nuværende beredskab i form af Falck ved akutte og alvorlige situationer.

FAKTA OM LÆSØ


Læsø er med et areal på 11.000 hektar den næststørste ø i Kattegat. Øen ligger halvvejs mellem Frederikshavn og Göteborg. Fra Frederikshavn kan man fire gange dagligt tage en færge til Læsø - en sejltur på ca. halvanden time. Læsø er en selvstændig kommune - den mindste i Danmark.

Læsø har 2.092 fastboende borgere, og årligt besøger 125.000 turister øen. Øen har siden januar 2005 kun haft én praktiserende læge. Uden for den praktiserende læges åbningstid blev der i 2004 registreret 500 henvendelser i løbet af året. Det svarer til gennemsnitlig 10 lægebesøg pr. weekend. Falck har i snit én sygetransport om dagen og én udrykning om ugen.

Læs også artiklen: "Sundhedsstyrelsen: Lægemangel bliver et stort problem" i Sygeplejersken nr. 18/2006 

Emneord: 
Læge