Budskaberne går hurtigere ind på Instagram

På Instagram deler Frederikke Sørensen billeder fra sin hverdag. Det inkluderer selvfølgelig også billeder fra studiet som sygeplejerske. Det billedbårne sociale medie giver hende inspiration og interessante kontakter i udlandet.

SY-2014-11-21bAt yde omsorg er at passe og pleje, at lære og at lege, at fungere i tro, håb og kærlighed. Sådan står der på det billede, som Frederikke Sørensen har lagt op på Instagram.

”Det er et Katie Eriksson-citat, som jeg har lagt et billede op af. Det er for at vise, hvordan jeg synes, man skal være som sygeplejerske,” fortæller den 24-årige sygeplejestuderende.

Formålet med at lægge citater på Instagram for Frederikke Sørensen er at finde inspiration og motivation i sygeplejefaget.

”Jeg kan godt lide at komme med budskaber, der inspirerer, og se på inspirerende billeder fra andre,” forklarer hun.

Billeder går hurtigere ind

På Instagram lægger man kvadratiske, og ofte redigerede, billeder op, som andre så kan like og kommentere på ligesom på Facebook.

SY-2014-11-21aI modsætning til Twitter er mediet dog primært billedbaseret. ”At udtrykke sig visuelt passer rigtig godt til mig. Budskaberne går hurtigere ind,” siger Frederikke Sørensen og forklarer yderligere: ”Instagram er lidt mere easy going end mange af de andre sociale medier. Det er nemmere. Så behøver man ikke at sidde og læse og tage stilling til en masse tekster.”

Kontakter i udlandet

Frederikke Sørensen kom i gang med Instagram, da hun skulle bruge et medie til at redigere billeder til sin blog Vitachore-as. bloggersdelight.dk. Men hun fandt hurtigt ud af, at hendes Instagram-profil under samme navn havde et større potentiale.

”Jeg taler spansk, engelsk og lidt italiensk og har altid haft en stor interesse for udlandet.”

Derfor får mange af Frederikkes billeder det engelske #nurse udover det danske #sygeplejerske. Hashtagget gør ordene søgbare for andre på Instagram.

På den måde får hun følgere fra udlandet, som også er SY-2014-11-21d
sygeplejestuderende. ”For mig er det spændende at se, hvordan det ser ud og foregår i lande som Spanien og Italien. Jeg har også skrevet lidt med nogle af dem om deres arbejde og løn,” siger hun. Frederikke Sørensens Instagram-profil: Instagram.com/vitachoreas

Dem kan du følge på Instagram:
  • @sygeplejerskelotte er den danske sygeplejerske og underviser Lotte Evron. Hun lægger sjove og faglige billeder ud.
  • @NursesofInstagram kan bruges til at se på sjove og inspirerende billeder fra sygeplejersker over hele verden.
  • @NursingSchool kan også bruges til at få et godt grin. Billederne handler om alt, hvad der hører med til at være sygeplejestuderende.
Emneord: 
Livsstil

Tweets kan være terapeutiske

Betina Spurr er en af de mest fremtrædende indenfor sygeplejefaget på Twitter. Hun valgte at bruge Twitter både som privatperson og som sygeplejestuderende, for ”galgenhumor kan være terapeutisk”.

SY-2014-11-19140 tegn. Det er så meget, du maksimalt kan bruge til at skrive en opdatering på det sociale medie Twitter.

En udfordring for nogle, men indbydende for Betina Spurr. 

”Jeg startede rigtig med Twitter ved årsskiftet, fordi Facebook var blevet kedeligt. Det er mest cupcakes og babyer, der bliver lagt ud der. Så jeg tænkte, nu prøver jeg Twitter,” fortæller Betina Spurr, der er færdiguddannet sygeplejerske om et år.

Under navnet @ErDetSaftevand begyndte Betina Spurr at følge en masse profiler på Twitter, hvilket kan sammenlignes med at være venner med nogen på Facebook. Hvis man følger én, behøver den person dog ikke at følge dig tilbage, og det er mere normalt at følge personer, man ikke kender, end det er på Facebook.

”Så fandt jeg nogle mennesker derinde, jeg havde en masse tilfælles med. De havde den samme kringlede tankegang, som jeg har. Og nu har jeg flere rigtige venner, som jeg har mødt gennem Twitter,” fortæller hun. 

Det hjælper på barske oplevelser

Dét, som Betina Spurr bruger Twitter mest til – udover sine personlige anskuelser – er dog at dele absurde, sjove eller opmuntrende oplevelser fra arbejdet.

”Nogle gange hjælper det med galgenhumor. Som sygeplejerske har man oplevelser, som kan være helt vildt barske, og hvis man så kan skrive om det på Twitter, så kan man også lægge det fra sig igen bagefter. Det kan være lidt terapeutisk,” forklarer hun og understreger, at hun aldrig udleverer patienter eller kollegaer. 

Den nyeste viden
Betina Spurr bruger bl.a. Twitter til at sparre med andre i sygeplejefaget om sin hverdag. Twitter kan nemlig bruges som et slags chatrum:

”Der er specielt én anden sygeplejestuderende på min alder, som jeg har skrevet med. F.eks. om hvordan det var at være i klinik, og hvordan det har været med vores vejledere og lignende studieemner,” fortæller Betina Spurr.

Derudover har Betina Spurr kunnet følge med i forskning ved at følge underviser på Professionshøjskolen Metropol, Lotte Evron, der tweetede om faldforbyggelse.

”Da jeg så skulle til forelæsning med hende, følte jeg, at jeg vidste mere end de andre, da jeg havde fulgt med på Twitter,” fortæller hun. Betina Spurrs Twitter-profil: twitter.com/ErDetSaftevand 

Ordforklaring
  • TWEETE – At skrive en tekst til Twitter på maksimum 140 tegn.
  • HASHTAG – Tegnet # (på dansk: havelåge). # sættes foran et ord, for at vise, hvad ens tweet handler om, så det kan indekseres og gøres søgbart. Man kan derfor søge på et bestemt hashtag, hvis man interesserer sig for et bestemt emne som f.eks. #sygepleje.
  • FØLGE – At abonnere på, hvad en person skriver.
Dem kan du følge på Twitter

På Twitter kan du følge dit fagblad på profilen twitter.com/_Sygeplejersken (husk det lille underscore foran profilnavnet). Du kan også følge andre sygeplejersker, sygeplejestuderende og forskellige sundhedsprofiler enten direkte eller ved at abonnere på en af de lister, som Sygeplejersken har lavet over kolleger på Twitter.

Find og følg sygeplejersker i lands-, lokal-, og fagpolitik her: twitter.com/_Sygeplejersken/lists/sygeplejersker-i-politik og andre sygeplejersker og studerende her: twitter.com/_Sygeplejersken/lists/danske-sygeplejersker

Emneord: 
Livsstil

Facebook er god til faglige spørgsmål

‘Jeg er sygeplejerske’ er en Facebook-gruppe, hvor medlemmerne ikke blot deler faglig viden, men også praktisk erfaring. Og så er den for alle. Altså inden for faget ifølge administratoren Lisbeth Bavnsgaard.

SY-2014-11-18Illustration: Mikkel Henssel

Der er over 8.000 medlemmer i Facebookgruppen ’Jeg er sygeplejerske’, der blev startet i 2007. De er alle sygeplejersker, sygeplejestuderende eller involveret i faget på en tredje måde. Hver dag bliver der lagt noget op i gruppen eller stillet spørgsmål, som livligt bliver debatteret.

”Jeg tror, Facebook fungerer særlig godt til at snakke om og diskutere faglige emner, fordi rigtig mange bruger Facebook. Det er ikke længere et socialt fællesskab, der er beregnet til de unge. Nu favner det generationsmæssigt flere. Det er et allemandsfællesskab,” siger Lisbeth Bavnsgaard, der valgte at hjælpe med at administrere gruppen, da den norske stifter, Marlene Carstens, flyttede til Norge.

”Jeg synes, det ville være rigtig synd, hvis gruppen skulle dø ud, da den er vigtig for mig personligt. Jeg får noget ud af den, og så vil jeg gerne bidrage. Og det gør jeg så ved at administrere gruppen,” forklarer Lisbeth Bavnsgaard, der til hverdag er sygeplejerske på organkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus.

Ekstra viden uden at opsøge det

Lisbeth Bavnsgaard får som medlem af ’Jeg er sygeplejerske’ svar på nogle spørgsmål, som hun ikke selv havde overvejet at stille, men som vækker interesse: ”En dag var der en, der skrev det her opslag i gruppen: Da jeg var til undervisning for nogle måneder siden, fik vi at vide, at et kateter skal skiftes indenfor et døgn efter opstart af antibiotika. Er der nogen af jer, der ved, hvor lang tid det tager biofilmen at sætte sig på indersiden af kateteret?” fortæller Lisbeth Bavnsgaard.

Der var hurtigt 47 kommentarer til opslaget, og Lisbeth Bavnsgaard fulgte også selv med i samtalen med stor optagethed: ”Jeg blev overrasket og tænkte: Det var da meget interessant. Det vidste jeg faktisk ikke.”

Praktiske hverdagsting

’Jeg er sygeplejerske’ bliver også brugt til at dele forskningsartikler og sjove indslag, men gruppen bliver oftest brugt til at få endevendt praktiske hverdagsting for sygeplejersker: ”Sygeplejersker skriver ofte derinde og spørger om ting som: Må jeg blive indkaldt til en vagt, lige efter jeg har haft en nattevagt? Hvad gør I med efterløn? Og lignende spørgsmål,” forklarer Lisbeth Bavnsgaard.

Ordforklaring
  • OPSLAG/STATUSOPDATERING – En tekst evt. med billede eller video, som brugere offentliggør.
  • LIKE/SYNES GODT OM – Bruges til at tilkendegive, at man synes godt om et opslag.
  • GRUPPE – En samling af personer, der har meldt sig ind i en Facebookgruppe med et bestemt formål. I en gruppe er det normalt, at medlemmerne deler opslag og svarer på hinandens kommentarer.
Dem kan du følge på Facebook

På Facebook findes masser af sider og grupper for og om sygeplejersker, sygeplejestuderende, sundhedspolitik mv. Sider varetages som oftest af organisationer (græsrods-) bevægelser og lignende, mens grupper ofte er oprettet af privatpersoner. Grupperne kan være åbne eller lukkede. I lukkede grupper skal man sende en anmodning om optagelse.

Vær opmærksom på, at en lukket gruppe ikke nødvendigvis kun består af sygeplejersker eller sundhedspersonale. Der kan f.eks. også være politikere, journalister, kommunikatører eller andre med interesse for faget. Vær også opmærksom på din tavshedspligt – selvom gruppen er lukket, kan alle i princippet få adgang og læse med.

På Facebook kan du få faglige nyheder fra dit fagblad på facebook.com/fagbladetsygeplejersken
og følge de politiske dagsordener fra Dansk Sygeplejeråd på facebook.com/sygeplejersker.

Emneord: 
Livsstil

Dét kan sociale medier bruges til

Her kan du læse om, hvad sociale medier kan bruges til, hvad du skal passe på med, og hvor meget sygeplejersker er på sociale medier.

SY-2014-11-22c
 

Dét kan sociale medier bruges til
  1. Søge job uden at være synligt jobsøgende – din LinkedInprofil er dit cv. Dine profiler fra Facebook, Twitter og Instagram kan bruges til at markedsføre dig selv.
  2. Markedsføre dig selv, f.eks. hvis du ønsker at holde foredrag eller vise, du har en særlig viden på et område.
  3. Holde styr på og udvide dit netværk, f.eks. få kontakt til andre sygeplejersker og indlede små projekter.
  4. Udvikle dig fagligt ved at dele og få ny viden om det, du arbejder med, i nogle af de mange grupper, hvor der diskuteres faglige emner.
  5. Få professionel inspiration ved at følge dem, som deler billeder og citater, der er inspirerende for faget.
  6.  Få et humoristisk indspark til den sygeplejefaglige hverdag ved at følge dem, som deler komiske billeder og tekster om faget.

Kilde: Bogen ”LinkedIn – en guide for begyndere, tvivlere og medløbere”, www.nursetogether.com, www.nursejournal.org

Emneord: 
Livsstil

LinkedIn er god til vidensdeling

Sygeplejerske Søren Eckhardt Poulsen bruger LinkedIn til fagnørderi. Her kan han dele og læse alt det nyeste indenfor sit specifikke fagområde.

SY-2014-11-22bIllustration: Mikkel Henssel

Profilbilledet er professionelt taget. Alle kategorier om tidligere joberfaring, uddannelse og sprogfærdigheder er udfyldt.

Sygeplejerske Søren Eckhardt Poulsens LinkedIn-profil, der fungerer som hans virtuelle cv, ser i det hele taget meget gennemtænkt ud. Men det er ikke for at få et job, han har brugt tid på sin profil.

”Jeg synes bare, det var meget sjovt at sidde og skrive om mig selv,” siger Søren Eckhardt Poulsens grinende og forklarer, hvordan han kom i gang med at bruge det sociale medie:

”Det var helt tilfældigt, at jeg kom på LinkedIn. Jeg sad og kiggede lidt rundt omkring på nettet, og så læste jeg om det. Jeg tænkte, at det kunne være meget spændende erhvervsmæssigt. Dengang havde jeg nemlig mit eget firma.”

Nu har Søren Eckhardt Poulsen haft en profil på LinkedIn i over fire år, og der er langsomt kommet flere sygeplejersker til.

”Dengang var vi ikke ret mange. Men så er LinkedIn blevet mere populært siden, og nu har jeg ret mange sygeplejerskeforbindelser derinde,” fortæller han.
 

Læser om neonatal sygepleje

Ligesom med Facebook kan man på LinkedIn være medlem af grupper, der deler artikler og forskning. Og formålet for LinkedIn er netop at styrke den professionelle profil igennem et socialt medie.

”Jeg synes, det er spændende at følge med i det nyeste uddannelses-, udviklings- og forskningsmæssige indenfor neonatal sygepleje,” forklarer Søren Eckhardt Poulsen, der arbejder på Rigshospitalet med ekstremt tidligt fødte børn.

På den måde kan han, når han har lyst, blive opdateret om det nyeste indenfor sit fag:

”Man skal da bruge LinkedIn. Der er mange spændende artikler, der bliver delt derinde. Jeg kigger ikke på LinkedIn hver dag, men indimellem når der kommer nogle gode opslag og artikler,” forklarer han. Søren Eckhardt Poulsen LinkedIn-profil: dk.linkedin.com/pub/søren-eckhardtpoulsen

Dem kan du følge på LinkedIn
  • Dit uddannelsessted
  • Din arbejdsplads
  • Grupper med fagspecifikke områder
Emneord: 
Livsstil

Brugte Facebook til at sætte dagsorden

Den 31. juli havde sygeplejerske Kirsten Pedersen fået nok. Nok af at afdelingen var underbemandet. Nok af at svigte patienterne. Hun skrev en åben dagbog på Facebook, som skabte debat, men ikke bedre forhold.

SY-2014-11-10
Foto: Lars Horn
”Der var som sædvanligt kaotisk på afdelingen, da der endnu en gang ikke havde været nok hænder på arbejde i dagvagten. Fem personale til atten patienter, hvoraf en stor del var meget syge, meget plejekrævende og komplicerede medicinske tilfælde,” skrev Kirsten Pedersen fra medicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital på sin Facebook-profil den 31. juli.

Sygeplejersken brugte det sociale medie til at lave et opråb til politikerne ved at skrive åben dagbog om, hvordan det står til på hendes afdeling.

”Det var ikke en speciel dag, hvilket er det mest frustrerende. Vi oplever det for tit, selvom det heldigvis ikke er hver dag, og det slider på alle. Jeg gik grædende hjem fra arbejdet med dårlig samvittighed over for patienter, pårørende og kollegaer,” skrev hun.

Kirsten Pedersen beskrev, hvordan besparelser påvirker hendes arbejdsplads, så afdelingen nærmest systematisk ikke har tilstrækkeligt personale:

”Sygeplejersken, jeg skulle have arbejdet sammen med, var syg. Når der er sygdom, og hvis en erstatning ikke kan findes blandt personalet, kan vi benytte sygehusets interne vikarbureau. Denne aften stod vi pga. sygemeldingen til at skulle være undertegnede, en assistent og hendes elev, da det ikke var muligt at få en vikar fra det interne vikarbureau, og pga. besparelser må vi ikke tilkalde eksterne vikarer.”
 

Hun kaldte, og medierne svarede

Den 8. august blev Kirsten Pedersens dagbog citeret i Nordjyske og MetroXpress. Hendes digitale dagbog skabte debat og var ved redaktionens slutning blevet delt 4.116 gange på Facebook.

”Jeg havde slet ikke tænkt, at der ville være den respons. Jeg regnede ikke med, at det ville blive så stort,” fortæller hun til Sygeplejersken.

Og der var mange, der kunne genkende den pressede arbejdssituation, som Kirsten Pedersen stod i:

”Jeg har fået beskeder på Facebook, Messenger, min arbejdsmail og med almindelig gammeldags post fra andre, som har oplevet at stå i samme situation.”
 

Ingenting er ændret

Kirsten Pedersen havde håbet på at se nye beslutninger og ændringer fra politisk side:

”Politikerne prøver at feje det ind under gulvtæppet. De siger, det er et enkeltstående tilfælde, og at det skal klares internt. Jeg tror ikke, der kommer nogle store ændringer ud af det. Jeg blev lidt forhåbningsfuld, men nu ser det ud til at være fejet væk igen,” fortæller hun, en måneds tid efter debatten var på sit højeste.

Hendes afdeling har derfor holdt personalemøde, så de kunne snakke om, hvad personalet selv kunne gøre anderledes:

”Vi kan mærke, at vores afdelingssygeplejerske gør, hvad hun kan, men det ændrer ikke på vores plejetyngde, overbelægning og mangel på hænder. Der bruges vikarer fra det interne vikarbureau, når vi ikke selv kan hjælpe, men det er desværre ofte sygeplejestuderende, som ikke har kompetencer svarende til det, vi har behov for. Nu er der varslet nye besparelser, så tingene bliver nok desværre ikke bedre,” fortæller Kirsten Pedersen.

Der er dog et sidste håb for Kirsten Pedersen. Hun tilskynder flere sygeplejersker til at stå frem, hvis de oplever noget lignende på deres arbejdsplads: ”Jeg vil gerne opfordre til, at folk kontakter deres tillidsrepræsentanter med deres historier, så min historie ikke kommer til at stå alene, og så der er større mulighed for at råbe politikerne op.”

Emneord: 
Livsstil

DSA: Få styr på reglerne først

Det kan være svært at gennemskue reglerne for, hvornår man er lønmodtager, hvornår man er selvstændig, og hvad man gør i forbindelse med f.eks. sygdom eller efterløn. I DSA sidder sagsbehandlere, som vejleder om selvstændig virksomhed.

Læs som PDF - gå til side 23

Hobbykunstner, medhjælpende ægtefælle eller sygeplejerske med eget sygeplejefirma?

Det kan være kringlet at finde rundt i dagpengereglerne, når man har en hoved- eller bibeskæftigelse, der kan anses for at være en selvstændig virksomhed. Men det er vigtigt at have styr på juraen, fortæller sagsbehandler Lone Mortensen fra Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA). 

KONTAKT DSA HVIS DU ER I TVIVL

På DSA’s hjemmeside dsa.dk kan du læse mere om reglerne her. Du kan også kontakte DSA’s selvstændiggruppe, der vejleder om rettigheder og regler for selvstændige.

”I mange situationer vil man blive anset for at være selvstændig, hvis man er ansat hos sin ægtefælle. Det kommer bag på mange, fordi de betragter sig selv som lønmodtagere,” siger hun og fortæller, at de senere års krises øgede ledighed har givet en større efterspørgsel efter vejledning fra a-kassen.

”Vi har haft mange ledige, som har gået med en drøm om at starte deres eget. I ledighedsperioden bliver det noget, de for alvor begynder at overveje,” siger Lone Mortensen.

Hun opfordrer til, at man danner sig et overblik over reglerne, før man starter som selvstændig.

”Det er vigtigt, at man er klar over, at man f.eks. selv skal tegne en forsikring, der dækker sygdom. Når man er lønmodtager, får man kompensation, men det gør man ikke som selvstændig. Vi har oplevet et medlem, der havde brækket benet, som måtte gå på arbejde alligevel, fordi vedkommende ikke kunne få sygedagpenge. Det er en rigtig dårlig situation at ende i,” siger hun og fortæller, det også er vigtigt at huske at oplyse til a-kassen, hvis ens arbejds- eller livssituation ændrer sig.

”Det kan have stor betydning, hvis man er på efterløn og beslutter sig for at sælge de malerier, man laver, eller begynder en coachingvirksomhed. Selv om man ser det som en hobby, påvirker det retten til efterløn, og det skal man altid oplyse,” siger hun.

  KVINDELIGE OG MANDLIGE IVÆRKSÆTTERE

  • 19 pct. af de kvindelige iværksættere mod kun 4 pct. af mændene starter virksomhed inden for undervisning og sundhed.

  • Kvinder har længere uddannelse og mindre erhvervserfaring end mænd, når de starter virksomhed.

  • Kvinder starter oftere end mænd virksomhed inden for en branche, de ikke har kendskab til.

  • Hver 10. kvindelige iværksætter er enlig mor.

  • Der er en højere andel af kvindelige end mandlige iværksættere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, året inden de starter en virksomhed. Der er også en højere andel af de kvindelige iværksættere, der kommer fra den offentlige sektor. Men langt hovedparten af iværksætterne – uanset køn – kommer fra den private sektor.

   Kilde: Kvindelige iværksættere – et statistisk portræt, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

Skatteforhold

På Skats hjemmeside www.skat.dk/startvirksomhed kan du få mere information om tidsfrister, når man opretter virksomhed, og skatteregler for bi- og hovedbeskæftigelse. Her kan du også bestille tid til et vejledningsmøde.

Dagpenge

Driver du selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du først få dagpenge, når du er ophørt i virksomheden.

Når virksomheden er ophørt, kan du få dagpenge efter en tre ugers karensperiode, hvis du opfylder de øvrige betingelser for dagpenge. Det vil bl.a. sige, at du skal stå til rådighed for almindeligt lønarbejde og skal opfylde et beskæftigelseskrav.

Sygdom

Ved sygdom har du mulighed for at få sygedagpenge fra din kommune efter to ugers sygdom. Du har mulighed for at tegne en frivillig forsikring, der giver ret til sygedagpenge fra første eller tredje sygedag.

Barsel

Som selvstændig har du mulighed for at få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Barselsdagpengene kan højst udgøre det maksimale dagpengebeløb.

Pr. 1. januar 2014 træder en ny lov i kraft om en fælles barselsudligningsfond for selvstændige, der fra 1. september 2015 skal betale et bidrag på maks. 328 kr. årligt.

Emneord: 
Arbejdsmarked
Livskvalitet
Livsstil

Fra lønmodtager til iværksætter

IVÆRKSÆTTERI. De allerfleste sygeplejersker arbejder som lønmodtagere, men nogle få vover springet ud i ukendt land, fordi de har fået en idé, de tror på.

SY-2013-11-16a
Attribution 
Illustration: Bob Katzenelson
De allerfleste sygeplejersker arbejder som lønmodtagere, men nogle få vover springet ud i ukendt land, fordi de har fået en idé, de tror på. Mød to sygeplejersker, der er startet som selvstændige, og læs om, hvad man skal gøre, hvis man vil gøre en god idé til sin forretning.
 

SY-2013-11-alt-sammen%20(4)

Emneord: 
Arbejdsmarked
Livskvalitet
Livsstil

POR3t af sygeplejersker i elitesport

Sygeplejersken har talt med tre professionelle sportsfolk, som har det til fælles, at de er fokuserede og målrettede både i sporten og i sygeplejen.

Mastersvømmer

Kate Sørensen, 52 år, var konkurrencesvømmer, frem til hun blev 16 år, hvor helbredet og andre interesser satte stop for den karriere. Som 38-årig genoptog hun svømningen på motionsniveau, men fandt ud af, at hun ”stadig kunne”.

Som såkaldt mastersvømmer har hun vundet flere DM-, EM- og VM-medaljer i sin aldersgruppe. Arbejder som sygeplejerske på dagkirurgisk endoskopi- og opvågningsafsnit på Glostrup Hospital.

Sportskvinde eller sygeplejerske?

”Jeg er begge dele, og jeg har en meget forstående arbejdsplads, som gør, at jeg kan få mine vagter til at gå op med, at jeg træner tre gange om ugen og også skal have ferie på bestemte tidspunkter for at kunne deltage i mesterskaber som VM i Italien sidste år. Her vandt jeg sølv og bronze i 100og 200 meter brystsvømning. I år forventer jeg at deltage i Danmarksmesterskaberne på kort- og langbane samt EM i Holland til september.”

Hvad inddrager du fra sporten i sygeplejen og omvendt?

”Som svømmer kan jeg blive helt betaget af at se, at en 90-årig herre kan tageturen fra Australien til Italien for at deltage i VM, og jeg møder også mange ranke damer til stævnerne, som ikke ser ud til at være en dagældre end 60, men faktisk er over 80. Måske er det min sygeplejefaglige baggrund, der er i spil her. Jeg ser tydelige beviser på de positive effekter, svømningen har på kroppen. På mit job bruger jeg svømningen over for mine kolleger, hvis snakken falder på det at røre sig og gå og stå korrekt. Jeg møder også mange rygpatienter, som jegforsøger at opmuntre til bevægelse, uanset om de konkurrerer eller motionerer. Man skal gøre det, man orker og kan.”

SY20130327elite%20(3)

Foto: Søren Svendsen

Anfører

Malene Marquard Olsen, 30 år, har spillet fodbold, siden hun var seks år gammel, de seneste 16 år i Brøndby, hvor hun er anførerfor kvindernes førstehold, der p.t. er forsvarende danmarks- og pokalmestre. Hun spiller desuden med på kvindelandsholdet oger ansat som operationssygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet.

Sportskvinde eller sygeplejerske?

”Begge dele, vil jeg mene. Jeg spillede fodbold på professionelt niveau i Sverige i et år, hvor jeg sideløbende arbejdede på Astrid Lindgrens Børnehospital i Stockholm. Det var simpelthen en betingelse for, at jeg sagde ja til at flytte derop, at jeg også kunne holde mig i gang fagligt. Men i øjeblikket fylder fodbolden nok mest. Der er EM i Sverige til sommer. Det vil jeg bare med til, og jeg er netop gået ned på 32 timer, så jeg kan træne mere. Jeg har heldigvis fuld forståelse og opbakning frabåde min leder og mine kolleger. Jeg får bl.a. tjenestefri uden løn til rejser med landsholdet, men bliver økonomisk kompenseret fra DBU. Det betyder ikke, at jeg ikke har ambitioner som sygeplejerske, men de er sat lidt på standby lige nu.”

Hvad inddrager du fra sporten i sygeplejen og omvendt?

”Disciplin, målrettethed og evnen til at planlægge er meget vigtige egenskaber i fodbolden, og som sygeplejerske er jeg helt sikkert også meget struktureret og målrettet, men måske mere ubevidst. Derudover møder man rigtig mange forskellige mennesker i fodboldverdenen, og det har givet mig meget i forhold til mødet med bådepatienter og kolleger.”

 SY20130327elite%20(1)

Foto: Søren Svendsen

Random attack

Kim Escher, 40 år, vandt for to år siden guld i United Nations of Jiu-Jitsu i kategorien Random Attack – en slags reaktionstest – som han har dyrket i 10-12 år på højt plan. Han er uddannet intensiv- og anæstesisygeplejerske og arbejder på Neuroanæstesiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Sportsmand eller sygeplejerske?

”Sygeplejen har i nogle perioder været fremtrædende og i andre jiu-jitsuen, men jeg har kunnet kombinere begge dele. Faktisk trænede jeg allermest i den periode, hvor jeg også havde en del læsning til eksaminer til intensiv- og anæstesiuddannelsen, og det betød, at jeg måtte skemalægge min dag meget kraftigt. Set i bakspejlet var det måske vanvittigt. Men når man læser, er det også vigtigt at få tømt tankerne og få brugt kroppen. Det gør, at man kan være fuldt fokuseret på det, man skal lave bagefter.”

Hvad inddrager du fra sporten i sygeplejen og omvendt?

”Mit arbejde kræver, at jeg skal være ekstremt skarp og fuldt fokuseret. Det har bl.a. min sport lært mig. Da jeg var færdig med grunduddannelsen som sygeplejerske, tænkte jeg ”aldrig mere eksaminer”, men i sporten er jeg gået efter nogle mål. Det har gjort ondt undervejs – men det er også godt at nå sine mål, og derfor har jeg alligevel kastet mig ud i at tage to specialuddannelser. I sporten betyder min sygeplejebaggrund, at jeg er bevidst om min krops signaler. Og jeg er begyndt at tænke over, at hvis jeg får en kronisk skade, kan det influere på mit job. Jeg dyrker ikke længere jiu-jitsu på højt konkurrenceplan, men træning og fysisk velvære er stadig vigtigt for mig.”  

SY20130327elite%20(2)

 Foto: Søren Svendsen

Emneord: 
Arbejdstid
Interview
Kultur
Livsstil

Sygeplejersken styrer blodtryksbehandlingen

I hypertensionsklinikken på Holbæk Sygehus har sygeplejerskerne god tid til at vejlede patienterne og finde ud af, hvornår medicinen skal ændres, og hvornår det er livsstilen, der skal kigges på.

SY-2011-13-38-1a
Foto: Søren Svendsen

Kim Kampmann Hansen har haft et blodtryksapparat med hjemme, og han har taget resultaterne med til sin planlagte kontrol hos sygeplejerske Minja Tobiassen i Holbæk Sygehus’ hypertensionsklinik.

Dit hjemmeblodtryk er ikke helt på plads,” konstaterer hun. ”Det skal lidt længere ned, men jeg kan se, at der også er stor variation. Det ligger højt hen over weekenden. Skete der noget særligt der?”

Det viser sig, at Kim Kampmann Hansen var til 60-års fødselsdag den weekend, så Minja Tobiassen kan se bort fra de høje blodtryk, han havde i de dage. Der er ingen grund til at røre ved medicinen, før de har resultaterne fra de næste undersøgelser, bl.a. en døgnblodtryksmåling. Så skal han ind til et nyt besøg i klinikken.

Siden 2004 har to sygeplejersker haft hypertensionsklinik i Hjerteafdelingens ambulatorium hver tirsdag. Når patienterne er henvist med en behandlingsplan, står sygeplejerskerne for vejledning og regulering af behandlingen. De vejleder om blodtryk, hvad der forhøjer risikoen for hypertension, og hvad tilstanden i sig selv giver af risiko for apopleksi og hjertelidelser.

De tager blodtryk, de låner også patienterne blodtryksapparater med hjem og iværksætter døgnblodtryksmåling, hvor patienterne løbende får målt deres blodtryk 24 timer igennem, hvert kvarter om dagen og hver halve time om natten.
Sygeplejerskerne i klinikken kan ordinere undersøgelser, og de kan ordinere, seponere og ændre medicin ud fra en instruks, som afdelingens læger har udarbejdet.

Mange af patienterne har et blodtryk, der er vanskeligt at behandle. Men resultaterne er gode, og det skyldes bl.a., at sygeplejerskerne har bedre tid end afdelingens læger til at tale med patienterne om arbejdssituation, nattesøvn osv., mener Minja Tobiassen.

Man skal give folk tid til at tale. Tit er det i det, patienten selv siger, at vi finder svarene på, hvad der kan gøres ved deres stress eller andre problemer.

Det handler jo meget om livsstil, men det er ikke altid en ahaoplevelse for dem, når vi begynder at tale om salt, motion osv.
Når man lytter, kan man både høre, hvad der kan ændres, og hvad der måske ikke kan. F.eks. et alkoholforbrug, som der aktuelt ikke er noget at gøre ved.

Hvis man møder det med forståelse, kan man opleve, at patienten selv vender tilbage på et senere tidspunkt og er motiveret.”

Læs mere i Sygeplejersken nr. 23/2009 i "Sygeplejebaseret hypertensionsklinik når målet".

Emneord: 
Blodtryk
Ambulatorium
Sygeplejerolle
Livsstil