Fra valgkamp til lønkamp

Sygeplejerskernes løn var blandt de hotteste emner i valgkampen, og der blev lovet flere lønkroner til velfærdsområderne. Men ikke så meget, som sygeplejerskerne ønsker, og efter valget kan Dansk Sygeplejeråd blive nødt til at give køb på, at alle får lige meget, mener sundhedsøkonom og analytiker.
Spørgsmålet om sygeplejerskers løn ryddede dagsordenen, da der under valgkampen var valgmøde på Rigshospitalet. Her udfordrede sygeplejerskerne politikerne i samarbejde med formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.
Foto: Bax Lindhardt
Socialdemokratiets syv principper

Det skal de tre mia. kroner til bedre løn og arbejdsvilkår fokusere på:

  • løse rekrutteringsudfordringerne
  • sikre mere lige aflønning 
  • ansatte med borgernære opgaver
  • flere på fuld tid
  • færre vikarer 
  • et solidt fagligt grundlag
  • økonomisk ansvarlighed

Kilde: Bedre vilkår, bedre velfærd, Socialdemokratiet.

Sundhed har ofte været blandt de emner, der optager danske vælgere allermest. Kort før Mette Frederiksen udskrev valg i oktober, stak det dog helt af.

En undersøgelse som Epinion lavede for DR og Altinget viste, at 29 pct. anså forholdene i det danske sundhedsvæsen som det allermest presserende problem, som politikerne burde tage sig af. På en delt andenplads, med 14 pct., kom miljø og klima samt styring af dansk økonomi. 

Tendensen fortsatte under selve valgkampen, hvor det i følge politisk analytiker ved Politiken, Elisabet Svane, i den grad er lykkedes at holde fokus på nødvendigheden af bedre arbejdsforhold og især højere løn. 

“Det står klart, at der mangler sygeplejersker, læger og sosu’er. I en grad, der gør, at vejen er banet for kravet om mere løn,” pointerer Elisabet Svane. 

Et magtmiddel i hånden

Hun vurderer, at Mette Frederiksen ikke ville gå ud med en plan for forbedrede løn -og arbejdsforhold i den offentlige sektor, hvis der ikke var noget at komme efter. 

“De offentligt ansatte har fået et magtmiddel i hånden, som de vil kunne udnytte i forhold til at kræve mere i løn,” forklarer Elisabet Svane, der understreger, at kvindelige offentligt ansatte altid har været en eftertragtet vælgergruppe.

Men efter en finanskrise og en periode med høj arbejdsløshed står vi nu i den situation, man længe har vidst ville komme: en katastrofal mangel på arbejdskraft. 

“Dertil søger de unge ikke ind på sygeplejeuddannelsen. Det gør jo, at politikerne ikke kan sidde det overhørig længere. Regeringens syv principper for, hvem der skal have mere i løn, er en vigtig markør. Udspillet viser, at de både hører og anerkender råbet,” lyder det fra Elisabet Svane. 

Sæt grundlønsløftet på pause

Hun bliver bakket op af Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, der siger, at et så markant udspil fra regeringens side kræver, at Mette Frederiksen følger op. 

“Det er så den spillebane, Dansk Sygeplejeråd har at spille på. Det er en gylden mulighed, så det er noget med at udnytte den,” siger Jes Søgaard.

Han vurderer dog, at grundlønsløftet på 5.000 kr. bør sættes på pause. 

“Mit bud er, at hvis Dansk Sygeplejeråd går til forhandlingerne med det som et ultimativt krav, så har de tabt på forhånd. Jeg tænker, strategien må være tosporet, hvor et realistisk løft vil være 2.500 kr. til alle, og resten må man så kæmpe om i overenskomstforhandlingerne i 2024, som vil være et ekstra løft til de grupper, hvis kompetencer er efterspurgt,” mener Jes Søgaard. 

“Dansk Sygeplejeråd skal køre på knaphedsfaktoren. Altså sikre et tillæg til dem, der er mangel på. Som økonom er knaphed en værdi, man kan køre på. Udfordringen her bliver dog, at Dansk Sygeplejeråd bliver nødt til at acceptere præmissen om, at udvalgte grupper blandt sygeplejerskerne har udsigt til et højere lønløft end deres kolleger,” understreger han. 

Opgør med lige løn 

Elisabet Svane vurderer, at udsigten til differentieret løn kan blive en svær pille at sluge og vil sætte sygeplejerskerne i en for dem uvant situation. 

”Sygeplejersker, såvel som læger og medlemmer af FOA, kan alle profitere af, at de er eftertragtede, men det kræver, at man giver køb på, at man er en lige gruppe. At alle tjener lige meget. Med andre ord: For at få ligeløn er du nødt til at bryde med princippet om lige løn,” lyder analysen fra Elisabet Svane. 

Grete Christensen

Grete Christensen: 
"Erkend, at vi har en ligelønsudfordring"

Valget er overstået. Hvordan vil Dansk Sygeplejeråd holde momentum? 
"Vi fortætter med at arbejde strategisk med at påvirke politikerne og holde dem op på alle løfterne. Vi vil sikre os, at de drøftelser, der foregår lige nu om et 
regeringsgrundlag, indeholder alle de elementer, der er afgørende for, at vi både kan fastholde sygeplejerskerne og tiltrække nye."

Kravet om de 5.000 kr. i grundlønsløft møder kritik. Hvad er din kommentar til det? 
Vi forventer ikke, at vi kan løfte det hele på én gang. Men gerne over tid. Det er nødvendigt at erkende, at vi har en ligelønsudfordring – og ikke kun i vores fag. Samfundet forandrer sig. De unge søger ikke ind i faget som et kald. Der skal mere til, og her spiller lønnen en afgørende rolle. Det er den store forskel fra tidligere – at den nuværende generation ikke længere er villige til at give køb på en ordentlig løn."

Både Jes Søgaard og Elisabet Svane siger, at for at få ligeløn er I nødt til at bryde med princippet om lige løn. Hvad siger du til det? 
"Det har vi allerede brudt med. Det er jo ikke sådan, at alle sygeplejersker får det samme. Man får udstillet os som nogen, der lever i en fortid. Der er allerede forsøgt alverdens muligheder for at finde løsninger til en højere løn. Inklusive at ikke alle tjener det samme. Jeg siger ikke, at den her differentiering er uproblematisk, og den bliver heftigt diskuteret mange steder, men det bliver den også, fordi grundlønnen er alt for lav. Får vi hævet grundlønnen, så vil der også komme færre diskussioner. Det er jo dybt uretfærdigt at have en løn, der ligger langt lavere end den løn, ens børn kan få i studiejobs."


 

Emneord: 
Løn

Sådan gjorde vi

Vi har sendt en mail til alle politiske ordførere med de samme tre spørgsmål.

Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Alternativet har ikke svaret.

Vi har forsøgt at stille opfølgende spørgsmål til Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Moderaterne.

Socialdemokratiet og Konservative har enten ikke ønsket eller ikke haft tid til at stille op til interview.

Moderaterne har stillet op til interview, men ønskede ikke at uddybe deres svar.

Venstre ville kun svare per mail.
 

Emneord: 
Løn
Politik

"Vil I afsætte penge til vækst i sundhedsvæsenet udover øgede udgifter pga. demografiske ændringer?"

Læs. hvad 11 folketingspolitikere svarer

Alex Vanopslagh

Alex Vanopslagh
Liberal Alliance

"Vi vil hjertens gerne være med til at skære i det store fedtlag af bureaukrati og administration, som glubsk har suget økonomiske ressourcer til sig, og i stedet bruge dem på flere varme hænder i sundhedsvæsenet."
Foto: Steen Brogaard

Andreas Steenberg

Andreas Steenberg
Radikale Venstre

"I vores 2030-plan har vi sat et mål om vækst udover det demografiske træk. Vi fordobler det økonomiske råderum gennem reformer, så vi kan investere i den offentlige sektor. Der er i planen afsat 5 mia. kr. årligt til sundhedsområdet."
Foto: Steen Brogaard

Jakob Engel-Schmidt

Jakob Engel-Schmidt
Moderaterne

"Ja."
Foto: Steen Brogaard

Karsten Hønge

Karsten Hønge
Socialistisk Folkeparti

"Ja. Uden ekstra penge bliver krisen i sundhedsvæsenet dybere og dybere. Medicinen til et sygt sundhedsvæsen er bl.a. flere penge, men også mere tillid til de ansatte og bedre brug af deres kompetencer."
Foto: Steen Brogaard

Mai Villadsen

Mai Villadsen
Enhedslisten

"Ja! Vi har brug for et stærkere sundhedsvæsen, hvor personalet har mulighed for at bruge deres faglighed og komme patienterne i møde. Hvor der er tid og rum til at vise empati og svare på spørgsmål – også de ”dumme”. Vi skal have et sundhedsvæsen, hvor der er plads til at hjælpe alle med behov, også dem, som ikke har en privat sundhedsforsikring. Det koster penge at skabe et sundhedsvæsen med høj faglighed, tid og omsorg, og dem er vi villige til at lægge på bordet."
Foto: Steen Brogaard

Marianne Karlsmose

Marianne Karlsmose
Kristendemokraterne

"Ja. Vi har i vores 2030-plan afsat og finansieret et markant løft på 14 mia. kr. til sundhedsvæsenet årligt, heraf de 6 mia. til årligt løft af psykiatrien. Sundhedsvæsenet og især psykiatrien har været underfinansieret længe, og blot at følge med den demografisk udvikling er derfor ikke ambitiøst nok."
Foto: Privat

Mette Abildgaard

Mette Abildgaard
Det Konservative Folkeparti

"Vi vil afsætte langt flere penge til sundhedsvæsenet, fordi vi bliver flere ældre og kronikere, men også fordi der er brug for at løfte sundhedsvæsenet med bedre forhold for patienter og ansatte – herunder flere kollegaer."
Foto: Steen Brogaard

Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt
Dansk Folkeparti

"De næste 25 år vil antallet af ældre over 80 år fordobles fra omkring 287.000 i dag til 570.000 i 2046. Det betyder bl.a. flere multisyge ældre, hvis behov ofte vil gå på tværs af specialerne. Det stiller store krav til vores sundhedsvæsen. Det er derfor afgørende, at vi sikrer de fornødne midler til at dække de demografiske udfordringer, men at der også afsættes midler til at videreudvikle vores sundhedsvæsen."
Foto: Steen Brogaard

Rasmus Stoklund

Rasmus Stoklund
Socialdemokratiet

"Vi kommer ikke til at spare på velfærden. Lad mig slå det helt fast. Vi kommer ikke til at lægge en politik frem, hvor der kommer færre offentligt ansatte. Vores 2030-plan viser tværtimod, hvordan vi både kan sikre, at pengene følger med befolkningsudviklingen og få råd til at investere i velfærden derudover."
Foto: Steen Brogaard

Sophie Løhde

Sophie Løhde
Venstre

"Vi har løbende investeret penge i det danske sundhedsvæsen. Det kommer vi også til fremadrettet på toppen af det såkaldte demografiske træk. Men vi kommer også til løbende at reformere det danske sundhedsvæsen. Vi lavede for år tilbage den analyse, at hvis man ikke går i gang med at styrke det nære sundhedsvæsen, så overbelaster vi sygehusene. 

Det kræver en stærkere kommunal sektor, som kan løfte mere, flere praktiserende læger og mere behandling i eget hjem. 

I forlængelse af det ønsker Venstre at investere i teknologi, der kan sikre flere hænder. Der er mange gode tiltag og projekter rundt omkring i vores sundhedsvæsen, som kan udbredes yderligere."
Foto: Steen Brogaard

Sikandar Siddique

Sikandar Siddique
Frie Grønne

"Ja."
Foto: Steen Brogaard

Title

Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Alternativet har ikke svaret på redaktionens henvendelser.

 

Læs også politikernes svar på disse to spørgsmål:

"Er I enige i, at bedre løn til sygeplejerskerne er nødvendigt for at løse problemerne med rekruttering og fastholdelse?"

"Vil I følge op på Lønstrukturkomitéen med penge fra Christiansborg?"

Læs også

Mange partier mener, at sygeplejersker skal have mere i løn

Emneord: 
Løn
Sundhedsvæsen

"Vil I følge op på Lønstrukturkomitéen med penge fra Christiansborg?"

Læs. hvad 11 folketingspolitikere svarer

Alex Vanopslagh

Alex Vanopslagh
Liberal Alliance

"Nej. Liberal Alliance vil ikke fra politisk side love flere penge. Det er ikke vores opgave. Men vi vil gerne kigge på, om de offentlige overenskomster kan skrues sammen på en anden måde, så det bliver muligt at løndifferentiere og belønne de flittigste sygeplejersker på samme måde, som man differentierer lønnen på det private arbejdsmarked. 

Derudover synes vi også, man skal lægge mere vægt på at belønne produktivitetsforbedringer, som man også gør på det private arbejdsmarked. Og her har sundhedsvæsenet – inkl. sygeplejerskerne – leveret fortrinligt i mange år."
Foto: Steen Brogaard

Andreas Steenberg

Andreas Steenberg
Radikale Venstre

"Vi afventer komitéens anbefalinger, og på den baggrund tager vi stilling til udfordringerne. Det er et område, der skal belyses – ikke kun for sygeplejersker, men for lønudviklingen i hele den offentlige sektor."
Foto: Steen Brogaard

Jakob Engel-Schmidt

Jakob Engel-Schmidt
Moderaterne

"Moderaterne fremlægger inden valget er afgjort et selvstændigt løsningsforslag på, hvordan man kan hæve lønnen til sygeplejersker og andre medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet."
Foto: Steen Brogaard

Karsten Hønge

Karsten Hønge
Socialistisk Folkeparti

"Ja. Fine ord og honninghjerter lukker ikke løngabet. De ekstra penge lægger vi ind på bordet, og så må de forskellige fagforbund enes om fordelingen."
Foto: Steen Brogaard

Mai Villadsen

Mai Villadsen
Enhedslisten

"Ja! Uligeløn i det offentlige er et politisk ansvar. Ansatte i de kvindedominerede fag får en lavere løn end ansatte i tilsvarende mandsdominerede fag, fordi de blev placeret lavere i lønhierarkiet med Tjenestemandsreformen af 1969. Det er både uretfærdigt og uansvarligt, når vi ser konsekvenserne i form af personaleflugt fra netop de fag."
Foto: Steen Brogaard

Marianne Karlsmose

Marianne Karlsmose
Kristendemokraterne

"Ja. Vi stemte nej til regeringsindgrebet over for sygeplejerskerne, da der netop ikke var øgede midler med, og vi frygtede, at det derfor ville blive en syltekrukke. Vi har længe ønsket et opgør med Tjenestemandsreformen for at sikre mere ligeværdighed og ligestilling – også i løndannelsen. Derfor ser vi utålmodigt frem til, at Lønstrukturkomitéen kommer med deres anbefalinger, så vi kan komme videre – det har allerede trukket ud for længe."
Foto: Privat

Mette Abildgaard

Mette Abildgaard
Det Konservative Folkeparti

"Vi glæder os til at se, hvad Lønstrukturkomitéen kommer frem til. Så må vi se til den tid, hvad der skal gøres. Vi vil ikke gå på kompromis med den danske model, men vi vil meget gerne gøre noget for arbejdsforholdene i sundhedsvæsenet."
Foto: Steen Brogaard

Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt
Dansk Folkeparti

"Dansk Folkeparti er meget optaget af et opgør med Tjenestemandsreformen. Derfor vil vi også nøje følge med i Lønstrukturkomitéens arbejde, så vi kan få gjort op med skævheder i lønstrukturen i den offentlige sektor. Det er vigtigt at få belyst effekter og konsekvenser af eventuelle ændrede lønstrukturer. En proces, som selvfølgelig finder sted inden for rammerne af den danske model."
Foto: Steen Brogaard

Rasmus Stoklund

Rasmus Stoklund
Socialdemokratiet

"Debatten om lønstrukturer og ligeløn er kompleks. For os er det afgørende, at arbejdsmarkedets parter på det offentlige område har en fælles forståelse – og et oplyst grundlag – at forhandle løn på. Derfor har regeringen nedsat en Lønstrukturkomité, som skal have tid til at lave et grundigt stykke arbejde. 

Lønstrukturkomitéen skal analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor. Vi har tillid til, at Lønstrukturkomitéen inddrager alle de oplysninger, den mener er relevante for arbejdet. Det er et vigtigt stykke arbejde, som regeringen forpligter sig til at følge op på."
Foto: Steen Brogaard

Sophie Løhde

Sophie Løhde
Venstre

"Vi afventer selvsagt Lønstrukturkomiteens afrapportering. Vi har igennem de perioder, hvor vi har haft regeringsansvaret, løbende investeret penge i det danske sundhedsvæsen. Det kommer vi også til, hvis vi får regeringsmagten igen."
Foto: Steen Brogaard

Sikandar Siddique

Sikandar Siddique
Frie Grønne

"Ja."
Foto: Steen Brogaard

Title

Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Alternativet har ikke svaret på redaktionens henvendelser.

 

Læs også politikernes svar på disse to spørgsmål:

"Er I enige i, at bedre løn til sygeplejerskerne er nødvendigt for at løse problemerne med rekruttering og fastholdelse?"

"Vil I afsætte penge til vækst i sundhedsvæsenet udover øgede udgifter pga. demografiske ændringer?"

Læs også

Mange partier mener, at sygeplejersker skal have mere i løn

 

Emneord: 
Løn
Sundhedsvæsen

"Er I enige i, at bedre løn til sygeplejerskerne er nødvendigt for at løse problemerne med rekruttering og fastholdelse?"

Læs. hvad 11 folketingspolitikere svarer

Alex Vanopslagh

Alex Vanopslagh
Liberal Alliance

"Vi synes, det er uansvarligt, når politikerne blander sig i lønspørgsmål, for det er et klart brud med den danske model. Så vi vil ikke stikke sygeplejerskerne blår i øjnene og love guld og grønne skove fra Christiansborg. Til gengæld synes vi, at den enkelte sygeplejerske og alle andre i arbejde skal have lov at beholde flere af deres egne penge, og derfor foreslår vi også, at ingen skal betale skat af de første 7.000 kroner hver måned."
Foto: Steen Brogaard

Andreas Steenberg

Andreas Steenberg
Radikale Venstre

"Vi vil se på de anbefalinger, Lønstrukturkomiteen kommer med. Løn spiller uden tvivl en rolle. Men det gør generelle arbejdsvilkår også, som f.eks. manglen på kollegaer og derved manglen på tid til de vigtige opgaver, som sygeplejerskerne løser. Dét er der behov for at se nærmere på."
Foto: Steen Brogaard

Jakob Engel-Schmidt

Jakob Engel-Schmidt
Moderaterne

"Moderaterne mener, at der er behov for at give flere medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet, herunder sygeplejerskerne, en betydelig lønstigning. En sådan kan medvirke til, at flere ønsker at arbejde fuldtid og tiltrække flere til faget de kommende år."
Foto: Steen Brogaard

Karsten Hønge

Karsten Hønge
Socialistisk Folkeparti

"Ja, for det er logik. Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem løn- og arbejdsforhold, og lysten til at søge uddannelse og arbejde i en branche. Det er én blandt flere grunde til at forbedre forholdene."
Foto: Steen Brogaard

Mai Villadsen

Mai Villadsen
Enhedslisten

"Ja! Det er en hjertesag for os i Enhedslisten. Vores sundhedsvæsen bløder – primært pga. den akutte mangel på personale. Sygeplejersker og andre velfærdsprofessionelle i de kvindedominerede fag får for lidt i løn, specielt ift. tilsvarende mandsdominerede fag. Lønnen er selvfølgelig ikke det eneste problem i sundhedsvæsenet, men det er klart, at det gør det langt sværere at rekruttere og fastholde ansatte, når man ikke værdisætter arbejdet korrekt.

I Enhedslisten vil vi afsætte 5 mia. kr. til en lønpulje. Det er ikke nok til at rette op på problemet, og derfor skal vi samtidig have en handleplan for at sikre ligeløn på længere sigt. Men vi må og skal gå i gang nu."
Foto: Steen Brogaard

Marianne Karlsmose

Marianne Karlsmose
Kristendemokraterne

"Ja, bedre løn- og arbejdsvilkår er absolut nødvendigt for at løse udfordringerne med rekruttering og fastholdelse. Det handler både om løn, men også om arbejdsvilkår, hvor der er brug for bedre rammer, efteruddannelse, ret til fuldtid eller deltid ud fra medarbejderens behov, tillid til det faglige skøn og tid til omsorg."
Foto: Privat

Mette Abildgaard

Mette Abildgaard
Det Konservative folkeparti

"Vi vil sikre, at der går mere ind på kontoen hos sygeplejerskerne ved at lette skatten. Vi letter skatten for en almindelig familie, så den får 11.200 kroner mere til sig selv."
Foto: Steen Brogaard

Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt
Dansk Folkeparti

"Vi lever længere, og flere lever længere med kroniske sygdomme. Det stiller større krav til både fastholdelse, rekruttering og løbende opkvalificering af sygeplejersker, SOSU’er og andre nøglemedarbejdere i vores velfærdssamfund. Og det er klart, at attraktive løn- og arbejdsvilkår er en del af løsningen. 

Dansk Folkeparti anerkender desuden, at Tjenestemandsreformen fra 1969 har skabt et uacceptabelt løngab mellem de fag, som primært beskæftiger kvinder, og de typiske mandefag. Derfor har Dansk Folkeparti bl.a. også stemt for borgerforslag vedrørende en afskaffelse af Tjenestemandsreformen."
Foto: Steen Brogaard

Rasmus Stoklund

Rasmus Stoklund
Socialdemokratiet

"Vi er nødt til at se hele vejen rundt. Det handler om indretningen af vores uddannelser. Er de attraktive nok? Det handler om indretningen af vores offentlige sektor: Hvordan tager vi for alvor livtag med bureaukratiet? Så der bliver mere tid til patienten og ikke papirarbejdet. Men det handler også om arbejdsvilkår – og ja, løn. Det er en svær debat. For der er mange balancer og hensyn.  

Først og fremmest er det afgørende, at de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætter rammen for lønudviklingen. Det skal også stadig være sådan, at løn aftales mellem arbejdsmarkedets parter. At det ikke er Folketinget, der fordeler kronebeløb til udvalgte faggrupper. Men vi er nået til den erkendelse, at vi ikke kan lade som om, at løn slet ikke har en betydning."
Foto: Steen Brogaard

Sophie Løhde

Sophie Løhde
Venstre

"Løn er helt afgjort en vigtig faktor, og vi mener derfor, at regionerne i højere grad skal bruge løn som et instrument til at rekruttere og fastholde medarbejdere i de funktioner, der er særligt udfordrede. Det bør være et fokusområde i de kommende overenskomstforhandlinger, at løninstrumentet fremover bruges til at løse specifikke fastholdelses- og rekrutteringsproblemer.

I Venstre vil vi bl.a. afsætte 1 mia. kroner ekstra til landets sygehuse med det klare formål at bekæmpe de lange ventelister til udredning og behandling. Pengene skal bl.a. gå til at fastholde medarbejdere, herunder de anæstesisygeplejersker, der er så hårdt brug for for tiden. Vi peger på, at en del af de midler f.eks. kan gå til lokale løntillæg, men hvordan midler konkret skal udmøntes, må bero på en drøftelse med de relevante parter.

Venstre vil desuden gøre det mere attraktivt at arbejde fuldtid, blandt andet ved at give en ret til fuldtid for deltidsansatte på de store velfærdsområder i kommunerne – f.eks. sygeplejersker, ligesom vi har foreslået en skattelettelse til personer i fuldtidsbeskæftigelse på 3.000 kr. årligt.

Det er også vigtigt at sige, at Venstre støtter den danske model for løndannelse, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn."
Foto: Steen Brogaard

Sikandar Siddique

Sikandar Siddique
Frie Grønne

"Ja. Vi støtter sygeplejerskerne 1000 pct. i alle deres krav. Vi har allerede fremsat forslag i Folketinget om at afskaffe Tjenestemandsreformen. Vi mener, der skal investeres massivt i omsorgsfagene. Vi er af den holdning, at vi ikke behøver mere forskning og flere komitéer på området. Vi ved, hvad der skal til. Vi skal bare gøre det."
Foto: Steen Brogaard

Title

Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Alternativet har ikke svaret på redaktionens henvendelser.

Læs også politikernes svar på disse to spørgsmål:

"Vil I følge op på Lønstrukturkomitéen med penge fra Christiansborg?"

"Vil I afsætte penge til vækst i sundhedsvæsenet udover øgede udgifter pga. demografiske ændringer?"

Læs også

Mange partier mener, at sygeplejersker skal have mere i løn

Emneord: 
Løn
Sundhedsvæsen

Mange partier mener, at sygeplejersker skal have mere i løn

Sygeplejerskens redaktion har spurgt de politiske ordførere om deres holdning til sygeplejerskers løn og fremtidens sundhedsvæsen. Flere partier peger på, at sygeplejerskerne skal have flere penge, men de er ikke enige om hvordan.

Sygeplejerskerne skal have flere penge mellem hænderne – på den ene eller den anden måde. 

Det svarer mange partier i en rundspørge om løn og fremtidens sundhedsvæsen, som Sygeplejersken har foretaget blandt de politiske ordførere. Du kan læse vores spørgsmål og politikernes svar på de næste sider.

Der er dog langt fra enighed blandt partierne om, hvordan pengene skal finde vej til sygeplejerskernes lommer, eller hvor mange, de skal have.

Moderaterne: betydelig lønstigning

Hos det nye parti Moderaterne er de klare i spyttet: Der er behov for at give sygeplejerskerne en ”betydelig lønstigning”. Det siger Jakob Engel-Schmidt, der er sekretariatsleder for partiet.

”En lønstigning kan medvirke til, at flere sygeplejersker ønsker at arbejde fuldtid, og kan tiltrække flere til faget de kommende år,” siger han.

Hvor mange penge, der skal i spil, og hvordan de skal fordeles, vil Jakob Engel-Schmidt ikke løfte sløret for endnu.

Enhedslisten og SF vil give penge her og nu

Hos Enhedslisten ryster de heller ikke på hånden. Politisk ordfører og partiformand Mai Villadsen er parat til at lægge 5 mia. på bordet til sygeplejerskerne her og nu.

”Det er ikke nok til at rette op på problemet, og derfor skal vi samtidig have en handleplan for at sikre ligeløn på længere sigt. Men vi må og skal gå i gang nu,” siger Mai Villadsen.

Hun bakkes op af Karsten Hønge, politisk ordfører for SF. Ligesom Enhedslisten er de klar til at lægge ekstra penge i lønpuljen med det samme.

Socialdemokratiet og Venstre: Løn har betydning

Hos Socialdemokratiet mener de stadig, at sygeplejerskernes løn skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter – men medgiver, at løn har betydning for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker.

”Vi er nået til den erkendelse, at vi ikke kan lade som om, at løn slet ikke har en betydning,” siger politisk ordfører for Socialdemokratiet Rasmus Stoklund, der samtidig slår fast, ”at det ikke er Folketinget, der fordeler kronebeløb til udvalgte faggrupper”. 

Hos Venstre fastholder politisk ordfører Sophie Løhde også opbakningen til den danske model. Hun er dog parat til at afsætte 1 mia. kr. til landets sygehuse, der bl.a. skal gå til at fastholde sygeplejersker.

Enkelte partier afviser helt at blande sig i sygeplejerskernes løn – Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Politisk ordfører for Konservative Mette Abildgaard mener ikke, det er et spørgsmål, der angår Christiansborg.

”At gøre løn til noget, vi konkurrerer på i en valgkamp, er direkte utroværdigt,” siger hun. 

 

Læs politikernes svar på følgende tre spørgsmål:

"Er I enige i, at bedre løn til sygeplejerskerne er nødvendigt for at løse problemerne med rekruttering og fastholdelse?"

"Vil I følge op på Lønstrukturkomitéen med penge fra Christiansborg?"

"Vil I afsætte penge til vækst i sundhedsvæsenet udover øgede udgifter pga. demografiske ændringer?"

Emneord: 
Løn
Sundhedsvæsen

Hvad får du for pengene?

At være medlem af en fagforening kan være en stor post i det månedlige budget. Der kan være penge at spare ved at vælge en gul fagforening, men hvad får du egentlig for den lavere pris.

Hvorfor kan man køre på frihjul?

Mange danskere – herunder sygeplejersker – kører på frihjul, når det gælder overenskomster. De høster frugterne af en overenskomst forhandlet af en fagforening, de ikke betaler til. Det kan de bl.a., da det er ulovligt for arbejdsgiver at kræve medlemskab.
Andelen af danskere, som er medlem af en fagforening

1995: 76 pct.

2018: 67 pct.

2021: 66 pct. *

Kilder

 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

* Danmarks Statistik

Laust Høgedahl
Laust Høgedahl
Hvorfor skal du betale knap 500 kr. i kontingent for at være medlem af en fagforening som f.eks. Dansk Sygeplejeråd, der forhandler din overenskomst, når din kollega kan være på den samme overenskomst – og få glæde af de samme rettigheder – uden at være medlem?

Det spørgsmål har Sygeplejersken stillet arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. 

”Der er rigtig mange ting i spil, men det er en udfordring, at man har det, man kalder områdeoverenskomst, som dækker alle arbejdende på et område – også dem, der ikke har betalt til det. Det kalder vi free-rider-problematikken.”

Undgik bøvl

Problemet er, at sådan er aftalemodellen indrettet. Sådan har det været siden septemberforliget i 1899.

”Her sagde arbejdsgiverne OK til at lave kollektive aftaler for medarbejderne. Men det var under forudsætning af, at når man forhandlede, kom aftalen til at dække alle. De gad ikke forhandle med en masse forskellige. Samtidig undgik de også det bøvl, det kunne give, hvis folk blev behandlet forskelligt.”

”Fagbevægelsen har så i mange år haft et støtteben i form af eksklusivaftaler, som betød, at arbejdsgivere forpligtede sig til eksklusivt eller fortrinsvist at ansætte medarbejdere fra en bestemt fagforening eller a-kasse. Det blev dog gjort ulovligt efter en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006. Siden har arbejdsgiverne ikke kunnet forlange medlemskab af en bestemt fagforening for at være ansat.”

Det har siden da medført en større frihed til at vælge, om man vil være medlem af en fagforening – og også hvilken.

Kun frivillige medlemmer

”Det betyder også, at de overenskomstbærende fagforeninger kun lever på baggrund af frivillige medlemskaber, hvilket har skabt et marked for de såkaldte gule fagforeninger. De forhandler ikke overenskomster og kan dermed også køre på frihjul.”

Det er 16 år siden, eksklusivaftalerne blev ulovlige, og siden er der blevet færre og færre medlemmer i fagforeningerne på især det private område. På det offentlige er medlemsflugten knap så markant. 

 

Emneord: 
Løn
Organisering

De fik hjælp af Dansk Sygeplejeråd

Erstatning for uberettiget fyring, hjælp til anerkendelse af arbejdsskade og efterbetaling af manglende løn efter løntjek er eksempler på hjælp, som medlemmer har nydt godt af.

Fyret uden varsel

Marianne Priskorn
Marianne Priskorn
Privatfoto
Marianne Priskorn fik erstatning og ni måneders løn.

Marianne Priskorn arbejdede som sygeplejerske, da hun blev headhuntet til et job som afdelingsleder. Alt var nyt, og hun skulle sætte sig ind i mange ting. Ikke mindst planlægning af vagter. 
”Jeg havde bedt om et kursus i det, men havde ikke fået noget, da jeg en dag bliver kaldt til samtale med oversygeplejersken, HR-chefen og nogle andre. De siger, at de desværre må opsige mig, da de ikke synes, jeg var hurtig nok til at lære at lave vagtplaner. De havde gjort papirerne klar, så jeg bare kunne smutte med løn under den tre måneders opsigelsesperiode.” 
Marianne Priskorn var dybt rystet.
”Det kom som et lyn fra en klar himmel. Der havde ikke været nogen advarsler eller samtaler. Så jeg ville ikke skrive under. I stedet kørte jeg direkte ind til Dansk Sygeplejeråd, hvor juristerne var chokerede over den behandling, jeg havde fået,” fortæller Marianne Priskorn.
Dansk Sygeplejeråd gik ind i sagen, og det endte med, at Marianne Priskorn fik en erstatning for uretmæssig fyring og en bedre fratrædelsesaftale på ni måneder med løn.

Charlotte Kühnel (tv.) og Anne Carol Jørgensen
Charlotte Kühnel (tv.) og Anne Carol Jørgensen
Arkivfoto: Christoffer Regild
Fire ugers varsel var ikke nok

Faglig voldgift afgjorde, at sygeplejersker havde krav på mere end fire uger til at indstille sig på at arbejde i rotation.

I 2017 fik 12 sygeplejersker fra gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital, heriblandt Anne Carol Jørgensen og Charlotte Kühnel, fire ugers varsel til at indstille sig på, at de fremover skulle arbejde i rotation mellem de to steder. Hvis ikke sygeplejerskerne accepterede de nye betingelser, måtte de lægge deres opsigelse. 
Tillidsrepræsentanten og Dansk Sygeplejeråd mente ikke, at fire ugers varsel var nok, og indbragte sagen for den faglige voldgift. 
Halvandet år senere afgjorde opmanden, at ledelsen brød overenskomsten, da den kun gav de ansatte sygeplejersker fire ugers varsel. De skulle i stedet have været varslet med deres individuelle opsigelsesvarsel. 
Afgørelsen kom for sent for de involverede sygeplejersker, men vil få stor betydning for alle sygeplejersker, der kommer ud for det samme fremadrettet.

Pia Gravang
Pia Gravang
Privatfoto
Brystkræft var en skade

Afslag blev vendt til erstatning til nu afdøde Pia Gadevang

I 2018 fik den nu afdøde sygeplejerske Pia Gravang konstateret brystkræft. Lægerne var overbevist om, at de mere end 20 års natarbejde, hun havde bag sig, var en medvirkende årsag til sygdommen. Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendes brystkræft kun som en arbejdsskade, hvis man kan dokumentere, at man har haft mindst én nattevagt om ugen i mere end 20-25 år. 
Pia Gravang kunne kun dokumentere sine nattevagter 18 år tilbage, men hun var sikker på, at det havde stået på længere. En læge viste ved hjælp af en omregningsfaktor, at den mængde natarbejde, Pia Gravang havde haft, svarede til 50 års natarbejde sammenlignet med, hvad sygeplejersker normalt har. Alligevel fik hun i 2019 afslag på at få godkendt kræften som en arbejdsskade. 
Med hjælp fra en konsulent i Dansk Sygeplejeråd ankede Pia Gravang sagen og fik fat i to tidligere kolleger, der kunne bevidne, at hun havde arbejdet nat i flere end 18 år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring omgjorde den 12. juli 2019 den tidligere afgørelse og tildelte Pia Gravang 790.680 kr. i godtgørelse for varigt mén. Hun døde lørdag den 24. august 2019 efter mindre end et års sygdom. Hun blev 52 år

Annette Johansen
Annette Johansen
Privatfoto
Løntjek gav 28.000 kr. ekstra om året

FTR Annette Johansen hjalp en sygeplejerske i Fredericia Kommune med at få to manglende løntillæg.

Ved en gennemgang af lønnen for de ansatte i Fredericia Kommune tidligere i år faldt fællestillidsrepræsentant Annette Johansen over en intensivsygeplejerske, der ikke fik tillæg for sin specialuddannelse. Tillægget fremgår ellers af overenskomsten, så Annette Johansen kontaktede sygeplejersken, der endnu ikke var medlem af Dansk Sygeplejeråd. 
Da sygeplejersken havde meldt sig ind, viste det sig, at hun manglede endnu et tillæg. Hun havde også timer som planlægger, og ifølge den forhåndsaftale, som Dansk Sygeplejeråd har forhandlet med Fredericia Kommune, udløser den funktion et tillæg på op til 15.000 kr. om året reguleret efter timetal. Sygeplejersken havde selv spurgt sin leder om tillægget, men var blevet afvist. 
Annette Johansen kontaktede både lederen og HR-afdelingen for at få lønnen rettet. Sygeplejerskens løn blev hævet med ca. 2.400 kr. om måneden, og hun fik derudover efterbetaling for de måneder, hvor lønnen havde været forkert. 

sy11-2022_tema_klagesag
Inga Nissen, Gry Jespersgaard og Maja Tarp
Arkivfoto: Christoffer Regild
Hængt ud ved en fejl

Tre sygeplejersker kom i offentlig gabestok efter en klagesag. Dansk Sygeplejeråd hjalp med at få afgørelsen omstødt.

I 2011 døde en patient af et hjertestop efter en ellers vellykket operation. På det pågældende hospital havde sosu-assistenterne ansvaret for en række stuer, bl.a. dén, patienten var indlagt på. Men da den afdødes familie klagede over behandlingen, blev al personale, der fremgik af journalen, indberettet i forbindelse med klagen – herunder tre sygeplejersker. 
Inga Nissen var ansvarshavende afdelingssygeplejerske, Gry Jespersgaard havde givet patienten to Panodiler aftenen inden, og Maja Tarp kom fra en helt anden afdeling og havde kun assisteret ved hjertestoppet. De tre sygeplejersker endte med at få kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og det blev indskærpet, at de fremover skulle ”udvise større omhu” i deres virke. 
Deres navne blev samtidigt offentliggjort på sundhed.dk og patientombuddet.dk, men med hjælp fra konsulenter og jurister i Dansk Sygeplejeråd lykkedes det at få sagen genoptaget. Styrelsen for Patientsikkerhed endte med at omstøde afgørelsen til fordel for sygeplejerskerne.

 

Emneord: 
Løn
Organisering

"Jeg turde ikke ikke være medlem"

For sygeplejerske Dorrit Qvirin Petersen er der mange fordele ved at have sin fagforening i form af en tillidsrepræsentant blandt kollegerne på arbejdspladsen. Bl.a. til at sikre bedre lønforhandling, overholdelse af rettigheder samt hjælp og rådgivning ved f.eks.patientklager.
65-årige Dorrit Qvirin Petersen er behandlersygeplejerske på Skadestuen i Vejle, hvor hun her skal sætte et brækket håndled på plads på en patient sammen med læge Kristine Bakke (th.)
Foto: Michael Drost-Hansen

Du har bedre mulighed for få forhandlet dig til en bedre løn, hvis du har din tillidsrepræsentant inde over, når du bliver ansat,” siger sygeplejerske og tidligere tillidsrepræsentant (TR) Dorrit Qvirin Petersen og fortsætter:

”En af de store udfordringer, når vi sygeplejersker skifter job, er, at vi ikke får vores lokale løntillæg med. Så vi står ofte til at gå ned i løn, når vi skifter job. Med TR til hjælp er det i dag lettere at forhandle sig til en løn, der i hvert fald sikrer, at man ikke går ned i løn.” 

Dorrit Qvirin Petersen er til daglig behandlersygeplejerske på skadestuen i Vejle. Hun har været sygeplejerske i over 40 år og tillidsrepræsentant en stor del af dem. For hende er tillidsrepræsentantsystemet en helt afgørende del af at være medlem af en fagforening. 

Bedre stillet

At have en repræsentant for Dansk Sygeplejeråd (DSR) blandt sine kollegaer har betydning på alt fra løn og indflydelse til behandling fra arbejdsgiverne. Ikke mindst når der opstår problemer som f.eks. langtidssygemeldinger og fyringer, eller arbejdstidsreglerne ikke bliver overholdt. I sådanne sager kan der være stor forskel på, hvordan man bliver behandlet, alt efter om man er medlem af en fagforening og har en tillidsrepræsentant eller ej.

”I det rum, hvor der er bisidder og faglige konsulenter, som kender juraen og fagligheden, kommer der nogle andre vinkler på sagerne. Som medarbejder har man nogen i ryggen, der kender ens rettigheder og kan forsvare en,” siger Dorrit Qvirin Petersen og understreger, at det kan have afgørende betydning for det videre forløb. 

”Ad åre har jeg fået kendskab til sygeplejerskekolleger, der har haft et misbrug og har taget af medicinskabet. Og der har været stor forskel på, hvordan de er blevet behandlet, alt efter om de var medlem af DSR eller ej. Medlemmer får en helt anden hjælp end ikkemedlemmer eller medlemmer af en anden type fagforening. De har ikke samme kendskab til systemet,” fortæller Dorrit Qvirin Petersen.

Der er i det hele taget mange steder, man kan havne i problemer, hvor det er godt at have nogen, der støtter en.

”I en tid, hvor der er så stor fokus på klager og fejl, og hvor det også er let at klage over en sygeplejerske, turde jeg ikke  ikke være medlem. Man ved, at DSR har ens ryg, hvis det skulle ske for en,” understreger hun. 

Farhia Hussein Ali

Det betyder noget at være medlem af en fagforening, der kender ens fag, mener Farhia Hussein Ali, der er nyuddannet sygeplejerske med en fortid som social- og sundhedsassistent. Dengang var hun medlem af FOA, nu er hun medlem af Dansk Sygeplejeråd.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

En forsikring i nøden

Det er også derfor, Farhia Hussein Ali er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Hun er nyuddannet sygeplejerske og meldte sig ind, da hun var studerende. For at have en form for arbejdsforsikring. 

Inden hun blev sygeplejerske, arbejdede hun i en årrække som social- og sundhedsassistent, hvor hun var medlem af FOA.

”Jeg har altid været medlem af en fagforening. Så ved jeg, at jeg altid har mulighed for at få hjælp og juridisk rådgivning. F.eks. hvis der er tvivl om arbejdstider, eller hvis man kommer i klemme ift. ens arbejdsgiver. Eller på anden måde kommer ud i problemer,” siger Farhia Hussein Ali og tilføjer:

”Det betyder noget at være medlem af en fagforening, der kender ens fag. Som hjælper medlemmerne, kæmper og forhandler deres løn og fungerer som talerør. I stedet for at være medlem af en fagforening, der ikke har noget med dit fag gøre.”

Ingen FEA uden DSR

Dorrit Qvirin Petersen er ikke i tvivl om, at hvis der ikke var et tillidsrepræsentantsystem i kraft af Dansk Sygeplejeråd, var der også mange beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og strategi, som ville blive udført uden hensyn og lytten til medarbejderne. Det ville f.eks. ikke være muligt at lave en aftale om ekstra frivilligt arbejde (FEA-aftale) som den, der netop er blevet indført på hendes afdeling. 

”Hvis vi ikke havde fået den FEA-aftale, ville det være ramlet. For mine kompetente kolleger siger op, og vi har ikke kunnet få stillinger besat. Derfor er aftalen en stor lap. Selvom den også er dårlig, og den nok ender med at springe. Men det betyder, at vi får en bedre betaling for at tage de ekstra vagter. Det sker takket være vores fagforening. Hvis det ikke var for FEA-aftaler, tror jeg ikke, vores sundhedssystem hang sammen.” 

På samme måde spiller Dansk Sygeplejeråd en stor forskel lokalt, når der bliver forhandlet lokalløn, påpeger Dorrit Qvirin Petersen. 

”Her sidder DSR med ved bordet og kæmper for, at deres medlemmer får del i lokallønnen. Hvis ikke du er medlem, er der ingen, der kæmper din sag ved det bord.” 

Dorrit Qvirin Petersen

Sygeplejerske Dorrit Qvirin Petersen har selv været tillidsrepræsentant i mange år og hjulpet kollegaer, der har haft problemer. I en periode var hun også medlem af Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelse i Kreds Syddanmark.

Foto: Michael Drost-Hansen

Utilfreds med fagforening

Dorrit Qvirin Petersen er dog ikke begejstret for alt. Hun nævner et eksempel for år tilbage, hvor hun og kollegerne tog en behandleruddannelse og krævede at få mere i løn for de opgaver, de nu skulle overtage fra lægerne. 

”Det var DSR, der forhandlede, og de sagde, at vi bare skulle gå i gang med at udføre arbejdet, selvom der ikke var landet en aftale. Forhandlingerne trak ud i lang tid. Da der endelig kom en aftale, var det ikke med tilbagevirkende kraft,” fortæller hun og påpeger, at det er et generelt problem, at man går med til at overtage nye opgaver uden at forhandle løn først. For det ender oftest med, at den ekstra betaling aldrig kommer i hus. 

Travlhed og flugt

I en tid, hvor hverdagen er presset, og hvor kollegerne flygter til nye job, er der også steder, hvor der ikke længere er nogen TR til at kæmpe for kollegerne. Nogle af dem har nemlig selv forladt sundhedsvæsenet og fagforeningen. 

En af dem er 32-årige Josefine Gislinge. Hun var sygeplejerske i seks år og tillidsrepræsentant for ca. 100 sygeplejersker på Akutmodtagelsens Medicinske Modtagelse på Bispebjerg Hospital. Efter corona og strejke havde hun fået nok. 

”Jeg synes ikke, at DSR havde gjort noget godt for sygeplejerskerne under overenskomstforhandlingerne, og jeg synes, det var svært at stå inde for det, der skete, som TR for en masse unge sygeplejersker, der bare knoklede. Vi var så pressede,” fortæller hun og fortsætter:

”Så jeg smuttede. Jeg skulle væk fra det offentlige sundhedsvæsen og hele den situation, der er. Jeg ved godt, det ikke nytter at alle flygter, men jeg kunne ikke mere.”

Hun endte også med at melde sig helt ud af Dansk Sygeplejeråd. 

”Jeg fik arbejde ved en privat sundhedsforsikring. Da jeg fik jobbet, var jeg stadig medlem af DSR, men da jeg sendte dem min kontrakt, fik jeg ikke nogen hjælp, jeg kunne bruge til noget. I stedet fik jeg nærmest en opsang, fordi jeg skiftede fra det offentlige til det private,” fortæller Josefine Gislinge.

Har forhindret værre forhold

Dorrit Qvirin Petersen har også kolleger, der har forladt det offentlige til fordel for det private. De har brugt Dansk Sygeplejeråd til at sikre sig en bedre løn. Men hun tror, at det nogle gange kan være svært at se, hvad det er, Dansk Sygeplejeråd gør.

”Jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, at det havde set meget værre ud for os uden. Der er måske perioder, hvor det ikke er muligt at skubbe mere til lønnen, men så er der rykket på andre ting. F.eks. tror jeg ikke, vi ville have haft de arbejdstidsregler, vi har, hvis det ikke havde været for vores fagforening,” siger hun og påpeger:

”Hvis ikke man vil være medlem af en fagforening, synes jeg, man skal være ydmyg omkring, at vi er en flok, der kæmper kampen for vores rettigheder. For de skummer fløden for en kamp, andre betaler.” 

 

Emneord: 
Løn
Organisering