Vidnesbyrd om sexisme og krænkende adfærd

De seneste måneder har Sygeplejersken indsamlet vidnesbyrd fra sygeplejersker på sociale medier. Vi har været i kontakt med alle og har fået tilladelse til at bringe nedenstående vidnesbyrd. Mange vil være anonyme, hvilket vi respekterer. Vi bruger udelukkende vidnesbyrdene til at beskrive, hvordan sexisme og krænkende adfærd kommer til udtryk i sygeplejen.
Foto: Søren Svendsen

 

Blev kaldt kuvøseguf

Anders Amming
Anders Amming
Foto: Søren Svendsen
Jeg er blevet klasket i røven af en kollega. Det skete, mens jeg stod foroverbøjet for at ordne nogle bakker. Bagefter sagde hun: ”Jeg kunne simpelthen ikke lade være”. Det var meget grænseoverskridende. Jeg er også blevet kaldt “kuvøseguf” af tidligere kollegaer under min praktik. Ordet har jo seksuel karakter og hentyder til en ældre kvinde, der har interesse i en ung mand, så det, synes jeg, ikke var rart. 

Anders Amming, 26 år, studerende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommenterer på alt fra bryststørrelse til farve på undertøj

Jeg har oplevet mænd fra de faggrupper, vi arbejder sammen med, kommentere på alt fra bryststørrelse, vægt, udseende, farve på undertøj og placering af tatoveringer, fordi vores uniformer er slidte og gennemsigtige. Én af disse sneg sig ind på mig i medicinrummet og hviskede til mig, at han glædede sig til at se, hvilken kjole jeg tog på til julefrokosten. Da jeg nævnte det for ledelsen, fik jeg at vide, at ”sådan er det jo bare”.

Kvinde i 30’erne   Kvinde i 30’erne

 

Læge krævede et kys

Da jeg var relativt nyuddannet, blev jeg i 2011 trængt op på en bagtrappe, vi havde i huset, og fik at vide, at jeg ikke måtte komme forbi, før han (lægen) fik et kys. Det var om natten, og det var dybt grænseoverskridende. Jeg fik heldigvis sagt klart fra, men husker det som værende meget ubehageligt.

Nynne Hjorth Poulsen, 36 år

 

Overlæge greb om hofter bagfra

Som ny sygeplejerske i 2015 har jeg på en sengeafdeling oplevet, at den ledende overlæge tog et godt greb om mine hofter bagfra, mens han lænede sig ind til mig for at kigge med på computerskærmen, hvor jeg var i gang med at slå noget op. Jeg synes, det var meget grænseoverskridende, men jeg sagde det ikke til ham. I stedet fortalte jeg mine kvindelige kolleger det, og de nikkede genkendende til det. Der blev ikke gjort mere ved det. 

Kvinde, 30 år

 

Læger mente, de havde ret til min krop

Jeg har oplevet læger, der tilsyneladende mente, at de havde en eller anden ret til min krop grundet deres stilling. Jeg har altid sagt klart og tydeligt fra, så det ikke kunne misforstås, men sidder nu og spekulerer over, om jeg skulle være gået videre med det. Der er jo ingen grund til at tro, at den adfærd ændrer sig over for den næste, de møder.

Maya Schäffer Falster, 40 år

 

Kvindelig leder lagde hånd på mit lår

Jeg har oplevet alt, lige fra den gamle dame, der skulle hjælpes i bad, der sagde: ”Kom bare ind, der er plads nok”, til bemærkninger fra kvindelige kolleger om, at jeg skulle passe på med at vrikke med hoften, ellers ville de tage mig med hjem – især da jeg var yngre. Det værste var nok en kvindelig leder, som ofte kom fysisk meget tæt på mig, når vi diskuterede faglige problemstillinger. Hun placerede sine hænder på min skulder eller bryst eller satte sig ned foran mig og lagde sin hånd på mit lår. Det gjorde mig utilpas.

Sebastiaan Kolbæk Kristensen, 36 år

 

Kunne ikke sige fra

Vibeke Hejgaard Nielsen
Vibeke Hejgaard Nielsen
Foto: Søren Svendsen
Som sygeplejeelev sidst i 1970’erne oplevede jeg, at nogle læger “ordnede” elever/sygeplejersker på kontorerne eller OP i forbindelse med julefrokoster. Jeg synes, det var skræmmende, fordi der ofte var tale om ulighed i magtfordelingen, og kvinderne ikke vidste, hvordan de skulle sige fra.

 Vibeke Hejgaard Nielsen, 63 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvindelig leder klappede mig tit på numsen

En kvindelig medarbejder fra et tidligere job klappede mig tit på numsen, fløjtede efter mig og slikkede sig om læberne, når hun så mig. Mine kollegaer grinede tit af det. Jeg reagerede selv ved at ignorere det eller vende numsen væk, når hun kom gående, men jeg sagde aldrig noget til hverken hende, kollegaer eller leder, selvom jeg syntes, det var dybt ubehageligt. Jeg var 22 år og ville ikke være til besvær, jeg følte mig som en stikker, især når det omhandlede en kvindelig kollega.

Kvinde sidst i 20’erne

 

 

Du må gerne sutte den af på mig

Patienter og pårørende har været grove over for mig på flere måder, og jeg har gang på gang måttet sige fra, bl.a. over for: “Du er så smuk, og du må gerne lægge dig hos mig og sutte den af på mig, så bliver jeg nok hurtigere rask”, eller ”Den kittel klæder dig, hvad har du på indenunder?”, eller “Der hvor du kommer fra, kan man købe en som dig”

Kvinde midt i 40’erne

 

Brev fra borger om sexfantasier

Jeg slår mange ting hen med et grin, men for nogle år siden fik jeg et to sider langt brev fra en borger, hvori han beskrev fantasier om at have sex med mig. Jeg gik direkte til min daværende ledelse, som reagerede med det samme. De sendte et par ledere hen til borgeren for at fortælle, at man ikke accepterede sådan en opførsel i kommunen, og så kom jeg ikke mere hos ham.

Mette Braskhøj Bust-Hansen, 33 år

 

 

Måtte politianmelde borger

Jeg har for nylig måttet politianmelde en borger, der greb fat i mig, holdt mig fast og kyssede mig og prøvede at hive mig med ind i sit soveværelse. Jeg slap heldigvis væk, uden at der skete mere, men får stadig ondt i maven, når jeg kører forbi det sted, han bor. Jeg var meget chokeret bagefter. Jeg har heldigvis en rigtig god leder og kolleger, der støttede mig i at politianmelde ham. 

Kvinde i 30’erne

 

 

Plejede læge, der gramsede på mine bryster

Det mest grelle eksempel for mit vedkommende var i 1980’erne, da jeg plejede en læge fra afdelingen efter, at han var blevet opereret. Han berørte mig på brysterne, aede og kælede mig i ansigtet. Og det var ikke fordi, han var påvirket af medicin eller sygdom. Bagefter fortalte jeg det inde på kontoret, hvor vi grinede af det. Men det var da ikke fedt. Nu tænker jeg da, hvorfor jeg ikke sagde fra over for ham.

Kvinde i 60’erne

 

 

Patient stolt over, at jeg lå på knæ foran ham

Jeg var vikar under min studietid. En midaldrende mandlig patient sidder afklædt på sin seng. Da jeg sætter mig på hug for at hjælpe ham i undertøjet, kigger han dybt på mig og siger, at nu kan han stolt fortælle ALLE sine venner, hvordan han har haft en ung kvindelig sygeplejerskestuderende til at ligge på knæ foran ham, imens han intet tøj havde på, og om jeg ikke kunne sørge for, at det kun var mig, der var på hans stue resten af vagten. Jeg tog heldigvis mod til mig og gik til en af de fastansatte erfarne sygeplejersker med det, jeg havde oplevet, og fik tildelt en anden stue kun med kvinder.

Kvinde, studerende

 

 

Overlæge opfordrede mig til at blotte mine bryster

En overlæge spurgte, om jeg havde tid til stuegang. Da vi kom ind på patientens stue, var patienten der ikke. Jeg kiggede ud ad vinduet og sagde, at jeg kunne se, han stod og røg. Overlægen kigger på mig og siger, at hvis jeg hiver op i blusen og gnider mine bryster mod ruden, så skulle jeg nok se ham komme løbende. Jeg sagde ikke noget til ham, for jeg var ret chokeret. Jeg tænker stadig på den kommentar, når jeg ser ham på arbejde.

Kvinde sidst i 20’erne

 

 

Læge kom med indirekte tilbud

Jeg har oplevet sexchikane fra en læge på en afdeling, jeg arbejdede på for ca. fem år siden. Jeg var 26 år, han var meget ældre. Det stod på i noget tid og var ret ubehageligt og intimiderende. Han holdt ofte øje med, hvor jeg var, fulgte efter mig og kom med indirekte tilbud. Til sidst blev ledelsen involveret. Det stoppede, og jeg fik en undskyldning fra vedkommende. Håber han blev klogere.

Kvinde i 30’erne

 

 

Overlæge ville have sex med mig

Da jeg var ansat på en neurologisk afdeling i 2003 som ung sosu-assistent, tog vores afdelings overlæge bl.a. rundt om min krop og kyssede mig med tungen til en personalefest, og senere blev han endnu mere grænseoverskridende, når jeg gik stuegang med ham, og ville have, at jeg havde sex med ham. Det værste var, at overlægen aldrig sagde undskyld, selv om jeg bragte det til ledelsen, og det var det eneste, jeg bad om. Jeg blev endnu mere ydmyget af ledelsen ved, at de flyttede mig til en anden afdeling, og han fik lov til at blive.

Kvinde midt i 40’erne

 

 

Mandlige patienter kommer ofte med klamme seksuelle bemærkninger

Jeg oplever ofte, at specielt mandlige patienter i 40-60-årsalderen føler sig helt berettigede til at komme med klamme seksuelle bemærkninger eller kommentarer, som er fuldstændig malplacerede og uacceptable. Jeg kommenterer det hver gang, og de bliver ofte overraskede over, at jeg ikke synes, det er sjovt.

Heidi Christensen, 42 år

 

 

Kæk bemærkning og blink fra læge

Som studerende blev jeg i 2014 fortalt af en ledende overlæge, efter jeg spurgte til, hvad en reflekshammer var (det vidste jeg ikke dengang), at den brugte han til at smække lidt på sygeplejerskerne, hvortil han blinkede.

Ingrid Paola Elgaard, 25 år

 

 

Klap i måsen

Som studerende oplevede jeg, at min medstuderende fik et klap i måsen af en overlæge.

Ida Agnethe Svare, 36 år, skete i 2011

 

Politianmeldte ældre mand, der kyssede mig

Da jeg var studerende og i praktik i hjemmesygeplejen for ca. 10 år siden, blev jeg kysset på munden af en gammel mand, da jeg skulle give ham insulin. Jeg meldte ham til politiet, for det var ikke første gang, han var grænseoverskridende over for personalet. De andre havde bare ikke sagt noget før.

Kvinde i 30’erne

 

 

 

 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Køn
Mand

Sexchikane rammer også mænd

Ikke kun kvinder, men også mænd, udsættes for seksuelle krænkelser. Men krænkelser af mænd kommer ofte ikke frem i lyset, bl.a. fordi det kolliderer med kønsstereotype opfattelser af, hvad en mand er, siger ekspert.

Jeg har oplevet alt, lige fra den gamle dame, der skulle hjælpes i bad, der sagde: ”Kom bare ind, der er plads nok”, til bemærkninger fra kvindelige kolleger om, at jeg skulle passe på med at vrikke med hoften, ellers ville de tage mig med hjem. Det skete især, da jeg var yngre,” siger Sebastiaan Kolbæk Kristensen, 36-årig sygeplejerske.

Han er en af de sygeplejersker, der står frem med sit vidnesbyrd for at fortælle, hvordan sexisme, seksuelle krænkelser og chikane ser ud i sygeplejen og sundhedsvæsenet anno 2020.

”Det værste var nok en kvindelig leder, som ofte kom fysisk meget tæt på mig, når vi diskuterede faglige problemstillinger. Hun placerede sine hænder på min skulder eller bryst eller satte sig ned foran mig og lagde sin hånd på mit lår. Det gjorde mig utilpas,” siger han.

At mænd også udsættes for sexisme, uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2018. Her rapporterede knap seks pct. af kvinderne og knap to pct. af mændene, at de havde været udsat for seksuel chikane.

Sygeplejersker krænker læger

I et debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift fortæller overlæge Jacob Rosenberg, at hans private indbakke på få timer blev oversvømmet med historier, efter han på Facebook efterlyste mandlige lægers oplevelser med seksuelle krænkelser. 

De mandlige læger fortalte, at de bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og krænkelser fra overlæger af begge køn, sygeplejersker og patienter. 

Der er f.eks. den kvindelige overlæge, der forsøger at bruge sin position til at udveksle videreuddannelse med sex.

Sygeplejersken, der til en fest uinviteret tager fat i den mandlige læges genitalier og opfordrer til sex.

Eller sygeplejersken, der foran sine kollegaer siger til en læge: ”Du må gerne lave en gynækologisk undersøgelse på os i dag”.

Skamfulde mænd

”Selv om der er flest kvinder, der udsættes for seksuelle krænkelser, sker det også for mænd,« fortæller erhvervspsykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi, Eva Gemzøe Mikkelsen. Hun mener, der måske er tale om mørketal.

”Når nogen klasker én på røven, bliver man gjort til objekt, og det harmonerer ikke med det typiske billede af mænd som stærke og uafhængige,” siger hun.

”Det kan gøre, at mændene måske ikke får sagt fra eller delt oplevelser, fordi det er lidt skamfuldt, hvis man kommer og siger, at den her spinkle oversygeplejerske klapper én på røven. For tænk hvis kollegerne så oplever én som svag,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Det genkender Maj-Britt Joost, sygeplejerske og leder af Daghjemmet på Rygårdcentret i Gentofte Kommune. Det seneste årti har hun undervist bl.a. medarbejdere på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen i seksualitet hos borgere med demens. 

”Her har jeg mødt adskillige mandlige sygeplejersker, assistenter og hjælpere, der har oplevet kvindelige beboere flirte med dem eller trække dem ind til sig for at kysse dem eller klappe dem i bagdelen,” siger Maj-Britt Joost, men tilføjer: 

”Jeg skal ofte presse lidt på, før mændene deler deres oplevelser. De ved ikke helt, hvordan de skal tackle dem. Vi som kvinder er nok lidt bedre til at få sagt det højt til en kollega.” 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Køn
Mand

5 minutter med ... Flemming Faarbæk Kær

Jeg er stolt af at være sygeplejerske. Det er ikke bare noget, jeg laver, det er noget, jeg er. Det er en del af min identitet.

Flemming Faarbæk Kær
Flemming Faarbæk Kær
33 år, arbejdssted: Akut- og Traumecentret,Aalborg Universitetshospital.

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

"På grund af bredden i uddannelsen med både de hardcore naturfaglige fag og de humanistiske værdier. Den åbner flere døre, end den lukker."

Hvad var dit første job?

"Neurologisk speciale, sengeafsnit, på Sygehus Nord i Aalborg."

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for akutsygeplejen?

"Jeg kan lide uforudsigeligheden og de meget hurtige forløb. Hos os har vi patienterne i ganske få timer, så skal der være en plan for, at de skal videre til en anden afdeling. Det er et job med meget frihed under ansvar."

Hvem har du lært mest af i din karriere?

"Jeg lærer stadig dagligt af både mine kolleger og patienter."

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

"At man er fagligt dygtig og behersker alle facetter af sygeplejen. Lige fra den instrumentelle sygepleje, hvor patienten er bevidstløs, og du bare ved, hvad du skal gøre, til at tage sig tid til at have en god samtale med patienten."

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

"Når du er færdig med din uddannelse, kan du alt og alligevel ingenting. Så få dig et arbejde, lige meget hvor, og få noget klinisk erfaring. Og vid, at alle specialer har noget at byde på. Jeg har selv været fem forskellige steder før den faste stilling, jeg har nu, og det har givet mig en masse."

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

"At blive anerkendt for at gøre et godt stykke arbejde. Hvis vi fx får en patient om aftenen, som er mere akut, end vi har fået at vide, kan vi være nødt til at igangsætte en behandling, før lægen har været der. Og i det tilfælde kan jeg som del af en velsmurt personalegruppe være med til at gøre en forskel i en akut livstruende situation. Det har jeg det godt med."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

"Spidsbelastningerne. Hvis man f.eks. har otte patienter i kø, kræver det virkelig overskud at nå i mål."

Hvad kan holde dig vågen om natten?

"Det kan være en psykisk hård dag. Jeg havde på et tidspunkt en mand, som vi desværre ikke kunne genoplive, og han afgik ved døden. Han blev bragt ind til os sammen med sit barn, og barnet så sin far dø. Det barn kan jeg stadig tænke på."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"At være en del af et team, hvor tingene bare kører på skinner. Jeg er stolt af at være sygeplejerske. Det er ikke bare noget, jeg laver, det er noget, jeg er. Det er en del af min identitet."

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?

"Jeg vil have mere central styring. I et lille land som Danmark med den begrænsede geografi burde Sundhedsstyrelsen stå for det hele. Der er alt for mange decentrale arbejdsgrupper, som er unødvendige. Der skal være større ensretning. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan få taget røntgenbilleder i Region Midtjylland, som man ikke kan få fremkaldt i Region Nordjylland. Det kan ikke passe, at vi skal have dem brændt ned på en dvd og så skal ud og lede efter en dvd-afspiller. Vi skal hele tiden huske, at vi er her for patientens skyld."

Hvor ser du dig selv om fem år?

"Jeg har fået flere kompetencer og mere ansvar. Det kan sagtens være samme sted, for jeg kan godt lide de hurtige patientforløb."

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

"Monofagligheden skal dyrkes, og flerfagligheden skal styrkes. Det arbejde, vi har, skal være mere til gavn for patienterne, uanset hvilket speciale man har, og hvor travlt der er. Det gælder hele vejen rundt, fra rengøringspersonalet til sygeplejersker, til læger, til kantinepersonale. Og jeg tror, der vil komme mere tværfaglighed, hvor vi som personalegrupper hjælper hinanden mere end i dag."

Emneord: 
Identitet
Mand
Sygepleje

Derfor blev vi sygeplejersker

Fire mænd fortæller, hvorfor de valgte at blive sygeplejersker, om udfordringer og fordele ved at være mand i sygeplejen.

Simon Haugaard Fly
Simon Haugaard Fly
Foto: Nils Lund Pedersen
Simon Haugaard Fly

27 år, sygeplejerske (under uddannelse til intensivsygeplejerske), Odense Universitetshospital. Uddannet i 2016.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Jeg tog oprindelig uddannelsen som sosu-assistent, fordi jeg troede, at jeg skulle være fysioterapeut. Men da jeg under uddannelsen arbejdede på et sygehus, syntes jeg, at der var alt for mange opgaver, man var nødt til at give videre til sygeplejerskerne, fordi man manglede viden og kompetencer. Der vidste jeg bare, at jeg skulle være sygeplejerske.

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Det er helt subjektivt, men jeg synes, at jeg nogle gange skal arbejde hårdere end mine kvindelige kolleger for at bevise, at jeg er en dygtig sygeplejerske. De får noget goodwill, fordi de opfattes som bærere af ”omsorgsgenet”; særligt på de omsorgstunge afdelinger. På tekniske afdelinger, eksempelvis den intensivafdeling, jeg er på nu, der synes jeg, at kønnene er lidt mere på lige fod. 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
I forhold til den enkelte patient tror jeg ikke, at mænd gør så meget anderledes i forhold til deres kvindelige kolleger. Men i forhold til afdelingen som helhed synes jeg, at det giver lidt bedre balance, hvis der også er nogle mænd. Vi er 40 kvinder og fem mænd på min afdeling, og det gør faktisk en stor forskel, når der er et par mænd på arbejde. Vi får lidt nemmere besluttet noget og kommer videre, og der er tendens til lidt mindre fnidder. 

 

Claus Hansen
Claus Hansen
Foto: Claus Bech
Claus Hansen

37 år, hjemmesygeplejerske, Sorø Kommune. Uddannet i 2014.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Efter at have været på Roskilde Festival med nogle piger, som læste til sygeplejersker, tænkte jeg, at det lød sjovt. Så sagde jeg min gode stilling som souschef i butik gennem otte år op og blev sygeplejerske i stedet. Butiksverdenen var ganske overfladisk i forhold til sygeplejen. Jeg får så meget større arbejdsglæde ud af den tætte relation til patienten, det at få lov at komme tæt på og at kunne gå hjem hver dag og føle, at jeg faktisk har gjort en forskel.

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg oplever nogle gange en overraskelse over, at jeg ikke er den stereotype kvindelige sygeplejerske, når jeg træder ind ad døren. Det er sådan set mest fra patienter. ”Nå, det er en mand!” Men det tager jeg ganske roligt. Ellers har jeg oplevet overraskende lidt udfordringer, i forhold til hvad jeg måske havde forestillet mig, inden jeg blev uddannet. 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg oplever, at man bliver begunstiget til jobs. De søger i hvert fald utroligt mange mænd alle steder. Måske fordi man gerne vil have noget dynamik ind i arbejdsgrupperne rundt omkring. Det mener man så, at man skaber ved at få nogle mandlige kolleger ind, men om man rent faktisk gør det, det ved jeg ikke. Lige nu er vi tre mænd ud af 40 sygeplejersker på mit arbejde. Men det vidste jeg jo, da jeg startede, og det har jeg ikke noget problem med.

 

Morten Elbke Nielsen
Morten Elbke Nielsen
Foto: Søren Svendsen
Morten Elbke Nielsen

52 år, sygeplejerske, Enhed for Aktiv Patientstøtte, Region Hovedstaden. Uddannet i 1992.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Mens jeg aftjente min værnepligt efter gymnasiet, fik jeg sådan en lille, kortvarig uddannelse; en form for udvidet form for førstehjælp. Det gav bare mening på en eller anden måde. Den lidt blødere tilgang og arbejdet med mennesker tiltalte mig. Og også det ansvar, der følger med arbejdet. Og så ligger det også til min familie. Med mig er vi efterhånden syv sygeplejersker, så det faldt meget naturligt for mig at vælge det. Jeg har aldrig fortrudt det. 

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg har oplevet få kvinder, som ikke brød sig om, at en mand skulle hjælpe dem med at skifte kateter eller med nedre toilette. Jeg har været hjemmesygeplejerske, og der har jeg oplevet en enkelt kvinde eller to, der var utrygge, fordi jeg var en mand. Men det drejer sig om virkelig, virkelig få tilfælde. Ellers har folk nærmere været glade for, at jeg var en mand, fordi det gav lidt afveksling.

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg forestiller mig, at det er nemt at få arbejde, fordi mænd er værdsat i et fag, hvor vi kun udgør en meget lille procentdel. Det er jo ofte i den akutte del, at der er mange mænd. Men på sengeafsnit og de lidt blødere afdelinger, hvor der er færre mænd, der bilder jeg mig ind, at man er meget glad, når der kommer en mand. Fordi det giver noget i forhold til fordeling af kønnene.

 

Bjarne Rask Andersen
Bjarne Rask Andersen
Foto: Claus Bech
Bjarne Rask Andersen

66 år, pensioneret sundhedsplejerske, Ringsted Kommune. Uddannet i 1974.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
I begyndelsen af 7. klasse kom jeg til at tale med en sygeplejerske til skolens erhvervsdag. Da jeg havde talt med hende, tænkte jeg: ”Der er den jo.” Jeg mener faktisk, at Kirsten Stallknecht var i fjernsynet kort derefter, og det bestyrkede mig i, at jeg skulle være sygeplejerske. Senere valgte jeg sundhedsplejen for at kunne få lov at udføre det vigtige, forebyggende arbejde. 

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Udfordringen kollegialt er, at man aldrig bliver ”en af pigerne” og måske går op i nogle andre ting i sin fritid end de kvindelige kolleger. Ja, men det overstråler ikke de mange gange, jeg har oplevet, at folk har foretrukket mig, selvom jeg var mand. Jeg tror, at det skyldtes, at jeg havde to små børn. Jeg har som alle andre mænd mødt fordomme, men når folk spørger, om en mand kan være sundhedsplejerske, så plejer jeg gerne at svare: ”Kan en kvinde være læge?” 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg har ikke behøvet konkurrere med andre mænd om at være mest mand. Jeg har bare kunnet være mig selv. Jeg havde ikke nogen rollemodeller at hente i forhold til mit køn, de var i stedet kvinder. Og det er jo vigtigt at få sagt, at sundhedsplejen ikke ydes til mor, men til familien med henblik på barnet. Det er ikke anderledes at være sundhedsplejerske som mand end som kvinde.

Læs også: 

Emneord: 
Mand

Fremtiden for mandlige sygeplejersker afhang af os

Axel Johannesen var en af Danmarks allerførste mandlige sygeplejersker. Med start som elev på Rigshospitalet i 1951 har han næsten 70 års erfaring med sygeplejen set fra et mandligt perspektiv. I den tid har meget ændret sig, men visse ting er stadig præcis, som de var dengang.
Foto: Claus Bech

En tidlig morgen i januar 1951 troppede syv unge mænd op til undervisning på Rigshospitalets Sygeplejeskole til stor overraskelse for de 17 unge kvinder på holdet, men der var ikke tale om en fejl. Tre år efter blev Danmarks første mandlige sygeplejersker uddannet. Axel Johannesen var en af dem. 

”En af de kvindelige sygeplejeelever fortalte senere, at hun troede, hun var gået forkert den første dag,” griner han.

67 år senere sidder han i en stor lejlighed i centrum af Sorø og kan se tilbage på en hel menneskealder i sygeplejen. Der er højt til loftet i lejligheden, og væggene er fyldt med familiebilleder i en sådan grad, at det næsten ikke lader sig gøre at bedømme, hvad farve de er malet. Med en familie, der efterhånden tæller flere end 35 mennesker, når de er samlet, er der nok at pryde væggene med. Axels kone gennem mere end 65 år, Gunhild, dækker op til kagebord, mens Axel fortæller, hvordan han ved et tilfælde blev en del af dansk sygeplejehistorie.

Fra Færøerne til foregangsmand

Axel Johannesen
Axel Johannesen (født 1926), 92 år. Uddannet sygeplejerske fra Rigshospitalet 1954.
Foto: Claus Bech
Født og opvokset på Færøerne kom Axel Johannesen bare 20 år gammel til Danmark i 1946 for at blive uddannet diakon fra Diakonhøjskolen i Aarhus. Diakoner blev ud fra en kristen grundtanke uddannet i socialt arbejde og praktisk sygepleje og fandt typisk arbejde på eksempelvis plejehjem. Det var under Axels uddannelse her, at Diakonhøjskolens daværende forstander Tange Jensen og Rigshospitalets forstanderinde Eli Magnussen i fællesskab udvalgte syv unge mænd, der blev opfordret til at blive det første hold mandlige sygeplejersker.

Hidtil havde sygeplejersketitlen været forbeholdt kvinder, men i et forsøg på at løse datidens sygeplejerskemangel havde man efter længere tids debat besluttet, at man forsøgsvis ville lade mænd tage uddannelsen. Dog var der visse forbehold, for de syv unge mænd måtte i den grad chance den, da de takkede ja til tilbuddet.

”Rigshospitalets direktør forlangte, at vi skulle skrive under på, at uanset om vi gennemførte sygeplejerskeuddannelsen eller ej, så kunne vi ikke stille krav om statsautorisation,” fortæller Axel. Autorisationsloven fra 1933 gjaldt kun kvinder, så rent juridisk var det ikke på daværende tidspunkt muligt for mænd at modtage autorisationen. Først flere måneder efter de blev færdiguddannet, modtog de deres autorisation, og indtil da havde de ikke haft nogen garanti for nogensinde at få den. ”Så vi tog en stor chance, og det var vi klar over,” fortæller Axel alvorligt.

Ligebehandling med moderation

De mandlige elever måtte ikke bo i Rigshospitalets elevboliger side om side med de kvindelige, men måtte i stedet selv ud i byen og finde logi, men den daglige gang på sygeplejeskolen foregik uden særlig forskelsbehandling.

Title

Mandlige sygeplejersker som tv-serie
Søndag den 21. oktober havde ”Sygeplejeskolen” premiere på TV 2 Charlie. Serien omhandler de første mandlige sygeplejersker i Danmark og livet på et sygehus anno 1951. 

 ”Vi blev placeret i alfabetisk orden, drenge og piger imellem hinanden. Vi blev ikke delt op, og der blev overhovedet ikke gjort forskel lige fra første dag,” fortæller Axel. 

Dog var der visse bekymringer om de mandlige og kvindelige elevers omgang med hinanden, der gav sig udslag i morsomme situationer. Et år havde Axel og elevkammeraten Orla meldt sig til at deltage i DSR’s landsmøde på Thestrup Højskole. De deltog i fred og fordragelighed som de eneste mænd blandt 80 unge kvinder, men da mørket faldt på, blev de passet op af højskolens forstanderinde, der venligt men bestemt bad dem om at pakke deres bagage og følge med ud i garagen i nattens mulm og mørke. ”Så blev vi sat i bilen og kørt langt ud på landet til en bondegård, hvor vi to skulle overnatte. De skulle ikke risikere noget ved at lade os overnatte sammen med pigerne!” 

Axel slår en stor latter op. Han var allerede da gift med hustruen Gunhild og mente nu nok, at der var tale om en overreaktion. 

Fællesskab i Kahytten

Under afdeling H havde man indrettet et personale- og omklædningsrum til de mandlige elever. ”Kahytten”, kaldte de det indbyrdes, for her var snarere tale om et lille hummer, der nødtørftigt var indrettet til formålet. I rummet var ikke meget andet end en brusekabine, en slidt sofa og et par stole, men i Kahytten fandt de unge mænd et fællesskab, der kunne rumme både sorger og glæder.

”Vi drak te, spillede kort og hyggede os. Vi mødtes for at snakke, og vi støttede hinanden gennem alt. I Kahytten holdt vi sammen.” 

Særligt hvordan de tog sig ud, og hvilke signaler de udsendte, lå dengang de mandlige elever meget på sinde. Det var blevet gjort helt klart for dem, at fremtiden for den mandlige sygepleje afhang af, hvordan de klarede sig. Deres uddannelse var med andre ord et eksperiment. 

Tal om mandlige sygeplejersker
  • Ca. 3,5 pct. af alle sygeplejersker er mænd.
  • Mandlige sygeplejersker er oftere ansat i ledende stillinger (11 pct.) end kvindelige (8 pct.)
  • Andelen af mænd blandt 1. prioritetsansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er steget fra 6,3 pct. i 2010 til 7,5 pct. i 2018.

”Vi snakkede meget om indbyrdes, at vi ikke måtte begå fejl. Vi vidste, at vi havde noget hængende over os. Det her ville komme til at gælde hele den mandlige sygepleje, og det var et stort pres, det må jeg sige,” konstaterer Axel eftertænksomt.

Eksamensholdet fra Rigshospitalet 1954
Eksamensholdet fra Rigshospitalet i 1954, hvor de første syv mandlige sygeplejersker blev færdige. Axel Johannesen ses yderst til venstre på forreste række.
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Mænd er stadig en minoritet

Efter endt uddannelse havde Axel et væld af spændende stillinger i sygeplejen og indstillede først sin karriere i 1992 efter 23 år som plejehjemsinspektør i det daværende Vestsjællands Amt. I år er det 67 år siden, de første mandlige sygeplejersker blev uddannet, men alligevel er mandlige sygeplejersker fortsat en minoritet. Blot ca. 3,5 pct. af alle sygeplejersker er i dag mænd, så på den måde er noget stadig, som det var dengang. Axel Johannesen vil på det kraftigste opfordre flere mænd til at søge mod sygeplejen. ”Mænd kan være sygeplejersker lige så godt som kvinder. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der stadig ikke er flere mænd, der søger sygeplejen. Det er et fantastisk arbejde,” siger han. 

Læs også: 

Læs mere - fra Sygeplejerskens arkiv

Sygeplejersken nr. 9/2001 var et temanummer om mænd i Sygeplejen

Sygeplejersken 10/2011: "Så kan du godt finde Oscar-talen frem"  - om fotoudstillingen "Mænd er også sygeplejersker", som blev tildelt Kirsten Stalleknecht Prisen 2011

Sygeplejersken nr. 12/2014 markerede 60-året for de første mandlige sygeplejersker i Danmark:

 

 

 

Emneord: 
Mand

Sygeplejen seksualiseres, når mænd plejer kvinder

Mænd og omsorg er en uforenelig cocktail, mente i hvert fald Florence Nightingale. To bachelorstuderende har udarbejdet et litteraturreview, som viser, at seksualisering af mandlige sygeplejerskers arbejde fortsat finder sted, når patienten er kvinde – og især, hvis hun er attraktiv.

Florence Nightingale betragtede sygeplejen som et selvstændigt fag, der var forbeholdt og anset som et naturligt kald blandt kvinder, hvorimod mænds omsorgspotentiale ikke blev anerkendt: “[..] men’s ”hard and horny” hands were not fitted ”to touch, bathe and dress wounded limbs, however gentle their hearts may be.”

Nightingales feminisering af sygeplejen har bidraget til en uforenelighed mellem mænd og sygepleje, hvor den fysiske kontakt til den kvindelige patient er underlagt stigmatisering. Den mandlige sygeplejerske pålægges herigennem karaktertræk, som er i uoverensstemmelse med den herskende maskulinitet.

Artiklen er baseret på et bachelorprojekt, som undersøger mandlige sygeplejerskers oplevelser af seksualisering af den fysiske kontakt med kvindelige patienter (1).
 

Metode

Der er udarbejdet et systematisk review af kvalitativ empiri. Der er udført litteratursøgning i databaserne CINAHL, PubMed, Google Scholar og SweMed+ med bloksøgning af søgetermer udledt af emnerne mandlig sygeplejerske, seksualisering, fysisk kontakt og kvindelig patient. Der er anvendt ens brug af boolske operatorer og inklusionskriterier på tværs af databaserne for at sikre systematik i søgningen.

Søgningen gav sammenlagt 278 artikler, der blev sorteret på titel og abstract, hvilket reducerede antallet af artikler til 32, som efter nærlæsning blev reduceret til fem. Relevant empiri er kritisk vurderet med CASP, et instrument, som Center for Kliniske Retningslinjer anbefaler, man anvender til bedømmelse af kvalitative studier.

Herefter er fire artikler af henholdsvis Evans JA (2002), Fisher MJ (2009), Inoue M, Chapman R, Wynaden D (2006) og Harding T, North N, Perkins R (2008) fundet egnet. Empiriens resultater er sammenstillet på tværs for at udlede en syntese ift. problemformuleringen (1).
 

Resultater

Det systematiske review viste tre gennemgående temaer: Sårbarhed, mistænkeliggørelse og barrierer.

De mandlige sygeplejersker oplever en mistænkeliggørelse af hensigten med brugen af fysisk kontakt, som i stedet for at have et sygeplejefagligt formål bliver opfattet som seksualiserende af den kvindelige patient (1). Hvis den kvindelige patient er ung eller attraktiv, opleves en forstærket sårbarhed og mistænkeliggørelse af mandlige sygeplejersker (1,2). Seksualiseringen er produkt af et samfundsskabt dobbelt kønssystem (1,2), hvor mænds omsorg bliver fremmedgjort og mangler anerkendelse.

Dette syn er skabt gennem feminisering af sygeplejen, hvor omsorgsbegrebet er baseret på feminine værdier. Det skaber barrierer for de mandlige sygeplejerskers oplevelse af at kunne yde sygepleje til kvindelige patienter, hvor fysisk kontakt indgår (1,3).
 

Diskussion

Mandlige sygeplejersker er fanget i komplekse og selvmodsigende kønsroller som sårbare omsorgsgivere (1,3). Konsekvensen er en reduktion i anvendelsen af fysisk kontakt til kvindelige patienter og afspejles muligvis i tendensen til blandt mandlige sygeplejersker at søge stillinger, hvor fysisk kontakt med kvindelige patienter er reduceret (2,3).

De mandlige sygeplejerskers oplevelse af at være sårbare og mistænkeliggjorte kan medføre, at de trækker sig fra sygepleje, som indebærer fysisk kontakt, hvilket kan have indflydelse på patientsikkerhed, kvaliteten af sygeplejen og påvirke relationen negativt (1).

Derfor må professionen gennem uddannelse, klinik og i samfundet arbejde mod en ny forståelse, hvor omsorg ikke længere er knyttet specifikt til feminine værdier (1).

Tak til Helle Enggaard, lektor, Sygeplejerskeuddannelsen ved UCN, som var vores vejleder.
 

Litteratur

  1. Halvorsen PMH, Larsen DØ. Den mandlige sygeplejerskes brug af fysisk kontakt: Hård og rå. UC Viden. 2015. p.1-70. Located: ucviden.dk/student-portal/files/28604534/Bachelorprojekt_PDF.pdf
  2. Fisher MJ. Being a Chameleon: labour processes of male nurses performing bodywork. J Adv Nurs. 2009;65(12):2668-77.
  3. Evans JA. Cautious caregivers: gender stereotypes and the sexualization of men nurses’ touch. J Adv Nurs. 2002;40(4):441-8.
Emneord: 
Mand
Omsorg
Seksualitet

Tv-serier latterliggør mandlige sygeplejersker

Mandlige sygeplejersker i film og tv-serier er et særsyn, og de få, der er, bliver ofte portrætteret i komediefilm, hvor de bliver gjort til grin. Det kan påvirke, hvor mange mænd der søger ind på sygeplejestudiet, viser forskning.

En mand som sygeplejerske. Sikke en latterlig tanke. Den attitude bliver sygeplejersken Greg mødt med i den store biografsucces Meet the Parents fra 2000, som handler om, at Greg møder sin kommende svigerfamilie, der er præget af en stærk machokultur. Når Greg fortæller, at han arbejder som sygeplejerske, kaster mændene deres hoveder tilbage i en hånende latter.

”Hele filmen handler mere eller mindre om, at der bliver grint af hovedpersonen, der er sygeplejerske,” siger ph.d. Kenn Warming, der er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og har specialiseret sig inden for det kønsopdelte arbejdsmarked.

Så selvom Greg både er sympatisk og redder et liv i filmen, bliver det ikke omdrejningspunktet:sy_2015_10_tvserier1

”Hans identitet som mandlig sygeplejerske bliver meget fremtrædende. Og man ser, at mandlige sygeplejersker bliver mødt med mange fordomme, når de møder nye mennesker,” siger Kenn Warming.
 

Mindst to mænd på en afdeling

Det er vigtigt at have mænd i sygeplejen, og der er brug for flere, end der er nu.
Kenn Warming mener, at der skal mindst være to mandlige sygeplejersker på hver afdeling. For flere mænd i sygeplejen kan gavne patienterne.

”Mænd og kvinder er jo oftest socialiseret og opdraget på forskellig vis. Derfor kan det kun gavne, hvis der er mindst 2-3 mænd på en arbejdsplads. Man kan som bekendt sige, at jo mere diversitet, jo bedre. Så er der flere aspekter og ressourcer at trække på,” forklarer han og understreger, at der er et utal af grunde til at få flere mandlige sygeplejersker.

Der er dog en del forhindringer for at få flere mænd ind i sygeplejen, og én af dem er, at repræsentationer af mandlige sygeplejersker i medierne skræmmer de unge mænd væk.

 

Afmaskuliniseret eller som bøsser

Den diversitet, der i virkeligheden er blandt mandlige sygeplejersker, bliver ikke gengivet i tv-serier, viser en australsk forskningsartikel fra Journal of Advanced Nursing fra 2013. Forskerne konkluderer, at mandlige sygeplejersker bliver portrætteret afmaskuliniseret eller som bøsser. 

”De mandlige sygeplejerskers tilstedeværelse bliver brugt som en slags rekvisit, hvor han er repræsentant for sin minoritet eller fungerer som et humoristisk indslag,” står der. Forskerne konkluderer, at selvom intentionen ofte har været det modsatte, har tv-serierne faktisk forstærket stereotyperne. Kenn Warming kan godt genkende det billede:

”De få mandlige sygeplejersker, der findes indenfor fiktionens verden på film og i tv bliver ofte stereotypt fremstillet som bløde og omsorgsfulde og som bøsser.”

 

Skræmmer kommende sygeplejersker væk

Når Greg i Meet the Parents bliver latterliggjort i kraft af sit fag, kan det påvirke potentielle sygeplejestuderende, der ikke ønsker den samme type konfrontation. 

Man(d) kan være sygeplejerske

Dansk Sygeplejeråd arbejder for at få flere mænd i sygeplejen. Der arbejdes primært på tre spor:

  • Rekruttering – opsøgning og oplysning blandt potentielt kommende studerende.
  • Fastholdelse – fastholdelse af mænd på sygeplejestudiet og dem, der allerede er blevet sygeplejersker.
  • Det kønsopdelte arbejdsmarked – med fokus på ligestilling arbejdes der med at nedbryde fordomme og dermed kønsforskelle på arbejdsmarkedet.

”Unge mænd kan komme til at tænke, om mandlige sygeplejersker, ligesom i filmen, hele tiden skal retfærdiggøre sig selv. Det er måske ikke alle, der synes, det er attraktivt at skulle forklare sit karrierevalg resten af livet, ” siger Kenn Warming.

Den bekymring afspejler, hvordan den nye formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Rasmus Vincent Dedenroth, bliver mødt. Han oplever, at han hele tiden skal forklare sit studievalg. 

”Det spørgsmål, jeg bliver stillet oftest, er: Hvorfor lige sygeplejerske? Der er ikke så mange af mine kvindelige medstuderende, der får det samme spørgsmål. Det er ikke en latterliggørelse, men mere lidt undren. Det er et usædvanligt valg, så folk spørger ofte.” 

 


Mænd ser det ikke som en mulighed

De fleste mænd overvejer slet ikke sygepleje som et karrierevalg.

”De tænker slet ikke tanken. Det er jo et kvindefag. Når jeg snakker med mænd i sygeplejen, forklarer de, at de kom ind i faget, fordi de har haft forskellige vikariater, midlertidige stillinger eller job i f.eks. militæret, hvor de er blevet præsenteret for en mandlig sygeplejefunktion,” fortæller Kenn Warming. 

Og lige præcis det skete for Rasmus Vincent Dedenroth:

”Det var et tilfælde, at jeg besluttede mig for at læse til sygeplejerske. Jeg faldt over nogle bøger, som min daværende kæreste havde om sygepleje, og så mødte jeg en mandlig sygeplejerske i Afghanistan, da jeg var sendt afsted som kampsoldat.”
På den måde gik det op for ham, at sygeplejestudiet også var en vej, han kunne gå.

 

sy_2015_10_tvserier2Flere typer sygeplejersker på tv

”Selvom roller af mandlige sygeplejersker er fiktive, kan den type gengivelser potentielt have negative konsekvenser for rekruttering, praksis og faget,” står der i den australske forskningsartikel. 

Hvis der var flere typer mandlige sygeplejersker i film og på tv, kunne det altså påvirke ansøgningstallene på sygeplejerskeuddannelserne i den anden retning. Det kan Kenn Warming også se ske:

”Mange mænd har aldrig overvejet det som en mulighed, fordi de ikke er blevet præsenteret for det. Derfor kunne det sagtens være, at hvis der kom flere typer mandlige sygeplejersker i film og på tv, så ville det være lettere for mændene at forestille sig, at de også kunne blive sygeplejersker,” siger han.

 

Flere mænd søger ind

Komikeren Ruben Søltoft spiller en sjælden rolle som den mandlige sygeplejestuderende Olau i ungdomsserien Sjit Happens på TV2 Zulu, og i sæsonafslutningen blev han færdiguddannet. Olau har været under uddannelse som sygeplejerske i tre sæsoner. Han er, så vidt vides, den eneste fiktive danske mandlige sygeplejestuderende, der er blevet vist på dansk tv. Og det er helt overlagt, fortæller seriens producer og ophavskvinde, Mia Borup: 

”Vi ville ikke lave en kliché. Vi ville gøre alle vores karakterer nuancerede, spændende og overraskende”, sagde hun til Sygeplejersken i blad nr. 5/2015.

Om Olau er et bevis på, at der er ved at ske et skift i forståelsen for, om en mand kan være sygeplejerske, er svært at sige. Men i sommeren 2015 søgte 10 pct. flere mænd ind på sygeplejestudiet som første prioritet end året før. Antallet ligger dog stadig lavt på 413 ansøgere ud af 5.723.

”Der er et sammensurium af årsager til, at flere mænd søger ind på sygeplejeuddannelsen, pædagoguddannelsen og social- og sundhedsuddannelser. Det kan være, fordi der har været en økonomisk opbremsning inden for de fag, som mænd traditionelt arbejder indenfor. Det kan være, der er ved at ske et holdningsskifte. Det kan være mange ting,” mener Kenn Warming.

Han tror dog ikke, at roller som Olau i Sjit Happens har haft den store effekt.sy_2015_10_tvserier3

 

”Det har muligvis påvirket nogle. Men der er så mange andre roller, hvor mandlige sygeplejersker ikke bliver positivt fremstillet. Jeg tror mere, det er et sammensurium af mange andre parametre.” 
 

Anna Pihl banede vejen

Hvis man kigger på et typisk mandefag, blev blå blink og lyseblå skjorter pludselig en populær drømmekarriere blandt piger i 10. klasse, viste en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning fra 2007. Det skyldes TV2’s serie Anna Pihl om den kvindelige politibetjent ifølge Karen Sjørup, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

"Det gælder for mange erhverv, at når der kommer en populær karakter i en tv-serie, så sker der et boom i et givent fags popularitet. F.eks. blev det meget normalt blandt unge piger at blive advokat, da tv-serien Ally McBeal kørte over skærmen ved årtusindeskiftet,” fortæller hun.

Når en populær karakter vises på tv eller i film, bliver det altså mere legitimt at krydse grænsen for, hvad der traditionelt er et mande- eller kvindefag.

”Vi lever i et samfund med et meget kønsopdelt arbejdsmarked, men når man ser f.eks. Anna Pihl, virker det ansporende, og der skabes en rolle, som unge piger kan identificere sig med, og så ser de, at de også kan blive politibetjente. Det hjælper også, når man skal fortælle om sit karrierevalg til familien. Så kan det være, at den gamle moster genkendende tænker: ”Nåh ja, jeg har også set Anna Pihl.” 

Emneord: 
Mand

Parentes: Flere mænd og mindre skyllerumssnak - en reportage

Sygeplejerskerne Allan Vie Hansen (tv) og Søren Starck Aunt er noget af et særsyn på landets hospitaler, hvor under fire pct. af sygeplejerskerne er mænd.

Men ikke på Medicinsk sengeafsnit K3 på Bispebjerg Hospital, hvor Jørgen Thrane var indlagt i begyndelsen af marts. Seks af afdelingens i alt 26 sygeplejersker er nemlig mænd. Søren Starck har otte års erfaring, mens Allan Vie Hansen lige er begyndt i sit første job.

De sætter begge to stor pris på det gode miks af mandlige og kvindelige kolleger, som de mener, bl.a. er med til at skabe en mere direkte kommunikation kollegerne imellem uden skyllerumssnak. Jørgen Thrane er for nyligt blevet opereret for galdestensbetændelse, men blev indlagt på K3 pga. dehydrering og galdesyreinduceret diarre.

”Det er ligegyldigt, hvem der behandler mig - om det er en mand eller kvinde. Men det er godt, hvis man har den samme sygeplejerske det meste af tiden,” siger Jørgen Thrane. Sygeplejerskerne bærer overtrækskitler og handsker, da Jørgen Thrane var i isolation pga. mistanke om clostridium difficile. Senere på dagen fik han dog negativt svar på prøverne.

Par_3

Som nyuddannet sygeplejerske ønskede Allan Vie Hansen at begynde sin karriere på en medicinsk afdeling. Han havde indtrykket af, at K3 var en afdeling med mange læringsmuligheder, den er bl.a. kendt for at tilbyde sine ansatte et struktureret kompetenceudviklingsprogram. Bl.a. har man som nyansat en måneds oplæring, hvor man ikke er en del af normeringen.

Inden for det første år kommer man på Region Hovedstadens kursus til nyuddannede sygeplejersker ”Godt på vej i sygeplejen”, og efter halvandet år tilbydes man den gastroenterologiske efteruddannelse. Efter to års ansættelse får man oplæring i at være GIO-sygeplejerske (Gastroenterologisk semiintensiv observationsskema), og endelig tilbydes IMA-uddannelsen efter tre år (intermediæruddannelsen, som er et opkog af intensivuddannelsen). Først senere gik det op for Allan Vie Hansen, hvor mange mandlige sygeplejerskekolleger, han ville få på K3:

”Det var bare endnu en positiv ting ved afdelingen. Jeg har været ene hane på nogle afdelinger i min klinik, og det påvirker både dynamikken og omgangstonen,” siger Allan Vie Hansen. 
Par_6De kvindelige sygeplejersker Astrid Reher-Langberg (yderst t.v.) og Elvira Setka er glade for de mange mænd:

”Det er en gave. De er med til at nedsætte det fnidder, der godt kan være på en arbejdsplads domineret af kvinder. Omgangstonen er mere direkte, og vi er ret bramfri. Det giver flere strenge at spille på, både socialt og fagligt. Vi er forskellige, og det kan være med til at højne de faglige diskussioner,” siger sygeplejerske med klinisk specialfunktion, Astrid Reher-Langberg. De er alle fire enige om, at K3 har et rigtig godt arbejdsmiljø. 

Par_2

Medicinsk sengeafsnit K3 har gastroenterologi og hepatologi som speciale, og i september 2013 fusionerede den med abdominalkirurgien og blev en del af Abdominalcenter K.

Det betyder, at afdelingen nu har en større andel af specialepatienter som f.eks. patienter med levercirrose, blødende esophagusvaricer og hepatorenalt syndrom (HRS) samt patienter med IBD, anæmiudredning og kronisk pancreatitis.  Afdelingen har desuden to semi-intensive stuer med to senge på hver.

På billedet har Søren Starck Aunt lige vist Allan, hvordan man samler og bruger CPAP-udstyr. 
Par_5En del af afdeling K3’s patienter er misbrugere, fortæller Søren Starck Aunt:

”Her kan tonen være lidt hård og direkte, men det betyder ikke, at vi skal finde os i at blive talt ned til. Ofte bruger vi lidt af det samme sprog den anden vej, naturligvis med respekt for den enkelte patients grænser,” siger han.

Ganske få patienter bliver udadreagerende, og her er det en stor fordel, at der næsten altid er en mandlig sygeplejerske på vagt, som kan blive sat på de patienter.

Emneord: 
Køn
Mand

Mandlige sygeplejersker gennem historien

50’erne: Pionerer i et eksperiment

maend_4De første mandlige sygeplejersker fotograferet i 1954. Forrest fra venstre: Axel Johannesen, Orla Olsen og Gunnar Johansen. Bagest fra venstre er det: Svend Aage Hviid, Herluf Lind, Anders Christian Jensen og Thorvald Jakobsen.

Foto Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I starten af 1950’erne, hvor det var almindeligt, at kvinder og mænd gik til samme forelæsninger overalt i samfundet, vakte det alligevel furore, da de første syv mænd skulle starte på Rigshospitalets sygeplejeskole. Men det viste sig at gå smertefrit.
Efter mange og lange drøftelser i 1950 på Rigshospitalet og i Undervisningsministeriet blev det besluttet, at der som et forsøg skulle ansættes mandlige elever på Rigshospitalets sygeplejeskole. Axel Johannesen var én af de første syv, og ved 50-årsjubilæet i 2004 fortalte han i Sygeplejersken:

”Vi blev ustandseligt omtalt som pionerer i et eksperiment. Vi mindede hinanden om, at ingen måtte begå fejl, da det kunne få katastrofale følger for eksperimentet.”

Under hele uddannelsen hvilede offentlighedens øjne tungt på de første mandlige sygeplejersker.
Konstitueret forstanderinde på Rigshospitalet, Anna Wagner, skrev i Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 28/1951 om, hvordan forsøget kom fra start.

”De mandlige elever går med i arbejdet som alle de kvindelige og gør alt det, der forlanges af en 1.-årselev; om det så er serveringen ved middagen her på skolen, tager ”drengene” deres tørn. Hvad siger patienterne? Flere patienter har udtrykt deres glæde over de mandlige elever, så her har der heller ikke været vanskeligheder. Det almindeligste spørgsmål, der stilles, er: ”Er der ikke meget fjas og pjat med sådan et blandet hold?”

I starten blev de mandlige sygeplejeelever dog som hovedregel forment adgang til kvindeafdelinger og barselsgang under deres praktik. Og da de første blev færdiguddannet i 1954, gik der to år, før sygeplejerskeloven blev ændret, så mændene automatisk fik autorisation på lige fod med kvinderne.

Ved uddannelsens start måtte de syv mænd skrive under på, at de kunne risikere ikke at få autorisation efter endt uddannelse, og der gik adskillige måneder efter deres dimission, før det blev løst. Grunden var, at der i Lov om Sygeplejersker stod ”hun”. Det problem blev klaret ved, at ”hun” blev streget over og rettet med blæk.

70’erne: Debat om feminine titler

maend_5
Mogens Jørgensen (nr 2 fra højre), Bispebjerg Hospitals sygeplejeskole årgang 1976, husker, at patienterne nærmest dagligt spurgte "jamen du kan ikke hedde sygeplejerske fordi..." Og de mandlige sygeplejersker svarede som en båndoptager i sløjfe " det er en statsautorisation og derfor må der kun være én stillingsbetegnelse". ”Jeg har måttet forklare mig hele livet, og jeg er vant til at trække på smilebåndet, når mit fagblad sender reklamer for feminine cremer med jasminduft,” siger han. Privatfoto.

I 1970’erne bølgede ligestillingsdebatten i samfundet, og i mange fag forsvandt de kvindelige titler som lærerinde, forstanderinde, skuespillerinde osv.

Her var der også debat om, hvorvidt sygeplejersketitlen skulle laves om til f.eks. ”sygeplejer”, men Dansk Sygeplejeråds daværende formand Kirsten Stallknecht holdt benhårdt fast på, at selve titlen var en lovbeskyttet titel, som man kun kunne opnå med tre års uddannelse og statsautorisation. Den engelske titel ”nurse” og den norske ”sykepleier” er f.eks. ikke beskyttet på samme måde, mens svenskerne bruger den feminine betegnelse ”sjuksköterska”.

Når spørgsmålet om at ændre titlen er blevet bragt op af kønsforskere med jævne mellemrum siden, har der ikke været den store interesse fra Dansk Sygeplejeråd, og blandt de mandlige sygeplejersker har der ikke været entydig modstand mod titlen; der er både for og imod.

10’erne: Mandebilleder

maend_6Leif Nielsen (tv.) og Martin Carlsen modtager i 2011 Kirsten Stallknechtprisen for deres fotoudstilling om mænd i sygeplejen. Foto: Thomas Tolstrup.

I foråret 2010 forbereder to sygeplejersker, Leif Nielsen og Martin Carlson, offentliggørelsen af deres fotoudstilling i anledning af, at det nu var 60 år siden, at de første syv mænd startede på sygeplejeuddannelsen. De udstiller 21 sort/hvid-portrætter af mandlige sygeplejersker i Rigshospitalets foyer i august 2010, og senere bliver udstillingen vist mange steder.

På den internationale sygeplejerskedag den 12. maj 2011 modtager Leif Nielsen og Martin Carlson Sygeplejerskens pris ”Kirsten Stallknecht Prisen 2011”.

Læs også disse artikler i temaet om mænd i sygeplejen
Emneord: 
Mand
Sygepleje

Mændenes hemmelige frirum

I logen for mandlige sygeplejersker, MASK, mødes en gruppe mænd, der gerne vil have et pusterum fra hønsegården, som de til daglig befinder sig i. I den hemmelighedsfulde loge mødes brødrene til faglige oplæg og hyggearrangementer.

maend_2Kravene er simple: Du skal være mand og nuværende eller tidligere studerende på en af landets sygeplejerskeuddannelser, hvis du vil optages i logen MASK. Umiddelbart lyder det ligetil, men det udelukker knap 96 pct. af landets sygeplejersker. I herrelogen har minoriteten i dansk sygepleje et frit forum, hvor fortællingen om den ene hane i hønsegården pludselig er glemt for et øjeblik. Logen rummer over 200 sygeplejestuderende og færdiguddannede sygeplejersker, der aktivt deltager i logen. De bærer et lille badge med logens logo, der signalerer, at de er medlemmer, samt deres rang.

Herrelogen tilbyder medlemmerne en række aktiviteter, hvor de har mulighed for at dyrke fællesskabet og møde andre brødre, som der kan være langt imellem på både uddannelser og hospitaler. MASK’s arrangementer kan spænde fra fodbold og biografture til faglige oplæg afholdt af logens uddannede medlemmer.

”MASK er et frirum for mændene i sygeplejen, som har brug for et pusterum fra hønsegården. Her kan de møde ligesindede og danne et netværk indenfor faget,” siger 22-årige Asbjørn Poul Andersen, som har været medlem af MASK siden 2012.
 

Ikke hemmelig, men hemmelighedsfuld

MASK er ikke en hemmelig loge, og dens medlemmer er da også iført T-shirts og trøjer med logens logo på, når de deltager i større begivenheder. Alligevel har den formået at fastholde en vis mystik om logen, der blev født på Hvidovre Hospital i 1972. Trods sin levealder på 42 år og mange nytilkomne medlemmer er det f.eks. stadig ikke offentligheden bekendt, hvad forkortelsen MASK egentlig står for, eller hvilke halsbrækkende optagelsesprøver nye aspiranter skal udsættes for.

”Det er på ingen måde en hemmelig loge, men derimod en gammel loge med masser af hemmeligheder og traditioner,” siger Asbjørn Poul Andersen, der har fået tilladelse af MASK’s overhoved, Sheriffen, til at medvirke i denne artikel.

Logen er som mange andre af sin slags hierarkisk opbygget, og alt skal godkendes af Sheriffen, og han har fået mere at se til. Stigningen af mandlige studerende på landets sygeplejerskeuddannelse i løbet af de sidste syv år har skabt mere aktivitet i MASK, men logen har ikke et egentligt overblik over antallet af brødre. Først fra 2005 blev kommunikationen nemlig flyttet over på et internetforum, hvor man skulle registrere sig. Asbjørn Poul Andersen har ved flere lejligheder mødt gamle medlemmer, som ikke vidste, i hvilket omfang logen stadig eksisterede.

maend_3Privatfoto
 

Mere end bare drengerøvshygge

For en udenforstående kunne MASK godt lyde som en billig undskyldning for, at mænd kan mødes til testosteronhygge, men man skal ikke lade sig narre af pokeraftener, biografture og de andre sociale arrangementer.  Logen er nemlig også med til at bygge et netværk blandt logebrødrene, der kan komme dem til gavn på uddannelserne og på jobmarkedet.

”MASK giver en et bredt bekendtskab indenfor faget, og hvis du bliver optaget, får du et netværk på tværs af studerende og færdiguddannede. De kan være hjælpsomme, hvis du oplever problemer med noget fagligt, og det kan også være en fordel, når man engang er færdig,” siger Asbjørn Poul Andersen.

Ifølge Asbjørn Poul Andersen har højdepunktet i logen de sidste år været optagelsen af nye medlemmer og MASK’s deltagelse i løbet Etape Bornholm. Til sidstnævnte er de iført trøjer, hvor der står MASK, så de promoverer både logen, men samtidig også viser, at mænd sagtens kan være sygeplejersker.

Læs også disse artikler i temaet om mænd i sygeplejen
Emneord: 
Mand
Sygepleje