5 minutter med ... Flemming Faarbæk Kær

Flemming Faarbæk Kær
Flemming Faarbæk Kær
33 år, arbejdssted: Akut- og Traumecentret,Aalborg Universitetshospital.

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

"På grund af bredden i uddannelsen med både de hardcore naturfaglige fag og de humanistiske værdier. Den åbner flere døre, end den lukker."

Hvad var dit første job?

"Neurologisk speciale, sengeafsnit, på Sygehus Nord i Aalborg."

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for akutsygeplejen?

"Jeg kan lide uforudsigeligheden og de meget hurtige forløb. Hos os har vi patienterne i ganske få timer, så skal der være en plan for, at de skal videre til en anden afdeling. Det er et job med meget frihed under ansvar."

Hvem har du lært mest af i din karriere?

"Jeg lærer stadig dagligt af både mine kolleger og patienter."

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

"At man er fagligt dygtig og behersker alle facetter af sygeplejen. Lige fra den instrumentelle sygepleje, hvor patienten er bevidstløs, og du bare ved, hvad du skal gøre, til at tage sig tid til at have en god samtale med patienten."

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

"Når du er færdig med din uddannelse, kan du alt og alligevel ingenting. Så få dig et arbejde, lige meget hvor, og få noget klinisk erfaring. Og vid, at alle specialer har noget at byde på. Jeg har selv været fem forskellige steder før den faste stilling, jeg har nu, og det har givet mig en masse."

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

"At blive anerkendt for at gøre et godt stykke arbejde. Hvis vi fx får en patient om aftenen, som er mere akut, end vi har fået at vide, kan vi være nødt til at igangsætte en behandling, før lægen har været der. Og i det tilfælde kan jeg som del af en velsmurt personalegruppe være med til at gøre en forskel i en akut livstruende situation. Det har jeg det godt med."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

"Spidsbelastningerne. Hvis man f.eks. har otte patienter i kø, kræver det virkelig overskud at nå i mål."

Hvad kan holde dig vågen om natten?

"Det kan være en psykisk hård dag. Jeg havde på et tidspunkt en mand, som vi desværre ikke kunne genoplive, og han afgik ved døden. Han blev bragt ind til os sammen med sit barn, og barnet så sin far dø. Det barn kan jeg stadig tænke på."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"At være en del af et team, hvor tingene bare kører på skinner. Jeg er stolt af at være sygeplejerske. Det er ikke bare noget, jeg laver, det er noget, jeg er. Det er en del af min identitet."

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?

"Jeg vil have mere central styring. I et lille land som Danmark med den begrænsede geografi burde Sundhedsstyrelsen stå for det hele. Der er alt for mange decentrale arbejdsgrupper, som er unødvendige. Der skal være større ensretning. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan få taget røntgenbilleder i Region Midtjylland, som man ikke kan få fremkaldt i Region Nordjylland. Det kan ikke passe, at vi skal have dem brændt ned på en dvd og så skal ud og lede efter en dvd-afspiller. Vi skal hele tiden huske, at vi er her for patientens skyld."

Hvor ser du dig selv om fem år?

"Jeg har fået flere kompetencer og mere ansvar. Det kan sagtens være samme sted, for jeg kan godt lide de hurtige patientforløb."

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

"Monofagligheden skal dyrkes, og flerfagligheden skal styrkes. Det arbejde, vi har, skal være mere til gavn for patienterne, uanset hvilket speciale man har, og hvor travlt der er. Det gælder hele vejen rundt, fra rengøringspersonalet til sygeplejersker, til læger, til kantinepersonale. Og jeg tror, der vil komme mere tværfaglighed, hvor vi som personalegrupper hjælper hinanden mere end i dag."

Jeg er stolt af at være sygeplejerske. Det er ikke bare noget, jeg laver, det er noget, jeg er. Det er en del af min identitet.
7
2018
13
I HVERT NUMMER
Identitet
Mand
Sygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Fagidentitet
Mandlige sygeplejersker
Magazine tags  Fem minutter med Web article 

Derfor blev vi sygeplejersker

Simon Haugaard Fly
Simon Haugaard Fly
Foto: Nils Lund Pedersen
Simon Haugaard Fly

27 år, sygeplejerske (under uddannelse til intensivsygeplejerske), Odense Universitetshospital. Uddannet i 2016.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Jeg tog oprindelig uddannelsen som sosu-assistent, fordi jeg troede, at jeg skulle være fysioterapeut. Men da jeg under uddannelsen arbejdede på et sygehus, syntes jeg, at der var alt for mange opgaver, man var nødt til at give videre til sygeplejerskerne, fordi man manglede viden og kompetencer. Der vidste jeg bare, at jeg skulle være sygeplejerske.

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Det er helt subjektivt, men jeg synes, at jeg nogle gange skal arbejde hårdere end mine kvindelige kolleger for at bevise, at jeg er en dygtig sygeplejerske. De får noget goodwill, fordi de opfattes som bærere af ”omsorgsgenet”; særligt på de omsorgstunge afdelinger. På tekniske afdelinger, eksempelvis den intensivafdeling, jeg er på nu, der synes jeg, at kønnene er lidt mere på lige fod. 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
I forhold til den enkelte patient tror jeg ikke, at mænd gør så meget anderledes i forhold til deres kvindelige kolleger. Men i forhold til afdelingen som helhed synes jeg, at det giver lidt bedre balance, hvis der også er nogle mænd. Vi er 40 kvinder og fem mænd på min afdeling, og det gør faktisk en stor forskel, når der er et par mænd på arbejde. Vi får lidt nemmere besluttet noget og kommer videre, og der er tendens til lidt mindre fnidder. 

 

Claus Hansen
Claus Hansen
Foto: Claus Bech
Claus Hansen

37 år, hjemmesygeplejerske, Sorø Kommune. Uddannet i 2014.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Efter at have været på Roskilde Festival med nogle piger, som læste til sygeplejersker, tænkte jeg, at det lød sjovt. Så sagde jeg min gode stilling som souschef i butik gennem otte år op og blev sygeplejerske i stedet. Butiksverdenen var ganske overfladisk i forhold til sygeplejen. Jeg får så meget større arbejdsglæde ud af den tætte relation til patienten, det at få lov at komme tæt på og at kunne gå hjem hver dag og føle, at jeg faktisk har gjort en forskel.

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg oplever nogle gange en overraskelse over, at jeg ikke er den stereotype kvindelige sygeplejerske, når jeg træder ind ad døren. Det er sådan set mest fra patienter. ”Nå, det er en mand!” Men det tager jeg ganske roligt. Ellers har jeg oplevet overraskende lidt udfordringer, i forhold til hvad jeg måske havde forestillet mig, inden jeg blev uddannet. 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg oplever, at man bliver begunstiget til jobs. De søger i hvert fald utroligt mange mænd alle steder. Måske fordi man gerne vil have noget dynamik ind i arbejdsgrupperne rundt omkring. Det mener man så, at man skaber ved at få nogle mandlige kolleger ind, men om man rent faktisk gør det, det ved jeg ikke. Lige nu er vi tre mænd ud af 40 sygeplejersker på mit arbejde. Men det vidste jeg jo, da jeg startede, og det har jeg ikke noget problem med.

 

Morten Elbke Nielsen
Morten Elbke Nielsen
Foto: Søren Svendsen
Morten Elbke Nielsen

52 år, sygeplejerske, Enhed for Aktiv Patientstøtte, Region Hovedstaden. Uddannet i 1992.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Mens jeg aftjente min værnepligt efter gymnasiet, fik jeg sådan en lille, kortvarig uddannelse; en form for udvidet form for førstehjælp. Det gav bare mening på en eller anden måde. Den lidt blødere tilgang og arbejdet med mennesker tiltalte mig. Og også det ansvar, der følger med arbejdet. Og så ligger det også til min familie. Med mig er vi efterhånden syv sygeplejersker, så det faldt meget naturligt for mig at vælge det. Jeg har aldrig fortrudt det. 

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg har oplevet få kvinder, som ikke brød sig om, at en mand skulle hjælpe dem med at skifte kateter eller med nedre toilette. Jeg har været hjemmesygeplejerske, og der har jeg oplevet en enkelt kvinde eller to, der var utrygge, fordi jeg var en mand. Men det drejer sig om virkelig, virkelig få tilfælde. Ellers har folk nærmere været glade for, at jeg var en mand, fordi det gav lidt afveksling.

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg forestiller mig, at det er nemt at få arbejde, fordi mænd er værdsat i et fag, hvor vi kun udgør en meget lille procentdel. Det er jo ofte i den akutte del, at der er mange mænd. Men på sengeafsnit og de lidt blødere afdelinger, hvor der er færre mænd, der bilder jeg mig ind, at man er meget glad, når der kommer en mand. Fordi det giver noget i forhold til fordeling af kønnene.

 

Bjarne Rask Andersen
Bjarne Rask Andersen
Foto: Claus Bech
Bjarne Rask Andersen

66 år, pensioneret sundhedsplejerske, Ringsted Kommune. Uddannet i 1974.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
I begyndelsen af 7. klasse kom jeg til at tale med en sygeplejerske til skolens erhvervsdag. Da jeg havde talt med hende, tænkte jeg: ”Der er den jo.” Jeg mener faktisk, at Kirsten Stallknecht var i fjernsynet kort derefter, og det bestyrkede mig i, at jeg skulle være sygeplejerske. Senere valgte jeg sundhedsplejen for at kunne få lov at udføre det vigtige, forebyggende arbejde. 

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Udfordringen kollegialt er, at man aldrig bliver ”en af pigerne” og måske går op i nogle andre ting i sin fritid end de kvindelige kolleger. Ja, men det overstråler ikke de mange gange, jeg har oplevet, at folk har foretrukket mig, selvom jeg var mand. Jeg tror, at det skyldtes, at jeg havde to små børn. Jeg har som alle andre mænd mødt fordomme, men når folk spørger, om en mand kan være sundhedsplejerske, så plejer jeg gerne at svare: ”Kan en kvinde være læge?” 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg har ikke behøvet konkurrere med andre mænd om at være mest mand. Jeg har bare kunnet være mig selv. Jeg havde ikke nogen rollemodeller at hente i forhold til mit køn, de var i stedet kvinder. Og det er jo vigtigt at få sagt, at sundhedsplejen ikke ydes til mor, men til familien med henblik på barnet. Det er ikke anderledes at være sundhedsplejerske som mand end som kvinde.

Læs også: 

Fire mænd fortæller, hvorfor de valgte at blive sygeplejersker, om udfordringer og fordele ved at være mand i sygeplejen.
40-41
2018
12
Mandlige sygeplejersker
Mand
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Fremtiden for mandlige sygeplejersker afhang af os

Axel Johannesen

En tidlig morgen i januar 1951 troppede syv unge mænd op til undervisning på Rigshospitalets Sygeplejeskole til stor overraskelse for de 17 unge kvinder på holdet, men der var ikke tale om en fejl. Tre år efter blev Danmarks første mandlige sygeplejersker uddannet. Axel Johannesen var en af dem. 

”En af de kvindelige sygeplejeelever fortalte senere, at hun troede, hun var gået forkert den første dag,” griner han.

67 år senere sidder han i en stor lejlighed i centrum af Sorø og kan se tilbage på en hel menneskealder i sygeplejen. Der er højt til loftet i lejligheden, og væggene er fyldt med familiebilleder i en sådan grad, at det næsten ikke lader sig gøre at bedømme, hvad farve de er malet. Med en familie, der efterhånden tæller flere end 35 mennesker, når de er samlet, er der nok at pryde væggene med. Axels kone gennem mere end 65 år, Gunhild, dækker op til kagebord, mens Axel fortæller, hvordan han ved et tilfælde blev en del af dansk sygeplejehistorie.

Fra Færøerne til foregangsmand

Axel Johannesen
Axel Johannesen (født 1926), 92 år. Uddannet sygeplejerske fra Rigshospitalet 1954.
Foto: Claus Bech
Født og opvokset på Færøerne kom Axel Johannesen bare 20 år gammel til Danmark i 1946 for at blive uddannet diakon fra Diakonhøjskolen i Aarhus. Diakoner blev ud fra en kristen grundtanke uddannet i socialt arbejde og praktisk sygepleje og fandt typisk arbejde på eksempelvis plejehjem. Det var under Axels uddannelse her, at Diakonhøjskolens daværende forstander Tange Jensen og Rigshospitalets forstanderinde Eli Magnussen i fællesskab udvalgte syv unge mænd, der blev opfordret til at blive det første hold mandlige sygeplejersker.

Hidtil havde sygeplejersketitlen været forbeholdt kvinder, men i et forsøg på at løse datidens sygeplejerskemangel havde man efter længere tids debat besluttet, at man forsøgsvis ville lade mænd tage uddannelsen. Dog var der visse forbehold, for de syv unge mænd måtte i den grad chance den, da de takkede ja til tilbuddet.

”Rigshospitalets direktør forlangte, at vi skulle skrive under på, at uanset om vi gennemførte sygeplejerskeuddannelsen eller ej, så kunne vi ikke stille krav om statsautorisation,” fortæller Axel. Autorisationsloven fra 1933 gjaldt kun kvinder, så rent juridisk var det ikke på daværende tidspunkt muligt for mænd at modtage autorisationen. Først flere måneder efter de blev færdiguddannet, modtog de deres autorisation, og indtil da havde de ikke haft nogen garanti for nogensinde at få den. ”Så vi tog en stor chance, og det var vi klar over,” fortæller Axel alvorligt.

Ligebehandling med moderation

De mandlige elever måtte ikke bo i Rigshospitalets elevboliger side om side med de kvindelige, men måtte i stedet selv ud i byen og finde logi, men den daglige gang på sygeplejeskolen foregik uden særlig forskelsbehandling.

Title

Mandlige sygeplejersker som tv-serie
Søndag den 21. oktober havde ”Sygeplejeskolen” premiere på TV 2 Charlie. Serien omhandler de første mandlige sygeplejersker i Danmark og livet på et sygehus anno 1951. 

 ”Vi blev placeret i alfabetisk orden, drenge og piger imellem hinanden. Vi blev ikke delt op, og der blev overhovedet ikke gjort forskel lige fra første dag,” fortæller Axel. 

Dog var der visse bekymringer om de mandlige og kvindelige elevers omgang med hinanden, der gav sig udslag i morsomme situationer. Et år havde Axel og elevkammeraten Orla meldt sig til at deltage i DSR’s landsmøde på Thestrup Højskole. De deltog i fred og fordragelighed som de eneste mænd blandt 80 unge kvinder, men da mørket faldt på, blev de passet op af højskolens forstanderinde, der venligt men bestemt bad dem om at pakke deres bagage og følge med ud i garagen i nattens mulm og mørke. ”Så blev vi sat i bilen og kørt langt ud på landet til en bondegård, hvor vi to skulle overnatte. De skulle ikke risikere noget ved at lade os overnatte sammen med pigerne!” 

Axel slår en stor latter op. Han var allerede da gift med hustruen Gunhild og mente nu nok, at der var tale om en overreaktion. 

Fællesskab i Kahytten

Under afdeling H havde man indrettet et personale- og omklædningsrum til de mandlige elever. ”Kahytten”, kaldte de det indbyrdes, for her var snarere tale om et lille hummer, der nødtørftigt var indrettet til formålet. I rummet var ikke meget andet end en brusekabine, en slidt sofa og et par stole, men i Kahytten fandt de unge mænd et fællesskab, der kunne rumme både sorger og glæder.

”Vi drak te, spillede kort og hyggede os. Vi mødtes for at snakke, og vi støttede hinanden gennem alt. I Kahytten holdt vi sammen.” 

Særligt hvordan de tog sig ud, og hvilke signaler de udsendte, lå dengang de mandlige elever meget på sinde. Det var blevet gjort helt klart for dem, at fremtiden for den mandlige sygepleje afhang af, hvordan de klarede sig. Deres uddannelse var med andre ord et eksperiment. 

Tal om mandlige sygeplejersker
  • Ca. 3,5 pct. af alle sygeplejersker er mænd.
  • Mandlige sygeplejersker er oftere ansat i ledende stillinger (11 pct.) end kvindelige (8 pct.)
  • Andelen af mænd blandt 1. prioritetsansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er steget fra 6,3 pct. i 2010 til 7,5 pct. i 2018.

”Vi snakkede meget om indbyrdes, at vi ikke måtte begå fejl. Vi vidste, at vi havde noget hængende over os. Det her ville komme til at gælde hele den mandlige sygepleje, og det var et stort pres, det må jeg sige,” konstaterer Axel eftertænksomt.

Eksamensholdet fra Rigshospitalet 1954
Eksamensholdet fra Rigshospitalet i 1954, hvor de første syv mandlige sygeplejersker blev færdige. Axel Johannesen ses yderst til venstre på forreste række.
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Mænd er stadig en minoritet

Efter endt uddannelse havde Axel et væld af spændende stillinger i sygeplejen og indstillede først sin karriere i 1992 efter 23 år som plejehjemsinspektør i det daværende Vestsjællands Amt. I år er det 67 år siden, de første mandlige sygeplejersker blev uddannet, men alligevel er mandlige sygeplejersker fortsat en minoritet. Blot ca. 3,5 pct. af alle sygeplejersker er i dag mænd, så på den måde er noget stadig, som det var dengang. Axel Johannesen vil på det kraftigste opfordre flere mænd til at søge mod sygeplejen. ”Mænd kan være sygeplejersker lige så godt som kvinder. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der stadig ikke er flere mænd, der søger sygeplejen. Det er et fantastisk arbejde,” siger han. 

Læs også: 

Læs mere - fra Sygeplejerskens arkiv

Sygeplejersken nr. 9/2001 var et temanummer om mænd i Sygeplejen

Sygeplejersken 10/2011: "Så kan du godt finde Oscar-talen frem"  - om fotoudstillingen "Mænd er også sygeplejersker", som blev tildelt Kirsten Stalleknecht Prisen 2011

Sygeplejersken nr. 12/2014 markerede 60-året for de første mandlige sygeplejersker i Danmark:

 

 

 

Axel Johannesen var en af Danmarks allerførste mandlige sygeplejersker. Med start som elev på Rigshospitalet i 1951 har han næsten 70 års erfaring med sygeplejen set fra et mandligt perspektiv. I den tid har meget ændret sig, men visse ting er stadig præcis, som de var dengang.
36-37
2018
12
Mandlige sygeplejersker
Mand
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Mandlige sygeplejersker
Web article 

Sygeplejen seksualiseres, når mænd plejer kvinder

Florence Nightingale betragtede sygeplejen som et selvstændigt fag, der var forbeholdt og anset som et naturligt kald blandt kvinder, hvorimod mænds omsorgspotentiale ikke blev anerkendt: “[..] men’s ”hard and horny” hands were not fitted ”to touch, bathe and dress wounded limbs, however gentle their hearts may be.”

Nightingales feminisering af sygeplejen har bidraget til en uforenelighed mellem mænd og sygepleje, hvor den fysiske kontakt til den kvindelige patient er underlagt stigmatisering. Den mandlige sygeplejerske pålægges herigennem karaktertræk, som er i uoverensstemmelse med den herskende maskulinitet.

Artiklen er baseret på et bachelorprojekt, som undersøger mandlige sygeplejerskers oplevelser af seksualisering af den fysiske kontakt med kvindelige patienter (1).
 

Metode

Der er udarbejdet et systematisk review af kvalitativ empiri. Der er udført litteratursøgning i databaserne CINAHL, PubMed, Google Scholar og SweMed+ med bloksøgning af søgetermer udledt af emnerne mandlig sygeplejerske, seksualisering, fysisk kontakt og kvindelig patient. Der er anvendt ens brug af boolske operatorer og inklusionskriterier på tværs af databaserne for at sikre systematik i søgningen.

Søgningen gav sammenlagt 278 artikler, der blev sorteret på titel og abstract, hvilket reducerede antallet af artikler til 32, som efter nærlæsning blev reduceret til fem. Relevant empiri er kritisk vurderet med CASP, et instrument, som Center for Kliniske Retningslinjer anbefaler, man anvender til bedømmelse af kvalitative studier.

Herefter er fire artikler af henholdsvis Evans JA (2002), Fisher MJ (2009), Inoue M, Chapman R, Wynaden D (2006) og Harding T, North N, Perkins R (2008) fundet egnet. Empiriens resultater er sammenstillet på tværs for at udlede en syntese ift. problemformuleringen (1).
 

Resultater

Det systematiske review viste tre gennemgående temaer: Sårbarhed, mistænkeliggørelse og barrierer.

De mandlige sygeplejersker oplever en mistænkeliggørelse af hensigten med brugen af fysisk kontakt, som i stedet for at have et sygeplejefagligt formål bliver opfattet som seksualiserende af den kvindelige patient (1). Hvis den kvindelige patient er ung eller attraktiv, opleves en forstærket sårbarhed og mistænkeliggørelse af mandlige sygeplejersker (1,2). Seksualiseringen er produkt af et samfundsskabt dobbelt kønssystem (1,2), hvor mænds omsorg bliver fremmedgjort og mangler anerkendelse.

Dette syn er skabt gennem feminisering af sygeplejen, hvor omsorgsbegrebet er baseret på feminine værdier. Det skaber barrierer for de mandlige sygeplejerskers oplevelse af at kunne yde sygepleje til kvindelige patienter, hvor fysisk kontakt indgår (1,3).
 

Diskussion

Mandlige sygeplejersker er fanget i komplekse og selvmodsigende kønsroller som sårbare omsorgsgivere (1,3). Konsekvensen er en reduktion i anvendelsen af fysisk kontakt til kvindelige patienter og afspejles muligvis i tendensen til blandt mandlige sygeplejersker at søge stillinger, hvor fysisk kontakt med kvindelige patienter er reduceret (2,3).

De mandlige sygeplejerskers oplevelse af at være sårbare og mistænkeliggjorte kan medføre, at de trækker sig fra sygepleje, som indebærer fysisk kontakt, hvilket kan have indflydelse på patientsikkerhed, kvaliteten af sygeplejen og påvirke relationen negativt (1).

Derfor må professionen gennem uddannelse, klinik og i samfundet arbejde mod en ny forståelse, hvor omsorg ikke længere er knyttet specifikt til feminine værdier (1).

Tak til Helle Enggaard, lektor, Sygeplejerskeuddannelsen ved UCN, som var vores vejleder.
 

Litteratur

1. Halvorsen PMH, Larsen DØ. Den mandlige sygeplejerskes brug af fysisk kontakt: Hård og rå. UC Viden. 2015. p.1-70. Located: https://www.ucviden.dk/student-portal/files/28604534/Bachelorprojekt_PDF...
2. Fisher MJ. Being a Chameleon: labour processes of male nurses performing bodywork. J Adv Nurs. 2009;65(12):2668-77.
3. Evans JA. Cautious caregivers: gender stereotypes and the sexualization of men nurses’ touch. J Adv Nurs. 2002;40(4):441-8.

Mænd og omsorg er en uforenelig cocktail, mente i hvert fald Florence Nightingale. To bachelorstuderende har udarbejdet et litteraturreview, som viser, at seksualisering af mandlige sygeplejerskers arbejde fortsat finder sted, når patienten er kvinde – og især, hvis hun er attraktiv.
62-63
2015
13
Faglig information
Mand
Omsorg
Seksualitet
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Tv-serier latterliggør mandlige sygeplejersker

En mand som sygeplejerske. Sikke en latterlig tanke. Den attitude bliver sygeplejersken Greg mødt med i den store biografsucces Meet the Parents fra 2000, som handler om, at Greg møder sin kommende svigerfamilie, der er præget af en stærk machokultur. Når Greg fortæller, at han arbejder som sygeplejerske, kaster mændene deres hoveder tilbage i en hånende latter.

”Hele filmen handler mere eller mindre om, at der bliver grint af hovedpersonen, der er sygeplejerske,” siger ph.d. Kenn Warming, der er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og har specialiseret sig inden for det kønsopdelte arbejdsmarked.

Så selvom Greg både er sympatisk og redder et liv i filmen, bliver det ikke omdrejningspunktet:sy_2015_10_tvserier1

”Hans identitet som mandlig sygeplejerske bliver meget fremtrædende. Og man ser, at mandlige sygeplejersker bliver mødt med mange fordomme, når de møder nye mennesker,” siger Kenn Warming.
 

Mindst to mænd på en afdeling

Det er vigtigt at have mænd i sygeplejen, og der er brug for flere, end der er nu.
Kenn Warming mener, at der skal mindst være to mandlige sygeplejersker på hver afdeling. For flere mænd i sygeplejen kan gavne patienterne.

”Mænd og kvinder er jo oftest socialiseret og opdraget på forskellig vis. Derfor kan det kun gavne, hvis der er mindst 2-3 mænd på en arbejdsplads. Man kan som bekendt sige, at jo mere diversitet, jo bedre. Så er der flere aspekter og ressourcer at trække på,” forklarer han og understreger, at der er et utal af grunde til at få flere mandlige sygeplejersker.

Der er dog en del forhindringer for at få flere mænd ind i sygeplejen, og én af dem er, at repræsentationer af mandlige sygeplejersker i medierne skræmmer de unge mænd væk.

 

Afmaskuliniseret eller som bøsser

Den diversitet, der i virkeligheden er blandt mandlige sygeplejersker, bliver ikke gengivet i tv-serier, viser en australsk forskningsartikel fra Journal of Advanced Nursing fra 2013. Forskerne konkluderer, at mandlige sygeplejersker bliver portrætteret afmaskuliniseret eller som bøsser. 

”De mandlige sygeplejerskers tilstedeværelse bliver brugt som en slags rekvisit, hvor han er repræsentant for sin minoritet eller fungerer som et humoristisk indslag,” står der. Forskerne konkluderer, at selvom intentionen ofte har været det modsatte, har tv-serierne faktisk forstærket stereotyperne. Kenn Warming kan godt genkende det billede:

”De få mandlige sygeplejersker, der findes indenfor fiktionens verden på film og i tv bliver ofte stereotypt fremstillet som bløde og omsorgsfulde og som bøsser.”

 

Skræmmer kommende sygeplejersker væk

Når Greg i Meet the Parents bliver latterliggjort i kraft af sit fag, kan det påvirke potentielle sygeplejestuderende, der ikke ønsker den samme type konfrontation. 

Man(d) kan være sygeplejerske

Dansk Sygeplejeråd arbejder for at få flere mænd i sygeplejen. Der arbejdes primært på tre spor:

  • Rekruttering – opsøgning og oplysning blandt potentielt kommende studerende.
  • Fastholdelse – fastholdelse af mænd på sygeplejestudiet og dem, der allerede er blevet sygeplejersker.
  • Det kønsopdelte arbejdsmarked – med fokus på ligestilling arbejdes der med at nedbryde fordomme og dermed kønsforskelle på arbejdsmarkedet.

”Unge mænd kan komme til at tænke, om mandlige sygeplejersker, ligesom i filmen, hele tiden skal retfærdiggøre sig selv. Det er måske ikke alle, der synes, det er attraktivt at skulle forklare sit karrierevalg resten af livet, ” siger Kenn Warming.

Den bekymring afspejler, hvordan den nye formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Rasmus Vincent Dedenroth, bliver mødt. Han oplever, at han hele tiden skal forklare sit studievalg. 

”Det spørgsmål, jeg bliver stillet oftest, er: Hvorfor lige sygeplejerske? Der er ikke så mange af mine kvindelige medstuderende, der får det samme spørgsmål. Det er ikke en latterliggørelse, men mere lidt undren. Det er et usædvanligt valg, så folk spørger ofte.” 

 


Mænd ser det ikke som en mulighed

De fleste mænd overvejer slet ikke sygepleje som et karrierevalg.

”De tænker slet ikke tanken. Det er jo et kvindefag. Når jeg snakker med mænd i sygeplejen, forklarer de, at de kom ind i faget, fordi de har haft forskellige vikariater, midlertidige stillinger eller job i f.eks. militæret, hvor de er blevet præsenteret for en mandlig sygeplejefunktion,” fortæller Kenn Warming. 

Og lige præcis det skete for Rasmus Vincent Dedenroth:

”Det var et tilfælde, at jeg besluttede mig for at læse til sygeplejerske. Jeg faldt over nogle bøger, som min daværende kæreste havde om sygepleje, og så mødte jeg en mandlig sygeplejerske i Afghanistan, da jeg var sendt afsted som kampsoldat.”
På den måde gik det op for ham, at sygeplejestudiet også var en vej, han kunne gå.

 

sy_2015_10_tvserier2Flere typer sygeplejersker på tv

”Selvom roller af mandlige sygeplejersker er fiktive, kan den type gengivelser potentielt have negative konsekvenser for rekruttering, praksis og faget,” står der i den australske forskningsartikel. 

Hvis der var flere typer mandlige sygeplejersker i film og på tv, kunne det altså påvirke ansøgningstallene på sygeplejerskeuddannelserne i den anden retning. Det kan Kenn Warming også se ske:

”Mange mænd har aldrig overvejet det som en mulighed, fordi de ikke er blevet præsenteret for det. Derfor kunne det sagtens være, at hvis der kom flere typer mandlige sygeplejersker i film og på tv, så ville det være lettere for mændene at forestille sig, at de også kunne blive sygeplejersker,” siger han.

 

Flere mænd søger ind

Komikeren Ruben Søltoft spiller en sjælden rolle som den mandlige sygeplejestuderende Olau i ungdomsserien Sjit Happens på TV2 Zulu, og i sæsonafslutningen blev han færdiguddannet. Olau har været under uddannelse som sygeplejerske i tre sæsoner. Han er, så vidt vides, den eneste fiktive danske mandlige sygeplejestuderende, der er blevet vist på dansk tv. Og det er helt overlagt, fortæller seriens producer og ophavskvinde, Mia Borup: 

”Vi ville ikke lave en kliché. Vi ville gøre alle vores karakterer nuancerede, spændende og overraskende”, sagde hun til Sygeplejersken i blad nr. 5/2015.

Om Olau er et bevis på, at der er ved at ske et skift i forståelsen for, om en mand kan være sygeplejerske, er svært at sige. Men i sommeren 2015 søgte 10 pct. flere mænd ind på sygeplejestudiet som første prioritet end året før. Antallet ligger dog stadig lavt på 413 ansøgere ud af 5.723.

”Der er et sammensurium af årsager til, at flere mænd søger ind på sygeplejeuddannelsen, pædagoguddannelsen og social- og sundhedsuddannelser. Det kan være, fordi der har været en økonomisk opbremsning inden for de fag, som mænd traditionelt arbejder indenfor. Det kan være, der er ved at ske et holdningsskifte. Det kan være mange ting,” mener Kenn Warming.

Han tror dog ikke, at roller som Olau i Sjit Happens har haft den store effekt.sy_2015_10_tvserier3

 

”Det har muligvis påvirket nogle. Men der er så mange andre roller, hvor mandlige sygeplejersker ikke bliver positivt fremstillet. Jeg tror mere, det er et sammensurium af mange andre parametre.” 
 

Anna Pihl banede vejen

Hvis man kigger på et typisk mandefag, blev blå blink og lyseblå skjorter pludselig en populær drømmekarriere blandt piger i 10. klasse, viste en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning fra 2007. Det skyldes TV2’s serie Anna Pihl om den kvindelige politibetjent ifølge Karen Sjørup, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

"Det gælder for mange erhverv, at når der kommer en populær karakter i en tv-serie, så sker der et boom i et givent fags popularitet. F.eks. blev det meget normalt blandt unge piger at blive advokat, da tv-serien Ally McBeal kørte over skærmen ved årtusindeskiftet,” fortæller hun.

Når en populær karakter vises på tv eller i film, bliver det altså mere legitimt at krydse grænsen for, hvad der traditionelt er et mande- eller kvindefag.

”Vi lever i et samfund med et meget kønsopdelt arbejdsmarked, men når man ser f.eks. Anna Pihl, virker det ansporende, og der skabes en rolle, som unge piger kan identificere sig med, og så ser de, at de også kan blive politibetjente. Det hjælper også, når man skal fortælle om sit karrierevalg til familien. Så kan det være, at den gamle moster genkendende tænker: ”Nåh ja, jeg har også set Anna Pihl.” 

Mandlige sygeplejersker i film og tv-serier er et særsyn, og de få, der er, bliver ofte portrætteret i komediefilm, hvor de bliver gjort til grin. Det kan påvirke, hvor mange mænd der søger ind på sygeplejestudiet, viser forskning.
44-46
2015
10
Baggrund
Mand
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Parentes: Flere mænd og mindre skyllerumssnak - en reportage

Sygeplejerskerne Allan Vie Hansen (tv) og Søren Starck Aunt er noget af et særsyn på landets hospitaler, hvor under fire pct. af sygeplejerskerne er mænd.

Men ikke på Medicinsk sengeafsnit K3 på Bispebjerg Hospital, hvor Jørgen Thrane var indlagt i begyndelsen af marts. Seks af afdelingens i alt 26 sygeplejersker er nemlig mænd. Søren Starck har otte års erfaring, mens Allan Vie Hansen lige er begyndt i sit første job.

De sætter begge to stor pris på det gode miks af mandlige og kvindelige kolleger, som de mener, bl.a. er med til at skabe en mere direkte kommunikation kollegerne imellem uden skyllerumssnak. Jørgen Thrane er for nyligt blevet opereret for galdestensbetændelse, men blev indlagt på K3 pga. dehydrering og galdesyreinduceret diarre.

”Det er ligegyldigt, hvem der behandler mig - om det er en mand eller kvinde. Men det er godt, hvis man har den samme sygeplejerske det meste af tiden,” siger Jørgen Thrane. Sygeplejerskerne bærer overtrækskitler og handsker, da Jørgen Thrane var i isolation pga. mistanke om clostridium difficile. Senere på dagen fik han dog negativt svar på prøverne.

Par_3

Som nyuddannet sygeplejerske ønskede Allan Vie Hansen at begynde sin karriere på en medicinsk afdeling. Han havde indtrykket af, at K3 var en afdeling med mange læringsmuligheder, den er bl.a. kendt for at tilbyde sine ansatte et struktureret kompetenceudviklingsprogram. Bl.a. har man som nyansat en måneds oplæring, hvor man ikke er en del af normeringen.

Inden for det første år kommer man på Region Hovedstadens kursus til nyuddannede sygeplejersker ”Godt på vej i sygeplejen”, og efter halvandet år tilbydes man den gastroenterologiske efteruddannelse. Efter to års ansættelse får man oplæring i at være GIO-sygeplejerske (Gastroenterologisk semiintensiv observationsskema), og endelig tilbydes IMA-uddannelsen efter tre år (intermediæruddannelsen, som er et opkog af intensivuddannelsen). Først senere gik det op for Allan Vie Hansen, hvor mange mandlige sygeplejerskekolleger, han ville få på K3:

”Det var bare endnu en positiv ting ved afdelingen. Jeg har været ene hane på nogle afdelinger i min klinik, og det påvirker både dynamikken og omgangstonen,” siger Allan Vie Hansen. 
Par_6De kvindelige sygeplejersker Astrid Reher-Langberg (yderst t.v.) og Elvira Setka er glade for de mange mænd:

”Det er en gave. De er med til at nedsætte det fnidder, der godt kan være på en arbejdsplads domineret af kvinder. Omgangstonen er mere direkte, og vi er ret bramfri. Det giver flere strenge at spille på, både socialt og fagligt. Vi er forskellige, og det kan være med til at højne de faglige diskussioner,” siger sygeplejerske med klinisk specialfunktion, Astrid Reher-Langberg. De er alle fire enige om, at K3 har et rigtig godt arbejdsmiljø. 

Par_2

Medicinsk sengeafsnit K3 har gastroenterologi og hepatologi som speciale, og i september 2013 fusionerede den med abdominalkirurgien og blev en del af Abdominalcenter K.

Det betyder, at afdelingen nu har en større andel af specialepatienter som f.eks. patienter med levercirrose, blødende esophagusvaricer og hepatorenalt syndrom (HRS) samt patienter med IBD, anæmiudredning og kronisk pancreatitis.  Afdelingen har desuden to semi-intensive stuer med to senge på hver.

På billedet har Søren Starck Aunt lige vist Allan, hvordan man samler og bruger CPAP-udstyr. 
Par_5En del af afdeling K3’s patienter er misbrugere, fortæller Søren Starck Aunt:

”Her kan tonen være lidt hård og direkte, men det betyder ikke, at vi skal finde os i at blive talt ned til. Ofte bruger vi lidt af det samme sprog den anden vej, naturligvis med respekt for den enkelte patients grænser,” siger han.

Ganske få patienter bliver udadreagerende, og her er det en stor fordel, at der næsten altid er en mandlig sygeplejerske på vagt, som kan blive sat på de patienter.

42-43
2015
4
I HVERT NUMMER
Køn
Mand
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Mandlige sygeplejersker gennem historien

50’erne: Pionerer i et eksperiment

maend_4De første mandlige sygeplejersker fotograferet i 1954. Forrest fra venstre: Axel Johannesen, Orla Olsen og Gunnar Johansen. Bagest fra venstre er det: Svend Aage Hviid, Herluf Lind, Anders Christian Jensen og Thorvald Jakobsen.

Foto Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I starten af 1950’erne, hvor det var almindeligt, at kvinder og mænd gik til samme forelæsninger overalt i samfundet, vakte det alligevel furore, da de første syv mænd skulle starte på Rigshospitalets sygeplejeskole. Men det viste sig at gå smertefrit.
Efter mange og lange drøftelser i 1950 på Rigshospitalet og i Undervisningsministeriet blev det besluttet, at der som et forsøg skulle ansættes mandlige elever på Rigshospitalets sygeplejeskole. Axel Johannesen var én af de første syv, og ved 50-årsjubilæet i 2004 fortalte han i Sygeplejersken:

”Vi blev ustandseligt omtalt som pionerer i et eksperiment. Vi mindede hinanden om, at ingen måtte begå fejl, da det kunne få katastrofale følger for eksperimentet.”

Under hele uddannelsen hvilede offentlighedens øjne tungt på de første mandlige sygeplejersker.
Konstitueret forstanderinde på Rigshospitalet, Anna Wagner, skrev i Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 28/1951 om, hvordan forsøget kom fra start.

”De mandlige elever går med i arbejdet som alle de kvindelige og gør alt det, der forlanges af en 1.-årselev; om det så er serveringen ved middagen her på skolen, tager ”drengene” deres tørn. Hvad siger patienterne? Flere patienter har udtrykt deres glæde over de mandlige elever, så her har der heller ikke været vanskeligheder. Det almindeligste spørgsmål, der stilles, er: ”Er der ikke meget fjas og pjat med sådan et blandet hold?”

I starten blev de mandlige sygeplejeelever dog som hovedregel forment adgang til kvindeafdelinger og barselsgang under deres praktik. Og da de første blev færdiguddannet i 1954, gik der to år, før sygeplejerskeloven blev ændret, så mændene automatisk fik autorisation på lige fod med kvinderne.

Ved uddannelsens start måtte de syv mænd skrive under på, at de kunne risikere ikke at få autorisation efter endt uddannelse, og der gik adskillige måneder efter deres dimission, før det blev løst. Grunden var, at der i Lov om Sygeplejersker stod ”hun”. Det problem blev klaret ved, at ”hun” blev streget over og rettet med blæk.

70’erne: Debat om feminine titler

maend_5
Mogens Jørgensen (nr 2 fra højre), Bispebjerg Hospitals sygeplejeskole årgang 1976, husker, at patienterne nærmest dagligt spurgte "jamen du kan ikke hedde sygeplejerske fordi..." Og de mandlige sygeplejersker svarede som en båndoptager i sløjfe " det er en statsautorisation og derfor må der kun være én stillingsbetegnelse". ”Jeg har måttet forklare mig hele livet, og jeg er vant til at trække på smilebåndet, når mit fagblad sender reklamer for feminine cremer med jasminduft,” siger han. Privatfoto.

I 1970’erne bølgede ligestillingsdebatten i samfundet, og i mange fag forsvandt de kvindelige titler som lærerinde, forstanderinde, skuespillerinde osv.

Her var der også debat om, hvorvidt sygeplejersketitlen skulle laves om til f.eks. ”sygeplejer”, men Dansk Sygeplejeråds daværende formand Kirsten Stallknecht holdt benhårdt fast på, at selve titlen var en lovbeskyttet titel, som man kun kunne opnå med tre års uddannelse og statsautorisation. Den engelske titel ”nurse” og den norske ”sykepleier” er f.eks. ikke beskyttet på samme måde, mens svenskerne bruger den feminine betegnelse ”sjuksköterska”.

Når spørgsmålet om at ændre titlen er blevet bragt op af kønsforskere med jævne mellemrum siden, har der ikke været den store interesse fra Dansk Sygeplejeråd, og blandt de mandlige sygeplejersker har der ikke været entydig modstand mod titlen; der er både for og imod.

10’erne: Mandebilleder

maend_6Leif Nielsen (tv.) og Martin Carlsen modtager i 2011 Kirsten Stallknechtprisen for deres fotoudstilling om mænd i sygeplejen. Foto: Thomas Tolstrup.

I foråret 2010 forbereder to sygeplejersker, Leif Nielsen og Martin Carlson, offentliggørelsen af deres fotoudstilling i anledning af, at det nu var 60 år siden, at de første syv mænd startede på sygeplejeuddannelsen. De udstiller 21 sort/hvid-portrætter af mandlige sygeplejersker i Rigshospitalets foyer i august 2010, og senere bliver udstillingen vist mange steder.

På den internationale sygeplejerskedag den 12. maj 2011 modtager Leif Nielsen og Martin Carlson Sygeplejerskens pris ”Kirsten Stallknecht Prisen 2011”.

Læs også disse artikler i temaet om mænd i sygeplejen
22-23
2014
12
Tema: Mænd i sygeplejen
Mand
Sygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Mandlige sygeplejersker
Web article 

Mændenes hemmelige frirum

maend_2Kravene er simple: Du skal være mand og nuværende eller tidligere studerende på en af landets sygeplejerskeuddannelser, hvis du vil optages i logen MASK. Umiddelbart lyder det ligetil, men det udelukker knap 96 pct. af landets sygeplejersker. I herrelogen har minoriteten i dansk sygepleje et frit forum, hvor fortællingen om den ene hane i hønsegården pludselig er glemt for et øjeblik. Logen rummer over 200 sygeplejestuderende og færdiguddannede sygeplejersker, der aktivt deltager i logen. De bærer et lille badge med logens logo, der signalerer, at de er medlemmer, samt deres rang.

Herrelogen tilbyder medlemmerne en række aktiviteter, hvor de har mulighed for at dyrke fællesskabet og møde andre brødre, som der kan være langt imellem på både uddannelser og hospitaler. MASK’s arrangementer kan spænde fra fodbold og biografture til faglige oplæg afholdt af logens uddannede medlemmer.

”MASK er et frirum for mændene i sygeplejen, som har brug for et pusterum fra hønsegården. Her kan de møde ligesindede og danne et netværk indenfor faget,” siger 22-årige Asbjørn Poul Andersen, som har været medlem af MASK siden 2012.
 

Ikke hemmelig, men hemmelighedsfuld

MASK er ikke en hemmelig loge, og dens medlemmer er da også iført T-shirts og trøjer med logens logo på, når de deltager i større begivenheder. Alligevel har den formået at fastholde en vis mystik om logen, der blev født på Hvidovre Hospital i 1972. Trods sin levealder på 42 år og mange nytilkomne medlemmer er det f.eks. stadig ikke offentligheden bekendt, hvad forkortelsen MASK egentlig står for, eller hvilke halsbrækkende optagelsesprøver nye aspiranter skal udsættes for.

”Det er på ingen måde en hemmelig loge, men derimod en gammel loge med masser af hemmeligheder og traditioner,” siger Asbjørn Poul Andersen, der har fået tilladelse af MASK’s overhoved, Sheriffen, til at medvirke i denne artikel.

Logen er som mange andre af sin slags hierarkisk opbygget, og alt skal godkendes af Sheriffen, og han har fået mere at se til. Stigningen af mandlige studerende på landets sygeplejerskeuddannelse i løbet af de sidste syv år har skabt mere aktivitet i MASK, men logen har ikke et egentligt overblik over antallet af brødre. Først fra 2005 blev kommunikationen nemlig flyttet over på et internetforum, hvor man skulle registrere sig. Asbjørn Poul Andersen har ved flere lejligheder mødt gamle medlemmer, som ikke vidste, i hvilket omfang logen stadig eksisterede.

maend_3Privatfoto
 

Mere end bare drengerøvshygge

For en udenforstående kunne MASK godt lyde som en billig undskyldning for, at mænd kan mødes til testosteronhygge, men man skal ikke lade sig narre af pokeraftener, biografture og de andre sociale arrangementer.  Logen er nemlig også med til at bygge et netværk blandt logebrødrene, der kan komme dem til gavn på uddannelserne og på jobmarkedet.

”MASK giver en et bredt bekendtskab indenfor faget, og hvis du bliver optaget, får du et netværk på tværs af studerende og færdiguddannede. De kan være hjælpsomme, hvis du oplever problemer med noget fagligt, og det kan også være en fordel, når man engang er færdig,” siger Asbjørn Poul Andersen.

Ifølge Asbjørn Poul Andersen har højdepunktet i logen de sidste år været optagelsen af nye medlemmer og MASK’s deltagelse i løbet Etape Bornholm. Til sidstnævnte er de iført trøjer, hvor der står MASK, så de promoverer både logen, men samtidig også viser, at mænd sagtens kan være sygeplejersker.

Læs også disse artikler i temaet om mænd i sygeplejen
I logen for mandlige sygeplejersker, MASK, mødes en gruppe mænd, der gerne vil have et pusterum fra hønsegården, som de til daglig befinder sig i. I den hemmelighedsfulde loge mødes brødrene til faglige oplæg og hyggearrangementer.
21
2014
12
Tema: Mænd i sygeplejen
Mand
Sygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Mandlige sygeplejersker
Web article 

Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?

maend_1
Foto: Christoffer Regild
I en personalestue på Frederiksberg Hospital går snakken lystigt mellem lyse stemmer, som diskuterer alt og intet på samme tid. Midt i lydinfernoet, nybagte boller og frisk kaffe står 31-årige Mikkel Bo Andersen, som denne dag skal være visiterende sygeplejerske på AMA-afdelingen. Efter et øjeblik bliver stolene forladt og skubbet skødesløst ind under bordet, og morgenmadshygge er ved at gå i opbrud.

Mikkel Bo Andersen sætter kursen mod førerbunkeren, hvor han på fire skærme skal sørge for at få visiteret patienterne korrekt. Ovre i rummets højre hjørne hænger en tavle, hvor der står, hvem der udgør de fire sygeplejeteams på C-50 i dag. Alisa, Birgitte, Julie, Anna osv. Listen rummer i alt syv navne, og der gemmer sig ingen mandenavne på nogen af teamene, men nederst på tavlen står Mikkels navn under visiterende sygeplejerske. Han er i dag den eneste mandlige sygeplejerske på afdeling C-50 på Frederiksberg Hospital.

Og landet over skal man fortsat se langt efter mændenes navne på sygeplejerskernes navneskilte. Det er i år 60 år siden, at syv modige mænd bestod deres sygeplejeuddannelse, hvilket banede vej for mænd i sygeplejeuniformen, som før 1954 havde været forbeholdt kvinder. Alligevel er Florence Nightingale-imaget aldrig helt forsvundet fra sygeplejefaget, og i 2014 er kun 3,4 pct. af landets sygeplejersker mænd.

Selvom flere kampagner har haft fokus på at få flere mænd i sygeplejeuniformen, så viser tal fra de sidste fem år, at andelen af mændene har ligget stabilt på 3,4-3,5 pct.

Sygeplejersketitlen forbindes stadig i så høj grad med kvinder og bløde værdier, at det skræmmer mændene væk, mener ph.d. Kenn Warming fra Institut for Menneskerettigheder, der har forsket i mænd og omsorgsarbejde, køn og ligestilling. Hvis fremtiden skal byde på flere mænd, skal fortællingen ændres, og der skal flere mandlige sygeplejersker som rollemodeller, mener han.
 

Mønsterbrydere i Florences tjeneste

Den stereotype opfattelse af sygeplejersker har ikke ændret sig trods 60 år, hvor mændene har haft lige muligheder for at blive sygeplejerske. Størstedelen af landets befolkning sætter stadig lighedstegn mellem sygeplejersker og kvinder. For at forstå det må man se på fagets historie, mener Kenn Warming.

”I den første beskrivelse af sygeplejerskejobbet står, at man skal være kvinde, og faget har altid været tæt forbundet til historien om Florence Nightingale, som med omsorg og trøst hjalp de sårede. Lige siden dengang har den gængse opfattelse af sygeplejersker været kvinden i den hvide kittel, som hjælper både mænd og kvinder, når de er i en sårbar situation,” siger Kenn Warming.
Det var også under stor pressebevågenhed, at man i 1950 offentliggjorde, at syv udvalgte mænd fik muligheden for at tage sygeplejerskeuddannelsen på Rigshospitalets sygeplejeskole.

De syv first-movers startede på en uddannelse, som hidtil havde været forbeholdt kvinder, og de blev igennem hele deres uddannelse fulgt med stor interesse fra pressen, da idéen var banebrydende på det tidspunkt. De kunne i Aarhus Stifts-
tidende læse denne kommentar fra deres kommende forstanderinde Betty Gøtterup, da det blev annonceret, at de var optaget:
”Uden at forklejne Mændene kan man også spørge, om Mænd vil egne sig ligesaa godt til Sygepleje som Kvinder. Det er de specielt kvindelige Egenskaber som Moderinstinkt, Trangen til at hjælpe andre, et blidt Temperament etc., der er brug for i Sygeplejen.”
 

Omsorg forbindes med løse håndled

Selvom de syv mænd klarede deres uddannelse flot og åbnede døren for andre mænd, der ville være sygeplejersker, så er citatet ovenover aldrig helt forstummet. Faget forbindes stadig med kvindelig omsorg, og fordommene om mændene, der alligevel har brudt mønstret og er blevet sygeplejersker, lever i bedste velgående.

Den mest udbredte fordom om mandlige sygeplejersker er, at de er homoseksuelle. Ifølge Ken Warming har forskning ikke påvist den tendens, at der blandt mandlige sygeplejersker skulle være flere homoseksuelle end i resten af samfundet.
”Det er en myte, som aldrig er blevet bevist, men det er stadig et prædikat, som de vil gøre meget for at undslippe. De mandlige sygeplejersker, som jeg har interviewet omkring at være mand i omsorgsfag, fortæller gladelig om jobbet, men samtidig skynder de sig at sige, at de har kone og børn,” siger Kenn Warming.

Mikkel Bo Andersen, som har været færdiguddannet i fire og et halvt år, er aldrig selv blevet konfronteret med fordommen. Han er dog bevidst om, at der er mere Florence Nightingale over fagets image end Rambo.  
 

Langsomme skridt mod flere mænd

”Hej. Det er Mikkel, visiterende sygeplejerske på C-50,” svares der stadig med overraskende friskhed i stemmen på trods af, at det er femte opkald på kort tid.

Han noterer flittigt, da en kommende patients oplysninger kommer i en lang talestrøm over telefonen. Det viser sig, at den kommende patient er af tungere karakter, og det giver Mikkel Bo Andersen endnu en opgave, nemlig at finde en seng, der kan klare patientens vægt. Mens jagten på en større seng er gået ind, sidder afdelingens to praktikanter og undersøger, hvilke typer medicin afdelingen bruger mest og hvorfor. Heller ikke blandt de to praktikanter skal en kommende mandlig kollega til Mikkel Bo Andersen findes.

Selvom der i 2014 var rekordmange ansøgninger til sygeplejeuddannelserne, så var kun 230 af de i alt 3.342 optagne mænd. Det svarer til ca. 7 pct. Tallet lyder ikke af meget, men sammenligner man med 2001, så er der fremgang at spore. I 2001 var optaget af mandlige studerende nemlig nede på 4,6 pct.

”Hvis man ser på det samlede billede, så fylder de mandlige studerende stadig ikke meget, men hvis man kigger på de enkelte år, så går det i den rigtige retning,” siger Kenn Warming, men medgiver, at det ikke sker med kvanteskridt.
Sygeplejersker er dog ikke den eneste faggruppe, som har haft problemer med at få begge køn repræsenteret i faget. Tidligere har kvinder været stærkt underrepræsenteret i politiet, men nyeste tal viser, at tendensen er brudt. I 2013 var en tredjedel af de optagne på politiskolen kvinder.
 

Flere mænd som rollemodeller

I 2013 lavede Dansk Sygeplejeråd en undersøgelse, hvor syv ud af 10 sygeplejersker af de i alt 1.305 adspurgte ville have flere mænd i sygeplejen. Spørgsmålet er så, hvordan man får flere mænd til at søge ind på sygeplejeskolerne i fremtiden? Ifølge Kenn Warming skal man prøve med nogle nye fortællinger om faget:

”Når sygeplejersker udtaler sig om deres fag, så er det oftest kvinder, der får ordet, hvilket også er repræsentativt for gruppen, men det virker selvforstærkende og bidrager til billedet af, at alle sygeplejersker er kvinder. Drengene har brug for at se, at en mand også kan være sygeplejerske.”

I et oprør mod et kvindedomineret billede af sygeplejersker besluttede de to sygeplejersker Martin Carlsson og Leif Nielsen, at de ville gøre noget for at rokke ved opfattelsen af, at en sygeplejerske altid er en kvinde.

I stedet for at skrive en kronik eller artikel, som ville blive læst og glemt, blev de enige om at lave en fotoudstilling, hvor hovedmotivet skulle være mandlige sygeplejersker i forskellige jobs i sundhedsvæsnet.

”Udstillingen skulle fange publikum, og folk skulle bombarderes med billeder af mandlige sygeplejersker. Idéen var, at udstillingen skulle plante et lille frø inde i hjernen, så når folk næste gang tænker på sygeplejersker, så skulle det ikke kun forbindes med kvinde,” siger Martin Carlsson om udstillingen, der stod mange forskellige steder i sin levetid.

Fotoudstillingen er i dag pakket sammen, men på www.mandligesygeplejersker.dk bliver man stadig mødt af 21 mandeansigter i alle aldre og funktioner indenfor sygeplejen.

Tilbage på Frederiksberg Hospital er Mikkel Bo Andersen ikke i tvivl om, at det kræver flere mandlige forbilleder, hvis mændene for alvor skal komme ind i faget.

Han siger:

”Der er ikke nok rollemodeller, så hvordan skal lille Christian fra Nordjylland få idéen til at blive sygeplejerske? Drengene kommer ikke til at stå på skuldrene af hinanden for at komme ind på sygeplejerskeuddannelsen, hvis ikke man får sat nogle rollemodeller frem, som får skabt interesse for faget.”

Læs alt om mandlige sygeplejersker på www.dsr.dk – søg på ”Artikler om mænd i sygeplejen”

Se Leif Nielsens og Martin Carlsons fotoprojekt og læs historierne om de mandlige sygeplejersker på www.mandligesygeplejersker.dk

Læs også disse artikler i temaet om mænd i sygeplejen
MÆND I SYGEPLEJEN. For 60 år siden blev de første mandlige sygeplejersker uddannet, efter at de – på prøveordning – fik mulighed for at tage sygeplejerskeuddannelsen. I dag er mænd i sygeplejeuniform stadig en sjældenhed. Manglende forbilleder og en stereotyp opfattelse af faget får mænd til at vælge det fra.
18-20
2014
12
Tema: Mænd i sygeplejen
Mand
Sygepleje
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema Web article 

Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse

Mænd og kvinder håndterer sygdom forskelligt, og for at kunne yde en optimal pleje og behandling er det nødvendigt, at sygeplejersker medtænker kønsperspektivet. Mænd har stort behov for at bevare deres autonomi, de har tendens til at bagatellisere problemer, de ønsker privathed omkring deres sygdom og behandling, og de har behov for at have kontrol over deres følelser (1).

Kvinderne derimod tager ofte afsæt i følelserne i deres håndtering af sygdom og er tilbøjelige til at anvende emotionelt baserede mestringsstrategier (2). Kvinderne har et sprog, hvori sygdom og medfølgende frustrationer kan florere, og de har som regel ikke problemer med at gå 100 pct. ind i patientrollen (2,3).

Kønsperspektivet bliver særligt aktuelt i forbindelse med kronisk dialysebehandling, da patienten her ofte er en aktiv medspiller og i flere og flere tilfælde oplæres til at dialysere hjemme. Kronisk nyresygdom og dialysebehandling giver mange udfordringer, og en af de største er at lære at håndtere og mestre sygdommen, som påvirker patienterne både fysisk, psykisk og socialt (4,5).

Patienterne oplever en hverdag fyldt med tilpasning og restriktioner, hvilket ofte medfører en oplevelse af magtesløshed og tab af kontrol (4,5). De fysiske gener kan være hjertesvigt, kronisk træthed og påvirkning af seksuel formåen. Psykisk er patienterne påvirket af det store tidsforbrug, bundethed af behandlingen og uvished om, hvordan den næste dag bliver. Endelig rammes mange økonomisk, da de ikke magter et arbejde (4,5).

I 2012 var der i Danmark ca. 2.500 patienter i kronisk dialysebehandling, og som nævnt ovenfor vælger flere og flere af dem hjemmehæmodialyse som behandlingsform (6). Hjemmehæmodialyse giver mulighed for stor fleksibilitet i hverdagen, da behandlingen kan foregå på selvvalgte tidspunkter, hvilket giver patienterne en større livskvalitet (7). Hjemmehæmodialyse kræver stor involvering i og ansvar for egen behandling, og magter patienten dette, kan det betyde en øget følelse af sammenhæng og kontrol samt en følelse af at fremtræde og fungere så normalt som muligt (8).

For at patienten kan håndtere hjemmehæmodialyse, kræves et optræningsforløb, som varetages af sygeplejersker i stamafdelingen. Undersøgelser viser, at hvis patienterne ikke modtager adækvat undervisning, kan konsekvensen være, at de fravælger denne behandlingsform (9). Det er derfor afgørende, at sygeplejerskerne formår at tilrettelægge et individuelt undervisningsprogram, der tager udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer, livsstil og mål, og her er det specielt vigtigt, at sygeplejersken også er bevidst om patientens køn (9).

Denne artikel giver et indblik i, hvordan mænd reagerer på sundhed og sygdom eksemplificeret ved en lille gruppe mænds oplevelser i forbindelse med et optræningsforløb til hjemmehæmodialyse, og deres bud på, hvordan forløbet kan optimeres, så det matcher deres behov.
 

Metode

Mændenes oplevelser er fremkommet gennem tre individuelle, semistrukturerede interview fra to forskellige dialysecentre i Danmark, se boks 1 (Klik på boksen for at se den i større format). Interviewene foregik i eget hjem, da det kan gøre patienten mere tryg og dermed give intervieweren mulighed for at få bedre indsigt i informantens erfaringer og behov. Interviewene blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Der blev anvendt tematisk analyse inspireret af Kvales fem trin omkring meningskondensering (10).

Mandlig_boks%201
 

Fund

Analysen viste, at det, mændene var optaget af, var at forblive kaptajn i deres eget liv, og at det var vigtigt for dem at opleve respekt og anerkendelse af deres personlige behov og ønsker.
 

At være kaptajn i eget liv

At være kaptajn i eget liv indebærer, at man har styringen og kontrollen, og at man tager ansvar. Derfor var det afgørende for mændene, at sygdommen ikke fik magten over dem. De havde stort behov for at være i kontrol og være styrende, og det var deres argumentation for at vælge hjemmehæmodialyse, da det gav dem oplevelsen af frihed, fleksibilitet og øget autonomi.

Mænd slipper ikke grebet om sig selv og går ikke 100 pct. ind i rollen som patient (1). De finder det meget ubehageligt at være hjælpeløse og i følelsernes vold, og hvis de oplever, at deres ønsker ikke tilgodeses i plejen, så kan en reaktion være distancering både mentalt, verbalt og socialt (3).

En af informanterne beskrev det således:
”Jeg vil have så meget magt over min sygdom, som jeg overhovedet kan. Jeg kan ikke vinde over min sygdom, men jeg vil selv have så meget indflydelse på, hvor meget den har af indflydelse på mig. Det føler jeg på den måde, at jeg bestemmer, jeg kan tage min egen dialyse”… ”jeg er nødt til at have kontrol over, hvad de laver med min krop, fordi jeg skal kunne sige stop, ellers kører de den mange gange længere ud, end jeg har lyst til at komme.”

Ved selv at tage vare på dialysebehandlingen oplevede mændene en stor følelse af frihed og fleksibilitet. En frihed, som bl.a. betød, at de ikke skulle bruge tid på transport til og fra dialysecentret, hvilket var med til at give større livskvalitet.
”Jeg vil jo næsten sige, livskvaliteten – det er jo sådan noget, som det er svært lige at sætte procenter på … jamen, jeg vil jo faktisk mene, min livskvalitet den er 100 pct. nu. Før var den ikke mere end 50 pct. Jeg har fået, hvad skal man sige, frie tøjler som sådan, hvordan jeg vil vælge at køre mine behandlinger.”

Informanterne fik langt mere dialyse med hjemmehæmodialyse, end de fik før, hvilket gav mere energi. En energi, som blev brugt på at lave de aktiviteter i hverdagen, som var så vigtige for at hindre, at sygdommen fik magten over dem, og dermed gav dem en oplevelse af at være fastlåst i et sygdomscentreret perspektiv.

”Du har energien og overskuddet, det er tilfredsstillende for en selv, at du kan gøre noget endnu.”

At blive respekteret som den, man er

Valget af hjemmehæmodialyse gav som nævnt mændene en oplevelse af at være kaptajn i deres eget liv, og selve optræningsforløbet kunne påvirke denne oplevelse i negativ retning. I de tilfælde, hvor mændenes behov ikke blev mødt, havde de en følelse af at miste deres autonomi.

En af informanterne beskrev, at hans læringsstil var at se tingene og have dem i hænderne, hvilket hans kontaktsygeplejerske ikke var opmærksom på, da hun var meget fokuseret på at terpe det skriftlige oplæringsprogram uden at tage højde for hans eksisterende viden. Informanten oplevede, at sygeplejersken ikke i tilstrækkelig grad havde øje for, hvad det var for et menneske, hun sad overfor.

Umiddelbart var hun ikke bevidst om hverken køn, forhåndsviden, alder eller baggrund. Hun skulle bare af med den viden, som hun havde på hjerte. Informantens kommentar til dette var: ”I kommer meget længere med en patient ved, at I prøver at gå lige så stille ind og snakke og så prøver at analysere det, som vedkommende siger og så bruge det.”

Det var et stort behov hos mændene at have 100 pct. tillid til sygeplejersken og at opleve, at der var god kemi imellem dem. Det var også meget afgørende, at sygeplejersken var ærlig, og at hun indrømmede, hvis hun fejlede:
”Hvorfor vil hun ikke indrømme, at hun rammer forbi (ikke rammer fistlen ved kanylering), så synes jeg ikke, at man spiller med åbne kort, så indrøm det sgu da … hvad andet bliver så skubbet ind under ...?” se boks 2.

Boks 2. Ordforklaring

En fistel er en kirurgisk etableret forbindelse mellem en arterie og en vene, hvori der anlægges to kanyler, så dialysemaskinen kan forsynes med tilstrækkeligt blod.

At tilliden har stor betydning, og at det er vigtigt, at sygeplejersken er ærlig, så der ikke skabes utryghed og mistillid, underbygges af sygeplejeteoretiker Kari Martinsen, idet hun påpeger, at tillid er en grundværdi i omsorgen, hvilket har med engagement og indlevelse at gøre (11). Det er desuden vigtigt at tale sandt, oprigtigt, at tale ud og lytte (11,12).

Når patienten vover sig frem for at blive imødekommet, kræver det, at sygeplejersken er ærlig og oprigtig, og at hun er villig til at engagere sig i relationen, ellers kan hun ikke sætte sig ind i patientens situation (11,12).

Den yngste af informanterne var meget optaget af den forskel, som han oplevede på de yngre og de ældre sygeplejerskers væremåde. Han havde det især svært med de yngre, da han følte, at de ikke anerkendte ham, idet han ikke måtte gøre tingene på sin måde:
”Der er mange af de nye sygeplejersker, de tror, at de er Guds gave til alle os andre her, ikke?” De kommer ind og siger, at man skal gøre sådan og sådan, og så siger man, jamen jeg vil have lov til at gøre det på min egen måde … det måtte jeg ikke. Det vil jo nok være en god idé, at nye sygeplejersker kom til at gå som ”føl” sammen med en ældre sygeplejerske, og de så får at vide, prøv at lægge mærke til, hvordan jeg behandler patienterne.”

Informanten oplevede, at sygeplejerskerne var for fastlåste i deres teoretiske baggrund, idet de ikke kunne se nuanceret på tingene og lytte til, hvad han sagde:
”Det er ligesom, at de har fået at vide, at nu skal han passes, og det er altså i hoved og røv, hvis han har noget, han tænker på, så skal han endelig komme ud med det, og det … sådan er mænd ikke indrettet, tror jeg ikke, fordi jeg vil gerne holde noget som mit privatliv.”

Hvis sygeplejerskens omsorg blev for omklamrende, brugte den yngste informant den for mænd meget karakteristiske distancering i forbindelse med håndtering af sygdom. Han udtrykte det således:
”Jeg kan godt blive lidt mopset på en ny sygeplejerske, hvis det er sådan, at hun træder for tæt på mig ... uha, men de skal bare vide, at der går min grænse, det bryder jeg mig ikke om, at de snakker ned til en og pylrer om en.”

Sygeplejerskerne havde tilsyneladende ikke den nødvendige situationsfornemmelse til at kunne klare balancegangen mellem formynderi, hvor de overtager for meget af ansvaret for patienten, og så respekten for menneskets selvbestemmelse (11).
Ifølge filosof Simon Sjørup Simonsen er det at være svag og syg ikke en væsentlig del af mænds selvforståelse. De konstruerer sig selv som dem, der kan drage omsorg – ikke dem, der får omsorg (3).

Sygeplejerskernes omsorg kan tolkes som omklamrende i forhold til mændenes intimgrænser, hvis de ikke tager højde for deres autonomi. Sygeplejerskerne kan i deres omsorgskultur være utålmodige dels i forhold til at respektere mandens grænser, dels omkring det tempo og det ønske, de har om, at manden skal sætte ord på sin situation (3). Måske kan de mandlige patienter bedre tage imod sygeplejerskernes omsorg og hjælp, hvis sygeplejerskerne ser mændenes distance i forbindelse med sygdom som en sund form for autonomi, hvor distanceringen bruges som en måde at tage sig den tid, det tager at affinde sig med sygdommen (3).
 

Betydning for praksis

Undersøgelsens resultater peger på, at mænd, som er i et optræningsforløb til hjemmehæmodialyse, har nogle specifikke behov, som sygeplejerskerne bør tilgodese, hvis de mandlige patienter skal opleve samarbejdet som vellykket. Behovene gør sig ikke nødvendigvis gældende for alle mandlige patienter, men da undersøgelsens resultater sammenholdt med litteraturen viser kønsspecifikke forskelle i mænd og kvinders syn på sundhed og sygdom, er det vigtigt, at sygeplejerskerne har en bevidsthed om de særlige behov.

Sygeplejersken bør være opmærksom på behovene, når hun starter et optræningsforløb til hjemmehæmodialyse, og det vil være hensigtsmæssigt, at hun reflekterer over, hvorvidt de særlige behov gør sig gældende for netop den mandlige patient, som hun står overfor at skulle optræne.

Sygeplejersken bør således være bevidst om, hvordan vedkommende anvender de maskuline strategier i sin sygdomshåndtering, og hvorledes hun kan respektere dem uden at svigte ham. Sygeplejersken bør have for øje, at manden har et syn på sundhed og sygdom, der betyder, at han ønsker ansvar, kontrol og autonomi. Er der ikke opmærksomhed på disse særlige behov, kan manden opleve, at omsorgen virker omklamrende, og han vælger måske derfor at distancere sig verbalt, mentalt og socialt.

Det er ligeledes af afgørende betydning for et vellykket optræningsforløb, at den mandlige patient har 100 pct. tillid til sygeplejersken. Tilliden vil kunne være til stede, hvis sygeplejersken er ærlig, positiv og imødekommende. En informant oplever, at de yngre sygeplejersker ikke i tilstrækkelig grad har øje for den enkelte og dermed kan have problemer med bl.a. at anerkende informantens grænser i forhold til at udlevere sig selv til dem. Som en hjælp til at øge sygeplejerskernes kompetencer på det område lyder et forslag fra informanten, at de yngre sygeplejersker følger en ældre sygeplejerske og lærer af hende.

Ud fra ovenstående vil det være relevant at anbefale, at sygeplejersker får viden om forskellen på mænds og kvinders håndtering af sundhed og sygdom og inddrager det i deres pleje. Det vil give sygeplejerskerne, som arbejder med hjemmehæmodialyse, bedre mulighed for at planlægge individuelle optræningsprogrammer.

Boks 3. Anbefalinger til sygeplejersken

Anbefalinger til sygeplejersken i forbindelse med optræningsforløb til hjemmehæmodialyse hos den mandlige patient med kronisk nyresygdom

  • Vær bevidst om kønsspecifikke forskelle på mænd og kvinders håndtering af sundhed og sygdom
  • Overvej inden start på optræningsforløbet, om patienten anvender maskuline strategier i sin sygdomshåndtering
  • Overvej, hvordan strategierne kan respekteres, så patienten ikke føler sig svigtet
  • Skab tillid ved at være ærlig, positiv og imødekommende
  • Anerkend patientens grænser for at udlevere sig selv i optræningsforløbet
  • Tag højde for patientens eksisterende viden.

Undersøgelsen konkluderer, at hjemmehæmodialyse giver den mandlige patient større frihed, øget autonomi og kontrol over eget liv, hvilket er ensbetydende med større livskvalitet. Det giver grobund for at overveje at øge antallet af patienter i hjemmehæmodialyse, og da succesen af oplæringen har betydning for, om patienten kan overgå til hjemmehæmodialyse, er det yderst vigtigt, at kvaliteten af oplæringsprogrammet bliver optimeret.

De beskrevne anbefalinger, se boks 3, er primært rettet mod sygeplejerskerne, som optræner mandlige patienter til hjemmehæmodialyse, men den viden, der er fremkommet, kan være relevant for sygeplejersker i alle de specialer, hvor der ydes sygepleje til mandlige patienter.

Hanne Agnholt, udviklingssygeplejerske SD, MKS, Nyremedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Birgitte Schantz Laursen, lektor, cand.cur., ph.d., Aalborg Universitet, Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital

Litteratur

  1. Madsen S Aa. Manden som køn og patient. Akademiske Sygeplejersker. 2007 blad nr. 4.
  2. Agger NP. Mænd. I: Esbensen BA. Mennesker med Kræft. København: Munksgaard Forlag; 2002. Kapitel 12.
  3. Simonsen SS. Mænd, sundhed og sygdom – Ronkedorfænomenet. 1. udgave. Aarhus: Forlaget Klim; 2006.
  4. Frøjk M. Psykosociale aspekter hos kronisk nyresyge patienter. Odense Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; 1993. Kapitel 2+3+4.
  5. Cases A et al. The experience of individuals with renal failure participating in home haemodialysis: An interpretative phenomenological analysis. Journal of Health Psychology. 2011;16(6)p.884-94.
  6. nephrology.dk > publikationer > Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister > Årsrapporter > Årsrapport fra 2012.
  7.  Ageborg M, Allenius BL, Cederfjäll C. Quality of life, self-care ability, and sense of coherence in hemodialysis patients: A comparative study. Hemodialysis International. 2005;(9):8-14.
  8. Sundhedsstyrelsen. Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? En medicinsk teknologivurdering. København: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering; 2006;43-9.
     www.sst.dk > udgivelser > udgivelser 2006 > Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges?
  9. Sondrup B et al. Supporting Patient Choice: An Intervention to Promote Independent Dialysis Therapies. Nephrology Nursing Journal. 2011;Vol.38, No. 6.
  10. Kvale S, Brinkmann S. Interview – Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; 2009.
  11. Martinsen K. Omsorg i sygeplejen – en moralsk udfordring. I: Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads Forlag; 2006.
  12. Martinsen K. Samtalen, kommunikationen og sagligheden i omsorgfagene. I: Samtalen, skønnet og evidensen. 1. udgave. København: Gads Forlag; 2006.
English abstract

Agnholt H, Laursen BS. The male patient and home haemodialysis. Sygeplejersken 2014;(9):100-4.

Due to high involvement in their own care, home haemodialysis (HHD) provides the possibility of an increased experience of having control over their lives. Men and women deal with illness differently, because men have great need to preserve their autonomy and have control over the management of the disease, while women instead base their reaction on emotions. For the quality of the training course for HHD to be optimised, it is appropriate to examine those experiences which male chronic kidney-disease patients have with training.
The empirical data consisted of three individual interviews. Thematic analysis inspired by Kvale was used.
The findings showed that HHD gives men the experience of greater control over their lives, more autonomy and more freedom. During training, patients must have 100 per cent trust in the nurse, and this occurs if the nurse is honest, positive and welcoming. The nurse must recognise the patient’s limits in opening himself up, and she must take into account the patient’s existing knowledge.
If the rehabilitation process is to be optimised, the nurse should employ up-to-date knowledge and therefore be able to practice gender-specific care.

Keywords: Home haemodialysis, men, gender-specific care.

Mænd har et andet syn på omsorg end kvinder, og deres behov for kontrol og autonomi er generelt anderledes end kvinders. Det viser litteraturen og interview med tre mænd i hjemmehæmodialyse. Artiklen anbefaler, at træningsforløb til mænd, som foretrækker hjemmehæmodialyse, inkluderer opmærksomhed på køn.
100-104
2014
9
Fag
Mand
Nyresvigt
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Fag Web article