På job: Der sker færre fejl, når man arbejder systematisk

Viborg Kommunes hjemmesygeplejersker i Bjerringbro har skærpet rutinerne i medicindoseringen. Og restdosering er der ikke længere noget, der hedder.

Poul Erik Jensen er nødt til at tage medicin af mange forskellige slags. For tiden hele 39 tabletter om dagen, fordelt over syv gange, så hjemmesygeplejerske Anette Nielsen må fylde to doseringsæsker pr. dag, når hun doserer hans medicin.

paa-job_4
Caption 
Efter doseringen skal hjemmesygeplejerske Anette Nielsen kontrollere, om der ligger det rigtige antal tabletter i hvert rum.
Attribution 
Foto: Kissen Møller Hansen
Før hun begynder, sikrer hun sig ikke blot, at hun har medicinlisten og æskerne klar. Hun tjekker også, at hun har alle præparater fremme på bordet, før hun begynder. Det er en af de nye rutiner, hjemmesygeplejen i Bjerringbro har indført for at forbedre patientsikkerheden.

Sygeplejersken skal ikke være nødt til at afbryde doseringen for at finde et pilleglas eller en æske, der er kommet på afveje. Og der bliver kun doseret til så mange dage, som der er tabletter til. Hvis der ikke er nok af alle præparater, må sygeplejersken vende tilbage og dosere igen, når borgeren har fået den manglende medicin hjem.

En tjekliste hjælper sygeplejersker og assistenter med at huske alle rutiner, når de doserer. Efter ophældningen skal Anette Nielsen f.eks. tælle op, om der ligger det rigtige antal piller i hvert rum. Det gør der faktisk ikke denne gang.

”Her skulle gerne være otte, men der er kun syv,” konstaterer hun. Sammen med Poul Erik Jensens hustru Inga Christensen går hun medicinlisten igennem for at finde ud af, hvad det er for en tablet, der mangler. En Kaleorid, viser det sig, som er lagt til aftenmedicinen i stedet for morgenmedicinen.

”Den skal herover,” bemærker Anette Nielsen. ”Det var godt, vi fik talt efter.”

Hver gang hun har doseret et præparat, har hun kontrolleret, om der er nok til en fuld dosering næste gang.  To præparater skal bestilles hjem, og det noterer hun til sidst i sin Mayland-kalender, så hun kan bestille, når hun er tilbage på kontoret.
”Vi får snart iPads, og så kan vi bestille på stedet,” fortæller hun. ”Det vil også øge sikkerheden.”

paa-job_3
Caption 
Efter doseringen skal det kontrolleres, om der ligger det rigtige antal tabletter i hvert rum.
Arbejdet med sikker medicinering indgår i projektet ”I sikre hænder”, og de redskaber og rutiner, der bliver udviklet i Bjerringbro, skal sidenhen indføres i hele kommunen.

Tjeklister fanger fejl
Foruden tjeklisten er der også udviklet forskellige screeningsskemaer. Ét skema bliver brugt til medicinafstemning hos borgere, der kommer hjem fra en sygehusindlæggelse, et andet skema identificerer lægemidler, som løbende bør tages op med borgerens læge pga. risiko for tilvænning og uheldige bivirkninger.

”Lige nu diskuterer vi også, om vi kan skabe mere ro under selve doseringen,” siger Anette Nielsen.

”Om vi kan få markeret en arbejdszone eller på anden måde sendt et signal om, hvornår vi ikke kan snakke.”

Hun synes, projektet allerede har givet dem gode redskaber, og hun regner klart med, at de skal beholde tjeklisterne i en eller anden form, også efter projektperioden.

”Nogle synes nok, det er lidt træls med tjeklister. Men vi fanger jo faktisk fejl, så det kan godt betale sig at være systematisk.”

Din bedste oplevelse med en borger for nylig?

”Vi havde en borger med cancer, der for fire uger siden fik at vide, at nu kunne man ikke hjælpe hende mere. Hun fik en god og værdig død her i weekenden med sin ægtefælle og sine børn omkring sig.”

 paa-job_1Hjemmesygeplejen - her sygeplejerske Anette Nielsen - kommer en gang om ugen hos Kirsten og Jens Oluf Møller Mogensen for at tilse hans trakeostomi og ernæringssonde.

Læs om patientsikkerhed i kommunerne på www.isikrehaender.dk


Emneord: 
Hjemmesygepleje
Medicinhåndtering

På job: Nu begynder medicinlisterne at se ud som de skal

Siden efteråret har hjemmesygeplejen i Hedensted Kommune fået borgernes medicinoversigter fra det Fælles Medicinkort FMK, der samler alle ordinationer fra sygehuset og egen læge.

​Hedensted Kommunes hjemmesygepleje tog det fælles medicinkort FMK i brug for snart seks måneder siden, og det har i perioden været slidsomt og indimellem ganske frustrerende. Men nu begynder systemet at fungere, som det er tænkt, konstaterer Bodil Haugstrup. Hun er hjemmesygeplejerske og visitator af sygeplejen i kommunens Distrikt Vest. Samtidig er hun superbruger af kommunens omsorgssystem og har været med til at udvikle FMK som repræsentant for kommunerne.

2015-3-paa-job_1
Bodil Haugstrup er visitator af sygeplejen i kommunens Distrikt Vest og samtidig superbruger af FMK og omsorgssystemet.
Foto: Kissen Møller Hansen
Denne morgen dukker der endnu et problem op af den type, som det sidste halve år har været fyldt med.

”Bodil, prøv at se her,” siger kollegaen Charlotte Thomsen, som sidder ved computeren med en borgers medicinoversigt. En ordination er markeret med rødt, og så længe den er det, kan hjemmesygeplejerskerne ikke handle på den.

Hjemmesygeplejen har fået besked fra et ambulatorium om, at borgeren skal have genoptaget en behandling, der blev seponeret for nogle år siden. Men der mangler en ordination. En ny skal oprettes i FMK, og hvem skal sørge for det? Nu bliver Charlotte Thomsen nødt til at oprette den uden om FMK og efterfølgende skrive til lægen for at få den bekræftet.

”Vi kan ikke selv rette i systemet, det skal lægerne gøre,” forklarer Bodil Haugstrup.

”Som slutbrugere er vi afhængige af de data, andre har lagt ind, og vi bruger stadig meget tid på at koordinere mellem læger og sygehuse.”

2015-3-paa-job_2

Ingen tidsbesparelse

Hun tilføjer, at de har et godt samarbejde med alle lægehuse i distriktet.

”Men de har også skullet lære systemet at kende. Der har da været startvanskeligheder, men efterhånden er de fleste kommet godt efter det.”

Hvor godt, får hun demonstreret, da hun lukker systemet op for at vise, hvordan det ser ud, når en rød markering afslører et problem med en ordination.

Af samtlige medicinændringer fra de seneste to dage er der ikke en eneste rød. Derimod er der en hel del gule, og det er fint nok. Det betyder typisk, at en recept er blevet fornyet, og den kan sygeplejersken gemme med et enkelt klik; så er borgerens medicinoversigt i orden.

”Det er rigtig godt, det her!” siger Bodil Haugstrup, mens hun løber ned over skærmen fra den ene gule ordination til den anden.

”Det er gået rigtig meget fremad. Lægerne gør det, vi gerne vil have dem til, og de gør det hurtigt.”

Der er stadig ting, der skal rettes i selve systemet, og Bodil Haugstrup går løbende og samler eksempler på problemer, som hun vil bede it-leverandøren kigge på.

Din bedste oplevelse på jobbet for nylig?

”Det var faktisk at se alle de gule ordinationsændringer i dag. De er tegn på, at der er ved at være ryddet op, og at det fungerer. Det bliver man glad af. Og det sparer vi også tid på.”

”Vi kan heller ikke bestille medicin og receptfornyelser direkte i FMK, som det egentlig er tænkt. Det skyldes et problem i lægernes it-system,” siger hun.

Så indtil videre har FMK ikke sparet tid, tværtimod, og Bodil Haugstrup tvivler på, at det vil, selv når det er indarbejdet.

”Men FMK vil give større patientsikkerhed. Det er f.eks. virkelig godt, at vi får de rigtige ordinationer med det samme. Tidligere fik vi vores medicinlister fra receptserveren, og så blev der ved med at stå Furix én gang daglig, selv om lægen måske havde sat dosis op til to.”

Emneord: 
Medicinhåndtering

E-learning. En genvej til korrekt og sikker medicinhåndtering

Brug af tre e-learningmoduler i medicinhåndtering har givet gode resultater i en kommune i Sønder-jylland. Resultaterne er betinget af ledelsens opbakning, efterlevelse af egne retningslinjer og procedurer samt udførelse af en praktisk medicinopgave efter endt kursus.

Sygeplejersker får tildelt flere og flere komplekse opgaver i forbindelse med medicinhåndtering. En del af disse opgaver kan sygeplejersken delegere til andre faggrupper, såfremt delegationen foregår inden for de fastsatte rammer, og den enkelte medhjælp er kvalificeret til at udføre opgaven. For at højne patientsikkerheden og samtidig sikre, at alle medarbejdere arbejder ud fra den samme referenceramme, har Sønderborg Kommune investeret i en serie e-learningmoduler i medicinhåndtering.

E-learningmodulerne erstatter de tidligere fremmødekurser, hvor medarbejderne skulle transporteres til et centralt sted for at overvære undervisningen. Fremmødekurserne var tidskrævende, og kursisterne blev ikke testet i deres viden. Sygeplejerskerne, som forestod undervisningen, kunne derfor ikke garantere, at kursisterne reelt også havde forstået den teori og de arbejdsgange, som de blev præsenteret for. På baggrund af dette tog Sønderborg Kommune en beslutning om at evaluere på denne form for uddannelse af medarbejderne.

Evalueringen viste, at fremmødekurser var dyre, og der skulle derfor nye metoder i brug for at effektivisere og ikke mindst kvalitetssikre uddannelsen af kommunens medarbejdere. Ledelsen øn-skede en mere lokal og fleksibel undervisning, som kunne indarbejdes i dagligdagen og afholdes, uanset om der var ferieperioder eller helligdage. Et andet krav fra ledelsen var desuden, at kursi-sterne skulle testes i deres viden og bestå en afsluttende prøve.

E-learning viste sig at være svaret på Sønderborg Kommunes ønsker. Modulerne er både fuldt speakede og meget brugervenlige, således at alle kan gennemføre uanset læse- og it-færdigheder. E-learningserien er delt op i tre moduler, der hver især bygger på hinanden. Alle starter med modul 1, hjælpere fortsætter med modul 2, og de autoriserede gennemfører alle tre moduler. Modulerne af-sluttes med en test, der skal bestås med 100 pct. rigtige svar. Dette sender et signal ud i organisatio-nen om, at der undervises i et emne, hvor der ikke er plads til fejl.

Kursisterne modtager alle de samme informationer, og derfor har de alle den samme basisviden, kursisterne er ikke længere afhængige af den enkelte undervisers evne til at formidle komplekse emner.

E-learningmodulerne er udarbejdet i et samarbejde med virksomheden Guide2know, som har stor erfaring med at udvikle e-learning i bl.a. sundhedsfaglige emner. Men succesfuld implementering afhænger i høj grad af den ledelsesmæssige opbakning, og at modulerne forankres lokalt. De daglige ledere må følge op på kurserne og selv efterleve de retningslinjer og procedurer, der bliver fremsat i kurserne. Medarbejderne skal opleve, at arbejdsgangen i hverdagen stemmer overens med det, de har lært i kurserne.

På chefgruppemøderne i Sønderborg Kommune er status på e-learning blevet et fast punkt på dags-ordenen på linje med f.eks. budgetopfølgninger. Ledelsen tager på den måde ansvar og sender et klart signal om vigtigheden af kurserne.

For at efterleve de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen fastlægger, og samtidig højne patientsik-kerheden har Sønderborg Kommune valgt, at den enkelte medarbejders udførelse af en medicinop-gave efterfølgende skal godkendes i praksis.
Sønderborg Kommune har haft så stor succes med indførelsen af e-learning, at der også er investeret i e-learningmoduler om i-sikkerhed (informationssikkerhed), sygefravær, anatomi og forskellige introkurser til kommunen og dens forvaltninger. Kurser i god hygiejne er sat i drift i efteråret 2014.

Det er muligt for andre interesserede organisationer at få tilrettet mange af Sønderborgs e-learningmoduler til egne forhold.

Kirsten G. Clausen, sygeplejerske, udviklingskonsulent, diplomuddannelse i klinisk kvalitetsudvikling, Sønderborg Kommune; kgcl@sonderborg.dk

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse
Medicinhåndtering
Undervisning

Nye tal for misbrug fra Sundhedsstyrelsen

MISBRUG. I 2013 blev 28 sygeplejersker indberettet til Sundhedsstyrelsen for misbrug, men det reelle antal er højere, mener DSA.

For første gang har Sundhedsstyrelsen indsamlet tal, der viser præcis, hvor mange læger, tandlæger, sosu-assistenter og sygeplejersker der årligt bliver indberettet i Danmark.

Opgørelsen, der er givet til Sygeplejersken, viser, at antallet af sygeplejersker, der bliver indberettet til Sundhedsstyrelsen, har ligget stabilt siden 2010.

Gennemsnit af nyoprettede sager vedrørende sundhedspersoners egnethed fra 2010-2013
  • Sygeplejersker 40
  • Læger 36
  • Susu-assistenter 18
  • Tandlæger 4

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

I 2013 er der sket et fald fra 41 året før til 28, men ifølge Sundhedsstyrelsen kan man først konkludere, om faldet er en tendens, når man også har det samlede antal for året efter.

Ifølge misbrugskonsulent i DSA, Lykke Østerlin Koch, er antallet af indberettede misbrugere overraskende lavt. Hun får årligt 100 henvendelser fra kolleger, tillidsrepræsentanter eller pårørende til en misbrugende sygeplejerske.

”Jeg så gerne, at det indberettede antal var højere, for jeg tror, de er derude, og vi kan hjælpe dem og få dem i behandling,” siger hun.

Afdelingsleder og oversygeplejerske i Københavns Kommunes Center for Alkoholrådgivning, Marianne Gunst-Møller, mener også, at det reelle tal er højere:

”Man plejer at sige, at sygeplejersker hverken misbruger mere eller mindre end den normale befolkning, og det svarer ca. til 5 pct. Det er jo langtfra alle, der bliver indberettet til Sundhedsstyrelsen.”

misbrug_4Tallene dækker over nye indberetninger af sygeplejersker for enten psykisk sygdom, alkoholmisbrug eller medicinmisbrug til Sundhedsstyrelsen. Størstedelen af sagerne handler om pillemisbrug, resten er alkoholmisbrug, og en meget lille andel gælder psykisk sygdom.

Emneord: 
Medicinhåndtering
Rusmiddel
Stofmisbrug

"Jeg havde uendelig adgang til piller"

MISBRUG. Når Anne doserede medicin, lavede hun et ekstra glas til sig selv. Hun var afhængig og havde i arbejdet som sygeplejerske altid mulighed for at få det næste fix
1 ud af 40

Da sygeplejerske Anne efter mange års misbrug selv søgte behandling på et misbrugscenter, indberettede centret hende til embedslægen. Hun er dermed én af de i gennemsnit 40 sygeplejersker, der de sidste fire år er blevet indberettet pga. misbrug til Sundhedsstyrelsen.

Anne fylder snart 50 og har i sin karriere haft let adgang til piller og andre præparater, der holdt misbruget i live.

”Det letteste var, da jeg arbejdede som vikar. Der kunne jeg hver dag tage piller i lommen, da jeg var et nyt sted hele tiden. Når man er vikar, er der heller ikke nogen kollegaer, der holder øje med én,” fortæller Anne, der nu har fast arbejde på et hospital.

I foråret 2013 stoppede hun med at tage medicin fra sit arbejde. Nu får hun substitutionsmedicin, samtaleterapi og akupunktur på Behandlingscenter Svendborg, og på arbejdspladsen er der stadig ingen, der ved noget om det misbrug, hun har haft det meste af sit liv.

”Jeg har uendelig adgang til piller. Der er ikke nogen, som holder øje med, hvis der forsvinder en håndfuld,” siger hun og fortæller, at hun på trods af det ikke har fået et eneste tilbagefald.

Det kan afhjælpe situationen
  • Hospitalerne bør have en misbrugspolitik, der giver guidelines for, hvordan man håndterer misbrug.
  • Disse guidelines bør inkludere, at en misbruger bliver meldt til embedslægen, som kan sørge for behandling.
  •  Sygeplejerskerne skal ikke kun indberettes. De skal også have tilbud om hjælp.
  • Det bør være sådan, at man kun får frataget sin autorisation i ekstremt graverende tilfælde.

Kilde: Marianne Gunst-Møller.

Fristende nem adgang

Afdelingsleder og oversygeplejerske i Københavns Kommunes Center for Alkoholrådgivning, Marianne Gunst-Møller, kan genkende Annes oplevelser:

”Det er et problem, at adgangen til medicinen er så nem. Så er det svært, når man er afhængig af medicin, at skulle stå i et medicinskab og sige til sig selv: ”Nej, jeg tager ikke noget.” Der skal ikke meget til i form af stress eller noget andet til at presse én, og så er pillerne lige dér, og det er bare så lækkert,” fortæller hun.

Hvis en sygeplejerske er under tilsyn af embedslægen, kan lægen i nogle tilfælde stille krav om, at sygeplejerskerne ikke må have kontakt med medicin. Det kan yderligere komplicere arbejdslivet.

”Det er svært at finde en arbejdsplads for en sygeplejerske uden medicin. Så kan man måske få arbejde steder, hvor der ikke er så meget direkte patientkontakt såsom en akuttelefon,” siger Marianne Gunst-Møller.

Få mere information

På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du som kollega eller leder kan hjælpe eller støtte en mulig misbruger. Du kan også læse mere om behandlingsmuligheder og rusmiddelpolitik.

Du finder det hele her 

Normalt at tage piller

Marianne Gunst-Møller hører fra de sygeplejersker, som hun behandler, at det på nogle afdelinger er almindeligt at tage specielt sovemedicin med hjem.

”På nogle afdelinger er det mere eller mindre normalt, at man tager medicin til eget behov. Det er en uudtalt kutyme,” siger hun og uddyber:

”Der er et mørklagt område, men jeg tror, at problemet er temmelig stort. Man må gerne tage nogle Panodiler eller en sovepille med hjem, uden at nogen blinker.”

Det er dog langtfra alle, der bliver misbrugere af den grund:
”Nogle kan gøre det uden problemer, men andres hjerner er meget mere sårbare overfor at tage medicin på den måde,” forklarer hun.

Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis sygeplejersker bliver opdaget i at stjæle medicin.
”Det kan også være rigtig farligt at indrømme, at man har taget medicin fra arbejdspladsen. Jeg har eksempler på sygeplejersker, der bliver meldt til politiet og får en dom. Så får de frataget deres autorisation,” fortæller Marianne Gunst-Møller.

Emneord: 
Medicinhåndtering
Rusmiddel
Stofmisbrug

Er det medicin, du er påvirket af?

MISBRUG. Sygeplejersken Anne var misbruger af medicin i næsten 35 år, men der var aldrig nogen, der direkte konfronterede hende med misbruget. Læs hendes historie og eksperternes råd til, hvad du kan gøre som kollega til en potentiel misbruger.

misbrug_1Anne og Ingela Vest har en gang imellem brug for frisk luft, når de snakker om svære emner. Så bliver lommetørklæderne og kaffen taget med ud på altanen. Foto: Nils Lund Pedersen

Der var kollegaer, der spurgte hende: ”Er du okay? Jeg er bekymret for dig.”

De viste omsorg, og måske har nogen endda haft mistanke til misbruget. Men man skulle spørge Anne direkte, ellers ville svaret bare være: ”Jeg er træt og stresset.”

Den lyshårede sygeplejerske sidder på kontoret sammen med sin behandler. Hun er nervøs, for der er kun to mennesker i verden, der ved, at hun har et misbrug. Hendes bedste veninde, som hun ikke ser mere af samme grund, og hendes behandler, Ingela Vest fra Svendborg Behandlingscenter.

”Hun er den person, der har betydet mest for mig,” siger Anne og holder en lille pause, mens hun kigger over på Ingela Vest.
Sygeplejersken har mødt Anne på Ingela Vests kontor, hvor de normalt har samtaleterapi. Anne sidder med krydsede ben. Så skifter hun til at have begge ben på jorden. Så skifter hun tilbage igen.

”Jeg føler mig mest tryg, hvis jeg kan sidde i den stol,” siger hun og griner lidt af sig selv, da hun beder om at bytte plads med journalisten, så hun kan sidde på sin sædvanlige plads ved lommetørklæderne.

”Altså. Det er ikke sådan, at jeg tuder, hver gang jeg snakker med Ingela, men det sker da,” siger hun, mens hun finder sig til rette.

Tegn på misbrug

Nogle af tegnene på misbrug ligner almindelige stress-symptomer. Der findes ingen sikre metoder til at afgøre, om din kollega er misbruger, men du kan bruge disse punkter til at orientere dig om tegn på, at din kollega kan være misbruger.

  • Hvis din kollega ikke laver sit arbejde ordentligt.
  • Hvis det ikke virker, som om din kollega trives.
  • Hvis din kollega møder ind på arbejde på fridage. Det kan være med undskyldninger som: ”Åh, jeg glemte lige min trøje.” Hvis det sker systematisk, kan det være for at hente mere medicin til eget misbrug.
  • Hvis din kollega har meget sygefravær.
  • Hvis din kollega fortæller fantastiske historier om fraværet. Er det f.eks. tredje gang, mormor døde?
  • Hvis din kollega drikker særlig meget til fester.

Kilde: Marianne Gunst-Møller.

Spørg direkte

Anne har haft et medicinmisbrug hele sit voksenliv, og hun kunne hurtigt afvise eventuelle spørgsmål fra kollegaer, der kunne mærke, at hun opførte sig anderledes:

”Man bliver nødt til at spørge mig direkte, om jeg er påvirket. Ellers kan jeg være meget overbevisende,” fortæller hun.
Hendes behandler Ingela Vest overtager nikkende:

”Det er vigtigt at gøre op med tabuet. Man kan spørge uden at anklage: ”Er det medicin, du er påvirket af?”
”Det ville være meget grænseoverskridende for mig, hvis nogen spurgte mig om det,” siger Anne straks.

Men Ingela Vest forklarer, at det handler om at åbne én dør ad gangen. For det, hun oplever som misbrugsbehandler, er, at det er det eneste spørgsmål, som faktisk aldrig bliver stillet.

”Man skal være vedholdende og blive ved med at spørge. Man kan sige noget i retning af: ”Vi ved, at der er mange, der har et misbrug. Hvad tænker du om det?” Eller ”Du har opført dig anderledes på det sidste. Hvad handler det om?” Der må meget gerne være fokus på adfærden i spørgsmålet.”
 

Fik lyserød pille som barn

 Misbruget kommer ikke fra fremmede. Annes mor arbejdede indenfor sundhedsvæsenet, og hun gav hende en lyserød pille, når hun var ked af det, allerede fra hun var 13 år.

”Da min far døde, fik jeg også en pille. Min mor brød sig ikke om store følelser, og så troede hun, at hun hjalp mig,” fortæller Anne og forklarer, at hendes mor på samme måde havde givet piller til faren, indtil han døde af sygdom.

Hvis du mistænker din kollega for at være misbruger, så tag en snak
  • Tal med vedkommende om, hvordan han eller hun trives.
  • Luft din bekymring vedrørende misbruget.
  • Vær skarp på, hvorfor du er bekymret, og vær opmærksom på, præcis hvilke sygedage der har været, eller hvilke fridage din kollega er dukket uanmeldt op på arbejde.
  • Hvis du har hørt rygter fra en anden kollega, så tag den anden kollega med til samtalen, så det ikke er andenhånds- eller tredjehåndsfortællinger, du konfronterer personen med.

Kilde: Marianne Gunst-Møller.

Igennem gymnasiet blev Anne forsynet med piller og startede et misbrug med især slankepiller.

”Det eneste tidspunkt i mit voksenliv, hvor jeg ikke har været afhængig af medicin, var, da jeg studerede til sygeplejerske,” fortæller den ambitiøse kvinde, der sluttede med et gennemsnit på 11,5 på den gamle 13-skala.
 

Svarende til en overdosis

Da pillemisbruget var på sit allerhøjeste, drak Anne Efedrin, spiste 8-10 sovepiller, 10 benzodiazapin og 5-6 Oxynorm.
”Man opbygger en tolerance med tiden, men hvis det var en person, der ikke var vant til al den medicin, kunne det godt svare til en overdosis. Det ville være bevidsthedssvækkende og i værste tilfælde respirationssvækkende,” forklarer hun.

Bivirkningerne kom langsomt listende og gik ikke ubemærket hen på arbejdspladsen. Anne kunne falde i søvn under frokosten, glemme, hvor hun var, eller miste evnen til at finde de rigtige ord. Det blev så voldsomt, at hun blev nødt til at gå til lægen.
”Jeg fik diagnoser på flere seriøse sygdomme, og det var egentlig bare gaver til mig. Så kunne jeg bortforklare alt det, der skete, og få flere piller igennem egen læge,” fortæller hun.

Det kan du sige

Marianne Gunst-Møller behandler som rådgiver og sygeplejerske i Københavns Kommune særligt sundhedspersonale. Her er hendes råd til konfrontationen med den kollega, man har mistænkt for at have et misbrug:

”Man kan sige noget i retning af: ”Jeg kunne have en fantasi om, at det her handler om misbrug, fordi det ligner noget, jeg tidligere har oplevet. Hvad tænker du om det?”
Nogle tænker: ”Puha, nu er der endelig nogen, der tør sige det.” Andre vil komme i forsvarsposition, men så kan man sige, at ligegyldig hvad, må vi gøre et eller andet, da den måde, du arbejder på, ikke er holdbar,” forklarer hun.

Snor sig igennem kontrollen

I foråret 2010 var der en kollega, der syntes, Annes opførsel virkede mistænkelig, og meldte hende til embedslægen. Selv her blev ordet misbrug aldrig sagt højt.

”Jeg kunne sno mig igennem kontrollen hos embedslægen. Jeg skulle bare tage nogle andre piller end dem, jeg plejede, for de slog ikke ud på testen. De havde godt nok nogle alvorlige bivirkninger. Det var så slemt, at jeg nærmest ikke kunne stå op af sengen eller styre min krop, men jeg blev ikke opdaget. Lægen var nærmest undskyldende over for mig,” fortæller hun.

Da Anne ikke blev afsløret hos embedslægen, fortsatte hun med sit misbrug indtil en dag, hvor et tv-program gav anledning til den store åbenbaring.
 

For børnenes skyld

I det tidlige forår 2013 så Anne tilfældigt dokumentaren ”100 dage uden stoffer” i fjernsynet. I det øjeblik gik det op for hende, at hun havde meget til fælles med misbrugerne i programmet.

”Det gik op for mig, at jeg var begyndt at opføre mig mindre socialt, at jeg altid sørgede for at have let adgang til medicinen på min arbejdsplads, og at jeg ikke kunne stoppe. Jeg troede hele tiden: ”Jeg kan stoppe i morgen,”

Behandlingsmuligheder

Der er mulighed for at komme gratis i behandling i alle landets kommuner. Desuden er der på Alkoholenheden i Københavns Kommune behandling målrettet sundhedspersonale. Her kan sygeplejersker også tage hen, selvom de har et medicinmisbrug og bor i den anden ende af landet. Hvis de passer behandlingen, vil Alkoholenheden ikke informere embedslægerne. Men hvis personalet oplever, at der kan være risiko for, at misbruget vil kunne skade patienterne, er de forpligtet til at informere embedslægerne.

Kilde: Marianne Gunst-Møller og Ingela Vest.

men det skete ikke,” siger hun eftertænksomt.

Imens hun så programmet, stod det hele pludselig klart for hende:
”Jeg var blevet misbruger i stedet for forbruger.”

Derfor fandt hun efter megen søgen Misbrugscenter Svendborg, og hun har gået i behandling siden.

”Jeg blev nødt til at tage en masse piller for at tage mig sammen til at gå herned, men jeg blev nødt til at gøre det. For mine børns skyld. Jeg kunne risikere at miste mit arbejde og så vores bolig,” siger hun.

Anonymitet

Sygeplejerskens navn og visse detaljer er tilbageholdt for at beskytte hendes anonymitet, familie og arbejde. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.

Emneord: 
Medicinhåndtering
Rusmiddel
Stofmisbrug

Nyt medicineringssystem inddrager patienterne

Artiklen beskriver de første erfaringer med One-Stop Dispensing på en dansk sengeafdeling. Systemet er baseret på, at patienterne medbringer egen medicin og er selvdispenserende og -administrende under indlæggelsen.

Dispensering og administration af medicin er en ressourcekrævende proces under indlæggelse og ved udskrivelse, og i forbindelse med sektorovergang er der gjort mange tiltag for at reducere antallet af medicineringsfejl, men kun enkelte er i drift. Et af de områder i sundhedsvæsnet, hvor der er flest uudnyttede ressourcer, er hos patienterne og deres pårørende.

Patientrollen er under forandring, og fokus i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen er ”patient empowerment” (1). Tiden synes at være moden til at nytænke et omkostningsneutralt og patientsikkert medicineringssystem med patienten i centrum.
I slutningen af 1990’erne startede man i Storbritannien en tilsvarende forandringsproces, hvilket resulterede i medicineringssystemet ”One Stop Dispensing” (OSD) (2,3). Navnet OSD refererer til den praksis, hvor udleveringen af medicin, fra indlæggelse til udskrivelse, udføres i én proces (3).

Alle patienter i Storbritannien opfordres til at medbringe og anvende egen medicin ved indlæggelse, og ambulancepersonale er uddannet i at medbringe patienters medicin ved akutindlæggelse, også kendt som ”green bag”-ordningen (4).

Farmaceuten optager en medicinanamnese på hospitalet og gennemgår kvaliteten af patientmedicinen. Mangler patienten noget af den faste medicin eller startes ny behandling, udleveres denne af sygehusapoteket til 28-dages behandling eller i anden passende pakningsstørrelse. Al medicin udleveres i original emballage og opbevares aflåst på sengestuen under indlæggelsen (2,3). Patienterne er ved indlæggelse altid selvadministrerende, såfremt det er muligt og forsvarligt, ellers får patienterne hjælp til medicineringen af plejepersonalet direkte på sengestuen. Ved udskrivelse følger al medicin fra den aflåste medicinboks patienten, og der medgives typisk medicin til 14-21 dage (2,3).

Hvidovre Hospital og Region Hovedstadens Apotek har i samarbejde igangsat en pilotafprøvning af One-Stop Dispensing. Vi rapporterer her data fra den første pilotafprøvning omhandlende den praktiske håndtering af patientmedicin og dens opbevaring. 
 

Metode og materialer

Til opbevaring af medicinen på sengestuen blev Hospitalets sengeborde modificeret med et hængelåsbeslag og en programmerbar hængelås 1500 EDBX (Master Lock, Milwaukee, USA). Alle låse blev programmeret med en universalkode og en individuel gæstekode. Afdelingspersonalet og teknisk tjeneste fik udleveret universalkoden, mens patienterne fik udleveret gæstekoden, se boks 1.

Boks 1. Patientmedicin opbevares aflåst på sengestuen

medicin_1
medicin_2

 

63 patienter indlagt på Amputations-enheden, Hvidovre Hospital, i perioden april 2013 til september 2013 blev bedt om at medbringe/fremskaffe egen medicin i original emballage og anvende denne under indlæggelsen.

Alle patienter var over 18 år, og skriftligt samtykke blev udfyldt. Inden indlæggelsen havde en sygeplejerske eller afdelingslæge vurderet patienten egnet til selvdispensering og selvadministration i henhold til regionale medicinvejledninger.

Patientmedicinens kvalitet blev vurderet af en farmakonom/farmaceut efter kriterierne beskrevet i Nielsen et al. 2013 (5), og en sekundær medicinanamnese blev optaget af en farmaceut. Ved uoverensstemmelser mellem Elektronisk Patientmedicinprofil (EPM) og den sekundære medicinanamnese blev medicinafstemning udført af en afdelingslæge.

Manglede patienterne fast receptpligtig medicin, blev medicinen opbrugt, eller blev ny behandling opstartet, blev medicinen udleveret af sygehusapoteket i original emballage i en passende pakningsstørrelse. Patienterne fik ved enhver medicinændring udleveret en ny medicinliste, de modtog mundtlig information og fik opdateret medicinen i sengebordet. Ved udskrivelsen blev altid medgivet aktuel medicin i original emballage til mindst 10 dage.
 

Resultater

46 ud af 63 patienter var ved indlæggelsen i behandling med sammenlagt 273 receptpligtige lægemidler, hvoraf 196 blev tilvejebragt (72 pct.). 9 pct. (n = 4) blev indlagt subakut og inkluderet via ambulatoriet. Alle subakutte patienter medbragte al aktuel medicin ved indlæggelsen. 44 pct. (n = 20) tilvejebragte al aktuel medicin til afdelingen, og samlet kunne 72 pct. (n = 33) tilvejebringe noget eller al aktuel medicin. 15 pct. (n = 7) fik suppleret egen faste frembragte medicin med et lægemiddel fra sygehusapoteket, mens 13 pct. (n = 6) blev suppleret med mere end et lægemiddel. 52 pct. (n = 24) tilvejebragte egen medicin inden 24 timer, efter 48 timer var dette øget til 65 pct. (n = 30), og efter 96 timer havde alle patienter (n = 33) fremskaffet medicinen. 17 pct. (n = 8) medbragte i alt 17 uaktuelle ordinationer, som blev destrueret efter aftale.

De hyppigste medbragte lægemidler forekom i ATC-gruppe: Hjerte og kredsløb (C) 34 pct., fordøjelsesorganer og stofskiftet (A) 26 pct., blod og bloddannende organer (B) 11 pct., nervesystemet (N) 10 pct. og respirationsorganer (R) 7 pct.
(ATC = anatomisk terapeutisk kemisk klassifikation, der bruges til at inddele lægemidler i forskellige grupper).

Kvaliteten af patientmedicinen var overordnet i acceptabel stand (190 lægemidler (97 pct.)) og blev anvendt under indlæggelsen. Seks (3 pct.) af de fremskaffede lægemidlers udløbsdato var overskredet, eller medicinen var sammenblandet.
69 ud af de 196 (35 pct.) tilvejebragte lægemidler blev opbrugt under indlæggelsen, og sygehusapoteket supplerede dem. I gennemsnit blev foretaget 2,7 ændring i patienternes medicin under indlæggelsen. Ændringer indbefattede ordination af standardpakker, justering af fast medicin, ordination af ny medicin og seponering af medicin.

Overordnet fungerede sengeborde, låse og medicinbakker i projektperioden efter hensigten.

Patienter og hospitalspersonale kan anvende de forudprogrammerede låse efter en kort introduktion, og patienterne foretrak at have tilgang til deres medicin fra sengen. Sengebordet fungerer ideelt som opbevaringsenhed til patientmedicinen, og personalet skal ikke tømme bordet, hvis patienter flytter stue internt eller flytter afdeling.
 

Diskussion

De to vigtigste resultater af denne undersøgelse var:

  1. Ved en simpel og billig modificering af de nuværende sengeborde er der fundet en løsning, som muliggør afprøvning af OSD på flere patientniveauer. Prisen er ca. 150 kr. pr. sengebord. Løsningen imødegår kravene til opbevaring af patientmedicin under aflåste og hygiejniske forhold.
  2. Elektive og subakutte patienter formår at medbringe egen medicin ved indlæggelsen. Derudover peger de foreløbige resultater i retning af, at størstedelen af de akut indlagte patienter medbringer eller har mulighed for at få bragt medicin til afdelingen indenfor få døgn.

Ved en eventuel udrulning af OSD tænkes det givtigt med en dansk løsning svarende til ”green bag”-ordningen (4), så al patientmedicin medbringes straks ved akut indlæggelse.

Anvendelse af patientmedicin medfører fordele og ulemper. Først og fremmest kan den medbragte patientmedicin medvirke til en mere nøjagtig medicinanamnese, reducere forsinkelser i administration og reducere behovet for analog substitution. Patienterne kan blive uddannet i anvendelsen af egen medicin, og metoden giver anledning til oprydning i ikke aktuelle ordinationer.

Anvendelsen af patientmedicin kræver personale med ressourcer og kompetencer til håndtering. En ulempe kan være, at plejepersonalet ikke er kendt med medicinen, og at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at redegøre for patientmedicinens opbevaringshistorik.

Konklusion
Vi fandt, at det er muligt for patienterne at medbringe eller fremskaffe størstedelen af egen medicin, og at kvaliteten af denne overordnet var i en stand, der tillader anvendelse under indlæggelsen. Det er praktisk muligt at afprøve OSD på en dansk sengeafdeling ved at anvende sengebordet som opbevaringsenhed til medicinen efter en simpel og billig modificering, og vi anbefaler, at metoden afprøves i et større studie. OSD fase 2 er igangsat på Amager-Hvidovre Hospitaler fra maj 2014 til oktober 2015.

Morten Baltzer Andersen, farmaceut, Region Hovedstadens Apotek, Hvidovre Hospital; morten.baltzer.andersen@regionh.dk
Sisse Skyhøj Olsen, sygeplejerske, Ortopædkirurgisk afdeling 317, Hvidovre Hospital
Klaus Kirketerp-Møller, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling 317, Hvidovre Hospital
Helle Mcnulty, farmaceut, chef for Klinisk Farmaceutisk Service, Region Hovedstadens Apotek, Herlev

Litteratur

  1. Region Hovedstaden. Patient Empowerment i Region hovedstaden 2012: København. Koncern Plan, Udvikling, Kvalitet; 2012. www.regionh.dk  >  uddannelse  >  patient empowerment  > publikationer  > Patient Empowerment i Region Hovedstaden  2012
  2. The Audit Commission for Local Authorities and the National Health. A spoonful of sugar – medicines management in NHS hospitals. The Audit Commission; 2001.
  3. Hospital Pharmacists Group. One-stop dispensing, use of patients’ own drugs and self-administration schemes. Hosp Pharm. 2002(9):81-6.
  4. National Prescribing Center (NPC). One-Stop Dispensing and re-use of patient own drugs – Supplementary Informations: Liverpool, Calderdale and Huddersfield Foundations Hospitals NHS Trust; 2008. 
  5. Nielsen TRH, Joergensen MG, Honoré SE a. PH. The quantity and quality of patients’ own medicines brought to hospital during admission. Eur J Hosp Pharm Sci Pract. 4. januar 2012;19(2):164.
English abstract

Andersen MB et al. Initial Impressions of One-Stop Dispensing (OSD) at a Danish In-Patient Unit. Sygeplejersken 2014;(13):86-8.

The article describes the initial impressions of the medication system One-Stop Dispensing (OSD) at a Danish in-patient unit. The patients bring their own medicine and administer and manage it themselves during their hospitalisation.
Background: For the nurse, the handling of medication is a time-consuming process. The patient role is changing, and the focus in the health services of today and the future is on patient empowerment.
Method: Patients admitted to an orthopaedic surgery department were asked to procure their own medicine during their stay. Patients were involved in the process by a nurse or department doctor. The medicine was examined by the pharmacy staff and was stored in a locked bedside table during the hospitalisation.
Results: 46 out of 63 patients were, on admittance, being treated with a total of 273 prescription medicines, of which 196 were procured (72 pct). The bedside table and coded lock worked as intended for the storage of the medicine.
Conclusion: It was possible for the patients to procure most of their own medicine. Through the simple and inexpensive modification of the bedside tables, it was possible to test OSD in practice. The project is now continuing in phase 2.

Keywords: One-Stop Dispensing, medicating system, patient medicine, patient empowerment

Emneord: 
Medicinhåndtering

Forløbskoordinator optimerer medicinering ved sektorovergang

Polyfarmaci, fejlmedicinering og bivirkninger kan elimineres ved at ændre procedure, når ældre patienter udskrives fra hospitalet til hjemmet eller plejehjemmet. Et kvalitetsudviklingsprojekt ledte frem til områder, der bør udforskes yderligere for at afhjælpe utilsigtede hændelser på medicinområdet.

Forekomsten af kronisk sygdom er stigende, hvilket antallet af multisyge med mere end en kronisk sygdom også er. I Region Hovedstaden var der i 2010 knap 400.000 personer med mere end én kronisk sygdom, hvoraf de 14.100 havde fire eller fem kroniske sygdomme. Den ældre befolkningsgruppe er i vækst, og der er stigende behandlingsmuligheder samt en øget mænge medicin med forebyggende effekt. Samlet fører dette ofte til polyfarmaci og derved en øget risiko for fejlmedicinering og bivirkninger (1).

På de medicinske afdelinger ser det ud til, at op til 40 pct. af alle indlæggelser skyldes lægemiddelrelaterede problemer (2). Af den samlede mængde indrapporteringer af utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase i 2011 udgjorde de medicinrelaterede ca. 60 pct. (3).

Flere studier har vist, at medicinering over sektorgrænser udfordrer sundhedsvæsenet og ikke mindst patientsikkerheden samt stiller store krav til kommunikation mellem samarbejdspartnere (4,5). Derfor besluttede afdelingsledelsen i Medicinsk Afdeling O på Herlev Hospital at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt, som skulle afprøve en sygeplejeledet metode til optimering af medicineringen af ældre patienter med flere kroniske lidelser.
 

Formål

Formålet med projektet er at styrke indsatsen for korrekt medicinering af akut indlagte, ældre, medicinske patienter med komorbiditeter ved at
• identificere årsager til fejlmedicinering
• afprøve medicingennemgang udført af geriatrisk overlæge
• afprøve en tværsektoriel forløbskoordinatorfunktion med fokus på medicin.
 

Metode og materiale

Udvalg
• Patienter over 65 år, som er indlagt akut i Medicinsk afdeling O.
• Inklusionskriterier: Patienter, som har fire eller flere kroniske sygdomme, tager mindst seks lægeordinerede lægemidler og er i stand til at give informeret samtykke.

Intervention
Projektsygeplejersken varetog forløbskoordinatorfunktionen og identificerede relevante patienter, hvorefter en geriatrisk overlæge foretog medicingennemgang, dvs. en struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at optimere den medicinske behandling med henblik på vurdering af behov for ændringer (6). Ved udskrivelsen gennemførte forløbskoordinatoren medicinafstemning en procedure til at sikre et samlet og tidstro overblik over den medicin, som patienten reelt anvender, sammenholdt med den medicin, som reelt bør anvendes/er ordineret, og kontaktede ved uoverensstemmelser udskrivende læge. Herefter fulgte hun patienten hjem med henblik på dels at sikre patientens medicinforståelse og medicinhåndtering dels at undersøge, om der er overensstemmelse mellem medicinanamnesen oplyst ved indlæggelsen og de medicinlister samt den medicinbeholdning, der findes i hjemmet.
Funktionen blev udført af en sygeplejerske med erfaring fra hospitalets Følg hjem-team og fra arbejdet som hjemmesygeplejerske og forløbskoordinator i primær sektor.

Data
Der blev indsamlet data om demografi, medicindosering, dokumentation af medicinanamnese ved indlæggelse samt ændringer i medicinstatus under indlæggelse dokumenteret i journal og epikrise. Derudover registreredes fejl udløst af mangelfuld eller fejlagtig medicinanamnese eller medicinafstemning, fejl i forbindelse med tværsektoriel kommunikation samt de koordinerende opgaver, der opstod i relation til hjemmebesøget eller telefonopkaldet i de tilfælde, hvor patienten ikke blev fulgt hjem.

 

 

Projektets resultater

I alt deltog 165 patienter (se figur 1 - klik på figuren for at se den i læsbar størrelse), hvoraf 34 blev fulgt hjem.

 

 

Forl%C3%B8b_1 For 102 var det enten ikke muligt at følge dem hjem, eller også ønskede de det ikke. Denne gruppe modtog besøg dagen efter. I 29 tilfælde drejede det sig om plejehjemsbeboere, hvor personalet ikke vurderede patienten i stand til at drage nytte af et besøg, eller patienter som foretrak telefonisk intervention. Kvinder udgjorde 63,4 pct., og gennemsnitsalderen var 80,6 (se tabel 1 herunder - klik på tabellen for at se den i læsbart format). Majoriteten boede i eget hjem og alene. I 47,0 pct. af tilfældene doserede patient eller pårørende selv medicinen.

Forløbskoordinatoren opfangede mange problemstillinger og fejl, ligesom den geriatriske overlæges medicingennemgang medførte ændringer hos hovedparten af patienterne, herunder præciseringer, tilføjelser, ordinationer eller anbefalinger. I de tilfælde, hvor medicingennemgangen gjaldt en geriatrisk patient (n=82), var der tale om første gennemgang, som her medførte ændringer i 76,7 pct. af tilfældene. Ved andre medicinske patienter (n=66) var der derimod tale om en kontrolgennemgang, og her fandt geriateren det nødvendigt med ændringer i 66,1 pct. af tilfældene. I mere end halvdelen af tilfældene var oprindelsen af medicinanamnesen ikke dokumenteret (se tabel 2 ). 

Forl%C3%B8b_2Medicinafstemningen ved udskrivelsen viste, at hovedparten af patienterne fik foretaget en eller flere ændringer i deres medicinering under indlæggelsen, men at en stor del af disse ændringer ikke blev noteret i journalen eller epikrisen (se tabel 2).

Den hyppigste årsag til fejl, der resulterede i over- eller undermedicinering, var mangelfuld medicinanamnese ved indlæggelse eller utilsigtede seponeringer under indlæggelse ved f.eks. overførsel fra OPUS til elektronisk medicinmodul (EPM). De forholdsvis få patienter, som inden indlæggelse fik deres medicin maskinelt dosisdispenseret af apoteket, var særligt udsat for fejl i medicineringen efter udskrivelse (se tabel 3 - klik på tabellen for at se den i læsbart format).

forloeb_tabel%203Der var stort behov for koordinerende intervention fra den sygeplejefaglige forløbskoordinator, idet der ved hjemkomsten blev opdaget forskellige problemer (se tabel 4 - klik på tabellen for at se den i læsbart format). F.eks. var der i mange tilfælde medicin i hjemmet, som ikke indgik i medicinlisten, eller medicinen var ikke lagt på server af udskrivende læge som aftalt. I en del tilfælde blev det desuden klart, at patienten ikke var i stand til at varetage sin egen medicinering på grund af dårlig almen tilstand, afkræftethed eller manglende overskud. Patientens viden om sin medicin efter udskrivelse var ofte mangelfuld og viden om bivirkninger og interaktioner generelt sparsom.

forloeb_tabel%204

Diskussion

Formålet med dette projekt var at identificere årsager til fejlmedicinering, afprøve, hvorvidt medicingennemgang udført af en geriatrisk overlæge førte til ændringer i medicinstatus, samt afprøve anvendeligheden af en tværsektoriel forløbskoordinatorfunktion med fokus på medicin.

I et flertal af tilfældene var medicinanamnesen af ukendt oprindelse, hvilket skabte usikkerhed omkring dens troværdighed og genererede fejl. Det er i overensstemmelse med et andet dansk projekt, som fandt, at det kan opleves som svært og tidskrævende at opnå overblik over patientens samlede medicinering ved sektorovergang, samt at dette øgede risikoen for fejlmedicinering under indlæggelsen (4). Endnu et dansk projekt viste, at en øget indsats omkring indhentning af medicinanamnese ved indlæggelse kan reducere antallet af fejl ved indlæggelse (7). Forfatterne vurderede, at man kan overveje at overlade en del af medicindokumentationen og medicinafstemningen til en anden faggruppe under lægens ansvar på baggrund af det betydelige tidsforbrug. Samlet set indikerer dette, at medicinanamnesen er et vigtigt punkt, når fejlmedicinering skal forebygges. Som et minimum bør der ske en tydelig dokumentation af, hvor medicinanamnesen er indhentet (se boks 1).

Boks 1. Den optimale medicinanamnese

Når patienten modtages i akut modtageafdeling, indsamler den læge, som modtager patienten, valide medicinoplysninger om patientens vanlige medicin, herunder præparatnavn, dosis, doseringsfrekvens og administrationsform. Denne opgave kan også udføres af den modtagende sygeplejerske, hvis lægen videregiver ansvaret. Medicinoplysningerne kan f.eks. indsamles ved brug af medgivet medicinliste, oplysninger fra patient, pårørende, hjemmesygeplejerske, praktiserende læge, Elektronisk Patientmedicinmodul (EPM), Fælles Medicinkort (FMK) eller dokumentation fra tidligere indlæggelser. (Dog skal sidstnævnte anvendes med forsigtighed, da det i dette projekt har vist sig at være en kilde til videregivelse af fejl i medicineringen. Ligeledes bør patienten inddrages så vidt muligt). I journalen bør dokumenteres, hvilke kilder der har været anvendt til indhentning af oplysninger om patientens vanlige medicin, samt hvorvidt der kræves opfølgning grundet tvivl om medicinoplysningernes validitet.

Medicingennemgangen ved den geriatriske overlæge afslørede behov for ændring af medicinering hos størstedelen af patienterne. Især var det interessant, at selv efter en gennemgang foretaget af en overlæge fra et andet speciale blev der identificeret behov for ændring ved den geriatriske medicingennemgang hos et flertal af patienterne. Tilsvarende fandt en gruppe farmaceuter på Hillerød Hospital, at gennemgang af medicinanamnese og gennemført medicingennemgang i Akutafdelingen i gennemsnit førte til identificering af 1,4 lægemiddelrelateret problem ved hver medicingennemgang, og personalet oplevede farmaceutnotatet som en forbedring af kvaliteten og patientsikkerheden (8).

Det har ikke været muligt at identificere studier, der klarlægger betydningen af, om det er en farmaceut eller en geriater, som foretager medicingennemgangen.

Der blev konstateret medicineringsfejl ved medicinafstemningen ved udskrivelsen og opfølgningen i hjemmet i knap en fjerdedel af tilfældene, hvilket illustrerer, hvor risikabel sektorovergangen er for den multimedicinerede patient. Et svensk studie konkluderer, at medicineringsfejl er almindelige, når ældre bevæger sig på tværs af sektorer, samt at der i gennemsnit skete to fejl, hver gang en ældre patient blev overflyttet mellem primær og sekundær sektor (9). Da der ydermere er tale om en af de svageste patientgrupper i sundhedsvæsenet, som ikke selv har mulighed for at opfange eller reagere på fejlene, er det på tide, at der interveneres effektivt på dette område, ikke mindst når det gælder den del af patienterne, der ikke er tilknyttet hjemmesygeplejen.

Afdelingens interne vejledning stiller krav om medicinafstemning ved alle udskrivelser. Imidlertid er der tale om en tidskrævende procedure, som muligvis nedprioriteres, når der er travlt. Det betyder, at der ligger en ledelsesmæssig opgave i at skabe de nødvendige rammer og vilkår, der gør det muligt at gennemføre en forsvarlig medicinafstemning.

Der var klart behov for en forløbskoordinator med medicineringen som et af sine fokusområder. I mere end halvdelen af tilfældene i dette projekt krævede det sygeplejefaglig koordinering at få overblik over og styr på patientens medicinering efter ankomst i hjemmet. Dette er i overensstemmelse med en rapport fra Københavns Kommune, som beskriver hjemmesygeplejerskernes problemer med at opnå fuldt overblik over borgerens medicinering, når borgerne flyttede sig over sektorgrænser. Rapporten konkluderer, at borgernes medicinforløb var præget af manglende koordinering, og at det krævede systematisk udredning og opfølgning at få dette overblik (10).
 

Konklusion

Dette kvalitetsudviklingsprojekt viste de samme svagheder og fejl i forbindelse med medicinering af ældre medicinske patienter over sektorgrænserne, som flere andre har rapporteret. Projektet viste imidlertid også, at selvom især mangelfuld medicinanamnese er et problem, kan en kvalificeret medicinafstemning og forløbskoordinering mellem hospital og hjem opfange disse fejl. Det viste sig endvidere, at en kvalificeret sygeplejerske godt kunne varetage denne funktion og derved sikre, at en opgave, der ofte lider under travlheden i den kliniske hverdag, bliver prioriteret og løst.
Medicingennemgang udført af en geriatrisk overlæge opfangede også mange uhensigtsmæssigheder, og det ser ud til, at en kombination af medicingennemgang ved en geriater og forløbskoordination ved en sygeplejerske vil kunne tilføre større sikkerhed i medicineringen af ældre medicinske patienter på tværs af sektorgrænser. Dette bør afprøves systematisk i et forskningsstudie.

Anja Mendahl Thomsen, sygeplejerske, projektleder, forløbskoordinator, Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital; anja.mendahl.thomsen@regionh.dk
Tove Lindhardt, sygeplejerske, ph.d., seniorforsker, Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital

Litteratur

  1. Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom – den generiske model. Version 2.0. København. Sundhedsstyrelsen; 2012(32).
  2. Pharmakon. Tværgående analyse om projekter om medicingennemgang i Danmark. Version 1.2. Pharmakon, 2008.
  3. Patientombuddet. Årsberetning 2011. Dansk Patientsikkerhedsdatabase, 2011.
  4. Christensen HR, Krølner BK. Medicinproblemer ved sektorskift. Ugeskr. Læger 2009;171:808-11.
  5. Pharmakon. Medicineringsforløb ved sektorovergange – hvad ved vi? Version 1.1. Hillerød, Pharmakon, 2009.
  6. Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Fagligt oplæg til en national handlingsplan. København;2011(49).
  7. Balle H, Jepsen H, Bjørn C et al. Medicinafstemning. Erfaringer fra Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital 2007-2008. Region Hovedstaden, 2009.
  8. Klinisk Farmaceutisk service. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød Hospital. Samlet evalueringsrapport. Region Hovedstadens Apotek. Klinisk Farmaceutisk Service, 2012.
  9. Midlöv P, Christensen AB, Bondesson A et al.: Medication errors when transferring elderly patients between primary health care and hospital care. Pharm. World Sci. 2005;27:(116-20).
  10. Sygeplejefaglig indsats overfor hjemmeboende borgere, som anvender flere lægemidler samtidigt. Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, 2010.
Overskrift

Thomsen AM, Lindhardt T. Case manager optimises medication for sector changes . Sygeplejersken 2014;(11)70-4.
The article describes a quality development project that tested a new nurse-led intervention that aimed to ensure proper medication of elderly patients with multiple chronic illnesses. The intervention consisted of a specialised review of medication on admission and adaptation of medication upon discharge by the case manager, who also followed the patient at home, examined their medication at home and ensured the patient’s understanding and handling of the medicine.  A number of weaknesses and errors were identified and corrected, and it became apparent that there was a clear need for the nursing coordinator, as numerous problems calling for intervention were identified on arrival at home.

Keywords: Elderly medicated patients, polypharmacy, case management.

Emneord: 
Medicinhåndtering

Handel med fupmedicin - et globalt problem

Forfalsket medicin, der kan indeholde bremsevæske, skosværte og rottegift, slår hvert år millioner af mennesker ihjel, især i verdens fattigste lande. Fortjenesten er stor, risikoen lille, og kriminelle bander tjener formuer på handlen.

SY-2011-06-28-1xxxArkivfoto: PhotoAlto

Forestil dig dette scenarie: Du bor i et fattigt land, hvor der ikke er adgang til sundhedsydelser og meget langt mellem lægerne. Dit barn er dødssygt af malaria, og du går på markedet for at købe medicin, som du håber kan redde dets liv.

Pillerne i den fine pakning er i bedste fald virkningsløse, i værste fald kan de være fyldt med rottegift, cement, talkum, knuste mursten, pollen, skosværte, bagepulver eller pesticider. Den flotte farve kan stamme fra blyholdig vejmaling.

Forestil dig det ramaskrig, der ville lyde i den vestlige verden, hvis blot ét sygt barn døde, fordi forældrene havde givet barnet rottegift i stedet for, hvad de troede var livreddende medicin.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er mellem 30 og 60 pct. af al medicin solgt i Afrika og Sydøstasien forfalsket.

Handlen med forfalsket medicin er i stærk stigning verden over, men især i de fattigste lande. Det er et problem, der lever i det skjulte herhjemme, måske fordi det ikke har ramt os i særlig høj grad. Endnu.

Malaria- og tuberkulosemedicin er blandt sællerterne på forbrydernes produktliste. Ofte indeholder medicinen en smule af det aktive stof, men ikke nok til at slå bakterierne ihjel. Det betyder, at parasitter og bakterier kan udvikle resistens, som især er et problem med malaria- og tuberkulosemedicin. I 49 lande over hele verden har man fundet en ekstremt resistent stamme, XDR-TB, som ikke kan behandles med gængse former for antibiotika.

WHO anslår, at forfalsket malaria- og tuberkulosemedicin hvert år koster omkring 700.000 mennesker livet.

Ulandenes apotek

Fupmedicin bliver fremstillet i baghaver, køkkener, garager og kældre. Indien og Kina er de største producenter, og Indien bliver ligefrem kaldt ”ulandenes apotek”.  Det er en guldgrube, fordi produktionsomkostningerne er lave og risikoen lille – en ren foræring til kriminelle bander, som tjener mere på handlen med forfalsket medicin end på kvinder og narkotika.

Ifølge den internationale politiorganisation Interpol får organiseret kriminalitet og terrornetværk i stigende grad finansieret deres aktiviteter gennem handel med forfalsket medicin. Interpol siger, at det er de samme netværk, der smugler våben og narko.

Der er tale om astronomiske profitter. Det amerikanske Center for Medicine in the Public Interest anslår, at handlen med fupmedicin indbragte 75 mia. dollars i 2010. Det er et konservativt tal, og mange mener, det er langt højere, men ingen har det fulde overblik over omfanget, da det er uhyre vanskeligt at skaffe pålidelige tal og meget lidt forskning på området.

Af samme grund ved man heller ikke, hvor mange mennesker der bliver slået ihjel af fupmedicin hvert år, men det løber op i millioner blandt verdens mest sårbare grupper.

Organiseret kriminalitet

Det er verdens mindst udviklede lande, der lider mest under problemet, men ironisk nok begyndte det i den rige verden, da internettet eksploderede i 1990’erne, og livsstilsmedicin blev almindelig. Fluks skød en stribe såkaldte internetapoteker op, som tilbød receptpligtig medicin diskret, billigt og ulovligt.

Salget af Viagra, steroider og slankemidler gik strygende på trods af, at halvdelen af de produkter, kunderne – også danske – købte, var forfalskede. Men idéen om, at det var let og ufarligt at sælge fupmedicin, spredte sig over hele verden, og nu er det kun 1 pct. af forfalsket medicin, der sælges i den vestlige verden, resten havner på markederne i verdens fattigste lande.

SKATs Task Force ”Varemærkeforfalskning” har et godt øje til den ulovlige medicin, som de finder i containere, postforsendelser, flyfragt og folks bagage. I 2009 tilbageholdt task forcen 7.890 medicinpakninger til en værdi af 342.134 euro.

”Endnu har vi ikke set forfalsket medicin i de legale distributionsled i Danmark, men man er naiv, hvis man tror, det ikke vil ske,” siger afdelingsleder Trine Dancygier fra SKATs Task Force.

”Handlen med forfalsket medicin er profitabel, og man kan frygte, at vi vil se mere af den herhjemme. Det er en bekymrende udvikling, fordi det involverer organiseret kriminalitet.”

Medicinalbranchen slår igen

Ikke alene er de menneskelige omkostninger enorme, men forfalsket medicin udgør også en trussel mod den farmaceutiske industri.

Den mest indlysende er tab af indtægter, men det går også ud over tilliden til deres produkter. Men efter en svag start er branchen gået ind i kampen mod falsknerne, og medicinalfirmaerne har forsøgt sig med forseglede pakninger, sikkerhedslabels og hologrammer. Men de har falsknerne lige i hælene, som lynhurtigt kan bestille de samme hologrammer i Kina. Og så er man lige vidt.

Senere er branchen gået over til mere sofistikerede løsninger som at forsyne pakningerne med tags, der kan udsende radiobølger, DNA-strenge, spektroskopi og skrabemærker med koder, der kan tjekkes via en mobiltelefon.

Ingen af disse metoder er 100 pct. sikre, og fremtidens løsning er et system, hvor hver enkelt pakning er forsynet med en unik stregkode, der kan aflæses elektronisk og sendes til en sikker database. Det er Frankrig begyndt at kræve på indført medicin, og andre lande er ved at følge efter.

Mangel på lovgivning

Det er svært at finde frem til bagmændene bag produktionen af fupmedicin, og det er endnu sværere at retsforfølge dem.  Det skyldes, at lovgivningen i de fleste lande ikke er gearet til at forfølge forbrydere, der arbejder internationalt.  Men mange eksperter, bl.a. Lægemiddelindustriforeningen, Lif, mener, at straffen for at sælge forfalskede lægemidler burde følge narkolovgivningen.

Men i Danmark er en forbruger, der er blevet skadet af forfalsket medicin, overladt til civilt søgsmål, og det er svært at finde ud af, hvem man skal anlægge sag imod. Chancen for at finde ud af, hvem der står bag, er minimal.

”Problemet med forfalsket medicin er et område, hvor vi som toldmyndighed har en berettigelse, fordi vi beskytter forbrugernes sundhed og sikkerhed. Vi betragter det som et højrisikoområde,” siger Trine Dancygier.

Kilder: IMPACT, Pharma Security Institute, WHO, Interpol, FDA, Europa-Parlamentet

Emneord: 
Medicinhåndtering
Risiko
Udviklingsland
International sundhed

Studerende i praksis: I klinik i hjemmeplejen med et åbent sind

Midaldrende hjemmesygeplejersker doserer medicin til ældre damer i nydelige hjem. Sådan så den sygeplejestuderende sit kommende kliniske undervisningssted for sig, men hun fik ryddet op i sine fordomme og begyndte at udvikle sig til den sygeplejerske, hun ønsker at være.

SY-2008-08-06aArkivfoto: Søren Svendsen

Før jeg fik set mig om, var sommerferien forbi, og jeg var nu nået til modul 6, hjemmesygeplejen. Efter to intensive uger på skolebænken blev vi sendt ud til vores respektive kliniske undervisningssteder, spændte på, hvad de kommende otte uger ville bringe.

Vi havde på skolen talt meget om vores forventninger til og fordomme omkring hjemmesygeplejen. For mit vedkommende havde jeg et klart billede af, hvordan en hjemmesygeplejerske så ud, og hvad hun lavede.

Hjemmesygeplejersker var midaldrende kvinder, der kørte rundt til søde ældre damer i nydelige hjem og doserede medicin. Færdig slut. Det skulle dog vise sig, at det overhovedet ikke forholdt sig sådan.

Sygeplejerskerne på mit kliniske undervisningssted var alt andet end midaldrende og kedelige. På trods af et ofte stort arbejdspres mødte de hver morgen op friske og altid med en praksishistorie i ærmet, man både kunne lære og smile af. De var utroligt gode til at give tid og rum til at være studerende, de tog altid hensyn til, hvad jeg gerne ville, og samtidig fik de mig til at føle, jeg var en del af gruppen.

Jovist havde vi medicindoseringer til ældre damer i nydelige hjem, men det var kun en lille del af arbejdet. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor alsidigt jobbet som hjemmesygeplejerske er. Jeg mødte alt fra søde små damer, misbrugere, psykisk syge til borgere med store bensår, og jeg kom hver dag hjem med nye oplevelser, tanker der skulle skrives ned, og ting der skulle slås op og undersøges nærmere.

Aldrig er otte uger strøget af sted så hurtigt, og aldrig havde jeg troet, at jeg skulle få så meget med mig fra hjemmesygeplejen, som jeg gjorde. Til alle mine medstuderende vil jeg derfor sige: Mød hjemmesygeplejen med et åbent sind. Det er her, teorien bliver koblet på praksis, og her, man for alvor begynder at udvikle sig til den sygeplejerske, man ønsker at være.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk. Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken. Send din historie til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk..

Emneord: 
Uddannelse
Hjemmesygepleje
Medicinhåndtering