"En fornuftig aftale"

Fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation, men vigtigt at der tilføres nok midler til afviklingen af opgavepuklen. Sådan lyder meldingen fra Dansk Sygeplejeråd i forbindelse med, at regeringen har indgået økonomiaftale med regionerne og kommunerne.

”Regeringen og regionerne har taget ansvar i en svær situation,” konstaterer Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

I økonomiaftalen med regionerne har regeringen tilført 1,3 mia. kroner til regionerne og dækker udgifterne til de coronarelaterede udgifter, som Danske Regioner har anslået til 3,1 milliarder kroner og som bl.a. dækker indkøb af værnemidler og testudstyr.

”Dertil skal lægges midlerne, som regeringen har afsat til at få 1.000 flere sygeplejersker. Den saltvandsindsprøjtning anerkender Dansk Sygeplejeråd. Og på den baggrund er aftalen et fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation,” siger Grete Christensen.

Dansk Sygeplejeråd peger dog på, at det er afgørende, at afviklingen af puklen af opgaver som følge af coronakrisen finansieres af yderligere midler fra regeringen.

”Sundhedsvæsenets medarbejdere har arbejdet benhårdt og ydet en kæmpe indsats under coronaepidemien, og pukkelafviklingen må ikke finansieres af effektiviseringer og besparelser,” slår Grete Christensen fast.

I økonomiaftalen får kommunerne 1,5 mia. kr. mere i 2021 til ældrepleje, kommunale sundhedsopgaver og andre områder inden for den nære velfærd. Det betyder, at kommunerne til næste år har penge til de flere børn og ældre, og det er tilfredsstillende i den svære situation Danmark står i, mener Dansk Sygeplejeråd.

I forbindelse med økonomiaftalerne med såvel kommunerne som regionerne er det positivt, at regering, kommuner og regioner vil lære af erfaringerne fra coronaepidemien, når der skal landes en sundhedsaftale til efteråret.

”Læren fra coronakrisen er blandt andet at vi har behov for mere kompetenceopbygning, fordi der bliver brug for flere specialuddannede medarbejdere. Det gælder også i kommunerne, som på sigt skal varetage flere af de opgaver, der i dag varetages af hospitalerne,” siger Grete Christensen.

Emneord: 
Politik
Sundhedsøkonomi
Økonomi

Enestuer – sygeplejerskernes nye virkelighed

Alle nye hospitalsbyggerier bliver indrettet med enestuer til patienterne, og på det nye Aarhus Universitetshospital blev de første afdelinger kun med enestuer taget i brug sidste år. Sygeplejerske Stine Ejegod Mortensen glæder sig over bedre kontakt med patienterne, men det har kostet flere kilometer i benene.
Sygeplejerske Stine Ejegod Mortensen plejer en døende patient på Det nye Aarhus Universitetshospital, hvor alle patienter har deres egen stue med mulighed for, at pårørende kan overnatte.
Foto: Tor Birk Trads

En kæmpe hall. To store brede gange i hvide og orange farver. Stilhed. Ingen mennesker.

Vi er ankommet til afdelingen for ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

"Her er mere roligt," påpeger sygeplejersken Stine Ejegod Mortensen senere, da vi taler med hende i et af afdelingens to kontrolrum, hvor de ansatte har et elektronisk overblik over patienter og kolleger.

Roen er en af mange forandringer, der er sket efter, at afdelingen er flyttet fra lokaler på Marselisborg til den helt nybyggede afdeling i Skejby, som er indrettet, så alle patienter har deres egen stue og toilet og med mulighed for, at en pårørende kan overnatte. Et koncept, som alle nye sygehusbyggerier vil få.

Oversygeplejerske på afdeling for ældresygdomme, Kirsten Rahbek, forklarer, at den dæmpede atmosfære bl.a. skyldes, at der i dag ligger otte patienter på hver sin stue på et areal, der tidligere husede op mod 20 patienter på flersengsstuer.

"Før var man tilbøjelig til at tale sammen på gangen. Pårørende talte med de ansatte på gangen. Og de ansatte gav beskeder til hinanden. Nu er der store afstande, der gør det sværere. Og man taler med patienter og pårørende på stuerne, som man jo har for sig selv og derfor heller ikke forstyrrer nogen," siger Kirsten Rahbek.

Mange skridt

De store afstande betyder dog også, at sygeplejersker som Stine Ejegod Mortensen skal gå langt flere skridt i løbet af dagen. Vi har fulgt efter hende ind til patienten Søren.

"Det er nogle lange gange. Og der er langt mellem stuerne og patienterne. Tingene tager længere tid, og man er meget alene," fortæller hun, mens hun hjælper Søren op af lænestolen og får ham til at holde om rollatoren, så han kan trisse ud på toilettet. Hun forsvinder et øjeblik, kommer tilbage og lukker toiletdøren bag sig.

"Da der lå flere på stuerne, kunne vi se til flere patienter, når vi var på stuen. Eksempelvis lige tage blodtrykket på en anden patient, mens man ventede på, at den ene var på toilettet."

I stedet ordner hun Sørens seng.

Hendes oversygeplejerske Kirsten Rahbek anerkender, at enestuerne har givet sygeplejerskerne længere mellem patienterne og flere skridt at gå.

"Det har vi været opmærksomme på fra starten. Vi løb meget de første 3-4 måneder. Men så finder man ud af, hvad der er smart. Her handler det bl.a. om at bruge de teknologiske løsninger, som at dokumentere, mens du er på stuen. Og at bruge IT-systemet til at informere læger om f.eks. for højt blodtryk på en patient i stedet for at ringe. Det forstyrrer mindre, og det er mere patientsikkert," siger oversygeplejersken.

Stadig bleer på gangen

De nye patientstuer er indrettet med en hospitalsseng, en lænestol, et rullebord og en stol og et lille bord. Langs den ene væg er der skab og skuffer, og hvad der ligner et vandret skab forneden, gør det ud for en udtræksseng, hvor pårørende har mulighed for at sove.

"Det kan være lidt trængt, hvis vi skal ind til patienten om natten, og der sover en pårørende," siger Stine Ejegod og rykker en stol ind til siden, så Søren kan komme forbi med sin rollator.

Hver stue har sit eget rummelige toilet, hvor der også står forskellige hjælperedskaber og fylder op.

"Der er ikke rigtig plads til dem andre steder," kommenterer Stine Ejegod Mortensen, men anerkender, at der er god plads til at hjælpe patienten i bad.

Hun åbner et lille skab med vatpinde, gummihandsker og vaskeklude.

"Der er mulighed for at opbevare lidt på stuen og badeværelset, men vi skal stadig hente bleer og tøj på gangen. Hvad det angår, er der ikke forskel fra tidligere," siger hun.

Tættere kontakt med patienterne

Til gengæld har enestuerne haft en positiv effekt på relationen med patienterne.

"Jeg har langt mere fortrolige samtaler med patienterne, fordi der ikke er nogen, der blander sig. Jeg får mere at vide, fordi det er lettere for patienterne at fortælle, hvis de har problemer med mere private eller intime ting, når der ikke er andre patienter, der lytter med," fortæller Stine Ejegod Mortensen og fortsætter:

"Jeg spørger også patienterne om ting, jeg ikke spurgte om tidligere, og kommer i det hele taget tættere på dem. Det er rigtig godt."

På samme måde er der også bedre kontakt med de pårørende.

To af de otte sengestuer på denne del af afdelingen er ekstra store og målrettet bariatriske patienter. I dag er det ikke en bariatrisk patient, der ligger på den ene af disse stuer, men en patient, der er døende og ikke længere kontaktbar. Han har sin kone hos sig, som har overnattet på stuen. Der er blomster, tegninger fra børnebørnene på væggen og billeder af familien på sengebordet ved siden af ham.

"Jeg synes, det er rigtig rart for patienterne og de pårørende, at de har mulighed for at gøre det lidt hyggeligt og personligt," siger hun, mens hun sammen med kollegaen, fysioterapeut Hatet Tahmasbi Hansen, får plejet patienten og givet ham noget beroligende medicin, som hun går ud og henter i medicinrummet i den anden ende af gangen. De vender ham, og Stine Ejegod Mortensen renser hans mund, mens hun taler roligt til ham. Inden hun går, lægger hun en våd klud på hans pande.

Nye måder at uddanne på

De nye omgivelser og enestuer kræver flere nye måder at arbejde på.

"Vi arbejder mere alene. Jeg aner ikke, hvad de laver på den anden gang. Hvem patienterne er, og hvad der fylder. Så er det svært f.eks. at byde ind på de tværfaglige konferencer. Der kan gå dage, hvor jeg ikke ser kollegerne derovre," siger Stine Ejegod Mortensen.

Hun er også klinisk vejleder og oplever, at enestuerne også kræver nye måder at uddanne på.

"Før var det muligt for de nye sygeplejersker og de studerende at spejle sig i de erfarne sygeplejersker, og det var lettere for dem at observere og lære uden at indblande patienterne. Det er vi tvunget til nu. Når vi har studerende med ind på stuerne, bliver vi nødt til at være mere åbne om, at de er studerende. Det kan være både godt og skidt, men det kræver nye måder at tænke uddannelse på."

Samlet set er Stine Ejegod Mortensens begejstring for de nye arbejdsforhold på et af landets nybyggede supersygehuse lidt begrænset.

"Der er tænkt meget i patientkomfort. Og ikke så meget på personalet," mener Stine Ejegod Mortensen.

Tema supersygehuse

Supersygehuse ramt af virkeligheden

41 mia. kr. bliver lige nu forvandlet til store nye sygehusbygninger i hele landet. Men ikke uden problemer med alt fra byggesjusk til forsinkelser og for dyre entrepriser. Når virkeligheden rammer sygehusbyggerierne, kræver det andre ofre i byggeprojektet. Det mærker såvel patienter som personale. For i sidste ende rammer det også driften. Med byggerierne følger enestuer til alle patienter, hvilket giver sygeplejerskerne en bedre relation til patienten, men også flere kilometer i benene.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Økonomi

Besparelser rammer patienter og medarbejdere

Underdrejede medarbejdere og mindre sundhed for pengene. Det går i sidste ende ud over driften af sygehusene, når sygehusbyggerier skal spare. Det mærker sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital lige nu.
Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital Jakob Gøtzsche har mærket, hvor meget byggeriet af det nye hospital og de deraf afledte besparelser, forsinkelser og flytning har påvirket sygeplejerskerne og arbejdsforholdene.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Patienter, hvis operationer bliver aflyst eller udskudt. Som må vente lidt længere på sygeplejersken, og som får lidt ringere behandling. Sygeplejersker, der mister en kollega, må arbejde over og hurtigere. Og som bliver udsat for arbejdsforhold, der for nogle ender med, at de går grædende hjem.

Lige nu har problemerne med byggeriet af Det nye Aarhus Universitetshospital store konsekvenser for selve driften og dermed medarbejdere og patienter på sygehuset – til trods for, at de to områder i princippet administreres af to vidt forskellige pengekasser. Men det hele hænger i sidste ende sammen. Og det er ikke kun i Aarhus, byggeproblemer vil koste på driften – de er bare længst fremme i forløbet.

"Hver en besparelse i byggerierne har en konsekvens for sygehusenes drift. Det er der ingen tvivl om – selvom det er svært at gøre regnestykket op med to streger og sige hvor meget," fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, og forklarer:

"Når byggeprojekterne har for få penge, må de stoppe op og lave noget om. Det skaber forsinkelser i byggeriet, som bl.a. betyder længere tid med gamle bygninger. Det går ud over driftsbudgettet, fordi man må køre dobbeltdrift."

Dobbelt husførelse koster

På Det nye Aarhus Universitetshospital har et af mange problemer i byggeriet været, at det ventilationsanlæg, der blev bygget på operationsstuerne på den nye operationsgang, ikke kunne opnå tilstrækkelig renhedsgrad.

"Imens det blev bygget om, var der en række operationer, vi blev nødt til at fortsætte med på de eksisterende operationsgange på andre matrikler. Det betød dobbelt husførelse og en ekstraregning på et tocifret millionbeløb. De penge er svære at finde på andet end personaleudgifter, og da vi er den største faggruppe, betaler en stor del af sygeplejerskerne med deres job for det underskud," siger sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital, Jacob Gøtzsche.

I foråret 2018 flyttede en række funktioner til de nye lokaler i Skejby, og hen over vinteren skal de resterende funktioner flyttes. Udgifterne til det kommer bl.a. fra driftsbudgettet.

Ifølge referat fra regionsrådsmødet i Region Midtjylland 22. august forventer, man at Aarhus Universitetshospital i 2018 har et merforbrug på 77 mio. kr. Heraf skyldes de 60 mio. udgifter til flytning som følge af forsinkelser.

"Da afdelingerne skulle flytte, skulle de fortsat opretholde samme drift, som normalt. Selvom de var ved at flytte. Og da de kom over på de nye operationsstuer, skulle de forholde sig til nye ting, nye måder at samarbejde på, nye procedurer, vaner og vilkår. De havde godt nok simulationstræning, men ikke nok. Og konsekvensen var, at patienternes operationer blev udsat, eller flyttet til andre hospitaler i regionene," fortæller Jacob Gøtzsche.

18 afsnit på overarbejde

Det har alt sammen betydet mere arbejde for sygeplejerskerne.

"Der er 18 afsnit under operationsgangen, og der er lavet merarbejdsaftaler for dem alle."

For nogle bliver det for meget.

"Sygeplejerskerne er virkelig presset, og vi oplever en stigning i antallet, som bliver sygemeldte pga. arbejdspresset. Vi havde for nylig en ung sygeplejerske, der, efter at hendes afdeling var flyttet, ikke var blevet oplært i nye arbejdsgange og specialer. Hun gik grædende hjem, efter at hun havde fået besked om, at her var det learning by doing," fortæller fællestillidsrepræsentanten.

Kontorchef for byggeriet af Det nye Aarhus Universitetshospital, Anders Larsen, erkender også, at byggeriets problemer tærer på driften.

"Det koster mange penge at flytte og have dobbeltdrift af flere bygninger. Lige nu har Aarhus Universitetshospital 150.000 kvadratmeter for meget, fordi man både skal drive de gamle og nye bygninger. Og når der så har været forsinkelser, så bliver den regning jo større. Det er med til at give nogle udfordringer for driften," siger han.

Arbejdstilsynet har ligeledes været forbi hospitalet flere gange i løbet af 2018, hvilket har udløst et påbud og fem vejledninger, der handler om det psykiske arbejdsmiljø. Påbuddet og to vejledninger stiller krav om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed. De øvrige handler om høje følelsesmæssige krav, hensigtsmæssig organisering af opgaveløsningen og psykisk arbejdsmiljø.

Mindre sygepleje

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh forklarer, at et af problemerne ved at opgøre, hvad besparelser i byggeriet konkret koster på driften, er, at det koster på områder, man ikke bare lige kan gøre op i penge. Men som alligevel koster.

Eksempelvis har man i Aarhus måttet flytte administrationen ud af nybyggeriet til nogle andre bygninger.

"Hvis sygeplejerskerne så skal møde der, skal de ud på cyklen i 10 minutter hver vej. Så er der den tid mindre til at være sygeplejerske," påpeger han.

Et andet eksempel er, at de nye hospitaler i høj grad har været tvunget til at tage meget af deres gamle udstyr med til de nye hospitaler.

"Så koster det at flytte udstyret og at tilpasse det de nye omgivelser, men det går også hurtigere i stykker, og så skal man alligevel købe nyt. Det sker for at holde sig inden for anlægsbudgettet. Men det koster på driftsbudgettet," siger økonomiprofessoren.

Manglende effektiviseringer

Alle nye sygehusbyggerier har i tilsagnet om at få penge fået et krav om at effektivisere driften med mellem 4 og 8 pct., og det skal være realiseret senest et år efter projektets ibrugtagning.

I Aarhus er effektiviseringskravet knap en ½ mia. kr. I Odense 375 mio. og i Aalborg 185 mio. Når byggerierne bliver forsinket, går sygehusene også glip af en masse penge i driften på det område.

"De besparelser får man ikke. Det er penge, der kunne være brugt på at yde mere omsorg eller på bedre behandling til patienter. Pengene er forsvundet i regnestykket. Og for de penge kunne borgerne have fået mere sundhed. I stedet bliver sundheden reduceret," slutter Per Nikolaj Bukh.

Tema supersygehuse

Supersygehuse ramt af virkeligheden

41 mia. kr. bliver lige nu forvandlet til store nye sygehusbygninger i hele landet. Men ikke uden problemer med alt fra byggesjusk til forsinkelser og for dyre entrepriser. Når virkeligheden rammer sygehusbyggerierne, kræver det andre ofre i byggeprojektet. Det mærker såvel patienter som personale. For i sidste ende rammer det også driften. Med byggerierne følger enestuer til alle patienter, hvilket giver sygeplejerskerne en bedre relation til patienten, men også flere kilometer i benene.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Økonomi

For 41 mia. kr. sygehuse

Sådan blev milliarderne fordelt til nye sygehuse i henholdsvis 2008 og 2010.

Byggeri af de såkaldte supersygehuse

 

Nyt Aalborg Universitetshospital

  • Søgte kvalitetsfondsmidler 2008: 7,8 mia. kr.
  • Søgte kvalitetsfondsmidler 2010: 5,3 mia. kr.
  • Bevilliget kvalitetsfondsmidler: 4,1 mia. kr.
  • Forventet ibrugtaget 2018: 2020
  • Forsinket: 1 år

Det nye Aarhus Universitetshospital

  • Søgte kvalitetsfondsmidler: 9 mia. kr.
  • Bevilliget kvalitetsfondsmidler: 6,4 mia. kr.
  • Forventet ibrugtaget 2018: 2019
  • Forsinket: 0 år
  • OBS: Flere delbyggerier har været forsinket med op til flere år.

Nyt Odense Universitetshospital

  • Søgte kvalitetsfondsmidler: 7,8 mia. kr.
  • Bevilliget kvalitetsfondsmidler: 6,3 mia. kr.
  • Forventet ibrugtaget 2018: 2022
  • Forsinket: 2 år

​Det Nye Rigshospital

  • Søgte kvalitetsfondsmidler: 2,4 mia. kr.
  • Bevilliget kvalitetsfondsmidler: 1,9 mia. kr.
  • Forventet ibrugtaget 2018: 2019
  • Forsinket: 1 år

Sjællands Universitetshospital i Køge

  • Søgte kvalitetsfondsmidler: 6,4 mia. kr.
  • Bevilliget kvalitetsfondsmidler: 4 mia. kr.
  • Forventet fuldt ibrugtaget 2018: 2024
  • Forsinket: 3 år

 

Byggeri og renovation af øvrige sygehuse

 

Viborg: 
Renoveret akutsygehus: 1,2 mia. kr.

Gødstrup:

Nyt akutsygehus: 3,2 mia. kr.

Kolding: 

Renoveret akutsygehus: 0,9 mia. kr.

Aabenraa:

Renoveret akutsygehus: 1,3 mia. kr.

Hillerød:

Nyt akutsygehus: 3,8 mia. kr.

Bispebjerg:

Renoveret og udbygget akutsygehus: 3 mia. kr.

Herlev:

Renoveret og udbygget akutsygehus: 2,3 mia.kr.

Hvidovre:

Renoveret og udbygget akutsygehus: 1,5 mia. kr.

Roskilde:

Nybyggeri på Skt. Hans, psykiatri: 0,6 mia. kr

Slagelse:

Renoveret akutsygehus: 0,3 mia. kr.

Nyt psykiatrisk hospital: 1,1 mia. kr.

 

Kilder:

  • Ekspertpanelets screening og vurdering af regionernes investerings- og sygehusprojekter fra 2008 og 2010.
  • Status for de kvalitetsstøttede sygehusbyggerier fra Sundhedsministeriet dec. 2017
  • Ledelsen fra de enkelte byggeprojekter.

Tema supersygehuse

Supersygehuse ramt af virkeligheden

41 mia. kr. bliver lige nu forvandlet til store nye sygehusbygninger i hele landet. Men ikke uden problemer med alt fra byggesjusk til forsinkelser og for dyre entrepriser. Når virkeligheden rammer sygehusbyggerierne, kræver det andre ofre i byggeprojektet. Det mærker såvel patienter som personale. For i sidste ende rammer det også driften. Med byggerierne følger enestuer til alle patienter, hvilket giver sygeplejerskerne en bedre relation til patienten, men også flere kilometer i benene.

 

 

Emneord: 
Økonomi

"Vi kan gøre det endnu bedre"

Det er 11 år siden, Anders Fogh Rasmussen (V) i en valgkamp lovede 90 milliarder til byggeri af nye sygehuse. Men 90 blev til 41, og ingen regioner fik deres fulde ønsker opfyldt.
Anders Fogh Rasmussen ankommer til Skejby Sygehus under valgkampen i oktober 2007 med Venstres valgkampslogan malet på bussen: "Vi kan gøre det endnu bedre".
Foto: Gregers Tycho

Der blev spidset ører, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampen efteråret 2007 stillede sig op på Skejby Sygehus i Aarhus og under sloganet "Vi kan gøre det endnu bedre", annoncerede, at halvdelen af den eksisterende sygehuspark skulle skiftes ud og erstattes af nyt.

"Regeringen har afsat 25 mia. kr. til nybyggeri på sygehusene, men dertil kan vi lægge 15 mia. kr., som der allerede investeres i regionerne, 10-20 mia. fra salg af gamle udtjente sygehusbygninger og en gevinst på 30 mia. kr. som følge af, at arbejdet kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i nyt byggeri. Det giver 80-90 mia. kr. til nye sygehuse," sagde Anders Fogh Rasmussen ifølge Berlingske og blev suppleret af Lars Løkke Rasmussen:

"Og vi er nødt til at løfte standarden. En fjerdedel af alle sygehuskvadratmeterne er fra før 2. verdenskrig, mens en anden fjerdedel er fra før, jeg begyndte i skolen."

Senere blev de 90 mia. til 40 mia. under diskussion om løftebrud og krav fra regionerne om, at der var brug for flere penge, hvis planerne skulle realiseres.

Det endte med en pulje på 41,4 mia. kr. til byggeri af nye sygehuse, hvoraf de 25 skulle komme fra statens såkaldte kvalitetsfond, mens regionerne selv skulle komme med resten.

Regionerne gik i gang med at udarbejde nye sygehusplaner og lave ansøgninger til nye byggerier og tilbygninger. Men endnu en gang måtte de se pengene smuldre. Ingen af de fem regioner fik det, de havde søgt om.

I Aarhus var man allerede langt med planerne til et stort nyt hospital i Skejby til 9 mia. kr. De fik 6,35 mia. kr. fra kvalitetsfondsmidlerne. Det betød færre kvadratmeter og ud med funktioner som apotek, vaskeri og køkken.

"Det kunne vi lade blive på de gamle placeringer og så transportere mad og vasketøj og apoteksvarer, som man havde gjort tidligere," siger Anders Larsen, kontorchef for byggeriet af Nyt Aarhus Universitetshospital.

Et monorailsystem til at transportere varer på blev droppet, og man planlagde en høj grad af genanvendelse af udstyr og inventar.

"Man kan sige, at projektet har været lidt født ind i et sparemode. Men mange af de oprindelige idéer er gennemført," påpeger Anders Larsen.

De 41,4 mia. kr. endte med at blive fordelt på 16 forskellige bygge- og renoveringsprojekter. Se oversigt.

For 41 mia. kr. sygehuse

Tema supersygehuse

Supersygehuse ramt af virkeligheden

41 mia. kr. bliver lige nu forvandlet til store nye sygehusbygninger i hele landet. Men ikke uden problemer med alt fra byggesjusk til forsinkelser og for dyre entrepriser. Når virkeligheden rammer sygehusbyggerierne, kræver det andre ofre i byggeprojektet. Det mærker såvel patienter som personale. For i sidste ende rammer det også driften. Med byggerierne følger enestuer til alle patienter, hvilket giver sygeplejerskerne en bedre relation til patienten, men også flere kilometer i benene.

Emneord: 
Økonomi

En skrabet model af sygehusdrømmen

Gamle møbler. Mindre æstetik. Knap så effektivt apparatur. Lidt færre kvadratmeter. For 10 år siden blev de udråbt til fremtidens supersygehuse. Nu er de første ved at stå klar i en udgave, der bærer præg af det, alle byggerier rammes af: Virkeligheden.

400 defekte vandhaner, der giver vandskader og svamp i mure, som efterfølgende må rives ned og bygges på ny, og operationsstuer med dårligt ventilationssystem, der derfor kræver ombygning – i Aarhus.

En totalrådgiver, der ikke kan løse opgaven og må fyres, og et apotek, der ikke er plads til – i Køge.

En totalrådgiver, der giver et bud på 1,3 mia. kr. over anlægsrammen i Odense. Vandskader som følge af kraftig nedbør og uoverensstemmelser med entreprenører, der ender i en voldgiftssag på bl.a. Rigshospitalet.

Entrepriser, der er langt dyrere end forventet, entreprenører, der ikke overholder tidsfristen. 

Tema supersygehuse
Der er stor forskel på, hvor langt de forskellige sygehusprojekter er. I Aarhus er man næsten i mål, i Aalborg er byggeriet i fuld gang, som det ses på billedet her, mens der i Odense stadig kun er blevet arbejdet i jorden – og ikke i højden.
Det er nogle af de mange problemer, som byggerierne af nye sygehuse rundt om i landet er ramt af. Og det har konsekvenser for både patienter og personale.

"Når noget ikke går helt som planlagt, så må man finde pengene et andet sted. Og så er det, at der ryger et sengeafsnit, som det er tilfældet i bl.a. Gødstrup, at patienthotellet bliver udskudt, og at man udskyder ting. Og samtidig giver det forsinkelser, som også koster," siger professor i økonomi ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Og det vil kunne ses og mærkes, når byggerierne tages i brug. Hvad end man er patient eller medarbejder på de nye sygehuse. Sygehuse, der blev undfanget i 2008 som led i en historisk reform af det danske sundhedsvæsen, hvor der blev sat 41 mia. kr. af i en såkaldt kvalitetsfond til nye topmoderne sygehuse. De skulle sikre patienterne høj kvalitet i behandlingen, og hurtigt blev de udråbt til fremtidens supersygehuse.

Penge blev fordelt på 16 forskellige byggerier. Nybyg, tilbyg og ombyg. Alle regioner havde hver deres drømme til sygehusprojekterne og hver deres måde at gribe tingene an på. Men ens for alle var, at det var forbudt at bruge flere penge end de midler, de havde fået tildelt fra kvalitetsfonden. Overskridelser på budgettet skulle findes ved besparelser i selve byggeriet. Og det har byggerier i alle regioner lidt under.

Sygeplejersken har set nærmere på byggerierne af de fem store sygehuse, hvor hver region har samlet den højt specialiserede behandling – i Aarhus, Aalborg, Odense, København og Køge.

70 procents genbrug

Store kraner og små mænd i lysende veste er i fuld gang på byggepladsen uden for Aalborg, hvor det enorme sygehusbyggeri skyder op i det ellers flade landskab. Om ca. to år vil det vrimle med patienter, pårørende og ansatte på det nye sygehus. Men ikke alt vil være lige prangende.

"Vi går ikke ud og køber nyt udstyr til hospitalet. Vi medtager alt det udstyr, der overhovedet kan genbruges. Jeg tror, der er tale om 60-70 pct.," siger Niels Uhrenfeldt, projektdirektør for byggeriet Nyt Aalborg Universitetshospital.

I et mødelokale på en helt nybygget længe af Det nye Aarhus Universitetshospital står der et bord og seks stole. Alle er forskellige og tydeligt brugte. Situationen bliver den samme i Odense og på Rigshospitalet. Man flytter alt med til de nye lokaler, hvis det funktionelt hænger sammen.

"Der bliver købt nye kontorborde, der passer ind i de nye kontorfællesskaber, men medarbejderne må selv tage deres gamle skrivebordsstole med. Har man enmandskontor, må man tage det hele med – skriveborde, stole, mødebord, reol. Og så genbruger vi også operationslejer og respiratorer og mange af de der ting, men vi får nye lamper og operationssøjler," siger Henrik Eriksen, byggechef for Det Nye Rigshospital.

Mindre æstetik

Byggeprojekterne kommer også til at bære præg af materialer, apparatur og detaljer, hvor der er gået på kompromis med udseende og kvalitet. Endnu et offer for byggebesparelser.

"Vi kunne have valgt noget dyrere inventar, end vi gør, f.eks. armatur og nogle andre håndvaske. Der er mange ting, hvor man ikke behøver den allerbedste kvalitet. For det har vi bare ikke råd til. Det er mest æstetikken og kvaliteten af det enkelte produkt, der kunne være anderledes, men de kliniske funktioner og det, der berører patienterne, det er blevet friholdt," siger Henrik Eriksen.

Niels Uhrenfeldt fra byggeriet i Aalborg supplerer:

"Vi havde planlagt, at der skulle være trægulve i alle vores mødebokse, som hænger på balkonerne i første og anden sals højde. Der måtte vi sige nej, det går ikke. Vi går over til linoleumsgulve og beklædning med gipsplader indvendigt."

Han fortæller ligeledes, at det var meningen, at sygehuset skulle have haft betonfacader.

"Vi havde et overslag på 85 mio. kr. Det viste sig så, at da vi fik tilbuddet, skulle de have 137 mio. kr. Så fik vi lavet nogle beregninger på, hvad mursten ville koste, og da det blev billigere valgte vi det i stedet."

Fjernet

Der er også en række ting, patienterne slet ikke får. Nogle vil undre sig over, at det ikke er der, andre vil ikke skænke det en tanke eller bemærke, at noget mangler.

Det gælder eksempelvis patienthotellet i Aarhus, hvor man har set sig nødsaget til at skære i antallet af sengepladser fra 80 til 52. I dag er der 92. Ligeledes har man sparet administrationsbygningen væk, forskningsarealer er blevet mindre, og andre arealer er pillet ud.

Der er skåret på parkeringspladser og veje samt på tekniske løsninger. Et lille eksempel er, at der kommer almindelige låse på døre til rengøringsrum i stedet for adgangskort.

"Det vigtige har været at finde besparelser, der ikke berørte patienter og personale," fortæller Anders Larsen, kontorchef for byggeriet af Det Nye Aarhus Universitetshospital.

Kigger man ud over de fem hovedsygehuse og skæver til byggeriet af et helt nyt sygehus i Gødstrup, vil de økonomiske problemer i byggeriet være ekstra tydelige. Her har byggeriet været ramt af så mange skandaler, at det har kostet senge, en hel etage på byggeriet er skåret væk, og regionsrådet i Region Midtjylland har netop godkendt nye besparelser. Og de er ikke til at skjule.

Der bliver ingen TV eller anden underholdning på patientstuerne, alle digitale skilte droppes, og arbejds- og læselamper på alle sengestuer spares væk. Lyset skal komme fra genbrug af lamper fra eksisterende bygninger.

Super?

De ansvarlige for byggerierne forsøger overfor Sygeplejersken at være optimistiske. De mener stadig, at borgerne, patienterne, medarbejderne får det sygehus, der var planen i sin tid. At visionerne holder. Trods forsinkelser. Og trods besparelser – der kan ses.

Alle erkender dog også, at der er blevet klippet en hæl og hugget en tå. Men også at det ikke er "så slemt", "for alle store byggeprojekter bliver ramt af problemer," påpeger byggecheferne.

De bliver ramt af virkeligheden.

Tema supersygehuse

Supersygehuse ramt af virkeligheden

41 mia. kr. bliver lige nu forvandlet til store nye sygehusbygninger i hele landet. Men ikke uden problemer med alt fra byggesjusk til forsinkelser og for dyre entrepriser. Når virkeligheden rammer sygehusbyggerierne, kræver det andre ofre i byggeprojektet. Det mærker såvel patienter som personale. For i sidste ende rammer det også driften. Med byggerierne følger enestuer til alle patienter, hvilket giver sygeplejerskerne en bedre relation til patienten, men også flere kilometer i benene.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Sygehus
Økonomi

Fire dages arbejde for de næste fire år

UGE 20 i 2018 vil i de næste fire år stå som ugen, hvor rigtig mange vigtige beslutninger for Dansk Sygeplejeråd blev truffet på en ordinær og en ekstraordinær kongres.
Efter overvældende opbakning til Grete Christensens overenskomstresultat tog Kongres 2018 de første skridt i arbejdet med at udarbejde en ny vision og et nyt værdigrundlag for Dansk Sygeplejeråd.
Foto: Søren Svendsen

Næppe var der indgået forlig om rammen for OK18, før Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres 2018 trådte sammen for at lægge rammerne for organisationens arbejde i de kommende år.

Det fandt sted i de første fire dage af uge 20, hvor kongressens godt 150 delegerede samledes på Hotel Nyborg Strand til temadrøftelser og til diskussion om holdningspapirer og forslag til nye eller ændrede vedtægter.

Men den tidsmæssige nærhed til de netop afsluttede overenskomstforhandlinger gjorde, at de delegerede startede de fire dage med en ekstraordinær kongres. Den skulle alene forholde sig til, om den ville anbefale Dansk Sygeplejeråds medlemmer at stemme ja eller nej til det overenskomstforlig, som formand Grete Christensen i ugerne op til kongressen havde forhandlet på plads.

Stort flertal for at anbefale et ja

I stærk kontrast til den lange tid, der blev brugt på overenskomstforhandlingerne, var den ekstraordinære kongres ikke længe om med overvældende flertal at anbefale medlemmerne ved urafstemningen (18. maj – 3. juni, red.) at stemme ja. Ingen foreslog at anbefale et nej.

Der blev fra talerstolen uddelt ros for strategien om at stå så meget sammen med de øvrige organisationer, som tilfældet var. De kritiske røster skosede politikere, som op til forhandlingerne havde givet udtryk for, at offentligt ansatte ikke skulle have sikret deres realløn.

Således indledte OK18 de fire dage i Nyborg, og OK18 afsluttede de fire dage. På sidstedagen samledes flere end 700 tillidsfolk fra hele Sundhedskartellet til en grundig orientering om indhold og konsekvenser af det indgåede forlig.

Stolt. Stærk. Sammen – sygeplejerske

Den ordinære kongres åbnede traditionelt med fællessang efterfulgt af formandens tale. Grete Christensen tog udgangspunkt i kongressens slogan: "Stolt. Stærk. Sammen – sygeplejerske."

"De ord rammer det, vi alle sammen – og måske især jeg – har oplevet så intenst de seneste uger og måneder," sagde Grete Christensen med henvisning til den massive opbakning under de netop overståede overenskomstforhandlinger.

Formanden pointerede, at det på kongressen handler om at gøre brug af fællesskabet og sammenholdet, mens der tales sundhed som en menneskeret – og i samme ånd fremhæve sygeplejerskernes vigtige rolle med at gøre en forskel for at sikre denne ret.

Brug for specialuddannede sygeplejersker

Netop denne rolle er nemlig under pres med stadigt flere specialiserede sygeplejeopgaver i sundhedsvæsenet. En ny undersøgelse viser således, at 60 pct. af sygeplejerskerne mangler opgavespecifikke eller tværgående kompetencer for at varetage de specialiserede opgaver forsvarligt.

"Vi har brug for specialuddannelse til sygeplejersker i kommunerne til de mange – ikke til de få. Og vi har brug for muligheden for, at sygeplejersker kan varetage flere selvstændige opgaver – uden en læge er inde over først. Vi har helt overordnet brug for at se de sundhedsfaglige personalegrupper som investeringer og ikke omkostninger!" sagde Grete Christensen bl.a.

Bekymret over det massive arbejdspres

I sin åbningstale glædede Grete Christensen sig over, at sundhedsministeren netop har åbnet for en specialuddannelse af sygeplejersker i kommunerne og i almen praksis. Til gengæld udtrykte hun sin bekymring for, at mange arbejdspladser med sygeplejersker er tæt på nedsmeltning på grund af massivt arbejdspres. Samtidig er der alt for mange indsatser, som ikke bliver prioriteret tilstrækkelig højt:

"Danmark har fortjent, at vi investerer meget mere i forebyggelse og sundhedsfremme. Vi skylder os selv at satse på forebyggelsen – alt andet er tudetosset og for dyrt. Vi ved, hvad der skal til! Vi kender alle resultaterne af sundhedsplejerskernes indsats for småbørnene, og alligevel ser vi besparelser også på det område," fremhævede hun som eksempel og fortsatte:

"Arbejdspresset er så højt, at det går ud over patienternes sikkerhed. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed nu fastslået og har givet flere påbud. Vi vil og må ikke have et sundhedsvæsen, hvor patienter ligger på gangene. Vi vil ikke acceptere et sundhedsvæsen, hvor såvel medarbejdere som pårørende giver udtryk for, at de frygter for patientens liv!" advarede Grete Christensen.

kongres_2
To ministre gæstede åbningen af Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres: sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) - i samtale med næstformand Anni Piilgaard, og ældreminister Thyra Frank (LA) - i samtale med næstformand Dorte Steenberg
Foto: Søren Svendsen
Ministre var med som gæster

Både ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) var til stede ved åbningen af kongressen. Og Grete Christensen takkede sundhedsministeren for at have lyttet til sygeplejerskerne og sat det forhadte produktivitetskrav på standby.

"Der er ingen tvivl om, at produktivitetskravet ikke bare har udtjent sin værnepligt. Produktivitetskravet arbejder direkte imod, hvad patienterne har brug for, og hvad medarbejderne ser mening i. Svaret på patienternes behov er ikke behandling-behandling-behandling. Svaret er rettere tryghed, helhed, sammenhæng og patientinddragelse," påpegede Grete Christensen.

Kongres 2018

Læs i dette nummer af Sygeplejersken om Kongres 2018

Reportagen i Sygeplejersken fra Kongres 2018 er sammenskrevet på baggrund af artiklerne bragt under kongressen på www.dsr.dk/kongres2018

Reportage: Susanne Bloch Kjeldsen, Ditte-Marie Runge og Michael Bech.
Sammenskrevet af Henrik Boesen.
Foto: Søren Svendsen

 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen
Sundhedsøkonomi
Sygeplejefaget
Økonomi

"Det kommer bag på mig, at vi behandler døende sådan"

Nedlæg DRG-systemet, få billigere medicin og tag debatten og beslut, hvordan man prioriterer, hvem der skal have hvilke behandlinger. Det var nogle af de budskaber, der kom frem, da sygeplejerske Theis Liebach Smedegaard konfronterede den nye formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R).
Theis Liebach Smedegaard og Karin Friis Bach
Foto: Nikolai Linares

Han knytter begge hænder og presser dem ind mod sit bryst. For derefter at løsne op og lave små kontrollerede fagter i luften, mens han taler. Intensiteten lyser ud af øjnene, der er fæstnet ved personen over for ham.

Han er sygeplejerske, hedder Theis Liebach Smedegaard og er fyldt med frustrationer og en iver efter at finde en løsning på dem.

Over for ham sidder Karin Friis Bach. Hun er regionspolitiker fra partiet Radikale Venstre og ny formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner. Hun har sagt ja til at lytte til Theis Smedegaards oplevelser og svare på hans spørgsmål.

"Jeg er sygeplejerske, og det, jeg oplever i min hverdag, er et helt sindssygt presset arbejdsmiljø. Og det er jeg meget interesseret i at høre, hvad du har at sige til," indleder Theis Liebach Smedegaard."

Title

Theis Liebach Smedegaard er 32 år, sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, studerer pædagogisk psykologi og er medlem af kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.

Karins Friis Bach er 53 år, politiker og medlem af Radikale Venstre, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner og 2. næstformand i Region Hovedstaden. Er uddannet farmaceut.

Han fortæller, at han har oplevet en kollega, der måtte trykke på hjertestopknappen for at få hjælp til at skifte livsnødvendig medicin, fordi ingen kolleger havde tid til at komme, når hun kaldte på hjælp på normal vis. Han har en anden kollega, der måtte gå fra syge patienter, der var i en behandling, som egentlig krævede, at der var plejepersonale hos dem, da det ellers kunne have livstruende konsekvenser.

"Det er vildt, at vi er nået så langt ud. Der er så mange eksempler på, hvor dårligt arbejdsmiljøet er, og på, at det går ud over den pleje og behandling, patienterne får. Det har jeg lyst til at stille dig til ansvar for som vores arbejdsgiver."

Karin Friis Bach lytter opmærksomt. Nikker anerkendende og svarer.

"Ja, og det er også fair nok. For det er noget, jeg tager dybt seriøst. Jeg tænker jo dag og nat over, hvordan vi kan gøre det her bedre. Vi prøver at gøre, hvad vi kan," understreger hun.

"Vi kan lette presset på flere måder. Enten ved at få flere penge – og det vil vi gerne have. Eller også skal vi bruge de penge, vi har, bedre. En tredje måde er at mindske udgifterne. Det er de redskaber, vi har.

Skal der findes flere penge, skal det ske i de forhandlinger om en økonomiaftale for regionerne, der for tiden foregår mellem regionerne og regeringen.

Opgør med skæve økonomiske incitamenter

Karin Friis Bach mener, der er hjælp at hente for hele sundhedsvæsenet ved at ændre den måde hospitalerne bliver belønnet for at tage patienter.

"Jeg har lige siddet til tre timers møde om, hvordan vi kommer af med DRG-styringen, som giver nogle forkerte incitamenter og eksempelvis gør, at der bliver afholdt flere kontrolbesøg end nødvendigt, fordi det giver penge," siger Karin Friis Bach.

"Generelt ved vi, at det her system giver nogle barrierer for, at man kan bruge pengene bedst muligt. En omlægning af det kan være med til at skaffe flere ressourcer til hospitalsafdelingerne. Jeg er ked af, hvis det ikke fremgår, hvad vi arbejder med, for vi ved godt, at der bliver løbet stærkt, og hvor presset I er."

karin-friis_bach-interview
Karin Friis Bach: "Jeg er ked af, hvis det ikke fremgår, hvad vi arbejder med, for vi ved godt, at der bliver løbet stærkt, og hvor presset I er."
Foto: Nikolai Linares
Hun understreger, at arbejdsmiljøet bliver taget alvorligt blandt politikerne.

"I Region Hovedstaden har vi valgt at lave en løbende medarbejderundersøgelse af trivsel. Ud over APV’en. Og så er der lige afsat 22 millioner til arbejdsmiljøindsatser ved overenskomstforhandlingerne. Vi er arbejdsgivere for nogle medarbejdere, som ikke skal gå ned på det her."

"Og så er der patientsikkerheden, som ligesom er noget andet. Jeg tror ikke, at man kan sige, at der er direkte sammenhæng mellem, at man har travlt, og at patientsikkerheden er dårlig. Men selvfølgelig kan der være nogle konkrete situationer."

Karin Friis Bach ser på Theis Liebach Smedegaard. Han sidder stille, lytter og nikker, mens hun taler. Og tager ordet, så snart hendes talestrøm stopper.

"Selvom I tager os seriøst, så oplever vi ikke nogen ændringer. Det bliver ikke bedre. Faktisk nærmest modsat. Jeg oplever, at mine kolleger løber stærkere og stærkere og oftere må droppe at holde spisepause og gå på toilettet. Bare for at levere en kvalitet, der er nogenlunde."

"Nogle gange synes jeg, at mine kolleger skulle være mere hardcore og tænke på sig selv, for så kunne man se det i patientbehandlingen. Jeg tror, at nogle af grundene til, at man ikke ser så dårlig en behandling eller så mange fejl, er, fordi mine kolleger overkompenserer helt vildt."

Prioritér – der er ikke penge til det hele

Han mener ganske enkelt, at politikerne må prioritere mere og bedre.

"Man forventer, at der kommer nye seje typer medicin, som kan alt muligt godt. Men det er samtidig en stor og stigende udgift, og vi oplever, at de penge bliver fundet på personalebudgetterne. Når jeg så hører Lars Løkke Rasmussen (V) og andre politikere sige, at alle skal have mulighed for at få den behandling, de har brug for, så må jeg bare med mine sygeplejerskeøjne sige, at det kan ikke lade sig gøre. Man kan ikke give folk alt det, der er muligt, og samtidig have penge til det hele."

Det er Karin Friis Bach enig i.

"Prioritering er sindssygt vigtigt, og jeg kan også godt huske den valgkamp i 2015, hvor kandidaterne fra begge sider stod og sagde, at selvfølgelig skal der være råd til det hele. Men ca. et halvt år efter lykkedes det så faktisk Sophie Løhde (V) som sundhedsminister at få alle Folketingets partier med på syv principper for prioritering inden for sundhedsvæsenet."

Samme år besluttede Danske Regioners generalforsamling også, at bestyrelsen skulle arbejde for at prioritere inden for medicin, fordi det dengang så ud til, at medicinpriserne ville gå helt amok. Det førte senere til, at der blev nedsat et medicinråd.

"Nu har AMGOS, som køber medicin for os, muligheden for at sige nej, hvis medicinen er for dyr. Det havde de ikke før. Tidligere lå der en direkte politisk beslutning om, at danskerne altid skulle have medicinen. Den skulle bare forhandles mest muligt ned. Men det er rigtig svært at forhandle en pris ned, når de, der sidder overfor, ved, at man ikke kan sige nej," siger Karin Friis Bach.

"Vi taler nu om at udvide medicinrådets område til også at omfatte medicinsk udstyr. Som også kan være dyrt. Det er fantastisk, hvad teknologien kan, men det er også fantastisk dyrt."

Theis Liebach Smedegaard understreger dog stadig, at der ikke er råd til at tilbyde alle folk alle behandlinger.

"Det er måske en hård snak at have. Men da jeg arbejdede på Rigshospitalet, kunne jeg godt blive træt af at mangle kolleger samtidig med, at jeg mødte patienter, der gennemgik behandlinger, som kostede en million kroner eller mere. Det svarer til to-tre sygeplejerskestillinger," siger han.

Ønsker et bredt folkeligt mandat

"Jeg har oplevet på intensiv, at man behandlede på gamle mennesker, hvor det ikke var værdigt for dem, men man gjorde det, fordi der er en struktur, der giver incitament til det. Men hvordan prioriterer vi? Vi kan jo ikke have råd til alting?" spørger sygeplejersken.

"Det svære bliver at se på alle behandlinger. Fordi vi kan så meget. Vores kirurger er rigtig dygtige, og meget kan lade sig gøre. Spørgsmålet er bare, hvor meget man skal behandle i forhold til, hvad man får ud af det," svarer Karin Friis Bach.

"Det kan da godt være, at man står med en behandling, der koster to millioner kroner, men hvad kan man ellers få for de to millioner? Det bør man være mere åben for at snakke om. Det bliver jo rigtig svært, hvis man begynder at sige, at der er nogle, der ikke skal tilbydes behandlinger, som vi egentlig har, men som man siger, at effekten er for lille i forhold til høj pris."

"Men jeg tror ikke, vi kommer uden om den snak. Og jeg ville gerne involvere Etisk Råd eller nogle flere, der også repræsenterer almindelige mennesker, så man får et bredt folkeligt mandat. Så vi kan få diskuteret, om det f.eks. er o.k. at sætte aldersgrænser på nogle behandlinger? Det kan vi politikere ikke sidde og bestemme. Det er noget, der skal være bredere opbakning til i befolkningen. Jeg tror i virkeligheden, at befolkningen er mere åbne for at prioritere, end vi politikere tror."

Fire timer mere i en tisble

"Som sygeplejerske vil jeg sige, at jeg godt kan forstå dit dilemma, men når man undgår at tage de beslutninger, så tager man en hel række skjulte prioriteringer på forhånd," svarer Theis Liebach Smedegaard.

"For så prioriterer du også, at der er mindre plejepersonale, og at fru Jensen derfor skal ligge fire timer længere i sin tisble."

Han giver et andet eksempel på måden, sygehusvæsenet prioriterer den menneskelige pleje og omsorg på.

"Jeg har selv passet mange patienter på intensiv, som skulle dø. Den måde, vores system er på nu, er der penge i folk, der er syge. Så hvis folk havde en hjerneblødning, satte vi alt ind for at hjælpe dem. Men i det øjeblik, man bestemte sig for, at de ikke var til at redde, og en anden havde brug for pladsen, blev de kørt over på en anden afdeling, hvor der i stedet for at være en til en-bemanding, måske var tre sygeplejersker til 30 døende patienter. Det er, som om det ingen værdi har at give et menneske en ordentlig død."

"For mig er det også en prioritering, at man vælger at bruge pengene på noget hightech frem for omsorg. Det virker, som om omsorg - og generelt de bløde værdier - ikke er så populære. Det er nemmere at sige, at vi har købt en scanner til x millioner kroner, end at sige, at vi giver vores befolkning en respektfuld og værdig død."

Karin Friis Bach sidder og lytter. Hun begynder først at svare, men afbryder sig selv og siger i stedet:

"Det kommer helt bag på mig, at det er sådan, vi behandler de døende, og at det er så slemt."

"Men i forhold til at prioritere mener jeg, at vi som politikere har et ansvar for at sætte en debat i gang. For vi kommer ikke uden om det spørgsmål. Vi må se på, hvilke behandlinger vi skal tilbyde, og hvor grænserne går for, hvad patienterne kan få."

"Jeg synes ikke, at fagpersonale og læger skal sidde med aben. De sidder selvfølgelig med det konkrete tilfælde, men jeg synes godt, man kan lave nogle overordnede principper, så de også ved, om deres valg er o.k. For lige nu ved de aldrig, om de kan blive hængt ud, hvis de siger nej. Og de aner ikke, om de har politikernes opbakning, for vi har ikke været tydelige med det," siger Karin Friis Bach.

Theis Liebach Smedegaard er på ingen måde færdig med at stille spørgsmål og diskutere forholdene i sundhedsvæsenet. Det er politikeren heller ikke. De snakker, diskuterer og deler erfaringer. Og det ender med et gengældt smil, en selfie og en venneanmodning på Facebook. Diskussionen stopper ikke her.

Emneord: 
Politik
Sekundært sundhedsvæsen
Sundhedsøkonomi
Økonomi

Improviseret spisepause

Spisepausen fyldte meget i OK18-forhandlingerne, men for sygeplejerskerne var det aldrig det vigtigste. I dag er der glæde over den aftale, der blev indgået.
Mens spisepausen for en stund satte forhandlingerne på pause, tog Anne Nymann (nr. to fra venstre af dem, der har ryggen mod vinduet, red) og de øvrige sygeplejersker på sengeafsnit 9Ø på Aalborg Universitetshospital sig en tiltrængt en af slagsen.
Foto: Cathrine Ertmann

OK18Klokken er 9.00 tirsdag den 24. april. Lægen er forsinket til stuegang, og en improviseret spisepause er netop opstået blandt sygeplejerskerne på Sengeafsnit 9Ø for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital.

Med raske armbevægelser hives der gulerødder, agurker og skyr med hindbær ud af køleskabet. Der skænkes kaffe og vand og smøres marmelade- og bananmadder, mens snakken går.

Mens der i København forhandles om netop spisepausen, er både frokostpause og pauser i det hele taget noget, man tager, når muligheden opstår.

Arbejdsvilkår før spisepauser

"Her spiser vi – og løber indimellem," siger en af sygeplejerskerne. "Der er også dage, hvor vi slet ikke får frokost," supplerer en anden.

Der nikkes bekræftende rundt om bordet, hvor man er enige om, at flere hænder og bedre arbejdsvilkår er vigtigere end både spisepauser og løn.

"Vi har et kæmpeforbrug af vikarer, og de gør det, de skal. Men patientsikkerheden daler i takt med antallet af vikarer, for de kender jo ikke vores type patienter," siger Anne Nymann, der erklærer sig enig i, at bedre arbejdsvilkår er vigtigere end løn og spisepauser.

Sygeplejerskerne fortæller, at der er dage, hvor bemandingen er så sparsom, at der må prioriteres benhårdt. Hvor der stort set kun er tid til at uddele mad og medicin. Det går ud over sårpleje og forbindingsskift ved kateter. Der er ikke tid til at mobilisere patienterne og ikke tid til at lejre patienterne korrekt, hvilket giver tryksår.

Med et knap hørligt "nå" efterfulgt af stoleben, der skraber hen over linoleumsgulvet, afsluttes pausen lige så hurtigt, som den er indledt. Madpapir krølles sammen og smides i skraldespanden, og halvspiste madpakker ryger tilbage i køleskabet.

Lægen har indfundet sig til stuegang.

Efter forliget

Da Sygeplejersken igen kontakter afdeling Ø, er der indgået forlig på alle offentlige områder. Og sygeplejerske Anne Nymann er "rigtig glad for, at der nu endelig er kommet en aftale."

"For nu at tage spisepausen først så synes jeg, at det er en god aftale. Og jeg kan også godt lide den del, hvor de siger, at når man står til rådighed i sin spisepause, så er man med til at sikre en velfungerende drift."

Derudover glæder hun sig over, at privatlønsværnet er blevet afskaffet, at den nye ferieaftale betyder, at man også som nyuddannet kan holde ferie med løn.

"Og så er jeg glad for, at der er fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er jo det, vi har råbt op om," siger hun.

Det mener vi om forliget:

ok18_vox2_ida-rindorf

Ida Rindorf

Sygeplejerske på Kardiologisk Ambulatorium, Glostrup Hospital

Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi ikke skal i konflikt. Og jeg synes, det er dejligt, at vi har fået fjernet privatlønsværnet, og at vi stiger lidt i løn. Det er jeg meget tilfreds med.

Til gengæld er jeg ærgerlig på lærernes vegne over, at det ikke lykkedes at få en arbejdstidsaftale på plads for dem.

ok18_vox2_mettecassoe

Mette Cassøe

Sygeplejerske og uddannelseskonsulent samt tillidsrepræsentant på SOSU Nord

Jeg er rigtig glad for, at der er indgået et forlig, og at vi ikke skal i konflikt. Men jeg er meget skuffet over, at der ikke blev indgået en aftale om lærernes arbejdstid. Det var en del af musketereden, men der kom ikke noget på den. Jeg føler, at man har syltet os og givet os et lille kødben i form af en kommission, så de på den måde får manet os til ro.

ok18_vox2_tina-skovsager
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Tina Skovsager Stokbæk

Plejecenter, Odense Kommune

Jeg synes, det er godt, at der er kommet et forlig, så vi ikke skulle ud i en konflikt. Vi har godt nok ikke fået kæmpe summer ud af det, men forliget er nogenlunde. Jeg synes, det er godt, at vi ventede på, at alle var med. Jeg er glad for at være i en fagforening, der var med til det sidste. Men jeg kan da være ærgerlig over, at lærerne ikke fik deres arbejdstidsaftale i hus, for det er en ting, der kan påvirke os sygeplejersker på sigt.

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi

Foran forligsen

Foto: Philip Davali

OK18Gennem den tid forhandlingerne stod på, og folk fra hele fagbevægelsen trofast mødte op foran Forligsinstitutionen ved Sankt Annæ Plads i København, nåede allétræernes nøgne grene at spire. Sygeplejersker fra lokalområdet har troligt holdt de røde faner højt både dag og nat. Men også sygeplejersker fra andre dele af landet har taget turen til hovedstaden for at vise deres støtte til forhandlerne og mærke sammenholdet på nært hold. Her fortæller fire forskellige sygeplejersker midt i forløbet om turen til Forligsen.

ok18_vox_hanna-maria-fugloe
Foto: Ditte-Marie Runge

Hanna Maria Fuglø

Sygeplejerske på ambulatoriet på Rigshospitalet.

"Selvom det er staten, der forhandler i dag, så er vi sygeplejersker alligevel stillet op. Vi har været her rigtig mange dage. Når jeg er her i dag, synes jeg, det er vigtigt, at vi er synlige. Vi har som ansatte på Rigshospitalet dybest set ikke noget i klemme med staten, men vi står her alligevel. Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at vi har et sammenhold. Vi så det i konflikten tilbage i 2008, hvor vi strejkede i næsten to måneder og stort set ikke fik noget ud af det. Det ville nok ikke være sket, hvis vi havde stået sammen. Jeg er ikke typen, der går til demonstrationer, men når jeg er blevet tilstrækkeligt indebrændt over noget, så kommer jeg op af stolen. Jeg er selv på en god afdeling til daglig, men jeg ved, at mange af mine kolleger har det svært på grund af arbejdsbetingelserne. Derfor er jeg her i dag."

ok18_vox_sofie-tholstrup
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Sofie Tholstrup Rørsgaard

Studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

"Jeg valgte at tage til Forligsen, fordi det er et højaktuelt emne, vi kæmper for, også for mig som studerende. Om halvanden måned er jeg færdiguddannet, og jeg vil gerne komme ud til et arbejdsmarked, som er attraktivt. For mig handler det om ligeløn, men lige så meget om de arbejdsvilkår, jeg kommer ud til. Jeg har været til demonstrationer før, men der er et eller andet ved at stå samlet foran Forligsen og kunne møde vores forhandlere. At sige goddag til Grete Christensen og sige held og lykke. Jeg føler, at jeg hjælper lidt mere, når jeg viser min støtte offentligt og så tæt på, hvor det sker.

Der var virkelig en stemning af, at alle stod sammen. Jeg fik en rød DSR-vest, da jeg kom, men jeg fik også en kasket fra FOA. Jeg sagde "men jeg er jo sygeplejerske", men de sagde "det er lige meget, for vi står sammen om det her". Det gav en fantastisk følelse."

ok18_vox_dorthe-fredslund-rasmussen
Privatfoto

Dorthe Rasmussen

Sygeplejerske og TR på mave-tarm-kirurgisk operationsafsnit på Aarhus Universitetshospital

"Den 20. april blev et planlagt møde i TR-kollegiet på Aarhus Universitetshospital konverteret til en bustur til Forligsinstitutionen i København. Vi syntes, det var en vigtig sag at komme over at heppe og vise vores opbakning til Grete Christensen og de øvrige forhandlere. Vi var 30 tillidsrepræsentanter, der tog med en bus fra Aarhus kvart over fem om morgenen. Da vi ankom, var der en utrolig fed stemning, som bare sydede af sammenhold blandt fagforeninger, der spænder så vidt. At stå der ved Forligsinstitutionen lige bag faneborgen gav mig noget helt specielt, og det er en vigtig energi at give videre til medlemmerne hjemme på afdelingen. At prøve på at videreformidle, at fællesskabet blomstrer. Jeg må erkende, at jeg ikke er typen, der demonstrerer. Men nu er jeg begyndt. Sådan er det jo, når der er noget, der er vigtigt nok. Så kæmper man for den sag, man tror på. Det er fantastisk at have været med i den her historiske kamp."

ok18_vox_susanne-gerht-pedersen
Privatfoto

Susanne Gerht Pedersen

Behandlersygeplejerske ved FAM på OUH Svendborg Sygehus

"Dengang ved strejken i 95 var jeg selv aktivist. Der boede jeg i Aarhus og var med til at lave happenings og var meget engageret. Men så gik jeg lidt i stå med aktivismen. Nok fordi jeg var skuffet over, at man ikke rigtig kunne få folk på barrikaderne. Men nu er lysten kommet igen. Hele lørdag sad jeg og tænkte "jeg vil også være der", og så tog jeg afsted næste dag. Jeg har ikke fortrudt. Man føler sig ikke alene derovre. Det var helt fantastisk, og jeg blev taget utrolig godt imod også af de andre faggrupper. Da Ziegler og Kühnau kom ud, var de venlige. Det var overhovedet ikke sådan noget med mudderkast. Der var en helt igennem positiv stemning. Jeg tror på, at det gør det lidt nemmere for forhandlerne ikke at give op inde ved forhandlingerne, når de ved, at vi står derude."

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi