Hjerneoperation hos en vågen patient

Resumé

Ved en hjerneoperation er det kirurgens hensigt at opnå en maksimal bortskæring af hjernetumoren, så risikoen for en permanent neurologisk skade mindskes hos patienten.

Hvis tumoren er beliggende i tilslutning til områder i hjernen, som har betydning for sproget og dermed for patientens livskvalitet, vil en hjerneoperation, hvor patienten er vågen, kunne tilbydes. Hvis patienten sover under operationen, stiger risikoen for varig beskadigelse af vitale områder af hjernen og efterfølgende dårligere livskvalitet hos patienten.

Formålet med artiklen er at kvalificere og tydeliggøre operationssygeplejen til patienten, som får udført en hjerneoperation i vågen tilstand. Derfor blev der gennemført en kvalitativ, semistruktureret interviewundersøgelse, hvor fem patienter blev inkluderet.

Resultater fra undersøgelsen peger på, at patientens fokus ikke er at være vågen under en hjerneoperation, men mere at have en hjernetumor, og hvad det vil få af konsekvenser på længere sigt.

Tankerne er hos familien og i håbet om overlevelse.

Derudover tilkendegiver patienterne, at de har en stor tillid til de sundhedsprofessionelle – især neurokirurgen og neuropsykologen.

Operationssygeplejersken bliver ikke omtalt som værende en central aktør, men patienterne er bevidste om, at sygeplejerskerne er en sundhedsprofession, som er en vigtig medspiller i operationsteamet.

Hvad betyder det at blive opereret i hjernen og samtidig være vågen? Umiddelbart kunne det tænkes, at det ville være en svær beslutning for en patient at give sit samtykke til denne form for behandling.

Men patientens tanker er ikke primært centreret om selve indgrebet. Fokus er derimod rettet imod et ønske om overlevelse, et meningsfuldt liv og et fortsat hverdagsliv sammen med familien. Desuden fortæller patienterne, at de har tillid til de sundhedsprofessionelle under den vågne hjerneoperation.

Patienters oplevelser og deres fortællinger understøtter den professionelle og erfaringsbaserede operationssygepleje til de vågne hjerneoperationer, så sygeplejersker kan bidrage med faglig ekspertise under disse operationer.

Fem patientfortællinger

Med henblik på at belyse patienternes oplevelser blev der foretaget semistrukturerede interview med fem patienter, som havde gennemgået en hjerneoperation i vågen tilstand.

De beskrev, hvilke tanker og oplevelser, der opstod i relation til deres sygdomsforløb, den vågne hjerneoperation, familien og interaktionen med de sundhedsprofessionelle. De udvalgte patienter var forskellige mht. køn, alder, sygdomsvarighed og operationstype. Denne heterogenitet øgede troværdigheden, når antallet af patienter i undersøgelsen ikke var større, se Tabel 1.

ff4-19_fa_hjerne_tabel_1Metode

Med afsæt i en interviewguide blev det semistrukturerede, kvalitative interview anvendt som dataindsamlingsmetode med fokus på de tanker og oplevelser, som patienterne finder væsentlige i relation til at få udført en hjerneoperation, mens de er vågne.

Fem patienter i alderen fra 20-60 år blev interviewet. Patienterne blev rekrutteret via den neurokirurg, som udførte operationerne, idet den vågne hjerneoperation på undersøgelsestidspunktet ikke var opstartet i interviewers afdeling, og en anden afdeling blev derfor inddraget. Det betyder, at interviewer ikke har haft indflydelse på inklusions- og eksklusionskriterier.

To af deltagerne var vågne under hele hjerneoperationen, de resterende tre var anæsteseret i indledningsfasen, men vågne under sidste del af operationen.

Deltagerne er sikret anonymitet, og interviewene er baseret på tillid og respekt imellem interviewer og deltager. Interviewene er optaget elektronisk og transskriberet ordret.

F.eks. blev patienterne spurgt, hvad de bemærkede, da de kom til operationsstuen. Desuden skulle de beskrive, hvordan de oplevede at være vågne og indgå i et intenst samarbejde med neurokirurgen og neuropsykologen under operationen.

De fundne data er analyseret ud fra den franske filosof Paul Ricoeurs metodologi, som har en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang til de oplevede fænomener. Patienternes fortællinger er valgt som empiri, fordi fortidens oplevelser, erfaringer og forventninger er indeholdt i fortællingen (6), hvilket blev tydeligt under interviewet.

Før interviewene fik patienterne både skriftlig og mundtlig information om undersøgelsens formål, og de underskrev en samtykkeerklæring.

Der er efterfølgende foretaget en opdateret, systematisk litteratursøgning i databaserne: PubMed, Cinahl, SweMed, Psycinfo og Scofus med henblik på at afsøge, om der er publiceret nye artikler i relation til emnet. Der blev ikke fundet nogen, hvilket bekræfter den begrænsede forskning og litteratur på området.

Hvorfor være vågen og ikke helbedøvet?

Intrakranielle operationer, hvor patienten er vågen under hele eller dele af operationen, er en operationsteknik, som har været anvendt siden 1950erne (1). Vågne hjerneoperationer (se Boks 1) bliver anvendt inden for neurokirurgien i forbindelse med hjernetumorkirurgi og Deep Brain Stimulation (DBS), sidstnævnte til patienter med Parkinsonisme.

Boks 1. Definitioner

Vågen hjerneoperation: Operationstype, hvor patienten kan være anæsteseret eller vågen under første del af operationen, men vækkes under selve tumorfjernelsen, så denne kan foregå i et tæt samarbejde imellem patienten, neuropsykologen og kirurgen.

Brain Mapping: En teknik i den perioperative fase af operationen, hvor der foretages en kortlægning (mapping) i hjernen af funktionelle områder som sprog, syn og motorik.

Eloquent område: Områder i hjernen, som varetager funktioner, der har betydning for patientens livskvalitet. F.eks. sprog, syn og motorik.

Sove-vågen-vågen: Operationstype, hvor patienten indledningsvis bliver anæsteseret, men vækkes når neurokirurgen påbegynder tumorfjernelsen. Et koncentreret og fokuseret samarbejde imellem neurokirurgen, neuropsykologen og patienten indledes. Når tumor er fjernet, kan patienten vælge imellem fortsat at være vågen eller blive anæsteseret under sidste del af operationen.

Neurokirurg: Kirurg, som har en specialistviden relateret til sygdomme i hjernen.
Neuropsykolog: Psykolog, som har en specialistviden i at teste hjernens funktioner samt i, hvordan hjernens funktioner afspejles i tanker, følelser og handlinger.

Ifølge cancerregisterets statistikker diagnosticeres i Danmark ca. 1.500 hjernetumorer om året. Den danske befolkning bliver ældre, hvorfor incidensen af hjernetumorer vil fortsætte med at stige (2).

Årsagen til stigningen er i de fleste tilfælde ukendt, men de højteknologiske redskaber i form af MR-scanning er blevet mere udviklet, så hjernevævet bedre kan visualiseres optimalt, hvilket giver en mere præcis og sikker registrering (2), som kan medvirke til, at en hjernetumor diagnosticeres hurtigere end tidligere.

Formålet med den vågne hjerneoperation er at muliggøre en maksimal resektion af hjernetumoren med samtidig kontrol af sprog og kognitive funktioner, som ikke kan overvåges, hvis patienten sover.

Det betyder mindre risiko for varig beskadigelse af vitale områder af hjernen og efterfølgende bedre livskvalitet hos patienten (3,4).

Under operationen anvendes en intraoperativ brain mapping-teknik af de eloquente områder i hjernen. En teknik, hvor patienten koopererer med neurokirurgen og neuropsykologen om at kortlægge de vitale områder i hjernen. Teknikken indebærer en direkte elektrofysiologisk stimulation på cortex.

Det betyder, at neurokirurgen kan manøvrere uden om de neuroområder, der skal bevares, og fjerne de neuroområder, som ikke har nogen neurofunktion (2).

Målgruppen til vågen hjerneoperation

Der er ingen konsensus med hensyn til indikationerne for at vælge den vågne hjerneoperation, men operationsmetoden anbefales til patienter, hvor hjernetumoren er beliggende tæt på eloquente områder i hjernen som sprog, syn og motorik.

Udvælgelsen af patienter, som kandiderer til en vågen hjerneoperation, foretages af neurokirurgen og neuropsykologen. Desuden skal patienterne præoperativt gennemgå forskellige test, der skal belyse, om de kan medvirke til en vågen hjerneoperation, test som også anvendes under operationen (4).

På undersøgelsestidspunktet blev der i Danmark i København opereret ca. 60-70 patienter på årsbasis. Målet er således at optimere disse operationer, fordi den vågne hjerneoperation er skånsom og giver mulighed for en mere præcis resektion af tumor, hvilket resulterer i færre kognitive senfølger hos patienten (4).

Hver operation er en ny situation, derfor er det væsentligt, at neurokirurgen og neuropsykologen informerer patienten om, hvad det betyder at være vågen, og aftaler, hvor meget patienten ønsker at være involveret. Patienterne vil profitere af disse samtaler før operationen, fordi både emotionelle og faktuelle spørgsmål bliver gennemdiskuteret (4).

Patienternes tanker og oplevelser

Patienterne blev bedt om at fortælle om deres oplevelser i forbindelse med den vågne hjerneoperation, hvor de startede med tiden inden operationen. Dette stemmer overens med Paul Ricoeurs tanke om at skabe sammenhæng mellem oplevelser i fortiden, nutiden og fremtiden (6).

Patienterne fortalte, at oplevelsen af at være vågen i den peroperative fase ikke var omdrejningspunktet. Det var mere bevidstheden om at have en hjernetumor, og hvad det ville få af konsekvenser på længere sigt.

Fem temaer blev analyseret

Fra analysen af de fem semistrukturerede, kvalitative interview trådte nedenstående fem temaer frem:

  • At få diagnosen en hjernetumor, det første tegn
  • Familiens betydning
  • Tilliden til de sundhedsprofessionelle
  • Den vågne hjerneoperation og operationssygeplejerskens adfærd
  • Kampen for overlevelse

Temaerne følger en tidslinje, fra patienterne får diagnosen hjernetumor, og familien bliver inddraget, efterfulgt af operationen/efterbehandlingerne, herunder kontakten til de sundhedsprofessionelle, samt tanken og håbet om at kunne overleve. Tidslinjen danner udgangspunkt for overskrifterne i det følgende.

Diagnosen hjernetumor, det første tegn

Patienterne fortæller, at det var voldsomt at få diagnosen hjernetumor, fordi det er en alvorlig sygdom. En hjernetumor kan debutere på forskellig vis, hvorfor patienternes reaktionsmønstre også er forskellige. Symptomerne fra en hjernetumor kan blive fejltolket, hvorfor det handler om lydhørhed over for de oplevelser, som patienterne beskriver.

Nogle oplever det som en lettelse og et vendepunkt at få en diagnose, fordi det giver en forklaring på, hvorfor de igennem længere tid har haft symptomer af ukendt karakter. Som en patient sagde:

”Det var faktisk meget rart at få bekræftet, at der var noget galt.”

En hjernetumor er hos mange mennesker forbundet med tanken om kræft, som sammenkædes med døden, hvilket også var tilfældet hos en af patienterne:

”Når man tænker på, at man har en tumor i hjernen, så er det kræft, og det kan du dø af.”

Familiens betydning

I interviewsituationen bliver familien nævnt helt uopfordret, hvilket viser, at familien spiller en stor rolle, når alvorlig sygdom opstår. Det kan betyde, at en hel familie bliver ramt af sygdommen (7), hvilket også blev beskrevet af patienterne.

”Jeg tror faktisk, at det er hårdest for min familie.”

”Det værste var at se de nærmeste være kede af det … det tog enormt hårdt på min familie.”

De to citater viser, hvad patienterne bemærker i forhold til deres familie. Det gør ondt hos patienterne at se deres nærmeste være påvirket af situationen; de føler, de skal have overskud til at være den stærke.

F.eks. oplevede en patient at skulle skabe lidt ro omkring situationen, hvilket kan betyde, at den angst, de spekulationer og de bekymringer, som opstår i forbindelse med alvorlig sygdom, sløres uden at blive italesat for at beskytte familien (7).

Tilliden til de sundhedsprofessionelle

At være vågen og blive opereret i hjernen er som udgangspunkt ikke det, der optager patienterne mest. De fem patienter fortæller hver deres historie om at være vågen til tumorfjernelsen.

”Det at være vågen under operationen, det bekymrede mig ikke rigtigt. Det var selvfølgelig en speciel tanke, men det var ikke rigtigt noget, jeg lagde vægt på.”

”Det er ligesom at være hos tandlægen. Det der med at du kan høre, at de gør noget, men du kan ikke som sådan mærke det.”

”Jeg kunne høre, at kirurgen skrattede oppe i min hjerne, og da det begyndte at larme, var det som at blive boret x 100, sådan at ligge og blive spændt fast. Hvis det er det, som skal til, så gør jeg det igen.”

” … Jeg havde ingen smerter. Jeg vil sige det sådan, det er ikke noget, jeg er bange for. Det eneste ubehagelige var, da de satte de der titaniumstifter i, og så blev man lige svitset lidt.”

” … men det var ikke noget, som gjorde ondt, de var flinke til at fortælle hver gang, det beroligede. Man får noget smertestillende først, man får lige noget beroligende, og så går de ellers lige så stille og roligt i gang.”

Oplevelserne er ikke enslydende hos de fem patienter. De oplever ubehag i situationen, men de ville gøre det igen. De er bevidste om, at det er den optimale behandling i deres situation. Desuden havde de stor tillid til neurokirurgen og neuropsykologen, hvilket tyder på, at de er velforberedte og informerede om, hvad de kan forvente i løbet af den vågne hjerneoperation.

Neuropsykologen sidder ved siden af patienten under selve tumorfjernelsen og har fokus på, hvordan patienten agerer på de stimuli, neurokirurgen inducerer. Samspillet med patienten er intenst og koncentreret.

Under den del af operationen skal operationssygeplejersken i samråd med anæstesisygeplejersken være opmærksom på, hvordan patientens mimik er.

Er patienten smertepåvirket, ængstelig, varm/kold eller utryg? Nogle patienter kan i dialogen med neuropsykologen italesætte, hvordan de har det, andre patienter oplever det mindre betydningsfuldt.

Operationssygeplejersken vil ud fra sin viden og erfaring kunne agere, så de basale behov bliver opfyldt. Patienterne skal mærke operationssygeplejerskens nærvær. En patient beskrev den betydning, det havde:

”Det betyder meget at blive berørt, så de utallige gange, der var en, der lagde en hånd på mig, både før, under og efter operationen betød meget. Det er helt vildt, så meget det betyder, bare sådan en hånd.”

En berøring uden tale vil give patienten fornemmelsen af tilstedeværelse – af ikke at være alene.

Den vågne hjerneoperation – operationssygeplejerskens adfærd

Operationssygeplejerskens tilstedeværelse bliver ikke italesat og tydeliggjort i interviewene, hvilket ikke er overraskende, eftersom muligheden for en direkte patientkontakt i forbindelse med den vågne kranieoperation er begrænset.

Patienterne er klar over, at der er et operationsteam, men de har fokus på neurokirurgen og neuropsykologen, fordi det er de to personer, som de via de indledende samtaler har fået et nært og tillidsfuldt forhold til. Her er kunsten for operationssygeplejersken at træde et skridt tilbage og alligevel være nærværende.

”Dem, jeg er mest fokuseret på, er neuropsykologen og kirurgen. Vi havde en god kemi, vi tre. Jeg kan godt huske, at der stod en masse omkring mig, men dem, som står omkring mig, de passer på mig,”

”Mit fokus var neuropsykologen og kirurgen, de andre, jeg vidste, at de ikke ville komme til at følge mig, jeg vidste ikke, hvorfor de var der, de ville assistere personen, som var primus motor i det her.”

Citaterne understreger hvilke personer, som har fået en status hos patienten under den vågne hjerneoperation. Patienterne overgiver sig og lægger livet i de to personers hænder med håbet om at blive rask.

Operationssygeplejersken bliver ikke omtalt specifikt, men mere som del af et operationsteam, hvilket er forventeligt, da patienten ikke får mulighed for nær kontakt til sygeplejersken i det sundhedsprofessionelle team.

Operationssygeplejersken er således en aktør, som assisterer og passer på, men har desuden kompetencerne til at udvise omsorg, empati og skabe overblik.

Kampen for overlevelse

Kampen for at overleve og have et hverdagsliv med familien var kendetegnende hos alle deltagerne.

”Jeg gider ikke diskutere, om det er kartofler eller pasta, vi skal have til maden. Jeg har fået en hjerneoperation. Jeg skal leve det liv, jeg har, for jeg ved ikke, hvornår det slutter, og jeg har været tættere på, at det sluttede, end nogen anden.”

Citatet viser, at håndtering af bagateller ændrer sig efter en hjerneoperation. Det samme gør håbet og troen på overlevelse.

”Det nytter ikke noget at lukke det inde i en skal, men være positiv og tro på det. Så længe der er håb, synes jeg, man skal gå efter det.”

Mennesker, som har fået diagnosticeret en alvorlig sygdom, nærer håbet og troen på overlevelse, hvilket forstærkes af den tillid, som bliver udvist fra neuropsykologens og kirurgens side. De tillidsfulde relationer kan give patienterne håb, være terapeutisk helende og give mod på at kæmpe videre for livet (8).

Operationssygeplejersker kan blive synlige

På operationsafdelingen modtages patienten af operationsteamet. Patienten har tidligere mødt og haft de indledende samtaler med neurokirurgen og neuropsykologen, hvorimod operationssygeplejersken ikke har haft mulighed for at møde patienten.

En patient fortæller:

”Og da jeg vågner, kan jeg se operationssygeplejersker rundt omkring mig, hov, det var de samme, som da jeg kom ind.”

Det er betydningsfuldt, at operationssygeplejersken præsenterer sig for patienten ved ankomsten til operationsstuen, så patienten ser sygeplejerskens ansigt. Det kan være overvældende for patienten at blive vækket i uvante omgivelser og derudover møde ukendte personer.

Der kan opstå situationer under operationen, hvor operationssygeplejersken skal udføre sygepleje tæt på patienten, hvorfor det er vigtigt, at patienten har set sygeplejersken inden operationen.

En professionsforsker taler om tavs viden, som ikke kan tilegnes på en skolastisk og eksplicit vis, men tilegnes i praksis (9), hvilket understøttes til en vågen kraniotomi. Operationssygeplejersken kan forholde sig tilbagetrukket i rummet, udvise en stille og rolig adfærd med en bevidsthed om, hvad denne operation betyder for patienten. Patienten skal fornemme, at der er kontrol over situationen.

Operationssygeplejersken gør brug af sine sanser og er lydhør over for dialogen imellem patienten, neurokirurgen og neuropsykologen.

Operationssygeplejersken bør være opmærksom på den angst og nervøsitet, som kan plage patienten. Det kan være unge patienter, hvor sociale bekymringer som forpligtelser over for familie, børn og arbejde er tilstede.

Desuden tages hensyn til patientens synsfelt. Der må ikke stå apparatur eller lignende, som kan give unødig støj og forstyrre patienten. Patienten skal kunne se og mærke, hvad der sker i rummet.

Operationssygeplejersken skal have overblik, være systematisk og nærværende. Vigtige observationer hos operationssygeplejersken kan f.eks. være, at patienten ikke fryser, har en behagelig, korrekt lejring og får fjernet ørepropperne, inden tumorfjernelsen starter.

Kommunikation og relation er nøglebegreber

Den relationelle koordinering tager afsæt i to grundlæggende dimensioner: kommunikation og relation (10,11), som er to nøglebegreber under en vågen hjerneoperation. Der vil være fokus på en situation med patienten i centrum, hvor alle professioner kommunikerer og agerer, så patienten oplever en professionel og tillidsfuld behandling.

Debat
  • Diskutér, hvorfor operationssygeplejen er usynlig under denne type operation.
  • Diskutér, hvorfor patienterne kan have gavn af at vide, hvem operationssygeplejersken er, og hvordan hun arbejder?
  • Diskutér, hvilken rolle operationssygeplejersken kan have efter operationen?

Det ses fra interviewers afdeling, hvor de forskellige sundhedsprofessioner, som deltager til en vågen hjerneoperation, er afhængige af hinanden. Den professionelle og erfarne operationssygeplejerske er øvet i at håndtere og mestre en operationssygepleje, som de øvrige professioner ikke er uddannet til at varetage.

Patienten har brug for en omsorgsfuld operationssygeplejerske

Gennem patientfortællingerne bliver det tydeligt, at patienten har brug for en opmærksom, allestedsnærværende og omsorgsfuld operationssygeplejerske under operationen. Der er ikke kun tale om en usynlig og instrumentel sygepleje, men om en sygepleje, hvor sygeplejersken i høj grad anvender sit sygeplejefaglige skøn.

Skønnet er ikke stationært, men foranderligt, fordi det bliver tilpasset den enkelte patient i situationen på en omsorgsfuld måde (13). Skønnet er begrundet i den viden, indsigt og forståelse, som findes hos en erfaren operationssygeplejerske (13).

Tak til Bodil Bjørnshave Noe, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d., Hospitalsenheden Vest, for vejledning og sparring under udarbejdelse af Masterprojektet, til Jannick Brennum, Centerdirektør, dr.med., MHM, Rigshospitalet, for at facilitere projektet, og til Leanne Langhorn, klinisk sygeplejespecialist, cand. cur., ph.d., Operation og Intensiv Nord/Aarhus Universitetshospital for sparring og vejledning til at skrive artiklen.

Ane Kirkegaard

Ane Kirkegaard 
Sygeplejerske 1983, SD 2014, MKS 2017. Specialeansvarlig operationssygeplejerske, Bedøvelse og Operation, Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital.

anekkirk@rm.dk

English abstract

Kirkegaard A. Awake craniotomy. Fag&Forskning 2019;(4):68-74.

The surgical aim of awake craniotomy is to achieve maximum resection of a brain tumour while reducing the risk of permanent neurological damage to the patient. If the tumour is located in regions of the brain implicated in speech, and hence the patient’s quality of life, awake craniotomy may be offered.

Brain tumours close to these regions of the brain pose a particular challenge in neurosurgery.

The aim of the article is to delineate surgical nursing to the patient undergoing brain surgery while in a conscious state.

To that end, a qualitative, semi-structured interview-based study was conducted, which included five patients.

The results of the study indicate that the patients’ focus is not on wakefulness during brain surgery, but rather on having a brain tumour and its long-term consequences. Their thoughts revolve around the family and the hope of survival.

In addition, the patients indicate their great confidence in the health professionals – notably the neurosurgeon and the neuropsychologist.

While the perioperative nurse is not perceived as having a focal role, patients are aware that nurses as health professionals are key members of the surgical team.

Keywords: Awake craniotomy, brain tumour, patient perception, theatre nursing, perioperative nurse, interviews.

Referencer
  1. Bajunaid, KM, Ajlan AM. A patient`s perspective. Neurosciences 2015; Vol.20(3).
  2. Juhler M, Brennum J. Nervesystemets tumorer. In: Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS. Klinisk neurologi og neurokirurgi. København: FADL´S Forlag 2015.
  3. Howie E, Bambrough J, Karabatsou K and Fox J. RE Patient experience of awake craniotomy: An Interpretative Phenomenological Analysis. Journal of Health Psychology 2016, Vol. 21(11).
  4. Blom H. Vågen under hjerneoperation. Sygeplejersken 2005;(21)):38-9.
  5. Høstrup H. Livet med en ondartet sygdom. In: Red: Graubæk A-M. Patientologi. København: Gads forlag;2013.
  6. Dreyer P. Fortællingen. In: Red: Graubæk, A-M. Patientologi. København: Gads forlag; 2013.
  7. Forup L, Jakobsen C, Bøje T, Delmar C, Kristensen DD, Møller M, Sønder H, Pedersen BD. ”Det er værst for familien” – i livet med en kronisk lidelse In: Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2007;(1).
  8. Angel S. Kampen for at komme videre i livet. In: Red: Graubæk, A-M. Patientologi. København: Gads Forlag 2013.
  9. Wackerhausen B.& S. Tavs viden, pædagogik og praksis. I: På sporet af praksis - Antologi (1999). http://static.uvm.dk/Publikationer/1999/prakspor/4.htm) Besøgt d. 04.05.19
  10. Holtzmann JS. Relationel koordinering øger kvaliteten Sygeplejersken 2011; (6): 48.
  11. Gittell JH. Effektivitet i sundhedsvæsenet – samarbejde, fleksibilitet kvalitet. København: Munksgaard 2012.
  12. Andersen JK, Olsen KS. Anaesthesia for awake craniotomy is safe and well-tolerate. Danish Medical Bulletin 2010 57/10. 13. Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis København: Munksgaard 2016.

 

 

Når en patient opereres i hjernen i vågen tilstand, skal operationssygeplejen tilpasses situationen og mange små detaljer være tænkt igennem.
68-74
2019
4
Fagligt Ajour
Hjerne
Operation
Sygeplejerolle
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Operationssygepleje
Magazine tags  Fagligt Ajour Web article 

Fuldt fortjent: En operation tager den tid, den tager

Helle Bjørn Thind-Handberg
Engageret. Samvittighedsfuld. Ansvarsbevidst. Sygepleje af høj, faglig kvalitet. I sådanne vendinger blev Helle Bjørn Thind-Handberg beskrevet af sin klinikledelse, da den indstillede hende til Dronningens Fortjenstmedalje.
Foto: Cathrine Ertmann
"Den teknologiske udvikling!" udbryder Helle Bjørn Thind-Handberg prompte som svar på spørgsmålet om, hvad der i løbet af hendes ansættelsestid har ændret sig mest radikalt. I 37 år har hun været ansat på operationsafdeling AKO på Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Som eksempel nævner hun, at det dengang ikke var muligt at følge med på en skærm under en endoskopi, som man gør det i dag.

"Der stod vi bare ved siden af og gloede og vidste egentlig ikke, hvad lægen foretog sig derinde," forklarer hun med et grin. "Da jeg blev færdig i 1981, der anede man jo nærmest ikke, hvad en computer var. Men det skal jeg da lige love for, at man kom til. I dag skal man jo være computernørd for overhovedet at kunne følge med!" udbryder hun.

Med begejstring for den teknologiske udvikling fulgte dog også en frustration over de ændringer, der i samme tempo er rullet ind over sundhedsvæsenet gennem årene. Ligesom de fleste sygeplejersker har Helle gradvist mærket de ændrede vilkår i kraft af besparelser, digitalisering og ændrede arbejdsgange.

"Tendensen i dag er ambulatorievirksomhed og en hurtigt-ind-hurtigt-ud-tankegang. Før i tiden lå patienterne på en sengeafdeling, indtil stingene var fjernet. Det er længe siden," konstaterer Helle Bjørn Thind-Handberg nøgternt.

"Det politiske system i dag er blevet så træls. Hver gang man er rigtig god og når meget, så bliver man straffet i den anden ende og får at vide, at man skal spare. Det hænger ikke sammen, at man på den ene side vil have flere varme hænder og flere på fuldtid, og på den anden bliver ved med at fyre og spare," siger hun. Alligevel mener hun, at hendes afdeling trods alt er privilegeret i forhold til andre.

"Vi har jo ikke klokkesnore, pårørende og andre faktorer, der forstyrrer vores hverdag som på en sengeafdeling. Og en operation tager den tid, den tager. Det kan man heldigvis ikke bare spare sig ud af," siger hun. Helle har svært ved at svare på, om hun ville vælge sygeplejen igen, hvis hun kunne skrue tiden 40 år tilbage.

"Rent politisk synes jeg ikke, at faget er værd at have med at gøre mere," siger hun efter en tænkepause, men skynder sig at tilføje: "Men rent fagligt er det jo stadig helt vildt spændende. Det kan man bare ikke tage fra det."

Helle har da heller ingen planer om at lade sig pensionere foreløbigt. Det skyldes særligt samspillet med kolleger og patienter, der gennem alle årene har været alfa og omega for hendes arbejdsglæde. Og der er visse ting, som alverdens digitalisering og teknologi ikke kan ændre på. "Som sygeplejerske skal man være god til at have med mennesker at gøre. Man kan være en nok så dygtig teoretiker, men det betyder ikke meget, hvis man ikke evner indlevelse," siger hun.

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år. Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

 

Helle Bjørn Thind-Handberg er i løbet af de 37 år, hun har været operationssygeplejerske blevet både klogere, computernørd og lidt af en systemkritiker.
59
2018
14
I HVERT NUMMER
Operation
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Operationssygepleje
Magazine tags  Fuldt fortjent Web article 

Patienten jeg aldrig glemmer: Jeg skældte ham hæder og ære fra

Jeg er sygeplejerske på et opvågningsafsnit, hvor jeg i tidens løb har mødt mange forskellige typer patienter. Der er dog særligt én af dem, som jeg altid vil huske. Han var en mand, som kunne lide at selvmedicinere – både med alkohol og temmelig sikkert også andre slags stoffer. Han var blevet opereret for et brækket ben og var bagefter blevet kørt ind til os på opvågningsafsnittet, så han stille og roligt kunne komme sig efter bedøvelsen.

Fra det øjeblik han vågnede, havde han tydeligvis meget ondt, og han var meget ubehagelig at være i nærheden af, både for mig og mine medsygeplejersker. Han talte virkelig grimt til os og var slet ikke til at snakke med. Vi forsøgte naturligvis at gøre alt, hvad vi kunne, for at lindre hans smerter, men hans tolerance for smertestillende var så høj pga. hans misbrug, at selv meget store doser ikke havde nogen effekt.

Samtidig blev hans opførsel værre og værre, og til sidst må jeg indrømme, at jeg tabte hovedet. Det var i forvejen en stressende situation, fordi intet, vi gjorde for at hjælpe, havde nogen virkning, men jeg fik ganske enkelt også bare nok af den byge af skældsord, som han lod regne ned over os.

Det endte med, at jeg skældte ham hæder og ære fra, lige dér midt på afdelingen. Jeg skældte ham faktisk så meget ud, at jeg skammede mig lidt over det bagefter. Jeg følte, at jeg havde handlet uprofessionelt som sygeplejerske ved at irettesætte ham foran andre patienter. Det var i sig selv slemt nok, men ovenikøbet var det også spildte kræfter, for det havde ingen indvirkning på min patients dårlige opførsel – snarere tværtimod.

Da jeg havde genvundet fatningen, kunne jeg igen tænke klart. Jeg fandt derfor på at ringe op til stamafdelingen for at høre, hvad min patient tidligere var blevet givet af smertestillende. Det viste sig, at han havde fået en blokade, som nu var aftaget. Vi fik derfor fluks givet ham en ny blokade, og det tog ikke bare smerterne, men også patientens dårlige opførsel. Pludselig var han den sødeste, rareste mand, som var meget flov over de grimme ting, han havde sagt. Han havde simpelthen været så umulig, fordi han havde haft så ondt.

Siden har jeg ofte tænkt på min vanskelige patient, når jeg har stået i andre situationer, hvor jeg har været tæt på at koge over. Naturligvis er vi sygeplejersker også kun mennesker, og vi skal skam ikke finde os i alting, bare fordi vi er på arbejde. Den dag lærte jeg dog, at det sjældent hjælper på situationen, hvis man taber hovedet. I stedet er det vigtigt blot at fortsætte med at yde behandling, så godt man kan, indtil man finder en løsning, der virker.

Jeg er i hvert fald glad for den lærestreg, som min patient gav mig. Jeg glemmer ham aldrig.

 

Title

Husker du mødet med den patient, som lærte dig noget essentielt om at være sygeplejerske? Var det din første patient? Var det patienten, som døde på din vagt, der står mejslet i din hukommelse? Var det det alvorligt syge barn, som blev helbredt trods svære odds? Eller ..?

Skriv til: redaktionen@dsr.dk
Længde: maks. 3.000 anslag.
Emne: "Patienten, jeg aldrig glemmer".

 

I pressede situationer kan det til tider være svært at bevare roen, også når man er sygeplejerske. En meget vanskelig patient fik Mette Marie Thomsen til at tabe hovedet.
35
2018
10
I HVERT NUMMER
Operation
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Opvågningssygepleje
Magazine tags  Patienten jeg aldrig glemmer Web article 

Fem minutter med... Anne Brusgaard

Anne BrusgaardHvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

"Jeg har altid syntes, at anatomi og fysiologi er spændende. Og med mit omsorgsgen var det et godt match."

Hvad var dit første job?

"På Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital."

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for opvågningssygeplejen?

"Jeg ved aldrig, hvilken patient jeg modtager, og der kan være mange komplikationer forbundet med det postoperative forløb og mange udfordringer, man skal tage hånd om. Det passer godt til mit temperament."

Hvem har du lært mest af i din karriere?

"Jeg kan ikke pege på en bestemt person. Jeg har mødt mange kolleger, som har en fantastisk tilgang til patienterne. I opvågningen arbejder vi i store åbne rum, og jeg suger læring til mig i mange forskellige situationer både fagligt og kommunikationsmæssigt."

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

"Flere ting, men i mit arbejde er det især vigtigt, at man er i stand til at skabe en god og tæt relation til patienten på kort tid, så patienten føler sig tryg og hørt."

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

"Det er et fag med mange muligheder, så gå efter det, du brænder for. Og så er det vigtigt, at man ikke er bange for at miste fodfæstet og komme ud over sine egne grænser. Det er ofte der, man lærer mest – også om sig selv. Der er altid nogen, du kan spørge om hjælp, hvis du har brug for det."

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

"For det meste er det nogle korte patientforløb, vi har på min afdeling, og jeg føler, vi som regel kan nå at gøre det, vi skal. Ja, vi har travlt, men når jeg sender en patient videre til en afdeling eller til hjemmet, har jeg følelsen af, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne på bedste vis. Det er meget tilfredsstillende at mærke en glad og taknemmelig patient, som har haft et godt forløb."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

"At man aldrig ved, hvilken patient der kommer ind ad døren. Det kan være alt fra en lille simpel øjenoperation til store abdominale operationer og patienter, der skal optimeres inden operation, og til terminale patienter. Det spænder vidt, så jeg skal vide noget om de fleste patientkategorier."

Hvad kan holde dig vågen om natten?

"Jeg havde på et tidspunkt alle vagter – dag, aften og nat. Jeg havde svært ved at sove efter nattevagterne og fik det fysisk dårligt. Jeg er for en periode blevet fritaget for nattevagter, og det har hjulpet."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"Jeg er mest stolt af det sammenhold, vi har i vores afdeling, og de gode forløb, vi har med patienterne. Altså, mere de ting vi gør i fællesskab."

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?

"Der bør være et samlet it-system, som kan snakke sammen over hele landet, så information ikke går tabt, og det vil være lettere at kommunikere på tværs af regionerne til gavn for patienterne."

Hvor ser du dig selv om fem år?

"Jeg tænker på engang at læse videre til anæstesisygeplejerske, men det må vente lidt, for jeg er alene med to små børn, og lige nu er mit job mit drømmejob."

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

"Der bliver flere accelererede patientforløb, og det er ikke i sig selv skidt, at vi skal være dygtigere og hurtigere i en mere effektiviseret verden. Men vi skal holde patienten i fokus og få det hele menneske med i den udvikling. Vi står med patientens liv i vores hænder. Jeg har selv været pårørende, da min far blev alvorligt syg og efterfølgende døde, og det satte mange tanker i gang. At se systemet fra begge sider gav mig en endnu større indlevelsesevne og viste mig betydningen af, hvordan man som patient og pårørende bliver mødt af sundhedspersonalet."

"Jeg er mest stolt af det sammenhold, vi har i vores afdeling, og de gode forløb, vi har med patienterne. Altså, mere de ting vi gør i fællesskab.”
7
2018
9
I HVERT NUMMER
Operation
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Opvågningssygepleje
Magazine tags  Fem minutter med Web article 

Ssh ... Patienten er vågen

Baggrund. Patienter, som har en hjernetumor, tilbydes operation, hvis muligheden foreligger. Hvis tumoren er beliggende i områder med neurologiske funktioner som motorik og sprog, kan en vågen hjerneoperation foretrækkes. En karakteregenskab hos patienten i forhold til at opnå det bedste resultat er evnen til kooperation. Et intenst samspil mellem kirurg, neuropsykolog og patient skal sikre en tumorfjernelse med færrest komplikationer og en bedre livskvalitet.

Formål. At undersøge, hvilke oplevelser patienten har i relation til en vågen hjerneoperation, herunder belyse operationssygeplejerskens rolle.

Metode. Kvalitative forskningsinterviews. Fem patienter, som havde fået foretaget en vågen hjerneoperation, indgik i undersøgelsen. Med udgangspunkt i en interviewguide gennemførtes et semistruktureret interview, hvor patienterne fortalte om deres oplevelser i forbindelse med den vågne hjerneoperation. De fem interviews blev analyseret ud fra en Ricoeur-inspireret analysemetode.

Resultater. Der fremkom fem temaer: Oplevelsen ved at få konstateret en hjernetumor, familien, oplevelsen af tryghed omkring det at skulle opereres i vågen tilstand, fokuserede oplevelser i den peroperative fase og kampen for livet.

Konklusion. Som udgangspunkt var patienternes fokus ikke det at være vågen, men bevidstheden om at have en hjernetumor, og hvilke konsekvenser det kunne få. Deres tanker var hos familien og i kampen for at overleve. Under den vågne kraniotomi var fokus primært rettet på kirurgen og neuropsykologen og sekundært på operationssygeplejersken.

Konsekvens for praksis. Operationssygeplejen til de vågne hjerneoperationer fordrer en professionel og erfaringsbaseret sygepleje, hvor opgaven udføres med respekt, nærvær og omsorg for den vågne patient i en nonverbal kommunikation.

Ekstrakt bringer korte sammendrag af udviklings- og forskningsprojekter.

Oplevelse. Patienter, som opereres i hjernen, mens de er vågne, er optaget af samarbejdet mellem kirurg og neuropsykolog og mindre af operationssygeplejerskens adfærd, viser interview med fem patienter.
74
2018
1
Ekstrakt
Hjerne
Operation
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Operationssygepleje
Web article 

Manglende instruks kan være fatalt for patienten

Baggrund. Sygeplejersken har et ansvar for sygeplejen i den peroperative fase, hvor en af opgaverne er at føre regnskab med et eventuelt blodtab. Det er vigtigt at have overblik over blodtabet i forhold til den videre behandling, hvilket stiller krav om, at dokumentationen er præcis. Det sikres ved, at sygeplejerskerne dokumenterer ensartet, så kvalitet og sikkerhed er optimal. Som nyansat på en operationsgang i Region Hovedstaden oplæres man i at opmåle blodtabet, men der er ikke beskrevet en konkret metode til at opstille blodtabsregnskabet på.

Formål. At undersøge, i hvilket omfang der opstår fejl, når det totale blodtab udregnes, og hvilken indflydelse oplæring har på dette.

Metode. Metodetriangulering med primært fokus på det kvantitative forskningsdesign. Empiri blev indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse, som blev udformet på baggrund af et observationsstudie på to operationsgange på to store hospitaler i Region Hovedstaden.

Resultater. Resultaterne er baseret på svar fra 73 sygeplejersker. Kun 47 sygeplejersker ud af de 73 kom frem til det rigtige resultat, da det samlede blodtab skulle udregnes ud fra en case. De resterende 26 kom frem til resultater, der svingede mellem 960 ml og 3.055 ml, hvor det rigtige resultat var 1.255 ml.

Kun 36 sygeplejersker svarede, at de var blevet oplært i at udregne blodtabet, og der viste sig en statistisk signifikant sammenhæng mellem oplæring og korrekt udregnet blodtab (p-værdi=0,0172).

Konklusion. Undersøgelsen viste, at over en tredjedel af sygeplejerskerne kom frem til et forkert resultat. De varierende resultater skyldes sandsynligvis, at der ikke er en ensartet metode at opstille blodtabsregnskabet på. Især i vagtskiftet kan der ske fejl, hvis sygeplejerskerne ikke udregner blodtabet ens. Undersøgelsen gør det tydeligt, at der mangler en instruks, så mængden af fejl mindskes.

Ekstrakt bringer korte sammendrag af udviklings- og forskningsprojekter.

Blodtab. Der mangler oplæring i og fælles retningslinjer for, hvordan et blodregnskab skal opstilles. Det giver fejlagtige resultater, som kan skade patienterne.
74
2018
1
Ekstrakt
Blod
Operation
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Web article 

Personalets professionalisme gør patienterne trygge

Resumé

På Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdeling, Vejle Sygehus, oplevede sygeplejerskerne, at nye kollegaer blev introduceret forskelligt til den patientcentrerede sygepleje afhængigt af, hvilken sygeplejerske som stod for oplæringen.

Det stod klart, at hvor der i relation til de tekniske- og instrumentelle dele af operationssygeplejen var et evidensbaseret skriftligt materiale at oplære nye kollegaer ud fra, var den patientcentrerede del af operationssygeplejen på afdelingen ikke beskrevet.

Og med henvisning til internationale undersøgelser, der viste, at sygeplejersker ofte har vanskeligt ved at imødekomme patienternes reelle behov på operationsstuen pga. manglende forståelse for og indsigt i patientens oplevelse af situationen og omgivelserne, var det interessant at få indsigt i patientens oplevelse af mødet med operationsafdelingen.

En analyse af svarene fra en efterfølgende interview-undersøgelse viste, at personalets professionelle fremtoning samt høje informationsniveau har væsentlig betydning for patientens oplevelse af tryghed og af hele situationen. Desuden oplevede patienterne at træde ind i en sygerolle ved at iklæde sig sygehusets tøj og blive transporteret i seng til operationsafdelingen, hvilket ikke var naturligt for dem.

"Og der var masser af maskiner og alt det der, og hov, skal de bruge alt det der til mig?"

Denne artikel præsenterer resultaterne af en interviewundersøgelse af patientens oplevelse i mødet med operationsafdelingen. Interviewene er en del af det empiriske grundlag for et udviklingsprojekt på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdelingen (ØNH), Vejle Sygehus, der har til formål at udvikle kvaliteten af sygeplejen til operationspatienter.

Nødvendigt fokus på oplæring af nye kollegaer

Der har i de senere år været en relativt stor udskiftning af det sygeplejefaglige personale på operationsafdelingen, hvilket har ført til et nødvendigt fokus på oplæring af nye kollegaer. Der eksisterer ikke en formaliseret specialuddannelse for operationssygeplejersker, og oplæringen på operationsafdelingen er derfor udelukkende sidemandsoplæring.

Oplæringen tager afsæt i afdelingens kliniske retningslinjer og instrukser, der hovedsageligt beskriver den tekniske og instrumentelle del af operationssygeplejen. Operationssygepleje har imidlertid også en patientcentreret tilgang (1), se figur 1, om end denne ikke er beskrevet i afdelingens retningslinjer.

ff1-2018_operationssygepleje_fig1I den forbindelse har det stået klart, at hvor der i relation til de tekniske og instrumentelle dele af operationssygeplejen har været et evidensbaseret skriftligt materiale at oplære nye kollegaer ud fra, har den patientcentrerede del af operationssygeplejen på afdelingen ikke været beskrevet.

I oplæringen af afdelingens nye kollegaer blev det tydeligt, hvor komplekst det var at oplære i en patientcentreret tilgang til operationspatienten. Flere oplevede, at nye kollegaer blev introduceret forskelligt til den patientcentrerede sygepleje afhængigt af, hvilken sygeplejerske der stod for oplæringen. F.eks. valgte nogle sygeplejersker at bruge væsentligt mere tid på at inddrage patienten i, hvad der foregik på operationsstuen, end andre sygeplejersker gjorde.

Sygeplejersker, der brugte lang tid på at inddrage patienten, angav, at denne praksis skabte tryghed for patienten. Andre sygeplejersker havde erfaring for, at mindre inddragelse af patienten nedtonede patientens nervøsitet.

Både argumentation for og imod inddragelse af patienten havde afsæt i sygeplejerskernes personlige erfaringer og efterlod sygeplejegruppen med ønsket om en dybere viden om patienternes egentlige oplevelse af situationen på operationsstuen.

Personbåret sygepleje er imidlertid ikke et enestående fænomen på denne afdeling. Jakobsen og Fagermoen peger på, at sygeplejersker ofte har vanskeligt ved at imødekomme patienternes reelle behov på operationsstuen pga. manglende forståelse for og indsigt i patientens oplevelse af situationen og omgivelserne (2).

De beskriver, at der ofte er divergens mellem de hændelser og faktorer på operationsstuen, som patienten oplever som stressende, og de hændelser og faktorer, sygeplejersken formoder kan være potentielt stressende for patienten (2). Med afsæt i disse modsætninger var det interessant at få indsigt i patientens oplevelse af mødet med operationsafdelingen.

Interview med fire dagkirurgiske patienter

Der er interviewet fire dagkirurgiske øre-næse-hals-kirurgiske operationspatienter om deres oplevelser i mødet med operationsafdelingen. Desuden er der foretaget en systematisk litteratursøgning for at kortlægge eksisterende viden på området, se boks 1.

Boks 1. Litteratursøgning

Der er ud fra problemstillingen i første omgang søgt på bibliotek.dk, hvor det overvejende er danske bøger, der er brugt som baggrundslæsning og til inspiration af søgeord. Derefter er der søgt litteratur i de sygeplejefaglige databaser CINAHL, PubMed samt i SveMed+ på følgende søgeord: operationssygepleje, patients, surgery, operation rooms, patient satisfaction, patient perceptions perioperative nursing, perioperative care. Emneord er fundet ved Major Subject Headings (mH) og MeSH ord. Søgeperioden er udvidet til 10 år grundet sparsomt materiale, hvorfor artikelreferencer desuden er anvendt.

Informanterne er tilfældigt udvalgt ud fra det planlagte operationsprogram på tre vilkårlige dage uden forudgående information om interviewene til operationspersonalet. Ekskluderet fra undersøgelsen er patienter i udredning for hoved- og halskræft, patienter under 18 år, akutte og psykisk syge patienter samt patienter med manglende kendskab til dansk.

Undersøgelsen omfatter fire operationspatienter, to kvinder og to mænd i alderen fra 30-68 år. Til interviewene er der benyttet en semistruktureret interviewguide med fem åbne spørgsmål. Opfølgende spørgsmål opstod ad hoc med afsæt i informantens fortælling om oplevelsen. Interviewene er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Analyse af interviewene er foretaget med baggrund i Kvale og Brinkmanns fortolkningskontekster; selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse (3), se boks 2.

Boks 2. Analyse af interview

Analyse af interviewene er foretaget med baggrund i Kvale og Brinkmanns tre fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. Selvforståelse: Hvor meningen med informantens udsagn er kondenseret ud fra informantens egen opfattelse af, hvad udsagnet betyder, sådan som vi har forstået det. Kritisk commonsense-forståelse: Hvor der er anlagt en bredere forståelsesramme, der rækker ud over informantens selvforståelse, idet vi har forholdt os kritisk til både udsagnets indhold og den informant, som har fremsat det. Teoretisk forståelse: Der er anlagt en teoretisk referenceramme, der bygger på fundene i litteraturen, så der er skabt en ny forståelse af mening med informantens udsagn.

Der er indhentet tilladelse hos Datatilsynet til gennemførelse af undersøgelsen. Patienterne har givet informeret samtykke på baggrund af skriftlig og mundtlig information om undersøgelsen. Interviewene er behandlet fortroligt, og patientdata er anonymiseret.

Ønske om indsigt i patienternes oplevelse

Formålet med analysen var at få større indsigt i, hvordan patienterne oplever mødet med operationsafdelingen. Analysen peger på nedenstående fire temaer udsprunget af fortolkningskonteksterne selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. De fire temaer udgør en helhed og vil blive præsenteret ud fra en teoretisk forståelse med understøttelse af patientcitater:

1. at føle sig ventet og godt modtaget

2. at føle sig overvældet i mødet med operationsstuen

3. at møde et professionelt operationsteam

4. at træde ind i rollen som operationspatient.

 

Tema 1: At føle sig ventet og godt modtaget

Patienterne tilkendegiver, at det er en positiv og god oplevelse at komme på operationsafdelingen. De oplever personalet som imødekommende og føler sig ventet og godt modtaget.

En patient forklarer: "De var der med det samme, det var ikke sådan, nå nu er du parkeret her."

En anden patient fortæller: "Meget positiv tilgang, meget involverende og et meget åbent og venligt personale, jeg blev modtaget af."

Et venligt og imødekommende operationspersonale bidrager ifølge flere undersøgelser til en positiv oplevelse for patienten (2,4,5). Patienterne befinder sig ofte i en sårbar og presset situation pga. frygten for det, som skal ske og udfaldet heraf.

Mødet med en højteknologisk afdeling kan være angstprovokerende, hvorfor en imødekommende og øjeblikkelig modtagelse af patienten angives at understøtte patientens tryghed og tillid til personalet (2,4,5). Der er således faktorer, der peger i retning af, at det er af stor betydning, at patienterne føler sig velkomne og ventede, når de træder ind på operationsafdelingen.

 

Tema 2: At føle sig overvældet i mødet med operationsstuen

To af patienterne fortæller om deres møde med operationsstuen, at det virker overvældende, fordi de bliver mødt af en masse mennesker, og operationsudstyr, hvilket de ikke er forberedt på.

Den ene beskriver det således: "Det var da voldsomt, fire personer, og så kommer lægen også. Og der var masser af maskiner og alt det der, og hov, skal de bruge alt det der til mig?"

Den anden fortæller: "Der var godt nok mange mennesker omkring mig, seks-syv kvinder, puha."

Overvældende, men samtidig fremhæver de, at det føles rart at blive informeret om personalets arbejde og brugen af operationsudstyret på stuen. Det kommer bl.a. til udtryk på følgende måde: "Jeg syntes, der var mange mennesker og meget udstyr altså, men som hun forklarede mig, så havde de hver deres arbejdsområde, og det var rart at få forklaret."

Synet af operationsudstyr, instrumenter og mødet med de mange sundhedsprofessionelle kan ifølge undersøgelser forekomme både overvældende og angstprovokerende (2,4,6). Information om personalets arbejde og de tekniske og instrumentelle forberedelser på stuen angives at have særlig betydning, da informationen bidrager til at afmystificere og skabe tryghed om det, som skal foregå (2,4,6).

Der tegner sig således et billede af, at personalets informerende og involverende tilgang til patienten er særlig gunstig for patienter, for hvem situationen fremstår som uforudsigelig og forbundet med flere ukendte faktorer.

 

Tema 3: At møde et professionelt operationsteam

Patienterne tilkendegiver, at de føler sig rigtig godt informeret præ- og peroperativt, og at det har betydning for oplevelsen af deres operationsforløb. En patient forklarer: "Der var ikke noget tidspunkt, hvor jeg tænkte, hvad mon der skal ske, eller hvad sker der nu. Det hele blev forklaret."

En anden patient udtaler: "Det er helt fair, at tingene kan være forsinket eller andet, men informationen om det gør rigtig meget i forhold til min oplevelse af forløbet. Det giver en form for tryghed, at man bliver informeret om ventetid og om, hvad der skal ske."

Fundene fra interviewene stemmer overens med resultater af andre undersøgelser. Kontinuerlig information til operationspatienten angives at reducere patienternes angst- og stressniveau og dermed også patientens afsæt for et positivt postoperativt forløb, herunder oplevelsen af bedre at kunne mestre udskrivelsen (5-7).

Patienterne beretter desuden, at operationspersonalet virker professionelt, godt forberedt og meget effektivt. En patient udtrykker det således: "De var meget effektive, de gjorde hver især det, de skulle. Nogle gjorde dét, andre noget andet. De behøvede ikke at spørge hinanden, der var styr på det. Det føltes godt."

En anden patient, som var ved at trække sig fra operationen grundet angst og nervøsitet, fortæller: "De tager det meget professionelt, rolige og stille, som om de ved, hvad de har med at gøre. Det føles utrolig rart, utrolig rart. Så det var jo ingenting, den frygt jeg havde haft."

Det har særlig betydning for operationspatienten at møde et professionelt og velforberedt operationspersonale, da det angives at understøtte patientens tryghed og håbet om, at det nok skal gå godt, viser undersøgelser (2,4,5,8). Flere operationspatienter svinger mellem frygt og håb. Frygten for det, som skal ske, vs. håbet om det bedste udfald af operationen (2,4,5,8).

Der tegner sig således et billede af, at personalets professionelle fremtræden skaber håb for patienten om det bedste udfald af operationen og gør patienten tryg i mødet med det uvante.

 

Tema 4: At træde ind i rollen som operationspatient

Et noget overraskende fund fra analysen er patienternes oplevelse af, hvordan sygehusets procedurer tvinger dem ind i en patientrolle, der som udgangspunkt ikke opleves hverken naturlig eller meningsgivende. Det kommer bl.a. til udtryk i følgende patientcitat: "Jamen, jeg ville jo ikke lægge mig ned i sengen, for jeg var jo ikke syg. Når man lægger sig i en seng sådan et sted her, eller hvis man skal ligge ned og blive kørt rundt i sengen til operationsstuen, så bliver man jo syg. Jeg tænkte, at jeg lige så gerne ville have gået til operationsstuen."

At sygehusvæsenets arbejdsgange og procedurer understøtter patientens oplevelse af at være syg på trods af, at patienten ikke har anskuet sig selv som værende syg, genfindes flere steder i analysen. F.eks. i følgende patientcitat: "At gå rundt i sygehustøj, det er da også at sygeliggøre folk."

At blive transporteret i seng til operationsafdelingen eller at skulle anvende sygehustøj udfordrer ifølge undersøgelser patienternes selvrespekt, autonomi og værdighed (9,10). Det angives som vigtigt for patienterne at bevare kontrollen over eget liv, da de oplever, at både patienttøjet og transporten i seng til operationsafdelingen depersonaliserer og sygeliggør dem. Patienter iført eget tøj såvel som patienter gående til operationsafdelingen angiver at føle sig mere raske og bedre til at fastholde deres identitet (9,10). Interviewene peger således på, at det er af stor betydning for patienterne at kunne anvende eget tøj under sygehusopholdet og selv at kunne gå til operationsafdelingen.

Brugbar viden om patienternes oplevelser

Undersøgelsen har i særlig grad bidraget med viden på to områder: Det ene er, at personalets professionelle fremtoning samt høje informationsniveau har væsentlig betydning for patientens oplevelse af tryghed, herunder patientens oplevelse af bedre at kunne mestre situationen og senere udskrivelsen.

Det andet, som synes særligt værd at bemærke, er, at patienterne oplever, at de forventes at indtræde i en sygerolle bl.a. ved at iklæde sig patienttøj og blive transporteret i seng til operationsafdelingen, hvilket ikke forekommer naturligt for dem.

Undersøgelse førte til ny retningslinje

Interviewundersøgelsen er nu afsluttet. Den viden, vi har fået gennem undersøgelsen og litteraturen, viser, at der er flere faktorer, som har indflydelse på patientens oplevelse af mødet med operationsafdelingen. F.eks. at patienterne har behov for at blive inddraget i, hvad der foregår på operationsstuen, da det angives at understøtte patientens tryghed i mødet med det uvante.

På baggrund af undersøgelsens resultater er der i afdelingen udarbejdet en retningslinje, der bygger på på nyeste viden inden for sygepleje til operationspatienter.

Retningslinjen beskriver den patientcentrerede del af operationssygeplejen (11), f.eks. hvilke faktorer og hændelser operationspatienten kan opleve som potentielt stressende, og hvordan operationssygeplejersken gennem omsorg, nærvær og dialog bedst muligt støtter patienten gennem forløbet på operationsafdelingen. Retningslinjen anvendes bl.a. i oplæringen af nye kollegaer og til refleksion og vejledning i sygeplejegruppen.

Resultaterne fra undersøgelsen og litteraturen peger desuden på, at flere patienter selv ønsker at gå til operationsafdelingen i ønsket om at fastholde deres identitet og autonomi. På den baggrund er arbejdsgangene i afdelingen ændret, så patienterne i dag selv har mulighed for at gå til operationsafdelingen.

Referencer

  1. Adolfsen H, Bhanderi I, Birkelund R, et al. Sygeplejefaglig referenceramme, Sygehus Lillebælt, 2016 (cited 2017 Jan 12). Findes på www.sygehuslillebaelt.dk > Fagfolk > Strategi for Udvikling af Sygeplejen > Sygeplejefaglig referenceramme
  2. Jakobsen VH, Fagermoen MS. Environmental factors in the operating theatre and their impact on patients’ preoperative anxiety. Nordisk Tidsskrift for Sygeplejeforskning (2005), 12;7(4):4-17.
  3. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag 2009.
  4. Bailey L. Strategies for decreasing patient anxiety in the perioperative setting. AORN J 2010; 10;92(4):445-60.
  5. Rørvik A, Sebens S. Operationssygepleje. Kbh.: Nota; 2013:25-34.
  6. Haugen A, Eide G, Olsen M, et al. Anxiety in the operating theatre: a study of frequency and environmental impact in patients having local, plexus or regional anaesthesia. 2009; Journal of Clinical Nursing (18).
  7. Kagan I, Bar-Tal Y. The effect of preoperative uncertainty and anxiety on short-term recovery after elective arthroplasty. J Clin Nurs 2008 03;17(5):576-83.
  8. Westerling K, Bergbom I. The importance of nursing in perioperative care: a patient’s perspective. J Adv Perioper Care 2008 11;3(4):133-44.
  9. Edvardsson D. Balancing between being a person and being a patient – a qualitative study of wearing patient clothing. Int J Nurs Stud 2009 01;46(1):4-11.
  10. Qvarfordh P, Rovsing L, Appel Esbensen B. Gå selv til operation – et pilotprojekt. Sygeplejersken 2010;110(17):54-8.
  11. Bregendahl A. Sygepleje på Øre-næse-hals-operationsgangen. Findes på: www.sygehuslillebaelt.dk > Fagfolk > InfoNet, ekstern > Håndbøger fra Sygehus Lillebælt > ØNH & Høreklinik,VS > ØNH-op > Sygeplejefagligt/Retningslinje/Sygepleje på Øre-næse-hals operationsgangen

ff1-2018_annwolffbregendahl

Ann Wolff Bregendahl
Sygeplejerske 2003, cand.cur. 2015. Har arbejdet som sygeplejerske på Øre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium og Operationsafdeling, Vejle Sygehus, frem til 2013. Siden 2015 klinisk sygeplejespecialist i Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus.

ann.wolff.bregendahl@rsyd.dk

ff1-2018_brittnortvigpoulsen

Britt Nortvig Poulsen
Sygeplejerske 1993. Ansat ni år på Dagkirurgisk Operationsafsnit, Vejle Sygehus. Frem til 2016 fungeret som Kvalitets- og Hygiejnenøgleperson på Øre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium og Operationsafdeling, Vejle Sygehus. Nu ansat på Urinvejskirurgisk Ambulatorium.

Abstract in English

Bregendahl AW, Poulsen BN.

Staff professionalism puts patients at ease

Fag&Forskning 2018;(1):62-7.

Background: In the ENT surgery department of Vejle Sygehus, Denmark, we find that new colleagues are introduced differently to patient-centred nursing depending on which nurse supervises the in-service training. This left the nursing team seeking greater certainty as to what counts for the patient upon admission to the surgical department.
Methodology: Interviews with four surgical patients based on a semi-structured interview guide. Analysis inspired by Kvale & Brinkmann’s interpretative contexts, i.e. self-understanding, critical common-sense understanding and theoretical understanding.
Outcomes: Analysis of the interviews elicited four themes: “feeling expected and well-received”, “feeling overwhelmed by being taken to theatre”, “meeting a professional team”, “assuming the role of a surgical patient”.
Conclusion: The study demonstrates that the nurses’ professional manner and high level of information significantly affect the patient’s perceived peace of mind and perception of the situation as a whole. Furthermore, the patients perceived the fact of dressing in hospital clothing and being transported in a bed to the surgical department as a pathologising role, which did not seem natural to them.  

Keywords: patient perception, surgical department, patient-centred nursing, interviews, surgical patient.

 

Kliniske retningslinjer og instrukser, der beskriver den tekniske og instrumentelle del af operationssygeplejen, er et vigtigt arbejdsredskab, men sygeplejen må suppleres af en patientcentreret tilgang.
62-67
2018
1
Fagligt Ajour
Operation
Sygepleje
Sygepleje-patient-forhold
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Magazine tags  Fagligt Ajour Web article 

Vellykket fast-track betinget af veluddannede sygeplejersker

Hoftealloplastik
Resumé: Fast-track gavner patienterne og øger kompetencerne hos sygeplejerskerne

Baggrund. Fast-track implementeret ved total hofte- (THA) og knæalloplastik (TKA) på en dansk ortopædkirurgisk afdeling har medført store sygeplejefaglige forandringer, og disse er aldrig tidligere blevet beskrevet.

Formål. At beskrive den øgede aktivitet i perioden 2002-2012, organiseringen af fast-track samt konsekvenserne for sygeplejen.

Metode. Retrospektivt deskriptivt design med data indsamlet fra hospitalets database til beskrivelse af antal operationer, patienter indlagt og normering fra 2002 til 2012, lokale beskrivelser af fast-track samt personlig kontakt og drøftelse med personale fra sengeafsnittet.

Resultater. Antallet af operationer steg til det tredobbelte fra 351 operationer i 2002 til 1.024 operationer i 2012. I 2012 havde patienter med THA/TKA en postoperativ gennemsnitlig indlæggelsestid på henholdsvis 2,6/2,8 dage. Sygeplejersker havde overtaget opgaver fra kirurger og fysioterapeuter og således fået større ansvar i relation til f.eks. smertebehandling og mobilisering. Normeringen i sengeafsnittet var stort set uændret fra 2002 til 2012 på henholdsvis 16,0 og 15,8. Desuden varetog sygeplejersker mere komplicerede opgaver.

Konklusion. Sygeplejen skal fortsat fokusere på den individuelle patient. Sygeplejersker har brug for tilstrækkelig uddannelse til at håndtere de komplekse opgaver og det større ansvar. Og for at forebygge utilsigtede hændelser i fremtiden er det nødvendigt at være opmærksom på, at kvaliteten af sygeplejen er i balance med budgettet for sygeplejen. Derfor kan det være en værdifuld investering at ansætte eksperter/højt kvalificerede sygeplejersker i fast-track THA/TKA.

Artiklen har været igennem dobbelt anonym bedømmelse – altså et peer review. Den originale artikel har været offentliggjort på engelsk i International Journal of Orthopaedic and Trauma Nursing 2015;(19):121-130 DOI: 10.1016/j.ijotn.2014.10.001 og bringes på dansk med tilladelse fra Elsevier Limited. Copyright © 2014 Elsevier Ltd.

peerreviewed-introduktion-ikonArtiklen handler om de store sygeplejefaglige forandringer, der er sket, efter at fast-track blev implementeret ved total hoftealloplastik (THA) og total knæalloplastik (TKA) på en dansk ortopædkirurgisk afdeling.

Organiseringen af fast-track THA/TKA varierer betydeligt mellem afdelinger i forskellige lande (1,2). Fast-track består af et standardiseret program med optimerede multimodale strategier, der omfatter opioidbesparende smertebehandling (2–4), tidlig og øget mobilisering samt optimeret information og ernæring (5). Via dialog og undervisning motiveres patienterne til at spille en aktiv rolle i deres behandling, pleje og rehabilitering.

Sygeplejen indenfor fast-track THA/TKA har udviklet sig betydeligt gennem de seneste 10 år, hvilket har haft stor indflydelse på sygeplejerskernes roller og ansvar. I Danmark er indlæggelsesvarigheden reduceret fra ca. 10-11 dage i 2000 til fire dage i 2009 (6). For THA er denne tendens fortsat, da én dansk afdeling har rapporteret en median indlæggelsesvarighed på en dag i 2011 (7), og flere multicenterstudier har rapporteret en median indlæggelsesvarighed på to dage (8).

I Danmark udskrives patienterne til eget hjem. Det er meget usædvanligt, at patienter i Danmark flytter ind hos et familiemedlem efter udskrivelse, og man bruger ikke rehabiliteringscentre i Danmark til patienter med THA/TKA.

Fordelene ved fast-track er veldokumenterede både ud fra et socioøkonomisk perspektiv (9-11) og ud fra patienternes perspektiv med bedre outcome (2,12,13), herunder færre komplikationer (14-16). Endvidere er forekomsten af genindlæggelser ikke højere ved fast-track forløb sammenlignet med konventionelle forløb (14).

Når politikerne skal spare penge, kan det gå ud over hospitalerne. Reformer inden for sundhedsvæsenet har reduceret antallet af sengepladser til indlagte patienter. Reduktionen af patienternes indlæggelsestid ned til ca. to dage ved fast-track anses for at være værdifuld, når sundhedsvæsenet forsøger at gøre mere med mindre. Den reducerede indlæggelsestid har den konsekvens, at sygeplejen bliver koncentreret. Dette kan vække bekymring med hensyn til kvaliteten og sikkerheden af sygeplejen. Et studie om sygeplejenormering og -uddannelse samt mortalitet på hospitalerne i ni europæiske lande har konkluderet, at nedskæringer i sygeplejenormeringen for at spare penge kan have en negativ effekt på patient-outcome (17).

Scheel har beskrevet konflikten mellem på den ene side systemverdenen, der kontrolleres i en politisk kontekst med fokus på reduktion af omkostningsbyrden, og på den anden side livsverdenen, der fokuserer på patienten og sygeplejen. Dominans af systemverdenen kan resultere i, at sygeplejen bliver ignoreret og glemt (18). Den politiske dominans har resulteret i konsekvenser for sygeplejen, og Scheel fremhæver et stærkt behov for undersøgelser på området (18).

Selv om begrebet fast-track ikke er nyt, er de organisatoriske konsekvenser for sygeplejen ved fast-track THA/TKA ikke blevet beskrevet. Formålet med dette studie var derfor retrospektivt at beskrive den øgede aktivitet indenfor THA/TKA fra 2002 til 2012 på en ortopædkirurgisk afdeling, organiseringen af fast-track samt konsekvenserne for sygeplejen.

På trods af at studiet var en lokal undersøgelse på én specifik afdeling, har det relevans for andre afdelinger i Danmark og i udlandet.

 

peerreviewed-metode-ikonStudiet havde et deskriptivt design. Retrospektivt blev den kirurgiske aktivitet fra 2002 til 2012 beskrevet. Desuden blev der retrospektivt beskrevet, hvilke organisatoriske konsekvenser implementering af fast-track THA/TKA havde for sygeplejen. Studiet blev udført på ét sengeafsnit på et dansk regionalt hospital. Hospitalet havde 310 senge, 2.100 ansatte og et befolkningsgrundlag på 303.000 indbyggere. Hospitalet indsamlede kontinuerligt data på operationer, patienter og organisering. Disse data blev registreret og opbevaret i en administrativ hospitalsdatabase.

Til at beskrive den øgede aktivitet fra 2002 til 2012 blev følgende lokale data indsamlet fra hospitalets administrative database frem til juni 2013: Antal operationer, antal senge på sengeafsnittet, indlæggelsesvarighed, fordelingen mellem elektive patienter og traumepatienter på sengeafsnittet, patientdage og normering, som indbefattede alt plejepersonale på sengeafsnittet bortset fra afdelingssygeplejersken.

For at sammenligne arbejdsbelastningen for sygeplejerskerne fra 2002 til 2012 udregnede vi antal sygeplejetimer pr. patientdag – nursing hours per patient day (NHPPD) (19). Lokale beskrivelser af afdelingens fast-track (20-22) samt personlige kontakter og drøftelser med plejepersonalet fra sengeafsnittet i perioden februar 2013 til maj 2013 blev anvendt til at beskrive 1) fast-track pleje og behandling, herunder operationsteknik, anvendelse af dræn, intravenøs væsketerapi, smertebehandling, anæstesi, mobilisering, udskrivelse, tid på opvågningsstuen og patientinformationen, og 2) fast-track organiseringen, herunder normering i løbet af ugen, arbejdsbelastning, fordeling af arbejde, specialeansvarlige sygeplejersker, kontaktsygeplejersker og opgaveflytning.

 

peerreviewed-resultater-ikonPå den ortopædkirurgiske afdeling, der er omtalt her, har fast-track THA/TKA ført til signifikant øget aktivitet. Antallet af operationer er steget til det tredobbelte fra 351 operationer i 2002 til 1.024 operationer i 2012, se tabel 1. Antal senge var 24 for hele perioden.

Indlæggelsesvarigheden blev reduceret for alle THA/TKA-patienter (elektive, akutte, primære og revisioner) på sengeafsnittet. Indlæggelsesvarigheden faldt for alle patienter med THA fra gennemsnitligt 8,6 til 3,3 dage og for alle med TKA fra gennemsnitligt 8,0 til 3,1 dage, (tabel 1).

I 2012 blev mere end halvdelen af alle THA/TKA-patienter i sengeafsnittet udskrevet til eget hjem i løbet af de første to dage efter operationen. Patienter med elektiv primær THA/TKA var den største del af alle THA/TKA-patienter i sengeafsnittet, og i 2012 havde disse patienter en postoperativ gennemsnitlig indlæggelsesvarighed på henholdsvis 2,6/2,8 dage (tabel 1).

ff4-2017_peer-reviewed-tabel_1I 2012 blev i alt 10 pct. af alle patienter med primær THA udskrevet til eget hjem dagen efter operation, og 5 pct. efter primær TKA. Hvis patienterne ikke var i stand til at klare sig hjemme, havde de mulighed for at få hjemmepleje. I 2012 fik 13 pct. af alle patienter med primær THA hjemmepleje før operation og 11 pct. efter operation, og for primær TKA var det 5 pct. både før og efter operation.

Kontinuerlig tværfaglig optimering

Gennem hele perioden blev fast-track kontinuerligt optimeret tværfagligt. En vigtig faktor, når der er fokus på, at patienterne sendes tidligere hjem, er den optimerede operationsteknik i 2012 med mere skånsom håndtering af bløddelene, et mindre sår og mindre blødning end i 2002. F.eks. fik patienterne i 2012 ikke lagt dræn, og i stedet for at få intravenøse væsker indførtes oral væsketilførsel. Smertebehandling var uden epiduralkateter, og patienterne blev bedøvet med lavdosis spinalanæstesi (3,23). Dermed var det lettere for patienterne at blive mobiliseret få timer efter operationen med henblik på tidlig udskrivelse.

Faste møder ugen før operation

Et tværfagligt informationsmøde for patienter ugen før operation var en del af fast-track siden implementeringen i 2002. Erfaringen på afdelingen var, at den præoperative undervisning resulterede i roligere patienter, da det gav dem kendskab til behandlingsforløbet især på operationsstuen. Desuden vidste patienterne, hvad de kunne forvente af personalet, samt hvad personalet forventede af dem.

Præoperativ undervisning er sandsynligvis ikke mere gavnlig end sædvanlig pleje i relation til reduktion af angst eller kirurgisk outcome såsom smerte, funktion og bivirkninger (24). For en bestemt gruppe patienter med depression, angst eller urealistiske forventninger kan det muligvis være en fordel med lavere risiko for bivirkninger (24). Et studie har vist, at patienter fandt det værdifuldt at få præoperativ undervisning, og at underviste patienter var mere tilfredse og deltog mere aktivt i deres egen pleje (25). Et andet studie understøttede ovennævnte fund. Her havde ældre patienter en positiv indstilling til at få information, fordi det reducerede angsten for det ukendte, og de følte, at de blev respekteret som intelligente personer (26).

Mere koncentreret information

En tilstrækkelig forberedelse før indlæggelse var endnu vigtigere i 2012 end i 2002 på grund af den meget kortere tid på hospitalet. Informationen givet til patienterne efter operationen var mere koncentreret, hvilket medførte bekymringer for, at den vigtige information blev glemt.

Tidligere var patienterne indlagt ca. en uge efter operation. Modsat tilbringer de nu disse dage hjemme på egen hånd. Selvom patienttilfredsheden målt efter udskrivelse er den samme eller bedre i fast-track (27), vil nogle patienter muligvis ikke være nok forberedte til at komme hjem (28). Derfor er der behov for yderligere data om patienters oplevelser hjemme efter fast-track THA/TKA med kun én eller to dages indlæggelse på hospitalet.

Alle patienter inkluderet i fast-track

Da fast-track blev implementeret på afdelingen i 2002, blev alle patienter med THA/TKA indlagt på samme sengeafsnit. Indledningsvis blev kun de bedste patienter inkluderet i fast-track. Fra 2005 var der ingen udvælgelse af patienter, og dermed blev alle patienter med THA/TKA inkluderet i fast-track. I perioder som sommerferie, jul og andre helligdage (ca. 15 uger årligt) skulle de to ortopædkirurgiske sengeafsnit i afdelingen lukke på skift. Et lille antal patienter med THA/TKA måtte således hvert år indlægges på det andet ortopædkirurgiske sengeafsnit, som overvejende havde akutte patienter. F.eks. blev syv ud af 1.024 patienter med THA/TKA i 2012 indlagt på det andet akutte sengeafsnit (tabel 1). Tilsvarende måtte sengeafsnittet med THA/TKA-patienter modtage en del patienter med traume i perioder med lukning.

Da fast-track THA/TKA var meget effektiv og havde en kort indlæggelsesvarighed, gav det andre afdelinger på hospitalet mulighed for at anvende nogle af de ledige sengepladser, der oprindeligt var tiltænkt patienter med THA/TKA. Ledelsen på den ortopædkirurgiske afdeling skulle give tilladelse til de andre afdelinger, hvis de ønskede, at patienter skulle indlægges på det ortopædkirurgiske sengeafsnit. På grund af lukkeperioder og fordi patienter fra andre afdelinger var indlagt på ortopædkirurgisk sengeafsnit, var ca. 1/3 af alle patientdage i sengeafsnittet ikke THA/TKA-patientdage. F.eks. var 1.820 ud af 5.393 patientdage i 2012 ikke THA/TKA-patientdage, se tabel 2. Den reducerede indlæggelsesvarighed resulterede i plads til endnu flere patienter. De tomme senge opstod primært i perioder, hvor den ortopædkirurgiske afdeling kom bagud med antal operationer set i forhold til den reducerede indlæggelsesvarighed.

ff4-2017_peer-reviewed-tabel_2Sygeplejersker håndterer smertebehandlingen

En standardiseret protokol til smertebehandling i sengeafsnittet gjorde det muligt for sygeplejerskerne at håndtere det meste af smertebehandlingen selv. Hvis patienterne stadig havde smerter, efter at sygeplejerskerne havde forsøgt med non-farmakologiske tiltag og konventionelt smertestillende medicin ifølge protokollen, blev en kirurg eller anæstesilæge kontaktet. De fleste af patienterne administrerede og opbevarede deres orale medicin selv. Dog gav sygeplejerskerne patienterne råd om, hvornår medicinen skulle tages og vigtigheden af at bede om supplerende smertestillende medicin, hvis det var nødvendigt. Dette gjorde det muligt for patienterne at tage mere ansvar for deres smertebehandling.

En sufficient smertebehandling er essentiel ved fast-track, da målet for patienterne er at blive mobiliseret både tidligt og hyppigt. Patienter med for stærke smerter er måske ikke i stand til at mobilisere så meget, som det er hensigten i fast-track. De primære kliniske årsager til, at patienter stadig er på sygehuset efter 24 og 48 timer efter THA/TKA-operation, er smerter, svimmelhed og generel svækkelse (29). Patienter i fast-track, der blev udskrevet én eller to dage efter operation, skulle være fortrolige med smertebehandlingen ikke blot på hospitalet, men også hjemme.

Et studie med THA/TKA patienter, der blev udskrevet dag 5 efter operation eller tidligere, fokuserede på dag 5-9 postoperativt (30). Resultaterne af studiet indikerede, at patienter, der fik foretaget TKA på højre side, havde den højeste smertescore og brugte mest smertestillende medicin. Patienter under 65 år havde lavere smertescorer og brugte mere smertestillende (30).

I bestræbelserne på at optimere fast-track og reducere indlæggelsesvarigheden er det vigtigt at fokusere på smertestillende medicin for at reducere smerter. Ligeledes er det vigtigt at fokusere på sygeplejerskernes og social- og sundhedsassistenternes kundskaber i forhold til smertebehandling og på, om de har tilstrækkelig uddannelse og kompetencer til effektivt at udnytte den standardiserede protokol til smertebehandling.

Knæalloplastik
Illu: iStock
Sygeplejersker bliver specialeansvarlige

Da alle THA/TKA-patienter blev indlagt på samme sengeafsnit, blev sygeplejerskerne specialister og fik øgede kundskaber og større erfaring indenfor specialet. Afdelingssygeplejersken på sengeafsnittet udpegede to sygeplejersker til at være specialeansvarlige; en for THA og en for TKA. De to sygeplejersker havde mange års sygeplejefaglig erfaring inden for det ortopædkirurgiske speciale, især indenfor THA/TKA. De havde ansvaret for fast-track i sengeafsnittet samt introduktion af nyt personale. Hver anden uge deltog sygeplejerskerne i tværfaglige møder og var inddraget i forskellige arbejdsgrupper på sengeafsnittet. Endvidere var de to sygeplejersker primære kontaktsygeplejersker for alle patienter med THA/TKA.

De to sygeplejersker var ansvarlige for de præoperative informationsmøder for patienter, hvor en tværfaglig gruppe gav al den information, patienterne havde brug for før operationen. Hver tirsdag blev en af de specialeansvarlige sygeplejersker fritaget fra sygeplejen i sengeafsnittet og gennemgik alle journaler for at sikre, at alle patienter, som skulle opereres den følgende uge, var klar til operation. Hver onsdag (møde for næste uges THA-patienter) og torsdag (møde for næste uges TKA-patienter) blev en af de specialeansvarlige sygeplejersker fritaget fra sygeplejen i sengeafsnittet for at koordinere de tværfaglige informationsmøder og sørge for, at møderne forløb problemfrit. Mindst en af de to sygeplejersker var altid planlagt til at være til stede i dagvagten fra mandag til fredag. De arbejdede således ikke i aften-, natte- og weekendvagter. En tredje sygeplejerske fra sengeafsnittet blev oplært i de funktioner, som de to specialeansvarlige sygeplejersker udførte, for at sikre, at de tværfaglige informationsmøder kunne afvikles hver uge bortset fra ferieperioder.

Fast-track anses som standardpleje

Fast-track har vundet udbredt accept og anses nu som standardpleje (2, 31). Sygeplejersker bliver nødt til at indse, at de er en vigtig faggruppe, der gør, hvad andre faggrupper ikke kan. De er de mest konsekvente og vigtige medlemmer af personalegruppen for patienterne, når de er indlagt, og de har kompetencerne til at koordinere fast-track hele vejen gennem den kirurgiske rejse. Fast-track har dog stadig behov for yderligere optimering i alle dets delkomponenter, og sygeplejersker skal identificere deres rolle i denne udvikling og tage aktiv del i den. Vigtigt er det, at denne proces kræver tværfagligt samarbejde (32).

Sygeplejersker tager over fra kirurgerne

Sammenlignet med 2002 havde sygeplejerskerne i sengeafsnittet i 2012 overtaget flere opgaver fra kirurgerne, hvilket gav kirurgerne mere tid til at fokusere på kirurgi. I sengeafsnittet havde sygeplejerskerne og fysioterapeuterne et fælles ansvar for at udskrive patienterne, når de var klar til at komme hjem ud fra prædefinerede udskrivningskriterier. Derfor blev flere patienter udskrevet før og i løbet af weekenderne, da det ikke var nødvendigt, at der var en kirurg til stede. Der blev udviklet en tjekliste til udskrivelse, og kirurgerne skrev en postoperativ plan i patientens journal. Hvis patienterne ikke oplevede problemer efter operationen, udskrev sygeplejerskerne dem selv.

Sygeplejerskerne tager over fra fysioterapeuterne

Få timer efter operation blev alle THA/TKA-patienter mobiliseret, og om muligt gik de på toilettet. Tidligere hjalp fysioterapeuterne patienterne, første gang de skulle ud af sengen efter operationen, men da der ikke var fysioterapeuter til rådighed om aftenen, gav sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne patienterne instruktioner og hjalp dem ud af sengen første gang efter operationen.

Patienterne modtog fysioterapi to gange om dagen. Selv om sengeafsnittet havde fået tildelt mere tid til fysioterapeuterne på grund af det øgede behov for mobilisering af patienterne, var sygeplejerskerne også nødt til at erhverve sig nogle af fysioterapeuternes kompetencer. Sengeafsnittets sygeplejersker tilegnede sig derfor bedre kundskaber om mobilisering af patienter ved hjælp af bed-side-oplæring.

Hver lørdag og søndag lavede fysioterapeuterne kun øvelser med patienterne en gang om dagen, herunder træning i at gå på trapper. Centralt i fast-track var mobiliseringen, og da det kun var sygeplejerskerne, der var til stede 24-7, var de nødt til at tage stort ansvar for patienternes mobilisering.

Patienterne havde deres primære kontakt med sygeplejerskerne, som var kernepersonalet under indlæggelsen, og kirurgen, der havde opereret patienten, talte med patienten efter behov på et individuelt grundlag efter operationen. I 2002, da fast-track blev indført, stoppede sengeafsnittet med den traditionelle daglige stuegang. Som følge heraf skulle sygeplejerskerne være opmærksomme på ekstra behov hos patienter, der ønskede at tale med kirurgen.

Fysioterapeuterne foretog kontrollen seks uger efter operationen for THA og fire og 12 uger for TKA. I 2006 overtog en sygeplejerske i ambulatoriet etårskontrollen fra kirurgerne. Samtidig blev etårskontrollen for patienter med THA ændret fra besøg i ambulatoriet til et telefoninterview.

Patienter, der havde problemer med deres THA/TKA, havde dog ofte allerede kontaktet ortopædkirurgisk afdeling eller deres praktiserende læge før etårskontrollen. Ved etårskontrollen havde patienter, som oplevede problemer, derfor allerede fået foretaget en ekstra røntgenundersøgelse og var blevet undersøgt af en kirurg i ambulatoriet. Ved etårskontrollen arbejdede sygeplejersken tæt sammen med kirurgerne, når de var i ambulatoriet, idet sygeplejersken skulle have mulighed for at stille spørgsmål til kirurgerne.

Patienterne kunne bookes til kontrol hos en kirurg i ambulatoriet, hvis de havde komplikationer, stærke og vedvarende smerter, forskel i benlængde (kun THA), hvis de ikke var helt tilfredse eller var utilfredse eller ønskede at blive kontrolleret af en kirurg. Det var altid kirurgerne, der vurderede behovet for ekstra røntgenundersøgelse. Dagen efter operation fik alle patienter med THA/TKA rutinemæssigt foretaget røntgenundersøgelse, og TKA-patienter fik foretaget én ekstra røntgenundersøgelse efter 10 år.

Mere kommunikativ sygepleje

Én af de vigtigste konsekvenser for organiseringen af sygeplejen var en omfattende ændring i opgaver, herunder de opgaver, sygeplejersker havde overtaget fra kirurger og fysioterapeuter. I den konventionelle sygepleje blev der anvendt flere sygeplejetimer til administration af medicin, spisesituationer, personlig hygiejne, dræn og intravenøse væsker. I fast-track er opgaverne ændret til mere kommunikativ sygepleje, herunder undervisning, information og motivering (1), med henblik på at forberede patienterne til at klare sig selv hjemme (33). Som en konsekvens af dette medførte den nye tilgang til sygeplejen, at patienterne blev mere inddraget i deres behandling og rehabilitering for at kunne klare situationen hjemme efter udskrivelse.

Sygeplejerskerne i fast-track fik større ansvar samt en udvidet og mere omfattende rolle. I sengeafsnittet var sygeplejenormeringen fordelt på sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter med lavere uddannelsesniveau end sygeplejersker.

Aiken fandt, at sygeplejerskers uddannelsesniveau havde en signifikant sammenhæng med mortalitetsraten (17), hvilket understøtter behovet for højt kvalificerede sygeplejersker.

Drozd fandt i et kvalitativt studie omkring rollerne inden for ortopædkirurgisk sygepleje, at det at være "multi-skilled", altså at have mange færdigheder, betød, at ortopædkirurgiske sygeplejersker overtog kompetencer fra andre faggrupper som f.eks. fysioterapeuterne (34). Samme artikel anbefaler, at der etableres et standardiseret nationalt uddannelsesforløb i ortopædkirurgisk sygepleje (34).

Sygeplejenormeringen ændret

Sygeplejenormeringen i sengeafsnittet var stort set uændret fra 2002 til 2012 på henholdsvis 16,0 og 15,8 (tabel 2). NHPPD lå i samme periode fra 5,5 til 6,8 (tabel 2). Ressourcerne blev dog brugt forskelligt i 2002 og 2012, se tabel 3. Fordelingen af sygeplejenormeringen i løbet af ugen ændrede sig over tid på grund af nye krav til sygeplejen. Med henblik på at forberede patienterne til at blive udskrevet en eller to dage efter operation blev der planlagt flere sygeplejeressourcer om aftenen på hverdage (tabel 3), hvor patienterne havde mest brug for sygepleje.

ff4-2017_peer-reviewed-tabel_3Patienter i fast-track THA/TKA kom tilbage til sengeafsnittet efter kun et par timer på opvågningsafsnittet. Der var øget arbejdsbelastning på sengeafsnittet om aftenen, fordi patienter, der var opereret samme dag, skulle informeres om, hvordan de skulle komme ud og ind af sengen, bruge hjælpemidlerne samt håndtere smertebehandlingen. Sygeplejerskerne var inddraget i den tidlige, postoperative mobilisering, og uanset tidspunkt på dagen var det nødvendigt, at personalet prioriterede den tid, der var brug for, til at hjælpe patienten med at gå til toilettet.

Da der var brug for flere sygeplejersker om aftenen på hverdage, blev disse ressourcer taget fra lørdag-mandag morgen og flyttet til mandag-fredag aften (tabel 3). Flere patienter blev udskrevet før og i løbet af weekenderne. Derfor var der færre patienter tilbage på sengeafsnittet fra søndag til mandag morgen, hvilket reducerede behovet for sygepleje på disse tidspunkter. Fordelen for sygeplejerskerne ved denne fordeling af ressourcer var, at de i stedet for at arbejde hver anden weekend kun arbejdede hver tredje weekend.

Anbefalinger

Man bør:

  1. Identificere relevante opgaver inden for fast-track THA/TKA og vurdere, hvilket niveau af sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter der er kompetente til at varetage opgaverne.
  2. Have fokus på ansættelse af specialeansvarlige sygeplejersker og eksperter/højt kvalificerede sygeplejersker til at håndtere de komplekse krav, der er i fast-track forløb.
  3. Sikre, at de sygeplejersker, som arbejder inden for fast-track i ortopædkirurgiske afdelinger, har den nødvendige uddannelse.
  4. Gennemføre yderligere undersøgelser af patienters oplevelser af fast-track THA/TKA.
  5. Gennemføre yderligere undersøgelser af patienters tilfredshed med fast-track THA/TKA.

Reduktion i antal sygeplejetimer

Selv om det var forventeligt, at sygeplejenormeringen ville stige, viste et studie indenfor fast-track kolonkirurgi en mindre reduktion i det totale antal sygeplejetimer pr. patient ved indlæggelse i et fast-track forløb med en indlæggelsesvarighed på 2,4 dage i forhold til et konventionelt forløb med en indlæggelsesvarighed på 6,6 dage (33). Modsat viste vores studie, at der stort set blev brugt samme antal NHPPD i det seneste årti (tabel 2), selvom indlæggelsesvarigheden blev reduceret med ca. fem dage i perioden (tabel 1).

Et øget patientflow med flere patienter, der passerer gennem sengeafsnittet, bidrager til en meget højere arbejdsbelastning for sygeplejerskerne. På trods af at ikke alle patienter i sengeafsnittet var THA/TKA, var det forventeligt, at en kortere indlæggelsesvarighed ville forøge NHPPD på grund af den koncentrerede sygepleje gennem den korte tid på hospitalet.

Det er tidligere blevet understreget, at hvis en anden type patienter benytter de sengebesparelser, der opstår ved fast-track, så er det yderst nødvendigt at tilføre yderligere normering til sengeafsnittet (33). Til sammenligning viste et studie med data fra 2006 og 2007, at det gennemsnitlige NHPPD var 7,8 for patienter med THA (35). Selvom de to studier ikke indsamlede data på samme måde, kan det indikere, at fast-track med indlæggelsesvarighed på <3 dage bruger færre NHPPD.

Sengeafsnittet viste omkostningseffektivitet, idet tre gange flere patienter gennemgik THA/TKA-operation med det samme sygeplejebudget. Hospitalet og afdelingen tjente flere penge som følge af stor effektivitet i fast-track. Det betød, at sygeplejebudgettet kunne beskyttes, og i stedet for at skære i normeringen steg den kirurgiske aktivitet. Disse forandringer over adskillige år viste øget effektivitet som følge af kontinuerlig optimering af fast-track og kreativ tænkning i sygeplejen.

I Scheels diskussion af praksisteori og interaktionel sygeplejepraksis beskrev hun udfordringerne inden for sygeplejen, der er forbundet til livsverdenen, men praktiseres i systemverdenen (18). Det kan føre til et dilemma, da det finder sted i en problemløsende og resultatorienteret aktivitet rettet mod effektivitet (18).

Desuden fokuserer Scheel på tre vigtige temaer i sygeplejepraksis: 1) at sørge for, at patientens fysiske behov samt de instrumentelle og tekniske sygeplejehandlinger er imødekommet, 2) at sygeplejersken søger forståelse for den individuelle patient og hans/hendes situation og miljø, og 3) at sygeplejersken ser problemer og opgaver i relation til patientens overordnede situation og drøfter disse via dialog (18).

Med henblik på at øge effektiviteten gennemgik afdelingen en kontinuerlig optimering af fast track, hvilket gik videre end sygeplejenormeringen. Her hjælper sygeplejehandlingerne i Scheels praksisteori os med at fokusere på den individuelle patient og hans/hendes behov og overordnede situation. I fast-track er patientinformation i grupper en effektiv måde at spare sygeplejeressourcer på, men den bør følges op af individuel dialog og ønsker.

I et europæisk studie om sygeplejenormering og -uddannelse og mortalitet på hospitalet havde mere end 50 pct. af patienterne, der var inkluderet i studiet, fået foretaget ortopædkirurgiske operationer. Studiet viste, at der var en signifikant sammenhæng mellem sygeplejenormeringen og mortalitetsraten (17). Resultaterne viser, at vi skal være opmærksomme på, at fortsat besparelse med reducering i sygeplejenormeringen kan øge forekomsten af utilsigtede hændelser.

 

peerreviewed-diskussion-ikonStudiet havde et retrospektivt, deskriptivt design, hvor der blev indsamlet data om sygeplejenormeringer fra en eksisterende database. Mere valide data kunne være indsamlet ved prospektiv registrering af sygeplejenormering i sengeafsnittet sideløbende med patientaktiviteten på samme tidspunkt. Der blev i dette studie ikke anvendt en prædefineret ramme til evaluering af klinisk praksis. Hvis der var blevet anvendt en sådan ramme, ville studiet have vist større stringens. Desuden undersøgte dette studie kun data fra ét ortopædkirurgisk sengeafsnit på et dansk hospital og kan muligvis ikke generaliseres til tilsvarende hospitaler i andre lande.

Vores studie viste en markant øget aktivitet indenfor THA/TKA-operationer med det samme sygeplejebudget i sengeafsnittet i løbet af det undersøgte årti. Fordelene ved den øgede effektivitet var bedre udnyttelse af de økonomiske midler til sundhedsvæsenet. Fordelene for patienterne var kortere ventelister, færre komplikationer og mindre behov for indlæggelse.

Med hensyn til sygeplejen er det vigtigt at være opmærksom på den fortsatte udvikling af fast-track THA/TKA, hvor sygeplejersker påtager sig mere komplicerede opgaver, mens hver sygeplejerske samtidig skal tage sig af et større antal patienter.

Sygeplejen skal stadig fokusere på den enkelte patient, og mere information gives i grupper. Derfor er der behov for at sikre, at sygeplejersker har tilstrækkelig uddannelse til at håndtere de komplekse opgaver samt det øgede ansvar.

For i fremtiden at forebygge problemer efter udskrivelse er der behov for at henlede opmærksomheden på kvaliteten af sygeplejen i relation til sygeplejebudgettet. Derfor er det vigtigt at investere i eksperter/højt kvalificerede sygeplejersker i fast-track THA/TKA.

Referencer

  1. Hjort Jakobsen D, Rud K, Kehlet H, Egerod I. Standardising fast-track surgical nursing care in Denmark. Br J Nurs Mark Allen Publ. 8. maj 2014;23(9):471-6.
  2. Kehlet H. Fast-track hip and knee arthroplasty. Lancet Lond Engl. 11. maj 2013;381(9878):1600-2.
  3. Specht K, Leonhardt JS, Revald P, Mandøe H, Andresen EB, Brodersen J, m.fl. No evidence of a clinically important effect of adding local infusion analgesia administrated through a catheter in pain treatment after total hip arthroplasty. Acta Orthop. juni 2011;82(3):315-20.
  4. Husted H. Fast-track hip and knee arthroplasty: clinical and organizational aspects. Acta Orthop Suppl. oktober 2012;83(346):1-39.
  5. Kehlet H, Dahl JB. Anaesthesia, surgery, and challenges in postoperative recovery. The Lancet. 6. december 2003;362(9399):1921-8.
  6. Husted H, Jensen CM, Solgaard S, Kehlet H. Reduced length of stay following hip and knee arthroplasty in Denmark 2000-2009: from research to implementation. Arch Orthop Trauma Surg. Januar 2012;132(1):101-4.
  7. Mikkelsen LR, Petersen MK, Søballe K, Mikkelsen S, Mechlenburg I. Does reduced movement restrictions and use of assistive devices affect rehabilitation outcome after total hip replacement? A non-randomized, controlled study. Eur J Phys Rehabil Med. August 2014;50(4):383-93.
  8. Jørgensen CC, Kehlet H. Role of patient characteristics for fast-track hip and knee arthroplasty. BJA Br J Anaesth. 1. juni 2013;110(6):972-80.
  9. Høngaard AS, Husted H, Kehlet H. Økonomiske konsekvenser ved accelererede knæalloplastikforløb. Ugeskr Læg. 2009;171(45):3276-80.
  10. Larsen K, Hansen TB, Thomsen PB, Christiansen T, Søballe K. Cost-effectiveness of accelerated perioperative care and rehabilitation after total hip and knee arthroplasty. J Bone Joint Surg Am. April 2009;91(4):761-72.
  11. Hunt GR, Crealey G, Murthy BV, Hall GM, Constantine P, O’Brien S, m.fl. The consequences of early discharge after hip arthroplasty for patient outcomes and health care costs: comparison of three centres with differing durations of stay. Clin Rehabil. 1. december 2009;23(12):1067-77.
  12. Kehlet H, Wilmore DW. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg. August 2008;248(2):189-98.
  13. Dowsey MM, Kilgour ML, Santamaria NM, Choong PF. Clinical pathways in hip and knee arthroplasty: A prospective randomised controlled study. Med J Aust. 18. januar 1999;170(2):59-62.
  14. Husted H, Otte KS, Kristensen BB, Ørsnes T, Kehlet H. Readmissions after fast-track hip and knee arthroplasty. Arch Orthop Trauma Surg. 1. september 2010;130(9):1185-91.
  15. Husted H, Otte KS, Kristensen BB, Ørsnes T, Wong C, Kehlet H. Low risk of thromboembolic complications after fast-track hip and knee arthroplasty. Acta Orthop. Oktober 2010;81(5):599-605.
  16. Savaridas T, Serrano-Pedraza I, Khan SK, Martin K, Malviya A, Reed MR. Reduced medium-term mortality following primary total hip and knee arthroplasty with an enhanced recovery program. Acta Orthop. Februar 2013;84(1):40-3.
  17. Aiken LH, Sloane DM, Bruyneel L, Van den Heede K, Griffiths P, Busse R, m.fl. Nurse staffing and education and hospital mortality in nine European countries: a retrospective observational study. Lancet. 24. maj 2014;383(9931):1824-30.
  18. Scheel ME, Pedersen BD, Rosenkrands V. Interactional nursing – a practice-theory in the dynamic field between the natural, human and social sciences. Scand J Caring Sci. December 2008;22(4):629-36.
  19. Spetz J, Donaldson N, Aydin C, Brown DS. How Many Nurses per Patient? Measurements of Nurse Staffing in Health Services Research. Health Serv Res. oktober 2008;43(5 Pt 1):1674-92.
  20. Kjaersgaard-Andersen P, Kristensen PW, Gudmundsson H, Blohm D, Blokager ESS, Fabricius SR. Joint Care Program – Primær total hoftealloplastik. Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus; 2004.
  21. Kristensen PW, Kjaersgaard-Andersen P, Gudmundsson H, Blohm D, Blokager ESS, Fabricius SR. Joint Care Program – Primær total knæalloplastik. Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus; 2004.
  22. Kristensen PW, Gudmundsson H, Blokager ESS. Joint Care Program – Primær total hofte- og knæalloplastik. Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus; 2003.
  23. Kerr DR, Kohan L. Local infiltration analgesia: A technique for the control of acute postoperative pain following knee and hip surgery: A case study of 325 patients. Acta Orthop. April 2008;79(2):174-83.
  24. McDonald S, Page MJ, Beringer K, Wasiak J, Sprowson A. Preoperative education for hip or knee replacement. Cochrane Database Syst Rev. 13. maj 2014;(5):CD003526.
  25. Prouty A, Cooper M, Thomas P, Christensen J, Strong C, Bowie L m.fl. Multidisciplinary patient education for total joint replacement surgery patients. Orthop Nurs [Internet]. [henvist 16. oktober 2017];25(4). Tilgængelig hos: https://insights.ovid.com/pubmed?pmid=16900070
  26. Aquilina R, Baldacchino D. An exploratory study of Maltese patients’ perceptions of their preparation for total joint replacement at the pre-admission clinic. Int J Orthop Trauma Nurs. 1. august 2007;11(3):194-203.
  27. Husted H, Hansen HC, Holm G, Bach-Dal C, Rud K, Andersen KL m.fl. What determines length of stay after total hip and knee arthroplasty? A nationwide study in Denmark. Arch Orthop Trauma Surg. 1. februar 2010;130(2):263.
  28. Leonhardt JS, Bjerggaard EK, Pedersen BD, Fabricius SR, Høvsgaard SJ, Blokager ESS. Generel tilfredshed med Joint Care. Sygeplejersken. 2010;110(19):56-9.
  29. Husted H, Lunn TH, Troelsen A, Gaarn-Larsen L, Kristensen BB, Kehlet H. Why still in hospital after fast-track hip and knee arthroplasty? Acta Orthop. December 2011;82(6):679-84.
  30. Ramlall Y, Archibald D, Robinson Pereira SJ, Sawhney M, Ramlall S. Post-discharge pain management following elective primary total hip and total knee arthroplasty on patients discharged to home on pod 5 or earlier from an acute care facility. Int J Orthop Trauma Nurs. 1. november 2010;14(4):185-92.
  31. Adamina M, Kehlet H, Tomlinson GA, Senagore AJ, Delaney CP. Enhanced recovery pathways optimize health outcomes and resource utilization: A meta-analysis of randomized controlled trials in colorectal surgery. Surgery. Juni 2011;149(6):830-40.
  32. Kehlet H, Slim K. The future of fast-track surgery. Br J Surg. august 2012;99(8):1025-6.
  33. Jakobsen DH, Sonne E, Kehlet H. Nursing workload and fast track colonic surgery. J Adv Perioper Care. 2006;2(4):177-81.
  34. Drozd M, Jester R, Santy J. The inherent components of the orthopaedic nursing role: An exploratory study. J Orthop Nurs. 1. februar 2007;11(1):43-52. 35. Lee M, Moorhead S. Nursing care patterns for patients receiving total hip replacements. Orthop Nurs. juni 2014;33(3):149-58.

Supplerende litteratur:

  • Pedersen BD. Sygeplejepraksis: Sprog & erkendelse. Århus: Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet; 1999. 212 sider.
Abstract in English

Will follow

 

 

 

ff4-2017_peer-review_kirsten-specht
Kirsten Specht

Kirsten Specht

Postdoc, klinisk sygeplejespecialist, ph.d., MPH, Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense, og Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.

kirsp@regionsjaelland.dk

ff4-2017-peer-review_per-kjaersgaard-andersen
Per Kjærsgaard Andersen

Per Kjærsgaard-Andersen

MD (lektor), Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Odense.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ff4-2017-peer-review_henrik-kehlet

Henrik Kehlet

Ph.d., MD (professor), Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Rigshospitalet, København, Lundbeckfondcentret for fast-track hofte- og knæalloplastik.

ff4-2017-peer-review_birthe-d-pedersen
Birthe d. Pedersen

Birthe D. Pedersen

Ph.d., MScN, BA (filosofi), RN (lektor), Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fast-track. På 10 år steg antallet af operationer til det tredobbelte, og sygeplejersker fik større ansvar for f.eks. smertebehandling og mobilisering. Desuden varetog sygeplejersker mere komplicerede opgaver.
40-49
2017
4
Peer Reviewed
Operation
Forskningsartikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Operationssygepleje
Magazine tags  Peer reviewed Web article 

Samarbejde førte til effektiv klargøring til operation

Resumé

Matzen J. Grau TU, Paulsen G. Samarbejde førte til effektiv klargøring til operation. Sygeplejersken 2015:(1);66-9.

Artiklen beskriver et kvalitetsudviklingsprojekt i samarbejde mellem Akutcenter FAM og Anæstesi- og operationsklinikken, Sygehus Sønderjylland. Her opnåede man fra juli 2013 til december 2013 en forbedring i klargøringen af patienter til akut operation, fra 30 pct. korrekt klargjorte før intervention til 76 pct. korrekt klargjorte efter intervention. Baggrunden for projektet var mangler hos patienterne i form af, at navlen ikke altid var renset, smykker var ikke fjernet, eller at patienterne ikke havde ladt vandet, når de blev sendt til akut operation. Det er ikke nok at tænke på egen funktion i egen klinik, når det gælder tværgående patientforløb, samarbejde er nøgleordet.
Implementeringsstrategi, monitorering og opfølgning er vigtige faktorer i udviklingsarbejdet. En nystartet afdeling Akutcenter FAM, hvor der behandles patienter fra flere specialer, et stort patientflow, personale med både medicinsk og kirurgisk erfaring og travlhed blev vurderet som mulige årsager til den mangelfulde klargøring af akutte patienter til operation. Mangelfuld forberedelse betyder risiko for patientskader og spildtid i forhold til ressourceanvendelse i klinikkerne.

Nøgleord: Monitorering, operation, patientforløb, samarbejde.

Med baggrund i utilsigtede hændelser og tilbagemelding fra personalet på Anæstesi- og operationsklinikken om manglende klargøring af patienter til akut operation blev der igangsat et samarbejde mellem personalet fra Anæstesi- og operationsklinikken og personalet på Akutcenter-FAM med henblik på at forbedre arbejdsgangene. Forud for arbejdet blev der foretaget en stikprøvemåling i uge 25 og 26, 2013. Stikprøven viste, at henholdsvis 33 pct. og 43 pct. af patienterne var korrekt klargjort til operation målt på 10 parametre (1).

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som udover tovholder bestod af en klinikleder og to medarbejdere fra Anæstesi- og operationsklinikken, en kvalitetsnøgleperson og en kvalitetskoordinator fra Akutcenter-FAM. Som ressourceperson og tovholder blev en kvalitetskonsulent fra Kvalitetsafdelingen involveret.

Arbejdsgruppen afholdt fem møder a en time i perioden juni 2013 – februar 2014. For at identificere mulige årsager og medvirkende faktorer til den manglende forberedelse, blev der gennemført en cause-and-effect-analyse af arbejdsgruppen (2), se figur 2 (klik på figuren for at se den i fuld størrelse).

OP_1000_fig%202Med udgangspunkt i denne analyse besluttede arbejdsgruppen, hvilke forbedringer der skulle sættes i gang. De efterfølgende møder blev brugt til at følge op på data og diskutere, hvad der skulle til for at nå målet. Forbedringsmodellen herunder PDSA-cirklen (plan-do-study-act) var en af de metoder, som blev benyttet. Den hjalp med at holde fokus på processen, at justere og ændre kurs og med at bevare overblikket (3,4).
 

Mål

Resultaterne fra stikprøvemålingerne var overraskende for personalet. Plejepersonalets egen opfattelse var, at det var et område, de havde fokus og tjek på. Personalet på Anæstesi- og operationsklinikken og Akutcenter FAM ønskede, at flere patienter blev korrekt klargjort til akut operation, og samtidig ønskede de et bedre samarbejde om klargøringen i form af en tættere dialog. Arbejdsgruppen besluttede på den baggrund følgende fælles målsætning for kvalitetsudviklingsprojektet: Pr. 1.1.2014 er 95 pct. af alle akutte operationspatienter i Akutcenter FAM korrekt klargjort til operation. Dokumentation af klargøringen sker i en præoperativ plejeskabelon i Cosmic (fælles patientjournal).
 

En præoperativ plejeskabelon

Første trin var at få revideret en fælles præoperativ skabelon, så den kunne anvendes af personale fra alle specialer på Sygehus Sønderjylland. Skabelonen skulle anvendes til dokumentation af klargøringen, og samtidig skulle den tjene som tjekliste for plejepersonalet i forbindelse med klargøring af patienter til operation. Personalet i Anæstesi- og operationsklinikken kan anvende skabelonen til at se, om patienten er klargjort, og desuden se, om der er særlige forhold, der har vanskeliggjort klargøringen.

Andet trin var at få udbredt kendskabet til den præoperative plejeskabelon. Implementering af den nye, reviderede præoperative plejeskabelon blev sikret via sidemandsoplæring. Alt personale i Akutcenter FAM blev kontaktet af enten kvalitetsnøglepersonen eller kvalitetskoordinatoren.

Personalet blev introduceret til skabelonen enten enkeltvis eller i små grupper. Hvis personalet ikke hidtil havde anvendt skabelonen, blev de bedt om at gøre det fremadrettet (4). Det blev dokumenteret, at der var givet introduktion.

Sidemandsoplæringen viste sig hurtigt at medføre gode input til kommende møder i arbejdsgruppen. Oplæringen i at anvende den præoperative plejeskabelon blev hurtigt til mere end en introduktion til opgaven. Det blev ofte en dialog om vigtigheden af, at patienterne er korrekt klargjorte, og hvad konsekvensen af manglende klargøring kan være.

I denne dialog blev det klart, at det til tider var rigtig svært at nå at gøre patienterne klar for personalet på Akutcenter FAM. Det blev desuden tydeligt, at telefonopkald fra Anæstesi- og operationsklinikken om afhentning af en patient til operation af og til blev foretaget, samtidig med at patienten blev hentet. Dermed var det vanskeligt for personalet på stamklinikken at få klaret de sidste forberedelser.
 

Registrering af mangler

Monitoreringen foregik på alle ugens dage. Hver anden uge blev det registreret, hvordan de akutte patienter fra Akutcenter FAM var klargjort, og hvilke mangler der var. Tovholder fik tilsendt data, der viste, i hvilken grad de akutte operationspatienter var klargjort, og hvilke mangler der havde været. Alle de registrerede forløb blev gennemgået ved en journalaudit for at sikre, at registreringerne stemte overens med journalen. Vi ville desuden gerne vide, hvem der havde haft ansvaret for klargøringen. 

Disse oplysninger blev brugt på forskellig vis: De blev offentliggjort på klinikkerne og ved opslag i form af kurver, søjler og tekst, så personalet kunne følge udviklingen i kvalitetsudviklingsprojektet. Der blev fortalt om projektet i nyhedsbreve og i akutcenterets avis AKUTTEN, og der blev givet direkte feedback om mangler ved klargøring til det personale, som havde klargjort patienten. Arbejdsgruppen brugte løbende registreringerne til at diskutere det videre arbejde med forbedringer (3), se figur 3 (klik på figuren for at se den i fuld størrelse).

OP_1000_fig3Personalet på Anæstesi- og operationsklinikken kunne ret hurtigt mærke, at der var fokus på klargøring af patienter til akut operation, idet der var langt flere patienter, som var korrekt klargjorte. Der var meget opmærksomhed på at viderebringe den positive feedback fra personalet fra Anæstesi- og operationsklinikken til personalet på Akutcenter-FAM. Uanset om kurven for andelen af korrekt klargjorte patienter svingede lidt, var der en klar oplevelse af, at klargøringen af patienter til akut operation blev betydeligt bedre over tid. Den meget lave målopfyldelse i uge 40 fandt vi ingen forklaring på (6).

For at personalet på Akutcenter FAM kan klargøre patienten til rette tid, blev der indgået en aftale om, at personalet på operationsgangen ringer til klinikken en halv time før, patienten afhentes. Der blev i en periode på en måned registreret afvigelser fra denne praksis. Personalet på Anæstesi- og operationsklinikken arbejder med at få analyseret de situationer, hvor det kniber med at overholde aftalen.

Hos nogle patientgrupper er det ikke altid muligt at give besked før afhentning, da programmet ændres med kort varsel. Disse undtagelser og årsager er vigtige at formidle, når der kommunikeres mellem klinikkerne, så forståelsen for hinandens arbejdsgange hele tiden øges.
 

Nåede vi målet?

Den kontinuerlige registrering af korrekt klargjorte patienter synliggør løbende, hvor vi befinder os i forhold til det mål, som blev sat fra starten af projektet: ”Den 1.1. 2014 skulle 95 pct. af alle akutte operationspatienter i Akutcenter FAM være korrekt klargjort til operation”.

Målsætningen er endnu ikke nået. I uge 51 nåede vi op på 73 pct. korrekt klargjorte patienter, i uge 6 var vi oppe på 76 pct. korrekt klargjorte patienter, det højeste antal indtil videre.

Arbejdsgruppen har besluttet at fortsætte monitoreringen, da processen endnu ikke er stabil, og vi ønsker at sikre fastholdelse af de opnåede resultater og bidrage til fortsat udvikling. Som en foreløbig afslutning på det tætte samarbejde mellem klinikkerne i dette kvalitetsudviklingsprojekt er der aftalt deltagelse i hinandens personalemøder. Her vil projektets positive resultater, den gensidige forståelse for hinandens arbejde og det fælles ansvar for at sikre patientforløbet blive præsenteret.

Anæstesi- og operationsklinikkens personale vil fortælle om vigtigheden af klargøringen af operationspatienten og konsekvenserne af manglende eller mangelfuld klargøring. Personalet fra Akutcenter FAM vil sætte fokus på den direkte kommunikation klinikkerne imellem og behovet for en halv times varsel før afhentning af patienten. Personalet oplever, at de bruger rigtig meget tid på dokumentation, og at it-systemerne ikke altid understøtter arbejdsgangene, hvilket skaber frustrationer.

Selv om vi ikke nåede det fastsatte mål indenfor tidsrammen, er der tilfredshed i arbejdsgruppen og hos personalet i begge klinkker med den forbedring, der er sket indtil videre. Den opnåede forbedring øger patientsikkerheden, og spildtid i form af opringninger om mangler minimeres.

Samarbejdet mellem de to klinikker er styrket, troen på fortsat forbedring er til stede, og den fortsatte monitorering vil gøre det muligt at sætte ind, hvis processen mod forventning går den forkerte vej. Set fra et patientperspektiv skal forbedringerne gerne give sig udslag i en oplevelse af et sammenhængende patientforløb med kontinuitet, koordination og informationsudveksling.
Sidemandsoplæring ved udvalgt ressourceperson er en meget dynamisk implementeringsmetode, der giver mulighed for at nå hele personalegruppen, og samtidig får personalet mulighed for at stille spørgsmål.

Det var gavnligt for processen, at kvalitetskonsulenten var tovholder. Hun var i denne sammenhæng en neutral person og kunne stille de udfordrende spørgsmål uden at være forudindtaget. Derved lykkedes det i højere grad ikke bare at gøre mere af det samme, men at prøve nye veje.

Erfaringerne fra samarbejdet mellem de to klinikker ønsker vi at sprede til de øvrige kirurgiske klinikker på Sygehus Sønderjylland. Korrekt forberedelse af patienter til akut operation synes umiddelbart at være grundlæggende sygepleje. Akutcenter FAM erkendte, at der var et kvalitetsproblem, og besluttede at yde en fokuseret indsats for at øge patientsikkerheden på dette område.

Kvalitetsudviklingsprojektet afdækker ikke ny viden, men bekræfter, hvor vigtigt det er at arbejde sammen om tværgående patientforløb. Ved at arbejde frem mod samme mål i et tæt samarbejde og med gensidig respekt og forståelse for hinandens arbejde kan det med en forholdsvis lille indsats lykkes at forbedre kvaliteten.

Jette Matzen, MPQM, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Akutcenter FAM, Sygehus Sønderjylland Aabenraa.
Tine Ursin Grau, MPQM, sygeplejerske, kvalitetskonsulent, Kvalitetsafdelingen, Sygehus Sønderjylland Aabenraa.
Gitte Paulsen, kvalitetsnøgleperson, Akutcenter FAM, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Litteratur

  1. Vejledning til sikker kirurgi, tjekliste. Danske regioner. Dansk selskab for patientsikkerhed 2009. 
  2. Langley et al. The Improvement Guide: A Practical Approach to Enhancing Organizational Performance.  Jossey-Bass 2009. Appendix B. Tools and methods to support improvement. 409-51.
  3. Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsnet. Version 1.  Oktober 2013. Dansk Selskab for patientsikkerhed.
  4. Associates in Process Improvement. The improvement handbook: models, methods & tools for improvement. Version for: IHI Improvement Advisor Development Program; August, 2007.
  5. Dåvøy GM, Eide PH, Hansen I. Operasjonssykepleie. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS 2009. 129-34; 332-41.
  6. Lauritsen J & Packness Aa SPC – Statistisk Proces Kontrol, Introduktion og håndbog. SPC diagrammer og analyser med brug af EpiData. Region Syddanmark, Odense Universitetshospital og Center for Kvalitet, 2010.
English abstract

Matzen J. Grau TU, Paulsen G. Cooperation Led to Effective Surgery Preparation. Sygeplejersken 2015:(1);66-9.

The article describes a quality development project that is a collaborative effort between Akutcenter FAM and the Anaesthesia and Surgery Clinic at the Hospital of Southern Jutland. From July 2013 to December 2013, the project led to an improvement in the preparation of patients for emergency surgery from 30% properly prepared patients prior to intervention to 76% properly prepared patients following intervention. The background for the project was inadequately prepared patients, e.g. an unclean navel, jewellery not being removed or patients not having passed water prior to being sent for emergency surgery. It is not enough to think about one’s own work in one’s own clinic when it comes to interdepartmental treatment; cooperation is the key. Implementation, monitoring and follow-up are important factors in the development work. A newly started department Akutcenter Fam treating patients from multiple departments, a large patient flow, staff with both medical and surgical experience and work pressure were deemed to be possible causes for the inadequate preparation of patients for emergency surgery. Inadequate preparation entails risks of patient injury and wasted time in relation to the use of resources in the clinics.

Keywords: Monitoring, surgery, patient care, cooperation.

Et samarbejde mellem operationsgang og Akutcenter FAM har øget andelen af patienter, som er korrekt forberedt til akut operation og har øget tilfredsheden med dialogen mellem de to afdelinger.
66-69
2015
1
Fag
Akutsygepleje
Operation
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Fag Web article 

Resume af international forskning

Læs som PDF - gå til side 73

Livet efter operation for fedme

Natvik E, Gjengedal E, Raheim M. Totally changed, yet still the same: Patients lived experiences five years beyond bariatric surgery. Qualitative Health Research. DOI:10.1177/1049732318888qhr. sagepub.com1.

Formål: At undersøge, hvilken betydning patienterne tillægger fedmeoperation og vægttab mindst fem år efter operation. I dette studie var der fokus på krop, ændring af vaner, social interaktion, og hvilken betydning patienterne tillagde disse forhold i et langsigtet perspektiv.

Metode: I dette norske studie indgik otte patienter, som fem til syv år tidligere havde gennemgået en operation for fedme. Der deltog fire mænd og fire kvinder i alderen 43-53 år. Fire patienter havde haft et vægttab på 95-110 kg, to havde tabt 60-80 kg, en havde tabt 40 kg. For én var vægttabet ikke oplyst. Interviewguiden omfattede fire temaer: opfattelse af sundhed, den enkeltes krop, sundhedsrelaterede vaner og deltagelse i sociale sammenhænge. Interviewene blev optaget, transskriberet og analyseret med en fænomenologisk tilgang.

Resultater: Livet efter en operation for fedme blev beskrevet som fyldt med indre spænding, ambivalens og en forstærket opmærksomhed på kroppen. Patienterne udtrykte et konstant krav om kontrol over sundhedsrelaterede vaner og om ikke at miste kontrol over kroppen igen. Begyndende vægtøgning blev forbundet med følelsesmæssigt stress og skam.

Bemærkninger: Vedvarende livsstilsændringer er en forudsætning for, at bariatriske patienter får udbytte af deres operation. Operationen løser ikke problemet alene. Studiet giver indsigt i, at livsstilsændringer er svære at fastholde, og hvilke kampe patienterne dagligt udkæmper.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Sundhedsydelser efter operation for fedme

Weiner P, Goodwin SM, Chang HY, Bolen SD, Richards TM, Johns RA, Momin SR, Clark JM. Impact of bariatric surgery on health care cost of obese persons: A 6-year follow-up of surgical and comparison cohorts using health plan data. JAMA;
2013;148(6):555-62.

Formål: At udarbejde en analyse af de samlede sundhedsomkostninger efter fedmeoperation hos en gruppe patienter op til seks år efter operation.

Metode: I dette amerikanske kohortestudie indgik der 29.820 patienter, der havde gennemgået en operation for fedme i årene 2002-2008. Sundhedsudgifter for denne gruppe blev sammenholdt med sundhedsudgifter for 29.820 personer, som ikke havde gennemgået operation, men havde diagnoser associeret med fedme. Der er benyttet registerdata fra en amerikansk sygeforsikring.

Konklusion: Operation for fedme reducerer ikke de samlede sundhedsydelser over en seksårig periode. Der er forskelle i de ydelser, opererede og ikke opererede patienter trækker på fra sundhedsvæsenet.

Bemærkninger: Vurdering af effekten af operation for fedme skal ikke udelukkende vurderes i forhold til reduktion af sundhedsydelser, men snarere vurderes i forhold til, hvilket udbytte den enkelte patient angiver om sit helbred og velvære.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Læs også: Esmann LB, Nyland AH, Wagner L: Forventninger til livet efter en fedmeoperation. Sygeplejersken

2013;(8):70-6. 

Patienters forventninger til operation for fedme

Wee CC, Hamel MB, Apovian CM, Blackburn GL, Bolcic-Jankovic D, Colten ME, Hess DT, Huskey KW, Marcantonio ER, Scheider BE, Jones DB. Expectations for weight loss and willingness to accept risk among patients seeking weight loss surgery JAMA; 2013;148(3):264-71.

Formål: At undersøge patienternes forventning til og motivation for at gennemgå fedmeoperation, og hvor høj risiko for død i forbindelse med operationen patienterne er villige til at acceptere. Derudover var formålet at undersøge sammenhænge mellem demografiske karakteristika, kliniske forhold og patienternes forventninger til vægttab og villighed til at acceptere en høj risiko for død i forbindelse med operationen.

Metode: I dette amerikanske studie indgik 654 patienter, som skulle gennemgå en operation for fedme. Før operationen besvarede patienterne en række spørgsmål om forventninger til operationsresultat, risiko for død, livskvalitet. Alle data er opgjort kvantitativt og analyseret statistisk.

Resultater: Patienterne forventede et vægttab på 38 pct. og udtrykte skuffelse, hvis vægttabet var under 26 pct. Kun 57 pct. ville gennemgå en operation, hvis det forventede vægttab ville være under 20 pct. Patienterne var i gennemsnit villige til at acceptere en 6 pct.'s risiko for død i forbindelse med operationen, men op til næsten 20 pct. af patienterne var villige til at acceptere en risiko for død ved operationen på over 10 pct. Lave livskvalitetsscorer var associeret med højere grad af urealistiske forventninger til vægttab og større villighed til at acceptere høj risiko for død i forbindelse med operationen.

Bemærkninger: Undersøgelsen peger på, at en del patienter har urealistiske forventninger til operationens betydning for et efterfølgende vægttab. Forfatterne påpeger vigtigheden af at justere patienternes forventninger i retning af realistiske kliniske resultater. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Livet efter operation for fedme Sundhedsydelser efter operation for fedme Patienters forventninger til operation for fedme
73
2013
11
Faglig information
Forskning
Operation
Overvægt
Patient
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article