Hvad får du for pengene?

At være medlem af en fagforening kan være en stor post i det månedlige budget. Der kan være penge at spare ved at vælge en gul fagforening, men hvad får du egentlig for den lavere pris.

Hvorfor kan man køre på frihjul?

Mange danskere – herunder sygeplejersker – kører på frihjul, når det gælder overenskomster. De høster frugterne af en overenskomst forhandlet af en fagforening, de ikke betaler til. Det kan de bl.a., da det er ulovligt for arbejdsgiver at kræve medlemskab.
Andelen af danskere, som er medlem af en fagforening

1995: 76 pct.

2018: 67 pct.

2021: 66 pct. *

Kilder

 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

* Danmarks Statistik

Laust Høgedahl
Laust Høgedahl
Hvorfor skal du betale knap 500 kr. i kontingent for at være medlem af en fagforening som f.eks. Dansk Sygeplejeråd, der forhandler din overenskomst, når din kollega kan være på den samme overenskomst – og få glæde af de samme rettigheder – uden at være medlem?

Det spørgsmål har Sygeplejersken stillet arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. 

”Der er rigtig mange ting i spil, men det er en udfordring, at man har det, man kalder områdeoverenskomst, som dækker alle arbejdende på et område – også dem, der ikke har betalt til det. Det kalder vi free-rider-problematikken.”

Undgik bøvl

Problemet er, at sådan er aftalemodellen indrettet. Sådan har det været siden septemberforliget i 1899.

”Her sagde arbejdsgiverne OK til at lave kollektive aftaler for medarbejderne. Men det var under forudsætning af, at når man forhandlede, kom aftalen til at dække alle. De gad ikke forhandle med en masse forskellige. Samtidig undgik de også det bøvl, det kunne give, hvis folk blev behandlet forskelligt.”

”Fagbevægelsen har så i mange år haft et støtteben i form af eksklusivaftaler, som betød, at arbejdsgivere forpligtede sig til eksklusivt eller fortrinsvist at ansætte medarbejdere fra en bestemt fagforening eller a-kasse. Det blev dog gjort ulovligt efter en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006. Siden har arbejdsgiverne ikke kunnet forlange medlemskab af en bestemt fagforening for at være ansat.”

Det har siden da medført en større frihed til at vælge, om man vil være medlem af en fagforening – og også hvilken.

Kun frivillige medlemmer

”Det betyder også, at de overenskomstbærende fagforeninger kun lever på baggrund af frivillige medlemskaber, hvilket har skabt et marked for de såkaldte gule fagforeninger. De forhandler ikke overenskomster og kan dermed også køre på frihjul.”

Det er 16 år siden, eksklusivaftalerne blev ulovlige, og siden er der blevet færre og færre medlemmer i fagforeningerne på især det private område. På det offentlige er medlemsflugten knap så markant. 

 

Emneord: 
Løn
Organisering

De fik hjælp af Dansk Sygeplejeråd

Erstatning for uberettiget fyring, hjælp til anerkendelse af arbejdsskade og efterbetaling af manglende løn efter løntjek er eksempler på hjælp, som medlemmer har nydt godt af.

Fyret uden varsel

Marianne Priskorn
Marianne Priskorn
Privatfoto
Marianne Priskorn fik erstatning og ni måneders løn.

Marianne Priskorn arbejdede som sygeplejerske, da hun blev headhuntet til et job som afdelingsleder. Alt var nyt, og hun skulle sætte sig ind i mange ting. Ikke mindst planlægning af vagter. 
”Jeg havde bedt om et kursus i det, men havde ikke fået noget, da jeg en dag bliver kaldt til samtale med oversygeplejersken, HR-chefen og nogle andre. De siger, at de desværre må opsige mig, da de ikke synes, jeg var hurtig nok til at lære at lave vagtplaner. De havde gjort papirerne klar, så jeg bare kunne smutte med løn under den tre måneders opsigelsesperiode.” 
Marianne Priskorn var dybt rystet.
”Det kom som et lyn fra en klar himmel. Der havde ikke været nogen advarsler eller samtaler. Så jeg ville ikke skrive under. I stedet kørte jeg direkte ind til Dansk Sygeplejeråd, hvor juristerne var chokerede over den behandling, jeg havde fået,” fortæller Marianne Priskorn.
Dansk Sygeplejeråd gik ind i sagen, og det endte med, at Marianne Priskorn fik en erstatning for uretmæssig fyring og en bedre fratrædelsesaftale på ni måneder med løn.

Charlotte Kühnel (tv.) og Anne Carol Jørgensen
Charlotte Kühnel (tv.) og Anne Carol Jørgensen
Arkivfoto: Christoffer Regild
Fire ugers varsel var ikke nok

Faglig voldgift afgjorde, at sygeplejersker havde krav på mere end fire uger til at indstille sig på at arbejde i rotation.

I 2017 fik 12 sygeplejersker fra gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital, heriblandt Anne Carol Jørgensen og Charlotte Kühnel, fire ugers varsel til at indstille sig på, at de fremover skulle arbejde i rotation mellem de to steder. Hvis ikke sygeplejerskerne accepterede de nye betingelser, måtte de lægge deres opsigelse. 
Tillidsrepræsentanten og Dansk Sygeplejeråd mente ikke, at fire ugers varsel var nok, og indbragte sagen for den faglige voldgift. 
Halvandet år senere afgjorde opmanden, at ledelsen brød overenskomsten, da den kun gav de ansatte sygeplejersker fire ugers varsel. De skulle i stedet have været varslet med deres individuelle opsigelsesvarsel. 
Afgørelsen kom for sent for de involverede sygeplejersker, men vil få stor betydning for alle sygeplejersker, der kommer ud for det samme fremadrettet.

Pia Gravang
Pia Gravang
Privatfoto
Brystkræft var en skade

Afslag blev vendt til erstatning til nu afdøde Pia Gadevang

I 2018 fik den nu afdøde sygeplejerske Pia Gravang konstateret brystkræft. Lægerne var overbevist om, at de mere end 20 års natarbejde, hun havde bag sig, var en medvirkende årsag til sygdommen. Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendes brystkræft kun som en arbejdsskade, hvis man kan dokumentere, at man har haft mindst én nattevagt om ugen i mere end 20-25 år. 
Pia Gravang kunne kun dokumentere sine nattevagter 18 år tilbage, men hun var sikker på, at det havde stået på længere. En læge viste ved hjælp af en omregningsfaktor, at den mængde natarbejde, Pia Gravang havde haft, svarede til 50 års natarbejde sammenlignet med, hvad sygeplejersker normalt har. Alligevel fik hun i 2019 afslag på at få godkendt kræften som en arbejdsskade. 
Med hjælp fra en konsulent i Dansk Sygeplejeråd ankede Pia Gravang sagen og fik fat i to tidligere kolleger, der kunne bevidne, at hun havde arbejdet nat i flere end 18 år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring omgjorde den 12. juli 2019 den tidligere afgørelse og tildelte Pia Gravang 790.680 kr. i godtgørelse for varigt mén. Hun døde lørdag den 24. august 2019 efter mindre end et års sygdom. Hun blev 52 år

Annette Johansen
Annette Johansen
Privatfoto
Løntjek gav 28.000 kr. ekstra om året

FTR Annette Johansen hjalp en sygeplejerske i Fredericia Kommune med at få to manglende løntillæg.

Ved en gennemgang af lønnen for de ansatte i Fredericia Kommune tidligere i år faldt fællestillidsrepræsentant Annette Johansen over en intensivsygeplejerske, der ikke fik tillæg for sin specialuddannelse. Tillægget fremgår ellers af overenskomsten, så Annette Johansen kontaktede sygeplejersken, der endnu ikke var medlem af Dansk Sygeplejeråd. 
Da sygeplejersken havde meldt sig ind, viste det sig, at hun manglede endnu et tillæg. Hun havde også timer som planlægger, og ifølge den forhåndsaftale, som Dansk Sygeplejeråd har forhandlet med Fredericia Kommune, udløser den funktion et tillæg på op til 15.000 kr. om året reguleret efter timetal. Sygeplejersken havde selv spurgt sin leder om tillægget, men var blevet afvist. 
Annette Johansen kontaktede både lederen og HR-afdelingen for at få lønnen rettet. Sygeplejerskens løn blev hævet med ca. 2.400 kr. om måneden, og hun fik derudover efterbetaling for de måneder, hvor lønnen havde været forkert. 

sy11-2022_tema_klagesag
Inga Nissen, Gry Jespersgaard og Maja Tarp
Arkivfoto: Christoffer Regild
Hængt ud ved en fejl

Tre sygeplejersker kom i offentlig gabestok efter en klagesag. Dansk Sygeplejeråd hjalp med at få afgørelsen omstødt.

I 2011 døde en patient af et hjertestop efter en ellers vellykket operation. På det pågældende hospital havde sosu-assistenterne ansvaret for en række stuer, bl.a. dén, patienten var indlagt på. Men da den afdødes familie klagede over behandlingen, blev al personale, der fremgik af journalen, indberettet i forbindelse med klagen – herunder tre sygeplejersker. 
Inga Nissen var ansvarshavende afdelingssygeplejerske, Gry Jespersgaard havde givet patienten to Panodiler aftenen inden, og Maja Tarp kom fra en helt anden afdeling og havde kun assisteret ved hjertestoppet. De tre sygeplejersker endte med at få kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og det blev indskærpet, at de fremover skulle ”udvise større omhu” i deres virke. 
Deres navne blev samtidigt offentliggjort på sundhed.dk og patientombuddet.dk, men med hjælp fra konsulenter og jurister i Dansk Sygeplejeråd lykkedes det at få sagen genoptaget. Styrelsen for Patientsikkerhed endte med at omstøde afgørelsen til fordel for sygeplejerskerne.

 

Emneord: 
Løn
Organisering

"Jeg turde ikke ikke være medlem"

For sygeplejerske Dorrit Qvirin Petersen er der mange fordele ved at have sin fagforening i form af en tillidsrepræsentant blandt kollegerne på arbejdspladsen. Bl.a. til at sikre bedre lønforhandling, overholdelse af rettigheder samt hjælp og rådgivning ved f.eks.patientklager.
65-årige Dorrit Qvirin Petersen er behandlersygeplejerske på Skadestuen i Vejle, hvor hun her skal sætte et brækket håndled på plads på en patient sammen med læge Kristine Bakke (th.)
Foto: Michael Drost-Hansen

Du har bedre mulighed for få forhandlet dig til en bedre løn, hvis du har din tillidsrepræsentant inde over, når du bliver ansat,” siger sygeplejerske og tidligere tillidsrepræsentant (TR) Dorrit Qvirin Petersen og fortsætter:

”En af de store udfordringer, når vi sygeplejersker skifter job, er, at vi ikke får vores lokale løntillæg med. Så vi står ofte til at gå ned i løn, når vi skifter job. Med TR til hjælp er det i dag lettere at forhandle sig til en løn, der i hvert fald sikrer, at man ikke går ned i løn.” 

Dorrit Qvirin Petersen er til daglig behandlersygeplejerske på skadestuen i Vejle. Hun har været sygeplejerske i over 40 år og tillidsrepræsentant en stor del af dem. For hende er tillidsrepræsentantsystemet en helt afgørende del af at være medlem af en fagforening. 

Bedre stillet

At have en repræsentant for Dansk Sygeplejeråd (DSR) blandt sine kollegaer har betydning på alt fra løn og indflydelse til behandling fra arbejdsgiverne. Ikke mindst når der opstår problemer som f.eks. langtidssygemeldinger og fyringer, eller arbejdstidsreglerne ikke bliver overholdt. I sådanne sager kan der være stor forskel på, hvordan man bliver behandlet, alt efter om man er medlem af en fagforening og har en tillidsrepræsentant eller ej.

”I det rum, hvor der er bisidder og faglige konsulenter, som kender juraen og fagligheden, kommer der nogle andre vinkler på sagerne. Som medarbejder har man nogen i ryggen, der kender ens rettigheder og kan forsvare en,” siger Dorrit Qvirin Petersen og understreger, at det kan have afgørende betydning for det videre forløb. 

”Ad åre har jeg fået kendskab til sygeplejerskekolleger, der har haft et misbrug og har taget af medicinskabet. Og der har været stor forskel på, hvordan de er blevet behandlet, alt efter om de var medlem af DSR eller ej. Medlemmer får en helt anden hjælp end ikkemedlemmer eller medlemmer af en anden type fagforening. De har ikke samme kendskab til systemet,” fortæller Dorrit Qvirin Petersen.

Der er i det hele taget mange steder, man kan havne i problemer, hvor det er godt at have nogen, der støtter en.

”I en tid, hvor der er så stor fokus på klager og fejl, og hvor det også er let at klage over en sygeplejerske, turde jeg ikke  ikke være medlem. Man ved, at DSR har ens ryg, hvis det skulle ske for en,” understreger hun. 

Farhia Hussein Ali

Det betyder noget at være medlem af en fagforening, der kender ens fag, mener Farhia Hussein Ali, der er nyuddannet sygeplejerske med en fortid som social- og sundhedsassistent. Dengang var hun medlem af FOA, nu er hun medlem af Dansk Sygeplejeråd.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

En forsikring i nøden

Det er også derfor, Farhia Hussein Ali er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Hun er nyuddannet sygeplejerske og meldte sig ind, da hun var studerende. For at have en form for arbejdsforsikring. 

Inden hun blev sygeplejerske, arbejdede hun i en årrække som social- og sundhedsassistent, hvor hun var medlem af FOA.

”Jeg har altid været medlem af en fagforening. Så ved jeg, at jeg altid har mulighed for at få hjælp og juridisk rådgivning. F.eks. hvis der er tvivl om arbejdstider, eller hvis man kommer i klemme ift. ens arbejdsgiver. Eller på anden måde kommer ud i problemer,” siger Farhia Hussein Ali og tilføjer:

”Det betyder noget at være medlem af en fagforening, der kender ens fag. Som hjælper medlemmerne, kæmper og forhandler deres løn og fungerer som talerør. I stedet for at være medlem af en fagforening, der ikke har noget med dit fag gøre.”

Ingen FEA uden DSR

Dorrit Qvirin Petersen er ikke i tvivl om, at hvis der ikke var et tillidsrepræsentantsystem i kraft af Dansk Sygeplejeråd, var der også mange beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og strategi, som ville blive udført uden hensyn og lytten til medarbejderne. Det ville f.eks. ikke være muligt at lave en aftale om ekstra frivilligt arbejde (FEA-aftale) som den, der netop er blevet indført på hendes afdeling. 

”Hvis vi ikke havde fået den FEA-aftale, ville det være ramlet. For mine kompetente kolleger siger op, og vi har ikke kunnet få stillinger besat. Derfor er aftalen en stor lap. Selvom den også er dårlig, og den nok ender med at springe. Men det betyder, at vi får en bedre betaling for at tage de ekstra vagter. Det sker takket være vores fagforening. Hvis det ikke var for FEA-aftaler, tror jeg ikke, vores sundhedssystem hang sammen.” 

På samme måde spiller Dansk Sygeplejeråd en stor forskel lokalt, når der bliver forhandlet lokalløn, påpeger Dorrit Qvirin Petersen. 

”Her sidder DSR med ved bordet og kæmper for, at deres medlemmer får del i lokallønnen. Hvis ikke du er medlem, er der ingen, der kæmper din sag ved det bord.” 

Dorrit Qvirin Petersen

Sygeplejerske Dorrit Qvirin Petersen har selv været tillidsrepræsentant i mange år og hjulpet kollegaer, der har haft problemer. I en periode var hun også medlem af Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelse i Kreds Syddanmark.

Foto: Michael Drost-Hansen

Utilfreds med fagforening

Dorrit Qvirin Petersen er dog ikke begejstret for alt. Hun nævner et eksempel for år tilbage, hvor hun og kollegerne tog en behandleruddannelse og krævede at få mere i løn for de opgaver, de nu skulle overtage fra lægerne. 

”Det var DSR, der forhandlede, og de sagde, at vi bare skulle gå i gang med at udføre arbejdet, selvom der ikke var landet en aftale. Forhandlingerne trak ud i lang tid. Da der endelig kom en aftale, var det ikke med tilbagevirkende kraft,” fortæller hun og påpeger, at det er et generelt problem, at man går med til at overtage nye opgaver uden at forhandle løn først. For det ender oftest med, at den ekstra betaling aldrig kommer i hus. 

Travlhed og flugt

I en tid, hvor hverdagen er presset, og hvor kollegerne flygter til nye job, er der også steder, hvor der ikke længere er nogen TR til at kæmpe for kollegerne. Nogle af dem har nemlig selv forladt sundhedsvæsenet og fagforeningen. 

En af dem er 32-årige Josefine Gislinge. Hun var sygeplejerske i seks år og tillidsrepræsentant for ca. 100 sygeplejersker på Akutmodtagelsens Medicinske Modtagelse på Bispebjerg Hospital. Efter corona og strejke havde hun fået nok. 

”Jeg synes ikke, at DSR havde gjort noget godt for sygeplejerskerne under overenskomstforhandlingerne, og jeg synes, det var svært at stå inde for det, der skete, som TR for en masse unge sygeplejersker, der bare knoklede. Vi var så pressede,” fortæller hun og fortsætter:

”Så jeg smuttede. Jeg skulle væk fra det offentlige sundhedsvæsen og hele den situation, der er. Jeg ved godt, det ikke nytter at alle flygter, men jeg kunne ikke mere.”

Hun endte også med at melde sig helt ud af Dansk Sygeplejeråd. 

”Jeg fik arbejde ved en privat sundhedsforsikring. Da jeg fik jobbet, var jeg stadig medlem af DSR, men da jeg sendte dem min kontrakt, fik jeg ikke nogen hjælp, jeg kunne bruge til noget. I stedet fik jeg nærmest en opsang, fordi jeg skiftede fra det offentlige til det private,” fortæller Josefine Gislinge.

Har forhindret værre forhold

Dorrit Qvirin Petersen har også kolleger, der har forladt det offentlige til fordel for det private. De har brugt Dansk Sygeplejeråd til at sikre sig en bedre løn. Men hun tror, at det nogle gange kan være svært at se, hvad det er, Dansk Sygeplejeråd gør.

”Jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, at det havde set meget værre ud for os uden. Der er måske perioder, hvor det ikke er muligt at skubbe mere til lønnen, men så er der rykket på andre ting. F.eks. tror jeg ikke, vi ville have haft de arbejdstidsregler, vi har, hvis det ikke havde været for vores fagforening,” siger hun og påpeger:

”Hvis ikke man vil være medlem af en fagforening, synes jeg, man skal være ydmyg omkring, at vi er en flok, der kæmper kampen for vores rettigheder. For de skummer fløden for en kamp, andre betaler.” 

 

Emneord: 
Løn
Organisering

"Vi unge ser nok goderne som en selvfølge"

Sygeplejerske Rikke Bæk Cramer har ret til seks ugers ferie, barsel, omsorgsdage og arbejdsgiverbetalt pension m.m. Takket være fagbevægelsen. Men når en fagforening ikke kan opfylde medlemmernes krav om bedre løn, giver det så mening at være medlem?
Rikke Bæk Cramer er bl.a. medlem af en fagforening, fordi hun ser det som en forsikring. Hvis der sker noget uforudset, som f.eks. en arbejdsskade, en patientklage eller at hun skulle blive syg, er det vigtigt for hende, at hun har sin fagforening i rygge
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Jeg har haft to barsler, og det har betydet utrolig meget for mig og min familie. Det er jo en balance at få tingene til at gå op, og så betyder det meget, at man har retten til at trække stikket og bare være mor. Det tror jeg, mange synes, men vi tænker ikke over, hvordan vi er nået dertil,” siger 33-årige Rikke Bæk Cramer og fortsætter:

”Jeg har også altid haft seks ugers ferie om året i mit voksne liv. Det er goder, der desværre er let at tage for givet. Vi har sikkert mange flere goder, end vi lige ved. Men jeg har ikke prøvet andet, så vi unge ser det nok som en selvfølge.”

Ikke noget alternativ

Rikke Bæk Cramer er centersygeplejerske på Glyngøre Plejecenter i Skive Kommune. Hun arbejder i hverdagene fra kl. 7-15 og har fri i weekenderne. Hun har brugt sin lokale tillidsrepræsentant til sparring om løn og arbejdsvilkår, men har aldrig haft problemer med sine lønsedler eller arbejdsgivere. Så hvorfor bruge 500 kr. om måneden på at være medlem af en fagforening – af Dansk Sygeplejeråd?

”Jeg kan ikke se et alternativ. Som sygeplejerske har jeg en særlig titelbeskyttet uddannelse. Jeg er sygeplejerske, og vi har mange forskellige holdninger, men lige meget hvad, mener jeg, det er bedst at være med i et stærkt, fagligt fællesskab, der kan tale vores sag. Hvis vi støtter op om det, bliver det endnu stærkere,” siger Rikke Bæk Cramer.

Derfor har hun taget et aktivt valg om at være medlem af Dansk Sygeplejeråd.  

”Man kan altid være enig eller uenig med sin fagforening. Men jeg oplever, at DSR er med til at fremme sygeplejerskernes sager for bedre løn og arbejdsvilkår. Jo svagere vi er som fagforening, jo sværere bliver det også at komme til orde og ændre noget,” siger hun. 

Hun er godt klar over, at netop det store fællesskab gennem årene har været med til at sikre hende rettigheder som ferie, barsel og arbejdstid. Rettigheder hun har som lønmodtager og sygeplejerske i dag.

33-årige Rikke Bæk Cramer arbejder til daglig som sygeplejerske på Glyngøre Plejecenter. Hun har taget et aktivt valg om at være medlem af Dansk Sygeplejeråd og bakke op om et stærkt fagligt fællesskab, der taler sygeplejerskernes sag.
Caption 
33-årige Rikke Bæk Cramer arbejder til daglig som sygeplejerske på Glyngøre Plejecenter. Hun har taget et aktivt valg om at være medlem af Dansk Sygeplejeråd og bakke op om et stærkt fagligt fællesskab, der taler sygeplejerskernes sag.
Attribution 
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Kan forhandle og har ekspertise

Helt afgørende for hende er også, at det er Dansk Sygeplejeråd, der netop har retten til at forhandle hendes løn og arbejdsvilkår. Som kender hendes fag og er specialiseret inden for sygeplejen.  

”Det kan du f.eks. ikke få ved en gul fagforening. Vi er i et fag, hvor mange har skæve arbejdstider. Det er ikke bare syv til fire mandag til fredag. Vi er bedre stillet ved, at vi har nogen, der har sat sig specifikt ind i de forhold, vi arbejder under,” understreger Rikke Bæk Cramer og tilføjer: 

”Der handler også om at italesætte vores profession og fag. Vi er ikke kvinder med bløde hjerter. Vi har specifikke kompetencer, uddannelser, erfaringer og viden. Det synes jeg også, at min fagforening prøver at råbe op om og kæmpe for. At vi ikke bare er varme hænder. Der sidder kloge hoveder på vores skuldre – og vi vil behandles derefter.” 

Utilfreds med lønnen

Selvom fagforeningerne gennem tiden har sikret medlemmerne en række goder, har især én ting i mange år fyldt ekstra meget for sygeplejersker. Nemlig lønnen. Og manglen på resultater fra Dansk Sygeplejeråd har også fået nogle til at vende deres fagforening ryggen.

”Det er ikke en hemmelighed, at vi er mange sygeplejersker, der er utilfredse med vores løn. Men jeg tror, at vores fagforing har gjort, hvad den kunne. Det er svært at gå til et forhandlingsbord, der kategorisk er tomt. Det, som man har forhandlet frem, er sket på snævre vilkår,” siger Rikke Bæk Cramer og fortsætter:

”Men det er klart, at vi gerne vil have ligeløn og revideret tjenestemandsreformen. Og jeg synes også, fagforeninger kæmper for at italesætte den ulighed, der er. Problemet er, at politikerne er vores arbejdsgivere, og de smyger sig uden om. Det er dem, der bestemmer vores løn, og så længe, der ikke er politisk vilje til at ændre noget, er det svært.”

Men det er netop derfor Rikke Bæk Cramer bliver ved med at være medlem af en fagforening. 

”Jeg tror, at jo flere, der er medlem af fagforeningen, jo stærkere er vi. 1.000 råber højere end 100. Jeg lægger mine penge for at sikre, at mine forhold er så gode som muligt. Og jeg vil hellere være en del af holdet end at stå udenfor.” 

Takket være min fagforening ...

14 ugers barsel
På dagpenge . Den blev indført ved lov i 1960 for kvinder med lønarbejde. I 1984 blev barslen hævet til 20 uger og i 1985 til 24 uger. I 1989 fik de faglige organisationer med tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Stallknecht, i front gennemtrumfet krav om fuld løn under barslen. Siden 2002 har alle haft ret til 52 ugers barsel – din overenskomst afgør, hvor stor en del, der er med løn.

Kun 6. ferieuge til nogle
I dag har langt fra alle ret til 6. ferieuge. Ordningen er en direkte udløber af en overenskomstforhandling og blev endeligt indfaset i 2003. Det er kun overenskomstansatte, der har retten til 6. ferieuge.

En stemme tæt på regeringen
Der bliver løbende indgået trepartsaftaler mellem regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen. Dansk Sygeplejeråd er medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, som sidder med ved trepartsforhandlingerne og taler 1,3 millioner medlemmers sag. Det kan f.eks. være trepartsaftaler om arbejdsmiljø, sexchikane eller lønkompensation som under corona.

Seje kampe for sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd har alle dage kæmpet for sygeplejefaget og for bedre uddannelse. I 1907 forsøgte DSR første gang at opnå tre års uddannelse og statsautorisation. I 1933 fik de statsautorisationen, i 1956 tre års uddannelse. I 2001 kom bacheloruddannelsen. DSR har også arbejdet for, at sygeplejersker får selvstændigt virksomhedsområde og bedre efter- og specialuddannelser som f.eks. Borgernær Sygepleje og APN-uddannelsen.

To ugers ferie om året
Det var, hvad man i den første ferielov i 1938 fik ret til som lønmodtager. Inden da havde to ud af tre lønmodtagere haft ret til en uges ferie gennem deres overenskomst. Fagbevægelsen har løbende kæmpet for mere ferie. Siden 1979 har alle haft ret til fem ugers ferie.

12 timers arbejdsdag
Arbejdstiden for sygeplejersker har i mange år været anderledes end for andre. I 1919 fik fagbevægelsen forhandlet sig til en 8 timers arbejdsdag for de fleste lønmodtagere. Men først i 1945 fik også sygeplejersker denne ret ved overenskomst. I dag er en sygeplejerske på fuldtid ansat på 37 timer om ugen, og en vagt kan være mellem 5 og 12 timer.

Mere i løn
Gennem 100 år har sygeplejersker kæmpet for bedre løn. Fem gange er overenskomstfornyelser endt i strejke pga. utilfredshed med lønnen. Senest i 2021.

Løn som kost og logi
I mange år så man sygepleje som et kald, og en del af lønnen var kost og logi på eller i hospitalsboliger i nærheden af hospitalet. Dansk Sygeplejeråd kæmpede fra 1930’erne til 1960’erne for, at sygeplejerskerne fik lov til at bo for sig selv og gifte sig. Herefter fortsatte kampen for lønnen. Da alle faggrupper skulle lønplaceres i 1969, blev sygeplejerskers løn placeret i den laveste gruppe – ligesom andre kvindedominerede faggrupper. Forskning viser, at sygeplejerskernes løn stadig hænger fast i den gamle indplacering. 

Sørg selv for pensionen
Sådan var det ind til 1987. Det var året, hvor arbejdsmarkedets parter og regeringen indgik en trepartsaftale, og fagbevægelsen fik opfyldt ønsket om arbejdsmarkedspensioner. I begyndelsen var der tale om 0,9 pct. af lønnen. Det er blevet hævet ved overenskomstforhandlinger gennem tiden. I dag får sygeplejersker mellem 13,55 og 18 pct. af deres løn som arbejdsgiverbetalt pension.

 

Emneord: 
Løn
Organisering

"Jeg vil aldrig arbejde i Tyskland igen"

Dit medlemskab af en fagforening har afgørende betydning for din løn, dine arbejdsvilkår, for landets økonomi og for uligheden i samfundet. Konsekvensen af en svag fagbevægelse ses bl.a. i USA og Tyskland, hvor fænomenet "working poor" breder sig.
Nancy Mesch er sygeplejerske. Hun bor i Flensborg, men tager hver dag til Danmark for at passe sit arbejde på plejehjemmet Birkelund ved Kruså, hvor Sonja Schmidt bor. Hun har her besøg af Katharina Moorhouse (th).
Foto: Michael Drost-Hansen

Nancy Mesch er tysker. Hun bor i Flensborg. Men hun arbejder i Danmark, hvor hun er sygeplejerske på et plejehjem. Det er der mange grunde til. En af dem er lønnen. 

”Arbejdede jeg i Tyskland, ville jeg tjene 16 euro i timen. Her tjener jeg 28 euro. Det er virkelig en stor forskel,” fortæller 56-årige Nancy Mesch. 

I Danmark får hun en bedre løn. Hun har bedre arbejdsforhold. Og hun får en helt anden respekt og anerkendelse fra læger og patienter for sit arbejde, end hun gør i Tyskland. I hendes hjemland er man stadig ”lægens hjælper”.

”Man har ikke så meget ansvar og må ikke fungere selvstændigt på samme måde som i Danmark. Vi må ikke selv vurdere patientens tilstand og f.eks. give en Panodil. Samtidig er der alt for få ansatte,” fortæller Nancy Mesch og påpeger:

”Jeg ville få hjertestop af travlhed, hvis jeg arbejdede i Tyskland.”

Det er også lettere for sygeplejersker i Danmark at være på deltid. Noget Nancy Mesch også har glæde af i sit job i Danmark, hvor hun arbejder 30 timer om ugen.

Det er nogle af de mange grunde til, at hun siger:

”Jeg vil aldrig arbejde i Tyskland igen”.

10 pct. er i fagforening

En anden forskel på Danmark og Tyskland er, at i Tyskland er andelen af medlemmer af en fagforening langt mindre. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var 17 pct. af tyskerne medlem af en fagforening i 2018, mens tallet for danskerne var 67 pct. 

Ser man specifikt på sygeplejerskerne, er blot omkring 10. pct. af de tyske sygeplejersker medlem af en fagforening i dag, er vurderingen fra den tyske fagforening for plejepersonale. Heraf er endnu færre medlem af en ren sygeplejerskefagforening. 

Til sammenligning var 84 pct. af sygeplejerskerne i Danmark, der er ansat inden for faget, medlem af Dansk Sygeplejeråd i 2020.

Større skel mellem rig og fattig

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet er der en klar sammenhæng mellem arbejdsforhold og hvor mange, der er medlem af en fagforening. Det viser forskning lavet på baggrund af det markante fald i tilslutningen til fagbevægelsen i USA fra 1950’erne og frem til i dag. I 2018 var 10 pct. organiseret.

”Forskningen viser meget slående, at når organisationsgraden falder, så stiger uligheden. Der bliver større forskel mellem rig og fattig. Det vil også ske i Danmark, hvis fagbevægelsen mister deres styrke,” siger han.

Ligesom i USA er fagbevægelsen også svag i Tyskland.

”Tyskland er kendetegnet ved at have et opsplittet arbejdsmarkedet med en stærk dualisme. Det betyder, at der er enkelte arbejdspladser, som har en overenskomst, og som har gode lønninger. Over for dem står et stort område uden overenskomster og med dårlige lønninger,” forklarer Laust Høgedahl.

sy11-2022_tema_skema

Working poor

På nogle områder er arbejdet så dårligt betalt, at folk skal have flere job for at kunne få privatøkonomien til at hænge sammen. Det er det, man i dag kalder working poor. 

I Tyskland er der en række historiske grunde til den udvikling. Efter Berlinmurens fald prøvede man at sparke gang i økonomien ved at lave et større lavtlønsmarked. Men det afgørende for arbejdsforhold og løn på disse arbejdspladser er, om de har en overenskomst og en fagforening, der taler de ansattes sag.

”En tommelfingerregel siger, jo højere organisationsgrad, jo bedre lønninger. Og det gælder særlig meget for dem i bunden af arbejdsmarkedet. Akademikerne skal nok klare sig,” siger Laust Høgedahl.

Han fortæller, at det er rentabelt at have stærke parter på arbejdsmarkedet. At have en stærk fagbevægelse og arbejdsgiverorganisation.

”Det er godt for samfundsøkonomien, man har råd til mere, og det er lettere at betale en højere løn. Det skaber ro på arbejdsmarkedet, det sikrer større fleksibilitet for arbejdsgiverne og bedre forhold for lønmodtagerne. Så alt i alt er det en god forretning,” siger Laust Høgedahl. 

56-årige Nancy Mesch har været medlem af Dansk Sygeplejeråd siden 2008, da hun fik sit første job i Danmark.
Caption 
56-årige Nancy Mesch har været medlem af Dansk Sygeplejeråd siden 2008, da hun fik sit første job i Danmark.
Attribution 
Foto: Michael Drost-Hansen

Støtte fra fagforening

Nancy Mesch har også oplevet forskellen ved at være medlem af en dansk og en tysk fagforening.

”I Tyskland er det ikke naturligt at være medlem af en fagforening på samme måde som i Danmark. Der er tre forskellige fagforeninger. Den lokale, den, der er over det hele, og en mellemting. Det er forfærdeligt. Og er man medlem, får man langt mindre støtte end i Danmark,” fortæller hun.

Sygeplejerskerne er typisk medlem af en fagforening, der dækker alle faggrupper inden for det kommunale område. De har dog deres egen sygeplejerskeoverenskomst, som gælder for alle – både privat og kommunalt ansatte. Men ofte er der ikke nogen til at sikre, at den bliver overholdt,  fortæller Nancy Mesch. 

Der er dog tillidsrepræsentanter på de store, offentlige arbejdspladser, men de afspejler fagforeningen og er TR for alle faggrupper.

Nancy Mesch synes, det er rart, at der er én stor fagforening, der kun tager sig af alle sygeplejerskerne. Som kender deres arbejdsforhold og vilkår. Ligesom hun gerne deltager i nogle af de kurser, som Dansk Sygeplejeråd holder. Også selvom hun kan være utilfreds nogle gange. 

DSR reddede mit liv

Nancy blev medlem af Dansk Sygeplejeråd, da hun fik sit første job i Danmark for 14 år siden. Hun fik opfattelsen af, at det skulle man. Men hun har aldrig fortrudt. Hun har flere gange oplevet, at DSR er trådt til, hvis der har været udfordringer på hendes arbejdsplads, ligesom hun har fået god, personlig hjælp og støtte.

”DSR reddede mit liv, da jeg blev fyret efter en patientklage sidste år. Både mine tillidsrepræsentanter og kredsen gik ind og hjalp mig, da det hele ramlede sammen omkring mig. Sikrede mig den rette løn i opsigelsesperioden, og at jeg fik udbetalt mine feriepenge på 22.000 kr.,” fortæller Nancy og fortsætter:

”Dem ville de først ikke udbetale, fordi jeg jo bare kunne have holdt min ferie. Men det havde jeg ikke kunnet. Den var hele tiden blevet udskudt, fordi vi havde så travlt. Efter fyringen sov jeg i tre måneder – og så fik jeg rettet op på mit liv og startede på mit nye job.” 

 

Emneord: 
Løn
Organisering

Leder: Organisering og faglige kompetencer skal gå hånd-i-hånd

Sundhedsstyrelsens nye forskningsstrategi for det primære sundhedsvæsen er et kærkomment udspil, der bl.a. understreger behovet for at opbygge forskningskapacitet i kommunerne.

Mange kommuner indfører selv­styrende teams i ældreplejen. Og de første, spæde erfaringer tyder på, at målene om at styrke trivslen og et bedre arbejdsmiljø indfries. Det er for tidligt at vurdere, om selvstyrende teams også reducerer sygefraværet. I dette nummer af Sygeplejersken kan du læse mere om de første erfaringer med selvstyrende teams i kommunerne.

I en række kommuner opsamles nu også værdifulde erfaringer med det første kuld af 40 sygeplejersker fra sommeren 2021 med en overbygning i avanceret klinisk sygepleje – i daglig tale APN-sygeplejersker (Advanced Practise Nursing). 

APN-sygeplejerskerne har allerede vist deres værd, ikke mindst ift. borgere med mere komplekse, somatiske sygdomsbilleder samt psykiatriske eller sociale udfordringer. Som sygeplejechef Helen Kæstel i Aalborg Kommune siger det i en artikel inde i bladet: ”Ud fra det, jeg har set indtil nu, kan jeg ganske enkelt sige, at APN-sygeplejerskerne redder liv.” 

APN-sygeplejerskernes større viden om kliniske udredninger, diagnosticering og behandling af de mest komplekse borgere er centrale kompetencer til at sikre gode patientforløb i det nære sundhedsvæsen. Disse kompetencer skal være med til at indfri regeringens ønsker til en sundhedsreform.

De opsamlede erfaringer skal sammenholdes med forskningen på området. Sundhedsstyrelsens nye forskningsstrategi for det primære sundhedsvæsen er et kærkomment udspil, der bl.a. understreger behovet for at opbygge forskningskapacitet i kommunerne.

 

I april har Dansk Sygeplejeråd været i medierne med bl.a. disse emner:

 

BT:
”Lyt til sygeplejerskerne. De har hele tiden været tydelige på, at det er bedre løn og arbejdsvilkår, som arbejdsgiverne skal sætte ind med, hvis de vil rekruttere og fastholde sygeplejerskerne.”

Grete Christensen 
formand i Dansk Sygeplejeråd, om at målet om 1.000 flere sygeplejersker ikke er nået

a4Medier:
”Kritikere har været ude at sige, at hvis vi hos Dansk Sygeplejeråd ikke havde så travlt med at tale faget ned, så stod vi måske ikke med dette problem. Men vi taler ikke sygepleje­faget ned. Vi påpeger de problemer, vi ser. Eksempelvis at vi ikke har ligeløn.”

Dorthe Boe Danbjørg 
næstformand i Dansk Sygeplejeråd, om at færre søger ind på uddannelsen

DR P4:
”Når der er flere patienter, end der er sygeplejersker ansat til at passe dem, så betyder det jo, at man skal arbejde meget hurtigt, og risikoen for fejl stiger.”

Kristina Robins
kredsformand i DSR Kreds Hovedstaden, 
om overbelægninger

 

Emneord: 
Organisering

Medlemsrekord i Dansk Sygeplejeråd

Antallet af medlemmer har aldrig været større og markerer 10 år med medlemsfremgang

Anni Pilgaard
Næstformand Anni Pilgaard glæder sig over fremgangen: ”Det vidner først og fremmest om, at Dansk Sygeplejeråd er et stærkt fagligt fællesskab for sygeplejersker.”
De nyeste medlemstal viser, at Dansk Sygeplejeråd pr. 1. januar 2021 nu tæller flere end 79.000 medlemmer. Dermed har DSR opnået det højeste medlemstal nogensinde. Det er glædeligt og vigtigt, mener næstformand Anni Pilgaard. 

I 2020 har 1.103 sygeplejersker valgt fællesskabet til. Med 79.506 medlemmer har Dansk Sygeplejeråd aldrig været større.

Det vækker stolthed samtidig med, at det forpligter, siger 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard: 

”Det høje medlemstal vidner først og fremmest om, at Dansk Sygeplejeråd er et stærkt fagligt fællesskab for sygeplejersker. Med flere medlemmer kommer også flere stemmer, som man skal lytte til i den politiske debat – og det gør os stærkere, når vi skal tale sygeplejerskernes sag på Christiansborg og i kommuner og regioner. Samtidig forpligter de mange medlemmer, og hver og en er en vigtig motivation for at kæmpe videre."

Medlemsstigningen markerer i år en anden milepæl, idet Dansk Sygeplejeråd kan fejre 10 år med medlemsfremgang.

Emneord: 
Organisering

Sådan bliver nålen lavet

Nålen med firkløveret er Dansk Sygeplejeråds velkendte og respekterede emblem, som viser, at bæreren er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Se her, hvordan nålen fremstilles.

Fotos: Lizette Kabré

spl12-2019_120-aar_emblem-2

1. En sølvplade præges med emblemets mønster. Emblemet stanses ud, hugges rent og bliver derefter buet. Under 2. verdenskrig var der mangel på sølv, og de sygeplejersker, der blev færdige det sidste halve år af besættelsen, fik udleveret midlertidige, brugte emblemer, indtil der igen kom sølv til landet.

 

spl12-2019_120-aar_emblem-1

2. Emblemet renses for at gøres klar til emalje. Emaljen bliver lagt på i hånden med små pensler i tre omgange. Mellem hver omgang slibes og renses de, hvorefter næste lag emalje lægges på. Der er ingen der ved, hvorfor Dansk Sygeplejeråd i sin tid bestemte sig for at emblemet skulle være rødt og hvidt. Forklaringen er efterfølgende blevet til, at det er de danske farver samt at firkløveret betyder lykke i arbejdet med patienten.

spl12-2019_120-aar-emblem-3

3. Efter emaljen er kommet på, bliver emblemet brændt blankt, syret af og renset igen. Derefter graveres og forgyldes det.

 

spl12-2019_120-aar_emblem-4

4. Til sidst bliver sikkerhedskæde og nål sat på, og emblemerne bliver pakket i æsker med nummer udenpå. I den nyeste version af emblemet, er nålen erstattet af en tryklås.

Læs mere om Dansk Sygeplejeråds emblem

 

dsrlogo_500x500_ikon

Dansk Sygeplejeråd 120 år

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

 

Emneord: 
Organisering

Dansk Sygeplejeråds formænd gennem tiden

11 kvinder har siden 1899 beklædt formandsposten i Dansk Sygeplejeråd

sol12-2019_120-aar_charlotte-norrie

Charlotte Norrie
Juni 1899 — oktober 1899

Charlotte Norrie var i 1899 medstifter af International Council of Nurses (ICN) og stiftede derefter Dansk Sygeplejeråd.
Hun havde ikke en sygeplejerskeuddannelse og blev efter kun et par måneder fravalgt som formand.

 

Henny Tscherning

Henny (Henriette) Tscherning
1899 — 1927

Henny Tscherning blev valgt som formand på Dansk Sygeplejeråds første generalforsamling og var herefter formand i 28 år.
Henny var desuden formand for International Council of Nurses i perioden 1915-1922.
Hendes mærkesager drejede sig især om en treårig sygeplejerskeuddannelse og statsautorisation af sygeplejersker. Året efter hendes død (i 1933) blev begge disse til virkelighed.

Charlotte Munch

Charlotte Munck
1927 — 1932

Charlotte Munck var først næstformand og derefter formand i Dansk Sygeplejeråd indtil sin død i 1932.
Hendes mærkesager var en forbedring af uddannelsen, kortere arbejdstid, bedre løn og pensionsforhold samt opnåelse af statsautorisation.

Gustava Hjort

Gustava Hjort
1932 — 33 og 1934 — 35

Gustava Hjort var næstformand i 5 år inden hun, ved Charlotte Muncks død i 1932, blev konstitueret formand i et år.
Hun var igen konstitueret formand, da den næste formand, Magrethe Koch, blev syg i 1934.
Gustava modtog fortjenstmedaljen i guld i 1938.
 

Margrete Koch

Margrete Koch
1933 — 1934

Margrethe Koch var i 9 år (1924-33) redaktør af Tidsskrift for Sygepleje og skrev både artikler og bøger om bl.a. sygeplejeskoler og Dansk Sygeplejeråds historie.
 

Elisabeth With

Elisabeth With
1935 — 1941

Elisabeth Withs mærkesager handlede især om løn, længden på arbejdsdagen og retten til at gifte sig samt bo uden for hospitalet.
I hendes tid som formand blev den første kollektive overenskomst med Dansk Sygeplejeråd indgået (1938).
 

Maria Madsen

Maria Madsen
1941 — 1968

Mens Maria Madsen var formand, steg medlemstallet fra 15.000 til 38.000. Derudover blev formandsposten i 1946 gjort til en fuldtidsstilling.
I den 27 år lange formandsperiode var hendes største mærkesag bedre løn til sygeplejersker.

Kirsten Stallknecht

Kirsten Stallknecht
1968 — 1996

Kirsten Stallknecht blev som 30-årig valgt som formand, var herefter formand i Dansk Sygeplejeråd i 28 år og herefter i ICN i 4 år.
Hendes mærkesager var uddannelse og forskning. Hun blev i 1990 Ridder af Dannebrog og i 2001 Kommandør af Dannebrog.
 

Jette Søe

Jette Søe
1996 — 2000

Jette Søe var amtskredsformand i Ribe amtskreds, næstformand og herefter formand i Dansk Sygeplejeråd, hvor hun bl.a. ledte en kort konflikt for sygeplejerskerne i 1999.
 

Connie Kruckow

Connie Kruckow
2000 — 2009

Connie Kruckow stod i spidsen for de danske sygeplejersker igennem den historisk lange konflikt i 2008 og valgte herefter at forlade formandsposten.

Grete Christensen

Grete Christensen
2009 —

Grete Christensen har været aktiv i fagforeningspolitik siden 1984, hvor hun fik en tillidsmandspost. Hun har desuden været præsident for the European Federation of Nurses fra 2007 til 2010.

dsrlogo_500x500_ikon

Dansk Sygeplejeråd 120 år

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

  • Dansk Sygeplejeråd fejrede 100 års jubilæum i 1999. Læs reportagen i Sygeplejersken fra dengang:

Tillykke med de 100 år

mmm

 

Emneord: 
Organisering